Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-9660
Den 12. marts 2025
Til udvalgets orientering fremsendes hermed ligestillingsministerens Handlingsplan for øget tryghed i
nattelivet, særligt for unge kvinder, som blev offentliggjort lørdag den 8. marts.
Magnus Heunicke / Mette Kaae Hansen
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
./.
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 41
Ligestillingsudvalget 2024-25


MARTS 2025
Trygt og sikkert
natteliv for alle
10 initiativer for øget tryghed i nattelivet,
særligt målrettet unge kvinder
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 41
Ligestillingsudvalget 2024-25
Indhold
Forord .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 3
Indledning .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 4
Kom trygt hjem fra nattelivet .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  7
Eksisterende tiltag .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 10
En styrket indsats for en tryg og sikker ungdomskultur .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 12
Eksisterende tiltag .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  . 15
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE 1
Forord
Danmark er generelt et sikkert og trygt land at leve
i. Vi har tillid til hinanden, kriminalitetsniveauet er
lavt, og de fleste danskere er trygge i deres
hverdag. Men unge og kvinder føler sig i stigende
grad utrygge. Blandt de 20-24-årige er hver tredje
utryg ved at gå i deres kvarter efter mørkets
frembrud, og kvinders frygt for seksuelle overgreb
er steget.
De seneste år har tragiske sager om overgreb og
drab på unge kvinder, både i og uden for Danmark,
og bevægelser som #TextMeWhenYouGetHome
sat fokus på kvinders sikkerhed. Det har rejst en
vigtig debat om behovet for konkrete handlinger,
der bidrager til, at kvinder kan færdes trygt – også
om natten.
Utryghed kan handle om mange ting – konkrete
hændelser i nattelivet, medieopmærksomhed på
drabs- og voldtægtssager – men også om de mange
små gentagne ubehagelige oplevelser, som unge
kvinder i særlig grad udsættes for i deres hverdag.
Mens den enkelte hændelse – en upassende
kommentar, et ubehageligt blik eller en situation,
hvor ens grænser overskrides fysisk – måske kan
virke ubetydelig i sig selv, kan den samlede mængde
af oplevelser sætte sig som en mere grundlæggende
oplevelse af at være utryg.
Derfor udvikler nogle unge kvinder strategier for
at føle sig sikre, bl.a. når de skal hjem fra fest, f.eks.
at lade som om, de taler i telefon, når de går alene,
have nøglerne klar i hånden eller gå en omvej for at
undgå bestemte ruter, der føles utrygge. Og selvom
det kan være både fornuftigt og ansvarligt at tage
forholdsregler for at passe på sig selv og hinanden,
skal unge kvinder ikke gå rundt med en følelse af
utryghed og frygt, der bliver styrende for deres
adfærd og begrænser deres frihed.
Regeringen har allerede iværksat flere initiativer
for at øge danskernes tryghed, og der er flere i
støbeskeen, blandt andet arbejder regeringen på
en strafreform og en række tiltag mod utrygheds-
skabende adfærd. De 10 initiativer, som regeringen
med denne handlingsplan iværksætter, skal ses i
sammenhæng med de mange øvrige tiltag på
området, men med et særligt fokus på unge
kvinders utryghed i nattelivet.
Det kræver vedholdenhed og samarbejde at skabe
forandringer, men ambitionen er klar: Alle unge i
Danmark – både kvinder og mænd – skal kunne
færdes frit og trygt. Også i nattelivet.
Ligestillingsminister Magnus Heunicke
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE 3
Indledning
Tryghed handler om mere end at forebygge
kriminalitet. Utryghed kan opstå i situationer, der
ikke nødvendigvis er objektivt farlige, og det, der
føles utrygt for én person, kan opleves helt ander-
ledes af en anden. Oplevelsen af tryghed påvirkes af
en kombination af forskellige faktorer, der til-
sammen former den enkeltes syn på omgivelserne
og skaber forskellige individuelle oplevelser.
Ifølge forskningen består utryghed af tre grund-
elementer. For det første opstår utrygheden i mødet
med specifikke forhold som kriminalitet, truende
adfærd, berusede personer, mørke eller hærværk.
For det andet forstærkes den af et fravær af betryg-
gende faktorer som tilstedeværelsen af eksempel-
vis venner, voksne eller myndighedspersoner¹.
Endelig spiller den enkelte persons baggrund og
generelle følelse af udsathed også en rolle for, hvor
påvirket man bliver af utrygheden. Derfor kan unge
kvinders utryghed i nattelivet ikke ses uafhængigt
fra den generelle udsathed, de oplever, som en
gruppe, der oftere er udsat for sexisme, uønsket
seksuel opmærksomhed og seksuelle overgreb.
For at skabe et tryggere natteliv for alle er der
behov for både at skabe mere trygge rammer i
nattelivet og for turen hjem fra byen samt for at
bidrage til en mere tryg nattelivs- og festkultur, hvor
der er respekt for andres grænser.
Med følgende 10 initiativer vil regeringen øge
trygheden i nattelivet med særlig fokus på unge
kvinder. Initiativerne er bl.a. finansieret af et bredt
flertal i Folketinget gennem reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet for 2025-2028. Initiativerne skal
ses i sammenhæng med regeringens bredere
indsats i forhold til at forebygge kriminalitet og
fremme tryghed i samfundet generelt.
¹Scherg, R.H. (2018) Skræddersyet tryghed: Et situationelt perspektiv på det tryghedsskabende arbejde.
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE 4
Kom trygt hjem fra nattelivet
1) Lokale løsninger til en tryg hjemtur fra nattelivet*²
2) Tilskud til Natteravnene og Unge Ravne*
3) Opdateret vejledning om reglerne for ansøgning om alkoholbevilling
4) Viden om udvikling i undgåelsesadfærd i SUSY-undersøgelsen
En tryg og sikker ungdomskultur
5) Kriminalisering af stealthing
6) Oplysning og vejledning om samtykkeregler for unge*
7) Evaluering af samtykkereglerne
8) Alliancen mod seksuel chikane sætter fokus på trygge ungefællesskaber*
9) Undersøgelse af omfang og karakter af drugging i nattelivet
10) Specialiseret rådgivning om digital stalking*
²Initiativer markeret med * er finansieret af de 19,3 mio. kr., der blev afsat til som led i aftalen om udmøntning af reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2025-2028.
Initiativer
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE
5
Mænd Kvinder
I baggårde, gyder
eller tunneler
På parkeringspladser
og i parkeringskældre
På stationer og
ved stoppesteder
På stier
56
24
34
14
23
13
27
10
Kvinder
Mænd
Dårlige oversigtsforhold, så det er
svært at overskue, hvem der
opholder sig der
Forekommer øde eller
menneskeforladte
Mørke eller utilstrækkeligt belyst
om aftenen eller natten
13
36
7
22
10
24
Andel, der har oplevet visse typer forhold i deres nabolag,
og som føler sig meget utrygge derved, pct.
Andel, der føler sig utrygge, fordelt efter køn, 2023, pct.
Kilde: Justitsministeriet, Tryghedsundersøgelse 2023
6
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE
Fokusområde 1:
Kom trygt hjem fra
nattelivet
”Skriv, når du er hjemme“. En sætning, der afspejler,
at det ikke tages for givet, at hjemturen er sikker.
Beværtninger og andre nattelivsaktører spiller en
central rolle for trygheden i aften- og nattetimerne.
De kan være med til at sikre et trygt miljø for deres
gæster og håndtere utryghedsskabende situationer.
Synlig tilstedeværelse af f.eks. vagter, frivillige og
andre ansvarlige voksne i gadebilledet kan også
gøre en stor forskel. Når der er flere ”øjne“ i aften-
og nattetimerne, kan potentielle farer opdages og
håndteres i tide. Det øger trygheden for alle.
Det er et fælles ansvar at skabe et trygt natteliv, og
der er behov for øget fokus på tidsrummet fra de
unge forlader baren eller klubben, til de er i sikker
hjemtransport og godt på vej hjem. Det kræver, at
flere aktører – herunder nattelivet, transport-
sektoren og myndighederne – tager ansvar og
samarbejder om løsninger, der giver en tryggere
hjemtur for alle.
For mange kvinder begynder utryghed først for
alvor på vej hjem fra nattelivet. Overgangen fra de
unge forlader en bar, klub eller en fest til hjemturen
indebærer ofte, at de unge færdes alene i mørke
områder, venter på offentlig transport, på en taxa
eller på at blive hentet. Justitsministeriets
tryghedsundersøgelse viser, at en større andel
kvinder end mænd føler sig utrygge på stier, i bag-
gårde, gyder og tunneler, på parkeringspladser og i
parkeringskældre og på stationer og ved stoppe-
steder. Frygten for at blive udsat for uønsket
opmærksomhed eller overgreb gør, at nogle kvinder
tager ekstra forholdsregler, som deres mandlige
venner sjældent tænker over.
Denne utryghed kan især begrænse unge kvinder
og påvirke deres mulighed for at bevæge sig frit i
byen, også selvom risikoen for at blive udsat for et
seksuelt overgreb begået af en fremmed om natten
på vej hjem fra byen er lav. Mange tilrettelægger
deres aften med fokus på, hvordan de sikrest
kommer hjem – de undgår bestemte ruter, deler
deres live-location med en veninde eller skriver:
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE
7
Fokusområde 1
Nye initiativer
1) Lokale løsninger til en tryg hjemtur fra nattelivet
Derfor skal der igangsættes flere lokale tiltag, herunder opholds- og afhentningssteder rundt
om i danske byer, hvor de unge kan være, mens de planlægger og venter på hjemtransporten
eller afhentning. Opholdsstederne kan f.eks. etableres hos virksomheder, foreninger eller andre
nattelivsaktører, der i forvejen har åbent i nattetimerne. Der kan også søges om tilskud til
etablering af trygge ruter fra nattelivet til opholdsstederne, oplysningskampagner, sikre afhent-
ningszoner og opkvalificering af medarbejdere, der er tilknyttet opholds- og afhentnings-
stederne mv. Der er afsat 10 mio. kr. fra SSA-reserven for 2025-2028 til initiativet, som
udmøntes i 2026.
2) Tilskud til Natteravnene og Unge Ravne
Med 3.500 frivillige og 140 foreninger fordelt over hele landet spiller natteravnsindsatsen
(Natteravnene og Unge Ravne) en central rolle i forhold til at skabe et tryggere natteliv for unge
i lokalområdet. Der er med SSA-aftalen for 2025-2028 afsat 3 mio. kr. i 2026-2028 til at støtte
den frivillige natteravnsindsats i regi af ”Natteravnene“ og ”Unge Ravne“, som drives af Fonden
for Socialt Ansvar, med henblik på at styrke deres tryghedsskabende arbejde i nattelivet.
3) Opdateret vejledning om reglerne for ansøgning om alkoholbevilling
Restaurationslovens regler sikrer, at bevillingsmyndigheden (politiet og kommunen) ved
tildeling eller fornyelse af en alkoholbevilling skal iagttage de sammenhængende hensyn, der
fremgår af loven (samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige hensyn).
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen opdaterer den gældende vejledning vedrørende
restaurationslovens regler om ansøgning om alkoholbevilling, så det tydeligere fremgår, at hvis
en nattelivsaktør er grunden til eller er medvirkende til utryghed i nattelivet, f.eks. ved at der
opstår krænkende adfærd, drugging eller chikane i deres bar, restaurant osv., bør bevillings-
myndigeden lade det indgå i vurderingen af om en alkoholbevilling kan tildeles eller fornyes.
4) Viden om udvikling i undgåelsesadfærd i SUSY-undersøgelsen
Statens Institut for Folkesundhed ved SDU gennemfører med jævne mellemrum den nationalt
repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY) i den voksne del af
befolkningen. Undersøgelsen afdækker også forekomsten af vold og seksuelle overgreb. I 2025
medtages spørgsmål om, hvorvidt risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb
fører til, at man f.eks. undgår at bruge offentlig transport eller undgår øde steder.
Spørgsmålene var senest med i SUSY-undersøgelsen i 2000.
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE 8
Eksisterende tiltag
konferencer samt fyraftensmøder, som er åbne for
alle dørmænd.
Krav om autoriserede dørmænd i nattelivszoner
I juli 2022 trådte et lovforslag i kraft, som blandt
andet pålægger serveringssteder i nattelivszoner
at gøre brug af en dørmand eller vagt fra kl. 00:00-
05:00. Tiltaget, der var en del af den daværende
regerings udspil ”Et tryggere Danmark“ fra 2021,
understøtter, at der i højere grad er en ”voksen“
til stede i områderne ude foran caféerne og barerne,
som kan være med til at forebygge at utrygge
situationer eskalerer.
Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner
I juli 2022 trådte et lovforslag i kraft, som blandt
andet gav politiet hjemmel til at kunne bortvise
personer fra nattelivszoner, der vurderes at være til
fare for forstyrrelsen af den offentlige orden eller til
fare for enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed.
Tiltaget, der var en del af den daværende regerings
udspil ”Et tryggere Danmark“ fra 2021, styrker
politiets muligheder for at forebygge overfald og
anden voldelig adfærd i nattelivet ved at få
potentielle uromagere væk fra områder med
festende unge.
Kommende tryghedstiltag
Indsats mod utryghedsskabende adfærd
Det er afgørende, at befolkningen kan leve i tryghed
og frihed. Desværre er der for mange områder, som
er præget af utryghed. Regeringen vil sætte ind
over for utryghedsskabende adfærd, så det bliver
mere trygt for alle at færdes i f.eks. boligområder og
på togstationer.
Tryggere togstationer
I forbindelse med den daværende regerings udspil
”Et tryggere Danmark“ fra 2021 blev det be-
sluttet at indføre øget brug af realtidsovervågning
på S-togsstationer. Samtidig blev over 700
kameraer opgraderet med henblik på at forbedre
kvaliteten af videoovervågningsmaterialet.
Herudover fik DSB mulighed for at anvende private
vagtfirmaer for at øge trygheden på S-togs-
stationerne. DSB finansierede en indsætning af
tryghedsvagter, og vagterne blev indsat fra tredje
kvartal 2022 på en række togstationer. Med den
politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 fra 2021
blev aftalepartierne desuden enige om principperne
bag en pulje 350 mio. kr. til mere trygge og attrak-
tive stationer, som bl.a. kan gå til tryghedsskabende
initiativer på stationer, herunder en bedre og mere
tryg indretning af stationer og tilstødende områder.
Forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter
Regeringen fremsatte i marts 2023 et lovforslag,
der etablerede rammerne for en forsøgsordning,
der giver kommunerne mulighed for at anvende
tryghedsvagter, som kan supplere politiets arbejde
med at opretholde ro og orden. Forsøgsordningen
trådte i kraft den 1. maj 2024, og de første kommu-
nale tryghedsvagter kom på gaden kort tid derefter.
Styrkelse af dørmændenes kompetencer
Som en del af regeringens Handlingsplan mod
racisme fra februar 2025 udbydes et frivilligt
suppleringskursus for dørmænd om, hvordan de kan
møde og kommunikere med grupper af mennesker
uden at forskelsbehandle. Kurset vil også bidrage
med viden om, hvordan dørmænds ageren
generelt kan være med til at skabe tryghed i natteli-
vet. Desuden udvikles undervisnings-
materiale, og der afholdes faglærer-
10
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE
5
10
15
20
25
2023
2021
2019
2017
2015
2013
Kilder: Trygfonden, Tryghed og velfærd i Danmark 2023, Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2022) Vold og overgreb i Danmark 2021,
Justitsministeriet, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2023.
Hver ottende 16-24-årige kvinde har været udsat
for et seksuelt overgreb inden for det seneste år*
*Seksuelt overgreb dækker over ubehagelig seksuel beføling, forsøg på
tvunget samleje, gennemført tvunget samleje, eller andre seksuelle overgreb.
Andel kvinder, der er meget eller noget utrygge
for at blive udsat for et seksuelt overgreb, pct.
Fakta
Ca. 12.000-17.000 kvinder, svarende til 0,7%, udsættes årligt
for voldtægt eller voldtægtsforsøg
30% af de kvindelige ofre for voldtægt eller voldtægtsforsøg
var 18 år eller yngre, 62% var 24 år eller yngre
11 TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE
Fokusområde 2:
En styrket indsats
for en tryg og sikker
ungdomskultur
en ungdomskultur, der er tryg for alle at være i, skal
respekt for grænser og samtalen om samtykke være
en naturlig del af det sociale samvær.
Det betyder, at alle – både individuelt og kollektivt
– har et ansvar for at sige fra og gribe ind over for
grænseoverskridende adfærd. Det bidrager til at
skabe et miljø, hvor grænser respekteres og over-
trædelser aktivt udfordres, og det kan gøre, at alle
føler sig trygge og accepterede i sociale og festlige
sammenhænge.
Grænseoverskridende adfærd er et udbredt
problem og spænder fra uønskede kommentarer
og berøringer til mere alvorlige krænkelser. Unge
kvinder er særligt udsatte. 53 procent af 16-17-
årige kvinder – men også 29 procent af mændene i
samme aldersgruppe – har oplevet hændelser som
ufrivillige befamlinger, seksuelle krav og
trusler eller seksuelle overgreb inden for de sidste
12 måneder3
. Disse oplevelser kan bidrage til en
generel utryghed, som forstærkes i nattelivet, hvor
en faktor som alkohol gør det sværere at navigere i
sociale situationer og aflæse andres signaler.
Samtidig viser undersøgelser, at mange unge, sær-
ligt unge mænd, er usikre på, hvordan man afkoder
andres grænser. Og op mod hver tredje kvinde
under 30 år oplever, at deres afvisning af seksuelle
tilnærmelser ofte ikke respekteres4
. Skal der skabes
3
VIVE (2024) Danskernes erfaringer med sexistisk adfærd og omgivelsernes reaktioner.
4
Det Kriminalpræventive Råd (2023) Stereotype forestillinger om voldtægt og holdning til samtykke.
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE 12
Fokusområde 2
Nye initiativer
5) Kriminalisering af stealthing
Stealthing er et seksuelt overgreb, der krænker den seksuelle selvbestemmelsesret, idet
forurettede fratages retten til selv at bestemme, om et samleje skal være beskyttet eller ej.
Derudover er stealthing forbundet med en potentiel sundhedsrisiko, idet konsekvenserne kan
omfatte smitte med seksuelt overførte sygdomme, ligesom der kan være en række fysiske
konsekvenser forbundet med en uønsket graviditet. Regeringen vil derfor gøre stealthing straf-
bart og lægger op til, at kriminaliseringen skal omfatte de præventionsmidler, som beskytter
mod de nævnte fysiske konsekvenser.
6) Oplysning og vejledning om samtykkeregler for unge
En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at 44 pct. af danskerne ikke mener,
at der gøres nok for at oplyse befolkningen om samtykke, og at mange unge – særligt mænd
– oplever udfordringer med at spørge om samtykke til sex. Der er derfor med SSA-aftalen fra
2025-2028 afsat 1,0 mio. kr. i 2025 til en ansøgningspulje målrettet organisationer til
oplysning og vejledning om samtykkeregler for unge, herunder om de nye regler om stealthing,
med henblik på at understøtte en tryggere ungdoms- og festkultur. Puljen udmøntes af Miljø-
og Ligestillingsministeriet.
7) Evaluering af samtykkereglerne
Regeringen vil i 2025 iværksætte en evaluering af den samtykkebaserede voldtægts-
bestemmelses anvendelse i retspraksis, herunder med hensyn til samtykkebegrebet.
I forbindelse med en sådan evaluering iværksættes også en undersøgelse af falske anklager og
anmeldelser i voldtægtssager.
8) Styrkelse af Alliancen mod seksuel chikane med aktiviteter
til fremme af trygge fællesskaber blandt unge
Alliancen mod seksuel chikane blev etableret som led i trepartsaftalen mod seksuel chikane fra
2022 og består aktuelt af 40 organisationer på arbejdsmarkeds-, uddannelses-, fritids- og
foreningslivs- samt ligestillingsområdet. Alliancens formål er at arbejde for vedvarende
kulturforandringer og forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Der er med SSA-aftalen
for 2025-2028 afsat 3,5 mio. kr. i 2025 til aktiviteter i Alliancen, der kan bidrage til at skabe
mere trygge fællesskaber for unge fri for seksuel chikane og sexisme. Alliancen vil bl.a. iværk-
sætte konkrete indsatser rettet mod unge, herunder med fokus på at forebygge digital sexisme
samt relancere kampagnen ”ødelæg den gode stemning“.
9) Undersøgelse af omfang og karakter af drugging i nattelivet
Både mænd og kvinder udsættes for drugging. For kvinder hænger det ofte sammen med en
frygt for eller mistanke om også at have været offer for et seksuelt overgreb. Mens flere under-
søgelser og rundspørger indikerer, at drugging er et udbredt og voksende problem i nattelivet,
afspejles denne udvikling ikke i opgørelser over anmeldelser eller domme. Derfor gennemfører
Det Kriminalpræventive Råd i 2025 en undersøgelse af omfang og karakter af drugging i natte-
livet, som skal bidrage til at belyse det potentielle mørketal og betydningen for de unges
oplevelse af tryghed i nattelivet.
10) Tilskud til specialiseret rådgivning om digital stalking
Op mod 100.000 danskere udsættes hvert år for stalking, og størstedelen af disse er unge
kvinder. Ca. 95 pct. af dem, der søger hjælp i Dansk Stalking Center, har oplevet digital stalking.
Der er med SSA-aftalen for 2025-2028 afsat 1,5 mio. kr. i 2025-2026 til at videreføre Dansk
Stalking Centers specialiserede IT-rådgivningsenhed, hvor stalkingudsatte, pårørende og fag-
personer kan få hjælp til at stoppe og forebygge digital stalking.
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE
13
Eksisterende tiltag
Bedre alkoholkultur blandt unge
Som en del af forebyggelsesplanen målrettet børn
og unge – tobak, nikotin og alkohol fra 2023 blev
det aftalt mellem regeringen, SF, DD, K og ALT, at
der skal igangsættes en række initiativer målrettet
alkoholkulturen blandt unge. Der er blandt andet
afsat 8 mio. kr. i 2025-2028 til at understøtte
initiativer, som fremmer alkoholfrie fællesskaber
blandt unge, ligesom aftalepartierne har opfordret
efterskoler, ungdomsuddannelser og den for-
beredende grunduddannelse til at udforme og
implementere en alkoholpolitik.
En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
I januar 2021 trådte den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1,
i kraft, så det nu fremgår, at samleje med en person,
som ikke har samtykket heri, er voldtægt. Formålet
var at tydeliggøre, at voldtægt ikke handler om
tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler
det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker
i en seksuel aktivitet.
Kommende tryghedstiltag
Strafreform sætter hårdere ind over for
alvorlig personfarlig kriminalitet
Regeringen vil gennemføre en strafreform, hvor
der sættes hårdere og mere konsekvent ind over
for alvorlig personfarlig kriminalitet såsom vold
og voldtægt. Der skal samtidig være tilstrækkelige
muligheder for støtte og andre forebyggende tiltag,
der reducerer risikoen for ny kriminalitet.
Udspil om ungdom uden opioider
I oktober 2024 lancerede regeringen 24 konkrete
initiativer, der skal gribe målrettet ind over for børn
og unges misbrug af opioider. Straffen for ulovlig
besiddelse og salg af opioider skærpes, og der
sættes ind med mere forebyggelse, bedre
behandling og tættere overvågning. Desuden skal
tilgængeligheden af ulovlige opioider stækkes med
en styrket toldkontrol og strammere greb om
kiosker. Som opfølgning på udspillet har regeringen
i februar 2025 sendt et lovforslag i høring, hvor der
lægges op til at gøre opioider til den hårdest
straffede gruppe af stoffer i Danmark. Det inde-
bærer bl.a., at straffen for salg af euforiserende
stoffer vil blive skærpet med yderligere en
tredjedel, hvis salget foregår via sociale medier eller
i f.eks. kiosker.
Forbud mod salg af alkohol til personer under
18 år kl. 22.00-08.00 i nattelivszoner
Som en del af forebyggelsesplanen målrettet børn
og unge – tobak, nikotin og alkohol fra 2023 blev det
aftalt mellem regeringen, SF, DD, K og ALT, at der
fremover ikke må sælges alkohol til personer under
18 år mellem kl. 22:00-08:00 i nattelivs-
zoner. Nattelivszoner udpeges af politiet og vil
typisk være omkring gader med mange
beværtninger, men kan også udpeges i forbindelse
med enkeltstående arrangementer såsom festivaler.
Lovforslaget blev vedtaget 19. december 2024 og
træder i kraft 1. april 2025.
15 TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE
Trygt og sikkert natteliv for alle
10 initiativer for øget tryghed i nattelivet,
særligt målrettet unge kvinder
Marts 2025
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. : +45 38 14 21 42
E-mail: mim@mim.dk
ISBN 978-87-91824-08-1 (digital version)
Publikationen kan hentes på
www.regeringen.dk
www.mim.dk
Fotokreditering;
Forside: iStock - Ivar Østby Simonsen
Side 2: Anton Emil Gundersen Lihn
Side 9: Anton Emil Gundersen Lihn
Side 14: Anton Emil Gundersen Lihn
TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE 16
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. : +45 38 14 21 42
E-mail: mim@mim.dk