Fremsat den 19. marts 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN16760

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l171/20241_l171_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 19. marts 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og
    skatteindberetningsloven
    (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser)
    § 1
    I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
    2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 198 af 25. februar
    2025, foretages følgende ændringer:
    1. I § 7 O, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
    2. I § 12 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-11« til: »stk. 2-12«.
    3. § 12 B, stk. 4 og 5, affattes således:
    »Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betal-
    te ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori
    saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det nega-
    tive beløb til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende
    indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår be-
    talte ydelser til den skattepligtige indkomst. Negative beløb
    og betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke
    medregnes, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv,
    hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse
    af aktivet ikke er skattepligtig. Hvis den løbende ydelse
    endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan
    et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af
    modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
    den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages
    fradrag for beløbet, i det omfang det udgør vederlag for
    et aktiv som nævnt i 4. pkt. eller svarer til grundlaget for
    et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40,
    stk. 7.
    Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke fore-
    tage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori
    saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative be-
    løb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår
    kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradra-
    ges i den skattepligtige indkomst. Negative beløb og betalte
    ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages,
    i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaf-
    felsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade
    indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse
    af aktivet, eller et aktiv, der er overdraget med skattemæs-
    sig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
    §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C. I det
    omfang negative beløb og betalte ydelser som nævnt i 2.
    og 3. pkt. udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum
    yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne
    indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse
    af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet
    for betaling af ydelsen, fradrages beløbet ikke, men forhøjer
    i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betal-
    te beløb. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden
    saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til
    saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige
    indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er op-
    hørt. Beløbet skal dog ikke medregnes, i det omfang det
    udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt. I det omfang
    beløbet udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 5. pkt., og
    yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løben-
    de ydelses ophør, medregnes beløbet ikke, men nedsætter i
    stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte
    beløb.«
    4. § 12 B, stk. 4, affattes således:
    »Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betal-
    te ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori
    saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det nega-
    tive beløb til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende
    indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår be-
    talte ydelser til den skattepligtige indkomst. Negative beløb
    og betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke
    medregnes, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv,
    hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse
    af aktivet ikke er skattepligtig. Hvis den løbende ydelse
    Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2024-25
    Skattemin., j.nr. 2024-8802
    AN016760
    endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan
    et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af
    modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
    den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages
    fradrag for beløbet, i det omfang det udgør vederlag for et
    aktiv som nævnt i 4. pkt. eller svarer til grundlaget for et
    ikke betalt henstandsbeløb efter stk. 10.«
    5. To steder i § 12 B, stk. 9, 4. pkt., ændres »1.-4. pkt.« til:
    »1.-3. og 6. pkt.«
    6. I § 12 B, stk. 9, indsættes som 5.-7. pkt.:
    »Hvor yderen og den, der har påtaget sig forpligtelsen,
    er nærtstående eller har en forbindelse som omhandlet i
    § 2, kan den, der har påtaget sig forpligtelsen, dog ikke
    foretage fradrag, i det omfang yderen ikke havde kunnet
    foretage fradrag efter stk. 5, 4. pkt. Som nærtstående anses
    personer omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, yderens
    ægtefælle, søskende og søskendes ægtefæller, børn og bør-
    nebørn. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med slægt-
    skabsforhold.«
    7. I § 12 B indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
    »Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen giver efter den
    skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af
    skatten beregnet på baggrund af den kapitaliserede værdi
    af den løbende ydelse. Udgøres vederlaget for et aktiv kun
    delvist af en løbende ydelse, kan der gives henstand for den
    del af skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitali-
    serede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for
    det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten
    medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstands-
    beløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat
    og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf.
    § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der
    kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbi-
    drag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Det er en
    betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsen-
    des inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollo-
    vens §§ 10-13 for aftaleåret. Der skal ved modtagelse af en
    ydelse afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig
    andel, der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse
    og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse. Beløbet
    forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen
    af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i for-
    faldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales
    rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
    af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsda-
    gen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes
    ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales
    et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
    manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov
    og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfø-
    rer, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling
    efter påkrav. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører,
    inden saldoen bliver nul eller negativ, frafaldes kravet på
    det ikke betalte henstandsbeløb. Anvender den skattepligtige
    virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I,
    og ophører de løbende ydelser endeligt, inden saldoen bliver
    nul eller negativ, reduceres konto for opsparet overskud med
    et beløb svarende til det opsparede overskud, der kan henfø-
    res til det ikke betalte henstandsbeløb. Konto for opsparet
    overskud kan ikke reduceres til mindre end nul som følge af
    13. pkt. Uanset eventuel henstand skal de kommunale ande-
    le af skatten afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om
    kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
    og dækningsafgift til kommunerne.«
    Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.
    8. I § 12 B, stk. 10, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 11, 1. og 2.
    pkt., ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-10«.
    9. I § 12 B, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
    »Stk. 3-10« til: »Stk. 3-11«.
    10. § 16 E, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Stk. 2. Sker der tilbagebetaling af et lån m.v., som be-
    skattes som følge af stk. 1, anses det tilbagebetalte beløb
    i skattemæssig henseende for at udgøre et rentefrit lån på
    anfordringsvilkår til det modtagende selskab m.v.
    Stk. 3. Det selskab m.v., der er nævnt i stk. 1, skal for
    hver fysisk person omfattet af stk. 1, hvortil der er ydet et
    lån m.v., føre en skattemæssig mellemregningskonto. Den
    skattemæssige mellemregningskonto etableres ved første til-
    bagebetaling omfattet af stk. 2.
    Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør
    af stk. 5 finder anvendelse på tilbagebetalinger af lån, der er
    ydet den 1. januar 2026 eller senere. Er der ydet lån før den
    1. januar 2026, finder stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør
    af stk. 5 først anvendelse, når disse lån er ophørt.
    Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
    førelse af den skattemæssige mellemregningskonto.«
    § 2
    I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18.
    februar 2021, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 679 af 3.
    juni 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 1472 af 10. december
    2024, foretages følgende ændring:
    1. § 40, stk. 7, ophæves.
    Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
    § 3
    I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13.
    september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1694
    af 30. december 2024 og senest ved § 1 i lov nr. 16 af 14.
    januar 2025, foretages følgende ændring:
    1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., udgår »afskrivningslovens § 40, stk.
    7,«, og efter »§§ 14, 30, 87 og 89,« indsættes: »ligningslo-
    vens § 12 B, stk. 10,«.
    § 4
    I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af
    8. januar 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 1454 af 10.
    2
    december 2024, § 13 i lov nr. 1473 af 10. december 2024
    og § 4 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 18, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
    »4) Oplysning herom hvis udbyttet er omfattet af lignings-
    lovens § 16 E, stk. 1.«
    Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
    2. I § 29, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
    »5) Oplysning herom hvis udbyttet er omfattet af lignings-
    lovens § 16 E, stk. 1.«
    Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
    § 5
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 4 og 7-10, og §§ 2-4 træder i kraft den
    1. januar 2026.
    Stk. 3. § 1, nr. 3, 5 og 6, finder anvendelse for gensidigt
    bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver,
    der er indgået den 19. marts 2025 eller senere.
    Stk. 4. § 1, nr. 1, 2, 4 og 7-9, og §§ 2 og 3 finder anven-
    delse for gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et
    eller flere aktiver, der er indgået den 1. januar 2026 eller
    senere.
    3
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Lempelse af beskatningen af aktionærlån
    2.1.1.Gældende ret
    2.1.2.Skatteministeriets overvejelser
    2.1.3.Den foreslåede ordning
    2.2. Rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse
    2.2.1.Gældende ret
    2.2.2.Skatteministeriets overvejelser
    2.2.3.Den foreslåede ordning
    2.3. Opfølgning på early warning om fradrag for yderen af en løbende ydelse
    2.3.1.Gældende ret
    2.3.2.Skatteministeriets overvejelser
    2.3.3.Den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
    3.1.1.Lempelse af beskatningen af aktionærlån
    3.1.2.Rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse
    3.1.3.Opfølgning på early warning om fradrag for yderen af en løbende ydelse
    3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10.Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpak-
    ken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet,
    Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal
    Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og
    Dansk Folkeparti.
    Aftalepartierne er enige om, at der skal være gode ramme-
    vilkår for fremtidens virksomheder, og at en væsentlig for-
    udsætning for, at flere iværksættere kan blive vækstsucceser,
    er, at de har mulighed for at investere i udviklingen af deres
    virksomheder.
    Det er blandt andet aftalt at lempe beskatningen af aktionær-
    lån. Hensigten med reglerne om beskatning af aktionærlån
    er, at det ikke skal være muligt for en aktionær med be-
    stemmende indflydelse at tage midler ud af selskabet uden
    beskatning.
    4
    De gældende regler betyder blandt andet, at en tilbagebeta-
    ling af et lån, som har ført til beskatning, ikke indebærer,
    at aktionæren herefter kan låne et beløb igen uden at blive
    beskattet. I en sådan situation sker der beskatning både af
    det oprindelige lån, der senere tilbagebetales, og af det nye
    lån.
    Det foreslås med lovforslaget at lempe reglerne, således at
    en aktionær ikke beskattes af nye lånebeløb, i det omfang
    aktionæren har tilbagebetalt tidligere lån. Herved vil aktio-
    næren alene blive beskattet af nye lånebeløb, i det omfang
    de overstiger tidligere beskattede lånebeløb, som er tilbage-
    betalt.
    Det er samtidig aftalt at give mulighed for rentefri henstand,
    hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse. Efter forsla-
    get vil sælger således i stedet for at blive beskattet af avan-
    cen/indkomsten på aftaletidspunktet kunne vælge at benytte
    den foreslåede henstandsordning og dermed at afdrage i takt
    med, at ydelserne modtages.
    Det foreslås derudover at følge op på en såkaldt ”early war-
    ning” fra Skatteforvaltningen om fradrag for yderen af en
    løbende ydelse ved opkøb af udenlandsk ejede selskaber.
    Skatteforvaltningen har gjort opmærksom på, at staten i
    nogle tilfælde – utilsigtet – kan komme til at medfinansiere
    aktieopkøb. Det skyldes, at yderen af en løbende ydelse
    (køberen af aktierne) kan foretage fradrag, hvor de betalte
    ydelser overstiger den kapitaliserede værdi af den løbende
    ydelse, selv om der er tale om aktier, som vil være skattefri
    for yderen ved en senere afståelse, og selv om modtageren
    af den løbende ydelse (sælgeren af aktierne) ikke er hjem-
    mehørende og i øvrigt ikke er skattepligtig i Danmark.
    Dette er ikke hensigtsmæssigt, og det foreslås derfor at ju-
    stere reglerne, så yderen ikke vil kunne foretage fradrag,
    hvis der er tale om overdragelse af et aktiv, hvis anskaf-
    felsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade
    indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af
    aktivet.
    Det foreslås samtidig for at sikre, at der fortsat vil være
    »symmetri« mellem fradrag for den ene part og beskatning
    hos den anden part, at modtageren (sælgeren) ikke skal be-
    skattes af de løbende ydelser, i det omfang de betalte ydelser
    overstiger den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse,
    hvis avancen ved overdragelsen til yderen ikke er skatteplig-
    tig.
    Forslaget indebærer således, at den skattemæssige behand-
    ling ved køb og salg af f.eks. datterselskabsaktier vil være
    den samme – uanset om salgssummen består af en løbende
    ydelse eller ej.
    Den del af lovforslaget, der vedrører opfølgning på en early
    warning, skal efter forslaget have virkning fra fremsættel-
    sestidspunktet.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Lempelse af beskatningen af aktionærlån
    2.1.1. Gældende ret
    Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, vedrører den
    situation, hvor et selskab m.v. direkte eller indirekte yder
    lån, stiller sikkerhed eller på anden måde stiller midler til
    rådighed for en fysisk person. Bestemmelsen omfatter fysi-
    ske personer, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til
    Danmark.
    Bestemmelsen omfatter lån m.v. fra selskaber m.v., der er
    omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2. Det
    vil sige lån m.v. fra et dansk aktie- eller anpartsselskab eller
    andet selskab, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt
    for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i
    forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital. Endvi-
    dere omfatter bestemmelsen lån m.v. fra tilsvarende uden-
    landske selskaber.
    Den fysiske person (aktionæren) skal have bestemmende
    indflydelse over det långivende selskab m.v., jf. lignings-
    lovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab
    eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte
    eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
    rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. ligningslovens
    § 2, stk. 2. Ved opgørelsen indgår blandt andet nærtståendes
    ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder.
    Lån til aktionærens nærtstående kan efter en konkret vurde-
    ring anses for at være et indirekte lån til aktionæren. Det
    afgørende er, om lånet alene er ydet i kraft af aktionærens
    personlige relation til låntager, jf. Højesterets dom af 24.
    maj 2023 i SKM2023.273.HR.
    Ligningslovens § 16 E, stk. 1, omfatter ikke lån til selska-
    ber. Det er den indirekte rådighed for aktionæren, som aktio-
    næren beskattes af, jf. Østre Landsrets dom af 27. juni 2019
    i SKM2019.377.ØLR.
    Ligningslovens § 16 E, stk. 1, omfatter ikke lån m.v., der er
    ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition,
    sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller lån til lovlig selvfi-
    nansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. Sidst-
    nævnte bestemmelse omhandler adgang for et kapitalselskab
    til at stille midler til rådighed, herunder yde lån m.v. til
    tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller
    dets moderselskab.
    Ligningslovens § 16 E, stk. 1 finder ikke anvendelse i de si-
    tuationer, hvor den pågældende hævning på selskabets konto
    ikke er ført på den selskabsretlige mellemregningskonto el-
    ler på anden måde er bogført som et lån. I disse situationer
    foreligger der ikke et låneforhold mellem aktionæren og sel-
    skabet, hverken direkte eller indirekte. Der vil i stedet være
    tale om udbetaling af udbytte eller løn. Alt, hvad et selskab
    udlodder til dets aktionærer, anses som udgangspunkt for et
    udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk.
    2, nr. 1, der skal medregnes ved aktionærens skattepligtige
    indkomst (aktieindkomst). Beskatningen af løn sker, hvor
    5
    aktionæren modtager løn fra selskabet for udført arbejde, jf.
    statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. På tilsvarende vis vil
    en indbetaling også skulle vedrøre et låneforhold mellem
    aktionæren og selskabet. Ellers vil indbetalingen anses for et
    skattepligtigt tilskud til selskabet.
    Er lånet m.v. omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, vil
    det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der
    hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån, det vil
    sige en hævning med tilbagebetalingspligt. I stedet behand-
    les det udbetalte beløb skattemæssigt som en overførsel af
    værdier fra selskabet til aktionæren, hvor overførslen ikke
    skal betales tilbage til selskabet. Det hævede beløb anses
    således skattemæssigt som en privat hævning, selv om det
    selskabsretligt betegnes som et lån m.v. Konsekvensen er, at
    det lånebeløb, som en aktionær hæver i sit selskab, beskattes
    hos aktionæren som enten løn eller udbytte. Omkvalificerin-
    gen sker, i det omfang selskabet ved den enkelte hævning
    får et tilgodehavende eller et forøget tilgodehavende hos
    aktionæren.
    Omkvalificeringen betyder også, at låntager (aktionæren)
    ikke skattemæssigt har fradrag for det tilbagebetalte beløb,
    selv om optagelsen af lånet har udløst beskatning. Låntager
    vil heller ikke kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter
    på lånet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, lige-
    som eventuelle renteindtægter vil blive beskattet hos selska-
    bet som et skattepligtigt tilskud.
    Den del af mellemværendet, der udgør tilskrevne renter
    eller kildeskat, er ikke omfattet af ligningslovens § 16 E,
    stk. 1, hvis de tilskrevne renter eller kildeskat betales på
    sædvanlige vilkår. Rentedelen og kildeskatten er således bå-
    de selskabsretligt og skattemæssigt udtryk for en fordring
    (krav på betaling af en pengeydelse) for selskabet og en
    modsvarende gældsforpligtelse for aktionæren. Det vil sige,
    at de tilskrevne renter eller kildeskat først anses for et nyt
    skattepligtigt lån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk.
    1, hvis aktionæren ikke betaler renterne eller kildeskatten
    inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, som
    rentetilskrivningen eller kildeskatten vedrører.
    Selskabet har en indberetningsforpligtelse i forhold til de
    opgjorte skattepligtige udbetalinger (hævninger) som løn el-
    ler udbytte. I relation til indberetningsforpligtelsen henvises
    herom til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
    Hvis selskabet udlodder fordringen eller lønoverfører for-
    dringen til den ansatte aktionær, hvor hævningen (udbeta-
    lingen) som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, er
    eller vil blive beskattet, er der ikke skatteretligt overført
    en fordring, hvorfor der ikke udløses beskatning. Konkret
    sker det ved, at netop selskabets fordring (krav på betaling
    af en pengeydelse) overføres til aktionæren som udbytte,
    likvidationsudlodning eller løn, hvorefter selskabets fordring
    på aktionæren som følge af overførslen ophører ved konfu-
    sion. Dette gælder også for en rentefordring (rentegæld) og
    regreskrav på kildeskat omfattet af ligningslovens § 16 E,
    stk. 1.
    Grunden, til at der ikke udløses beskatning i denne situ-
    ation, er, at selskabet som følge af omkvalificeringen af
    lånet i skattemæssig henseende ikke har en fordring på akti-
    onæren. I denne situation overføres det selskabsretlige lån
    således, uden at der skattemæssigt er sket en overførsel af
    værdier til aktionæren.
    Det er en betingelse, at der selskabsretligt kan ske og rent
    faktisk sker en udlodning eller lønoverførsel af fordringen til
    aktionæren, og at selskabet iagttager de almindelige bestem-
    melser om udlodning eller lønoverførsel af andre aktiver end
    likvider. Hvis de selskabsretlige betingelser ikke er opfyldt,
    anses udlodningen eller lønoverførslen for at være sket kon-
    tant og er dermed skattepligtig for aktionæren.
    Ved udlodning af andre værdier end kontanter skal en god-
    kendt revisor udarbejde en vurderingsberetning på tilsvaren-
    de måde, som når der indskydes aktiver i et selskab, jf.
    selskabslovens §§ 36 og 37. Det skal ved udlodningen sik-
    res, at værdien af de udloddede aktiver ikke overstiger den
    af generalforsamlingen vedtagne udlodning. Kravet om vur-
    deringsberetning følger af selskabslovens § 181, for så vidt
    angår ordinært udbytte, og af selskabslovens § 183, stk. 5,
    for så vidt angår ekstraordinært udbytte.
    Ved en lønoverførsel må vederlaget til et selskabs ledelse
    ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets
    art og omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i
    forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens øko-
    nomiske stilling, jf. selskabslovens § 138. Hvis der er tale
    om en enekapitalejer, skal aftaler mellem selskabet og ejeren
    affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, jf. sel-
    skabslovens § 127, stk. 2.
    Endvidere skal bogføring og dokumentation vise, at det er
    fordringen, der udloddes eller overføres som løn, for at
    undgå, at udlodningen anses som en tilkendegivelse af, at
    aktionæren har erhvervet ret til kontant udbytte eller løn.
    Udlodninger er skattepligtige, uanset om de faktisk udbeta-
    les eller anvendes til at indfri det civilretlige lån. I denne
    situation vil aktionæren blive beskattet to gange – først af
    aktionærlånet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, og herefter af
    det udloddede beløb til dækning af lånet, jf. ligningslovens §
    16 A, stk. 1. Tilsvarende gør sig gældende i relation til løn,
    jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
    Udlodninger, som anvendes til betaling af lånet, behandles
    ligesom andre tilbagebetalinger af det civilretlige lånebeløb
    skattemæssigt som et tilskud til selskabet. Tilsvarende gæl-
    der i relation til løn. Tilskuddet er dog ikke skattepligtigt for
    selskabet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2. Det tilbagebetalte
    skal således ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets
    skattepligtige indkomst.
    Hvis der gives tilladelse til omgørelse efter skatteforvalt-
    ningslovens § 29, omgøres dispositionen. Adgangen til at
    rette fejl eller søge om omgørelse følger de almindelige reg-
    ler herom. Hvis lånet er opstået ved en ren fejlekspedition,
    6
    kan fejlen rettes uden at søge om omgørelse efter skattefor-
    valtningslovens § 29.
    Der henvises i øvrigt til Den juridiske vejledning, 2025-1 –
    afsnit C.B.3.5.3.3.
    2.1.2. Skatteministeriets overvejelser
    Hensynet til, at en hævning i et selskab ikke skal kunne
    maskeres som et lån m.v., er hidtil blevet dækket af både
    de skatteretlige og selskabsretlige regler, hvor de skatteret-
    lige regler skal fjerne det skattemæssige incitament. Med
    reglerne om aktionærlån sikres således, at aktionærlån ikke
    kan anvendes som et skattefrit alternativ til at udbetale skat-
    tepligtig løn eller udbytte til aktionæren.
    Ved lov nr. 1668 af 30. december 2024 er der sket en op-
    hævelse af de selskabsretlige betingelser om kapitalejerlån,
    da det blev vurderet, at selskabslovens §§ 115-118 om le-
    delsens opgaver og selskabslovens § 127 om ledelsens util-
    børlige dispositioner dækker hensynet til en beskyttelse af
    selskabets kreditorer, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg
    A, L 72 som fremsat side 8 og 25f. Lovændringen betyder,
    at kapitalejerlån er blevet lovliggjort med virkning fra den 1.
    januar 2025. Dette giver ikke anledning til en ændring af de
    skatteretlige regler, da der fortsat er behov for et værn mod
    incitamenter til at maskere skattepligtige lønudbetalinger og
    udbytteudlodninger som lån.
    De gældende regler om aktionærlån betyder blandt andet,
    at en tilbagebetaling af et lån, som har ført til beskatning,
    ikke indebærer, at aktionæren herefter kan låne et beløb igen
    uden at blive beskattet.
    I en sådan situation sker der beskatning både af det oprinde-
    lige lån, der senere tilbagebetales, og af det nye lån. Dette
    har særligt betydning i de situationer, hvor aktionæren ud
    over løbende at foretage hævninger i selskabet også løbende
    foretager tilbagebetalinger. Som følge af at Erhvervsstyrel-
    sen ikke i samme omfang som før vil kræve kapitalejerlån
    indfriet, forventes det at færre vil tilbagebetale lånene. Det
    vil kunne trække i retning af et fald i antallet af skatteplig-
    tige udlodninger og løn. Omvendt må lovliggørelsen af ka-
    pitalejerlån forventes at medføre en generel øget aktivitet i
    forhold til løbende ud- og indbetalinger mellem aktionær og
    selskab. Det er på den baggrund vurderingen, at der fortsat
    vil være behov for en lempelse af skattereglerne.
    2.1.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at ændre den skattemæssige behandling af tilba-
    gebetalinger af aktionærlån, således at sådanne tilbagebeta-
    linger i relationen mellem aktionæren og selskabet i stedet
    skattemæssigt anses som et lån, hvor der for aktionæren vil
    være tale om et udlån (et tilgodehavende) svarende til det
    tilbagebetalte beløb og et indlån (en gæld) for selskabet. Ef-
    ter forslaget vil dette lån i skattemæssige henseende være
    rentefrit og på anfordringsvilkår.
    Ændringen vil blive udformet således, at første gang aktio-
    næren tilbagebetaler et aktionærlån, vil selskabet skulle eta-
    blere en skattesaldo (skattemæssig mellemregningskonto),
    hvor der tilskrives et beløb af samme størrelse som det til-
    bagebetalte beløb. Aktionæren bliver herefter ikke beskattet
    af nye hævninger, i det omfang der sker tilbagebetaling af
    tidligere skattepligtige hævninger.
    Med ændringen sikres det, at aktionæren kun vil blive be-
    skattet af nye lånebeløb, i det omfang de overstiger tidligere
    beskattede lånebeløb, som er tilbagebetalt, samtidig med
    at tilbagebetalingen fortsat ikke vil skulle medregnes ved
    opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Samtidig
    vil ændringen sikre, at formålet med reglerne opretholdes,
    således at aktionærlån ikke kan anvendes som et skattefrit
    alternativ til udbetaling af skattepligtig løn eller udbytte.
    Et selskab vil med forslaget skulle etablere en skattemæssig
    mellemregningskonto for hver fysisk person, der har optaget
    og helt eller delvist tilbagebetalt et aktionærlån omfattet af
    reglerne.
    Efter forslaget etableres den skattemæssige mellemregnings-
    konto for den enkelte omfattede aktionær ved den første
    hele eller delvise tilbagebetaling af et beskattet aktionær-
    lån. Det vil sige, at den skattemæssige mellemregningskonto
    vil have skattemæssig virkning fra første tilbagebetaling,
    uanset om selskabet rent faktisk etablerer den skattemæssige
    mellemregningskonto på tidspunktet for tilbagebetalingen.
    Skatteforvaltningen vil oprette et indberetningsfelt øremær-
    ket til skattepligtige aktionærlån.
    Det foreslås i tilknytning hertil at indsætte en hjemmel til,
    at selskabets indberetning for hver udbyttemodtager skal
    omfatte oplysning herom, hvis udbyttet er omfattet af lig-
    ningslovens § 16 E, stk. 1.
    Forslaget indebærer, at der sondres mellem selskabets indbe-
    retning af et skattepligtigt aktionærlån og selskabets indbe-
    retninger af øvrigt udbytte og løn. Det skyldes, at forslaget
    om lempelse af beskatningen af aktionærlån indebærer, at
    selskabets udbetaling af et aktionærlån ikke altid vil være
    skattepligtigt. Her vil indberetningen af det udbetalte beløb
    som et skattepligtigt aktionærlån gøre det klart, at udbeta-
    lingen relaterer sig til aktionærlån, og at aktionærlånet er
    skattepligtigt.
    Det bemærkes, at selskabet også efter gældende regler skal
    indberette udbytte og løn. Forslaget vil således ikke medføre
    nye regler om, at udbytte eller løn skal indberettes, i forhold
    til dem, der allerede følger af gældende ret. Forslaget vil ale-
    ne medføre krav om en yderligere specifikation ved indbe-
    retningerne om udbytter i form af skattepligtige aktionærlån.
    Skatteforvaltningen har med hjemmel i skattekontrolloven
    mulighed for at gennemføre kontrol af, om indberetningen
    er korrekt, herunder indhente materiale til brug herfor hos
    blandt andet den skattepligtige eller tredjemand.
    Hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer en anmodning
    7
    om at indsende sit regnskabsmateriale m.v., kan Skattefor-
    valtningen foretage en skønsmæssig ansættelse af den på-
    gældendes skattepligtige indkomst. Det bemærkes, at da der
    er tale om en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens
    kapitel 4 om kontrollerede parter, udløber fristerne efter
    skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, først i det sjette år
    efter indkomstårets udløb, for så vidt angår aktionærlånene
    (de kontrollerede transaktioner), jf. skatteforvaltningslovens
    § 26, stk. 5.
    Det foreslås, at de foreslåede regler i ligningslovens § 16 E,
    stk. 2 og 3, og regler udstedt i medfør af ligningslovens
    § 16 E, stk. 5, skal finde anvendelse på tilbagebetalinger af
    aktionærlån, der er ydet den 1. januar 2026 eller senere. Det
    vil sige, at de foreslåede regler ikke skal finde anvendelse
    på lån ydet før den 1. januar 2026. Det foreslås også, at
    hvis der er ydet lån før den 1. januar 2026, vil de foreslåede
    regler først finde anvendelse, når disse lån er ophørt.
    Endelig foreslås det at indsætte en bemyndigelsesbestem-
    melse, der giver mulighed for, at skatteministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om selskabets førelse af den skatte-
    mæssige mellemregningskonto. En sådan mulighed er hen-
    sigtsmæssig, da de skattemæssige regler bygger på de sel-
    skabsretlige og regnskabsmæssige regler og tilgange, hvor-
    for der kan være behov for en præcisering af betingelserne
    og den praktiske førelse af den skattemæssige mellemreg-
    ningskonto.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og § 4 og bemærk-
    ningerne hertil.
    2.2. Rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en
    løbende ydelse
    2.2.1. Gældende ret
    Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en
    gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere
    aktiver, f.eks. en virksomhed, gælder reglerne i ligningslo-
    vens § 12 B.
    Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed
    om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse,
    når ydelsen løber ud over aftaleåret. Der er således f.eks.
    tale om en løbende ydelse, hvis vederlaget ved salg af en
    virksomhed udgøres af milepælsbetalinger, der afhænger af
    virksomhedens fremtidige overskud.
    Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden
    lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der
    finder anvendelse.
    I forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende
    aftale skal parterne foretage en kapitalisering af den løbende
    ydelse.
    Den kapitaliserede værdi lægges til grund ved opgørelsen af
    sælgerens afståelsessum og indgår dermed ved en eventuel
    avance- eller indkomstbeskatning.
    I det omfang ydelserne overstiger den kapitaliserede værdi,
    beskattes sælger efter ligningslovens § 12 B.
    Parterne skal derfor hver især føre en saldo, hvor den kapita-
    liserede værdi i aftaleåret anvendes som indgangsværdi. For
    hvert indkomstår reduceres saldoen med den nominelle vær-
    di af de ydelser, der er betalt i det pågældende indkomstår,
    og den således nedskrevne saldo videreføres til det efterføl-
    gende år.
    I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal sælgeren
    medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst
    for dette indkomstår. Er saldoen ved indkomstårets begyn-
    delse f.eks. 150.000 kr., og modtages der i indkomståret en
    ydelse på 1.000.000 kr., skal sælger medregne 850.000 kr. til
    den skattepligtige indkomst.
    Sælger skal desuden i efterfølgende indkomstår medregne
    de i det pågældende indkomstår modtagne ydelser til den
    skattepligtige indkomst.
    Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
    bliver nul eller negativ, kan sælgeren som udgangspunkt
    fradrage et beløb svarende til saldoen i det indkomstår, hvori
    den løbende ydelse er ophørt.
    Det bemærkes, at Skatteforvaltningen, hvor vederlaget ud-
    gøres af en løbende ydelse, efter afskrivningslovens § 40,
    stk. 7, efter begæring giver rentefri henstand med betaling
    af skatten af fortjenesten ved salg af goodwill eller andet
    immaterielt aktiv. Efter denne ordning skal de modtagne
    ydelser fuldt ud anvendes til at afdrage på henstandsbeløbet,
    indtil henstanden er afviklet. Er hele henstandsbeløbet ikke
    betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen,
    forfalder restbeløbet efter denne ordning til betaling ved
    udløbet af dette indkomstår. Såfremt de løbende ydelser en-
    deligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har
    opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af henstandsbelø-
    bet, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Der
    er også i § 40, stk. 7, fastsat regler om bl.a. for sen betaling
    af afdrag.
    2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
    At sælger beskattes, når der er erhvervet ret til salgssum-
    men, dvs. som udgangspunkt på aftaletidspunktet, kan med-
    føre likviditetsmæssige udfordringer for sælger. Dette kan
    være tilfældet, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydel-
    se, og sælger således beskattes af avancen/indkomsten, før
    sælger har modtaget vederlaget. For eksempel kan det bety-
    de, at sælger for at kunne betale skatten må udskyde investe-
    ringer i virksomheden.
    Det vurderes derfor, at det kan være hensigtsmæssigt at give
    mulighed for henstand.
    Anvender sælger virksomhedsordningen på aftaletidspunk-
    tet, hvor sælger afstår et eller flere aktiver, f.eks. en virk-
    somhed, og udgøres vederlaget af en løbende ydelse, kan
    sælger spare avancen/indkomsten op i virksomhedsordnin-
    8
    gen. Vælger sælger at spare avancen/indkomsten op i virk-
    somhedsordningen betales der en foreløbig virksomhedsskat
    heraf, mens det resterende beløb indgår på virksomhedens
    konto for opsparet overskud.
    I de tilfælde, hvor en løbende ydelse endeligt ophører, in-
    den saldoen bliver nul eller negativ, frafaldes kravet på
    det ikke betalte henstandsbeløb, men der sker ikke en korre-
    sponderende justering af virksomhedens konto for opsparet
    overskud. Det betyder, at en del af virksomhedens konto
    for opsparet overskud fortsat afspejler avancen/indkomsten,
    hvorpå skatten er frafaldet, og fortsat kommer til endelig
    beskatning som personlig indkomst, når sælger på et senere
    tidspunkt hæver det opsparede overskud. Sælger beskattes
    således af avance/indkomst, som sælger ikke har modtaget
    vederlag for, selv om henstandsbeløbet vedrørende den fore-
    løbige virksomhedsskat er bortfaldet. Det vurderes, at denne
    skat, som udgøres af forskellen mellem skatten af personlig
    indkomst og den foreløbige virksomhedsskat, også bør bort-
    falde.
    2.2.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås på den baggrund, at der efter begæring gives
    henstand med eventuel beskatning af avancen/indkomsten i
    de tilfælde, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse,
    og at henstanden skal være rentefri.
    Henstandsbeløbet vil blive opgjort i forbindelse med salget,
    og sælger vil, når sælger har modtaget en ydelse, skulle
    afdrage på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel,
    der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse og den
    kapitaliserede værdi af den løbende ydelse, dvs. den i for-
    bindelse med indgåelsen af aftalen foretagne kapitalisering.
    Som eksempel kan nævnes en overdragelse af en virksom-
    hed, hvor den kapitaliserede værdi er 5.000.000 kr., og den
    løbende ydelse udgøres af milepælsbetalinger. Henstandsbe-
    løbet opgøres i forbindelse med salget til 1.100.000 kr. Hvis
    den første milepælsbetaling er 1.000.000 kr. (1/5 af den ka-
    pitaliserede værdi), skal sælger afdrage med 220.000 kr. (1/5
    af henstandsbeløbet som opgjort i forbindelse med salget)
    efter at have modtaget betalingen. Hvis den anden milepæls-
    betaling er 1.500.000 kr., skal sælger efter at have modtaget
    denne betaling afdrage med 330.000 kr., jf. tabel 1.
    Tabel 1. Eksempel på afdrag på henstandsbeløb
    År 1 2 3 4 5 I alt
    Løbende ydelse 1.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 1.000.000 5.000.000
    Henstandssaldo
    primo
    1.100.000 880.000 550.000 330.000 220.000 -
    Afdrag på henstand 220.000 330.000 220.000 110.000 220.000 1.100.000
    Der vil i samme omfang kunne gives henstand med arbejds-
    markedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og
    5.
    Denne ordning vil omfatte alle aktiver, og det foreslås der-
    for at afskaffe den gældende særlige henstandsordning for
    goodwill og andre immaterielle aktiver. Efter den foreslåede
    ordning vil der skulle afdrages over en længere periode end
    efter den gældende ordning for goodwill m.v.
    Udgøres vederlaget for et aktiv delvist af en løbende ydelse,
    vil der efter begæring blive givet henstand for den del af
    skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede
    værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det
    pågældende aktiv.
    Det foreslås endvidere, at såfremt sælger anvender virksom-
    hedsordningen, og en løbende ydelse ophører endeligt, in-
    den saldoen bliver nul eller negativ, reduceres konto for
    opsparet overskud med et beløb svarende til det opsparede
    overskud, der kan henføres til det ikke betalte henstands-
    beløb. Konto for opsparet overskud kan ikke reduceres til
    mindre end nul i sådanne tilfælde.
    Det foreslås også med lovforslaget at fastsætte regler om for
    sen betaling af afdrag m.v.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4 og 7-9, og §§ 2
    og 3 og bemærkningerne hertil.
    2.3. Opfølgning på early warning om fradrag for yderen
    af en løbende ydelse
    2.3.1. Gældende ret
    Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en
    gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere
    aktiver, gælder reglerne i ligningslovens § 12 B. Der er tale
    om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten
    ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen
    løber ud over aftaleåret.
    Det er en almindelig praksis, at køber og sælger, hvor der er
    usikkerhed om værdien af et aktiv, aftaler, at vederlaget helt
    eller delvist skal udgøres af en løbende ydelse. Det gælder
    også i forhold til aktieopkøb.
    I forbindelse med indgåelsen af aftalen skal parterne til
    brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage
    en kapitalisering af den løbende ydelse. Den af parterne
    foretagne kapitalisering er undergivet Skatteforvaltningens
    prøvelse.
    9
    Den kapitaliserede værdi lægges til grund ved opgørelsen af
    afståelsessummen og indgår dermed ved en eventuel avan-
    ce- eller indkomstbeskatning af modtageren (sælgeren af
    aktivet). Den lægges ligeledes til grund ved opgørelsen af
    yderens (køberen af aktivet) anskaffelsessum ved et eventu-
    elt senere salg.
    Parterne skal hver især føre en saldo, hvor den kapitalisere-
    de værdi i aftaleåret anvendes som indgangsværdi. For hvert
    indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende ind-
    komstår betalte ydelsers nominelle værdi, og den således
    nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år.
    Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fra-
    drag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen
    bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den
    skattepligtige indkomst, og i efterfølgende indkomstår kan
    de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i
    den skattepligtige indkomst.
    Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser end-
    videre ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen
    bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb
    til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår, og i
    efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende
    indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst.
    Der er således som udgangspunkt »symmetri«, således at
    et fradrag hos den ene part modsvares af, at den anden
    part skal medregne et tilsvarende beløb til den skattepligtige
    indkomst. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvor den ene
    af parterne ikke er hjemmehørende og i øvrigt ikke er skatte-
    pligtig i Danmark.
    Ligningslovens § 12 B finder anvendelse også ved overdra-
    gelse af aktiver, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan
    afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skatteplig-
    tig avance ved en afståelse af aktivet, herunder skattefrie
    datterselskabsaktier og skattefrie porteføljeaktier.
    Efter de gældende regler kan yderen af den løbende ydelse
    således foretage fradrag i den ovenfor nævnte situation, selv
    om der er tale om køb af aktier, som er skattefri for yderen
    ved en senere afståelse, og selv om modtageren ikke er
    hjemmehørende og i øvrigt ikke er skattepligtig i Danmark.
    Fradragets størrelse afhænger af den kapitaliserede værdi,
    der fastsættes på aftaletidspunktet, og særligt ved overdra-
    gelse af aktier i selskaber med immaterielle aktiver er der
    mulighed for potentielt store fradrag, da den kapitaliserede
    værdi her kan vise sig at være væsentligt lavere end de
    betalte ydelser.
    Det er ikke tilsigtet, at der skal være denne adgang til
    fradrag for yderen ved opkøb af aktier, der for yderen er
    skattefrie datterselskabsaktier. Det betyder således, at staten
    i nogle tilfælde kan komme til at medfinansiere opkøb af
    aktier i udenlandsk ejede selskaber.
    Dette er illustreret nedenfor med et eksempel, hvor den
    kapitaliserede værdi ved en overdragelse af et udenlandsk
    ejet selskab er fastsat til 450 mio. kr. på aftaletidspunktet. I
    eksemplet overstiger de betalte ydelser (1.820 mio. kr.) den
    kapitaliserede værdi (450 mio. kr.) med 1.370 mio. kr., hvor-
    for yderen kan foretage fradrag for samlet set 1.370 mio. kr.
    Modtageren er ikke skattepligtig i Danmark.
    Tabel 2. Eksempel på fradrag ved negativ saldo
    År Saldoværdi primo (mio.
    kr.)
    Løbende ydelse (mio.
    kr.)
    Saldoværdi ultimo (mio.
    kr.)
    Fradrag for yderen (mio.
    kr.)
    1 450 150 300 -
    2 300 120 180 -
    3 180 250 -70 70
    4 - 400 - 400
    5 - 900 - 900
    I alt - 1.820 - 1.370
    Det bemærkes, at hvis den løbende ydelse endeligt ophører,
    inden saldoen bliver nul eller negativ, dvs. uden at der er
    betalt, hvad der svarer til den kapitaliserede værdi af den
    løbende ydelse, skal yderen som udgangspunkt medregne
    et beløb svarende til saldoen. Der skal dog ikke ske medreg-
    ning, hvor der er tale om f.eks. skattefrie datterselskabsakti-
    er.
    Derudover bemærkes det, at yderen ikke skal medregne be-
    løbet, i det omfang det er fastsat som vederlag for et aktiv,
    hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradra-
    ge, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig
    avance ved en afståelse af aktivet. Her skal anskaffelsessum-
    men for aktivet i stedet nedsættes til det faktisk betalte be-
    løb.
    Tilsvarende kan modtageren, hvor den løbende ydelse en-
    deligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, som
    udgangspunkt foretage fradrag for et beløb svarende til sal-
    doen. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af
    saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag
    for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne
    overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller
    10
    til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt hen-
    standsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
    Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende
    ydelser, skal den, der påtager sig forpligtelsen, også føre
    en saldo. Det er dog her det vederlag, yderen betaler, der
    anvendes som indgangsværdi.
    I det indkomstår, hvori denne saldo bliver negativ, kan den,
    der har påtaget sig forpligtelsen til at betale de løbende
    ydelser, fradrage det negative beløb i den skattepligtige ind-
    komst, og i efterfølgende indkomstår kan de i det pågælden-
    de indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige
    indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden
    saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til
    saldoen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
    komst for den, der har påtaget sig forpligtelsen til at betale
    de løbende ydelser, i det indkomstår, hvori den løbende
    ydelse er ophørt. Det gælder også, hvor der er tale om aktier,
    der for yderen er skattefrie datterselskabsaktier.
    2.3.2. Skatteministeriets overvejelser
    Det er ikke hensigtsmæssigt, at der er adgang til fradrag for
    yderen ved opkøb af aktier i udenlandsk ejede selskaber, der
    for yderen er skattefrie datterselskabsaktier.
    Selv hvor der i forhold til den på aftaletidspunktet foretagne
    kapitalisering af en løbende ydelse er tale om et reelt værdi-
    skøn, indebærer de gældende regler, at staten i nogle tilfælde
    utilsigtet kan komme til at medfinansiere – store – opkøb af
    aktier i udenlandsk ejede selskaber.
    Det er dertil ikke hensigtsmæssigt, at modtageren skal med-
    regne de løbende ydelser, i det omfang de overstiger den
    kapitaliserede værdi af den løbende ydelse, hvor avancen
    ved overdragelsen af et sådant aktiv til yderen er skattefri.
    Den skattemæssige behandling ved køb og salg af dattersel-
    skabsaktier bør således være den samme – uanset om salgs-
    summen består af en løbende ydelse eller ej.
    2.3.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at justere beskatningen af løbende ydelser, såle-
    des at der ikke vil kunne foretages denne type fradrag, hvis
    der er tale om overdragelse af et aktiv, hvis anskaffelsessum
    yderen (køberen af aktivet) hverken kan afskrive, fradrage
    eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en
    afståelse af aktivet.
    Det foreslås samtidig i forlængelse heraf, at modtageren af
    den løbende ydelse (sælgeren af aktivet) heller ikke skal
    beskattes af de løbende ydelser, i det omfang de overstiger
    den kapitaliserede værdi, hvor avancen ved overdragelsen til
    yderen ikke er skattepligtig.
    Hermed sikres det, at der fortsat er »symmetri«, således at
    der hverken vil skulle ske medregning eller vil kunne foreta-
    ges fradrag, hvor der er tale om aktier, der for modtageren
    henholdsvis yderen er skattefrie datterselskabsaktier.
    Derudover foreslås det, at yderen ikke skal kunne foretage
    fradrag, i det omfang negative beløb og betalte ydelser ud-
    gør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke
    kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgø-
    relsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet. Her
    vil anskaffelsessummen for aktivet i stedet skulle forhøjes.
    Det foreslås endvidere at justere de regler, der gælder ved
    overdragelse af forpligtelsen til at betale de løbende ydel-
    ser. Er yderen og den, der har påtaget sig forpligtelsen til
    at betale de løbende ydelser, nærtstående eller interessefor-
    bundne, vil den, der har påtaget sig forpligtelsen, således
    ikke kunne foretage fradrag, hvis dennes saldo bliver nega-
    tiv, i det omfang yderen ikke havde kunnet foretage fradrag,
    f.eks. fordi der fra modtageren til yderen er overdraget ak-
    tier, der for yderen er skattefrie datterselskabsaktier.
    Det vil bl.a. betyde, at der ikke vil kunne spekuleres i opnå-
    else af fradrag ved at overdrage forpligtelsen til at betale
    de løbende ydelser til et selskab m.v., som yderen har en
    forbindelse med som omhandlet i ligningslovens § 2.
    Det foreslås, at ændringerne skal finde anvendelse for gen-
    sidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere
    aktiver, der er indgået den 19. marts 2025 eller senere, såle-
    des at de foreslåede ændringer har virkning fra fremsættel-
    sestidspunktet. Baggrunden herfor er, at det vurderes, at der
    foreligger en risiko for, at indgåelsen af overdragelsesaftaler
    vil blive fremrykket for at være omfattet af de gældende
    regler.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 5 og 6, og bemærk-
    ningerne hertil.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
    3.1.1. Lempelse af beskatningen af aktionærlån
    Med lovforslaget foreslås det at lempe beskatningen af akti-
    onærlån med henblik på at undgå de situationer, hvor en
    aktionær bliver beskattet hver gang, der foretages en hæv-
    ning i selskabet. Det vurderes dog, at reglerne fortsat vil
    understøtte en korrekt beskatning af aktionærlån som enten
    løn eller udbytte. Skatteprovenuet fra beskatningen af aktio-
    nærens hævninger vil dog bortfalde, i det omfang der tilba-
    gebetales tidligere aktionærlån, hvilket vil trække i retning
    af et mindreprovenu for det offentlige. Der foreligger ikke et
    grundlag, som muliggør en nærmere kvantificering.
    3.1.2. Rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en lø-
    bende ydelse
    Den del af lovforslaget, der vedrører rentefri henstand, hvor
    vederlaget udgøres af en løbende ydelse, skønnes at medføre
    et varigt mindreprovenu for det offentlige på ca. 50 mio. kr.
    om året efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 3.
    11
    Tabel 3. Rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse
    Mio. kr. (2025-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
    Finansår
    2025
    Umiddelbar virkning 0 -10 -15 -20 -25 -30 -40 0
    Virkning efter tilbageløb 0 -5 -10 -15 -20 -25 -30
    Virkning efter tilbageløb og ad-
    færd
    0 -10 -20 -30 -35 -40 -50
    Umiddelbar virkning for kommu-
    neskatten
    0 0 0 0 0 0 0
    Den foreslåede henstandsordning for beskatning af løbende
    ydelser vil medføre en udskydelse af beskatningen og der-
    med et rentetab for det offentlige. Dette rentetab skønnes
    med væsentlig usikkerhed at udgøre et umiddelbart mindre-
    provenu på ca. 10 mio. kr. årligt efter tilbageløb og ad-
    færd. Mindreprovenuet vil stige gradvist i de efterfølgende
    år i takt med, at flere vælger at anvende henstandsordnin-
    gen.
    I provenuvirkningen er indregnet, at henstandsordningen vil
    øge incitamentet til at anvende løbende ydelser som veder-
    lag ved f.eks. virksomhedshandler, da beskatningen herved
    kan udskydes rentefrit.
    Provenuvirkningen vedrører alene staten, da den kommuna-
    le andel af den opgjorte indkomstskat afregnes til kommu-
    nerne uden hensyn til henstanden.
    Den foreslåede henstandsordning har karakter af en skatte-
    udgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning.
    3.1.3. Opfølgning på early warning om fradrag for yderen af
    en løbende ydelse
    Forslaget om opfølgning på early warning vedrørende lø-
    bende ydelser vil forebygge, at der kan opstå et potentielt
    betydeligt utilsigtet mindreprovenu ved danske virksomhe-
    ders opkøb af udenlandsk ejede virksomheder, som det ikke
    er muligt at kvantificere.
    Det bemærkes, at hvor det er yderen, der ikke er skatteplig-
    tig i Danmark, kan de gældende regler modsat potentielt
    medføre et utilsigtet merprovenu, som det ligeledes ikke er
    muligt at kvantificere. Lovforslaget vil ligeledes forebygge,
    at der kan opstå et sådant merprovenu, som dog forventes
    at være relativt begrænset sammenholdt med det utilsigtede
    mindreprovenu, der potentielt kan opstå fra opkøb af uden-
    landsk ejede virksomheder.
    3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
    Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
    omkostninger i Skatteforvaltningen på 1,1 mio. kr. i 2025,
    3,5 mio. kr. i 2026, 8,2 mio. kr. i 2027, 10,0 mio. kr. i
    2028, 9,5 mio. kr. i 2029, 9,4 mio. kr. i 2030, 8,0 mio. kr. i
    2031 og 8,7 mio. kr. varigt fra 2032 til systemtilpasninger,
    sagsbehandling, vejledning og kontrol.
    Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
    muner og regioner.
    Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overens-
    stemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lov-
    givning.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslagets del vedrørende lempelse af beskatningen af
    aktionærlån vurderes særligt at indebære positive konse-
    kvenser for mindre erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende
    vil efter forslaget alene blive beskattet i det omfang, at en
    hævning (lånebeløbet) ikke kan dækkes af en tidligere tilba-
    gebetaling, og de nuværende situationer, hvor en aktionær
    bliver beskattet ved hver hævning, undgås herved.
    Lovforslagets del vedrørende rentefri henstand, hvor veder-
    laget udgøres af en løbende ydelse, understøtter, at der ikke
    opstår likviditetsmæssige udfordringer for erhvervslivet i
    forbindelse med beskatningen. Da henstandsordningen er
    uforrentet, opnås der desuden en rentegevinst, når skatten
    udskydes.
    Lovforslagets del vedrørende opfølgning på early warning
    om fradrag for yderen af en løbende ydelse understøtter, at
    erhvervsvirksomheder ikke utilsigtet kan opnå fradrag i for-
    bindelse med opkøb af udenlandsk ejede virksomheder eller
    potentielt vil skulle medregne løbende ydelser i forbindelse
    med et salg.
    Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige admini-
    strative konsekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    12
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december
    2024 til den 24. januar 2025 (35 dage) været sendt i høring
    hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
    ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,
    Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, CEPOS,
    Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Iværksæt-
    terforening, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Rede-
    rier, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliserings-
    styrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering
    (OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer,
    Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Investering
    Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, Kraka, Land-
    brug & Fødevarer, Landsskatteretten, Nasdaq OMX Copen-
    hagen A/S, Nationalbanken, SEGES Innovation P/S, Skatte-
    ankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Fore-
    ning.
    Lovforslagets del om opfølgning på early warning om fra-
    drag for yderen af en løbende ydelse har ikke været sendt
    i offentlig høring forud for fremsættelsen, da det vurderes,
    at der foreligger en risiko for, at indgåelsen af overdragel-
    sesaftaler vil blive fremrykket for at være omfattet af de
    gældende regler.
    Denne del er samtidig med fremsættelsen af hensyn til fol-
    ketingsbehandlingen sendt i offentlig høring med frist den 4.
    april 2025 (16 dage) hos de ovenfor nævnte myndigheder og
    organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Forslaget om opfølgning på early war-
    ning vedrørende løbende ydelser vil fo-
    rebygge, at der kan opstå et potentielt
    betydeligt utilsigtet mindreprovenu ved
    danske virksomheders opkøb af uden-
    landsk ejede virksomheder, som det ikke
    er muligt at kvantificere.
    Forslaget om lempelse af beskatningen
    af aktionærlån indebærer, at skattepro-
    venuet fra beskatningen af aktionærens
    hævninger vil bortfalde, i det omfang
    der tilbagebetales tidligere aktionærlån,
    hvilket vil trække i retning af et mindre-
    provenu for det offentlige.
    Forslaget om rentefri henstand, hvor ve-
    derlaget udgøres af en løbende ydelse,
    skønnes at medføre et varigt mindrepro-
    venu for det offentlige på ca. 50 mio. kr.
    om året efter tilbageløb og adfærd.
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Lovforslaget vurderes isoleret set at
    medføre administrative omkostninger i
    Skatteforvaltningen på 1,1 mio. kr. i
    2025, 3,5 mio. kr. i 2026, 8,2 mio. kr.
    i 2027, 10,0 mio. kr. i 2028, 9,5 mio. kr.
    i 2029, 9,4 mio. kr. i 2030, 8,0 mio. kr.
    i 2031 og 8,7 mio. kr. varigt fra 2032 til
    systemtilpasninger, sagsbehandling, vej-
    ledning og kontrol.
    Lovforslaget vurderes ikke at have kon-
    sekvenser for kommuner og regioner.
    Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Med forslaget om lempelse af beskat-
    ningen af aktionærlån undgås de nuvæ-
    rende situationer, hvor en aktionær bli-
    ver beskattet ved hver hævning.
    Lovforslagets del vedrørende opfølg-
    ning på early warning om fradrag for
    yderen af en løbende ydelse understøt-
    ter, at erhvervsvirksomheder ikke util-
    sigtet kan opnå fradrag i forbindelse
    13
    Forslaget om rentefri henstand, hvor ve-
    derlaget udgøres af en løbende ydelse,
    styrker likviditeten og indebærer en ren-
    tegevinst.
    med opkøb af udenlandsk ejede virk-
    somheder eller potentielt vil skulle med-
    regne løbende ydelser i forbindelse med
    et salg.
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Ingen Forslaget vurderes ikke at medføre næv-
    neværdige administrative konsekvenser
    for erhvervslivet.
    Administrative konsekvenser for borger-
    ne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem principper for
    implementering af erhvervsrettet EU-re-
    gulering (der i relevant omfang også
    gælder ved implementering af ikke-er-
    hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, skal skattepligti-
    ge personer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
    medregne vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke
    er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40,
    stk. 8, jf. stk. 3, efter reglerne i ligningslovens § 7 O, stk. 2.
    Af ligningslovens § 7 O, stk. 2, 1. pkt., følger, at af den del
    af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger
    et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau), medregnes 85
    pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres
    efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 7 O, stk.
    2, 2. pkt.
    Det foreslås i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, at ændre
    »stk. 8« til »stk. 7«.
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af den med
    lovforslagets § 2 foreslåede ophævelse af afskrivningslovens
    § 40, stk. 7, hvorefter stk. 8 bliver stk. 7.
    Til nr. 2
    Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør
    en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt
    bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver,
    gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1.
    juli 1999 eller senere.
    Af stk. 1, 2. pkt., følger, at der er tale om en løbende ydelse,
    når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller
    ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftale-
    året.
    Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden
    lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der
    finder anvendelse, jf. 3. pkt.
    Det foreslås i ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at ændre
    »stk. 2-11« til »stk. 2-12«.
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af den fore-
    slåede indsættelse af et nyt stykke i § 12 B, jf. lovforslagets
    § 1, nr. 7.
    Til nr. 3
    Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør
    en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt
    bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver,
    gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1.
    juli 1999 eller senere.
    Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed
    om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse,
    når ydelsen løber ud over aftaleåret, jf. stk. 1, 2. pkt.
    Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige
    indkomst i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt be-
    byrdende aftale foretage en kapitalisering af den løbende
    ydelse, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt.
    Parterne skal endvidere hver især føre en saldo, hvor den
    kapitaliserede værdi i aftaleåret som opgjort efter stk. 2
    14
    anvendes som indgangsværdi, jf. stk. 3, 1. pkt. For hvert
    indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende ind-
    komstår betalte ydelsers nominelle værdi, og den således
    nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år, jf. 2.
    og 3. pkt.
    Det følger af stk. 4, 1. pkt., at så længe saldoen er positiv,
    beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren.
    I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtage-
    ren medregne det negative beløb til den skattepligtige ind-
    komst for dette indkomstår, og i efterfølgende indkomstår
    medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser
    til den skattepligtige indkomst, jf. 2. og 3. pkt.
    Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
    bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen
    fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige ind-
    komst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er op-
    hørt. Det følger af 4. pkt.
    Der kan dog, jf. 5. pkt., ikke foretages fradrag for den del af
    saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag
    for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne
    overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, herun-
    der som følge af, at yderen succederer, eller til et beløb, der
    svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter
    afskrivningslovens § 40, stk. 7.
    Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 5, 1. pkt., at så
    længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag
    for de betalte ydelser.
    I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen
    fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst,
    og i efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende
    indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige ind-
    komst, jf. 2. og 3. pkt.
    Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bli-
    ver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen med-
    regnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst
    i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Det
    følger af 4. pkt.
    Beløbet skal dog, jf. 5. pkt., ikke medregnes i det omfang,
    det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et
    aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive,
    fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance
    ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat
    som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæs-
    sig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
    §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C.
    Derudover følger det af ligningslovens § 12 B, stk. 5, 6.
    pkt., at i det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et
    aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller
    fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skatte-
    pligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har
    afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,
    medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet
    anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.
    Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 12 B, stk. 4 og 5.
    Af stk. 4, 1. pkt., vil følge, at så længe saldoen er positiv,
    beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren.
    Dette svarer til det gældende stk. 4, 1. pkt.
    Af 2. pkt. vil følge, at i det indkomstår, hvori saldoen bliver
    negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til
    den skattepligtige indkomst.
    Dette svarer med enkelte sproglige justeringer til det gæl-
    dende stk. 4, 2. pkt., og indebærer således ikke materielle
    ændringer.
    Af 3. pkt. vil følge, at i efterfølgende indkomstår medregnes
    de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skat-
    tepligtige indkomst.
    Dette svarer til det gældende stk. 4, 3. pkt.
    Af 4. pkt. vil følge, at negative beløb og betalte ydelser som
    nævnt i 2. og 3. pkt. dog ikke skal medregnes, i det omfang
    de udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter
    stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er skattepligtig
    for modtageren (sælgeren af aktivet), herunder som følge af,
    at yderen succederer.
    Modtageren vil således ikke skulle medregne det negative
    beløb ved salg af aktier, hvor avancen ved den efter stk. 1
    foretagne overdragelse af aktierne til yderen ikke er skatte-
    pligtig.
    Det foreslåede 4. pkt. skal ses i sammenhæng med det fore-
    slåede stk. 5, 4. pkt., hvormed det foreslås, at yderen ikke
    skal kunne foretage fradrag, i det omfang de negative beløb
    og betalte ydelser som nævnt i stk. 5, 2. og 3. pkt., udgør
    vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken
    kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skatte-
    pligtig avance ved en afståelse af aktivet.
    Det skal derudover ses i sammenhæng med det gældende
    stk. 5, 5. pkt., der videreføres som 7. pkt., hvorefter der,
    hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
    bliver nul eller negativ, ikke skal ske medregning af et beløb
    svarende til saldoen, i det omfang det svarer til et beløb,
    der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum
    yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i op-
    gørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet.
    Af 5. pkt. vil følge, at hvis den løbende ydelse endeligt
    ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb
    svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtage-
    rens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den lø-
    bende ydelse er ophørt.
    Dette svarer til det gældende stk. 4, 4. pkt.
    15
    Af 6. pkt. vil følge, at der dog ikke kan foretages fradrag for
    beløbet, i det omfang det udgør vederlag for et aktiv som
    nævnt i 4. pkt. eller svarer til grundlaget for et ikke betalt
    henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
    Der vil dermed ikke kunne foretages fradrag, i det omfang
    beløbet udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den
    efter stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er skatte-
    pligtig for modtageren, herunder som følge af, at yderen
    succederer, eller svarer til grundlaget for et ikke betalt hen-
    standsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
    Det foreslåede 6. pkt. svarer med enkelte sproglige justerin-
    ger til det gældende stk. 4, 5. pkt., og indebærer således ikke
    materielle ændringer.
    Af stk. 5, 1. pkt., vil følge, at så længe saldoen er positiv,
    kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser.
    Dette svarer til det gældende stk. 5, 1. pkt.
    Af 2. pkt. vil følge, at i det indkomstår, hvori saldoen bliver
    negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skatte-
    pligtige indkomst.
    Dette svarer til det gældende stk. 5, 2. pkt.
    Af 3. pkt. vil følge, at i efterfølgende indkomstår kan de i
    det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den
    skattepligtige indkomst.
    Dette svarer til det gældende stk. 5, 3. pkt.
    Af 4. pkt. vil følge, at negative beløb og betalte ydelser som
    nævnt i 2. og 3. pkt. dog ikke kan fradrages, i det omfang
    de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen
    hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen
    af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller et
    aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter
    reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A
    eller kildeskattelovens § 33 C.
    Det vil betyde, at der ikke vil kunne foretages fradrag, i
    det omfang de negative beløb og betalte ydelser som nævnt
    i stk. 5, 2. og 3. pkt., udgør vederlag for et aktiv, hvis
    anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller
    lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afstå-
    else af aktivet, og yderen vil således ikke kunne foretage
    sådant fradrag ved køb af aktier, der for yderen er skattefrie
    datterselskabsaktier.
    Der vil således ikke kunne foretages fradrag, hvis det over-
    dragne aktiv efter sin art ikke var skattepligtig på tidspunk-
    tet for aftalens indgåelse eller på dette tidspunkt ikke kunne
    danne grundlag for afskrivninger.
    Der vil derudover ikke kunne foretages fradrag, i det om-
    fang de negative beløb og betalte ydelser som nævnt i stk. 5,
    2. og 3. pkt., udgør vederlag for et aktiv, der er overdraget
    med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebe-
    skatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens
    § 33 C.
    Er der overdraget såvel skattepligtige/afskrivningsberettige-
    de som ikke skattepligtige/ikke afskrivningsberettigede ak-
    tiver, vil der skulle foretages en forholdsmæssig fordeling
    af det negative beløb/den betalte ydelse på de overdragne
    aktiver.
    Det foreslåede 4. pkt. skal ses i sammenhæng med det fore-
    slåede stk. 4, 4. pkt., hvormed det foreslås, at modtageren
    ikke skal medregne de negative beløb og betalte ydelser som
    nævnt i stk. 4, 2. og 3. pkt., i det omfang de udgør vederlag
    for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne
    overdragelse af aktivet ikke er skattepligtig.
    Det skal derudover ses i sammenhæng med det gældende
    stk. 4, 5. pkt., der videreføres som 6. pkt., hvorefter der, hvis
    den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver
    nul eller negativ, ikke kan foretages fradrag for den del af
    saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag
    for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne
    overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig.
    Af 5. pkt. vil følge, at i det omfang negative beløb og betalte
    ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. udgør vederlag for et aktiv,
    hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradra-
    ge, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig
    avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstå-
    et aktivet på tidspunktet for betaling af ydelsen, fradrages
    beløbet ikke, men forhøjer i stedet anskaffelsessummen for
    aktivet til det faktisk betalte beløb.
    Det vil betyde, at yderen ikke vil kunne foretage fradrag, i
    det omfang negative beløb og betalte ydelser udgør vederlag
    for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive
    eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af
    skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet. Her vil an-
    skaffelsessummen for aktivet i stedet blive forhøjet.
    Er aktivet solgt, vil yderen kunne foretage fradrag efter de
    foreslåede 2. eller 3. pkt.
    Det foreslåede 5. pkt. skal ses i sammenhæng med det gæl-
    dende stk. 5, 6. pkt., om ophør, der videreføres som 8. pkt.,
    hvorefter beløbet ikke medregnes efter 4. pkt., men i stedet
    nedsætter anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk be-
    talte beløb, i det omfang beløbet er fastsat som vederlag for
    et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller
    fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skatte-
    pligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har
    afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør.
    Af 6. pkt. vil følge, at hvis den løbende ydelse endeligt
    ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb
    svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens
    skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende
    ydelse er ophørt.
    Dette svarer til det gældende stk. 5, 4. pkt.
    16
    Af 7. pkt. vil følge, at beløbet dog ikke skal medregnes, i det
    omfang det udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt.
    Beløbet skal således ikke medregnes, i det omfang det udgør
    vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken
    kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skatte-
    pligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller et aktiv, der
    er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i
    aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kilde-
    skattelovens § 33 C.
    Der skal således ikke ske medregning, hvis det overdragne
    aktiv efter sin art ikke var skattepligtig på tidspunktet for
    aftalens indgåelse eller på dette tidspunkt ikke kunne danne
    grundlag for afskrivninger.
    Dette svarer med sproglige justeringer til det gældende stk.
    5, 5. pkt., og indebærer således ikke materielle ændringer.
    Af 8. pkt. vil følge, at i det omfang beløbet udgør vederlag
    for et aktiv som nævnt i 5. pkt., og yderen ikke har afstået
    aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, med-
    regnes beløbet ikke, men nedsætter i stedet anskaffelsessum-
    men for aktivet til det faktisk betalte beløb.
    I det omfang beløbet udgør vederlag for et aktiv, hvis an-
    skaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men
    som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved
    en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet
    på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, skal beløbet
    således ikke medregnes, men nedsætter i stedet anskaffelses-
    summen for aktivet.
    Er aktivet solgt, skal der ske medregning efter det foreslåede
    6. pkt.
    Dette svarer med sproglige justeringer til det gældende stk.
    5, 6. pkt., og indebærer således ikke materielle ændringer.
    Til nr. 4
    Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør
    en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt
    bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver,
    gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1.
    juli 1999 eller senere.
    Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed
    om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse,
    når ydelsen løber ud over aftaleåret, jf. stk. 1, 2. pkt.
    Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige
    indkomst i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt be-
    byrdende aftale foretage en kapitalisering af den løbende
    ydelse, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt.
    Parterne skal endvidere hver især føre en saldo, hvor den
    kapitaliserede værdi i aftaleåret som opgjort efter stk. 2
    anvendes som indgangsværdi, jf. stk. 3, 1. pkt. For hvert
    indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende ind-
    komstår betalte ydelsers nominelle værdi, og den således
    nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år, jf. 2.
    og 3. pkt.
    Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke
    hos modtageren, jf. stk. 4, 1. pkt. I det indkomstår, hvor sal-
    doen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative
    beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår,
    jf. 2. pkt. Er saldoen ved indkomstårets begyndelse f.eks.
    150.000 kr., og modtages der i indkomståret en ydelse på
    1.000.000 kr., skal sælger medregne 850.000 kr. til den skat-
    tepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår medregnes
    de i det pågældende indkomstår betalte ydelser desuden til
    den skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt.
    Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
    bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen
    fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige ind-
    komst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt,
    jf. 4. pkt.
    Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 12 B,
    jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5079, at den
    løbende ydelse anses for ophørt, når den ifølge den indgåede
    aftale ikke længere løber, fordi den eksempelvis er tidsbe-
    grænset til 7 år, eller fordi en på forhånd aftalt ophørsgrund
    er indtrådt, og at den endvidere anses for ophørt, hvis det
    må konstateres, at yderen er ude af stand til at betale, for ek-
    sempel i tilfælde af yderens konkurs, insolvente likvidation,
    akkord, forsvinden eller lignende.
    Om en af parternes dødsfald er en ophørsgrund afhænger
    af den af parterne indgåede aftale, jf. bemærkningerne til
    ligningslovens § 12 B, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg
    A, side 5080.
    Dog kan der, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 4, 5. pkt., ikke
    foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et
    beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen
    ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af et sådant aktiv
    ikke er skattepligtig.
    Af 5. pkt. følger endvidere, at der ikke kan foretages fradrag
    for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der svarer
    til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskriv-
    ningslovens § 40, stk. 7.
    Det fremgår desuden af bemærkningerne til ligningslovens
    § 12 B, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5079,
    at opgørelsen af grundlaget for et resterende henstandsbeløb
    sker efter en forholdsmæssig beregning, og at udgør det ikke
    betalte henstandsbeløb eksempelvis halvdelen af det oprin-
    delige henstandsbeløb, vil grundlaget for det ikke betalte
    henstandsbeløb være halvdelen af grundlaget for beregning
    af det oprindelige henstandsbeløb.
    Efter afskrivningslovens § 40, stk. 6, 1. pkt., medregnes
    fortjeneste eller tab ved salg af aktiver omfattet af stk. 1 og
    2, dvs. goodwill og andre immaterielle aktiver, ved opgørel-
    sen af den skattepligtige indkomst, og Skatteforvaltningen
    giver efter stk. 7 efter den skattepligtiges begæring rentefri
    17
    henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk.
    6, såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som
    omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5.
    Det foreslås at affatte ligningslovens § 12 B, stk. 4, således:
    »Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte
    ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori sal-
    doen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative
    beløb til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende ind-
    komstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte
    ydelser til den skattepligtige indkomst. Negative beløb og
    betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke
    medregnes, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv,
    hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse
    af aktivet ikke er skattepligtig. Hvis den løbende ydelse
    endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan
    et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af
    modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
    den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages
    fradrag for beløbet, i det omfang det udgør vederlag for et
    aktiv som nævnt i 4. pkt. eller svarer til grundlaget for et
    ikke betalt henstandsbeløb efter stk. 10.«
    Det foreslåede stk. 4 svarer til det under lovforslagets § 1,
    nr. 3, foreslåede stk. 4 med undtagelse af en ændring af en
    henvisning. I den under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede
    bestemmelse henvises der til »grundlaget for et ikke betalt
    henstandsbeløb efter stk. 10« og ikke »grundlaget for et ikke
    betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7«.
    Baggrunden herfor er, at ændringen af henvisningen skal
    have virkning fra samme tidspunkt som den foreslåede nye
    henstandsordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og den foreslå-
    ede ophævelse af henstandsordningen i afskrivningslovens
    § 40, stk. 7, og dermed ikke som de øvrige ændringer i stk. 4
    fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
    Dette betyder, at hvis den løbende ydelse endeligt ophører,
    inden saldoen bliver nul eller negativ, vil der ikke kunne
    foretages fradrag for den del af saldoen, der svarer til grund-
    laget for et ikke betalt henstandsbeløb efter det foreslåede
    § 12 B, stk. 10.
    Der henvises derudover til bemærkningerne til lovforslagets
    § 1, nr. 3, for så vidt angår de øvrige ændringer i § 12 B, stk.
    4.
    Til nr. 5
    Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 9, 3. pkt., at over-
    drager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser,
    skal den, der påtager sig forpligtelsen, føre saldo efter reglen
    i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som
    indgangsværdi.
    Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog
    således at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene
    gælder stk. 5, 1.-4. pkt.
    Det foreslås to steder i ligningslovens § 12 B, stk. 9, 4. pkt.,
    at ændre »1.-4. pkt.« til »1.-3. og 6. pkt.«
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at det
    med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at nyaffatte ligningslo-
    vens § 12 B, stk. 5, og i den forbindelse indsætte 2 nye
    punktummer.
    Til nr. 6
    Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 9, 3. pkt., at over-
    drager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser,
    skal den, der påtager sig forpligtelsen, føre saldo efter reglen
    i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som
    indgangsværdi.
    Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog
    således at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene
    gælder stk. 5, 1.-4. pkt.
    Det følger af stk. 5, 1. pkt., at så længe saldoen er positiv,
    kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I
    det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fra-
    drage det negative beløb i den skattepligtige indkomst, og i
    efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomst-
    år betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst, jf.
    2. og 3. pkt.
    Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bli-
    ver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen med-
    regnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i
    det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Dette
    følger af stk. 5, 4. pkt.
    Der er, jf. 5. og 6. pkt., enkelte undtagelser til 4. pkt.
    Det følger af stk. 7, 1. pkt., at sker den i stk. 6 nævnte afstå-
    else af den løbende ydelse, dvs. afstår modtageren retten til
    den løbende ydelse, til yderen, fragår den kontantomregnede
    værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og
    stk. 5 finder tilsvarende anvendelse.
    Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget
    i yderens skattepligtige indkomst, jf. stk. 7, 2. pkt. Sker
    afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller
    arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på
    overdragelsestidspunktet, jf. 3. pkt.
    Det foreslås i ligningslovens § 12 B, stk. 9, at indsætte tre
    nye punktummer som 5.-7. pkt.
    Af det foreslåede 5. pkt. vil følge, at hvor yderen og den,
    der har påtaget sig forpligtelsen, er nærtstående eller har en
    forbindelse som omhandlet i § 2, kan den, der har påtaget
    sig forpligtelsen, dog ikke foretage fradrag, i det omfang
    yderen ikke havde kunnet foretage fradrag efter stk. 5, 4.
    pkt.
    Dermed vil den, der har påtaget sig en forpligtelse til at
    betale de løbende ydelser, f.eks. ikke kunne foretage fradrag
    for den del af det negative beløb, som svarer til et beløb,
    18
    der udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum den
    nærtstående eller interesseforbundne yder hverken havde
    kunnet afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af
    skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet.
    Den, der har påtaget sig en forpligtelse til at betale de løben-
    de ydelser, vil heller ikke kunne foretage fradrag for den
    del af det negative beløb, som svarer til et beløb, der udgør
    vederlag for et aktiv, der er overdraget til den nærtstående
    eller interesseforbundne yder med skattemæssig succession
    efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og
    35 A eller kildeskattelovens § 33 C.
    Det vil bl.a. betyde, at der ikke vil kunne spekuleres i opnå-
    else af fradrag ved at overdrage forpligtelsen til at betale
    de løbende ydelser til et selskab m.v., som yderen har en
    forbindelse med som omhandlet i ligningslovens § 2.
    Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets
    § 1, nr. 3, hvormed det bl.a. foreslås, at yderen ikke skal
    kunne foretage fradrag for det negative beløb m.v., i det
    omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum
    yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i op-
    gørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet.
    Af det foreslåede 6. pkt. vil følge, at som nærtstående anses
    personer omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, yderens
    ægtefælle, søskende og søskendes ægtefæller, børn og bør-
    nebørn.
    Baggrunden for den foreslåede afgræsning er, at der ikke
    skal kunne spekuleres i opnåelse af fradrag ved at overdrage
    forpligtelsen til at betale de løbende ydelser inden for fami-
    lien.
    Overdrages forpligtelsen til at betale de løbende ydelser
    f.eks. til yderens ægtefælle eller yderens samlever (der har
    haft fælles bopæl med yderen i de sidste to år, jf. boafgifts-
    lovens § 22, stk. 1, litra d), vil der kun kunne opnås fradrag,
    i det omfang yderen havde kunnet foretage fradrag.
    Af det foreslåede 7. pkt. vil følge, at stedbarns- og adoptiv-
    forhold sidestilles med slægtskabsforhold.
    Dermed vil der heller ikke kunne spekuleres i opnåelse af
    fradrag ved at overdrage forpligtelsen til at betale de løben-
    de ydelser til f.eks. yderens søsters adoptivbarn.
    Stedbarnsforhold skal forstås som i boafgiftslovens § 22,
    stk. 1.
    Til nr. 7
    Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør
    en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt
    bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver,
    gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1.
    juli 1999 eller senere.
    Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed
    om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse,
    når ydelsen løber ud over aftaleåret, jf. stk. 1, 2. pkt.
    Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige
    indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse,
    og kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåel-
    sen af den gensidigt bebyrdende aftale, jf. stk. 2, 1. og 2.
    pkt.
    Den kapitaliserede værdi lægges til grund ved opgørelsen
    af modtageren af den løbende ydelses (sælgeren af aktivet)
    afståelsessum og indgår dermed ved en eventuel avance-
    eller indkomstbeskatning.
    Parterne skal hver især føre en saldo, hvor den kapitalisere-
    de værdi i aftaleåret anvendes som indgangsværdi, jf. stk. 3,
    1. pkt. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det
    pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi, jf.
    2. pkt.
    Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke
    hos modtageren, jf. stk. 4, 1. pkt. I det indkomstår, hvor sal-
    doen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative
    beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår, jf.
    2. pkt.
    Det bemærkes, at Skatteforvaltningen, hvor vederlaget ud-
    gøres af en løbende ydelse, efter afskrivningslovens § 40,
    stk. 7, efter begæring giver rentefri henstand med betaling
    af skatten af fortjenesten ved salg af goodwill eller andet
    immaterielt aktiv.
    Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det, at
    ved beregningen af skatten modregnes eventuelle tab og
    eventuelle underskud fra tidligere år efter de almindelige
    regler, og at der herefter kan gives henstand for den del af
    den således opgjorte skyldige skat, som vedrører den del af
    goodwill m.v., der er vederlagt med en løbende ydelse, jf.
    Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5083-5084.
    Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
    bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen
    efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, 4. pkt., fradrages ved
    opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det ind-
    komstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.
    Efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, 13. pkt., frafaldes kra-
    vet på det ikke betalte henstandsbeløb, såfremt de løbende
    ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren
    fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning
    af henstandsbeløbet, og i den situation kan der derfor ikke
    foretages fradrag efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, for den
    del af saldoen, der svarer til grundlaget for et ikke betalt
    henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7. Det
    følger af ligningslovens § 12 B, stk. 4, 5. pkt.
    Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 12 B,
    jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5079, at den
    løbende ydelse anses for ophørt, når den ifølge den indgåede
    aftale ikke længere løber, fordi den eksempelvis er tidsbe-
    19
    grænset til 7 år, eller fordi en på forhånd aftalt ophørsgrund
    er indtrådt, og at den endvidere anses for ophørt, hvis det
    må konstateres, at yderen er ude af stand til at betale, for ek-
    sempel i tilfælde af yderens konkurs, insolvente likvidation,
    akkord, forsvinden eller lignende.
    Det foreslås i ligningslovens § 12 B efter stk. 9 at indsætte et
    nyt stykke.
    Med det foreslåede stk. 10, 1. pkt., giver Skatteforvaltningen
    efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med be-
    taling af skatten beregnet på baggrund af den kapitaliserede
    værdi af den løbende ydelse.
    Dermed vil den skattepligtige kunne opnå henstand med
    avance-/indkomstbeskatningen, hvor vederlaget udgøres af
    en løbende ydelse.
    Det bemærkes, at ved beregningen af skatten vil eventuelle
    tab og eventuelle underskud fra tidligere år skulle modreg-
    nes efter de almindelige regler. Der vil herefter kunne gives
    henstand for den del af den således opgjorte skyldige skat,
    som vedrører den del af aktivet, der er vederlagt med en
    løbende ydelse.
    Der henvises til eksemplet i pkt. 2.2.3 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Efter det foreslåede 2. pkt. kan der, hvor vederlaget kun
    delvist udgøres af en løbende ydelse, gives henstand for den
    del af skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitali-
    serede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for
    det pågældende aktiv.
    Udgøres vederlaget for et aktiv kun delvist af en løbende
    ydelse, vil der således kun blive givet henstand for en del af
    skatten.
    I den situation, hvor der afstås en virksomhed til f.eks.
    1.000.000 kr., og vederlaget delvist udgøres af en løben-
    de ydelse, for hvilken den kapitaliserede værdi er opgjort
    til 500.000 kr., vil henstandsbeløbet, hvis der skal betales
    400.000 kr. i skat, blive opgjort til 200.000 kr., svarende til
    halvdelen af skatten.
    Efter det foreslåede 3. pkt. fragår henstandsbeløbet i den
    slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og oversky-
    dende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller
    selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5, i det indkomstår,
    hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst.
    Henstandsbeløbet vil således ikke indgå i beregningen af
    eventuel restskat og procenttillæg m.v.
    Efter det foreslåede 4. pkt. kan der i samme omfang gives
    henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbi-
    dragslovens §§ 4 og 5.
    Dermed vil der også for selvstændigt erhvervsdrivende,
    for hvilke avancer, der beskattes som personlig indkomst,
    indgår i grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag,
    kunne gives henstand med betalingen af arbejdsmarkedsbi-
    drag.
    Efter det foreslåede 5. pkt. er det en betingelse for opnåel-
    se af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af
    oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for af-
    taleåret.
    Der vil således alene kunne opnås henstand, hvis begæring
    om henstand indsendes inden udløbet af denne frist.
    Efter det foreslåede 6. pkt. skal der ved modtagelse af en
    ydelse afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig
    andel, der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse
    og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse.
    Er den kapitaliserede værdi f.eks. 500.000 kr., og er hen-
    standsbeløbet opgjort til 200.000 kr., vil sælger, hvis sæl-
    ger modtager en ydelse på 100.000 kr., skulle afdrage på
    henstandsbeløbet med 40.000 kr., dvs. 1/5 af henstandsbe-
    løbet, svarende til forholdet mellem den modtagne ydelse
    (100.000 kr.) og den kapitaliserede værdi af den løbende
    ydelse (500.000 kr.).
    Modtager sælger i det efterfølgende indkomstår igen
    100.000 kr., vil der også her skulle afdrages med 40.000 kr.
    Sælgers betaling af henstandsbeløbet bliver således fordelt
    forholdsmæssigt på de enkelte ydelser.
    I forhold til goodwill m.v. vil det medføre, at henstanden vil
    skulle afdrages over en længere periode end efter afskriv-
    ningslovens § 40, stk. 7.
    Afstår modtageren (sælgeren) retten til den løbende ydelse,
    vil det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende
    ydelse, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 6 og 7, skulle afdrages
    på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel, der sva-
    rer til forholdet mellem det kontantomregnede vederlag og
    den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse.
    Efter det foreslåede 7. pkt. forfalder beløbet til betaling den
    1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidi-
    ge betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden.
    Efter det foreslåede 8. pkt. skal der, hvor beløbet ikke beta-
    les rettidigt, betales rente i henhold til opkrævningslovens
    § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbe-
    gyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr.
    Efter det foreslåede 9. pkt. kan renten ikke fratrækkes ved
    opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
    Det vil således ikke være muligt at fratrække renten efter det
    foreslåede 8. pkt., det vil sige, hvor modtageren af ydelsen
    ikke har betalt rettidigt.
    Efter det foreslåede 10. pkt. betales der et rykkergebyr på 65
    kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling
    af afdrag på henstandsbeløbet.
    Det foreslåede 10. pkt. skal ses i sammenhæng med den
    20
    tilsvarende regel om erindringsskrivelser vedrørende mang-
    lende betaling af afdrag i afskrivningslovens § 40, stk. 7.
    Efter det foreslåede 11. pkt. medfører grov og gentagen
    misligholdelse af henstandsordningen, at det resterende hen-
    standsbeløb forfalder til betaling efter påkrav.
    Det foreslåede 11. pkt. skal ses i sammenhæng med den til-
    svarende regel om forfald efter påkrav ved grov og gentagen
    misligholdelse i afskrivningslovens § 40, stk. 7.
    Efter det foreslåede 12. pkt. frafaldes kravet på det ikke
    betalte henstandsbeløb, såfremt de løbende ydelser endeligt
    ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ.
    Er den kapitaliserede værdi f.eks. 500.000 kr., og har sælger
    alene modtaget 270.000 kr., frafaldes kravet på det ikke
    betalte henstandsbeløb, hvis køber f.eks. går konkurs.
    Forslaget skal ses i sammenhæng med, at modtageren af
    den løbende ydelse (sælger af aktivet) ikke, hvor den løben-
    de ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller
    negativ, vil kunne foretage fradrag for den del af saldoen,
    som svarer til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke
    betalt henstandsbeløb, ved opgørelsen af sin skattepligtige
    indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er op-
    hørt, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
    Efter det foreslåede 13. pkt. reduceres konto for opsparet
    overskud med et beløb svarende til det opsparede overskud,
    der kan henføres til det ikke betalte henstandsbeløb, hvis
    den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, jf. virk-
    somhedsskattelovens afsnit I, og de løbende ydelser ophører
    endeligt, inden saldoen bliver nul eller negativ.
    Er avancen/indkomsten opgjort til f.eks. 900.000 kr. (i form
    af den kapitaliserede værdi af en løbende ydelse), som fuldt
    ud opspares i virksomhedsordningen, beskattes denne avan-
    ce/indkomst foreløbigt med virksomhedsskat på 198.000 kr.
    ved en virksomhedsskattesats på 22 pct. Denne opgjorte
    virksomhedsskat gives der henstand for, da virksomheds-
    skatten er opkrævet på baggrund af en avance/indkomst,
    der er vederlagt med en løbende ydelse. Dermed indgår
    der 702.000 kr. på konto for opsparet overskud svarende
    til den kapitaliserede værdi efter fradrag af virksomheds-
    skatten. Går køber f.eks. konkurs på et senere tidspunkt,
    hvor sælger alene har modtaget 375.000 kr., vil sælger
    have afdraget med 82.500 kr. på henstandsbeløbet. Kravet
    på det tilbageværende henstandsbeløb på 115.500 kr. frafal-
    des. Konto for opsparet overskud skal derfor reduceres med
    409.500 kr., hvilket svarer til det beløb, der kan henføres til
    det ikke betalte henstandsbeløb på 115.500 kr. med en virk-
    somhedsskattesats på 22 pct. Sælger kan dermed reducere
    konto for opsparet overskud fra 702.000 kr. til 292.500 kr.
    Det følger af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit
    C.C.5.2.10, at opsparet overskud skal bogføres på særskilte
    konti for hver periode med samme skatteprocent. Med den
    foreslåede bestemmelse følger det, at beløbet, som konto
    for opsparet overskud skal reduceres med, identificeres på
    baggrund af den del af henstandsbeløbet, der kommer fra
    betalt virksomhedsskat i det indkomstår, hvor avancen/ind-
    komsten er sparet op i virksomhedsordningen. Det betyder
    endvidere, at det alene er konto for opsparet overskud, som
    omfatter det indkomstår, hvori avancen/indkomsten er sparet
    op i virksomhedsordningen, som skal reduceres.
    Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der uden anven-
    delse af henstandsordningen opnås fradrag ved opgørelsen
    af den skattepligtige indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
    hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
    bliver nul eller negativ, mens der ved anvendelse af hen-
    standsordningen sker frafald af det ikke betalte henstandsbe-
    løb, jf. 12. pkt., hvis den løbende ydelse endeligt ophører,
    inden saldoen bliver nul eller negativ.
    Efter det foreslåede 14. pkt. kan konto for opsparet overskud
    ikke reduceres til mindre end nul som følge af 13. pkt.
    Det kan illustreres med en tilsvarende situation som beskre-
    vet ovenfor, men hvor sælger dog har hævet på konto for
    opsparet overskud frem til tidspunktet for den løbende ydel-
    ses endelige ophør, og der kun står 350.000 kr. på konto for
    opsparet overskud. I dette tilfælde kan sælger kun reducere
    konto for opsparet overskud fra 350.000 kr. til 0 kr., selvom
    der frafaldes et henstandsbeløb på 115.500 kr. svarende til
    et opsparet overskud på 409.500 kr. Differencen på 59.500
    kr. bortfalder, idet det opsparede overskud, som differencen
    repræsenterer, allerede er hævet til endelig beskatning som
    personlig indkomst eller modregnet underskud fra (anden)
    selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen.
    Efter det foreslåede 15. pkt. skal de kommunale andele af
    skatten uanset eventuel henstand afregnes i indkomståret
    efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og statens
    afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne.
    Den kommunale andel af den opgjorte indkomstskat afreg-
    nes således til kommunerne uden hensyn til henstanden.
    Til nr. 8
    Efter ligningslovens § 12 B, stk. 10, 1. pkt., kan reglerne
    i stk. 2-9 kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst
    den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på
    tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskatte-
    lovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens
    § 1 eller § 2, stk. 1, litra a.
    Efter ligningslovens § 12 B, stk. 10, 2. pkt., anvendes reg-
    lerne i stk. 2-9, hvis den anden part efterfølgende bliver
    omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens
    § 1. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsæt-
    tes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem
    dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten,
    jf. ligningslovens § 12 B, stk. 10, 3. pkt.
    Det foreslås i ligningslovens § 12 B, stk. 10, 1. og 2. pkt.,
    der bliver stk. 11, 1. og 2. pkt., at ændre »stk. 2-9« til »stk.
    2-10«.
    21
    Dermed vil reglen i det foreslåede § 12 B, stk. 10, om
    rentefri henstand, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, også kun kunne
    anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de
    parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet
    for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1
    eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2,
    stk. 1, litra a.
    Reglen i det foreslåede § 12 B, stk. 10, om rentefri henstand,
    jf. lovforslagets § 1, nr. 7, vil også skulle anvendes, hvis den
    anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens
    § 1 eller selskabsskattelovens § 1.
    Til nr. 9
    Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 11, 1. pkt., at stk.
    3-10 ikke finder anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at
    udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftel-
    ser, fonde m.v., som er stiftet af yderen selv eller yderens
    ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme
    gælder efter stk. 11, 2. pkt., hvis de i 1. pkt. nævnte personer
    har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger,
    institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles
    med livsarvinger, jf. 3. pkt.
    Det foreslås i ligningslovens § 12 B, stk. 11, 1. pkt., der
    bliver stk. 12, 1. pkt., at ændre »Stk. 3-10« til »Stk. 3-11«.
    Der vil således ikke blive givet rentefri henstand efter det
    foreslåede § 12 B, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, hvis
    yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selv-
    ejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af
    f.eks. yderen selv eller yderens ægtefælle.
    Til nr. 10
    Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, vedrører den
    situation, hvor et selskab m.v. direkte eller indirekte yder
    lån, stiller sikkerhed eller på anden måde stiller midler til
    rådighed for en fysisk person med bestemmende indflydelse
    over det långivende selskab m.v., jf. ligningslovens § 2.
    Hvis et lån m.v. er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk.
    1, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund,
    at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. I
    stedet behandles lånebeløbet som en hævning fra selskabet,
    som aktionæren (låntager) ikke har pligt til at betale tilbage
    til selskabet (långiver). Det hævede beløb anses således som
    en privat hævning, selv om det betegnes som et lån m.v.
    Omkvalificeringen sker, i det omfang selskabet ved den
    enkelte hævning får et tilgodehavende eller et forøget til-
    godehavende hos aktionæren. Da selskabet ved hævningen
    skattemæssigt får et tilgodehavende hos aktionæren, er der
    tale om skattepligtig løn eller en skattepligtig udlodning som
    udbytte.
    Hvis selskabet udlodder fordringen eller lønoverfører for-
    dringen til den ansatte aktionær, hvor hævningen (udbeta-
    lingen) som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, er
    eller vil blive beskattet, er der ikke skatteretligt overført
    en fordring, hvorfor der ikke udløses beskatning. Konkret
    sker det ved, at netop selskabets fordring (krav på betaling
    af en pengeydelse) overføres til aktionæren som udbytte,
    likvidationsudlodning eller løn, hvorefter selskabets fordring
    på aktionæren som følge af overførslen ophører ved konfu-
    sion. Dette gælder også for en rentefordring (rentegæld) og
    regreskrav på kildeskat omfattet af ligningslovens § 16 E,
    stk. 1.
    Grunden, til at der ikke udløses beskatning i denne situ-
    ation, er, at selskabet som følge af omkvalificeringen af
    lånet i skattemæssig henseende ikke har en fordring på akti-
    onæren. I denne situation overføres det selskabsretlige lån
    således, uden at der skattemæssigt er sket en overførsel af
    værdier til aktionæren.
    Det er en betingelse, at der selskabsretligt kan ske og rent
    faktisk sker en udlodning eller lønoverførsel af fordringen til
    aktionæren, og at selskabet iagttager de almindelige bestem-
    melser om udlodning eller lønoverførsel af andre aktiver end
    likvider. Hvis de selskabsretlige betingelser ikke er opfyldt,
    anses udlodningen eller lønoverførslen for at være sket kon-
    tant og er dermed skattepligtig for aktionæren.
    Ved udlodning af andre værdier end kontanter skal en god-
    kendt revisor udarbejde en vurderingsberetning på tilsvaren-
    de måde, som når der indskydes aktiver i et selskab, jf.
    selskabslovens §§ 36 og 37. Det skal ved udlodningen sik-
    res, at værdien af de udloddede aktiver ikke overstiger den
    af generalforsamlingen vedtagne udlodning. Kravet om vur-
    deringsberetning følger af selskabslovens § 181, for så vidt
    angår ordinært udbytte, og af selskabslovens § 183, stk. 5,
    for så vidt angår ekstraordinært udbytte.
    Ved en lønoverførsel må vederlaget til et selskabs ledelse
    ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets
    art og omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i
    forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens øko-
    nomiske stilling, jf. selskabslovens § 138. Hvis der er tale
    om en enekapitalejer, skal aftaler mellem selskabet og ejeren
    affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, jf. sel-
    skabslovens § 127, stk. 2.
    Endvidere skal bogføring og dokumentation vise, at det er
    fordringen, der udloddes eller overføres som løn, for at
    undgå, at udlodningen anses som en tilkendegivelse af, at
    aktionæren har erhvervet ret til kontant udbytte eller løn.
    Udlodninger er skattepligtige, uanset om de faktisk udbeta-
    les eller anvendes til at indfri det civilretlige lån. I denne
    situation vil aktionæren blive beskattet to gange – først af
    aktionærlånet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, og herefter af
    det udloddede beløb til dækning af lånet, jf. ligningslovens
    § 16 A, stk. 1. Tilsvarende gør sig gældende i relation til
    løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
    Udlodninger, som anvendes til betaling af lånet, behandles
    ligesom andre tilbagebetalinger af det civilretlige lånebeløb
    skattemæssigt som et tilskud til selskabet. Tilsvarende gæl-
    22
    der i relation til løn. Tilskuddet er dog ikke skattepligtigt for
    selskabet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2. Det tilbagebetalte
    skal således ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets
    skattepligtige indkomst.
    De gældende regler om aktionærlån betyder blandt andet,
    at en tilbagebetaling af et lån, som har ført til beskatning,
    ikke indebærer, at aktionæren herefter kan låne et beløb igen
    uden at blive beskattet. I en sådan situation sker der beskat-
    ning både af det oprindelige lån, der senere tilbagebetales,
    og af det nye lån.
    Det foreslås at ophæve ligningslovens § 16 E, stk. 2, og i
    stedet indsætte fire nye stykker som stk. 2-5.
    Forslaget vil lempe beskatningen af aktionærlån, så en akti-
    onær fremover kun beskattes af sit højest hævede beløb i
    selskabet. På denne måde undgås nogle af de skattemæssi-
    ge konsekvenser, der kan opstå i de situationer, hvor aktio-
    næren ud over løbende at foretage hævninger i selskabet
    også løbende foretager tilbagebetalinger, samtidig med at
    det sikres, at formålet bag reglerne opretholdes, således at
    aktionærlån ikke kan anvendes som et skattefrit alternativ til
    udbetaling af skattepligtig løn eller udbytte.
    Ændringen vil ikke berøre reglerne i ligningslovens § 16 E,
    stk. 1, der fastsætter, hvornår der er tale om et skattepligtigt
    aktionærlån.
    Det foreslås i stk. 2, at sker der tilbagebetaling af et lån m.v.,
    som beskattes som følge af stk. 1, anses det tilbagebetalte
    beløb i skattemæssig henseende for at udgøre et rentefrit lån
    på anfordringsvilkår til det modtagende selskab m.v.
    Det vil sige, at hvor der sker en hel eller delvis tilbagebeta-
    ling af et lån m.v., der som følge af ligningslovens § 16 E,
    stk. 1, er eller vil blive beskattet, anses det tilbagebetalte
    beløb i relationen mellem aktionæren og selskabet som et
    skattemæssigt lån til det modtagende selskab m.v. For akti-
    onæren vil der være tale om et udlån (et tilgodehavende)
    svarende til det tilbagebetalte beløb og et indlån (en gæld)
    for selskabet. Efter forslaget vil dette lån i skattemæssig
    henseende være rentefrit og på anfordringsvilkår.
    Der vil ikke kunne foretages fradrag vedrørende dette skat-
    temæssige lån mellem aktionæren og selskabet. Det vil
    blandt andet betyde, at der ikke vil kunne fradrages eventu-
    elle renteudgifter på lånet, og at aktionæren ikke vil have
    fradrag for det tilbagebetalte beløb, selv om optagelsen af
    lånet har udløst beskatning.
    Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det selskab m.v., der er
    nævnt i stk. 1, for hver fysisk person omfattet af stk. 1,
    hvortil der er ydet et lån m.v., skal føre en skattemæssig
    mellemregningskonto.
    Det vil sige, at selskabet skal føre en skattesaldo (skatte-
    mæssig mellemregningskonto) for hver aktionær omfattet af
    ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvortil selskabet har ydet et
    aktionærlån.
    Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den skattemæssige mellem-
    regningskonto etableres ved den første tilbagebetaling om-
    fattet af stk. 2.
    Det vil sige, at den skattemæssige mellemregningskonto vil
    have skattemæssig virkning fra første tilbagebetaling, uanset
    om selskabet rent faktisk etablerer den skattemæssige mel-
    lemregningskonto på tidspunktet for tilbagebetalingen.
    Selskabet vil have indberetningsforpligtelsen i forhold til de
    opgjorte skattepligtige udbetalinger (hævninger) som løn el-
    ler udbytte. I relation til indberetningsforpligtelsen henvises
    herom til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
    Skatteforvaltningen har med hjemmel i skattekontrolloven
    mulighed for at gennemføre kontrol af, om indberetningen
    er korrekt, herunder indhente materiale til brug herfor hos
    blandt andet den skattepligtige eller tredjemand.
    Det er således selskabet eller tredjemand, som skal forelæg-
    ge det oprindelige bogførings- og regnskabsmateriale og an-
    den skriftlig dokumentation for Skatteforvaltningen, så ud-
    og indbetalingerne i relation til aktionærlån kan dokumente-
    res. Selskabets forelæggelse af aktionærens skattemæssige
    mellemregningskonto vil sammenholdt med selskabets fore-
    læggelse af regnskabsmateriale m.v. give Skatteforvaltnin-
    gen mulighed for at gennemføre kontrol af, om indberetnin-
    gen er korrekt.
    Det bemærkes, at forslaget ikke vil medføre yderligere do-
    kumentationskrav eller -forpligtelser i relation til aktionær-
    lån end det, der allerede følger af gældende ret.
    Hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer en anmodning
    om at indsende sit regnskabsmateriale m.v., kan Skattefor-
    valtningen foretage en skønsmæssig ansættelse af den på-
    gældendes skattepligtige indkomst efter skattekontrollovens
    § 74, jf. § 53, stk. 3.
    Det fremgår af skattekontrollovens § 74, at Skatteforvaltnin-
    gen vil kunne foretage en skatteansættelse skønsmæssigt,
    hvis Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget oplys-
    ninger om den skattepligtiges indkomst, herunder selskabets
    håndtering af hævninger og hele eller delvise tilbagebetalin-
    ger, som vedrører aktionærlån. Det bemærkes, at da der
    er tale om en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens
    kapitel 4 om kontrollerede parter, udløber fristerne efter
    skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, først i det sjette år
    efter indkomstårets udløb, for så vidt angår aktionærlånene
    (de kontrollerede transaktioner), jf. skatteforvaltningslovens
    § 26, stk. 5.
    Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at reglerne i stk. 2 og 3 og regler
    udstedt i medfør af stk. 5 finder anvendelse på tilbagebeta-
    linger af lån, der er ydet den 1. januar 2026 eller senere.
    Det vil sige, at de nye regler ikke skal finde anvendelse på
    lån ydet før den 1. januar 2026.
    Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at er der ydet lån før den 1.
    23
    januar 2026, finder stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af
    stk. 5 først anvendelse, når disse lån er ophørt.
    Det vil sige, at hvis der er ydet lån før den 1. januar 2026,
    skal de nye regler først finde anvendelse, når disse lån er op-
    hørt. Dette kan ske ved tilbagebetaling eller ved udlodning
    eller lønoverførsel af fordringen.
    Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte nær-
    mere regler for førelse af den skattemæssige mellemreg-
    ningskonto.
    Baggrunden herfor er, at der kan være behov for en præcise-
    ring af betingelserne og den praktiske førelse af den skatte-
    mæssige mellemregningskonto, da de skattemæssige regler
    om aktionærlån bygger på de selskabsretlige og regnskabs-
    mæssige regler og tilgange.
    Hjemlen vil være generel i forhold til førelsen af den skatte-
    mæssige mellemregningskonto. Det betyder, at hjemlen kan
    tænkes udnyttet til at fastsætte betingelser, hvis der måtte
    vise sig behov herfor, inden for rammerne af de foreslåede
    regler. Det kan blandt andet være, at de oplysninger, som
    indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal
    kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i til-
    knytning hertil.
    Efter det foreslåede stk. 2 skal det skattemæssige lån, der
    opstår ved tilbagebetalingen, i skattemæssig henseende an-
    ses for rentefrit. Det vil indebære, at der ikke skal beregnes
    eller betales renter af lånet.
    Da aktionæren og selskabet er omfattet af ligningslovens
    § 2, og det skattemæssige lån i skattemæssig henseende
    anses for rentefrit, foreslås det, at det skattemæssige lån
    mellem den långivende aktionær og det låntagende selskab
    anses for et udlån på anfordringsvilkår, der ansættes til kurs
    pari svarende til det beløb, der er tilbagebetalt. Derved
    undgås, at lånet omregnes til kursværdi som følge af den
    foreslåede manglende forrentning.
    Med den foreslåede omkvalificeringsregel i ligningslovens
    § 16 E, stk. 2, vil skattefritagelsen for selskabet blive opret-
    holdt, for så vidt angår lånets hovedstol, da modtagelse af
    lån ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skatte-
    pligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter skal beskattes
    som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.
    Det er en betingelse, at hævningen er eller vil blive beskattet
    som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Den foreslåede
    bestemmelse i stk. 2 omfatter således også den situation,
    hvor hævningen først i praksis beskattes efter, at der er sket
    efterfølgende ud- og indbetalinger, forudsat at der faktisk
    bliver gennemført beskatning af denne forudgående hæv-
    ning med det korrekte beløb.
    For aktionæren indebærer den foreslåede bestemmelse i lig-
    ningslovens § 16 E, stk. 2, at tilbagebetaling af et lån m.v.,
    som er eller vil blive beskattet som følge af ligningslovens
    § 16 E, stk. 1, vil medføre, at der i selskabet m.v. etableres
    en skattesaldo for aktionæren, hvor der på skattesaldoen
    tilskrives et beløb af samme størrelse som det tilbagebetalte
    beløb. Det skyldes, at efter forslaget vil en tilbagebetaling
    af et beskattet aktionærlån skattemæssigt skulle behandles
    som et udlån til selskabet. Hvis tilbagebetaling sker i form
    af modregning i løn eller udbytte, kan lånet kun nedbringes
    med den del af lønnen eller udbyttet, som er tilbage efter
    selskabets indeholdelse af kildeskat, således at der har fun-
    det en beskatning sted af det udloddede beløb.
    Aktionæren vil som følge af etableringen af skattesaldoen
    ikke blive beskattet af nye hævninger, i det omfang der er
    sket tilbagebetaling af tidligere hævninger.
    Selskabet m.v. vil skulle føre skattesaldoen på en skatte-
    mæssig mellemregningskonto, jf. det foreslåede stk. 3. Det
    vil alene være indbetalinger og hævninger, der angår akti-
    onærlån og den selskabsretlige mellemregningskonto, som
    vil skulle fremgå af den skattemæssige mellemregningskon-
    to. Det vil sige, at hævningerne vil skulle opfylde betingel-
    serne nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, og at indbeta-
    linger på skattesaldoen vil skulle vedrøre enhver form for
    nedbringelse af mellemregningskontoen – f.eks. ved aktio-
    nærens afholdelse af selskabets udgifter, hvis disse bogføres
    som nedbringelse af mellemregningskontoen – og således
    ikke kun vedrøre aktionærens hele eller delvise tilbagebe-
    talinger efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens
    § 16 E, stk. 2. En skattefri udlodning af en fordring (eller
    lønoverførsel af fordringen til den ansatte aktionær) vil ikke
    kunne påvirke skattesaldoen.
    Ud- eller indbetalingen skal være ført på den selskabsretli-
    ge mellemregningskonto eller på anden måde være bogført
    som et lån, således der direkte eller indirekte foreligger et
    låneforhold mellem aktionæren og selskabet. Ellers vil ud-
    eller indbetalingen ikke påvirke den skattemæssige mellem-
    regningskonto. Det vil betyde, at en indbetaling, som anses
    for et skattepligtigt tilskud, ikke vil påvirke den skattemæs-
    sige mellemregningskonto. For udbetalinger vil det betyde,
    at maskerede udlodninger, som ikke angår en hævning om-
    fattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, men som alene er
    omfattet af ligningslovens § 16 A, ikke vil påvirke den skat-
    temæssige mellemregningskonto, ligesom beskatning alene
    som følge af ligningslovens § 16 A ikke indgår i det beskat-
    tede beløb på den skattemæssige mellemregningskonto. Til-
    svarende vil gælde i relation til løn, jf. statsskattelovens § 4,
    stk. 1, litra c.
    Det bemærkes, at et eventuelt selskabsretligt tilgodehavende
    fortsat skattemæssigt skal forrentes efter gældende regler.
    Ved den enkelte indbetaling vil skattesaldoen blive nedskre-
    vet, og ved den enkelte hævning (udbetaling) vil skattesal-
    doen blive opskrevet. Hvis der på en aktionærs skattesaldo
    fremgår et beløb, som til fulde kan dække alle aktionæ-
    rens efterfølgende hævninger i selskabet, vil aktionærens
    efterfølgende private hævninger således ikke omfattes af
    ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvis hævningerne bogføres
    som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet.
    24
    Hvis de faktiske pengestrømme mellem selskabet og aktio-
    næren viser, at aktionæren på et tidspunkt har hævet (udbe-
    talt) mere, end hvad der kan dækkes af skattesaldoen, vil
    den herved opståede gæld til selskabet være omfattet af
    ligningslovens § 16 E, stk. 1, og dermed være skattepligtig.
    Hvis saldoen på den skattemæssige mellemregningskonto
    efter hævningen (udbetalingen) opskrives til en værdi over
    0 kr., vil den herved opståede gæld (den positive værdi)
    således blive anset som et aktionærlån og dermed skatteplig-
    tig. Efter beskatningen vil aktionærens skattesaldo udgøre 0
    kr.
    Det foreslås ikke ved dette lovforslag at ændre på, at ud-
    eller indbetalingen kan medføre en direkte eller indirekte
    formueoverførsel fra en skatteyder til en anden skatteyder,
    som kan være skatte- eller afgiftspligtig. Anses formuegodet
    for at have passeret yderens formuesfære og videregivet til
    modtageren, vil modtageren kunne være skattepligtig af den
    indirekte formueoverførsel efter statsskattelovens § 4 som
    gave eller gaveafgiftspligtig efter boafgiftslovens § 23. Da
    formueoverførsler ikke angår aktionærlånet, vil formueover-
    førslen ikke skulle fremgå på skattesaldoen.
    Skattesaldoen vil kunne nedskrives til et mindre beløb, end
    det beløb, der kan tilbagebetales, jf. det foreslåede lignings-
    lovens § 16 E, stk. 2. Det vil sige, at hvis en given indbeta-
    ling til selskabet indebærer, at der opstår et overskydende
    beløb i forhold til det, der beskattes som følge af ligningslo-
    vens § 16 E, stk. 1, kan skattesaldoen blive påvirket med et
    større beløb, end det, der beskattes som følge af ligningslo-
    vens § 16 E, stk. 1.
    Det skattemæssige lån efter det foreslåede stk. 2 eksisterer
    kun mellem aktionæren og selskabet. Det forhold, at der
    mellem aktionæren og selskabet skattemæssigt eksisterer et
    rentefrit lån på anfordringsvilkår, hvor der for aktionæren vil
    være tale om et udlån svarende til det tilbagebetalte beløb og
    et lån for selskabet, har ikke nogen betydning for selskabets
    værdi selskabsretligt set.
    Eksempel 1 – etablering og førelse af den skattemæssige
    mellemregningskonto
    Selskabsretlig mellemregningskonto
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
    2026
    Indbetaling 04.01. 20.000* -20.000
    Udbetaling 05.01. 110.000 90.000 90.000
    Udbetaling 08.01. 10.000 100.000 10.000
    Indbetaling 02.02. 70.000 30.000
    Udbetaling 05.07. 30.000 60.000
    Indbetaling 10.09. 50.000 10.000
    Udbetaling 12.09. 100.000 110.000 10.000
    Indbetaling 14.09. 40.000 70.000
    I alt til beskatning: 110.000
    Anm.: *Indbetalingen (lån til selskabet) medfører ikke etablering af den skattemæssige mellemregningskonto, da der ved indbetalingen ikke sker tilbagebetaling af et lån ydet den 1. januar
    2026 eller senere.
    Skattemæssig mellemregningskonto
    Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
    2026
    02.02. 70.000 -70.000 - -70.000
    05.07. 30.000 -40.000 - -40.000
    10.09. 50.000 -90.000 - -90.000
    12.09. 100.000 10.000 10.000 0
    14.09. 40.000 -40.000 - -40.000
    Eksemplet illustrerer princippet bag den foreslåede skatte-
    mæssige mellemregningskonto om, at beskatningen af akti-
    onæren vil afhænge af opgørelsen på den skattemæssige
    mellemregningskonto. I eksemplet bortses der fra renter og
    kildeskat, og det forudsættes, at selskabet har et indkomstår,
    25
    der følger kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån
    forud for 2026.
    Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktio-
    nærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger,
    da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af lig-
    ningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en
    overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor over-
    førslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger,
    der kan dækkes af skattesaldoen, bliver ikke beskattet.
    Den 4. januar 2026 foretager aktionæren et udlæg på veg-
    ne af selskabet på 20.000 kr. Herved etableres et aktionær-
    tilgodehavende på 20.000 kr. Den 5. januar 2026 udlåner
    selskabet 110.000 kr. til aktionæren, som bogføres som en
    nedskrivning af aktionærtilgodehavendet (20.000 kr.) og eta-
    blering af et tilgodehavende hos aktionæren (90.000 kr.).
    Aktionærens indbetaling på den selskabsretlige mellemreg-
    ningskonto den 2. februar 2026 vedrører et beløb, som er
    udbetalt og beskattet den 5. januar 2026, det vil sige på
    et tidspunkt efter den 31. december 2025. Indbetalingen
    medfører således etablering af den skattemæssige mellem-
    regningskonto.
    Efter etableringen af den skattemæssige mellemregnings-
    konto foretages der løbende ud- og indbetalinger. Aktionæ-
    ren bliver ikke beskattet af det udbetalte beløb den 5. ju-
    li 2026, da den tidligere indbetaling (70.000 kr.) dækker
    det udbetalte beløb (30.000 kr.). Herefter er skattesaldoen
    -40.000 kr.
    Skattesaldoen kan ikke til fulde dække udbetalingen på
    100.000 kr. den 12. september 2026. Der vil således ske
    beskatning af 10.000 kr. ud af det udbetalte beløb. Herefter
    er skattesaldoen 0 kr.
    Den 14. september 2026 indbetales 40.000 kr., hvilket med-
    fører, at skattesaldoen bliver -40.000 kr. Havde aktionæren i
    stedet fået udbetalt 80.000 kr., ville aktionæren blive beskat-
    tet af 80.000 kr., og skattesaldoen ville herefter fortsat være
    0 kr.
    Hvis selskabet udlodder fordringen eller lønoverfører for-
    dringen til den ansatte aktionær, er der ikke skatteretligt
    overført en fordring. Dette sker konkret ved, at netop selska-
    bets fordring (krav på betaling af en pengeydelse) overfø-
    res til aktionæren som udbytte, likvidationsudlodning eller
    løn, hvorefter selskabets fordring på aktionæren ophører ved
    konfusion. Dette gælder også for en rentefordring (rente-
    gæld) og regreskrav på kildeskat omfattet af ligningslovens
    § 16 E, stk. 1. Der henvises herom til beskrivelsen i pkt.
    2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
    Hvis der er tale om en skattefri udlodning af en fordring
    (eller lønoverførsel af fordringen til den ansatte aktionær),
    så vil værdien af fordringen permanent forlade selskabet, og
    dermed vil selskabets egenkapital være blevet reduceret med
    et tilsvarende beløb. Der vil i disse situationer ikke være
    tale om en tilbagebetaling efter den foreslåede bestemmelse
    i ligningslovens § 16 E, stk. 2, og beløbet vil således ikke
    kunne påvirke skattesaldoen.
    Hvis et aktionærlån kun er delvist tilbagebetalt, så kan den
    resterende fordring (restfordringen) udloddes skattefrit. Det
    gælder også i den situation, hvor lånet først beskattes efter
    hævetidspunktet, forudsat at der faktisk bliver gennemført
    beskatning af den forudgående hævning med det korrekte
    beløb.
    I de situationer, hvor der i stedet er tale om en tilbagebeta-
    ling – og der således ikke er tale om en skattefri udlodning
    af fordringen – vil det tilbagebetalte beløb efter det foreslåe-
    de ligningslovens § 16 E, stk. 2, skattemæssigt anses for et
    rentefrit lån på anfordringsvilkår, som vil skulle fremgå som
    en indbetaling på aktionærens skattesaldo.
    Ophører det civilretlige lån f.eks. helt eller delvist ved, at
    aktionæren erhverver ret til kontant udbytte eller løn, som
    anvendes til modregning i aktionærens gæld – enten efter
    udbyttet er deklareret, men ikke udbetalt (efter lønnen er op-
    tjent men endnu ikke udbetalt) eller efterfølgende ved aktio-
    nærens indbetaling af udbyttebeløbet (lønnen) til selskabet
    – vil det således skulle fremgå som et indbetalt beløb på
    aktionærens skattesaldo på retserhvervelsestidspunktet. Ud-
    byttebeløbet (lønnen) vil være skattepligtigt for aktionæren
    efter de almindelige regler.
    Hvis selskabet stiller sikkerhed for aktionæren, hvor sikker-
    hedsstillelsen anses som en privat hævning efter ligningslo-
    vens § 16 E, stk. 1, vil den nominelle værdi af sikkerheds-
    stillelsen blive anset som en hævning på skattesaldoen og
    vil derfor skulle fremgå heraf. Når sikkerhedsstillelsen efter-
    følgende bortfalder, vil dette blive anset som en indbetaling
    på skattesaldoen, idet sikkerhedsstillelsen ikke kommer til
    udbetaling.
    Hvis sikkerhedsstillelsen rent faktisk kommer til udbetaling,
    vil indfrielsen ikke betragtes som en privat hævning efter
    ligningslovens § 16 E, stk. 1. Opfyldelsen af regreskravet
    vil blive anset som en indbetaling fra aktionæren på skatte-
    saldoen.
    Eksempel 2 – Udlodning, som modregnes i lån, og udlod-
    ning af fordring
    Selskabsretlig mellemregningskonto
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
    2026
    Udbetaling 03.01. 100.000 100.000 100.000
    26
    Udlodning, som modregnes i lån 29.01. 50.000 50.000
    Udbetaling 04.02. 40.000 90.000
    Udbetaling 13.02. 5.000 95.000
    Udbetaling 26.02. 20.000 115.000 15.000
    Indbetaling 05.03. 10.000 105.000
    Udbetaling 07.03. 5.000 110.000
    Indbetaling 08.03. 120.000 -10.000
    Indbetaling 17.10. 10.000 -20.000
    Udbetaling 11.11. 50.000 30.000
    Skattefri udlodning af fordring 12.11. 30.000 0
    Indbetaling 13.11. 2.000 -2.000
    I alt til beskatning: 115.000
    Skattemæssig mellemregningskonto
    Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
    2026
    29.01. 50.000 -50.000 - -50.000
    04.02. 40.000 -10.000 - -10.000
    13.02. 5.000 -5.000 - -5.000
    26.02. 20.000 15.000 15.000 0
    05.03. 10.000 -10.000 - -10.000
    07.03. 5.000 -5.000 - -5.000
    08.03. 120.000 -125.000 - -125.000
    17.10. 10.000 -135.000 - -135.000
    11.11. 50.000 -85.000 - -85.000
    13.11. 2.000 -87.000 - -87.000
    I eksemplet bortses der fra renter og regreskrav på kildeskat,
    og det forudsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger
    kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for
    2026.
    Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører akti-
    onærlån, medmindre andet anføres. Hævningerne anføres
    i eksemplet som udbetalinger, da de udbetalte beløb som
    følge af at være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1,
    skattemæssigt behandles som en overførsel af værdier fra
    selskabet til aktionæren, hvor overførslen ikke skal betales
    tilbage til selskabet. Udbetalinger, der kan dækkes af skatte-
    saldoen, bliver ikke beskattet.
    Den 3. januar 2026 udlåner selskabet 100.000 kr. til aktio-
    næren, hvor beløbet beskattes. Den 29. januar 2026 foreta-
    ges udlodning af ekstraordinært udbytte på 100.000 kr., som
    modregnes i fordringen. Nettoudbyttet er 73.000 kr., hvoraf
    de 50.000 kr. anvendes som afdrag på det selskabsretlige
    lån, og 23.000 kr. er en kontant udbetaling. Aktionæren er
    skattepligtig af bruttoudbyttet (100.000 kr.) og kan få udbe-
    talt skattefrit inden for indbetalingen på 50.000 kr., der med-
    fører etablering af den skattemæssige mellemregningskonto.
    Efter etableringen af den skattemæssige mellemregnings-
    konto foretages der løbende ud- og indbetalinger.
    Skattesaldoen kan ikke til fulde dække aktionærens hævning
    (udbetaling) på 20.000 kr. den 26. februar 2026. Der vil
    således ske beskatning af 15.000 kr. af det udbetalte be-
    løb. Herefter er skattesaldoen 0 kr.
    Aktionærens udlæg på vegne af selskabet på 120.000 kr.
    den 8. marts 2026 medfører, at skattesaldoen herefter udgør
    -125.000 kr. Aktionæren foretager den 17. oktober 2026 et
    yderligere udlæg på vegne af selskabet på 10.000 kr. Det
    medfører, at skattesaldoen herefter udgør -135.000 kr.
    Herefter udbetaler selskabet 50.000 kr. til aktionæren. Skat-
    tesaldoen opskrives derfor med 50.000 kr., hvorefter skatte-
    saldoen udgør -85.000 kr.
    Den 12. november 2026 foretages en skattefri udlodning
    af fordringen, som medfører, at der gøres op med det sel-
    skabsretlige lån. Den skattefri udlodning af fordringen ind-
    går ikke ved opgørelsen af den skattemæssige mellemreg-
    ningskonto. Skattesaldoen udgør således fortsat -85.000 kr.
    27
    Eksemplet viser, at den skattemæssige mellemregningskonto
    fortsætter, uagtet at der gøres op med det selskabsretlige
    lån. Det ses således, at den 13. november 2026 foretager
    aktionæren et udlæg på vegne af selskabet på 2.000 kr., som
    medfører, at skattesaldoen herefter udgør -87.000 kr.
    Det er en betingelse, at der selskabsretligt kan ske og rent
    faktisk sker en udlodning af fordringen til aktionæren, og at
    selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlod-
    ning af andre aktiver end likvider.
    Etablering af skattesaldoen (den skattemæssige mellemreg-
    ningskonto) vil forudsætte, at aktionærlånet er eller vil blive
    beskattet. Det betyder blandt andet, at hvis et aktionærlån
    ikke er beskattet, og ligningsfristen er udløbet, vil dette ik-
    ke-beskattede lån skulle tilbagebetales, førend skattesaldoen
    vil kunne etableres.
    Eksempel 3 – etablering af den skattemæssige mellemreg-
    ningskonto forudsætter, at der sker beskatning
    Selskabsretlig mellemregningskonto Afdrag
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskat-
    ning
    Manglende afdrag før eta-
    blering af skattemæssig
    mellemregningskonto
    2026
    Aktionærlånet er ikke (men
    burde være) blevet beskattet
    03.01. 50.000 50.000 50.000
    2033
    Indbetaling 29.01. 30.000 20.000 20.000
    Udbetaling (beskattes) 04.05. 20.000 40.000 20.000
    Indbetaling 05.07. 15.000 25.000 5.000
    Udbetaling (beskattes) 03.09. 20.000 45.000 20.000
    Indbetaling 04.10. 15.000 30.000 0
    I alt til beskatning: 40.000
    Skattemæssig mellemregningskonto
    Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
    2033
    04.10. 10.000 -10.000 - -10.000
    I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat, og det for-
    udsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalender-
    året. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.
    Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktio-
    nærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger,
    da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af lig-
    ningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en
    overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor over-
    førslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger,
    der kan dækkes af skattesaldoen, bliver ikke beskattet.
    Den 3. januar 2026 udbetales 50.000 kr., som ikke beskattes.
    I 2033 er ligningsfristen for at gennemføre beskatning
    af udbetalingen i 2026 udløbet. Aktionæren er således ik-
    ke blevet beskattet vedrørende dette aktionærlån, selv om
    vedkommende burde være blevet beskattet heraf.
    I 2033 foretages der nogle ud- og indbetalinger over mel-
    lemregningskontoen. Aktionæren skal først tilbagebetale
    50.000 kr. vedrørende det ikke-beskattede beløb fra 2026,
    førend der kan etableres en skattemæssig mellemregnings-
    konto.
    Ud af indbetalingen (15.000 kr.) den 4. oktober 2033 udgør
    5.000 kr. det sidste afdrag på det ikke-beskattede lån. De
    resterende 10.000 kr. udgør tilbagebetaling af de senere be-
    skattede udbetalinger og medfører således etablering af den
    skattemæssige mellemregningskonto.
    Aktionæren vil skulle have en skattesaldo (skattemæssig
    mellemregningskonto) for hvert selskab m.v. omfattet af
    ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvor etablering af den skat-
    temæssige mellemregningskonto i det enkelte selskab vedrø-
    rer, hvorvidt der i det enkelte selskab er ydet et aktionærlån,
    som er tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelse i stk.
    2. Det betyder, at en aktionær i en sambeskattet koncern
    kan have en skattesaldo for hvert selskab i koncernen. Det
    vil betyde, at det er det beløb, der er ydet fra det enkelte
    selskab, som lægges til grund ved opgørelsen af aktionærens
    skattesaldo i dette selskab.
    Det har ikke nogen betydning, at aktionæren ejer selskabet
    indirekte. Det kan blandt andet være et driftsselskab ejet
    28
    af aktionærens holdingselskab, hvis aktionæren som fysisk
    person har en bestemmende indflydelse i selskabet, jf. lig-
    ningslovens § 2.
    Foretager aktionæren en hævning eller en indbetaling, skal
    skattesaldoen føres for det pågældende selskab, hvori den
    enkelte hævning eller indbetaling er foretaget. En hævning
    i et selskab kan ikke afregnes via selskabets mellemregning
    med et andet selskab, hvori aktionæren har et tilgodehaven-
    de.
    Kreditorskifte af en fordring, der er eller vil blive beskattet
    som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, til sambeskat-
    tede selskaber i koncernen, blandt andet fra aktionærens
    driftsselskab til holdingselskabet med henblik på videreud-
    lodning, anses som en flytning af fordringen, som ikke vil
    skulle fremgå på aktionærens skattesaldo. Der vil heller ikke
    etableres eller skulle føres en skattesaldo i det erhvervende
    selskab i den situation. Forøges mellemværendet derimod
    ved kreditorskiftet, vil den forøgede del af mellemværendet
    blive anset som en hævning på aktionærens skattesaldo i det
    selskab, hvori hævningen foretages.
    Eksempel 4 – koncernsituation, hvor der sker en videreud-
    lodning
    Selskabsretlig mellemregningskonto – selskab D1
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
    2026
    Udbetaling 03.01. 10.000 10.000 10.000
    Flytning af mellemregning til H1 06.03. 5.000 5.000
    Indbetaling 05.04. 4.000 1.000
    Udbetaling 07.04. 7.000 8.000 3.000
    I alt til beskatning: 13.000
    Selskabsretlig mellemregningskonto – selskab D2
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
    2026
    Udbetaling 04.01. 100.000 100.000 100.000
    Indbetaling 07.01. 70.000 30.000
    I alt til beskatning: 100.000
    Selskabsretlig mellemregningskonto – selskab H1
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
    2026
    Flytning af mellemregning fra D1 06.03. 5.000 5.000
    Skattefri udlodning af fordring 06.03. 5.000 0
    I alt til beskatning: 0
    Skattemæssig mellemregningskonto – selskab D1
    Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
    2026
    05.04. 4.000 -4.000 - -4.000
    07.04. 7.000 3.000 3.000 0
    Skattemæssig mellemregningskonto – Selskab D2
    Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
    2026
    29
    07.01. 70.000 -70.000 - -70.000
    I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat, og det forud-
    sættes, at selskaberne har et indkomstår, der følger kalender-
    året. Selskaberne har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.
    Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktio-
    nærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger,
    da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af lig-
    ningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en
    overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor over-
    førslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger,
    der kan dækkes af skattesaldoen, bliver ikke beskattet.
    I en sambeskattet koncern indgår driftsselskaberne selskab
    D1 og selskab D2, der begge er 100 pct. ejet af selskabet
    H1, som er 100 pct. ejet af en aktionær.
    Den 3. januar 2026 udlåner selskab D1 10.000 kr. til aktio-
    næren, hvor beløbet beskattes. Den 6. marts 2026 flyttes
    5.000 kr. fra mellemregningen i selskab D1 til mellemreg-
    ningen i selskab H1. Der sker ikke etablering af en skatte-
    mæssig mellemregningskonto for selskab D1 i den forbin-
    delse, idet der alene er tale om en flytning mellem mellem-
    regningerne.
    Selskab H1’s skattefri udlodning af den flyttede fordring
    (5.000 kr.) den 6. marts 2026 medfører heller ikke en etable-
    ring af en skattemæssig mellemregningskonto.
    Den 5. april 2026 foretager aktionæren et udlæg på vegne
    af selskab D1 (4.000 kr.), hvilket medfører etablering af
    en skattemæssig mellemregningskonto for selskab D1. Akti-
    onæren er vedrørende selskab D1 blevet beskattet af 13.000
    kr.
    Den 7. januar 2026 foretager aktionæren et udlæg på vegne
    af selskab D1 (70.000 kr.), hvilket medfører etablering af en
    skattemæssig mellemregningskonto for selskab D2. Aktio-
    næren er vedrørende selskab D2 blevet beskattet af 100.000
    kr.
    Med hensyn til behandlingen af kildeskat fremgår det
    af skatteministerens svar i bilag 16 til Folketingstidende
    2011-12, tillæg A, L 199, at idet aktionærens gæld til sel-
    skabet er afhængig af, hvorledes opkrævningen af den ikke
    indeholdte skat gennemføres, er udgangspunktet, at der for
    så vidt angår det regreskrav, som selskabet erhverver mod
    aktionæren, når og hvis Skatteforvaltningen gør hæftelsen
    gældende over for selskabet, ikke vil være tale om et nyt
    skattepligtigt aktionærlån.
    Det fremgår videre af bilag 16, at virkningen af manglende
    indeholdelse af foreløbig skat skal praktiseres på samme
    måde som ved en tilsvarende manglende indeholdelse af
    A-skat eller udbytteskat.
    Det fremgår dertil af bilag 16, at der ikke vil være tale om
    et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter
    betales på sædvanlige vilkår.
    Det vil sige, at rentetilskrivninger – og regreskrav på kilde-
    skat – til et aktionærlån, der er omfattet af ligningslovens
    § 16 E, stk. 1, ikke anses for et nyt skattepligtigt aktionær-
    lån, hvis de tilskrevne renter (regreskrav på kildeskat) beta-
    les på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16.
    Hvis aktionæren ikke betaler den selskabsretlige rentetil-
    skrivning til et aktionærlån inden udløbet af selskabets
    oplysningsfrist, jf. skattekontrollovens §§ 12 og 13, for
    det indkomstår, som rentetilskrivningen vedrører, vil rente-
    tilskrivningen skulle fremgå som en hævning på aktionæ-
    rens skattemæssige mellemregningskonto. Rentetilskrivnin-
    gen anses således for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i
    samme indkomstår som det oprindelige aktionærlån. I det
    omfang skattesaldoen på tidspunktet for aktionærlånets op-
    ståen kan dække beløbet, vil den pågældende rentetilskriv-
    ning (aktionærlån) ikke være skattepligtig.
    Ved beskatning af en hævning som enten løn eller udbytte
    som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, skal selskabet
    indeholde og indbetale kildeskat. Ved selskabets indeholdel-
    se og indbetaling af kildeskat får selskabet som udgangs-
    punkt et regreskrav mod aktionæren for den kildeskat, som
    selskabet har indbetalt. Selskabet skal indeholde kildeskat-
    ten i forbindelse med aktionærens hævning. Det sker dog i
    praksis ofte først bagefter, hvorfor aktionæren får udbetalt
    bruttobeløbet, selv om aktionæren alene burde få udbetalt
    nettobeløbet.
    Hvis aktionæren ikke tilbagebetaler kildeskatten til selskabet
    inden udløbet af selskabets oplysningsfrist, jf. skattekontrol-
    lovens §§ 12 og 13, for det indkomstår, hvor aktionærlå-
    net blev udbetalt, vil kildeskatten skulle fremgå som en
    hævning på aktionærens skattemæssige mellemregningskon-
    to. Kildeskatten anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån
    i indkomståret efter det indkomstår, hvor det oprindelige ak-
    tionærlån blev ydet. I det omfang skattesaldoen på tidspunk-
    tet for aktionærlånets opståen kan dække beløbet, vil den
    pågældende kildeskat (aktionærlån) ikke være skattepligtig.
    Eksempel 5 – betaling af renter og kildeskat
    Situation A
    Selskabsretlig mellemregningskonto – situation A
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
    30
    2026
    Udbetaling 03.01. 100.000 100.000 100.000
    Selskabsretlig rente 31.12. 10.000 110.000
    2027
    Betaling af rente 12.01. 10.000 100.000
    Betaling af beløb svarende til kildeskat 14.01. 27.000 73.000
    Kildeskat 14.05. 27.000 100.000
    I alt til beskatning: 100.000
    Det forudsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger
    kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for
    2026. Indbetalingerne og hævningerne vedrører aktionærlån,
    medmindre andet anføres. Hævningerne anføres i eksemplet
    som udbetalinger, da de udbetalte beløb som følge af at
    være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæs-
    sigt behandles som en overførsel af værdier fra selskabet
    til aktionæren, hvor overførslen ikke skal betales tilbage til
    selskabet. Udbetalinger, der kan dækkes af skattesaldoen,
    bliver ikke beskattet.
    Aktionæren får udbetalt 100.000 kr. den 3. januar 2026,
    hvor beløbet beskattes som aktionærlån. Pr. 31. december
    2026 tilskrives en selskabsretlig rente (10.000 kr.).
    Den 12. januar 2027 betaler aktionæren 10.000 kr. vedrøren-
    de renten, og den 14. januar 2027 betaler aktionæren et be-
    løb svarende til kildeskat af 100.000 kr., det vil sige 27.000
    kr. Således er den udbetalte kildeskat blevet dækket af akti-
    onærens betaling den 14. maj 2027. Hverken de tilskrevne
    renter eller kildeskat bliver anset for et aktionærlån, da de
    blev betalt rettidigt.
    Indbetalingen øremærket til de tilskrevne renter og kildeskat
    udgør således ikke en tilbagebetaling af det udbetalte og
    beskattede aktionærlån etableret den 3. januar 2026. Der
    etableres derfor ikke en skattemæssig mellemregningskonto
    ved indbetalingerne.
    Situation B
    Selskabsretlig mellemregningskonto – situation B
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
    2026
    Udbetaling 03.01. 100.000 100.000 100.000
    Selskabsretlig rente 31.12. 10.000 110.000 6.000
    2027
    Betaling af beløb svarende til kildeskat 14.01. 27.000 83.000
    Kildeskat 14.05. 27.000 110.000
    Delvis indbetaling af rente 01.06. 4.000 106.000
    Indbetaling af rente 12.12. 6.000 100.000
    I alt til beskatning: 106.000
    Skattemæssig mellemregningskonto – situation B
    Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
    2027
    12.12. 6.000 -6.000 - -6.000
    Situation B er forskellig fra situation A på det punkt, at de
    pr. 31. december 2026 tilskrevne renter (10.000 kr.) ikke i
    fuldt omfang betales rettidigt. Således sker der en delvis ret-
    tidig indbetaling af renten (4.000 kr.) den 1. juni 2027. Det
    betyder, at de resterende 6.000 kr. bliver et skattepligtigt
    aktionærlån, som beskattes.
    Den 12. december 2027 indbetales 6.000 kr. til betaling af
    renten (aktionærlånet), hvilket medfører etablering af den
    skattemæssige mellemregningskonto.
    Uagtet om der består flere selskabsretlige mellemværender
    mellem aktionæren og selskabet, vil der for aktionæren væ-
    31
    re tale om en samlet skattesaldo (skattemæssig mellemreg-
    ningskonto). Dette vil sikre, at når skattesaldoen er etableret,
    vil beskatningen af aktionæren i relation til aktionærlån
    herefter alene ske, når skattesaldoen bliver positiv, og det-
    te uanset aktionærens dispositioner over tid, blandt andet
    ved nedlæggelse og oprettelse af forskellige selskabsretlige
    mellemregningskonti, og det gælder også de selskabsretlige
    mellemregningskonti, hvor der ikke er lån omfattet af lig-
    ningslovens § 16 E, stk. 1. Det forhold, at der vil være tale
    om en samlet skattemæssig mellemregningskonto, vil ikke
    medføre, at aktionærens flytninger i bogføringen inde i et
    selskab, herunder modregning mellem sine selskabsretlige
    mellemværender, omfattes af ligningslovens § 16 E, stk. 1.
    Indtil der er etableret en skattemæssig mellemregningskonto
    i selskabet, vil mellemregningskontiene skulle opgøres hver
    for sig skattemæssigt.
    Eksempel 6 – to selskabsretlige mellemregninger i et sel-
    skab
    Selskabsretlig mellemregningskonto M1
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
    2026
    Indbetaling 03.01. 100.000 -100.000
    Indbetaling 29.01. 10.000 -110.000
    Udbetaling 30.01. 130.000 20.000 20.000
    Udbetaling 06.04. 30.000 50.000
    I alt til beskatning: 20.000
    Selskabsretlig mellemregningskonto M2
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
    2026
    Udbetaling 04.01. 100.000 100.000 100.000
    Indbetaling 02.02. 70.000 30.000
    Indbetaling 05.07. 100.000 -70.000
    Udbetaling 10.09. 200.000 130.000 60.000
    I alt til beskatning: 160.000
    Skattemæssig mellemregningskonto
    Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
    2026
    M2 02.02. 70.000 -70.000 - -70.000
    M1 06.04. 30.000 -40.000 - -40.000
    M2 05.07. 100.000 -140.000 - -140.000
    M2 10.09. 200.000 60.000 60.000 0
    I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat, og det for-
    udsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalender-
    året. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.
    Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktio-
    nærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger,
    da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af lig-
    ningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en
    overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor over-
    førslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger,
    der kan dækkes af skattesaldoen, bliver ikke beskattet.
    I selskabet er der etableret to selskabsretlige mellemreg-
    ningskonti, mellemregningskonto M1 og mellemregnings-
    konto M2.
    Indtil der er etableret en skattemæssig mellemregningskonto
    i selskabet, vil mellemregningskontiene skulle opgøres hver
    for sig skattemæssigt.
    Aktionæren foretager udlæg på vegne af selskabet på hen-
    holdsvis 100.000 kr. den 3. januar 2026 og 10.000 kr.
    den 29. januar 2026 på mellemregningskonto M1. Den 30.
    januar 2026 hæver aktionæren 130.000 kr. på mellemreg-
    32
    ningskonto M1, hvor den private hævning bogføres som en
    nedskrivning af aktionærtilgodehavendet. Således beskattes
    aktionæren af 20.000 kr. ud af hævningen på 130.000 kr.
    Aktionæren hæver 100.000 kr. den 4. januar 2026 på mel-
    lemregningskonto M2, hvor beløbet beskattes. Den 2. febru-
    ar 2026 låner aktionæren 70.000 kr. til selskabet på mellem-
    regningskonto M2, hvor indbetalingen etablerer den skatte-
    mæssige mellemregningskonto. Det skyldes, at etablering af
    den skattemæssige mellemregningskonto forudsætter, at der
    sker tilbagebetaling på et beskattet beløb, og denne opgørel-
    se sker separat på de enkelte mellemregningskonti.
    Den 6. april 2026 hæver aktionæren 30.000 kr. på mel-
    lemregningskonto M1. Dette medfører ikke beskatning, da
    skattesaldoen (-70.000 kr.) kan dække hævningen (udbeta-
    lingen). Skattesaldoen udgør herefter -40.000 kr.
    Den 5. juli 2026 indbetaler aktionæren 100.000 kr. på mel-
    lemregningskonto M2. Indbetalingen medfører, at saldoen
    på den skattemæssige mellemregningskonto overstiger det
    samlede beskattede beløb med 20.000 kr.
    Den 10. september 2026 hæver aktionæren 200.000 kr. fra
    mellemregningskonto M2. Skattesaldoen opskrives derfor
    med 140.000 kr., og det beløb, som skattesaldoen ikke kan
    dække, det vil sige 60.000 kr., vil blive beskattet. Herefter er
    skattesaldoen for aktionæren 0 kr.
    Eksemplet viser, hvordan den skattemæssige mellemreg-
    ningskonto opgørelsesmæssigt adskiller sig fra de sel-
    skabsretlige mellemregningskonti, særligt når der er flere
    selskabsretlige mellemregningskonti. Eksemplet viser vide-
    re, at det er tidspunkterne for bevægelserne på de sel-
    skabsretlige (mellemregnings)konti, der er afgørende. Ek-
    semplet viser også, at det er den samlede beskatning af
    aktionæren på tidspunktet for den enkelte disposition, som
    lægges til grund ved opgørelsen på den skattemæssige mel-
    lemregningskonto.
    Selskabet vil skulle etablere en skattesaldo (skattemæssig
    mellemregningskonto) for hver aktionær omfattet af lig-
    ningslovens § 16 E, stk. 1. Det vil blandt andet betyde, at
    en låntager, som ejer aktier, men dog ikke nok til selv at
    kunne udøve bestemmende indflydelse, også er kvalificeret
    til at få etableret en skattesaldo, forudsat at vedkommende
    efter ligningslovens § 2 er nærtstående til en aktionær, der
    har bestemmende indflydelse, eller at vedkommende har en
    aftale med andre aktionærer om udøvelse af fælles bestem-
    mende indflydelse, herunder via skattemæssigt transparente
    enheder.
    Selskabet vil skulle føre den enkelte omfattede aktionærs
    skattemæssige mellemregningskonto ud fra aktionærens eg-
    ne indbetalinger og efterfølgende hævninger. Det vil sige, at
    selskabet vil skulle henføre den enkelte hævning eller indbe-
    taling til den omfattede aktionær. Hvis der er flere omfattede
    aktionærer, som er nærtstående til låntageren, jf. ligningslo-
    vens § 2, vil beskatning af udbytte være efter udbytteretten.
    Det bemærkes, at dette lovforslag ikke ændrer på, at ved
    udbyttebeskatning beskattes aktionærerne i henhold til deres
    udbytteret. Der henvises til Den juridiske vejledning, 2025-1
    – afsnit C.B.3.1.
    Det betyder, at i den situation, hvor der i et selskab er to
    aktionærer med udbytteret på henholdsvis 80 og 20 pct.,
    og aktionær A1 med en udbytteret på 80 pct. får udbetalt
    100.000 kr., som beskattes som udbytte, vil aktionær A1 her
    blive beskattet af 80.000 kr. i henhold til sin udbytteret og
    af 20.000 kr. som gave. Aktionær A2 vil blive beskattet i
    henhold til sin udbytteret, det vil sige af 20.000 kr. som ud-
    bytte. Herefter indbetaler aktionær A1 100.000 kr., hvorefter
    aktionær A1 får udbetalt 110.000 kr. som udbytte. Her be-
    skattes aktionær A1 af 8.000 kr. i henhold til sin udbytteret
    og af 2.000 kr. som gave. Aktionær A2 vil blive beskattet
    i henhold til sin udbytteret, det vil sige af 2.000 kr. som
    udbytte.
    Et lån ydet til den omfattede aktionærs nærtstående (lånta-
    ger), f.eks. forældre, ægtefælle og børn, som ikke selv ejer
    aktier i selskabet, kan efter en konkret vurdering anses for
    at være et indirekte lån til aktionæren. Det afgørende er,
    om lånet alene er ydet i kraft af aktionærens personlige
    relation til låntager, jf. Højesterets dom af 24. maj 2023 i
    SKM2023.273.HR. Det har som konsekvens, at lånet i for-
    hold til den omfattede aktionær omfattes af ligningslovens
    § 16 E, stk. 1, med den følge, at lånet anses for at være
    en hævning uden tilbagebetalingspligt – også selv om den
    nærtstående er forpligtet til at tilbagebetale lånet til selska-
    bet. Hvis der således er tale om et reelt lån, vil beløbet
    fremgå som en hævning på den omfattede aktionærs skatte-
    saldo, da lånet anses som et indirekte lån til den omfattede
    aktionær.
    Hvis det vurderes, at der ikke er tale om et reelt lån, men
    derimod en gave, vil udbetalingen ikke blive omfattet af
    ligningslovens § 16 E, stk. 1, men aktionæren vil i stedet
    blive beskattet af maskeret udlodning eller løn, mens låne-
    provenuet vil anses som en gave til den nærtstående.
    Der henvises til Den juridiske vejledning, 2025-1 – afsnit
    C.B.3.5.3.3.
    Hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer en anmodning
    om at indsende sit regnskabsmateriale m.v., kan Skattefor-
    valtningen foretage en skønsmæssig ansættelse af den på-
    gældendes skattepligtige indkomst efter skattekontrollovens
    § 74, jf. § 53, stk. 3.
    Eksempel 7 – to nærtstående aktionærer i et selskab
    Selskabsretlig mellemregningskonto – selskab S1 Til beskatning
    33
    Dato Udbetaling Indbetaling Saldo I alt Heraf hos A1 Heraf hos A2
    2026
    Udbetaling (A1) 03.01. 60.000 60.000 60.000 60.000
    Udbetaling (A2) 03.01. 40.000 100.000 40.000 40.000
    Indbetaling (A1) 02.02. 5.000 95.000
    Udbetaling (A1) 06.03. 10.000 105.000 5.000 5.000
    Indbetaling (A2) 08.05. 3.000 102.000
    I alt til beskatning: 105.000 65.000 40.000
    Skattemæssig mellemregningskonto – aktionær A1
    Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
    2026
    02.02. 5.000 -5.000 - -5.000
    06.03. 10.000 5.000 5.000 0
    Skattemæssig mellemregningskonto – aktionær A2
    Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
    2026
    08.05. 3.000 -3.000 - -3.000
    I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat. Det forud-
    sættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalender-
    året. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.
    Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktio-
    nærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger,
    da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af lig-
    ningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en
    overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor over-
    førslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger,
    der kan dækkes af vedkommendes skattesaldo, bliver ikke
    beskattet.
    Selskabet ejes af aktionærerne A1 og A2, som er nærtståen-
    de, jf. ligningslovens § 2. Der er én fælles mellemregnings-
    konto i selskabet. Begge aktionærer er ansatte i selskabet.
    Den 3. januar 2026 yder selskabet henholdsvis aktionær
    A1 et lån på 60.000 kr. og aktionær A2 et lån på 40.000
    kr. Aktionær A1 er skattepligtig af 60.000 kr. som løn, og
    aktionær A2 er skattepligtig af 40.000 kr. som løn.
    Den 2. februar 2026 foretager aktionær A1 et udlæg på
    vegne af selskabet (5.000 kr.) på den fælles mellemregnings-
    konto. Indbetalingen medfører etablering af en skattemæssig
    mellemregningskonto for aktionær A1 med en skattesaldo
    på -5.000 kr.
    Skattesaldoen for aktionær A1 kan ikke til fulde dække
    aktionær A1’s hævning (udbetaling) på 10.000 kr. den 6.
    marts 2026. I eksemplet bliver aktionær A1 beskattet af
    udbetalingen (5.000 kr.) som løn. Herefter er skattesaldoen
    for aktionær A1 0 kr.
    Den 8. maj 2026 foretager aktionær A2 et udlæg på vegne
    af selskabet (3.000 kr.) på den fælles mellemregningskon-
    to. Indbetalingen medfører etablering af en skattemæssig
    mellemregningskonto for aktionær A2 med en skattesaldo
    på -3.000 kr.
    Hvis forbindelsen i ligningslovens § 2 mellem aktionæren
    (låntageren) og selskabet ophører, f.eks. ved omstrukture-
    ring, vil aktionærens skattesaldo (skattemæssige mellemreg-
    ningskonto) samtidig ophøre, idet betingelserne for at være
    omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, ikke længere er
    opfyldt.
    Hvis forholdet mellem den tidligere omfattede aktionær og
    selskabet på et senere tidspunkt igen skulle blive omfattet af
    ligningslovens § 2, vil der skulle etableres en ny skattesal-
    do (ny skattemæssig mellemregningskonto) ved den første
    tilbagebetaling efter den foreslåede bestemmelse i lignings-
    lovens § 16 E, stk. 2. En eventuel tidligere skattesaldo vil
    være ophørt og vil derfor ikke have skattemæssig virkning.
    Der vil ikke kunne ske overdragelse af eller indtræden i ak-
    tionærens skattesaldo (skattemæssig mellemregningskonto),
    heller ikke når der er tale om overdragelse med skattemæs-
    sig succession. Det gælder også ved overdragelse mellem
    ægtefæller.
    Ved fusion vil en aktionær, som har en skattesaldo i et
    ved fusionen eksisterende selskab, kunne opretholde sin
    34
    skattesaldo, hvis selskabet fortsætter med at bestå efter fusi-
    onen. Ved spaltning vil en aktionær, som har en skattesaldo
    i et indskydende selskab, kunne opretholde sin skattesaldo,
    hvis selskabet fortsætter med at bestå efter spaltningen. For
    de selskaber, der ophører som led i fusionen eller spaltnin-
    gen, vil aktionærens skattesaldo ophøre. Ved omdannelse vil
    aktionærens skattesaldo ikke nødvendigvis skulle ophøre,
    hvis det omdannede selskab også er omfattet af ligningslo-
    vens § 16 E, stk. 1. Det kan f.eks. være omdannelse fra et
    aktieselskab til et anpartsselskab. Ved en aktieombytning og
    tilførsel af aktiver vil aktionærens skattesaldo opretholdes i
    det oprindelige selskab.
    Reglerne ændrer ikke ved, at der skal ske beskatning eller
    pålægges gaveafgift, i det omfang der sker formueoverførsel
    i forbindelse med en omstrukturering.
    Ved aktionærens dødsfald vil skattesaldoen ophøre, når
    aktierne er udloddet, dvs. senest når dødsboet er afslut-
    tet. Dødsboet vil på samme vilkår som afdøde kunne hæve
    et eventuelt tilgodehavendet skattefrit.
    Afdødes eventuelle skattesaldo i selskabet vil ikke kunne
    anvendes af arvinger eller tredjemand, der overtager afdø-
    des ejerandele i selskabet, uanset om ejerandelene overtages
    med succession efter dødsboskattelovens § 36. Skattesal-
    doen bortfalder også, hvis en ægtefælle vælger at sidde i
    uskiftet bo.
    En fraflytning til udlandet udløser ikke i sig selv beskatning
    af et aktionærlån, og en eventuel skattesaldo vil kunne op-
    retholdes. Ved fraflytningen vil aktionæren blive begrænset
    skattepligtig af udbytter, herunder aktionærlån.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Efter afskrivningslovens § 40, stk. 6, 1. pkt., medregnes for-
    tjeneste eller tab ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet
    af stk. 1 og 2, dvs. goodwill og andre immaterielle aktiver,
    ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste
    eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen
    og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne
    afskrivninger, herunder forlods afskrivninger, jf. stk. 6, 2.
    pkt. Er aftalen om salg eller opgivelsen af en udbytteret om-
    fattet af ligningslovens § 12 B, stk. 6, finder afskrivningslo-
    vens § 40, stk. 6, 1. og 2. pkt., ikke anvendelse, jf. § 40, stk.
    6, 3. pkt.
    Efter stk. 7, 1. pkt., giver Skatteforvaltningen efter den
    skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af
    skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt
    vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af
    ligningslovens § 12 B, stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et
    aktiv omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, kun
    delvist af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand
    for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet
    mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og
    afståelsessummen for det pågældende aktiv, jf. stk. 7, 2. pkt.
    I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skatte-
    pligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat,
    der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende
    skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller
    selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Dette følger af
    afskrivningslovens § 40, stk. 7, 3. pkt.
    Der kan efter 4. pkt. i samme omfang gives henstand
    med arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslo-
    vens §§ 4 og 5.
    Det er efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, 5. pkt., en be-
    tingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes
    inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens
    §§ 10-13 for aftaleåret.
    De modtagne ydelser skal betales som afdrag på henstands-
    beløbet, og beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden
    efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalings-
    dag den 10. i forfaldsmåneden, jf. afskrivningslovens § 40,
    stk. 7, 6. og 7. pkt.
    Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i hen-
    hold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4
    procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
    regne, dog mindst 25 kr., jf. afskrivningslovens § 40, stk.
    7, 8. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
    skattepligtige indkomst, jf. 9. pkt.
    Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
    vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbelø-
    bet, jf. 10. pkt., og grov og gentagen misligholdelse af hen-
    standsordningen medfører efter 11. pkt., at det resterende
    henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav.
    Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgå-
    elsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til beta-
    ling ved udløbet af dette indkomstår med sidste rettidige
    betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned, jf. 12. pkt.
    Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år,
    uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt
    beløb til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på
    det ikke betalte henstandsbeløb, jf. 13. pkt.
    Efter 14. pkt. skal de kommunale andele af skatten af fortje-
    nesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., uanset eventuel henstand
    afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal
    indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dæk-
    ningsafgift til kommunerne.
    Det foreslås, at afskrivningslovens § 40, stk. 7, ophæves.
    Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
    nr. 7. Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at give
    mulighed for rentefri henstand med beskatningen af avan-
    cen/indkomsten, hvor en løbende ydelse udgør vederlag i en
    gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere
    aktiver. Denne ordning vil også omfatte goodwill m.v. Efter
    den foreslåede ordning vil henstanden kunne afdrages over
    35
    en længere periode, end det er tilfældet efter den gældende
    ordning for goodwill m.v.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Det følger af opkrævningslovens § 15, at reglerne i lovens
    kapitel 4 a finder anvendelse på Skatteforvaltningens krav
    på skatter og afgifter m.v., medmindre kravet omfattes af ka-
    pitel 5, kildeskatteloven, lov om spil, pensionsafkastbeskat-
    ningsloven, ejendomsskattelovens kapitel 8 og §§ 77-81, af-
    skrivningslovens § 40, stk. 7, aktieavancebeskatningslovens
    §§ 39-40, boafgiftslovens § 21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3,
    dødsboskattelovens §§ 14, 30, 87 og 89, § 6 D, stk. 10-12 og
    14, og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
    af fast ejendom, § 11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt.,
    i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto,
    for så vidt angår beskatning af etableringskonto, eller virk-
    somhedsskattelovens §§ 17 og 18, jf. dog stk. 2 og 3.
    Det foreslås i opkrævningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at
    »afskrivningslovens § 40, stk. 7,« udgår, og efter »§§ 14, 30,
    87 og 89,« at indsætte »ligningslovens § 12 B, stk. 10,«.
    Dermed vil der blive henvist til ligningslovens § 12 B, stk.
    10, i stedet for afskrivningslovens § 40, stk. 7.
    Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
    nr. 7, hvormed det foreslås at give mulighed for rentefri
    henstand med beskatningen af avancen/indkomsten, hvor en
    løbende ydelse udgør vederlag i en gensidigt bebyrdende
    aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, herunder
    goodwill m.v., samt lovforslagets § 2, hvormed det foreslås
    at ophæve afskrivningslovens § 40, stk. 7.
    Til § 4
    Til nr. 1 og 2
    Efter skatteindberetningslovens § 1 og § 2, skal selskaber og
    foreninger m.v. indberette løn.
    Efter skatteindberetningslovens § 29, stk. 1, skal selskaber
    og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat
    efter kildeskattelovens § 65, indberette om udbytter udlod-
    det af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulere-
    de markeder eller multilaterale handelsfaciliteter og ikke er
    registreret i en værdipapircentral. Tilsvarende skal investe-
    ringsforeninger og -selskaber indberette udbytte i henhold til
    skatteindberetningslovens § 18, stk. 2.
    I skatteindberetningslovens § 18, stk. 2, og § 29, stk. 2, er
    det opregnet, hvilke oplysninger indberetningen skal omfat-
    te for hver udbyttemodtager.
    Hvis selskabet har foretaget forkerte indberetninger, foreta-
    ger Skatteforvaltningen korrektion heraf.
    Skatteforvaltningen vil oprette et indberetningsfelt øremær-
    ket til skattepligtige aktionærlån.
    Det foreslås, at der efter skatteindberetningslovens § 18,
    stk. 2, nr. 3, indsættes et nyt nummer, der bliver nr. 4, hvor-
    efter indberetningen for hver udbyttemodtager skal omfatte
    oplysning herom, hvis udbyttet er omfattet af ligningslovens
    § 16 E, stk. 1.
    Det foreslås, at der efter skatteindberetningslovens § 29,
    stk. 2, nr. 4, indsættes et nyt nummer, der bliver nr. 5, hvor-
    efter indberetningen for hver udbyttemodtager skal omfatte
    oplysning herom, hvis udbyttet er omfattet af ligningslovens
    § 16 E, stk. 1.
    Forslagene indebærer, at der sondres mellem selskabets
    indberetning af et skattepligtigt aktionærlån og selskabets
    indberetninger af øvrigt udbytte og løn. Det skyldes, at lov-
    forslagets § 1, nr. 10, indebærer, at selskabets udbetaling
    af et aktionærlån ikke altid vil være skattepligtigt. Her vil
    indberetningen af det udbetalte beløb som et skattepligtigt
    aktionærlån gøre det klart, at udbetalingen relaterer sig til
    aktionærlån, og at aktionærlånet er skattepligtigt.
    Selskabet skal i forbindelse med indberetningen angive, om
    det skattepligtige aktionærlån skal udbetales som løn eller
    udbytte. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne
    for, at den enkelte udbetaling kan anses som udbytte eller
    løn, skal være opfyldt.
    Det bemærkes, at selskabet også efter gældende regler skal
    indberette udbytte og løn. Forslaget vil således ikke medføre
    nye regler om, at udbytte eller løn skal indberettes, i forhold
    til dem, der allerede følger af gældende ret. Forslaget vil ale-
    ne medføre krav om en yderligere specifikation ved indbe-
    retningerne om udbytter i form af skattepligtige aktionærlån.
    Til § 5
    Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen efter
    bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
    Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skal ses i sammen-
    hæng med det foreslåede stk. 3, hvormed det foreslås, at §
    1, nr. 3, 5 og 6, om justering af reglerne for løbende ydelser
    som opfølgning på en early warning om fradrag for yderen
    af en løbende ydelse skal have virkning fra den 19. marts
    2025, dvs. fra fremsættelsestidspunktet, og at der derfor
    kan være behov for at håndhæve reglerne i forlængelse af
    virkningstidspunktet.
    Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, 2, 4 og 7-10, og §§ 2-4
    træder i kraft den 1. januar 2026.
    Det betyder bl.a., at de nye regler i § 1, nr. 10, og § 4 om
    aktionærlån træder i kraft den 1. januar 2026.
    Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 3, 5 og 6, finder anvendelse
    for gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller
    flere aktiver, der er indgået den 19. marts 2025 eller senere.
    Det foreslåede virkningstidspunkt, dvs. fra fremsættelses-
    tidspunktet, skal ses i sammenhæng med, at baggrunden
    for de foreslåede ændringer er en early warning, og at det
    36
    vurderes, at der foreligger en risiko for, at indgåelsen af
    overdragelsesaftaler vil blive fremrykket for at være omfat-
    tet af de gældende regler.
    Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 1, 2, 4 og 7-9, og §§ 2
    og 3 finder anvendelse for gensidigt bebyrdende aftaler om
    overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået den 1.
    januar 2026 eller senere.
    Dermed gives der efter begæring for goodwill m.v. rentefri
    henstand efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, hvis aftalen er
    indgået inden den 1. januar 2026.
    Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan ikke
    sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der
    foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og
    ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for
    Færøerne eller Grønland.
    37
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
    2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 198 af 25. februar
    2025, foretages følgende ændringer:
    § 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den
    skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter
    reglerne i stk. 2:
    1-2) ---
    3) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er
    afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40,
    stk. 8, jf. stk. 3.
    1. I § 7 O, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
    4) ---
    Stk. 2. ---
    § 12 B. Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag
    i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller
    flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er
    indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en lø-
    bende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens
    varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber
    ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse
    reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte
    bestemmelser, der finder anvendelse.
    2. I § 12 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-11« til: »stk. 2-12«.
    Stk. 2-3. ---
    Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte 3. § 12 B, stk. 4 og 5, affattes således:
    ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen
    bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb
    til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efter-
    følgende indkomstår medregnes de i det pågældende ind-
    komstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis
    den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver
    nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages
    ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det
    indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog
    ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer
    til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor
    avancen ved den efter stk. 1, foretagne overdragelse af et
    sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer
    til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskriv-
    ningslovens § 40, stk. 7.
    »Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte
    ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori saldoen
    bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb
    til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår
    medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser
    til den skattepligtige indkomst. Negative beløb og betalte
    ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke medregnes,
    i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen
    ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er
    skattepligtig. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, in-
    den saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til
    saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skatteplig-
    tige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er
    ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for beløbet, i det
    omfang det udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt.
    eller svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb
    efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
    Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke fore-
    tage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori
    saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative be-
    løb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår
    kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradra-
    ges i den skattepligtige indkomst. Negative beløb og betalte
    ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages,
    i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaf-
    38
    felsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade
    indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse
    af aktivet, eller et aktiv, der er overdraget med skattemæs-
    sig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
    §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C. I det
    omfang negative beløb og betalte ydelser som nævnt i 2.
    og 3. pkt. udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum
    yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne
    indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse
    af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet
    for betaling af ydelsen, fradrages beløbet ikke, men forhøjer
    i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betal-
    te beløb. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden
    saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til
    saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige
    indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er op-
    hørt. Beløbet skal dog ikke medregnes, i det omfang det
    udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt. I det omfang
    beløbet udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 5. pkt., og
    yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løben-
    de ydelses ophør, medregnes beløbet ikke, men nedsætter i
    stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte
    beløb.«
    4. § 12 B, stk. 4, affattes således:
    »Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte
    ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori saldoen
    bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb
    til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår
    medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser
    til den skattepligtige indkomst. Negative beløb og betalte
    ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke medregnes,
    i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen
    ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er
    skattepligtig. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, in-
    den saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til
    saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skatteplig-
    tige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er
    ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for beløbet, i det
    omfang det udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt.
    eller svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb
    efter stk. 10.«
    Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke fore-
    tage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori
    saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative be-
    løb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår
    kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradra-
    ges i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse
    endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal
    et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af
    yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den
    løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes
    i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som
    vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken
    kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skatte-
    pligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb,
    39
    der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget
    med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebe-
    skatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens
    § 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for
    et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller
    fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skatte-
    pligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har
    afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,
    medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet
    anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.
    Stk. 6-8. ---
    Stk. 9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de lø-
    bende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på
    yderens saldo, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Føres
    5. To steder i § 12 B, stk. 9, 4. pkt., ændres »1.-4. pkt.« til:
    »1.-3. og 6. pkt.«
    der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yde- 6. I § 12 B, stk. 9, indsættes som 5.-7. pkt.:
    rens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig forpligtel-
    sen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag,
    yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5,
    1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog såle-
    des, at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene
    gælder stk. 5, 1.-4. pkt.
    »Hvor yderen og den, der har påtaget sig forpligtelsen, er
    nærtstående eller har en forbindelse som omhandlet i § 2,
    kan den, der har påtaget sig forpligtelsen, dog ikke foretage
    fradrag, i det omfang yderen ikke havde kunnet foretage
    fradrag efter stk. 5, 4. pkt. Som nærtstående anses personer
    omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, yderens ægtefælle,
    søskende og søskendes ægtefæller, børn og børnebørn. Sted-
    barns- og adoptivforhold sidestilles med slægtskabsforhold.«
    Stk. 10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løben- 7. I § 12 B indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
    de ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår afta-
    len om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er
    omfattet af kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller
    selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den
    anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens
    § 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk.
    2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsæt-
    tes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem
    dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.
    »Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen giver efter den skat-
    tepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skat-
    ten beregnet på baggrund af den kapitaliserede værdi af den
    løbende ydelse. Udgøres vederlaget for et aktiv kun delvist
    af en løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af
    skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede
    værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det
    pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten med-
    regnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbelø-
    bet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og
    overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62
    A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der kan
    i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag
    efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Det er en be-
    tingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes
    inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens
    §§ 10-13 for aftaleåret. Der skal ved modtagelse af en ydelse
    afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel,
    der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse og den
    kapitaliserede værdi af den løbende ydelse. Beløbet forfalder
    til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen
    med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåne-
    den. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i
    henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4
    procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
    regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved
    opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et
    rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
    manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov
    og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfø-
    rer, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling
    efter påkrav. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører,
    40
    inden saldoen bliver nul eller negativ, frafaldes kravet på
    det ikke betalte henstandsbeløb. Anvender den skattepligtige
    virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I,
    og ophører de løbende ydelser endeligt, inden saldoen bliver
    nul eller negativ, reduceres konto for opsparet overskud med
    et beløb svarende til det opsparede overskud, der kan henfø-
    res til det ikke betalte henstandsbeløb. Konto for opsparet
    overskud kan ikke reduceres til mindre end nul som følge af
    13. pkt. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele
    af skatten afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om
    kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
    og dækningsafgift til kommunerne.«
    Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.
    8. I § 12 B, stk. 10, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 11, 1. og 2.
    pkt., ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-10«.
    Stk. 11. Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er
    forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende
    institutioner, stiftelser, fonde mv., som er stiftet af yderen
    selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvin-
    ger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer
    har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger,
    institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles
    med livsarvinger.
    9. I § 12 B, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
    »Stk. 3-10« til: »Stk. 3-11«.
    § 16 E. ---
    Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet ef- 10. § 16 E, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
    ter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen
    af selskabets skattepligtige indkomst.
    »Stk. 2. Sker der tilbagebetaling af et lån m.v., som be-
    skattes som følge af stk. 1, anses det tilbagebetalte beløb
    i skattemæssig henseende for at udgøre et rentefrit lån på
    anfordringsvilkår til det modtagende selskab m.v.
    Stk. 3. Det selskab m.v., der er nævnt i stk. 1, skal for
    hver fysisk person omfattet af stk. 1, hvortil der er ydet et
    lån m.v., føre en skattemæssig mellemregningskonto. Den
    skattemæssige mellemregningskonto etableres ved første til-
    bagebetaling omfattet af stk. 2.
    Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør
    af stk. 5 finder anvendelse på tilbagebetalinger af lån, der er
    ydet den 1. januar 2026 eller senere. Er der ydet lån før den
    1. januar 2026, finder stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør
    af stk. 5 først anvendelse, når disse lån er ophørt.
    Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
    førelse af den skattemæssige mellemregningskonto.«
    § 2
    I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18.
    februar 2021, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 679 af 3. juni
    2023 og senest ved § 1 i lov nr. 1472 af 10. december 2024,
    foretages følgende ændring:
    § 40. ---
    Stk. 2-6. ---
    Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen giver efter den skatte- 1. § 40, stk. 7, ophæves.
    pligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten
    af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget
    Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
    41
    udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens
    § 12 B, stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet
    af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan
    der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten,
    som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af
    den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågælden-
    de aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til
    den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den
    slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og oversky-
    dende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller
    selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der kan i samme
    omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter §§ 4
    og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Det er en betingelse
    for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden ud-
    løbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13
    for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag
    på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i
    måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige
    betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke
    rettidigt, skal der betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov
    om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
    procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
    regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved
    opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et
    rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
    manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og
    gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at
    det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter på-
    krav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter
    indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til
    betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidi-
    ge betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned. Såfremt
    de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at
    modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til
    dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke
    betalte henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de
    kommunale andele af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1.
    og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om
    kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
    og dækningsafgift til kommunerne.
    Stk. 8. ---
    § 3
    I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13.
    september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1694 af
    30. december 2024 og senest ved § 1 i lov nr. 16 af 14.
    januar 2025, foretages følgende ændring:
    § 15. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på told- og
    skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v., med-
    mindre kravet omfattes af kapitel 5, kildeskatteloven, lov
    om spil, pensionsafkastbeskatningsloven, ejendomsskattelo-
    vens kapitel 8 og §§ 77-81, afskrivningslovens § 40, stk.
    7, aktieavancebeskatningslovens §§ 39-40, boafgiftslovens §
    21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3, dødsboskattelovens §§ 14,
    30, 87 og 89, § 6 D, stk. 10-12 og 14, og § 12 i lov om
    1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., udgår »afskrivningslovens § 40, stk.
    7,«, og efter »§§ 14, 30, 87 og 89,« indsættes: »ligningslo-
    vens § 12 B, stk. 10,«.
    42
    beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, §
    11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på
    etableringskonto og iværksætterkonto, for så vidt angår be-
    skatning af etableringskonto, eller virksomhedsskattelovens
    §§ 17 og 18, jf. dog stk. 2 og 3. Krav på sagsomkostninger,
    tilbagebetalingskrav, der hverken omfattes af § 15 d, stk. 1,
    1. pkt., eller skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., og
    erstatningskrav omfattes heller ikke af reglerne i dette kapi-
    tel, medmindre der er tale om regreskrav, jf. dog stk. 3. Krav
    tilhørende restanceinddrivelsesmyndigheden omfattes heller
    ikke af reglerne i dette kapitel, medmindre der er tale om
    tilbagebetalingskrav efter § 15 d, stk. 1, 1. pkt., jf. dog stk.
    3.
    Stk. 2-3. ---
    § 4
    I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af
    8. januar 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 1454 af 10.
    december 2024, § 13 i lov nr. 1473 af 10. december 2024
    og § 4 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende
    ændringer:
    § 18. ---
    Stk. 2. De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3,
    skal mindst en gang årligt endvidere indberette følgende
    oplysninger til told- og skatteforvaltningen, jf. dog § 50:
    1) Udbytte af investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. om-
    fattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller
    19 C og tilskrivning på indskud i kontoførende investerings-
    foreninger med angivelse af de enkelte ejeres eller rente-
    nyderes andel heraf og identiteten af investeringsbeviserne,
    aktierne m.v. eller den kontoførende investeringsforening,
    herunder art og virke, og antallet af aktier m.v. og investe-
    ringsbeviser.
    2) Ved indberetning om udbytte skal indberettes oplysning
    om størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indehol-
    delse af udbytteskat og det indeholdte beløb. Ved udlodning
    af udbytte af aktier m.v. i danske investeringsselskaber og
    af danske investeringsbeviser skal den procentsats, der er
    anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, indberet-
    tes.
    3) Baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytte-
    skat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret
    sats.
    4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller 1. I § 18, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
    godskrivning af udbyttet. »4) Oplysning herom hvis udbyttet er omfattet af lig-
    5) Identifikation af depotet, når indberetningen foretages af ningslovens § 16 E, stk. 1.«
    den, hos hvem aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
    deponeret.
    6) Oplysninger om ejerens og en eventuel rentenyders iden-
    titet.
    7) Oplysning om beholdning af investeringsbeviser, aktier
    m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19
    B eller 19 C og indskud i kontoførende investeringsforenin-
    ger ved kalenderårets udgang med angivelse af
    43
    a) identiteten af investeringsbeviserne, aktierne m.v. eller
    den kontoførende investeringsforening, herunder art og
    virke,
    b) antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser,
    c) kursværdien ved årets udgang og
    d) de enkelte ejeres ejerandel.
    Stk. 3-5. ---
    § 29. ---
    Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver udbytte-
    modtager omfatte følgende oplysninger:
    1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
    2) Identifikation af udbyttemodtageren, når denne oplysning
    er kendt, og identifikation af den konto, som udbetalingen
    sker til.
    3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indehol-
    delse af udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved
    eventuel indeholdelse af udbytteskat, og det indeholdte be-
    løb.
    4) Baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytte-
    skat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret
    sats.
    5) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller 2. I § 29, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
    godskrivning af udbyttet og den regnskabsperiode, som
    udlodningen vedrører.
    »5) Oplysning herom hvis udbyttet er omfattet af ligningslo-
    vens § 16 E, stk. 1.«
    6) Identiteten af aktien m.v. Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
    Stk. 3. ---
    44