Fremsat den 19. marts 2025 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 19. marts 2025 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en dansk sproglov
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et forslag til
en dansk sproglov. Formålet er at sikre en sammenhængende
dansk sprogkurs, der bidrager til at styrke og udvikle det
danske sprog som et helt og samfundsbærende sprog.
Loven skal modvirke, at det danske sprog lider tab af
betydning. Gennem loven skal det sikres, at det danske
sprog bruges i flest mulige sammenhænge og ikke viger for
engelsk m.v. inden for forskning og alle former for uddan-
nelse fra 0. klasse til ph.d.-niveau, i erhvervslivet og i den
offentlige forvaltning.
Sproglovens primære holdepunkter er de anbefalinger,
som er blevet fremlagt gennem årene af Sprogudvalget og
Dansk Sprognævn, ligesom der kan skeles til anvisningerne
i dette beslutningsforslag.
Beslutningsforslag nr. B 170 Folketinget 2024-25
AX031100
Bemærkninger til forslaget
Indledning
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 13, folketingsåret 2012-13.
Det danske sprog er kernen i vores nationale identitet og
kultur. I en stadig mere globaliseret verden står dansk over
for udfordringer fra mere udbredte sprog, især engelsk. Glo-
baliseringen har medført en stigende indflydelse fra engelsk-
talende lande, hvilket i den grad truer det danske sprogs
stilling i både det offentlige og det private rum. I dag kom-
mer fremmedsprogenes indflydelse mange steder fra. De
yngre generationer er gennem snart hele deres opvækst og
formative år blevet eksponeret for engelsksproget indhold i
form af bl.a. amerikanske serier og det indhold, der findes
på internettet og på digitale platforme såsom YouTube.
For at sikre dansk som et komplet og samfundsbærende
sprog er det afgørende at udforme en sammenhængende
sprogpolitik, der styrker brugen af det danske sprog.
Gennem de sidste 20 år har der været flere forsøg på at
vedtage en dansk sproglov, der kan erstatte mange års passiv
sprogpolitik med en mere aktiv tilgang. På trods af gentagne
hensigtserklæringer og forslag fra forskellige partier er det
endnu ikke lykkedes at finde et flertal i Folketinget for en
sådan lov. Dansk Folkeparti har gennem årene fremsat flere
beslutningsforslag med det formål at styrke og udvikle det
danske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog,
men har mødt modstand fra de øvrige partier.
Nærværende beslutningsforslag bygger på erfaringerne fra
de sidste to årtiers debat og søger at adressere de udfordrin-
ger, der hidtil har hindret vedtagelsen af en sammenhæn-
gende sprogpolitik. Formålet er at sikre det danske sprogs
fremtid som et komplet og samfundsbærende sprog og at
implementere konkrete tiltag, der kan vende den nuværende
udvikling uden at afskære Danmark og det danske folk fra
de goder, som beherskelsen af fremmedsprog også muliggør.
Baggrund
Gennem årene har flere rapporter og udredninger påpeget
risikoen for domænetab for dansk sprog. I 2001 påpege-
de sprogforskeren Pia Jarvad i sin udredning »Det danske
sprogs status i 1990’erne med særligt henblik på domæne-
tab«, at dansk var ved at uddø som videnskabeligt sprog
(Dansk Sprognævn, 2001). Dansk Sprognævn har gentag-
ne gange anbefalet en aktiv sprogpolitik for at modvirke
denne udvikling, bl.a. i 2003, hvor nævnet publicerede en
4-punkts-plan benævnt »Dansk Sprognævns forslag til ret-
ningslinjer for en dansk sprogpolitik« (Dansk Sprognævn,
2003). Derudover udgav nævnet et notat om dansk sprog-
politik i 2007, og dette arbejde blev videreudviklet og op-
dateret i 2012 og omdeles på dette forslag i forbindelse
med fremsættelsen (»Notat om dansk sprogpolitik«, Dansk
Sprognævn, 2007. »Dansk sprogs status«, Dansk Sprog-
nævn, 2012).
Trods disse advarsler har politiske uenigheder og mang-
lende konsensus blandt fagfolk og politikere hindret ved-
tagelsen af en sproglov. Langt størstedelen af lande i ver-
den anerkender ét eller flere sprog som deres officielle
sprog. Danmark afviger altså hvad dette angår, idet vi intet
officielt sprog har.
Mange politikere har et liberalt forhold til sprogudvikling
og er modstandere af restriktive sproglove. En del udtryk og
vendinger finder endda sit udspring i den politiske og jour-
nalistiske verden, hvorfra de gennem massemedierne udbre-
des. Begejstringen for fremmedsprog hos disse mennesker
er stor. Radikale Venstre foreslog f.eks. i 2006, at engelsk
skulle være officielt andetsprog i Danmark. Dette var til stor
begejstring for erhvervslivet, hvor i hvert fald en vis andel
ser på sproget som et praktisk anliggende. Imod kæmpede
bl.a. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Et af
de eksempler, som ansporede Dansk Folkepartis daværende
ordfører på området, Søren Krarup, til at tage sagen op var,
at en ansat på et dansk universitet havde kontaktet ham. Den
ansatte kunne ikke søge en videnskabelig stilling på Aarhus
Universitet på dansk! (»Kronik: Kampen om det danske
sprog«, Søren Krarup, www.berlingske.dk, den 19. januar
2009). En gennemgang af stillingsopslag på Københavns
Universitet og Aarhus Universitet i februar 2025 viser, at
der stort set alene er engelsksprogede opslag, dog findes
danske opslag inden for fagene dansk og skatteret. Selv
en videnskabelig assistent, der vil arbejde med arkæologi
og indførelsen af kristendommen i Danmarks senvikingetid
må søge en stilling på engelsk, selv om det er et krav, at
personen skal være i stand til at beherske flydende dansk
skriftligt. Det viser et konkret stillingsopslag fra Aarhus
Universitet (»Research assistant in archaeology (fixed-term
contract)«, au.dk, ansøgningsfrist den 28. februar 2025).
Bestræbelserne fra Dansk Folkepartis side i slutningen af
00’erne endte via beslutningsforslag nr. B 56, folketingsåret
2006-07 med nedsættelsen af et udvalg, som udgav en lang
rapport benævnt »Sprog til Tiden – Rapport fra Sprogudval-
get« (Kulturministeriet, 2008). Også i denne rapport er der
inspiration at finde, som stadig er interessant og relevant for
vor tids udfordringer med sproget.
I 2013 fremsatte Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti
et opdateret beslutningsforslag, hvor han gjorde status på
debatten om en sproglov (beslutningsforslag nr. B 13, folke-
tingsåret 2012-13). Af forslaget fremgår det, bl.a.:
»Der har ved forskellige lejligheder fra mange sider været
udtrykt ønske om en styrkelse af det danske sprog gennem
en egentlig sprogpolitisk indsats. Folketinget gennemførte
den 20. marts 2003 en sprogpolitisk debat (Folketingsåret
2002-03, forespørgsel nr. F 35), der tog afsæt i ønsket om at
styrke og udvikle det danske sprog, så det i fremtiden kan
bevare sin kulturbærende opgave. I den tidligere regerings
(Kulturministeriets) sprogpolitiske redegørelse, som blev
forhandlet den 23. januar 2004 (Folketingsåret 2003-04,
redegørelse nr. R 8) var for første gang forsøgt udformet
en klart erklæret dansk sprogpolitik, der betoner, at »dansk
også i fremtiden skal være et komplet og samfundsbærende
2
sprog, som kan bruges til at udtrykke tanker og idéer om
alle sider af tilværelsen«. Et nøgleord i redegørelsen er pa-
rallelsprogligheden, der betoner behovet for en strategi, hvor
dansk skal styrkes, uden at det går ud over engelsk eller
andre relevante fremmedsprog. I 2009 blev der bevilget 1
mio. kr. i 3 år til at iværksætte en sprogkampagne, der skal
højne danskernes sprogglæde. I 2009 besluttede Folketinget,
at regeringen hvert andet år udarbejder et sprogbarometer
om udviklingen i undervisningssproget på universiteterne
og sammenhængen med arbejdsmarkedet. Desuden blev det
samme år besluttet at undersøge fordele og ulemper ved
et dansk terminologicenter, der kan understøtte udviklingen
af fagsprog og sikre videndeling indbyrdes mellem forsk-
ningssteder og det omgivende samfund. Mange offentlige
og private virksomheder har i de senere år lavet sprogpo-
litiske tiltag, og arbejdet i Dansk Sprognævn og nævnets
forskellige tiltag og udspil følges med stor opmærksomhed
overalt. I en redegørelse i 2004 til Folketinget fra Undervis-
ningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling om »Styrket internationalisering af uddannelser-
ne« fremgik det, at den tidligere regering ville »sætte fokus
på øget brug af engelsk som undervisningssprog i de vide-
regående uddannelser« (Folketingsåret 2003-04, redegørelse
nr. R 14 side 12). Det Radikale Venstre fremlagde i 2002
et sprogpolitisk udspil: »Politik for det danske sprog«, der
ville styrke dansk, bl.a. ved initiativer mod truende tab af
overherredømme, for kun fire år senere – i august 2006 – at
gå den modsatte vej med et forslag om, at alle danskere skal
have både dansk og engelsk som modersmål (»Overskud-
sDanmark – en global strategi for det kreative Danmark.«).
På trods af at man skulle tro, at dansk er en af de få ting,
der samler og forener alle danskere, så var det altså alene
Dansk Folkeparti, der stemte for vedtagelsen af beslutnings-
forslaget og intentionen om at forberede en sproglov med
henblik på at sikre det danske sprog.
I 2016 forsøgte Dansk Folkeparti igen at sætte det danske
sprog på dagsordenen ved at fremsætte beslutningsforslag
nr. B 167 i folketingsåret 2015-16. Denne gang ved en ual-
mindelig fremsynethed, der havde til hensigt at sikre det
danske sprog i den digitale tidsalder gennem nedsættelsen
af et sprogteknologisk udvalg. Det viste sig, at der var stor
opbakning til den idé i Folketinget, og det endte med, at
udvalget blev nedsat året senere, for endelig at begynde
sit arbejde den 1. januar 2018. Blot et år senere udvidede
den daværende regering indsatsen med initiativet »fælles
dansk sprogressource«, hvor der blev afsat 30 mio. kr. til at
udvikle en fælles dansk sprogressource, som både offentlige
og private kan bruge frit til at udvikle gode løsninger og
styrke forskning med kunstig intelligens på dansk (»Dansk
sprogressource skal booste virksomheders og myndigheders
brug af kunstig intelligens«, fm.dk, den 13. marts 2019).
Også andre lande har haft en lignende debat i kølvandet på
det engelske sprogs indtog. I Frankrig findes der en såkaldt
Toubonlov opkaldt efter Jacques Toubon, der var kulturmi-
nister, da blev loven vedtaget. Grundlæggende forpligtes det
offentlige til at kommunikere på fransk, ligesom der stilles
nogle krav til brugen af fransk i radio og tv. Debatten er
heller ikke død i Norden. Således vedtog Sverige en sprog-
lov i 2009, som bl.a. stiller krav til, at myndighederne skal
kommunikere enkelt og forståeligt, mens Island vedtog en
sproglov i 2011, som skulle gøre op med de værste tidsler af
fremmedord. Norge vedtog i 2021 en omfattende sproglov,
som har til formål at fremme brugen af klart sprog i det
offentlige og en lang række andre formål.
Forslag til elementer i en kommende lov
Til brug for det videre arbejde har forslagsstillerne neden-
stående forslag til udarbejdelsen af en sproglov. Der er desu-
den omdelt et bilag til beslutningsforslaget, der indeholder
yderligere forslag til principper, der kan indarbejdes i dansk
sprogpolitik.
Formål
Formålet med en sproglov i Danmark er at sikre det dan-
ske sprog institutionel og langvarig støtte og:
– sikre dansk som det officielle sprog i Danmark
– styrke brugen af dansk i offentlige institutioner, uddan-
nelser og medier
– fremme brugen af korrekt dansk i det offentlige rum
– sikre social samhørighed gennem brugen af ét sprog
– styrke undervisningen i dansk på alle niveauer
– begrænse unødvendig import af engelske og amerikan-
ske udtryk
– udarbejde principper for den danske sprogpolitik og
– støtte dansk i de domæner med størst fremmed indfly-
delse, herunder i form af støtte til at udvikle danske
korpusser, databaser m.v. til brug i teknologisektoren.
1. Dansk som officielt sprog
Det danske sprog skal fastslås som det officielle sprog i
Danmark gennem vedtagelse af en sproglov. Danmark har
ikke nogen sproglov, som fastslår det danske sprogs officiel-
le status. Dansk nævnes heller ikke i nogle af de vigtigste
love her i landet: Hverken grundloven, folkeskoleloven, uni-
versitetsloven eller loven om folkekirken fastslår det danske
sprog som vores officielle sprog. I retsplejeloven angives
det i § 149, at retssproget er dansk (lovbekendtgørelse nr.
1160 af 5. november 2024), selv om der vist ikke er tvivl
om, at det danske retsvæsen går langt for at imødekomme
udlændinge på deres fremmedsprog.
2. Styrkelse af dansk i uddannelsessektoren
– Dansk skal være det primære undervisningssprog på alle
uddannelsesniveauer i Danmark. Der skal lægges vægt
på undervisning i dansk sprog og litteratur på alle ud-
dannelsesniveauer.
– Der skal oprettes sprogcentre på universiteterne for at
styrke dansk som videnskabssprog og støtte udenlandske
studerende og ansatte i at lære dansk. Der er vist ikke
tvivl om, at dette arbejde ikke løftes tilstrækkeligt i dag.
– Undervisning på fremmedsprog må ikke fortrænge
dansk og bør tilbydes parallelt, men sekundært til de pri-
mære danske undervisningstilbud – også på højt niveau
såsom kandidatniveau.
– Udvikling af dansk fagsprog skal prioriteres for at sikre
3
formidling af viden på dansk. Udvikling af digitale res-
sourcer som ordbøger, termbaser og sprogteknologiske
værktøjer på dansk skal prioriteres. Adgang til dansk
sprogligt materiale, herunder digitalisering af dansk kul-
turarv, skal forbedres.
– Engelsksprogede uddannelser skal indeholde obligato-
riske dansksprogede fag for at sikre sproglig integra-
tion. Dansk skal have forrang på universiteterne.
– Der skal sættes ind for at forbedre danskernes færdig-
heder i dansk. Sproglig bevidsthed og korrekthed skal
fremmes gennem uddannelse og oplysning, herunder
blandt tosprogede og indvandrere. Kun ved at beherske
sproget kan du regnes som ligemand.
3. Det offentlige skal forpligtes
Det offentlige skal i bredest mulige omfang gøre mere for
at bruge og fremme korrekt dansk.
Forslagsstillerne ønsker, at offentlige institutioner skal
kommunikere på dansk, både mundtligt og skriftligt, lige-
som vi ønsker, at institutioner og offentlige virksomheder
skal have danske navne. Eventuelle engelske binavne skal
fremgå tydeligt som sekundære.
– Uddannelsesinstitutioner skal have et dansk navn.
– Modersmålsundervisning i fremmedsprog skal afskaf-
fes. Det er vores opfattelse, at EU-retten påbyder os
at undervise i EU-sprog, hvorfor man med fordel kun-
ne starte med at afskaffe modersmålsundervisningen i
sprog fra tredjelande. F.eks. har Københavns Kommune
i et brev til Sofie Seidenfaden, der er medlem af Køben-
havns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet, op-
lyst, at der er cirka dobbelt så mange hold, som modta-
ger ikke-lovpligtig modersmålsundervisning i forhold til
det antal hold, der modtager lovpligtig modersmålsun-
dervisning (»Spørgsmål om modersmålsundervisning«,
Børne- og Ungdomsforvaltningen, www.kk.dk, den 24.
april 2024). De største hold er henholdsvis arabisk, urdu
og somali samt spansk, polsk, engelsk/irsk og tysk.
– Forslagsstillerne ønsker at forpligte statsfinansierede
medier og journalister til at bruge og fremme korrekt
dansk. En radiostation som P3 er næsten blevet umulig
at lytte til med den frekvens af ikke kun anglicismer,
men også deciderede engelske ord, som værterne uden
videre omtanke benytter sig af. Kort sagt er det af og
til svært at lytte og afkode, hvad værterne mener. Her
burde danske journalister og i særdeleshed radioværter
pryde sig med at tale godt dansk med god diktion. Det er
desværre ikke tilfældet i dag.
4. Begrænsning af unødvendige fremmedord
Brugen af engelske og amerikanske udtryk i offentlig
kommunikation er blevet så udbredt, at det ofte sker uden
nødvendighed eller omtanke. Dette svækker danskens stil-
ling som hovedsprog i det offentlige rum og kan på sigt
føre til, at væsentlige dele af sproget udvandes eller fortræn-
ges. Derfor bør der være en bevidst indsats for at udvikle
og anvende danske begreber, hvor det er muligt, så dansk
forbliver et præcist og anvendeligt sprog i alle sammenhæn-
ge.
Særlig i reklamer og offentlige kampagner er det afgøren-
de, at dansk bevares som det primære sprog, da disse kom-
munikationsformer er med til at forme og påvirke befolknin-
gens sprogbrug. Hvis fremmedsprog anvendes, bør det ske
med en klar begrundelse og kun i tilfælde, hvor det er fagligt
eller kommunikativt nødvendigt.
Dansk Sprognævn bør spille en mere fremtrædende rolle
i sprogpolitikken og ikke blot observere sprogets udvikling,
men aktivt vejlede i, hvordan dansk kan styrkes. Dette kan
bl.a. ske ved at tilbyde veludformede danske alternativer til
fremmedord, så det danske sprog forbliver rigt, funktionelt
og relevant i en tid præget af globalisering og sproglig på-
virkning udefra.
5. Styrkelse af dansk i erhvervslivet
Også i erhvervslivet står det slemt til. Mange større virk-
somheder er gået helt over til engelsk som såkaldt koncer-
nsprog.
Her er en kilde til mange anglicismer og en lemfældig
omgang med det danske sprog, idet en større og større andel
af medarbejderne bruger en stor del af deres hverdag på en-
gelsk. Medarbejdernes stillingsbetegnelser er også engelske
og desværre ofte uden noget dansk sidestykke.
Det er ærgerligt, da det betyder, at udlændinge, der kom-
mer til Danmark for at arbejde, sagtens kan have en hverdag
uden at gøre nogle nævneværdige fremskridt i deres tileg-
nelse af det danske sprog. Bl.a. Københavns Kommune gør
dem tilmed den bjørnetjeneste at tilbyde al borgerservice
på engelsk uden modkrav på hjemmesiden »International
House Copenhagen« (ihcph.kk.dk).
Forslagsstillerne mener, at det offentlige Danmark utvety-
digt bør opfordre virksomheder uanset størrelse til at benytte
dansk og til at fremme dansk på deres arbejdsplads, uagtet at
der så er nogle stillinger, som skal varetages på engelsk eller
et andet fremmedsprog.
Forslagsstillerne mener samtidig, at virksomheder bør an-
vende dansk i interne og eksterne kommunikationer, og at
stillingsopslag og officielle dokumenter bør være på dansk
med eventuelle fremmedsprog som supplement.
Ansættelseskontrakter skal som udgangspunkt være på
dansk, og medarbejdere skal have ret til at blive administre-
ret på dansk.
Ved forslagets vedtagelse pålægger Folketinget regeringen
at indføre en dansk sproglov.
4
Skriftlig fremsættelse
Pia Kjærsgaard (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en dansk
sproglov.
(Beslutningsforslag nr. B 170)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5