B 95 - svar på spm. 19 om definitionen af »legitim interesse« i forhold til at kunne tage nationale tiltag til bedre beskyttelse end det, der i dag gives i DSA

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 25. februar 2025.
Spørgsmål nr. 19:
”Hvordan definerer ministeren »legitim interesse« i forhold til at kunne tage nationale tiltag
til bedre beskyttelse, end den der i dag gives i DSA, hvad skal der til for at Danmark kan påbe-
råbe sig en legitim interesse eller en sundhedskrise?”
Svar:
I forordning om digitale tjenester (DSA) er der ingen undtagelsesmuligheder for legitime inte-
resser. Her henviser jeg til DIU B 95 svar på spm. 9.
I det omfang spørgeren henviser til undtagelsesmulighederne i e-handelsdirektivet, henviser
jeg til DIU B 7 svar på spm. 1.
Jeg vil gerne understrege, at den relevante regulering ift. Danmarks muligheder for at kunne
lave regulering af sociale medier i vidt omfang vil være DSA.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Bilag:
Bilag 1 - DIU B 95 - svar på spm. 9
Bilag 2 - DIU B 7 - svar på spm. 1
Sagsnr.
2024 - 3374
Doknr.
123831
Dato
18-03-2025
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Offentligt
B 95 - endeligt svar på spørgsmål 19
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
Svar på spørgsmål fra Peder Hvelplund (Ø) stillet den 21. februar 2025.
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren redegøre for, hvad kommissionen har svaret ift. ministerens henvendelse til
kommissionen om undtagelsesbestemmelserne i Digital Service Act, jf. ministerens bemærk-
ninger under 1. behandling af beslutningsforslaget? Hvilke mulige undtagelser har Kommissio-
nen beskrevet for ministeren?”
Svar:
Jeg og Digitaliseringsministeriet har en god og løbende dialog med Kommissionen om, hvor-
dan vi bedst kan regulere tech-giganterne gennem forordningen om digitale tjenester (DSA). I
denne sag har Kommissionen tilkendegivet, at Danmark har en legitim interesse i at beskytte
vores børn og unge bedst muligt. Derfor ser vi også hele tiden på, hvordan vi bedst kan støtte
op om håndhævelsen af den eksisterende regulering.
Kommissionen har i vores dialog tilkendegivet, at der ikke findes undtagelsesbestemmelser i
DSA, når det gælder reguleringen af tech-giganter. Kommissionen har altså i denne sag tilken-
degivet, at det ikke er muligt, at vi i Danmark kan indføre national lovgivning, som er stren-
gere end DSA, når det handler om tech-giganter.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Sagsnr.
2024 - 3374
Doknr.
123198
Dato
03-03-2025
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Offentligt
B 95 - endeligt svar på spørgsmål 9
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
Offentligt
B 95 - endeligt svar på spørgsmål 19
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 19. november 2024.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for rækkevidden af EU-retten i forhold til at lovgive nationalt om re-
gulering af techgiganterne i forhold til f.eks. algoritmer, alderstjek mv. set i lyset af EU-dom-
stolens afgørelse den 14. februar 2008, der fastslog, at Tyskland har ret til at kræve, at billed-
lagringsmedier som DVD’er og videobånd, der sælges via postordre, skal undersøges og klassi-
ficeres for at beskytte unge. Domstolen vurderede, at disse regler ikke er i strid med EU’s reg-
ler om fri bevægelighed for varer, da de er proportionale og nødvendige for at beskytte unge
mod skadeligt indhold (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CE-
LEX%3A62006CJ0244). Vil ministeren redegøre for, om hun er klar til at lave national lovgiv-
ning om regulering af techgiganterne, herunder ift. beskyttelse af børn og unge?”
Svar:
Techgiganterne har et meget stort ansvar for børn og unges trivsel online, og jeg er klar til at
lave national lovgivning for at skærpe techgiganternes ansvar, i det omfang det ikke bryder
med gældende EU-ret. Vi er allerede i gang med at afsøge alle relevante muligheder for at
sikre bedre beskyttelse af vores børn og unge.
Forordningen om digitale tjenester (DSA) er afgørende for Danmarks mulighed for at regulere
techgiganterne. DSA stiller bl.a. krav til, at techgiganter skal gennemføre foranstaltninger for
at bekæmpe ulovligt indhold, vurdere systemiske risici og iværksætte passende tiltag for at
begrænse risiciene. Da ingen af techgiganterne er placeret i Danmark, er fælles europæisk
lovgivning nødvendigt.
Med henblik på at sikre lige vilkår i det indre marked er DSA totalharmoniserende. Det vil sige,
at medlemsstater ikke kan fastsætte strengere eller mere vidtgående krav nationalt end dem,
der er fastsat i forordningen.
Det er ikke ensbetydende med, at vores indsats stopper her. Regeringen og jeg vil fortsat
presse på for at skærpe techgiganternes ansvar i EU. Det kræver kontant og ambitiøs hånd-
hævelse af eksisterende regler gennem det danske DSA-tilsyn og EU-Kommissionen. Vores
børn og unge skal have mulighed for at færdes trygt online. Det er min allerhøjeste prioritet.
E-handelsdirektivet, som ligger under Erhvervsministeriets område, er også relevant for ræk-
kevidden af EU-retten i forhold til at lovgive nationalt om regulering af techgiganter.
Erhvervsministeriet oplyser i den forbindelse følgende:
Sagsnr.
2024 - 2894
Doknr.
109680
Dato
18-12-2024
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Offentligt
B 7 - endeligt svar på spørgsmål 1
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
Offentligt
B 95 - endeligt svar på spørgsmål 19
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
2
”Det følger af e-handelsdirektivet, at informationssamfundstjenester, som blandt andet omfat-
ter onlineplatforme og techgiganter, alene skal overholde lovgivningen i den medlemsstat, hvor
de er etableret, inden for direktivets anvendelsesområde. Dette kaldes også for afsenderlands-
princippet. Dette har blandt andet til formål at sikre fri bevægelighed i det indre marked for
informationssamfundstjenester. Det betyder eksempelvis, at udbyderen af en dansk hjemme-
side alene skal overholde gældende EU-lovgivning samt dansk ret, men ikke skal overholde øv-
rige medlemsstaters nationale lovgivninger med hensyn til informationssamfundstjenester.
Der er imidlertid en række undtagelser til afsenderlandsprincippet, som blandt andet omfat-
ter hensyn til beskyttelse af folkesundheden, den offentlige sikkerhed og beskyttelse af for-
brugerne. Medlemsstaterne kan, hvis en af disse undtagelser er tilstede, træffe konkrete for-
anstaltninger, i forhold til en bestemt informationssamfundstjeneste. Disse undtagelser skal
ifølge generaladvokaten dog fortolkes indskrænkende.
EU-rettens rækkevidde for national lovgivning i relation til informationssamfundstjenester er
yderligere beskrevet i EU-domstolens afgørelse af 9. november 2023 i Google Irland-sagen (C-
376/22). Sagen handlede om en østrigsk lov, der krævede, at indenlandske og udenlandske
kommunikationsplatforme skulle etablere rapporteringsmekanismer og verificere potentielt
ulovligt indhold. Dommen slog fast, at man ikke kan vedtage lovgivning i medlemsstaterne,
der generelt finder anvendelse på informationssamfundstjenester etableret i andre medlems-
stater.
Afgørelsen i C-244/06 fra den 14. februar 2008, som der henvises til i spørgsmålet, omhandler
lovgivning, der forbyder ethvert salg per postordre af videogrammer, der ikke er blevet vurde-
ret og klassificeret af den kompetente nationale myndighed. Det fremgår af afgørelsen, at den
pågældende lovgivning vedrører krav til varer, hvilket ikke er omfattet af e-handelsdirektivet.
Afgørelsen vedrører derfor eksempelvis ikke algoritmer og aldersverificering.
Sammenfattende gælder det inden for e-handelsdirektivet, at medlemsstaterne ikke kan ved-
tage lovgivning, der generelt finder anvendelse på informationssamfundstjenester etableret i
andre medlemsstater, men at det i konkrete tilfælde kan være muligt at vedtage nationale
foranstaltninger for en bestemt informationssamfundstjeneste.”
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Bilag:
Bilag 1: Afgørelse – C-376/22