Fremsat den 19. marts 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Fremsat den 19. marts 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og
skatteindberetningsloven
(Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 198 af 25. februar
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 O, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
2. I § 12 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-11« til: »stk. 2-12«.
3. § 12 B, stk. 4 og 5, affattes således:
»Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betal-
te ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori
saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det nega-
tive beløb til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende
indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår be-
talte ydelser til den skattepligtige indkomst. Negative beløb
og betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke
medregnes, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv,
hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse
af aktivet ikke er skattepligtig. Hvis den løbende ydelse
endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan
et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages
fradrag for beløbet, i det omfang det udgør vederlag for
et aktiv som nævnt i 4. pkt. eller svarer til grundlaget for
et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40,
stk. 7.
Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke fore-
tage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori
saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative be-
løb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår
kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradra-
ges i den skattepligtige indkomst. Negative beløb og betalte
ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages,
i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaf-
felsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse
af aktivet, eller et aktiv, der er overdraget med skattemæs-
sig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C. I det
omfang negative beløb og betalte ydelser som nævnt i 2.
og 3. pkt. udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum
yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse
af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet
for betaling af ydelsen, fradrages beløbet ikke, men forhøjer
i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betal-
te beløb. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden
saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til
saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er op-
hørt. Beløbet skal dog ikke medregnes, i det omfang det
udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt. I det omfang
beløbet udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 5. pkt., og
yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løben-
de ydelses ophør, medregnes beløbet ikke, men nedsætter i
stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte
beløb.«
4. § 12 B, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betal-
te ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori
saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det nega-
tive beløb til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende
indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår be-
talte ydelser til den skattepligtige indkomst. Negative beløb
og betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke
medregnes, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv,
hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse
af aktivet ikke er skattepligtig. Hvis den løbende ydelse
Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2024-25
Skattemin., j.nr. 2024-8802
AN016760
endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan
et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages
fradrag for beløbet, i det omfang det udgør vederlag for et
aktiv som nævnt i 4. pkt. eller svarer til grundlaget for et
ikke betalt henstandsbeløb efter stk. 10.«
5. To steder i § 12 B, stk. 9, 4. pkt., ændres »1.-4. pkt.« til:
»1.-3. og 6. pkt.«
6. I § 12 B, stk. 9, indsættes som 5.-7. pkt.:
»Hvor yderen og den, der har påtaget sig forpligtelsen,
er nærtstående eller har en forbindelse som omhandlet i
§ 2, kan den, der har påtaget sig forpligtelsen, dog ikke
foretage fradrag, i det omfang yderen ikke havde kunnet
foretage fradrag efter stk. 5, 4. pkt. Som nærtstående anses
personer omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, yderens
ægtefælle, søskende og søskendes ægtefæller, børn og bør-
nebørn. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med slægt-
skabsforhold.«
7. I § 12 B indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen giver efter den
skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af
skatten beregnet på baggrund af den kapitaliserede værdi
af den løbende ydelse. Udgøres vederlaget for et aktiv kun
delvist af en løbende ydelse, kan der gives henstand for den
del af skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitali-
serede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for
det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten
medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstands-
beløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat
og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf.
§ 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der
kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbi-
drag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Det er en
betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsen-
des inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollo-
vens §§ 10-13 for aftaleåret. Der skal ved modtagelse af en
ydelse afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig
andel, der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse
og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse. Beløbet
forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen
af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i for-
faldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales
rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsda-
gen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales
et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov
og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfø-
rer, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling
efter påkrav. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører,
inden saldoen bliver nul eller negativ, frafaldes kravet på
det ikke betalte henstandsbeløb. Anvender den skattepligtige
virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I,
og ophører de løbende ydelser endeligt, inden saldoen bliver
nul eller negativ, reduceres konto for opsparet overskud med
et beløb svarende til det opsparede overskud, der kan henfø-
res til det ikke betalte henstandsbeløb. Konto for opsparet
overskud kan ikke reduceres til mindre end nul som følge af
13. pkt. Uanset eventuel henstand skal de kommunale ande-
le af skatten afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne.«
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.
8. I § 12 B, stk. 10, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 11, 1. og 2.
pkt., ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-10«.
9. I § 12 B, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»Stk. 3-10« til: »Stk. 3-11«.
10. § 16 E, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Sker der tilbagebetaling af et lån m.v., som be-
skattes som følge af stk. 1, anses det tilbagebetalte beløb
i skattemæssig henseende for at udgøre et rentefrit lån på
anfordringsvilkår til det modtagende selskab m.v.
Stk. 3. Det selskab m.v., der er nævnt i stk. 1, skal for
hver fysisk person omfattet af stk. 1, hvortil der er ydet et
lån m.v., føre en skattemæssig mellemregningskonto. Den
skattemæssige mellemregningskonto etableres ved første til-
bagebetaling omfattet af stk. 2.
Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør
af stk. 5 finder anvendelse på tilbagebetalinger af lån, der er
ydet den 1. januar 2026 eller senere. Er der ydet lån før den
1. januar 2026, finder stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør
af stk. 5 først anvendelse, når disse lån er ophørt.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
førelse af den skattemæssige mellemregningskonto.«
§ 2
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18.
februar 2021, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 679 af 3.
juni 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 1472 af 10. december
2024, foretages følgende ændring:
1. § 40, stk. 7, ophæves.
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
§ 3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13.
september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1694
af 30. december 2024 og senest ved § 1 i lov nr. 16 af 14.
januar 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., udgår »afskrivningslovens § 40, stk.
7,«, og efter »§§ 14, 30, 87 og 89,« indsættes: »ligningslo-
vens § 12 B, stk. 10,«.
§ 4
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af
8. januar 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 1454 af 10.
2
december 2024, § 13 i lov nr. 1473 af 10. december 2024
og § 4 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende
ændringer:
1. I § 18, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Oplysning herom hvis udbyttet er omfattet af lignings-
lovens § 16 E, stk. 1.«
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
2. I § 29, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Oplysning herom hvis udbyttet er omfattet af lignings-
lovens § 16 E, stk. 1.«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 4 og 7-10, og §§ 2-4 træder i kraft den
1. januar 2026.
Stk. 3. § 1, nr. 3, 5 og 6, finder anvendelse for gensidigt
bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver,
der er indgået den 19. marts 2025 eller senere.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 2, 4 og 7-9, og §§ 2 og 3 finder anven-
delse for gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et
eller flere aktiver, der er indgået den 1. januar 2026 eller
senere.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lempelse af beskatningen af aktionærlån
2.1.1.Gældende ret
2.1.2.Skatteministeriets overvejelser
2.1.3.Den foreslåede ordning
2.2. Rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse
2.2.1.Gældende ret
2.2.2.Skatteministeriets overvejelser
2.2.3.Den foreslåede ordning
2.3. Opfølgning på early warning om fradrag for yderen af en løbende ydelse
2.3.1.Gældende ret
2.3.2.Skatteministeriets overvejelser
2.3.3.Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1.Lempelse af beskatningen af aktionærlån
3.1.2.Rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse
3.1.3.Opfølgning på early warning om fradrag for yderen af en løbende ydelse
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpak-
ken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og
Dansk Folkeparti.
Aftalepartierne er enige om, at der skal være gode ramme-
vilkår for fremtidens virksomheder, og at en væsentlig for-
udsætning for, at flere iværksættere kan blive vækstsucceser,
er, at de har mulighed for at investere i udviklingen af deres
virksomheder.
Det er blandt andet aftalt at lempe beskatningen af aktionær-
lån. Hensigten med reglerne om beskatning af aktionærlån
er, at det ikke skal være muligt for en aktionær med be-
stemmende indflydelse at tage midler ud af selskabet uden
beskatning.
4
De gældende regler betyder blandt andet, at en tilbagebeta-
ling af et lån, som har ført til beskatning, ikke indebærer,
at aktionæren herefter kan låne et beløb igen uden at blive
beskattet. I en sådan situation sker der beskatning både af
det oprindelige lån, der senere tilbagebetales, og af det nye
lån.
Det foreslås med lovforslaget at lempe reglerne, således at
en aktionær ikke beskattes af nye lånebeløb, i det omfang
aktionæren har tilbagebetalt tidligere lån. Herved vil aktio-
næren alene blive beskattet af nye lånebeløb, i det omfang
de overstiger tidligere beskattede lånebeløb, som er tilbage-
betalt.
Det er samtidig aftalt at give mulighed for rentefri henstand,
hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse. Efter forsla-
get vil sælger således i stedet for at blive beskattet af avan-
cen/indkomsten på aftaletidspunktet kunne vælge at benytte
den foreslåede henstandsordning og dermed at afdrage i takt
med, at ydelserne modtages.
Det foreslås derudover at følge op på en såkaldt ”early war-
ning” fra Skatteforvaltningen om fradrag for yderen af en
løbende ydelse ved opkøb af udenlandsk ejede selskaber.
Skatteforvaltningen har gjort opmærksom på, at staten i
nogle tilfælde – utilsigtet – kan komme til at medfinansiere
aktieopkøb. Det skyldes, at yderen af en løbende ydelse
(køberen af aktierne) kan foretage fradrag, hvor de betalte
ydelser overstiger den kapitaliserede værdi af den løbende
ydelse, selv om der er tale om aktier, som vil være skattefri
for yderen ved en senere afståelse, og selv om modtageren
af den løbende ydelse (sælgeren af aktierne) ikke er hjem-
mehørende og i øvrigt ikke er skattepligtig i Danmark.
Dette er ikke hensigtsmæssigt, og det foreslås derfor at ju-
stere reglerne, så yderen ikke vil kunne foretage fradrag,
hvis der er tale om overdragelse af et aktiv, hvis anskaf-
felsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af
aktivet.
Det foreslås samtidig for at sikre, at der fortsat vil være
»symmetri« mellem fradrag for den ene part og beskatning
hos den anden part, at modtageren (sælgeren) ikke skal be-
skattes af de løbende ydelser, i det omfang de betalte ydelser
overstiger den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse,
hvis avancen ved overdragelsen til yderen ikke er skatteplig-
tig.
Forslaget indebærer således, at den skattemæssige behand-
ling ved køb og salg af f.eks. datterselskabsaktier vil være
den samme – uanset om salgssummen består af en løbende
ydelse eller ej.
Den del af lovforslaget, der vedrører opfølgning på en early
warning, skal efter forslaget have virkning fra fremsættel-
sestidspunktet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lempelse af beskatningen af aktionærlån
2.1.1. Gældende ret
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, vedrører den
situation, hvor et selskab m.v. direkte eller indirekte yder
lån, stiller sikkerhed eller på anden måde stiller midler til
rådighed for en fysisk person. Bestemmelsen omfatter fysi-
ske personer, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til
Danmark.
Bestemmelsen omfatter lån m.v. fra selskaber m.v., der er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2. Det
vil sige lån m.v. fra et dansk aktie- eller anpartsselskab eller
andet selskab, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt
for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i
forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital. Endvi-
dere omfatter bestemmelsen lån m.v. fra tilsvarende uden-
landske selskaber.
Den fysiske person (aktionæren) skal have bestemmende
indflydelse over det långivende selskab m.v., jf. lignings-
lovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab
eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte
eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. ligningslovens
§ 2, stk. 2. Ved opgørelsen indgår blandt andet nærtståendes
ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder.
Lån til aktionærens nærtstående kan efter en konkret vurde-
ring anses for at være et indirekte lån til aktionæren. Det
afgørende er, om lånet alene er ydet i kraft af aktionærens
personlige relation til låntager, jf. Højesterets dom af 24.
maj 2023 i SKM2023.273.HR.
Ligningslovens § 16 E, stk. 1, omfatter ikke lån til selska-
ber. Det er den indirekte rådighed for aktionæren, som aktio-
næren beskattes af, jf. Østre Landsrets dom af 27. juni 2019
i SKM2019.377.ØLR.
Ligningslovens § 16 E, stk. 1, omfatter ikke lån m.v., der er
ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition,
sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller lån til lovlig selvfi-
nansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. Sidst-
nævnte bestemmelse omhandler adgang for et kapitalselskab
til at stille midler til rådighed, herunder yde lån m.v. til
tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller
dets moderselskab.
Ligningslovens § 16 E, stk. 1 finder ikke anvendelse i de si-
tuationer, hvor den pågældende hævning på selskabets konto
ikke er ført på den selskabsretlige mellemregningskonto el-
ler på anden måde er bogført som et lån. I disse situationer
foreligger der ikke et låneforhold mellem aktionæren og sel-
skabet, hverken direkte eller indirekte. Der vil i stedet være
tale om udbetaling af udbytte eller løn. Alt, hvad et selskab
udlodder til dets aktionærer, anses som udgangspunkt for et
udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk.
2, nr. 1, der skal medregnes ved aktionærens skattepligtige
indkomst (aktieindkomst). Beskatningen af løn sker, hvor
5
aktionæren modtager løn fra selskabet for udført arbejde, jf.
statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. På tilsvarende vis vil
en indbetaling også skulle vedrøre et låneforhold mellem
aktionæren og selskabet. Ellers vil indbetalingen anses for et
skattepligtigt tilskud til selskabet.
Er lånet m.v. omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, vil
det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der
hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån, det vil
sige en hævning med tilbagebetalingspligt. I stedet behand-
les det udbetalte beløb skattemæssigt som en overførsel af
værdier fra selskabet til aktionæren, hvor overførslen ikke
skal betales tilbage til selskabet. Det hævede beløb anses
således skattemæssigt som en privat hævning, selv om det
selskabsretligt betegnes som et lån m.v. Konsekvensen er, at
det lånebeløb, som en aktionær hæver i sit selskab, beskattes
hos aktionæren som enten løn eller udbytte. Omkvalificerin-
gen sker, i det omfang selskabet ved den enkelte hævning
får et tilgodehavende eller et forøget tilgodehavende hos
aktionæren.
Omkvalificeringen betyder også, at låntager (aktionæren)
ikke skattemæssigt har fradrag for det tilbagebetalte beløb,
selv om optagelsen af lånet har udløst beskatning. Låntager
vil heller ikke kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter
på lånet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, lige-
som eventuelle renteindtægter vil blive beskattet hos selska-
bet som et skattepligtigt tilskud.
Den del af mellemværendet, der udgør tilskrevne renter
eller kildeskat, er ikke omfattet af ligningslovens § 16 E,
stk. 1, hvis de tilskrevne renter eller kildeskat betales på
sædvanlige vilkår. Rentedelen og kildeskatten er således bå-
de selskabsretligt og skattemæssigt udtryk for en fordring
(krav på betaling af en pengeydelse) for selskabet og en
modsvarende gældsforpligtelse for aktionæren. Det vil sige,
at de tilskrevne renter eller kildeskat først anses for et nyt
skattepligtigt lån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk.
1, hvis aktionæren ikke betaler renterne eller kildeskatten
inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, som
rentetilskrivningen eller kildeskatten vedrører.
Selskabet har en indberetningsforpligtelse i forhold til de
opgjorte skattepligtige udbetalinger (hævninger) som løn el-
ler udbytte. I relation til indberetningsforpligtelsen henvises
herom til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Hvis selskabet udlodder fordringen eller lønoverfører for-
dringen til den ansatte aktionær, hvor hævningen (udbeta-
lingen) som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, er
eller vil blive beskattet, er der ikke skatteretligt overført
en fordring, hvorfor der ikke udløses beskatning. Konkret
sker det ved, at netop selskabets fordring (krav på betaling
af en pengeydelse) overføres til aktionæren som udbytte,
likvidationsudlodning eller løn, hvorefter selskabets fordring
på aktionæren som følge af overførslen ophører ved konfu-
sion. Dette gælder også for en rentefordring (rentegæld) og
regreskrav på kildeskat omfattet af ligningslovens § 16 E,
stk. 1.
Grunden, til at der ikke udløses beskatning i denne situ-
ation, er, at selskabet som følge af omkvalificeringen af
lånet i skattemæssig henseende ikke har en fordring på akti-
onæren. I denne situation overføres det selskabsretlige lån
således, uden at der skattemæssigt er sket en overførsel af
værdier til aktionæren.
Det er en betingelse, at der selskabsretligt kan ske og rent
faktisk sker en udlodning eller lønoverførsel af fordringen til
aktionæren, og at selskabet iagttager de almindelige bestem-
melser om udlodning eller lønoverførsel af andre aktiver end
likvider. Hvis de selskabsretlige betingelser ikke er opfyldt,
anses udlodningen eller lønoverførslen for at være sket kon-
tant og er dermed skattepligtig for aktionæren.
Ved udlodning af andre værdier end kontanter skal en god-
kendt revisor udarbejde en vurderingsberetning på tilsvaren-
de måde, som når der indskydes aktiver i et selskab, jf.
selskabslovens §§ 36 og 37. Det skal ved udlodningen sik-
res, at værdien af de udloddede aktiver ikke overstiger den
af generalforsamlingen vedtagne udlodning. Kravet om vur-
deringsberetning følger af selskabslovens § 181, for så vidt
angår ordinært udbytte, og af selskabslovens § 183, stk. 5,
for så vidt angår ekstraordinært udbytte.
Ved en lønoverførsel må vederlaget til et selskabs ledelse
ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets
art og omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i
forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens øko-
nomiske stilling, jf. selskabslovens § 138. Hvis der er tale
om en enekapitalejer, skal aftaler mellem selskabet og ejeren
affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, jf. sel-
skabslovens § 127, stk. 2.
Endvidere skal bogføring og dokumentation vise, at det er
fordringen, der udloddes eller overføres som løn, for at
undgå, at udlodningen anses som en tilkendegivelse af, at
aktionæren har erhvervet ret til kontant udbytte eller løn.
Udlodninger er skattepligtige, uanset om de faktisk udbeta-
les eller anvendes til at indfri det civilretlige lån. I denne
situation vil aktionæren blive beskattet to gange – først af
aktionærlånet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, og herefter af
det udloddede beløb til dækning af lånet, jf. ligningslovens §
16 A, stk. 1. Tilsvarende gør sig gældende i relation til løn,
jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Udlodninger, som anvendes til betaling af lånet, behandles
ligesom andre tilbagebetalinger af det civilretlige lånebeløb
skattemæssigt som et tilskud til selskabet. Tilsvarende gæl-
der i relation til løn. Tilskuddet er dog ikke skattepligtigt for
selskabet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2. Det tilbagebetalte
skal således ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst.
Hvis der gives tilladelse til omgørelse efter skatteforvalt-
ningslovens § 29, omgøres dispositionen. Adgangen til at
rette fejl eller søge om omgørelse følger de almindelige reg-
ler herom. Hvis lånet er opstået ved en ren fejlekspedition,
6
kan fejlen rettes uden at søge om omgørelse efter skattefor-
valtningslovens § 29.
Der henvises i øvrigt til Den juridiske vejledning, 2025-1 –
afsnit C.B.3.5.3.3.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser
Hensynet til, at en hævning i et selskab ikke skal kunne
maskeres som et lån m.v., er hidtil blevet dækket af både
de skatteretlige og selskabsretlige regler, hvor de skatteret-
lige regler skal fjerne det skattemæssige incitament. Med
reglerne om aktionærlån sikres således, at aktionærlån ikke
kan anvendes som et skattefrit alternativ til at udbetale skat-
tepligtig løn eller udbytte til aktionæren.
Ved lov nr. 1668 af 30. december 2024 er der sket en op-
hævelse af de selskabsretlige betingelser om kapitalejerlån,
da det blev vurderet, at selskabslovens §§ 115-118 om le-
delsens opgaver og selskabslovens § 127 om ledelsens util-
børlige dispositioner dækker hensynet til en beskyttelse af
selskabets kreditorer, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg
A, L 72 som fremsat side 8 og 25f. Lovændringen betyder,
at kapitalejerlån er blevet lovliggjort med virkning fra den 1.
januar 2025. Dette giver ikke anledning til en ændring af de
skatteretlige regler, da der fortsat er behov for et værn mod
incitamenter til at maskere skattepligtige lønudbetalinger og
udbytteudlodninger som lån.
De gældende regler om aktionærlån betyder blandt andet,
at en tilbagebetaling af et lån, som har ført til beskatning,
ikke indebærer, at aktionæren herefter kan låne et beløb igen
uden at blive beskattet.
I en sådan situation sker der beskatning både af det oprinde-
lige lån, der senere tilbagebetales, og af det nye lån. Dette
har særligt betydning i de situationer, hvor aktionæren ud
over løbende at foretage hævninger i selskabet også løbende
foretager tilbagebetalinger. Som følge af at Erhvervsstyrel-
sen ikke i samme omfang som før vil kræve kapitalejerlån
indfriet, forventes det at færre vil tilbagebetale lånene. Det
vil kunne trække i retning af et fald i antallet af skatteplig-
tige udlodninger og løn. Omvendt må lovliggørelsen af ka-
pitalejerlån forventes at medføre en generel øget aktivitet i
forhold til løbende ud- og indbetalinger mellem aktionær og
selskab. Det er på den baggrund vurderingen, at der fortsat
vil være behov for en lempelse af skattereglerne.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre den skattemæssige behandling af tilba-
gebetalinger af aktionærlån, således at sådanne tilbagebeta-
linger i relationen mellem aktionæren og selskabet i stedet
skattemæssigt anses som et lån, hvor der for aktionæren vil
være tale om et udlån (et tilgodehavende) svarende til det
tilbagebetalte beløb og et indlån (en gæld) for selskabet. Ef-
ter forslaget vil dette lån i skattemæssige henseende være
rentefrit og på anfordringsvilkår.
Ændringen vil blive udformet således, at første gang aktio-
næren tilbagebetaler et aktionærlån, vil selskabet skulle eta-
blere en skattesaldo (skattemæssig mellemregningskonto),
hvor der tilskrives et beløb af samme størrelse som det til-
bagebetalte beløb. Aktionæren bliver herefter ikke beskattet
af nye hævninger, i det omfang der sker tilbagebetaling af
tidligere skattepligtige hævninger.
Med ændringen sikres det, at aktionæren kun vil blive be-
skattet af nye lånebeløb, i det omfang de overstiger tidligere
beskattede lånebeløb, som er tilbagebetalt, samtidig med
at tilbagebetalingen fortsat ikke vil skulle medregnes ved
opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Samtidig
vil ændringen sikre, at formålet med reglerne opretholdes,
således at aktionærlån ikke kan anvendes som et skattefrit
alternativ til udbetaling af skattepligtig løn eller udbytte.
Et selskab vil med forslaget skulle etablere en skattemæssig
mellemregningskonto for hver fysisk person, der har optaget
og helt eller delvist tilbagebetalt et aktionærlån omfattet af
reglerne.
Efter forslaget etableres den skattemæssige mellemregnings-
konto for den enkelte omfattede aktionær ved den første
hele eller delvise tilbagebetaling af et beskattet aktionær-
lån. Det vil sige, at den skattemæssige mellemregningskonto
vil have skattemæssig virkning fra første tilbagebetaling,
uanset om selskabet rent faktisk etablerer den skattemæssige
mellemregningskonto på tidspunktet for tilbagebetalingen.
Skatteforvaltningen vil oprette et indberetningsfelt øremær-
ket til skattepligtige aktionærlån.
Det foreslås i tilknytning hertil at indsætte en hjemmel til,
at selskabets indberetning for hver udbyttemodtager skal
omfatte oplysning herom, hvis udbyttet er omfattet af lig-
ningslovens § 16 E, stk. 1.
Forslaget indebærer, at der sondres mellem selskabets indbe-
retning af et skattepligtigt aktionærlån og selskabets indbe-
retninger af øvrigt udbytte og løn. Det skyldes, at forslaget
om lempelse af beskatningen af aktionærlån indebærer, at
selskabets udbetaling af et aktionærlån ikke altid vil være
skattepligtigt. Her vil indberetningen af det udbetalte beløb
som et skattepligtigt aktionærlån gøre det klart, at udbeta-
lingen relaterer sig til aktionærlån, og at aktionærlånet er
skattepligtigt.
Det bemærkes, at selskabet også efter gældende regler skal
indberette udbytte og løn. Forslaget vil således ikke medføre
nye regler om, at udbytte eller løn skal indberettes, i forhold
til dem, der allerede følger af gældende ret. Forslaget vil ale-
ne medføre krav om en yderligere specifikation ved indbe-
retningerne om udbytter i form af skattepligtige aktionærlån.
Skatteforvaltningen har med hjemmel i skattekontrolloven
mulighed for at gennemføre kontrol af, om indberetningen
er korrekt, herunder indhente materiale til brug herfor hos
blandt andet den skattepligtige eller tredjemand.
Hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer en anmodning
7
om at indsende sit regnskabsmateriale m.v., kan Skattefor-
valtningen foretage en skønsmæssig ansættelse af den på-
gældendes skattepligtige indkomst. Det bemærkes, at da der
er tale om en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens
kapitel 4 om kontrollerede parter, udløber fristerne efter
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, først i det sjette år
efter indkomstårets udløb, for så vidt angår aktionærlånene
(de kontrollerede transaktioner), jf. skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 5.
Det foreslås, at de foreslåede regler i ligningslovens § 16 E,
stk. 2 og 3, og regler udstedt i medfør af ligningslovens
§ 16 E, stk. 5, skal finde anvendelse på tilbagebetalinger af
aktionærlån, der er ydet den 1. januar 2026 eller senere. Det
vil sige, at de foreslåede regler ikke skal finde anvendelse
på lån ydet før den 1. januar 2026. Det foreslås også, at
hvis der er ydet lån før den 1. januar 2026, vil de foreslåede
regler først finde anvendelse, når disse lån er ophørt.
Endelig foreslås det at indsætte en bemyndigelsesbestem-
melse, der giver mulighed for, at skatteministeren kan fast-
sætte nærmere regler om selskabets førelse af den skatte-
mæssige mellemregningskonto. En sådan mulighed er hen-
sigtsmæssig, da de skattemæssige regler bygger på de sel-
skabsretlige og regnskabsmæssige regler og tilgange, hvor-
for der kan være behov for en præcisering af betingelserne
og den praktiske førelse af den skattemæssige mellemreg-
ningskonto.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og § 4 og bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en
løbende ydelse
2.2.1. Gældende ret
Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en
gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere
aktiver, f.eks. en virksomhed, gælder reglerne i ligningslo-
vens § 12 B.
Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed
om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse,
når ydelsen løber ud over aftaleåret. Der er således f.eks.
tale om en løbende ydelse, hvis vederlaget ved salg af en
virksomhed udgøres af milepælsbetalinger, der afhænger af
virksomhedens fremtidige overskud.
Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden
lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der
finder anvendelse.
I forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende
aftale skal parterne foretage en kapitalisering af den løbende
ydelse.
Den kapitaliserede værdi lægges til grund ved opgørelsen af
sælgerens afståelsessum og indgår dermed ved en eventuel
avance- eller indkomstbeskatning.
I det omfang ydelserne overstiger den kapitaliserede værdi,
beskattes sælger efter ligningslovens § 12 B.
Parterne skal derfor hver især føre en saldo, hvor den kapita-
liserede værdi i aftaleåret anvendes som indgangsværdi. For
hvert indkomstår reduceres saldoen med den nominelle vær-
di af de ydelser, der er betalt i det pågældende indkomstår,
og den således nedskrevne saldo videreføres til det efterføl-
gende år.
I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal sælgeren
medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst
for dette indkomstår. Er saldoen ved indkomstårets begyn-
delse f.eks. 150.000 kr., og modtages der i indkomståret en
ydelse på 1.000.000 kr., skal sælger medregne 850.000 kr. til
den skattepligtige indkomst.
Sælger skal desuden i efterfølgende indkomstår medregne
de i det pågældende indkomstår modtagne ydelser til den
skattepligtige indkomst.
Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
bliver nul eller negativ, kan sælgeren som udgangspunkt
fradrage et beløb svarende til saldoen i det indkomstår, hvori
den løbende ydelse er ophørt.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen, hvor vederlaget ud-
gøres af en løbende ydelse, efter afskrivningslovens § 40,
stk. 7, efter begæring giver rentefri henstand med betaling
af skatten af fortjenesten ved salg af goodwill eller andet
immaterielt aktiv. Efter denne ordning skal de modtagne
ydelser fuldt ud anvendes til at afdrage på henstandsbeløbet,
indtil henstanden er afviklet. Er hele henstandsbeløbet ikke
betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen,
forfalder restbeløbet efter denne ordning til betaling ved
udløbet af dette indkomstår. Såfremt de løbende ydelser en-
deligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har
opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af henstandsbelø-
bet, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Der
er også i § 40, stk. 7, fastsat regler om bl.a. for sen betaling
af afdrag.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
At sælger beskattes, når der er erhvervet ret til salgssum-
men, dvs. som udgangspunkt på aftaletidspunktet, kan med-
føre likviditetsmæssige udfordringer for sælger. Dette kan
være tilfældet, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydel-
se, og sælger således beskattes af avancen/indkomsten, før
sælger har modtaget vederlaget. For eksempel kan det bety-
de, at sælger for at kunne betale skatten må udskyde investe-
ringer i virksomheden.
Det vurderes derfor, at det kan være hensigtsmæssigt at give
mulighed for henstand.
Anvender sælger virksomhedsordningen på aftaletidspunk-
tet, hvor sælger afstår et eller flere aktiver, f.eks. en virk-
somhed, og udgøres vederlaget af en løbende ydelse, kan
sælger spare avancen/indkomsten op i virksomhedsordnin-
8
gen. Vælger sælger at spare avancen/indkomsten op i virk-
somhedsordningen betales der en foreløbig virksomhedsskat
heraf, mens det resterende beløb indgår på virksomhedens
konto for opsparet overskud.
I de tilfælde, hvor en løbende ydelse endeligt ophører, in-
den saldoen bliver nul eller negativ, frafaldes kravet på
det ikke betalte henstandsbeløb, men der sker ikke en korre-
sponderende justering af virksomhedens konto for opsparet
overskud. Det betyder, at en del af virksomhedens konto
for opsparet overskud fortsat afspejler avancen/indkomsten,
hvorpå skatten er frafaldet, og fortsat kommer til endelig
beskatning som personlig indkomst, når sælger på et senere
tidspunkt hæver det opsparede overskud. Sælger beskattes
således af avance/indkomst, som sælger ikke har modtaget
vederlag for, selv om henstandsbeløbet vedrørende den fore-
løbige virksomhedsskat er bortfaldet. Det vurderes, at denne
skat, som udgøres af forskellen mellem skatten af personlig
indkomst og den foreløbige virksomhedsskat, også bør bort-
falde.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund, at der efter begæring gives
henstand med eventuel beskatning af avancen/indkomsten i
de tilfælde, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse,
og at henstanden skal være rentefri.
Henstandsbeløbet vil blive opgjort i forbindelse med salget,
og sælger vil, når sælger har modtaget en ydelse, skulle
afdrage på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel,
der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse og den
kapitaliserede værdi af den løbende ydelse, dvs. den i for-
bindelse med indgåelsen af aftalen foretagne kapitalisering.
Som eksempel kan nævnes en overdragelse af en virksom-
hed, hvor den kapitaliserede værdi er 5.000.000 kr., og den
løbende ydelse udgøres af milepælsbetalinger. Henstandsbe-
løbet opgøres i forbindelse med salget til 1.100.000 kr. Hvis
den første milepælsbetaling er 1.000.000 kr. (1/5 af den ka-
pitaliserede værdi), skal sælger afdrage med 220.000 kr. (1/5
af henstandsbeløbet som opgjort i forbindelse med salget)
efter at have modtaget betalingen. Hvis den anden milepæls-
betaling er 1.500.000 kr., skal sælger efter at have modtaget
denne betaling afdrage med 330.000 kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Eksempel på afdrag på henstandsbeløb
År 1 2 3 4 5 I alt
Løbende ydelse 1.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 1.000.000 5.000.000
Henstandssaldo
primo
1.100.000 880.000 550.000 330.000 220.000 -
Afdrag på henstand 220.000 330.000 220.000 110.000 220.000 1.100.000
Der vil i samme omfang kunne gives henstand med arbejds-
markedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og
5.
Denne ordning vil omfatte alle aktiver, og det foreslås der-
for at afskaffe den gældende særlige henstandsordning for
goodwill og andre immaterielle aktiver. Efter den foreslåede
ordning vil der skulle afdrages over en længere periode end
efter den gældende ordning for goodwill m.v.
Udgøres vederlaget for et aktiv delvist af en løbende ydelse,
vil der efter begæring blive givet henstand for den del af
skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede
værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det
pågældende aktiv.
Det foreslås endvidere, at såfremt sælger anvender virksom-
hedsordningen, og en løbende ydelse ophører endeligt, in-
den saldoen bliver nul eller negativ, reduceres konto for
opsparet overskud med et beløb svarende til det opsparede
overskud, der kan henføres til det ikke betalte henstands-
beløb. Konto for opsparet overskud kan ikke reduceres til
mindre end nul i sådanne tilfælde.
Det foreslås også med lovforslaget at fastsætte regler om for
sen betaling af afdrag m.v.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4 og 7-9, og §§ 2
og 3 og bemærkningerne hertil.
2.3. Opfølgning på early warning om fradrag for yderen
af en løbende ydelse
2.3.1. Gældende ret
Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en
gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere
aktiver, gælder reglerne i ligningslovens § 12 B. Der er tale
om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten
ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen
løber ud over aftaleåret.
Det er en almindelig praksis, at køber og sælger, hvor der er
usikkerhed om værdien af et aktiv, aftaler, at vederlaget helt
eller delvist skal udgøres af en løbende ydelse. Det gælder
også i forhold til aktieopkøb.
I forbindelse med indgåelsen af aftalen skal parterne til
brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage
en kapitalisering af den løbende ydelse. Den af parterne
foretagne kapitalisering er undergivet Skatteforvaltningens
prøvelse.
9
Den kapitaliserede værdi lægges til grund ved opgørelsen af
afståelsessummen og indgår dermed ved en eventuel avan-
ce- eller indkomstbeskatning af modtageren (sælgeren af
aktivet). Den lægges ligeledes til grund ved opgørelsen af
yderens (køberen af aktivet) anskaffelsessum ved et eventu-
elt senere salg.
Parterne skal hver især føre en saldo, hvor den kapitalisere-
de værdi i aftaleåret anvendes som indgangsværdi. For hvert
indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende ind-
komstår betalte ydelsers nominelle værdi, og den således
nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år.
Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fra-
drag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen
bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den
skattepligtige indkomst, og i efterfølgende indkomstår kan
de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i
den skattepligtige indkomst.
Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser end-
videre ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen
bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb
til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår, og i
efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende
indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst.
Der er således som udgangspunkt »symmetri«, således at
et fradrag hos den ene part modsvares af, at den anden
part skal medregne et tilsvarende beløb til den skattepligtige
indkomst. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvor den ene
af parterne ikke er hjemmehørende og i øvrigt ikke er skatte-
pligtig i Danmark.
Ligningslovens § 12 B finder anvendelse også ved overdra-
gelse af aktiver, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan
afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skatteplig-
tig avance ved en afståelse af aktivet, herunder skattefrie
datterselskabsaktier og skattefrie porteføljeaktier.
Efter de gældende regler kan yderen af den løbende ydelse
således foretage fradrag i den ovenfor nævnte situation, selv
om der er tale om køb af aktier, som er skattefri for yderen
ved en senere afståelse, og selv om modtageren ikke er
hjemmehørende og i øvrigt ikke er skattepligtig i Danmark.
Fradragets størrelse afhænger af den kapitaliserede værdi,
der fastsættes på aftaletidspunktet, og særligt ved overdra-
gelse af aktier i selskaber med immaterielle aktiver er der
mulighed for potentielt store fradrag, da den kapitaliserede
værdi her kan vise sig at være væsentligt lavere end de
betalte ydelser.
Det er ikke tilsigtet, at der skal være denne adgang til
fradrag for yderen ved opkøb af aktier, der for yderen er
skattefrie datterselskabsaktier. Det betyder således, at staten
i nogle tilfælde kan komme til at medfinansiere opkøb af
aktier i udenlandsk ejede selskaber.
Dette er illustreret nedenfor med et eksempel, hvor den
kapitaliserede værdi ved en overdragelse af et udenlandsk
ejet selskab er fastsat til 450 mio. kr. på aftaletidspunktet. I
eksemplet overstiger de betalte ydelser (1.820 mio. kr.) den
kapitaliserede værdi (450 mio. kr.) med 1.370 mio. kr., hvor-
for yderen kan foretage fradrag for samlet set 1.370 mio. kr.
Modtageren er ikke skattepligtig i Danmark.
Tabel 2. Eksempel på fradrag ved negativ saldo
År Saldoværdi primo (mio.
kr.)
Løbende ydelse (mio.
kr.)
Saldoværdi ultimo (mio.
kr.)
Fradrag for yderen (mio.
kr.)
1 450 150 300 -
2 300 120 180 -
3 180 250 -70 70
4 - 400 - 400
5 - 900 - 900
I alt - 1.820 - 1.370
Det bemærkes, at hvis den løbende ydelse endeligt ophører,
inden saldoen bliver nul eller negativ, dvs. uden at der er
betalt, hvad der svarer til den kapitaliserede værdi af den
løbende ydelse, skal yderen som udgangspunkt medregne
et beløb svarende til saldoen. Der skal dog ikke ske medreg-
ning, hvor der er tale om f.eks. skattefrie datterselskabsakti-
er.
Derudover bemærkes det, at yderen ikke skal medregne be-
løbet, i det omfang det er fastsat som vederlag for et aktiv,
hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradra-
ge, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig
avance ved en afståelse af aktivet. Her skal anskaffelsessum-
men for aktivet i stedet nedsættes til det faktisk betalte be-
løb.
Tilsvarende kan modtageren, hvor den løbende ydelse en-
deligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, som
udgangspunkt foretage fradrag for et beløb svarende til sal-
doen. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af
saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag
for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne
overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller
10
til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt hen-
standsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende
ydelser, skal den, der påtager sig forpligtelsen, også føre
en saldo. Det er dog her det vederlag, yderen betaler, der
anvendes som indgangsværdi.
I det indkomstår, hvori denne saldo bliver negativ, kan den,
der har påtaget sig forpligtelsen til at betale de løbende
ydelser, fradrage det negative beløb i den skattepligtige ind-
komst, og i efterfølgende indkomstår kan de i det pågælden-
de indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige
indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden
saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til
saldoen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst for den, der har påtaget sig forpligtelsen til at betale
de løbende ydelser, i det indkomstår, hvori den løbende
ydelse er ophørt. Det gælder også, hvor der er tale om aktier,
der for yderen er skattefrie datterselskabsaktier.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser
Det er ikke hensigtsmæssigt, at der er adgang til fradrag for
yderen ved opkøb af aktier i udenlandsk ejede selskaber, der
for yderen er skattefrie datterselskabsaktier.
Selv hvor der i forhold til den på aftaletidspunktet foretagne
kapitalisering af en løbende ydelse er tale om et reelt værdi-
skøn, indebærer de gældende regler, at staten i nogle tilfælde
utilsigtet kan komme til at medfinansiere – store – opkøb af
aktier i udenlandsk ejede selskaber.
Det er dertil ikke hensigtsmæssigt, at modtageren skal med-
regne de løbende ydelser, i det omfang de overstiger den
kapitaliserede værdi af den løbende ydelse, hvor avancen
ved overdragelsen af et sådant aktiv til yderen er skattefri.
Den skattemæssige behandling ved køb og salg af dattersel-
skabsaktier bør således være den samme – uanset om salgs-
summen består af en løbende ydelse eller ej.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at justere beskatningen af løbende ydelser, såle-
des at der ikke vil kunne foretages denne type fradrag, hvis
der er tale om overdragelse af et aktiv, hvis anskaffelsessum
yderen (køberen af aktivet) hverken kan afskrive, fradrage
eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en
afståelse af aktivet.
Det foreslås samtidig i forlængelse heraf, at modtageren af
den løbende ydelse (sælgeren af aktivet) heller ikke skal
beskattes af de løbende ydelser, i det omfang de overstiger
den kapitaliserede værdi, hvor avancen ved overdragelsen til
yderen ikke er skattepligtig.
Hermed sikres det, at der fortsat er »symmetri«, således at
der hverken vil skulle ske medregning eller vil kunne foreta-
ges fradrag, hvor der er tale om aktier, der for modtageren
henholdsvis yderen er skattefrie datterselskabsaktier.
Derudover foreslås det, at yderen ikke skal kunne foretage
fradrag, i det omfang negative beløb og betalte ydelser ud-
gør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke
kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgø-
relsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet. Her
vil anskaffelsessummen for aktivet i stedet skulle forhøjes.
Det foreslås endvidere at justere de regler, der gælder ved
overdragelse af forpligtelsen til at betale de løbende ydel-
ser. Er yderen og den, der har påtaget sig forpligtelsen til
at betale de løbende ydelser, nærtstående eller interessefor-
bundne, vil den, der har påtaget sig forpligtelsen, således
ikke kunne foretage fradrag, hvis dennes saldo bliver nega-
tiv, i det omfang yderen ikke havde kunnet foretage fradrag,
f.eks. fordi der fra modtageren til yderen er overdraget ak-
tier, der for yderen er skattefrie datterselskabsaktier.
Det vil bl.a. betyde, at der ikke vil kunne spekuleres i opnå-
else af fradrag ved at overdrage forpligtelsen til at betale
de løbende ydelser til et selskab m.v., som yderen har en
forbindelse med som omhandlet i ligningslovens § 2.
Det foreslås, at ændringerne skal finde anvendelse for gen-
sidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere
aktiver, der er indgået den 19. marts 2025 eller senere, såle-
des at de foreslåede ændringer har virkning fra fremsættel-
sestidspunktet. Baggrunden herfor er, at det vurderes, at der
foreligger en risiko for, at indgåelsen af overdragelsesaftaler
vil blive fremrykket for at være omfattet af de gældende
regler.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 5 og 6, og bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Lempelse af beskatningen af aktionærlån
Med lovforslaget foreslås det at lempe beskatningen af akti-
onærlån med henblik på at undgå de situationer, hvor en
aktionær bliver beskattet hver gang, der foretages en hæv-
ning i selskabet. Det vurderes dog, at reglerne fortsat vil
understøtte en korrekt beskatning af aktionærlån som enten
løn eller udbytte. Skatteprovenuet fra beskatningen af aktio-
nærens hævninger vil dog bortfalde, i det omfang der tilba-
gebetales tidligere aktionærlån, hvilket vil trække i retning
af et mindreprovenu for det offentlige. Der foreligger ikke et
grundlag, som muliggør en nærmere kvantificering.
3.1.2. Rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en lø-
bende ydelse
Den del af lovforslaget, der vedrører rentefri henstand, hvor
vederlaget udgøres af en løbende ydelse, skønnes at medføre
et varigt mindreprovenu for det offentlige på ca. 50 mio. kr.
om året efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 3.
11
Tabel 3. Rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse
Mio. kr. (2025-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Finansår
2025
Umiddelbar virkning 0 -10 -15 -20 -25 -30 -40 0
Virkning efter tilbageløb 0 -5 -10 -15 -20 -25 -30
Virkning efter tilbageløb og ad-
færd
0 -10 -20 -30 -35 -40 -50
Umiddelbar virkning for kommu-
neskatten
0 0 0 0 0 0 0
Den foreslåede henstandsordning for beskatning af løbende
ydelser vil medføre en udskydelse af beskatningen og der-
med et rentetab for det offentlige. Dette rentetab skønnes
med væsentlig usikkerhed at udgøre et umiddelbart mindre-
provenu på ca. 10 mio. kr. årligt efter tilbageløb og ad-
færd. Mindreprovenuet vil stige gradvist i de efterfølgende
år i takt med, at flere vælger at anvende henstandsordnin-
gen.
I provenuvirkningen er indregnet, at henstandsordningen vil
øge incitamentet til at anvende løbende ydelser som veder-
lag ved f.eks. virksomhedshandler, da beskatningen herved
kan udskydes rentefrit.
Provenuvirkningen vedrører alene staten, da den kommuna-
le andel af den opgjorte indkomstskat afregnes til kommu-
nerne uden hensyn til henstanden.
Den foreslåede henstandsordning har karakter af en skatte-
udgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning.
3.1.3. Opfølgning på early warning om fradrag for yderen af
en løbende ydelse
Forslaget om opfølgning på early warning vedrørende lø-
bende ydelser vil forebygge, at der kan opstå et potentielt
betydeligt utilsigtet mindreprovenu ved danske virksomhe-
ders opkøb af udenlandsk ejede virksomheder, som det ikke
er muligt at kvantificere.
Det bemærkes, at hvor det er yderen, der ikke er skatteplig-
tig i Danmark, kan de gældende regler modsat potentielt
medføre et utilsigtet merprovenu, som det ligeledes ikke er
muligt at kvantificere. Lovforslaget vil ligeledes forebygge,
at der kan opstå et sådant merprovenu, som dog forventes
at være relativt begrænset sammenholdt med det utilsigtede
mindreprovenu, der potentielt kan opstå fra opkøb af uden-
landsk ejede virksomheder.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger i Skatteforvaltningen på 1,1 mio. kr. i 2025,
3,5 mio. kr. i 2026, 8,2 mio. kr. i 2027, 10,0 mio. kr. i
2028, 9,5 mio. kr. i 2029, 9,4 mio. kr. i 2030, 8,0 mio. kr. i
2031 og 8,7 mio. kr. varigt fra 2032 til systemtilpasninger,
sagsbehandling, vejledning og kontrol.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overens-
stemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lov-
givning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets del vedrørende lempelse af beskatningen af
aktionærlån vurderes særligt at indebære positive konse-
kvenser for mindre erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende
vil efter forslaget alene blive beskattet i det omfang, at en
hævning (lånebeløbet) ikke kan dækkes af en tidligere tilba-
gebetaling, og de nuværende situationer, hvor en aktionær
bliver beskattet ved hver hævning, undgås herved.
Lovforslagets del vedrørende rentefri henstand, hvor veder-
laget udgøres af en løbende ydelse, understøtter, at der ikke
opstår likviditetsmæssige udfordringer for erhvervslivet i
forbindelse med beskatningen. Da henstandsordningen er
uforrentet, opnås der desuden en rentegevinst, når skatten
udskydes.
Lovforslagets del vedrørende opfølgning på early warning
om fradrag for yderen af en løbende ydelse understøtter, at
erhvervsvirksomheder ikke utilsigtet kan opnå fradrag i for-
bindelse med opkøb af udenlandsk ejede virksomheder eller
potentielt vil skulle medregne løbende ydelser i forbindelse
med et salg.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
12
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december
2024 til den 24. januar 2025 (35 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, CEPOS,
Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Iværksæt-
terforening, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Rede-
rier, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliserings-
styrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering
(OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Investering
Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, Kraka, Land-
brug & Fødevarer, Landsskatteretten, Nasdaq OMX Copen-
hagen A/S, Nationalbanken, SEGES Innovation P/S, Skatte-
ankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Fore-
ning.
Lovforslagets del om opfølgning på early warning om fra-
drag for yderen af en løbende ydelse har ikke været sendt
i offentlig høring forud for fremsættelsen, da det vurderes,
at der foreligger en risiko for, at indgåelsen af overdragel-
sesaftaler vil blive fremrykket for at være omfattet af de
gældende regler.
Denne del er samtidig med fremsættelsen af hensyn til fol-
ketingsbehandlingen sendt i offentlig høring med frist den 4.
april 2025 (16 dage) hos de ovenfor nævnte myndigheder og
organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om opfølgning på early war-
ning vedrørende løbende ydelser vil fo-
rebygge, at der kan opstå et potentielt
betydeligt utilsigtet mindreprovenu ved
danske virksomheders opkøb af uden-
landsk ejede virksomheder, som det ikke
er muligt at kvantificere.
Forslaget om lempelse af beskatningen
af aktionærlån indebærer, at skattepro-
venuet fra beskatningen af aktionærens
hævninger vil bortfalde, i det omfang
der tilbagebetales tidligere aktionærlån,
hvilket vil trække i retning af et mindre-
provenu for det offentlige.
Forslaget om rentefri henstand, hvor ve-
derlaget udgøres af en løbende ydelse,
skønnes at medføre et varigt mindrepro-
venu for det offentlige på ca. 50 mio. kr.
om året efter tilbageløb og adfærd.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre administrative omkostninger i
Skatteforvaltningen på 1,1 mio. kr. i
2025, 3,5 mio. kr. i 2026, 8,2 mio. kr.
i 2027, 10,0 mio. kr. i 2028, 9,5 mio. kr.
i 2029, 9,4 mio. kr. i 2030, 8,0 mio. kr.
i 2031 og 8,7 mio. kr. varigt fra 2032 til
systemtilpasninger, sagsbehandling, vej-
ledning og kontrol.
Lovforslaget vurderes ikke at have kon-
sekvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Med forslaget om lempelse af beskat-
ningen af aktionærlån undgås de nuvæ-
rende situationer, hvor en aktionær bli-
ver beskattet ved hver hævning.
Lovforslagets del vedrørende opfølg-
ning på early warning om fradrag for
yderen af en løbende ydelse understøt-
ter, at erhvervsvirksomheder ikke util-
sigtet kan opnå fradrag i forbindelse
13
Forslaget om rentefri henstand, hvor ve-
derlaget udgøres af en løbende ydelse,
styrker likviditeten og indebærer en ren-
tegevinst.
med opkøb af udenlandsk ejede virk-
somheder eller potentielt vil skulle med-
regne løbende ydelser i forbindelse med
et salg.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Forslaget vurderes ikke at medføre næv-
neværdige administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, skal skattepligti-
ge personer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke
er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40,
stk. 8, jf. stk. 3, efter reglerne i ligningslovens § 7 O, stk. 2.
Af ligningslovens § 7 O, stk. 2, 1. pkt., følger, at af den del
af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger
et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau), medregnes 85
pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres
efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 7 O, stk.
2, 2. pkt.
Det foreslås i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, at ændre
»stk. 8« til »stk. 7«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den med
lovforslagets § 2 foreslåede ophævelse af afskrivningslovens
§ 40, stk. 7, hvorefter stk. 8 bliver stk. 7.
Til nr. 2
Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør
en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt
bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver,
gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1.
juli 1999 eller senere.
Af stk. 1, 2. pkt., følger, at der er tale om en løbende ydelse,
når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller
ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftale-
året.
Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden
lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der
finder anvendelse, jf. 3. pkt.
Det foreslås i ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at ændre
»stk. 2-11« til »stk. 2-12«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede indsættelse af et nyt stykke i § 12 B, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7.
Til nr. 3
Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør
en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt
bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver,
gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1.
juli 1999 eller senere.
Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed
om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse,
når ydelsen løber ud over aftaleåret, jf. stk. 1, 2. pkt.
Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt be-
byrdende aftale foretage en kapitalisering af den løbende
ydelse, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt.
Parterne skal endvidere hver især føre en saldo, hvor den
kapitaliserede værdi i aftaleåret som opgjort efter stk. 2
14
anvendes som indgangsværdi, jf. stk. 3, 1. pkt. For hvert
indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende ind-
komstår betalte ydelsers nominelle værdi, og den således
nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år, jf. 2.
og 3. pkt.
Det følger af stk. 4, 1. pkt., at så længe saldoen er positiv,
beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren.
I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtage-
ren medregne det negative beløb til den skattepligtige ind-
komst for dette indkomstår, og i efterfølgende indkomstår
medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser
til den skattepligtige indkomst, jf. 2. og 3. pkt.
Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen
fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige ind-
komst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er op-
hørt. Det følger af 4. pkt.
Der kan dog, jf. 5. pkt., ikke foretages fradrag for den del af
saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag
for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne
overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, herun-
der som følge af, at yderen succederer, eller til et beløb, der
svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter
afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 5, 1. pkt., at så
længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag
for de betalte ydelser.
I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen
fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst,
og i efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende
indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige ind-
komst, jf. 2. og 3. pkt.
Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bli-
ver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen med-
regnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst
i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Det
følger af 4. pkt.
Beløbet skal dog, jf. 5. pkt., ikke medregnes i det omfang,
det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et
aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive,
fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance
ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat
som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæs-
sig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C.
Derudover følger det af ligningslovens § 12 B, stk. 5, 6.
pkt., at i det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et
aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller
fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skatte-
pligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har
afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,
medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet
anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.
Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 12 B, stk. 4 og 5.
Af stk. 4, 1. pkt., vil følge, at så længe saldoen er positiv,
beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren.
Dette svarer til det gældende stk. 4, 1. pkt.
Af 2. pkt. vil følge, at i det indkomstår, hvori saldoen bliver
negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til
den skattepligtige indkomst.
Dette svarer med enkelte sproglige justeringer til det gæl-
dende stk. 4, 2. pkt., og indebærer således ikke materielle
ændringer.
Af 3. pkt. vil følge, at i efterfølgende indkomstår medregnes
de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skat-
tepligtige indkomst.
Dette svarer til det gældende stk. 4, 3. pkt.
Af 4. pkt. vil følge, at negative beløb og betalte ydelser som
nævnt i 2. og 3. pkt. dog ikke skal medregnes, i det omfang
de udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter
stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er skattepligtig
for modtageren (sælgeren af aktivet), herunder som følge af,
at yderen succederer.
Modtageren vil således ikke skulle medregne det negative
beløb ved salg af aktier, hvor avancen ved den efter stk. 1
foretagne overdragelse af aktierne til yderen ikke er skatte-
pligtig.
Det foreslåede 4. pkt. skal ses i sammenhæng med det fore-
slåede stk. 5, 4. pkt., hvormed det foreslås, at yderen ikke
skal kunne foretage fradrag, i det omfang de negative beløb
og betalte ydelser som nævnt i stk. 5, 2. og 3. pkt., udgør
vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken
kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skatte-
pligtig avance ved en afståelse af aktivet.
Det skal derudover ses i sammenhæng med det gældende
stk. 5, 5. pkt., der videreføres som 7. pkt., hvorefter der,
hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
bliver nul eller negativ, ikke skal ske medregning af et beløb
svarende til saldoen, i det omfang det svarer til et beløb,
der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum
yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i op-
gørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet.
Af 5. pkt. vil følge, at hvis den løbende ydelse endeligt
ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb
svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtage-
rens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den lø-
bende ydelse er ophørt.
Dette svarer til det gældende stk. 4, 4. pkt.
15
Af 6. pkt. vil følge, at der dog ikke kan foretages fradrag for
beløbet, i det omfang det udgør vederlag for et aktiv som
nævnt i 4. pkt. eller svarer til grundlaget for et ikke betalt
henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Der vil dermed ikke kunne foretages fradrag, i det omfang
beløbet udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den
efter stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er skatte-
pligtig for modtageren, herunder som følge af, at yderen
succederer, eller svarer til grundlaget for et ikke betalt hen-
standsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Det foreslåede 6. pkt. svarer med enkelte sproglige justerin-
ger til det gældende stk. 4, 5. pkt., og indebærer således ikke
materielle ændringer.
Af stk. 5, 1. pkt., vil følge, at så længe saldoen er positiv,
kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser.
Dette svarer til det gældende stk. 5, 1. pkt.
Af 2. pkt. vil følge, at i det indkomstår, hvori saldoen bliver
negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skatte-
pligtige indkomst.
Dette svarer til det gældende stk. 5, 2. pkt.
Af 3. pkt. vil følge, at i efterfølgende indkomstår kan de i
det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den
skattepligtige indkomst.
Dette svarer til det gældende stk. 5, 3. pkt.
Af 4. pkt. vil følge, at negative beløb og betalte ydelser som
nævnt i 2. og 3. pkt. dog ikke kan fradrages, i det omfang
de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen
hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen
af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller et
aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A
eller kildeskattelovens § 33 C.
Det vil betyde, at der ikke vil kunne foretages fradrag, i
det omfang de negative beløb og betalte ydelser som nævnt
i stk. 5, 2. og 3. pkt., udgør vederlag for et aktiv, hvis
anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller
lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afstå-
else af aktivet, og yderen vil således ikke kunne foretage
sådant fradrag ved køb af aktier, der for yderen er skattefrie
datterselskabsaktier.
Der vil således ikke kunne foretages fradrag, hvis det over-
dragne aktiv efter sin art ikke var skattepligtig på tidspunk-
tet for aftalens indgåelse eller på dette tidspunkt ikke kunne
danne grundlag for afskrivninger.
Der vil derudover ikke kunne foretages fradrag, i det om-
fang de negative beløb og betalte ydelser som nævnt i stk. 5,
2. og 3. pkt., udgør vederlag for et aktiv, der er overdraget
med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebe-
skatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens
§ 33 C.
Er der overdraget såvel skattepligtige/afskrivningsberettige-
de som ikke skattepligtige/ikke afskrivningsberettigede ak-
tiver, vil der skulle foretages en forholdsmæssig fordeling
af det negative beløb/den betalte ydelse på de overdragne
aktiver.
Det foreslåede 4. pkt. skal ses i sammenhæng med det fore-
slåede stk. 4, 4. pkt., hvormed det foreslås, at modtageren
ikke skal medregne de negative beløb og betalte ydelser som
nævnt i stk. 4, 2. og 3. pkt., i det omfang de udgør vederlag
for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne
overdragelse af aktivet ikke er skattepligtig.
Det skal derudover ses i sammenhæng med det gældende
stk. 4, 5. pkt., der videreføres som 6. pkt., hvorefter der, hvis
den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver
nul eller negativ, ikke kan foretages fradrag for den del af
saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag
for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne
overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig.
Af 5. pkt. vil følge, at i det omfang negative beløb og betalte
ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. udgør vederlag for et aktiv,
hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradra-
ge, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig
avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstå-
et aktivet på tidspunktet for betaling af ydelsen, fradrages
beløbet ikke, men forhøjer i stedet anskaffelsessummen for
aktivet til det faktisk betalte beløb.
Det vil betyde, at yderen ikke vil kunne foretage fradrag, i
det omfang negative beløb og betalte ydelser udgør vederlag
for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive
eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af
skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet. Her vil an-
skaffelsessummen for aktivet i stedet blive forhøjet.
Er aktivet solgt, vil yderen kunne foretage fradrag efter de
foreslåede 2. eller 3. pkt.
Det foreslåede 5. pkt. skal ses i sammenhæng med det gæl-
dende stk. 5, 6. pkt., om ophør, der videreføres som 8. pkt.,
hvorefter beløbet ikke medregnes efter 4. pkt., men i stedet
nedsætter anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk be-
talte beløb, i det omfang beløbet er fastsat som vederlag for
et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller
fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skatte-
pligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har
afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør.
Af 6. pkt. vil følge, at hvis den løbende ydelse endeligt
ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb
svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende
ydelse er ophørt.
Dette svarer til det gældende stk. 5, 4. pkt.
16
Af 7. pkt. vil følge, at beløbet dog ikke skal medregnes, i det
omfang det udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt.
Beløbet skal således ikke medregnes, i det omfang det udgør
vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken
kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skatte-
pligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller et aktiv, der
er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kilde-
skattelovens § 33 C.
Der skal således ikke ske medregning, hvis det overdragne
aktiv efter sin art ikke var skattepligtig på tidspunktet for
aftalens indgåelse eller på dette tidspunkt ikke kunne danne
grundlag for afskrivninger.
Dette svarer med sproglige justeringer til det gældende stk.
5, 5. pkt., og indebærer således ikke materielle ændringer.
Af 8. pkt. vil følge, at i det omfang beløbet udgør vederlag
for et aktiv som nævnt i 5. pkt., og yderen ikke har afstået
aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, med-
regnes beløbet ikke, men nedsætter i stedet anskaffelsessum-
men for aktivet til det faktisk betalte beløb.
I det omfang beløbet udgør vederlag for et aktiv, hvis an-
skaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men
som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved
en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet
på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, skal beløbet
således ikke medregnes, men nedsætter i stedet anskaffelses-
summen for aktivet.
Er aktivet solgt, skal der ske medregning efter det foreslåede
6. pkt.
Dette svarer med sproglige justeringer til det gældende stk.
5, 6. pkt., og indebærer således ikke materielle ændringer.
Til nr. 4
Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør
en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt
bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver,
gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1.
juli 1999 eller senere.
Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed
om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse,
når ydelsen løber ud over aftaleåret, jf. stk. 1, 2. pkt.
Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt be-
byrdende aftale foretage en kapitalisering af den løbende
ydelse, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt.
Parterne skal endvidere hver især føre en saldo, hvor den
kapitaliserede værdi i aftaleåret som opgjort efter stk. 2
anvendes som indgangsværdi, jf. stk. 3, 1. pkt. For hvert
indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende ind-
komstår betalte ydelsers nominelle værdi, og den således
nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år, jf. 2.
og 3. pkt.
Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke
hos modtageren, jf. stk. 4, 1. pkt. I det indkomstår, hvor sal-
doen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative
beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår,
jf. 2. pkt. Er saldoen ved indkomstårets begyndelse f.eks.
150.000 kr., og modtages der i indkomståret en ydelse på
1.000.000 kr., skal sælger medregne 850.000 kr. til den skat-
tepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår medregnes
de i det pågældende indkomstår betalte ydelser desuden til
den skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt.
Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen
fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige ind-
komst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt,
jf. 4. pkt.
Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 12 B,
jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5079, at den
løbende ydelse anses for ophørt, når den ifølge den indgåede
aftale ikke længere løber, fordi den eksempelvis er tidsbe-
grænset til 7 år, eller fordi en på forhånd aftalt ophørsgrund
er indtrådt, og at den endvidere anses for ophørt, hvis det
må konstateres, at yderen er ude af stand til at betale, for ek-
sempel i tilfælde af yderens konkurs, insolvente likvidation,
akkord, forsvinden eller lignende.
Om en af parternes dødsfald er en ophørsgrund afhænger
af den af parterne indgåede aftale, jf. bemærkningerne til
ligningslovens § 12 B, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg
A, side 5080.
Dog kan der, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 4, 5. pkt., ikke
foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et
beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen
ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af et sådant aktiv
ikke er skattepligtig.
Af 5. pkt. følger endvidere, at der ikke kan foretages fradrag
for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der svarer
til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskriv-
ningslovens § 40, stk. 7.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til ligningslovens
§ 12 B, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5079,
at opgørelsen af grundlaget for et resterende henstandsbeløb
sker efter en forholdsmæssig beregning, og at udgør det ikke
betalte henstandsbeløb eksempelvis halvdelen af det oprin-
delige henstandsbeløb, vil grundlaget for det ikke betalte
henstandsbeløb være halvdelen af grundlaget for beregning
af det oprindelige henstandsbeløb.
Efter afskrivningslovens § 40, stk. 6, 1. pkt., medregnes
fortjeneste eller tab ved salg af aktiver omfattet af stk. 1 og
2, dvs. goodwill og andre immaterielle aktiver, ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst, og Skatteforvaltningen
giver efter stk. 7 efter den skattepligtiges begæring rentefri
17
henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk.
6, såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som
omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5.
Det foreslås at affatte ligningslovens § 12 B, stk. 4, således:
»Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte
ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori sal-
doen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative
beløb til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende ind-
komstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte
ydelser til den skattepligtige indkomst. Negative beløb og
betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke
medregnes, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv,
hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse
af aktivet ikke er skattepligtig. Hvis den løbende ydelse
endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan
et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages
fradrag for beløbet, i det omfang det udgør vederlag for et
aktiv som nævnt i 4. pkt. eller svarer til grundlaget for et
ikke betalt henstandsbeløb efter stk. 10.«
Det foreslåede stk. 4 svarer til det under lovforslagets § 1,
nr. 3, foreslåede stk. 4 med undtagelse af en ændring af en
henvisning. I den under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede
bestemmelse henvises der til »grundlaget for et ikke betalt
henstandsbeløb efter stk. 10« og ikke »grundlaget for et ikke
betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7«.
Baggrunden herfor er, at ændringen af henvisningen skal
have virkning fra samme tidspunkt som den foreslåede nye
henstandsordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og den foreslå-
ede ophævelse af henstandsordningen i afskrivningslovens
§ 40, stk. 7, og dermed ikke som de øvrige ændringer i stk. 4
fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Dette betyder, at hvis den løbende ydelse endeligt ophører,
inden saldoen bliver nul eller negativ, vil der ikke kunne
foretages fradrag for den del af saldoen, der svarer til grund-
laget for et ikke betalt henstandsbeløb efter det foreslåede
§ 12 B, stk. 10.
Der henvises derudover til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 3, for så vidt angår de øvrige ændringer i § 12 B, stk.
4.
Til nr. 5
Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 9, 3. pkt., at over-
drager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser,
skal den, der påtager sig forpligtelsen, føre saldo efter reglen
i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som
indgangsværdi.
Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog
således at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene
gælder stk. 5, 1.-4. pkt.
Det foreslås to steder i ligningslovens § 12 B, stk. 9, 4. pkt.,
at ændre »1.-4. pkt.« til »1.-3. og 6. pkt.«
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at det
med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at nyaffatte ligningslo-
vens § 12 B, stk. 5, og i den forbindelse indsætte 2 nye
punktummer.
Til nr. 6
Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 9, 3. pkt., at over-
drager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser,
skal den, der påtager sig forpligtelsen, føre saldo efter reglen
i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som
indgangsværdi.
Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog
således at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene
gælder stk. 5, 1.-4. pkt.
Det følger af stk. 5, 1. pkt., at så længe saldoen er positiv,
kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I
det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fra-
drage det negative beløb i den skattepligtige indkomst, og i
efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomst-
år betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst, jf.
2. og 3. pkt.
Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bli-
ver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen med-
regnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i
det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Dette
følger af stk. 5, 4. pkt.
Der er, jf. 5. og 6. pkt., enkelte undtagelser til 4. pkt.
Det følger af stk. 7, 1. pkt., at sker den i stk. 6 nævnte afstå-
else af den løbende ydelse, dvs. afstår modtageren retten til
den løbende ydelse, til yderen, fragår den kontantomregnede
værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og
stk. 5 finder tilsvarende anvendelse.
Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget
i yderens skattepligtige indkomst, jf. stk. 7, 2. pkt. Sker
afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller
arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på
overdragelsestidspunktet, jf. 3. pkt.
Det foreslås i ligningslovens § 12 B, stk. 9, at indsætte tre
nye punktummer som 5.-7. pkt.
Af det foreslåede 5. pkt. vil følge, at hvor yderen og den,
der har påtaget sig forpligtelsen, er nærtstående eller har en
forbindelse som omhandlet i § 2, kan den, der har påtaget
sig forpligtelsen, dog ikke foretage fradrag, i det omfang
yderen ikke havde kunnet foretage fradrag efter stk. 5, 4.
pkt.
Dermed vil den, der har påtaget sig en forpligtelse til at
betale de løbende ydelser, f.eks. ikke kunne foretage fradrag
for den del af det negative beløb, som svarer til et beløb,
18
der udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum den
nærtstående eller interesseforbundne yder hverken havde
kunnet afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af
skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet.
Den, der har påtaget sig en forpligtelse til at betale de løben-
de ydelser, vil heller ikke kunne foretage fradrag for den
del af det negative beløb, som svarer til et beløb, der udgør
vederlag for et aktiv, der er overdraget til den nærtstående
eller interesseforbundne yder med skattemæssig succession
efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og
35 A eller kildeskattelovens § 33 C.
Det vil bl.a. betyde, at der ikke vil kunne spekuleres i opnå-
else af fradrag ved at overdrage forpligtelsen til at betale
de løbende ydelser til et selskab m.v., som yderen har en
forbindelse med som omhandlet i ligningslovens § 2.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 3, hvormed det bl.a. foreslås, at yderen ikke skal
kunne foretage fradrag for det negative beløb m.v., i det
omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum
yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i op-
gørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet.
Af det foreslåede 6. pkt. vil følge, at som nærtstående anses
personer omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, yderens
ægtefælle, søskende og søskendes ægtefæller, børn og bør-
nebørn.
Baggrunden for den foreslåede afgræsning er, at der ikke
skal kunne spekuleres i opnåelse af fradrag ved at overdrage
forpligtelsen til at betale de løbende ydelser inden for fami-
lien.
Overdrages forpligtelsen til at betale de løbende ydelser
f.eks. til yderens ægtefælle eller yderens samlever (der har
haft fælles bopæl med yderen i de sidste to år, jf. boafgifts-
lovens § 22, stk. 1, litra d), vil der kun kunne opnås fradrag,
i det omfang yderen havde kunnet foretage fradrag.
Af det foreslåede 7. pkt. vil følge, at stedbarns- og adoptiv-
forhold sidestilles med slægtskabsforhold.
Dermed vil der heller ikke kunne spekuleres i opnåelse af
fradrag ved at overdrage forpligtelsen til at betale de løben-
de ydelser til f.eks. yderens søsters adoptivbarn.
Stedbarnsforhold skal forstås som i boafgiftslovens § 22,
stk. 1.
Til nr. 7
Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør
en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt
bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver,
gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1.
juli 1999 eller senere.
Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed
om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse,
når ydelsen løber ud over aftaleåret, jf. stk. 1, 2. pkt.
Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige
indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse,
og kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåel-
sen af den gensidigt bebyrdende aftale, jf. stk. 2, 1. og 2.
pkt.
Den kapitaliserede værdi lægges til grund ved opgørelsen
af modtageren af den løbende ydelses (sælgeren af aktivet)
afståelsessum og indgår dermed ved en eventuel avance-
eller indkomstbeskatning.
Parterne skal hver især føre en saldo, hvor den kapitalisere-
de værdi i aftaleåret anvendes som indgangsværdi, jf. stk. 3,
1. pkt. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det
pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi, jf.
2. pkt.
Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke
hos modtageren, jf. stk. 4, 1. pkt. I det indkomstår, hvor sal-
doen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative
beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår, jf.
2. pkt.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen, hvor vederlaget ud-
gøres af en løbende ydelse, efter afskrivningslovens § 40,
stk. 7, efter begæring giver rentefri henstand med betaling
af skatten af fortjenesten ved salg af goodwill eller andet
immaterielt aktiv.
Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det, at
ved beregningen af skatten modregnes eventuelle tab og
eventuelle underskud fra tidligere år efter de almindelige
regler, og at der herefter kan gives henstand for den del af
den således opgjorte skyldige skat, som vedrører den del af
goodwill m.v., der er vederlagt med en løbende ydelse, jf.
Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5083-5084.
Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen
efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, 4. pkt., fradrages ved
opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det ind-
komstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.
Efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, 13. pkt., frafaldes kra-
vet på det ikke betalte henstandsbeløb, såfremt de løbende
ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren
fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning
af henstandsbeløbet, og i den situation kan der derfor ikke
foretages fradrag efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, for den
del af saldoen, der svarer til grundlaget for et ikke betalt
henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7. Det
følger af ligningslovens § 12 B, stk. 4, 5. pkt.
Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 12 B,
jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5079, at den
løbende ydelse anses for ophørt, når den ifølge den indgåede
aftale ikke længere løber, fordi den eksempelvis er tidsbe-
19
grænset til 7 år, eller fordi en på forhånd aftalt ophørsgrund
er indtrådt, og at den endvidere anses for ophørt, hvis det
må konstateres, at yderen er ude af stand til at betale, for ek-
sempel i tilfælde af yderens konkurs, insolvente likvidation,
akkord, forsvinden eller lignende.
Det foreslås i ligningslovens § 12 B efter stk. 9 at indsætte et
nyt stykke.
Med det foreslåede stk. 10, 1. pkt., giver Skatteforvaltningen
efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med be-
taling af skatten beregnet på baggrund af den kapitaliserede
værdi af den løbende ydelse.
Dermed vil den skattepligtige kunne opnå henstand med
avance-/indkomstbeskatningen, hvor vederlaget udgøres af
en løbende ydelse.
Det bemærkes, at ved beregningen af skatten vil eventuelle
tab og eventuelle underskud fra tidligere år skulle modreg-
nes efter de almindelige regler. Der vil herefter kunne gives
henstand for den del af den således opgjorte skyldige skat,
som vedrører den del af aktivet, der er vederlagt med en
løbende ydelse.
Der henvises til eksemplet i pkt. 2.2.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Efter det foreslåede 2. pkt. kan der, hvor vederlaget kun
delvist udgøres af en løbende ydelse, gives henstand for den
del af skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitali-
serede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for
det pågældende aktiv.
Udgøres vederlaget for et aktiv kun delvist af en løbende
ydelse, vil der således kun blive givet henstand for en del af
skatten.
I den situation, hvor der afstås en virksomhed til f.eks.
1.000.000 kr., og vederlaget delvist udgøres af en løben-
de ydelse, for hvilken den kapitaliserede værdi er opgjort
til 500.000 kr., vil henstandsbeløbet, hvis der skal betales
400.000 kr. i skat, blive opgjort til 200.000 kr., svarende til
halvdelen af skatten.
Efter det foreslåede 3. pkt. fragår henstandsbeløbet i den
slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og oversky-
dende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5, i det indkomstår,
hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst.
Henstandsbeløbet vil således ikke indgå i beregningen af
eventuel restskat og procenttillæg m.v.
Efter det foreslåede 4. pkt. kan der i samme omfang gives
henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbi-
dragslovens §§ 4 og 5.
Dermed vil der også for selvstændigt erhvervsdrivende,
for hvilke avancer, der beskattes som personlig indkomst,
indgår i grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag,
kunne gives henstand med betalingen af arbejdsmarkedsbi-
drag.
Efter det foreslåede 5. pkt. er det en betingelse for opnåel-
se af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af
oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for af-
taleåret.
Der vil således alene kunne opnås henstand, hvis begæring
om henstand indsendes inden udløbet af denne frist.
Efter det foreslåede 6. pkt. skal der ved modtagelse af en
ydelse afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig
andel, der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse
og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse.
Er den kapitaliserede værdi f.eks. 500.000 kr., og er hen-
standsbeløbet opgjort til 200.000 kr., vil sælger, hvis sæl-
ger modtager en ydelse på 100.000 kr., skulle afdrage på
henstandsbeløbet med 40.000 kr., dvs. 1/5 af henstandsbe-
løbet, svarende til forholdet mellem den modtagne ydelse
(100.000 kr.) og den kapitaliserede værdi af den løbende
ydelse (500.000 kr.).
Modtager sælger i det efterfølgende indkomstår igen
100.000 kr., vil der også her skulle afdrages med 40.000 kr.
Sælgers betaling af henstandsbeløbet bliver således fordelt
forholdsmæssigt på de enkelte ydelser.
I forhold til goodwill m.v. vil det medføre, at henstanden vil
skulle afdrages over en længere periode end efter afskriv-
ningslovens § 40, stk. 7.
Afstår modtageren (sælgeren) retten til den løbende ydelse,
vil det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende
ydelse, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 6 og 7, skulle afdrages
på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel, der sva-
rer til forholdet mellem det kontantomregnede vederlag og
den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse.
Efter det foreslåede 7. pkt. forfalder beløbet til betaling den
1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidi-
ge betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden.
Efter det foreslåede 8. pkt. skal der, hvor beløbet ikke beta-
les rettidigt, betales rente i henhold til opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbe-
gyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr.
Efter det foreslåede 9. pkt. kan renten ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det vil således ikke være muligt at fratrække renten efter det
foreslåede 8. pkt., det vil sige, hvor modtageren af ydelsen
ikke har betalt rettidigt.
Efter det foreslåede 10. pkt. betales der et rykkergebyr på 65
kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling
af afdrag på henstandsbeløbet.
Det foreslåede 10. pkt. skal ses i sammenhæng med den
20
tilsvarende regel om erindringsskrivelser vedrørende mang-
lende betaling af afdrag i afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Efter det foreslåede 11. pkt. medfører grov og gentagen
misligholdelse af henstandsordningen, at det resterende hen-
standsbeløb forfalder til betaling efter påkrav.
Det foreslåede 11. pkt. skal ses i sammenhæng med den til-
svarende regel om forfald efter påkrav ved grov og gentagen
misligholdelse i afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Efter det foreslåede 12. pkt. frafaldes kravet på det ikke
betalte henstandsbeløb, såfremt de løbende ydelser endeligt
ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ.
Er den kapitaliserede værdi f.eks. 500.000 kr., og har sælger
alene modtaget 270.000 kr., frafaldes kravet på det ikke
betalte henstandsbeløb, hvis køber f.eks. går konkurs.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at modtageren af
den løbende ydelse (sælger af aktivet) ikke, hvor den løben-
de ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller
negativ, vil kunne foretage fradrag for den del af saldoen,
som svarer til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke
betalt henstandsbeløb, ved opgørelsen af sin skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er op-
hørt, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Efter det foreslåede 13. pkt. reduceres konto for opsparet
overskud med et beløb svarende til det opsparede overskud,
der kan henføres til det ikke betalte henstandsbeløb, hvis
den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, jf. virk-
somhedsskattelovens afsnit I, og de løbende ydelser ophører
endeligt, inden saldoen bliver nul eller negativ.
Er avancen/indkomsten opgjort til f.eks. 900.000 kr. (i form
af den kapitaliserede værdi af en løbende ydelse), som fuldt
ud opspares i virksomhedsordningen, beskattes denne avan-
ce/indkomst foreløbigt med virksomhedsskat på 198.000 kr.
ved en virksomhedsskattesats på 22 pct. Denne opgjorte
virksomhedsskat gives der henstand for, da virksomheds-
skatten er opkrævet på baggrund af en avance/indkomst,
der er vederlagt med en løbende ydelse. Dermed indgår
der 702.000 kr. på konto for opsparet overskud svarende
til den kapitaliserede værdi efter fradrag af virksomheds-
skatten. Går køber f.eks. konkurs på et senere tidspunkt,
hvor sælger alene har modtaget 375.000 kr., vil sælger
have afdraget med 82.500 kr. på henstandsbeløbet. Kravet
på det tilbageværende henstandsbeløb på 115.500 kr. frafal-
des. Konto for opsparet overskud skal derfor reduceres med
409.500 kr., hvilket svarer til det beløb, der kan henføres til
det ikke betalte henstandsbeløb på 115.500 kr. med en virk-
somhedsskattesats på 22 pct. Sælger kan dermed reducere
konto for opsparet overskud fra 702.000 kr. til 292.500 kr.
Det følger af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit
C.C.5.2.10, at opsparet overskud skal bogføres på særskilte
konti for hver periode med samme skatteprocent. Med den
foreslåede bestemmelse følger det, at beløbet, som konto
for opsparet overskud skal reduceres med, identificeres på
baggrund af den del af henstandsbeløbet, der kommer fra
betalt virksomhedsskat i det indkomstår, hvor avancen/ind-
komsten er sparet op i virksomhedsordningen. Det betyder
endvidere, at det alene er konto for opsparet overskud, som
omfatter det indkomstår, hvori avancen/indkomsten er sparet
op i virksomhedsordningen, som skal reduceres.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der uden anven-
delse af henstandsordningen opnås fradrag ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
bliver nul eller negativ, mens der ved anvendelse af hen-
standsordningen sker frafald af det ikke betalte henstandsbe-
løb, jf. 12. pkt., hvis den løbende ydelse endeligt ophører,
inden saldoen bliver nul eller negativ.
Efter det foreslåede 14. pkt. kan konto for opsparet overskud
ikke reduceres til mindre end nul som følge af 13. pkt.
Det kan illustreres med en tilsvarende situation som beskre-
vet ovenfor, men hvor sælger dog har hævet på konto for
opsparet overskud frem til tidspunktet for den løbende ydel-
ses endelige ophør, og der kun står 350.000 kr. på konto for
opsparet overskud. I dette tilfælde kan sælger kun reducere
konto for opsparet overskud fra 350.000 kr. til 0 kr., selvom
der frafaldes et henstandsbeløb på 115.500 kr. svarende til
et opsparet overskud på 409.500 kr. Differencen på 59.500
kr. bortfalder, idet det opsparede overskud, som differencen
repræsenterer, allerede er hævet til endelig beskatning som
personlig indkomst eller modregnet underskud fra (anden)
selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen.
Efter det foreslåede 15. pkt. skal de kommunale andele af
skatten uanset eventuel henstand afregnes i indkomståret
efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og statens
afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne.
Den kommunale andel af den opgjorte indkomstskat afreg-
nes således til kommunerne uden hensyn til henstanden.
Til nr. 8
Efter ligningslovens § 12 B, stk. 10, 1. pkt., kan reglerne
i stk. 2-9 kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst
den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på
tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskatte-
lovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens
§ 1 eller § 2, stk. 1, litra a.
Efter ligningslovens § 12 B, stk. 10, 2. pkt., anvendes reg-
lerne i stk. 2-9, hvis den anden part efterfølgende bliver
omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens
§ 1. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsæt-
tes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem
dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten,
jf. ligningslovens § 12 B, stk. 10, 3. pkt.
Det foreslås i ligningslovens § 12 B, stk. 10, 1. og 2. pkt.,
der bliver stk. 11, 1. og 2. pkt., at ændre »stk. 2-9« til »stk.
2-10«.
21
Dermed vil reglen i det foreslåede § 12 B, stk. 10, om
rentefri henstand, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, også kun kunne
anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de
parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet
for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1
eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2,
stk. 1, litra a.
Reglen i det foreslåede § 12 B, stk. 10, om rentefri henstand,
jf. lovforslagets § 1, nr. 7, vil også skulle anvendes, hvis den
anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller selskabsskattelovens § 1.
Til nr. 9
Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 11, 1. pkt., at stk.
3-10 ikke finder anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at
udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftel-
ser, fonde m.v., som er stiftet af yderen selv eller yderens
ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme
gælder efter stk. 11, 2. pkt., hvis de i 1. pkt. nævnte personer
har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger,
institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles
med livsarvinger, jf. 3. pkt.
Det foreslås i ligningslovens § 12 B, stk. 11, 1. pkt., der
bliver stk. 12, 1. pkt., at ændre »Stk. 3-10« til »Stk. 3-11«.
Der vil således ikke blive givet rentefri henstand efter det
foreslåede § 12 B, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, hvis
yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selv-
ejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af
f.eks. yderen selv eller yderens ægtefælle.
Til nr. 10
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, vedrører den
situation, hvor et selskab m.v. direkte eller indirekte yder
lån, stiller sikkerhed eller på anden måde stiller midler til
rådighed for en fysisk person med bestemmende indflydelse
over det långivende selskab m.v., jf. ligningslovens § 2.
Hvis et lån m.v. er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk.
1, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund,
at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. I
stedet behandles lånebeløbet som en hævning fra selskabet,
som aktionæren (låntager) ikke har pligt til at betale tilbage
til selskabet (långiver). Det hævede beløb anses således som
en privat hævning, selv om det betegnes som et lån m.v.
Omkvalificeringen sker, i det omfang selskabet ved den
enkelte hævning får et tilgodehavende eller et forøget til-
godehavende hos aktionæren. Da selskabet ved hævningen
skattemæssigt får et tilgodehavende hos aktionæren, er der
tale om skattepligtig løn eller en skattepligtig udlodning som
udbytte.
Hvis selskabet udlodder fordringen eller lønoverfører for-
dringen til den ansatte aktionær, hvor hævningen (udbeta-
lingen) som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, er
eller vil blive beskattet, er der ikke skatteretligt overført
en fordring, hvorfor der ikke udløses beskatning. Konkret
sker det ved, at netop selskabets fordring (krav på betaling
af en pengeydelse) overføres til aktionæren som udbytte,
likvidationsudlodning eller løn, hvorefter selskabets fordring
på aktionæren som følge af overførslen ophører ved konfu-
sion. Dette gælder også for en rentefordring (rentegæld) og
regreskrav på kildeskat omfattet af ligningslovens § 16 E,
stk. 1.
Grunden, til at der ikke udløses beskatning i denne situ-
ation, er, at selskabet som følge af omkvalificeringen af
lånet i skattemæssig henseende ikke har en fordring på akti-
onæren. I denne situation overføres det selskabsretlige lån
således, uden at der skattemæssigt er sket en overførsel af
værdier til aktionæren.
Det er en betingelse, at der selskabsretligt kan ske og rent
faktisk sker en udlodning eller lønoverførsel af fordringen til
aktionæren, og at selskabet iagttager de almindelige bestem-
melser om udlodning eller lønoverførsel af andre aktiver end
likvider. Hvis de selskabsretlige betingelser ikke er opfyldt,
anses udlodningen eller lønoverførslen for at være sket kon-
tant og er dermed skattepligtig for aktionæren.
Ved udlodning af andre værdier end kontanter skal en god-
kendt revisor udarbejde en vurderingsberetning på tilsvaren-
de måde, som når der indskydes aktiver i et selskab, jf.
selskabslovens §§ 36 og 37. Det skal ved udlodningen sik-
res, at værdien af de udloddede aktiver ikke overstiger den
af generalforsamlingen vedtagne udlodning. Kravet om vur-
deringsberetning følger af selskabslovens § 181, for så vidt
angår ordinært udbytte, og af selskabslovens § 183, stk. 5,
for så vidt angår ekstraordinært udbytte.
Ved en lønoverførsel må vederlaget til et selskabs ledelse
ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets
art og omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i
forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens øko-
nomiske stilling, jf. selskabslovens § 138. Hvis der er tale
om en enekapitalejer, skal aftaler mellem selskabet og ejeren
affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, jf. sel-
skabslovens § 127, stk. 2.
Endvidere skal bogføring og dokumentation vise, at det er
fordringen, der udloddes eller overføres som løn, for at
undgå, at udlodningen anses som en tilkendegivelse af, at
aktionæren har erhvervet ret til kontant udbytte eller løn.
Udlodninger er skattepligtige, uanset om de faktisk udbeta-
les eller anvendes til at indfri det civilretlige lån. I denne
situation vil aktionæren blive beskattet to gange – først af
aktionærlånet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, og herefter af
det udloddede beløb til dækning af lånet, jf. ligningslovens
§ 16 A, stk. 1. Tilsvarende gør sig gældende i relation til
løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Udlodninger, som anvendes til betaling af lånet, behandles
ligesom andre tilbagebetalinger af det civilretlige lånebeløb
skattemæssigt som et tilskud til selskabet. Tilsvarende gæl-
22
der i relation til løn. Tilskuddet er dog ikke skattepligtigt for
selskabet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2. Det tilbagebetalte
skal således ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst.
De gældende regler om aktionærlån betyder blandt andet,
at en tilbagebetaling af et lån, som har ført til beskatning,
ikke indebærer, at aktionæren herefter kan låne et beløb igen
uden at blive beskattet. I en sådan situation sker der beskat-
ning både af det oprindelige lån, der senere tilbagebetales,
og af det nye lån.
Det foreslås at ophæve ligningslovens § 16 E, stk. 2, og i
stedet indsætte fire nye stykker som stk. 2-5.
Forslaget vil lempe beskatningen af aktionærlån, så en akti-
onær fremover kun beskattes af sit højest hævede beløb i
selskabet. På denne måde undgås nogle af de skattemæssi-
ge konsekvenser, der kan opstå i de situationer, hvor aktio-
næren ud over løbende at foretage hævninger i selskabet
også løbende foretager tilbagebetalinger, samtidig med at
det sikres, at formålet bag reglerne opretholdes, således at
aktionærlån ikke kan anvendes som et skattefrit alternativ til
udbetaling af skattepligtig løn eller udbytte.
Ændringen vil ikke berøre reglerne i ligningslovens § 16 E,
stk. 1, der fastsætter, hvornår der er tale om et skattepligtigt
aktionærlån.
Det foreslås i stk. 2, at sker der tilbagebetaling af et lån m.v.,
som beskattes som følge af stk. 1, anses det tilbagebetalte
beløb i skattemæssig henseende for at udgøre et rentefrit lån
på anfordringsvilkår til det modtagende selskab m.v.
Det vil sige, at hvor der sker en hel eller delvis tilbagebeta-
ling af et lån m.v., der som følge af ligningslovens § 16 E,
stk. 1, er eller vil blive beskattet, anses det tilbagebetalte
beløb i relationen mellem aktionæren og selskabet som et
skattemæssigt lån til det modtagende selskab m.v. For akti-
onæren vil der være tale om et udlån (et tilgodehavende)
svarende til det tilbagebetalte beløb og et indlån (en gæld)
for selskabet. Efter forslaget vil dette lån i skattemæssig
henseende være rentefrit og på anfordringsvilkår.
Der vil ikke kunne foretages fradrag vedrørende dette skat-
temæssige lån mellem aktionæren og selskabet. Det vil
blandt andet betyde, at der ikke vil kunne fradrages eventu-
elle renteudgifter på lånet, og at aktionæren ikke vil have
fradrag for det tilbagebetalte beløb, selv om optagelsen af
lånet har udløst beskatning.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det selskab m.v., der er
nævnt i stk. 1, for hver fysisk person omfattet af stk. 1,
hvortil der er ydet et lån m.v., skal føre en skattemæssig
mellemregningskonto.
Det vil sige, at selskabet skal føre en skattesaldo (skatte-
mæssig mellemregningskonto) for hver aktionær omfattet af
ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvortil selskabet har ydet et
aktionærlån.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den skattemæssige mellem-
regningskonto etableres ved den første tilbagebetaling om-
fattet af stk. 2.
Det vil sige, at den skattemæssige mellemregningskonto vil
have skattemæssig virkning fra første tilbagebetaling, uanset
om selskabet rent faktisk etablerer den skattemæssige mel-
lemregningskonto på tidspunktet for tilbagebetalingen.
Selskabet vil have indberetningsforpligtelsen i forhold til de
opgjorte skattepligtige udbetalinger (hævninger) som løn el-
ler udbytte. I relation til indberetningsforpligtelsen henvises
herom til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Skatteforvaltningen har med hjemmel i skattekontrolloven
mulighed for at gennemføre kontrol af, om indberetningen
er korrekt, herunder indhente materiale til brug herfor hos
blandt andet den skattepligtige eller tredjemand.
Det er således selskabet eller tredjemand, som skal forelæg-
ge det oprindelige bogførings- og regnskabsmateriale og an-
den skriftlig dokumentation for Skatteforvaltningen, så ud-
og indbetalingerne i relation til aktionærlån kan dokumente-
res. Selskabets forelæggelse af aktionærens skattemæssige
mellemregningskonto vil sammenholdt med selskabets fore-
læggelse af regnskabsmateriale m.v. give Skatteforvaltnin-
gen mulighed for at gennemføre kontrol af, om indberetnin-
gen er korrekt.
Det bemærkes, at forslaget ikke vil medføre yderligere do-
kumentationskrav eller -forpligtelser i relation til aktionær-
lån end det, der allerede følger af gældende ret.
Hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer en anmodning
om at indsende sit regnskabsmateriale m.v., kan Skattefor-
valtningen foretage en skønsmæssig ansættelse af den på-
gældendes skattepligtige indkomst efter skattekontrollovens
§ 74, jf. § 53, stk. 3.
Det fremgår af skattekontrollovens § 74, at Skatteforvaltnin-
gen vil kunne foretage en skatteansættelse skønsmæssigt,
hvis Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget oplys-
ninger om den skattepligtiges indkomst, herunder selskabets
håndtering af hævninger og hele eller delvise tilbagebetalin-
ger, som vedrører aktionærlån. Det bemærkes, at da der
er tale om en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens
kapitel 4 om kontrollerede parter, udløber fristerne efter
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, først i det sjette år
efter indkomstårets udløb, for så vidt angår aktionærlånene
(de kontrollerede transaktioner), jf. skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 5.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at reglerne i stk. 2 og 3 og regler
udstedt i medfør af stk. 5 finder anvendelse på tilbagebeta-
linger af lån, der er ydet den 1. januar 2026 eller senere.
Det vil sige, at de nye regler ikke skal finde anvendelse på
lån ydet før den 1. januar 2026.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at er der ydet lån før den 1.
23
januar 2026, finder stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af
stk. 5 først anvendelse, når disse lån er ophørt.
Det vil sige, at hvis der er ydet lån før den 1. januar 2026,
skal de nye regler først finde anvendelse, når disse lån er op-
hørt. Dette kan ske ved tilbagebetaling eller ved udlodning
eller lønoverførsel af fordringen.
Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler for førelse af den skattemæssige mellemreg-
ningskonto.
Baggrunden herfor er, at der kan være behov for en præcise-
ring af betingelserne og den praktiske førelse af den skatte-
mæssige mellemregningskonto, da de skattemæssige regler
om aktionærlån bygger på de selskabsretlige og regnskabs-
mæssige regler og tilgange.
Hjemlen vil være generel i forhold til førelsen af den skatte-
mæssige mellemregningskonto. Det betyder, at hjemlen kan
tænkes udnyttet til at fastsætte betingelser, hvis der måtte
vise sig behov herfor, inden for rammerne af de foreslåede
regler. Det kan blandt andet være, at de oplysninger, som
indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal
kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i til-
knytning hertil.
Efter det foreslåede stk. 2 skal det skattemæssige lån, der
opstår ved tilbagebetalingen, i skattemæssig henseende an-
ses for rentefrit. Det vil indebære, at der ikke skal beregnes
eller betales renter af lånet.
Da aktionæren og selskabet er omfattet af ligningslovens
§ 2, og det skattemæssige lån i skattemæssig henseende
anses for rentefrit, foreslås det, at det skattemæssige lån
mellem den långivende aktionær og det låntagende selskab
anses for et udlån på anfordringsvilkår, der ansættes til kurs
pari svarende til det beløb, der er tilbagebetalt. Derved
undgås, at lånet omregnes til kursværdi som følge af den
foreslåede manglende forrentning.
Med den foreslåede omkvalificeringsregel i ligningslovens
§ 16 E, stk. 2, vil skattefritagelsen for selskabet blive opret-
holdt, for så vidt angår lånets hovedstol, da modtagelse af
lån ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skatte-
pligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter skal beskattes
som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.
Det er en betingelse, at hævningen er eller vil blive beskattet
som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Den foreslåede
bestemmelse i stk. 2 omfatter således også den situation,
hvor hævningen først i praksis beskattes efter, at der er sket
efterfølgende ud- og indbetalinger, forudsat at der faktisk
bliver gennemført beskatning af denne forudgående hæv-
ning med det korrekte beløb.
For aktionæren indebærer den foreslåede bestemmelse i lig-
ningslovens § 16 E, stk. 2, at tilbagebetaling af et lån m.v.,
som er eller vil blive beskattet som følge af ligningslovens
§ 16 E, stk. 1, vil medføre, at der i selskabet m.v. etableres
en skattesaldo for aktionæren, hvor der på skattesaldoen
tilskrives et beløb af samme størrelse som det tilbagebetalte
beløb. Det skyldes, at efter forslaget vil en tilbagebetaling
af et beskattet aktionærlån skattemæssigt skulle behandles
som et udlån til selskabet. Hvis tilbagebetaling sker i form
af modregning i løn eller udbytte, kan lånet kun nedbringes
med den del af lønnen eller udbyttet, som er tilbage efter
selskabets indeholdelse af kildeskat, således at der har fun-
det en beskatning sted af det udloddede beløb.
Aktionæren vil som følge af etableringen af skattesaldoen
ikke blive beskattet af nye hævninger, i det omfang der er
sket tilbagebetaling af tidligere hævninger.
Selskabet m.v. vil skulle føre skattesaldoen på en skatte-
mæssig mellemregningskonto, jf. det foreslåede stk. 3. Det
vil alene være indbetalinger og hævninger, der angår akti-
onærlån og den selskabsretlige mellemregningskonto, som
vil skulle fremgå af den skattemæssige mellemregningskon-
to. Det vil sige, at hævningerne vil skulle opfylde betingel-
serne nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, og at indbeta-
linger på skattesaldoen vil skulle vedrøre enhver form for
nedbringelse af mellemregningskontoen – f.eks. ved aktio-
nærens afholdelse af selskabets udgifter, hvis disse bogføres
som nedbringelse af mellemregningskontoen – og således
ikke kun vedrøre aktionærens hele eller delvise tilbagebe-
talinger efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens
§ 16 E, stk. 2. En skattefri udlodning af en fordring (eller
lønoverførsel af fordringen til den ansatte aktionær) vil ikke
kunne påvirke skattesaldoen.
Ud- eller indbetalingen skal være ført på den selskabsretli-
ge mellemregningskonto eller på anden måde være bogført
som et lån, således der direkte eller indirekte foreligger et
låneforhold mellem aktionæren og selskabet. Ellers vil ud-
eller indbetalingen ikke påvirke den skattemæssige mellem-
regningskonto. Det vil betyde, at en indbetaling, som anses
for et skattepligtigt tilskud, ikke vil påvirke den skattemæs-
sige mellemregningskonto. For udbetalinger vil det betyde,
at maskerede udlodninger, som ikke angår en hævning om-
fattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, men som alene er
omfattet af ligningslovens § 16 A, ikke vil påvirke den skat-
temæssige mellemregningskonto, ligesom beskatning alene
som følge af ligningslovens § 16 A ikke indgår i det beskat-
tede beløb på den skattemæssige mellemregningskonto. Til-
svarende vil gælde i relation til løn, jf. statsskattelovens § 4,
stk. 1, litra c.
Det bemærkes, at et eventuelt selskabsretligt tilgodehavende
fortsat skattemæssigt skal forrentes efter gældende regler.
Ved den enkelte indbetaling vil skattesaldoen blive nedskre-
vet, og ved den enkelte hævning (udbetaling) vil skattesal-
doen blive opskrevet. Hvis der på en aktionærs skattesaldo
fremgår et beløb, som til fulde kan dække alle aktionæ-
rens efterfølgende hævninger i selskabet, vil aktionærens
efterfølgende private hævninger således ikke omfattes af
ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvis hævningerne bogføres
som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet.
24
Hvis de faktiske pengestrømme mellem selskabet og aktio-
næren viser, at aktionæren på et tidspunkt har hævet (udbe-
talt) mere, end hvad der kan dækkes af skattesaldoen, vil
den herved opståede gæld til selskabet være omfattet af
ligningslovens § 16 E, stk. 1, og dermed være skattepligtig.
Hvis saldoen på den skattemæssige mellemregningskonto
efter hævningen (udbetalingen) opskrives til en værdi over
0 kr., vil den herved opståede gæld (den positive værdi)
således blive anset som et aktionærlån og dermed skatteplig-
tig. Efter beskatningen vil aktionærens skattesaldo udgøre 0
kr.
Det foreslås ikke ved dette lovforslag at ændre på, at ud-
eller indbetalingen kan medføre en direkte eller indirekte
formueoverførsel fra en skatteyder til en anden skatteyder,
som kan være skatte- eller afgiftspligtig. Anses formuegodet
for at have passeret yderens formuesfære og videregivet til
modtageren, vil modtageren kunne være skattepligtig af den
indirekte formueoverførsel efter statsskattelovens § 4 som
gave eller gaveafgiftspligtig efter boafgiftslovens § 23. Da
formueoverførsler ikke angår aktionærlånet, vil formueover-
førslen ikke skulle fremgå på skattesaldoen.
Skattesaldoen vil kunne nedskrives til et mindre beløb, end
det beløb, der kan tilbagebetales, jf. det foreslåede lignings-
lovens § 16 E, stk. 2. Det vil sige, at hvis en given indbeta-
ling til selskabet indebærer, at der opstår et overskydende
beløb i forhold til det, der beskattes som følge af ligningslo-
vens § 16 E, stk. 1, kan skattesaldoen blive påvirket med et
større beløb, end det, der beskattes som følge af ligningslo-
vens § 16 E, stk. 1.
Det skattemæssige lån efter det foreslåede stk. 2 eksisterer
kun mellem aktionæren og selskabet. Det forhold, at der
mellem aktionæren og selskabet skattemæssigt eksisterer et
rentefrit lån på anfordringsvilkår, hvor der for aktionæren vil
være tale om et udlån svarende til det tilbagebetalte beløb og
et lån for selskabet, har ikke nogen betydning for selskabets
værdi selskabsretligt set.
Eksempel 1 – etablering og førelse af den skattemæssige
mellemregningskonto
Selskabsretlig mellemregningskonto
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
2026
Indbetaling 04.01. 20.000* -20.000
Udbetaling 05.01. 110.000 90.000 90.000
Udbetaling 08.01. 10.000 100.000 10.000
Indbetaling 02.02. 70.000 30.000
Udbetaling 05.07. 30.000 60.000
Indbetaling 10.09. 50.000 10.000
Udbetaling 12.09. 100.000 110.000 10.000
Indbetaling 14.09. 40.000 70.000
I alt til beskatning: 110.000
Anm.: *Indbetalingen (lån til selskabet) medfører ikke etablering af den skattemæssige mellemregningskonto, da der ved indbetalingen ikke sker tilbagebetaling af et lån ydet den 1. januar
2026 eller senere.
Skattemæssig mellemregningskonto
Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
2026
02.02. 70.000 -70.000 - -70.000
05.07. 30.000 -40.000 - -40.000
10.09. 50.000 -90.000 - -90.000
12.09. 100.000 10.000 10.000 0
14.09. 40.000 -40.000 - -40.000
Eksemplet illustrerer princippet bag den foreslåede skatte-
mæssige mellemregningskonto om, at beskatningen af akti-
onæren vil afhænge af opgørelsen på den skattemæssige
mellemregningskonto. I eksemplet bortses der fra renter og
kildeskat, og det forudsættes, at selskabet har et indkomstår,
25
der følger kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån
forud for 2026.
Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktio-
nærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger,
da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af lig-
ningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en
overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor over-
førslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger,
der kan dækkes af skattesaldoen, bliver ikke beskattet.
Den 4. januar 2026 foretager aktionæren et udlæg på veg-
ne af selskabet på 20.000 kr. Herved etableres et aktionær-
tilgodehavende på 20.000 kr. Den 5. januar 2026 udlåner
selskabet 110.000 kr. til aktionæren, som bogføres som en
nedskrivning af aktionærtilgodehavendet (20.000 kr.) og eta-
blering af et tilgodehavende hos aktionæren (90.000 kr.).
Aktionærens indbetaling på den selskabsretlige mellemreg-
ningskonto den 2. februar 2026 vedrører et beløb, som er
udbetalt og beskattet den 5. januar 2026, det vil sige på
et tidspunkt efter den 31. december 2025. Indbetalingen
medfører således etablering af den skattemæssige mellem-
regningskonto.
Efter etableringen af den skattemæssige mellemregnings-
konto foretages der løbende ud- og indbetalinger. Aktionæ-
ren bliver ikke beskattet af det udbetalte beløb den 5. ju-
li 2026, da den tidligere indbetaling (70.000 kr.) dækker
det udbetalte beløb (30.000 kr.). Herefter er skattesaldoen
-40.000 kr.
Skattesaldoen kan ikke til fulde dække udbetalingen på
100.000 kr. den 12. september 2026. Der vil således ske
beskatning af 10.000 kr. ud af det udbetalte beløb. Herefter
er skattesaldoen 0 kr.
Den 14. september 2026 indbetales 40.000 kr., hvilket med-
fører, at skattesaldoen bliver -40.000 kr. Havde aktionæren i
stedet fået udbetalt 80.000 kr., ville aktionæren blive beskat-
tet af 80.000 kr., og skattesaldoen ville herefter fortsat være
0 kr.
Hvis selskabet udlodder fordringen eller lønoverfører for-
dringen til den ansatte aktionær, er der ikke skatteretligt
overført en fordring. Dette sker konkret ved, at netop selska-
bets fordring (krav på betaling af en pengeydelse) overfø-
res til aktionæren som udbytte, likvidationsudlodning eller
løn, hvorefter selskabets fordring på aktionæren ophører ved
konfusion. Dette gælder også for en rentefordring (rente-
gæld) og regreskrav på kildeskat omfattet af ligningslovens
§ 16 E, stk. 1. Der henvises herom til beskrivelsen i pkt.
2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Hvis der er tale om en skattefri udlodning af en fordring
(eller lønoverførsel af fordringen til den ansatte aktionær),
så vil værdien af fordringen permanent forlade selskabet, og
dermed vil selskabets egenkapital være blevet reduceret med
et tilsvarende beløb. Der vil i disse situationer ikke være
tale om en tilbagebetaling efter den foreslåede bestemmelse
i ligningslovens § 16 E, stk. 2, og beløbet vil således ikke
kunne påvirke skattesaldoen.
Hvis et aktionærlån kun er delvist tilbagebetalt, så kan den
resterende fordring (restfordringen) udloddes skattefrit. Det
gælder også i den situation, hvor lånet først beskattes efter
hævetidspunktet, forudsat at der faktisk bliver gennemført
beskatning af den forudgående hævning med det korrekte
beløb.
I de situationer, hvor der i stedet er tale om en tilbagebeta-
ling – og der således ikke er tale om en skattefri udlodning
af fordringen – vil det tilbagebetalte beløb efter det foreslåe-
de ligningslovens § 16 E, stk. 2, skattemæssigt anses for et
rentefrit lån på anfordringsvilkår, som vil skulle fremgå som
en indbetaling på aktionærens skattesaldo.
Ophører det civilretlige lån f.eks. helt eller delvist ved, at
aktionæren erhverver ret til kontant udbytte eller løn, som
anvendes til modregning i aktionærens gæld – enten efter
udbyttet er deklareret, men ikke udbetalt (efter lønnen er op-
tjent men endnu ikke udbetalt) eller efterfølgende ved aktio-
nærens indbetaling af udbyttebeløbet (lønnen) til selskabet
– vil det således skulle fremgå som et indbetalt beløb på
aktionærens skattesaldo på retserhvervelsestidspunktet. Ud-
byttebeløbet (lønnen) vil være skattepligtigt for aktionæren
efter de almindelige regler.
Hvis selskabet stiller sikkerhed for aktionæren, hvor sikker-
hedsstillelsen anses som en privat hævning efter ligningslo-
vens § 16 E, stk. 1, vil den nominelle værdi af sikkerheds-
stillelsen blive anset som en hævning på skattesaldoen og
vil derfor skulle fremgå heraf. Når sikkerhedsstillelsen efter-
følgende bortfalder, vil dette blive anset som en indbetaling
på skattesaldoen, idet sikkerhedsstillelsen ikke kommer til
udbetaling.
Hvis sikkerhedsstillelsen rent faktisk kommer til udbetaling,
vil indfrielsen ikke betragtes som en privat hævning efter
ligningslovens § 16 E, stk. 1. Opfyldelsen af regreskravet
vil blive anset som en indbetaling fra aktionæren på skatte-
saldoen.
Eksempel 2 – Udlodning, som modregnes i lån, og udlod-
ning af fordring
Selskabsretlig mellemregningskonto
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
2026
Udbetaling 03.01. 100.000 100.000 100.000
26
Udlodning, som modregnes i lån 29.01. 50.000 50.000
Udbetaling 04.02. 40.000 90.000
Udbetaling 13.02. 5.000 95.000
Udbetaling 26.02. 20.000 115.000 15.000
Indbetaling 05.03. 10.000 105.000
Udbetaling 07.03. 5.000 110.000
Indbetaling 08.03. 120.000 -10.000
Indbetaling 17.10. 10.000 -20.000
Udbetaling 11.11. 50.000 30.000
Skattefri udlodning af fordring 12.11. 30.000 0
Indbetaling 13.11. 2.000 -2.000
I alt til beskatning: 115.000
Skattemæssig mellemregningskonto
Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
2026
29.01. 50.000 -50.000 - -50.000
04.02. 40.000 -10.000 - -10.000
13.02. 5.000 -5.000 - -5.000
26.02. 20.000 15.000 15.000 0
05.03. 10.000 -10.000 - -10.000
07.03. 5.000 -5.000 - -5.000
08.03. 120.000 -125.000 - -125.000
17.10. 10.000 -135.000 - -135.000
11.11. 50.000 -85.000 - -85.000
13.11. 2.000 -87.000 - -87.000
I eksemplet bortses der fra renter og regreskrav på kildeskat,
og det forudsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger
kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for
2026.
Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører akti-
onærlån, medmindre andet anføres. Hævningerne anføres
i eksemplet som udbetalinger, da de udbetalte beløb som
følge af at være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1,
skattemæssigt behandles som en overførsel af værdier fra
selskabet til aktionæren, hvor overførslen ikke skal betales
tilbage til selskabet. Udbetalinger, der kan dækkes af skatte-
saldoen, bliver ikke beskattet.
Den 3. januar 2026 udlåner selskabet 100.000 kr. til aktio-
næren, hvor beløbet beskattes. Den 29. januar 2026 foreta-
ges udlodning af ekstraordinært udbytte på 100.000 kr., som
modregnes i fordringen. Nettoudbyttet er 73.000 kr., hvoraf
de 50.000 kr. anvendes som afdrag på det selskabsretlige
lån, og 23.000 kr. er en kontant udbetaling. Aktionæren er
skattepligtig af bruttoudbyttet (100.000 kr.) og kan få udbe-
talt skattefrit inden for indbetalingen på 50.000 kr., der med-
fører etablering af den skattemæssige mellemregningskonto.
Efter etableringen af den skattemæssige mellemregnings-
konto foretages der løbende ud- og indbetalinger.
Skattesaldoen kan ikke til fulde dække aktionærens hævning
(udbetaling) på 20.000 kr. den 26. februar 2026. Der vil
således ske beskatning af 15.000 kr. af det udbetalte be-
løb. Herefter er skattesaldoen 0 kr.
Aktionærens udlæg på vegne af selskabet på 120.000 kr.
den 8. marts 2026 medfører, at skattesaldoen herefter udgør
-125.000 kr. Aktionæren foretager den 17. oktober 2026 et
yderligere udlæg på vegne af selskabet på 10.000 kr. Det
medfører, at skattesaldoen herefter udgør -135.000 kr.
Herefter udbetaler selskabet 50.000 kr. til aktionæren. Skat-
tesaldoen opskrives derfor med 50.000 kr., hvorefter skatte-
saldoen udgør -85.000 kr.
Den 12. november 2026 foretages en skattefri udlodning
af fordringen, som medfører, at der gøres op med det sel-
skabsretlige lån. Den skattefri udlodning af fordringen ind-
går ikke ved opgørelsen af den skattemæssige mellemreg-
ningskonto. Skattesaldoen udgør således fortsat -85.000 kr.
27
Eksemplet viser, at den skattemæssige mellemregningskonto
fortsætter, uagtet at der gøres op med det selskabsretlige
lån. Det ses således, at den 13. november 2026 foretager
aktionæren et udlæg på vegne af selskabet på 2.000 kr., som
medfører, at skattesaldoen herefter udgør -87.000 kr.
Det er en betingelse, at der selskabsretligt kan ske og rent
faktisk sker en udlodning af fordringen til aktionæren, og at
selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlod-
ning af andre aktiver end likvider.
Etablering af skattesaldoen (den skattemæssige mellemreg-
ningskonto) vil forudsætte, at aktionærlånet er eller vil blive
beskattet. Det betyder blandt andet, at hvis et aktionærlån
ikke er beskattet, og ligningsfristen er udløbet, vil dette ik-
ke-beskattede lån skulle tilbagebetales, førend skattesaldoen
vil kunne etableres.
Eksempel 3 – etablering af den skattemæssige mellemreg-
ningskonto forudsætter, at der sker beskatning
Selskabsretlig mellemregningskonto Afdrag
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskat-
ning
Manglende afdrag før eta-
blering af skattemæssig
mellemregningskonto
2026
Aktionærlånet er ikke (men
burde være) blevet beskattet
03.01. 50.000 50.000 50.000
2033
Indbetaling 29.01. 30.000 20.000 20.000
Udbetaling (beskattes) 04.05. 20.000 40.000 20.000
Indbetaling 05.07. 15.000 25.000 5.000
Udbetaling (beskattes) 03.09. 20.000 45.000 20.000
Indbetaling 04.10. 15.000 30.000 0
I alt til beskatning: 40.000
Skattemæssig mellemregningskonto
Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
2033
04.10. 10.000 -10.000 - -10.000
I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat, og det for-
udsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalender-
året. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.
Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktio-
nærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger,
da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af lig-
ningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en
overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor over-
førslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger,
der kan dækkes af skattesaldoen, bliver ikke beskattet.
Den 3. januar 2026 udbetales 50.000 kr., som ikke beskattes.
I 2033 er ligningsfristen for at gennemføre beskatning
af udbetalingen i 2026 udløbet. Aktionæren er således ik-
ke blevet beskattet vedrørende dette aktionærlån, selv om
vedkommende burde være blevet beskattet heraf.
I 2033 foretages der nogle ud- og indbetalinger over mel-
lemregningskontoen. Aktionæren skal først tilbagebetale
50.000 kr. vedrørende det ikke-beskattede beløb fra 2026,
førend der kan etableres en skattemæssig mellemregnings-
konto.
Ud af indbetalingen (15.000 kr.) den 4. oktober 2033 udgør
5.000 kr. det sidste afdrag på det ikke-beskattede lån. De
resterende 10.000 kr. udgør tilbagebetaling af de senere be-
skattede udbetalinger og medfører således etablering af den
skattemæssige mellemregningskonto.
Aktionæren vil skulle have en skattesaldo (skattemæssig
mellemregningskonto) for hvert selskab m.v. omfattet af
ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvor etablering af den skat-
temæssige mellemregningskonto i det enkelte selskab vedrø-
rer, hvorvidt der i det enkelte selskab er ydet et aktionærlån,
som er tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelse i stk.
2. Det betyder, at en aktionær i en sambeskattet koncern
kan have en skattesaldo for hvert selskab i koncernen. Det
vil betyde, at det er det beløb, der er ydet fra det enkelte
selskab, som lægges til grund ved opgørelsen af aktionærens
skattesaldo i dette selskab.
Det har ikke nogen betydning, at aktionæren ejer selskabet
indirekte. Det kan blandt andet være et driftsselskab ejet
28
af aktionærens holdingselskab, hvis aktionæren som fysisk
person har en bestemmende indflydelse i selskabet, jf. lig-
ningslovens § 2.
Foretager aktionæren en hævning eller en indbetaling, skal
skattesaldoen føres for det pågældende selskab, hvori den
enkelte hævning eller indbetaling er foretaget. En hævning
i et selskab kan ikke afregnes via selskabets mellemregning
med et andet selskab, hvori aktionæren har et tilgodehaven-
de.
Kreditorskifte af en fordring, der er eller vil blive beskattet
som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, til sambeskat-
tede selskaber i koncernen, blandt andet fra aktionærens
driftsselskab til holdingselskabet med henblik på videreud-
lodning, anses som en flytning af fordringen, som ikke vil
skulle fremgå på aktionærens skattesaldo. Der vil heller ikke
etableres eller skulle føres en skattesaldo i det erhvervende
selskab i den situation. Forøges mellemværendet derimod
ved kreditorskiftet, vil den forøgede del af mellemværendet
blive anset som en hævning på aktionærens skattesaldo i det
selskab, hvori hævningen foretages.
Eksempel 4 – koncernsituation, hvor der sker en videreud-
lodning
Selskabsretlig mellemregningskonto – selskab D1
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
2026
Udbetaling 03.01. 10.000 10.000 10.000
Flytning af mellemregning til H1 06.03. 5.000 5.000
Indbetaling 05.04. 4.000 1.000
Udbetaling 07.04. 7.000 8.000 3.000
I alt til beskatning: 13.000
Selskabsretlig mellemregningskonto – selskab D2
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
2026
Udbetaling 04.01. 100.000 100.000 100.000
Indbetaling 07.01. 70.000 30.000
I alt til beskatning: 100.000
Selskabsretlig mellemregningskonto – selskab H1
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
2026
Flytning af mellemregning fra D1 06.03. 5.000 5.000
Skattefri udlodning af fordring 06.03. 5.000 0
I alt til beskatning: 0
Skattemæssig mellemregningskonto – selskab D1
Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
2026
05.04. 4.000 -4.000 - -4.000
07.04. 7.000 3.000 3.000 0
Skattemæssig mellemregningskonto – Selskab D2
Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
2026
29
07.01. 70.000 -70.000 - -70.000
I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat, og det forud-
sættes, at selskaberne har et indkomstår, der følger kalender-
året. Selskaberne har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.
Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktio-
nærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger,
da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af lig-
ningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en
overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor over-
førslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger,
der kan dækkes af skattesaldoen, bliver ikke beskattet.
I en sambeskattet koncern indgår driftsselskaberne selskab
D1 og selskab D2, der begge er 100 pct. ejet af selskabet
H1, som er 100 pct. ejet af en aktionær.
Den 3. januar 2026 udlåner selskab D1 10.000 kr. til aktio-
næren, hvor beløbet beskattes. Den 6. marts 2026 flyttes
5.000 kr. fra mellemregningen i selskab D1 til mellemreg-
ningen i selskab H1. Der sker ikke etablering af en skatte-
mæssig mellemregningskonto for selskab D1 i den forbin-
delse, idet der alene er tale om en flytning mellem mellem-
regningerne.
Selskab H1’s skattefri udlodning af den flyttede fordring
(5.000 kr.) den 6. marts 2026 medfører heller ikke en etable-
ring af en skattemæssig mellemregningskonto.
Den 5. april 2026 foretager aktionæren et udlæg på vegne
af selskab D1 (4.000 kr.), hvilket medfører etablering af
en skattemæssig mellemregningskonto for selskab D1. Akti-
onæren er vedrørende selskab D1 blevet beskattet af 13.000
kr.
Den 7. januar 2026 foretager aktionæren et udlæg på vegne
af selskab D1 (70.000 kr.), hvilket medfører etablering af en
skattemæssig mellemregningskonto for selskab D2. Aktio-
næren er vedrørende selskab D2 blevet beskattet af 100.000
kr.
Med hensyn til behandlingen af kildeskat fremgår det
af skatteministerens svar i bilag 16 til Folketingstidende
2011-12, tillæg A, L 199, at idet aktionærens gæld til sel-
skabet er afhængig af, hvorledes opkrævningen af den ikke
indeholdte skat gennemføres, er udgangspunktet, at der for
så vidt angår det regreskrav, som selskabet erhverver mod
aktionæren, når og hvis Skatteforvaltningen gør hæftelsen
gældende over for selskabet, ikke vil være tale om et nyt
skattepligtigt aktionærlån.
Det fremgår videre af bilag 16, at virkningen af manglende
indeholdelse af foreløbig skat skal praktiseres på samme
måde som ved en tilsvarende manglende indeholdelse af
A-skat eller udbytteskat.
Det fremgår dertil af bilag 16, at der ikke vil være tale om
et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter
betales på sædvanlige vilkår.
Det vil sige, at rentetilskrivninger – og regreskrav på kilde-
skat – til et aktionærlån, der er omfattet af ligningslovens
§ 16 E, stk. 1, ikke anses for et nyt skattepligtigt aktionær-
lån, hvis de tilskrevne renter (regreskrav på kildeskat) beta-
les på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16.
Hvis aktionæren ikke betaler den selskabsretlige rentetil-
skrivning til et aktionærlån inden udløbet af selskabets
oplysningsfrist, jf. skattekontrollovens §§ 12 og 13, for
det indkomstår, som rentetilskrivningen vedrører, vil rente-
tilskrivningen skulle fremgå som en hævning på aktionæ-
rens skattemæssige mellemregningskonto. Rentetilskrivnin-
gen anses således for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i
samme indkomstår som det oprindelige aktionærlån. I det
omfang skattesaldoen på tidspunktet for aktionærlånets op-
ståen kan dække beløbet, vil den pågældende rentetilskriv-
ning (aktionærlån) ikke være skattepligtig.
Ved beskatning af en hævning som enten løn eller udbytte
som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, skal selskabet
indeholde og indbetale kildeskat. Ved selskabets indeholdel-
se og indbetaling af kildeskat får selskabet som udgangs-
punkt et regreskrav mod aktionæren for den kildeskat, som
selskabet har indbetalt. Selskabet skal indeholde kildeskat-
ten i forbindelse med aktionærens hævning. Det sker dog i
praksis ofte først bagefter, hvorfor aktionæren får udbetalt
bruttobeløbet, selv om aktionæren alene burde få udbetalt
nettobeløbet.
Hvis aktionæren ikke tilbagebetaler kildeskatten til selskabet
inden udløbet af selskabets oplysningsfrist, jf. skattekontrol-
lovens §§ 12 og 13, for det indkomstår, hvor aktionærlå-
net blev udbetalt, vil kildeskatten skulle fremgå som en
hævning på aktionærens skattemæssige mellemregningskon-
to. Kildeskatten anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån
i indkomståret efter det indkomstår, hvor det oprindelige ak-
tionærlån blev ydet. I det omfang skattesaldoen på tidspunk-
tet for aktionærlånets opståen kan dække beløbet, vil den
pågældende kildeskat (aktionærlån) ikke være skattepligtig.
Eksempel 5 – betaling af renter og kildeskat
Situation A
Selskabsretlig mellemregningskonto – situation A
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
30
2026
Udbetaling 03.01. 100.000 100.000 100.000
Selskabsretlig rente 31.12. 10.000 110.000
2027
Betaling af rente 12.01. 10.000 100.000
Betaling af beløb svarende til kildeskat 14.01. 27.000 73.000
Kildeskat 14.05. 27.000 100.000
I alt til beskatning: 100.000
Det forudsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger
kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for
2026. Indbetalingerne og hævningerne vedrører aktionærlån,
medmindre andet anføres. Hævningerne anføres i eksemplet
som udbetalinger, da de udbetalte beløb som følge af at
være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæs-
sigt behandles som en overførsel af værdier fra selskabet
til aktionæren, hvor overførslen ikke skal betales tilbage til
selskabet. Udbetalinger, der kan dækkes af skattesaldoen,
bliver ikke beskattet.
Aktionæren får udbetalt 100.000 kr. den 3. januar 2026,
hvor beløbet beskattes som aktionærlån. Pr. 31. december
2026 tilskrives en selskabsretlig rente (10.000 kr.).
Den 12. januar 2027 betaler aktionæren 10.000 kr. vedrøren-
de renten, og den 14. januar 2027 betaler aktionæren et be-
løb svarende til kildeskat af 100.000 kr., det vil sige 27.000
kr. Således er den udbetalte kildeskat blevet dækket af akti-
onærens betaling den 14. maj 2027. Hverken de tilskrevne
renter eller kildeskat bliver anset for et aktionærlån, da de
blev betalt rettidigt.
Indbetalingen øremærket til de tilskrevne renter og kildeskat
udgør således ikke en tilbagebetaling af det udbetalte og
beskattede aktionærlån etableret den 3. januar 2026. Der
etableres derfor ikke en skattemæssig mellemregningskonto
ved indbetalingerne.
Situation B
Selskabsretlig mellemregningskonto – situation B
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
2026
Udbetaling 03.01. 100.000 100.000 100.000
Selskabsretlig rente 31.12. 10.000 110.000 6.000
2027
Betaling af beløb svarende til kildeskat 14.01. 27.000 83.000
Kildeskat 14.05. 27.000 110.000
Delvis indbetaling af rente 01.06. 4.000 106.000
Indbetaling af rente 12.12. 6.000 100.000
I alt til beskatning: 106.000
Skattemæssig mellemregningskonto – situation B
Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
2027
12.12. 6.000 -6.000 - -6.000
Situation B er forskellig fra situation A på det punkt, at de
pr. 31. december 2026 tilskrevne renter (10.000 kr.) ikke i
fuldt omfang betales rettidigt. Således sker der en delvis ret-
tidig indbetaling af renten (4.000 kr.) den 1. juni 2027. Det
betyder, at de resterende 6.000 kr. bliver et skattepligtigt
aktionærlån, som beskattes.
Den 12. december 2027 indbetales 6.000 kr. til betaling af
renten (aktionærlånet), hvilket medfører etablering af den
skattemæssige mellemregningskonto.
Uagtet om der består flere selskabsretlige mellemværender
mellem aktionæren og selskabet, vil der for aktionæren væ-
31
re tale om en samlet skattesaldo (skattemæssig mellemreg-
ningskonto). Dette vil sikre, at når skattesaldoen er etableret,
vil beskatningen af aktionæren i relation til aktionærlån
herefter alene ske, når skattesaldoen bliver positiv, og det-
te uanset aktionærens dispositioner over tid, blandt andet
ved nedlæggelse og oprettelse af forskellige selskabsretlige
mellemregningskonti, og det gælder også de selskabsretlige
mellemregningskonti, hvor der ikke er lån omfattet af lig-
ningslovens § 16 E, stk. 1. Det forhold, at der vil være tale
om en samlet skattemæssig mellemregningskonto, vil ikke
medføre, at aktionærens flytninger i bogføringen inde i et
selskab, herunder modregning mellem sine selskabsretlige
mellemværender, omfattes af ligningslovens § 16 E, stk. 1.
Indtil der er etableret en skattemæssig mellemregningskonto
i selskabet, vil mellemregningskontiene skulle opgøres hver
for sig skattemæssigt.
Eksempel 6 – to selskabsretlige mellemregninger i et sel-
skab
Selskabsretlig mellemregningskonto M1
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
2026
Indbetaling 03.01. 100.000 -100.000
Indbetaling 29.01. 10.000 -110.000
Udbetaling 30.01. 130.000 20.000 20.000
Udbetaling 06.04. 30.000 50.000
I alt til beskatning: 20.000
Selskabsretlig mellemregningskonto M2
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning
2026
Udbetaling 04.01. 100.000 100.000 100.000
Indbetaling 02.02. 70.000 30.000
Indbetaling 05.07. 100.000 -70.000
Udbetaling 10.09. 200.000 130.000 60.000
I alt til beskatning: 160.000
Skattemæssig mellemregningskonto
Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
2026
M2 02.02. 70.000 -70.000 - -70.000
M1 06.04. 30.000 -40.000 - -40.000
M2 05.07. 100.000 -140.000 - -140.000
M2 10.09. 200.000 60.000 60.000 0
I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat, og det for-
udsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalender-
året. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.
Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktio-
nærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger,
da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af lig-
ningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en
overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor over-
førslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger,
der kan dækkes af skattesaldoen, bliver ikke beskattet.
I selskabet er der etableret to selskabsretlige mellemreg-
ningskonti, mellemregningskonto M1 og mellemregnings-
konto M2.
Indtil der er etableret en skattemæssig mellemregningskonto
i selskabet, vil mellemregningskontiene skulle opgøres hver
for sig skattemæssigt.
Aktionæren foretager udlæg på vegne af selskabet på hen-
holdsvis 100.000 kr. den 3. januar 2026 og 10.000 kr.
den 29. januar 2026 på mellemregningskonto M1. Den 30.
januar 2026 hæver aktionæren 130.000 kr. på mellemreg-
32
ningskonto M1, hvor den private hævning bogføres som en
nedskrivning af aktionærtilgodehavendet. Således beskattes
aktionæren af 20.000 kr. ud af hævningen på 130.000 kr.
Aktionæren hæver 100.000 kr. den 4. januar 2026 på mel-
lemregningskonto M2, hvor beløbet beskattes. Den 2. febru-
ar 2026 låner aktionæren 70.000 kr. til selskabet på mellem-
regningskonto M2, hvor indbetalingen etablerer den skatte-
mæssige mellemregningskonto. Det skyldes, at etablering af
den skattemæssige mellemregningskonto forudsætter, at der
sker tilbagebetaling på et beskattet beløb, og denne opgørel-
se sker separat på de enkelte mellemregningskonti.
Den 6. april 2026 hæver aktionæren 30.000 kr. på mel-
lemregningskonto M1. Dette medfører ikke beskatning, da
skattesaldoen (-70.000 kr.) kan dække hævningen (udbeta-
lingen). Skattesaldoen udgør herefter -40.000 kr.
Den 5. juli 2026 indbetaler aktionæren 100.000 kr. på mel-
lemregningskonto M2. Indbetalingen medfører, at saldoen
på den skattemæssige mellemregningskonto overstiger det
samlede beskattede beløb med 20.000 kr.
Den 10. september 2026 hæver aktionæren 200.000 kr. fra
mellemregningskonto M2. Skattesaldoen opskrives derfor
med 140.000 kr., og det beløb, som skattesaldoen ikke kan
dække, det vil sige 60.000 kr., vil blive beskattet. Herefter er
skattesaldoen for aktionæren 0 kr.
Eksemplet viser, hvordan den skattemæssige mellemreg-
ningskonto opgørelsesmæssigt adskiller sig fra de sel-
skabsretlige mellemregningskonti, særligt når der er flere
selskabsretlige mellemregningskonti. Eksemplet viser vide-
re, at det er tidspunkterne for bevægelserne på de sel-
skabsretlige (mellemregnings)konti, der er afgørende. Ek-
semplet viser også, at det er den samlede beskatning af
aktionæren på tidspunktet for den enkelte disposition, som
lægges til grund ved opgørelsen på den skattemæssige mel-
lemregningskonto.
Selskabet vil skulle etablere en skattesaldo (skattemæssig
mellemregningskonto) for hver aktionær omfattet af lig-
ningslovens § 16 E, stk. 1. Det vil blandt andet betyde, at
en låntager, som ejer aktier, men dog ikke nok til selv at
kunne udøve bestemmende indflydelse, også er kvalificeret
til at få etableret en skattesaldo, forudsat at vedkommende
efter ligningslovens § 2 er nærtstående til en aktionær, der
har bestemmende indflydelse, eller at vedkommende har en
aftale med andre aktionærer om udøvelse af fælles bestem-
mende indflydelse, herunder via skattemæssigt transparente
enheder.
Selskabet vil skulle føre den enkelte omfattede aktionærs
skattemæssige mellemregningskonto ud fra aktionærens eg-
ne indbetalinger og efterfølgende hævninger. Det vil sige, at
selskabet vil skulle henføre den enkelte hævning eller indbe-
taling til den omfattede aktionær. Hvis der er flere omfattede
aktionærer, som er nærtstående til låntageren, jf. ligningslo-
vens § 2, vil beskatning af udbytte være efter udbytteretten.
Det bemærkes, at dette lovforslag ikke ændrer på, at ved
udbyttebeskatning beskattes aktionærerne i henhold til deres
udbytteret. Der henvises til Den juridiske vejledning, 2025-1
– afsnit C.B.3.1.
Det betyder, at i den situation, hvor der i et selskab er to
aktionærer med udbytteret på henholdsvis 80 og 20 pct.,
og aktionær A1 med en udbytteret på 80 pct. får udbetalt
100.000 kr., som beskattes som udbytte, vil aktionær A1 her
blive beskattet af 80.000 kr. i henhold til sin udbytteret og
af 20.000 kr. som gave. Aktionær A2 vil blive beskattet i
henhold til sin udbytteret, det vil sige af 20.000 kr. som ud-
bytte. Herefter indbetaler aktionær A1 100.000 kr., hvorefter
aktionær A1 får udbetalt 110.000 kr. som udbytte. Her be-
skattes aktionær A1 af 8.000 kr. i henhold til sin udbytteret
og af 2.000 kr. som gave. Aktionær A2 vil blive beskattet
i henhold til sin udbytteret, det vil sige af 2.000 kr. som
udbytte.
Et lån ydet til den omfattede aktionærs nærtstående (lånta-
ger), f.eks. forældre, ægtefælle og børn, som ikke selv ejer
aktier i selskabet, kan efter en konkret vurdering anses for
at være et indirekte lån til aktionæren. Det afgørende er,
om lånet alene er ydet i kraft af aktionærens personlige
relation til låntager, jf. Højesterets dom af 24. maj 2023 i
SKM2023.273.HR. Det har som konsekvens, at lånet i for-
hold til den omfattede aktionær omfattes af ligningslovens
§ 16 E, stk. 1, med den følge, at lånet anses for at være
en hævning uden tilbagebetalingspligt – også selv om den
nærtstående er forpligtet til at tilbagebetale lånet til selska-
bet. Hvis der således er tale om et reelt lån, vil beløbet
fremgå som en hævning på den omfattede aktionærs skatte-
saldo, da lånet anses som et indirekte lån til den omfattede
aktionær.
Hvis det vurderes, at der ikke er tale om et reelt lån, men
derimod en gave, vil udbetalingen ikke blive omfattet af
ligningslovens § 16 E, stk. 1, men aktionæren vil i stedet
blive beskattet af maskeret udlodning eller løn, mens låne-
provenuet vil anses som en gave til den nærtstående.
Der henvises til Den juridiske vejledning, 2025-1 – afsnit
C.B.3.5.3.3.
Hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer en anmodning
om at indsende sit regnskabsmateriale m.v., kan Skattefor-
valtningen foretage en skønsmæssig ansættelse af den på-
gældendes skattepligtige indkomst efter skattekontrollovens
§ 74, jf. § 53, stk. 3.
Eksempel 7 – to nærtstående aktionærer i et selskab
Selskabsretlig mellemregningskonto – selskab S1 Til beskatning
33
Dato Udbetaling Indbetaling Saldo I alt Heraf hos A1 Heraf hos A2
2026
Udbetaling (A1) 03.01. 60.000 60.000 60.000 60.000
Udbetaling (A2) 03.01. 40.000 100.000 40.000 40.000
Indbetaling (A1) 02.02. 5.000 95.000
Udbetaling (A1) 06.03. 10.000 105.000 5.000 5.000
Indbetaling (A2) 08.05. 3.000 102.000
I alt til beskatning: 105.000 65.000 40.000
Skattemæssig mellemregningskonto – aktionær A1
Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
2026
02.02. 5.000 -5.000 - -5.000
06.03. 10.000 5.000 5.000 0
Skattemæssig mellemregningskonto – aktionær A2
Dato Udbetalt beløb Indbetalt beløb Saldo efter disposition Beskatningsgrundlag Skattesaldo
2026
08.05. 3.000 -3.000 - -3.000
I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat. Det forud-
sættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalender-
året. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.
Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktio-
nærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger,
da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af lig-
ningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en
overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor over-
førslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger,
der kan dækkes af vedkommendes skattesaldo, bliver ikke
beskattet.
Selskabet ejes af aktionærerne A1 og A2, som er nærtståen-
de, jf. ligningslovens § 2. Der er én fælles mellemregnings-
konto i selskabet. Begge aktionærer er ansatte i selskabet.
Den 3. januar 2026 yder selskabet henholdsvis aktionær
A1 et lån på 60.000 kr. og aktionær A2 et lån på 40.000
kr. Aktionær A1 er skattepligtig af 60.000 kr. som løn, og
aktionær A2 er skattepligtig af 40.000 kr. som løn.
Den 2. februar 2026 foretager aktionær A1 et udlæg på
vegne af selskabet (5.000 kr.) på den fælles mellemregnings-
konto. Indbetalingen medfører etablering af en skattemæssig
mellemregningskonto for aktionær A1 med en skattesaldo
på -5.000 kr.
Skattesaldoen for aktionær A1 kan ikke til fulde dække
aktionær A1’s hævning (udbetaling) på 10.000 kr. den 6.
marts 2026. I eksemplet bliver aktionær A1 beskattet af
udbetalingen (5.000 kr.) som løn. Herefter er skattesaldoen
for aktionær A1 0 kr.
Den 8. maj 2026 foretager aktionær A2 et udlæg på vegne
af selskabet (3.000 kr.) på den fælles mellemregningskon-
to. Indbetalingen medfører etablering af en skattemæssig
mellemregningskonto for aktionær A2 med en skattesaldo
på -3.000 kr.
Hvis forbindelsen i ligningslovens § 2 mellem aktionæren
(låntageren) og selskabet ophører, f.eks. ved omstrukture-
ring, vil aktionærens skattesaldo (skattemæssige mellemreg-
ningskonto) samtidig ophøre, idet betingelserne for at være
omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, ikke længere er
opfyldt.
Hvis forholdet mellem den tidligere omfattede aktionær og
selskabet på et senere tidspunkt igen skulle blive omfattet af
ligningslovens § 2, vil der skulle etableres en ny skattesal-
do (ny skattemæssig mellemregningskonto) ved den første
tilbagebetaling efter den foreslåede bestemmelse i lignings-
lovens § 16 E, stk. 2. En eventuel tidligere skattesaldo vil
være ophørt og vil derfor ikke have skattemæssig virkning.
Der vil ikke kunne ske overdragelse af eller indtræden i ak-
tionærens skattesaldo (skattemæssig mellemregningskonto),
heller ikke når der er tale om overdragelse med skattemæs-
sig succession. Det gælder også ved overdragelse mellem
ægtefæller.
Ved fusion vil en aktionær, som har en skattesaldo i et
ved fusionen eksisterende selskab, kunne opretholde sin
34
skattesaldo, hvis selskabet fortsætter med at bestå efter fusi-
onen. Ved spaltning vil en aktionær, som har en skattesaldo
i et indskydende selskab, kunne opretholde sin skattesaldo,
hvis selskabet fortsætter med at bestå efter spaltningen. For
de selskaber, der ophører som led i fusionen eller spaltnin-
gen, vil aktionærens skattesaldo ophøre. Ved omdannelse vil
aktionærens skattesaldo ikke nødvendigvis skulle ophøre,
hvis det omdannede selskab også er omfattet af ligningslo-
vens § 16 E, stk. 1. Det kan f.eks. være omdannelse fra et
aktieselskab til et anpartsselskab. Ved en aktieombytning og
tilførsel af aktiver vil aktionærens skattesaldo opretholdes i
det oprindelige selskab.
Reglerne ændrer ikke ved, at der skal ske beskatning eller
pålægges gaveafgift, i det omfang der sker formueoverførsel
i forbindelse med en omstrukturering.
Ved aktionærens dødsfald vil skattesaldoen ophøre, når
aktierne er udloddet, dvs. senest når dødsboet er afslut-
tet. Dødsboet vil på samme vilkår som afdøde kunne hæve
et eventuelt tilgodehavendet skattefrit.
Afdødes eventuelle skattesaldo i selskabet vil ikke kunne
anvendes af arvinger eller tredjemand, der overtager afdø-
des ejerandele i selskabet, uanset om ejerandelene overtages
med succession efter dødsboskattelovens § 36. Skattesal-
doen bortfalder også, hvis en ægtefælle vælger at sidde i
uskiftet bo.
En fraflytning til udlandet udløser ikke i sig selv beskatning
af et aktionærlån, og en eventuel skattesaldo vil kunne op-
retholdes. Ved fraflytningen vil aktionæren blive begrænset
skattepligtig af udbytter, herunder aktionærlån.
Til § 2
Til nr. 1
Efter afskrivningslovens § 40, stk. 6, 1. pkt., medregnes for-
tjeneste eller tab ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet
af stk. 1 og 2, dvs. goodwill og andre immaterielle aktiver,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste
eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen
og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne
afskrivninger, herunder forlods afskrivninger, jf. stk. 6, 2.
pkt. Er aftalen om salg eller opgivelsen af en udbytteret om-
fattet af ligningslovens § 12 B, stk. 6, finder afskrivningslo-
vens § 40, stk. 6, 1. og 2. pkt., ikke anvendelse, jf. § 40, stk.
6, 3. pkt.
Efter stk. 7, 1. pkt., giver Skatteforvaltningen efter den
skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af
skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt
vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af
ligningslovens § 12 B, stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et
aktiv omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, kun
delvist af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand
for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet
mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og
afståelsessummen for det pågældende aktiv, jf. stk. 7, 2. pkt.
I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skatte-
pligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat,
der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende
skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Dette følger af
afskrivningslovens § 40, stk. 7, 3. pkt.
Der kan efter 4. pkt. i samme omfang gives henstand
med arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslo-
vens §§ 4 og 5.
Det er efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, 5. pkt., en be-
tingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes
inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens
§§ 10-13 for aftaleåret.
De modtagne ydelser skal betales som afdrag på henstands-
beløbet, og beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden
efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalings-
dag den 10. i forfaldsmåneden, jf. afskrivningslovens § 40,
stk. 7, 6. og 7. pkt.
Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i hen-
hold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4
procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
regne, dog mindst 25 kr., jf. afskrivningslovens § 40, stk.
7, 8. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. 9. pkt.
Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbelø-
bet, jf. 10. pkt., og grov og gentagen misligholdelse af hen-
standsordningen medfører efter 11. pkt., at det resterende
henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav.
Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgå-
elsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til beta-
ling ved udløbet af dette indkomstår med sidste rettidige
betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned, jf. 12. pkt.
Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år,
uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt
beløb til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på
det ikke betalte henstandsbeløb, jf. 13. pkt.
Efter 14. pkt. skal de kommunale andele af skatten af fortje-
nesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., uanset eventuel henstand
afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dæk-
ningsafgift til kommunerne.
Det foreslås, at afskrivningslovens § 40, stk. 7, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 7. Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at give
mulighed for rentefri henstand med beskatningen af avan-
cen/indkomsten, hvor en løbende ydelse udgør vederlag i en
gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere
aktiver. Denne ordning vil også omfatte goodwill m.v. Efter
den foreslåede ordning vil henstanden kunne afdrages over
35
en længere periode, end det er tilfældet efter den gældende
ordning for goodwill m.v.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af opkrævningslovens § 15, at reglerne i lovens
kapitel 4 a finder anvendelse på Skatteforvaltningens krav
på skatter og afgifter m.v., medmindre kravet omfattes af ka-
pitel 5, kildeskatteloven, lov om spil, pensionsafkastbeskat-
ningsloven, ejendomsskattelovens kapitel 8 og §§ 77-81, af-
skrivningslovens § 40, stk. 7, aktieavancebeskatningslovens
§§ 39-40, boafgiftslovens § 21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3,
dødsboskattelovens §§ 14, 30, 87 og 89, § 6 D, stk. 10-12 og
14, og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom, § 11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt.,
i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto,
for så vidt angår beskatning af etableringskonto, eller virk-
somhedsskattelovens §§ 17 og 18, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i opkrævningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at
»afskrivningslovens § 40, stk. 7,« udgår, og efter »§§ 14, 30,
87 og 89,« at indsætte »ligningslovens § 12 B, stk. 10,«.
Dermed vil der blive henvist til ligningslovens § 12 B, stk.
10, i stedet for afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 7, hvormed det foreslås at give mulighed for rentefri
henstand med beskatningen af avancen/indkomsten, hvor en
løbende ydelse udgør vederlag i en gensidigt bebyrdende
aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, herunder
goodwill m.v., samt lovforslagets § 2, hvormed det foreslås
at ophæve afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Efter skatteindberetningslovens § 1 og § 2, skal selskaber og
foreninger m.v. indberette løn.
Efter skatteindberetningslovens § 29, stk. 1, skal selskaber
og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat
efter kildeskattelovens § 65, indberette om udbytter udlod-
det af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulere-
de markeder eller multilaterale handelsfaciliteter og ikke er
registreret i en værdipapircentral. Tilsvarende skal investe-
ringsforeninger og -selskaber indberette udbytte i henhold til
skatteindberetningslovens § 18, stk. 2.
I skatteindberetningslovens § 18, stk. 2, og § 29, stk. 2, er
det opregnet, hvilke oplysninger indberetningen skal omfat-
te for hver udbyttemodtager.
Hvis selskabet har foretaget forkerte indberetninger, foreta-
ger Skatteforvaltningen korrektion heraf.
Skatteforvaltningen vil oprette et indberetningsfelt øremær-
ket til skattepligtige aktionærlån.
Det foreslås, at der efter skatteindberetningslovens § 18,
stk. 2, nr. 3, indsættes et nyt nummer, der bliver nr. 4, hvor-
efter indberetningen for hver udbyttemodtager skal omfatte
oplysning herom, hvis udbyttet er omfattet af ligningslovens
§ 16 E, stk. 1.
Det foreslås, at der efter skatteindberetningslovens § 29,
stk. 2, nr. 4, indsættes et nyt nummer, der bliver nr. 5, hvor-
efter indberetningen for hver udbyttemodtager skal omfatte
oplysning herom, hvis udbyttet er omfattet af ligningslovens
§ 16 E, stk. 1.
Forslagene indebærer, at der sondres mellem selskabets
indberetning af et skattepligtigt aktionærlån og selskabets
indberetninger af øvrigt udbytte og løn. Det skyldes, at lov-
forslagets § 1, nr. 10, indebærer, at selskabets udbetaling
af et aktionærlån ikke altid vil være skattepligtigt. Her vil
indberetningen af det udbetalte beløb som et skattepligtigt
aktionærlån gøre det klart, at udbetalingen relaterer sig til
aktionærlån, og at aktionærlånet er skattepligtigt.
Selskabet skal i forbindelse med indberetningen angive, om
det skattepligtige aktionærlån skal udbetales som løn eller
udbytte. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne
for, at den enkelte udbetaling kan anses som udbytte eller
løn, skal være opfyldt.
Det bemærkes, at selskabet også efter gældende regler skal
indberette udbytte og løn. Forslaget vil således ikke medføre
nye regler om, at udbytte eller løn skal indberettes, i forhold
til dem, der allerede følger af gældende ret. Forslaget vil ale-
ne medføre krav om en yderligere specifikation ved indbe-
retningerne om udbytter i form af skattepligtige aktionærlån.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skal ses i sammen-
hæng med det foreslåede stk. 3, hvormed det foreslås, at §
1, nr. 3, 5 og 6, om justering af reglerne for løbende ydelser
som opfølgning på en early warning om fradrag for yderen
af en løbende ydelse skal have virkning fra den 19. marts
2025, dvs. fra fremsættelsestidspunktet, og at der derfor
kan være behov for at håndhæve reglerne i forlængelse af
virkningstidspunktet.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, 2, 4 og 7-10, og §§ 2-4
træder i kraft den 1. januar 2026.
Det betyder bl.a., at de nye regler i § 1, nr. 10, og § 4 om
aktionærlån træder i kraft den 1. januar 2026.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 3, 5 og 6, finder anvendelse
for gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller
flere aktiver, der er indgået den 19. marts 2025 eller senere.
Det foreslåede virkningstidspunkt, dvs. fra fremsættelses-
tidspunktet, skal ses i sammenhæng med, at baggrunden
for de foreslåede ændringer er en early warning, og at det
36
vurderes, at der foreligger en risiko for, at indgåelsen af
overdragelsesaftaler vil blive fremrykket for at være omfat-
tet af de gældende regler.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 1, 2, 4 og 7-9, og §§ 2
og 3 finder anvendelse for gensidigt bebyrdende aftaler om
overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået den 1.
januar 2026 eller senere.
Dermed gives der efter begæring for goodwill m.v. rentefri
henstand efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, hvis aftalen er
indgået inden den 1. januar 2026.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan ikke
sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der
foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og
ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for
Færøerne eller Grønland.
37
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 198 af 25. februar
2025, foretages følgende ændringer:
§ 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter
reglerne i stk. 2:
1-2) ---
3) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er
afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40,
stk. 8, jf. stk. 3.
1. I § 7 O, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
4) ---
Stk. 2. ---
§ 12 B. Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag
i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller
flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er
indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en lø-
bende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens
varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber
ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse
reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte
bestemmelser, der finder anvendelse.
2. I § 12 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-11« til: »stk. 2-12«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte 3. § 12 B, stk. 4 og 5, affattes således:
ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen
bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb
til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efter-
følgende indkomstår medregnes de i det pågældende ind-
komstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis
den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver
nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages
ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog
ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer
til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor
avancen ved den efter stk. 1, foretagne overdragelse af et
sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer
til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskriv-
ningslovens § 40, stk. 7.
»Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte
ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori saldoen
bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb
til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår
medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser
til den skattepligtige indkomst. Negative beløb og betalte
ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke medregnes,
i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen
ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er
skattepligtig. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, in-
den saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til
saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skatteplig-
tige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er
ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for beløbet, i det
omfang det udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt.
eller svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb
efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke fore-
tage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori
saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative be-
løb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår
kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradra-
ges i den skattepligtige indkomst. Negative beløb og betalte
ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages,
i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaf-
38
felsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse
af aktivet, eller et aktiv, der er overdraget med skattemæs-
sig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C. I det
omfang negative beløb og betalte ydelser som nævnt i 2.
og 3. pkt. udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum
yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse
af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet
for betaling af ydelsen, fradrages beløbet ikke, men forhøjer
i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betal-
te beløb. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden
saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til
saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er op-
hørt. Beløbet skal dog ikke medregnes, i det omfang det
udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt. I det omfang
beløbet udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 5. pkt., og
yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løben-
de ydelses ophør, medregnes beløbet ikke, men nedsætter i
stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte
beløb.«
4. § 12 B, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte
ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori saldoen
bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb
til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår
medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser
til den skattepligtige indkomst. Negative beløb og betalte
ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke medregnes,
i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen
ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er
skattepligtig. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, in-
den saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til
saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skatteplig-
tige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er
ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for beløbet, i det
omfang det udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt.
eller svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb
efter stk. 10.«
Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke fore-
tage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori
saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative be-
løb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår
kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradra-
ges i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse
endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal
et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af
yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den
løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes
i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som
vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken
kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skatte-
pligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb,
39
der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget
med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebe-
skatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens
§ 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for
et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller
fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skatte-
pligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har
afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,
medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet
anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.
Stk. 6-8. ---
Stk. 9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de lø-
bende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på
yderens saldo, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Føres
5. To steder i § 12 B, stk. 9, 4. pkt., ændres »1.-4. pkt.« til:
»1.-3. og 6. pkt.«
der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yde- 6. I § 12 B, stk. 9, indsættes som 5.-7. pkt.:
rens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig forpligtel-
sen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag,
yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5,
1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog såle-
des, at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene
gælder stk. 5, 1.-4. pkt.
»Hvor yderen og den, der har påtaget sig forpligtelsen, er
nærtstående eller har en forbindelse som omhandlet i § 2,
kan den, der har påtaget sig forpligtelsen, dog ikke foretage
fradrag, i det omfang yderen ikke havde kunnet foretage
fradrag efter stk. 5, 4. pkt. Som nærtstående anses personer
omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, yderens ægtefælle,
søskende og søskendes ægtefæller, børn og børnebørn. Sted-
barns- og adoptivforhold sidestilles med slægtskabsforhold.«
Stk. 10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løben- 7. I § 12 B indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
de ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår afta-
len om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er
omfattet af kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller
selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den
anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk.
2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsæt-
tes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem
dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.
»Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen giver efter den skat-
tepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skat-
ten beregnet på baggrund af den kapitaliserede værdi af den
løbende ydelse. Udgøres vederlaget for et aktiv kun delvist
af en løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af
skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede
værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det
pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten med-
regnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbelø-
bet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og
overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62
A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der kan
i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag
efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Det er en be-
tingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes
inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens
§§ 10-13 for aftaleåret. Der skal ved modtagelse af en ydelse
afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel,
der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse og den
kapitaliserede værdi af den løbende ydelse. Beløbet forfalder
til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen
med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåne-
den. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i
henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4
procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et
rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov
og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfø-
rer, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling
efter påkrav. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører,
40
inden saldoen bliver nul eller negativ, frafaldes kravet på
det ikke betalte henstandsbeløb. Anvender den skattepligtige
virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I,
og ophører de løbende ydelser endeligt, inden saldoen bliver
nul eller negativ, reduceres konto for opsparet overskud med
et beløb svarende til det opsparede overskud, der kan henfø-
res til det ikke betalte henstandsbeløb. Konto for opsparet
overskud kan ikke reduceres til mindre end nul som følge af
13. pkt. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele
af skatten afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne.«
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.
8. I § 12 B, stk. 10, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 11, 1. og 2.
pkt., ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-10«.
Stk. 11. Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er
forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende
institutioner, stiftelser, fonde mv., som er stiftet af yderen
selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvin-
ger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer
har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger,
institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles
med livsarvinger.
9. I § 12 B, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»Stk. 3-10« til: »Stk. 3-11«.
§ 16 E. ---
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet ef- 10. § 16 E, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
ter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen
af selskabets skattepligtige indkomst.
»Stk. 2. Sker der tilbagebetaling af et lån m.v., som be-
skattes som følge af stk. 1, anses det tilbagebetalte beløb
i skattemæssig henseende for at udgøre et rentefrit lån på
anfordringsvilkår til det modtagende selskab m.v.
Stk. 3. Det selskab m.v., der er nævnt i stk. 1, skal for
hver fysisk person omfattet af stk. 1, hvortil der er ydet et
lån m.v., føre en skattemæssig mellemregningskonto. Den
skattemæssige mellemregningskonto etableres ved første til-
bagebetaling omfattet af stk. 2.
Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør
af stk. 5 finder anvendelse på tilbagebetalinger af lån, der er
ydet den 1. januar 2026 eller senere. Er der ydet lån før den
1. januar 2026, finder stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør
af stk. 5 først anvendelse, når disse lån er ophørt.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
førelse af den skattemæssige mellemregningskonto.«
§ 2
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18.
februar 2021, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 679 af 3. juni
2023 og senest ved § 1 i lov nr. 1472 af 10. december 2024,
foretages følgende ændring:
§ 40. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen giver efter den skatte- 1. § 40, stk. 7, ophæves.
pligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten
af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
41
udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens
§ 12 B, stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet
af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan
der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten,
som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af
den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågælden-
de aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til
den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den
slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og oversky-
dende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der kan i samme
omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter §§ 4
og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Det er en betingelse
for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden ud-
løbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13
for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag
på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i
måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige
betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke
rettidigt, skal der betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et
rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og
gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at
det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter på-
krav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter
indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til
betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidi-
ge betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned. Såfremt
de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at
modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til
dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke
betalte henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de
kommunale andele af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1.
og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne.
Stk. 8. ---
§ 3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13.
september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1694 af
30. december 2024 og senest ved § 1 i lov nr. 16 af 14.
januar 2025, foretages følgende ændring:
§ 15. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på told- og
skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v., med-
mindre kravet omfattes af kapitel 5, kildeskatteloven, lov
om spil, pensionsafkastbeskatningsloven, ejendomsskattelo-
vens kapitel 8 og §§ 77-81, afskrivningslovens § 40, stk.
7, aktieavancebeskatningslovens §§ 39-40, boafgiftslovens §
21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3, dødsboskattelovens §§ 14,
30, 87 og 89, § 6 D, stk. 10-12 og 14, og § 12 i lov om
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., udgår »afskrivningslovens § 40, stk.
7,«, og efter »§§ 14, 30, 87 og 89,« indsættes: »ligningslo-
vens § 12 B, stk. 10,«.
42
beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, §
11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto, for så vidt angår be-
skatning af etableringskonto, eller virksomhedsskattelovens
§§ 17 og 18, jf. dog stk. 2 og 3. Krav på sagsomkostninger,
tilbagebetalingskrav, der hverken omfattes af § 15 d, stk. 1,
1. pkt., eller skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., og
erstatningskrav omfattes heller ikke af reglerne i dette kapi-
tel, medmindre der er tale om regreskrav, jf. dog stk. 3. Krav
tilhørende restanceinddrivelsesmyndigheden omfattes heller
ikke af reglerne i dette kapitel, medmindre der er tale om
tilbagebetalingskrav efter § 15 d, stk. 1, 1. pkt., jf. dog stk.
3.
Stk. 2-3. ---
§ 4
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af
8. januar 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 1454 af 10.
december 2024, § 13 i lov nr. 1473 af 10. december 2024
og § 4 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende
ændringer:
§ 18. ---
Stk. 2. De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3,
skal mindst en gang årligt endvidere indberette følgende
oplysninger til told- og skatteforvaltningen, jf. dog § 50:
1) Udbytte af investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. om-
fattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller
19 C og tilskrivning på indskud i kontoførende investerings-
foreninger med angivelse af de enkelte ejeres eller rente-
nyderes andel heraf og identiteten af investeringsbeviserne,
aktierne m.v. eller den kontoførende investeringsforening,
herunder art og virke, og antallet af aktier m.v. og investe-
ringsbeviser.
2) Ved indberetning om udbytte skal indberettes oplysning
om størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indehol-
delse af udbytteskat og det indeholdte beløb. Ved udlodning
af udbytte af aktier m.v. i danske investeringsselskaber og
af danske investeringsbeviser skal den procentsats, der er
anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, indberet-
tes.
3) Baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytte-
skat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret
sats.
4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller 1. I § 18, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
godskrivning af udbyttet. »4) Oplysning herom hvis udbyttet er omfattet af lig-
5) Identifikation af depotet, når indberetningen foretages af ningslovens § 16 E, stk. 1.«
den, hos hvem aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
deponeret.
6) Oplysninger om ejerens og en eventuel rentenyders iden-
titet.
7) Oplysning om beholdning af investeringsbeviser, aktier
m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19
B eller 19 C og indskud i kontoførende investeringsforenin-
ger ved kalenderårets udgang med angivelse af
43
a) identiteten af investeringsbeviserne, aktierne m.v. eller
den kontoførende investeringsforening, herunder art og
virke,
b) antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser,
c) kursværdien ved årets udgang og
d) de enkelte ejeres ejerandel.
Stk. 3-5. ---
§ 29. ---
Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver udbytte-
modtager omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af udbyttemodtageren, når denne oplysning
er kendt, og identifikation af den konto, som udbetalingen
sker til.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indehol-
delse af udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved
eventuel indeholdelse af udbytteskat, og det indeholdte be-
løb.
4) Baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytte-
skat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret
sats.
5) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller 2. I § 29, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
godskrivning af udbyttet og den regnskabsperiode, som
udlodningen vedrører.
»5) Oplysning herom hvis udbyttet er omfattet af ligningslo-
vens § 16 E, stk. 1.«
6) Identiteten af aktien m.v. Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
Stk. 3. ---
44