Redegørelse afgivet af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen) den 13. marts 2025

Redegørelse afgivet af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen) den 13. marts 2025
Redegørelse
om
UDVALGTE INTERNATIONALE ORGANISATIONER (OSCE, Europarådet
og Østersørådet)
(Skriftlig redegørelse)
1. INDLEDNING
Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine præger vedvarende
arbejdet i OSCE (Organisation for Sikkerhed og Samarbejde
i Europa), Europarådet og Østersørådet. Rusland udnytter
OSCE’s konsensusbaserede beslutningsproces med betydeli-
ge negative konsekvenser for organisationens virke og be-
slutningskraft som resultat. Europarådet og Østersørådet har
begge ekskluderet Rusland med den konsekvens, at samar-
bejdet blandt de resterende medlemmer er styrket, men selv-
sagt også at der ikke længere er en mulighed for dialog med
Rusland.
OSCE har også i 2024 været en nyttig platform for, at
Danmark sammen med ligesindede har kunnet rette skarp
kritik af Ruslands aggressionskrig mod Ukraine og den bela-
russiske støtte hertil. Danmark har som formand for OSCE’s
Forum for Sikkerhedssamarbejde i sidste trimester i 2024
kunnet bidrage aktivt til at støtte Ukraine og håndtering
af russisk obstruktion i OSCE. I 2025 vil Danmark fortsat
fokusere på: 1) at bidrage til at holde Rusland ansvarlig for
sin ulovlige angrebskrig mod Ukraine; 2) at fremme men-
neskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder i hele
OSCE-området; 3) at værne om OSCE som en anvendelig
del af den europæiske sikkerhedsarkitektur, herunder bevare
eksisterende våbenkontrolaftaler og mødeformater for poli-
tisk-militær dialog. Danmark vil under EU-formandskabet i
andet halvår 2025 desuden have et øget ansvar for at under-
støtte koordinationen EU-landene imellem samt en særlig
opgave med at lede EU-koordinationen på bl.a. budgetmæs-
sige spørgsmål i OSCE.
Europarådet fokuserer fortsat på håndtering af Ruslands
aggressionskrig mod Ukraine, herunder særligt på at holde
Rusland ansvarlig for dets overgreb i Ukraine. Herudover er
der fokus på, at flere lande i Europa oplever demokratisk
tilbagegang, udfordring af retsstatsprincipper og menneske-
rettighedskrænkelser. Det gælder eksempelvis Georgien og
Aserbajdsjan, som nu begge er uden for Europarådets Par-
lamentariske Forsamling (PACE). Fokus i det kommende
år ventes at være på fortsat støtte til Ukraine og landene
i krigens randområde samt fortsat styrkelse af Europarå-
dets kerneopgaver, særligt den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstol og efterlevelsen af dens afgørelser. Den nye
schweiziske generalsekretær Alain Berset, som tiltrådte i
september 2024, skal sikre håndtering af disse udfordringer
på baggrund af Europarådets styrkede politiske og økono-
miske mandat fra topmødet i Reykjavik i 2023. Den nye
generalsekretær har som en af sine prioriteter at sætte fokus
på styrket demokratisk udvikling i Europa.
I Østersørådet, hvor alle medlemslande nu er en del af
både EU og NATO, blev der på udenrigsministermødet den
15.-16. maj 2024 sat fokus på den fremtidige organisering
af rådet, herunder organisationens behov for at tilpasse sig
de nye geopolitiske udviklinger. Der blev udpeget to høj-
niveau-rapportører, der skal fremkomme med anbefalinger
herom. Det forventes, at anbefalingerne vil blive fremlagt
forud for ministermødet i maj 2025, og at de vil blive ho-
vedfokus på selve ministermødet.
2. ORGANISATIONEN FOR SIKKERHED OG SAM­
ARBEJDE I EUROPA (OSCE)
OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisati-
on med 57 deltagende stater fra Europa, Centralasien og
Nordamerika. I OSCE har man over årene opnået enighed
om en lang række beslutninger om gensidige forpligtelser,
hvis hensigt er at styrke den regionale sikkerhed i bred
forstand. OSCE’s brede sikkerhedsbegreb indfanger, at sik-
kerhed også afhænger af ikke-militære forhold. Arbejdet
er derfor struktureret i følgende tre dimensioner: 1) den po-
litisk-militære dimension, 2) den økonomisk-miljømæssige
dimension og 3) den menneskelige dimension, der omfat-
ter menneskerettigheder og demokrati. Danmark prioriterer
Redegørelse nr. R 10 Folketinget 2024-25
Udenrigsmin., j.nr. 25/09343
AS002253
første og tredje dimension. Det danske engagement i OSCE
indgår som en del af Danmarks indsats for at sikre det norm-
og regelbaserede internationale system.
OSCE-samarbejdet i 2024
Som en regional, multilateral sikkerhedsorganisation har
samarbejdet i OSCE været udfordret siden begyndelsen af
den ulovlige russiske annektering af Krim i 2014, og nu
i endnu højere grad efter den russiske fuldskala invasion
af Ukraine den 24. februar 2022. OSCE udgjorde dog i
2024 fortsat et vigtigt forum for at holde Rusland politisk
til ansvar for krigen i Ukraine og demonstrere Ruslands
regionale isolation. Udfordringerne i samarbejdet har i høj
grad fortsat været drevet af russisk obstruktion og udnyttelse
af organisationens konsensusbaserede beslutningsproces til
egen politisk nytte. Det har haft store konsekvenser for or-
ganisationens virke og beslutningskraft, herunder afvikling
af alle organisationens tidligere feltmissioner i Ukraine, blo-
kering af faste møder, underfinansiering af de uafhængige
menneskerettighedsinstitutioner og en langtrukken proces
med at besætte organisationens topstillinger.
Malta overtog formandskabet for OSCE fra Nordmakedo-
nien med meget kort varsel i januar 2024, da det først lykke-
des med at sikre konsensus om det maltesiske formandskab
i begyndelsen af december. Malta har bl.a. gjort et stort
stykke arbejde for at finde løsninger på organisationens in-
stitutionelle udfordringer i løbet af året. Frem mod årets
ministerrådsmøde i december 2024 lykkedes det således at
sikre konsensus om at udpege nye stillingsindehavere til
OSCE’s fire topposter for en 3-årig periode. Tyrkiske Feri-
dun H. Sinirlioğlu blev udpeget til generalsekretær, græske
Maria Telalian til direktør for kontoret for demokratiske
institutioner og menneskerettigheder (ODIHR), norske Jan
Braathu til mediefrihedsrepræsentant (RFoM) og nederland-
ske Christophe Kamp til højkommissær for nationale min-
dretal (HCNM). Der er bred enighed blandt medlemsstater-
ne om, at pakken er den bedst mulige, som der kunne opnås
konsensus om.
For både Malta og det indkommende finske formandskab
har det været en prioritet i 2024 at udpege et formandskab
for 2026, der allerede fra 2025 skal varetage en række
formelle funktioner i OSCE, herunder indgå som medlem
af formandskabstrojkaen. Det lykkedes i 11. time inden års-
skiftet, da Schweiz den 30. december 2024 blev udpeget
til formandskab for OSCE i 2026 ved konsensus. Selvom
schweizisk neutralitet kan indebære en delvis anden tilgang
til Ukraine end den danske, vurderes også denne beslutning
positivt, både for organisationens stabilitet og for det fortsat-
te arbejde for at genoprette respekten for de fælles forplig-
telser.
Det lykkedes ikke i 2024 at nå til enighed om et budget
for hverken 2024 eller 2025, hvorfor OSCE fortsat fungerer
på basis af et ikke-inflationsreguleret 2021-budget. I 2024
medførte det bl.a. udfordringer med at sikre finansiering til
ODIHR’s valgobservationsaktiviteter, og OSCE var i over-
hængende risiko for at misligholde finansielle forpligtelser,
herunder udbetaling af lønninger. I disse konkrete tilfælde
blev der i sidste øjeblik fundet konsensus om ekstraordi-
nære tildelinger af midler, men usikkerheden og den korte
planlægningshorisont har fortsat negative konsekvenser for
implementeringen af organisationens mandat og for fasthol-
delse af medarbejdere.
Det politisk-militære samarbejde i OSCE’s første dimen-
sion har de seneste mange år været præget af Ruslands
manglende vilje til at opnå resultater. Samarbejdet på det
politisk-militære område centrerer sig om Ruslands krig
mod Ukraine, mens der er ringe eller ingen fremdrift i
drøftelser af implementering eller udvikling af traktater
og aftaler. Samtidig pågår fortsat en aktiv indsats for at
bevare og værne om de redskaber og mekanismer, der er
opbygget over mange år igennem de våbenkontrolaftaler,
som er forankret i OSCE. Derfor fortsætter mange tillids-
skabende aktiviteter, herunder militær informationsdeling
under våbenkontrolaftalernes transparensmekanismer som
hidtil. Kontrol- og verifikationsaktiviteter videreføres også,
dog uden samarbejde med Rusland og Belarus.
Danmark har i 2024 haft en central rolle i OSCE’s poli-
tisk-militære dimension i kraft af formandskabet for OSCE’s
Forum for Sikkerhedssamarbejde (FSC) fra september til
december. FSC er det øverste beslutningsorgan i den po-
litisk-militære dimension af OSCE-samarbejdet og er lige-
stillet med det Permanente Råd. Det danske formandskab
udvalgte nøje temaer for møderne, der sikrede fokus på Rus-
lands manglende overholdelse af de grundlæggende OSCE-
principper i Ukraine og på vigtigheden af at stille militære
aktører til ansvar for overtrædelse af krigens regler. Blandt
ligesindede var der udbredt tilfredshed med det danske for-
mandskabs ledelse, modsat Rusland, der udtalte meget kraf-
tig kritik af formandskabet og forsøgte sig med procedure-
mæssig obstruktion.
De skarpt optrukne fronter i OSCE påvirker fortsat
samarbejdet på menneskerettighedsområdet i tredje dimen-
sion. Rusland har igen blokeret for centrale beslutninger
bl.a. med det resultat, at der for fjerde år i træk måtte afhol-
des en alternativ menneskerettighedskonference i Warszawa,
i stedet for det formelle Human Dimension Implementation
Meeting (HDIM). Rusland og Belarus har dertil optrappet
modstanden imod ODIHR᾽s centrale arbejde med valgobser-
vationer bl.a. ved at afvise eller på anden vis at umuliggøre
ODIHR-valgobservation i forbindelse med deres respektive
valg i 2024 og aktivt forsøge at underminere troværdighe-
den af ODIHR᾽s metoder. Forud for valget i Georgien søg-
te Rusland på forhånd at instrumentalisere valget ved at
anklage ODIHR for at agere i tråd med vestlige, og spe-
cifikt amerikanske, politiske interesser. Ifølge Rusland vali-
derede eller underminerede ODIHR aktivt valghandlinger
efter amerikansk instruks. Samtidig har Rusland fremhævet
muligheden for observationsmissioner gennem f.eks. den
russisk dominerede Collective Security Treaty Organizati-
on (CSTO). ODIHR’s arbejde med valgobservationer nyder
fortsat bred opbakning blandt øvrige deltagende stater som
en helt central del af OSCE’s arbejde. ODIHR har i 2024
været til stede i landet for at monitorere femten forskellige
2
valg, herunder i Aserbajdsjan, Mongoliet, Serbien, USA,
Moldova og Georgien.
Sammen med ligesindede har Danmarks indsats i OSCE
også i 2024 resulteret i aktiv anvendelse af OSCE’s ufor-
melle og ikke-konsensusbaserede instrumenter til at fasthol-
de presset på Rusland og dets ligesindede og herigennem
adressere menneskerettighedskrænkelser i relation til krigen
i Ukraine. Danmark har bidraget til nedsættelsen af en uaf-
hængig ekspertmission under OSCE’s Moskva-mekanisme
for at afdække Ruslands ulovlige tilbageholdelse og over-
greb på civile under krigen i Ukraine. Ligesom Danmark
ved flere lejligheder har været blandt initiativtagerne til akti-
veringen af OSCE’s Wien-mekanisme1). Først i marts over
for Rusland, og derefter i juli over for Belarus med fokus
på bl.a. behandlingen af politiske fanger, og i december også
over for Georgien, med henblik på at igangsætte en kritisk
dialog om rapporteringer om tilbageholdelser og overgreb
på demonstranter, medie- og oppositionsrepræsentanter. En-
delig har Danmark fastholdt sin indsats inden for danske
prioritetsområder, herunder støtte til demokratiforkæmpere
og torturbekæmpelse. Det gælder bl.a. samarbejdet med li-
gesindede lande om den årlige demokratiprisuddeling, som
i 2024 hædrede det ukrainske civilsamfunds fortsatte kamp
for demokrati, retsstat og menneskerettigheder.
I 2024 bidrog Danmark med 21,9 mio. kr. til OSCE’s
årlige regulære budget samt med frivillige bidrag på knap
24.000 kr. til ekspertmissionerne på menneskerettighedsom-
rådet og 3,4 mio. kr. til valgobservation. OSCE har, trods
udfordringer, formået at levere flere bidrag til sikkerheden
for regionens lande og befolkninger. Tre år efter Ruslands
invasion af Ukraine demonstrerer et stort flertal af regionens
lande fortsat entydigt, at man står på Ukraines side, og
at Ruslands brud på FN-pagten og Helsinki-slutakten ikke
overtrædes i stilhed. Lande med traditionelt tætte bånd til
Rusland foretrækker stadig i udstrakt grad tavshed frem for
at bakke op om Rusland og krigen. I den nuværende kon-
tekst er det i sig selv et vigtigt resultat at udstille Ruslands
multilaterale isolation. Dertil har OSCE igen demonstreret
sin værdi ved at respondere på appeller fra befolkninger og
civilsamfund om at bruge organisationens mekanismer til at
afdække menneskerettighedsovertrædelser.
Forventninger til 2025 og danske prioriteter
2025 markerer 50-året for vedtagelsen af Helsinkislutak-
ten, der udgør det normative grundlag for OSCE. I 2025 va-
retages OSCE-formandskabet i anledning af jubilæet af Fin-
land, der også vil invitere til en markering af jubilæumsåret
i Helsinki til sommer. Da alle ti grundlæggende principper
i Helsinkislutakten overtrædes af Rusland i Ukraine, forven-
tes en beskeden markering af jubilæumsåret. Med topposter-
ne og det efterfølgende OSCE-formandskab afklaret, har
Finland dog i højere grad mulighed for at kunne bruge sin
energi på mere politiske spørgsmål, såsom håndteringen af
regionens frosne konflikter. Det er dog ikke givet, at det
politiske rum og den politiske vilje kan tilvejebringes blandt
konflikternes parter. Finland har allerede på forhånd gjort
sin holdning klart: Man kan som formandskab ikke forhol-
de sig neutralt til Ruslands brud på OSCE-forpligtelserne i
Ukraine. Derfor er forventningen i Wien da også, at det kan
blive vanskeligt for Finland at sikre russisk tilslutning til
de konsensuskrævende beslutninger, det finske formandskab
måtte fremlægge. Det gælder formentlig også vedtagelsen af
et budget, hvorfor organisationens kritiske finansielle situa-
tion forventes at fortsætte i 2025. En yderligere ubekendt er,
hvordan organisationen vil agere under det nye lederskab, i
særdeleshed den nye generalsekretær, hvis tilgang på bl.a.
Ukraine-spørgsmål endnu ikke er afklaret.
I 2025 vil Danmark i OSCE fokusere på: 1) at bidrage til
at holde Rusland ansvarlig for sin ulovlige angrebskrig mod
Ukraine; 2) at fremme menneskerettigheder og fundamenta-
le frihedsrettigheder i hele OSCE-området; 3) at værne om
OSCE som en anvendelig del af den europæiske sikkerheds-
arkitektur, herunder bevare eksisterende våbenkontrolaftaler
og mødeformater for politisk-militær dialog. Det danske for-
mandskab for EU i andet halvår medfører desuden et øget
ansvar for koordinationen EU-landene imellem, herunder at
lede EU-samarbejdet om budgetmæssige og organisatoriske
spørgsmål i OSCE. Danmark vil fortsat gå i front for at
sætte Ruslands brud på menneskerettigheder og folkeretten
i Ukraine samt menneskerettighedssituationen i Rusland og
Belarus højt på dagsordenen i OSCE, herunder ved at op-
retholde det politiske pres og bidrage til fremtidig retsfor-
følgelse af menneskerettighedskrænkelser. De værdimæssi-
ge skel ventes ikke at blive mindre. Der vil fortsat være
behov for at anvende OSCE’s uformelle, og dermed ikke
konsensusbetingede, redskaber til at fremme respekten for
menneskerettigheder, demokrati og retsstaten i det europæ-
iske naboskab.
3. EUROPARÅDET
Europarådets virke er fortsat præget af de store udfordrin-
ger, som Europa står overfor. Den væsentligste udfordring
er fortsat Ruslands aggressionskrig mod Ukraine og de dy-
be spor, konflikten trækker i landene i Ruslands nærområ-
de. Samtidig er der en bekymrende tendens i flere lande
i Europa i retning af demokratisk tilbagegang, udfordring
af retsstatsprincipper og menneskerettighedskrænkelser, ek-
sempelvis i Georgien og Aserbajdsjan. Denne tendens ses
også ved, at visse lande ikke efterkommer domme fra den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Europarådets formål - at sikre demokrati, menneskerettig-
heder og retsstatsprincipper for kontinentets 700 millioner
borgere – har således ikke været så aktuelt og påtrængende i
mange år. Efter Ruslands eksklusion fra Europarådet i marts
2022 genbekræftede topmødet i Reykjavik i 2023 Europa-
rådets centrale rolle til sikring af demokrati, retsstat og
menneskerettigheder samt medlemslandenes fortsatte enga-
gement i og opbakning til organisationen. Dette afspejledes
også i den efterfølgende beslutning om at øge Europarådets
budget for at give organisationen de nødvendige forudsæt-
ninger for at spille en stærkere rolle i netop forsvaret af
demokrati, retsstat og menneskerettigheder.
Europarådet har med sine forskellige mekanismer unikke
redskaber til knytte sine medlemsstater tættere sammen og
3
opbygge resiliens mod de strømninger, der udfordrer demo-
kratiet og retsstaten i flere lande. Det gælder for eksempel
Europarådets handlingsplaner for Ukraine og Moldova, som
Danmark også støtter bilateralt. De fireårige handlingsplaner
omfatter projekter og programmer på centrale områder med
fokus på at understøtte landenes reformbestræbelser med
henblik på at etablere retlige rammer og institutionelle struk-
turer i overensstemmelse med europæiske standarder på om-
råderne demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighe-
der. Dermed bidrager de til at hjælpe landene med at opfylde
deres forpligtelser som medlemslande i Europarådet og til at
imødekomme kravene om et fremtidigt EU-medlemskab.
Ny generalsekretær for Europarådet
Schweiziske Alain Berset afløste den 18. september 2024
kroatiske Marija Burić som generalsekretær for Europarå-
det. Berset kommer med betydelig politisk erfaring som
tidligere medlem af Schweiz’ regering (Federal Council)
i 2012-2023 med to perioder som præsident i henholdsvis
2018 og 2023. Han har udvist et stort engagement i de første
måneder efter sin tiltrædelse af embedet med et meget stort
antal besøg og møder, ligesom han har fremsat sin overord-
nede vision for Europarådet.
Generalsekretæren har i den forbindelse fremhævet særligt
to prioriteter: For det første Ukraine, herunder navnlig arbej-
det med særtribunalet for at stille Rusland til ansvar for den
ulovlige aggressionskrig mod Ukraine. For det andet har
generalsekretæren tilkendegivet, at der skal udarbejdes en
handlingsplan eller pagt for at styrke demokratiet i Europa
og modvirke demokratisk tilbagegang. Arbejdet med hand-
lingsplanen er i en indledende fase. Endelig vil generalse-
kretæren fokusere på at holde sammen på organisationen og
sikre et bedre samarbejde mellem organisationens tre grene
(Ministerkomitéen, generalsekretæren og Den Parlamentari-
ske Forsamling (PACE)) for dermed at sikre, at organisatio-
nen står stærkere.
Danmarks engagement i Europarådet
Det er en prioritet for regeringen at sikre, at aktuelle ud-
fordringer fastholdes højt på dagsordenen, herunder krigen
i Ukraine, og at sikre øget fokus på kerneopgaverne. Endvi-
dere er det væsentligt, at Europarådet fortsat følger op på
resultaterne fra topmødet i Reykjavik.
I Ministerkomitéen og de underliggende arbejdsgrupper
vil Danmark fortsætte den aktive indsats for konkrete tiltag,
der sikrer, at Europarådet fortsat kan spille en aktiv rolle på
kontinentet inden for demokrati-, retsstats- og menneskeret-
tighedsområdet.
Danmark støtter i den forbindelse bilateralt Europarådets
handlingsplaner for Ukraine og Moldova med i alt 21 mio.
kr. i perioden fra 2024 til 2026 – henholdsvis 12 mio. kr. til
Ukraine og 9 mio. kr. til Moldova. I 2024 blev der tillige
ydet 3 mio. kr. til handlingsplanen for Georgien, inden Dan-
mark standsede udbetalingen som følge af udviklingen ilan-
det. Støtten er ydet under det danske Naboskabs program.
Desuden vil Danmark fortsætte sit arbejde for at sikre, at
Europarådets medlemslande efterlever deres forpligtelser og
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dom-
me.
Danmark er også aktiv i konkrete sager ved EMD, hvor
Danmark ikke er det indklagede land (såkaldte tredjepartsin-
terventioner), men hvor udfaldet vurderes at have principiel
betydning også for Danmark. EMD har over de seneste år
vist større åbenhed over for at tillade tredjelande at interve-
nere i andre landes sager i overensstemmelse med Køben-
havn-erklæringens ønske om øget mulighed for dialog med
domstolen. Danmark har i det forløbne år afgivet indlæg
som tredjepart i tre sager mod henholdsvis Polen, Letland
og Litauen, som efter dansk opfattelse giver anledning til
principielle politiske overvejelser om beskyttelsen af EU’s
eksterne grænser, navnlig for så vidt angår fremmede sta-
ters anvendelse af instrumentalisering af migration og med-
lemsstaternes ret til håndtering heraf. Danmark vil fortsat
løbende overveje mulighederne for at afgive indlæg som
tredjepart i sager.
Ukraine
Europarådet har spillet en stor rolle i det internationale ar-
bejde for at holde Rusland til ansvar for aggressionsskrigen
i Ukraine og de krigsforbrydelser og menneskerettigheds-
overtrædelser, som er blevet begået i forbindelse hermed.
Skadesregisteret for Ukraine, som blev operationelt i april
2024, er det første skridt mod en mekanisme, der kan kom-
pensere ukrainske borgere, virksomheder og myndigheder
for skader forvoldt af Rusland. 44 lande og EU deltager
i registeret, herunder størstedelen af Europarådets medlem-
mer samt USA, Canada, Japan og Mexico. Registeret har
til formål at dokumentere tabs- og skadeskrav som følge
af russiske angreb i Ukraine. Næste skridt er drøftelsen af
en klagekommisson for Ukraine, der skal behandle klager
og eventuel kompensation af skadekrav. Etableringen af en
klagekommission er endnu i en tidlig fase.
Europarådet forventes ligeledes at få en central rolle i den
eventuelle oprettelse af et særtribunal for aggressionsforbry-
delsen mod Ukraine. Danmark deltager aktivt i arbejdet, der
endnu er i en forberedende fase.
Reykjavik-erklæringen fra 2023 fremhævede behovet for
at styrke indsatsen for at beskytte ukrainske børns rettighe-
der. På den baggrund blev Europarådets Konsultationsgrup-
pe om Ukraines Børn (CGU) oprettet i november 2023. Den
tidligere islandske udenrigsminister, Thórdís Kolbrún Reyk-
fjord Gylfadóttir, blev i februar 2025 udpeget som Euro-
parådets særlige repræsentant for beskyttelse af ukrainske
børn. Gylfadóttirs opgave vil blandt andet blive at øge
opmærksomheden på udfordringer for ukrainske børn og
på Europarådets initiativer til sikring af børnenes rettighe-
der. Hun vil desuden arbejde for øget internationalt samar-
bejde.
Dansk tilslutning til udvidelsen af Europarådets udviklings-
bank
Danmark tilsluttede sig i december 2024 Europarådets
udviklingsbanks (CEB) kapitaludvidelse på samlet set 32
mia. kr. i form af indskud og garantiforpligtelser. Kapita-
4
ludvidelsen skal sikre, at banken kan opretholde sin kredit-
vurdering og samtidig fastholde den nuværende volumen
af udlån, mens man øger indsatsen i lande med lav kredit-
vurdering. Udvidelsen vil således give mulighed for øget
udlånsaktivitet i lande i det østlige Europa og for igangsæt-
telse af projekter i Ukraine, der blev medlem af banken
i 2023. Ukraine vil modtage støtte i form af både udlån
og bevillinger. Banken vil i den sammenhæng trække på
erfaringerne fra genopbygningen af Balkan. Banken støtter
allerede ukrainske flygtninge udenfor Ukraine med udlån
for mere end 10 mia. kroner. Det danske bidrag til kapitalud-
videlsen består af et indskud på i alt 146,4 mio. kr. og en
garantiforpligtelse på 372,5 mio. kr.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)
EMRK og EMD er omdrejningspunktet for den menne-
skeretlige beskyttelse i Europarådets medlemslande Der er
imidlertid stadig store udfordringer i forhold til efterlevelsen
af domme fra EMD i visse medlemslande. Her spiller Euro-
parådets monitoreringsorganer en vigtig rolle. De evaluerer
regelmæssigt medlemslandenes efterlevelse af forpligtelser-
ne under konventionssystemet og afgiver anbefalinger til
medlemslandene. Ministerkomitéen drøfter også kvartalsvist
medlemslandenes implementering af domme, hvor Danmark
er aktivt engageret i arbejdet for, at alle medlemsstater
effektivt og rettidigt implementerer EMD’s domme. Over
de senere år er der gennemført en række tiltag blandt an-
det på baggrund af den såkaldte København-erklæring fra
2018. Reformer af sagshåndteringen har blandt andet ført til
en betydelig nedbringelse af sagspuklen ved EMD.
Et eksempel på manglende efterlevelse af EMD’s dom-
me er den tyrkiske sag om den fængslede menneskerettig-
hedsaktivist Osman Kavala. Kavala har siddet uberettiget
fængslet siden oktober 2017. I en dom fra 2019 fandt EMD
ingen rimelig grund til hans fængsling. I 2022 blev en trak-
tatkrænkelsesprocedure indledt mod Tyrkiet, som førte til,
at EMD i juli 2022 bekræftede sin tidligere dom. Siden
har en række initiativer været gennemført for at lægge pres
på de tyrkiske myndigheder for at løslade Kavala. Der har
i oktober 2024 været afholdt drøftelser på embedsmandsni-
veau mellem Europarådet og de tyrkiske myndigheder i Tyr-
kiet. Drøftelserne har omfattet forskellige muligheder for en
løsladelse af Kavala, men Tyrkiet har endnu ikke accepteret
nogen af disse forslag. Danmark er fortsat aktiv i spørgsmå-
let og har gentagne gange understreget Tyrkiets forpligtelse
til at implementere EMD’s domme og løslade Kavala.
Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK pågår fort-
sat. Europarådet og EU er nået til foreløbig enighed om
udkastet til en tiltrædelsestraktat. Spørgsmålet om, hvordan
EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan håndteres i
forhold til EMRK, drøftes dog fortsat internt i EU.
Torturkomitéens besøg i Danmark
Som led i den generelle monitorering af medlemsstaternes
overholdelse af deres menneskeretlige forpligtelser mød-
tes formanden for Europarådets ekspertkomité mod tortur
(“European Committee for the Prevention of Torture and
Inhuman and Degrading Treatment or Punishment” – CPT)
med justitsministeren i Danmark i januar 2025. Mødet blev
afholdt som opfølgning på CPT’s aflagte besøg i maj 2024
og den efterfølgende rapport, der blev udarbejdet om blandt
andet forholdene i fængslerne og på de psykiatriske institu-
tioner. CPT var desuden i Grønland i januar 2025 for at
besøge Anstalten for Domfældte i Nuuk.
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan er fortsat højt på Europarådets dagsorden
som følge af landets ageren i forhold til Nagorno-Karabakh
i 2023 og den forværrede menneskerettighedssituation i lan-
det. PACE vedtog i januar 2024 en resolution, som med-
førte, at de aserbajdsjanske PACE-medlemmers akkrediti-
ver ikke blev fornyet. Resolutionen henviste blandt andet
til Aserbajdsjans afvisning af en observatør-delegation fra
PACE. Som svar herpå udstedte de aserbajdsjanske myndig-
heder et indrejseforbud til Aserbajdsjan for de PACE-med-
lemmer, der havde stemt for resolutionen. Det berørte blandt
andet to danske PACE-medlemmer. Flere lande – herunder
Danmark – har kritiseret Aserbajdsjans indrejseforbud i Mi-
nisterkomitéen, ligesom Danmark bilateralt tog sagen op
over for de aserbajdsjanske myndigheder. Aserbajdsjan er
fortsat medlem af Europarådet.
Georgien
Siden foråret 2024 har situationen i Georgien udviklet sig
i en tiltagende repressiv retning. Efter regeringens udmel-
ding om, at man ville udsætte EU-optagelsesforhandlinger
indtil ultimo 2028 og afvisningen af yderligere budgetstøt-
te fra EU, brød folkelige demonstrationer ud i de større
byer i Georgien, herunder i landets hovedstad Tbilisi. De-
monstranterne, heriblandt også aktivister og journalister, er
blevet mødt med vold, og flere end 400 har været tilbage-
holdt. Dertil er adskillige oppositionspolitikere, aktivister og
journalister blevet tilbageholdt eller udsat for grov vold af
politi eller maskerede bander. Danmark har været i front i
Ministerkomitéen i forhold til løbende at påtale udviklingen
i Georgien. Sammen med de øvrige nordiske og baltiske
lande har Danmark bl.a. opfordret Georgien til at imple-
mentere OSCE’s anbefalinger vedrørende valget, at ophæve
den såkaldte ”fremmedagentlov” i overensstemmelse med
Venedigkommissionens anbefalinger og udtrykt alvorlig be-
kymring for den såkaldte ”familielov”, som både Europarå-
dets Menneskerettighedskommissær og Venedigkommissio-
nen advarede mod før lovens vedtagelse.
Udviklingen i Georgien førte til, at Europarådets Parla-
mentariske Forsamling i januar 2025 besluttede at sætte en
række betingelser for at godkende den georgiske delegations
akkreditiver, herunder gennemførelse af et nyt parlaments-
valg senest i april 2025. Den georgiske delegation til Euro-
parådets Parlamentariske Forsamling (PACE) valgte på den-
ne baggrund selv at trække sig fra PACE. Georgien er derfor
(ligesom Aserbajdsjan) for nærværende ikke repræsenteret
i Europarådets parlamentariske forsamling. Georgien er sta-
dig medlem af Europarådet.
5
Kosovos medlemskab
Kosovos ansøgning om at blive medlem af Europarådet
ligger fortsat hos Ministerkomitéen med henblik på stilling-
tagen til ansøgningen efter en positive udtalelse fra PACE
i 2024. Optagelse kræver enstemmighed i Ministerkomitéen
på ambassadørniveau, men kan også forelægges på minister-
niveau, hvor der alene kræves to tredjedels flertal. En stor
gruppe lande, herunder Danmark, støtter Kosovos optagelse,
mens en mindre gruppe lande i varierende grad har udtrykt
modstand.
Europarådets budget
Europarådets medlemslande vedtog i november 2023 or-
ganisationens program og budget for perioden 2024-2027. I
opfølgning på Reykjavikerklæringens fokus på styrkelse af
kerneopgaverne og fokuslande blev Europarådets budget
øget væsentligt.
Det betyder blandt andet øgede midler til Europarådets
handlingsplaner, særligt i frontlinjestaterne Ukraine og Mol-
dova. Det betyder også en styrkelse af EMD, der har fået
flere ressourcer til behandle sager samt til at overvåge ekse-
kveringen af dens domme.
I den løbende budgetdrøftelse er det en fortsat dansk pri-
oritet at fokusere på at sikre, at organisationens ressourcer
udnyttes bedst muligt, og at nye prioriteter i videst muligt
omfang finansieres inden for de eksisterende rammer. Dette
kan blandt andet ske gennem omprioriteringer og effektivi-
sering i Europarådet.
Øvrige udviklinger
Europarådet åbnede i september 2024 for underskrift af
rammekonventionen om kunstig intelligens, som er det førs-
te juridisk bindende internationale instrument vedrørende
kunstig intelligens. Konventionen har til formål at sikre, at
aktiviteter inden for kunstige intelligenssystemers livscyklus
er i overensstemmelse med menneskerettigheder, demokrati
og retsstatsprincippet, og samtidig, at de er befordrende for
teknologiske fremskridt og innovation.
Sammenhængen mellem klima og menneskerettigheder
blev aktualiseret med den Europæiske Menneskerettigheds-
domstols dom i april 2024 i en sag om klimaforpligtelser
anlagt mod Schweiz (Verein KlimaSeniorinnen Schweiz og
andre mod Schweiz). Sammenhængen vil være i øget fo-
kus i det kommende år med igangsættelsen af den såkaldte
Reykjavikproces, som skal se på Europarådets arbejde med
miljø og klima. I den forbindelse blev der nedsat en arbejds-
gruppe om miljø, som har til formål at udarbejde en strategi
for miljø og menneskerettigheder for Europarådet. Derudo-
ver har Styringskomitéen for Menneskerettigheder (CDDH)
udgivet en rapport i november 2024 om behovet for et yder-
ligere instrument eller instrumenter inden for menneskeret-
tigheder og miljø.
4. ØSTERSØRÅDET
Den 14. juni 2024 blev det 21. ministermøde i Østersørå-
det afholdt i Porvoo, Finland. Mødet markerede også over-
gangen til det kommende estiske formandskab fra juli 2024
til juni 2025.
På mødet var der en drøftelse om den fremtidige organi-
sering af Østersørådet, i lyset af Ruslands eksklusion og
Finland og Sveriges optagelse i NATO. Der var enighed
om, at rådet ligesom alle andre organisationer løbende må
tilpasse sig den nye virkelighed.
På den baggrund blev det besluttet, at der skulle udarbej-
des en række anbefalinger til den fremtidige organisering af
Østersørådet i lyset af den nye geopolitiske situation. I janu-
ar 2025 blev den tidligere estiske præsident Toomas Hendrik
Ilves og den tidligere litauiske udenrigsminister Gabrielius
Landsbergis udpeget som højniveau-rapportører, som har
fået til opgave at udarbejde en rapport med anbefalinger i
samarbejde med en analytiker fra en estisk tænketank. Rap-
portørernes rapport vil være uafhængig, men der vil også
blive nedsat en task force med repræsentanter fra medlems-
staterne, som skal følge processen. Planen er, at rapportører-
ne skal fremlægge rapporten forud for ministermødet i maj
2025.
Prioriteterne under det nuværende estiske formandskab
ligger tæt op ad prioriteterne under det finske formand-
skab. Der er således fokus på praktisk samarbejde, en sikker
og tryg region, en bæredygtig region i vækst samt regional
identitet.
Det næste ministermøde er planlagt til at finde sted i Tal-
linn, Estland, den 15.-16. maj 2025. Dagsordenen kendes
endnu ikke, men det kan forventes, at drøftelserne vil foku-
sere på anbefalingerne i rapportørernes rapport. Herudover
kan der forventes fokus på resiliens, bæredygtig langsigtet
udvikling og samarbejde i Østersøen.
Task Force mod menneskehandel (TF-THB)
Fokus for Østersørådets taskforce om menneskehandel har
i 2024 bl.a. været på forebyggelse af udnyttelse af fordrev-
ne ukrainere og deres familier gennem integrationsindsatser
og støtte fra offentlige myndigheder. Derudover har der i
samarbejde med Østersørådets Children-at-Risk-gruppe væ-
ret afholdt workshops om udnyttelse af børn i relation til
ukrainske fordrevne og menneskehandel af børn generelt. I
2025 skal der vedtages en ny strategi for taskforcen for
2026-2030, som viderefører arbejdet med bekæmpelse af
menneskehandel gennem erfarings- og vidensdeling og kon-
krete projekter i samarbejde mellem landene. Der forventes
i strategien bl.a. fokus på tilpasningsdygtighed i forhold til
nye former for udnyttelse og på sammenhængen mellem
menneskehandel og organiseret kriminalitet.
Expert Group on Children at Risk (CAR)
Fra juli 2025 skal ekspertgruppen arbejde ud fra en ny
strategi for 2025-2030. Fremadrettet fokuseres på videns- og
erfaringsudveksling ift. fire prioriterede områder; 1) Frem-
me tværfaglige og tværsektorielle tilbud og indsatser til børn
udsat for alle former for vold og overgreb, 2) Fremme børns
rettigheder til at vokse op i ikkevoldelige familier, 3) Frem-
me børns rettigheder til at være beskyttet mod seksuelle
overgreb samt 4) Fremme inklusion og lighed for marginali-
6
serede børn. Herudover vil der fortsat fokuseres på børns
deltagelse.
Strategiens prioriteter stemmer overens med danske prio-
riteter og vurderes relevante set ift. barnets lov og ift. at
beskytte børn mod vold og seksuelle overgreb.
2024 har bl.a. resulteret i vidensindsamlinger fra med-
lemslandene om ukrainske børn, børneinddragelse og handel
med børn. Derudover er der udarbejdet transnationale guide-
lines om handel med børn samt udkast til ny strategi.
Civil Protection Network (CPN)
I rammen af Østersørådets Civil Protection Network ar-
bejder de deltagende stater for at styrke samfundsrobusthe-
den. Det estiske formandskab har i 2024-2025 som under
det tidligere finske formandskab, sat fokus på det ændrede
risikobillede og nye vilkår for beredskabet som følge af
den nye sikkerhedspolitiske situation i regionen samt konse-
kvenserne af klimaforandringer.
Et centralt element i samarbejdet er erfaringsudveks-
ling. Det estiske formandskab har derfor afholdt en række
tematiserede møder, hvor krisestyring og konsekvenser af
klimaforandringer har været i fokus. Forsyningssikkerhed,
krisekommunikation, ”early warning systems” samt beskyt-
telse af civilbefolkningen har som følge af den nye sik-
kerhedspolitiske situation bl.a. været genstand for drøftel-
se. Herudover har der været fokus på udveksling af erfarin-
ger inden for håndtering af naturbrande.
Expert Group on Sustainable Maritime Economy (EGSME)
Søfartsstyrelsen indgår i arbejdsgruppen »Expert Group
on Sustainable Maritime Economy« (EGSME). Arbejds-
gruppen har bl.a. fokus på bæredygtig blå vækst og på at
skabe balance mellem økonomiske, sociale og miljømæssige
aspekter i den maritime sektor.
Arbejdet i EGSME har under det estiske formandskab fo-
kus på tværgående maritim politik, herunder grøn skibsfart
og digitalisering. Konkret arbejdes der med oprettelsen af
grønne korridorer og Digital Twin-digitalisering.
7
1) Wien-mekanismen har til formål at styrke implementeringen af OSCE-forpligtelserne under den menneskelige dimension.
8