Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk174/20241_aktstk_afgjort174.pdf

Afgjort den 13. marts 2025
174
Kulturministeriet. København, den 26. februar 2025.
a. Kulturministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at der optages en ny tekstanmærkning
med henblik på at tilvejebringe materiel hjemmel til, at Danmark kan yde tilskud til Det Europæiske
Audiovisuelle Observatorium svarende til 10 pct. af Ukraines relative andel af udgifterne for deres
medlemskab i 2025, svarende til 3.500 euro (ca. 26.000 kr.).
Udgiften i 2025 finansierens af den på finansloven for 2025 opførte bevilling på § 21.11.01. Depar­
tementet.
b. Med udgangspunkt i Danmarks tiltræden af Helsinki-deklarationen i 1992 deltager Danmark i
og yder tilskud til Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium (”observatoriet”) svarende til Dan-
marks relative andel af udgifterne. Observatoriet udgiver data og analyser på det audiovisuelle
område. Observatoriet har 40 medlemslande og udvider løbende antallet. Tilskuddet ydes fra en
lovbunden bevilling på § 21.81.06. Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium, hvor der på
finansloven for 2025 er afsat 0,2 mio. kr. årligt i 2025 og frem.
Ukraine har udtrykt et ønske om at blive medlem af observatoriet. På den baggrund har obser-
vatoriet anmodet om, at de enkelte lande frivilligt kan medfinansiere Ukraines medlemskab for
2025-2026.
Kulturministeriet anmoder på den baggrund Finansudvalgets tilslutning til, at Danmark medfinan-
sierer Ukraines medlemskab for 2025, hvilket kræver tilvejebringelse af materiel hjemmel til at
afholde udgiften.
Udgiften til medfinansiereingen af Ukraines medlemskab for 2025 svarer til en forventet udgift på
3.500 euro (ca. 26.000 kr.) i indeværende finansår. Merudgiften finansieres af den på finansloven for
2025 opførte bevilling på § 21.11.01.10. Almindelig virksomhed.
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at tilvejebringe materiel hjemmel til, at
Danmark kan medfinansiere 10 pct. af Ukraines relative udgifter til det Europæiske Audiovisuelle
Observatorium i 2025.
Aktstykke nr. 174 Folketinget 2024-25
AK002356
d. Der tages forbehold for EU-rådets godkendelse samt Ukraines samtidige genbekræftelse af med-
lemskabet af observatoriet.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes der om tilslutning til, at der optages en ny tekstanmærk-
ning på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025 med henblik på at tilvejebringe materiel hjemmel
til, at Danmark kan yde tilskud til Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium svarende til 10 pct.
af Ukraines relative andel af udgifterne.
Materiel bestemmelse
Nr. NY. ad 21.11.01. Kulturministeren bemyndiges til at yde tilskud til Det Europæiske Audiovisu-
elle Observatorium svarende til 10 pct. af Ukraines relative andel af udgifterne.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 26. februar 2025
Jakob Engel-Schmidt
/ Franciska Vinde Dirchsen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 13-03-2025
2