Svar på spm. nr. S 797: Med Ekstra Bladets afsløring af svindel, hvidvask og grov udnyttelse af udenlandske arbejdere på Novo Nordisks byggepladser, vil ministeren så ikke anerkende, at en af Danmarks største virksomheder burde have styr og kontrol med forholdene på deres byggepladser, særligt når Novo Nordisk selv profilerer sig på samfundsansvar og ordentlighed?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Minister: beskæftigelsesministeren
- Spørger: Victoria Velasquez
- Til: Ane Halsboe-Jørgensen
Svar på S 797.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s797/svar/2120825/2990579.pdf
Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Victoria Velasquez (EL) Victoria.Velasquez@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2025 - 1575 14. marts 2025 Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) har den 6. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 797, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 797: ”Med Ekstra Bladets afsløring af svindel, hvidvask og grov udnyttelse af udenland- ske arbejdere på Novo Nordisks byggepladser, vil ministeren så ikke anerkende, at en af Danmarks største virksomheder burde have styr og kontrol med forholdene på deres byggepladser, særligt når Novo Nordisk selv profilerer sig på samfundsan- svar og ordentlighed?” Svar: Jeg synes, at det er bekymrende at læse om de problemer med social dumping på Novo Nordisks byggerier ud fra det oplyste i den angivne artikel. Bygherren har en række pligter efter arbejdsmiljøloven men også - i kraft af aftaler og kontrakter - mulighed for at sikre, at arbejdet på byggepladsen foregår under ordnede forhold, og at der fx ikke anvendes illegal arbejdskraft. Jeg mener, at man som bygherre bør følge sit byggeri tæt og selvfølgelig skride til handling over for entreprenørerne, hvis der sker grov tilsidesættelse af lovgivningen. Det ændrer ikke ved, at den enkelte arbejdsgiver fortsat har ansvaret for at sikre, at arbejdsmiljøloven og skattelovgivningen overholdes, og at udenlandsk arbejdskraft arbejder under ordnede forhold. Jeg er glad for, at de relevante myndigheder er gået ind i sagen, så lovovertrædelser kan blive håndteret. Jeg er glad for, at vi med Aftale om en styrket indsats mod social dumping af 23. maj 2024 har indført et intensiveret tilsyn, som indebærer hyppigere besøg fra Ar- bejdstilsynet på byggepladser, der har mange overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv- ningen. Jeg er glad for, at der er opbakning fra Enhedslisten hertil. Samtidig har jeg fremsat lovforslag om entreprenørstop, der giver Arbejdstilsynet mulighed for at give entreprenøren øverst i entreprisekæden påbud om at standse alt entreprenørens og underentreprenørernes arbejde på byggepladsen ved gentagne alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Det er et stærkt nyt værktøj, som jeg er overbevist om, vil virke præventivt i forhold til meget grove overtrædelser af ar- bejdsmiljøloven. Offentligt S 797 endeligt svar 2024-25 2 Jeg forventer, at Novo Nordisk reagerer og får rettet op på de forhold, som artiklen skitserer. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister