Skriftlig fremsættelse (19. marts 2025)
Tilhører sager:
Aktører:
DG1053
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l170/20241_l170_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (19. marts 2025) Transportministeren (Thomas Danielsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om godkendelse og syn af køretøjer (Lovforslag nr. L 170) Lovforslaget har til formål at sikre en tidssvarende og klar lovgivning for borgerne og synsvirksomhederne, hvor- for der med lovforslaget foretages en samlet gennemskriv- ning af synsloven fra 2004 og en række senere ændringslo- ve. Formålet med lovforslaget er desuden at tilvejebringe en permanent ordning for national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil omfattet af typegodkendelsesforordning 2018/858, som i dag hviler på en overgangsordning. Det foreslås, at den nye godkendelses- ordning i hovedtræk vil skulle ligne gældende regler, men der indføres dog i henhold til Danmarks EU-retlige krav om en ny godkendelsesattest som erstatning for de kendte data- og godkendelseserklæringer. Herudover foreslås det, at kravet om at synsvirksomhe- derne skal have en teknisk ansvarlig person tilknyttet syns- virksomheden afskaffes, hvilket blandt andet vil være med til at sikre en mere gennemsigtig tilladelsesordning for syns- virksomheden. Lovforslaget har endvidere til formål at skabe en mulig- hed for, at synsrapporter udstedt af øvrige medlemsstater skal kunne anerkendes som et godkendt periodisk syn i Danmark. I første række vil det omfatte påhængskøretøjer til tunge erhvervskøretøjer med den hensigt at forøge fleksi- biliteten for transportvirksomhedernes mulighed for at tilret- telægge transporter og udlede mindre CO2, hvis de eksem- pelvis ikke skal køre tomme eller halvtomme sættevogne til Danmark for at overholde kravet om periodisk syn. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 170 Folketinget 2024-25 Transportmin., j.nr. 2023-3157 DG001053