Fremsat den 19. marts 2025 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Fremsat den 19. marts 2025 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om godkendelse og syn af køretøjer1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Loven gælder for følgende:
1) Godkendelse af nye motorkøretøjer, to- og trehjulede
køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer og
udskifteligt trukket udstyr samt af systemer, kompo-
nenter og separate tekniske enheder til sådanne køretø-
jer.
2) Godkendelse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og
trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhæng-
skøretøjer og udskifteligt trukket udstyr.
3) Periodisk syn af køretøjer.
4) Syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og af motorcyk-
ler.
5) Øvrige kontroller af køretøjer som ikke er omfattet af
nr. 1-4.
6) Synsvirksomheder, omsynsvirksomheder, synsmedar-
bejdere og synsuddannelsessteder.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Periodisk syn: En teknisk kontrol udført i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv
2009/40/EF.
2) National individuel godkendelse: Godkendelse på bag-
grund af en teknisk kontrol af nye motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil, der ikke er EU-typegodkendte
i deres helhed.
3) Registreringssyn: En teknisk kontrol af et køretøj, som
endnu ikke er registreret i Køretøjsregisteret, eller af
et køretøj, hvor der er foretaget registreringspligtige
ændringer af køretøjet.
4) Syn ved vejsiden: En uvarslet teknisk kontrol af et
køretøj udført ved vejsiden.
5) Øvrige kontroller: Tekniske kontroller af et køretøj som
ikke er omfattet af nr. 1-4.
6) Omsyn: En teknisk kontrol af et køretøj med henblik på
at sikre, at fejl ved køretøjet konstateret ved en teknisk
kontrol efter nr. 1-3 og 5 er udbedret.
Kapitel 2
Godkendelse af køretøjer
§ 3. Før omsætning, registrering eller ibrugtagning på
færdselslovens område af motorkøretøjer, påhængskøretøjer,
systemer, komponenter og separate tekniske enheder som
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og
separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring
af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk
kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 51, og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse
af direktiv 2000/30/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 134, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om
indlandstransport af farligt gods, EU-Tidende 2008, nr. L 260, side 13. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,
komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse
af direktiv 2007/46/EF, EU-Tidende 2018, nr. L 151, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om
godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, EU-Tidende 2013, nr. L 60, side 52, og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, EU-Tidende 2013,
nr. L 60, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lovforslag nr. L 170 Folketinget 2024-25
Transportmin., j.nr. 2023-3157
DG001054
ophævelse af direktiv 2007/46/EF skal køretøjer, systemer
m.v. være tildelt en af følgende godkendelser:
1) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøre-
tøjer dertil, systemer, komponenter og separate tekniske
enheder til sådanne køretøjer udstedt af Færdselsstyrel-
sen eller en godkendende myndighed i en anden med-
lemsstat.
2) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskø-
retøjer dertil fremstillet i små serier udstedt af Færd-
selsstyrelsen eller en godkendende myndighed i en an-
den medlemsstat.
3) National typegodkendelse af motorkøretøjer og på-
hængskøretøjer dertil fremstillet i små serier udstedt
eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2, 2.
pkt.
4) Individuel EU-godkendelse af motorkøretøjer og på-
hængskøretøjer dertil udstedt af Færdselsstyrelsen eller
en godkendende myndighed i en anden medlemsstat.
5) National individuel godkendelse af nye motorkøretø-
jer og påhængskøretøjer dertil foretaget af en synsvirk-
somhed og udstedt af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2,
2. pkt.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nød-
vendige for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervåg-
ning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt
af systemer, komponenter og separate tekniske enheder
til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr.
715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv
2007/46/EF som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Det samme
gælder for motorkøretøjer omfattet af stk. 1, nr. 3 og 5,
dog således at Færdselsstyrelsen kan fravige forordningen
i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, og 45, stk. 1, i
forordningen.
§ 4. Før omsætning, registrering eller ibrugtagning på
færdselslovens område af to- eller trehjulede køretøjer, qua-
dricykler, systemer, komponenter og separate tekniske enhe-
der som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om godkendelse og markedsovervågning af to- og tre-
hjulede køretøjer samt quadricykler skal køretøjer, systemer
m.v. være tildelt en af følgende godkendelser:
1) EU-typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer,
quadricykler, systemer, komponenter og separate tekni-
ske enheder til sådanne køretøjer udstedt af Færdsels-
styrelsen eller en godkendende myndighed i en anden
medlemsstat.
2) National typegodkendelse af to- eller trehjulede køretø-
jer samt quadricykler fremstillet i små serier udstedt
eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nød-
vendige for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervåg-
ning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler som
nævnt i stk. 1. Færdselsstyrelsen kan fastsætte relevante
alternative krav i overensstemmelse med artikel 42 i forord-
ningen for godkendelse af køretøjer nævnt i stk. 1, nr. 2.
§ 5. Før omsætning, registrering eller ibrugtagning af
traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, sy-
stemer, komponenter og separate tekniske enheder som
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skov-
brugskøretøjer, skal køretøjer, systemer m.v. være tildelt en
af følgende godkendelser:
1) EU-typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer el-
ler udskifteligt trukket udstyr dertil, systemer, kompo-
nenter og separate tekniske enheder til sådanne køretø-
jer udstedt af Færdselsstyrelsen eller en godkendende
myndighed i en anden medlemsstat.
2) National typegodkendelse af traktorer, påhængskøretø-
jer eller udskifteligt trukket udstyr dertil fremstillet i
små serier udstedt eller accepteret af Færdselsstyrelsen,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nød-
vendige for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervåg-
ning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer som nævnt i stk.
1, herunder fastsætte relevante alternative krav i overens-
stemmelse med artikel 37 i forordningen.
§ 6. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendel-
se, prøvning og dokumentation, herunder regler om fabri-
kantens, importørens og køretøjsejerens ansvar og forplig-
telser, vedrørende køretøjer, systemer, komponenter og sepa-
rate tekniske enheder, som ikke er omfattet af §§ 3-5.
Kapitel 3
Periodiske syn m.v.
§ 7. Følgende køretøjer skal fremstilles til periodisk syn 4
år efter, at køretøjet er indregistreret første gang, og derefter
hvert andet år:
1) Personbiler med højst otte siddepladser foruden fører-
sædet, jf. dog § 8, nr. 5 og 6.
2) Varebiler.
§ 8. Følgende køretøjer skal fremstilles til periodisk syn 1
år efter, at køretøjet er indregistreret første gang og derefter
årligt:
1) Lastbiler.
2) Personbiler med mere end otte siddepladser foruden
førersædet.
3) Påhængs- og sættevogne til biler med en tilladt total-
vægt på mere end 3.500 kg.
4) Ambulancer.
5) Personbiler med højst otte siddepladser foruden fører-
sædet, som anvendes til erhvervsmæssig persontrans-
port i henhold til tilladelse efter taxiloven.
6) Personbiler der anvendes til buskørsel, herunder rute-
kørsel.
§ 9. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at køretøjer, der ikke er omfattet af §§ 7 eller 8, skal
fremstilles til periodiske syn eller øvrige kontroller. Trans-
portministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om,
at lovens øvrige bestemmelser finder helt eller delvist an-
2
vendelse for udførelsen af de periodiske syn eller øvrige
kontroller.
§ 10. Den registrerede ejer eller bruger af et køretøj, som
er omfattet af §§ 7 eller 8 eller regler udstedt i medfør af
§ 9, skal fremstille køretøjet til periodisk syn i overensstem-
melse med Færdselsstyrelsens indkaldelse hertil.
Stk. 2. Er et køretøj ikke fremstillet til periodisk syn efter
stk. 1 eller godkendt ved periodisk syn, kan Færdselssty-
relsen udstede påbud om, at køretøjets nummerplader skal
afleveres til Motorstyrelsen. Politiet kan inddrage et køretøjs
nummerplader, hvis nummerpladerne ikke er blevet afleve-
ret i overensstemmelse med påbud efter 1. pkt.
Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan fastsætte de nærmere regler
om indkaldelse til periodisk syn, herunder om frister, der an-
gives i indkaldelser til periodisk syn efter stk. 1, og i påbud,
der udstedes efter stk. 2, 1. pkt., samt nærmere betingelser
for nummerpladeinddragelse efter stk. 2, 2. pkt.
Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for
anvendelse af køretøjer, som ikke kan godkendes efter frem-
stilling efter stk. 1, herunder muligheden for godkendelse
ved omsyn.
Stk. 5. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at fri-
sten for periodisk syn efter stk. 1 i særlige tilfælde kan
udsættes.
Kapitel 4
Syn ved vejsiden m.v.
§ 11. Færdselsstyrelsen kan foretage syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer og motorcykler og i den forbindelse anvi-
se og ledsage køretøjer til et kontrolsted.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og motorcykler, om
Færdselsstyrelsens adgang til at anvise og ledsage erhvervs-
køretøjer og motorcykler efter stk. 1, herunder om indret-
ning og afmærkning af køretøjer og kontrolsteder, og om
krav til de inspektører, der skal anvise og ledsage køretøjer
til kontrol.
§ 12. Politiet eller Færdselsstyrelsen kan til enhver tid
indkalde et køretøj til ekstraordinær kontrol af, om køretøjet
opfylder bestemmelserne i denne lov, færdselsloven eller
regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader,
hvis køretøjet ikke fremstilles til kontrol eller godkendes
efter kontrol, jf. stk. 1.
Kapitel 5
Tilladelse til at drive synsvirksomhed
§ 13. Det kræver tilladelse fra Færdselsstyrelsen at foreta-
ge periodiske syn, nationale individuelle godkendelser, regi-
streringssyn og omsyn af køretøjer.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen udsteder, jf. dog stk. 3, efter
ansøgning tilladelse efter stk. 1 til virksomheder, der
1) har fast forretningssted på dansk område,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover,
4) ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på
forsvarlig måde,
5) har en gyldig ansvarsforsikring, der omfatter synsvirk-
somhedens kontroller,
6) har fuld rådighed på synssteder over prøvningsfacilite-
ter og udstyr, der skal anvendes til at kontrollere køre-
tøjer omfattet af tilladelsen,
7) har et godkendt kvalitetsstyringssystem,
8) har elektronisk kommunikationsudstyr til brug for ind-
beretning af oplysninger fra tekniske kontroller og
9) har synsmedarbejdere, som har gennemført relevante
uddannelser, jf. regler udstedt i medfør af § 16.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan ikke udstedes, hvis virk-
somheden, herunder virksomhedens ejer, er dømt for straf-
bart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug
af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Stk. 4. Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
synsvirksomhedernes opgaver og pligter i forbindelse med
periodiske syn, nationale individuelle godkendelser, regi-
streringssyn og omsyn af køretøjer.
Stk. 5. Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
indholdet af ansøgninger om tilladelser efter stk. 1.
Stk. 6. Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
tilladelser og vilkår for tilladelser efter stk. 1.
Stk. 7. Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
godkendelse af og krav til kvalitetsstyringssystemer, jf. stk.
2, nr. 7, og kontrolinstanser.
Stk. 8. Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
at drive omsynsvirksomhed.
§ 14. En synsvirksomhed, der har foretaget et periodisk
syn af et køretøj, skal udstede en synsrapport med resultatet
for det kontrollerede køretøj.
Stk. 2. Ved national individuel godkendelse, registrerings-
syn, øvrige kontroller og omsyn skal synsvirksomheden ud-
stede en rapport, der er tilpasset typen af kontrol.
Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan offentliggøre data fra perio-
disk syn, national individuel godkendelse, registreringssyn,
øvrige kontroller og omsyn, herunder indholdet af synsrap-
porter, jf. stk. 1, og rapporter, jf. stk. 2.
Stk. 4. Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
indholdet af synsrapporter efter stk. 1 og rapporter efter stk.
2.
§ 15. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at syns-
virksomhederne kan udføre øvrige kontroller, herunder reg-
ler om synsvirksomhedernes pligter i forbindelse med opga-
verne.
Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med
transportministeren fastsætte regler om, at synsvirksomhe-
derne kan udføre øvrige kontroller, som ikke er omfattet
af denne lov. Vedkommende minister kan i den forbindelse
fastsætte regler om tilsyn, klageadgang, herunder om at af-
skære klageadgang, gebyr, m.v.
3
§ 16. Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
godkendelse af uddannelsessteder, der tilbyder uddannelse
og efteruddannelse af synsmedarbejdere, herunder adgangs-
krav til uddannelsen, krav til uddannelsens indhold og even-
tuelle prøver, samt om tilsynet med uddannelsesstederne og
om tilbagekaldelse af uddannelsessteders godkendelse.
§ 17. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at for-
valtningsloven, miljøoplysningsloven og offentlighedsloven,
helt eller delvist skal gælde for virksomheder, der har tilla-
delse til at drive synsvirksomhed.
§ 18. Synsvirksomheder må ikke erhvervsmæssigt repare-
re køretøjer.
§ 19. Færdselsstyrelsen kan helt eller delvist tilbagekalde
en tilladelse til at drive synsvirksomhed, hvis tilladelsesind-
ehaveren
1) ikke længere opfylder betingelserne i § 13, stk. 2, nr.
5-9,
2) groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for
tilladelsen,
3) har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller
derover eller
4) er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggen-
de fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78,
stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse, hvis
overtrædelsen er begået af synsmedarbejdere eller andre, der
optræder i tilladelsesindehaverens interesse.
Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan i tilfælde omfattet af stk. 1
eller 2 træffe afgørelse om tilbagekaldelse eller suspension
af tilladelsen for hele eller dele af synsvirksomheden.
Stk. 4. Færdselsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse
efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 kan af tilladelsesindehaveren
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
fremsættes over for Færdselsstyrelsen inden 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes
herefter af Færdselsstyrelsen for retten i den borgerlige rets-
plejes former.
Stk. 5. Færdselsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse
efter stk. 1, nr. 4, kan af tilladelsesindehaveren forlanges
indbragt for domstolene af anklagemyndigheden efter frem-
gangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, hvor sagen behand-
les i strafferetsplejens former. Anmodning herom skal frem-
sættes over for Færdselsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgø-
relsen er meddelt den pågældende.
Stk. 6. Anmodning om indbringelse af sagen for retten
efter stk. 4 har ikke opsættende virkning, medmindre retten
ved kendelse bestemmer, at indehaveren af tilladelsen skal
have adgang til at drive synsvirksomhed under sagens be-
handling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse af en
tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dom-
men, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at
udførelse af synsvirksomhed ikke må ske under ankesagens
behandling.
Stk. 7. Anmodning om indbringelse af sagen for retten
efter stk. 5 har opsættende virkning, men retten kan ved ken-
delse bestemme, at den pågældende under sagens behand-
ling ikke må drive synsvirksomhed. Findes tilbagekaldelsen
lovlig ved dommen, kan det i dommen bestemmes, at anke
ikke har opsættende virkning.
§ 20. Færdselsstyrelsen træffer afgørelse om, at en tilla-
delse til at drive synsvirksomhed bortfalder, hvis tilladelses-
indehaveren
1) ikke længere har fast aktivt forretningssted på dansk
område, jf. § 13, stk. 2, nr. 1, eller
2) kommer under rekonstruktionsbehandling eller kon-
kurs, jf. § 13, stk. 2, nr. 2.
§ 21. En virksomhed, der ikke har tilladelse til at drive
synsvirksomhed, eller hvis tilladelse er tilbagekaldt eller
bortfaldet, jf. §§ 19 og 20, må ikke betegne sig som syns-
virksomhed eller på anden måde give indtryk af, at en sådan
tilladelse haves.
Kapitel 6
Tilsyn
§ 22. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med synsvirksomhe-
derne, herunder om tilladelsesindehaverne overholder vilkå-
rene for tilladelserne.
Stk. 2. Tilladelsesindehaverne skal efter anmodning med-
dele Færdselsstyrelsen enhver oplysning om synsvirksomhe-
den omfattet af tilsynet efter stk. 1.
Stk. 3. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om tilsynet med
synsvirksomhederne efter stk. 1 og om oplysningspligten
efter stk. 2.
§ 23. Færdselsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig le-
gitimation og uden retskendelse foranstalte uanmeldt tilsyn
med tilladelsesindehaverens synsvirksomhed, herunder til-
syn med, om de køretøjer, der har været til eller er under pe-
riodisk syn, national individuel godkendelse, registrerings-
syn, øvrige kontroller eller omsyn hos tilladelsesindehave-
ren, og som befinder sig på dennes område, er kontrolleret
korrekt.
Stk. 2. Medvirker fremstilleren af et køretøj ikke til Færd-
selsstyrelsens tilsyn efter stk. 1, kan styrelsen stille resultatet
af synsvirksomhedens kontrol i bero, indtil tilsynet er udført.
Stk. 3. Konstaterer Færdselsstyrelsen, at kontrollen af kø-
retøjet ikke opfylder relevante krav efter denne lov, færd-
selsloven eller regler udstedt i medfør heraf, kan styrelsen
stille resultatet af synsvirksomhedens kontrol af køretøjet
i bero. Berostillelsen ophæves, når der er blevet foretaget
forskriftsmæssig kontrol af køretøjet.
Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan som led i styrelsens tilsyn
med synsvirksomheder indtil 4 uger efter, at et erhvervskø-
retøj er blevet fremstillet i en synsvirksomhed, mod behø-
rig legitimation og uden retskendelse foranstalte uanmeldt
tilsyn med køretøjet på arealer, som køretøjsbrugeren, kø-
retøjsejeren eller dennes virksomhed råder over i erhvervs-
mæssig henseende.
4
Kapitel 7
Gebyr
§ 24. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at den,
der fremstiller et køretøj i en synsvirksomhed eller omsyns-
virksomhed, skal betale et gebyr for Færdselsstyrelsens ud-
gifter forbundet med administration af og tilsyn med perio-
diske syn, nationale individuelle godkendelser, registrerings-
syn, øvrige kontroller fastsat i medfør af denne lov, og
omsyn.
Stk. 2. Gebyret opkræves af synsvirksomhederne eller
omsynsvirksomhederne.
Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrets
størrelse, betaling og opkrævning, herunder regler om beta-
ling for rykkerskrivelser.
§ 25. Transportministeren kan fastsætte regler om beta-
ling af gebyr for Færdselsstyrelsens udgifter forbundet med
godkendelse af motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer,
quadricykler, traktorer og påhængskøretøjer og udskifteligt
trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske
enheder til sådanne, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-4, og §§ 4-5, herun-
der regler om betaling for rykkerskrivelser.
§ 26. Transportministeren kan fastsætte regler om beta-
ling af gebyr for Færdselsstyrelsens udgifter forbundet med
udpegelse af tekniske tjenester, jf. §§ 3-5, herunder regler
om betaling for rykkerskrivelser.
Kapitel 8
Videregivelse af data
§ 27. Færdselsstyrelsen kan udlevere data fra styrelsens
registre mod vederlag med henblik på modtagerens kom-
mercielle udnyttelse af disse data.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anven-
delse og betaling for udleverede data, jf. stk. 1.
Kapitel 9
Digital kommunikation, offentliggørelse m.v.
§ 28. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skrift-
lig kommunikation til og fra Færdselsstyrelsen eller syns-
virksomheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller
af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, og
at skriftlig dokumentation, der ikke indsendes digitalt, kan
afvises.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller
lignende.
Stk. 3. En meddelelse, der sendes med digital kommuni-
kation, anses for at være kommet frem, når den er tilgænge-
lig for modtageren.
§ 29. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at admi-
nistrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som
indeholder krav til køretøjer m.v. eller tekniske tjenester, og
tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrif-
ter, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om, hvordan
oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifi-
kationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at tekni-
ske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk.
1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
§ 30. Transportministeren kan fastsætte regler om offent-
liggørelse af informationer om tekniske tjenester.
§ 31. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at syns-
virksomheder skal indberette dokumenter, som indgår i en
teknisk kontrol, til Færdselsstyrelsen digitalt via et system
anvist af styrelsen, herunder regler om behandling af oplys-
ninger i dokumenterne.
§ 32. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om offentlig-
gørelse af tilsynsresultater gennemført over for navngivne
synsvirksomheder efter § 22, stk. 1, og omfang af sanktioner
på grundlag af tilsyn, som gennemføres i henhold til denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om videre-
givelse af såvel enkeltstående oplysninger som masseoplys-
ninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af
modtagere.
Kapitel 10
Øvrige bestemmelser
§ 33. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anvendel-
se af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse
af Unionens direktiver og beslutninger og anvendelse af
Unionens aftaler med andre lande om godkendelse af køre-
tøjer m.v., herunder køretøjstekniske krav, samt om forhold,
der vedrører synsområdet.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
periodisk syn af dansk indregistrerede køretøjer foretaget i
andre EU-medlemsstater, kan anerkendes i Danmark.
§ 34. Forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af
forsvarets køretøjer.
§ 35. Afgørelser, som træffes efter denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf, kan ikke indbringes for transportmi-
nisteren eller anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Transportministeren kan bemyndige myndigheder
under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjel-
ser i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Kapitel 11
Straffebestemmelser
§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) foretager periodisk syn, national individuel godkendel-
se, registreringssyn eller omsyn af køretøjer uden at
have tilladelse hertil efter § 13, stk. 1,
2) reparerer køretøjer i strid med § 18 eller
3) uden at have tilladelse efter § 13, stk. 1, foregiver at
have en sådan tilladelse, jf. § 21.
5
Stk. 2. Med bøde straffes den registrerede ejer eller bruger
af et køretøj, der ikke fremstiller køretøjet til periodisk syn,
jf. § 10, stk. 1, og den registrerede ejer eller bruger, der ikke
efterkommer et påbud efter § 10, stk. 2.
Stk. 3. Med bøde straffes en fører af et erhvervskøretøj el-
ler en motorcykel, der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens
anvisninger ved syn ved vejsiden efter § 11, stk. 1.
Stk. 4. For overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af
loven, kan der fastsættes straf af bøde.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 6. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om straf af
bøde for overtrædelse af følgende forordninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godken-
delse og markedsovervågning af motorkøretøjer og på-
hængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter
og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om
ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr.
595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godken-
delse og markedsovervågning af to- og trehjulede køre-
tøjer samt quadricykler.
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godken-
delse og markedsovervågning af landbrugs- og skov-
brugskøretøjer.
§ 37. I sager om overtrædelse af § 36, stk. 2, kan Færd-
selsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig og rede til inden en nærmere angiven
frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af
et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at
udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 12
Ikrafttræden m.v.
§ 38. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023, ophæves.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk.
2, § 1 c, stk. 1, § 1 d, § 1 e, § 2, stk. 1, § 4, § 5, stk. 2, §
10, stk. 3, § 10 a, § 11 a, stk. 2, § 11 b, stk. 2, § 12, § 12
a, stk. 2, § 12 b, stk. 1 og 2, §§ 12 c-12 f, § 13, stk. 4, og
6, og §§ 15-15 b, i lov om godkendelse og syn af køretøjer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023 og § 2, stk.
3, i lov nr. 1063 af 30. juni 2020 om ændring af lov om
godkendelse og syn af køretøjer, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne
lov.
Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte overgangsregler
for sager om national individuel godkendelse af motorkøre-
tøjer og påhængskøretøjer dertil, ansøgninger om tilladelse
til at drive synsvirksomhed samt administrative bødeforelæg
udstedt i medfør af § 37, jf. § 36, stk. 2.
§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ny samlet lov om godkendelse og syn af køretøjer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. EU-regulering
2.1.3. Transportministeriets overvejelser
2.1.4. Den foreslåede ordning
2.2. Ordning for national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ophævelse af kravet om teknisk ansvarlig person
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transportministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Anerkendelse af periodiske syn foretaget i andre medlemsstater i overensstemmelse med periodesynsdirektivet
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transportministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 288 af 2. marts 2023 (herefter benævnt synslo-
ven), indeholder overordnet regler om de godkendelser, som
et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark,
samt regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn,
som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal
overholde for fortsat at kunne køre lovligt i Danmark. Syns-
loven regulerer herudover krav om tilladelse til at drive
synsvirksomhed, og synsvirksomhedernes opgaver.
Synsloven er fra 2004 med en lang række efterfølgende
ændringer betinget af såvel EU-retlige forpligtelser som
nationale initiativer. Loven er således udstedt før ikrafttræ-
delse af væsentlige EU-retsakter på området, som i meget
stort omfang sætter rammen for de danske godkendelses-
og synsregler, herunder periodesynsdirektivet, vejsidesyns-
direktivet samt tre typegodkendelsesforordninger. Synsloven
7
er desuden karakteriseret ved i et stort omfang at indeholde
bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter kravene til godken-
delse af køretøjer, periodisk syn, syn ved vejsiden og krav til
synsvirksomhederne er reguleret i flere forskellige bekendt-
gørelser. Formålet med en ny synslov er derfor at gennem-
skrive mange års lovændringer samt at sikre, at loven er
tidssvarende og i overensstemmelse med gældende EU-rets-
akter. Med lovforslaget tilstræbes at tilvejebringe en mere
gennemsigtig retsstilling for borgere, erhvervsdrivende og
myndigheder. Det betyder, at reglerne i den gældende syns-
lov i stort omfang videreføres. Med lovforslaget vil loven
suppleres af dele af den gældende regulering, som følger af
bekendtgørelser, herunder betingelserne for at få udstedt en
tilladelse til at drive synsvirksomhed og kravene om, hvilke
køretøjer der skal fremstilles til periodisk syn.
Formålet med lovforslaget er desuden at ændre den retlige
ramme for reglerne om national individuel godkendelse af
nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil. Krav til god-
kendelse af disse køretøjer er omfattet af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018
om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer
og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter
og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om æn-
dring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009
og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (herefter benævnt
forordning 2018/858), men hviler efter gældende ret på en
overgangsordning, jf. bekendtgørelse nr. 996 af 28. juni
2023 om overgangsregler for godkendelse af nye individu-
elle motorkøretøjer m.v., hvorefter de hidtil gældende natio-
nale godkendelsesregler fortsat har fundet anvendelse. Med
lovforslaget tilvejebringes en permanent godkendelsesord-
ning i overensstemmelse med forordning 2018/858, som i
hovedtræk ligner den gældende overgangsordning. Der ind-
føres dog i henhold til Danmarks EU-retlige forpligtelser en
ny godkendelsesattest og fabrikantattest, som for nye køre-
tøjer vil erstatte de kendte data- og godkendelseserklæringer.
Med lovforslaget afskaffes kravet om, at synsvirksomhe-
derne skal have en teknisk ansvarlig person tilknyttet syns-
virksomheden, hvilket blandt andet vil være med til at sikre
en mere gennemsigtig tilladelsesordning for synsvirksomhe-
den i overensstemmelse med regeringens politik om regelsa-
nering og afbureaukratisering.
Der er desuden indsat en mulighed for, at synsrapporter
udstedt af øvrige medlemsstater kan anerkendes i Danmark
for særligt at give mere fleksible vilkår for den del af den
danske godstransportbranche, som har grænseoverskridende
transporter i EU og dermed i større omfang dansk indregi-
strerede køretøjer uden for landets grænser.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ny samlet lov om godkendelse og syn af køretøjer
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i synsloven, at loven gælder for godken-
delse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, to-
og trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskø-
retøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter
og separate tekniske enheder, godkendelse af visse ibrugtag-
ne motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler,
traktorer, påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr,
synsvirksomhedernes opgaver, herunder periodisk syn og
omsyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer.
Efter synsloven følger eller fastsættes således regler om
de godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre
lovligt i Danmark, samt regler om syn, herunder hovedsage-
ligt syn ved vejsiden og periodisk syn. Synsloven regulerer
herudover krav om tilladelse til at drive synsvirksomhed og
synsvirksomhedernes opgaver.
Regler om godkendelse af køretøjer følger af synslovens
§§ 1 a-1 c og 1 e. Det følger af synsloven, at nye køretøjer,
systemer, komponenter og separate tekniske enheder, skal
godkendes før omsætning, registrering eller ibrugtagning på
færdselslovens område, jf. synslovens § 1 a, stk. 1, § 1 b,
stk. 1, og § 1 c, stk. 1. Det følger af bestemmelserne, hvilke
godkendelser et køretøj skal være tildelt, hvilket afhænger af
typen af køretøj. Den nærmere godkendelsesordning for dis-
se er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020
om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer
dertil m.v., bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august 2020 om
godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v. og be-
kendtgørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse af
nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v.
Der er herudover efter synslovens § 1 e, stk. 1, fastsat
regler om godkendelse m.v. af de øvrige køretøjer, som
ikke er omfattet af §§ 1 a-1 c. Dette gælder eksempelvis
ibrugtagne køretøjer. Reglerne om godkendelse heraf er ud-
møntet i bekendtgørelse nr. 819 af 26. juni 2024 om god-
kendelse og syn af køretøjer (herefter benævnt synsbekendt-
gørelsen). Køretøjerne godkendes i en synsvirksomhed ved
et registreringssyn, som er en teknisk kontrol af et køretøj,
hvis der er foretaget ændringer, eller hvis køretøjet ikke er
typegodkendt. Der er også efter synslovens § 1 e, stk. 2,
bemyndigelse til at fastsætte regler om godkendelse m.v. af
komponenter, systemer og separate tekniske enheder, som
ikke er omfattet af §§ 1 a – 1 c. Bemyndigelsen er udmøntet
i bekendtgørelse nr. 2669 af 28. december 2021 om visse
eftermonterede partikelfiltre.
Periodisk syn vedrører de krav, som et godkendt køretøj
løbende skal overholde for fortsat at kunne køre lovligt i
Danmark. De nærmere krav til periodisk syn er efter synslo-
vens § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, udmøntet i synsbekendtgørel-
sen. Det følger af synslovens § 3, stk. 1, at et registreret
eller godkendt køretøj skal fremstilles og godkendes ved
syn efter indkaldelse fra Færdselsstyrelsen. Det følger af
synslovens § 3, stk. 3, at hvis et køretøj ikke er godkendt
senest 10 uger efter den frist, der er angivet i indkaldelsen
til syn, kan Færdselsstyrelsen udstede påbud om, at køretø-
jets nummerplader omgående skal afleveres til Motorstyrel-
sen. Færdselsstyrelsen kan udstede administrative bødefore-
læg, hvis et køretøj ikke rettidigt fremstilles til syn efter
indkaldelse, eller hvis nummerpladerne ikke afleveres efter
et påbud herom, jf. synslovens § 13 a, stk. 1.
Formålet med synsloven er blandt andet at sikre, at køre-
tøjerne som færdes på vejene er lovlige. Færdselsstyrelsen
8
og politiet har derfor efter synslovens § 2, stk. 2, bemyndi-
gelse til at indkalde et køretøj til kontrol af, om det opfylder
bestemmelserne i synsloven eller færdselsloven eller regler
udstedt i medfør heraf. Politiet kan inddrage et køretøjs
nummerplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen ikke frem-
stilles eller godkendes ved syn eller omsyn. Ved overskridel-
se af en frist for periodisk syn kan inddragelsen af et køre-
tøjs nummerplader dog først ske, efter at Færdselsstyrelsen
har sendt en anmodning herom, jf. synslovens § 3, stk. 2.
Syn ved vejsiden er en uvarslet teknisk kontrol af et køre-
tøj udført ved vejsiden for at sikre, at det overholder kravene
for at kunne køre lovligt. Færdselsstyrelsen har efter synslo-
ven bemyndigelse til at foretage syn ved vejsiden af tunge
erhvervskøretøjer og motorcykler, jf. synslovens § 11 a, stk.
1, og § 11 b, stk. 1. De nærmere regler for syn ved vejsiden
er efter synslovens § 11 a, stk. 2, og § 11 b, stk. 2, udmøntet
i bekendtgørelse nr. 1124 af 17. august 2023 om udførelse af
syn af motorcykler ved vejsiden og bekendtgørelse nr. 1123
af 17. august 2023 om udførelse af syn af erhvervskøretøjer
ved vejsiden.
Synsloven regulerer herudover krav om tilladelse til at
drive synsvirksomhed og synsvirksomhedernes opgaver. Det
er efter loven også muligt at være omsynsvirksomhed, som
er reguleret i en særskilt bekendtgørelse, jf. bekendtgørel-
se nr. 1000 af 29. august 2024 om omsynsvirksomheder
(herefter benævnt omsynsbekendtgørelsen). En omsynsvirk-
somhed er en virksomhed, der foretager en teknisk kontrol
af om de fejl, som er fundet ved et syn på et køretøj, er
udbedret. Færdselsstyrelsen godkender virksomheder til at
foretage omsyn af køretøjer.
Synsvirksomhedernes primære opgaver er at foretage peri-
odisk syn af køretøjer samt registreringssyn, men de foreta-
ger også øvrige kontroller, som eksempelvis kontrol af køre-
tøjer godkendt til transport af farligt gods, toldsyn m.v. Der
er derfor efter loven mulighed for at fastsætte regler om, at
synsvirksomheder kan foretage øvrige opgaver, end dem der
følger af loven, jf. synslovens § 4, stk. 2 og 3. Der er efter
synsloven fastsat betingelser for at være synsvirksomhed, og
der er fastsat regler om konsekvenserne for synsvirksomhe-
derne, såfremt de ikke lever op til betingelserne og vilkårene
fastsat for dem.
Det er Færdselsstyrelsen, som udsteder tilladelse til at dri-
ve synsvirksomhed, jf. synslovens § 5, stk. 1. Færdselssty-
relsen har også bemyndigelsen til at tilbagekalde en tilladel-
se, såfremt synsvirksomheden ikke lever op til de fastsatte
betingelser og vilkår for at drive synsvirksomhed, jf. synslo-
vens § 8. Betingelserne og vilkår for at være synsvirksom-
hed er efter synslovens § 5, stk. 2, fastsat i bekendtgørelse
nr. 999 af 29. august 2024 om synsvirksomheder (herefter
benævnt synsvirksomhedsbekendtgørelsen).
Færdselsstyrelsen fører efter synslovens § 10, stk. 1, tilsyn
med, at synsvirksomhederne overholder vilkårene i deres
tilladelser, således at de udfører deres opgaver i overens-
stemmelse med reglerne. De nærmere regler om tilsynet er
efter synslovens § 10, stk. 3, udmøntet i synsvirksomheds-
bekendtgørelsen. Færdselsstyrelsen har fået tildelt visse be-
føjelser, som er med til at sikre, at de kan udføre et effektivt
tilsyn, jf. synslovens §§ 10-11 a. Det omfatter blandt andet
uanmeldt kontrolbesøg af en synsvirksomhed, herunder kon-
trol af, om de køretøjer, der har været til eller er under
syn hos synsvirksomheden, er synet korrekt. Derudover kan
Færdselsstyrelsen stille en godkendelse af et køretøj i bero,
såfremt fremstilleren ikke medvirker til en kontrol, eller hvis
Færdselsstyrelsen i forbindelse med deres kontroller konsta-
terer, at godkendelsesgrundlaget ved et allerede godkendt
køretøj er utilstrækkeligt. Det er Færdselsstyrelsen, der som
tilsynsmyndighed har den faglige tekniske viden, hvorfor
klageadgangen af styrelsens afgørelser til Transportministe-
riet eller øvrige myndigheder er afskåret, jf. synslovens §
12.
Der er behov for, at visse oplysninger om synsvirksomhe-
derne og synsrapporterne er offentligt tilgængelige. Der er
derfor i henhold til synsloven fastsat regler om, at Færdsels-
styrelsens tilsynsresultater med synsvirksomhederne, samt
oplysninger fra den seneste synsrapport kan offentliggøres,
jf. synslovens § 10 a, stk. 1, og § 12 f. Bemyndigelsen er
udmøntet i synsbekendtgørelsen, omsynsbekendtgørelsen og
synsvirksomhedsbekendtgørelsen.
Der er efter synslovens § 12 c hjemmel til at undtage
administrative forskrifter udstedt i medfør af synsloven,
som indeholder krav til køretøjer m.v., tekniske tjenester
eller tredjepartsorganer, og tekniske specifikationer, der hen-
vises til i sådanne forskrifter, fra kravet om kundgørelse
i Lovtidende. Det følger af grundlovens § 22, 2. pkt., at
love skal kundgøres, og det antages, at kundgørelseskravet
også gælder bekendtgørelser. Det følger af lovtidendeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016 med se-
nere ændringer hertil, at love og bekendtgørelser skal ind-
føres i Lovtidende, samt at Lovtidende er den bindende
kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af
lovtidendelovens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse
i Lovtidende kan fraviges ved lov, når der fastsættes en
alternativ kundgørelsesmåde. Denne mulighed er således
blevet anvendt med synslovens § 12 c, stk. 1, for admini-
strative forskrifter som indeholder krav til køretøjer m.v.,
tekniske tjenester eller tredjepartsorganer, og tekniske spe-
cifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter. Forskrif-
terne er primært tekniske forskrifter, der indeholder mange
detaljerede tekniske krav, tegninger og anvisninger. Love
og bekendtgørelser skal som udgangspunkt være skrevet på
dansk. Der er dog en undtagelse hertil efter synslovens §
12 c, stk. 3, da transportministeren kan fastsætte regler om,
at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende,
jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger
på dansk. Bestemmelsen gælder eksempelvis for anerkendte
standarder eller FN-regulativer, der udelukkende foreligger
på engelsk.
Der foretages en del administrativ behandling ved Færd-
selsstyrelsen af eksempelvis borgerhenvendelser om perio-
disk syn og ved Færdselsstyrelsens tilsyn med synsvirksom-
hederne. Der er derfor efter synslovens §§ 12 b og 12 e
fastsat krav om, at kommunikation til og fra Færdselssty-
relsen eller synsvirksomheder skal foregå digitalt, samt at
synsvirksomhederne elektronisk skal indberette dokumenter,
9
som indgår i et syn, til Færdselsstyrelsens fælles databa-
se. Bemyndigelserne er indført for herved at skabe det bedst
mulige grundlag for en mere effektiv kommunikation med
virksomheder og borgere og den størst mulige ressourceu-
dnyttelse. Bemyndigelserne er udmøntet i synsbekendtgørel-
sen, synsvirksomhedsbekendtgørelsen og omsynsbekendtgø-
relsen.
Synslovens håndhævelse indebærer administrativ sagsbe-
handling ved Færdselsstyrelsen forbundet med blandt andet
udstedelse af tilladelser til at drive synsvirksomhed samt lø-
bende administration af området til brug for køretøjsejerens
efterlevelse af reglerne. Området er derfor i stort omfang
gebyrfinansieret, jf. synslovens §§ 15-15 b. Gebyrerne er
fastsat i overensstemmelse med Finansministeriets budget-
vejledning, hvoraf blandt andet fremgår, at gebyret bør fast-
sættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte
område.
Lovens anvendelsesområde er karakteriseret ved i stort
omfang at være EU-reguleret. Transportministeren har der-
for efter loven bemyndigelse til at fastsætte regler om an-
vendelse af forordninger, gennemførelse af Unionens direk-
tiver og beslutninger og anvendelse af Unionens aftaler med
andre lande om godkendelse af køretøjer m.v., herunder kø-
retøjstekniske krav, samt om forhold, der vedrører synsom-
rådet, jf. synslovens § 1 d og § 4, stk. 4.
Synsloven er, som det fremgår af redegørelsen ovenfor,
desuden karakteriseret ved i et stort omfang at indeholde be-
myndigelsesbestemmelser, hvorefter kravene til godkendel-
se af køretøjer, periodisk syn m.v., syn ved vejsiden og krav
til synsvirksomheder og omsynsvirksomheder er reguleret i
flere forskellige bekendtgørelser.
2.1.2. EU-regulering
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af
3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkø-
retøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af di-
rektiv 2009/40/EF (herefter benævnt periodesynsdirektivet)
fastsætter minimumsregler om periodisk kontrol af køretø-
jer. Formålet med reglerne om periodisk syn er blandt andet
at sikre, at køretøjerne holdes i en sikker og miljømæssigt
acceptabel tilstand, så længe de benyttes, for at sikre tra-
fiksikkerheden. Det følger af direktivets artikel 5, hvilke
køretøjer der er forpligtet til at lade sig underkaste periodisk
syn, samt hvilke intervaller køretøjerne skal kontrolleres in-
denfor. Direktivet fastsætter mindstekrav til, hvilke punkter
af køretøjet der skal kontrolleres og, hvilken metode der skal
anvendes, jf. artikel 6. Der er med artikel 7 fastsat mindste-
krav til, hvordan manglerne skal vurderes og alvorsgraden
af dem. Direktivet betinger, at medlemsstaterne sikrer, at
synsvirksomhederne udsteder en synsrapport, jf. artikel 8,
og en synsattest, jf. artikel 10. Der stilles med direktivet
desuden mindstekrav til til de prøvningsfaciliteter og det
prøvningsudstyr, som benyttes til at foretage den tekniske
kontrol ved periodisk syn, jf. artikel 11. Der stilles med
direktivet mindstekrav til kompetence og uddannelse af de
inspektører, som foretager periodisk syn, jf. artikel 13, og
der stilles herudover krav til, at medlemsstaterne sikrer, at
der føres tilsyn med de virksomheder, som har tilladelse til
at udføre periodisk syn, jf. artikel 14.
Periodesynsdirektivet er implementeret med synsvirksom-
hedsbekendtgørelsen og synsbekendtgørelsen.
Periodesynsdirektivet fastsætter i artikel 2, stk. 1, at to- og
trehjulede motordrevne køretøjer af køretøjsklasserne L3e,
L4e, L5e og L7e, med en slagvolumen over 125 cm3 fra
1. januar 2022 er omfattet af direktivet. Motorcykler er
derfor som udgangspunkt omfattet af direktivets krav til
periodisk syn. Det følger af direktivets artikel 5, stk. 2,
at medlemsstaterne selv fastsætter passende intervaller for,
hvornår de nævnte køretøjsklasser skal være genstand for
en teknisk kontrol. Periodesynsdirektivets artikel 2, stk. 2,
indeholder imidlertid undtagelsesbestemmelser, der blandt
andet fastsætter, at de nævnte køretøjsklasser med en slag-
volumen over 125 cm3 kan undtages. Dette forudsætter, at
den pågældende medlemsstat indfører effektive alternative
trafiksikkerhedsforanstaltninger for disse køretøjer, hvilket
skal ske under hensyntagen til ulykkesstatikker og lignende.
Undtagelsesmuligheden er blevet udnyttet, således at der
ikke er fastsat krav om periodisk syn af motorcykler, men i
stedet er indført mulighed for syn ved vejsiden af motorcyk-
ler, jf. synslovens § 11 b, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1124
af 17. august 2023 om udførelse af syn af motorcykler ved
vejsiden.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af
3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
der kører på Unionens område, og om ophævelse af di-
rektiv 2000/30/EF (herefter benævnt vejsidesynsdirektivet)
fastsætter minimumsregler om kontrol af erhvervskøretøjer
ved vejsiden. Det følger af direktivet, at medlemsstaterne
er forpligtede til at sikre, at der udføres syn ved vejsiden
efter direktivet af mindst 5 procent af det samlede antal
indregistrerede erhvervskøretøjer i medlemsstaterne på års-
basis, jf. vejsidesynsdirektivets artikel 5, stk. 1. Direktivet
fastsætter hertil mindstekrav til, hvordan vejsidekontrollen
skal udføres, jf. artikel 10.
Direktivet er implementeret med synslovens § 11 a, stk. 1,
og bekendtgørelse nr. 1123 af 17. august 2023 om udførelse
af syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden.
Godkendelse af nye køretøjer m.v. følger af tre forordnin-
ger:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858
af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning
af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af syste-
mer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne
køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og
(EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF
(herefter benævnt forordning 2018/858).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markeds-
overvågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler
(herefter benævnt forordning 168/2013).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markeds-
10
overvågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (herefter
benævnt forordning 167/2013). (Det bemærkes, at der i
titlen på sidstnævnte forordning er sket en fejl, idet der
retmæssigt skulle stå ”landbrugs- og skovbrugskøretøjer”
i stedet for ”landbrugs- og skovbrugstraktorer”, hvilket be-
kræftes af Legal Service i Rådet for Den Europæiske Uni-
on.). Forordningen benævnes derfor i dette forslag som for-
ordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer.
De tre forordninger benævnes samlet set typegodken-del-
sesforordningerne. Typegodkendelsesforordningerne er in-
korporeret med synslovens §§ 1 a-1 c og bekendtgørelserne
udstedt i medfør heraf.
2.1.3. Transportministeriets overvejelser
Synsloven er fra 2004, hvor formålet med loven var at
fastsætte rammerne for liberaliseringen af synsområdet. Der
er siden 2004 foretaget en lang række efterfølgende ændrin-
ger betinget af såvel EU-retlige forpligtelser som nationale
initiativer.
Loven er således udstedt før ikrafttrædelse af væsentlige
EU-retsakter på området, som i meget stort omfang sætter
rammen for de danske godkendelses- og synsregler, herun-
der periodesynsdirektivet, vejsidesynsdirektivet samt de tre
typegodkendelsesforordninger.
Synsloven er desuden karakteriseret ved i et stort omfang
at indeholde bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter kravene
til godkendelse af køretøjer, periodisk syn, syn ved vejsiden
og krav til synsvirksomheder er reguleret i bekendtgørelser.
Det er derfor Transportministeriets vurdering, at der er
behov for at gennemskrive mange års lovændringer samt
at sikre, at loven er tidssvarende og i overensstemmelse
med gældende EU-retsakter og tilvejebringe en mere gen-
nemsigtig retsstilling for borgere, erhvervsdrivende og myn-
digheder. Det er Transportministeriets vurdering, at flere af
de gældende bestemmelser, som har betydning for synsvirk-
somhederne og borgerne, bør fremgå af loven i størst muligt
omfang, så det er tydeligt for dem, hvilke forpligtelser der
er fastsat ved godkendelse af køretøjer og særligt periodisk
syn.
Der kan som følge af den tekniske udvikling løbende være
behov for justeringer af regler inden for synslovens anven-
delsesområde, hvorfor der fortsat er behov for, at dele af
reguleringen bliver fastsat ved bekendtgørelse. Transportmi-
nisteriet vurderer, at de gældende bemyndigelsesbestemmel-
ser derfor også bør videreføres, men at det bør tydeliggøres,
hvad bemyndigelserne kan anvendes til.
2.1.4. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at synsloven med efterføl-
gende ændringer gennemskrives, og at der herved udstedes
en ny hovedlov om godkendelse og syn af køretøjer. Det
foreslås med den nye lov, at den gældende retsstilling vide-
reføres, men at flere dele af den gældende regulering, som
følger af bekendtgørelser, følger direkte af loven.
Det foreslås med § 2 som noget nyt, at de centrale nøgle-
begreber for synsloven defineres udtrykkeligt i loven. Syns-
loven indeholder ikke en bestemmelse, som nærmere beskri-
ver de definitioner, som anvendes i loven. Det vurderes,
at den foreslåede § 2 vil skabe klarhed over de forskellige
opgaver, som følger af lovens anvendelsesområde. Der hen-
vises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 2 for
mere herom.
Det foreslås med §§ 7 og 8, at forpligtelsen til periodisk
syn, som følger af periodesynsdirektivet følger af loven
fremfor synsbekendtgørelsens § 56. Der vil være behov
for at kunne fastsætte øvrige regler om periodisk syn eller
øvrige kontroller efter synsloven, hvorfor der er indsat en
bemyndigelse hertil efter den foreslåede § 9. Der henvises til
de specielle bemærkninger til §§ 7-9 for mere herom.
Der foreslås herudover med § 13, at betingelserne for
at være synsvirksomhed følger direkte af loven fremfor
af synsvirksomhedsbekendtgørelsen, samt at Færdselsstyrel-
sens bemyndigelser til at fastsætte regler, som har betydning
for synsvirksomhederne, fremgår klarere, end det er tilfæl-
det i dag. Der henvises til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 13 for mere herom.
Det foreslås med § 14, at kravet om, at en synsvirksom-
hed, der har foretaget en kontrol af et køretøj, skal udstede
en rapport med resultatet for det kontrollerede køretøj, føl-
ger af loven. En synsrapport er køretøjsejerens eller -bruge-
rens fysiske kvittering for, at deres køretøj er blevet fremstil-
let og godkendt og dermed dokumentationen for overholdel-
se af reglerne, hvorfor det er vurderingen, at det bør fremgå
af loven. Der henvises til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 14 for mere herom.
Der er ved en gennemgang af den gældende synslov fore-
taget en vurdering af, om bestemmelserne skal justeres for at
skabe en klarhed over den gældende retsstilling. Det foreslås
derfor, at der foretages justeringer af ordlyden af visse af de
bestemmelser, som viderefører gældende ret for at tydelig-
gøre retsstillingen. Det er således ikke hensigten med disse
justeringer, at der ændres i retsstillingen. Der henvises til
de specielle bemærkninger til lovforslaget, hvor det er præ-
ciseret, hvorvidt der foreslås sådanne ændringer i ordlyden
af bestemmelserne. Lovforslagets øvrige bestemmelser er
udtryk for en videreførelse af den gældende retsstilling. Det
fremgår klart af de specielle bemærkninger, hvilke bestem-
melser der videreføres, hvorfor der henvises hertil for en
nærmere gennemgang af lovforslagets øvrige dele.
Med lovforslaget foreslås herudover nogle faktiske æn-
dringer på synslovens anvendelsesområde. Det vedrører
en ny ordning for national individuel godkendelse af nye
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., ophævel-
se af kravet om teknisk ansvarlig person i synsvirksomhe-
der, samt anerkendelse af periodiske syn foretaget i andre
medlemsstater i overensstemmelse med periodesynsdirekti-
vet. Der henvises til pkt. 2.2-2.4 for mere herom.
2.2. Ordning for national individuel godkendelse af nye
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
2.2.1. Gældende ret
Synsloven indeholder udover regler om periodiske syn
11
også regler om de godkendelser, som et køretøj skal have for
at kunne køre lovligt i Danmark.
EU-typegodkendte køretøjer godkendes i overensstem-
melse med typegodkendelsesforordningerne. Typegodken-
delsesforordningerne omhandler nye køretøjer, systemer,
komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køre-
tøjer fremstillet i ubegrænsede serier og køretøjer fremstillet
i små serier. Derudover er national individuel godkendelse
af nye køretøjer også omfattet af forordning 2018/858. Efter
forordningerne kan der både udstedes EU-typegodkendelser,
som sikrer køretøjets gyldighed på hele EU´s område, og
nationale godkendelser, som alene gælder i den pågældende
godkendende medlemsstat. Sidstnævnte køretøjer kan fortsat
anvendes på tværs af grænser men kan ikke uden fornyet
myndighedsbehandling bringes i omsætning uden national
godkendelse i Danmark. Årsagen hertil er, at et køretøj, der
er nationalt godkendt i en anden medlemsstat, kan være god-
kendt i henhold til regler, der strider mod danske regler. Som
eksempler kan nævnes køretøjer med øgede vægte og di-
mensioner eller godkendelse med lavere sikkerhedsniveau
end dem, der er gældende i Danmark.
Ved lov nr. 1063 af 30. juni 2020 om ændring af syns-
loven blev de ovennævnte tre typegodkendelsesforordnin-
ger inkorporeret i dansk ret, og det blev herunder fastsat,
at Færdselsstyrelsen er typegodkendende myndighed i Dan-
mark, ligesom der blev tilvejebragt bemyndigelseshjemler
til at fastlægge den fornødne administration til godkendel-
sesprocesser, regler om sanktioner m.v. Godkendelsespro-
cessen efter de tre typegodkendelsesforordninger afvikles i
tre led: 1) fabrikanten erklærer sit produkt, 2) en uvildig
teknisk tjeneste afprøver produktet og 3) en myndighed ud-
steder en endelig godkendelse. Det blev med det fremsatte
lovforslag i 2020 foreslået, at godkendelsesprocessen skulle
være ens for såvel EU-typegodkendelser som nationale god-
kendelser efter forordningerne for at sikre en så ensartet ad-
ministration som muligt for både branche og myndigheder.
Der var dog ved lovændringen ikke politisk opbakning
til at fastsætte samme godkendelsesordning for national in-
dividuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskø-
retøjer dertil efter forordning 2018/858. Derimod var der
ønske om, at udnytte forordningens muligheder, jf. neden-
for, for at fastsætte alternative krav til forordningens krav
til godkendelse af netop disse individuelle køretøjer, som
i vidt omfang bliver brugt af f.eks. opbyggerbranchen i
Danmark. Der var således politisk ønske om, at godkendel-
sesordningen bliver mindre byrdefuld for branchen end det,
som følger af forordningens udgangspunkt, og som fulgte af
det fremsatte lovforslag.
Der blev på den baggrund under Folketingets behandling
af lovforslaget vedtaget et ændringsforslag, hvorefter de
foreslåede regler om national individuel godkendelse af nye
motorkøretøjer og påhængskøretøjer udgik. Regler om na-
tional individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og på-
hængskøretøjer hviler derfor på overgangsregler. Det følger
af bekendtgørelse nr. 996 af 28. juni 2023 om overgangsreg-
ler for godkendelse af nye individuelle motorkøretøjer m.v.,
at nye individuelle motorkøretøjer og påhængskøretøjer
godkendes i henhold til synsbekendtgørelsen, dvs. de hidtil
gældende danske regler. Nye individuelle motorkøretøjer og
påhængskøretøjer godkendes således ved et registreringssyn
hos en synsvirksomhed. Ved trinvist opbyggede varebiler
kontrollerer og godkender synsvirksomhederne det enkelte
køretøj, jf. synsbekendtgørelsen §§ 8 og 31. Ved trinvist
opbyggede lastbiler, busser, sættevogne samt påhængsvog-
ne til biler og campingvogne, hvis påhængsvognene eller
campingvognene er forsynet med andre bremser end påløbs-
bremser, udsteder Færdselsstyrelsen, jf. synsbekendtgørel-
sens § 15, en godkendelseserklæring, som er en samling af
de prøvninger og godkendelser, der findes for køretøjet.
Det følger af forordning 2018/858, at en medlemsstat
kan beslutte at undtage en type køretøj eller et bestemt
køretøj fra forpligtelsen til at overholde en eller flere af
forordningens krav eller fra et eller flere af de krav, der er
fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II til forordningen,
forudsat at medlemsstaten har fastsat relevante alternative
krav, jf. forordningens artikel 42 og 45. Det er herefter
muligt at fravige forordningens krav til godkendelsesproces-
sen og således fastsætte en national godkendelsesproces for
national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil. Forordningen stiller dog visse krav
til godkendelsesprocessen, som ikke kan fraviges. Godken-
delsesprocessen er betinget af, at der udstedes en godkendel-
sesattest for køretøjet i overensstemmelse med gennemførel-
sesforordning 2020/683, jf. forordning 2018/858 artikel 42,
stk. 5, og 45, stk. 7. Gennemførelsesforordning 2020/683 er
endnu ikke implementeret i dansk ret for så vidst angår na-
tional individuel godkendelse af nye køretøjer, men gælder
for øvrige godkendelser efter forordning 2018/858.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser
National individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil hviler på overgangsregler, og Trans-
portministeriet vurderer, at der er et behov for at sikre, at
godkendelse af køretøjerne sker efter en permanent ordning
inden for rammerne af forordning 2018/858.
Det følger af forordningen, at medlemsstaterne har mulig-
hed for at fastsætte alternative krav til nationale individuelle
nye køretøjer omfattet af forordningen. Transportministeriet
og Færdselsstyrelsen har på den baggrund og i dialog med
blandt andet EU-Kommissionen udarbejdet en ny permanent
godkendelsesordning, som i hovedtræk ligner de gældende
godkendelsesregler, som branchen følger, og som branchen
derfor er bekendt med. Der indføres dog i henhold til Dan-
marks EU-retslige forpligtelser en ny godkendelsesattest,
som for visse af køretøjerne vil erstatte de kendte data- og
godkendelseserklæringer. Kravet om godkendelsesattester,
som kaldes EU-typegodkendelsesattest, eller i daglig tale
CoC-dokument, gælder allerede for alle øvrige godkendel-
ser efter forordning 2018/858, og det er alene grundet over-
gangsordningen for nye nationale individuelle køretøjer, at
kravet endnu ikke er indført.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes hjemmel til,
12
at Færdselsstyrelsen ved bekendtgørelse kan fastsætte regler
om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer
og påhængskøretøjer dertil, herunder krav til indholdet af
ansøgningen om godkendelse, og om køretøjsejerens og
synsvirksomhedens ansvar og forpligtelser.
Færdselsstyrelsen vil anvende den foreslåede bemyndigel-
seshjemmel i synsloven til at fastsætte regler om, at national
individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhæng-
skøretøjer dertil fortsat skal godkendes i en synsvirksomhed,
ligesom det kendes ved et registreringssyn.
Der vil ikke fastsættes krav om, at køretøjet skal være
godkendt ved en teknisk tjeneste, som er tilfældet med
EU-typegodkendelser af motorkøretøjer. Det er tanken, at
krav til prøvningen vil følge gældende regler, hvorefter det
er muligt for fabrikant, prøvningsinstans, teknisk konsulent
eller teknisk tjeneste at dokumentere relevant prøvning.
Som nævnt følger det dog af Danmarks EU-retlige for-
pligtelser, at der til godkendelse af disse køretøjer skal
udstedes en godkendelsesattest. Færdselsstyrelsen vil der-
for også fastsætte krav om, at der efter ansøgning udste-
des en godkendelsesattest for de omfattede motorkøretøjer
og påhængskøretøjer. Godkendelsesattesten vil skulle udfor-
mes efter de krav, der stilles i gennemførelsesforordning
2020/683. Godkendelsesattesten vil skulle erstatte brugen af
godkendelseserklæringer og dataerklæringer for nye køretø-
jer. Det er dog vurderingen, at der ikke vil være tale om
en væsentlig ændring i forhold til en godkendelseserklæring,
idet der er et stort sammenfald mellem de oplysninger, der
efter gældende regler skal angives og de oplysninger, der
efter de regler, der vil blive udstedt efter den foreslåede
bemyndigelseshjemmel, vil skulle angives. Det kan dog ikke
udelukkes, at der i et mindre omfang vil være behov for
angivelse af yderligere oplysninger.
Det foreslås som noget nyt, at der efter den foreslåede
bemyndigelseshjemmel vil blive fastsat krav om, at godken-
delsesattesten først udstedes efter, at synsvirksomheden har
kontrolleret og godkendt, at køretøjet er i overensstemmel-
se med de indberettede oplysninger. Herefter vil godkendel-
sesattesten blive genereret og udstedt af Færdselsstyrelsen
med et identifikationsnummer, hvilket er en betingelse efter
gennemførelsesforordning 2020/683. Det er Transportmini-
steriets vurdering, at det ikke vil være muligt at udstede
godkendelsesattesten forud for godkendelsen af køretøjet
i synvirksomheden, eftersom det ifølge gennemførelsesfor-
ordning 2020/683 er en forudsætning, at godkendelsesatte-
sten er dokumentation for den endelige godkendelse af kø-
retøjet, hvilket foreslås at foregå i synsvirksomheden. Der
er dog efter Transportministeriets vurdering tale om proces-
suelle ændringer, som i praksis ikke vil indebære en væ-
sentlig ændring i godkendelsesprocessen, der kendes for
godkendelseserklæringer, hvor køretøjet underkastes en fy-
sisk inspektion i en synsvirksomhed som en betingelse for
endelig godkendelse af køretøjet, efter at der er udstedt en
godkendelseserklæring.
Den væsentligste ændring vil omhandle de nye doku-
mentationskrav som følger af gennemførelsesforordning
2020/683, og som derfor ikke kan fraviges. Det bemærkes,
at godkendelse i en synsvirksomhed vil forudsætte, at kø-
retøjet, der fremstilles, lever op til de tekniske krav, som
stilles til det pågældende køretøj, at der er dokumentation
herfor, og at opbygningen af køretøjet er udført korrekt og i
overensstemmelse med de gældende regler.
Den foreslåede ordning vil have betydning for synsvirk-
somhedernes gennemgang af køretøjet og vil være en æn-
dring i forhold til, hvad der stilles af krav ved et registre-
ringssyn, idet der med godkendelsesattesten vil være flere
oplysninger, som synsvirksomheden skal kontrollere er ind-
berettet korrekt. Der vil i en overgangsperiode skulle udar-
bejdes vejledning til brug for synsmedarbejderne. Det er
med lovforslaget hensigten, at der kun stilles krav om indbe-
retning og kontrol af de minimumskrav, der stilles i EU-ret-
ten.
Der henvises desuden til de specielle bemærkninger til
den foreslåede § 3, stk. 2, for en nærmere gennemgang af
den foreslåede model, og kravene der stilles til henholdsvis
køretøjsejeren og synsvirksomheden.
2.3. Ophævelse af kravet om teknisk ansvarlig person
2.3.1. Gældende ret
Det følger af synslovens § 5, stk. 1, at det kræver tilla-
delse fra Færdselsstyrelsen at foretage syn eller omsyn af
køretøjer. Det følger af synslovens § 5, stk. 2, nr. 1, at
Færdselsstyrelsen fastsætter regler om betingelser for at få
en sådan tilladelse, herunder at virksomheden skal have en
teknisk ansvarlig person.
Færdselsstyrelsen har i synsvirksomhedsbekendtgørelsen
fastsat regler om den teknisk ansvarlige person, herunder
krav til uddannelse, ledelsesbeføjelser, kørekort, krav om
at personen ikke inden for de sidste 3 år må være dømt
for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af hvervet og krav om, at personen ikke må have
en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller dero-
ver. Den teknisk ansvarlige person har ansvaret for, at syn
udføres fagligt forsvarligt. Den teknisk ansvarlige person
har således instruktionsbeføjelse og tilsynspligt med arbej-
det i synsvirksomheden.
Det følger af synslovens § 7, nr. 2, at en tilladelse til at
foretage syn eller omsyn bortfalder, hvis den teknisk ansvar-
lige persons tilknytning til virksomheden ophører. Endvide-
re følger det af synslovens § 8, stk. 1, nr. 2, at en tilladelse
kan tilbagekaldes, hvis indehaveren af tilladelsen groft eller
gentagne gange har overtrådt vilkårene i tilladelsen, eller in-
dehaveren eller den teknisk ansvarlige person får konstateret
gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Der er ikke fastsat bestemmelser om, at en teknisk ansvar-
lig persons godkendelse kan tilbagekaldes.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser
Kravet om, at der skal være en teknisk ansvarlig person
tilknyttet synsvirksomheder, blev indsat i forbindelse med
liberaliseringen af synsområdet, hvor formålet var at sikre,
at der var en person, som har ansvaret for, at syn udføres
13
fagligt forsvarligt. Kravet er således et rent nationalt krav,
som ikke følger af EU-retlige forpligtelser.
Der er ikke fastsat en godkendelsesordning eller mulighed
for tilbagekaldelse af muligheden for at være teknisk ansvar-
lig person i en synsvirksomhed. Det betyder konkret, at
Færdselsstyrelsen ikke har effektive beføjelser til at sikre,
at den teknisk ansvarlige person gøres ansvarlig for ikke
at leve op til de ledelsesbeføjelser og tilsynsforpligtelser,
der er fastsat for denne. Synsvirksomhedens tilladelse kan
derimod tilbagekaldes, hvis den teknisk ansvarlige person
har gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, eller
såfremt den teknisk ansvarlige person bliver dømt for straf-
bare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug
af hvervet. Den nuværende regulering er uklar i forhold til
sanktionsmuligheder over for den teknisk ansvarlige person.
Det er Transportministeriets vurdering, at eftersom perio-
desynsdirektivet ikke stiller krav om teknisk ansvarlige per-
soner, kan det nationale krav om en teknisk ansvarlig person
afskaffes som et tiltag, der vil være med til at afbureau-
kratisere synsområdet. Kravene, der stilles til synsmedarbej-
dernes uddannelse og kompetence, er med til at sikre, at
opgaverne stadig kan løftes på et fagligt højt niveau, hvorfor
det umiddelbart er vurderingen, at afskaffelse af kravet om
teknisk ansvarlig person ikke vil have en negativ effekt på
kvaliteten af arbejdet i synsvirksomhederne.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kravet om teknisk ansvarlig person i syns-
virksomheden afskaffes. Det vil indebære, at det vil være
den enkelte synsvirksomhed, som skal løfte de opgaver,
der efter gældende regler varetages af en teknisk ansvar-
lig. Synsvirksomhederne vil derfor kunne vælge frivilligt at
have en teknisk ansvarlig i deres organisation men vil ikke
være forpligtet til det.
Afskaffelsen af kravet om teknisk ansvarlig person vil ik-
ke have betydning for de krav, der i øvrigt er til synvirksom-
heden, herunder det udstyr, der skal benyttes til kontroller,
og de kontrolpunkter, der skal kontrolleres, hvorfor forslaget
ikke umiddelbart vurderes at have en negativ effekt på den
tekniske kontrol af køretøjer. Der foreslås blot ikke fastsat
krav om, at det er en konkret person i synsvirksomheden,
der har ansvaret herfor. Når Færdselsstyrelsen foretager de-
res tilsyn med synsvirksomhederne, så beror tilsynsresulta-
terne desuden i et stort omfang på synsmedarbejdernes ad-
færd, eftersom at Færdselsstyrelsen ved deres tilsyn blandt
andet kontrollerer, hvorvidt synsmedarbejderne udfører de-
res opgaver i overensstemmelse med gældende regler.
2.4. Anerkendelse af periodiske syn foretaget i andre
medlemsstater i overensstemmelse med periodesynsdi-
rektivet
2.4.1. Gældende ret
Det er et krav, at periodisk syn skal foretages i en syns-
virksomhed godkendt af Færdselsstyrelsen. Der er således
ikke hjemmel til, at en køretøjsejer kan få foretaget perio-
disk syn af deres køretøj i et andet land.
Det følger af synsbekendtgørelsen § 36, stk. 3, at en syns-
rapport udstedt af en anden medlemsstat skal anerkendes
på samme måde, som hvis synsrapporten var udstedt af en
godkendt dansk synsvirksomhed i de tilfælde, der anmodes
om omregistrering af et køretøj, der er registeret i en anden
EU-medlemsstat. Der er herudover ikke mulighed for at
anerkende en synsrapport udstedt i udlandet.
2.4.2. Transportministeriets overvejelser
Transportbranchen er karakteriseret ved at have meget
grænseoverskridende aktivitet. Det kan betyde, at flere aktø-
rer i transportbranchen i stort omfang anvender dansk indre-
gistrerede tunge køretøjer i andre lande end Danmark. Kra-
vet om periodisk syn kan have den betydning for branchen,
at virksomhederne skal tilrettelægge deres kørsel, så deres
køretøjer bliver kørt til Danmark alene for at opfylde kravet
om periodisk syn. Tunge erhvervskørekøjer skal i overens-
stemmelse med periodesynsdirektivets krav fremstilles til
periodisk syn hvert år.
Muligheden for gensidig anerkendelse af periodisk syn
på tværs af medlemsstaterne kræver en harmonisering af
reglerne på EU-plan, sådan at der kan tages fælles hensyn
til både godstransportbranchen og synsbranchen på tværs af
medlemsstaterne. Der er ikke i periodesynsdirektivet fastsat
sådanne regler.
Det er Transportministeriets vurdering, at der kan være
fordele for transportbranchen ved at kunne få det periodiske
syn af deres køretøjer foretaget i andre EU-lande. Det vil
give transportvirksomhederne mulighed for mere fleksibel
tilrettelæggelse af transporter, hvilket vil kunne reducere
udledningen af CO2, hvis de eksempelvis ikke skal køre
tomme eller halvtomme sættevogne til Danmark for at over-
holde kravet om periodisk syn.
Der er samtidig et hensyn at tage til at sikre, at alle køre-
tøjer, som er indregistreret i Danmark, bliver kontrolleret in-
den for de frister, som følger af periodesynsdirektivet, samt
for at sikre at der fastsættes en model for anerkendelse af
synsrapporter, som er effektiv uden at medføre administrati-
ve byrder.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at transportministeren får mulighed for at
fastsætte regler om, at periodisk syn af dansk indregistrerede
køretøjer, foretaget i andre EU-medlemsstater, kan anerken-
des i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil i første omgang anvendes
til fastsættelse af regler om anerkendelse af periodisk syn af
påhængskøretøjer til tunge køretøjer for at lette vilkårene for
transportbranchen.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse blive fastsat
regler om, at et udenlandsk periodisk syn skal indberettes
via en dansk synsvirksomhed. Det foreslås, at der fastsæt-
tes regler om, at det periodiske syn sker på de vilkår, der
gælder i det land, hvor det periodiske syn er foretaget. Det
gælder uanset, om påhængskøretøjet ved det periodiske syn
er blevet pålagt strengere eller lempeligere krav end i Dan-
mark. Medlemsstaterne er forpligtet til at foretage periodisk
14
syn i overensstemmelse med de minimumskrav, der stilles
i periodesynsdirektivet. Køretøjsejeren vil have ansvaret for
at indhente relevant dokumentation for, at det periodiske syn
er foretaget, og at dokumentationen er indberettet inden den
danske frist for periodisk syn udløber.
Såfremt fristen for periodisk syn ikke overholdes, iværk-
sættes den normale procedure med sanktioner overfor køre-
tøjsbrugeren eller -ejeren.
Det foreslås, at synsvirksomhederne ikke forpligtes til at
tilbyde muligheden for at indberette udenlandske periodiske
syn, og at det derfor er en mulighed, som de kan tilvælge
i forbindelse med at drive synsvirksomhed. Det vil således
være op til den enkelte transportvirksomhed at indgå aftale
med en synsvirksomhed i en anden EU-medlemsstat om
at foretage periodisk syn af et dansk indregistreret køretøj,
ligesom virksomheden selv skal indgå aftale med en dansk
synsvirksomhed om at få indberettet det udenlandske perio-
diske syn i de danske synssystemer. Prisen for denne indbe-
retning fastsættes af den danske synsvirksomhed på samme
måde, som synspriser i øvrigt i Danmark.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Implementering af kravet om godkendelsesattester efter
gennemførelsesforordning 2020/683 kræver udvikling af IT-
løsninger, som kan understøtte ansøgning og udstedelse af
godkendelsesattesten, jf. den foreslåede § 3, stk. 2. De sam-
lede økonomiske konsekvenser af den nødvendige IT-udvik-
ling estimeres til i alt ca. 3 mio. kr. for staten.
Eksisterende IT-løsninger på synsområdet er gebyrfinan-
sieret, jf. synslovens § 15. Reglerne om gebyrfinansiering
foreslås med lovforslaget videreført, jf. den foreslåede § 24,
stk. 1. Den IT-udvikling, som vil være nødvendig for at gen-
nemføre de foreslåede regler, vil således kunne finansieres
inden for rammen af gebyret uden behov for justering heraf,
hvorfor det er vurderingen, at lovforslaget ikke vil have
væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.
Transportministeriet vurderer, at lovforslaget følger de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes,
at gennemskrivningen af flere års ændringer til synsloven er
med til at sikre, at loven er tidssvarende og kan tilvejebringe
en mere gennemsigtig retsstilling for borgere, erhvervsdri-
vende og myndigheder. Lovforslaget er udformet i overens-
stemmelse med princip 1 om enkle og klare regler. Der vil
i det videre arbejde med godkendelsesattester arbejdes for,
at Færdselsstyrelsen udsteder godkendelsesattesten i et auto-
matisk genererende system i overensstemmelse med princip
3 om automatisk sagsbehandling.
Det vurderes, at forslaget om, at der kan fastsættes reg-
ler om, at periodisk syn af dansk indregistrerede køretøjer
foretaget i andre EU-medlemsstater kan anerkendes i Dan-
mark, er udformet i overensstemmelse med princip 4 om
sammenhæng på tværs og genbrug af data, da det kan bidra-
ge til at øge fleksibiliteten for transportvirksomhederne i
forbindelse med at overholde kravet om periodisk syn. Det
vurderes slutteligt, at forslaget om, at godkendelsesattesten
først genereres og udstedes af Færdselsstyrelsen, efter at
synsvirksomheden har godkendt og kontrolleret, at køretøjet
er i overensstemmelse med de indberettede oplysninger, er
udformet i overensstemmelse med princip 7 om at forebyg-
ge snyd og fejl.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for de
aktører, som skal have en national individuel godkendelse
af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil efter den
foreslåede § 3, stk. 1, nr. 5, og for synsvirksomhederne, som
skal godkende køretøjerne, da der foretages en justering af
den gældende godkendelsesordning for at sikre implemen-
tering af kravet om godkendelsesattester efter gennemførel-
sesforordning 2020/683. Derudover vil der være en mindre
udgift i forbindelse med tilpasning af synsvirksomhedernes
synssystemer, således, at de kan tilpasses efter de nye be-
stemmelser. Dette vil f.eks. være tilføjelse af nye synsarter
i forbindelse med nationale individuelle godkendelser og
valideringsregler til den nye omsynsfrist på 60 dage. Om-
kostningerne vurderes ikke at ville overskride minimums-
grænsen på 4 mio. kr. for administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Det er vurderingen, at lovforslaget ikke vil
have øvrige økonomiske eller administrative konsekvenser.
Forslaget om afskaffelse af kravet om teknisk ansvarlig
person vil have positive administrative konsekvenser for
synsvirksomhederne, eftersom de ved ansøgning om tilla-
delse ikke længere skal dokumentere, at de har en teknisk
ansvarlig ansat, som opfylder kravene hertil.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
De foreslåede regler giver mulighed for, at der fastsættes
regler om anerkendelse af synsrapporter fra andre EU-lande,
jf. den foreslåede § 33, stk. 2, hvilket kan have positive
klimamæssige konsekvenser, da det vil betyde, at der kan
spares CO2-udledning på køretøjer, som kun kører retur til
Danmark for at gennemgå et periodisk syn.
Det er hensigten, at der i medfør af de foreslåede bestem-
melser skal fastsættes regler om, at periodisk syn af påhæng-
skøretøjer til tunge erhvervskøretøjer i andre EU-lande aner-
kendes i Danmark.
Omfanget af de positive klimamæssige konsekvenser vil
afhænge af omfanget af erhvervsdrivende, som faktisk an-
vender muligheden.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
15
Reglerne om godkendelse af nye køretøjer m.v. er
EU-retligt reguleret ved de tre typegodkendelsesforordnin-
ger. Synsloven indeholder bestemmelser, der er nødvendige
for at gennemføre Danmarks EU-retlige forpligtelser i hen-
hold til forordningerne, og som foreslås videreført med dette
lovforslag.
Herudover foreslås det, at transportministeren bemyndiges
til at fastsætte bestemmelser om national individuel godken-
delse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der
er nødvendige for at gennemføre kravet om godkendelsesat-
tester efter gennemførelsesforordning 2020/683.
Regler om periodisk syn og syn ved vejsiden af erhvervs-
køretøjer er EU-retligt reguleret ved periodesynsdirektivet
og vejsidesynsdirektivet. Synsloven og bekendtgørelser ud-
stedt i medfør heraf indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirektivet,
som med dette lovforslag foreslås videreført. Det er ikke
hensigten, at der fastsættes nye krav, som vedrører imple-
menteringen af direktiverne.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. de-
cember 2024 til den 26. januar 2025 (37 dage) været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-
oner m.v.: 3F Fælles Fagligt Forbund, AMU Transport
Danmark (ATD), ATAX Arbejdsgiverforening for person-
transport, ATL - Transportens arbejdsgivere, AUTIG -
Automobilbranchens Handels- & Industriforening i Dan-
mark, AutoBranchen Danmark, BilsynsBranchen.dk, Dansk
Agroindustri, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler
Union (DBFU), Dansk Erhverv, Dansk Maskinhandlerfor-
ening, Dansk PersonTransport (DPT), Danske Maskinstati-
oner og Entreprenører (DM&E), Danske MotorCyklister
(DMC), Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, De
Danske Bilimportører, DI Bilbranchen, DI - Dansk Industri,
DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, DTL᾽s arbejdsgi-
verforening, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM
(Forenede Danske Motorejere), Forenede Danske Amerika-
nerbilklubber (FDA), Foreningen af Danske Vognfabrikker,
Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen Tek-
niske Konsulenter for Vejtransport , ITD - Brancheorganisa-
tion for den danske vejgodstransport, Landbrug & Fødeva-
rer, MCTC Landsforeningen for motorcyklister, Motorcykel
Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen
(MIF), Motorhistorisk Samråd, SEGES, SKAD - Køretøjs-
bygger- og Autoskadebranchen i Danmark, SMVdanmark
og Transporterhvervets Uddannelser (TUR).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ja, IT-udvikling for staten, som estimeres til i
alt ca. 3 mio. kr., der gebyrfinansieres.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ja, afskaffelse af krav om teknisk ansvar-
lig person medfører mindre administrative
byrder, der ikke kan kvantificeres nærme-
re
Ja, omkostningerne vurderes ikke at ville
overskride minimumsgrænsen på 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ja, lovforslaget giver mulighed for, at der
fastsættes regler om anerkendelse af syns-
rapporter fra andre EU-lande, hvilket kan
have positive klimamæssige konsekven-
ser, da det vil betyde, at der kan spares
CO2-udledning på køretøjer, som kun kø-
rer retur til Danmark for at gennemgå et
periodisk syn.
Omfanget af de positive klimamæssige
konsekvenser vil afhænge af omfanget af
Ingen
16
erhvervsdrivende, som faktisk anvender
muligheden.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre Danmarks
EU-retlige forpligtelser i henhold til typegodkendelsesforordninger, som er en viderefø-
relse af gældende ret.
Herudover foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser
om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil,
der er nødvendige for at gennemføre kravet om godkendelsesattester efter gennemførel-
sesforordning 2020/683.
Lovforslaget gennemfører dele af periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirektivet, som er
en videreførelse af gældende ret. Det er ikke hensigten, at der fastsættes nye krav, som
vedrører implementeringen af direktiverne.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af § 1 i lov om godkendelse og syn af køretø-
jer, jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023 (herefter
benævnt synsloven), at loven gælder for godkendelse af
nye motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricyk-
ler, traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr,
systemer, komponenter og separate tekniske enheder, god-
kendelse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og trehjule-
de køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer og
udskifteligt trukket udstyr, synsvirksomhedernes opgaver,
herunder periodisk syn og omsyn og syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer.
Efter loven følger eller fastsættes således dels de regler,
som et køretøj skal overholde for at blive godkendt til at
kunne køre på offentlig vej i Danmark, dels reglerne om
periodisk syn, som et køretøj løbende skal overholde for at
kunne beholde retten til at køre på offentlig vej i Danmark.
Lovens anvendelsesområde er fastlagt med udgangspunkt
i periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirektivet, samt type-
godkendelsesforordningerne. Lovens anvendelsesområde er
dog også fastlagt i henhold til nationale krav ved registre-
ringssyn af køretøjer, som ikke tidligere har været registre-
ret i Danmark, eller køretøjer hvor der er foretaget registre-
ringspligtige ændringer som for eksempel konstruktive æn-
dringer på motor, bremser, styreapparat eller bærende dele.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at loven skal gælde for godkendel-
se af nye motorkøretøjer, to- eller trehjulede køretøjer, qua-
dricykler, traktorer, påhængskøretøjer og udskifteligt trukket
udstyr samt af systemer, komponenter og separate tekniske
enheder til sådanne køretøjer.
Bestemmelsen vil omfatte nye køretøjer som defineret og
omfattet af de tre typegodkendelsesforordninger. Forordnin-
gerne definerer ikke, hvad der forstås ved »nye køretøjer«,
men det ligger i forordningens anvendelse, at der er tale om
fabriksnye køretøjer, som fremstilles til omsætning, registre-
ring og ibrugtagning på det indre marked, herunder f.eks.
fabrikantens produktion af personbiler som via en importør
og distributør sælges til danske forbrugere.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1, nr. 1.
Det foreslås i § 1, nr. 2, at loven skal gælde for godken-
delse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- eller trehjulede
køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer og ud-
skifteligt trukket udstyr.
Typegodkendelsesforordningerne omfatter ikke ibrugtag-
ne køretøjer, hvorfor der er behov for at regulere disse nati-
onalt. I typegodkendelsesforordningerne forstås ved »ibrug-
tagning« første anvendelse til det beregnede formål af hen-
holdsvis et køretøj, et system, en komponent, en separat
teknisk enhed, en del eller udstyr i Unionen. Den foreslåede
bestemmelse vil omfatte både ibrugtagne køretøjer, hvorpå
der foretages registreringspligtige ændringer, og import af
ibrugtagne køretøjer fra et tredjeland. Godkendelse af ibrug-
tagne køretøjer vil ske som et registreringssyn. Ved registre-
ringssyn forstås efter lovforslagets § 2, nr. 3, en teknisk
kontrol af et køretøj, som endnu ikke er registreret i Køre-
tøjsregisteret, eller af et køretøj, hvor der er foretaget regi-
streringspligtige ændringer af køretøjet. Der henvises derfor
til bemærkningerne til den foreslåede § 2, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1, nr. 2.
Det foreslås i § 1, nr. 3, at loven finder anvendelse for
periodisk syn af køretøjer.
17
Ved periodisk syn forstås efter lovforslagets § 2, nr. 1, en
teknisk kontrol af et køretøj, udført i overensstemmelse med
periodesynsdirektivet. Det følger af periodesynsdirektivets
artikel 3, nr. 9, at et syn er en inspektion i overensstemmelse
med direktivets bilag I, der er udformet til at sikre, at et
køretøj kan anvendes sikkert på offentlig vej, og at det er i
overensstemmelse med de krævede og obligatoriske sikker-
heds- og miljømæssige karakteristika. Der er således tale
om en kontrol af nogle helt bestemte kontrolpunkter efter
direktivet.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
dele af den gældende synslovs § 1, nr. 3.
Det foreslås i § 1, nr. 4, at loven finder anvendelse for syn
ved vejsiden af erhvervskøretøjer og af motorcykler.
Syn ved vejsiden er en uvarslet teknisk kontrol af et køre-
tøj, udført ved vejsiden, jf. den foreslåede definition i forsla-
gets § 2, nr. 4. Denne definition er i overensstemmelse med
vejsidesynsdirektivets artikel 3, nr. 10. Det følger af den
foreslåede bestemmelse, at loven både skal gælde for syn
ved vejsiden af erhvervskøretøjer og af motorcykler. Syn
ved vejsiden af erhvervskøretøjer skal gennemføres i over-
ensstemmelse med vejsidesynsdirektivet. Syn ved vejsiden
af motorcykler er fastsat som et alternativ til periodisk syn
i overensstemmelse med periodesynsdirektivet artikel 2, stk.
2, sidste led, og vil være en videreførelse af gældende ret.
For en nærmere beskrivelse af den foreslåede hjemmel
til syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og motorcykler
henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
gældende ret.
Det foreslås i § 1, nr. 5, at loven finder anvendelse for
øvrige kontroller af køretøjer, som ikke er omfattet af de
foreslåede nr. 1-4.
Ved øvrig kontrol forstås efter lovforslagets § 2, nr. 5,
tekniske kontroller af et køretøj, som ikke er omfattet af
lovforslagets § 2, nr. 1-4. Definitionen omfatter alle øvrige
tekniske kontroller end periodisk syn, national individuel
godkendelse, registreringssyn og syn ved vejsiden og kan
derfor også omfatte andre kontrolpunkter, end hvad der føl-
ger af disse kontroller. Det vil eksempelvis omfatte kontrol-
ler af køretøjer til transport af dyr, køretøjer til transport af
farligt gods, køretøjer som skal anvendes i miljøzoner, køre-
tøjer som skal anvendes til eksamenskørsel, og særlige typer
af køretøjer som eksempelvis tivolitog samt toldsyn. Der
henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 2, nr. 5, for
mere herom.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
dele af synslovens § 1, nr. 3.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at loven finder an-
vendelse for synsvirksomheder, omsynsvirksomheder, syns-
medarbejdere og synsuddannelsessteder.
Synsvirksomheder er virksomheder, der har tilladelse fra
Færdselsstyrelsen til at drive synsvirksomhed, dvs. virksom-
heder der har tilladelse til at udføre periodiske syn, og
som kan have tilladelse til at udføre nationale individuelle
godkendelser, registreringssyn og omsyn, jf. den foreslåede
§ 13, stk. 1. For mere om synsvirksomhedernes opgaver
henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 13. For en
mere om omsynsvirksomheder henvises til bemærkningerne
til den foreslåede § 13, stk. 8.
Synsmedarbejdere er en person, som har gennemført rele-
vant uddannelse efter regler, som er fastsat efter den foreslå-
ede § 16. Ved synsuddannelsessteder forstås en kursusudby-
der, som er godkendt af Færdselsstyrelsen til at gennemføre
uddannelser for synsmedarbejdere i synsvirksomheder. For
mere om synsmedarbejdere og synsuddannelsessteder hen-
vises til bemærkningerne til den foreslåede § 16.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
gældende ret.
Til § 2
Synsloven indeholder ikke en bestemmelse, som nærmere
beskriver de definitioner, som anvendes i loven. Det fore-
slås derfor, at centrale nøglebegreber for synsloven defineres
udtrykkeligt i loven. Der er taget udgangspunkt i de definiti-
oner, der anvendes i periodesynsdirektivets artikel 2 og vej-
sidesynsdirektivets artikel 2 i de tilfælde, hvor direktiverne
definerer de anvendte begreber.
Det foreslås i § 2, nr. 1, at periodisk syn defineres som en
teknisk kontrol udført i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv om periodisk teknisk kontrol
med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om op-
hævelse af direktiv 2009/40/EF.
Det følger af periodesynsdirektivets artikel 3, nr. 9, at et
syn er en inspektion i overensstemmelse med direktivets bi-
lag I, der er udformet til at sikre, at et køretøj kan anvendes
sikkert på offentlig vej, og at det er i overensstemmelse med
de krævede og obligatoriske sikkerheds- og miljømæssige
karakteristika. Der er således tale om en kontrol af nogle
helt bestemte kontrolpunkter efter direktivet.
Periodisk syn omfatter de tekniske kontroller, som foreta-
ges i overensstemmelse med de intervaller, der følger af de
foreslåede §§ 7 og 8, eller af regler udstedt i medfør af den
foreslåede § 9 men er ikke begrænset hertil.
Periodisk syn vil også omfatte frivillige tekniske kontrol-
ler (frivillige syn), tekniske kontroller ved ejerskifte (syn
ved ejerskifte) og ekstraordinære kontroller m.v., hvor der
som minimum foretages den samme tekniske kontrol i over-
ensstemmelse med periodesynsdirektivet uden for de inter-
valler, der følger af de foreslåede §§ 7 og 8, eller af regler
udstedt i medfør af den foreslåede § 9. Derudover bliver
der ved eksempelvis ekstraordinære kontroller også foreta-
get kontrol af, om nationalt fastsatte krav er opfyldt. Det
gælder f.eks., når politiet indkalder et køretøj til kontrol
på baggrund af konstruktive ændringer. Kontrollen danner
herefter baggrund for beregningen af den næste frist for
periodisk syn.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
gældende ret.
18
Det foreslås i § 2, nr. 2, at national individuel godkendelse
defineres som godkendelse på baggrund af en teknisk kon-
trol af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der
ikke er EU-typegodkendte i deres helhed.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte godkendelser ef-
ter den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 5, hvilket vil indebære, at
bestemmelsen omfatter nye motorkøretøjer og påhængskø-
retøjer dertil, som er omfattet af anvendelsesområdet for
forordning 2018/858. Forordningen definerer ikke, hvad der
forstås ved ”nye køretøjer”, men det ligger i forordningens
anvendelse, at der er tale om fabriksnye køretøjer, som
fremstilles til omsætning, registrering og ibrugtagning på det
indre marked. F.eks. fabrikantens produktion af personbiler
som via en importør og distributør sælges til danske forbru-
gere.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 3,
stk. 1, nr. 5.
Det foreslås i § 2, nr. 3, at registreringssyn defineres
som en teknisk kontrol af et køretøj, som endnu ikke er
registreret i Køretøjsregisteret, eller af et køretøj, hvor der er
foretaget registreringspligtige ændringer af køretøjet.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tekniske kontrol-
ler af godkendelsespligtige køretøjer eller registreringsplig-
tige køretøjer, som endnu ikke er indregistreret, og når
der er foretaget registreringspligtige ændringer af køretøjet
som eksempelvis konstruktive ændringer, forudsat at køretø-
jet ikke er omfattet af andre regler om godkendelse. Ved
et registreringssyn kontrolleres de sikkerhedsmæssige for-
hold. Det gælder blandt andet styretøj, bremser, lygter og
reflekser samt bærende dele som for eksempel hjulophæng,
støddæmpere og dæk. Desuden kontrolleres køretøjets mil-
jømæssige stand, herunder f.eks. udledning af røg og kulilte
samt generel støj.
Der er efter Skatteministeriets regler krav om, at impor-
terede brugte køretøjer skal til toldsyn, jf. § 7 c, stk. 1,
i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af
24. maj 2022 med efterfølgende ændringer. Et toldsyn er
dels en kontrol af, om køretøjet er i køreklar stand, og
dels en kontrol af køretøjet med henblik på at fastslå køretø-
jets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Den-
ne vurdering indgår i skattemyndighedernes endelige værdi-
fastsættelse af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 10,
stk. 3. Kontrollen af, om køretøjet er i køreklar stand ved
et toldsyn, er den kontrol, som udføres ved et registrerings-
syn. Den del af toldsynet, som vedrører vurderingen af
køretøjets stand, adskiller sig fra den tekniske vurdering,
der foretages i forbindelse med registreringssynet og karak-
teriseres derfor som en øvrig kontrol. Der henvises til den
foreslåede § 2, nr. 5.
Registreringssyn vil omfatte godkendelse af køretøjer i
henhold til regler udstedt efter den foreslåede § 6, som regu-
lerer øvrige køretøjer, der ikke er omfattet de foreslåede §§
3-5. Der henvises derfor til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 6, stk. 1, for en nærmere beskrivelse heraf.
Det foreslås i § 2, nr. 4, at syn ved vejsiden defineres som
en uvarslet teknisk kontrol af et køretøj udført ved vejsiden.
Syn ved vejsiden er en uvarslet teknisk kontrol af et
køretøj, som gennemføres af Færdselsstyrelsen eller under
styrelsens direkte tilsyn. Det foreslås, at loven gælder for
syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og af motorcykler,
jf. den foreslåede § 1, nr. 4, og § 11. Syn ved vejsiden
af erhvervskøretøjer følger af vejsidesynsdirektivet og skal
gennemføres i overensstemmelse med direktivet. Syn ved
vejsiden af motorcykler er fastsat som et alternativ til pe-
riodisk syn i overensstemmelse med periodesynsdirektivet
artikel 2, stk. 2, sidste led, og vil være en videreførelse af
gældende ret.
For en nærmere beskrivelse af den foreslåede hjemmel
til syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og motorcykler
henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 11.
Det foreslås i § 2, nr. 5, at øvrige kontroller defineres som
tekniske kontroller af et køretøj, som ikke er omfattet af de
foreslåede nr. 1-4.
Definitionen omfatter således alle øvrige tekniske kontrol-
ler end periodisk syn, national individuel godkendelse, regi-
streringssyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og af
motorcykler, og kan derfor også omfatte andre kontrolpunk-
ter, end hvad der følger af periodiske syn. Det omfatter ek-
sempelvis kontroller af køretøjer til transport af dyr, køretø-
jer til transport af farligt gods, køretøjer som skal anvendes i
miljøzoner, køretøjer som skal anvendes til eksamenskørsel,
og særlige typer af køretøjer som eksempelvis tivolitog samt
toldsyn, som anvendes til brug for skattemyndighedernes
standsvurdering.
Det vil også omfatte frivillige tekniske kontroller (frivilli-
ge syn), tekniske kontroller ved ejerskifte (syn ved ejerskif-
te) eller ekstraordinære kontroller efter den foreslåede §
12, stk. 1, for køretøjer, som ikke er omfattet af krav om
periodisk syn efter den foreslåede §§ 7-8 eller regler udstedt
i medfør af § 9.
Det foreslås i § 2, nr. 6, at omsyn defineres som en teknisk
kontrol af et køretøj med henblik på at sikre, at fejl ved kø-
retøjet konstateret ved en teknisk kontrol efter de foreslåede
nr. 1-3 og 5 er udbedret.
Periodesynsdirektivet indeholder ikke en definition af om-
syn. Omsyn skal dog fortolkes i overensstemmelse med
periodesynsdirektivets artikel 9, stk. 2, om opfølgning af
mangler, hvoraf det følger, at »er der tale om væsentlige
mangler, anses køretøjet ikke for at være godkendt ved
kontrollen. Medlemsstaten eller den kompetente myndighed
træffer afgørelse om den periode, i hvilken et sådant køretøj
kan anvendes, indtil det på ny skal underkastes en teknisk
kontrol. Den efterfølgende tekniske kontrol skal finde sted
inden for en frist fastsat af medlemsstaten eller den kompe-
tente myndighed, dog senest to måneder efter den første
kontrol.« Det foreslåede vil indebære, at omsyn i dansk ret
fortsat er den efterfølgende tekniske kontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
gældende ret.
Til § 3
19
Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, hvilke godkendelser
motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter
og separate tekniske enheder, som er omfattet af forordning
2018/858, skal have, før de kan omsættes, registreres eller
ibrugtages på færdselslovens område.
Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 1, at EU-type-
godkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil, sy-
stemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådan-
ne køretøjer udstedes af Færdselsstyrelsen eller en godken-
dende myndighed i en anden medlemsstat. Der er her tale
om godkendelse af motorkøretøjer produceret i ubegrænsede
serier.
Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 2, at EU-type-
godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
fremstillet i små serier udstedes af Færdselsstyrelsen eller en
godkendende myndighed i en anden medlemsstat.
Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 3, at national ty-
pegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
fremstillet i små serier udstedes eller accepteres af Færdsels-
styrelsen.
Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 4, at individu-
el EU-godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer
dertil udstedes af Færdselsstyrelsen eller en godkendende
myndighed i en anden medlemsstat.
Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 5, at national
individuel godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøre-
tøjer dertil udstedes af Færdselsstyrelsen. Godkendelse af
køretøjer omfattet af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 5, hviler
dog på overgangsregler. Det følger af bekendtgørelse nr.
996 af 28. juni 2023 om overgangsregler for godkendelse
af nye individuelle motorkøretøjer m.v., at nye individuelle
motorkøretøjer og påhængskøretøjer godkendes i henhold
til bekendtgørelse nr. 819 af 26. juni 2024 om godkendel-
se og syn af køretøjer (herefter benævnt synsbekendtgørel-
sen). Nye individuelle motorkøretøjer og påhængskøretøjer
godkendes således ved et registreringssyn hos en synsvirk-
somhed. Ved trinvist opbyggede varebiler kontrollerer og
godkender synsvirksomhederne det enkelte køretøj, jf. syns-
bekendtgørelsens §§ 8 og 31. Ved trinvis opbyggede last-
biler, busser, sættevogne samt påhængsvogne til biler og
campingvogne, hvis påhængsvognene eller campingvognene
er forsynet med andre bremser end påløbsbremser, udste-
der Færdselsstyrelsen en godkendelseserklæring, jf. synsbe-
kendtgørelsens § 15, som er en samling af de prøvninger og
godkendelser, der findes for køretøjet.
Det følger af synslovens § 1 a, stk. 2, at Færdselsstyrelsen
kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her
i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og
separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring
af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og
om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, som nævnt i stk. 1,
herunder fastsætte relevante alternative krav i overensstem-
melse med artikel 42 og 45 i forordningen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1269 af
28. august 2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil m.v., som indeholder supplerende
bestemmelser om blandt andet sprog, gebyrer og straf, og
stiller tekniske krav til køretøjer fremstillet i små serier om-
fattet af artikel 42 i forordning 2018/858.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at før omsætning, registrering
eller ibrugtagning på færdselslovens område af motorkøretø-
jer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate
tekniske enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning
af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af syste-
mer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne
køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og
(EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF,
skal køretøjer, systemer m.v. være tildelt en af følgende
godkendelser: 1) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, på-
hængskøretøjer dertil, systemer, komponenter og separate
tekniske enheder til sådanne køretøjer udstedt af Færdsels-
styrelsen eller en anden godkendende myndighed. 2) EU-ty-
pegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
fremstillet i små serier udstedt af Færdselsstyrelsen eller en
anden godkendende myndighed. 3) National typegodkendel-
se af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil fremstillet
i små serier udstedt eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf.
dog det foreslåede stk. 2, 2. pkt. 4) Individuel EU-godken-
delse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil udstedt
af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndig-
hed. 5) National individuel godkendelse af nye motorkøretø-
jer og påhængskøretøjer dertil foretaget af en synsvirksom-
hed og udstedt af Færdselsstyrelsen, jf. dog det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 1, at Færdselsstyrelsen,
eller en myndighed i en anden medlemsstat, udsteder EU-ty-
pegodkendelser af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil,
systemer, komponenter og separate tekniske enheder i over-
ensstemmelse med forordning 2018/858.
Der er her tale om godkendelse af motorkøretøjer pro-
duceret i ubegrænsede serier. Når motorkøretøjer eller på-
hængskøretøjer er blevet tildelt en EU-typegodkendelse, kan
køretøjerne omsættes, registreres eller ibrugtages inden for
EU. På tilsvarende måde kan systemer, komponenter og
separate tekniske enheder omsættes eller ibrugtages inden
for EU, når de er blevet tildelt en EU-typegodkendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1 a, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 2, at Færdselsstyrel-
sen, eller en myndighed i en anden medlemsstat, udsteder
EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer
fremstillet i små serier i overensstemmelse med forordning
2018/858. Grænserne for små serier er beskrevet i forord-
ningens kapitel V. Der gælder forskellige grænser afhængigt
af køretøjskategorien. Grænsen for personbiler er eksempel-
vis 1500 enheder. Når motorkøretøjer eller påhængskøretø-
jer er blevet tildelt en EU-typegodkendelse, kan køretøjerne
omsættes, registreres eller ibrugtages inden for EU.
20
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1 a, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 3, at Færdselsstyrelsen ud-
steder eller på vilkår accepterer national typegodkendelse af
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil fremstillet i små
serier i overensstemmelse med forordning 2018/858. Græn-
serne for små serier er beskrevet i forordningens kapitel V
og er på 250 enheder ved national typegodkendelse af små
serier. Når motorkøretøjer eller påhængskøretøjer er blevet
tildelt en national typegodkendelse, kan køretøjerne omsæt-
tes, registreres eller ibrugtages i Danmark.
Gyldigheden af en national typegodkendelse af køretøjer
fremstillet i små serier er som udgangspunkt begrænset
til den medlemsstat, som har meddelt godkendelsen. Færd-
selsstyrelsen skal dog i henhold til artikel 43 i forordning
2018/858 acceptere nationale typegodkendelser af køretøjer
fremstillet i små serier, som er meddelt af en godkendende
myndighed i en anden medlemsstat, medmindre Færdsels-
styrelsen har rimelig grund til at antage, at de nationale
tekniske krav, efter hvilke køretøjstypen er godkendt, ikke
svarer til de nationale krav. På tilsvarende måde skal en god-
kendende myndighed i en anden medlemsstat acceptere en
national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier
meddelt af Færdselsstyrelsen, medmindre denne myndighed
har rimelig grund til at afvise køretøjet.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1 a, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 4, at Færdselsstyrelsen
eller en godkendende myndighed i en anden medlemsstat
udsteder en individuel EU-godkendelse af et motorkøretøj
eller påhængskøretøj dertil i overensstemmelse med forord-
ning 2018/858. Når motorkøretøjet eller påhængskøretøjet
er blevet tildelt en individuel EU-godkendelse, kan køretøjet
omsættes, registreres eller ibrugtages inden for EU.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1 a, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 5, at national individuel
godkendelse af nye motorkøretøjer eller påhængskøretøjer
dertil foretages af en synsvirksomhed og udstedes af Færd-
selsstyrelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Når motorkøretøjet eller
påhængskøretøjet dertil er blevet godkendt i en synsvirk-
somhed, kan køretøjet omsættes, registreres eller ibrugtages
i Danmark.
Gyldigheden af en national individuel godkendelse er som
udgangspunkt begrænset til den medlemsstat, som har med-
delt godkendelsen. Færdselsstyrelsen skal dog i henhold til
artikel 46 i forordning 2018/858 tillade, at et nationalt indi-
viduelt køretøj, som er godkendt i overensstemmelse med
forordningen, omsættes, registreres eller tages i brug i Dan-
mark, medmindre Færdselsstyrelsen har rimelig grund til at
antage, at de relevante alternative krav, som køretøjet er
godkendt på grundlag af, ikke svarer til de nationale krav
i Danmark, eller hvis køretøjet ikke opfylder kravene. På til-
svarende måde skal en godkendende myndighed i en anden
medlemsstat acceptere et nationalt individuelt køretøj god-
kendt i Danmark, medmindre denne myndighed har rimelig
grund til at afvise køretøjet.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende godkendelsesordning efter bekendtgørelse nr.
996 af 28. juni 2023 om overgangsregler for godkendelse af
nye individuelle motorkøretøjer m.v. Det vil således fortsat
være synsvirksomhederne, som foretager godkendelsen af
nationale individuelle motorkøretøjer og påhængsvogne der-
til, før køretøjet kan omsættes, registreres eller ibrugtages i
Danmark. Der vil dog med lovforslaget foretages ændringer
i den administrative proces for dokumentationskravet, der
stilles til godkendelsen. Der henvises til bemærkningerme til
den foreslåede § 3, stk. 2, for mere herom.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte
regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og
markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer
dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske
enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning
(EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse
af direktiv 2007/46/EF som nævnt i stk. 1 nr. 1, 2 og 4. Det
samme vil gælde for motorkøretøjer omfattet af nr. 3 og 5,
dog således at Færdselsstyrelsen kan fravige forordningen
i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, og 45, stk. 1, i
forordningen.
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at
Færdselsstyrelsen kan fastsætte de supplerende bestemmel-
ser, som vil være relevante for at sikre anvendelsen af for-
ordning 2018/858 på samme måde som er tilfældet efter
synslovens § 1 a, stk. 2. Det vil være supplerende bestem-
melser om blandt andet sprog, gebyrer og straf, samt nær-
mere regler om visse tekniske emneområder, hvor fabrikan-
ter i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer frem-
stillet i små serier, national typegodkendelse af køretøjer
fremstillet i små serier og national individuel godkendelse af
et bestemt køretøj, selv må udføre prøvninger og udstede er-
klæringer, der dokumenterer køretøjernes overensstemmelse
med de relevante tekniske krav. Et teknisk emneområde er
f.eks. anbringelse og fastgørelse af nummerplader. Rammen
begrænses til tekniske emneområder, hvor det vurderes hen-
sigtsmæssigt, at fabrikanter selv kan udføre prøvninger og
udstede erklæringer. Med bemyndigelsen forventes det, at
der også vil blive fastsat regler om krav til fabrikanterne og
dokumentationen, herunder krav til prøvninger og erklærin-
ger.
Endvidere er det hensigten med bemyndigelsen, at der
fastsættes regler om udpegelse af tekniske tjenester. I hen-
hold til forordning 2018/858 skal tekniske tjenester verifi-
cere overensstemmelse mellem motorkøretøjer, påhængskø-
retøjer dertil, systemer, komponenter og separate tekniske
enheder til sådanne køretøjer, og de tekniske krav i forbin-
delse med national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i
små serier af køretøjer samt EU-typegodkendelse. Reglerne
udstedt i medfør af bestemmelsen vil udgøre grundlaget for,
at Færdselsstyrelsen kan udpege tekniske tjenester og vil
indeholde supplerende bestemmelser om blandt andet sprog
og straf samt krav om akkreditering.
21
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. er en videreførelse
af den gældende synslovs § 1 a, stk. 2, med den justering
at, hjemmel til fastsættelse af relevante alternative krav i
overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, og 45, stk. 1, i
forordningen følger af det foreslåede 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil indebære, at
Færdselsstyrelsen, i forbindelse med national typegodken-
delse af køretøjer fremstillet i små serier, jf. lovforslagets
§ 3, stk. 1, nr. 3, og national individuel godkendelse af
et bestemt køretøj, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5, kan
fravige krav fastsat i forordningen og fastsætte alternative
tekniske krav, i henhold til artikel 42, stk. 1, og 45, stk. 1, i
forordning 2018/858, i de tilfælde, hvor det vurderes at være
hensigtsmæssigt. Det følger af artikel 42, stk. 1 og 45, stk.
1, at en medlemsstat kan beslutte at undtage en type køretøj
eller et bestemt køretøj fra forpligtelsen til at overholde en
eller flere af forordningens krav eller fra et eller flere af de
krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II til
forordningen, forudsat at medlemsstaten har fastsat relevan-
te alternative krav. Det vil efter den foreslåede bestemmelse
være muligt at fastsætte nærmere regler for godkendelses-
processen for køretøjer omfattet af forordningens artikel 42
og 45. Godkendelsesprocessen vil dog blive betinget af, at
der udstedes en godkendelsesattest for køretøjet i overens-
stemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2020/683,
jf. forordning 2018/858 artikel 42, stk. 5, og 45, stk. 7.
Det er hensigten, at Færdselsstyrelsen med den foreslåede
bestemmelse vil skulle fastsætte regler om godkendelse af
køretøjer som nævnt i stk. 1, nr. 3 og 5, herunder krav til
indholdet af anmodningen om godkendelse og om fabrikan-
tens, køretøjsejeren, opbyggerens og synsvirksomhedens an-
svar og forpligtelser. Det omfatter også regler om mulighed
for godkendelse ved omsyn. Færdselsstyrelsen vil fastsætte
krav til oplysningerne og dokumentationen, som skal fore-
ligge forud for godkendelse af de omfattede køretøjer. For
godkendelse af køretøjer som nævnt i stk. 1, nr. 3, er der
efter gældende regler fastsat krav om, at Færdselsstyrelsen
efter ansøgning udsteder national typegodkendelse for mo-
torkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier, og
det er hensigten, at reglerne skal videreføres.
Det er hensigten, at Færdselsstyrelsen, for så vidt angår
godkendelse af køretøjer som nævnt i stk. 1, nr. 5, vil
fastsætte krav til oplysningerne og dokumentationen, som
skal foreligge forud for synsvirksomhedernes godkendelse
af de omfattede køretøjer, samt de nærmere betingelser for
synsvirksomhedens godkendelse. Færdselsstyrelsen bemyn-
diges med den foreslåede bestemmelse til at stille krav til
godkendelsesattesten for de omfattede motorkøretøjer og på-
hængskøretøjer. Det vil være ansøger, som vil skulle udfylde
en ansøgning om en godkendelsesattest.
Godkendelsesattesten forventes at skulle udstedes af
Færdselsstyrelsen og vil omfatte de oplysninger, som følger
af gennemførelsesforordning (EU) 2020/683, hvilket er en
ændring til de gældende krav, der stilles til godkendelseser-
klæringer og dataerklæringer. Det er dog vurderingen, at der
ikke vil blive tale om en væsentlig ændring sammenlignet
med godkendelseserklæringerne, da flere af oplysningerne,
som kræves efter de gældende krav, også vil skulle indberet-
tes med den foreslåede ordning. Det vil betyde, at der er
yderligere oplysninger, som ikke tidligere skulle indberettes
af ansøger, så som oplysninger om køretøjets dimensioner,
motorfabrikat, placering af motorkode, antal og arrangement
af cylindre og antal siddepladser. Det er hensigten med den
foreslåede bemyndigelse, at Færdselsstyrelsen ved bekendt-
gørelse vil skulle fastsætte de processuelle betingelser for
national individuel godkendelse af et nyt køretøj, hvem der
skal anmode om godkendelse af køretøjet, hvordan godken-
delsesattesten skal se ud, og hvem der skal udstede godken-
delsesattesten. Det vil blive en betingelse for udstedelse af
en godkendelsesattest, at køretøjet forinden er godkendt i en
synsvirksomhed.
Det foreslåede vil ikke være væsentligt anderledes end
de nuværende godkendelseserklæringer, hvor køretøjet un-
derkastes en fysisk inspektion i en synsvirksomhed som
en betingelse for endelig godkendelse af køretøjet, efter at
der er udstedt en godkendelseserklæring. Der vil efter den
foreslåede bestemmelse ikke blive fastsat krav om, at de
omfattede køretøjer skal prøves ved en teknisk tjeneste, som
det gælder for EU-typegodkendelser af køretøjer.
Det bemærkes desuden, at godkendelse i en synsvirksom-
hed vil forudsætte, at ansøger fremstiller et køretøj, der lever
op til de tekniske krav, der stilles til det pågældende køretøj,
at der er dokumentation herfor, og at eventuel opbygning
er udført korrekt og i overensstemmelse med reglerne her-
for. Det vil som nævnt være ansøger, som udfylder en an-
søgning om en godkendelsesattest, som skal være udfyldt
forud for fremstilling af køretøjet i synsvirksomheden. Syns-
virksomhederne skal, til forskel fra den gældende retstilling,
ikke kontrollere EU-typegodkendte systemer, komponenter
og separate tekniske enheder, som allerede er godkendt i
tidligere etaper ved etapevist godkendte køretøjer. Synsvirk-
somhederne skal kun kontrollere de systemer, komponenter
eller separate tekniske enheder, der er blevet tilføjet i sidste
etape i opbygningen af køretøjet, hvilket kan være ikke-EU-
typegodkendte systemer, komponenter og separate tekniske
enheder. Dog vil synsvirksomhederne skulle verificere, at
systemer, komponenter eller separate tekniske enheder er
typegodkendte ved mærkning, og at systemerne, komponen-
terne eller separate tekniske enheder er monteret og anvendt
efter hensigten. Dette indebærer f.eks., at frontal-, side- og
bagendebeskyttelse lever op til monteringskravene, selv om
selve systemet, komponenten eller den separate tekniske en-
hed er typegodkendt. Når synsvirksomheden har godkendt
køretøjet, vil det være Færdselsstyrelsen, som udsteder den
endelige godkendelsesattest. Der vil være tale om et auto-
matisk genererende system, som Færdselsstyrelsen herefter
kan anvende til at udtage stikprøvekontroller af de gennem-
førte godkendelser.
Færdselsstyrelsen vil med den foreslåede bestemmelse
desuden kunne fravige de tekniske krav fastsat i forordning
2018/858 bilag II under forudsætning af, at der fastsættes
alternative krav. Ved alternative krav forstås administrative
bestemmelser og tekniske krav, der har til formål at sikre et
niveau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejds-
22
sikkerhed, som i videst muligt omfang svarer til det niveau,
der er sikret ved en eller flere af de retsakter, der er opført i
bilag II, jf. forordningens artikel 3, nr. 55.
Til § 4
Det følger af synslovens § 1 b, stk. 1, hvilke godkendel-
ser to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, kom-
ponenter og separate tekniske enheder, som er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse
og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt
quadricykler skal have, før de kan omsættes, registreres eller
ibrugtages på færdselslovens område.
Det følger af synslovens § 1 b, stk. 1, nr. 1, at EU-type-
godkendelse af to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler
og systemer, komponenter og separate tekniske enheder til
sådanne køretøjer skal udstedes af Færdselsstyrelsen eller en
godkendende myndighed i en anden medlemsstat. Der er her
tale om godkendelse af køretøjer produceret i ubegrænsede
serier.
Det følger af synslovens § 1 b, stk. 1, nr. 2, at national ty-
pegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt quadri-
cykler fremstillet i små serier skal udstedes eller accepteres
af Færdselsstyrelsen.
Det følger af synslovens § 1 b, stk. 2, at Færdselsstyrelsen
kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her
i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede
køretøjer samt quadricykler, som nævnt i stk. 1, herunder
fastsættelse af relevante alternative krav i overensstemmelse
med artikel 42 i forordningen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1267 af
28. august 2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede
køretøjer m.v., som indeholder supplerende bestemmelser
om blandt andet sprog, gebyrer og straf, og stiller tekniske
krav til køretøjer fremstillet i små serier omfattet af artikel
42 i forordning 168/2013.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at før omsætning, registrering
eller ibrugtagning på færdselslovens område af to- eller
trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter
og separate tekniske enheder som omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om godkendelse og markeds-
overvågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler
skal køretøjer, systemer m.v. være tildelt en af følgende
godkendelser: 1) EU-typegodkendelse af to- eller trehjulede
køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate
tekniske enheder til sådanne køretøjer udstedt af Færdsels-
styrelsen eller en godkendende myndighed i en anden med-
lemsstat. 2) National typegodkendelse af to- eller trehjulede
køretøjer samt quadricykler fremstillet i små serier udstedt
eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog det foreslåede
stk. 2.
Det foreslås med § 4, stk. 1, nr. 1, at Færdselsstyrelsen
eller en myndighed i en anden medlemsstat udsteder EU-ty-
pegodkendelser af to- eller trehjulede køretøjer, quadricyk-
ler, systemer, komponenter og separate tekniske enheder
til sådanne køretøjer i overensstemmelse med forordning
168/2013. Når to- eller trehjulede køretøjer eller quadricyk-
ler er blevet tildelt en EU-typegodkendelse, kan køretøjer-
ne omsættes, registreres eller ibrugtages inden for EU. På
tilsvarende måde kan systemer, komponenter og separate
tekniske enheder, når de er blevet tildelt en EU-typegodken-
delse, omsættes eller ibrugtages inden for EU.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1 b, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås med § 4, stk. 1, nr. 2, at Færdselsstyrelsen
udsteder national typegodkendelse af to- eller trehjulede kø-
retøjer eller quadricykler fremstillet i små serier i overens-
stemmelse med forordning 168/2013. Grænserne for små
serier er beskrevet i forordningens bilag III. Der gælder for-
skellige grænser afhængigt af køretøjskategorien. Grænsen
for tohjulet motorcykler er eksempelvis 75 enheder. Når to-
eller trehjulede køretøjer eller quadricykler er blevet tildelt
en national typegodkendelse, kan køretøjerne omsættes, re-
gistreres eller ibrugtages i Danmark.
Gyldigheden af en national typegodkendelse af køretøjer
fremstillet i små serier er som udgangspunkt begrænset til
den medlemsstat, som har meddelt godkendelsen. Færdsels-
styrelsen skal dog i henhold til artikel 42 i forordningen
acceptere nationale typegodkendelser af køretøjer fremstillet
i små serier, som er meddelt af en godkendende myndighed
i en anden medlemsstat, medmindre Færdselsstyrelsen har
rimelig grund til at antage, at de nationale tekniske krav,
efter hvilke køretøjstypen er godkendt, ikke svarer til de
nationale krav. På tilsvarende måde skal en godkendende
myndighed i en anden medlemsstat acceptere en national
typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier med-
delt af Færdselsstyrelsen, medmindre denne myndighed har
rimelig grund til at afvise køretøjet. Det betyder i praksis,
at Færdselsstyrelsen skal vurdere den nationale typegodken-
delse af køretøjer fremstillet i små serier udstedt i en anden
medlemsstat.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1 b, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte
regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse
og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt
quadricykler, som nævnt i stk. 1. Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte relevante alternative krav i overensstemmelse med ar-
tikel 42 i forordningen for godkendelse af køretøjer nævnt i
det foreslåede stk. 1, nr. 2.
Det forventes, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat
supplerende bestemmelser om blandt andet sprog, gebyrer
og straf, samt alternative tekniske krav, i henhold til artikel
42 i forordning 168/2013 i de tilfælde, hvor det vurderes
at være hensigtsmæssigt. Det følger af forordningens artikel
42, at en medlemsstat kan beslutte at undtage en type køre-
tøj eller et bestemt køretøj fra forpligtelsen til at overholde
en eller flere af forordningens krav, eller fra et eller flere
af de krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag
II til forordningen, forudsat at medlemsstaten har fastsat
23
relevante alternative krav. Ved alternative krav forstås admi-
nistrative bestemmelser og tekniske krav, der har til formål
at sikre et niveau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse
og arbejdssikkerhed, som i videst muligt omfang svarer til
det niveau, der er sikret ved en eller flere af de retsakter, der
er opført i bilag II.
Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil
blive fastsat nærmere regler om de tekniske emneområder,
hvor fabrikanter i forbindelse med national typegodkendelse
af små serier må udføre prøvninger og udstede erklæringer,
der dokumenterer køretøjernes overensstemmelse med de
relevante tekniske krav. Et teknisk emneområde er f.eks.
anbringelse og fastgørelse af nummerplader. Rammen be-
grænses til tekniske emneområder, hvor det vurderes hen-
sigtsmæssigt, at fabrikanten selv kan udføre prøvninger og
udstede erklæringer. Der vil blive fastsat regler om krav til
fabrikanterne og dokumentationen, herunder krav til prøv-
ninger og erklæringer.
Endvidere er det hensigten med bemyndigelsen, at der
fastsættes regler om udpegelse af tekniske tjenester og be-
stemmelser om blandt andet sprog og straf samt krav om
akkreditering. I henhold til forordningen. skal tekniske tje-
nester verificere overensstemmelse mellem motorkøretøjer,
påhængskøretøjer dertil, systemer, komponenter og separate
tekniske enheder til sådanne køretøjer, og de tekniske krav.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1 b, stk. 2.
Til § 5
Det følger af synslovens § 1 c, stk. 1, hvilke godkendel-
ser traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr,
systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skov-
brugskøretøjer skal have, før de kan omsættes, registreres
eller ibrugtages.
Det følger af synslovens § 1 c, stk. 1, nr. 1, at EU-type-
godkendelse af traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt
trukket udstyr dertil, systemer, komponenter og separate
tekniske enheder til sådanne køretøjer udstedes af Færdsels-
styrelsen eller en godkendende myndighed i en anden med-
lemsstat. Der er her tale om godkendelse af køretøjer produ-
ceret i ubegrænsede serier.
Det følger af synslovens § 1 c, stk. 1, nr. 2, at national
typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer eller udskif-
teligt trukket udstyr dertil fremstillet i små serier udstedes
eller accepteres af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Det følger af synslovens § 1 c, stk. 2, at Færdselsstyrel-
sen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse
her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og
skovbrugskøretøjer som nævnt i stk. 1, herunder fastsætte
relevante alternative krav i overensstemmelse med artikel 37
i forordningen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1266 af
28. august 2020 om godkendelse af nye landbrugs- og skov-
brugskøretøjer m.v., som indeholder supplerende bestem-
melser om blandt andet sprog, gebyrer og straf, og stiller
tekniske krav til køretøjer fremstillet i små serier omfattet af
artikel 37 i forordning 167/2013.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at før omsætning, registrering
eller ibrugtagning af traktorer, påhængskøretøjer, udskifte-
ligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tek-
niske enheder som omfattet af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om godkendelse og markedsovervågning af
landbrugs- og skovbrugskøretøjer, skal køretøjer, systemer
m.v. være tildelt en af følgende godkendelser: 1) EU-type-
godkendelse af traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt
trukket udstyr dertil, systemer, komponenter og separate
tekniske enheder til sådanne køretøjer udstedt af Færdsels-
styrelsen eller en godkendende myndighed i en anden med-
lemsstat. 2) National typegodkendelse af traktorer, påhæng-
skøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr dertil fremstillet i
små serier udstedt eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf.
dog det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 1, at Færdselsstyrelsen eller
en myndighed i en anden medlemsstat udsteder EU-type-
godkendelser af traktorer, påhængskøretøjer eller udskifte-
ligt trukket udstyr dertil eller systemer, komponenter og se-
parate tekniske enheder til sådanne køretøjer i overensstem-
melse med forordning 167/2013. Der er her tale om god-
kendelse af køretøjer produceret i ubegrænsede serier. Når
traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr
er blevet tildelt en EU-typegodkendelse, kan køretøjerne re-
gistreres, omsættes eller ibrugtages inden for EU. På tilsva-
rende måde kan systemer, komponenter og separate tekniske
enheder, når de er blevet tildelt en EU-typegodkendelse,
tages i brug eller omsættes inden for EU.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1 c, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 2, at Færdselsstyrelsen udste-
der national typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer
eller udskifteligt trukket udstyr fremstillet i små serier i
overensstemmelse med forordning 167/2013. Grænserne for
små serier er beskrevet i forordningens bilag II. Der gælder
forskellige grænser afhængigt af køretøjskategorien. Græn-
sen for bæltetraktorer er 50 enheder pr. år, og grænsen for
hjultraktorer er 150 enheder pr. år. Når traktorer, påhæng-
skøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr er blevet tildelt
en national typegodkendelse, kan køretøjerne omsættes, re-
gistreres eller ibrugtages i Danmark.
Gyldigheden af en national typegodkendelse af køretøjer
fremstillet i små serier er som udgangspunkt begrænset til
den medlemsstat, som har meddelt godkendelsen. Færdsels-
styrelsen skal dog i henhold til artikel 37 i forordningen
acceptere nationale typegodkendelser af køretøjer fremstillet
i små serier, som er meddelt af en godkendende myndighed
i en anden medlemsstat, medmindre Færdselsstyrelsen har
rimelig grund til at antage, at de nationale tekniske krav,
efter hvilke køretøjstypen er godkendt, ikke svarer til de
nationale krav. På tilsvarende måde skal en godkendende
myndighed i en anden medlemsstat acceptere en national
24
typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier med-
delt af Færdselsstyrelsen, medmindre denne myndighed har
rimelig grund til at afvise køretøjet.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1 c, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte
regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse
og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretø-
jer som nævnt i det foreslåede stk. 1, herunder fastsætte
relevante alternative krav i overensstemmelse med artikel 37
i forordningen.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes til at
fastsætte supplerende bestemmelser om blandt andet sprog,
gebyrer og straf. Færdselsstyrelsen vil i forbindelse med
national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små seri-
er, jf. lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 2, fastsætte alternative
tekniske krav, i henhold til artikel 37 i forordning 167/2013,
i de tilfælde hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt, og
gældende alternative tekniske krav vil fortsat gælde. Det
følger af forordningens artikel 37, at en medlemsstat kan be-
slutte at undtage en type køretøj eller et bestemt køretøj fra
forpligtelsen til at overholde en eller flere af forordningens
krav, fra et eller flere af de krav der er fastsat i de retsakter,
der er opført i bilag II til forordningen, forudsat at medlems-
staten har fastsat relevante alternative krav. Ved alternative
krav forstås administrative bestemmelser og tekniske krav,
der har til formål at sikre et niveau af funktionel sikkerhed,
miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, som i videst muligt
omfang svarer til det niveau, der er sikret ved en eller flere
af de retsakter, der er opført i bilag I.
Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil
blive fastsat nærmere regler om de tekniske emneområder,
hvor fabrikanter i forbindelse med national typegodkendelse
af små serier må udføre prøvninger og udstede erklæringer,
der dokumenterer køretøjernes overensstemmelse med de
relevante tekniske krav. Et teknisk emneområde er f.eks.
anbringelse og fastgørelse af nummerplader. Rammen be-
grænses til tekniske emneområder, hvor det vurderes hen-
sigtsmæssigt, at fabrikanten selv kan udføre prøvninger og
udstede erklæringer. Med bemyndigelsen forventes det, at
der vil blive fastsat regler om krav til fabrikanterne og doku-
mentationen, herunder krav til prøvninger og erklæringer.
Endvidere er det hensigten med bemyndigelsen, at der
fastsættes regler om udpegelse af tekniske tjenester og be-
stemmelser om blandt andet sprog og straf samt krav om
akkreditering. I henhold til forordningen skal tekniske tje-
nester verificere overensstemmelse mellem motorkøretøjer,
påhængskøretøjer dertil, systemer, komponenter og separate
tekniske enheder til sådanne køretøjer, og de tekniske krav.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 5, stk. 2.
Til § 6
Det følger af synslovens § 1 e, stk. 1, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om godkendelse, prøvning og
dokumentation, herunder regler om fabrikantens ansvar og
forpligtelser, vedrørende køretøjer, som ikke er omfattet
af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, som
omfatter køretøjer, som er individuelt opbygget, konstruk-
tivt ændret efter ibrugtagning eller importeret til Danmark
uden en EU-typegodkendelse. Bemyndigelsen er udmøntet i
synsbekendtgørelsen. Køretøjerne godkendes af en synsvirk-
somhed ved et registreringssyn på baggrund af dokumenta-
tion for køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav,
der stilles til køretøjer efter færdselsloven eller forskrifter
udstedt med hjemmel i færdselsloven, f.eks. bekendtgørelse
om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og an-
vendelse, jf. synsbekendtgørelsens §§ 21-23. Dokumentatio-
nen varierer afhængig af, hvilken type køretøj der er tale
om, og kan f.eks. bestå af en prøvningsrapport udarbejdet
af en prøvningsinstans, en godkendelseserklæring udstedt af
Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring udarbejdet af fabri-
kanten, en teknisk tjeneste eller en prøvningsinstans
Det følger af synslovens § 1 e, stk. 2, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om godkendelse, prøvning og
dokumentation, herunder regler om fabrikantens ansvar og
forpligtelser, af komponenter, systemer og separate tekniske
enheder, som ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 1, § 1 b,
stk. 1, nr. 1, eller § 1 c, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen omfatter
komponenter, systemer og separate tekniske enheder, som
ikke er omfattet af EU-typegodkendelsesforordninger. Be-
myndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2669 af 28.
december 2021 om visse eftermonterede partikelfiltre, hvor
der stilles krav til, hvornår partikelfiltre kan eftermonteres
på et køretøj, som ikke er godkendt i medfør af bekendt-
gørelse nr. 1474 af 21. december 2009 om fritagelse for
partikeludledningsafgift. Med bekendtgørelsen stilles krav
til partikelfilteret, og om at et partikelfilter skal være verifi-
ceret eller prøvet, jf. bilag 1, af en teknisk tjeneste, som er
udpeget til at foretage prøvninger af emissioner fra køretøjer
i medfør af EU-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/858, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Det foreslås i § 6, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler
om godkendelse, prøvning og dokumentation, herunder reg-
ler om fabrikantens, importørens og køretøjsejerens ansvar
og forpligtelser, vedrørende køretøjer, systemer, komponen-
ter og separate tekniske enheder, som ikke er omfattet af §§
3-5.
Bestemmelsen vil indebære, at Færdselsstyrelsen bemyn-
diges til at kunne fastsætte en national godkendelsesordning
for køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske
enheder, som ikke er omfattet af EU-typegodkendelsesfor-
ordningerne. Det drejer sig for eksempel om fabriksnye
traktorer og motorcykler, som ikke er EU-typegodkendte,
og ibrugtagne køretøjer.
Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at
Færdselsstyrelsen vil fastsætte krav om, at godkendelse af et
køretøj skal foretages af synsvirksomhederne, før køretøjet
kan omsættes, registreres eller ibrugtages på færdselslovens
område. Synsvirksomhedens godkendelse af et køretøj vil
foregå ved et registreringssyn som defineret i § 2, nr. 3, og
25
skal ske på baggrund af dokumentation for køretøjets over-
ensstemmelse med de tekniske krav, der stilles til køretøjet
efter færdselsloven eller forskrifter udstedt efter færdselslo-
vens. Bestemmelsen bemyndiger også Færdselsstyrelsen til
at fastsætte regler om andre forhold, hvortil et køretøj kræ-
ves godkendt ved et registreringssyn.
Det er desuden hensigten med den foreslåede bestemmel-
se, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte krav til indholdet
af anmodningen om godkendelse, og om køretøjsejerens
og synsvirksomhedens ansvar og forpligtelser. Færdselssty-
relsen kan fastsætte krav til oplysningerne og dokumenta-
tionen, som skal foreligge forud for synsvirksomhedernes
godkendelse af de omfattede køretøjer, samt de nærmere be-
tingelser for synsvirksomhedens godkendelse. Det omfatter
også muligheden for godkendelse ved omsyn.
Færdselsstyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse
også kunne fastsætte en national godkendelsesordning for
systemer, komponenter og separate tekniske enheder, hvor
der ikke findes en EU-typegodkendt udgave, eller hvor det
vil være uforholdsmæssigt ressource- og omkostningstungt
at få en EU-typegodkendelse til komponenten, og hvor mar-
kedet er så snævert, at det vil være mere proportionalt at ud-
arbejde en national godkendelsesordning, som den gældende
nationale godkendelsesordning for partikelfiltre til visse kø-
retøjer, der skal køre i miljøzoner.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 1 e, med sproglige justeringer, som
ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.
Til § 7
Det følger af synslovens § 2, stk. 1, at transportministeren
fastsætter regler om, hvilke køretøjer der skal indkaldes til
periodisk syn. Det er fastsat i synsbekendtgørelsen, hvilke
køretøjer der skal til periodisk syn, og inden for hvilke inter-
valler disse køretøjer skal til periodisk syn. Det følger af
synsbekendtgørelsens § 56, stk. 3, at personbiler til højst 9
personer, føreren medregnet, og varebiler (tilladt totalvægt
på højst 3.500 kg) er underkastet periodisk syn første gang 4
år efter første registrering og derefter med 2 års mellemrum.
Periodesynsdirektivets artikel 5 regulerer minimumskrav
til frister og kontrolhyppighed, hvorefter køretøjer skal un-
derkastes periodisk kontrol. Periodesynsdirektivets artikel
5, stk. 1, litra a og c, regulerer de køretøjsklasser, som
er underkastet periodisk syn første gang 4 år efter første
registrering og derefter med 2 års mellemrum. Synsbekendt-
gørelsens § 56, stk. 3, er en implementering af periodesyns-
direktivets artikel 5, stk. 1, litra a.
Definitioner af køretøjsklasserne, der fremgår af gældende
ret, er ikke i overensstemmelse med de definitioner, der
anvendes i EU. Dette skyldes, at definitionerne er fastsat
i færdselsloven før vedtagelsen af blandt andet typegodken-
delsesforordningerne, hvoraf definitionerne på køretøjsklas-
serne i EU fremgår. Det kan betyde, at køretøjer i særlige
køretøjsklasser indregistreres som en anden køretøjsklasse
end det, der følger af EU-retten. Det drejer sig blandt andet
om quadricykler som indregistreres som personbil eller va-
rebil. Dette er ikke i strid med periodesynsdirektivet.
Det foreslås i § 7, at følgende køretøjer skal fremstilles til
periodisk syn 4 år efter, at køretøjet er indregistreret første
gang, og derefter hvert andet år: 1) Personbiler med højst
otte siddepladser foruden førersædet, jf. dog § 8, nr. 5 og 6,
og 2) varebiler.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at periodesyns-
direktivets artikel 5, stk. 1, litra a og c, implementeres
direkte i loven, så de centrale elementer af synsområdet i
Danmark – i overensstemmelse med formålet om at gøre
synsloven mere klar for borgere, virksomheder og myndig-
heder – klart fremgår af loven. Dette gælder for krav til,
hvornår køretøjerne skal til periodisk syn.
Det foreslås i § 7, nr. 1, at personbiler med højst otte
siddepladser foruden førersædet skal fremstilles til periodisk
syn 4 år efter, at køretøjet er indregistreret første gang, og
derefter hvert andet år, jf. dog § 8, nr. 5 og 6.
Med forslaget sker en lovfæstelse af implementeringen af
periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra a, for så vidt
angår køretøjer i klasse M1, der hidtil er sket ved bekendt-
gørelse.
Det foreslås i § 7, nr. 2, at varebiler skal fremstilles til
periodisk syn 4 år efter, køretøjet er indregistreret første
gang og derefter hvert andet år.
Med forslaget sker en lovfæstelse af implementeringen af
periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra a, for så vidt
angår køretøjer i klasse N1, der hidtil er sket ved bekendtgø-
relse.
Den foreslåede § 7 har til formål at afdække de køretøjer,
som efter periodesynsdirektivet obligatorisk skal gennemgå
periodisk syn indenfor de intervaller, der følger af direkti-
vet. Den foreslåede § 7 skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 8. Den foreslåede § 9 vil rumme synskrav efter
periodesynsdirektivet, som kan fraviges nationalt, samt øvri-
ge nationalt fastsatte krav til periodisk syn af køretøjer. Der
henvises til bemærkningerne til §§ 8 og 9 for mere herom.
Til § 8
Det følger af synslovens § 2, stk. 1, at transportministeren
fastsætter regler om, hvilke køretøjer der skal indkaldes til
periodisk syn. Det følger af synsbekendtgørelsen, hvilke
køretøjer der skal til periodisk syn, og inden for hvilke
intervaller disse køretøjer skal til periodisk syn. Det følger
af synsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, hvilke køretøjer som
er underkastet periodisk syn første gang 1 år efter første
registrering og derefter med 1 års mellemrum.
Periodesynsdirektivets artikel 5 regulerer minimumskrav
til frister og kontrolhyppighed, hvorefter køretøjer skal un-
derkastes periodisk kontrol. Periodesynsdirektivets artikel 5,
stk. 1, litra b, regulerer de køretøjsklasser, som er underka-
stet periodisk syn første gang 1 år efter første registrering og
derefter med 1 års mellemrum. Synsbekendtgørelsens § 56,
26
stk. 1, er en implementering af periodesynsdirektivets artikel
5, stk. 1, litra b.
Definitioner af køretøjsklasserne, der fremgår af gældende
ret, er ikke i overensstemmelse med de definitioner, der
anvendes i EU. Dette skyldes, at definitionerne er fastsat
i færdselsloven før vedtagelsen af blandt andet typegodken-
delsesforordningerne, hvoraf definitionerne på køretøjsklas-
serne i EU fremgår. Det kan betyde, at køretøjer i særlige
køretøjsklasser indregistreres som en anden køretøjsklasse,
end det, der følger af EU-retten. Det drejer sig blandt andet
om traktorer, som har en hastighed på over 40 km/t., som
indregistreres som biler. Dette er ikke i strid med periode-
synsdirektivet.
Det foreslås i § 8, at følgende køretøjer skal fremstilles
til periodisk syn 1 år efter, at køretøjet er indregistreret førs-
te gang og derefter årligt: 1) Lastbiler, 2) personbiler med
mere end otte siddepladser foruden førersædet, 3) påhængs-
og sættevogne til biler med en tilladt totalvægt på mere
end 3.500 kg., 4) ambulancer, 5) personbiler med højst otte
siddepladser foruden førersædet, som anvendes til erhvervs-
mæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxilo-
ven, og 6) personbiler der anvendes til buskørsel, herunder
rutekørsel.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at periodesyns-
direktivets artikel 5, stk. 1, litra b, implementeres direkte i
loven, så de centrale elementer af synslovgivningen – i over-
ensstemmelse med formålet om at gøre synsloven mere klar
for borgere, virksomheder og myndigheder – klart fremgår
af loven. Dette gælder for krav til, hvornår køretøjerne skal
til periodisk syn.
Det foreslås i § 8, nr. 1, at lastbiler skal fremstilles til
periodisk syn 1 år efter, at køretøjet er indregistreret første
gang og derefter årligt.
Med forslaget sker en lovfæstelse af implementeringen af
periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra b, for så vidt
angår køretøjer i klasse N2 og N3, der hidtil er sket ved
bekendtgørelse.
Det foreslås i § 8, nr. 2, at personbiler med mere end otte
siddepladser foruden førersædet skal fremstilles til periodisk
syn 1 år efter, at køretøjet er indregistreret første gang og
derefter årligt.
Med forslaget sker en lovfæstelse af implementeringen af
periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra b, for så vidt
angår køretøjer i klasse M2 og M3, der hidtil er sket ved
bekendtgørelse.
Det foreslås i § 8, nr. 3, at påhængs- og sættevogne til
biler med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg skal
fremstilles til periodisk syn 1 år efter, at køretøjet er indregi-
streret første gang og derefter årligt.
Med forslaget sker en lovfæstelse af implementeringen af
periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra b, for så vidt
angår køretøjer i klasse O3 og O4, der hidtil er sket ved
bekendtgørelse.
Det foreslås i § 8, nr. 4, at ambulancer skal fremstilles til
periodisk syn 1 år efter, at køretøjet er indregistreret første
gang og derefter årligt.
Med forslaget sker en lovfæstelse af implementeringen af
periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra b, for så vidt
angår køretøjer i klasse M1, der anvendes som ambulancer,
der hidtil er sket ved bekendtgørelse.
Det foreslås i § 8, nr. 5, at personbiler med højst otte
siddepladser foruden førersædet, som anvendes til erhvervs-
mæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxilo-
ven, skal fremstilles til periodisk syn 1 år efter, at køretøjet
er indregistreret første gang og derefter årligt.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de køretøjer, som
anvendes til erhvervsmæssig persontransport i henhold til
tilladelse efter taxiloven. Med forslaget sker en lovfæstelse
af implementeringen af periodesynsdirektivets artikel 5, stk.
1, litra b, for så vidt angår køretøjer i klasse M1, der anven-
des som hyrevogne, der hidtil er sket ved bekendtgørelse.
Det foreslås i § 8, nr. 6, at personbiler der anvendes til
buskørsel, herunder rutekørsel, skal fremstilles til periodisk
syn 1 år efter, at køretøjet er indregistreret første gang, og
derefter årligt.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende retstilstand med den justering, at kravet nu
følger direkte af loven og ikke i en bekendtgørelse. Kravet
er et nationalt krav, som skal ses i lyset af, at personbiler,
som anvendes til buskørsel eller rutekørsel, kan sammenlig-
nes med taxikørsel som følge af deres anvendelse. Der er
derfor behov for, at de kontrolleres i samme intervaller, som
personbiler der anvendes til taxikørsel, jf. den foreslåede §
8, nr. 5, og ikke sidestilles med almindelige personbiler eller
varebiler, jf. den foreslåede § 7.
Den foreslåede § 8 har til formål at afdække de køretøjer,
som efter periodesynsdirektivet obligatorisk skal gennemgå
periodisk syn indenfor de intervaller, der følger af direkti-
vet. Den foreslåede § 8 skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 7. Den foreslåede § 9 vil rumme synskrav efter
periodesynsdirektivet, som kan fraviges nationalt, samt øvri-
ge nationalt fastsatte krav til periodisk syn af køretøjer. Der
henvises til bemærkningerne til §§ 7 og 9 for mere herom.
Til § 9
Det følger af synslovens § 2, stk. 1, at transportministeren
fastsætter regler om, hvilke køretøjer der skal indkaldes til
periodisk syn. Bestemmelsen, der omfatter alle typer af kø-
retøjer, er således ikke begrænset til at omfatte de køretøjs-
typer, som er omfattet af periodesynsdirektivet og er syns-
pligtige efter EU-regler. Det følger af synsbekendtgørelsens
§ 56, hvilke køretøjer der skal til periodisk syn og inden for
hvilke intervaller, disse køretøjer skal til periodisk syn.
Det foreslås i § 9, at transportministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at køretøjer, der ikke er omfattet af
de foreslåede §§ 7 eller 8, skal fremstilles til periodiske
syn eller øvrige kontroller. Transportministeren kan i den
forbindelse fastsætte regler om, at lovens øvrige bestemmel-
27
ser finder helt eller delvist anvendelse for udførelsen af det
periodiske syn eller øvrige kontroller.
I synsbekendtgørelsens § 56 er det fastlagt, hvilke køretø-
jer som skal til periodisk syn i Danmark. Med de foreslåede
§§ 7 og 8 vil disse regler, som følger af periodesynsdirekti-
vet, nu i overvejende grad følge direkte af loven.
Transportministeren vil med den foreslåede bestemmelse
kunne fastsætte krav om, at køretøjer, som kan undtages fra
kravet om periodisk syn efter periodesynsdirektivets artikel
2, skal underkastes periodisk syn. Periodesynsdirektivet gi-
ver således i artikel 2 mulighed for at undtage visse typer af
køretøjer på baggrund af deres anvendelse fra kravet om pe-
riodisk syn. Det er blandt andet muligt at undtage køretøjer
af historisk betydning fra kravet om periodisk syn.
Det vil herudover også være muligt at undtage køretøjer,
der anvendes af de væbnede styrker, de styrker, der er an-
svarlige for lov og orden, brandvæsenet, civilbeskyttelsestje-
nester og nødberedskabs- eller redningstjenester, herunder
udrykningskøretøjer.
Det er hensigten, at gældende krav om periodisk syn af
de nævnte køretøjer vil blive videreført efter regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 9.
Transportministeren kan efter den foreslåede bestemmelse
fastsætte krav om, at køretøjer, som ikke er omfattet af peri-
odesynsdirektivets obligatoriske krav om periodisk syn, kan
underkastes øvrig kontrol eller periodisk syn. Bestemmelsen
vil anvendes til at videreføre allerede gældende nationale
regler om periodisk syn og øvrige kontroller. Det gælder ek-
sempelvis periodisk syn af registreringspligtige påhængskø-
retøjer, der er godkendt til Tempo 100, og øvrig kontrol af
køretøjer til transport af dyr, køretøjer til transport af farligt
gods, køretøjer som skal anvendes i miljøzoner, køretøjer
som skal anvendes til eksamenskørsel, og særlige typer af
køretøjer som eksempelvis tivolitog.
Det er hensigten, at det løbende vil blive vurderet, om det
er hensigtsmæssigt at opretholde krav om periodisk syn for
køretøjer, som ikke obligatorisk skal kontrolleres efter peri-
odesynsdirektivet. Det vurderes at være mest hensigtsmæs-
sigt at fastsætte sådanne regler ved bekendtgørelse, sådan at
mindre justeringer på området ikke kræver lovændringer.
Bemyndigelsen vil ikke være begrænset til at videreføre
gældende regler, og transportministeren vil således kunne
fastsætte regler for andre køretøjsklasser, såfremt det vurde-
res, at der er behov herfor. Transportministeren vil med
bemyndigelsen kunne fastsætte krav om, at kontrollen skal
foretages som periodisk syn eller øvrige nationale krav, som
er tilpasset typen af kontrol, som der fastsættes regler om.
Det foreslås, at transportministeren kan fastsætte, at lo-
vens øvrige bestemmelser finder helt eller delvist anvendel-
se. Såfremt der skal fastsættes regler om øvrige kontroller
efter den foreslåede § 9, kan der blive behov for, at lovens
øvrige regler finder anvendelse for at sikre, at overholdelsen
af de fastsatte regler kan ske i overensstemmelse med de
øvrige krav fastsat i medfør af loven. Såfremt der fastsættes
krav om periodisk syn efter den foreslåede § 9, vil de øvrige
bestemmelser om periodisk syn dog allerede finde anvendel-
se.
Regler om øvrige kontroller, som udstedes i medfør af den
foreslåede bestemmelse, skal gennemføres af synvirksomhe-
derne, hvilket vil fastsættes i medfør af den foreslåede §
15, hvorefter der kan fastsættes regler om, at synsvirksom-
hederne kan udføre andre opgaver end dem, der følger af
deres tilladelse efter den foreslåede § 13, stk. 1. Det vil ikke
kræve en særskilt tilladelse for synsvirksomhederne, men
derimod anses for omfattet af deres almindelige tilladelse til
at drive synsvirksomhed, jf. den foreslåede § 13. Opfylder
synsvirksomhederne betingelserne for at udføre periodiske
syn, nationale individuelle godkendelser, registreringssyn og
omsyn af køretøjer, jf. den foreslåede § 13, er det vurderin-
gen, at virksomheden har fornødne kompetencer til at løfte
supplerende opgaver af samme karakter. Der henvises til
de specielle bemærkninger til den foreslåede § 15 for mere
herom.
Til § 10
Det følger af synslovens § 3, stk. 1, at et registreret eller
godkendt køretøj skal fremstilles og godkendes ved syn efter
indkaldelse. Det følger af synslovens § 3, stk. 3, at hvis
et køretøj ikke er godkendt senest 10 uger efter den frist,
der er angivet i indkaldelsen til syn, kan Færdselsstyrelsen
udstede påbud om, at køretøjets nummerplader omgående
skal afleveres til SKAT. Færdselsstyrelsen kan udstede ad-
ministrative bødeforelæg, hvis et køretøj ikke rettidigt frem-
stilles til syn efter indkaldelse, eller hvis nummerpladerne
ikke afleveres efter et påbud herom, jf. synslovens § 13, stk.
1.
Indkaldelse til periodisk syn sendes ca. 8 uger før synsda-
toen til lette køretøjer og 13 uger før til tunge køretøjer. Hvis
man ikke har fremstillet sit køretøj til periodisk syn 4 uger
efter synsfristen, modtager man en påmindelse om manglen-
de syn. Heraf fremgår det, at hvis man ikke får fremstillet
sit køretøj inden for 5 uger (9 uger efter synsfristen), så
udstedes der et bødeforelæg på 2.000 kr. Det videre forløb
afhænger af, om man har fremstillet sit køretøj til periodisk
syn eller ej.
Såfremt køretøjet ikke er fremstillet til periodisk syn, ud-
stedes bødeforelægget på 2.000 kr. en uge efter fristen, der
fremgår af påmindelsen. Der vil af bødeforelægget fremgå
et påbud om, at køretøjet skal godkendes eller afmeldes
inden for tre uger (13 uger efter synsfristen).
Såfremt køretøjet er fremstillet men ikke godkendt, sendes
et påbud om, at køretøjet skal godkendes eller afmeldes
inden for tre uger (13 uger efter synsfristen). Køretøjsejeren
eller -brugeren modtager ikke et bødeforelæg.
Hvis køretøjet fortsat ikke er godkendt eller afmeldt efter
påbuddet herom inden for 3 uger, sendes der et bødefore-
læg på 2.000 kr. for manglende overholdelse af påbuddet
om afmelding en uge efter fristen (14 uger efter synsfri-
sten). Færdselsstyrelsen anmoder herefter politiet om num-
28
merpladeinddragelse en uge efter (15 uger efter synsfristen),
at bødeforelægget for manglende afmelding er sendt ud.
Der udstedes således efter gældende regler to administrati-
ve bødeforelæg ved manglende fremstilling af køretøjet til
syn. 1. bødeforelæg udstedes for ikke rettidig fremstilling til
periodisk syn og 2. bødeforelæg for manglende overholdelse
af påbud om, at få køretøjet godkendt eller afmeldt.
Det følger af synslovens § 4, stk. 1, at Færdselsstyrel-
sen fastsætter regler om syn og omsyn af køretøjer, herun-
der tekniske krav til udførelsen heraf. Der er endvidere i
synsbekendtgørelsen fastsat krav til omsyn. Det følger af
bekendtgørelsen, at hvis et køretøj ved synet er behæftet
med så væsentlige fejl, at det ikke straks kan godkendes
betinget med påpegede fejl, kan synsvirksomheden tillade,
at køretøjet inden for en frist på 33 kalenderdage, regnet
fra og med synsdatoen, fremstilles til ét eller flere omsyn,
jf. bekendtgørelsens § 38, stk. 1. Periodesynsdirektivet inde-
holder ikke en definition af omsyn. Omsyn skal fortolkes
i overensstemmelse med periodesynsdirektivets artikel 9,
stk. 2, om opfølgning på mangler, hvoraf det følger, at »er
der tale om væsentlige mangler, anses køretøjet ikke for
at være godkendt ved kontrollen. Medlemsstaten eller den
kompetente myndighed træffer afgørelse om den periode,
i hvilken et sådant køretøj kan anvendes, indtil det på ny
skal underkastes en teknisk kontrol. Den efterfølgende tek-
niske kontrol skal finde sted inden for en frist fastsat af
medlemsstaten eller den kompetente myndighed, dog senest
to måneder efter den første kontrol.« Omsyn er i dansk ret
således den efterfølgende tekniske kontrol.
Det følger af periodesynsdirektivets artikel 9, stk. 2, at der
gives adkomst til en omsynsfrist på 2 måneder.
De gældende regler om indkaldelse, sanktioner samt num-
merpladeinddragelse har været gældende siden 1. juli 2012
og har medvirket til at sikre, at størstedelen af køretøjsejerne
eller -brugerne får fremstillet og godkendt deres køretøjer
ved periodisk syn. De gældende regler herom er dog admini-
strativt tunge, og følger af lovgivningen, hvorfor der ikke er
råderum til ved bekendtgørelse at justere på indkaldelsessy-
stemet, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, og hvor det kan
gøres mere simpelt for borgere, virksomheder og myndighe-
der.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at den registrerede ejer eller
bruger af et køretøj, som er omfattet af §§ 7 eller 8 eller
regler udstedt i medfør af § 9, skal fremstille køretøjet til
periodisk syn i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens
indkaldelse hertil.
Bestemmelsen vil indebære, at der kun stilles krav om,
at køretøjet skal være fremstillet til periodisk syn i overens-
stemmelse med Færdselsstyrelsens indkaldelse. Den foreslå-
ede bestemmelse er i overensstemmelse med periodesynsdi-
rektivets artikel 5, stk. 1, hvoraf det følger, at køretøjerne
skal være underkastet periodisk syn inden for givne interval-
ler.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at hvis et køretøj ikke er
fremstillet til periodisk syn efter stk. 1 eller godkendt ved
periodisk syn, kan Færdselsstyrelsen udstede påbud om,
at køretøjets nummerplader skal afleveres til Motorstyrel-
sen. Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis
nummerpladerne ikke er blevet afleveret i overensstemmelse
med påbud efter 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselssty-
relsen kan udstede påbud om, at køretøjets nummerplader
skal afleveres til Motorstyrelsen, såfremt køretøjsejeren eller
-brugeren ikke har fremstillet sit køretøj inden for synsfri-
sten fastsat for køretøjet, jf. den foreslåede § 10, stk. 1, eller
ikke har fået køretøjet godkendt ved periodisk syn.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at Færd-
selsstyrelsen kan anmode politiet om nummerpladeinddra-
gelse, når fristen i påbuddet er overskredet.
Bestemmelsen medfører, at politiets mulighed for at ind-
drage et køretøjs nummerplader for manglende periodisk
syn skal afvente en anmodning herom fra Færdselsstyrelsen.
Det bemærkes, at dette ikke begrænser politiets adgang
til at inddrage et køretøjs nummerplader i medfør af færd-
selslovens § 77, stk. 1, 3. pkt., såfremt et køretøj er til
fare for færdselssikkerheden. Det vil i disse tilfælde være
uden betydning, om et køretøj har overskredet en frist for
periodisk syn eller ej.
Bestemmelsen vil være en videreførelse af synslovens § 3,
stk. 2, 2. pkt., og stk. 3.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte de nærmere regler om indkaldelse til periodisk syn,
herunder om frister, der angives i indkaldelser til periodisk
syn efter stk. 1, og i påbud, der udstedes efter stk. 2, 1. pkt.,
samt nærmere betingelser for nummerpladeinddragelse efter
stk. 2, 2. pkt.
Processen for indkaldelse til periodisk syn, påmindelse,
bødeforelæg, påbud om aflevering af nummerplader og
anmodning om nummerpladeinddragelse er beskrevet i be-
mærkningerne til lov nr. 469 af 18. maj 2011 om ændring
af lov om godkendelse og syn af køretøjer (Administrative
bødeforelæg og påbud om aflevering af nummerplader i for-
bindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer),
jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 151 som fremsat, side
3-4, hvorfor der ikke er råderum til ved bekendtgørelse at
justere på indkaldelsessystemet, hvis det vurderes hensigts-
mæssigt, og hvor det kan gøres mere simpelt for borgere,
virksomheder samt myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor indebære, at Færd-
selsstyrelsen kan fastsætte de nærmere regler om indkaldel-
se til periodisk syn, påmindelse, bødeforelæg, påbud om af-
levering af nummerplader og nummerpladeinddragelse ved
bekendtgørelse. Færdselsstyrelsen vil kunne fastsætte regler
om at videreføre det gældende indkaldelsessystem, men be-
myndigelsen er ikke begrænset hertil. Der vil derfor være
mulighed for at ændre de frister, som efter gældende ret
fremgår af lovbemærkninger. Der henvises til bemærknin-
gerne til den foreslåede § 36, stk. 2, og § 37.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler for anvendelse af køretøjer, som ikke
kan godkendes efter fremstilling efter stk. 1, herunder mu-
ligheden for godkendelse ved omsyn.
29
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselssty-
relsen kan fastsættes nærmere betingelser for anvendelsen af
køretøjet i den periode, hvor køretøjet ikke er godkendt. Det
vil afhænge af de mangler, som medfører, at køretøjet ik-
ke kan godkendes. Periodesynsdirektivets artikel 9 stiller
krav til opfølgningen på mangler, som konstateres ved et
periodisk syn. Det følger af artikel 9, stk. 2, at hvis der
er tale om væsentlige mangler, anses køretøjet ikke for
at være godkendt ved kontrollen. Medlemsstaten eller den
kompetente myndighed træffer afgørelse om den periode, i
hvilken et sådant køretøj kan anvendes, indtil det på ny skal
underkastes en teknisk kontrol. Det følger af artikel 9, stk.
3, at hvis der er tale om farlige mangler, skal køretøjet ikke
anses for at være godkendt ved kontrollen. Færdselsstyrel-
sen kan efter den foreslåede bestemmelse fastsætte nærmere
betingelser herfor. Såfremt et køretøj godkendes af en syns-
virksomhed på trods af at godkendelsesgrundlaget ikke har
været i orden, vil Færdselsstyrelsen skulle kunne inddrage
godkendelsen. Færdselsstyrelsen vil derfor efter den foreslå-
ede bestemmelse også kunne fastsætte regler om, at hvis det
efter godkendelsens foretagelse konstateres, at godkendel-
sesgrundlaget ikke har været i orden, kan Færdselsstyrelsen
bestemme, at godkendelsen skal inddrages. Dette vil være
en videreførelse af gældende synsbekendtgørelses § 54.
Det foreslås i § 10, stk. 5, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at fristen for periodisk syn efter stk. 1 i
særlige tilfælde kan udsættes.
Der er efter periodesynsdirektivet ikke regler om mulighe-
den for at udsætte fristerne for periodisk syn fastsat efter
direktivet. Der kan dog opstå forhold, hvor der skal være
mulighed for at køretøjsejeren eller -brugeren kan få udsat
sin frist for periodisk syn eller øvrige kontroller fastsat ef-
ter den foreslåede § 9 under særlige omstændigheder. Det
kan eksempelvis være, hvor køretøjsejeren – eller brugeren
fremlægger dokumentation for, at køretøjet er blevet stjålet
eller tilsvarende, der umuliggør godkendelse ved periodisk
syn, herunder at køretøjet er på værksted, og nødvendige
reservedele er i dokumenteret restordre. Det kan også være
ved dokumenterede force majeure situationer, såsom krigs-
udbrud, naturkatastrofer m.m., der tilsiger udsættelsen.
Det bemærkes, at et periodisk syn er en kontrol af, at
et køretøj er i lovlig stand og lever op til de gældende
regler. Det periodiske syn er lovpligtigt og skal foretages
med de regelmæssige intervaller, der fremgår af periode-
synsdirektivets artikel 4. Af den årsag vil betingelserne for,
hvornår man kan få udsat sin frist for periodisk syn, være
restriktive.
Til § 11
Det følger af synslovens § 11 a, stk. 1, og § 11 b, stk. 1, at
Færdselsstyrelsen, herunder som led i styrelsens tilsyn med
synsvirksomhederne, kan foretage syn af erhvervskøretøjer
og motorcykler ved vejsiden og i den forbindelse anvise og
ledsage køretøjer til et kontrolsted. Den gældende bestem-
melse indebærer, at Færdselsstyrelsen kan anvise og ledsage
erhvervskøretøjer og motorcykler til et kontrolsted med hen-
blik på at gennemføre et vejsidesyn. Bemyndigelsen til syn
ved vejsiden af erhvervskøretøjer efter § 11 a, stk. 1, er
indsat for at sikre implementering af vejsidesynsdirektivet,
mens syn ved vejsiden af motorcykler efter § 11 b, stk. 1,
er fastsat som et alternativ til periodisk syn. § 11 b, stk. 1,
benytter undtagelsesbestemmelsen i periodesynsdirektivets
artikel 2, stk. 2, som giver medlemsstaterne mulighed for
at fastsætte, at motorcykler kan undtages fra kravet om
periodisk syn, såfremt medlemsstaten indfører effektive al-
ternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for disse køretøjer,
hvilket skal ske under hensyntagen til ulykkesstatikker og
lignende.
Det følger af synslovens § 11 a, stk. 2, og § 11 b, stk. 2, at
transportministeren kan fastsætte nærmere regler om Færd-
selsstyrelsens adgang til at anvise og ledsage erhvervskøre-
tøjer og motorcykler efter stk. 1, herunder om indretning og
afmærkning af køretøjer og kontrolsteder, og om krav til de
synsinspektører, der skal anvise køretøjer til kontrol. Synslo-
vens § 11 a, stk. 2, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1123
af 17. august 2023 om udførelse af syn af erhvervskøretøjer
ved vejsiden, som regulerer de nærmere rammer for, hvor-
dan Færdselsstyrelsen i praksis kan udøve beføjelsen til at
anvise og ledsage erhvervskøretøjer til et kontrolsted, og
som implementerer vejsidesynsdirektivets krav til vejsidesy-
net. Synslovens § 11 b, stk. 2, er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 1124 af 17. august 2023 om udførelse af syn af motor-
cykler ved vejsiden, som regulerer rammerne for, hvordan
Færdselsstyrelsen i praksis kan udøve beføjelsen til at anvise
og ledsage motorcykler til et kontrolsted.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan foreta-
ge syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og motorcykler og
i den forbindelse anvise og ledsage køretøjer til et kontrol-
sted.
Med den forslåede bestemmelse får Færdselsstyrelsen
hjemmel til at anvise og ledsage erhvervskøretøjer og mo-
torcykler til et kontrolsted med henblik på at gennemføre et
syn ved vejsiden.
Bestemmelsen vil for så vidt angår syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer være en implementering af vejsidesynsdi-
rektivet, der fastsætter som betingelse, at medlemsstaterne
skal bestræbe sig på at gennemføre et hensigtsmæssigt an-
tal indledende syn ved vejsiden, der står i forhold til det
samlede antal af sådanne køretøjer, der er indregistreret i
medlemsstatens territorium, jf. direktivets artikel 5, stk. 2.
Færdselsstyrelsens syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer
vil, i overensstemmelse med vejsidesynsdirektivets artikel
10, stk. 1, altid bestå af et indledende syn, som gennem-
føres på selve kontrolstedet på vejnettet. Opstår der ved
det indledende syn tvivl om, hvorvidt et køretøj lider af
væsentlige mangler, som ikke kan kontrolleres ved vejsiden,
kan der gennemføres et mere detaljeret syn. Dette foregår
typisk ved, at køretøjet ledsages af Færdselsstyrelsen til
nærmeste synssted, hvor det fornødne udstyr til at gennem-
føre et mere detaljeret syn er til stede. Det detaljerede
syn gennemføres af Færdselsstyrelsens medarbejdere efter
aftale med vedkommende synsvirksomhed om benyttelse af
synsfaciliteter. Hjemlen dækker derfor såvel anvisning til
30
kontrolstedet ved vejsiden med henblik på at gennemføre et
indledende syn som ledsagelse til nærmeste synssted, hvis
der er behov for et mere detaljeret syn.
Med den foreslåede bestemmelse benyttes for så vidt an-
går motorcykler undtagelsesbestemmelsen i periodesynsdi-
rektivets artikel 2, stk. 2, som giver medlemsstaterne mulig-
hed for at fastsætte, at motorcykler kan undtages fra kravet
om periodisk syn, såfremt medlemsstaten indfører effektive
alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for disse køretø-
jer, hvilket skal ske under hensyntagen til ulykkesstatikker
og lignende. Det er vurderingen, at syn ved vejsiden af
motorcykler opfylder direktivets krav til sådanne effektive
alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger. De målrettede
kontroller med motorcykler skal lægges i sommerhalvåret
og i forbindelse med de træf, der afholdes rundt om i lan-
det. Derved sikres det, at der kan kontrolleres motorcykler
i en større mængde. Disse særlige indsatser vil foregå i
tæt samarbejde med Rigspolitiet. Færdselsstyrelsens syn ved
vejsiden vil altid bestå i en gennemgang af motorcyklen
for at vurdere den tekniske stand af motorcyklen, herunder
opfyldelse af støjkrav.
Den foreslåede bestemmelse giver ikke Færdselsstyrelsen
beføjelser til at tvinge erhvervskøretøjer eller motorcykler
til standsning. Færdselsstyrelsen får alene hjemmel til ved
tydelig afmærkning af kontrolstedet og synsinspektørerne at
anvise erhvervskøretøjerne og motorcyklerne til et kontrol-
sted. Skulle chaufføren vælge at ignorere denne anvisning,
vil Færdselsstyrelsen ikke kunne eftersætte køretøjet eller
lignende for at gennemtvinge et vejsidesyn.
Det foreslås dog, at det skal være strafbelagt med bøde,
hvis Færdselsstyrelsens anvisninger ikke følges, jf. bemærk-
ningerne til den foreslåede § 36, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil være en sammenskrivning
og videreførelse af synslovens § 11 a, stk. 1, og § 11 b, stk.
1, som ikke ændrer ved den gældende retstilstand vedrøren-
de vejsidesyn.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om syn ved vejsiden af erhvervskøre-
tøjer og motorcykler, om Færdselsstyrelsens adgang til at
anvise og ledsage erhvervskøretøjer og motorcykler efter det
foreslåede stk. 1, herunder om indretning og afmærkning af
køretøjer og kontrolsteder, og om krav til de inspektører, der
skal anvise og ledsage køretøjer til kontrol.
Med den foreslåede bestemmelse får Færdselsstyrelsen
mulighed for ved bekendtgørelse at fastlægge de nærmere
rammer for, hvordan styrelsen i praksis kan udøve beføjel-
sen til at anvise og ledsage erhvervskøretøjer og motorcyk-
ler uden politiets bistand. Det vil i den forbindelse være af-
gørende, at styrelsens beføjelser ikke har karakter af tvangs-
beføjelser. Endvidere vil der være behov for at fastsætte
nærmere regler for, hvorledes Færdselsstyrelsen kan foreta-
ge tydelig afmærkning af kontrolsteder samt bestemmelser
for synsinspektørernes udøvelse af beføjelserne på kontrol-
stedet og under kørsel til en synsvirksomhed. Der vil også
være behov for fastsættelse af visse uddannelseskrav til de
inspektører, der skal anvise og ledsage erhvervskøretøjer
til kontrol. Det er endvidere tanken, at Færdselsstyrelsens
køretøjer vil blive indrettet, så de er let genkendelige med
henblik på at lette styrelsens mulighed for at anvise førere af
erhvervskøretøjer og motorcykler ind til kontrol på egnede
kontrolpladser.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 36, stk. 3, hvoraf det fremgår, at en fører
af et erhvervskøretøj eller en motorcykel, der ikke efterkom-
mer Færdselsstyrelsens anvisninger ved syn ved vejsiden,
straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse vil være en sammenskrivning
og videreførelse af synslovens § 11 a, stk. 2, og § 11 b, stk.
2, som ikke ændrer ved den gældende retstilstand vedrøren-
de vejsidesyn.
Til § 12
Det følger af synslovens § 2, stk. 2, at politiet eller Færd-
selsstyrelsen kan indkalde et registreret eller godkendt køre-
tøj til syn til kontrol af, om det opfylder bestemmelserne
i denne lov eller færdselsloven eller forskrifter udfærdiget
i medfør af disse love. Den gældende bestemmelse giver
politiet eller Færdselsstyrelsen mulighed for til enhver tid at
kræve, at et registreret eller godkendt køretøj fremstilles til
syn til kontrol af, om køretøjet er i lovlig stand.
Det følger af synslovens § 3, stk. 2, at politiet kan ind-
drage et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet efter indkal-
delsen ikke fremstilles eller godkendes ved syn eller om-
syn. Ved overskridelse af en frist for periodisk syn kan ind-
dragelsen af et køretøjs nummerplader dog først ske, efter at
Færdselsstyrelsen har sendt en anmodning herom.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at politiet eller Færdselsstyrel-
sen til enhver tid kan indkalde et køretøj til ekstraordinær
kontrol af, om køretøjet opfylder bestemmelserne i denne
lov, færdselsloven eller regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at politiet eller
Færdselsstyrelsen får mulighed for til enhver tid at kræve,
at et registreret eller godkendt køretøj skal fremstilles til en
kontrol af køretøjet.
Den foreslåede bestemmelses vigtigste anvendelsesområ-
de vil være indkaldelse til kontrol af køretøjer, der ved poli-
tiets vejsidekontrol efter § 77 i færdselsloven eller Færdsels-
styrelsens syn ved vejsiden efter den foreslåede § 11, stk.
1, er fundet behæftet med væsentlige eller farlige mangler,
eller hvis der er foretaget registreringspligtige ændringer på
køretøjet, der ikke er registreret i Køretøjsregisteret. Den
foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til indkal-
delse til kontrol af køretøjer efter færdselsuheld, brand eller
lignende og til indkaldelse af køretøjer til fornyet kontrol,
hvis der er mistanke om, at en tidligere teknisk kontrol
ikke er foretaget korrekt, men f.eks. også hvis et køretøj er
registreret ukorrekt, herunder med forkerte data. Kontrollen
omfatter, foruden en teknisk kontrol, tillige kontrol af, om
der er foretaget registreringspligtige ændringer på køretøjet,
men f.eks. også om krav til køretøjer til særlig anvendelse
eller særlig transport er opfyldt.
31
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 2, stk. 2, med sproglige justeringer,
som ikke ændrer ved den gældende retstilstand.
Det foreslås med § 12, stk. 2, at politiet kan inddrage
et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet ikke fremstilles til
kontrol eller godkendes efter kontrol, jf. stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i de til-
fælde, hvor et køretøj er blevet indkaldt til en ekstraordinær
kontrol, som imidlertid ikke efterkommes, dvs. køretøjet
undergår ikke den indkaldte kontrol og godkendelse. Det
vil ved adgangen til at inddrage nummerplader efter denne
bestemmelse være uden betydning, om et køretøj har over-
skredet en frist for periodisk syn eller ej.
Den foreslåede bestemmelse vil delvis være en viderefø-
relse af den gældende synslovs § 3, stk. 2, 1. pkt., men
vil have til formål at sikre en klar adskillelse mellem rets-
virkningerne ved henholdsvis manglende fremstilling, god-
kendelse eller afmelding af køretøjet ved periodisk syn efter
den foreslåede § 10, stk. 2, og manglende kontrol og god-
kendelse af køretøjet ved ekstraordinær kontrol efter den
foreslåede § 12, stk. 1.
Til § 13
Det følger af synslovens § 5, stk. 1, at det kræver tilladelse
fra Færdselsstyrelsen at foretage syn eller omsyn af køretø-
jer.
Det følger af synslovens § 5, stk. 2, at Færdselsstyrelsen
har bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelserne
for at få tilladelse til at foretage syn og omsyn, herunder
at virksomheden skal have en teknisk ansvarlig person og
råde over elektronisk kommunikationsudstyr til brug for
indberetning af syns- og omsynsoplysninger, jf. § 5, stk. 2,
nr. 1, og vilkår for tilladelse til at foretage syn og omsyn,
herunder regler om, at forvaltnings- og offentlighedsloven
helt eller delvis skal gælde for virksomheder, der har tilla-
delse til at foretage syn eller omsyn, jf. § 5, stk. 2, nr.
2. Færdselsstyrelsen har herefter ved bekendtgørelse fastsat
betingelserne for tilladelse til at foretage syn af køretøjer i
bekendtgørelse nr. 999 af 29. august 2024 om synsvirksom-
heder (herefter benævnt synsvirksomhedsbekendtgørelsen),
jf. § 2, nr. 1-12. Det følger af synsvirksomhedsbekendtgø-
relsens §§ 3-6, hvilke krav der stilles til ansøgningen om
tilladelse.
Færdselsstyrelsen har i medfør af synslovens § 5, stk. 2,
nr. 2, desuden fastsat nærmere krav til blandt andet omsyns-
virksomheder i bekendtgørelse nr. 1000 af 29. august 2024
om omsynsvirksomheder (herefter benævnt omsynsbekendt-
gørelsen). Omsynsvirksomheder har tilladelse til at foretage
omsyn af køretøjer, som er en teknisk kontrol af, om fejl
ved et køretøj, som er blevet konstateret ved eksempelvis et
ordinært periodisk syn, er udbedret, jf. omsynsbekendtgørel-
sens § 1, stk. 2.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at det kræver tilladelse fra
Færdselsstyrelsen at foretage periodiske syn, nationale indi-
viduelle godkendelser, registreringssyn og omsyn af køretø-
jer.
Før privatiseringen af synsområdet var syn og godken-
delse af køretøjer en offentlig myndighedsopgave. Det er
derfor helt centralt for synsområdet i Danmark, at retten
til at foretage syn og godkendelse kræver en tilladelse fra
Færdselsstyrelsen, som også danner grundlag for Færdsels-
styrelsens tilsyn med, at tilladelsesindehaverne foretager syn
og godkendelser forskriftsmæssigt.
Den foreslåede bestemmelse er for så vidt angår perio-
diske syn og omsyn i overensstemmelse med kravene i
periodesynsdirektivet, hvorefter periodisk syn kan udføres
af registreringsmedlemsstaten, af et offentligt organ, der er
udpeget hertil af medlemsstaten, eller af de organer eller
virksomheder, der har autorisation hertil, jf. periodesynsdi-
rektivets artikel 4, stk. 2, og er under statens direkte tilsyn,
jf. periodesynsdirektivets artikel 12, 13 og 14. Periodisk syn
og omsyn vil skulle forstås i overensstemmelse med defini-
tionerne i den foreslåede § 2, nr. 1 og 6.
Synsvirksomhederne har de tekniske kompetencer, som
forudsættes ved en teknisk gennemgang af køretøjer, hvorfor
de anvendes til flere forskellige opgaver, der kræver en gen-
nemgang af køretøjet, end periodisk syn og omsyn, som ek-
sempelvis registreringssyn. Den foreslåede bestemmelse vil
derfor også indebære, at synsvirksomhederne kan få tilladel-
se til at foretage registreringssyn og nationale individuelle
godkendelser, i overensstemmelse med gældende ret. Natio-
nale individuelle godkendelser forstås efter den foreslåede
§ 2, nr. 2, som godkendelse på baggrund af en teknisk kon-
trol af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der
ikke er EU-typegodkendte i deres helhed, hvilket konkret
omfatter godkendelse af nye nationale individuelle køretøjer
efter § 3, stk. 1, nr. 5. Registreringssyn forstås efter den
foreslåede § 2, nr. 3, som en teknisk kontrol af et køretøj,
som endnu ikke er registreret i Køretøjsregistreret, eller af
et køretøj, hvor der er foretaget registreringspligtige ændrin-
ger af køretøjet. Det vil blandt andet omfatte godkendelse
af køretøjer i medfør af regler fastsat efter den foreslåede
§ 6. Det vil således omfatte godkendelse af alle nationale
individuelle køretøjer, både nye og ibrugtagne.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at Færdselsstyrelsen efter an-
søgning udsteder tilladelse efter det foreslåede stk. 1 til
virksomheder, som opfylder nærmere fastsatte betingelser,
jf. de foreslåede nr. 1-9 og stk. 3.
Den forslåede bestemmelse vil indebære, at betingelserne
for at drive synsvirksomhed flyttes fra synsvirksomhedsbe-
kendtgørelsen til selve synsloven som led i at forfølge for-
målet om, at de mest centrale elementer af synsområdet i
Danmark skal fremgå klart af loven.
Med virksomheder forstås i denne lov alle former for virk-
somheder, dvs. enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber
samt andre selskaber med begrænset ansvar, anpartsselska-
ber, aktieselskaber eller lignende.
Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 1, at virksomheden skal have
fast forretningssted på dansk område.
Med fast forretningssted på dansk område menes der, at
32
det vil være et krav, at den ansøgende virksomhed er regi-
streret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og har et
aktivt CVR-nummer.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende
retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgø-
relsens § 2, nr. 2.
Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 2, at virksomheden ikke må
være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Færdselsstyrelsen giver således afslag til virksomheder,
der er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, og vil
kunne nægte tilladelse uanset, hvilke respektive insolvens-
behandlinger virksomheden befinder sig i.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende
retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgø-
relsens § 2, nr. 3.
Det foreslås i § 13 stk. 2, nr. 3, at virksomheden ikke
må have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomhe-
den, herunder virksomhedens ejer (ved personligt drevet
virksomhed), ikke må have forfalden gæld til det offentlige
på 50.000 kr. eller derover.
Bestemmelsen vil medføre, at virksomheden ved ansøg-
ning om tilladelse skal give samtykke til, at Færdselsstyrel-
sen kan indhente oplysninger om virksomheden, herunder
virksomhedens ejer (ved personlig drevet virksomhed) hos
offentlige myndigheder om økonomiske forhold.
Det er ikke afgørende, om gælden til det offentlige er fra
en tidligere virksomhed eller fra et tidligere ansættelsesfor-
hold. Al gæld til det offentlige indgår i vurderingen af, om
kravet kan anses for opfyldt. Formålet med bestemmelsen er
at sikre, at ansøgere af tilladelser har et økonomisk grundlag
for at drive virksomhed forretningsmæssigt forsvarligt.
Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis viderefø-
relse af gældende ret, som er udmøntet i synsvirksomheds-
bekendtgørelsens § 2, nr. 12. Forskellen vil være, at der i
den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 3, ikke længere vil være et
krav om, at den teknisk ansvarlige person ikke må have en
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
da kravet om teknisk ansvarlig person med lovforslaget ikke
videreføres. Der henvises til de almindelige bemærkningers
pkt. 2.3 for mere herom.
Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 4, at virksomheden ikke må
have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at
virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.
Den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 4, vil indebære, at Færd-
selsstyrelsen kan nægte at give virksomheden tilladelse til
at drive synsvirksomhed, hvis det findes sandsynligt, at
virksomheden, herunder virksomhedens ejer (ved personligt
drevet virksomhed), ikke kan udøve virksomheden på for-
svarlig måde.
Ved vurderingen af, om virksomheden kan udøves på for-
svarlig måde, vil der kunne lægges vægt på, hvorvidt virk-
somhedens ejer eller medlemmer af bestyrelsen har været
straffet med bøde eller fængsel. Ved vurderingen kan der og-
så lægges vægt på oplysninger, hvor der er tale om forhold,
der ikke har medført strafferetlig tiltale, men hvor ansøgeren
i en tidligere virksomhed har handlet i strid med kravene,
der blev stillet til den virksomhed. Der kan også lægges
vægt på oplysninger om omstændighederne ved tidligere
konkurser og rekonstruktionsbehandlinger.
Kravet om at kunne udøve virksomhed på forsvarlig måde
er således ikke begrænset til at omfatte forhold, hvor en
ansøger har været uhæderlig, men omfatter også tilfælde,
hvor en ansøger i sin tidligere virksomhed har dokumenteret
mangel på evne til at drive virksomheden økonomisk og
forretningsmæssigt forsvarligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende
retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgø-
relsens § 2, nr. 11.
Den foreslås i § 13, stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal
have en gyldig ansvarsforsikring, der omfatter synsvirksom-
hedens kontroller.
Bestemmelsen vil medføre, at virksomheden ved ansøg-
ning om tilladelse skal indsende en forsikringspolice med
henblik på, at Færdselsstyrelsen kan kontrollere forsikrin-
gens indhold og gyldighed.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende
retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgø-
relsens § 2, nr. 6.
Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 6, at virksomheden har fuld
rådighed på synssteder over prøvningsfaciliteter og udstyr,
der skal anvendes til at kontrollere køretøjer omfattet af
tilladelsen.
Med fuld rådighed menes, at synsvirksomheden på hvert
synssted har ansvaret for og skal have adgang til det udstyr,
der skal anvendes til at kontrollere de køretøjer, som virk-
somheden ønsker at kontrollere på synsstedet. Baggrunden
herfor er, at Færdselsstyrelsen skal have mulighed for at gø-
re tilladelsesindehaveren ansvarlig for udstyrets tilstand, så-
fremt det ikke lever op til udstyrskravene i forbindelse med
Færdselsstyrelsens tilsyn efter den foreslåede § 22, stk. 1,
når de har fået udstedt tilladelsen. Der henvises herudover til
bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 4, for nærmere
om synsvirksomhedernes opgaver og pligter i forbindelse
med kontrol af køretøjer.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende
retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgø-
relsens § 2, nr. 4.
Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 7, at virksomheden skal have
et godkendt kvalitetsstyringssystem.
Bestemmelsen vil medføre, at der ved ansøgning om til-
ladelse skal indsendes dokumentation for virksomhedens
kvalitetsstyringssystem. Et kvalitetsstyringssystem er et
ledelsesværktøj, der skal sikre ensartethed i virksomhe-
dens organisation. Kvalitetsstyringssystemet skal være god-
kendt. Færdselsstyrelsen vil med lovforslaget blive bemyn-
diget til at kunne fastsætte nærmere regler herom. Der hen-
vises til bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende
33
retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgø-
relsens § 2, nr. 5.
Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 8, at virksomheden skal have
elektronisk kommunikationsudstyr til brug for indberetning
af oplysninger fra tekniske kontroller.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomhe-
den, til brug for indberetning af oplysninger fra tekniske
kontroller, skal have elektronisk kommunikationsudstyr, der
kan kommunikere med Færdselsstyrelsens kommunikations-
udstyr på alle synssteder. Færdselsstyrelsen vil med lovfor-
slaget blive bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere reg-
ler herom. Der henvises til bemærkningerne i den foreslåede
§ 13, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende
retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgø-
relsens § 2, nr. 7.
Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 9, at virksomheden skal have
synsmedarbejdere, som har gennemført relevante uddannel-
ser, jf. regler udstedt i medfør af § 16.
Det er et krav efter periodesynsdirektivet, at de medarbej-
dere, som udfører periodisk syn, besidder færdigheder og
kompetencer på højt niveau, hvorfor der skal stilles krav
om, at de har en uddannelse, som lever op til mindstekra-
vene efter periodesynsdirektivets bilag IV. Der stilles efter
direktivets bilag IV herudover også mindstekrav til syns-
medarbejdernes kompetence, hvor der blandt andet stilles
krav om, at de skal have mindst tre års dokumenteret erfa-
ring med blandt andet køretøjsmekanik. Færdselsstyrelsen
bemyndiges efter den foreslåede § 16 derfor til at kunne
fastsætte nærmere regler om krav til synsmedarbejdernes
uddannelse, herunder adgangskrav til uddannelsen. Der hen-
vises til bemærkningerne til den foreslåede § 16.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende
retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgø-
relsens § 2, nr. 8.
Det bemærkes, at kravet om, at synsvirksomheder skal
have en teknisk ansvarlig person tilknyttet, ikke viderefø-
res. Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2.3
for mere herom.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at tilladelse efter det foreslåede
stk. 1 ikke kan udstedes, hvis virksomheden, herunder virk-
somhedens ejer, er dømt for strafbart forhold, der begrunder
en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens
§ 78, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Færdselsstyrel-
sen kan afslå en ansøgning om tilladelse til at drive syns-
virksomhed, hvis det strafbare forhold er begået i forbin-
delse med udøvelse af lignende erhverv. Faren skal være
begrundet i det pådømte forhold, som ikke behøver at have
medført nogen strafsanktion. Ved vurderingen af, om faren
er »nærliggende«, må der tages hensyn til den begåede kri-
minalitets art og grovhed, herunder gentagelse, og den tid,
der er forløbet, siden den blev begået.
Bestemmelsen vil medføre, at virksomheden ved ansøg-
ning om tilladelse skal give samtykke til, at Færdselsstyrel-
sen kan indhente oplysninger om virksomheden, herunder
virksomhedens ejer (ved personlig drevet virksomhed) hos
offentlige myndigheder om strafbare forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis viderefø-
relse af gældende ret, som er udmøntet i synsvirksomheds-
bekendtgørelsens § 2, nr. 10. Forskellen vil være, at der i
den foreslåede § 13, stk. 3, ikke længere vil være et krav
om, at den teknisk ansvarlige person ikke inden for de sidste
3 år må være dømt for strafbare forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens §
78, stk. 2, da kravet om teknisk ansvarlig person med lov-
forslaget ikke videreføres. Der henvises til de almindelige
bemærkningers pkt. 2.3 for mere herom.
Det foreslås i § 13 stk. 4, at Færdselsstyrelsen fastsætter
nærmere regler om synsvirksomhedernes opgaver og pligter
i forbindelse med periodiske syn, nationale individuelle god-
kendelser, registreringssyn og omsyn af køretøjer.
Det er hensigten med bestemmelsen, at Færdselsstyrelsen
ved bemyndigelse vil fastsætte regler, som har til formål at
sikre, at synsvirksomheden foretager periodiske syn, natio-
nale individuelle godkendelser, registreringssyn og omsyn af
køretøjer af en vis fornøden kvalitet for køretøjers stand og
sikkerhed.
Efter bestemmelsen kan Færdselsstyrelsen stille krav om
overholdelse af bestemte metoder til opgaver, som synsvirk-
somhederne forpligtes til at varetage efter den foreslåede §
13, stk. 1.
For så vidt angår synsvirksomhedens pligt til at sikre
overholdelse af de tekniske krav til periodisk syn, er det
hensigten, at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler
om det periodiske syns indhold og metode samt vurdering
af mangler ved køretøjerne i overensstemmelse med perio-
desynsdirektivets artikel 6 og 7. Der kan være situationer,
hvor der vil være behov for at fastsætte nationale krav til
det periodiske syns indhold og metode, som rækker udover,
hvad der følger af periodesynsdirektivet.
Derudover forventes det, at Færdselsstyrelsen vil fastsætte
regler om synsvirksomhedens pligt til at anvende nødven-
digt udstyr for udførelse af kontrol og godkendelser samt
krav om vedligeholdelse af prøvningsfaciliteter og udstyr og
om løbende kontrol og kalibrering af udstyr, der benyttes
til målinger. Udstyret vil afhænge af, hvilken eller hvilke
køretøjstyper, som synsvirksomheden ønsker tilladelse til
at kontrollere eller godkende. Hensigten er at sikre, at syns-
virksomhederne anvender udstyr, der som minimum lever
op til kravene i periodesynsdirektivets artikel 11. Det kan
ikke afvises, at der vil opstå situationer, hvor der vil være
behov for at fastsætte nationale krav til udstyret ved det
periodiske syn, som rækker udover, hvad der følger af direk-
tivet.
For så vidt angår synsvirksomhedernes pligt til at sikre
overholdelse af de krav, der stilles til registreringssyn og
nationale individuelle godkendelser, er det hensigten, at
Færdselsstyrelsen med bemyndigelsen vil fastsætte nærmere
regler om godkendelsens indhold og metode i overensstem-
melse med de gældende krav, der stilles til synsvirksomhe-
34
dernes godkendelse af køretøjer. Der kan være situationer,
hvor der vil være behov for at fastsætte øvrige krav som
følge af ny viden og udvikling af køretøjer.
Det er herudover hensigten, at Færdselsstyrelsen vil fast-
sætte krav om, at synsvirksomhederne stiller de nødvendige
oplysninger til rådighed for køretøjsejeren for at sikre, at
de er fuldt oplyst om deres rettigheder i forbindelse med
kontrollen. Det kan være regler om f.eks. klagevejledning,
adgang til oplysninger om synsrapporter, jf. den foreslåede §
14, stk. 1, eller rapporter, jf. den foreslåede § 14, stk. 2, krav
om at bevare og lagre oplysninger m.v.
Det er også hensigten, at Færdselsstyrelsen kan stille krav
om synsvirksomhedens pligt til at sikre uddannelse og efter-
uddannelse til virksomhedens synsmedarbejdere. For mere
om uddannelseskrav henvises der til bemærkningerne i den
foreslåede § 16.
Det foreslås i § 13, stk. 5, at Færdselsstyrelsen fastsætter
nærmere regler om indholdet af ansøgninger om tilladelser
efter stk. 1.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Færdselsstyrel-
sen har de relevante oplysninger for at kunne udstede en
tilladelse til synsvirksomheden.
Det forventes, at der fastsættes krav om, at ansøgnin-
gen skal indeholde oplysninger såsom virksomhedens navn,
adresse, telefonnummer, CVR-nummer og eventuel sel-
skabsform. Der vil tillige være krav om oplysninger på
virksomhedens ejer, samt krav om erklæringer, og dokumen-
tation for, at virksomheden, herunder virksomhedens ejer
(ved personligt drevet virksomhed) opfylder de pågældende
betingelser, som fremgår af den foreslåede § 13, stk. 2, nr.
1-9, og § 13, stk. 3. Endvidere vil der stilles krav om op-
lysninger på synssteder og den eller de tekniske kontroller,
som virksomheden ønsker at foretage på de enkelte synsste-
der. Ansøgningen skal indeholde samtykke til indhentelse af
oplysninger om straf og gæld.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende
retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgø-
relsen § 3.
Det foreslås i § 13, stk. 6, at Færdselsstyrelsen fastsætter
nærmere regler om tilladelser og vilkår for tilladelser efter
stk. 1.
Der vil blive fastsat regler om, hvordan synssteder god-
kendes i forbindelse med ansøgning om tilladelse, og hvor-
dan virksomheder, der driver synsvirksomhed, kan få god-
kendt nye synssteder. Der vil ligeledes blive fastsat regler
om, at godkendelsen af et synssted bortfalder, hvis synsste-
det ikke er aktivt.
Der vil endvidere blive fastsat regler om muligheden for
at få tilladelse til at foretage periodisk syn, nationale indivi-
duelle godkendelser, registreringssyn og omsyn af en eller
flere køretøjstyper. Der er efter gældende ret mulighed for at
få udstedt en tilladelse til at foretage syn, som omfatter fire
forskellige kategorier, jf. synsvirksomhedsbekendtgørelsens
§ 1, stk. 5, som indtil videre opretholdes. Færdselsstyrelsen
vil dog efter den foreslåede bestemmelse også kunne fast-
sætte en anden kategorisering af synsvirksomhedstilladelser-
ne end de gældende fire kategorier.
Synsvirksomhedens tilladelse vil være begrænset til kun
at omfatte den eller de køretøjstyper, virksomheden har tilla-
delse til.
Der kan efter den foreslåede bestemmelse også fastsættes
regler om midlertidige tilladelser til at drive synsvirksom-
hed.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse blive fastsat vil-
kår for tilladelsen, som synsvirksomheden skal leve op til,
mens de har tilladelsen. Det omfatter blandt andet, at forsik-
ringspolicen, jf. den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 6, skal være
til stede på synsstedet, f.eks. i en kvalitetsmappe, således at
den kan fremvises til kunden, hvis denne efterspørger det.
Det bemærkes, at tilladelsen kun kan anvendes af den
virksomhed eller person, der har opnået den. Tilladelsen kan
hverken helt eller delvist overdrages til andre.
Det foreslås i § 13, stk. 7, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om godkendelse af og krav til kvali-
tetsstyringssystemer, jf. stk. 2, nr. 7, og kontrolinstanser.
Med bestemmelsen kan Færdselsstyrelsen fastsætte nær-
mere regler, der skal sikre, at synsvirksomhederne anvender
godkendte kvalitetsstyringssystemer. Kvalitetsstyringssyste-
merne skal være målrettet synsvirksomhedernes aktiviteter
for at sikre, at synsvirksomhederne kan forebygge fejl i
processer og arbejdsgange. Med kvalitetsstyringssystemer
menes et ledelsesværktøj, der skal sikre ensartethed i virk-
somhedens organisation.
Kvalitetsstyringssystemerne godkendes efter gældende be-
stemmelser af uvildige kontrolinstanser, som godkendes af
Færdselsstyrelsen, jf. synsvirksomhedsbekendtgørelsens §
25, og det er samme kontrolinstanser, som efterprøver syns-
virksomhedernes faktiske efterlevelse af kvalitetsstyringssy-
stemerne, jf. synsvirksomhedsbekendtgørelsens §§ 29 og
30. Færdselsstyrelsen bemyndiges efter den foreslåede be-
stemmelse til at fastsætte de nærmere betingelser, der stilles
til godkendelse af kontrolinstanserne, samt løbende krav til
kontrolinstanserne for at bibeholde godkendelsen. Der vil
desuden blive fastsat betingelser for tilbagekaldelse af god-
kendelsen, såfremt kontrolinstansen ikke lever op til krave-
ne. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om en anden mo-
del for godkendelse af kvalitetsstyringssystemerne, end den
som følger af gældende ret. Det kan eksempelvis være, at
kvalitetsstyringssystemerne godkendes af Færdselsstyrelsen,
fremfor af en kontrolinstans, for at sikre, at kravene hertil
overholdes. Færdselsstyrelsen kan også fastsætte regler om
en anden model for efterprøvning af kvalitetsstyringssyste-
mernes faktiske efterlevelse hos synsvirksomhederne, end
den som følger af gældende ret. Det kan eksempelvis være,
at opgaven med efterprøvning af kvalitetsstyringssystemer-
nes faktiske efterlevelse hos synsvirksomhederne hel eller
delvis overgår fra kontrolinstanserne til Færdselsstyrelsen,
og dermed bliver en del af det tilsyn, som styrelsen vil
kunne foretage i medfør af den foreslåede § 22, stk. 1.
Det foreslås i § 13, stk. 8, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om at drive omsynsvirksomhed.
35
Omsyn er defineret som en teknisk kontrol af et køretøj
med henblik på at sikre, at fejl ved køretøjet, som blev
konstateret ved en teknisk kontrol efter § 2, nr. 1-3 og 5,
er udbedret, jf. den foreslåede § 2, nr. 6. Omsyn vil således
være karakteriseret ved, at det kun er udbedring af mangler
opdaget ved den tekniske kontrol, som skal kontrolleres. Der
kan være behov for, at virksomheder får mulighed for at
søge om tilladelse til kun at foretage omsyn uden samtidig
at kunne foretage periodiske syn, nationale individuelle god-
kendelser og registreringssyn.
Det er primært autoværksteder, der søger om tilladelse til
at være omsynsvirksomhed.
Med bestemmelsen kan Færdselsstyrelsen stille de samme
krav til omsynsvirksomheder, der gælder for synsvirksom-
heder efter den foreslåede § 13, stk. 2 og 3, § 14, stk. 1 og 2,
samt regler fastsat i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4-7,
og § 16, hvilket også indebærer, at der kan fastsættes regler
om tilsyn med omsynsvirksomhederne i overensstemmelse
med den foreslåede § 22 og om suspension eller tilbagekal-
delse af tilladelsen i overensstemmelse med den foreslåede
§ 19. Færdselsstyrelsen kan således fastsætte regler om til-
ladelserne, krav til omsynsmedarbejderes uddannelse m.v.
Færdselsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte lempeligere
krav til omsynsvirksomhederne i overensstemmelse med de-
res opgaver, såfremt det er i overensstemmelse med krav
efter periodesynsdirektivet. Det følger eksempelvis af den
foreslåede § 13, stk. 2, nr. 7, at synsvirksomhederne skal an-
vende et godkendt kvalitetsstyringssystem. Det er hensigten,
at der for omsynsvirksomheder vil fastsættes lempeligere
krav om, at omsynsvirksomheder tilsluttes en reparations-
kontrolordning, som skal indeholde en udstyrskontrol, der
omfatter en sporbar kalibrering af måleudstyr, hvilket også
følger af gældende ret, jf. § 21, stk. 2, i omsynsbekendtgø-
relsen.
Bestemmelsen vil være en videreførelse af gældende ret
med sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssi-
ge konsekvenser.
Til § 14
Det følger af synslovens § 4, stk. 1, at Færdselsstyrelsen
fastsætter regler om syn og omsyn af køretøjer, herunder
tekniske krav til udførelsen heraf. Bemyndigelsen giver mu-
lighed for at fastsætte nærmere krav til processen, hvilket
også omfatter krav til synsrapporten. Det følger af synsbe-
kendtgørelsens § 35, stk. 1, at synsvirksomheden i forbin-
delse med syn og omsyn udsteder en synsrapport. Det følger
af periodesynsdirektivets artikel 8, stk. 1, at medlemssta-
terne er forpligtet til at sikre, at der udstedes en synsrap-
port. Synsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, er således en imple-
mentering heraf.
Det følger af synslovens § 12 f, at transportministeren kan
fastsætte regler om offentliggørelse af synsdata herunder of-
fentliggørelse af indholdet af synsrapporter. Bemyndigelsen
er udmøntet i synsbekendtgørelsens § 35, stk. 9. Det føl-
ger heraf, at Færdselsstyrelsen kan offentliggøre køretøjets
identifikationsnummer (VIN eller stelnummer), køretøjets
nummerpladenummer (registreringsnummer), tid og sted for
prøvningen, kilometertællerens stand på prøvningstidspunk-
tet og resultatet af den tekniske kontrol.
En stor del af de krav, der stilles til periodisk syn, fremgår
således af bekendtgørelser. Der er visse forhold, som det
fortsat er hensigtsmæssigt at regulere ved bekendtgørelse,
idet de er af teknisk karakter, og der kan være løbende be-
hov for justeringer som følge af den tekniske udvikling. Det
er dog samtidig et hovedformål med den foreslåede nye
synslov, at centrale elementer for synsområdet i Danmark
fremgår af loven i størst muligt omfang. En synsrapport
er køretøjsejerens eller -brugerens fysiske kvittering for, at
deres køretøj er blevet fremstillet og godkendt og dermed
dokumentationen for overholdelse af reglerne. Endvidere er
synsrapporten instrumentet til at beskrive de mangler ved
køretøjet, som gør, at køretøjet ikke kan godkendes men skal
omsynes. Det er på den baggrund vurderingen, at synsvirk-
somhedernes pligt til at udstede en synsrapport, og køretøjs-
ejerens eller -brugerens ret til at få synsrapporten bør fremgå
af loven.
Det foreslås med § 14, stk. 1, at en synsvirksomhed, der
har foretaget et periodisk syn af et køretøj, skal udstede en
synsrapport med resultatet for det kontrollerede køretøj.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
gældende ret og en implementering af periodesynsdirekti-
vets artikel 8, stk. 1, med den justering, at der er foretaget
en sondring mellem synsrapporter udstedt i medfør af den
foreslåede stk. 1 om periodisk syn og rapporter, som syns-
virksomhederne skal udstede i medfør af øvrige opgaver, jf.
den foreslåede § 14, stk. 2.
Det foreslås med § 14, stk. 2, at synsvirksomheden ved
national individuel godkendelse, registreringssyn, øvrige
kontroller og omsyn skal udstede en rapport, der er tilpasset
typen af kontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en sondring mel-
lem rapporter udstedt i medfør af den foreslåede stk. 2
om national individuel godkendelse, registreringssyn, øvrige
kontroller og omsyn, og synsrapporter, som synsvirksomhe-
derne skal udstede i medfør af periodisk syn, jf. den foreslå-
ede § 14, stk. 1.
Der vil altid skulle udstedes en synsrapport efter stk. 1,
såfremt registreringssynet, den øvrige kontrol eller omsynet
udføres i forbindelse med et periodisk syn.
Det foreslås i § 14, stk. 3, at Færdselsstyrelsen kan offent-
liggøre data fra periodisk syn, national individuel godken-
delse, registreringssyn, øvrige kontroller og omsyn, herun-
der indholdet af synsrapporter, jf. stk. 1, og rapporter, jf. stk.
2.
Offentliggørelsen af synsrapporterne, jf. stk. 1, og rappor-
terne, jf. stk. 2, vil ske på Færdselsstyrelsens hjemmeside,
og der tilvejebringes en søgefunktion, hvor borgeren kan
søge data frem via registrerings- eller stelnummer på køretø-
jet. Det vil være hele synsrapporten, jf. stk. 1, eller rappor-
ten, jf. stk. 2, som offentliggøres. Bestemmelsen hjemler
også adgang til, at godkendelsesattester i forbindelse med
36
national individuel godkendelse kan udstilles i samme om-
fang som rapporter, jf. stk. 2.
Oplysninger om køretøjsejerens navn vil ikke blive offent-
liggjort, men særligt køretøjets stelnummer og registrerings-
nummer vil være personhenførbart, idet man ved opslag
kan finde køretøjets ejer m.v. Formålet med den foreslåede
bestemmelse er blandt andet, at potentielle købere af brugte
køretøjer skal kunne tilgå oplysninger om, hvorvidt og i gi-
vet fald hvordan det køretøj, som indgår i handlen, har klaret
de periodiske syn i køretøjets levetid. Behandlingen af køre-
tøjets stelnummer og registreringsnummer vurderes at være
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter
benævnt databeskyttelsesforordningen). Det er Transportmi-
nisterens vurdering, at offentliggørelse af data fra kontroller
på Færdselsstyrelsens hjemmeside via en søgefunktion er
tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad der er nødven-
digt i forhold til at sikre, at forbrugere har adgang til rele-
vante oplysninger om køretøjers stand, og dermed i overens-
stemmelse med princippet om dataminimering i databeskyt-
telsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Færdselsstyrel-
sen er ansvarlig for de pågældende data fra kontroller, der
er tilgængelige via hjemmesiden, og vil foretage en løbende
vurdering af, om opbevaring af oplysningerne er nødvendige
til opfyldelse af de formål, hvortil de pågældende personop-
lysninger behandles, og hvis dette ikke er tilfældet, vil de
pågældende oplysninger blive slettet.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synsbekendtgørelses § 35, stk. 9, med den
justering, at de konkrete oplysninger, som offentliggøres,
ikke vil fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd men er
beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen.
Det foreslås i § 14, stk. 4, at Færdselsstyrelsen fastsætter
nærmere regler om indholdet af synsrapporter efter stk. 1 og
rapporter efter stk. 2.
Færdselsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte krav til syns-
rapportens indhold i overensstemmelse med periodesynsdi-
rektivet, men bemyndigelsen er ikke begrænset hertil. Færd-
selsstyrelsen vil derfor med den foreslåede bestemmelse og-
så kunne fastsætte yderligere krav til synsrapportens indhold
end dem, som følger af periodesynsdirektivet, såfremt det
vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at sådanne oplysnin-
ger følger af synsrapporten, fremfor at der udstedes yderli-
gere dokumentation tilknyttet køretøjet. Eksempelvis blev
der pr. 1. januar 2025 indført krav om, at synsvirksomheder-
ne ved fotos skal dokumentere, at det køretøj, som gennem-
gås på synsstedet, rent faktisk har været fysisk til stede på
synsstedet. Denne dokumentation skal efter reglerne fremgå
af synsrapporten, hvilket er et nationalt fastsat krav.
Derudover bemyndiges Færdselsstyrelsen til at fastsætte
krav til indholdet af rapporter, som udstedes ved national
individuel godkendelse, registreringssyn, øvrige kontroller
og omsyn, hvilket er en videreførelse af gældende ret. Det er
hensigten, at rapporterne vil have samme indhold som følger
af gældende ret.
Til § 15
Det følger af synslovens § 4, stk. 2, at Færdselsstyrelsen
kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne kan udføre
andre opgaver end synsopgaver. Bemyndigelsen er udmøn-
tet ved synsbekendtgørelsens § 23, hvorefter det fremgår, at
et køretøj skal fremstilles til syn og godkendes, inden det
benyttes til transport af farligt gods, jf. bekendtgørelse om
vejtransport af farligt gods, eller dyr, jf. bekendtgørelse om
beskyttelse af dyr under transport, i det omfang det kræves i
de nævnte bekendtgørelser.
Det følger af synslovens § 4, stk. 3, at vedkommende
minister efter forhandling med transportministeren kan fast-
sætte regler om synsvirksomhedernes udførelse af anden
teknisk kontrol med køretøjer.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at synsvirksomhederne kan udføre øvrige
kontroller, herunder regler om synsvirksomhedernes pligter i
forbindelse med opgaverne.
Formålet med bemyndigelsen er at videreføre hjemmels-
grundlaget for, at synsvirksomhederne kan varetage øvrige
kontroller udover periodisk syn, national individuel godken-
delse, registreringssyn og omsyn. Det kan f.eks. være kon-
trol af køretøjer til transport af farligt gods, køretøjer som
skal anvendes til eksamenskørsel og særlige typer af køretø-
jer som eksempelvis tivolitog. Det vil ikke kræve en særskilt
tilladelse for synsvirksomhederne, når der fastsættes regler
om, at de kan foretage øvrige kontroller. Opfylder synsvirk-
somhederne betingelserne for at udføre periodiske syn, nati-
onale individuelle godkendelser, registreringssyn og omsyn,
jf. den foreslåede § 13, er det vurderingen, at virksomheden
har fornødne kompetencer til at løfte supplerende opgaver af
samme karakter. Færdselsstyrelsen kan efter bestemmelsen
fastsætte de nærmere krav til kontrollen, herunder hvordan
kontrollen skal foretages, samt hvilke konsekvenser det vil
have for synsvirksomheden, såfremt de ikke udfører opga-
ven i overensstemmelse med de fastsatte regler.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 4, stk. 2.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at vedkommende minister ef-
ter forhandling med transportministeren kan fastsætte regler
om, at synsvirksomhederne kan udføre øvrige kontroller,
som ikke er omfattet af denne lov. Vedkommende minister
kan i den forbindelse fastsætte regler om tilsyn, klagead-
gang, herunder om at afskære klageadgang, gebyr, m.v.
Formålet med bestemmelsen er at sikre rammerne for ud-
førelse af kontroller, som ikke udspringer af Transportmini-
steriets egne sagsområder, f.eks. udfører synsvirksomheder-
ne kontroller af køretøjer, der anvendes til dyretransporter
under Fødevareministeriets ressort, jf. § 3 i bekendtgørel-
se nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under
transport, toldsyn og køretøjer som skal anvendes i miljø-
zoner. Efter bestemmelsen kan vedkommende minister ef-
37
ter forhandling med transportministeren fastsætte nærmere
regler om synsvirksomhedernes varetagelse af kontrollen,
herunder efter hvilke regler kontrollen skal ske, og om
der er behov for at stille eventuelle yderligere krav til ud-
dannelse, tilsynsforpligtelser, klageadgang, herunder om at
afskære klageadgangen, finansiering heraf m.v. Såfremt der
fastsættes gebyrer efter bestemmelsen forbundet med myn-
dighedernes administration med opgaven, skal gebyret være
omkostningsdækkende, og der vil blive taget højde for kra-
vene til gebyrer i budgetvejledningen, hvoraf blandt andet
fremgår, at det mindst én gang årligt vurderes, blandt andet
på baggrund af seneste års regnskab eller det forventede re-
sultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres
eller taksten justeres for at sikre balance.
Til § 16
Det følger af synslovens § 5, stk. 2, nr. 2, at Færdselssty-
relsen blandt andet kan fastsætte regler om vilkår for tilla-
delse til at foretage syn og omsyn. Det følger af synsvirk-
somhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 8, at det er en betingelse
for tilladelsen, at synsvirksomhedens synsmedarbejdere skal
være uddannede (køretøjs-)mekanikere, være i besiddelse af
gyldigt kørekort til den eller de køretøjsarter, de er uddannet
til at syne, og have gennemført og bestået en af Færdselssty-
relsen godkendt grundlæggende uddannelse, og gennemført
efteruddannelse, som følger af synsvirksomhedsbekendtgø-
relsens bilag 1. Der stilles efter synsvirksomhedsbekendtgø-
relsen § 16 også krav om, at teknisk ansvarlige har gennem-
ført og bestået den samme uddannelse som synsmedarbejde-
re, suppleret af en af Færdselsstyrelsen godkendt uddannelse
som teknisk ansvarlig person. Der er i synsvirksomhedsbe-
kendtgørelsens § 19 fastsat nærmere krav til de kursusud-
bydere, der udbyder uddannelsen til synsmedarbejdere og
teknisk ansvarlige personer. Det er et krav, at udbyderne skal
være godkendt af Færdselsstyrelsen.
Det foreslås i § 16, at Færdselsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om godkendelse af uddannelsessteder, der til-
byder uddannelse og efteruddannelse af synsmedarbejdere,
herunder adgangskrav til uddannelsen, krav til uddannelsens
indhold og eventuelle prøver, samt om tilsynet med uddan-
nelsesstederne og om tilbagekaldelse af uddannelsessteders
godkendelse.
Det er hensigten, at Færdselsstyrelsen vil fastsætte nærme-
re betingelser for godkendelse af uddannelsessteder, herun-
der krav om uvildighed, krav til uddannelsesfaciliteter og
udstyr samt krav til faglig ansvarlig person m.m. Endvidere
er det hensigten, at der vil blive fastsat vilkår for godkendel-
sen, som uddannelsesstedet skal leve op til, mens de har
godkendelsen. Der vil desuden blive fastsat betingelser for
tilbagekaldelse af godkendelsen, såfremt uddannelsesstedet
ikke opfylder kravene for at opretholde en godkendelse.
Færdselsstyrelsen vil endvidere fastsætte nærmere regler
om krav til kursets indhold, herunder pensumplaner, lekti-
onsplaner, formkrav for prøveafholdelse og prøvemateria-
le. Kursets indhold vil kunne variere afhængigt af, hvilke
køretøjsarter der er omfattet af uddannelsen.
Færdselsstyrelsen vil også kunne fastsætte nærmere krav
om efteruddannelse af synsmedarbejdere og krav til kursets
indhold, herunder pensumplaner, lektionsplaner, formkrav
for prøveafholdelse og prøvemateriale. Kursets indhold vil
kunne variere afhængigt af, hvilke køretøjsarter der er om-
fattet af uddannelsen.
Kravene til godkendelse af uddannelsesstederne og uddan-
nelse vil have til hensigt at sikre implementering af peri-
odesynsdirektivets artikel 13, for så vidt angår periodisk
syn. Der vil også kunne fastsættes krav til uddannelsen, som
rækker udover, hvad der følger af periodesynsdirektivet, for
at sikre kvaliteten af synsmedarbejdernes varetagelse af øv-
rige opgaver, f.eks. nationale individuelle godkendelser.
Færdselsstyrelsen vil også kunne fastsætte nærmere regler
om adgangskrav til uddannelsen. Der stilles efter de gælden-
de regler krav om, at synsmedarbejdere skal være uddannet
køretøjsmekaniker, og at de skal være i besiddelse af gyldigt
kørekort til den eller de køretøjsarter, de er uddannet til at
kontrollere. Det er hensigten, at samme krav videreføres.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 9, hvoraf det fremgår, at det
vil være en betingelse for at få en tilladelse til at være syns-
virksomhed, at virksomheden har synsmedarbejdere, som
har gennemført relevante uddannelser, jf. regler udstedt i
medfør af den foreslåede § 16.
Til § 17
Det følger af synslovens § 5, stk. 2, nr. 2, at Færdselssty-
relsen fastsætter regler om vilkår for tilladelse til at foreta-
ge syn og omsyn, herunder regler om, at forvaltningsloven
og offentliglighedsloven helt eller delvist skal gælde for
virksomheder, der har tilladelse til at foretage syn eller
omsyn. Det følger af synsvirksomhedsbekendtgørelsens §
20, stk. 1, at forvaltningslovens kapitel 2, 4, 5, 6 og 7 og
offentlighedslovens kapitel 2, 3 og 4 finder anvendelse i
forbindelse med syn og omsyn.
Det foreslås i § 17, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at forvaltningsloven, miljøoplysningsloven og of-
fentlighedsloven, helt eller delvist skal gælde for virksomhe-
der, der har tilladelse til at drive synsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at synsvirk-
somhederne kan blive omfattet af krav efter forvaltningslo-
ven, miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, som vil
være med til at sikre, at de varetager deres opgaver på den
måde, der sikrer køretøjsejerens retstilling.
Det blev i forbindelse med liberaliseringen af synsområdet
vurderet, at synsvirksomheder i nogen grad varetager opga-
ver, som har karakter af myndighedsafgørelser, når synsvirk-
somheder kontrollerer køretøjer, og at kundernes retssikker-
hed ikke skulle forringes som følge af liberaliseringen. Det
gør sig særligt gældende for forvaltningslovens bestemmel-
ser om inhabilitet, hvormed det sikres, at det ikke er lovligt
at syne f.eks. sine egne køretøjer eller køretøjer, som man
har en væsentlig økonomisk interesse i f.eks. et langtidslea-
38
set køretøj eller et køretøj, der ejes af virksomhedens moder-
selskab eller søsterselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
gældende ret.
Til § 18
Det følger af synslovens § 6, at indehavere af tilladelser
til at foretage syn ikke erhvervsmæssigt må reparere køretø-
jer. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at der opstår
habilitetsproblemer, f.eks. om hvorvidt de anførte fejl og
mangler ved køretøjet skyldes et ønske fra synsvirksomhe-
dens side om at opnå økonomisk vinding ved at kræve en
unødvendig reparation af køretøjet, før det kan blive god-
kendt efter kontrol.
Det foreslås i § 18, at synsvirksomheder ikke erhvervs-
mæssigt må reparere køretøjer.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå,
at der opstår habilitetsproblemer. Forbuddet gælder også,
selvom der foretages en opdeling af synsvirksomheden på
forskellige juridiske personer. Der vil således ikke blive
givet tilladelse, jf. den foreslåede § 13, til virksomheder,
hvor det vurderes, at virksomheden er så tæt forbundet
med autoreparation, at der er tale om forsøg på omgåelse
af denne bestemmelse. Som eksempel kan nævnes, hvis et
autoreparationsværksted opretter et datterselskab, der skal
drive synsvirksomhed, hvor det vurderes, at virksomheden
kun er oprettet for at kontrollere køretøjer, som værkstedet
selv reparerer efterfølgende. Der vil naturligvis være tale
om en konkret vurdering, og eventuelle afslag på tilladelser
begrundet i denne bestemmelse vil ligesom øvrige afslag
kunne prøves ved domstolene.
Kravet omfatter ikke virksomheder, som kun foretager
omsyn efter regler, som fastsættes efter den foreslåede § 13,
stk. 8. En omsynsvirksomhed kan således udøve autorepara-
tionsvirksomhed sammen med omsynsvirksomheden. Bag-
grunden herfor er, at der ved omsynet alene skal ske en
kontrol af, om de fejl og mangler, der er konstateret ved et
ordinært periodisk syn i en synsvirksomhed med tilladelse
efter den foreslåede § 13, er blevet repareret. Det forventes
således, at langt de fleste omsynsvirksomheder vil udføre
omsynet i direkte sammenhæng med reparationen af køretø-
jet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 36, stk. 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 6 med sproglige justeringer, som
ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.
Til § 19
Det følger af synslovens § 8, stk. 1, at Færdselsstyrelsen
kan tilbagekalde en tilladelse til at foretage syn eller omsyn,
hvis indehaveren af tilladelsen groft eller gentagne gange
har overtrådt vilkårene i tilladelsen eller virksomhedens ejer
eller, hvis der er tale om en juridisk person, medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen, den teknisk ansvarlige person
eller den juridiske person får konstateret gæld til det offent-
lige på 100.000 kr. eller derover. Vilkårene for tilladelsen
er efter synslovens § 5, stk. 2, nr. 2, fastsat i synsvirksom-
hedsbekendtgørelsens kapitel 2. Det er indehaverens ansvar
at sikre, at synsvirksomheden drives i overensstemmelse
med de fastsatte vilkår, hvorfor ansattes adfærd også kan
resultere i tilbagekaldelse af tilladelsen. Det følger af syns-
virksomhedsbekendtgørelsens § 41, stk. 2, at en tilladelse
kan tilbagekaldes for en bestemt periode eller indtil vide-
re. Færdselsstyrelsen har således hjemmel til at tilbagekalde
tilladelsen i en nærmere bestemt periode, hvor synsvirksom-
heden får mulighed for at rette op på de fejl, der ligger til
grund for tilbagekaldelsen.
Det følger af synslovens § 8, stk. 2, at Færdselsstyrelsens
afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelsen kan forlanges ind-
bragt for domstolene. Anmodningen herom skal fremsættes
over for Færdselsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af
Færdselsstyrelsen for retten i den borgerlige retsplejes for-
mer.
Det følger af synslovens § 8, stk. 3, at anmodning om
indbringelse af en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilla-
delse for retten ikke har opsættende virkning, medmindre
retten ved kendelse bestemmer, at indehaveren af tilladelsen
skal have adgang til at udføre syns- eller omsynsvirksomhed
under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilba-
gekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der
har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at udførelse af syns- eller omsynsvirksomhed
ikke må ske under ankesagens behandling.
Det foreslås i § 19, stk. 1, at Færdselsstyrelsen helt eller
delvist kan tilbagekalde en tilladelse til at drive synsvirk-
somhed, hvis tilladelsesindehaveren ikke længere lever op
til en af de nævnte betingelser i nr. 1-4.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselssty-
relsen kan tilbagekalde en tilladelse til at drive synsvirk-
somhed i de situationer, hvor tilladelsesindehaveren ikke
længere vurderes at opfylde kravene for at opretholde en til-
ladelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at synsvirk-
somhederne udfører deres virke efter en vis faglig standard.
Det er Færdselsstyrelsen, som skal bevise, at de nærmere
omstændigheder i en konkret sag kan begrunde, at en tilla-
delse tilbagekaldes.
Efter den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 1, kan en tilladelse
tilbagekaldes, hvis indehaveren ikke længere opfylder betin-
gelserne i den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 5-9.
Betingelserne i den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 5-9, er
fastsat for at sikre, at synsvirksomheden bliver drevet på for-
svarlig vis, hvorfor de til enhver tid skal være overholdt, for
at synsvirksomheden kan opretholde tilladelsen. Der henvi-
ses til bemærkninger til den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 5-9,
for en beskrivelse af, hvad betingelserne indebærer.
39
Efter den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 2, kan en tilladelse
tilbagekaldes, hvis indehaveren groft eller gentagne gange
har overtrådt vilkårene for tilladelsen.
Det vil være særligt skærpende, såfremt adfærden vedrø-
rer forhold, der har betydning for færdselssikkerheden eller
miljøet. Det vedrører eksempelvis den situation, hvor syns-
virksomheden godkender et køretøj, uden at det er fremstil-
let til kontrol, eller hvor Færdselsstyrelsen i forbindelse med
et tilsyn opdager, at der er godkendt et køretøj med væsentli-
ge og/eller farlige mangler.
Færdselsstyrelsen vil i overensstemmelse med gældende
praksis offentliggøre sin proces for tilsyn med synsvirksom-
heder for at sikre åbenhed omkring tilsynet og ensartet syns-
kvalitet i henhold til reglerne. Der henvises til Færdselssty-
relsens orienteringsmateriale ”Proces: Risikobaseret tilsyn
med synsvirksomheder” af 31. januar 2025, som beskriver
pointmodellen og de heraf afledte sanktioner. Materialet er
tilgængeligt på Færdselsstyrelsens hjemmeside. For mere
om Færdselsstyrelsens risikobaserede tilsyn henvises til be-
mærkningerne til den foreslåede § 22.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 8, stk. 1, nr. 1, med sproglige juste-
ringer, som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.
Efter den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 3, kan en tilladelse
tilbagekaldes, hvis indehaveren har forfalden gæld til det
offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Det følger af den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 3, at det
er en betingelse for at få udstedt tilladelsen, at virksomhe-
den, herunder virksomhedens ejer (ved personligt drevet
virksomhed) ikke må have en forfalden gæld til det offent-
lige på 50.000 kr. eller derover, hvilket er for at sikre, at
virksomheden kan drives forsvarligt. Det vil derfor være
en forudsætning under virket som synsvirksomhed, at inde-
haveren ikke har betydelig gæld til det offentlige, hvorved
forstås en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover.
Det forudsættes, at det forud for en eventuel tilbagekaldel-
se meddeles tilladelsesindehaveren, hvilke konsekvenser en
fortsat betydelig forfalden gæld kan få, således at tilladelses-
indehaveren har mulighed for at indfri gælden inden for en
rimelig tidsfrist eller begrunde, at Færdselsstyrelsens oplys-
ninger om forfalden gæld ikke er korrekte.
Efter den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 4, kan en tilladelse til-
bagekaldes, hvis indehaveren er dømt for strafbart forhold,
der begrunder nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf.
straffelovens § 78, stk. 2.
Det følger af den foreslåede § 13, stk. 3, at der ikke kan
gives en tilladelse til en synsvirksomhed, såfremt virksom-
heden, herunder virksomhedens ejer (ved personligt drevet
virksomhed), er dømt for strafbart forhold, der begrunder
en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens
§ 78, stk. 2. Betingelsen i den foreslåede § 13, stk. 3, er
fastsat for at sikre, at synsvirksomheden bliver drevet på
forsvarlig vis, hvorfor den til enhver tid skal være overholdt,
for at synsvirksomheden kan opretholde deres tilladelse. Der
henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 3,
for en beskrivelse af, hvad kravene indebærer.
Det foreslås i § 19, stk. 2, at stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende
anvendelse, hvis overtrædelsen er begået af synsmedarbej-
dere eller andre, der optræder i tilladelsesindehaverens inte-
resse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ansattes ad-
færd også kan resultere i tilbagekaldelse af tilladelsen. Inde-
haveren af tilladelsen vil på samme måde som følger af
gældende regler have ansvaret for at sikre, at synsvirksom-
heden drives i overensstemmelse med de krav, der gælder
for virksomheden, hvorfor ansattes adfærd også kan resulte-
re i tilbagekaldelse af tilladelsen. Med bestemmelsen tilveje-
bringes klar hjemmel hertil, så der ikke er tvivl om indeha-
verens ansvar overfor sine ansatte. Synsmedarbejderen skal
groft eller gentagne gange have overtrådt vilkårene for tilla-
delsen. Grove overtrædelser af vilkårene for tilladelsen kan
eksempelvis være, hvor synsmedarbejderen har godkendt
køretøjer, hvor det kan konstateres, at pågældende aldrig
har gennemgået køretøjet, eller hvis synsmedarbejderen har
medvirket til at godkende et klonet køretøj, hvor køretøjets
oprindelige stelnummer er blevet fjernet, og køretøjet frem-
står med et andet stelnummer for eksempelvis at skjule, at
det er et stjålent køretøj.
Det foreslås i § 19, stk. 3, at Færdselsstyrelsen i tilfælde
omfattet af stk. 1 eller 2 kan træffe afgørelse om tilbagekal-
delse eller suspension af tilladelsen for hele eller dele af
synsvirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synsvirksomhedsbekendtgørelses § 41, stk. 2,
med den justering, at det præciseres, at Færdselsstyrelsen
kan træffe afgørelse om suspension, og at det fremgår, at
tilbagekaldelsen eller suspensionen kan begrænses til at om-
fatte dele af synsvirksomheden, dvs. et eller flere af virk-
somhedens godkendte synssteder. Det er vurderingen, at det
kan være for indgribende at tilbagekalde eller suspendere
virksomhedens samlede tilladelse, såfremt det står Færdsels-
styrelsen klart, at de forhold, der kan begrunde tilbagekal-
delse eller suspension, kun gør sig gældende på et konkret
synssted. Det vil også være muligt for Færdselsstyrelsen at
foretage begrænsninger i synsvirksomhedens tilladelse eller
i godkendelsen af et synssted tilknyttet synsvirksomheden,
hvis det kan konstateres, at de forhold, der kan begrunde
tilbagekaldelse eller suspension, kun gør sig gældende for
opgaver omfattet af en bestemt kategori. Som det anføres
under den foreslåede § 13, stk. 6, er der efter gældende ret
mulighed for at få udstedt en tilladelse til at drive synsvirk-
somhed, som omfatter fire forskellige kategorier, men Færd-
selsstyrelsen vil kunne fastsætte en anden kategorisering af
synsvirksomhedstilladelserne end de gældende fire kategori-
er. Fastsættelse af suspensionsperioden sker på grundlag af
en konkret vurdering af forholdets beskaffenhed og grovhed.
Det foreslås i § 19, stk. 4, at Færdselsstyrelsens afgørel-
se om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 af
tilladelsesindehaveren kan forlanges indbragt for domstole-
ne. Anmodningen herom skal fremsættes over for Færdsels-
styrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
40
pågældende. Sagen indbringes herefter af Færdselsstyrelsen
for retten i den borgerlige retsplejes former.
Tilladelsesindehaveren skal informeres om, at den pågæl-
dende har 4 uger til at forlange sagen indbragt for domsto-
lene, når afgørelsen om tilbagekaldelsen modtages. Frister-
ne for anmodning om at få sagen indbragt for domstolene
skal fremgå af tilbagekaldelsen. Tilladelsesindehaveren får
således en lettere adgang til prøvelse af sagen, end hvis
vedkommende var henvist til selv at indbringe sagen for
domstolene.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 8, stk. 2.
Det foreslås i § 19, stk. 5, at Færdselsstyrelsens afgørelse
om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 4, af tilladelsesindehave-
ren kan forlanges indbragt for domstolene af anklagemyn-
digheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3,
hvor sagen behandles i strafferetsplejens former. Anmodnin-
gen herom skal fremsættes over for Færdselsstyrelsen inden
4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Tilladelsesindehaveren skal informeres om, at den pågæl-
dende har 4 uger til at forlange sagen indbragt for domstole-
ne, når afgørelsen om tilbagekaldelsen modtages. Fristerne
for anlæggelse af en sådan sag skal fremgå af tilbagekaldel-
sen. Tilladelsesindehaveren får således en lettere adgang til
prøvelse af sagen, end hvis vedkommende var henvist til
selv at indbringe sagen for domstolene.
Det foreslås i § 19, stk. 6, at anmodning om indbringelse
af sagen for retten efter stk. 4 ikke har opsættende virkning,
medmindre retten ved kendelse bestemmer, at indehaveren
af tilladelsen skal have adgang til at drive synsvirksomhed
under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilba-
gekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret,
der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er ind-
bragt, bestemme, at udførelse af synsvirksomhed ikke må
ske under ankesagens behandling.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at anmodning
om domstolsprøvelse efter den foreslåede stk. 4 som ud-
gangspunkt ikke har opsættende virkning. Det vil betyde,
at virksomheden ikke kan drive synsvirksomhed under rets-
sagen. Retten vil dog ved kendelse kunne bestemme det
modsatte, således at virksomheden kan fortsætte med at dri-
ve synsvirksomhed under retssagen. Såfremt en dom ankes,
hvorved en tilbagekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig,
kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil
sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden ikke må drive
synsvirksomhed under ankesagens behandling.
Det foreslås i § 19, stk. 7, at anmodning om indbringelse
af sagen for retten efter stk. 5 har opsættende virkning, men
retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under
sagens behandling ikke må drive synsvirksomhed. Findes
tilbagekaldelsen lovlig ved dommen, kan det i dommen be-
stemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at anmodning
om indbringelse af sagen for retten efter stk. 5 har opsætten-
de virkning. Det vil betyde, at virksomheden kan drive syns-
virksomhed under retssagen. Retten kan dog ved kendelse
bestemme, at den pågældende under sagens behandling ik-
ke må drive synsvirksomhed. Findes tilbagekaldelsen lovlig
ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har
opsættende virkning.
Til § 20
Det følger af synslovens § 7, at en tilladelse til at foreta-
ge syn eller omsyn bortfalder, hvis tilladelsesindehaveren
kommer under konkursbehandling eller likvidation eller den
teknisk ansvarlige persons tilknytning til virksomheden op-
hører.
Det foreslås i § 20, at Færdselsstyrelsen træffer afgørelse
om, at en tilladelse til at drive synsvirksomhed bortfalder,
hvis tilladelsesindehaveren 1) ikke længere har fast aktivt
forretningssted på dansk område, jf. § 13, stk. 2, nr. 1, eller
2) tilladelsesindehaveren kommer under rekonstruktionsbe-
handling eller konkurs, jf. § 13, stk. 2, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en tilladelse
bortfalder, når betingelserne i den foreslåede § 13, stk. 2,
nr. 1-2, ikke længere er opfyldt. Tilladelsen vil automatisk
bortfalde fra det tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere
var opfyldt.
En tilladelse vil bortfalde, hvis virksomheden ikke længe-
re har fast aktivt forretningssted på dansk område, jf. den
foreslåede § 13, stk. 2, nr. 1, eller hvis tilladelsesindehave-
ren kommer under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
jf. den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 2. En synsvirksomhed vil
ikke have fast forretningssted på dansk område, hvis syns-
virksomheden ikke længere har et godkendt synssted. Det
vil være Færdselsstyrelsen, som træffer afgørelse om bort-
fald af en tilladelse som tilsynsmyndighed.
En tilladelsesindehaver, hvis tilladelse er bortfaldet, vil
kunne ansøge om at få sin tilladelse til at drive synsvirksom-
hed tilbage, når bortfaldsgrunden er ophørt.
Til § 21
Det følger af synslovens § 5, stk. 1, at det kræver tilladelse
fra Færdselsstyrelsen at foretage syn eller omsyn af køretø-
jer. Det følger af synslovens § 5, stk. 2, nr. 2, at Færdselssty-
relsen kan fastsætte vilkår for tilladelse til at foretage syn
og omsyn. Der er i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 42
fastsat regler om, at en virksomhed, der ikke har tilladelse
til at foretage syn, eller hvis tilladelse er bortfaldet eller
tilbagekaldt, ikke må betegne sig som synsvirksomhed eller
på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække
forestilling om, at en sådan tilladelse haves.
Det foreslås i § 21, at en virksomhed, der ikke har tilla-
delse til at drive synsvirksomhed, eller hvis tilladelse er
tilbagekaldt eller bortfaldet, jf. §§ 19 og 20, ikke må betegne
sig som synsvirksomhed eller på anden måde give indtryk
af, at en sådan tilladelse haves.
Tilladelse til at drive synsvirksomhed vil kræve en tilla-
delse efter den foreslåede § 13, og der stilles i den forbin-
41
delse visse krav, som virksomheden skal leve op til, jf.
den foreslåede § 13, stk. 2 og 3. Tilladelsen til at drive
synsvirksomhed vil således give virksomhederne en særskilt
adkomst til at foretage periodiske syn, nationale individuelle
godkendelser, registreringssyn og omsyn af køretøjer, samt
øvrige kontroller fastsat i medfør af den foreslåede § 15,
stk. 1 og 2. Hermed løfter synsvirksomhederne en væsentlig
samfundsopgave, som sikrer, at køretøjer, som færdes på de
danske veje, har en vis standard til gavn for færdselssikker-
heden. Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at
man kan regne med, at en synsvirksomhed er godkendt af
Færdselsstyrelsen til at varetage opgaver med at kontrollere
køretøjer.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 36, stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synsvirksomhedsbekendtgørelses § 42 med
den justering, at kravet nu følger direkte af loven og ikke af
en bekendtgørelse.
Til § 22
Det følger af synslovens § 10, at Færdselsstyrelsen fører
tilsyn med synsvirksomhederne, herunder om tilladelsesind-
ehavere overholder vilkårene i tilladelserne. Efter bestem-
melsen fører Færdselsstyrelsen tilsyn med syns- og omsyns-
virksomhederne. Tilsynet har til formål at sikre, at synsvirk-
somhederne lever op til de krav, som følger af deres tilla-
delse. Færdselsstyrelsens tilsyn skal være med til at sikre,
at synvirksomhederne udfører deres opgaver i overensstem-
melse med gældende krav hertil, således at køretøjerne, som
gennemgås, lever op til krav, der er fastsat herfor, herunder
at periodiske syn opfylder kravene i periodesynsdirektivet.
Det følger af synslovens § 10, stk. 2, at tilladelsesinde-
havere efter anmodning skal meddele Færdselsstyrelsen en-
hver oplysning om synsvirksomheden omfattet af tilsynet
nævnt i synslovens § 10, stk. 1. Bestemmelsen er med til at
sikre, at Færdselsstyrelsen kan føre tilsynet effektivt, når det
kræver oplysninger fra tilladelsesindehaveren.
Det følger af synslovens § 10, stk. 3, at Færdselsstyrelsen
fastsætter regler om tilsynet med synsvirksomhederne efter
stk. 1 og om oplysningspligten efter stk. 2. Bemyndigelsen
er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens §§ 21-38
og omsynsbekendtgørelsens §§ 24-29.
Det foreslås i § 22, stk. 1, at Færdselsstyrelsen fører tilsyn
med synsvirksomhederne, herunder om tilladelsesindehaver-
ne overholder vilkårene for tilladelserne.
Tilsynet vil have til formål at sikre, at synsvirksomheder-
ne lever op til de fastsatte krav for virksomhederne, som
følger af deres tilladelse. Færdselsstyrelsens tilsyn skal være
med til at sikre, at synsvirksomhederne til stadighed opfyl-
der betingelserne for at opretholde deres tilladelser, og over-
holder vilkårene for deres tilladelser, herunder udfører deres
opgaver i overensstemmelse med gældende krav hertil, såle-
des at køretøjerne, som gennemgås, lever op til krav, der er
fastsat herfor, herunder at periodiske syn opfylder kravene
i periodesynsdirektivet. Derudover skal tilsynet sikre, at der
er lige konkurrencevilkår for alle synsvirksomheder. Færd-
selsstyrelsen skal således give instruktion og vejledning til
virksomhederne.
Der stilles efter periodesynsdirektivets artikel 14, stk.
1, krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at der føres
tilsyn med synsvirksomhederne. Der stilles i periodesynsdi-
rektivets bilag V mindstekrav til tilsynsorganernes opgaver
og pligter. Færdselsstyrelsens tilsyn vil således ske i over-
ensstemmelse med periodesynsdirektivets bilag V. Færdsels-
styrelsens tilsyn vil bestå i et administrativt tilsyn, hvor
Færdselsstyrelsen blandt andet fører tilsyn med indberettede
data fra kontroller, foretager vurdering af rapporter fra au-
dit, foretager vurdering af klagesager og anmeldelser, fører
kontrol med virksomhedsoplysninger m.m. Færdselsstyrel-
sen vil også kunne indhente oplysninger om gæld og straf
fra henholdsvis skatteforvaltningen og politiet. Herudover
vil Færdselsstyrelsen foretage fysiske tilsynsbesøg hos syns-
virksomhedens synssteder eller hos synsvirksomheden på
hovedadressen. Tilsynsbesøgene kan, jf. den foreslåede §
23, være uanmeldte. Ved tilsynsbesøget kan Færdselsstyrel-
sen føre tilsyn med køretøjer, som synsvirksomheden har
kontrolleret, men også med administrative forhold som do-
kumenter, herunder f.eks. grundlaget for tidligere kontrol-
lerede køretøjer, synsmedarbejderes uddannelsesbeviser og
kørekort, tilsyn med overholdelse af krav, f.eks. om synsste-
det råder over det nødvendige udstyr, og tilsyn med tidligere
indberettede data fra kontroller m.m.
Færdselsstyrelsens tilsyn med synsvirksomhederne gen-
nemføres efter en risikobaseret model, som indebærer, at
synsvirksomhedens synssteder, der vedbliver med at begå
fejl, kan sanktioneres.
Færdselsstyrelsen vurderer løbende, om der er behov for
at revidere tilsynsprocessen.
På baggrund af Færdselsstyrelsens erfaringer vil der frem-
over være et øget fokus på, om de synsteder, som sanktione-
res, er tilknyttet den samme synsvirksomhed.
Færdselsstyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse
kunne udføre tilsyn med de kontroller, som synsvirksomhe-
den foretager efter den foreslåede § 13, stk. 1, samt øvrige
kontroller, som synsvirksomhederne varetager efter regler
fastsat efter den foreslåede § 9 eller § 15, stk. 1. Såfremt
Færdselsstyrelsen skal føre tilsyn med opgaver efter anden
lovgivning eller fra andre ministerier, skal det besluttes efter
forhandling med transportministeren, jf. den foreslåede § 15,
stk. 2, og det skal klart fremgå af reglerne, at det er Færd-
selsstyrelsen, som fører tilsyn. Der henvises til bemærknin-
gerne til den foreslåede § 15, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil i det væsentlige være en
videreførelse af synslovens § 10, stk. 1.
Det foreslås i § 22, stk. 2, at tilladelsesindehaverne ef-
ter anmodning skal meddele Færdselsstyrelsen enhver op-
lysning om synsvirksomheden omfattet af tilsynet efter det
foreslåede stk. 1.
42
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdsels-
styrelsen kan kræve, at synsvirksomhederne meddeler alle
de oplysninger, som er nødvendige for Færdselsstyrelsens
tilsyn. Det kan være oplysninger under Færdselsstyrelsens
fysiske kontrolbesøg ude i synsvirksomheden, samt når
Færdselsstyrelsen fører administrativt tilsyn. Endvidere vil
bestemmelsen finde anvendelse i forbindelse med Færdsels-
styrelsens behandling af klager over synsvirksomheders
godkendelse eller nægtelse af godkendelse efter kontrol af
køretøjer. Færdselsstyrelsen vil således kunne kræve alle de
oplysninger af en virksomhed, som er nødvendige for at
kunne træffe afgørelse i en klagesag.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
synslovens § 10, stk. 2.
Det foreslås i § 22, stk. 3, at Færdselsstyrelsen fastsætter
regler om tilsynet med synsvirksomhederne efter det fore-
slåede stk. 1 og om oplysningspligten efter det foreslåede
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselssty-
relsen bemyndiges til at fastsætte nærmere betingelser for
styrelsens tilsyn, herunder hvilke resultater et tilsyn kan
få forud for en faktisk tilbagekaldelse efter den foreslåede
§ 19, stk. 1 og 2. Det er hensigten, at der vil fastsættes
regler om, hvilke forhold der anses for at være af mere
eller mindre grov karakter, samt at virksomheden kan blive
sat under skærpet tilsyn. Færdselsstyrelsen vil efter denne
bestemmelse kunne fastsætte nærmere betingelser for, hvor
længe en synsvirksomhed skal tilbageholde et køretøj forud
for Færdselsstyrelsens tilsyn ved synsvirksomheden efter
den foreslåede § 23, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 10, stk. 3.
Til § 23
Det følger af synslovens § 11, stk. 1, at Færdselsstyrelsen
til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
kan foranstalte uanmeldt kontrol af tilladelsesindehaverens
synsvirksomhed, herunder kontrol af, om de køretøjer, der
har været til eller er under syn hos tilladelsesindehaveren, og
som befinder sig på dennes område, er synet korrekt.
Det følger af synslovens § 11, stk. 2, at hvis fremstilleren
af et køretøj under syn ikke medvirker til Færdselsstyrelsens
kontrol med synsvirksomheden efter synslovens § 11, stk. 1,
kan styrelsen stille godkendelsen af køretøjet i bero, indtil
kontrollen er udført.
Det følger af synslovens § 11, stk. 3, at såfremt Færd-
selsstyrelsen konstaterer, at godkendelsesgrundlaget er util-
strækkeligt, kan Færdselsstyrelsen stille godkendelsen af kø-
retøjet i bero, indtil tilstrækkeligt godkendelsesgrundlag er
tilvejebragt. Bestemmelsen indebærer, at Færdselsstyrelsen
som led i styrelsens tilsyn med synsvirksomheder kan stille
godkendelsen af et køretøj i bero ved at blokere køretøjet
i relevante elektroniske databaser, herunder eSyn og Køre-
tøjsregisteret, såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer, at god-
kendelsesgrundlag er utilstrækkeligt.
Det følger af synslovens § 11, stk. 4, at Færdselsstyrelsen,
som led i styrelsens tilsyn med synsvirksomheder, indtil 4
uger efter at et erhvervskøretøj er blevet synet, omsynet eller
toldsynet, mod behørig legitimation og uden retskendelse
kan foranstalte uanmeldt kontrolsyn af køretøjet på arealer,
som køretøjsbrugeren, køretøjsejeren eller dennes virksom-
hed råder over i erhvervsmæssig henseende.
Det foreslås i § 23, stk. 1, at Færdselsstyrelsen til enhver
tid mod behørig legitimation og uden retskendelse kan for-
anstalte uanmeldt tilsyn med tilladelsesindehaverens syns-
virksomhed, herunder tilsyn med, om de køretøjer, der har
været til eller er under periodisk syn, national individuel
godkendelse, registreringssyn, øvrige kontroller eller omsyn
hos tilladelsesindehaveren, og som befinder sig på dennes
område, er kontrolleret korrekt.
Den foreslåede § 23, stk. 1, vil indebære, at Færdselssty-
relsen kan foretage uanmeldte tilsyn hos synsvirksomheder,
dvs. i praksis hos de til synsvirksomhederne tilknyttede
synssteder. Færdselsstyrelsens tilsyn skal ske i overensstem-
melse med retssikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1121 af 12. november 2019 med senere ændringer. Det føl-
ger af retssikkerhedslovens § 2, at tvangsindgreb kun må
anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er
tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til
formålet med indgrebet. Det er vurderingen, at uanmeldt
tilsyn hos synsvirksomhederne vil være nødvendigt for at
sikre, at styrelsen kan udføre tilsyn med, om virksomheder-
ne udfører synsvirksomhed i overensstemmelse med synslo-
ven og regler udstedt i medfør heraf og herved sikre et
effektivt tilsyn efter den foreslåede § 22. Bestemmelsen
kan alene finde anvendelse på virksomhedens erhvervsloka-
ler. Tilsynsbesøgene skal sikre, at virksomhederne udfører
kontrollerne på en forsvarlig og korrekt måde i henhold til
reglerne.
Endvidere foreslås det med bestemmelsen, at Færdselssty-
relsen mod behørig legitimation kan udføre tilsyn med de
køretøjer, der er til kontrol hos en synsvirksomhed. Færd-
selsstyrelsen bemyndiges, efter den foreslåede § 22, stk. 3,
til at fastsætte nærmere regler om tilsynet med synsvirksom-
hederne. Dette omfatter også krav til, hvor længe et køretøj
skal tilbageholdes ved et synssted for at sikre effektivt tilsyn
med køretøjer. Der henvises til bemærkningerne til den fore-
slåede § 22, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 11, stk. 1.
Det foreslås i § 23, stk. 2, at medvirker fremstilleren af et
køretøj ikke til Færdselsstyrelsens tilsyn efter det foreslåede
stk. 1, kan styrelsen stille resultatet af synsvirksomhedens
kontrol i bero, indtil tilsynet er udført.
Den forslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselssty-
relsen, som led i styrelsens tilsyn med synsvirksomheder,
kan forhindre endelig godkendelse af et køretøj efter kontrol
og eventuelle ændringer i køretøjets registrering ved at stille
resultatet af synsvirksomhedens kontrol i bero i relevante
elektroniske databaser. Dette gælder, såfremt en fremstiller,
når køretøjet er udtaget til tilsyn, nægter at deltage i tilsy-
43
net eller forlader synsstedet, uden styrelsen har foretaget
tilsyn med køretøjet. Det er forventningen, at resultatet af
synsvirksomhedens kontrol herved annulleres, og der bloke-
res for godkendelse af køretøjet i eSyn og/eller Køretøjsregi-
steret. Det vil betyde, at der ikke vil foreligge en endelig
godkendelse af køretøjet ved kontrollen, før Færdselsstyrel-
sen som tilsynsmyndighed har gennemført tilsyn med køre-
tøjet. For de fremstillere af køretøjer, der således søger at
undvige et tilsyn, vil det betyde, at køretøjet færdes på vej-
nettet uden at være godkendt efter kontrol, hvilket i sidste
ende kan medføre inddragelse af nummerpladerne. Det vil
som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse være
nødvendigt for fremstilleren at aftale en ny dato for en kon-
trol, hvor Færdselsstyrelsen vurderer, om den nye kontrol
skal foretages under tilsyn af Færdselsstyrelsens inspektører.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at
der ikke kan ske godkendelse efter kontrol i en anden syns-
virksomhed uden, at Færdselsstyrelsen har vurderet, om den
nye kontrol skal foretages under tilsyn af en af Færdselssty-
relsens inspektører. Desuden vil den foreslåede bestemmelse
indebære, at der ikke kan ske omregistrering eller lignende,
før Færdselsstyrelsen har fjernet den pågældende blokering
i de elektroniske systemer. I praksis betyder det, at køretøjs-
ejere, som får blokeret deres køretøj, ikke kan videresælge
det.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 11, stk. 2, med sproglige justerin-
ger, som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.
Det foreslås i § 23, stk. 3, at såfremt Færdselsstyrelsen
konstaterer, at kontrollen af køretøjet ikke opfylder relevante
krav efter denne lov, færdselsloven eller regler udstedt i
medfør heraf, kan styrelsen stille resultatet af synsvirksom-
hedens kontrol af køretøjet i bero. Berostillelsen ophæves,
når der er blevet foretaget forskriftsmæssig kontrol af køre-
tøjet.
Med bestemmelsen foreslås det, at Færdselsstyrelsen, som
led i styrelsens tilsyn med synsvirksomheder, kan stille re-
sultatet af kontrollen af et køretøj i bero ved at blokere
køretøjet i relevante elektroniske databaser, herunder eSyn
og Køretøjsregisteret, såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer,
at kontrollen ikke er foretaget forskriftsmæssigt. En bloke-
ring i Køretøjsregisteret vil samtidig medføre, at køretøjets
registreringsforhold ikke kan ændres, før Færdselsstyrelsen
fjerner blokeringen.
Det vil betyde, at såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer,
at et køretøj, som endnu ikke er registreret, uberettiget er
godkendt efter kontrol i en synsvirksomhed, kan styrelsen
stille resultatet af virksomhedens kontrol i bero, så køretøjet
ikke kan registreres og tages i brug, førend køretøjet på ny
er godkendt efter kontrol. I disse tilfælde vil Færdselsstyrel-
sen kunne blive kontaktet af enten Motorstyrelsen eller en
nummerpladeoperatør, som oplever, at køretøjet ikke kan re-
gistreres. Færdselsstyrelsen vil herefter kunne oplyse ejeren
af køretøjet om, hvilke forhold der bevirker, at køretøjet er
blokeret og derfor ikke kan registreres. Styrelsen fjerner blo-
keringen, når styrelsen modtager oplysning om, at køretøjet
på ny er godkendt efter kontrol.
I de tilfælde hvor Færdselsstyrelsen konstaterer, at køretø-
jet uretmæssigt er godkendt og registreret efter kontrol, og
styrelsen blokerer køretøjet, vil det betyde, at der ikke kan
foretages ændringer i køretøjets registreringsforhold, førend
køretøjet er fremstillet til fornyet kontrol. Såfremt køretøjet
ikke kan godkendes ved fornyet kontrol, og godkendelsen
af køretøjet derfor inddrages, vil køretøjet forblive bloke-
ret, så det ikke uberettiget kan registreres på et senere
tidspunkt. Inddragelsen af godkendelsen vil indebære, at
køretøjet ikke må anvendes på vejnettet. Når godkendelsen
inddrages på et registreret køretøj, anmodes Motorstyrelsen
derfor om at inddrage køretøjets nummerplader.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 11, stk. 3.
Det foreslås i § 23, stk. 4, at Færdselsstyrelsen som led i
styrelsens tilsyn med synsvirksomheder indtil 4 uger efter,
at et erhvervskøretøj er blevet fremstillet i en synsvirksom-
hed, mod behørig legitimation og uden retskendelse kan
foranstalte uanmeldt tilsyn med køretøjet på arealer, som kø-
retøjsbrugeren, køretøjsejeren eller dennes virksomhed råder
over i erhvervsmæssig henseende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Færdselsstyrel-
sen som led i styrelsens tilsyn med synsvirksomhederne kan
foretage uanmeldt tilsynsbesøg på en firmaadresse, hvor der
er registreret køretøjer, som inden for de seneste 4 uger er
blevet fremstillet i en synsvirksomhed. Ved erhvervskøretø-
jer forstås køretøjer, der anvendes som led i erhvervsmæssig
aktivitet. Det vil særligt være relevant for tunge erhvervs-
køretøjer som lastbiler og busser, men bestemmelsen vil og-
så omfatte andre erhvervskøretøjer, f.eks. varebiler og taxi-
er. Der vil typisk være tale om en virksomheds forretnings-
adresse, men adgangen omfatter også andre arealer, som
køretøjets ejer eller bruger råder over, f.eks. en virksomheds
filialadresser, lejede parkeringsarealer m.v. 4-ugers-fristen
er sammenfaldende med den gældende klagefrist over et
resultat af kontrollen. En afgrænsning af perioden til 4 uger
vurderes hensigtsmæssig, idet det ved længere perioder vil
blive stadigt vanskeligere ved et tilsyn at fastslå, hvilke fejl
og mangler det pågældende køretøj var behæftet med ved
kontrollen.
Adgangen til en virksomheds arealer vil alene give Færd-
selsstyrelsen mulighed for at foretage tilsyn af et erhvervs-
køretøj som led i styrelsens tilsyn med synsvirksomhe-
der. Tilsynene vil blive foretaget i overensstemmelse med
retssikkerhedsloven. Efterforskning af, om virksomhedens
ejer har begået et strafbart forhold, f.eks. montering af ulov-
ligt udstyr på et køretøj, foretages af politiet efter retspleje-
lovens regler om strafferetspleje og falder således uden for
bestemmelsens anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 11, stk. 4.
Til § 24
Det følger af synslovens § 15, stk. 1, at transportministe-
ren kan fastsætte regler om, at tilladelsesindehavere skal be-
44
tale et gebyr pr. syn, omsyn eller toldsyn til staten. Gebyret
skal dække udgifterne til Færdselsstyrelsens syns-, omsyns-
og toldsynsaktiviteter, herunder til kontrol af erhvervskøre-
tøjer og motorcykler ved vejsiden og af erhvervskøretøjer,
der befinder sig på et areal, som køretøjsbrugeren, køretøjse-
jeren eller dennes virksomhed råder over i erhvervsmæssig
henseende. Det følger af synslovens § 15, stk. 2, at trans-
portministeren kan fastsætte regler om gebyrets størrelse,
betaling og opkrævning, herunder regler om betaling for
rykkerskrivelser.
Synsgebyret er omkostnings- og formålsbestemt og kan
anvendes til udgifterne til tilsyn på markedet, udarbejdelse
af uddannelsesplaner, vejledning til virksomheder samt be-
handling af klager over syns- og omsynsvirksomheder. Der-
udover kan gebyret anvendes til målrettede tiltag, der frem-
mer den køretøjstekniske færdselssikkerhed, f.eks. gennem
en øget indsats af syn ved vejsiden.
Gebyret er efter gældende bestemmelser fastsat til 16 kr.,
jf. bekendtgørelse nr. 1358 af 3. december 2024 om gebyrer
og afgifter på Færdselsstyrelsens område. Det følger af be-
kendtgørelsens § 12, at hvis betaling af gebyrer efter sidste
rettidige indbetalingsdag udebliver, kan Færdselsstyrelsen
opkræve et ekspeditionsgebyr på 100 kr. for hver rykkerskri-
velse. Der tillægges renter i overensstemmelse med rentelo-
vens § 5.
Synsgebyret betales efter gældende ret af synsvirksomhe-
derne, som opkræves pr. syn, de gennemfører. Dette skyl-
des, at gebyret dækker over Færdselsstyrelsens tilsyn med
synsvirksomhederne og deres udstedelse af tilladelser hertil,
samt løbende administration hermed.
Det foreslås i § 24, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at den, der fremstiller et køretøj i en syns-
virksomhed eller omsynsvirksomhed, skal betale et gebyr
for Færdselsstyrelsens udgifter forbundet med administra-
tion af og tilsyn med periodiske syn, nationale individuelle
godkendelser, registreringssyn, samt øvrige kontroller fast-
sat i medfør af denne lov og omsyn.
Det vil betyde, at retssubjektet for gebyret flyttes fra at
være synsvirksomhederne eller omsynsvirksomhederne til
at blive den, der fremstiller køretøjet på et synssted. Oprin-
deligt var gebyret alene tiltænkt til dækning af Færdselssty-
relsens opgave med at føre tilsyn med synsvirksomheder-
ne og omsynsvirksomhederne, hvorfor virksomhederne var
retssubjekt for gebyret. Men der er i stigende grad behov
for, at gebyret kan finansiere øvrige nødvendige tiltag for at
sikre en effektiv administration af periodiske syn, nationale
individuelle godkendelser m.v. samt tilsyn hermed, som ikke
i alle tilfælde har direkte tilknytning specifikt til Færdsels-
styrelsens tilsyn med synsvirksomhederne og omsynsvirk-
somhederne, men til Færdselsstyrelsens administration af
synsområdet af betydning for køretøjsejeren. Det foreslås
derfor, at fremstiller af køretøjet bliver retssubjektet for ge-
byropkrævningen i stedet, fordi al aktivitet efter synsloven
og regler udstedt i medfør heraf har direkte tilknytning til
godkendelse og kontrol af køretøjerne.
De gebyrer, der opkræves, vil dække Færdselsstyrelsens
omkostninger i forbindelse med styrelsens tilsyn med syns-
virksomhederne og omsynsvirksomhederne, udarbejdelse
af uddannelsesplaner, udstedelse, fornyelse og ændring af
tilladelse til at drive synsvirksomhed, godkendelse af ud-
dannelsessteder, vejledning til virksomheder, samt behand-
ling af klager over synsvirksomheder og omsynsvirksomhe-
der. Derudover kan gebyret anvendes til kontrolforanstalt-
ninger, herunder syn ved vejsiden og andre målrettede til-
tag, der fremmer den køretøjstekniske færdselssikkerhed, og
som har en naturlig tilknytning til nationale køretøjsgodken-
delser, synsområdet samt øvrige opgaver fastsat i medfør af
denne lov. Disse omfatter administration, drift og udvikling
af det samlede område, herunder eksempelvis vedligehold
og opdatering af systemunderstøttelsen, vedligehold og op-
datering af det juridiske grundlag m.v. Gebyret vil blive
fastsat i overensstemmelse med Finansministeriets budget-
vejledning, hvoraf blandt andet fremgår, at gebyr bør fast-
sættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte
område. Mindst én gang årligt vurderes det, blandt andet
på baggrund af seneste års regnskab eller det forventede re-
sultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres
eller taksten justeres for at sikre balance.
Det vil i praksis blive administreret således, at gebyret
opkræves gennem synsvirksomhederne og omsynsvirksom-
hederne på samme måde, som det er tilfældet efter gældende
ret. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 24,
stk. 2.
Det foreslås i § 24, stk. 2, at gebyret, jf. det foreslåede stk.
1, opkræves af synsvirksomhederne eller omsynsvirksomhe-
derne.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at køretøjseje-
ren skal betale gebyret efter den foreslåede § 24, stk. 1, til
synsvirksomheden eller omsynsvirksomheden i forbindelse
med den relevante opgave, som virksomheden udfører for
køretøjsejeren. Færdselsstyrelsen indkræver herefter beløbet
gennem virksomhederne. Med den foreslåede bestemmelse
sikres det, at gebyret ikke skal indkræves ved hver individu-
el køretøjsejer, men at Færdselsstyrelsen kan rette opkræv-
ningen mod synsvirksomhederne og omsynsvirksomheder-
ne, som ser køretøjerne på synsstederne, og som i forvejen
opkræver betaling for selve kontrollen. Det vil sige, at geby-
ret i praksis opkræves som led i den betaling, som synsvirk-
somhederne og omsynvirksomhederne i forvejen opkræver.
Det foreslås i § 24, stk. 3, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om gebyrets størrelse, betaling og opkrævning,
herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.
Der vil med hjemmel i denne bestemmelse blive fastsat
regler om gebyrets betaling og opkrævning samt regler om
betaling for rykkerskrivelser. Reglerne vil blive udmøntet
ved bekendtgørelse, og vil i det væsentlige videreføre de
gældende regler, der er fastsat i forhold til betaling og op-
krævning for gebyret, dog med den justering, at retssubjek-
tet for betalingen bliver køretøjsejeren.
Til § 25
45
Det følger af synslovens § 15 a, at transportministeren
kan fastsætte regler om betaling af gebyr i forbindelse med
godkendelse af motorkøretøjer, to- eller trehjulede køretø-
jer, quadricykler påhængskøretøjer og udskifteligt trukket
udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder,
herunder regler om betaling for rykkerskrivelser. Bestem-
melsen er udmøntet i § 9 i bekendtgørelse nr. 1358 af 3.
december 2024 om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrel-
sens område, hvoraf det fremgår, at der betales et gebyr til
Færdselsstyrelsen ved behandling af ansøgninger om god-
kendelse af motorkøretøjer, to- eller trehjulede køretøjer,
quadricykler, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket ud-
styr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder,
jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Timesatsen for
behandling af ansøgningerne er 550 kr., jf. bekendtgørelsens
§ 9, stk. 2. Det følger af bekendtgørelsens § 12, at hvis be-
taling af gebyrer efter sidste rettidige indbetalingsdag ude-
bliver, kan Færdselsstyrelsen opkræve et ekspeditionsgebyr
på 100 kr. for hver rykkerskrivelse. Der tillægges renter i
overensstemmelse med rentelovens § 5.
Det foreslås i § 25, at transportministeren kan fastsætte
regler om betaling af gebyr for Færdselsstyrelsens udgifter
forbundet med godkendelse af motorkøretøjer, to- og trehju-
lede køretøjer, quadricykler, traktorer og påhængskøretøjer
og udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og
separate tekniske enheder til sådanne, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-4,
og §§ 4-5, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.
Forordning 2018/858 indeholder bestemmelser om, at
medlemsstaterne kan fastsætte gebyrer i forbindelse med
EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og
udpegelse af tekniske tjenester. Fastsættelse af gebyrer i
forbindelse med nationale typegodkendelser eller individu-
elle godkendelser omtales ikke i forordningen. I forordning
168/2013 om to- eller trehjulede køretøjer og forordning
167/2013 om landbrugs- og skovbrugskøretøjer er mulighe-
den for fastsættelse af gebyr ikke omtalt. Forordningerne er
imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt
kan fastsætte gebyrer f.eks. for behandling af ansøgning om
godkendelse af køretøjer eller udpegelse af tekniske tjene-
ster.
De gebyrer, der vil blive opkrævet efter den foreslåede
bestemmelse, vil dække Færdselsstyrelsens eventuelle om-
kostninger i forbindelse med godkendelse af køretøjer efter
§ 3, stk. 1, nr. 1-4, og §§ 4-5. Det kan f.eks. være behand-
ling af ansøgning, opdatering af det juridiske grundlag og
vejledning. Gebyret vil blive fastsat i overensstemmelse
med Finansministeriets budgetvejledning, hvoraf blandt an-
det fremgår, at gebyret bør fastsættes således, at der tilstræ-
bes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet
med det pågældende gebyrbelagte område. Mindst én gang
årligt vurderes det, blandt andet på baggrund af seneste års
regnskab eller det forventede resultat af årets regnskab, om
omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at
sikre balance.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes i be-
kendtgørelser, hvori der fastsættes regler om betaling af ge-
byr for behandling af ansøgninger i henhold til typegodken-
delsesforordningerne som eksempelvis EU-typegodkendelse
af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske
enheder eller tilladelse til tilgængeliggørelse af restkøretøjer.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 15 a med sproglige justeringer,
som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.
Til § 26
Det følger af synslovens § 15 b, at transportministeren kan
fastsætte regler om betaling af gebyr i forbindelse med ud-
pegelse af tekniske tjenester, jf. §§ 1 a-1 c, herunder regler
om betaling for rykkerskrivelser. Bestemmelsen er udmøntet
i § 9, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse 1358 af 3. december
2024 om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område,
hvoraf det fremgår, at der betales et gebyr til Færdselsstyrel-
sen ved behandling af ansøgning om udpegelse som teknisk
tjeneste. Timesatsen for behandling af ansøgninger er 550
kr., jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Det følger af bekendtgø-
relsens § 12, at hvis betaling af gebyrer efter sidste rettidige
indbetalingsdag udebliver, kan Færdselsstyrelsen opkræve et
ekspeditionsgebyr på 100 kr. for hver rykkerskrivelse. Der
tillægges renter i overensstemmelse med rentelovens § 5.
Det foreslås i § 26, at transportministeren kan fastsætte
regler om betaling af gebyr for Færdselsstyrelsens udgifter
forbundet med udpegelse af tekniske tjenester, jf. §§ 3-5,
herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.
Forordning 2018/858 indeholder bestemmelser om, at
medlemsstaterne kan fastsætte gebyrer i forbindelse med
EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og
udpegelse af tekniske tjenester. Fastsættelse af gebyrer i
forbindelse med nationale typegodkendelser eller individu-
elle godkendelser omtales ikke i forordningen. I forordning
168/2013 og forordning 167/2013 er muligheden for fast-
sættelse af gebyrer ikke omtalt. Forordningerne er imidlertid
ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt kan fastsæt-
te gebyrer f.eks. for behandling af ansøgning om godkendel-
se af køretøjer eller udpegelse af tekniske tjenester.
De gebyrer der vil blive opkrævet efter den foreslåede
bestemmelse vil dække Færdselsstyrelsens omkostninger i
forbindelse med udpegelse af tekniske tjenester og tredje-
partsorganer. Det kan f.eks. være behandling af ansøgning,
opdatering af det juridiske grundlag og vejledning. Gebyret
vil blive fastsat i overensstemmelse med Finansministeriets
budgetvejledning, hvoraf blandt andet fremgår, at gebyret
bør fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for
de omkostninger, der er forbundet med det pågældende
gebyrbelagte område. Mindst én gang årligt vurderes det,
blandt andet på baggrund af seneste års regnskab eller det
forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne
skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes i be-
kendtgørelser, hvori der fastsættes regler om betaling af
gebyr for behandling af ansøgninger i henhold til typegod-
kendelsesforordningerne om udpegelse som teknisk tjeneste
inden for forordningernes anvendelsesområde. Bemyndigel-
46
sen vil også kunne anvendes til at fastsætte gebyr for be-
handling af ansøgninger om udpegelse af tekniske tjenester
og tredjepartsorganer til prøvning af køretøjer, som ikke er
omfattet af typegodkendelsesforordningerne, såfremt der er
virksomheder, som anmoder herom.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 15 b med sproglige justeringer,
som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.
Til § 27
Det følger af synslovens § 12 a, stk. 1, at Færdselsstyrel-
sen kan udlevere data fra styrelsens registre mod vederlag
med henblik på modtagerens kommercielle udnyttelse af
disse data. Det følger af synslovens § 12 a, stk. 2, at Færd-
selsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om anvendelse og
betaling for udleverede data, jf. stk. 1. Færdselsstyrelsen har
ikke anvendt bemyndigelsen i § 12 a, stk. 2, til at fastsætte
bestemmelse om anvendelse og betaling af udleverede data,
hvorfor data udleveres vederlagsfrit efter § 12 a, stk. 1.
Det foreslås i § 27, stk. 1, at Færdselsstyrelsen mod veder-
lag kan udlevere data fra styrelsens registre med henblik på
modtagerens kommercielle udnyttelse af disse data.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselssty-
relsen kan udlevere data fra styrelsens registre på synsområ-
det. Det vil være køretøjstekniske data og kan f.eks. være
hyppige fejl på bestemte bilmodeller eller statistiske data
vedrørende resultatet af kontrollen.
Der er alene tale om videregivelse af data med henblik
på virksomheders kommercielle udnyttelse af data. Det vil
blive præciseret over for datamodtagere, at kommercielle
aktiviteter, der udføres på grundlag af modtagne køretøjstek-
niske data, er underlagt reglerne i lov om markedsføring.
Den forslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
synslovens § 12 a, stk. 1.
Det foreslås i § 27, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om anvendelse af og betaling for udleverede
data, jf. stk. 1.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at Færdselsstyrelsen har
mulighed for at fastsætte sådanne bestemmelser, uanset at
den gældende bemyndigelse endnu ikke er udmøntet, f.eks.
hvis der måtte vise sig et behov for data, som påfører styrel-
sen uforholdsmæssige høje omkostninger til administration
af udleveringen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselssty-
relsen bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om anven-
delse af og betaling for udleverede data. Færdselsstyrelsen
kan med bemyndigelsen fastsætte bestemmelse om anven-
delse af og betaling for udleverede data.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 12 a, stk. 2.
Til § 28
Det følger af synslovens § 12 b, stk. 1, at transportministe-
ren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
og fra Færdselsstyrelsen eller synsvirksomheder om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt, og at skriftlig dokumenta-
tion, der ikke indsendes digitalt, kan afvises. Bestemmelsen
er udmøntet i flere bekendtgørelser, således at kommunika-
tion vedrørende forskellige forhold efter bekendtgørelserne
skal ske digitalt. Bestemmelsen er udmøntet i § 13, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse
af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v., § 13, stk. 2,
i bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august 2020 om godkendel-
se af nye to- og trehjulede køretøjer m.v., § 19, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1268 af 28. august 2020 om udpegelse af
tekniske tjenester på det køretøjstekniske område i henhold
til visse forordninger, § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1269
af 28. august 2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer
og påhængskøretøjer dertil m.v., § 22, stk. 2, i synsvirksom-
hedsbekendtgørelsen og § 20, stk. 2, i omsynsbekendtgørel-
sen.
Det følger af synslovens § 12 b, stk. 2, at transportmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om digital kommu-
nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Bestem-
melsen er udmøntet i flere bekendtgørelser, hvorefter ansøg-
ninger til Færdselsstyrelsen på lovens område skal sendes
via Virk.dk. Bestemmelsen er udmøntet i § 13, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse
af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v., § 13, stk. 1,
i bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august 2020 om godkendel-
se af nye to- og trehjulede køretøjer m.v., § 19, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1268 af 28. august 2020 om udpegelse af
tekniske tjenester på det køretøjstekniske område i henhold
til visse forordninger, § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1269
af 28. august 2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer
og påhængskøretøjer dertil m.v., § 3, stk. 1, i synsvirksom-
hedsbekendtgørelsen og § 3, stk. 1, i omsynsbekendtgørel-
sen.
Det følger af synslovens § 12 b, stk. 3, at en digital med-
delelse anses for at være kommet frem, når den er tilgænge-
lig for adressaten for meddelelsen.
Det foreslås i § 28, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Færd-
selsstyrelsen eller synsvirksomheder om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf,
skal foregå digitalt, og at skriftlig dokumentation, der ikke
indsendes digitalt, kan afvises.
Baggrunden for, at det foreslås, at kommunikation til og
fra Færdselsstyrelsen eller synsvirksomheder skal foregå di-
gitalt, og at skriftlig dokumentation kan afvises, er blandt
andet et ønske om at sikre smidigere kommunikation og en
hurtig og effektiv sagsbehandling. Ved at fjerne manuelle
rutiner og papirhåndtering frigives tid og ressourcer hos
virksomhederne og Færdselsstyrelsen, og der kan ske en
optimering af arbejdsgangene hos begge parter.
Med kommunikation menes alle former for henvendelser
fra virksomheder eller fysiske personer, f.eks. forespørgsler,
ansøgninger og indberetninger, og alle former for meddelel-
47
ser fra Færdselsstyrelsen til virksomheder eller fysiske per-
soner, som f.eks. afgørelser, anmodninger om oplysninger
samt opkrævning af gebyrer. Bemyndigelsen tænkes blandt
andet anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation med Færdselsstyrelsen
og synsvirksomhederne. Det kan f.eks. være, at skriftlige
henvendelser m.v. til Færdselsstyrelsen om forhold, som er
omfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør af lo-
ven, ikke anses for behørigt modtaget af Færdselsstyrelsen,
hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale
måde. Indsendes oplysninger m.v. til Færdselsstyrelsen på
anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempel-
vis pr. brev, må Færdselsstyrelsen vejlede om reglerne på
området, herunder om pligten til at kommunikere på den
foreskrevne digitale måde i henhold til offentlige myndighe-
ders almindelige vejledningspligt.
Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udste-
des på området, på hvilken måde kommunikationen mellem
Færdselsstyrelsen og de pågældende virksomheder eller per-
soner skal foregå.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 12 b, stk. 1.
Det foreslås i § 28, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale for-
mater og digital signatur eller lignende.
Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der
ved bekendtgørelse som udgangspunkt stilles krav om, at
virksomheder og fysiske personer skal anvende Virk.dk ved
indsendelse af ansøgninger om eksempelvis godkendelse af
et køretøj eller udpegelse som teknisk tjeneste. Sammen
med selve ansøgningen skal en virksomhed eller fysisk per-
son indsende dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 12 b, stk. 2.
Det foreslås i § 28, stk. 3, at en meddelelse, der sendes
med digital kommunikation, anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for modtageren.
Med den foreslåede bestemmelse vil en meddelelse anses
for at være kommet frem til modtageren fra det tidspunkt,
hvor modtageren har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning,
om eller hvornår modtageren gør sig bekendt med indholdet
af meddelelsen, det vil sige med samme retsvirkninger som
fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den
pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske
postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Færdsels-
styrelsen eller synsvirksomheden på det tidspunkt, hvor
meddelelsen kan behandles. Dette tidspunkt vil normalt bli-
ve registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller
et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter
kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, med-
delelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en
digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer
med IT-system eller andre lignende problemer, må medde-
lelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor
meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålideli-
ge oplysninger om afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Færdselsstyrelsen, herunder nedbrud,
midlertidig kapacitetsnedgang m.v., kan betyde, at en digital
meddelelse ikke kan afleveres til Færdselsstyrelsen. Opstår
der problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen,
og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af med-
delelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig
for styrelsen inden for rimelig tid efter, at forhindringen er
ophørt.
Bestemmelsen vil gælde både for meddelelser, som frivil-
ligt sendes digitalt, og for meddelelser, som er obligatoriske
at sende digitalt.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 12 b, stk. 3, med sproglige juste-
ringer, som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.
Til § 29
Det følger af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1098 af 10. august 2016 med senere ændringer hertil, at
blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i Lov-
tidende, samt at Lovtidende er den bindende kundgørelses-
form for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelo-
vens kundgørelsesordning, men at kravet om optagelse i
Lovtidende kan fraviges ved lov, når der fastsættes en alter-
nativ kundgørelsesmåde. Der er i synslovens § 12 c fastsat
fravigelser til kravet for administrative forskrifter, som inde-
holder krav til køretøjer m.v. eller tekniske tjenester, og tek-
niske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter.
Det følger således af synslovens § 12 c, stk. 1, at trans-
portministeren kan fastsætte regler om, at administrative
forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder
krav til køretøjer m.v. eller tekniske tjenester, og tekniske
specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke
indføres i Lovtidende. Bestemmelsen er udmøntet i flere
bekendtgørelser, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1266
af 28. august 2020 om godkendelse af nye landbrugs- og
skovbrugskøretøjer m.v., § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
1267 af 28. august 2020 om godkendelse af nye to- og tre-
hjulede køretøjer m.v., § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1268
af 28. august 2020 om udpegelse af tekniske tjenester på
det køretøjstekniske område i henhold til visse forordninger,
§ 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020
om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer
dertil m.v., § 44, stk. 1, i synsvirksomhedsbekendtgørelsen
og § 35, stk. 1, i omsynsbekendtgørelsen.
Det følger af synslovens § 12 c, stk. 2, at transportministe-
ren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet
af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indfø-
res i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås. Bestemmelsen er
udmøntet i flere bekendtgørelser. Det følger af § 15, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse
af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v., § 15, stk. 3, i
48
bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august 2020 om godkendelse
af nye to- og trehjulede køretøjer m.v. og § 18, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020 om godkendelse
af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., at
FN-regulativer, som er omfattet af bekendtgørelserne, kan
findes på hjemmesiden for FN᾽s Økonomiske Kommission
for Europa (UNECE). Det følger af § 21, stk. 3, i bekendt-
gørelse nr. 1268 af 28. august 2020 om udpegelse af tek-
niske tjenester på det køretøjstekniske område i henhold
til visse forordninger, at standarderne, der henvises til i be-
kendtgørelsen, kan købes ved Dansk Standard. Det følger af
§ 44, stk. 3, i synsvirksomhedsbekendtgørelsen og § 35, stk.
3, i omsynsbekendtgørelsen, at standarderne, der henvises
til i bekendtgørelserne, kan gennemses i Færdselsstyrelsen
eller købes ved Dansk Standard.
Det følger af synslovens § 12 c, stk. 3, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer,
som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gælden-
de, selv om de ikke foreligger på dansk. Bestemmelsen er
udmøntet i flere bekendtgørelser, jf. § 15, stk. 2, i bekendt-
gørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse af
nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v., § 15, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august 2020 om godkendel-
se af nye to- og trehjulede køretøjer m.v., § 21, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1268 af 28. august 2020 om udpegelse af
tekniske tjenester på det køretøjstekniske område i henhold
til visse forordninger, § 18, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1269
af 28. august 2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer
og påhængskøretøjer dertil m.v., § 44, stk. 2, i synsvirksom-
hedsbekendtgørelsen og § 35, stk. 2, i omsynsbekendtgørel-
sen.
Det foreslås i § 29, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i med-
før af denne lov, som indeholder krav til køretøjer m.v. eller
tekniske tjenester, og tekniske specifikationer, der henvises
til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
Den foreslåede undtagelse fra kravet om indførelse i Lov-
tidende af visse administrative forskrifter og tekniske speci-
fikationer, der henvises til i forskrifterne, vil være begrundet
i forskrifternes ophavsretlige beskyttelse og deres struktur
og form. Forskrifterne er primært tekniske forskrifter, der
indeholder mange detaljerede tekniske krav, tegninger og
anvisninger, og som systemmæssigt kan være vanskelige at
håndtere i forhold til at indlæse og offentliggøre på Lovti-
dende.dk.
De pågældende tekniske forskrifter og tekniske specifika-
tioner retter sig næsten udelukkende mod snævre kredse
af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæs-
sigt. De retter sig kun i meget begrænset omfang mod
privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle
kredse.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 12 c, stk. 1.
Det foreslås i § 29, stk. 2, at Færdselsstyrelsen fastsætter
regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter
og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende,
jf. det foreslåede stk. 1, kan fås.
Oplysning om indholdet af forskrifterne gives af Færd-
selsstyrelsen, f.eks. via Færdselsstyrelsens hjemmeside. Er
der tale om anerkendte standarder, kan de købes ved Dansk
Standard eller gennemses hos Færdselsstyrelsen. Er der tale
om FN-regulativer, kan de findes på hjemmesiden for FN᾽s
Økonomiske Kommission for Europa, www.unece.org.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 12 c, stk. 2.
Det foreslås i § 29, stk. 3, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indfø-
res i Lovtidende, jf. det foreslåede stk. 1, skal være gælden-
de, selv om de ikke foreligger på dansk.
I henhold hertil bemyndiges Færdselsstyrelsen til at fast-
sætte regler om, at de tekniske specifikationer, der henvises
til i forskrifterne, og som ikke indføres i Lovtidende, efter
en konkret vurdering kan undtages fra den almindeligt gæl-
dende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på
dansk.
Den foreslåede bestemmelse vil særligt være relevant,
hvor der henvises til anerkendte standarder eller FN-regu-
lativer, der udelukkende foreligger på engelsk. Inden for
visse brancher er der tale om engelsksprogede faggrupper,
for hvem det er en forudsætning at anvende standarder og
regulativer, som er udarbejdet på engelsk. De pågældende
tekniske specifikationer retter sig næsten udelukkende mod
snævre kredse af professionelle, der anvender forskrifterne
erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset om-
fang mod privatpersoner og andre uden for de anførte pro-
fessionelle kredse.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 12 c, stk. 3.
Til § 30
Det følger af synslovens § 12 d, at transportministeren kan
fastsætte regler om offentliggørelse af informationer om tek-
niske tjenester. Bemyndigelsen er ikke udmøntet endnu, idet
der ikke er udpeget tekniske tjenester. En teknisk tjeneste
er en virksomhed, der er udpeget til at fungere som prøv-
ningslaboratorium, der skal udføre prøvninger af køretøjer
m.v., eller som overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal
udføre den indledende vurdering og andre prøvninger eller
inspektioner på køretøjsområdet. Den tekniske tjeneste skal
være uafhængig og besidde de nødvendige tekniske kompe-
tencer, ligesom den tekniske tjeneste ikke må påvirkes på
nogen måde, som kan have indflydelse på dømmekraften
eller resultaterne af vurderingsaktiviteterne.
Det foreslås i § 30, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte
regler om offentliggørelse af informationer om tekniske tje-
nester.
Det forventes, at Færdselsstyrelsen vil offentliggøre en
liste på styrelsens hjemmeside, når en virksomhed udpeges
som teknisk tjeneste. Det forventes endvidere, at listen vil
49
indeholde nærmere oplysninger om de tekniske tjenesters
arbejdsområde og akkrediteringsforhold, hvis relevant. En
teknisk tjeneste foretager prøvning af køretøjet m.v. for at
verificere overensstemmelse med relevante tekniske krav til
køretøjet m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse den
gældende synslovs § 12 d.
Til § 31
Det følger af synslovens § 12 e, at transportministeren kan
fastsætte regler om, at synsvirksomhederne elektronisk skal
indberette dokumenter, som indgår i et syn, til Færdselssty-
relsens fælles database, herunder regler om behandlingen af
oplysningerne i dokumenterne. Bemyndigelsen er udmøntet
i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 11, stk. 6, og § 20
i omsynsbekendtgørelsen, hvori der er fastsat krav til syns-
virksomhedernes og omsynsvirksomhedernes elektroniske
kommunikationsudstyr, og krav om at de skal kommunikere
med Færdselsstyrelsens kommunikationsudstyr.
Færdselsstyrelsen har idriftsat en dokumentportal, hvor
synsvirksomheder og godkendte prøvningsinstanser har ad-
gang til at uploade synsgrundlag, attester m.v., som indgår i
et syn.
Det foreslås i § 31, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at synsvirksomhederne skal indberette dokumen-
ter, som indgår i en teknisk kontrol, til Færdselsstyrelsen
digitalt via et system anvist af styrelsen, herunder regler om
behandling af oplysninger i dokumenterne.
Der fastsættes herefter regler om indberetning og adgang
til dokumenter. Det er forsat hensigten, at dokumentportalen
skal være en fælles database, hvor synsvirksomheder har
adgang til at uploade grundlaget for kontrollen, attester m.v.,
som indgår i en kontrol. Samtidig har Færdselsstyrelsen ad-
gang til de relevante dokumenter til brug for tilsyn med
synsvirksomhedernes arbejde.
Opbevaring af oplysninger i Færdselsstyrelsens doku-
mentportal vil ske under hensyntagen til de særlige regler
i databeskyttelseslovgivningen.
Færdselsstyrelsen er dataansvarlig for den behandling af
personoplysningerne, som finder sted, efter oplysningerne er
indberettet til dokumentportalen. Synsvirksomhedernes ind-
beretning af oplysninger sker hverken på vegne af Færdsels-
styrelsen eller på baggrund af instruks fra denne, men som
følge af en retlig forpligtelse i henhold til de nærmere regler
der fastsættes efter den foreslåede § 31. Synsvirksomheder-
ne skal derfor ikke anses som værende databehandlere på
vegne af Færdselsstyrelsen, men derimod som selvstændige
dataansvarlige, med en retlig forpligtelse til at indberette,
og derved videregive, oplysningerne til Færdselsstyrelsen,
jf. de nærmere fastsatte regler efter den foreslåede § 31,
hvorefter Færdselsstyrelsen, som nævnt ovenfor, bliver selv-
stændig dataansvarlig for oplysningerne og den videre be-
handling heraf.
Til § 32
Det følger af synslovens § 10 a, stk. 1, at transportmi-
nisteren kan fastsætte regler om offentliggørelse af resulta-
ter af tilsyn gennemført over for navngivne synsvirksom-
heder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om offent-
liggørelse af sanktioner fastsat som følge af tilsyn med
synsvirksomheder. Klage, herunder over tilsynsresultater, vil
ikke have opsættende virkning.
Det følger af synslovens § 10 a, stk. 2, at ministeren kan
fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggø-
relsen, herunder at offentliggørelsen skal ske i elektronisk
form i et informationssystem vedrørende tilsynsresultater.
Det følger af synslovens § 10 a, stk. 3, at ministeren
kan fastsætte regler om videregivelse af såvel enkeltstående
oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet
til en ubestemt kreds af modtagere.
Synslovens § 10 a, stk. 1 og 2, er udmøntet i synsvirk-
somhedsbekendtgørelsen, hvoraf det følger, at Færdselssty-
relsen på styrelsens hjemmeside offentliggør de seneste til-
synsresultater for de godkendte synsvirksomheder, jf. syns-
virksomhedsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, og at det kun er
den pågældende synsvirksomheds navn og adresse, dato for
tilsynet og tilsynsresultatet, der offentliggøres, jf. synsvirk-
somhedsbekendtgørelsens § 37, stk. 2.
Det foreslås i § 32, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om offentliggørelse af tilsynsresultater gennem-
ført over for navngivne synsvirksomheder efter § 22, stk. 1,
og omfang af sanktioner på grundlag af tilsyn, som gennem-
føres i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf.
Færdselsstyrelsen offentliggør, hvilket tilsynsresultat
synsvirksomhederne har fået endelig tildelt i form af de-
res pointsystem. Den foreslåede bestemmelse vil viderefø-
re denne praksis. Dette er for at sikre, at indehavere af
køretøjer og andre interessenter kan se, hvilke resultater de
pågældende synsvirksomheder tidligere har modtaget ved
Færdselsstyrelsen tilsyn, og om der er tildelt virksomheden
sanktioner. Herved opnås øget gennemsigtighed på synsom-
rådet for forbrugerne, hvilket kan virke som incitament for
synsvirksomhederne til at højne kvaliteten.
Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis viderefø-
relse af synslovens § 10 a, stk. 1 og stk. 2, men med den
justering, at synslovens § 10 a, stk. 1, 3. pkt., ikke videre-
føres. Det følger af § 10 a, stk. 1, 3. pkt. at, klage, herun-
der over tilsynsresultater, ikke har opsættende virkning. Det
foreslås med lovforslagets § 35, stk. 1, at de afgørelser, som
Færdselsstyrelsen træffer efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov, ikke kan indbringes for transportmi-
nisteren eller anden administrativ myndighed. Det er derfor
ikke retvisende, at der indføres en bestemmelse om, at klage
ikke har opsættende virkning, idet klageadgangen er afskå-
ret. Afskæring af klageadgangen vil være en videreførelse af
gældende ret. Der henvises til de specielle bemærkninger til
den foreslåede § 35, stk. 1.
Færdselsstyrelsen har som administrativ myndighed mu-
50
lighed for at genoverveje et tilsynsresultat, såfremt der er
nye forhold i sagen, der efter en fornyet vurdering resulterer
i, at tilsynsresultatet ændres. En anmodning om genoverve-
jelse vil ikke medføre, at en eventuel offentliggørelse af
tilsynsresultatet fjernes.
Det foreslås i § 32, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om videregivelse af såvel enkeltstående oplys-
ninger som masseoplysninger fra informationssystemet til
en ubestemt kreds af modtagere.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselssty-
relsen kan videregive oplysninger fra informationssystemet
ubegrænset både i forhold til en ubestemt kreds af modtage-
re og i relation til mængden og karakteren af oplysningerne.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 10 a, stk. 3.
Til § 33
Det følger af synslovens § 1 d, at transportministeren
kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Uni-
ons forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og
beslutninger og anvendelse af Unionens aftaler med andre
lande om godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjs-
tekniske krav.
Det følger af synslovens § 4, stk. 4, at Færdselsstyrelsen
kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Uni-
ons forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og
beslutninger og anvendelse af Unionens aftaler med andre
lande om forhold, der vedrører synsområdet.
Det foreslås i § 33, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan fast-
sætte regler om anvendelse af Den Europæiske Unions for-
ordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslut-
ninger og anvendelse af Unionens aftaler med andre lande
om godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske
krav, samt om forhold, der vedrører synsområdet.
Godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske
krav og synsområdet, er i stort omfang reguleret EU-retligt,
blandt andet ved typegodkendelsesforordningerne, periode-
synsdirektivet og vejsidesynsdirektivet. Bestemmelsens for-
mål vil være at sikre, at Færdselsstyrelsen har den fornødne
bemyndigelse til at implementere relevante EU-retsakter,
som forpligter medlemsstaterne på godkendelsesområdet og
synsområdet, når der er tale om forhold af rent teknisk ka-
rakter eller som følge af direkte forpligtelser for medlems-
staterne.
Bestemmelsen vil være en videreførelse og sammenskriv-
ning af synslovens § 1 d og § 4, stk. 4, hvorefter bemyndi-
gelsen omfatter både køretøjstekniske forhold og synsområ-
det, ligesom bemyndigelsen samles hos Færdselsstyrelsen i
stedet for både i styrelsen og ved transportministeren.
Det foreslås i § 33, stk. 2, at transportministeren kan fast-
sætte regler om, at periodisk syn af dansk indregistrerede
køretøjer foretaget i andre EU-medlemsstater, kan anerken-
des i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse er en ny bestemmelse, som
giver transportministeren mulighed for at fastsætte regler
om, at danske køretøjsejere kan få anerkendt et periodisk
syn foretaget i andre EU-medlemsstater.
Bestemmelsen er begrænset til de køretøjer, som er omfat-
tet af periodesynsdirektivets anvendelsesområde, da de bli-
ver kontrolleret i overensstemmelse med mindstekrav fastsat
efter direktivet.
Bestemmelsen vil i første omgang blive anvendt til at
fastsætte regler om, at periodiske syn af påhængskøretøjer
til tunge erhvervskøretøjer foretaget i øvrige EU-medlems-
stater på de vilkår, der følger af medlemsstaten, anerkendes
i Danmark, men er ikke begrænset hertil. Det gælder uan-
set, om påhængskøretøjet ved det periodiske syn er blevet
pålagt strengere eller lempeligere krav end i Danmark. Det
er forventningen, at der efter bestemmelsen vil fastsættes
regler om, at et udenlandsk periodisk syn indberettes via en
dansk synsvirksomhed. Det vil være køretøjsejeren, som har
ansvaret for at indhente relevant dokumentation for, at det
periodiske syn er foretaget, og at dokumentationen er indbe-
rettet, inden den danske frist for periodisk syn udløber. Så-
fremt fristen for periodisk syn ikke overholdes, iværksættes
den normale procedure med sanktioner overfor køretøjseje-
ren eller -brugeren.
Det foreslås, at synsvirksomhederne ikke forpligtes til at
tilbyde muligheden for at indberette udenlandske periodiske
syn, og at det derfor er en mulighed, som de kan tilvælge i
forbindelse med at drive synsvirksomhed.
Til § 34
Det følger af synslovens § 4, stk. 5, at forsvarsministeren
fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer. Bestem-
melsen indebærer, at forsvarets køretøjer er undtaget fra
synslovens krav om godkendelse af køretøjer.
De nærmere regler om forsvarets køretøjer er fastsat i
bekendtgørelse nr. 309 af 9. august 1960 om forsvarets,
civilforsvarets og brandvæsnernes køretøjer med senere æn-
dringer. Der stilles efter disse regler ikke krav om periodisk
syn eller anden kontrol af forsvarets køretøjer.
Det foreslås i § 34, stk. 1, at forsvarsministeren fastsætter
regler om kontrol af forsvarets køretøjer.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forsvarets
køretøjer er undtaget den foreslåede lovs krav om godken-
delse af køretøjer og krav om periodisk syn, men at for-
svarsministeren kan fastsætte regler om kontrol af forsvarets
køretøjer, hvor det findes relevant. Den foreslåede bestem-
melse vil være en delvis implementering af periodesynsdi-
rektivets artikel 2, stk. 2, hvoraf det følger, at medlemssta-
terne kan undtage køretøjer, der anvendes af de væbnede
styrker, fra krav om periodisk syn.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 4, stk. 5.
Til § 35
51
Det følger af synslovens § 12, 2. pkt., at de afgørelser,
som træffes efter synsloven eller regler udstedt i medfør
af loven, ikke kan indbringes for transportministeren eller
anden administrativ myndighed.
Det foreslås i § 35, stk. 1, at afgørelser, som træffes ef-
ter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, ikke kan
indbringes for transportministeren eller anden administrativ
myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselssty-
relsens afgørelser efter synsloven eller regler udstedt i med-
før heraf ikke kan påklages. Færdselsstyrelsens afgørelser
efter loven vil i stort omfang være af teknisk karakter og vil
forudsætte betydelig teknisk indsigt på området, hvorfor det
vurderes hensigtsmæssigt at afskære den administrative kla-
geadgang. Færdselsstyrelsen vil som forvaltningsmyndighed
dog være omfattet af sædvanlige forpligtelser til at genopta-
ge og eventuelt omgøre egne afgørelser, hvis der er grundlag
herfor. Endvidere kan styrelsens afgørelser altid indbringes
for domstolene, jf. grundlovens § 63, ligesom sager kan
indbringes for Folketingets Ombudsmand. Afskæring af ad-
ministrativ klageadgang findes på den baggrund ikke at have
retssikkerhedsmæssige konsekvenser.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 12, 2. pkt., med sproglige justerin-
ger, som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.
Det foreslås i § 35, stk. 2, at transportministeren kan be-
myndige myndigheder under Transportministeriet til at udø-
ve ministerens beføjelser i medfør af denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf.
Transportministeren vil efter den foreslåede bestemmelse
kunne delegere sin kompetencer i medfør af denne lov og
til at udstede regler udstedt i medfør heraf. Det forventes,
at ministeren vil delegere sine beføjelser i denne lov til
Færdselsstyrelsen, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, fordi
de vil have de fornødne kompetencer.
Til § 36
Det følger af synslovens § 13, stk. 1, at med bøde straffes
den registrerede ejer eller bruger af et køretøj, der ikke
fremstiller køretøjet til syn efter indkaldelse, jf. § 3, stk. 1,
og den registrerede ejer eller bruger, der ikke efterkommer
et påbud efter § 3, stk. 3.
Det følger af synslovens § 13, stk. 2, at medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der
uden tilladelse til syn eller omsyn foregiver at have en sådan
tilladelse, jf. § 5, stk. 1.
Det følger af synslovens § 13, stk. 3, at med bøde straffes
en fører af et erhvervskøretøj eller en motorcykel, der ikke
efterkommer Færdselsstyrelsens anvisninger ved syn ved
vejsiden efter § 11 a, stk. 1, eller § 11 b, stk. 1.
Det følger af synslovens § 13, stk. 4, at der i regler om
godkendelse og syn, der udstedes i medfør af denne lov, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af disse regler.
Det følger af synslovens § 13, stk. 5, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af synslovens § 13, stk. 6, at transportministe-
ren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af
følgende forordninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godken-
delse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhæng-
skøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate
tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af for-
ordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om
ophævelse af direktiv 2007/46/EF.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godken-
delse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer
samt quadricykler.
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godken-
delse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugs-
køretøjer.
Det foreslås i § 36, stk. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) foretager periodisk syn, national individuel godkendelse,
registreringssyn eller omsyn af køretøjer uden at have tilla-
delse hertil efter § 13, stk. 1, 2) reparerer køretøjer i strid
med § 18 eller 3) uden at have tilladelse efter den foreslåede
§ 13, stk. 1, foregiver at have en sådan tilladelse, jf. § 21.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den, der
uden tilladelse fra Færdselsstyrelsen har foretaget kontrol
af køretøjer, straffes med bøde, jf. den foreslåede § 13, stk.
1, og at den, der uden tilladelse, har betegnet sig som syns-
virksomhed eller på anden måde har foretaget noget, der
er egnet til at give indtryk af, at en sådan tilladelse haves,
straffes med bøde, jf. den foreslåede § 21. Henvisningen
til højere straf efter anden lovgivning skyldes, at personer,
der udfører kontrol uden tilladelse, ofte ligeledes vil kunne
straffes for bedrageri m.v. Den foreslåede bestemmelse vil
desuden indebære, at den, der reparerer køretøjer i strid med
den foreslåede § 18, straffes med bøde.
Det foreslås i § 36, stk. 2, at med bøde straffes den regi-
strerede ejer eller bruger af et køretøj, der ikke fremstiller
køretøjet til periodisk syn, jf. § 10, stk. 1, og den registrere-
de ejer eller bruger, der ikke efterkommer et påbud efter §
10, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 37, stk. 1. Det forudsættes, at bødeniveauet
fastsættes til 500 kr., hvis den registrerede ejer eller bruger
af et køretøj ikke fremstiller køretøjet til periodisk syn, jf.
den foreslåede § 10, stk. 1, og at bødeniveauet fastsættes
til 2.000 kr., hvis den registrerede ejer eller bruger ikke
efterkommer et påbud efter den foreslåede § 10, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 13, stk. 1.
Det foreslås i § 36, stk. 3, at med bøde straffes en fører
af et erhvervskøretøj eller en motorcykel, der ikke efterkom-
mer Færdselsstyrelsens anvisninger ved syn ved vejsiden
efter § 11, stk. 1
Formålet med bestemmelsen er at sikre en effektiv kontrol
52
af erhvervskøretøjer og motorcykler ved vejsiden. Det er
vurderet nødvendigt at indføre en reaktionsmulighed over
for førere, der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens anvis-
ning om at standse, og derved lade erhvervskøretøjet eller
motorcyklen kontrollere. Bestemmelsen har til formål at un-
derstøtte, at Færdselsstyrelsen uden politiets tilstedeværelse
effektivt kan gennemføre vejsidesyn, ligesom bestemmelsen
har til formål at sikre, at kontrolmyndigheders anvisninger
følges i Danmark.
Til forskel fra den hjemmel, som politiet efter færdsels-
lovens § 77 har til, om fornødent ved tvang, at standse
køretøjer, indebærer den foreslåede bestemmelse ikke, at
Færdselsstyrelsen har beføjelser til at tvinge erhvervskøretø-
jer eller motorcykler til standsning. Færdselsstyrelsen har
alene hjemmel til ved tydelig afmærkning af egne kontrol-
køretøjer, kontrolmedarbejdere samt kontrolstedet at anvise
og ledsage erhvervskøretøjer eller motorcykler til et kontrol-
sted. Den tydelige afmærkning skal sikre, at førerne ikke er i
tvivl om, at den gennemførte kontrol er et vejsidesyn.
I praksis vil Færdselsstyrelsen anmelde føreren til politiet,
hvis det konstateres, at et erhvervskøretøj eller en motorcy-
kel kører videre, selv om Færdselsstyrelsens medarbejder
har givet anvisninger til føreren. Ejeren af et køretøj, herun-
der motorcykler, der er indregistreret i Danmark, er efter
færdselslovens § 65, stk. 1, forpligtet til at oplyse politiet
om, hvem der har ført køretøjet, herunder motorcyklen, hvis
politiet anmoder herom. Det er således i forhold til danske
erhvervskøretøjer og motorcykler, uanset at Færdselsstyrel-
sen ikke har kendskab til, hvem der fører erhvervskøretøjet
eller motorcyklen, muligt for politiet at indhente oplysninger
herom med henblik på at finde frem til den fører, som skal
straffes med bøde.
I forhold til udenlandske køretøjer skal politi og anklage-
myndighed, på samme måde som f.eks. ved hastighedsover-
skridelser, der konstateres ved fartkameraer, på baggrund af
Færdselsstyrelsens anmeldelse igangsætte en efterforskning
i samspil med relevante myndigheder i den medlemsstat,
hvor erhvervskøretøjet eller motorcyklen er indregistreret
med henblik på at finde frem til, hvem der har ført køretøjet
eller motorcyklen.
Det forudsættes, at bødeniveauet fastsættes til 1.500 kr.,
hvis Færdselsstyrelsens anvisninger ikke følges, hvilket sva-
rer til bødeniveauet for manglende efterkommelse af politi-
ets anvisninger, jf. færdselslovens § 4, stk. 2. Det vurderes,
at overtrædelsestypen er sammenlignelig.
Den angivne retningslinje afskærer ikke domstolene fra
efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen at fravige det angivne bødeniveau
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
Det foreslås i § 36, stk. 4, at der for overtrædelse af regler,
der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde.
Bestemmelsen vil indebære, at der kan pålægges bødestraf
for overtrædelse af regler udstedt i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 13, stk. 4, med sproglige justerin-
ger, som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.
Det foreslås i § 36, stk. 5, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
Bestemmelsen vil indebære, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar. Det kan i praksis f.eks.
være synsvirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 13, stk. 5.
Det foreslås i § 36, stk. 6, nr. 1, at Færdselsstyrelsen kan
fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og
markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer
dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske
enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning
(EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af
direktiv 2007/46/EF.
Det er hensigten med bemyndigelsen, at der ved bekendt-
gørelse fastsættes bestemmelser om bødestraf for erhvervs-
drivende og tekniske tjenesters overtrædelse af bestemmel-
serne i forordningen. Det indebærer, at der f.eks. kan straffes
med bøde, hvis fabrikanten ikke har fastlagt procedurer for
at sikre, at en serieproduktion af køretøjer er i overensstem-
melse med den godkendte type, jf. forordningens artikel
13. Det kan eksempelvis også være, hvis den tekniske tje-
neste ikke overholder kravene til sin udpegelse, jf. forord-
ningens artikel 84.
Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå
i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning. I den forbindelse kan der eksempelvis lægges vægt
på den med overtrædelsen forbundne fare, herunder risikoen
for at frembyde fare for personer, husdyr eller ejendom. Ved
vurdering af overtrædelsens grovhed vil det have betydning,
om andre har været udsat for fare og ikke alene, om der kan
konstateres en skade. Andre hensyn kan eksempelvis være
gentagne overtrædelser af forordningens bestemmelser, om-
fanget af overtrædelsen, antallet af forekomne skader samt
den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 13, stk. 6, nr. 1.
Det foreslås i § 36, stk. 6, nr. 2, at Færdselsstyrelsen
kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse
og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt
quadricykler.
Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse, at der
ved bekendtgørelse fastsættes bestemmelser om bødestraf
for erhvervsdrivende og tekniske tjenesters overtrædelse af
bestemmelserne i forordningen. Det indebærer, at der ek-
sempelvis kan straffes med bøde, hvis der anvendes manipu-
lationsanordninger, jf. forordningens artikel 19.
Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå
i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning. I den forbindelse kan der eksempelvis lægges vægt
53
på den med overtrædelsen forbundne fare, herunder risikoen
for at frembyde fare for personer, husdyr eller ejendom. Ved
vurdering af overtrædelsens grovhed vil det have betydning,
om andre har været udsat for fare og ikke alene, om der kan
konstateres en skade. Andre hensyn kan eksempelvis være
gentagen overtrædelse af forordningens bestemmelser, om-
fanget af overtrædelsen, antallet af forekomne skader samt
den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 13, stk. 6, nr. 2.
Det foreslås i § 36, stk. 6, nr. 3, at Færdselsstyrelsen kan
fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og
markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer.
Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse, at der
ved bekendtgørelse fastsættes bestemmelser om bødestraf
for erhvervsdrivende og tekniske tjenesters overtrædelse
af bestemmelserne i forordningen. Det indebærer, at der
eksempelvis kan straffes med bøde, hvis fabrikanten ikke
sikrer, at køretøjer fremstilles og samles på en sådan måde,
at der er mindst mulig risiko for, at personer i eller omkring
køretøjet kan komme til skade, jf. forordningens artikel 17.
Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå
i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning. I den forbindelse kan der eksempelvis lægges vægt
på den med overtrædelsen forbundne fare, herunder risikoen
for at frembyde fare for personer, husdyr eller ejendom. Ved
vurdering af overtrædelsens grovhed vil det have betydning,
om andre har været udsat for fare og ikke alene, om der kan
konstateres en skade. Andre hensyn kan eksempelvis være
gentagen overtrædelse af forordningens bestemmelser, om-
fanget af overtrædelsen, antallet af forekomne skader samt
den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 13, stk. 6, nr. 3.
Til § 37
Det følger af synslovens § 13 a, stk. 1, at i sager om
overtrædelse af § 13, stk. 1, kan Færdselsstyrelsen i et bøde-
forelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis
den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig og
rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde
som angivet i bødeforelægget.
Det følger af synslovens § 13 a, stk. 2, at retsplejelovens
regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en
sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende
anvendelse på bødeforelæg.
Det følger af synslovens § 13 a, stk. 3, at videre forfølg-
ning bortfalder, såfremt bøden vedtages.
Det foreslås i § 37, stk. 1, at i sager om overtrædelse af
§ 36, stk. 2, kan Færdselsstyrelsen i et bødeforelæg tilkende-
give, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har
begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig og rede til inden
en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i
bødeforelægget.
Den foreslåede bestemmelse vil give Færdselsstyrelsen
mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, hvis et
køretøj ikke rettidigt fremstilles til periodisk syn efter den
foreslåede § 10, stk. 1. Det forudsættes, at det administrative
bødeforelæg i denne situation skal ligge på 500 kr.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere give Færdsels-
styrelsen mulighed for at udstede administrative bødefore-
læg, hvis køretøjsejeren eller -brugeren ikke har efterkom-
met et påbud om at aflevere køretøjets nummerplader til
Motorstyrelsen efter den foreslåede § 10, stk. 2. Det forud-
sættes, at det administrative bødeforelæg i denne situation
skal ligge på 2.000 kr. i overensstemmelse med gældende
ret.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 13 a, stk. 1, med den justering at
bødeniveauet for overtrædelse af den foreslåede § 10, stk. 1,
nedjusteres fra 2.000 kr. til 500 kr.
Det foreslås i § 37, stk. 2, at retsplejelovens regler om
krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke
er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på
bødeforelæg.
Bestemmelsen indebærer, at retsplejelovens regler om
krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke
er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende finder anvendelse på
bødeforelæg.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 13 a, stk. 2.
Det foreslås i § 37, stk. 3, at videre forfølgning bortfalder,
hvis bøden vedtages.
Bestemmelsen vil indebære, at Færdselsstyrelsen ikke fo-
retager videre forfølgning ved at lade sagen behandle ved
domstolene, såfremt køretøjsejeren eller brugeren vedtager
bødeforelægget.
Der kan fortsat ske en eventuel nummerpladeinddragelse,
såfremt køretøjet ikke fremstilles til periodisk syn og god-
kendes.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
den gældende synslovs § 13 a, stk. 3.
Til § 38
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2025.
Det foreslås med stk. 2, at lov om godkendelse og syn
af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023
ophæves.
Det foreslås med stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 1 a,
stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 1, § 1 d, § 1 e, § 2, stk. 1, §
4, § 5, stk. 2, § 10, stk. 3, § 10 a, § 11 a, stk. 2, § 11 b, stk.
2, § 12, § 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 1 og 2, §§ 12 c-12 f, § 13,
stk. 4, og 6, og §§ 15-15 b, i lov om godkendelse og syn af
køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023, og
54
§ 2, stk. 3, i lov nr. 1063 af 30. juni 2020 om ændring af lov
om godkendelse og syn af køretøjer, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne
lov.
Det foreslås med stk. 4, at transportministeren kan fast-
sætte overgangsregler for sager om national individuel god-
kendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil,
ansøgninger om tilladelse til at drive synsvirksomhed samt
administrative bødeforelæg udstedt i medfør af § 37, jf. §
36, stk. 2.
Det vurderes, at der kan være et behov for overgangsreg-
ler i forbindelse med overgang til den nye lovgivning, såle-
des at erhvervslivet og borgerne får mulighed for at tilpasse
sig de nye regler, og at igangværende sager i medfør af syns-
loven behandles efter de regler, hvor sagerne blev igangsat.
Det vurderes, at der vil være behov for at fastsætte en
overgangsordning i forhold til national individuel godken-
delse af nye motorkøretøjer eller påhængskøretøjer, jf. lov-
forslagets § 3, stk. 1, nr. 5, eftersom at den foreslåede
ordning kræver IT-udvikling for at kunne understøtte udste-
delsen af godkendelsesattester, og erhvervslivet skal gives
mulighed for at tilpasse sig ordningen. Det er hensigten,
at bemyndigelsen udmøntes ved bekendtgørelse, hvorefter
gældende regler om godkendelse af et bestemt nyt motorkø-
retøj eller påhængskøretøj dertil videreføres i en overgangs-
periode af hensyn til branchens muligheder for at indrette
deres forretning efter den kommende godkendelsesproces.
For nærværende er det forventningen, at overgangsperio-
den vil udløbe 31. december 2025. Herefter er det hensigten,
at et nyt motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil, eksempel-
vis opbygning af en lastbil, godkendes i henhold til godken-
delsesprocessen som foreslået med dette lovforslag.
Der vil herudover være behov for at fastsætte en over-
gangsordning for ansøgninger om tilladelse til at drive syns-
virksomhed, der ansøger efter de gældende regler, hvorefter
der stilles krav om, at de skal have en teknisk ansvarlig
person.
Der vil desuden være behov for at fastsætte en overgangs-
ordning for de administrative bødeforelæg udstedt i medfør
af § 37, jf. § 36, stk. 2.
Til § 39
Det foreslås med bestemmelsen, at loven ikke skal finde
anvendelse for Færøerne eller Grønland.
Loven skal i lighed med den gældende lov om godken-
delse og syn af køretøjer ikke gælde for Færøerne og Grøn-
land. Sagsområdet er overtaget af de færøske myndighe-
der. Sagsområdet er ikke overtaget af de grønlandske myn-
digheder, men er reguleret i færdselsloven for Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 995 af 26. oktober 2009 med senere
ændringer, hvorfor lovforslaget ikke skal gælde for Grøn-
land.
55