B 49 - svar på spm. 1 om muligheden for at hverve faste støtter har ført til mere kriminalitet og svindel i Norge og Sverige, som har denne mulighed

Side 1/7
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til folketingsbeslutning om at sikre beslutningsgrundlag til
modernisering af regler om danskernes støtte til velgørende
organisationer (B 49)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at sikre beslutningsgrundlag til modernisering af
regler om danskernes støtte til velgørende organisationer (B 49), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2025.
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. marts 2025
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Mathilde Stampe
Plougsgaard
Sagsnr.: 2025-01565
Dok.: 3652298
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 49 - endeligt svar på spørgsmål 1
Retsudvalget 2024-25
Side 2/7
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at sikre beslutningsgrundlag til modernisering
af regler om danskernes støtte til velgørende organisationer (B 49):
”Vil ministeren redegøre for, om muligheden for at hverve faste
støtter har ført til mere kriminalitet og svindel i Norge og
Sverige, som har denne mulighed? Ministeren bedes indhente
bidrag fra begge lande for at belyse, om kriminalitet og svindel
har været en konsekvens af lovgivningen?”
Svar:
Justitsministeriet besvarede den 5. marts 2025 spørgsmål nr. 1 af 3. februar
2025 fra Folketingets Retsudvalg. Det fremgik af besvarelsen, at
Justitsministeriet i lyset af spørgsmålet ville foretage en høring af de
relevante myndigheder i Norge og Sverige vedrørende retsstillingen på
indsamlingsområdet i disse lande.
Som opfølgning herpå har Justitsministeriet – via Udenrigsministeriet –
foranlediget en landehøring. De modtagne oplysninger fra myndighederne i
Norge og Sverige fremgår af henholdsvis tabel 1 og 2 nedenfor.
Side 3/7
Tabel 1. Norsk besvarelse af høring vedrørende indsamlingsområdet. Norges Kultur- og
Ligestillingsdepartement har besvaret spørgsmål 1-4, mens Norges Justits- og
Beredskabsdepartement har besvaret spørgsmål 5.
Høringssvar
1. Hvordan er
indsamlingsområdet
reguleret i national
lovgivning, og
hvem fører kontrol
med området?
Der findes ingen lovbestemmelser i Norge, som
direkte regulerer, hvordan en pengeindsamling
skal foregå. Stiftelsen Indsamlingskontrollen i
Norge blev etableret i 1991 med det formål at sikre,
at offentlighedens interesse i indsamlinger til
almennyttige og velgørende formål bliver
organiseret og implementeret på en forsvarlig
måde, og at midlerne der indsamles forvaltes
forsvarligt. I 2009 blev der vedtaget en national
lovregulering, men denne lov blev ophævet i 2015,
jf. Prop. 104 L (2014-2015). I dag foretages
kontrollen hovedsageligt af stiftelsen
Indsamlingskontrollen.
Samtidig findes der anden national regulering, som
opstiller nogle begrænsninger for
pengeindsamlinger. Blandt andet indeholder
markedsføringslovens (m.fl.) kapitel 3
bestemmelser knyttet til særlige former for
markedsføring, herunder af frivillige
organisationer. Forbrugerombudsmanden fører
tilsyn med disse regler ud fra hensyn til
forbrugerne.
Anden relevant lovgivning er:
• Lov nr. 23 af 1. juni 2018 om tiltag mod
hvidvaskning og terrorfinansiering
(hvidvaskningsloven)
• Lov nr. 29 af 28. maj 2004 om register over
oplysninger om valutaveksling og
overførelse af betalingsmidler ind og ud af
Norge (valutaregisterloven)
Side 4/7
2. Hvilke krav
stilles der til
indsamlinger,
herunder f.eks. et
krav om tilladelse til
at foretage
indsamlinger, og
gælder der særlige
regler for hus- og
gadeindsamlinger?
Stiftelsen Indsamlingskontrollen har i samarbejde
med Fundraising Norge lavet et sæt af etiske
retningslinjer for indsamling i Norge med
uddybende eksempler. Fundraisingbranchen har i
tillæg hertil udarbejdet en adfærdsnorm, som
medlemmerne er pålagt at følge. Regelværket fra
blandt andet personoplysningsloven og
markedsføringsloven er inkluderet i denne norm.
Der kræves ingen særskilte tilladelser fra offentlige
myndigheder for at foretage indsamlinger.
Markedsføringsloven giver nogle begrænsninger,
blandt andet for uanmodet dørsalg m.v. for
erhvervsaktivitet, men her er der gjort undtagelser
for frivillige organisationer.
Det kan også nævnes, at kommunerne kan udstede
bestemmelser om forbud eller opsætte nærmere
vilkår for tiggeri på offentlige steder eller fra hus
til hus i kommunens politivedtægter. Det kan
fastsættes, at den, som vil tigge, må melde sig til
politiet på forhånd, jf. Normalpolitivedtægt for
kommunerne – uddrag fra Politidirektoratets
rundskriv 2018/002 af 13. februar 2018.
3. Gælder der et
krav om tilladelse til
at foretage hus- og
gadeindsamlinger,
og gælder der
særlige regler for
hus- og
gadeindsamlinger i
forhold til andre
typer af
indsamlinger?
Se svar på spørgsmål 2. Generelt bemærkes det, at
hus- og gadeindsamlinger ikke længere er den mest
udbredte metode for pengeindsamlinger. Adfærds-
normen fra fundraisingbranchen lægger blandt
andet mere vægt på henvendelser pr. telefon og
digitale henvendelser, som er mere udbredt.
Side 5/7
4. Er det muligt at
yde både
enkeltstående
bidrag og
fast/løbende støtte –
f.eks. månedlige
bidrag – i
forbindelse med
indsamling,
herunder hus- og
gadeindsamlinger?
Det står organisationer, som driver
pengeindsamlinger, frit for at vælge, hvordan
bidragene kan gives, enten som enkeltstående
bidrag eller faste/løbende beløb.
Indsamlingskontrollen bidrager til at give tryghed
for, at indsamlingsvirksomhed drives forsvarligt,
og at pengene går til det formål, som er opgivet.
Fundraisingbranchen er selvregulerende, og
mange organisationer har forpligtet sig til at følge
de etiske retningslinjer og adfærdsnormer for
pengeindsamlinger.
5. Hvad er
erfaringerne med
risiko for misbrug af
indsamlingsmidler
til ulovlige formål,
f.eks.
terrorfinansiering?
Og hvordan tilsigter
lovgivningen at
minimere risikoen?
Vedrørende spørgsmål 5 foretog
Justitsdepartementet for nogle år siden en
indledende udredning om en eventuel
registreringspligt for indsamlinger i
Justitsdepartementets eget regelværk, netop med
udgangspunkt i risikoen for kriminalitet (og særligt
terrorfinansiering og FATF’s anbefaling 8). Det
viste sig dog så kompliceret at skulle få ting gjort
udenfor regelværket vedr. enhedsregisteret, at det
ikke blev forfulgt yderligere.
Der findes en offentlig omtalt sag om mistanke om
indsamlinger til terrorformål, den såkaldte ”Al
Furqan-sag”, som fandt sted tilbage i 2013.
Generelt erfares der en vis risiko for, at
indsamlinger kan bruges til kriminelle formål, men
det er hovedsageligt ifm. svindel/underslæb.
Vurderingerne er, at de risikoreducerende tiltag
findes i regelværket, der kræver revision etc. til
større foreninger, stiftelser etc., og frivillige tiltag
som indsamlingskontrol.
Når det gælder Norges efterlevelse af FATF’s
anbefaling 8, så kan man læse mere herom fra side
12 i følgende rapport: NORWAY: 3rd
ENHANCED FOLLOW-UP REPORT &
TECHNICAL COMPLIANCE RE-RATING
Side 6/7
Tabel 2. Svensk Justitsministeriums besvarelse af høring vedrørende indsamlingsområdet.
Spørgsmål Svar
1. Hvordan er
indsamlingsområdet
reguleret i national
lovgivning, og hvem
fører kontrol med
området?
Sverige har ingen specifik lovgivning på
indsamlingsområdet. Der er derfor ingen regler
i Sverige, der specificerer, hvordan
indsamlingen skal foregå eller noget krav om
tilladelse til at indsamle penge.
2. Hvilke krav stilles der
til indsamlinger,
herunder f.eks. et krav
om tilladelse til at
foretage indsamlinger,
og gælder der særlige
regler for hus- og
gadeindsamlinger?
I det omfang indsamlingen finder sted på
offentlige steder som gader og pladser, kan
bestemmelserne i ordensbekendtgørelsen finde
anvendelse. Der er ikke noget nationalt forbud
mod at samle penge ind på offentlige steder,
men ifølge ordensbekendtgørelsen har
kommunerne mulighed for at udstede lokale
forskrifter for at opretholde den offentlige
orden på offentlige steder. I nogle kommuner
er denne mulighed blevet brugt til at indføre
bestemmelser, der forbyder indsamling af
penge (tiggeri) eller kræver en tilladelse fra
kommunen til en sådan indsamling på et
bestemt sted.
3. Gælder der et krav om
tilladelse til at foretage
hus- og
gadeindsamlinger, og
gælder der særlige
regler for hus- og
gadeindsamlinger i
forhold til andre typer af
indsamlinger?
Hvis der også er tale om afholdelse af f.eks.
religiøse møder eller forskellige arrangementer
rettet mod offentligheden på et offentligt sted,
kan bestemmelserne i ordensbekendtgørelsen
om offentlige forsamlinger og offentlige
arrangementer også være relevante. I sådanne
tilfælde kræves der normalt tilladelse fra
politimyndigheden. Der kan også kræves
tilladelse fra politiet, hvis nogen ønsker at
bruge det offentlige rum, f.eks. til at stille et
bord eller skilte op. Endelig skal det nævnes, at
den svenske regering i september 2024
nedsatte en udredning, der blandt andet skal
komme med et lovforslag om at forbyde tiggeri
på nationalt plan. Udredningen skal
afrapportere sit arbejde senest den 26. juni
2025.
Side 7/7
4. Er det muligt at yde
både enkeltstående
bidrag og fast/løbende
støtte – f.eks. månedlige
bidrag – i forbindelse
med indsamling,
herunder hus- og
gadeindsamlinger?
Ja.
5. Hvad er erfaringerne
med risiko for misbrug
af indsamlingsmidler til
ulovlige formål, f.eks.
terrorfinansiering? Og
hvordan tilsigter
lovgivningen at
minimere risikoen?
Idet der ikke er en bestemt lovgivning på
området, findes der derfor heller ingen
håndhævelse.