Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fremsat den 12. marts 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om forsyning med teknisk vand
Kapitel 1
Formål og definitioner
§ 1. Loven har til formål at medvirke til at beskytte
vandforbrugerne økonomisk og at sikre kommuners mulig-
hed at udøve forsyning med teknisk vand på en økonomisk
hensigtsmæssig måde. Loven skal endvidere fremme anven-
delsen af alternative vandkilder, herunder genbrug af renset
spildevand, og derigennem aflaste drikkevandsressourcerne.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Forsyningsaktiviteter med teknisk vand: Indvinding,
behandling, transport og levering af vand, der udeluk-
kende foretages med henblik på anden anvendelse end
drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning
m.v., og som sker med henblik på levering af vandet til
en eller flere aftagere efter aftale.
2) Teknisk vand-selskab: En fysisk eller juridisk person,
der udøver eller har til formål at udøve forsyningsakti-
viteter med teknisk vand, som ikke er et vandselskab
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5.
3) Kommunalt teknisk vand-selskab: Et teknisk vand-sel-
skab, som helt eller delvist og direkte eller indirekte er
ejet af en eller flere kommuner.
Kapitel 2
Forsyningsvilkår
§ 3. Teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere.
Stk. 2. Teknisk vand-selskaber skal indgå en skriftlig afta-
le med de enkelte aftagere. Aftalen skal omfatte vilkår om,
at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på
anden anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov
om vandforsyning m.v.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder også anvendelse for forsynings-
aktiviteter med teknisk vand, som udøves af vandselskaber
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5, og for forsynings-
aktiviteter med teknisk vand, som udøves af vandselskaber
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, efter reglerne om
vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens
§ 18.
Kapitel 3
Vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber
§ 4. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand må ikke udø-
ves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.
1, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller
indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens
§ 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1, eller selskaber som helt eller delvist og direkte eller
indirekte er ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlo-
vens § 2, stk. 1, kan uanset stk. 1 udøve forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand, som er lovlige efter reglerne om
vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens
§ 18.
Kapitel 4
Organisering af kommunale forsyningsaktiviteter med
teknisk vand
§ 5. En kommune kan alene eller sammen med andre
aktører udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med
henblik på levering til aftagere inden for egen kommune-
grænse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. En kommune kan sammen med andre kommuner
og eventuelle andre aktører udøve forsyningsaktiviteter med
teknisk vand med henblik på levering til aftagere i de pågæl-
dende kommuner, hvis
1) de deltagende kommuner er geografisk tilstødende, el-
ler
2) de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist
og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Stk. 3. En kommune kan alene eller sammen med andre
aktører, ud over de tilfælde der er omfattet af stk. 1 og 2,
udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kom-
Lovforslag nr. L 123456 Folketinget 2024-25
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 167 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
muner, hvis disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammen-
hængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som
er omfattet af stk. 1 eller 2.
§ 6. En kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med
teknisk vand skal ske på kommercielle vilkår med kommu-
nen som kapitalejer i et kapitalselskab, hvori der ikke må
udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand, jf. dog stk. 3 eller § 4.
Stk. 2. En kommune skal give meddelelse til Vandsektor-
tilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer
eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3, stk. 1, i lov
om fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner
for forsyningsaktiviteter med teknisk vand varetages i et
selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner
i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter
lov om miljøbeskyttelse og opgaver omfattet af lov om el-
forsyning, lov om varmeforsyning, lov om gasforsyning, lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og vandsek-
torloven.
Kapitel 5
Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand
§ 7. En kommune eller et kommunalt selskab må ikke yde
tilskud til eller stille lånegaranti for forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En kommune eller et kommunalt selskab kan i
forbindelse med etablering eller hel eller delvis overtagelse
af et teknisk vand-selskab indskyde kapital, jf. dog stk. 3 og
4.
Stk. 3. Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 2 skal på
indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsva-
rende kommunal ejerandel af teknisk vand-selskabet.
Stk. 4. Beslutning om en kommunes eller et kommunalt
selskabs kapitalindskud efter stk. 2 træffes af kommunalbe-
styrelsen på et møde.
Stk. 5. Udskilles forsyningsaktiviteter med teknisk vand
fra et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed,
skal eksisterende kommunale lånegarantier til disse aktivi-
teter afvikles. Overgår et selskab til at være et teknisk
vand-selskab, skal eksisterende kommunale lånegarantier til
selskabets forsyningsaktiviteter med teknisk vand samtidig
afvikles, jf. dog § 15, stk. 3.
Kapitel 6
Kommunal modregning
§ 8. Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller
indirekte ejer et teknisk vand-selskab, registrerer modtagne
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i det
kommunale teknisk vand-selskab eller selskaber, der direkte
eller indirekte ejer andele i et sådant selskab.
Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfat-
tet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har
ejerandele i de selskaber, som berøres af den selskabsmæssi-
ge omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse
hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme ind-
byrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består
efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog
betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk.
1.
Stk. 3. Registrering efter stk. 1 skal omfatte den dato, hvor
uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen
(rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.
Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en
fond eller anden selvejende institution anses afståelsestids-
punktet for rådighedsdatoen efter stk. 3, og der skal efter
stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markeds-
værdien af de pågældende ejerandele.
Stk. 5. Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller
indirekte ejer et teknisk vand-selskab, indberetter senest den
1. september hvert år til Vandsektortilsynet de registreringer,
som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det fore-
gående kalenderår.
Stk. 6. Indberetning efter stk. 5 skal angive det samlede
beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår
(rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for
størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for
de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetnin-
gen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra
de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det
år, hvor der sker meddelelse i medfør af stk. 9. Rentesatsen
fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar.
Stk. 7. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 fra-
trække
1) indskudskapital, som kommunen har indskudt i det på-
gældende teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2,
2) nettoprovenu og indskudskapital, som Forsyningstilsy-
net har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5,
jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og
som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller
samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
3) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om
kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk. 1, el-
ler § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren, § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller
6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23
m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning, har ført eller
samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse af vandsel-
skaber, § 12, stk. 10, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren, § 37, stk. 10, i lov om elforsyning
eller § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning.
Stk. 8. Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt
de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den bereg-
nede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 kan
godkendes. Kan Vandsektortilsynet ikke godkende disse,
fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbeløb, rådighedsda-
toer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fra-
drag. Vandsektortilsynet kan også fastsætte rådighedsbeløb,
rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af even-
tuelle fradrag i tilfælde, hvor en kommune har modtaget
2
uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele om-
fattet af stk. 1, men hvor kommunen ikke har foretaget
indberetning efter stk. 5.
Stk. 9. Vandsektortilsynet giver hvert år senest den 1.
marts i året efter indberetningsfristen, jf. stk. 5, Indenrigs-
og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 8 god-
kendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og
med eventuelle fradrag efter stk. 7. Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner. Overstiger beløbet efter 2. pkt. det modregnede beløb i
det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november
i meddelelsesåret til den 1. juli året efter. Rentesatsen fast-
sættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i medde-
lelsesåret.
Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktu-
reringer efter stk. 2.
§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6, og om doku-
mentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 8,
stk. 1, 2, 5 og 6, herunder om indhentning af erklæringer fra
kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.
Kapitel 7
Tilsyn, oplysningspligt og behandling af oplysninger
§ 10. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn
med overholdelsen af regler i denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven.
§ 11. Vandsektortilsynet kan påbyde teknisk vand-selska-
ber inden for en nærmere bestemt frist at indsende oplys-
ninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortil-
synets varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Et påbud efter stk. 1 kan omfatte tilvejebringelse af
nye, nødvendige oplysninger.
§ 12. Myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, og
myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i
medfør af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare
og videregive, oplysninger til brug for deres opgaver og
tilrettelæggelsen heraf.
Kapitel 8
Gebyrer for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse
§ 13. Omkostninger forbundet med Vandsektortilsynets
drift og opgavevaretagelse efter § 8, stk. 8 og 9, § 11 og
regler udstedt i medfør af § 9 betales af de kommunale
teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsy-
nets opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af
Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1.
Kapitel 9
Straf
§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at foretage registrering, jf. § 8, stk. 1,
2) undlader at foretage indberetning, jf. § 8, stk. 5, eller
3) undlader at efterkomme påbud om at indsende oplys-
ninger eller dokumenter, jf. § 11.
Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i medfør af loven, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. §§ 3-6 finder til og med den 31. december 2026
ikke anvendelse for selskaber, der på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk
vand. For sådanne selskaber finder de hidtil gældende regler
anvendelse. §§ 3-6 finder dog anvendelse for nye aktiviteter,
som påbegyndes i selskaber, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Stk. 3. Eksisterende kommunale lånegarantier til forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand i selskaber, som ved lo-
vens ikrafttræden overgår til at være teknisk vand-selskaber,
skal være afviklet senest den 31. december 2026.
Stk. 4. En kommune skal give meddelelse til Vandsektor-
tilsynet, hvis kommunen eller et kommunalt selskab ejer et
selskab, som ved lovens ikrafttræden overgår til at være et
teknisk vand-selskab.
Kapitel 11
Ændringer i anden lovgivning
§ 16. I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693
af 16. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 132 af
16. februar 2016, § 1 i lov nr. 668 af 11. juni 2024 og §
34 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 8, nr. 3, indsættes efter »drikkevand«: », jf. § 3,
stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v.,«.
2. I § 19, stk. 2, indsættes efter »bestemmelse«: », § 4 i lov
om forsyning med teknisk vand«, efter »lov om varmeforsy-
ning« indsættes: », lov om forsyning med teknisk vand«,
og »lov om naturgasforsyning« ændres til: »lov om gasfor-
syning«.
§ 17. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1093 af 11. oktober 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 898 af 21. juni 2022 og senest ved lov nr. 1684 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
3
1. I § 49 b, stk. 2, indsættes efter »vand- og spildevands-
forsyningsaktiviteter,«: »forsyningsaktiviteter med teknisk
vand,«.
§ 18. I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1149 af 28. oktober 2024, som ændret ved § 2 i lov nr.
668 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. § 3 affattes således:
»§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Grundvand: Vand, som gennem brønde, boringer eller
kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrun-
den.
2) Overfladevand: Vand i vandløb, herunder søer, damme,
kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.
3) Drikkevand:
a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller
efter behandling er beregnet til drikkebrug, mad-
lavning, fødevaretilberedning eller andre hushold-
ningsformål i både offentlige og private ejendom-
me, uanset vandets oprindelse, og uanset om det
leveres gennem distributionsnet eller leveres fra
tankvogn eller tankskib.
b) Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirk-
somheder til fremstilling, behandling, konservering
eller markedsføring af produkter eller stoffer be-
stemt til konsum.
c) Alle former for vand, der anvendes til fremstilling
af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stil-
les særlige sundhedsmæssige krav til vandet.
4) Almen vandforsyning: Den person eller juridiske en-
hed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der
forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejen-
domme hver, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et teknisk vand-selskab, jf. § 2, nr. 2, i lov om
forsyning med teknisk vand, anses ikke for en almen vand-
forsyning i medfør af denne lov.«
§ 19. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar
2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, §
30 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30.
december 2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »lov om kommuners
afståelse af vandselskaber«: », samt § 8, stk. 9, i lov om
forsyning med teknisk vand«.
2. I § 15, stk. 4, 3. pkt., udgår: »med social- og indenrigsmi-
nisterens godkendelse«.
§ 20. I lov om kommuners afståelse af vandselskaber,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024, som
ændret ved § 5 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og § 35
i lov nr. 1647 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1 og 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 8, stk.
1, i lov om forsyning med teknisk vand,«.
2. To steder i § 4, stk. 3, ændres »lov om naturgasforsyning«
til: »lov om gasforsyning«.
3. I § 4, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»En kommune kan endvidere ved indberetningen efter
stk. 1 fratrække indskudskapital, som kommunen har ind-
skudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om
forsyning med teknisk vand.«
§ 21. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
124 af 2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af
11. juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og
§ 1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 23 l, stk. 8, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-
forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.
2. I § 23 l, stk. 8, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-
nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsy-
ning med teknisk vand, og«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
§ 22. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248
af 24. oktober 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
1677 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 37, stk. 8, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-
forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.
2. I § 37, stk. 8, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-
nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsy-
ning med teknisk vand, og«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
§ 23. I lov nr. 1647 af 30. december 2024 om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 12, stk. 7, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-
forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.
2. I § 12, stk. 7, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-
nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsy-
ning med teknisk vand, og«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
Kapitel 12
Territorialbestemmelse
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forsyning med teknisk vand som egen forsyningsart
2.1.1. Ny regulering for forsyning med teknisk vand
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.2. Ændringer af vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
2.2. Vandselskabers og andre forsyningsselskabers forhold til teknisk vand-selskaber
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber
2.3.1. Organisering og geografisk afgræsning af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.1.3. Den foreslåede ordning
2.3.2. Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.2.3. Den foreslåede ordning
2.4. Modregningsregler
2.4.1. Kommunal modregning for teknisk vand-selskaber
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.4.1.3. Den foreslåede ordning
2.4.2. Regler om frigivelse af deponerede midler
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.4.2.3. Den foreslåede ordning
2.5. Miljøbeskyttelseslovens affaldsregler
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Brint og grønne brændstoffer, som produceres via Power-to-
X (PtX), spiller en central rolle i omstillingen til en fossilfri
fremtid og støtter EU᾽s mål om klimaneutralitet senest i
2050. PtX-anlæg skal anvende store mængder vand, især
i elektrolyseprocessen til produktion af brint. Samtidig har
den øvrige industri et vandforbrug, der kan medføre en mar-
kant stigning i vandbehovet lokalt.
Med de nuværende rammer for vandforsyning i Danmark
er den letteste løsning for industrien at bruge drikkevand
til at dække vandbehovet. I flere kommuner er der dog
begrænsede drikkevandsressourcer, hvilket betyder, at forsy-
5
ningen af vand til både PtX-anlæg, andre industrier og al-
mindelige vandforbrugere kan blive udfordret. For at aflaste
drikkevandsressourcerne og fremme anvendelsen af alterna-
tive vandkilder er der behov for en regulering, der både
tilskynder til en mere bæredygtig udnyttelse af Danmarks
vandressourcer og understøtter en øget anvendelse af såkaldt
»teknisk vand« i stedet for drikkevand, som hovedsageligt
indvindes fra grundvandet.
Adgang til vand er bl.a. fremhævet af PtX-interessentforum-
met som en barriere for udviklingen af PtX-sektoren. Inte-
ressentforummet blev nedsat som følge af aftalen mellem
den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socia-
listisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-
servative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet om udvikling og fremme af brint og grønne
brændstoffer (Power-to-X strategi) af 15. marts 2022.
Teknisk vand er en fælles betegnelse for vand, som ikke
skal anvendes som drikkevand. Teknisk vand kan bruges i
sammenhænge, hvor der ikke er krav om, at der skal anven-
des drikkevand, og hvor vandet kan have forskellige kvali-
teter afhængigt af de specifikke behov i de enkelte industri-
er. Teknisk vand kan produceres fra en lang række vandkil-
der, herunder renset spildevand, overfladevand, afsaltet hav-
vand og forurenet eller terrænnært grundvand. Kvaliteten af
teknisk vand kan desuden spænde fra ultrarent vand over
vand af drikkevandskvalitet til vand med en lavere kvalitet
end drikkevand.
I dag er vand- og spildevandsforsyningsselskaber naturlige
monopoler, der er underlagt økonomisk regulering, som bl.a.
sikrer effektivitet og bidrager til at holde priserne så lave
som muligt, samtidig med at der tages hensyn til forsynings-
sikkerheden, klimaet, forbrugerne og naturen. Dette under-
støttes bl.a. ved at begrænse, hvilke aktiviteter vandselska-
berne må udøve, og hvordan de må fastsætte deres takster.
Lovforslaget har til formål at medvirke til at beskytte vand-
forbrugerne økonomisk igennem fastsættelsen af organisa-
toriske og økonomiske regler for forsyning med teknisk
vand. Dette vil kunne tilskynde til, at store investeringer
i vandforsyninger til industri foretages i nye separate sel-
skaber, der ikke leverer drikkevand, for at beskytte øvrige
almindelige vandforbrugere mod potentielle omkostninger
ved industrikunders konkurs. Lovforslaget har desuden til
formål at sikre, at teknisk vand skal leveres på markedsvil-
kår, og at teknisk vand-selskaber kan fastsætte priser og
vilkår uden at være underlagt økonomisk regulering. Lov-
forslaget har endvidere til formål at fremme anvendelsen
af alternative vandkilder, herunder genbrug af renset spilde-
vand, og derigennem aflaste drikkevandsressourcerne.
Forsyning med teknisk vand forventes at være mest attrak-
tivt for større industrikunder, der ikke efterspørger samme
niveau af beskyttelse, som monopolreguleringen sikrer i for-
hold til prissætning og forsyningspligt.
Lovforslaget er udformet som en ny hovedlov, der skal ska-
be klare rammevilkår for forsyning med teknisk vand til
at understøtte bl.a. PtX og anden industri med stort vand-
forbrug. Lovforslaget indeholder herudover regulering af
både private og kommunale selskaber, der leverer teknisk
vand. Med lovforslaget bliver forsyning med teknisk vand
en ny, selvstændig forsyningsart i vandreguleringen, som
er adskilt fra drikkevands- og spildevandsforsyning. Lovfor-
slaget understøtter dermed bedre konkurrencevilkår mellem
kommunerne og private aktører i forhold til forsyning med
teknisk vand.
Med lovforslaget foreslås det, at forsyning med teknisk vand
ikke må udøves af monopolvandselskaber i større skala
og derfor vil skulle være selskabsmæssigt adskilt fra øvrig
vand- og spildevandsforsyning.
Mange af de store vandselskaber, der har kompetence inden
for vandrensning og -forsyning, er kommunalt ejede. Lov-
forslaget vil medvirke til, at de kompetencer fortsat kan
udnyttes til forsyningsaktiviteter med teknisk vand uden at
medføre en væsentligt øget risiko for kommunernes økono-
mi. Lovforslaget indeholder hertil regler og begrænsninger
for organisering og finansiering af kommunale forsynings-
aktiviteter med teknisk vand.
Lovforslaget indeholder ikke ændringer til gældende miljø-
krav.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forsyning med teknisk vand som egen forsyningsart
2.1.1. Ny regulering for forsyning med teknisk vand
2.1.1.1. Gældende ret
Den danske vandsektor består af naturlige monopoler. Det
betyder, at vandselskaber ikke er udsat for konkurren-
ce. Vandsektoren er derfor omfattet af en økonomisk regu-
lering med henblik på bl.a. at sikre effektivitet og så lave
priser som muligt under hensyn til forsyningssikkerheden,
klimaet og naturen.
Reguleringen af vandsektoren består af en række love, her-
under vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16.
august 2021 med senere ændringer, lov om vandforsyning
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024
med senere ændringer (herefter vandforsyningsloven), lov
om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 19. februar 2025 (herefter
spildevandsbetalingsloven) og lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 med senere
ændringer (herefter miljøbeskyttelsesloven). Disse love in-
deholder bl.a. regler om den økonomiske og organisatoriske
regulering af vandselskaberne, som ligger under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets ressort, samt regler om
miljø- og forsyning, som ligger under Miljø- og Ligestil-
lingsministeriets ressort.
Der er ikke i de gældende regler en særskilt regulering af
6
forsyning med teknisk vand, hvorfor forsyning med teknisk
vand i dag foregår under de samme rammebetingelser, der
gør sig gældende for vandsektoren i øvrigt.
Vandselskaber udøver vand- eller spildevandsforsyningsak-
tiviteter (eller begge dele) mod betaling, jf. nærmere neden-
for om vandsektorlovens definitioner heraf.
Vandselskaberne er omfattet af reglerne om fastsættelse af
bidrag og takster m.v. i vandforsyningsloven (for almene
vandforsyninger) og spildevandsbetalingsloven (for spilde-
vandsforsyningsselskaber).
Almene vandforsyninger er i vandforsyningslovens § 3, stk.
3, defineret som den person eller juridiske enhed, der ejer
et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til
formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. De 10 ejen-
domme knytter sig til de enkelte vandforsyningsanlæg. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18,
nr. 1. I spildevandsbetalingsloven forstås ved spildevands-
forsyningsselskaber, medmindre andet er angivet, sådanne
spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsek-
torlovens § 2, stk. 1, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk.
2.
Efter vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven
gælder grundlæggende hvile i sig selv-princippet, som er
lovfæstet i vandforsyningslovens § 52 a for almene vandfor-
syninger, og spildevandsbetalingslovens § 1, særlig § 1, stk.
4, for spildevandsforsyningsselskaber.
Hvile i sig selv-princippet betyder konkret, at der hos de
tilsluttede forbrugere kun kan opkræves bidrag og takster til
dækning af de nødvendige udgifter, der direkte er relateret
til de almindelige forsyningsaktiviteter, og at der over en
årrække skal være balance mellem vandselskabets indtægter
og udgifter. Hvile i sig selv-princippet indebærer således,
at der ikke kan udtages overskud fra et vandselskab. Der-
udover er vandselskaber under vandforsyningsloven og spil-
devandsbetalingsloven omfattet af en række regler om takst-
fastsættelse. Det indebærer, at der er regler for vandselska-
bets fastsættelse af bidrag og takster, som efterfølgende skal
godkendes af eller anmeldes til kommunalbestyrelsen.
Vandselskabernes regulativer og betalingsvedtægter fastlæg-
ger de nærmere betingelser for forholdet mellem vandsel-
skabet og tilsluttede forbrugere. Det fremgår af vandforsy-
ningslovens § 55 a, stk. 1, at almene vandforsyninger skal
udarbejde et regulativ. Tilsvarende fremgår det af spilde-
vandsbetalingslovens § 3 b, stk. 1, at spildevandsforsynings-
selskaber skal udarbejde en betalingsvedtægt. Regulativet
og betalingsvedtægten skal bl.a. indeholde bestemmelser om
selskabets forsyningspligt og om forbrugernes ret til forsy-
ning samt andre betingelser vedrørende forholdet mellem
vandselskabet og forbrugerne. Regulativet og betalingsved-
tægten skal herefter godkendes af eller anmeldes til kommu-
nalbestyrelsen, jf. vandforsyningslovens § 55 a og regler
fastsat i medfør heraf, samt spildevandsbetalingslovens § 3
b og regler fastsat i medfør heraf.
De nærmere regler om fastsættelse og godkendelse af bi-
drag, takster, regulativer og betalingsvedtægter følger af
vandforsyningslovens kapitel 9, spildevandsbetalingsloven,
samt bekendtgørelse nr. 1537 af 6. december 2024 om an-
meldelse og godkendelse af almene vandforsyningers regu-
lativer og anlægs- og driftsbidrag m.v. og bekendtgørelse nr.
1538 af 6. december 2024 om anmeldelse og godkendelse af
spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og van-
dafledningsbidrag m.v.
For så vidt angår forsyningsreglerne for vandselskaber, er
almene vandforsyninger omfattet af vandforsyningslovens
regler om forsyningspligt, mens spildevandsforsyningssel-
skaber er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler om til-
slutningspligt. På vandforsyningsområdet indebærer forsy-
ningspligten, at almene vandforsyninger er forpligtet til på
rimelige vilkår at overtage forsyningen af samtlige ejendom-
me inden for anlæggenes naturlige forsyningsområde, jf.
vandforsyningslovens § 45, stk. 1. Forbrugerne kan ikke
skifte leverandør uden at flytte til et andet forsyningsom-
råde. På spildevandsområdet indebærer forsyningspligten,
at spildevandsforsyningsselskaber inden for selskabets kloa-
keringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen er for-
pligtet til at føre stikledning frem til grundgrænsen, modtage
spildevand fra en ejendom og transportere dette videre til
behandling. Der er tilslutningspligt for ejendommen, når
stikledning er ført frem til grundgrænsen, jf. miljøbeskyttel-
seslovens § 28, stk. 4.
For ikkealmene vandforsyninger gælder der ikke regler om
fastsættelse af bidrag, takster eller leveringsbetingelser i
vandforsyningsloven. For andre spildevandsanlæg end spil-
devandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorlovens §
2, stk. 1, er fastsat, at udgifterne til udførelse, drift og
vedligeholdelse påhviler de ejendomme, der er tilsluttet det
pågældende anlæg, jf. spildevandsbetalingslovens § 5, stk.
1, og at i tilfælde af uenighed om fordeling af de udgifter,
der er nævnt i stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse
herom, jf. spildevandsbetalingslovens § 5, stk. 2.
Der er ud over reglerne i vandforsyningsloven og spilde-
vandsbetalingsloven fastsat regler for visse vandselskaber
i vandsektorloven om bl.a. økonomisk regulering. Vand-
sektorloven sætter de overordnede rammer for kommunalt
ejede vandselskaber og større ikke-kommunalt ejede vand-
selskaber. Loven skal bl.a. medvirke til, at vand- og spil-
devandsforsyningen drives på en effektiv måde, samtidig
med at miljø-, klima- og forbrugerbeskyttelsesmæssige hen-
syn tilgodeses. Dette fremgår af vandsektorlovens formåls-
bestemmelse i § 1.
Et vandselskab er ifølge vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr.
1, et selskab, der udøver vand- eller spildevandsforsynings-
aktiviteter mod betaling. Vandforsyningsaktivitet er ifølge
vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, defineret som indvinding,
behandling, transport eller levering af drikkevand mod beta-
ling, og spildevandsforsyningsaktivitet er ifølge vandsektor-
lovens § 2, stk. 8, nr. 4, defineret som transport, behandling
eller afledning af spildevand mod betaling.
7
Hovedparten af vandsektorloven er afgrænset til visse vand-
selskaber. Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at
vandsektorloven omfatter de vandselskaber, der forsyner el-
ler har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, og som
falder ind under én af tre kategorier. Den første kategori,
jf. § 2, stk. 1, nr. 1, omfatter vandselskaber, som helt eller
delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010
har været ejet af en kommune. Den anden kategori omfatter
vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som i 2 på
hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmæng-
de på mindst 800.000 m3, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Den tredje
kategori omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr.
1 eller 2, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en
årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m3, jf. § 2,
stk. 1, nr. 3.
Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 2, at et vandselskab
er omfattet af § 2, stk. 1, hvis det enkeltvis eller sammen
med andre vandselskaber af samme forsyningsart, som helt
eller delvis, direkte eller indirekte har samme ejerkreds,
overskrider de i stk. 1 angivne grænser. Det betyder f.eks., at
et kommunalt ejet vandselskab, som udøver vandforsynings-
aktiviteter, men som ikke forsyner eller har til formål at for-
syne mindst 10 ejendomme, alligevel bliver omfattet af § 2,
stk. 1, hvis kommunen også ejer et andet vandselskab, som
udøver vandforsyningsaktiviteter, og hvor de to selskaber til
sammen forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10
ejendomme.
Når et vandselskab er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.
1, er selskabet underlagt en række regelsæt. Dette omfatter
bl.a. indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolram-
mer, som under ét betegnes som økonomiske rammer, hvor-
efter et vandselskabs samlede årlige indtægter ikke må over-
stige den ramme, der er tildelt selskabet. Rammerne justeres
løbende og kan bl.a. øges via tillæg, hvis selskabet får nye
opgaver. Selskabets ramme er bl.a. baseret på årlige afskriv-
ninger baseret på standardlevetider for anlæg. De økonomi-
ske rammer er underlagt et løbende effektiviseringskrav for
at simulere et konkurrencepres, hvilket isoleret set betyder,
at deres økonomiske ramme reduceres hvert år. Reglerne
om økonomiske rammer for vandselskaber er fastsat i vand-
sektorlovens kapitel 3, og nærmere regler er fastsat i be-
kendtgørelse nr. 1431 af 5. december 2024 om økonomiske
rammer for vandselskaber (herefter ØR-bekendtgørelsen).
Vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.
1, er også omfattet af regler om, hvilke typer aktiviteter
de kan udføre, jf. vandsektorlovens § 18. De er desuden
omfattet af regler om regnskabs- og selskabsmæssig adskil-
lelse af forskellige aktiviteter og regler om serviceselskaber,
jf. vandsektorlovens § 19, stk. 1-3. Der henvises herom til
punkt 2.2.1. Herudover er selskaberne bl.a. omfattet af krav
om, at aftaler, der indgås af vandselskabet, skal indgås på
markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4.
Det er muligt for vandselskaber at blive undtaget fra regu-
leringen med økonomiske rammer, hvis vandselskabet ikke
længere er kommunalt ejet eller i øvrigt ikke længere er
omfattet af afgrænsningen i vandsektorlovens § 2, stk. 1,
eller hvis vandselskabet er forbrugerejet med en årlig debite-
ret vandmængde på mindre end 800.000 m3. Undtagelsen
omfatter ikke alle reglerne i vandsektorloven, bl.a. ikke §§
18 og 19.
Kapitel 4 i vandsektorloven omhandler Vandsektortilsy-
net. Det fremgår af vandsektorlovens § 9, stk. 1, at Vandsek-
tortilsynet varetager de opgaver, som er henlagt til tilsynet
i medfør af vandsektorloven, regler udstedt i medfør af
vandsektorloven og lovgivningen i øvrigt. Vandsektortilsy-
net er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under
Erhvervsministeriet. Vandsektortilsynet træffer bl.a. afgørel-
ser om de årlige økonomiske rammer, herunder om tillæg
hertil og fører tilsyn med reglerne i vandsektorlovens §§ 18
og 19. Vandsektortilsynet er uafhængigt af instruktioner om
den enkelte sags behandling og afgørelse, jf. vandsektorlo-
vens § 9, stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om
Vandsektortilsynets virksomhed, jf. vandsektorlovens § 9,
stk. 3. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 792
af 21. juni 2024 om Vandsektortilsynets virksomhed.
Konkurrenceankenævnet afsagde den 23. april 2013 en ken-
delse i sag nr. 2010-0023391. Sagen vedrørte et selskab,
der leverede ubehandlet og behandlet (renset) vand til et
begrænset antal industrielle kunder med et højt vandfor-
brug. Konkurrenceankenævnet fandt i kendelsen, at ordly-
den af vandsektorlovens § 2, stk. 1, sammenholdt med be-
stemmelsens forarbejder måtte forstås således, at selskabet
ikke skulle vurderes isoleret i forhold til, om selskabet var
omfattet af den daværende prisloftsregulering, men at sel-
skabet i stedet måtte vurderes i forhold til den koncern, det
indgik i. Henset hertil og til, at der på koncernniveau sam-
let blev forsynet mere end 10 ejendomme, fandt Konkurren-
ceankenævnet, at selskabet var omfattet af vandsektorlovens
regler, herunder den daværende prisloftsregulering. Den nu-
gældende regel i vandsektorlovens § 2, stk. 2, var på davæ-
rende tidspunkt en del af § 2, stk. 1, og prisloftsreguleringen
er i dag afløst af reglerne om økonomiske rammer.
Kendelsen forholdt sig ikke til, at definitionen af vandfor-
syningsaktivitet i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, kun
omfatter drikkevand. Drikkevand er ikke defineret i vand-
sektorloven. Der findes en definition af drikkevand i § 3,
nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1633 af 19. december 2024 om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (herefter
drikkevandsbekendtgørelsen).
Praksis som følge af kendelsen er således, at selskaber, der
leverer vand og er i koncern med et eller flere vandselska-
ber, som tilsammen leverer vand til over 10 ejendomme, er
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og dermed bl.a.
er omfattet af reglerne om økonomiske rammer. Dette er
uanset, om der leveres drikkevand i drikkevandsbekendtgø-
relsens forstand.
Konkurrenceankenævnets kendelse tager kun stilling til an-
8
vendelsesområdet for vandsektorloven. Der er ikke praksis
vedrørende vandforsyningslovens regler i forhold til særskilt
forsyning med vand, der ikke er drikkevand i drikkevands-
bekendtgørelsens forstand. Det er på denne baggrund uklart,
om eller i hvilket omfang udgifter, som afholdes af en al-
men vandforsyning til særskilt forsyning med vand, der ikke
er drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens forstand, vil
kunne betegnes som en nødvendig udgift i forbindelse med
vandforsyningsaktiviteter, og derfor vil kunne indregnes i
vandtaksterne for de almindelige vandforbrugere, jf. vand-
forsyningslovens § 52 a. Tilsvarende er det uklart, hvorvidt
der kan eller skal fastsættes en særskilt takst for forbrugerne
under den særskilte forsyning, og om denne i givet fald skal
overholde reglerne om takstfastsættelse for almene vandfor-
syninger.
For så vidt angår spildevandsforsyningsselskaber, vil udgif-
ter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke være nød-
vendige udgifter, og de vil derfor ikke kunne indregnes i
taksterne. Et vandselskab kan godt udøve både vand- og
spildevandsforsyningsaktiviteter, men disse skal i så fald
være regnskabsmæssigt adskilt, og udgifter til den ene for-
syningsart kan ikke indregnes i taksterne for den anden, jf.
vandsektorlovens § 19, stk. 1.
Bekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2024 om vandselskabers
deltagelse i tilknyttet virksomhed (herefter bekendtgørelse
om tilknyttet virksomhed) fastsætter bl.a., at et vandselskab
kan sælge sine rest-, overskuds- eller biprodukter som et led
i vandselskabets hovedvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 1,
stk. 1, nr. 1. Vandselskaber kan således ud over at forsyne
med vand også sælge vand i det omfang, det kan betragtes
som salg af overskuds- og restprodukt, herunder en vis be-
arbejdning med henblik på salg. Dette omfatter dog ikke
f.eks. egentlig levering via rørledninger eller foretagelse af
(yderligere) avanceret rensning. Der henvises i øvrigt til
punkt 2.2 om vandselskabers og andre forsyningsselskabers
forhold til teknisk vand-selskaber, herunder om tilknyttet
virksomhed.
2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er
en række uhensigtsmæssigheder i den gældende regulering,
som beskrevet ovenfor.
Vandselskaber, der udelukkende forsyner med teknisk vand,
bliver efter nuværende praksis anset som vandselskaber,
som udøver vandforsyningsaktivitet, og bliver derfor omfat-
tet af vandsektorloven og den økonomiske regulering heri,
såfremt de alene eller sammen med andre selskaber, der
udøver vandforsyning og helt eller delvist, direkte eller indi-
rekte har samme ejer, overskrider grænserne i vandsektorlo-
vens § 2, stk. 1.
Tilsvarende gælder, at vandsektorlovens økonomiske ram-
meregulering også finder anvendelse på et vandselskabs
anlæg og aktiviteter, der alene er opført eller udføres med
henblik på at forsyne med teknisk vand, såfremt vandselska-
bet samlet set overskrider grænserne i vandsektorlovens § 2,
stk. 1.
Det vurderes uhensigtsmæssigt, at selskaber, der udøver for-
syningsaktiviteter med teknisk vand, er omfattet af den øko-
nomiske rammeregulering under vandsektorloven. Uhen-
sigtsmæssigheden ligger i, at den tætte reguleringsmæssige
kobling mellem vandforsyningsaktiviteter og forsyningsak-
tiviteter med teknisk vand efter de nuværende regler kan
føre til, at der kan ske en sammenblanding af økonomiske
forhold, der burde holdes adskilte. Mens vandsektorloven
således bl.a. har til formål at beskytte vandforbrugerne mod
unødigt høje priser, kan den reguleringsmæssige kobling af
vandforsyningsaktiviteter og forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand i denne sammenhæng føre til netop høje priser.
Det er ligeledes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at den økonomiske rammeregulering i vandsek-
torloven og reglerne om fastsættelse af bidrag og takster
samt godkendelse heraf er udformet på en måde, der ikke
passer til de forhold, der kan gøre sig gældende for vand-
selskaber, der i et væsentligt omfang forsyner med teknisk
vand og særligt for selskaber, der udelukkende udøver forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand.
Idet der ofte vil være tale om forsyning med teknisk vand
udelukkende til enkelte eller få store industrikunder, så pas-
ser den økonomiske rammeregulering f.eks. dårligt til disse
forhold, da der fastsættes økonomiske rammer bl.a. ud fra
afskrivninger på anlæg og infrastruktur baseret på deres
tekniske levetid, hvorefter selskaberne må opkræve betaling
hertil i rater over hele den levetid. Hvis selskabets tilsluttede
forbrugere eller kunder imidlertid kun forbliver tilsluttet i
væsentligt færre år, kan dette medføre en økonomisk uhen-
sigtsmæssig eller uholdbar situation for vandselskabet, der
risikerer ikke at kunne opkræve nok fra forbrugerne til at
dække omkostningerne samlet set, idet indtægterne, herun-
der fra bidrag og takster skal overholde de økonomiske ram-
mer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den
bedste løsning vil være, at forsyningsaktiviteter med teknisk
vand som udgangspunkt fremover ikke bør være omfattet af
den gældende økonomiske regulering for vandsektoren eller
af reglerne om fastsættelse af bidrag og takster.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil primært blive ef-
terspurgt af industrivirksomheder, hvor der ikke er behov for
samme grad af forbrugerbeskyttelse som ved drikkevandfor-
syningsaktiviteter. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand
bør som udgangspunkt ikke længere være omfattet af mo-
nopolregulering, herunder økonomiske rammer, effektivise-
ringskrav og hvile i sig selv-princippet. Det er ministeriets
vurdering, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand heller
ikke bør være underlagt regler om forsynings- eller tilslut-
ningspligt. Det vurderes på den baggrund, at forsyningsakti-
viteter med teknisk vand bør foregå på markedsvilkår.
9
Ministeriet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at dette
reguleres i en særskilt lov, da dette vil understøtte forskellen
mellem de forskellige arter af vandforsyning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derudo-
ver, at selve begrebet teknisk vand ikke bør defineres eller
afgrænses, eftersom det ikke er kvaliteten af vandet men
den tiltænkte anvendelse, som vil være afgørende. En defini-
tion eller afgrænsning af selve begrebet teknisk vand kan
vise sig uholdbar på længere sigt og i forhold til anden re-
gulering, navnlig på miljøområdet. Teknisk vand bør kunne
omfatte alle former for vand, som ikke anvendes som drik-
kevand. Det vil f.eks. kunne være ultrarent vand eller vand,
som er produceret fra renset spildevand, indvinding fra af-
saltet havvand, forurenet grundvand, terrænnært grundvand
osv. Listen er ikke udtømmende. Ministeriet vurderer i ste-
det, at det vil være mere hensigtsmæssigt at definere, hvad
der forstås ved »forsyningsaktiviteter med teknisk vand«.
Hensynet bag at definere »forsyningsaktiviteter med teknisk
vand« er at afkoble afgrænsningen af teknisk vand fra drik-
kevandskvalitetskrav. Derfor bør reguleringen omfatte for-
syning med vand, der ikke skal anvendes som drikkevand,
uanset hvilken kvalitet vandet har. Det vil være den tiltænk-
te anvendelse, når vandet forlader leverandøren af teknisk
vand, som vil være afgørende for, om der er tale om levering
med henblik på anvendelse som drikkevand og ikke den
faktiske anvendelse hos den enkelte aftager. Aftagere af tek-
nisk vand må ikke anvende teknisk vand som drikkevand, da
det vil være i strid med reglerne i drikkevandsbekendtgørel-
sen. Der lægges endvidere op til, at der vil blive fastsat krav
om, at det skal fremgå af aftalen med aftagere af teknisk
vand, at vandet udelukkende må anvendes til andre formål
end drikkevand, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, 2. pkt., og
bemærkningerne hertil.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det ik-
ke er nødvendigt, at en ny regulering om forsyning med tek-
nisk vand skal udelukke bestemte brancher fra at modtage
teknisk vand til andet end drikkevand. Der lægges således
i denne lov ikke op til at afgrænse, hvem der må modtage
teknisk vand, og af hvilken kvalitet vandet må være, ud over
hvad der vil være omfattet af definitionen af drikkevand.
Derudover vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, at der i en ny lov om forsyning med teknisk vand vil væ-
re behov for at sikre en tydelig afgrænsning til både drikke-
og spildevandsforsyningsaktivitet, så der ikke opstår tvivl
om, f.eks. hvorvidt konkrete selskaber vil være omfattet af
den økonomiske monopolregulering. Dette vil kunne opnås
ved at indsættes en klar definition af forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, hvormed det vil blive tydeliggjort, at der
ikke vil være tale om forsyning i en monopolsektor, men at
forsyningsaktiviteterne med teknisk vand sker på markeds-
vilkår og efter aftale med kunderne.
Vandsektortilsynet fører tilsyn med om vandselskaberne,
som er omfattet af vandsektorloven, overholder reglerne i
vandsektorloven. Vandsektortilsynets primære tilsynsopgave
er at føre tilsyn med vandselskabernes økonomiske forhold
ved at sikre en effektiv vandsektor med så stabile og la-
ve vandpriser som muligt. Eftersom teknisk vand-selskaber
ikke vil være omfattet af den økonomiske regulering af
vandselskaber, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet, at Vandsektortilsynet ikke vil skulle føre tilsyn med
teknisk vand-selskaber. Vandsektortilsynets tilsyn med tek-
nisk vand-selskaber vil derfor udgå. Vandsektortilsynet vil
dog have myndighedsopgaver i forhold til modregningsreg-
lerne, hvorfor der henvises til punkt 2.4.1 om kommunal
modregning for teknisk vand-selskaber. Vandsektortilsynet
vil desuden fortsat skulle føre tilsyn med vandselskaber og
herigennem også vandselskabernes forhold til teknisk vand-
selskaber. Vandsektortilsynet vil derfor skulle føre tilsyn
med vandselskabernes overholdelse af kravet om, at aftaler,
der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår,
jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4, samt at vandselskaber ikke
udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand i vandselska-
berne i strid med reglerne i lovforslagets § 4.
Eftersom både kommunale og private teknisk vand-selska-
ber vil skulle operere på kommercielle vilkår, vil disse i
stedet være omfattet af de almindelige konkurrenceretlige
regler, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn
med.
Kommunalbestyrelserne og Miljøstyrelsen vil fortsat skulle
føre tilsyn med overholdelsen af miljø- og forsyningsregler,
da der ikke foreslås indholdsmæssige ændringer af miljøreg-
lerne, jf. bl.a. vandforsyningslovens § 65 og miljøbeskyttel-
seslovens § 65. Kommunerne vil ikke skulle føre tilsyn med
overholdelsen af betalingsreglerne i vandforsyningsloven og
spildevandsbetalingsloven, da teknisk vand-selskaber ikke
vil være omfattet af disse.
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand de-
fineres som sin egen forsyningsart, som er forskellig fra
drikke- og spildevandsforsyning, og at dette reguleres i en
ny hovedlov om forsyning med teknisk vand.
Det foreslås at indsætte definitioner af »forsyningsaktivite-
ter med teknisk vand«, »teknisk vand-selskab« og »kommu-
nalt teknisk vand-selskab« i lov om forsyning med teknisk
vand. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil blive de-
fineret som indvinding, behandling, transport og levering
af vand, der udelukkende forsynes med henblik på anden
anvendelse end drikkevand, jf. vandforsyningslovens § 3,
stk. 1, nr. 3, og som sker med henblik på levering til en
eller flere aftagere af vandet efter aftale. Der henvises til
punkt 2.1.2 om den foreslåede definition af drikkevand. Et
teknisk vand-selskab vil blive defineret som en fysisk eller
juridisk person, der udøver eller har til formål at udøve
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som ikke er et vand-
selskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5. Et
kommunalt teknisk vand-selskab vil blive defineret som et
teknisk vand-selskab, som helt eller delvist og direkte eller
10
indirekte er ejet af en eller flere kommuner eller kommunale
virksomheder.
Det foreslås at indsætte i § 3, stk. 1 og 2, i lov om forsy-
ning med teknisk vand, at teknisk vand-selskaber aftaler
vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de
enkelte aftagere, og at denne aftale skal være skriftlig og
som minimum indeholde vilkår om, at det leverede vand
udelukkende må aftages med henblik på anden anvendelse
end drikkevand. Formålet med bestemmelsen er at fastsæt-
te, at teknisk vand-selskaber ikke længere er omfattet af
reglerne om bl.a. forsyningspligt, leveringsbetingelser, samt
takstfastsættelse- og godkendelse. Bestemmelsen vil medfø-
re, at teknisk vand-selskaber i stedet vil få frie rammer til
at vælge deres aftagere og aftale vilkår med disse, herunder
om priser. Bestemmelsen vil også omfatte vandselskaber
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, som udøver forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand efter reglerne om vandsel-
skabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18,
samt vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5,
som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
De foreslåede ændringer vil medføre, at den økonomiske og
organisatoriske regulering af teknisk vand-selskaber fremo-
ver vil fremgå af den nye lov om forsyning med teknisk
vand frem for vandsektorloven, vandforsyningsloven og
spildevandsbetalingsloven som i dag. Det bemærkes, at lov
om forsyning med teknisk vand ikke vil regulere teknisk
vand-selskaber i øvrigt, f.eks. i forhold til de miljømæssige
regler, som fortsat vil skulle overholdes. Teknisk vand-sel-
skaber vil således fortsat skulle indhente og overholde de
relevante tilladelser og overholde krav i miljøreglerne, som
er nødvendige for at drive et teknisk vand-selskab. Det
kan f.eks. være indvindings- eller udledningstilladelser, mil-
jøgodkendelser eller regler vedrørende affaldshåndtering.
Eftersom det foreslås at indsætte i loven, at vandselskaber,
som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må
udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, foreslås der
ikke ændringer eller konkrete regler om, at udgifter til for-
syningsaktiviteter med teknisk vand ikke må overvæltes på
vandforbrugere. Det vil følge af den foreslåede § 4, at udgif-
ter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves af
et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke
vil være en nødvendig udgift, og at udgifter hertil derfor
ikke må indregnes i taksterne. Vandselskaber omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil kunne udøve forsyningsak-
tiviteter med teknisk vand, såfremt aktiviteterne er lovlige
efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed,
mens andre, mindre vandselskaber, der ikke er omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 5,
vil kunne udøve vandforsyningsaktiviteter i samme omfang
og under de samme vilkår som hidtil. Der henvises til punkt
2.2.3 om vandselskabers mulighed for at udøve forsynings-
aktiviteter med teknisk vand.
2.1.2. Ændringer af vandforsyningsloven og spildevandsbe-
talingsloven
2.1.2.1. Gældende ret
Vandforsyningsloven regulerer miljø-, forsynings- og beta-
lingsregler for drikkevandsforsyning. Ressort for vandforsy-
ningsloven er delt mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet,
der varetager regulering af miljø- og forsyningsregler for så
vidt angår vandsektoren, og Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet, der varetager reguleringen af vandsektorens or-
ganisering og økonomiske forhold, jf. kongelig resolution af
28. juni 2015.
Vandforsyningslovens § 3 indeholder en række definitio-
ner. Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, at der
ved grundvand i vandforsyningsloven forstås vand, som
gennem brønde, boringer og kildevæld indvindes eller kan
indvindes fra undergrunden. Det følger af vandforsyningslo-
vens § 3, stk. 2, at der ved overfladevand forstås vand i
vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og
drænledninger.
Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, at ved
almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske
enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der for-
syner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendom-
me hver. Denne definition blev indført i vandforsyningslo-
ven af 1978, som definerede et »alment vandforsyningsan-
læg«. Med § 2, nr. 2, i lov nr. 132 af 16. februar 2016
blev begrebet ændret til »en almen vandforsyning«, da et
»anlæg« efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fy-
sisk anlæg, og ikke den juridiske enhed.
Begrebet drikkevand er ikke nærmere defineret i vandforsy-
ningsloven. En uddybning af begrebet drikkevand fremgår
dog af § 3, stk. 1, nr. 2, i drikkevandsbekendtgørelsen. Her-
af fremgår, at drikkevand efter drikkevandsbekendtgørelsen
skal forstås som a) alle former for vand, der enten ubehand-
let eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlav-
ning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål
i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets op-
rindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet
eller leveres fra tankvogn eller tankskib, b) alle former for
vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling,
behandling, konservering eller markedsføring af produkter
eller stoffer bestemt til konsum, eller c) alle former for
vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre
produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav
til vandet.
Definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendt-
gørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra a og b, er en implementering
af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten
af drikkevand, hvoraf det fremgår, at der ved drikkevand
dels forstås alle former for vand, der enten ubehandlet eller
efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet
til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre
husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme,
og dette uanset om det leveres gennem distributionsnet eller
fra tankvogn eller tankskib, eller om det tappes på flasker
11
eller i anden emballage, herunder kildevand, dels forstås alle
former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til
fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring
af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Definitionen
af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3,
stk. 1, nr. 2, litra c, er indsat for at sikre overholdelse af
EU-regler for kvaliteten af vand, der kan indgå i produktio-
nen af lægemidler for at sikre tilstrækkelig høj patientsikker-
hed. Reglerne følger af præambelbetragtning 4 og 5 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. novem-
ber 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for human-
medicinske lægemidler (det humane lægemiddeldirektiv) og
præambelbetragtning 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om vete-
rinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF
(veterinærforordningen), hvorefter Den Europæiske Farma-
kopé og retningslinjer udarbejdet af Udvalget for Farma-
ceutiske Specialiteter (CHMP for humane lægemidler og
CVMP for veterinære lægemidler) skal anvendes. Af ret-
ningslinjen ”Guideline on the quality of water for pharma-
ceutical use” (EMA/CHMP/CVMP/QWP/496873/2018) fra
CHMP/CVMP af 20. juli 2020 fremgår af afsnit 4.1., at
drikkevand (”potable water”) kan anvendes i fremstillingen
af lægemidler, og at drikkevandet skal overholde reglerne
for drikkevand anvendt til mennesker efter Rådets direktiv
98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand
eller beskrevet af de lokale myndigheder. Drikkevand kan
herefter anvendes f.eks. i fremstillingen af lægemidler, som
hjælpestof i lægemidlet f.eks. til injektion, til rensning i
fremstillingen m.v. Disse retningslinjer tager udgangspunkt
i en række monografier fra Europarådet om anvendelse af
vand i lægemiddelfremstillingen.
Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at rå-
vand, der anvendes til produktion af drikkevand, enten skal
være grundvand eller undtagelsesvist overfladevand eller
havvand, uanset mængden af produceret eller leveret vand
pr. dag.
Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1,
at reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrol-
målinger ikke omfatter vand til fødevarevirksomheder, hvor
der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fødevarehygiejne eller Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for
animalske fødevarer, alene er krav om anvendelse af rent
vand, som defineret i forordningerne.
Det følger endvidere af drikkevandsbekendtgørelsens § 6,
stk. 1, 1. pkt., at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en føde-
varevirksomhed helt eller delvist undtager vand, der bruges
til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis Fødeva-
restyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke
den færdige fødevares sikkerhed, og bekræftet, at forsynin-
gen af vand til disse fødevarevirksomheder overholder rele-
vante forpligtelser, navnlig i henhold til procedurerne for
risikoanalyse og principperne om kritiske kontrolpunkter og
udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lov-
givning om fødevarer.
Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 2, at drikke-
vandsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på naturligt
mineralvand, der anerkendes som sådan af den ansvarlige
myndighed, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding
og markedsføring af naturligt mineralvand, eller vand der
betragtes som lægemiddel i henhold til det humane læge-
middeldirektiv.
Begrebet drikkevand omfatter således alle former for vand,
der er beregnet til eksempelvis drikkebrug, herunder hav-
vand, der anvendes til drikkevand.
Det er ikke i gældende lovgivning defineret, hvordan tek-
nisk vand skal forstås, eller fastsat regler om levering eller
forsyning med teknisk vand.
2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der
med udskillelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand
fra den eksisterende regulering af vandselskaber vil skulle
foretages en række konsekvensrettelser af vandforsyningslo-
ven. Dette har til hensigt at sikre, at teknisk vand-selskaber
ikke bliver omfattet af de regler under vandforsyningsloven,
som udelukkende er rettet mod almene vandforsyninger,
og de regler, der har med drikkevandsbeskyttelse at gøre,
herunder reglerne om forsyningspligt efter vandforsynings-
lovens kapitel 8, reglerne om fastsættelse af bidrag og tak-
ster og regulativer samt kommunal godkendelse heraf efter
vandforsyningslovens kapitel 9, samt reglerne om udpegnin-
ger af drikkevandsinteresser efter vandforsyningslovens § 11
a.
Dette skyldes, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil
være møntet på industrivirksomheder, hvor der ikke er be-
hov for samme grad af forbrugerbeskyttelse som ved almene
vandforsyninger, idet der vil skulle indgås særskilte aftaler
mellem industrikunder og selskab om leveringen af teknisk
vand. Regler vedrørende fastsættelse og godkendelse af bi-
drag og takster efter vandforsyningsloven ville således være
uhensigtsmæssige.
Teknisk vand-selskaber vil dog fortsat skulle overholde de
regler i vandforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt i
medfør heraf, som (også) gælder andre end almene vandfor-
syninger.
Da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at be-
grebet »forsyningsaktiviteter med teknisk vand« defineres
som vand, der leveres med henblik på anden anvendelse
end drikkevand, vil det være nødvendigt at indsætte en nær-
mere definition af begrebet drikkevand i vandforsyningslo-
ven. Der findes i dag en definition af drikkevand i drikke-
vandsbekendtgørelsen, men det er Klima-, Energi- og For-
syningsministeriets vurdering, at der er behov for, at en
definition af drikkevand fremgår på lovniveau fremfor på
bekendtgørelsesniveau for at sikre sammenhængen i regu-
leringen. Dette er allerede tilfældet for definitionen af en
12
almen vandforsyning, som fremgår af vandforsyningslovens
§ 3, stk. 3. Der vil derfor blive lagt op til at anvende de
gældende begreber i drikkevandsbekendtgørelsen, jf. drikke-
vandsbekendtgørelsens § 3, nr. 4.
Reguleringen af spildevandsforsyningsselskaber fremgår af
spildevandsbetalingsloven. Der lægges ikke op til ændrin-
ger af spildevandsbetalingsloven, eftersom spildevandsbeta-
lingsloven regulerer fastsættelsen af bidrag og takster samt
betalingsvedtægter for så vidt angår spildevandsforsynings-
selskaber. Da forsyningsaktiviteter med teknisk vand bliver
defineret med lovforslaget, og denne definition adskiller
sig fra definitionen af spildevandsforsyning, vil reglerne i
spildevandsbetalingsloven, der er rettet mod spildevandsfor-
syningsselskaber, ikke finde anvendelse på selskaber, der
udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Samtidig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at det allerede i dag er sådan, at udgifter til
forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke kan anses som
værende nødvendige udgifter for et spildevandsforsynings-
selskab, og at forsyningsaktiviteter med teknisk vand derfor
ikke vil kunne indregnes i taksterne. Det er derfor ministeri-
ets vurdering, at der ikke er behov for at ændre reguleringen
om fastsættelse af bidrag og takster og herunder hvile i sig
selv-princippet i spildevandsbetalingsloven.
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en definition af drikkevand i vand-
forsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 18,
nr. 1, således at begrebet drikkevand skal forstås som alle
former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling
er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning
eller andre husholdningsformål i både offentlige og private
ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det
leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn
eller tankskib, alle former for vand, der anvendes i fødevare-
virksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller
markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum,
eller alle former for vand, der anvendes til fremstilling af
lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige
sundhedsmæssige krav til vandet.
Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse i vand-
forsyningsloven, hvorefter et teknisk vand-selskab ikke vil
skulle anses for en almen vandforsyning i medfør af vand-
forsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 18, nr.
1.
Ændringerne af vandforsyningsloven vil medføre, at teknisk
vand-selskaber ikke bliver omfattet af de bestemmelser i
vandforsyningsloven, der udelukkende er rettet mod almene
vandforsyninger, f.eks. regler om takster, regulativer, god-
kendelse af disse og forsyningspligt. Det er ikke hensigten
med forslagene i vandforsyningsloven, at foretage øvrige
ændringer i forhold til gældende regler.
Det vurderes endvidere, at udskillelsen af forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand fra vandselskaber ikke nødvendiggør,
at regler om f.eks. miljøkrav for teknisk vand-selskaber æn-
dres. Teknisk vand-selskaber vil således fortsat skulle over-
holde gældende miljøregler i andre love, hvorfor der ikke vil
ske ændringer af disse.
2.2. Vandselskabers og andre forsyningsselskabers for-
hold til teknisk vand-selskaber
2.2.1. Gældende ret
Der findes ikke regler om, at forsyningsaktiviteter med
teknisk vand skal være selskabsmæssigt adskilt fra drikke-
vands- og spildevandsforsyningsaktiviteter i vandsektorlo-
ven eller bekendtgørelser udstedt i medfør af vandsektorlo-
ven.
Imidlertid må vandselskaber omfattet af vandsektorlovens
§ 2, stk. 1, kun udføre sådanne aktiviteter i det omfang, ak-
tiviteterne efter de gældende regler er omfattet af deres ho-
vedvirksomhed i form af vand- eller spildevandsforsynings-
aktiviteter, herunder også salg af biprodukter m.v., jf. vand-
sektorlovens § 18, stk. 1, og bekendtgørelse om tilknyttet
virksomhed og punkt 2.1.1. Herudover må vandselskaberne
alene udføre andre aktiviteter, som er positivt tilladt som
tilknyttet virksomhed. Dette omfatter ikke forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand, jf. nedenfor.
Selvstændige forsyningsaktiviteter med teknisk vand bliver
efter praksis som følge af nævnsafgørelsen, som nævnt i
punkt 2.1.1, sidestillet med vandforsyningsaktiviteter. Spil-
devandsforsyningsselskaber må således kun udføre sådanne
aktiviteter inden for rammerne, der gælder for salg af bipro-
dukter m.v., jf. punkt 2.1.1.
I det omfang et vandselskab må udføre sådanne aktiviteter
som del af deres hovedvirksomhed, er der ikke noget krav
i vandsektorloven om, at der skal ske regnskabsmæssig ad-
skillelse i forhold til andre dele af deres hovedvirksomhed. I
det omfang udgifterne ikke kan indregnes i de almindelige
vandforbrugeres takster, vil det imidlertid følge heraf, at
udgifterne skal holdes regnskabsmæssigt adskilt.
Det følger af vandsektorlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at
aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning
skal være regnskabsmæssigt adskilt. Det følger endvidere
af vandsektorlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at aktiviteter for-
bundet med vand- eller spildevandsaktiviteter skal være
regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med af-
faldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt fra aktivi-
teter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven
og gasforsyningsloven.
Bestemmelsen i vandsektorlovens § 19, stk. 1, indeholder
således et generelt krav om regnskabsmæssig adskillelse
mellem på den ene side aktiviteter, der er forbundet med
vand- og spildevandsforsyning og på den anden side aktivi-
teter, der er forbundet med affaldshåndtering i medfør af
miljøbeskyttelsesloven samt aktiviteter omfattet af elforsy-
ningsloven, varmeforsyningsloven og gasforsyningsloven, i
det omfang et vandselskab lovligt kan udføre aktiviteter for-
13
bundet med affaldshåndtering i medfør af miljøbeskyttelses-
loven og aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmefor-
syningsloven og gasforsyningsloven. Forsyningsaktiviteter
med teknisk vand bliver efter praksis som følge af nævn-
safgørelsen, som nævnt i punkt 2.1.1, sidestillet med vand-
forsyningsaktiviteter, og vil således skulle holdes regnskabs-
mæssigt adskilt fra spildevandsforsyningsaktiviteter, men ik-
ke øvrige vandforsyningsaktiviteter.
I forhold til selskabsmæssig adskillelse mellem vand- og
spildevandsforsyningsaktiviteter og andre forsyningsarter,
stiller vandsektorloven i de tilfælde, hvor et vandselskab
lovligt kan udøve aktiviteter, som også er omfattet af regler
på andre forsyningsområder, ikke krav om, at der skal være
selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktivi-
teter, der er forbundet med vandforsyning eller spildevands-
håndtering, og på den anden side aktiviteter, der er forbun-
det med affaldshåndtering, elforsyning, varmeforsyning eller
gasforsyning. Der er dog krav om selskabsmæssig adskillel-
se i bl.a. lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren,
elforsyningsloven og gasforsyningsloven.
I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunk-
tioner for vandselskaber varetages i et selvstændigt service-
selskab i koncernen. Efter bestemmelsen er vandsektorlo-
vens § 19, stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren og § 3 i fjernkølingsloven ikke til hinder
for, at servicefunktioner varetages i et selvstændigt selskab,
som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver,
der er forbundet med affaldshåndtering efter miljøbeskyttel-
sesloven samt opgaver omfattet af elforsyningsloven, lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-
ningsloven og gasforsyningsloven. Det fremgår af § 5, stk.
2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at
CO2-fangstaktiviteter ikke må udøves i et vandselskab om-
fattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab,
som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et
vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller
5. Det fremgår af fjernkølingslovens § 3, at kommuners ud-
øvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på kommercielle
vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori
der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. Det
fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 1, at aktiviteter, der
er forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, skal væ-
re regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter, der
er forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter, være
regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter, der er forbundet
med affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt fra
aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsynings-
loven og gasforsyningsloven.
Af bemærkningerne til § 19, jf. Folketingstidende 2008-09,
tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at servicefunktioner
som hidtil kan varetages i et selvstændigt selskab i kon-
cernen, og at der ved servicefunktioner forstås anvendelse
af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-sy-
stemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og an-
dre administrative funktioner og lignende, herunder de ad-
ministrationsbygninger som er nødvendige for at udøve ser-
viceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at serviceselskaber
ikke betragtes som en del af vandselskabet, og at formålet
med at oprette et serviceselskab vil være, at udnytte syne-
rgieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et
selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne vand-
selskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne betjene andre
forsyningsvirksomheder i koncernen, eksempelvis inden for
el-, gas- og varmeforsyning.
Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at
udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt
personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncer-
nforbundne forsyningsselskaber.
Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det service-
rende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktivi-
teter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det
enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Bestemmel-
sen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med
vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæs-
sigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed.
Vandselskaber kan i medfør af vandsektorlovens § 18, stk.
1, kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær til-
knytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves
på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med be-
grænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre
ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om udskillelse
i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder dog
ikke for tilknyttet virksomhed, hvis den samlede omsætning
udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Beløbsgrænsen reguleres
årligt i medfør af § 18, stk. 2, så omsætningsgrænsen i 2025
udgør 2.800.900 kr. Den tilknyttede virksomhed, der ikke
er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt
holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spil-
devandsforsyning, jf. vandsektorlovens § 18, stk. 1, 4. pkt.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter
vandsektorlovens § 18, stk. 5, regler om tilknyttet virksom-
hed. Det følger af vandsektorlovens § 20, at ministeren kan
fastsætte regler om vandselskabers regnskabsføring, herun-
der om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og
offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestem-
melserne i årsregnskabsloven, samt om gennemførelsen af
den regnskabsmæssige adskillelse, jf. vandsektorlovens §
19. Det følger endvidere af vandsektorlovens § 18, stk. 3 og
4, at Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå
eller afvikle deltagelse i virksomhed, der er i strid med stk.
1, og regler udstedt i medfør af stk. 5, og Vandsektortilsynet
fører tilsyn med vandselskabernes overholdelse af regler om
tilknyttet virksomhed og påbud.
Det følger af vandsektorlovens § 20, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om vandselskabers
regnskabsføring, herunder om, at vandselskaber skal udar-
bejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overens-
stemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, samt
om gennemførelsen af den regnskabsmæssige adskillelse, jf.
14
§ 19. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om øvrige
regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der
skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller
en statsautoriseret revisor.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 793 af 21.
juni 2024 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksom-
hed. De nærmere regler om regnskabsmæssige adskillelse
fremgår af bekendtgørelsens kapitel 3 om regnskab, revision
og indberetning.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at vandselskaber i
deres interne regnskabsføring skal føre et separat regnskab
for tilknyttet virksomhed, som ikke er udskilt i et selvstæn-
digt selskab, med henblik på at undgå krydssubsidiering og
konkurrenceforvridning.
Bekendtgørelsens § 7 indeholder nærmere regler om, at
vandselskaber, der deltager i tilknyttet virksomhed, hvert
år til Vandsektortilsynet skal indsende en oversigt over
vandselskabets tilknyttede virksomhed sammen med en er-
klæring indhentet hos vandselskabets revisor om en række
forhold om vandselskabets overholdelse af en række krav i
vandsektorloven og bekendtgørelsen.
Bemyndigelsen i vandsektorlovens § 18, stk. 5, er udmøntet
i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed. Vandselskaber
må ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, bl.a. alene deltage
i tilknyttet virksomhed, når der for det første er en naturlig
og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirk-
somhed og den tilknyttede virksomhed og for det andet, at
vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæs-
sigt og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end
hovedvirksomheden. Desuden må vandselskaber kun delta-
ge i de former for tilknyttet virksomhed, der er nævnt på
positivlisten i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Listen er udtøm-
mende og gælder, uanset om vandselskabet udøver aktivite-
terne inden for eller uden for vandselskabet eller alene eller
sammen med et andet selskab. Listen indebærer ikke et krav
om, at vandselskaber skal deltage i de nævnte former for
tilknyttet virksomhed, men alene en mulighed herfor.
Positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed om-
fatter bl.a. mulighed for udnyttelse af uundgåelig fysisk,
driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødven-
dig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikker-
heden og af hensyn til øvrige lovkrav, jf. bekendtgørelses
§ 2, stk. 2, nr. 1, samt mulighed for udnyttelse af vandsel-
skabets særlige viden fra vandselskabets hovedvirksomhed
til eksempelvis kursusvirksomhed, deltagelse i samarbejder
med private aktører, herunder vedrørende private aktørers
teknologiudvikling og eksportvirksomhed, jf. bekendtgørel-
sens § 2, stk. 2, nr. 2.
Et vandselskabs samlede årlige omsætning i tilknyttet virk-
somhed er begrænset af et loft, som kan udgøre op til 2,5
mio. kr. årligt, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, medmindre
aktiviteten foregår i et udskilt såkaldt 40/60-selskab, hvor
andre aktører end vandselskaber ejer mindst 60 pct. af sel-
skabet.
Bekendtgørelsen indeholder desuden i § 1, stk. 2, en ikke-
udtømmende liste over aktiviteter, som vandselskaber skal
eller kan udøve som en del af deres hovedvirksomhed i form
af vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter.
Der er ikke hjemmel i bekendtgørelse om tilknyttet virksom-
hed til, at et vandselskab kan udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand som tilknyttet virksomhed, da denne akti-
vitet ikke er opført på den udtømmende liste i bekendtgørel-
sens § 2, stk. 2, over aktiviteter, som et vandselskab må
udøve som tilknyttet virksomhed.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at udgifter forbundet med forsyningsaktiviteter med teknisk
vand ikke bør kunne overvæltes på eksisterende vandforbru-
gere. Det er således ministeriets vurdering, at forsyningsak-
tiviteter med teknisk vand ikke bør kunne varetages i et
vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og at
udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke skal
kunne indregnes i vandtaksterne.
Investeringer i anlæg, som indgår i forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, forventes at være af en betydelig stør-
relsesorden, og samtidig er markedet for særskilte teknisk
vand-anlæg i Danmark fortsat i sin opstartsfase og følger
bl.a. udviklingen for Power-to-X. Det betyder, at der kan
være en vis, ikke ubetydelig økonomisk risiko forbundet
med investeringer i forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
For at imødegå en sådan økonomisk risiko for almindelige
vandforbrugere i tilfælde af, at forsyningsaktiviteter med
teknisk vand i et vandselskab genererer underskud, eller at
et teknisk vand-selskab går konkurs, vurderer Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriet, at krav om regnskabsmæssig
eller selskabsmæssig adskillelse fra vandforsyningsaktivite-
ter ikke vil være tilstrækkeligt, og at der bør indføres krav
om, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hovedre-
gel skal være selskabsmæssigt adskilt fra drikke- og spilde-
vandsforsyningsaktiviteter, og at det ikke bør være tilladt for
vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vand-
sektorlovens § 2, stk. 1, helt eller delvist, direkte eller indi-
rekte at eje selskaber, der udøver forsyningsaktivitet med
teknisk vand.
Vandselskaber bør således som hovedregel ikke kunne ud-
øve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hovedvirk-
somhed.
Ministeriet vurderer ikke, at der er grund til at ændre ved
vandselskabers eksisterende muligheder for f.eks. at sælge
overskydende vand som hovedvirksomhed inden for regler-
ne for vandselskabers udnyttelse af egne ressourcer.
De nuværende regler for tilknyttet virksomhed, som beskre-
15
vet ovenfor med positivlisten i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse
om tilknyttet virksomhed, giver ikke vandselskaber mulig-
hed for at udøve forsyning med teknisk vand som tilknyttet
virksomhed.
Der kan dog være tilfælde, hvor forsyningsaktiviteter med
teknisk vand af begrænset omfang med fordel kan udøves
af et vandselskab, f.eks. hvor et vandselskab kan benytte
en af sine nedlagte drikkevandsboringer til at forsyne en
enkelt virksomhed med andet vand end drikkevand til pro-
duktion. For sådanne aktiviteter af begrænset økonomisk
omfang kan de obligatoriske administrative udgifter forbun-
det med etablering og drift af et selvstændigt selskab gøre,
at aktiviteten ikke længere er rentabel. I sådanne tilfælde
kan kravet om selskabsmæssig udskillelse således medføre,
at en i øvrigt for selskabet hensigtsmæssig aktivitet, der
sparer drikkevandsressourcer og ikke ligger selskabets øvri-
ge vandforbrugere til last, indstilles frem for at blive vide-
reført. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer
således, at det ikke er nødvendigt at fastsætte regler om, at
vandselskaber, som ikke er omfattet af vandsektorlovens §
2, stk. 1, ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand eller eje selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter
med teknisk vand. Dette skyldes, at aktiviteterne i sådanne
selskaber er relativt begrænset og medføre en begrænset
økonomisk risiko for de øvrige vandforbrugere.
Tilknyttet virksomhed, selv hvis den foregår i et udskilt sel-
skab, indebærer en vis økonomisk risiko for monopolvands-
elskabets kunder, idet et evt. tab i et udskilt selskab, ejet af
vandselskabet, ikke kan udelukkes at påvirke vandselskabets
økonomi. Omfanget af den økonomiske risiko vil dog som
udgangspunkt være begrænset pga. loftet over den samlede
omsætning for al tilknyttet virksomhed, og det er en økono-
misk risiko, der i dag accepteres under de gældende regler
for tilknyttet virksomhed.
Omsætningsloftet er ikke gældende, hvis aktiviteten udøves
i et 40/60-selskab, men denne risiko er ligeledes accepteret
under de gældende regler, og forudsætter, at andre aktører
end vandselskaber ejer mindst 60 pct. af selskabet og der-
med bærer en betydelig del af den økonomiske risiko.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
vil være hensigtsmæssigt at give vandselskaber, som udøver
vandforsyningsaktiviteter, mulighed for at udøve forsynings-
aktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed ved
at tilføje det til positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet
virksomhed.
Baggrunden for dette er, at det efter ministeriets vurdering
vil kunne tillade selskaberne at videreføre eventuelle eksi-
sterende, eller etablere nye, hensigtsmæssige forsyningsakti-
viteter i et begrænset omfang, der ikke forøger den økono-
miske risiko for vandforbrugerne, som i dag modtager vand
fra monopolselskaber.
Vandsektortilsynet vil være ansvarlig for tilsynet med over-
holdelsen af vandsektorlovens § 18 og dermed med, at
reglerne, om hvilke aktiviteter et vandselskab omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1, må udøve, overholdes.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
med fordel vil kunne tydeliggøres fremadrettet, i hvilke si-
tuationer der af hensyn til forbrugerbeskyttelsen ikke skal
være mulighed for at indregne udgifter til forsyningsaktivi-
teter med andet vand end drikkevand som nødvendige udgif-
ter for selskabet, og dermed hvorvidt selskabet ifølge hvile
i sig selv-princippet lovligt vil kunne opkræve bidrag og
takster til dækning af disse udgifter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil
være hensigtsmæssigt, at der fremadrettet ikke vil være mu-
lighed for, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens §
2, stk. 1, kan takstfinansiere udgifter til forsyningsaktiviteter
med teknisk vand. Det skyldes, at forsyningsaktiviteter med
teknisk vand typisk vil indebære store omkostningstunge
projekter og anlæg, især hvis projekterne igangsættes af de
større vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens
§ 2, stk. 1, og da projekterne som oftest vil blive opført til
gavn for få eller enkelte forbrugere. Disse forbrugere vil ofte
være store vandforbrugende virksomheder, der f.eks. kan
flytte eller gå konkurs, hvilket ville medføre en stor risiko
for vandforbrugerne for, at de skulle dække udgifter, som
vandselskabet fortsat ville have til f.eks. afskrivninger på de
teknisk vand-anlæg, der er investeret i.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kra-
vet om selskabsmæssig adskillelse bør gælde uanset ejer-
skab. Det bør således ikke være afgørende, hvordan teknisk
vand-selskabet er organiseret, eller hvem der vil være ejer
af teknisk vand-selskabet efter selskabsadskillelsen. Der bør
kunne være samme ejer af både teknisk vand-selskabet og
vandselskabet, og selskaberne bør kunne være placeret in-
den for samme koncern. Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet vurderer derfor, at der bør blive stillet krav om sel-
skabsmæssig adskillelse, men ikke ejermæssig adskillelse.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der ikke bør være noget til hinder for, at et serviceselskab
i en forsyningskoncern, som servicerer et eller flere vand-
selskaber, også servicerer et teknisk vand-selskab i samme
koncern, forudsat at serviceselskabet holder forsyningsakti-
viteter med teknisk vand regnskabsmæssigt adskilt fra ser-
viceaktiviteterne, der udføres for vandselskabet.
Formålet vil være, at det skal være muligt at udnytte syne-
rgieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et
selvstændigt selskab, som betjener både et teknisk vand-sel-
skab og andre forsyningsselskaber, som kommunen ejer i
eller gennem koncernen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med det foreslåede § 4, stk. 1, i lov om forsyning med tek-
nisk vand, må forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke
udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte
eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektor-
16
lovens § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen vil medføre,
at vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1, ikke helt eller delvist og direkte eller indirekte må eje
et teknisk vand-selskab. Det vil være en konsekvens af den
foreslåede bestemmelse, at det ikke vil være en nødvendig
udgift for et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1, at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Med lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det dog, at stk. 1 ikke
vil være til hinder for, at et vandselskab omfattet af vandsek-
torlovens § 2, stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist
og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet
af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan udøve forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand, som er lovlige efter reglerne om
vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens
§ 18. Bestemmelsen vil medføre, at det vil være muligt for
f.eks. vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.
1, at kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand,
såfremt forsyningsaktiviteter med teknisk vand fremgår af
positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed, og
vandselskabets udøvelse opfylder de øvrige betingelser for
udøvelse af tilknyttet virksomhed, herunder bl.a. at der er en
naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets ho-
vedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed, og at vand-
selskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt
og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end hoved-
virksomheden.
De foreslåede bestemmelser omfatter ikke andre mindre
vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens §
2, stk. 1, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 5, hvorfor disse
vandselskaber vil kunne udøve vandforsyningsaktiviteter i
samme omfang og under de samme vilkår som hidtil.
Der vil dog være mulighed for levering af ydelser mellem
teknisk vand-selskaber og vandselskaber, som er omfattet
af vandsektorloven. Sådanne ydelser vil skulle foregå på
markedsvilkår, da teknisk vand-selskaber vil skulle funge-
re som almindelige parter for vandselskaberne på samme
vilkår som andre parter f.eks. varmeselskaber eller private
virksomheder og uanset, om selskaberne er kommunalt eller
privat ejede.
Der ændres med loven ikke på bestemmelserne i bekendt-
gørelse om tilknyttet virksomhed eller bemyndigelserne til
bekendtgørelsen.
Det er hensigten med hjemmel i den gældende bemyndigel-
se i vandsektorlovens § 18, stk. 3, at præcisere i bekendtgø-
relse om tilknyttet virksomhed, at vandselskabets aktiviteter
vedrørende salg af vandselskabets rest-, overskuds- eller
biprodukter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, og ud-
nyttelse eller salg af energi, der hidrører fra vandselskabets
hovedvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3,
ikke omfatter forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Det forventes, at udøvelse af forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand indsættes på positivlisten i bekendtgørelse om
tilknyttet virksomhed § 2, stk. 2, med hjemmel i vandsek-
torlovens § 18, stk. 5. Herunder forventes det begrænset
til, at muligheden begrænses til vandforsyningsselskaber, og
at der f.eks. kun må ske forsyning med teknisk vand til
ejendomme, der ligger inden for vandselskabets naturlige
forsyningsområde, eller ligger i umiddelbar nærhed af vand-
indvindingsanlægget, og at forsyningen med teknisk vand
kun må ske fra indvindinger, der kan eller tidligere har kun-
ne anses for nødvendige for vandselskabet.
Sammen med forbuddet mod at udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand i vandselskaber vil dette medføre, at vand-
selskaber fra tidspunktet for ændringen af bekendtgørelse
om tilknyttet virksomhed vil få mulighed for at udøve for-
syningsaktiviteter med teknisk vand alene inden for regler-
ne for tilknyttet virksomhed. For eventuelle eksisterende
forsyningsaktiviteter vil forbuddet først træde i kraft ved
overgangsperiodens udløb, jf. lovforslagets § 15.
Aktiviteterne vil fortsat være omfattet af de samme be-
grænsninger som øvrig tilknyttet virksomhed, herunder at
det skal have en naturlig og snæver sammenhæng mellem
vandselskabets hovedvirksomhed og at det vil være omfat-
tet af det samlede omsætningsloft for al tilknyttet virksom-
hed. Der vil desuden være mulighed for at stille yderligere
begrænsninger. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 4, stk. 2.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand udøvet som tilknyt-
tet virksomhed vil herudover være omfattet af de øvrige reg-
ler i lov om forsyning med teknisk vand, herunder vilkårene
for kommunal deltagelse.
Vandsektortilsynet vil være ansvarlig for tilsynet med over-
holdelsen af vandsektorlovens § 18 og dermed med, at
reglerne, om hvilke aktiviteter et vandselskab må udøve,
overholdes.
Det foreslås i lovforslagets § 16, nr. 2, at der bliver indsat
henvisninger til § 4 i lov om forsyning med teknisk vand
og lov om forsyning med teknisk vand i vandsektorlovens
§ 19, stk. 2, således at bestemmelserne ikke til hinder for,
at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk
vand varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager
servicefunktioner i forhold til opgaver, der er forbundet med
affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt opgaver,
der er omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven,
gasforsyningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsy-
ningssektoren og vandsektorloven.
Ændringen af vandsektorlovens § 19, stk. 2, vil således
sikre, at vandsektorloven og den foreslåede § 4 i lov om
forsyning med teknisk vand ikke er til hinder for, at et
serviceselskab i en forsyningskoncern, som varetager ser-
vicefunktioner i forhold til et eller flere vandselskaber og
eventuelt andre forsyningsselskaber i koncernen, også kan
varetage servicefunktioner i forhold til opgaver omfattet af
lov om forsyning med teknisk vand.
2.3. Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber
17
2.3.1. Organisering og geografisk afgræsning af kommunale
forsyningsaktiviteter med teknisk vand
2.3.1.1. Gældende ret
En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne vareta-
ge forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og virk-
somheder med vand, elektricitet, varme og gas, idet det er et
af kommunalfuldmagtens traditionelle opgaveområder. Den-
ne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed er en und-
tagelse til udgangspunktet om, at kommuner som udgangs-
punkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, håndværk, in-
dustri eller finansiel virksomhed. Adgangen til at drive for-
syningsvirksomhed er dog blevet reguleret i de forskellige
sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmeforsyningslo-
ven, vandsektorloven og gasforsyningsloven. Kommunernes
adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed hviler derfor
nu på den skrevne lovgivning, men kan fortsat hvile på
kommunalfuldmagtsreglerne, i det omfang, den skrevne lov-
givning ikke har erstattet kommunalfuldmagtsreglerne.
Kommuner varetager efter gældende praksis forsyning med
teknisk vand som vandforsyningsaktivitet, i det omfang der
er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgsmålet ikke er re-
guleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter
kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand
er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter kommunal-
fuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden lovhjemmel.
Der er efter gældende regler ingen udtrykkelig hjemmel til,
at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, medmindre aktiviteterne udgør vandforsyningsaktivi-
tet og dermed er omfattet af vandsektorlovens § 15.
2.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kom-
muner vil skulle have adgang til at udøve forsyningsaktivite-
ter med teknisk vand ligesom private aktører. Dette skyldes,
at teknisk vand-selskaber kan trække på viden og kompeten-
cer fra eksisterende kommunalt ejede forsyningskoncerner
og opnå synergier i vandforsyning. Forsyning med teknisk
vand vil komme beboerne og erhvervslivet i kommunerne til
gode, hvorfor det efter Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets vurdering bør være muligt for kommunerne at eje og
drive teknisk vand-selskaber. Derudover driver mange kom-
munerne i dag vandselskaber, hvorfor det vil være naturligt
for kommuner at have mulighed for at udnytte allerede op-
nået viden og kompetencer fra eksisterende kommunalt eje-
de forsyningskoncerner og opnå synergier i vandforsyning.
Efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering
bør der således så vidt muligt være ligestilling mellem kom-
muner og private aktører, som måtte ønske at igangsætte
forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det betyder bl.a.,
at der med lovforslaget vil skulle sikres, at kommunernes
udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand sker på
kommercielle vilkår, således at kommunale teknisk vand-
selskaber vil skulle drives på samme vilkår som private sel-
skaber. Dette vil bidrage til at understøtte, at investeringerne
er hensigtsmæssige, hvilket vil være til gavn for borgerne i
de deltagende kommuner.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer dog, at
der bør være visse begrænsninger for kommunal udøvelse af
forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
ikke vil være muligt helt at sidestille kommuner og private
selskaber, idet det bl.a. vil være nødvendigt at tage hensyn
til, at kommunernes udøvelse af forsyningsaktiviteter med
teknisk vand vil kunne medføre en økonomisk risiko for
kommunens borgere. På denne baggrund bør det efter mini-
steriets vurdering derfor blive fastsat, at kommuners udøvel-
se af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle fore-
gå i selvstændige kapitalselskaber med begrænset ansvar,
f.eks. som et aktie- eller anpartsselskab. Selskabslovens §
4, stk. 2, indeholder regler om minimumselskabskapital, så-
ledes at aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende
til mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber skal have en sel-
skabskapital svarende til mindst 40.000 kr. På den måde vil
kommunens risiko blive begrænset til det, som kommunen
har indskudt af midler i selskabet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-
re, at der bør være betingelser for geografisk afgræsning af
kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand.
Hensynet bag at indsætte betingelser om geografisk af-
grænsning for kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter
med teknisk vand er, at sikre grundtanken om, at visse er-
hvervsaktiviteter i et økonomisk blandingssamfund som det
danske i udgangspunktet er forbeholdt den private sektor, og
at kommunen i den forbindelse primært har til opgave at ud-
føre opgaver, der kommer almenvellet og kommunens egne
borgere til gode. Der lægges dermed op til, at kommunerne
imødekommer de almindelige kommunalretlige principper
for kommuners ageren på kommercielle markeder, hvorefter
kommunens foranstaltninger skal komme det kommunale
fællesskab til gode.
Der lægges endvidere op til at indsætte regler om, at der
ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter
med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber.
Reglerne om, at kommunerne skal registrere modtagne
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder omfattet af lov om kommuners afståelse af
vandselskaber (stoploven) med henblik på, at kommunernes
statstilskud vil blive reduceret i overensstemmelse hermed,
vil også kunne medvirke til, at kommuner og private virk-
somheder ikke helt vil kunne sidestilles i forbindelse med
forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Der henvises nær-
mere til punkt 2.4.1 om kommunal modregning for teknisk
vand-selskaber.
Der henvises herudover til punkt 8 i lovforslagets alminde-
18
lige bemærkninger om forholdet til EU-retten vedrørende
statsstøttereglerne.
Der er lignende regler for betingelser for geografisk afgræs-
ning af kommunale fjernkølingsanlæg m.v. i fjernkølings-
lovens § 2, samt om kommunal hjemmel til udøvelse af
CO2-fangstaktiviteter i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsy-
ningssektoren.
2.3.1.3. Den foreslåede ordning
Kommunale teknisk vand-selskaber vil skulle overholde de
krav, der generelt foreslås at gælde for alle teknisk vand-sel-
skaber, jf. den foreslåede § 3, som beskrevet i punkt 2.1.1.3,
hvorefter teknisk vand-selskaber vil aftale vilkårene for for-
syningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere
med enkelte krav til aftalen. Endvidere vil det følge af den
foreslåede § 4, at vandselskaber omfattet af vandsektorlo-
vens § 2, stk. 1, ikke må udøve forsyningsaktiviteter med
teknisk vand, hvorfor et vandselskab omfattet af vandsektor-
lovens § 2, stk. 1, ikke må eje et teknisk vand-selskab.
Der foreslås at indsætte hjemmel i lov om forsyning med
teknisk vand til, at kommuner vil kunne udøve forsynings-
aktiviteter med teknisk vand. Der foreslås dog en række sær-
lige regler for organiseringen og den geografiske afgræsning
af kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, jf. lovforslagets kapitel 4.
For det første foreslås det, at der indsættes betingelser om
geografisk afgrænsning for kommuners udøvelse af forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand, jf. lovforslagets § 5.
Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås det, at en kommu-
ne alene eller sammen med andre aktører vil kunne udøve
forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på leve-
ring til aftagere inden for egen kommunegrænse, jf. dog stk.
2 og 3. Bestemmelsen vi medføre, at kommuner vil blive
begrænset til som udgangspunkt at kunne udøve forsynings-
aktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til
aftagere inden for egen kommunegrænse. Betingelserne har
baggrund i kommunalfuldmagtsreglerne, hvorefter kommu-
nens opgave som udgangspunkt er begrænset til at udføre
opgaver, der kommer almenvellet og kommunens egne bor-
gere til gode. Der lægges desuden op til, at kommunen vil
kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med
henblik på levering til aftagere alene eller sammen med
andre aktører.
Med lovforslagets § 5, stk. 2, foreslås det, at en kommune
sammen med andre kommuner og eventuelle andre aktører
vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med
henblik på levering til aftagere i de pågældende kommu-
ner. Hertil foreslås der dog indført krav om, at de deltagende
kommuner enten er geografisk tilstødende, eller at de delta-
gende kommuner i fællesskab helt eller delvist og direkte
eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlo-
vens § 2, stk. 1. Bestemmelsen vil betyde, at kommuner
vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand på
tværs af kommunegrænser. Bestemmelsen vil medføre, at
kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand med henblik på levering til aftagere sammen med
andre kommuner i de pågældende kommuner, hvis de delta-
gende kommuner enten er geografisk tilstødende eller de
deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist ejer et
vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Hensy-
net bag denne mulighed er, at kommuner allerede i dag dri-
ver vandselskaber sammen med andre kommuner, og at det
derfor bør være muligt for samme kommuner at udøve for-
syningsaktiviteter med teknisk vand sammen. Dette vil give
mulighed for at udnytte allerede opnået viden og kompeten-
cer fra eksisterende kommunalt ejede forsyningskoncerner
og opnå synergier i vandforsyning.
Med lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at en kommune
alene eller sammen med andre aktører, ud over de tilfæl-
de der er omfattet af stk. 1 og 2, vil kunne udøve forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand i andre kommuner, hvis
disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammenhængende med
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er omfattet af
stk. 1 eller 2. Bestemmelsen vil medføre, at kommuner
vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i
andre kommuner, hvor den pågældende kommune ikke ud-
øver forsyningsaktiviteter med teknisk vand sammen med
en anden kommune. Der lægges dog op til at disse forsy-
ningsaktiviteter kun vil kunne udøves, hvis de er fysisk
sammenhængende med forsyningsaktiviteter med teknisk
vand med kommunernes øvrige forsyningsaktiviteter med
teknisk vand. Hensynet bag denne mulighed er at sikre mu-
lighed for forsyningsaktiviteter med teknisk vand i særlige
tilfælde, hvor der i den pågældende kommune er en konkret
efterspørgsel efter teknisk vand, men hvor den pågældende
kommune ikke ønsker eller har mulighed for at udøve for-
syningsaktiviteter med teknisk vand. Forsyning med vand
og teknisk vand over længere afstande er oftest forbundet
med store økonomiske omkostninger, hvorfor det ikke er
hensigten at kommunerne vil skulle kunne anvende bestem-
melsen til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand
over store afstande eller på tværs af mange kommuner. For-
syningsaktiviteter med teknisk vand efter denne mulighed
vil således skulle foregå på en økonomisk hensigtsmæssigt
vis, således at bestemmelsen ikke kan anvendes til at omgå
denne lovs øvrige betingelser.
Bestemmelserne vil medføre, at kommuner vil kunne udø-
ve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Reglerne om be-
tingelser for, at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, vil også gælde for kommuner, som over-
tager eksisterende teknisk vand-selskaber, samt for kommu-
nale selskaber, herunder holdingselskaber.
For det andet foreslås det, at der vil blive fastsat betingelser
for, hvordan en kommune må udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, og hvorledes en kommune skal organise-
re udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf.
lovforslagets § 6.
Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at en kommu-
19
nes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil
skulle ske på kommercielle vilkår med kommunen som
kapitalejer i et kapitalselskab, hvori der ikke må udøves
andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand,
jf. dog stk. 3 eller § 4. Bestemmelsen vil medføre, at kom-
munens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand
vil skulle udøves på markedsvilkår og vil skulle konkurre-
re mod eventuelle andre teknisk vand-selskaber, herunder
privatejede virksomheder. Et kommunalt teknisk vand-sel-
skab vil således skulle drives som ethvert andet privatejet
selskab, og kommunen vil bl.a. kunne optjene et overskud
i selskabet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelin-
ger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk
vand-selskab, ud over den indskudte kapital, skulle registre-
re disse med henblik på reducering af kommunens statstil-
skud, jf. lovforslagets § 8 og punkt 2.4.1. Bestemmelsen vil
endvidere medføre, at en kommune vil skulle udøve forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand i selvstændige selskaber
med begrænset ansvar, f.eks. som et aktie- eller anpartssel-
skab. Kommunen vil som kapitalejer således kun kunne
hæfte med deres indskud. Bestemmelsen vil desuden med-
føre, at kommunale teknisk vand-selskaber, i modsætning
til private teknisk vand-selskaber, udelukkende må udøve
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som efter en kon-
kret vurdering kan inkludere aktiviteter, der har en tæt og
naturlig sammenhæng til forsyningsaktivitet med teknisk
vand. Eksempler på aktiviteter, som efter en konkret vurde-
ring vil kunne udføres i sammenhæng med forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand, kan være udnyttelse af egne ressour-
cer, såsom salg af rest-, overskuds- eller biprodukter opstået
i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten, udlejning el-
ler bortforpagtning af overskydende anlægskapacitet såsom
bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt, som
uundgåeligt opstår i forbindelse med selve forsyningsaktivi-
teten, eller udnyttelse eller salg af energi opstået i forbindel-
se med forsyningsaktiviteten. Kommunale teknisk vand-sel-
skabers mulighed for at udnytte og sælge egne ressourcer
vil således overordnet svare til vandselskabernes muligheder
for udnyttelse og salg af egne ressourcer.
Med lovforslagets § 6, stk. 2, foreslås det, at en kommune
vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kom-
munen eller et kommunalt selskab etablerer eller helt eller
delvist overtager et teknisk vand-selskab. Hensynet bag be-
stemmelsen er, at Vandsektortilsynet vil kunne få kendskab
til, om en kommune ejer et teknisk vand-selskab, og hvor-
vidt kommunen derfor er omfattet af modregningsreglerne i
lovforslagets § 8 og gebyrordningen efter lovforslagets § 13.
Med lovforslagets § 6, stk. 3, foreslås det at indsætte en
bestemmelse, hvorefter den foreslåede stk. 1, § 5, stk. 2,
i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og §
3, stk. 1, i fjernkølingsloven ikke vil være til hinder for,
at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk
vand varetages i et selvstændigt selskab, som også vareta-
ger servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med
affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt opgaver
omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, gas-
forsyningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsynings-
sektoren og vandsektorloven. Der henvises i øvrigt til punkt
2.2 om vandselskabers og andre forsyningsselskabers for-
hold til teknisk vand-selskaber, herunder serviceselskaber.
Det foreslås endelig at fastsætte regler for kommuners finan-
siering af kommunale teknisk vand-selskaber. Der henvises
til punkt 2.3.2 om kommunalt indskud og lånegaranti.
2.3.2. Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med
teknisk vand
2.3.2.1. Gældende ret
Det følger af vandsektorlovens § 15, stk. 1, at kommuner
kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spil-
devandsforsyning omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,
nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber,
som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog stk. 2
og § 32. Vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller
anpartsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,
nr. 1, må udelukkende bestå af aktier eller anparter i det
nystiftede selskab.
Kommuner kan i visse tilfælde stille garanti for låneoptagel-
se i KommuneKredit, banker og andre private kreditinstituti-
oner. På områder, hvor muligheden for garantistillelse ikke
er reguleret i særlovgivningen på området, vil spørgsmålet
skulle afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne.
En kommune må ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne
drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksom-
hed. En kommune må endvidere ikke i medfør af kommu-
nalfuldmagtsreglerne yde erhvervsstøtte, som f.eks. at stille
garanti for lån, herunder til kommunalt ejede selskaber. En
sådan adgang vil kræve en lovhjemmel, hvilket der i dag
findes for vandselskaber efter de gældende regler i vandsek-
torlovens § 16.
Det følger af vandsektorlovens § 16, stk. 1, at en kommune
kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab
til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i ho-
vedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af
brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang
lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandsel-
skab.
Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånega-
ranti, som stilles efter vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, og
vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vandselskaber
kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. vandsek-
torlovens § 16, stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasing-
aftaler med KommuneKredit eller andre aktører.
2.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser
For så vidt angår kommunernes mulighed for at indskyde
kapital i kommunale teknisk vand-selskaber, lægger Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet op til, at kommuners ud-
20
øvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skul-
le udøves på markedsvilkår og vil skulle konkurrere mod
eventuelle andre teknisk vand-selskaber, herunder privateje-
de virksomheder. Et kommunalt teknisk vand-selskab vil
således skulle drives som ethvert andet privatejet selskab,
og kommunen vil bl.a. kunne optjene et overskud i selska-
bet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelinger fra
og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk vand-sel-
skab, ud over den indskudte kapital, skulle registrere disse
med henblik på reducering af kommunens statstilskud, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 8 om regler for kommunal
modregning.
Ved etableringen af et teknisk vand-selskab kan der være
behov for, at kommunen indskyder kapital i teknisk vand-
selskabet, f.eks. til det indledende arbejde med etablering
af selskabet eller til opførelsen af anlæg, der indgår i forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand.
På denne baggrund vurderer ministeriet, at kommunen vil
skulle gives adgang til at indskyde kapital til finansiering af
anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter ved etableringen
eller overtagelsen af teknisk vand-selskaber.
Ministeriet vurderer dog, at en sådan adgang vil skulle be-
grænses til alene at gælde kommunens egne selskaber, og
hvis kommunen ejer selskabet sammen med andre kommu-
ner eller andre aktører, til alene at gælde kapitalindskud,
som på indskudstidspunktet som minimum modsvares af en
tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk vand-selskabet.
Hvis en kommune ønsker at etablere eller overtage et tek-
nisk vand-selskab, vil kommunen således skulle bære en
økonomisk risiko svarende til størrelsen på det indskud af
egenkapital i teknisk vand-selskabet, som kommunen måtte
beslutte.
En kommune skal efter lovgivningen handle økonomisk
forsvarligt. Dette vil således også gælde i forbindelse med
en kommunes beslutning om at indskyde kapital i et tek-
nisk vand-selskab. Kommunens indskud skal således ske på
markedsvilkår for sikre mod begunstigelse af enkelte selska-
ber. Det vil bl.a. kunne indgå i kommunens beslutning, at
kommunen ikke efterfølgende, hvor der f.eks. måtte opstå et
overskud i selskabet eventuelt i forlængelse af det kommu-
nale indskud, vil kunne udtage midler fra selskabet uden at
blive omfattet af regler om modregning i kommunens stats-
tilskud. Det vil dog ikke gælde kommunens indskudskapital
i teknisk vand-selskabet, som vil kunne trækkes ud af sel-
skabet, uden at der sker modregning. Der henvises nærmere
til punkt 2.4.1 om regler for kommunal modregning.
En kommune må som udgangspunkt kun bære risici, som
kommunalbestyrelsen eksplicit har påtaget sig. Derfor læg-
ges der op til, at beslutninger om at påtage sig risici vil blive
omfattet af et delegationsforbud, således at det kun vil være
kommunalbestyrelsen, der kan beslutte at bære risici uanset
den valgte organisationsform. På den måde vil det blive
sikret, at en sådan beslutning af en eventuelt større karakter
vil blive behandlet i kommunens øverste folkevalgte organ,
og at en kommunes eller et kommunalt selskabs beslutning
om etablering eller overtagelse af et teknisk vand-selskab
således ikke vil kunne uddelegeres inden for kommunen
(udvalg og forvaltningen).
Kommunale kapitalindskud vil skulle stilles på markedsvil-
kår, så det svarer til et indskud, som en privat aktør vil
indskyde, samt stilles på de betingelser, som en privat aktør
vil stille.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at risiko-
en for, at teknisk vand-selskaber går konkurs, vil kunne væ-
re stor, f.eks. hvis selskabet alene har én eller få kunder, og
disse måtte gå konkurs. Der lægges derfor op til at begrænse
muligheden for indskud efter etableringen eller overtagel-
sen, så risikoen for, at skatteborgerne lider økonomiske tab
ved en evt. konkurs af det kommunale teknisk vand-selskab,
begrænses.
Det er også på baggrund af Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering af den potentielle risiko for konkurs
af et teknisk vand-selskab, at ministeriet vurderer, at det
vil være uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne fremadrettet
får mulighed for at stille garanti for lån til teknisk vand-
selskaber. Det foreslås i stedet, at kommunerne ikke gives
mulighed for at meddele garanti for lån til teknisk vand-sel-
skaber. Der lægges ikke op til ændringer af de gældende
regler for vandselskaber, da der er mindre risiko ved at stille
lånegaranti for et vandselskab.
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at der bør fastsættes regler i denne lov om, at
kommuner ikke må stille lånegaranti for kommunale teknisk
vand-selskaber.
Kommuner vil i stedet skulle finde anden finansiering til
etablering af kommunale teknisk vand-selskaber, såsom ind-
skud eller lånefinansiering fra private aktører eller med
kommunens kapitalindskud ved etableringen eller overtagel-
sen af teknisk vand-selskabet. Der lægges op til at være
mulighed for, at kommuner vil kunne udøve forsyningsak-
tiviteter med teknisk vand sammen med andre aktører, jf.
lovforslagets § 5.
Reglerne for kommunernes mulighed for udøvelse af forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vil overordnet svare til gælden-
de regler på fjernkølings- og CO2-fangstsområdet, og regler-
ne for kommunernes finansiering af teknisk vand-selskaber
vil svare til gældende regler på fjernkølingsområdet.
For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8
i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til
EU-retten.
2.3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte et kapitel 5 i lov om forsyning med
teknisk vand om kommunal finansiering af forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand.
21
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om
forsyning med teknisk vand, hvorefter en kommune eller
et kommunalt selskab hverken må yde tilskud eller stille
garanti for lån til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf.
lovforslagets § 7, stk. 1.
Det foreslås dog, at en kommune eller et kommunalt selskab
i forbindelse med etableringen eller hel eller delvis overta-
gelse af et teknisk vand-selskab vil kunne indskyde kapital,
jf. lovforslagets § 7, stk. 2.
Herudover foreslås det, at et kommunalt kapitalindskud på
indskudstidspunktet som minimum vil skulle modsvares af
en tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk vand-selska-
bet, jf. lovforslagets § 7, stk. 3.
Det foreslås endvidere, at beslutning om en kommunes eller
et kommunalt selskabs kapitalindskud vil skulle træffes af
kommunalbestyrelsen på et møde, jf. lovforslagets § 7, stk.
4.
Endelig foreslås det, at der indsættes en overgangsordning
for selskaber, som ved lovens ikrafttræden udøver forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand, og hvor der er stillet
kommunale lånegarantier, jf. lovforslagets § 7, stk. 5. Det
foreslås således, at eksisterende kommunale lånegarantier
til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udskilles
fra et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed,
vil skulle afvikles. I tilfælde, hvor et selskab overgår til at
være et teknisk vand-selskab, vil eksisterende kommunale
lånegarantier til selskabets forsyningsaktiviteter med teknisk
vand samtidig skulle afvikles.
2.4. Modregningsregler
2.4.1. Kommunal modregning for teknisk vand-selskaber
2.4.1.1. Gældende ret
De kommunale modregningsregler fremgår af lovene på de
forskellige forsyningsområder, herunder i § 12 i lov om
CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf. lov nr. 1647
af 30. december 2024, varmeforsyningslovens § 23 l, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, elforsynings-
lovens § 37, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober
2023, samt lov om kommuners afståelse af vandselskaber,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024 med
senere ændringer (herefter stoploven).
De kommunale modregningsregler i stoploven finder anven-
delse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af vand-
sektorlovens § 2, stk. 1, jf. stoplovens § 1. Modregnings-
reglerne i både stoploven og lovene på de forskellige forsy-
ningsområder omfatter også uddelinger fra selskaber i en
koncern med aktiviteter omfattet af de pågældende love,
som vil skulle registreres efter en af lovene, hvis de ikke er
registreret efter modregningsreglerne på andre forsynings-
områder.
Et teknisk vand-selskab i samme koncern med et forsynings-
selskab vil således være omfattet af modregningsreglerne på
det pågældende forsyningsområde. Dette betyder f.eks., at
et teknisk vand-selskab, som er i samme koncern som et
vandselskab omfattet af vandsektorloven, vil være omfattet
af modregningsreglerne efter stoplovens § 2, stk. 1 og 2.
Det følger af stoplovens § 2, stk. 1 og 2, at kommunen regi-
strerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse
af ejerandele i kommunalt ejede vandselskaber, der er eller
i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af
stoplovens anvendelsesområde. Kommunen vil ikke skulle
registrere vederlag eller uddelinger, hvis uddelingen eller
vederlaget er registreret eller i medfør af § 37, stk. 1, eller §
37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1,
eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning.
Til forskel fra modregningsreglerne på de andre forsynings-
områder, som kun omfatter uddelinger til kommunen, inde-
holder stoploven også et krav om registrering af uddelinger,
der holdes nede i koncernstrukturen og ikke kommer op i
kommunen. Dette følger af stoplovens § 2, stk. 3, hvorefter
kommunen registrerer andre uddelinger fra og vederlag ved
afståelse af ejerandele eller aktiviteter i vandselskaber, der
er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været om-
fattet af stoplovens anvendelsesområde, når modtageren af
uddelingen eller vederlaget er en af kommunen direkte eller
indirekte ejet virksomhed.
Registreringspligten efter stoplovens § 2 omfatter også al-
le de virksomheder, som kommunen direkte eller indirek-
te har ejerandele i, og som indgår i en ejerskabsstruktur,
der omfatter vandselskaber. Registreringspligten kan dermed
også omfatte virksomheder, der ikke udøver vand- og spil-
devandsaktiviteter.
Aftaler på markedsvilkår er ikke registreringspligtige over-
førsler, idet der er tale om almindelig samhandel mellem
vandselskabet og kommunen, hvis der er overensstemmelse
mellem ydelse og vederlag.
Det følger af stoplovens § 2, stk. 4, at selskabsmæssige
omstruktureringer ikke er omfattet af § 2, stk. 1-3, når de
ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksom-
heder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering,
ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direk-
te eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i
den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den
selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af,
at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk.
1-3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om registreringsfri selskabsmæssige omstrukturerin-
ger efter stk. 4, jf. stoplovens § 2, stk. 4. Bemyndigelsen er
ikke blevet udmøntet.
Det følger af stoplovens § 2, stk. 5, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om registreringsfri
selskabsmæssige omstruktureringer efter § 2, stk. 4. Efter
den gældende § 2, stk. 4, i stoploven er kommuner undtaget
fra kravet om registrering af vederlag i forbindelse med sel-
22
skabsmæssige omstruktureringer af vandselskaber, når ejer-
ne ikke opnår andet vederlag i den forbindelse, end direkte
eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den
eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige
omstrukturering. Denne bestemmelse muliggør derfor om-
struktureringer, som ikke medfører modregning for de invol-
verede kommuner, forudsat at der ikke ved omstrukturerin-
gen sker en ændring i forholdet mellem ejerkommunernes
ejerandele. Bemyndigelsen er ikke blevet udmøntet.
Det følger af stoplovens § 3, stk. 1, at registreringen skal
omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til
rådighed for kommunen eller virksomheden (rådighedsda-
toen), og beløbets størrelse.
Det følger af stoplovens § 3, stk. 2, at ved afståelse af ejer-
andele omfattet af stoplovens § 2, stk. 1-3, til en fond eller
anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for
rådighedsdato, og der skal efter stoplovens § 2 registreres
et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de
pågældende ejerandele.
Det følger af stoplovens § 4, stk. 1, at kommuner senest
den 1. september hvert år indberetter de registreringer, som
kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter
stoplovens §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, afstå-
elser eller omstruktureringer, afgiver kommunen erklæring
herom. Indberetning af registreringer eller erklæring skal
ske til Vandsektortilsynet.
Stoplovens § 4, stk. 2, indeholder de nærmere krav til, hvad
indberetningen skal indeholde. Det følger således af stk.
2, at indberetningen skal angive det samlede beløb, der er
blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbe-
løbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af
de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrere-
de rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive
en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte
rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor
der sker meddelelse i henhold til stoplovens § 6. Rentesatsen
fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar. Vand-
sektortilsynet kan forlange yderligere dokumentation, hvis
de indberettede oplysninger er utilstrækkelige.
Stoplovens § 4, stk. 3, indeholder regler om beløb, som
kommuner kan fratrække ved indberetningen af vederlag
ved afståelser, som har ført eller samtidig fører til reduk-
tion i kommunens statstilskud i henhold til stoplovens §
6. En kommune kan endvidere ved indberetningen fratræk-
ke et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsynings-
tilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk.
5, i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets
vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af
kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om
naturgasforsyning.
Det følger af stoplovens § 5, at Vandsektortilsynet træffer
afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rå-
dighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fra-
drag efter stoplovens § 4, stk. 3, kan godkendes. Kan Vand-
sektortilsynet ikke godkende disse, fastsætter Vandsektortil-
synet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning
og størrelsen af eventuelle fradrag.
Det følger af stoplovens § 6, at Vandsektortilsynet hvert
år senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf.
stoplovens § 4, stk. 1, giver Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb inklusive
beregnet forrentning og med eventuelle fradrag efter stoplo-
vens § 4, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer
herefter kommunens statstilskud med hhv. 40 pct. eller 60
pct. af det meddelte beløb alt afhængigt af, om beløbet
deponeres eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner. Hvis det godkendte rå-
dighedsbeløb overstiger kommunens bloktilskud i det første
modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet
en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i medde-
lelsesåret til den 1. juli året efter. Rentesatsen fastsættes til
Nationalbankens diskonto den 1. januar.
Det følger af stoplovens § 7, at vandselskaber kun må delta-
ge i tilknyttet virksomhed, når denne har nær tilknytning til
vandselskabet, og når den udøves på kommercielle vilkår
i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. vandsek-
torlovens § 18. Midler anvendt i strid hermed betragtes som
uddelinger efter stoplovens § 2, stk. 3.
Det følger af stoplovens § 8, at myndigheder, som er tillagt
opgaver efter stoploven, og myndigheder, som tillægges op-
gaver efter regler udstedt i medfør af stoploven, kan behand-
le, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger
til brug for myndighedernes opgaver og tilrettelæggelsen
heraf.
Det følger af stoplovens § 9, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter regler om indberetning efter sto-
plovens § 4, samt om dokumentation og regnskabsføring
for forhold omfattet af stoplovens § 4, herunder om der
skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en
statsautoriseret revisor. Bemyndigelsen i stoplovens § 9 er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1212 af 14. oktober 2010
om kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om
kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevands-
forsyninger, samt bekendtgørelse nr. 319 af 25. marts 2010
om afvikling af mellemværender mellem kommuner og
vandselskaber. Der findes tilsvarende regler i elforsynings-
lovens § 37 b, varmeforsyningslovens § 23 n og § 14 i
lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om indberetning efter forsyningslovenes modregningsregler,
og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfat-
tet af forsyningslovenes modregningsregler m.v., herunder
om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens re-
visor eller en statsautoriseret revisor. Bemyndigelserne er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1733 af 30. december 2024
om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsy-
ningslovens §§ 37 og 37 a, varmeforsyningslovens §§ 23 l
23
og 23 m og §§ 12 og 13 i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren.
Der findes i lovgivningen på andre forsyningsområder regler
om, at visse overtrædelser af loven straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
herunder for overtrædelse af registreringspligten efter mod-
regningsreglerne på andre forsyningsområder. Dette drejer
sig om § 27, nr. 1 og 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren, elforsyningslovens § 87, nr. 5, varme-
forsyningslovens § 34, nr. 5, og stoplovens § 10, stk. 1.
Vandsektortilsynet varetager myndighedsopgaverne efter
stoploven, mens Forsyningstilsynet varetager opgaver i for-
hold til modregningsreglerne efter elforsyningsloven, var-
meforsyningsloven og lov om CO2-fangstaktiviteter i forsy-
ningssektoren.
Vandsektortilsynets opgaver efter stoploven indebærer, at
Vandsektortilsynet skal modtage registreringerne, som kom-
munerne indberetter efter stoplovens § 4, stk. 1, at Vandsek-
tortilsynet kan forlange yderligere dokumentation, hvis de
indberettede oplysninger er utilstrækkelige efter stoplovens
§ 4, stk. 2, at Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvor-
vidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den
beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stoplovens
§ 4, stk. 3, kan godkendes, og hvis Vandsektortilsynet ikke
kan godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådigheds-
beløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af
eventuelle fradrag efter stoplovens § 5, samt at Vandsektor-
tilsynet giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse
om de godkendte rådighedsbeløb efter stoplovens § 6.
Vandsektortilsynet er afgiftsfinansieret. Dette fremgår af
vandsektorlovens § 10, hvorefter vandselskaberne årligt
betaler en afgift til dækning af udgifter forbundet med
Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse. Afgiften for
Vandsektortilsynets omkostninger i forbindelse med drift og
opgavevaretagelse efter vandsektorloven betales af de vand-
selskaber, som er omfattet af vandsektorlovens økonomiske
regulering.
Det følger af de kommunale modregningsregler på de for-
skellige forsyningsområder, at kommuner hvert år skal ind-
berette de registreringer, som kommunen har foretaget af
uddelinger og afståelser i det foregående kalenderår til enten
Forsyningstilsynet eller Vandsektortilsynet. Indberetningen
skal bl.a. ledsages af dokumentation om størrelsen af de
registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede
rådighedsdatoer. Finder tilsynet, at den ledsagende doku-
mentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere
dokumentation.
2.4.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser
Formålet med modregningsreglerne på forsyningsområderne
er at undgå, at kommuner benytter værdifulde kommunale
forsyningsvirksomheder til at generere midler, som kommu-
nen herefter vil kunne anvende i de kommunale økonomier
til f.eks. velfærdsydelser. Derudover har stoploven et særligt
formål om at understøtte, at de forbrugerfinansierede værdi-
er, der skabes i vandsektoren, forbliver i sektoren. På denne
måde understøttes overholdelsen af hvile i sig selv-princip-
pet, og det sikres, at værdierne ikke anvendes til andre for-
mål end vand- eller spildevandsforsyning.
De gældende modregningsregler på forsyningsområderne
indebærer, at vederlag og uddelinger fra et teknisk vand-
selskab, der er koncernforbundet med et kommunalt ejet
forsyningsselskab til den kommunale ejer, er omfattet af
modregningsreglerne i de forskellige forsyningslove.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udføres i et ek-
sisterende vandselskab, eller forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand, som udføres i en særskilt virksomhed i koncern
med selskaber omfattet af vandsektorloven, vil således f.eks.
være omfattet af stoplovens eksisterende regler om modreg-
ning. Med den foreslåede lov om forsyning med teknisk
vand vil forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke længe-
re kunne udføres som hovedvirksomhed i et vandselskab
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Det vil dog være
muligt for teknisk vand-selskaber, at være i samme koncern
som vandselskaber omfattet af vandsektorloven.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udføres i et
vandselskab som tilknyttet virksomhed, vil dog være omfat-
tet af gældende modregningsregler, herunder i stoploven.
Det vil derimod ikke følge af de gældende modregningsreg-
ler, at der skal ske kommunal modregning af forsyningsak-
tiviteter med teknisk vand, når aktiviteten varetages i et
særskilt selskab, der alene udøver forsyningsaktiviteter med
teknisk vand, og som desuden ikke er i koncern med andre
forsyningsvirksomheder, hvor der gælder modregningsreg-
ler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på den
baggrund, at der på trods af de eksisterende regelsæt vil
kunne opstå situationer, hvor et kommunalt teknisk vand-
selskab ikke vil være omfattet af de eksisterende regler om
modregning, herunder når teknisk vand-selskabet ikke er i
koncern med et forsyningsselskab, der er omfattet af mod-
regningsregler.
Modregningsreglerne på forsyningsområderne regulerer ik-
ke de tilfælde, hvor et kommunalt teknisk vand-selskab ikke
er i koncern med et selskab omfattet af stoploven, elforsy-
ningsloven, varmeforsyningsloven eller lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren. De foreslåede modregnings-
regler i denne lov vil bl.a. dække disse tilfælde, således at
der ikke vil være en kommune, som på grund af en bestemt
selskabsorganisering vil falde uden for modregningsregler-
ne. Formålet med modregningsreglerne opnås således, at der
ikke må anvendes midler, som stammer fra forsyningssekto-
ren på kommunale opgaver, uden modregning. Forsynings-
aktiviteter med teknisk vand er en kommerciel aktivitet,
som en kommune alene vil kunne udøve som følge af den
24
positive hjemmel i medfør af de foreslåede §§ 5-7. Det er
ikke hensigten, at værdi fra disse aktiviteter vil skulle kunne
føres tilbage til kommunen og anvendes på kommunale ker-
neopgaver uden modregning.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at heller ikke midler, som stammer fra forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, bør kunne anvendes til andre kommu-
nale aktiviteter udenfor forsyningskoncernen uden modreg-
ning. Produktion af teknisk vand er en kommerciel aktivitet,
som en kommune med denne lov vil kunne udøve på for-
skellige måder. Hensigten med at give kommunerne mulig-
hed for at deltage i markedet for forsyningsaktiviteter med
teknisk vand vil ikke være, at de vil skulle kunne anvende
et overskud herfra til f.eks. kommunale velfærdsydelser,
uden at der sker modregning. Ministeriet vurderer, at det
vil skabe ensartethed i forsyningssektoren, lette administra-
tive byrder og skabe lighed mellem forsyningsarter at tage
udgangspunkt i de allerede gældende principper for modreg-
ning, således at det ikke har betydning, hvilke modregnings-
regler en uddeling eller vederlag ved afståelse af ejerandele
skal bedømmes ud fra. På den måde vil også spekulation i
selskabskonstruktion og koncernkonstruktion på området for
forsyningsaktiviteter med teknisk vand kunne undgås.
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at der ønskes en ensrettet regulering af modreg-
ningsreglerne, som de fremstår i stoploven, elforsyningslo-
ven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og
varmeforsyningsloven, hvilket begrunder, at der tages ud-
gangspunkt i en tilsvarende videreførelse i denne lov.
Modregningsreglerne i denne lov vil blive struktureret på en
anden måde end stoplovens bestemmelser. Bestemmelserne
vil følge strukturen for modregningsreglerne på øvrige for-
syningsområder, herunder elforsyningsloven, lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren og varmeforsyningslo-
ven. Indholdet af bestemmelserne vil dog i overvejende
grad være ens med indholdet af de gældende bestemmel-
ser i stoploven, men med de nødvendige justeringer for at
tage højde for, at forsyning med teknisk vand bliver en
ny forsyningsart. Derudover lægges der op til, at fristerne
fra stoploven videreføres med modregningsreglerne i lov
om forsyning med teknisk vand. Med bekendtgørelse nr.
1334 af 3. december 2024 om ikrafttræden af § 5, nr. 4-6,
i lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om
vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevands-
forsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølg-
ning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af
den danske vandsektor), skal kommunernes indberetninger
efter stoploven fra og med 2025 ske senest den 1. september
i stedet for den 1. februar, og Vandsektortilsynets frist for
indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet ændres
fra den 1. maj i indberetningsåret til den 1. marts i året ef-
ter indberetningsåret. Desuden konsekvensrettes rentebereg-
ningsreglerne som følge af de ændrede frister. Fristerne for
kommunernes indberetninger i modregningsreglerne i denne
lov vil følge fristerne for kommunernes indberetninger efter
stoploven.
Det vurderes dog, at bestemmelserne i stoplovens § 2, stk. 3,
ikke bør videreføres i modregningsreglerne i lov om forsy-
ning med teknisk vand. Bestemmelsen har til formål at sik-
re, at kommunen også registrerer uddelinger fra og vederlag
ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i vandselskaber
til f.eks. andre virksomheder, som direkte eller indirekte
er ejet af kommunen, men hvor kommunen ikke er modta-
ger. Hensynet bag bestemmelsen er at sikre, at vandtakster
og forbrugerfinansierede værdier, der skabes i vandsektoren,
forbliver i vandsektoren. Det er Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets vurdering, at denne bestemmelse ikke er
nødvendig at videreføre til lov om forsyning med teknisk
vand, da teknisk vand-selskaber ikke vil blive finansieret af
takster fra forbrugerne på et monopolmarked, og der ikke vil
gælde et hvile i sig selv-princip for teknisk vand-selskaber.
Der er desuden foretaget en række andre justeringer og
ændringer i forhold til modregningsreglerne på de andre
forsyningsområder.
Det drejer sig særligt om lovforslagets § 6, stk. 2, hvorefter
en kommune vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsy-
net, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer el-
ler helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab. Hen-
synet bag den foreslåede bestemmelse er, at Vandsektortilsy-
net kan få kendskab til, når en kommune ejer et teknisk
vand-selskab, og at kommunen og selskabet derfor er omfat-
tet af modregningsreglerne i lovforslagets § 8 og gebyrord-
ningen efter lovforslagets § 13.
Kravet i modregningsreglerne på de andre forsyningsområ-
der om, at kommunerne skal afgive erklæring om, at der
ikke er foretaget registreringer om uddelinger og afståelser,
er ikke foreslået videreført i denne lov. Hensynet bag dette
er dels at lette kommunernes arbejde med at sikre, at de
lever op til kravene i den foreslåede bestemmelse i § 8 og
dels at lette tilsynet med, at de nødvendige registreringer
foretages og indberettes. Derudover vil det ikke være alle
kommuner, som ejer et teknisk vand-selskab, og eftersom
forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil foregå på et mar-
ked, vil der ikke være behov for samme grad af beskyttelse,
som der findes for monopolselskaber.
Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må
yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter
overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab,
jf. lovforslagets § 7, stk. 1, vil der kunne opstå situationer,
hvor en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt
en indskudskapital, som senere viser sig at have været større
end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk.
7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som
kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-sel-
skab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således
at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovfor-
slagets § 8. Der vil desuden blive lavet de nødvendige æn-
dringer af de øvrige forsyningslove, således at denne undta-
25
gelse også vil gælde i forhold til øvrige modregningsregler,
herunder i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssekto-
ren, elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og stoploven.
Der lægges endvidere op til, at det bliver tydeliggjort, at
Vandsektortilsynet vil kunne fastsætte rådighedsbeløb, rå-
dighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventu-
elle fradrag, hvor en kommune har modtaget uddelinger fra
eller vederlag ved afståelse af ejerandele, men hvor kommu-
nen ikke har foretaget indberetning til Vandsektortilsynet.
Derudover foreslås det med lovforslagets § 11, at indsætte
en særskilt og generel hjemmel, således at Vandsektortilsy-
net vil kunne forlange oplysninger og dokumenter inden for
en nærmere bestemt frist fra teknisk vand-selskaber, som er
nødvendig til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne
lov eller efter regler udstedt i medfør af loven.
Endeligt foreslås det at indsætte en bestemmelse i lovforsla-
gets § 8, stk. 10, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren vil kunne fastsætte regler om registreringsfri selska-
bsmæssige omstruktureringer efter lovforslagets § 8, stk.
2. Baggrunden herfor er, at modregningsreglerne vil kunne
være til hinder for omstruktureringer, idet kommuner risike-
rer modregning i bloktilskuddet, selv om de ikke modtager
andet vederlag end ejerandele. Det kan f.eks. dreje sig om
tilfælde, hvor to eller flere kommuner indskyder deres tek-
nisk vand-selskaber i et fælles holdingselskab, som ejer tek-
nisk vand-selskaberne. Selve bestemmelsen i lovforslagets
§ 8, stk. 2, sikrer, at der er mulighed for fusionen uden
modregning, men det kræver, at teknisk vand-selskaberne
værdisættes korrekt, således at der ikke overføres værdi fra
den ene ejerkommune til den anden, da dette vil medføre
modregning. Ministerens bemyndigelse lovforslagets i § 8,
stk. 10, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at der
skal ske modregning ved den type omstruktureringer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er
nødvendigt med strafbestemmelser for modregningsregler,
som det allerede er gældende for de øvrige forsyningsområ-
der, herunder i stoploven. Stoplovens bestemmelser om straf
fremgår af § 10, som blev indsat ved ministerens bidrag
til betænkning over lovforslag nr. 145, jf. Folketingstidende
2006-07, tillæg B, side 829. Hensynet for indsættelsen af be-
stemmelsen var at muliggøre strafforfølgning ved manglen-
de indberetning eller ved manglende registrering, herunder
af midler anvendt i strid med forbuddet mod nye aktivitets-
typer. Ministeriet vurderer således, at gældende strafbestem-
melser for manglende overholdelse af modregningsregler
med de nødvendige ændringer bør videreføres til lov om
forsyning med teknisk vand.
Med videreførelsen af reglerne om modregning fra de øvrige
forsyningsområder til denne lov, vil reglerne om modreg-
ning omfatte de kommunale teknisk vand-selskaber, som ik-
ke allerede vil blive omfattet af de gældende modregnings-
regler. Det vil bl.a. indebære, at kommuner hvert år vil
skulle indberette de registreringer, som kommunen vil have
foretaget i det foregående kalenderår til enten Forsynings-
tilsynet efter elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og
lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren eller til
Vandsektortilsynet efter stoploven. Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Vandsek-
tortilsynet vil skulle kunne varetage myndighedsopgaverne
for modregningsreglerne efter denne lov, såsom at træffe
afgørelser, som Vandsektortilsynet i dag varetager efter sto-
ploven. Dette skyldes, at forsyningsaktiviteter med teknisk
vand vil være tæt beslægtet med vand- og spildevandsforsy-
ningsaktiviteter.
Den eksisterende afgift for Vandsektortilsynets omkostnin-
ger i forbindelse med drift og opgavevaretagelse vil ikke
kunne dække myndighedsopgaver med modregningsregler-
ne efter lov om forsyning med teknisk vand. Der bør derfor
indføres regler om finansiering af Vandsektortilsynets opga-
vevaretagelse efter lov om forsyning med teknisk vand. Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at
omkostningerne forbundet med Vandsektortilsynets drift og
opgavevaretagelse efter modregningsreglerne i lov om for-
syning med teknisk vand vil skulle betales af de kommunale
teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsy-
nets opgavevaretagelse efter denne lov. Dette vil følge prin-
cipperne på de andre forsyningsområder, hvor det også vil
være de selskaber, som opgavevaretagelsen vedrører, som
vil skulle betale for omkostningerne hertil.
2.4.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et kapitel 6 i lov om forsyning
med teknisk vand om regler for kommunal modregning.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 1, foreslås det, at kommuner,
der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et tek-
nisk vand-selskab, registrerer modtagne uddelinger fra og
vederlag ved afståelse af ejerandele i det kommunale teknisk
vand-selskab, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer
andele i et sådant selskab. Bestemmelsen vil også medfø-
re, at et selskab, som alene varetager forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, og som samtidig ikke er i koncern med
et vandselskab eller et andet forsyningsselskab, fortsat vil
skulle registrere uddelinger og vederlag ved afståelse af
ejerandele i disse selskaber med henblik på reduktion af
statstilskuddet jf. lovforslagets § 8, stk. 9. Bestemmelsen
vil svare til § 12, stk. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1,
elforsyningslovens § 37, stk. 1, og stoplovens § 2, stk. 1 og
2.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 2, foreslås det, at der indsættes
en undtagelse til stk. 1, for de tilfælde, hvor en selskabs-
mæssig omstrukturering medfører, at ejeren eller ejere af
den eller de selskaber, som berøres af omstruktureringen, ik-
ke vil opnå andet vederlag end direkte eller indirekte ejeran-
dele i samme indbyrdes forhold i den eller de selskaber, som
består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Det vil
medføre, at selskabsmæssige omstruktureringer, som reelt
ikke medfører ændringer i ejerskabet af ejerandele, ikke vil
føre til, at der sker modregning. Bestemmelsen vil svare til
26
§ 12, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssek-
toren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, elforsyningslo-
vens § 37, stk. 2, og stoplovens § 2, stk. 4.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 3, foreslås det, at registrering
efter stk. 1 vil skulle omfatte den dato, hvor uddelingen
eller vederlaget vil være til rådighed for kommunen, og be-
løbets størrelse. Bestemmelsen vil indeholde retningslinjer
for, hvad registreringen efter stk. 1 vil skulle leve op til. Be-
stemmelsen vil svare til § 12, stk. 3, i lov om CO2-fangstak-
tiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l,
stk. 3, elforsyningslovens § 37, stk. 3, og stoplovens § 3, stk.
1.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 4, foreslås det, at når der sker
afståelse efter stk. 1 til en fond eller anden selvejende insti-
tution, vil afståelsestidspunktet blive anset for rådighedsda-
toen efter stk. 3, og der vil efter stk. 1 skulle registreres
et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de på-
gældende ejerandele. Bestemmelsen vil fastsætte retstilstan-
den, når der sker afståelse til en fond eller anden selvejende
institution. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 4, i lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-
ningslovens § 23 l, stk. 4, elforsyningslovens § 37, stk. 4, og
stoplovens § 3, stk. 2.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 5, foreslås det, at kommuner,
der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk
vand-selskab, senest den 1. september hvert år til Vandsek-
tortilsynet vil skulle indberette de registreringer, som kom-
munen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående
kalenderår. Bestemmelsen vil medføre, at Vandsektortilsynet
vil blive gjort bekendt med de relevante registreringer, en
kommune måtte have noteret, med henblik på at Vandsek-
tortilsynet vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt registre-
ringerne vil kunne godkendes efter det foreslåede stk. 8. Be-
stemmelsen vil svare til § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangstak-
tiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l,
stk. 5, elforsyningslovens § 37, stk. 5, og stoplovens § 4,
stk. 1, bortset fra kravene om, at kommunen skal afgive er-
klæring om, at der ikke foretaget registreringer af uddelinger
og vederlag.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 6, foreslås det, at indberetning
efter stk. 5 vil skulle angive det samlede beløb, der er blevet
til rådighed i det foregående kalenderår, og den vil skulle
ledsages af dokumentation for størrelsen og de registrerede
uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele for de re-
gistrerede datoer. Indberetningen vil desuden skulle angive
en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte
rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor
der sker meddelelse i medfør af stk. 9. Rentesatsen vil væ-
re Nationalbankens diskonto den 1. januar. Bestemmelsen
vil angive retningslinjer for, hvad indberetningen til Vand-
sektortilsynet vil skulle indeholde, herunder en beregnet for-
rentning af rådighedsbeløbet. Bestemmelsen vil svare til §
12, stk. 6, 1-3. pkt., i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsy-
ningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 6, 1-3.
pkt., elforsyningslovens § 37, stk. 6, 1-3. pkt., og stoplovens
§ 4, stk. 2, bortset fra muligheden for, at tilsynet vil kunne
forlange yderligere dokumentation, som i stedet vil fremgå
af lovforslagets § 11 om oplysningspligt.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 7, foreslås det, at kommu-
ner ved indberetning efter det foreslåede stk. 5, vil kunne
fratrække visse beløb, som allerede har ført til reduktion
i statstilskuddet eller indskudskapital, som kommunen har
indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab. Bestem-
melsen vil medføre, at kommuner ikke vil blive modregnet
dobbelt eller bliver modregnet, hvis kommunen trækker
indskudskapitalen ud af teknisk vand-selskabet. Bestemmel-
sen vil overordnet svare til § 12, stk. 7, nr. 1 og 2, i lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-
ningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1 og 2, elforsyningslovens §
37, stk. 8, nr. 1 og 2, og stoplovens § 4, stk. 3.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 8, foreslås det, at Vandsektor-
tilsynet vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt de indberet-
tede beløb, datoer, den beregnede forrentning og eventuelle
fradrag kan godkendes. Hvis Vandsektortilsynet ikke kan
godkende disse, vil Vandsektortilsynet skulle fastsætte belø-
bene, datoerne, forrentningen samt eventuelle fradrag. Vand-
sektortilsynet vil også kunne fastsætte rådighedsbeløb, rå-
dighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventu-
elle fradrag i tilfælde, hvor en kommune har modtaget udde-
linger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele omfattet
af stk. 1, men hvor kommunen ikke har foretaget indberet-
ning efter stk. 5. Bestemmelsen vil medføre, at Vandsektor-
tilsynet vil føre tilsyn med kommunernes indberetninger og
endeligt vil kunne vurdere, hvorvidt de kan godkendes. Be-
stemmelsen vil svare til § 12, stk. 8, i lov om CO2-fangstak-
tiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l,
stk. 9, elforsyningslovens § 37, stk. 9, og stoplovens § 5,
samt med en tydeliggørelse om, at Vandsektortilsynet også
vil kunne fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, bereg-
net forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag i tilfælde,
hvor der ikke er foretaget indberetning.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 9, foreslås det, at Vandsek-
tortilsynet hvert år senest den 1. marts i året efter indberet-
ningsfristen, jf. § 8, stk. 5, vil skulle meddele Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om de godkendte rådighedsbeløb efter
§ 8, stk. 8. Herefter vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet
reducere kommunens statstilskud efter lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner. Bestemmelsen
vil medføre, at Vandsektortilsynet videregiver oplysninger
til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som er grundlaget for
reduktionen i statstilskuddet. Bestemmelsen vil svare til §
12, stk. 9, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssekto-
ren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 10, elforsyningslo-
vens § 37, stk. 10, og stoplovens § 6.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 10, foreslås det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter
stk. 2. Bestemmelsen vil betyde, at klima-, energi- og forsy-
27
ningsministeren vil kunne fastsætte yderligere regler vedrø-
rende selskabsmæssige omstruktureringer, herunder om at
fastsætte særlige kriterier for værdiansættelse, som medfører
– hvis de opfyldes – at værdiansættelsen ikke udløser mod-
regning. Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 2, stk. 5.
Med bestemmelsen i § 9 foreslås det, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om indberetning efter
§ 8, stk. 5 og 6, og om dokumentation og regnskabsføring
for forhold omfattet af § 8, stk. 1, 2, 5 og 6, herunder om
indhentning af erklæringer fra kommunens revisor eller en
statsautoriseret revisor. Bestemmelsen vil svare til elforsy-
ningslovens § 37 b, varmeforsyningslovens § 23 n, § 14
i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og sto-
plovens § 9.
Det foreslås, at Vandsektortilsynet vil skulle udføre myndig-
hedsopgaverne efter lovforslagets § 8, stk. 5-9, samt regler
udstedt i medfør af lovforslagets § 9.
Med bestemmelsen i § 11 foreslås det, at Vandsektortilsynet
vil kunne påbyde teknisk vand-selskaber inden for en nær-
mere bestemt frist at indsende oplysninger og dokumenter,
som er nødvendige for varetagelsen af tilsynets opgaver
efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven.
Med bestemmelsen i § 13 foreslås det, at omkostninger for-
bundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse
efter lovforslagets § 8 og regler udstedt i medfør af lov-
forslagets § 9 vil skulle betales af de kommunale teknisk
vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets op-
gavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør
af loven. Med bestemmelsen i lovforslagets § 13, stk. 2,
foreslås det endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb
til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1.
Med bestemmelsen i § 14 foreslås det, at medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der und-
lader at foretage registrering, jf. lovforslagets § 8, stk. 1,
kunne straffes med bøde, jf. nr. 1. Det foreslås endvidere, at
den, der undlader at foretage indberetning, jf. lovforslagets
§ 8, stk. 5, vil kunne straffes med bøde, jf. nr. 2. Herudover
foreslås det, at den, der undlader at efterkomme påbud om at
indsende oplysninger og dokumenter inden for en nærmere
bestemt frist efter lovforslagets § 11, vil kunne straffes med
bøde, jf. nr. 3. Bestemmelsen vil svare til § 27, nr. 1 og 2,
i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsy-
ningslovens § 87, nr. 5, varmeforsyningslovens § 34, nr. 5,
og stoplovens § 10, stk. 1.
Øvrige relevante love vil desuden blive konsekvensrettet
som følge af disse ændringer, herunder lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovforsla-
gets § 19, nr. 1, samt lov om kommuners afståelse af
vandselskaber (stoploven), jf. lovforslagets § 20, nr. 1. Der-
udover forventes bekendtgørelser om modregning at blive
konsekvensrettet i det omfang, der er behov for justeringer,
som følge af disse ændringer.
2.4.2. Regler om frigivelse af deponerede midler
2.4.2.1. Gældende ret
Kommuner skal i forbindelse med uddelinger fra forsy-
ningsvirksomheder modregnes i statens tilskud til kommu-
nerne efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud. Modregningen afhænger af, om kommunen ønsker
at deponere midlerne eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner. Modregnings-
procenten er 40 pct., hvis kommunen vælger deponering,
dog 20 pct. for nettoprovenu efter § 35, stk. 6-8, i lov om
gasforsyning. Deponerede midler frigives gradvist over en
10-årig periode. Modregningsprocenten er 60 pct., hvis der
ikke deponeres.
Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overens-
stemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes
styrelse, og frigivelse af depotet sker efter § 15, stk. 4, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
muner. Heraf følger, at det deponerede beløb efter § 15,
stk. 1, frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der
hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponere-
de beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med
indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse reduceres
ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbrin-
ger sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om deponering og frigivelse, jf. § 15,
stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner. Denne bemyndigelse er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 229 af 12. marts 2019 om deponering og
frigivelse ved kommuners afståelse m.v. af forsyningsvirk-
somheder.
2.4.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at den nuvæ-
rende bestemmelse om indsendelse af en ansøgning til In-
denrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på indenrigs-
og sundhedsministerens godkendelse indebærer en unødig
administrativ byrde for kommunerne. Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet foreslår derfor, at kommunerne fremadrettet
ikke vil skulle indsende en ansøgning til indenrigs- og sund-
hedsministeren for ekstraordinært at få frigivet deponerede
midler. Kommunerne vil fortsat skulle opfylde de øvrige
betingelser fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren for
ekstraordinært at få frigivet deponerede midler.
2.4.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ændre § 15, stk. 4, 3. pkt., i lov om kom-
munal udligning og generelle tilskud til kommuner, således
at kravet om social- og indenrigsministerens godkendelse
udgår. Der lægges op til en ren administrativ forenkling,
således at kommunerne fremadrettet ikke vil skulle indsende
en ansøgning om ekstraordinær frigivelse af deponerede ge-
vinster på forsyningsområdet, men fortsat vil skulle opfylde
de samme betingelser for at få frigivet deponerede midler, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 2.
28
2.5. Miljøbeskyttelseslovens affaldsregler
2.5.1. Gældende ret
Kommuner kan efter vandsektorlovens § 15, stk. 1, deltage
i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning,
herunder udnyttelse af de ressourcer, der opstår i direkte
forbindelse med behandling af drikke- og spildevand, hvis
aktiviteterne er selskabsudskilte.
Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev affaldsreglerne i
miljøbeskyttelsesloven ændret, således at kommuner ikke
må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald
egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 49 b, stk. 1. Det var med denne ændring ikke hensigten at
ændre på kommunernes mulighed for at deltage i aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Der blev
derfor indsat en undtagelse i miljøbeskyttelseslovens § 49
b, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelser fortsat må deltage
i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsynings-
aktiviteter. Behovet for at lave undtagelsen skyldes, at vand-
og spildevandsforsyning i forskellige henseender kan omfat-
te behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, hvil-
ket med lovforslaget ellers ville være forbudt for kommuner
at deltage i.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil i visse tilfælde
kunne indebære håndtering af affald egnet til materialenyt-
tiggørelse, da bl.a. renset spildevand, som kan anvendes til
produktion af teknisk vand, falder ind under definitionen af
affald. Der vil være behov for en udvidelse i miljøbeskyttel-
seslovens undtagelse fra forbud mod, at kommuner behand-
ler affald egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttel-
seslovens § 49 b, stk. 1, hvis kommuner skal kunne deltage
i forsyningsaktivitet med teknisk vand, også når dette måtte
være produceret ud fra renset spildevand.
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand bør
undtages fra forbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk.
1, således at kommunerne vil kunne udøve forsyningsaktivi-
teter med teknisk uden at blive omfattet af bestemmelsen
i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1. En sådan ændring
vil medføre, at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand, også i tilfælde hvor f.eks. behandlin-
gen af renset spildevand i forbindelse med udøvelsen må
anses for behandling af affald.
Forbuddet er aftalt i aftale af 16. juni 2020 om Klimaplan
for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi for at under-
støtte et velfungerende genanvendelsesmarked. Det vurde-
res, at der ikke umiddelbart er nogen negative miljømæssige
konsekvenser af udvidelsen af undtagelsen, og der findes al-
lerede undtagelser fra forbuddet på andre relevante områder.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ind-
sættes i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, jf. lovforsla-
gets § 17, nr. 1, således at kommunalbestyrelsen vil kunne
udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand uden at blive
omfattet af bestemmelsen i § 49 b, stk. 1, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen ikke må deltage i aktiviteter forbundet med
behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre væsentlige øko-
nomiske konsekvenser for staten. Derudover vurderes lov-
forslaget ikke at ville medføre implementeringskonsekven-
ser for staten. Vandsektortilsynet vil med lovforslagets § 8
skulle varetage opgaver som indberetningsmyndighed for
modregningsregler. Omkostninger forbundet med Vandsek-
tortilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 8, stk. 8 og
9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9 vil skulle betales
af de kommunale teknisk vand-selskaber igennem et gebyr,
jf. lovforslagets § 13, stk. 1. Klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af
beløb til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger, jf.
lovforslagets § 13, stk. 2.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.
Lovforslaget kan have indirekte økonomiske og administra-
tive konsekvenser for kommuner, i det omfang en kommune
vælger at etablere og drive et teknisk vand-selskab efter
reglerne i lovforslaget. Det kan ikke konkluderes, om de
økonomiske og administrative konsekvenser, der følger af
etablering og drift af teknisk vand-selskaber, vil være positi-
ve eller negative.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslagets
hovedformål er, at skabe klare rammevilkår for forsynings-
aktiviteter med teknisk vand. Lovforslaget sikrer hjemmel
og klare rammer for kommuner til at udøve forsyningsakti-
viteter med teknisk vand igennem teknisk vand-selskaber,
mens private aktører forsat vil kunne etablere og drive
teknisk vand-selskaber. Lovforslaget skal dermed sikre li-
ge konkurrencevilkår mellem kommunerne og private aktø-
rer. Med lovforslaget bliver forsyning med teknisk vand en
ny, selvstændig forsyningsart i vandreguleringen, som er
forskellig fra drikke- og spildevandsforsyning. Da teknisk
vand-selskaber vil skulle operere på markedsvilkår, vil de
med lovforslaget ikke længere blive underlagt den økono-
miske regulering, som er rettet mod monopolselskaber, og
de vil dermed kunne fastsætte priserne for teknisk vand
frit. Dette vil være i overensstemmelse med princip 1 om
enkle og klare regler. Derudover vurderes lovforslaget at
være i overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng
på tværs, da den nye regulering om forsyning med teknisk
vand i høj grad vil følge gældende struktur og begreber, som
er kendt fra andre forsyningsarter, herunder vand- og spilde-
vandsforsyning, samt fjernkølings- og CO2-fangstsområdet.
29
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets dele om forsyning med teknisk vand vurderes
ikke at have væsentlige, direkte konsekvenser for erhvervsli-
vet, da lovforslaget ikke ændrer ved erhvervslivets mulighe-
der for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Lovforslaget kan have indirekte økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet, i det omfang lovforsla-
get fører til etablering og drift af private teknisk vand-sel-
skaber. Det kan ikke konkluderes, om de økonomiske og
administrative konsekvenser, der følger af etablering og drift
af teknisk vand-selskaber, vil være positive eller negative.
Med lovforslaget bliver det fastsat, at både private og kom-
munale teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsy-
ningsaktivitet med teknisk vand med de enkelte aftagere.
Lovforslaget vil medføre, at forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand ikke længere vil være omfattet af den økonomiske
regulering af vandsektoren, samt krav om forsyningspligt,
leveringsbetingelser, samt takstfastsættelse- og godkendel-
se. Det vil således medføre, at vandselskaber, som i dag
udøver forsyningsaktivitet med teknisk vand, ikke længere
vil være omfattet af krav om f.eks. godkendelse af takster
og leveringsbetingelser hos kommunen eller indberetning til
Vandsektortilsynet.
Det bemærkes, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ik-
ke er traditionel forsyningsvirksomhed, da markedet for for-
syning med teknisk vand forventes at blive præget af relativt
få store erhvervskunder og få leverandører. Det forventes, at
de nye regler vil være særligt relevant for erhvervskunder,
som etablerer nye produktioner, hvor der kun skal anvendes
teknisk vand. Dette skyldes, at omkostningerne ved over-
gang fra forsyning med vand til forsyning med teknisk vand
vil være relativt store, eftersom dette kræver, at eksisterende
vandinstallationer vil skulle adskilles til hhv. drikkevand og
teknisk vand.
For så vidt angår vand- og spildevandsforsyningsselskaber
bemærkes det, at disse driver monopolvirksomhed, hvorfor
der i lovforslagets dele om vandselskabers forhold til tek-
nisk vand-selskaber ikke er tale om erhvervsrettet regule-
ring.
Lovforslaget ændrer ikke på kravene til, at teknisk vand-sel-
skaber vil skulle indhente miljøgodkendelser osv., hvorfor
det ikke vurderes at ville medføre administrative konsekven-
ser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige, direkte kli-
mamæssige konsekvenser, men lovforslaget vil kunne ha-
ve indirekte, positive klimamæssige konsekvenser, i det
omfang lovforslaget resulterer i yderligere produktion og
forbrug af Power-to-X-brændsler, som fortrænger fossile
brændsler. Det bemærkes yderligere, at lovforslaget kan
have mindre indirekte, negative klimamæssige konsekven-
ser, i det omfang lovforslaget resulterer i opsætning af
teknisk vand-anlæg, som kan medføre engangsudledninger
ifm. bygningsfasen.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Der indgår ikke ændringer af gældende miljøkrav i lovfor-
slaget, hvorfor det ikke vurderes at kunne have direkte mil-
jø- eller naturmæssige effekter. Lovforslaget vurderes dog
kunne have positive miljø- og naturmæssige konsekvenser,
idet brugen af andet vand end drikkevand som f.eks. ren-
set spildevand fremmes, hvilket vil kunne beskytte drikke-
vandsressourcer.
8. Forholdet til EU-retten
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil indebære statsstøtte,
idet det bemærkes, at det fremgår af punkt 2.3.2, at kommu-
nale kapitalindskud vil skulle stilles på markedsvilkår, og
idet det i øvrigt forudsættes, at teknisk vand-selskaberne vil
skulle overholde statsstøttereglerne, når de aftaler vilkårene
for forsyningsaktivitet med teknisk vand med de enkelte
aftagere.
Det vurderes derudover, at lovforslaget i øvrigt ikke inde-
holder andre EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november
2024 til den 10. december 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADB (Association Dansk Biobrændsel), 92-Gruppen, Ad-
vokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Plus, Aktive Ener-
giforbrugere, Alexandra Instituttet, Aluminium Danmark,
Andel Energi, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-
tion, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen
Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arcadia eFuels,
ARI (Affalds- og Ressourceindustrien), Arwos, Better Ener-
gy, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark, Bio-
logiforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law,
Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), BP, Branchefor-
eningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen,
Business Region Midtvest, By & Havn, Bygge-, Anlægs-
og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggeskadefonden, Byg-
ningssagkyndige & Energikonsulenter, Bæredygtigt Land-
brug, CEPOS, CEVEA, Clean Energy Invest ApS, CO-in-
dustri, Concito, Copenhagen Infrastructure, COWI, Cross-
bridge Energy, DaCES, Daka, DAKOFA (Dansk Kompe-
tencecenter for Affald), Dana Petroleum, DANAK (Den
Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmark Frie
Autocampere, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks
Eksportkredit, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jord-
30
brugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Na-
turfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dan-
marks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Biotek,
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Brøndejer-
forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk
Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fjernvarme, Dansk Gart-
neri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Idrætsfor-
bund, Dansk Industri - DI, Dansk Luftfart, Dansk Maskin-
handlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening,
Dansk Miljøteknologi, Dansk Offshore, Dansk Retursystem
A/S, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk Trans-
port og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK,
Danske Boligadvokater, Danske Commodities A/S, Danske
Havne, Danske Kloakmestre, Danske Rederier, Danske Re-
gioner, Danske Slagtermestre, Danske Tegl, Danske Udleje-
re, Danske Universiteter, Danske Vandløb, Danske Vand-
værker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
DANVAK, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DCA – Nationalt
center for fødevarer og jordbrug, DCE - Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, Decentral Energi, DELTA Dansk
Elektronik, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning -
DNNK, DHI, DI, DIN Forsyning, DNV Denmark A/S,
Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU,
EjendomDanmark, Energi- og Bygningsrådgivning A/S
(EBAS), Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Ener-
ginet, Energitjenesten, Energy Cluster Denmark, EnviNa,
Erhvervsfyrtårn Bornholm, Erhvervsfyrtårn Nordjylland, Er-
hvervsfyrtårn Sydjylland, Erhvervslejernes Landsorganisati-
on, European Energy, EVA - Udvalget for Erfaringsudveks-
ling i Vandmiljøteknikken, Everfuel, Evida, F&P - Forsik-
ring og Pension, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO - Dan-
ske Olie beredskabslagre, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, FinansDanmark, Finansforbundet, Fonden Kraka,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, FORCE,
Forening Danske Revisorer, Foreningen af Danske Skatte-
ankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elek-
triske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af Lystbå-
dehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(FRI), Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD),
Fors A/S, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforenin-
gen, Forsyningstilsynet, Fredericia Kommune, Fredericia
Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg
Kommune, Frie Funktionærer, Fritidshusejernes Landsfor-
ening, FSE - Forskningsrådet for Samfund og Erhverv,
FSR Danske revisorer, GESEK - Komitéen for Grøn Ener-
gi og Sektorkobling, Grakom, Green Hydrogen Systems,
Green Power Denmark, Greenpeace, GreenTech Advisor,
GTS (Godkendt Teknologisk service), H2 Energy, Havari-
kommissionen, HK, HOFOR A/S, HORESTA, Huset Byg-
gecentrum, Hydrogen Valley, Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA), Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Institut
for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen,
Justitia, Kalundborg Forsyning, Kalundborg Refinery, Kli-
marådet, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Cheffor-
ening, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Kon-
kurrenceankenævnet - Nævnenes Hus, Kooperationen (Den
Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Dan-
mark), KRAKA, Københavns Kommune, Københavns Kul-
turcenter, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsfor-
eningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af
Landsbysamfund, Landsforeningen af Solcelleejere, Lands-
foreningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen
Praktisk Økologi, LCA Center, Ledernes Hovedorganisati-
on, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lhyfe, Maersk
Center for Zero Carbon Shipping, Mellemfolkeligt Samvir-
ke, Mission Green Fuels, MOE Rådgivende ingeniører, Mo-
mentum, Mærsk, Maabjerg Energy Center - MEC, Natio-
nalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature
Energy, Niras, NISA, NOAH Klimaretfærdighed + Ener-
gi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Novafos
A/S, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening, Plan
og Projekt, Plastindustrien, Rambøll, Rigsrevisionen, RWE,
Rådet for Grøn Omstilling, SEGES, SERVIA, Servicefor-
bundet, Siemens Gamesa, SMVDanmark, Solar Lightning
Consultants ApS, Spildevandsteknisk Forening, Spirit Ener-
gy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Sy-
nergi, Tekniq Arbejdsgiverne, Teknologirådet, Teknologisk
Institut, Topsøe, Total SA, TREFOR, Triangle Energy Alli-
ance, Varmepumpefabrikantforeningen, Vedvarende Energi,
Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK – VVS- og El-Tekni-
ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo,
Vestforsyning, Visit Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall
Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen,
Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern,
Aalborg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Univer-
sitet, Aarhus Universitet og Aarhus Vand.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Vandsektortilsynet vil med lovforslagets § 8
skulle varetage opgaver som indberetnings-
myndighed for modregningsregler.
Omkostninger forbundet med Vandsektortil-
synets drift og opgavevaretagelse efter § 8,
stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør
af § 9 vil skulle betales af de kommunale
31
teknisk vand-selskaber igennem et gebyr, jf.
lovforslagets § 13, stk. 1.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget kan have indirekte økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet, i det omfang lovforslaget fører til eta-
blering og drift af private teknisk vand-selska-
ber. Det kan ikke konkluderes, om de øko-
nomiske og administrative konsekvenser der
følger af etablering og drift af teknisk vand-
selskaber vil være positive eller negative.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at have væsent-
lige, direkte klimamæssige konsekvenser,
men lovforslaget vil kunne have indirekte,
positive klimamæssige konsekvenser.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Lovforslaget vurderes at have positive mil-
jø- og naturmæssige konsekvenser, idet
brugen af andet vand end drikkevand vil
beskytte drikkevandsressourcer og genbru-
ge spildevand til andre formål.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vil ikke indebære statsstøtte, idet det bemærkes, at det fremgår af punkt
2.3.2, at kommunale kapitalindskud vil skulle stilles på markedsvilkår, og idet det i øvrigt
forudsættes, at teknisk vand-selskaberne vil skulle overholde statsstøttereglerne, når de
aftaler vilkårene for forsyningsaktivitet med teknisk vand med de enkelte aftagere.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke andre EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at loven har til formål at medvirke til
at beskytte vandforbrugerne økonomisk og at sikre kommu-
ners mulighed for at udøve forsyning med teknisk vand på
en økonomisk hensigtsmæssig måde. Loven skal endvide-
re fremme anvendelsen af alternative vandkilder, herunder
genbrug af renset spildevand, og derigennem aflaste drikke-
vandsressourcerne.
Der lægges op til, at forsyning med teknisk vand skal regu-
leres i sin egen hovedlov, der skal skabe klare rammevilkår
for forsyning med teknisk vand til at understøtte bl.a. PtX og
anden industri med stort vandforbrug.
Lovens formål er at sikre ny regulering, hvor forsyning med
teknisk vand fremover defineres som sin egen forsyningsart,
som vil være adskilt fra vand- og spildevandsforsyning,
og ikke falder under monopolreguleringen af vandselska-
ber. Dette vil omfatte både private og kommunale teknisk
vand-selskaber, men der vil fortsat være mulighed for at
vandselskaber vil kunne udøve forsyning med teknisk vand i
mindre omfang.
Lovens formål er endvidere at give kommuner hjemmel til
at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand igennem
teknisk vand-selskaber. Disse selskaber vil bl.a. skulle være
økonomisk og selskabsmæssigt adskilt fra vandselskaber,
således at den økonomiske risiko for vandforbrugerne be-
grænses.
Loven vil således bidrage til at fremme anvendelsen af alter-
native vandkilder, herunder genbrug af renset spildevand, og
derigennem aflastning af drikkevandsressourcerne.
32
Loven har ikke til formål at regulere miljøkrav for teknisk
vand-selskaber. Disse vil fortsat blive reguleret igennem
miljølovgivningen.
Til § 2
Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at vandsektor-
loven omfatter de vandselskaber, der forsyner eller har til
formål at forsyne mindst 10 ejendomme, og som falder
ind under en af tre kategorier. Den første kategori omfatter
vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er
eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune,
jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1. Den anden kategori
omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og
som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret
vandmængde på mindst 800.000 m3, jf. vandsektorlovens §
2, stk. 1, nr. 2. Den tredje kategori omfatter vandselskaber,
som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og som i 2 på hin-
anden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde
på mindst 200.000 m3, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr.
3. Det følger endvidere af vandsektorlovens § 2, stk. 5, at
vandsektorlovens § 2, stk. 6, § 3 a, stk. 2, § 4, stk. 2 og 3, §
5, stk. 2, §§ 10, 12 a-12 f, 16 og 21 og kapitel 7 a og 8 finder
anvendelse på andre vandselskaber, der ikke er omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Vandsektorlovens § 2, stk. 8, indeholder definitioner af,
hvordan en række begreber skal forstås i vandsektorlo-
ven. Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1, at et
vandselskab er defineret som »et selskab, herunder et kom-
munalt fællesskab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, en
selvejende institution, en forening el.lign., der udøver vand-
eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling«. Efter
vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 2, er forsyningsart define-
ret som »vandforsyning eller spildevandsforsyning«. Efter
vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, er vandforsyningsaktivi-
tet defineret som »indvinding, behandling, transport eller
levering af drikkevand mod betaling« og efter vandsektor-
lovens § 2, stk. 8, nr. 4, er spildevandsforsyningsaktivitet
defineret som »transport, behandling eller afledning af spil-
devand mod betaling«.
Der findes ikke definitioner af begreber vedrørende forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand eller teknisk vand-selska-
ber i gældende ret.
Det foreslås i § 2 at indsætte en række definitioner af, hvor-
dan forskellige begreber skal forstås i lov om forsyning med
teknisk vand.
De foreslåede definitioner skal anvendes til at afgrænse
lovens anvendelsesområde til forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand, som udøves i enten private eller kommunale
teknisk vand-selskaber, samt vandselskaber, der lovligt kan
udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Det foreslås i nr. 1, at forsyningsaktiviteter med teknisk
vand defineres som indvinding, behandling, transport og
levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på
anden anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov
om vandforsyning m.v., som bliver sat ind med lovforslagets
§ 18, nr. 1, og som sker med henblik på levering af vandet til
en eller flere aftagere efter aftale.
Forslaget indebærer ikke, at selve begrebet »teknisk vand«
defineres eller afgrænses, eftersom det ikke er kvaliteten af
vandet, men den tiltænkte anvendelse, som vil være afgøren-
de.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil således kunne
omfatte indvinding, behandling, transport og levering af alle
former for vand, som vil kunne produceres fra en lang ræk-
ke vandkilder, herunder renset spildevand, afsaltet havvand,
overfladevand, forurenet grundvand, terrænnært grundvand,
osv. Listen er ikke udtømmende. Kvaliteten af teknisk vand
kan desuden spænde fra ultrarent vand over vand af drik-
kevandskvalitet til vand med en lavere kvalitet end drikke-
vand.
Det vil være den tiltænkte anvendelse, når vandet forlader
leverandøren, som vil være afgørende for, om der er tale om
levering med henblik på anvendelse som drikkevand og ikke
den faktiske anvendelse hos den enkelte aftager. Aftagere
af teknisk vand må ikke anvende dette som drikkevand, da
det vil være i strid med reglerne i drikkevandsbekendtgørel-
sen. Det foreslås desuden, at der stilles krav om, at det skal
fremgå af en skriftlig aftale med aftagere af teknisk vand,
at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på
anden anvendelse end drikkevand, jf. lovforslagets § 3, stk.
2, 2. pkt., og bemærkningerne hertil.
Såfremt leverandøren af vandet bliver opmærksom på, at en
eller flere aftagere anvender vandet til drikkevandsformål,
og leverandøren alligevel fortsætter leveringen af vandet,
vil der ikke længere være tale om forsyningsaktiviteter med
teknisk vand.
Det vil være den til enhver tid gældende definition af drik-
kevand efter vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som
bliver sat ind med lovforslagets § 18, nr. 1, som vil væ-
re afgørende for, om der er tale om forsyningsaktiviteter
med teknisk vand. Dette vil betyde, at hvis definitionen af
drikkevand bliver ændret, vil den nye definition være gæl-
dende for definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand. Det kan betyde, at aktiviteter, der før var forsynings-
aktiviteter med teknisk vand, ikke længere er det, eller at
aktiviteter, der ikke før var omfattet af definitionen af forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand, bliver omfattet.
Ved »udelukkende« skal forstås, at hensigten om at levere
vand, der ikke skal anvendes som drikkevand, skal være til
stede i alle dele af produktionskæden for teknisk vand og
for hele den mængde vand, der leveres. Hvis en aktivitet
skal være omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, kan der således ikke være en del af pro-
duktionskæden, f.eks. indvinding og transport, der foregår i
samme anlæg som vandforsyningsaktiviteter. Det vil således
være hele forsyningskæden, der skal tages i betragtning, når
33
det skal vurderes, om der er tale om forsyningsaktiviteter
med teknisk vand. Forsyning med vand af drikkevandskva-
litet, hvor en eller flere aftagere på forsyningsledningen el-
ler i forsyningskæden, anvender vandet til drikkevand, vil
således ikke kunne udgøre forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, selv om en eller flere aftagere ikke anvender vandet til
drikkevand. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil såle-
des skulle foregå fra et særskilt anlæg, der alene indvinder,
behandler, transporterer og leverer vand, der ikke vil skulle
anvendes som drikkevand.
Hele forsyningsaktiviteten vil således skulle udøves med
henblik på anden anvendelse end drikkevand, men hele for-
syningskæden i aktiviteten behøver ikke at blive udøvet af
den samme aktør, f.eks. hvor indvindingen af vandet foreta-
ges af en anden aktør end den, der leverer vandet.
Ved »som sker med henblik på levering af vandet til en
eller flere aftagere efter aftale« skal forstås, at vandet skal
leveres til en eller flere aftagere, og at leveringen skal foregå
efter aftale med aftagerne. Det indebærer bl.a. at indvinding,
behandling og transport af vand, der udelukkende sker til
eget brug og ikke leveres til andre, ikke vil være omfattet af
definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Det vil ikke være en betingelse for, at der er tale om forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand, at der aftales, at der sker
betaling for vandet. Teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene
for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte
aftagere, jf. lovforslagets § 3. En kommunes udøvelse af
forsyningsaktiviteter med teknisk vand foreslås dog at skulle
ske på kommercielle vilkår, jf. lovforslagets § 6, stk. 1.
Med bestemmelsen vil forsyningsaktiviteter med teknisk
vand ikke omfatte, at et vandselskab eller andre aktører
modtager spildevand eller restprodukt fra forsyning med
teknisk vand. Dette vil betyde, at hvis et vandselskab eller
andre aktører modtager spildevand eller restprodukt fra for-
syningsaktiviteter med teknisk vand, vil vandselskabet ikke
udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det vil i ste-
det kunne være omfattet af affaldsreglerne. Der henvises i
øvrigt til punkt 2.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Der foreslås ikke ændringer af miljøbeskyttelsesloven for
tilslutning til et spildevandsforsyningsselskab. Et teknisk
vand-selskab vil således kunne tilsluttes et spildevandsforsy-
ningsselskab efter de gældende regler i miljøbeskyttelseslo-
ven.
Bestemmelsen i § 2, nr. 1, vil ikke omfatte tilfælde, hvor
vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1, sælger og internt anvender egne ressourcer, herunder
spildevand, efter de eksisterende regler. Dette vil betyde, at
hvis et vandselskab f.eks. internt anvender renset spildevand
til vask, eller sælger renset spildevand til entreprenører, vil
vandselskabet ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4,
stk. 2.
Definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand er
central i forhold til afgrænsningen af anvendelsesområdet
for denne lov og lovens enkelte bestemmelser, samt for
afgrænsning af de forsyningsaktiviteter, som ikke skal om-
fattes af bestemmelser i vandsektorloven og vandforsynings-
loven om f.eks. den økonomiske regulering og forsynings-
pligt.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore-
slåede definition af et teknisk vand-selskab, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2, den foreslåede definition af drikkevand i vandfor-
syningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 18, nr. 1,
og den foreslåede ændring af vandsektorlovens § 2, stk. 8,
nr. 3, jf. lovforslagets § 16, nr. 1.
Det foreslås i nr. 2, at et teknisk vand-selskab defineres som
en fysisk eller juridisk person, der udøver eller har til formål
at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som ikke
er et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1
eller 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en fysisk eller
juridisk person, som udøver eller har til formål at udøve
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. den foreslåede
definition i § 2, nr. 1, vil være omfattet af definitionen af
et teknisk vand-selskab og dermed bestemmelserne i loven,
som omfatter teknisk vand-selskaber, f.eks. lovforslagets § 3
om forsyningsvilkår.
Bestemmelsen indeholder ikke en begrænsning om, at tek-
nisk vand-selskaber skal forsyne eller have til formål at
forsyne et bestemt antal ejendomme. En sådan begrænsning
findes i dag i vandsektorlovens § 2, stk. 1, som omfatter
vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne
mindst 10 ejendomme, og som falder ind under en af lovens
tre kategorier, samt vandforsyningslovens § 3, stk. 3, som
omfatter den person eller juridiske enhed, der ejer et eller
flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål
at forsyne mindst 10 ejendomme hver. Dette vil således
betyde, at et teknisk vand-selskab, som f.eks. kun leverer
vand til én erhvervsejendom, vil være omfattet af begrebet
teknisk vand-selskab og dermed reglerne efter denne lov.
Den foreslåede definition forudsætter ikke, at et teknisk
vand-selskab udelukkende udøver forsyningsaktiviteter med
teknisk vand. Det foreslås dog med lovforslagets § 6, stk.
1, at kommunale teknisk vand-selskaber, jf. lovforslagets §
2, nr. 3, ikke må udøve andre aktiviteter end forsyningsakti-
viteter med teknisk vand i selskabet.
Et teknisk vand-selskab vil også kunne levere vandet til
eget brug, men hvis selskabet udelukkende leverer til eget
brug, vil det ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, og dermed ikke være et teknisk vand-selskab efter den
foreslåede definition.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 4 vil det i de fleste
tilfælde ikke være tilladt for et vandselskab at udøve forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand, men der foreslås undta-
gelser for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2,
34
stk. 5, og for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens §
2, stk. 1, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand,
som er lovlige efter reglerne om vandselskabers tilknyttede
virksomhed.
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 el-
ler 5, vil ikke være omfattet af den foreslåede definition
af et teknisk vand-selskab, selv om de udøver forsynings-
aktiviteter med teknisk vand som hovedvirksomhed eller
efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf.
vandsektorlovens § 18. Visse af lovens bestemmelser vil
dog finde anvendelse for disse vandselskaber, i det omfang
vandselskaberne udøver forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, herunder den foreslåede § 3, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk.
3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk.
3, og § 4. Der henvises endvidere til lovforslagets § 16, nr.
1, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede definition omfatter også selskaber, som end-
nu ikke udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, men
som har til formål at udøve sådanne aktiviteter. Om et sel-
skab har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand, kan eventuelt fremgå af aftaler omkring selska-
bets etablering, selskabets vedtægter samt indvindings- eller
udledningstilladelser. Det vil dog afhænge af en konkret
vurdering af selskabets faktiske forhold.
Det foreslås i nr. 3, at et kommunalt teknisk vand-selskab
defineres som et teknisk vand-selskab, som helt eller delvist
og direkte eller indirekte er ejet af en eller flere kommuner.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et teknisk vand-
selskab, jf. den foreslåede definition i § 2, nr. 2, som helt
eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af en eller
flere kommuner, vil være omfattet af begrebet og dermed
de bestemmelser i loven, som omfatter kommunale teknisk
vand-selskaber, f.eks. lovforslagets kapitel 4 og 5 om orga-
nisering og finansiering af kommunale forsyningsaktiviteter
med teknisk vand.
Definitionen vil omfatte alle teknisk vand-selskaber, hvor
en eller flere kommuner er en del af ejerkredsen, uanset
hvor stor kommunernes ejerandele er i teknisk vand-selska-
bet. Definitionen omfatter både teknisk vand-selskaber, som
er ejet direkte af kommunen, og teknisk vand-selskaber,
som er indirekte ejet af en eller flere kommuner, f.eks. via
selskaber, som er kommunalejet, f.eks. holdingselskaber.
Til § 3
Vandforsyningsloven indeholder en række regler om forhol-
det mellem almene vandforsyninger og forbrugere. Dette
omfatter bl.a. regler om fastsættelse og godkendelse af re-
gulativer og takster, samt regler om forsyningspligt og for-
brugeroplysninger. Disse regler fremgår særligt af vandfor-
syningslovens kapitel 9, samt regler udstedt i medfør af
vandforsyningsloven. Vandforsyningsloven indeholder end-
videre bestemmelser om forholdet mellem ikkealmene vand-
forsyninger og forbrugere. Spildevandsbetalingsloven inde-
holder ligeledes en række regler om forholdet mellem spil-
devandsforsyningsselskaber og forbrugere, herunder regler
om betalingsvedtægter og takstfastsættelse. Vandselskaber-
nes regulativer og betalingsvedtægter fastlægger de nærmere
betingelser for forholdet mellem vandselskabet og tilsluttede
forbrugere. Bestemmelserne i vandforsyningsloven og spil-
devandsbetalingsloven har til formål at beskytte vandforbru-
gere, som forsynes fra monopoler.
Der henvises til punkt 2.1.1.1 om gældende ret for forsyning
med teknisk vand i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at teknisk vand-selskaber aftaler
vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de
enkelte aftagere.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både kommunale og
private teknisk vand-selskaber og vil medføre, at teknisk
vand-selskaber får frie rammer til at aftale vilkårene for for-
syningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftage-
re, som følge af, at teknisk vand-selskaber hverken vil være
monopolselskaber eller omfattet af monopolreguleringen for
vandselskaberne, jf. punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Bestemmelsen vil medføre, at teknisk vand-selskaber ikke
vil være omfattet af reglerne i særligt vandforsyningsloven
og spildevandsbetalingsloven om bl.a. forsyningspligt, leve-
ringsbetingelser, samt fastsættelse og godkendelse af tak-
ster. Efter den foreslåede undtagelse fra definitionen af al-
men vandforsyning i vandforsyningslovens § 3, stk. 2, jf.
lovforslagets § 18, nr. 1, vil et teknisk vand-selskab ikke an-
ses for en almen vandforsyning i medfør af vandforsynings-
lovens § 3, stk. 1, nr. 4. Sammen vil de to bestemmelser
betyde, at pris for levering af teknisk vand vil skulle aftales
mellem teknisk vand-selskabet og de enkelte aftagere og
vil medføre, at teknisk vand-selskaber ikke bliver omfattet
af de bestemmelser i vandforsyningsloven, der udelukken-
de er rettet mod almene vandforsyninger, herunder regler-
ne om forsyningspligt efter vandforsyningslovens kapitel 8
og reglerne om fastsættelse af og kommunal godkendelse
af takster og regulativer efter vandforsyningslovens kapitel
9. Ligeledes vil miljø- og ligestillingsministeren ikke skulle
udføre udpegninger af drikkevandsinteresser efter vandfor-
syningslovens § 11 a for teknisk vand-selskaber, da disse
ikke leverer vand til drikkevandsformål. Udpegningerne ef-
ter § 11 a omfatter bl.a. indvindingsoplande og boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO). Der henvises til lovforslagets
§ 18, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Teknisk vand-selskaber vil skulle operere på markedsvilkår,
hvilket kræver, at de agerer i overensstemmelse med øv-
rig gældende lovgivning, herunder almindelig aftale-, for-
bruger- og konkurrenceret. Bestemmelsen fastlægger ikke
øvrige krav til teknisk vand-selskabers aftaleindgåelse med
deres aftagere ud over kravene i stk. 2.
Teknisk vand-selskaber vil være almindelige aftaleparter for
vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven. Derfor
vil vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens §
35
2, stk. 1, og som ønsker at indgå aftaler med et teknisk
vand-selskab, skulle overholde vandsektorlovens krav om,
at aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på mar-
kedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4. Det vil end-
videre medføre, at Vandsektortilsynet vil kunne påbyde et
vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter,
der er interesseforbundet med vandselskabet, herunder i gi-
vet fald et teknisk vand-selskab, der er koncern- eller inte-
resseforbundet med vandselskabet, at tilbageføre betalinger
fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæs-
sige pris, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 7, eller foretage
efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den
markedsmæssige pris til vandselskabet. Et sådant påbud kan
omfatte en periode på op til 5 år før påbudstidspunktet. Det-
te følger af vandsektorlovens § 19, stk. 8.
For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8
i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til
EU-retten.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at teknisk vand-selskaber skal
indgå en skriftlig aftale med de enkelte aftagere. Aftalen
skal omfatte vilkår om, at det leverede vand udelukkende
aftages med henblik på anden anvendelse end drikkevand,
jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som bliver sat ind
med lovforslagets § 18, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at teknisk vand-
selskaber vil skulle indgå en kontrakt med de enkelte af-
tagere af vandet, hvori det indgår, at det leverede vand
udelukkende må aftages og anvendes til andre formål end
drikkevandsformål, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr.
3. Det vil være den til enhver tid gældende definition af
drikkevand efter vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som
vil være afgørende for om der er tale om vand, som udeluk-
kende må aftages med henblik på anden anvendelse end
drikkevand. Vandet, som indvindes, behandles, transporteres
og leveres, må således ikke leveres med det formål, at van-
det vil blive anvendt som drikkevand.
Aftalen vil kunne indeholde vilkår om konsekvenserne for
tilfælde, hvor det leverede vand fra et teknisk vand-selskab
anvendes som drikkevand hos aftageren, hvilket f.eks. vil
kunne betyde, at aftageren vil skulle indrette sig efter aftalen
eller at leverandøren af vandet vil skulle stoppe leveringen
af vand og opsige aftalen.
Leverandøren af vandet vil som udgangspunkt være i god
tro indtil leverandøren bliver opmærksom på, at det leverede
vand bliver anvendt til andre formål end drikkevandsformål
hos aftageren.
Såfremt leverandøren af vandet bliver opmærksom på, at en
eller flere aftagere anvender vandet til drikkevandsformål,
og leverandøren alligevel fortsætter leveringen af vandet,
vil der ikke længere være tale om forsyningsaktiviteter med
teknisk vand, jf. definitionen af forsyningsaktiviteter med
teknisk vand i det foreslåede § 2, nr. 1.
Der er ikke foreslået regler eller krav til, hvad der i øvrigt
skal fremgå af aftalen om levering af teknisk vand, da dette
følger af anden regulering, herunder almindelig aftale-, for-
bruger- og konkurrenceret, samt af kommunalbestyrelsens
tilsyn med vandforsyningsloven.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at stk. 1 og 2 også finder anvendel-
se for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves
af vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5,
og for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves
af vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,
efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf.
vandsektorlovens § 18.
Bestemmelsen vil medføre, at vandselskaber omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, vil skulle følge de fore-
slåede regler i § 3, stk. 1 og 2, hvis de udøver forsyningsak-
tiviteter med teknisk vand. Dette skyldes, at vandselskaber
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, ikke er
omfattet af begrebet teknisk vand-selskaber, jf. den foreslåe-
de definition i § 2, nr. 2. Bestemmelsen i § 3, stk. 3, vil
gælde for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1, som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand,
efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf.
vandsektorlovens § 18, som påtænkes ændret, så forsynings-
aktiviteter med teknisk vand i visse tilfælde er omfattet, jf.
bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 2. Det vil endvi-
dere gælde for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens §
2, stk. 5, som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand
som en del af deres hovedvirksomhed.
Bestemmelsen vil medføre, at vandselskaber omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, som udøver forsynings-
aktiviteter med teknisk vand, vil skulle indgå en skriftlig
aftale om vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk
vand med de enkelte aftagere, og at aftalen vil skulle omfat-
te vilkår om, at det leverede vand udelukkende aftages med
henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. vandforsy-
ningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
4.
Til § 4
Alle vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens §
2, stk. 1, og alle øvrige almene vandforsyninger som define-
ret i vandforsyningslovens § 3, stk. 3, er omfattet af hvile i
sig selv-princippet, men kun vandselskaber, som er omfattet
af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er omfattet af vandsektorlo-
ven. Hvile i sig selv-princippet indebærer, at alene udgifter,
der er nødvendige i forhold til vandselskabets almindelige
forsyningsaktiviteter, kan indregnes i bidrag og takster for
vandforsyning og spildevandshåndtering og at der ikke kan
udtages overskud fra et vandselskab. Hvile i sig selv-prin-
cippet er lovfæstet i spildevandsbetalingslovens § 1, særlig
§ 1, stk. 4, samt vandforsyningslovens § 52 a. Derudover er
vandselskaber under vandforsyningsloven og spildevandsbe-
talingsloven omfattet af en række regler om takstfastsættel-
se, herunder regler om vandselskabets fastsættelse af bidrag
36
og takster, som efterfølgende skal godkendes af kommunal-
bestyrelsen.
Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er
derudover omfattet af reguleringen af vandsektorloven, og
er bl.a. underlagt en række regelsæt, medmindre selskaberne
er undtaget fra den økonomiske regulering, jf. vandsektor-
lovens §§ 3 og 3 a. Den økonomiske regulering omfatter
bl.a. indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolram-
mer, hvorefter et vandselskabs samlede årlige indtægter ikke
må overstige den ramme, der er tildelt selskabet. Rammerne
justeres løbende og kan bl.a. øges via tillæg, hvis selskabet
får nye opgaver. Vandselskabets ramme er bl.a. baseret på
standardlevetider for anlæg. Reglerne om indtægtsrammer
og regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselskaber er
fastsat i vandsektorloven og nærmere regler er fastsat i ØR-
bekendtgørelsen.
Retstilstanden er uklar om hvorvidt et vandselskab, som
særskilt forsyner med vand, der ikke er drikkevand, til en-
kelte forbrugere, er omfattet af den økonomiske regulering.
Praksis som følge af nævnsafgørelsen, som nævnt i punkt
2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er, at for-
syningsaktiviteter med teknisk vand sidestilles med vand-
forsyningsaktivitet, hvis de udøves i samme koncern som
et vandselskab, men det er uklart, om udgifter forbundet
med forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil kunne be-
tegnes som en nødvendig udgift i forbindelse med vandfor-
syningsaktiviteter og derfor vil kunne indregnes i vandtak-
sterne. For så vidt angår spildevandsforsyningsselskaber,
vil udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ik-
ke være nødvendige udgifter, og vil derfor ikke kunne ind-
regnes i taksterne. Både vandforsyningsselskaber og spilde-
vandsforsyningsselskaber må dog levere teknisk vand inden
for rammerne, der gælder for salg af biprodukter m.v., jf.
punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den-
ne praksis betyder, at forsyning med teknisk vand admini-
streres efter den økonomiske regulering og derfor bliver
omfattet af bl.a. reglerne om indtægtsrammer og regnskabs-
mæssige kontrolrammer.
Der henvises til punkt 2.1.1.1 og 2.2.1 om gældende ret
for forsyning med teknisk vand i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at forsyningsaktiviteter med teknisk
vand ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsek-
torlovens § 2, stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist
og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse bliver det udtrykkeligt
fastsat, at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1, ikke vil kunne udføre eller finansiere forsyningsakti-
viteter med teknisk vand, hverken i selve vandselskabet eller
i selskaber, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte
ejet af vandselskabet.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at vandsel-
skaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,
ikke helt eller delvist og direkte eller indirekte vil kunne
eje et teknisk vand-selskab, eftersom det vil være en konse-
kvens af den foreslåede bestemmelse, at det ikke vil være en
nødvendig udgift for et vandselskab omfattet af vandsektor-
lovens § 2, stk. 1, at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden bl.a. indebære, at
et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke
må have et særskilt anlæg, som udelukkende har til formål
eller faktisk udelukkende anvendes til indvinding, behand-
ling, transport og levering af vand med henblik på anden
anvendelse end drikkevand, jf. den foreslåede definition af
forsyningsaktiviteter med teknisk vand i lovforslagets § 2,
nr. 1, jf. dog lovforslagets § 4, stk. 2.
Det vil også være en konsekvens af den foreslåede bestem-
melse, at det ikke vil være en nødvendig udgift for et vand-
selskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at udøve
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og at der derfor ikke
må indregnes udgifter som følge af sådanne aktiviteter i
selskabets takster.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for,
at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.
1, vil kunne indgå aftale om, at andre aftager vand, som
vandselskabet har til overs fra sin vand- eller spildevands-
forsyningsaktivitet, til anden anvendelse end drikkevand,
forudsat at vandselskabet ikke foretager en eller flere af de
aktiviteter, som er oplistet i definitionen af forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand, jf. det foreslåede § 2, nr. 1. I sådan
et tilfælde vil vandselskabet således ikke kunne foretage
behandling, transport og levering af vandet udelukkende
med henblik på anden anvendelse end drikkevand, f.eks.
ved at anlægge eller drive en forsyningsledning til en virk-
somhed. Vandselskabet vil heller ikke kunne etablere eller
opretholde en indvinding alene med det formål at levere
vand til anden anvendelse end drikkevand.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke andre vandsel-
skaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,
jf. vandsektorlovens § 2, stk. 5, hvorfor disse vandselskaber
vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede undtagelsesbestem-
melse i stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil ikke være til hinder
for, at et vandselskab og et teknisk vand-selskab etablerer
et fælles serviceselskab i en forsyningskoncern. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3, og den
foreslåede ændring af vandsektorlovens § 19, stk. 2, jf. lov-
forslagets § 16, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 15, stk. 2, om overgangsregler for vandselskaber, som
ved lovens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med
teknisk vand.
37
Vandselskaber kan i medfør af vandsektorlovens § 18, stk.
1, kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær til-
knytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves
på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med be-
grænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre
ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om udskillelse
i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder dog
ikke for tilknyttet virksomhed, hvis den samlede omsætning
udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Beløbsgrænsen reguleres
årligt i medfør af § 18, stk. 2, så omsætningsgrænsen i 2025
udgør 2.800.900 kr. Den tilknyttede virksomhed, der ikke
er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt
holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spil-
devandsforsyning, jf. vandsektorlovens § 18, stk. 1, 4. pkt.
Det følger af vandsektorlovens § 18, stk. 3 og 4, at Vandsek-
tortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle
deltagelse i virksomhed, der er i strid med § 18, stk. 1, og
regler udstedt i medfør af § 18, stk. 5, og Vandsektortilsynet
fører tilsyn med vandselskabernes overholdelse af regler om
tilknyttet virksomhed og påbud. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter efter vandsektorlovens § 18, stk.
5, regler om tilknyttet virksomhed.
Bemyndigelsen i vandsektorlovens § 18, stk. 5, er udmøntet
i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed. Ifølge bekendt-
gørelsens § 2, stk. 1, må vandselskaber bl.a. alene deltage
i tilknyttet virksomhed, når der for det første er en naturlig
og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirk-
somhed og den tilknyttede virksomhed, og for det andet at
vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæs-
sigt og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end
hovedvirksomheden. Desuden må vandselskaber kun delta-
ge i de former for tilknyttet virksomhed, der er nævnt på
positivlisten i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Listen er udtøm-
mende og gælder, uanset om vandselskabet udøver aktivite-
terne inden for eller uden for vandselskabet eller alene eller
sammen med et andet selskab. Listen indebærer ikke et krav
om, at vandselskaber skal deltage i de nævnte former for
tilknyttet virksomhed, men alene en mulighed herfor.
Der henvises til punkt 2.2.1 om gældende ret for tilknyttet
virksomhed i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at vandselskaber omfattet af vand-
sektorlovens § 2, stk. 1, eller selskaber som helt eller delvist
og direkte eller indirekte er ejet af et vandselskab omfattet
af vandsektorlovens § 2, stk. 1, uanset stk. 1 kan udøve
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er lovlige ef-
ter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf.
vandsektorlovens § 18.
Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for
f.eks. vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.
1, at kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand,
såfremt forsyningsaktiviteter med teknisk vand indsættes på
positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed med
hjemmel i bemyndigelsen i vandsektorlovens § 18, stk. 5,
og at vandselskabets udøvelse af forsyningsaktiviteter med
teknisk vand opfylder de øvrige betingelser for udøvelse
af tilknyttet virksomhed. Dette omfatter bl.a., at der er en
naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets ho-
vedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed, og at vand-
selskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt
og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end hoved-
virksomheden.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand fremgår ikke i dag
af positivlisten i § 2, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse
om tilknyttet virksomhed, men det er forventningen, at udø-
velse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand indsættes på
positivlisten i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om tilknyttet virk-
somhed med hjemmel i den gældende bemyndigelse i vand-
sektorlovens § 18, stk. 5. Der vil i den forbindelse, hvis det
vurderes hensigtsmæssigt, kunne indsættes særlige betingel-
ser vedrørende denne type af tilknyttet virksomhed. Det vil
f.eks. kunne fastsættes, at grænserne for omfanget af den
tilknyttede virksomhed skal gælde, uanset om aktiviteten
udøves i et selskab, hvor mere end 60 pct. af ejerandelene
er ejet af ejere, der ikke direkte eller indirekte besidder
ejerandele i et vandselskab og ikke helt eller delvist er ejet
af en ejer, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i
et vandselskab, og at denne type af tilknyttet virksomhed
dermed ikke skal være omfattet af den gældende undtagelse
i § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed.
Det er umiddelbart forventningen, at det med hjemmel i
vandsektorlovens § 18, stk. 5, kun bliver vandselskaber med
vandforsyningsaktiviteter, der vil blive omfattet af mulighe-
den for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som
tilknyttet virksomhed. Vandselskaber med spildevandsforsy-
ningsaktiviteter vil som hidtil kunne indgå aftale om, at
andre aftager spildevandet, men vandselskabet må ikke fore-
tage (yderligere) behandling, transport eller levering af spil-
devandet til aftageren. F.eks. vil et spildevandsforsynings-
selskab ikke kunne indsætte et yderligere rensetrin efter den
i øvrigt nødvendige rensning, før vandet afsættes til en afta-
ger.
Indsættelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand på
positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed vil
f.eks. medføre, at et vandselskab kan benytte en af sine ned-
lagte drikkevandsboringer til at forsyne en virksomhed med
andet vand end drikkevand til produktion, herunder f.eks.
også etablere og drive ledninger til virksomheden, forudsat
at aktivitetens omfang, sammen med selskabets eventuelle
anden tilknyttede virksomhed, ikke overskrider de fastsatte
grænser i bl.a. bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed, og
at de øvrige betingelser for udøvelse af tilknyttet virksom-
hed er opfyldt.
Såfremt der udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand
som tilknyttet virksomhed, vil udøvelsen af forsyningsakti-
viteter med teknisk vand skulle overholde begge regelsæt
i både bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed og de be-
stemmelser i denne lov, som vedrører udøvelsen af forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand.
38
Til § 5
En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne vare-
tage forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og
virksomheder med vand, elektricitet, varme og gas, idet
det er et af kommunalfuldmagtens traditionelle opgaveom-
råder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed
er en undtagelse til udgangspunktet om, at kommuner som
udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, hånd-
værk, industri eller finansiel virksomhed. Adgangen til at
drive forsyningsvirksomhed er dog blevet reguleret i de for-
skellige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmefor-
syningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssek-
toren, fjernkølingsloven, vandsektorloven og gasforsynings-
loven. Kommunernes adgang til at deltage i forsyningsvirk-
somhed tager derfor udgangspunkt i den skrevne lovgivning,
men kan fortsat bygge på kommunalfuldmagtsreglerne, i det
omfang den skrevne lovgivning ikke har erstattet kommu-
nalfuldmagtsreglerne.
Efter gældende praksis udøver kommuner forsyning med
teknisk vand som vandforsyningsaktivitet, i det omfang der
er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgsmålet ikke er re-
guleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter
kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand
er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter kommunal-
fuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden lovhjemmel.
Der er efter gældende regler ingen udtrykkelig hjemmel til,
at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, medmindre aktiviteterne udgør vandforsyningsaktivi-
tet og dermed er omfattet af vandsektorlovens § 15.
Der henvises endvidere til punkt 2.3 om kommunal delta-
gelse i teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et kapitel 4 i lov om forsyning med
teknisk vand om organisering af kommunale forsyningsakti-
viteter med teknisk vand.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at en kommune alene eller sam-
men med andre aktører kan udøve forsyningsaktiviteter med
teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for
egen kommunegrænse, jf. dog stk. 2 og 3.
Kommuner vil med den foreslåede bestemmelse få udtryk-
kelig hjemmel til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand inden for egen kommunegrænse.
Det er hensigten, at den geografiske afgrænsning for udøvel-
se af kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand skal sikre, at kommunens foranstaltninger kom-
mer det kommunale fællesskab til gode.
Med den foreslåede bestemmelse vil en kommune som ud-
gangspunkt alene kunne udføre forsyningsaktiviteter med
teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for
kommunens egen grænser. Bestemmelsen er ikke til hinder
for, at dele af kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter
med teknisk vand foregår uden for kommunegrænsen, f.eks.
at indvindingen af vandet foregår i andre kommuner, eller
at dele af forsyningsaktiviteterne med teknisk vand udøves
af forskellige selskaber eller andre aktører. Det afgørende
er, at forsyningsaktiviteterne med teknisk vand foregår med
henblik på levering til aftagere, som er beliggende inden for
kommunens egen grænser.
Bestemmelsen vil give kommuner hjemmel til at udøve for-
syningsaktiviteter med teknisk vand enten alene eller sam-
men med andre aktører.
Hvis en kommune indgår i et samarbejde med andre aktører,
vil de betingelser i loven, som gælder for kommunerne,
fortsat finde anvendelse uanset kommunens ejerandel af
et fælles teknisk vand-selskab, f.eks. lovforslagets § 7 om
kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand.
Andre aktører vil bl.a. kunne omfatte private virksomheder,
private fonde eller staten, men ikke regioner, da det vil
kræve hjemmel efter regionsloven. Flere kommuner vil sam-
men kunne deltage i udøvelsen af forsyningsaktiviteter med
teknisk vand i medfør af de foreslåede stk. 2 og 3.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at en kommune sammen med an-
dre kommuner og eventuelle andre aktører kan udøve forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering
til aftagere i de pågældende kommuner, hvis
1) de deltagende kommuner er geografisk tilstødende eller
2) de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist
og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kommune
under visse omstændigheder kan udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand med henblik af levering til aftagere uden
for egen kommunegrænse. Bestemmelsen indeholder to mu-
ligheder for at en kommune må udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand i andre kommuner.
Efter den foreslåede nr. 1, vil kommuner kunne udøve forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering
til aftagere i de pågældende kommuner, hvis de deltagende
kommuner er geografisk tilstødende.
Med geografisk tilstødende skal forstås, at pågældende kom-
muner deler en administrativ grænse på land.
Hensynet bag denne mulighed er, at der kan være synergi-
fordele af at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand
på tværs af geografisk tilstødende kommuner.
Efter den foreslåede nr. 2, vil kommuner kunne udøve forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering
til aftagere i de pågældende kommuner, hvis de deltagende
kommuner i fællesskab helt eller delvist og direkte eller
indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens §
2, stk. 1.
39
Hensynet bag denne mulighed er at sikre mulighed for, at
flere kommuner, som driver et eller flere vandselskaber i
fællesskab, også vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med
teknisk vand i fællesskab med henblik på levering af vand
til aftagere inden for kommunegrænserne for de pågældende
kommuner. Flere kommuner, der helt eller delvist ejer et
vandselskab, vil således kunne udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand i de kommuner, som ejer vandselskabet.
Betingelserne i nr. 1 og 2 er ikke kumulative, hvorfor det
ikke er et krav, at de deltagende kommuner både skal være
geografisk tilstødende og i fællesskab helt eller delvist og
direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vand-
sektorlovens § 2, stk. 1.
Både nr. 1 og 2 kræver, at kommunerne udøver forsynings-
aktiviteter med teknisk vand sammen med de pågældende
andre kommuner, men alle de deltagende kommuner behø-
ver ikke være medejer af teknisk vand-selskabet. Andre ak-
tører, herunder private virksomheder, vil også kunne indgå i
et sådant fællesskab, men ikke som erstatning for en anden
kommunes medejerskab. En kommune vil ikke kunne udøve
forsyningsaktiviteter med teknisk vand i en anden kommune
alene eller uden samarbejde, bortset fra den foreslåede und-
tagelse i stk. 3.
Hvis de deltagende kommuner indgår i et samarbejde med
andre aktører, herunder private virksomheder, vil de betin-
gelser i loven, som gælder for kommunerne fortsat finde
anvendelse uanset kommunens ejerandel af et fælles teknisk
vand-selskab, f.eks. lovforslagets § 7 om kommunal finan-
siering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at en kommune alene eller sammen
med andre aktører, ud over de tilfælde der er omfattet af
stk. 1 og 2, kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand i andre kommuner, hvis disse forsyningsaktiviteter er
fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand, som er omfattet af stk. 1 eller 2.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en undtagelse til be-
tingelserne i de foreslåede stk. 1 og 2, hvorefter en kommu-
ne vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand
i andre kommuner, som ikke selv deltager i disse forsynings-
aktiviteter med teknisk vand, hvis forsyningsaktiviteterne
er fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med
teknisk vand, som er omfattet af stk. 1 eller 2.
Forsyningsaktiviteten med teknisk vand vil kunne udøves af
en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller
andre aktører, jf. stk. 1 og 2.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor der
i en kommune ikke er mulighed for forsyning med teknisk
vand, f.eks. fordi den pågældende kommune ikke ønsker
eller har mulighed for at udøve forsyningsaktiviteter med
teknisk vand, men hvor der er mulighed for at forsyne med
teknisk vand fra et nærliggende teknisk vand-selskabs anlæg
i en anden kommune.
Med fysisk sammenhængende skal forstås sammenhængen-
de infrastruktur eller anlæg, dvs. forbundet via transport-
eller forsyningsledninger eller øvrige relevante anlæg, der er
en del af den pågældende forsyningsaktiviteter med teknisk
vand.
Andre aktører vil bl.a. kunne omfatte private virksomheder,
private fonde eller staten, men ikke regioner, da det vil
kræve hjemmel efter regionsloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1 om selskabsmæssig
organisering af kommunale teknisk vand-selskaber i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne vare-
tage forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og
virksomheder med vand, elektricitet, varme og gas, idet
det er et af kommunalfuldmagtens traditionelle opgaveom-
råder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed
er en undtagelse til udgangspunktet om, at kommuner som
udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, hånd-
værk, industri eller finansiel virksomhed. Adgangen til at
drive forsyningsvirksomhed er dog blevet reguleret i de for-
skellige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmefor-
syningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssek-
toren, fjernkølingsloven, vandsektorloven og gasforsynings-
loven. Kommunernes adgang til at deltage i forsyningsvirk-
somhed tager derfor udgangspunkt i den skrevne lovgivning,
men kan fortsat bygge på kommunalfuldmagtsreglerne, i det
omfang den skrevne lovgivning ikke har erstattet kommu-
nalfuldmagtsreglerne.
Efter gældende praksis udøver kommuner forsyning med
teknisk vand som vandforsyningsaktivitet, i det omfang der
er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgsmålet ikke er re-
guleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter
kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand
er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter kommunal-
fuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden lovhjemmel.
Der er efter gældende regler ingen udtrykkelig hjemmel til,
at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, medmindre aktiviteterne udgør vandforsyningsaktivi-
tet og dermed er omfattet af vandsektorlovens § 15.
Der henvises endvidere til punkt 2.3 om kommunal delta-
gelse i teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at en kommunes udøvelse af forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand skal ske på kommercielle
vilkår med kommunen som kapitalejer i et kapitalselskab,
hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end forsynings-
aktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 3 eller § 4.
Den foreslåede bestemmelse vil for det første medføre, at
en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand vil skulle udøves på markedsvilkår og vil skulle kon-
40
kurrere mod eventuelle andre teknisk vand-selskaber, her-
under privatejede selskaber. Et kommunalt teknisk vand-sel-
skab vil således skulle drives som ethvert andet privatejet
selskab, og kommunen vil bl.a. kunne optjene et overskud i
selskabet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelinger
fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk vand-
selskab, ud over den indskudte kapital, skulle registrere dis-
se med henblik på reducering af kommunens statstilskud, jf.
de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 8.
For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8
i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til
EU-retten.
Den foreslåede bestemmelse vil for det andet medføre, at
en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand skal ske med kommunen som kapitalejer i et kapital-
selskab.
Formålet hermed er at begrænse den økonomiske risiko for
kommunens borgere ved, at kommuners udøvelse af forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske i selvstæn-
dige selskaber med begrænset ansvar. Kommunen vil som
kapitalejer således kun kunne hæfte med deres indskud.
Bestemmelsen vil således medføre, at det vil være en for-
udsætning, at kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter
med teknisk vand vil skulle ske som kapitalejer i et kapi-
talselskab. Etableringen og driften m.v. af det kommunale
teknisk vand-selskab vil således være omfattet af reglerne i
selskabsloven, som fastsætter reglerne for kapitalselskaber.
Det følger af selskabslovens § 5, nr. 18, at et kapitalselskab
er et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et part-
nerselskab. En kommune vil således kunne vælge en af de
tre organisationsformer til etableringen af et teknisk vand-
selskab.
Det følger videre af selskabslovens § 5, nr. 16, at en kapi-
talejer er enhver ejer af en eller flere kapitalandele, og at
kapitalandele, jf. selskabslovens § 5, nr. 15, er en aktie eller
anpart. At kommunen vil skulle optræde som kapitalejer i
teknisk vand-selskabet betyder således, at kommunen alene
vil kunne være aktionær eller anpartshaver og dermed ale-
ne vil kunne hæfte med sit indskud i selskabet. Hvor der
måtte blive etableret et partnerselskab (P/S) til udøvelse af
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, vil kommunen kun
kunne optræde som kommanditist og ikke som komplemen-
tar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 2, medmindre
den kommunale selskabsorganisering sikrer, at kommunen
fortsat alene vil hæfte med sit indskud. Det følger af selska-
bslovens § 4, stk. 1 og 2, at kapitalselskaber omfattet af
denne lov skal have en selskabskapital, der skal opgøres i
danske kroner eller euro, samt at aktieselskaber skal have en
selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr., og anparts-
selskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst
20.000 kr.
Kommunens indskud og risiko vil således blive begrænset
til selskabskapitalen i kapitalselskabet.
Hvis selskabsloven bliver ændret, vil henvisningerne til dis-
se bestemmelser i selskabsloven om bl.a. organisationsfor-
mer og minimumskrav til selskabskapital følge med, således
at kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand f.eks. vil kunne udøves i nye former for kapitalselska-
ber.
Det vil ikke være en forudsætning, at kommunen selv opret-
ter et kapitalselskab, men kommunen vil også f.eks. kunne
indtræde i et eksisterende aktie- eller anpartsselskab ved at
erhverve aktier eller anparter heri.
Kommunalbestyrelsens ejerskab af et teknisk vand-selskab
vil kunne være direkte eller igennem et kommunalt holding-
selskab, såfremt det i øvrigt opfylder kravene efter denne
lov, herunder den foreslåede § 4.
Kommuner vil endvidere kunne udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand i et selskab eller flere selskaber med hen-
blik på levering af vand til forskellige aftagere eller i øvrigt
opdele forsyningsaktiviteterne med teknisk vand i flere sel-
skaber. Kommunen vil f.eks. kunne vælge at etablere et sel-
skab, som varetager selve indvindingen eller behandlingen
af vandet, og et andet selskab som varetager transport eller
levering af vandet til aftagerne. Der henvises i øvrigt til
bemærkninger til det foreslåede § 2, nr. 3.
Det vil ikke være en forudsætning, at teknisk vand-selskabet
organisatorisk er placeret direkte under kommunen. Selska-
bet vil således kunne placeres i en koncern sammen med
andre af kommunens selskaber, f.eks. i samme koncern som
andre af kommunens forsyningsselskaber, f.eks. et vandsel-
skab, eller teknisk vand-selskabet vil kunne være placeret
som et datterselskab til et andet selskab. Teknisk vand-sel-
skabet vil dog ikke kunne være direkte eller indirekte ejet
at et vandselskab og vil således ikke kunne placeres som et
datterselskab til et vandselskab eller et selskab, som helt el-
ler delvist og direkte eller indirekte er ejet af et vandselskab,
jf. den foreslåede § 4. Det bemærkes i øvrigt, at der kan væ-
re andre regler, som regulerer hvorledes et forsyningsselskab
må udøve andre aktiviteter eller eje andre selskaber.
Såfremt der udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand
som tilknyttet virksomhed, vil udøvelsen af forsyningsakti-
viteter med teknisk vand skulle overholde begge regelsæt
i både bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed og de be-
stemmelser i denne lov, som vedrører udøvelsen af forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand.
Den foreslåede bestemmelse vil for det tredje medføre, at
der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktivite-
ter med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber,
jf. dog stk. 3 eller § 4.
Bestemmelsen vil således medføre, at kommunale teknisk
vand-selskaber udelukkende må udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand. Dette udelukker ikke, at der kan udø-
ves andre aktiviteter, som er nødvendige for at udøve forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand, f.eks. administration, og
der vil efter en konkret vurdering kunne udøves aktiviteter,
41
der har en tæt og naturlig sammenhæng til forsyningsak-
tiviteter med teknisk vand. Eksempler på aktiviteter, som
efter en konkret vurdering vil kunne udføres i sammenhæng
med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, kan være ud-
nyttelse af egne ressourcer, såsom salg af rest-, overskuds-
eller biprodukter opstået i forbindelse med selve forsynings-
aktiviteten, udlejning eller bortforpagtning af overskydende
anlægskapacitet såsom bygninger, lokaler, ledninger eller
fast ejendom i øvrigt, som uundgåeligt opstår i forbindelse
med selve forsyningsaktiviteten, eller udnyttelse eller salg
af energi opstået i forbindelse med forsyningsaktiviteten. Et
teknisk vand-selskabs udnyttelse af egne ressourcer til pro-
duktion af el eller varme i begrænset omfang vil ikke udgøre
en væsentlig ny aktivitet efter elforsyningsloven og varme-
forsyningsloven, og dermed ikke være omfattet af kravene
om tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren, jf.
elforsyningslovens § 37, stk. 1, og varmeforsyningslovens §
23 m, stk. 1. Kommunale teknisk vand-selskabers mulighed
for at udnytte og sælge egne ressourcer vil således overord-
net svare til vandselskabernes muligheder for udnyttelse og
salg af egne ressourcer.
Formålet hermed er, at begrænse den økonomiske risiko
for kommunernes borgere ved, at kommuner kun må udøve
forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale teknisk
vand-selskaber.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at en kommune skal give meddelel-
se til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt
selskab etablerer eller helt eller delvist overtager et teknisk
vand-selskab.
Kommunens meddelelsespligt vil gælde både ved hel eller
delvis og direkte eller indirekte etablering eller overtagelse
af et teknisk vand-selskab. Dette vil betyde, at kommunen
også vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsynet, når
kommunen eller et kommunalt selskab etablerer et teknisk
vand-selskab sammen med andre aktører, eller når kommu-
nen helt eller delvist overtager et eksisterende teknisk vand-
selskab. Meddelelsen til Vandsektortilsynet vil skulle ske
hurtigst muligt og inden rimelig tid efter etableringen eller
overtagelsen af et teknisk vand-selskab.
Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er, at Vandsektor-
tilsynet kan få kendskab til om en kommune ejer et teknisk
vand-selskab og at kommunen derfor er omfattet af modreg-
ningsreglerne i lovforslagets § 8 og gebyrordningen efter
lovforslagets § 13.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til den foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 4.
I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunk-
tioner for vandselskaber varetages i et selvstændigt service-
selskab i koncernen. Efter bestemmelsen er vandsektorlo-
vens § 19, stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren og § 3 i lov om kommunal fjernkø-
ling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et
selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner
i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter
lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om
elforsyning, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssekto-
ren, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning. Det
fremgår af § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsy-
ningssektoren, at CO2-fangstaktiviteter ikke må udøves i et
vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller
5, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller
indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens
§ 2, stk. 1 eller 5. Det fremgår af § 3 i lov om kommunal
fjernkøling, at kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksom-
hed skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber
med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre ak-
tiviteter end fjernkøling. Det fremgår af vandsektorlovens
§ 19, stk. 1, at aktiviteter forbundet med vand- eller spilde-
vandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvi-
dere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevands-
aktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter for-
bundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse
samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om
varmeforsyning og lov om gasforsyning.
Af bemærkningerne til vandsektorlovens § 19, jf. Folke-
tingstidende 2008-09, tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at
servicefunktioner som hidtil kan varetages i et selvstændigt
selskab i koncernen, og at der ved servicefunktioner for-
stås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling,
maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævnings-
funktioner og andre administrative funktioner og lignende,
herunder de administrationsbygninger som er nødvendige
for at udøve serviceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at
serviceselskaber ikke betragtes som en del af vandselskabet,
og at formålet med at oprette et serviceselskab vil være,
at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administra-
tivt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncer-
nforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne
betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksem-
pelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.
Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at
udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt
personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncer-
nforbundne forsyningsselskaber.
Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det service-
rende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktivi-
teter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det
enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Bestemmel-
sen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med
vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæs-
sigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at bestemmelsen i det foreslåede
stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsy-
ningssektoren og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke til
hinder for, at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med
teknisk vand varetages i et selvstændigt selskab, som også
varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet
42
med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse og op-
gaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsy-
ning, lov om gasforsyning, lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren og vandsektorloven.
Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegne-
stue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, drifts-
personale, biler, opkrævningsfunktioner og andre admini-
strative funktioner o.lign., herunder de administrationsbyg-
ninger, som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.
Det vil således være muligt at udnytte synergieffekter ved
at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt
selskab, som betjener både et teknisk vand-selskab og an-
dre forsyningsselskaber, som kommunen ejer i eller gennem
koncernen.
For kommunale serviceselskaber, som er hjemlede i vand-
sektorloven, skal den markedsmæssige pris fastsættes til
kostpris, når kommunale serviceselskaber laver aftaler med
de forsyningsselskaber, de kan servicere. Dette er begrun-
det med, at det ikke er en kommunal opgave at drive
virksomhed med fortjeneste for øje. Udøvelse af forsynings-
aktiviteter med teknisk vand vil imidlertid skulle ske på
kommercielle vilkår på et marked i konkurrence med andre
aktører. Prissætningen i aftaler mellem kommunale service-
selskaber under vandsektorloven og teknisk vand-selskaber
vil således ikke være begrænset til kostpris.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede ændring af vandsek-
torlovens § 19, stk. 2, jf. lovforslagets § 16, nr. 2.
Til § 7
En kommune må ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne
drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksom-
hed. En kommune må endvidere ikke i medfør af kommu-
nalfuldmagtsreglerne yde erhvervsstøtte, som f.eks. at stille
garanti for lån, herunder til kommunalt ejede selskaber. En
sådan adgang vil kræve en lovhjemmel, hvilket der i dag
findes for vandselskaber efter de gældende regler i vandsek-
torlovens § 16.
Det følger af vandsektorlovens § 16, stk. 1, at en kommune
kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab
til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i ho-
vedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af
brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang
lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandsel-
skab. Det følger endvidere af vandsektorlovens § 16, stk.
2, at kommunalbestyrelsen kan meddele garanti for lån, der
er optaget af et spildevandsforsyningsselskab til etablering
af spildevandsanlæg i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse i medfør af § 4, stk. 2, i spildevandsbe-
talingsloven.
Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånega-
ranti, som stilles efter vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, og
vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vandselskaber
kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. vandsek-
torlovens § 16, stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasing-
aftaler med KommuneKredit, jf. vandsektorlovens § 16, stk.
3.
På områder, hvor muligheden for garantistillelse ikke er re-
guleret i særlovgivningen på området, vil spørgsmålet skulle
afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Der henvises til punkt 2.3.2 om gældende ret for kommunalt
indskud og lånegaranti i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås at indsætte et kapitel 5 i lov om forsyning med
teknisk vand om kommunal finansiering af forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at en kommune eller et kommunalt
selskab ikke må yde tilskud til eller stille lånegaranti for
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre kommunernes skatte-
borgere mod økonomisk risiko forbundet med kommunale
tilskud og lånegaranti i forbindelse med kommuners udøvel-
se af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Den foreslåede bestemmelse vil sammen med undtagelsen
i stk. 2 medføre, at kommuner og kommunale selskaber ale-
ne vil kunne finansiere teknisk vand-selskaber ved indskud
igennem kapitalindskud ved etableringen eller overtagelsen
af et teknisk vand-selskab.
Det forudsættes, at selskabet vil skulle operere på kommer-
cielle vilkår, og at selskabet vil kunne optage lån. Det be-
mærkes hertil, at kommercielle aktiviteter ikke vil skulle
henregnes til kommunens låneramme, og at låntagningen i
disse tilfælde ikke skal opfylde de fastsatte krav til låntag-
ning i medfør af bekendtgørelse nr. 1484 af 5. december
2024 om kommunernes låntagning og meddelelse af garanti-
er m.v.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at en kommune eller et kommunalt
selskab kan indskyde kapital i forbindelse med etablering
eller hel eller delvis overtagelse af et teknisk vand-selskab,
jf. dog stk. 3 og 4.
Med den foreslåede bestemmelse vil en kommune eller et
kommunalt selskab have mulighed for at indskyde kapital
i et teknisk vand-selskab, som udøves i et kapitalselskab,
jf. lovforslagets § 6, stk. 1. Behovet for kapital kan både fo-
rekomme i forbindelse med etableringen eller overtagelsen
af et teknisk vand-selskab og senere, men der vil efter den
foreslåede bestemmelse ikke være mulighed for at indskyde
kapital i forbindelse med senere etablering af anlæg til for-
syningsaktiviteter med teknisk vand.
Bestemmelsen om kommunalt kapitalindskud vil ikke kun
være relevant i forbindelse med etableringen af et teknisk
vand-selskab, men vil også kunne være relevant i de tilfæl-
de, hvor kommunen eller et kommunalt selskab helt eller
43
delvist indtræder som ejer i et eksisterende teknisk vand-sel-
skab.
En kommune eller et kommunalt selskab vil således kunne
overtage en ejerandel, som tilhører en anden kommune, hvis
der f.eks. er tale om et teknisk vand-selskab, som er ejet af
flere kommuner. En kommune eller et kommunalt selskab
vil endvidere helt eller delvist kunne overtage et privatejet
teknisk vand-selskab.
Det vil fortsat være en forudsætning for overtagelse, at be-
tingelserne for kommunens deltagelse i forsyningsaktiviteter
med teknisk vand er opfyldt, jf. § 5, f.eks. at forsyningsakti-
viteterne med teknisk vand skal varetages inden for kommu-
negrænsen, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.
Det vil også være en forudsætning for et kommunalt sel-
skabs overtagelse, at det ikke er i strid med de regler, der
i øvrigt gælder for de pågældende kommunale selskaber. Et
vandselskab vil f.eks. ikke kunne foretage kapitalindskud i
et teknisk vand-selskab, da det dels ikke vil være en nødven-
dig udgift til vandselskabets almindelige forsyningsvirksom-
hed, og dermed ikke vil kunne indregnes i taksterne, dels vil
være i strid med lovforslagets § 4, stk. 1, hvis vandselskabet
bliver ejer eller medejer af et teknisk vand-selskab.
En kommune eller et kommunalt selskab vil ikke kunne
indskyde kapital efter tidspunktet for kommunens etablering
eller overtagelse af teknisk vand-selskabet.
Kommuners eller kommunale selskabers indskud af kapital
i et teknisk vand-selskab vil skulle ske i overensstemmelse
med reglerne i selskabsloven, herunder reglerne om selska-
bsstiftelse og mulighed for apportindskud. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1, om
regler for kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med
teknisk vand som kapitalejer i et kapitalselskab.
Såfremt en kommune eller et kommunalt selskab allerede
ejer en del af et teknisk vand-selskab sammen med en an-
den aktør, vil kapitalindskuddet medføre, at ejerandelene
i selskabet ændres, hvorefter den indskydende kommunes
ejerandele vil blive forøget. En kommune vil således kunne
overtage mere eller resten af et delvist ejet teknisk vand-sel-
skab.
En kommune skal efter lovgivningen handle økonomisk
forsvarligt. Dette vil således også gælde i forbindelse med
en kommunes beslutning om at indskyde kapital i et tek-
nisk vand-selskab. Kommunens indskud skal således ske på
markedsvilkår for sikre mod begunstigelse af enkeltselska-
ber. For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt
8 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til
EU-retten.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at et kommunalt kapitalindskud
efter stk. 2 på indskudstidspunktet som minimum skal mod-
svares af en tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk
vand-selskabet.
Det vil følge af den foreslåede bestemmelse, at en kommu-
ne, som indskyder kapital efter stk. 2 i et teknisk vand-sel-
skab, skal opnå en øget værdi af ejerandele i selskabet, som
svarer til kapitalindskuddet. Afhængigt af, om flere ejere
skyder kapital ind samtidig, kan det ske ved, at værdien af
kommunens eksisterende ejerandele i selskabet stiger, eller
ved, at kommunen får en øget ejerandel af selskabet. Vurde-
ringen af, hvor stor en ejerandel der vil modsvare kommu-
nens kapitalindskud, vil skulle foretages på det tidspunkt,
hvor kapitalindskuddet finder sted.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde, hvor kommunen ind-
skyder kapital i forbindelse med etableringen eller overta-
gelsen af et teknisk vand-selskab.
Bestemmelsen vil ikke forhindre, at en kommunes ejerandel
af et teknisk vand-selskab er højere end eller svarende til
kommunens kapitalindskud i selskabet.
Det foreslås i § 7, stk. 4, at beslutning om en kommunes
eller et kommunalt selskabs kapitalindskud efter stk. 2 vil
skulle træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.
Det vil med den foreslåede bestemmelse således være en
forudsætning for, at en kommune eller et kommunalt selskab
vil kunne indskyde kapital, at beslutningen herom træffes
af kommunalbestyrelsen på et møde. Dette gælder både,
hvis indskuddet foretages i forbindelse med etablering af
teknisk vand-selskabet, og hvis indskuddet er i forbindelse
overtagelse af et eksisterende teknisk vand-selskab.
Bestemmelsen indebærer, at beslutning om at indskyde kapi-
tal uanset størrelsesordenen heraf ikke vil kunne uddelegeres
til et andet af kommunens organer eller forvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte kommunale
virksomheders kapitalindskud. Ved virksomheder forstås og-
så selskaber, hvor f.eks. kommunale aktieselskaber (A/S),
anpartsselskaber (ApS) og interessentskaber (I/S) vil være
omfattede. Bestemmelsen vil omfatte alle kommunale virk-
somheder. Det vil således også her være en forudsætning, at
kommunalbestyrelsen forinden kapitalindskuddet har truffet
beslutning herom på et møde.
En kommune skal efter lovgivningen handle økonomisk for-
svarligt. Dette vil således også gælde i forbindelse med en
kommunes beslutning om at indskyde kapital i et teknisk
vand-selskab. Kommunens indskud skal således ske på mar-
kedsvilkår for at sikre mod begunstigelse af enkeltselska-
ber. Det vil bl.a. kunne indgå i kommunens beslutning, at
kommunen ikke efterfølgende, hvor der f.eks. måtte opstå
et overskud i selskabet eventuelt i forlængelse af det kom-
munale indskud, vil kunne udtage midler fra selskabet uden
at blive omfattet af regler om modregning i kommunens
statstilskud, dog ikke for indskudskapitalen. Der henvises i
øvrigt til den foreslåede § 8 og bemærkningerne hertil og
til punkt 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om
regler for kommunal modregning.
Det foreslås i § 7, stk. 5, 1. pkt., at hvor forsyningsaktiviteter
44
med teknisk vand udskilles fra et selskab eller fra et vand-
selskabs hovedvirksomhed, skal eksisterende kommunale lå-
negarantier til disse aktiviteter afvikles.
Bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., vil både gælde for afvikling
af kommunale lånegarantier i forbindelse med lovens ikraft-
trædelses- og overgangsordning, jf. lovforslagets § 15, stk.
1 og 2, og for senere tilfælde, hvor et selskab eller et vand-
selskab, som en kommune har stillet lånegaranti til, senere
vælger eller bliver forpligtet til at udskille forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand. I begge tilfælde vil selskabet skulle
afvikle den kommunale lånegaranti til de forsyningsaktivite-
ter med teknisk vand, der udskilles.
Forslaget omhandler således for det første den situation, at
et selskab eller et vandselskab bliver forpligtet til at udskille
visse af selskabets eksisterende aktiviteter, som udgør forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand. Det kan være en følge
af ikrafttrædelsen af lovforslagets § 4, stk. 1, hvorefter vand-
selskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må
udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, medmindre
de kan udøves som tilknyttet virksomhed, jf. vandsektorlo-
vens § 18 og lovforslagets § 4, stk. 2. Det følger af lovfor-
slagets § 15, stk. 2, at bl.a. lovforslagets § 4 ikke finder
anvendelse for eksisterende selskaber i perioden frem til og
med den 31. december 2026. Selskabet vil således inden for
denne periode kunne vælge, hvornår forsyningsaktiviteterne
med teknisk vand udskilles.
Forslaget omhandler for det andet den situation, at aktivite-
ter, hvortil der er stillet kommunale lånegaranti, senere ud-
skilles af et selskab eller vandselskabets hovedvirksomhed
som forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette kan være
aktuelt, hvis selskabet ønsker at konvertere en eksisterende
del af sin vandforsyningsaktivitet til forsyning med teknisk
vand. Denne vil i så fald skulle udskilles fra selskabet eller,
hvis det er muligt inden for reglerne om tilknyttet virksom-
hed, fra vandselskabets hovedvirksomhed, jf. lovforslagets §
4.
Afviklingen af kommunale lånegarantier vil i begge de
ovennævnte tilfældegrupper skulle ske i forbindelse med,
at forsyningsaktiviteterne med teknisk vand udskilles fra
vandselskabet eller dettes hovedvirksomhed.
Afviklingen af lånegarantien vil skulle ske i overensstem-
melse med aftalen mellem låntager og långiver og vil kunne
betyde, at lånet skal indfries.
Såfremt det ikke er muligt at afvikle kommunale lånegaran-
tier, vil selskabet ikke kunne blive et teknisk vand-selskab
og vil skulle sælge, omlægge eller afvikle forsyningsaktivi-
teterne med teknisk vand.
Det foreslås i § 7, stk. 5, 2. pkt., at hvor et selskab overgår
til at være et teknisk vand-selskab, skal eksisterende kom-
munale lånegarantier til selskabets forsyningsaktiviteter med
teknisk vand samtidig afvikles, jf. dog § 15, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 5, 2. pkt., vil for det første gælde
for afvikling af kommunale lånegarantier i tilfælde, hvor
et selskab eller et vandselskab i forbindelse med lovens
ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 15, stk. 1, bliver et tek-
nisk vand-selskab. Definitionen af et teknisk vand-selskab
i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås at finde anvendelse fra
lovens ikrafttræden den 1. juli 2025, idet bestemmelsen ikke
er omfattet af den foreslåede udskudte anvendelse af visse
af lovens bestemmelser, jf. lovforslagets § 15, stk. 2. Det
foreslås dog i lovforslagets § 15, stk. 3, at eksisterende
kommunale lånegarantier i sådanne tilfælde først vil skulle
være afviklet senest den 31. december 2026.
Bestemmelsen vil for det andet også gælde for senere tilfæl-
de, hvor et vandselskab, som en kommune har stillet låne-
garanti til, senere bliver et teknisk vand-selskab, fordi dets
aktiviteter skifter karakter, såsom hvis sammensætningen af
aftagere ændrer sig. Afviklingen af kommunale lånegaran-
tier vil i så fald skulle ske inden eller samtidig med, at
selskabet overgår til at være et teknisk vand-selskab.
Afviklingen af lånegarantien vil skulle ske i overensstem-
melse med aftalen mellem låntager og långiver og vil kunne
betyde, at lånet skal indfries.
Til § 8
De kommunale modregningsregler fremgår af lovene på de
forskellige forsyningsområder, herunder i stoploven, § 12
i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varme-
forsyningslovens § 23 l og elforsyningslovens § 37.
De kommunale modregningsregler i stoploven finder anven-
delse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af vand-
sektorlovens § 2, stk. 1, jf. stoplovens § 1. Modregnings-
reglerne i både stoploven og lovene på de forskellige forsy-
ningsområder omfatter også uddelinger fra selskaber i en
koncern med aktiviteter omfattet af de pågældende love,
som vil skulle registreres efter en af lovene, hvis de ikke er
registreret efter modregningsreglerne på andre forsynings-
områder.
Modregningsreglerne i stoploven regulerer ikke de tilfælde,
hvor et selskab alene udøver forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand og samtidig ikke er i koncern med et selskab
omfattet af vandsektorloven. Der er således ikke gældende
regler for kommunal modregning af uddelinger og vederlag
ved afståelse af ejerandele i selskaber, der alene varetager
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som samtidig
ikke er i koncern med et forsyningsselskab omfattet af enten
stoploven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssekto-
ren, varmeforsyningsloven eller elforsyningsloven.
Det følger af stoplovens § 2, stk. 1 og 2, at kommunen regi-
strerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse
af ejerandele i kommunalt ejede vandselskaber, der er eller
i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af
stoplovens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.4.1.1 om gældende ret for
45
de kommunale modregningsregler i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås at indsætte en § 8 i lov om forsyning med
teknisk vand med regler for kommunal modregning.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at kommuner, der helt eller delvist
og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, regi-
strerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse
af ejerandele i det kommunale teknisk vand-selskab eller
selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i et sådant
selskab.
Uddelinger og vederlag ved afståelse vil omfatte enhver
form for vederlag, der tilfalder kommuner, herunder også i
form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning
ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståel-
se vil kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kun-
ne bestå i fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder,
eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer
m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kan
støtte.
Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante
beløb, vil der skulle foretages en ansættelse af markedsvær-
dien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådig-
hedsdatoen. Der vil ikke kunne fradrages ved uddelinger
og vederlag ved afståelse, dvs. at f.eks. sædvanlige handels-
omkostninger (udgifter til eksterne rådgivere, tingslysnings-
afgift m.v.) ikke vil kunne fradrages.
Bestemmelsen vil også gælde, hvis sælgeren eller overdra-
geren er et selskab, som kommunen direkte eller indirekte
har en kapitalandel i, eller hvis kommunen opnår et provenu
gennem salg eller overdragelse m.v. af et selskab, der ejer
kapitalandele i et teknisk vand-selskab. Registreringspligten
vil omfatte alle de selskaber, som kommunerne direkte el-
ler indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncer-
nstruktur med selskaber, der udøver eller i perioden efter
lovens ikrafttræden har udøvet aktiviteter omfattet af denne
lov. Pligten vil derfor kunne omfatte selskaber, hvis aktivite-
ter ikke er omfattet af denne lov, som f.eks. vand, el, varme,
gas, biogas og affald, såfremt de udøves i samme koncern
som et teknisk vand-selskab og de ikke allerede bliver om-
fattet af modregningsreglerne på andre forsyningsområder.
Det antages, at der ikke i en hel eller delvis kommunalt
ejet koncernstruktur findes selskaber, som udøver andre ak-
tiviteter end disse øvrige forsyningsaktiviteter, som enten
oprindeligt udsprang af aktiviteter reguleret af denne lov
eller af vandsektorloven, eller er aktiviteter omfattet af kom-
munalfuldmagten og dermed underlagt hvile i sig selv-prin-
cippet. I det omfang, der i koncerner måtte findes selskaber,
der driver andre aktiviteter end de nævnte, må det tilsvaren-
de antages, at disse oprindeligt er udsprunget af aktiviteter
reguleret af denne lov eller af vandsektorloven eller er akti-
viteter omfattet af kommunalfuldmagten. Der vil derfor ikke
blive fastsat undtagelser for uddelinger og vederlag, som
måtte kunne henføres til sådanne aktiviteter.
Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte
ejer et teknisk vand-selskab, vil skulle forstås som de kom-
muner, som ejer et kommunalt teknisk vand-selskab efter
definitionen i lovforslagets § 2, nr. 3.
Såfremt kommunen efter § 8, stk. 1, ikke registrerer mod-
tagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse, efter rådig-
hedsdatoen efter stk. 3 og inden fristen for indberetning til
Vandsektortilsynet udløber efter stk. 5, vil kommunen som
følge af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 1,
kunne pålægges bøde.
Bestemmelsen vil således medføre, at kommuner, der ejer
teknisk vand-selskaber, og som modtager uddelinger eller
vederlag fra afståelse af ejerandele fra selskaber i en kon-
cern med et teknisk vand-selskab, vil blive pålagt at regi-
strere dem, så registreringen som følge af det foreslåede §
8, stk. 9, vil kunne udgøre grundlaget for beregningen af
modregning i statstilskuddet.
Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 1, i lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23
l, stk. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 1, og stoplovens § 2,
stk. 1 og 2. Bestemmelsen indeholder ikke en tilsvarende
bestemmelse til stoplovens § 2, stk. 3, hvilket betyder, at
kommunen ikke har registreringspligt for uddelinger fra og
vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i teknisk
vand-selskaber til f.eks. andre virksomheder, som direkte
eller indirekte er ejet af kommunen, men hvor kommunen
ikke er modtager.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at selskabsmæssige omstrukture-
ringer ikke er omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte
eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres
af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet
vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte
ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de
selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukture-
ring. Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne
er omfattet af stk. 1.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at kom-
muner i visse tilfælde af selskabsomstruktureringer ikke vil
skulle registrere uddelinger eller vederlag efter det foreslå-
ede stk. 1. Det vil dog være en forudsætning, at kommu-
nen alene i forbindelse med omstruktureringen vil opnå
ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller
de selskaber, der består af den selskabsmæssige omstruktu-
rering. Hvis en kommune ved en selskabsmæssig omstruktu-
rering opnår en mindre ejerandel end før omstruktureringen,
vil det blive betragtet som en afståelse af ejerandele, og de
overskydende ejerandele vil skulle registreres, jf. det fore-
slåede stk. 1.
En senere realisering af de værdier, som kommunen har i
form af ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1, vil medføre
registreringspligt. Pligten vil således indtræde på det tids-
punkt, hvor kommunen faktisk oppebærer de pågældende
værdier.
46
Hvis der er tale om en selskabsmæssig omstrukturering,
hvor dele af vederlaget ikke består i ejerandele i teknisk
vand-selskaber, vil der for disse deles vedkommende være
realiseret et afståelsesvederlag, der er omfattet af stk. 1.
Udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra et
vandselskab er ikke omfattet af undtagelsen fra modregning
i reglerne om selskabsmæssige omstruktureringer, jf. stoplo-
vens § 2, stk. 4, og lovforslagets § 8, stk. 2, da disse undta-
gelser f.eks. omhandler et vandselskab, der deles i to, men
hvor der både før og efter omstrukturering er tale om vand-
selskaber, eller et teknisk vand-selskab, der deles i to teknisk
vand-selskaber. Der vil derfor skulle ske modregning ved
udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra et
eksisterende vandselskab til et teknisk vand-selskab, hvis
takstmidler forlader vandselskabet, f.eks. hvis aktiverne har
en værdi, som vandselskabet ikke kompenseres for. Udskil-
lelse af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand
fra eksisterende selskaber, som følge af lovens ikrafttræden
og overgangsperiodens udløb, jf. lovforslagets § 15, hvor
takstmidler forlader vandselskabet ved udskillelsen, vil såle-
des ikke kunne anses som en selskabsmæssig omstrukture-
ring og der vil være registreringspligt efter stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at en
kommune ikke i de nævnte tilfælde af selskabsomstrukture-
ringer vil skulle registrere uddelinger eller vederlag efter det
foreslåede stk. 1, idet selskabsmæssige omstruktureringer
ikke vil blive betragtet som afståelse af ejerandele, der vil
kunne føre til modregning i kommunens statstilskud (blok-
tilskud) i medfør af det foreslåede stk. 9.
Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 2, i lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23
l, stk. 2, elforsyningslovens § 37, stk. 2, og stoplovens § 2,
stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
bemyndigelse i stk. 10.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at registrering efter stk. 1 skal
omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til
rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets stør-
relse.
Bestemmelsen fastsætter det nærmere indhold af, hvad regi-
strering af uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele
i teknisk vand-selskaber vil skulle indebære. Det vil således
af registreringen skulle fremgå, hvilken dato uddelingen el-
ler vederlaget har været til rådighed for kommunen eller
selskabet, og herudover vil beløbsstørrelsen på uddelingen
eller vederlaget skulle fremgå.
Rådighedsdatoen vil være det tidspunkt, hvor kommunen
har haft rådighed over uddelingen eller vederlaget ved af-
ståelse af ejerandele. Tidspunktet for rådigheden vil være
relevant for de foreslåede § 8, stk. 4-6, 8 og 9.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at reduktion i statstil-
skuddet (bloktilskuddet) først vil ske, når udlodningen er
til rådighed for kommunen. Hermed vil det blive sikret,
at der ikke vil blive foretaget modregning i kommunens
bloktilskud, før kommunen har oppebåret den værdi, som
stammer fra uddelingerne eller vederlaget.
Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 3, i lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23
l, stk. 3, elforsyningslovens § 37, stk. 3, og stoplovens § 3,
stk. 1.
Det foreslås i § 8, stk. 4, at ved afståelse af ejerandele
omfattet af det foreslåede stk. 1 til en fond eller anden selve-
jende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsda-
toen efter stk. 3, og der vil efter stk. 1 skulle registreres
et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de
pågældende ejerandele.
Bestemmelsen vil skulle modvirke tvivl om rækkevidden af
de foreslåede stk. 1 og 3, i relation til overdragelser til fonde
eller anden selvejende institution. Efter det foreslåede stk.
1 vil der skulle ske registrering af modtagne uddelinger og
vederlag ved afståelse af ejerandele i selskaber omfattet af
denne lov eller selskaber, der direkte eller indirekte har ejet
andele i sådanne selskaber.
Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form
for vederlag, der tilfalder kommuner, herunder også i form
af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved
kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse vil
kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kunne bestå i
fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis
fordringer, herunder konvertible obligationer m.v., og støtte
til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kan støtte.
Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante
beløb, vil der skulle foretages en ansættelse af markedsvær-
dien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådig-
hedsdatoen jf. det foreslåede stk. 3.
I det omfang vederlaget ved overdragelse af ejerandele til
en fond eller anden selvejende institution består i, at fonden
efter sit formål løbende også vil skulle varetage kommunale
aktiviteter, må rådighedsdatoen allerede fastsættes til tids-
punktet for kommunens afståelse af ejerandelene til fonden,
og vederlaget vil svare til markedsværdien af de pågældende
ejerandele. Det skyldes, at den fulde værdi af ejerandelene
efter overdragelsen vil være til fri rådighed for aktiviteter
som ikke er omfattet af denne lov.
Hvis overdragelsen til en fond eller anden selvejende insti-
tution sker vederlagsfrit, og fonden efter sit formål udeluk-
kende vil skulle varetage aktiviteter omfattet af denne lov,
kunne der argumenteres for, at kommunen ikke i relation til
det foreslåede stk. 1 vil opnå noget vederlag umiddelbart i
forbindelse med overdragelsen, idet kommunen ikke herved
vil opnå nogen udvidet rådighed over værdien af de pågæl-
dende ejerandele.
Vil der imidlertid senere ske en ændring af fondens formål
(permutation), eller måtte midlerne ved fondens opløsning
47
helt eller delvis komme kommunen til gode, vil der på dette
tidspunkt skulle opgøres og registreres et vederlag for kom-
munen efter stk. 1. Det samme gælder, hvis det i fondens
formål indgår, at fonden løbende vil kunne uddele midler
eller på anden måde støtte kommunale aktiviteter uden for
fondens egen virksomhed. I så fald vil vederlaget løbende
skulle opgøres og registreres i forbindelse med ydelsen af
støtten. Dette anses ikke for en hensigtsmæssig retstilstand.
Overdragelser til kommunale fonde og andre selvejende in-
stitutioner vil således medføre, at der ikke alene ved afståel-
se af de pågældende ejerandele vil skulle føres tilsyn med
fondens vedtægter og virksomhed, men i hele fondens leve-
tid. Da kommunen typisk vil være stifter eller medstifter af
den pågældende fond eller den anden selvejende institution,
som efter sit vedtægtsmæssige formål vil varetage nærmere
angivne kommunale interesser, er det fundet rimeligt, at
kommunen ved overdragelsen til fonden anses for at have
rådet over værdien af ejerandelene med den virkning, at der
på afståelsestidspunktet vil skulle ske modregning i kommu-
nens statstilskud (registrering af vederlag efter stk. 1).
Endvidere er det fundet rimeligt, at denne modregning vil
ske på grundlag af et vederlag, som mindst svarer til mar-
kedsværdien af de ejerandele, som kommunen har rådet
over, uanset om kommunen måtte indskyde eller overdrage
de pågældende ejerandele vederlagsfrit til fonden.
Det følger af det anførte, at afståelsestidspunktet vil blive
anset for rådighedstidspunkt for det samlede vederlag, selv
om kommunen på afståelsestidspunktet ikke modtager no-
gen del af vederlaget, idet dette først vil skulle betales på et
senere tidspunkt, f.eks. i rater over en flerårig periode, eller
når bestemte forudsætninger måtte blive opfyldt. Derved vil
fastsættelsen af rådighedsdatoen efter det foreslåede stk. 4
kunne afvige fra fastsættelsen af rådighedsdatoen efter stk.
3, hvor rådighedsdatoen vil være det eller de tidspunkter,
hvor vederlaget stilles til disposition for kommunen.
Selv om det senere måtte vise sig, at kommunen samlet har
modtaget et vederlag, som overstiger den på afståelsestids-
punktet opgjorte markedsværdi, vil der ikke komme noget
yderligere beløb til modregning, idet afregningen er sket en
gang for alle.
Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 4, i lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23
l, stk. 4, elforsyningslovens § 37, stk. 4, og stoplovens § 3,
stk. 2.
Det foreslås i § 8, stk. 5, at kommuner, der helt eller delvist
og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, senest
den 1. september hvert år til Vandsektortilsynet indberetter
de registreringer, som kommunen har foretaget efter de fore-
slåede stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår.
Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte
ejer et teknisk vand-selskab, vil skulle forstås som de kom-
muner, som ejer et kommunalt teknisk vand-selskab efter
definitionen i lovforslagets § 2, nr. 3.
Kommunen vil skulle indberette de registreringer, som er
foretaget i det foregående kalenderår, dvs. fra den 1. januar
til den 31. december. Bestemmelsen vil skulle ses i sam-
menhæng med den foreslåede § 9, hvorefter der bl.a. vil
blive fastsat regler om dokumentation og regnskabsføring
for forhold, der er omfattet af stk. 5. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til den foreslåede § 9.
Såfremt kommunen efter § 8, stk. 5, senest den 1. september
hvert år ikke har indberettet de registreringer til Vandsektor-
tilsynet, som kommunen har foretaget, vil kommunen som
følge af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 2,
kunne pålægges bøde.
Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23
l, stk. 5, elforsyningslovens § 37, stk. 5, og stoplovens § 4,
stk. 1, bortset fra kravene om at kommunen skal afgive er-
klæring om at der ikke foretaget registreringer af uddelinger
og vederlag.
Det foreslås i § 8, stk. 6, at indberetning efter stk. 5 skal
angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det
foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages
af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger
og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvi-
dere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af
rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til
den 1. november i det år, hvor der sker meddelelse i medfør
af stk. 9. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskon-
to den 1. januar.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng
med det foreslåede stk. 5, hvorefter kommuner indberetter
de registrerede uddelinger og vederlag efter det foreslåede
stk. 1 til Vandsektortilsynet. Bestemmelsen vil endvidere
skulle ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 3, hvoref-
ter registreringen efter stk. 1 vil skulle omfatte rådighedsda-
toen samt beløbets størrelse.
Bestemmelsen har sammenhæng med de ændrede indberet-
ningstidspunkter efter § 5, nr. 4-6, i lov nr. 132 af 16. febru-
ar 2016 om ændring af lov om vandsektorens organisering
og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om
betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og
forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om en
ny og forbedret regulering af den danske vandsektor). Det-
te betyder, at der med den foreslåede stk. 6, vil skulle
foretages en renteberegning fra rådighedsdatoen og frem til
den 1. november i året efter indberetningen. Bestemmelsen
vil medføre, at fristerne for kommunernes indberetninger
i modregningsreglerne i denne lov vil følge fristerne for
kommunernes indberetninger efter stoploven.
Renteberegningen vil navnlig have til formål at modvirke
spekulation i periodisering af rådighedsbeløbene.
48
Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 6, 1.-3. pkt., i lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-
ningslovens § 23 l, stk. 6, 1-3. pkt., elforsyningslovens §
37, stk. 6, 1-3. pkt., og stoplovens § 4, stk. 2. Der henvises
i øvrigt til den foreslåede § 11 om oplysningspligt til Vand-
sektortilsynet.
Det foreslås i § 8, stk. 7, at kommuner ved indberetning efter
det foreslåede stk. 5 kan fratrække en række beløb.
Det foreslås med nr. 1, at kommuner ved indberetning efter
stk. 5 kan fratrække indskudskapital, som kommunen har
indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, jf. det fore-
slåede § 7, stk. 2.
Bestemmelsen har til formål at undgå, at en kommune
vil kunne blive modregnet, hvis kommunen trækker sin
indskudskapital ud af teknisk vand-selskabet. Eftersom en
kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud
til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen
eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. det foreslå-
ede § 7, stk. 1, vil der kunne opstå situationer, hvor en
kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en ind-
skudskapital, som senere viser sig at have været større end
nødvendigt. Bestemmelsen vil således indebære, at kommu-
nens indskud foretaget ved overtagelsen eller etableringen af
et teknisk vand-selskab efter det foreslåede § 7, stk. 2, vil
kunne trækkes ud af det kommunale teknisk vand-selskab,
uden at kommunen vil kunne blive modregnet.
Det foreslås med nr. 2, at kommuner ved indberetning efter
stk. 5 kan fratrække nettoprovenu og indskudskapital, som
Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af §
35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsy-
ning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført
eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning.
Bestemmelsen har til formål at undgå, at samme beløb vil
kunne føre til reduktion af statstilskuddet både efter gasfor-
syningslovens § 35 og det foreslåede stk. 1. Det vil indebæ-
re, at der både vil kunne ske fradrag for nettoprovenu og
for indskudskapital, som er blevet godkendt af Forsynings-
tilsynet, da nettoprovenuet eller indskudskapitalen ellers vil
blive modregnet efter reglerne i denne lov. Et nettoprovenu
og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt
eller fastsat i medfør af gasforsyningslovens § 35, stk. 5,
jf. stk. 1, eller stk. 9, 2. pkt., og som for nettoprovenuets
vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af
kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i gasfor-
syningsloven vil kommunen således ved indberetning efter
stk. 5 kunne fratrække. Bestemmelsens formål er at undgå,
at en kommune vil blive modregnet dobbelt. Bestemmelsen
vil svare til § 12, stk. 7, nr. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8,
nr. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 1, og stoplovens §
4, stk. 3, 3. pkt.
Det foreslås med nr. 3, at kommuner ved indberetning efter
stk. 5 kan fratrække beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller
§ 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, § 12,
stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstaktivite-
ter i forsyningssektoren, § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller
6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk.
1 eller 6, i lov om varmeforsyning, har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af §
6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk.
10, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, §
37, stk. 10, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov
om varmeforsyning.
Bestemmelsen har til formål at undgå, at samme beløb vil
kunne føre til en reduktion af kommunens statstilskud efter
både denne lov, stoploven, elforsyningsloven, varmeforsy-
ningsloven og lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssek-
toren. Det vil medføre, at kommuner i forbindelse med ind-
beretningen efter det foreslåede stk. 5 vil kunne fratrække
beløb, der har ført eller samtidig fører til reduktion af kom-
munens statstilskud i medfør af § 6 i stoploven, § 12, stk.
10, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, §
37, stk. 10, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov
om varmeforsyning. Bestemmelsens formål er at undgå, at
en kommune vil blive modregnet dobbelt. Bestemmelsen vil
overordnet svare til § 12, stk. 7, nr. 2, i lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23
l, stk. 8, nr. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 2, og
stoplovens § 4, stk. 3.
I de foreslåede nr. 2 og 3 fremgår formuleringen »har
ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens stats-
tilskud«. Der er således to scenarier, der kan føre til, at
et forhold er omfattet af bestemmelserne. Dels vil forhold,
som allerede har ført til en reduktion være omfattet, eller
med andre ord en reduktion, som er sket på et tidligere
tidspunkt. Den anden situation er, når en reduktion samtidig
vil føre til en reduktion efter andre regler. Her er der tale
om et scenarie, hvor en reduktion kan falde ind under to
regelsæt samtidig. I det tilfælde, hvor det andet regelsæt
ikke har en tilsvarende fradragsmulighed for registreringer
omfattet af stk. 1 vil det være det andet regelsæt, som regi-
streringen skal ske efter, og fradraget kan ske efter stk. 7. I
det tilfælde, hvor det andet regelsæt har en tilsvarende fra-
dragsmulighed for registreringer omfattet af stk. 1 vil der for
kommunen være valgfrihed mellem fradragsreglerne i de to
regelsæt. Det vil således ikke medføre dobbelt fradrag, at et
forhold efter to regelsæt kan fradrages ved registrering, men
i stedet at der vil være valgfrihed mellem regelsættene. De
pågældende regelsæt er § 12 i lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, elforsy-
ningslovens § 37, og stoploven.
Det foreslås i § 8, stk. 8, at Vandsektortilsynet træffer af-
gørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådig-
hedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag
efter stk. 7 kan godkendes. Kan Vandsektortilsynet ikke
godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbe-
løb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af
49
eventuelle fradrag. Vandsektortilsynet kan også fastsætte rå-
dighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og stør-
relsen af eventuelle fradrag i tilfælde, hvor en kommune
har modtaget uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af
ejerandele omfattet af stk. 1, men hvor kommunen ikke har
foretaget indberetning efter stk. 5.
De registreringer, som vil skulle indberettes til Vandsektor-
tilsynet efter forslagets stk. 5, vil således efter det foreslåede
stk. 8 skulle godkendes af Vandsektortilsynet. Vandsektortil-
synet vil skulle vurdere, om de indsendte registreringer er i
overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør
af denne lov, f.eks. at registreringerne omfatter indholdet
som oplistet i stk. 3. Finder Vandsektortilsynet, at det ikke er
tilfældet, vil Vandsektortilsynet kunne foretage ændringer i
opgørelsen, før den godkendes.
Såfremt en kommune, der helt eller delvist og direkte eller
indirekte ejer et teknisk vand-selskab, ikke har foretaget
indberetning efter stk. 5, men kommunen har modtaget ud-
delinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i et
kommunalt teknisk vand-selskab, eller selskaber, der direkte
eller indirekte ejer andele i et sådant selskab, vil Vandsek-
tortilsynet kunne fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer,
beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.
Vandsektortilsynets afgørelser vil skulle træffes efter de
almindelige forvaltningsretlige regler, herunder om bevis-
og værdiskøn. Hvis Vandsektortilsynet ad anden vej end
kommunernes registrering, indberetning eller dokumenta-
tion får relevante oplysninger, f.eks. igennem borgerhenven-
delser eller Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskaber,
vil Vandsektortilsynet skulle tage disse oplysninger med i
betragtning for afgørelsen.
Vandsektortilsynets afgørelse vil desuden kunne genoptages,
hvis Vandsektortilsynet senere kommer i besiddelse af op-
lysninger, som giver anledning hertil. Fører en genoptagel-
se til en ændret afgørelse, vil Vandsektortilsynet i overens-
stemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 9 skulle
meddele de nye godkendte rådighedsbeløb til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil
herefter ved tilskudsberegningen tage højde for den ændrede
afgørelse.
Vandsektortilsynet er efter vandsektorlovens § 9, stk. 2, uaf-
hængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse, hvorfor Vandsektortilsynets afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 8, i lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-
ningslovens § 23 l, stk. 9, elforsyningslovens § 37, stk. 9, og
stoplovens § 5.
Det foreslås i § 8, stk. 9, at Vandsektortilsynet hvert år
senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf. stk.
5, giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om
de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet
forrentning og med eventuelle fradrag efter stk. 7. Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens
statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner. Overstiger beløbet efter 2. pkt. det
modregnede beløb i det første modregningsår, beregner In-
denrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbelø-
bet fra den 1. november i meddelelsesåret til den 1. juli året
efter. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto
den 1. januar i meddelelsesåret.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en kommunes
statstilskud vil blive reduceret svarende til det nettoprovenu,
som kommunen har opnået som følge af modtagne uddelin-
ger eller vederlag ved afståelse af ejerandele. Det vil være
forudsat, at et eventuelt nettotab ikke vil medføre regulering
af statstilskuddet.
Der vil endvidere blive taget højde for den rentefordel, som
salget, afståelsen eller uddelingen vil give kommunen mu-
lighed for. Reduktionen vil efter loven ikke kunne finde
sted i statstilskud, hvortil der allerede er givet tilsagn af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil således af hensyn til
tilskuds- og udligningsberegningen skulle have modtaget
meddelelse om, at der vil skulle ske reduktion inden 1. juli
i et år, for at reduktionen vil kunne finde sted i det følgende
år. I praksis vil forretningen kunne beregnes, når den samle-
de størrelse og tidsfølgen af den eller de statstilskudsredukti-
oner, der skal foregå, foreligger.
Forrentningen vil skulle beregnes fra det tidspunkt, hvor
kommunen har haft rådighed over beløbet i overensstem-
melse med stk. 3. Den periode, for hvilken renten vil skulle
beregnes, vil afhænge af, hvornår reduktionen eller reduk-
tionerne finder sted. I det omfang tilskudsreduktionen over-
stiger kommunens samlede statstilskud for et år, vil der ske
en reduktion for det beregnede rentebeløb. Der vil her skulle
beregnes en rente af det nettoprovenu, som statstilskuddet
vil skulle reduceres med, dog med fradrag af de reduktioner,
der allerede har fundet sted.
For det beløb, som indgår i den første reduktion af statstil-
skuddet, vil der således skulle beregnes en forretning fra
det tidspunkt, hvor kommunen har rådighed over beløbet
til 1. juli det år, hvor reduktionen finder sted. Kommunens
rådighed over beløbet vil således blive anset for – som en
gennemsnitsbetragtning – at være ophørt pr. 1. juli i det
pågældende år.
Hvis det fulde beløb ikke vil kunne reduceres i statstilskud-
det det første år, vil der endvidere af det resterende beløb
skulle beregnes den forrentning i endnu et år osv. Der vil
ikke blive beregnet ’rentes-rente’.
Med den foreslåede bestemmelse vil det sikres, at Vand-
sektortilsynet giver meddelelse til Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet om de rådighedsbeløb, som Vandsektortilsynet
har godkendt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil herefter
50
kunne benytte oplysningerne med henblik på at reducere de
pågældende kommuners statstilskud (bloktilskud).
Vandsektortilsynet sender en skriftlig melding til Indenrigs-
og Sundhedsministeriet om, hvorvidt der er indberettet regi-
strerede rådighedsbeløb, der skal modregnes. Dette gælder
også i tilfælde af, at der ikke er registrerede rådighedsbeløb.
Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 9, i lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-
ningslovens § 23 l, stk. 10, elforsyningslovens § 37, stk. 10,
og stoplovens § 6.
Det foreslås i § 8, stk. 10, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selska-
bsmæssige omstruktureringer efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betin-
gelser for, hvornår en selskabsmæssig omstrukturering er
registreringsfritaget, herunder hvad der forstås ved direkte
eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold, og om
den værdiansættelse, som sker forud for den selskabsmæs-
sige omstrukturering. Ministeren vil bl.a. kunne fastsætte
særlige kriterier for værdiansættelse, som – hvis de opfyl-
des – medfører, at værdiansættelsen ikke udløser modreg-
ning. Værdiansættelsen vil i sådanne tilfælde i sig selv være
lovlig. Bemyndigelsen vil også bl.a. kunne anvendes til at
fastsætte, at Vandsektortilsynet forudgående kan godkende,
at en valgt værdiansættelse er korrekt og dermed ikke med-
fører modregning. Formålet med bemyndigelsen er at gøre
værdiansættelse af selskaber lettere med henblik på at lette
processen for selskabsmæssige omstruktureringer, herunder
fusioner.
Bemyndigelsen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte
regler om selskabsmæssige omstruktureringer, som involve-
rer datterselskaber. Ministeren vil kunne fastsætte betingel-
ser for, hvornår der er tale om registreringsfrie selskabsmæs-
sige omstruktureringer, herunder f.eks. krav om, at ejerande-
lene til nyoprettede selskaber fordeles efter værdien af de
overførte funktioner for at sikre, at ejerandele forbliver i
samme indbyrdes forhold efter omstruktureringen.
Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 2, stk. 5.
Til § 9
Det følger af stoplovens § 9, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter regler om indberetning efter sto-
plovens § 4, samt om dokumentation og regnskabsføring
for forhold omfattet af stoplovens § 4, herunder om der
skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en
statsautoriseret revisor. Bemyndigelsen i stoplovens § 9 er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1212 af 14. oktober 2010
om kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om
kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevands-
forsyninger, samt bekendtgørelse nr. 319 af 25. marts 2010
om afvikling af mellemværender mellem kommuner og
vandselskaber.
Det findes tilsvarende regler i elforsyningslovens § 37 b,
varmeforsyningslovens § 23 n og § 14 i lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberet-
ning efter forsyningslovenes modregningsregler, og om do-
kumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af for-
syningslovenes modregningsregler m.v., herunder om, at der
skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en
statsautoriseret revisor. Bemyndigelserne er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1733 af 30. december 2024 om kommuners
indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37
og 37 a, varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m og §§ 12 og
13 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Det foreslås i § 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6,
og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfat-
tet af § 8, stk. 1, 2, 5 og 6, herunder om indhentning af
erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret
revisor.
Med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler
om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der vil
være omfattet af de foreslåede § 8, stk. 1, 2, 5 og 6. Der
vil herunder blive fastsat regler om, at der skal udarbejdes
én eller flere standarderklæringer, som kommunen vil skul-
le anvende. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at
der skal udarbejdes en regnskabs- og revisionsinstruks, som
bl.a. vil indeholde kravene til den dokumentation, der vil
skulle ledsage de årlige erklæringer efter § 8, stk. 5, herun-
der revisorerklæringer.
Uanset om der bliver fastsat sådanne krav til regnskabs-
og revisionsinstruksen, vil Vandsektortilsynets tilsyn med
overholdelsen af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk.
5, primært kunne baseres på en konstatering af, at revisor
har konstateret tilstedeværelsen af den forudsatte dokumen-
tation, samt at der ikke er konstateret forhold, som burde
have givet anledning til registreringer. Under hensyn til ka-
rakteren af bestemmelserne vil det dog blive forudsat, at
der periodevis vil blive foretaget en stikprøvekontrol, hvis
nærmere indhold og omfang vil afhænge af de konkrete
omstændigheder.
Til § 10
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet er øverste tilsynsmyndighed. Ankesty-
relsens tilsyn viger, i det omfang særlige klage- eller tilsyns-
myndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf.
kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3. Ankestyrelsen fører
ikke tilsyn med kommunale aktie- eller anpartsselskaber.
Det foreslås i § 10, at de kommunale tilsynsmyndigheder
ikke fører tilsyn med overholdelsen af regler i denne lov
eller regler udstedt i medfør af loven.
51
Bestemmelsen vil medføre, at de kommunale tilsynsmyn-
digheder, herunder Ankestyrelsen og Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet, ikke vil skulle føre tilsyn med kommunal-
bestyrelsens behandling af sager omfattet af lovforslaget,
f.eks. efter lovforslagets § 7, stk. 4, om at beslutning om en
kommunes eller et kommunalt selskabs kapitalindskud, jf.
lovforslagets § 7, stk. 2, træffes af kommunalbestyrelsen på
et møde.
Der er ikke andre særskilte bestemmelser om tilsyn med
overholdelsen af lovforslagets bestemmelser.
Til § 11
Det følger af de kommunale modregningsregler på de for-
skellige forsyningsområder, at kommuner hvert år skal ind-
berette de registreringer, som kommunen har foretaget af
uddelinger og afståelser det foregående kalenderår til Forsy-
ningstilsynet eller Vandsektortilsynet. Indberetningen skal
bl.a. ledsages af dokumentation om størrelsen af de regi-
strerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådig-
hedsdatoer. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumenta-
tion er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere doku-
mentation.
Dette fremgår af § 12, stk. 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 6,
elforsyningslovens § 37, stk. 6, og stoplovens § 4, stk. 2.
Det følger af vandsektorlovens § 22, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning af
oplysninger og dokumenter til brug for Vandsektortilsynets
og miljø- og ligestillingsministerens opgaver efter vandsek-
torloven og regler udstedt i medfør af vandsektorloven, her-
under om indhold, form og frister for indberetning.
Det følger endvidere af vandsektorlovens § 22 a, at Vand-
sektortilsynet kan påbyde vandselskaber og foreninger om-
fattet af vandsektorlovens § 21 at indsende oplysninger og
dokumenter, som ikke skal indsendes i medfør af regler
fastsat i medfør af vandsektorlovens § 22, men som er nød-
vendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter
vandsektorloven eller regler udstedt i medfør af vandsektor-
loven. Det følger af vandsektorlovens § 22 a, stk. 2, at et
påbud efter stk. 1 og 2 kan omfatte tilvejebringelse af nye,
nødvendige oplysninger.
Der findes tilsvarende regler om, at Forsyningstilsynet kan
indhente oplysninger til brug for sit tilsyn i medfør af var-
meforsyningslovens § 23 b, stk. 5, elforsyningslovens § 84,
stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at Vandsektortilsynet kan påbyde
teknisk vand-selskaber inden for en nærmere bestemt frist at
indsende oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for
Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter denne lov
eller regler udstedt i medfør af loven.
Med den foreslåede bestemmelse vil Vandsektortilsynet bl.a.
kunne påbyde et teknisk vand-selskab at indsende yderligere
dokumentation, hvis tilsynet finder, at den ledsagende doku-
mentation efter § 8, stk. 6, er utilstrækkelig, til at Vandsek-
tortilsynet kan træffe afgørelse efter § 8, stk. 8.
Dokumentationen vil bl.a. kunne omfatte oplysninger og
dokumenter om de registrerede modtagne uddelinger og ve-
derlag ved afståelse af ejerandele, jf. den foreslåede § 8, stk.
1.
Vandsektortilsynet vil i deres påbud, om at fremsende op-
lysninger og dokumenter, kunne fastsætte en frist for ind-
sendelsen. Fristen vil skulle fastsættes konkret, bl.a. under
hensyn til omfanget af oplysningerne og disses karakter,
herunder om oplysningerne er tilgængelige eller skal tilve-
jebringes, og under hensyn til, hvor hastende sagen er, her-
under om oplysningerne er til brug for en afgørelse eller
opgave, for hvilken der er fastsat en lovbunden frist.
Såfremt oplysninger eller dokumenter ikke fremsendes in-
den for Vandsektortilsynets fastsatte frist, vil Vandsektortil-
synet kunne vælge at rette henvendelse til påbudsadressaten
med henblik på at indskærpe, at denne er forpligtet til at
indsende de påbudte oplysninger og dokumenter.
Såfremt påbudsadressaten ikke fremsender oplysninger og
dokumenter til Vandsektortilsynet inden for Vandsektortilsy-
nets fastsatte frist, vil påbudsadressaten endvidere som følge
af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 3, kunne
pålægges bøde.
Vandsektortilsynets påbud om at fremsende oplysninger el-
ler dokumenter vil have karakter af en forvaltningsretlig
afgørelse og vil således skulle overholde reglerne om parts-
høring m.v. Vandsektortilsynet er efter vandsektorlovens §
9, stk. 2, uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags
behandling og afgørelse, hvorfor Vandsektortilsynets afgø-
relser ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed.
Vandsektortilsynets mulighed for at indhente oplysninger
og dokumenter vil skulle administreres i overensstemmelse
med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herun-
der forvaltningsretlige principper om proportionalitet i øv-
rigt. Vandsektortilsynet vil således ikke kunne kræve oplys-
ninger og dokumenter, hvis det må anses for ikke at være
proportionalt for teknisk vand-selskabet at skulle fremskaffe
eller afgive den pågældende dokumentation. Det vil sige, at
bestemmelsen kun må anvendes, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis anvendelsen
af bestemmelsen står i et rimeligt forhold til formålet.
Ved påbud om indsendelse af oplysninger og dokumenter
skal Vandsektortilsynet iagttage forbuddet mod selvinkrimi-
nering i retssikkerhedslovens § 10.
I de fleste tilfælde vil de indberettede oplysninger og doku-
menter ikke omfatte personoplysninger, men hvis de omfat-
ter personoplysninger, forudsættes det, at Vandsektortilsynet
iagttager de almindelige persondataretlige regler, herunder
52
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven, f.eks. regler om information til den registrerede.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at et påbud efter stk. 1 kan omfatte
tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger.
Vandsektortilsynet vil således efter bestemmelsen kunne på-
byde kommuner og teknisk vand-selskaber at tilvejebringe
nye, nødvendige oplysninger.
Tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger vil skulle
forstås således, at Vandsektortilsynet vil kunne meddele på-
bud om at udarbejde oplysninger og data, som ikke allerede
eksisterer.
Til § 12
Det følger af en række love på forsyningsområdet, bl.a.
stoplovens § 8, at myndigheder, som er tillagt opgaver efter
lovene, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler
udstedt i medfør af lovene, kan behandle, herunder indhente,
opbevare og videregive, oplysninger til brug for myndighe-
dernes opgaver og tilrettelæggelsen heraf.
Baggrunden for bestemmelserne er, at det generelt vurderes
hensigtsmæssigt at indsætte udtrykkelig hjemmel hertil for
tilsynsmyndighederne på forsyningsområdet.
Det foreslås i § 12, at myndigheder, som er tillagt opgaver
efter loven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter
regler udstedt i medfør af loven, kan behandle, herunder
indhente, opbevare og videregive, oplysninger til brug for
deres opgaver og tilrettelæggelsen heraf.
Bestemmelsen vil være relevant for myndigheder, som er til-
lagt opgaver efter loven, herunder Vandsektortilsynet, samt
andre ministerier og styrelser, som er tillagt opgaver efter
loven eller i medfør af loven.
Bestemmelsen vil medføre, at myndighederne, også selv
om dette ikke fremgår udtrykkeligt andetsteds i loven, vil
kunne behandle, herunder indhente, opbevare og videregive,
oplysninger, forudsat at det sker til brug for myndighedens
opgaver og tilrettelæggelsen heraf. Opregningen af former
for behandling er ikke udtømmende.
Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte alle typer
behandling, herunder bl.a. også videregivelse af oplysninger
fra f.eks. Vandsektortilsynet til andre relevante myndighe-
der, f.eks. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Den fore-
slåede bestemmelse vil også omfatte videregivelse af oplys-
ninger til andre end myndigheder, hvis det er nødvendigt for
myndighedens opgaver, f.eks. til en ekstern rådgiver, som
myndigheden har behov for bistand fra i en konkret sag, el-
ler til det pågældende teknisk vand-selskab eller kommune,
hvis der er behov for at partshøre selskabet eller kommunen
i forhold til oplysningerne.
Bestemmelsen vil ikke omfatte personoplysninger, da be-
handling af personoplysninger reguleres i databeskyttelses-
forordningen. Myndighedernes behandling af personoplys-
ninger som led i deres opgaver vil henhøre under offentlig
myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 1, litra e.
De oplysninger m.v., som myndighederne har behov for
i forbindelse med deres opgaver efter lov om forsyning
med teknisk vand, vil i de fleste tilfælde ikke indeholde
personoplysninger, men det vil kunne være tilfældet. Hvis
en person har rettet henvendelse til myndigheden, f.eks. med
en henvendelse om at der er sket manglende registrering af
modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejeran-
dele i et kommunalt teknisk vand-selskab, jf. lovforslagets §
8, stk. 1, vil myndigheden således f.eks. have behov for at
behandle de personoplysninger, som henvendelsen indehol-
der.
Myndighederne forudsættes ved behandling, herunder vide-
regivelse af personoplysninger, at iagttage de almindelige
forvaltningsretlige og persondataretlige regler, herunder reg-
lerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven, f.eks. regler om information til den registrerede.
Til § 13
Vandsektortilsynet er afgiftsfinansieret. Dette fremgår af
vandsektorlovens § 10, hvorefter vandselskaberne årligt
betaler en afgift til dækning af udgifter forbundet med
Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse. Afgiften for
Vandsektortilsynets omkostninger i forbindelse med drift og
opgavevaretagelse efter vandsektorloven betales af de vand-
selskaber, som er omfattet af vandsektorlovens økonomiske
regulering og vil ikke dække myndighedsopgaver med mod-
regningsreglerne efter lov om forsyning med teknisk vand.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at omkostninger forbundet med
Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 8, stk.
8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9 betales af
de kommunale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af
Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven.
Betalingen efter den foreslåede bestemmelse vil skulle dæk-
ke de nødvendige omkostninger, som er forbundet med
Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse omfattet af
§ 8, stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9.
Gebyrerne vil skulle dække Vandsektortilsynets udgifter til
sagsbehandling som følge af, at kommuner foretager indbe-
retninger efter lovforslagets § 8, stk. 5 og 6, som følge af,
at kommunerne har modtaget uddelinger fra og vederlag ved
afståelse af ejerandele i et kommunalt teknisk vand-selskab
efter lovforslagets § 8, stk. 1. Gebyrerne vil således skulle
dække Vandsektortilsynets udgifter til sagsbehandling i for-
bindelse med udarbejdelse af afgørelser, jf. lovforslagets §
8, stk. 8, samt korrespondance med Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet i forbindelse med afgørelsers oversendelse, jf.
lovforslagets § 8, stk. 9, samt evt. indhentelse af yderligere
materiale fra teknisk vand-selskaber eller kommuner til brug
for sagens oplysning, jf. lovforslagets § 11. Herudover vil
gebyret skulle dække udgifter i forbindelse med afholdelse
53
af eventuelle møder med parter i forbindelse med sagsbe-
handling eller i forbindelse med genoptagelse af tidligere af-
gørelser. Gebyret vil således skulle omfatte udgifter forbun-
det med administration og opgavevaretagelse i forbindelse
med opgavevaretagelsen efter lovforslagets § 8, stk. 8 og 9,
§ 11 og regler udstedt i medfør af § 9. Gebyrerne vil således
dække Vandsektortilsynets udgifter til at godkende kommu-
nernes registreringer og oversendelse af kommunernes regi-
streringer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvilket er
nødvendigt for, at kommuner har mulighed for at foretage
uddelinger og afståelser.
De nærmere regler for fastsættelse af betalingen vil blive
fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Vandsektortilsynets
drift og opgavevaretagelse efter denne lov vil skulle betales
af de kommunale teknisk vand-selskaber, som Vandsektor-
tilsynets opgavevaretagelse vedrører efter denne lov. Dette
vil følge principperne på de andre forsyningsområder, hvor
det også vil være de selskaber, som opgavevaretagelsen ve-
drører, som vil skulle betale for omkostningerne hertil.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af
beløb til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger efter
stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og for-
syningsministeren fastsætte nærmere regler om kommunale
teknisk vand-selskabers betaling i form af gebyrer til dæk-
ning af Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1, regler
for, hvordan gebyrsatserne vil skulle reguleres, og hvor de
skal offentliggøres, samt regler for opkrævning.
Gebyropkrævningen vil skulle opgøres som et beløb svaren-
de de faktiske omkostninger, som Vandsektortilsynet har i
forbindelse med behandlingen af indberetninger fra kommu-
ner om registrerede modtagne uddelinger efter lovens § 8,
herunder udgifter forbundet med afgørelser efter lovens §
8, stk. 8. Beløbet forventes at omfatte de faktiske omkost-
ninger forbundet med Vandsektortilsynets sagsbehandling,
regnskabsopgørelse og afgørelsesvirksomhed.
Det forudsættes, at gebyrerne administrativt vil blive fastsat
således, at der tilstræbes fuld dækning for myndighedernes
omkostninger i forbindelse med behandling af indberetning
efter lovens § 8. Mindst en gang årligt vil det skulle vurde-
res, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres
for at sikre balance. Gebyrsatsen vil på den baggrund i
nødvendigt omfang blive reguleret årligt pr. 1. januar. Det
forventes ligeledes, at der med bemyndigelsen vil blive
fastsat krav om, at gebyrsatsen offentliggøres på Vandsek-
tortilsynets hjemmeside. jf. afsnit 2.3.1 i Finansministeriets
budgetvejledning.
Vandsektortilsynets driftsomkostninger og andre opgaver,
som ikke direkte vil kunne henføres til et bestemt teknisk
vand-selskab, herunder bl.a. undersøgelser af mulig mang-
lende registrering eller indberetning, vil blive fordelt for-
holdsmæssigt mellem teknisk vand-selskaber, såfremt om-
kostningerne har en naturlig tilknytning til opgavevaretagel-
sen efter lovens § 8, stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i
medfør af § 9.
Til § 14
Der findes i lovgivningen på andre forsyningsområder regler
om, at visse overtrædelser af loven straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
herunder for overtrædelse af registreringspligten efter mod-
regningsreglerne på andre forsyningsområder. Dette drejer
sig om § 27, nr. 1 og 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren, elforsyningslovens § 87, nr. 5, varme-
forsyningslovens § 34, nr. 5, og stoplovens § 10, stk. 1.
Det foreslås i § 14, stk. 1, at der indsættes bødestraf for
overtrædelse af visse af lovens bestemmelser.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, vil den, der
undlader at foretage registrering, efter den foreslåede § 8,
stk. 1, kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte
ejer et teknisk vand-selskab, vil efter den foreslåede bestem-
melse i § 8, stk. 1, have pligt til at registrere modtagne
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kom-
munale teknisk vand-selskaber eller selskaber, der direkte
eller indirekte ejer andele i sådanne selskaber. Undlader en
kommune at foretage en sådan registrering efter rådigheds-
datoen, jf. § 8, stk. 3, og inden indberetningsfristen til Vand-
sektortilsynet, jf. § 8, stk. 5, vil kommunen kunne straffes
med bøde.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vil den, der
undlader at foretage indberetning efter den foreslåede § 8,
stk. 5, kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte
ejer et teknisk vand-selskab, vil efter den foreslåede bestem-
melse i § 8, stk. 5, have pligt til senest den 1. september
hvert år til Vandsektortilsynet at indberette de registreringer,
som kommunen har foretaget efter de foreslåede § 8, stk.
1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgive erklæring
om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Undlader
en kommune at foretage en sådan indberetning til Vandsek-
tortilsynet inden den 1. september hvert år, vil kommunen
kunne straffes med bøde.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, vil den,
der undlader at afgive oplysninger og dokumenter efter den
foreslåede § 11, kunne straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Vandsektortilsynet vil i medfør af den foreslåede § 11 kun-
ne påbyde teknisk vand-selskaber inden for en nærmere
bestemt frist at indsende oplysninger og dokumenter, som
er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opga-
54
ver efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af
loven. Undlader et teknisk vand-selskab at afgive oplysnin-
ger og dokumenter inden for en nærmere bestemt frist, som
Vandsektortilsynet har forlangt, vil teknisk vand-selskabet
kunne straffes med bøde.
De foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 1, nr. 1 og 2, vil
udgøre en undtagelse fra bestemmelsen i straffelovens § 27,
stk. 2.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at der i forskrifter, som udstedes i
medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædel-
se af bestemmelser i forskrifterne.
Der vil således i bekendtgørelser, som udmønter bemyndi-
gelserne i dette lovforslag, kunne fastsættes regler om bøde-
straf, hvor der måtte være behov herfor. Dette vil svare til de
gældende regler på vandområdet, herunder stoploven.
Der vil herunder kunne fastsættes regler om bødestraf ved
fastsættelsen af regler i medfør af den foreslåede bestem-
melse i § 9 om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6, og om
dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af §
8, stk. 1, 2, 5 og 6.
Det foreslås i § 14, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Lovforslaget fastsætter regler, som i de fleste tilfælde vil
rette sig mod selskaber og kommuner. Det vil derfor være
nødvendigt i forbindelse med bestemmelser om bødestraf, at
det fastsættes, at juridiske personer vil kunne blive pålagt
strafansvar.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne på
vandområdet, herunder stoplovens § 10, stk. 3, og vandsek-
torlovens § 30, stk. 3.
Til § 15
Det foreslås i § 15, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2025.
Det foreslås i § 15, stk. 2, 1. pkt., at §§ 3-6 til og med den
31. december 2026 ikke finder anvendelse for selskaber, der
på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver forsyningsak-
tiviteter med teknisk vand.
Forslaget i stk. 2, 1. pkt., indebærer, at lovens bestemmelser
om forsyningsvilkår, jf. lovforslagets § 3, om adskillelse af
forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra vandselskaber og
selskaber, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte
ejet af et vandselskab, jf. lovforslagets § 4, og om organi-
sering og finansiering af kommunale forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, jf. lovforslagets §§ 5 og 6, ikke vil finde
anvendelse for selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter
med teknisk vand fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2025
til og med den 31. december 2026. Dette vil dog kun gælde
eksisterende aktiviteter, jf. det foreslåede 3. pkt. og bemærk-
ningerne hertil.
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en overgangs-
periode, således at eksisterende selskaber, herunder vand-
selskaber, har tid til at udskille forsyningsaktiviteter med
teknisk vand, som selskaberne allerede udøver i dag, og i
øvrigt træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde
de nævnte regler i loven.
Overgangsordningen vil for lovforslagets § 3 være relevant
for § 3, stk. 2 og 3. Overgangsordningen vil således medfø-
re, at eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand til
enkelte aftagere fra teknisk vand-selskaber og vandselskaber
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil kunne fortsætte
uden at skulle opfylde kravene om en skriftlig aftale, der
som minimum skal omfatte vilkår om, at det leverede vand
udelukkende må anvendes til andre formål end drikkevands-
formål. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand til nye afta-
gere vil dog skulle overholde §§ 3-6, jf. 3. pkt.
Overgangsordningen vil for lovforslagets § 4 medføre, at
der vil kunne udøves eksisterende forsyningsaktiviteter med
teknisk vand i eksisterende vandselskaber, som er omfattet
af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller eksisterende selskaber,
som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af
et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. For-
målet med denne overgangsperiode er at give mulighed for
at udskille, sælge eller afvikle forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand fra eksisterende vandselskaber inden overgangs-
periodens udløb. Det skal dog bemærkes, at §§ 3-6 finder
anvendelse for nye aktiviteter, som påbegyndes i eksisteren-
de selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, jf. 3. pkt.
Overgangsordningen vil for lovforslagets §§ 5 og 6 medføre,
at eksisterende kommunale selskaber får tid til at lovliggøre
aktiviteter, som ellers vil blive ulovlige efter lovens ikraft-
træden den 1. juli 2025. For så vidt angår lovforslagets §
5 vil kommuner og eksisterende selskaber skulle sikre sig,
at der ikke udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand,
som vil være i strid med § 5 efter overgangsperiodens ud-
løb. Dette kan f.eks. være, hvor en kommune udøver forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering
til aftagere uden for egen kommunegrænse, og som ikke vil
falde ind under lovforslagets § 5, stk. 2 og 3.
For så vidt angår lovforslagets § 6 vil eksisterende kommu-
nale selskaber skulle sikre sig, at forsyningsaktiviteter med
teknisk vand udskilles til et kapitalselskab, jf. lovforslagets
§ 6, stk. 1, inden overgangsperiodens udløb, samt udskille,
sælge eller afvikle andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter
med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber, jf.
lovforslagets § 6, stk. 1. Det skal dog bemærkes, at der ikke
må påbegyndes nye aktiviteter i eksisterende selskaber, der
udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, uden at §§
3-6 overholdes, jf. 3. pkt.
Lovforslagets § 2 er ikke medtaget i det foreslåede § 15, stk.
2, og lovforslagets § 2 vil derfor finde anvendelse fra lovens
ikrafttræden den 1. juli 2025.
55
Dette betyder, at aktiviteter, som efter lovforslagets § 2, nr.
1, vil være omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, fra den 1. juli 2025 vil være at betragte
som sådanne aktiviteter og vil være omfattet af de regler,
som vil gælde for forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
På samme måde vil eksisterende selskaber, som falder under
de foreslåede definitioner i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3,
fra den 1. juli 2025 være at betragte som henholdsvis tek-
nisk vand-selskaber og kommunale teknisk vand-selskaber
og omfattet af de regler i denne lov, som gælder for dis-
se. Hvis et selskab hidtil har været et vandselskab omfattet
af vandsektorloven, vandforsyningslovens regler for almene
vandforsyninger, spildevandsbetalingslovens regler for spil-
devandsforsyningsselskaber eller stoploven, vil selskaberne
samtidig ophøre med at være omfattet af disse regler, da
disse reglers anvendelsesområde som følge af de foreslåede
ændringer og præciseringer, som alle foreslås at finde an-
vendelse fra den 1. juli 2025, fra denne dato ikke vil omfatte
teknisk vand-selskaber, jf. lovforslagets § 2, lovforslagets §
16, nr. 1, og lovforslagets § 18, nr. 1.
Det betyder bl.a., at selskaberne fra den 1. juli 2025 ikke
skal have fastsat eller overholde en økonomisk ramme efter
vandsektorloven og ikke skal have godkendt nye takster,
bidrag, regulativer og betalingsvedtægter efter reglerne i
vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven.
Lovforslagets § 7 er ikke medtaget i det foreslåede § 15, stk.
2, og lovforslagets § 7 vil derfor finde anvendelse fra den 1.
juli 2025.
Dette vil for lovforslagets § 7, stk. 1, medføre, at en kom-
mune eller et kommunalt selskab ikke efter den 1. juli 2025
må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand el-
ler stille garanti for lån til forsyningsaktiviteter med teknisk
vand.
Efter lovforslagets § 7, stk. 5, 1. pkt., vil eksisterende låne-
garantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand skulle
afvikles i forbindelse med, at disse aktiviteter udskilles fra
et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed. Over-
gangsperioden for lovforslagets § 4, jf. ovenfor, vil give
mulighed for, at udskillelsen af forsyningsaktiviteter med
teknisk vand til et teknisk vand-selskab, kan tilrettelægges,
så der er tid til, at eksisterende kommunale lånegarantier
samtidig kan afvikles.
Om den situation, at et vandselskab, som har en eksisterende
lånegaranti, overgår til at være et teknisk vand-selskab, som
er omhandlet i lovforslagets § 7, stk. 5, 2. pkt., henvises
til den foreslåede overgangsbestemmelse i § 15, stk. 3, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
7, stk. 5.
Lovforslagets øvrige bestemmelser, som ikke er medtaget
i overgangsordningen, vil finde anvendelse fra lovens ikraft-
træden.
Det foreslås i § 15, stk. 2, 2. pkt., at for sådanne selskaber
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Eksisterende vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, men som også udøver vand- eller spilde-
vandsforsyningsaktiviteter mod betaling, forbliver vandsel-
skaber, og hvis de er omfattet af økonomiske rammer efter
vandsektorloven, vil rammerne også dække forsyningsakti-
viteterne med teknisk vand, indtil disse aktiviteter udskilles i
overensstemmelse med lovforslagets § 4.
Det foreslås i § 15, stk. 2, 3. pkt., at §§ 3-6 finder anvendel-
se for nye aktiviteter, som påbegyndes i selskaber, der på
tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at overgangsordningen
efter stk. 2, 1. pkt., kun medfører, at reglerne i lovforslagets
§§ 3-6 fraviges for eksisterende aktiviteter, og at hvis et
selskab ønsker at påbegynde nye aktiviteter, vil det skulle
ske i overensstemmelse med lovforslagets §§ 3-6.
Nye aktiviteter vil f.eks. omfatte etablering eller idriftsættel-
se af nye anlæg til forsyningsaktiviteter med teknisk vand,
men også forsyning med teknisk vand fra eksisterende an-
læg til nye aftagere vil udgøre en ny aktivitet.
Det foreslås i § 15, stk. 3, at eksisterende kommunale låne-
garantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand i selska-
ber, som ved lovens ikrafttræden overgår til at være teknisk
vand-selskaber, skal være afviklet senest den 31. december
2026.
Bestemmelsen knytter sig til lovforslagets § 7, stk. 5, 2. pkt.,
som omhandler tilfælde, hvor et selskab overgår til at være
et teknisk vand-selskab, og fastsætter, at eksisterende låne-
garantier til selskabets aktiviteter samtidig skal afvikles. For
de selskaber, som fra 1. juli 2025 bliver teknisk vand-selska-
ber som følge af lovens ikrafttræden, ville bestemmelsen
medføre, at eksisterende lånegarantier, som er blevet med-
delt efter de regler, som selskabet hidtil har været omfattet
af (formentlig i praksis vandsektorlovens § 16) ville blive
ulovlige fra den 1. juli 2025. For at undgå dette foreslås en
frist frem til og med den 31. december 2026 til afvikling
af sådanne lånegarantier. Hvis eksisterende kommunale lå-
negarantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke
er afviklet inden fristens udløb, vil forsyningsaktiviteterne
med teknisk vand skulle afvikles eller lignende.
Det foreslås i § 15, stk. 4, at en kommune skal give medde-
lelse til Vandsektortilsynet, hvis kommunen eller et kommu-
nalt selskab ejer et selskab, som ved lovens ikrafttræden
overgår til at være et teknisk vand-selskab.
Bestemmelsen knytter sig til lovforslagets § 6, stk. 2, hvor-
efter en kommune skal give meddelelse til Vandsektortilsy-
net, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer
eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab. Be-
stemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 2, vil dog ikke omfatte
de tilfælde, hvor kommuner eller kommunale virksomheder
56
ved lovens ikrafttræden allerede ejer et selskab, som den 1.
juli 2025 overgår til at være et teknisk vand-selskab som føl-
ge af lovens ikrafttræden. For at sikre, at Vandsektortilsynet
også får kendskab til disse teknisk vand-selskaber foreslås
det, at der også vil være meddelelsespligt til Vandsektortil-
synet for kommunalt ejerskab af selskaber, som ved lovens
ikrafttræden overgår til at være et teknisk vand-selskab.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 6,
stk. 2.
Til § 16
Til nr. 1
Efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, er vandforsynings-
aktivitet defineret som »indvinding, behandling, transport
eller levering af drikkevand mod betaling«. Det fremgår
ikke nærmere, hvad der skal forstås ved drikkevand.
Det foreslås i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, at der efter
»drikkevand« indsættes en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 3, i
lov om vandforsyning m.v.
Med den foreslåede ændring vil der blive indsat en henvis-
ning i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, til den foreslåede
definition af drikkevand i vandforsyningslovens § 3, stk.
1, nr. 3, jf. lovforslagets § 18, nr. 1. Dette vil medføre, at
det bliver tydeliggjort, at vandforsyningsaktivitet omfatter
drikkevand i vandforsyningslovens forstand.
Det vil være den til enhver tid gældende definition af drik-
kevand efter vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som vil
være afgørende for, om der er tale om vandforsyningsaktivi-
tet.
Definitionen af vandforsyningsaktivitet vil herefter og med
lovforslagets forslag til særskilt regulering af forsyningsakti-
viteter med teknisk vand, ikke omfatte aktiviteter, som er
omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand i lovforslagets § 2, nr. 1.
Et selskab, som ikke udøver aktiviteter, som udgør en vand-
forsynings- eller spildevandsforsyningsaktivitet efter vand-
sektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3 og 4, herunder et selskab,
som udelukkende udøver forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, vil ikke kunne være et vandselskab efter definitionen
heraf i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1, og dermed ikke
kunne være omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, 2 eller
5. Et sådant selskab, herunder et teknisk vand-selskab, vil
dermed udelukkende være omfattet af de bestemmelser i
vandsektorloven, som gælder for andre end vandselskaber,
jf. vandsektorlovens § 2, stk. 4, og som efter deres indhold
omfatter dem. Det kan f.eks. være vandsektorlovens § 19,
stk. 8, og § 22 a, stk. 2, hvis teknisk vand-selskabet er
koncern- eller interesseforbundet med et vandselskab, som
er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for,
at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,
vil kunne indgå aftale om, at andre aftager vand, som vand-
selskabet har til overs fra sin vand- eller spildevandsforsy-
ningsaktivitet, til anden anvendelse end drikkevand, forudsat
at vandselskabet ikke foretager en eller flere af de aktivite-
ter, som er oplistet i definitionen af forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, jf. det foreslåede § 2, nr. 1. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Til nr. 2
I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunk-
tioner for vandselskaber varetages i et selvstændigt service-
selskab i koncernen. Efter bestemmelsen er vandsektorlo-
vens § 19, stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren og § 3 i lov om kommunal fjernkø-
ling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et
selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner
i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter
lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om
elforsyning, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssekto-
ren, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning. Det
fremgår af § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsy-
ningssektoren, at CO2-fangstaktiviteter ikke må udøves i et
vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller
5, eller et selskab, som er helt eller delvis og direkte eller
indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens
§ 2, stk. 1 eller 5. Det fremgår af § 3 i lov om fjernkøling, at
kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på
kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset
ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjern-
køling. Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 1, at akti-
viteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal
være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være regn-
skabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affalds-
håndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter
omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og
lov om gasforsyning.
Af bemærkningerne til vandsektorlovens § 19, jf. Folke-
tingstidende 2008-09, tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at
servicefunktioner som hidtil kan varetages i et selvstændigt
selskab i koncernen, og at der ved servicefunktioner for-
stås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling,
maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævnings-
funktioner og andre administrative funktioner og lignende,
herunder de administrationsbygninger som er nødvendige
for at udøve serviceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at
serviceselskaber ikke betragtes som en del af vandselskabet,
og at formålet med at oprette et serviceselskab vil være at
udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt
personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncer-
nforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne
betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksem-
pelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.
Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at
udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt
57
personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncer-
nforbundne forsyningsselskaber.
Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det service-
rende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktivi-
teter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det
enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Bestemmel-
sen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med
vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæs-
sigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed.
Med § 1, nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, blev titlen
på lov om naturgasforsyning ændret til »Lov om gasforsy-
ning«. Baggrunden for ændringen var, at brugen af betegnel-
sen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens
historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sam-
menblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedva-
rende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag. For-
målet med ændringen var således at få en dækkende titel for
loven og den gas, der er omfattet af loven.
Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 2, at indsætte
efter »bestemmelse«: », § 4 i lov om forsyning med teknisk
vand«, efter »lov om varmeforsyning« at indsætte: », lov om
forsyning med teknisk vand«, og at »lov om naturgasforsy-
ning« ændres til: »lov om gasforsyning«.
Med den foreslåede ændring vil der blive indsat henvisnin-
ger til § 4 i lov om forsyning med teknisk vand og lov om
forsyning med teknisk vand i vandsektorlovens § 19, stk. 2,
således at lov om forsyning med teknisk vand ikke vil være
til hinder for at der kan etableres et fælles serviceselskab i
en forsyningskoncern.
Ændringen af vandsektorlovens § 19, stk. 2, skal ses i sam-
menhæng med det foreslåede § 4, stk. 1, i lov om forsyning
med teknisk vand, hvoraf det fremgår, at forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand ikke må udøves i et vandselskab
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller et selskab,
som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et
vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Ændringen af vandsektorlovens § 19, stk. 2, vil skulle sikre,
at vandsektorloven og den foreslåede § 4 i lov om forsyning
med teknisk vand ikke vil være til hinder for, at et service-
selskab i en forsyningskoncern, som varetager servicefunkti-
oner i forhold til et eller flere vandselskaber og eventuelt
andre forsyningsselskaber i koncernen, også kan varetage
servicefunktioner i forhold til opgaver omfattet af lov om
forsyning med teknisk vand.
Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 3,
hvorefter det servicerende selskab bl.a. skal holde de enkel-
te vandselskaber regnskabsmæssigt adskilt, vil finde anven-
delse, således at de opgaver, som serviceselskabet udfører
for et vandselskab skal være regnskabsmæssigt adskilt fra
opgaver, der udføres i serviceselskabet for andre forsynings-
virksomheder, herunder opgaver, der udføres for et selskab
omfattet af lov om forsyning med teknisk vand.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med den tilsva-
rende regel i forslaget til lov om forsyning med teknisk
vand, jf. det foreslåede § 6, stk. 3, og bemærkningerne her-
til.
Med den foreslåede ændring foreslås det desuden at ændre
»lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.
Ændringen er en konsekvens af at titlen på lov om naturgas-
forsyning blev ændret til »Lov om gasforsyning« med § 1,
nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.
Til § 17
Til nr. 1
Kommuner kan efter vandsektorlovens § 15, stk. 1, deltage
i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning,
herunder udnyttelse af de ressourcer, der opstår i direkte
forbindelse med behandling af drikke- og spildevand, hvis
aktiviteterne er selskabsudskilte.
Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev affaldsreglerne i
miljøbeskyttelsesloven ændret, således at kommuner ikke
må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald
egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 49 b, stk. 1. Det var ikke hensigten at ændre på kommu-
nernes mulighed for at deltage i aktiviteter forbundet med
vand- eller spildevandsforsyning. Det blev derfor indsat en
undtagelse i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, hvoref-
ter kommunalbestyrelser fortsat må deltage i aktiviteter for-
bundet med vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter. Dette
skyldes, at vand- og spildevandsforsyning i forskellige hen-
seender kan omfatte behandling af affald egnet til materiale-
nyttiggørelse, hvilket med dette lovforslag ellers ville være
forbudt for kommuner at deltage i.
Det foreslås i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, at ind-
sætte »forsyningsaktiviteter med teknisk vand,« efter »vand-
og spildevandsforsyningsaktiviteter,«.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil i visse tilfælde
kunne indebære håndtering af affald egnet til materialenyt-
tiggørelse, da bl.a. renset spildevand falder ind under defini-
tionen af affald.
Den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens § 49 b,
stk. 2, vil betyde, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand
undtages fra forbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 49 b,
stk. 1. Ændringen vil således betyde, at kommunalbestyrel-
sen vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand
uden at blive omfattet af forbuddet mod at deltage i aktivi-
teter forbundet med behandling af affald egnet til materiale-
nyttiggørelse i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner vil
kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, også i
tilfælde, hvor behandlingen af renset spildevand i forbindel-
se med udøvelsen må anses for behandling af affald.
Til § 18
58
Til nr. 1
Vandforsyningslovens § 3 indeholder en række definitioner.
Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, at der ved
grundvand i vandforsyningsloven forstås vand, som gennem
brønde, boringer og kildevæld indvindes eller kan indvindes
fra undergrunden.
Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 2, at der ved
overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, dam-
me, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.
Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, at ved
almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske
enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der for-
syner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendom-
me hver. Denne definition blev indført i vandforsyningslo-
ven af 1978, som definerede et »alment vandforsyningsan-
læg«. Med § 2, nr. 2, i lov nr. 132 af 16. februar 2016
blev begrebet ændret til »en almen vandforsyning«, da et
»anlæg« efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fy-
sisk anlæg, og ikke den juridiske enhed.
Begrebet drikkevand er ikke nærmere defineret i vandforsy-
ningsloven. En uddybning af begrebet drikkevand fremgår
dog af § 3, stk. 1, nr. 2, i drikkevandsbekendtgørelsen. Her-
af fremgår, at drikkevand efter drikkevandsbekendtgørelsen
skal forstås som a) alle former for vand, der enten ubehand-
let eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlav-
ning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål
i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets op-
rindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet
eller leveres fra tankvogn eller tankskib, b) alle former for
vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling,
behandling, konservering eller markedsføring af produkter
eller stoffer bestemt til konsum, eller c) alle former for
vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre
produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav
til vandet.
Definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendt-
gørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra a og b, er en implementering
af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten
af drikkevand, hvoraf det fremgår, at der ved drikkevand
dels forstås alle former for vand, der enten ubehandlet eller
efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet
til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre
husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme,
og dette uanset om det leveres gennem distributionsnet eller
fra tankvogn eller tankskib, eller om det tappes på flasker
eller i anden emballage, herunder kildevand, dels forstås alle
former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til
fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring
af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Definitionen
af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3,
stk. 1, nr. 2, litra c, er indsat for at sikre overholdelse af
EU-regler for kvaliteten af vand, der kan indgå i produktio-
nen af lægemidler for at sikre tilstrækkelig høj patientsikker-
hed. Reglerne følger af præambelbetragtning 4 og 5 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. novem-
ber 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for human-
medicinske lægemidler (det humane lægemiddeldirektiv) og
præambelbetragtning 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om vete-
rinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF
(veterinærforordningen), hvorefter Den Europæiske Farma-
kopé og retningslinjer udarbejdet af Udvalget for Farma-
ceutiske Specialiteter (CHMP for humane lægemidler og
CVMP for veterinære lægemidler) skal anvendes. Af ret-
ningslinjen ”Guideline on the quality of water for pharma-
ceutical use” (EMA/CHMP/CVMP/QWP/496873/2018) fra
CHMP/CVMP af 20. juli 2020 fremgår af afsnit 4.1., at
drikkevand (”potable water”) kan anvendes i fremstillingen
af lægemidler, og at drikkevandet skal overholde reglerne
for drikkevand anvendt til mennesker efter Rådets direktiv
98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand
eller beskrevet af de lokale myndigheder. Drikkevand kan
herefter anvendes f.eks. i fremstillingen af lægemidler, som
hjælpestof i lægemidlet f.eks. til injektion, til rensning i
fremstillingen m.v. Disse retningslinjer tager udgangspunkt
i en række monografier fra Europarådet om anvendelse af
vand i lægemiddelfremstillingen.
Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at rå-
vand, der anvendes til produktion af drikkevand, enten skal
være grundvand eller undtagelsesvist overfladevand eller
havvand, uanset mængden af produceret eller leveret vand
pr. dag.
Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1,
at reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrol-
målinger ikke omfatter vand til fødevarevirksomheder, hvor
der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fødevarehygiejne eller Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for
animalske fødevarer, alene er krav om anvendelse af rent
vand, som defineret i forordningerne.
Det følger endvidere af drikkevandsbekendtgørelsens § 6,
stk. 1, 1. pkt., at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en føde-
varevirksomhed helt eller delvist undtager vand, der bruges
til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis Fødeva-
restyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke
den færdige fødevares sikkerhed, og bekræftet, at forsynin-
gen af vand til disse fødevarevirksomheder overholder rele-
vante forpligtelser, navnlig i henhold til procedurerne for
risikoanalyse og principperne om kritiske kontrolpunkter og
udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lov-
givning om fødevarer.
Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 2, at drikke-
vandsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på naturligt
mineralvand, der anerkendes som sådan af den ansvarlige
myndighed, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding
og markedsføring af naturligt mineralvand, eller vand der
59
betragtes som lægemiddel i henhold til det humane læge-
middeldirektiv.
Begrebet drikkevand omfatter således alle former for vand,
der er beregnet til eksempelvis drikkebrug, herunder hav-
vand, der anvendes til drikkevand.
Det foreslås at nyaffatte vandforsyningslovens § 3.
Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 1, at der ved grundvand
forstås vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld
indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.
Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 2, at der ved overfladevand
forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rør-
lagte vandløb og drænledninger.
Den foreslåede definition vil både kunne omfatte ferskvand
og saltvand. Havvand vil derimod ikke være ikke omfattet
af begrebet overfladevand. Definitionen overfladevand vil
være i overensstemmelse med international sprogbrug, og
begrebet vil omfatte vand i alle former for vandløb, herun-
der rørlagte vandløb og drænledninger. Tilladelse til indvin-
ding og afsaltning af havvand til brug som drikkevand, vil
skulle gives af miljø- og ligestillingsministeren efter vand-
forsyningslovens § 25.
Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i vandforsy-
ningslovens § 3, stk. 2. Det er således ikke hensigten med
forslaget, at foretage en materiel ændring af gældende rets-
tilstand.
Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 3, at der indsættes en
definition af drikkevand.
Den foreslåede bestemmelse er ny i vandforsyningsloven,
men er identisk med definitionen af begrebet drikkevand i
drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2. Definitionen
i drikkevandsbekendtgørelsen er en delvis gennemførelse af
definitionen af drikkevand i artikel 2, nr. 1, i drikkevandsdi-
rektivet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede defi-
nition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i lovforsla-
gets § 2, nr. 1, som tager udgangspunkt i vand, der leveres
med henblik på anden anvendelse end drikkevand, og hvori
der henvises til definitionen af drikkevand, jf. det foreslåede
§ 3, stk. 1, nr. 3, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2,
nr. 1. Det vil derfor være afgørende for anvendelsesområdet
for den foreslåede lov om forsyning med teknisk vand, om
en specifik anvendelse af vand er omfattet af definitionen
af drikkevand. Der er derfor behov for, at en definition af
drikkevand fremgår på lovniveau fremfor på bekendtgørel-
sesniveau for at sikre sammenhængen i reguleringen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 1, om definitionen af »forsyningsaktiviteter med
teknisk vand«.
Den foreslåede indsættelse af drikkevandsbekendtgørelsens
definition af begrebet drikkevand i vandforsyningsloven
vil ikke få materiel betydning for afgrænsningen af anven-
delsesområdet for vandforsyningsloven og regler udstedt i
medfør heraf.
Efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra a, vil definitionen
af drikkevand omfatte alle former for vand, der enten ube-
handlet eller efter behandling og uanset vandets oprindelse
er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning
eller andre husholdningsformål i både offentlige og private
ejendomme, og uanset om det leveres gennem distributions-
net eller fra tankvogn eller tankskib.
Efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra b, vil definitionen
af drikkevand også omfatte alle former for vand, der an-
vendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling,
konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer
bestemt til konsum.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vand der anven-
des af fødevarevirksomheder vil være drikkevand. Dette vil
betyde, at der gælder krav til vandets kvalitet og kontrolmå-
linger, jf. drikkevandsbekendtgørelsen. Der findes dog und-
tagelser for fødevarevirksomheder i drikkevandsbekendtgø-
relsens § 5, stk. 1, nr. 1, hvorefter vand ikke er omfattet af
reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrolmå-
linger, såfremt der er tale om vand til fødevarevirksomheder,
hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) 852/2004 af 29. april 2004 om føde-
varehygiejne med senere ændringer eller Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) 853/2004 af 29. april 2004
om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer,
alene er krav om anvendelse af rent vand, som defineret
i forordningerne. Derudover følger det af drikkevandsbe-
kendtgørelsens § 6, at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en
fødevarevirksomhed kan helt eller delvist undtage vand, der
bruges til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis
Fødevarestyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan
påvirke den færdige fødevares sundhed eller sundhedsmæs-
sige beskaffenhed. Det anvendte vand vil dog fortsat være
omfattet af definitionen af drikkevand.
Det er ikke hensigten med forslaget at foretage ændringer i
gældende retstilstand.
Endelig vil definitionen af drikkevand efter det foreslåede §
3, stk. 1, nr. 3, litra c, også omfatte alle former for vand, der
anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter,
hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.
Med denne bestemmelse sikres det, at lægemiddelfremstille-
re i Danmark fortsat får adgang til drikkevand til deres frem-
stilling af lægemidler, herunder som hjælpestof i lægemidlet
f.eks. til injektion, men også til rensning i fremstillingen
m.v.
Det er således ikke hensigten med forslaget, at foretage
ændringer i forhold til gældende retstilstand.
Det følger af det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 4, at der ved
almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske
60
enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der for-
syner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme
hver, jf. dog det foreslåede stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte vandforsynin-
ger som endnu ikke udøver forsyning til 10 ejendomme
eller flere, men som har til formål at udøve sådanne akti-
viteter. Om en vandforsyning har til formål at forsyne 10
ejendomme eller flere med vand, kan eventuelt fremgå af
aftaler omkring selskabets etablering, selskabets vedtægter,
den kommunale vandforsyningsplan samt indvindingstilla-
delser.
De 10 ejendomme knytter sig til de enkelte vandforsynings-
anlæg. En almen vandforsyning kan drives i (enhver) sel-
skabsform, og kan således både drives som et aktie- el-
ler anpartsselskab, en forening, eller selvejende institution
m.v. Almene vandforsyninger betegnes som vandselskaber i
vandsektorloven og dennes bekendtgørelser.
Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i vandforsy-
ningslovens § 3, stk. 2. Det er således ikke hensigten med
forslaget, at foretage en materiel ændring af gældende rets-
tilstand.
Det foreslås med bestemmelsen i vandforsyningslovens § 3,
at indsætte et nyt stykke stk. 2, hvorefter et teknisk vand-sel-
skab, jf. § 2, nr. 2, i lov om forsyning med teknisk vand,
ikke anses for en almen vandforsyning i medfør af vandfor-
syningsloven.
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at teknisk vand-
selskaber ikke bliver omfattet af de bestemmelser i vand-
forsyningsloven, der udelukkende er rettet mod almene
vandforsyninger, herunder reglerne om forsyningspligt efter
vandforsyningslovens kapitel 8 og reglerne om fastsættel-
se af og kommunal godkendelse af takster og regulativer
efter vandforsyningslovens kapitel 9. Ligeledes vil miljø-
og ligestillingsministeren ikke skulle udføre udpegninger
af drikkevandsinteresser efter vandforsyningslovens § 11 a
for teknisk vand-selskaber, da disse ikke leverer vand til
drikkevandsformål. Udpegningerne efter § 11 a omfatter
bl.a. indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområ-
der (BNBO).
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand, som med denne lov bliver udskilt fra
eksisterende vandselskaber til teknisk vand-selskaber, ikke
bliver omfattet af de regler i vandforsyningsloven, som kun
er relevante for almene vandforsyninger, og de regler, der
har med drikkevandsbeskyttelse at gøre.
En del af bekendtgørelserne, som er udstedt i medfør af be-
myndigelser i vandforsyningsloven, indeholder henvisninger
til den nugældende definition af almene vandforsyninger,
jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Henvisninger til den nu-
gældende § 3, stk. 3, vil herefter skulle forstås som henvis-
ninger til § 3, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2. Teknisk vand-selskaber
vil således heller ikke være omfattet af de bekendtgørelses-
regler for almene vandforsyninger, der er udstedt i medfør af
vandforsyningsloven.
Teknisk vand-selskaber vil fortsat skulle overholde de reg-
ler i vandforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt i med-
før heraf, som (også) gælder andre end almene vandfor-
syninger. Teknisk vand-selskaber vil f.eks. stadig skulle
have indvindingstilladelser, hvis der indvindes grundvand
eller overfladevand og vil være omfattet af bekendtgørelse
om vandindvinding og vandforsyning (indvindingsbekendt-
gørelsen). Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler
om tilladelser til indvinding af havvand med andet formål
end fremstilling af drikkevand. Der er derfor på nuværende
tidspunkt ikke krav om tilladelse til indvinding af havvand
til teknisk vand. Det kan ikke udelukkes, at der på sigt vil
komme krav om tilladelse til indvinding af store mængder
havvand.
Til § 19
Til nr. 1
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, at de efter § 14 opgjorte
tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb
svarende til 40 pct. af det af Forsyningstilsynet meddelte
rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk.
10, i lov om elforsyning, § 12, stk. 9, i lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren og § 23 l, stk. 10, i lov om
varmeforsyning, jf. dog stk. 3, hvis kommunen deponerer et
beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet for-
rentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker
ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne
i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet
sker efter stk. 4. Bestemmelsen gælder tilsvarende for rådig-
hedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf. § 6 i lov om
kommuners afståelse af vandselskaber.
Det foreslås i § 15, stk. 1, 4. pkt., i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner, at indsætte efter en
henvisning til § 8, stk. 9, i lov om forsyning med teknisk
vand.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med indførelsen
af modregningsregler for selskaber omfattet af lov om forsy-
ning med teknisk vand, som i dag findes på vandområdet i
stoploven.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.4.1 om kommunal modreg-
ning for teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Kommuner skal i forbindelse med uddelinger fra forsy-
ningsvirksomheder modregnes i statens tilskud til kommu-
nerne efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud. Modregningen afhænger af, om kommunen ønsker
at deponere midlerne eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal
61
udligning og generelle tilskud til kommuner. Modregnings-
procenten er 40 pct., hvis kommunen vælger deponering,
dog 20 pct. for nettoprovenu efter § 35, stk. 6-8, i lov om
gasforsyning. Deponerede midler frigives gradvist over en
10-årig periode. Modregningsprocenten er 60 pct., hvis der
ikke deponeres.
Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overens-
stemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes
styrelse, mens frigivelse af depotet sker efter § 15, stk.
4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner. Heraf følger, at det deponerede beløb efter §
15, stk. 1, frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan
der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de depone-
rede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med
indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse reduceres
ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbrin-
ger sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om deponering og frigivelse, jf. § 15,
stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner. Denne bemyndigelse er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 229 af 12. marts 2019 om deponering og
frigivelse ved kommuners afståelse m.v. af forsyningsvirk-
somheder.
Kommunerne skal i dag indsende en ansøgning til indenrigs-
og sundhedsministeren for at få godkendt ekstraordinær fri-
givelse af deponerede midler, hvor godkendelsen afhænger
af betingelserne i de fastsatte regler om deponering og frigi-
velse.
Det foreslås i § 15, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, at kravet om
social- og indenrigsministerens godkendelse udgår.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunerne frem-
adrettet ikke vil skulle indsende en ansøgning til Indenrigs-
og Sundhedsministeriet med henblik på indenrigs- og sund-
hedsministerens godkendelse for ekstraordinært at få frigivet
deponerede midler. Kommunerne vil fortsat skulle opfylde
de øvrige betingelser fastsat af indenrigs- og sundhedsmini-
steren for ekstraordinært at få frigivet deponerede midler.
Baggrunden for forslaget er, at den nuværende bestemmelse,
der nødvendiggør indsendelse af en ansøgning til Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, indebærer en unødig administrativ
byrde for kommunerne. Der henvises til lovforslagets punkt
2.4.2 om regler om frigivelse af deponerede midler.
Til § 20
Til nr. 1
Lov om kommuners afståelse af vandselskaber (stoploven)
regulerer reduktion af kommuners statstilskud i forbindelse
med kommuners afståelse af vandselskaber og i forbindelse
med uddelinger fra kommunalt ejede vandselskaber og i
visse tilfælde også andre selskaber, der er i koncern med
et vandselskab. Kommuner skal derfor efter stoplovens § 2,
stk. 1-3, registrere vederlag ved afståelse samt uddelinger,
som er omfattet af lovens regler om reduktion af statstil-
skud.
Eftersom der kan forekomme uddelinger, som er omfattet
af registreringspligterne efter både stoploven, lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsyningsloven og
varmeforsyningsloven, er det i stoplovens § 2, stk. 1 og 2,
fastsat, at der ikke skal ske registrering af en uddeling, som
er registreret eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk.
1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk.
1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller
§ 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstak-
tiviteter i forsyningssektoren.
Det foreslås i § 2, stk. 1 og 2, i lov om kommuners afståelse
af vandselskaber efter »i medfør af« at indsætte: »§ 8, stk. 1,
i lov om forsyning med teknisk vand,«.
Forslaget skyldes, at der med nærværende lovforslag fore-
slås indført nye regler om modregning, jf. lovforslagets §
8. Med den foreslåede ændring af stoplovens § 2, stk. 1 og
2, vil der blive taget højde for den situation, at en konkret
uddeling skal registreres efter både de foreslåede bestem-
melser i lovforslagets § 8 og efter stoploven. Forslaget skal
således ses i sammenhæng med det foreslåede § 8, stk.
7, i lov om forsyning med teknisk vand. Disse forslag vil
tilsammen medføre, at den samme uddeling kun vil medføre
reduktion i statstilskud efter en af de nævnte love.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
8, stk. 7.
Til nr. 2
Med § 1, nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, blev titlen
på lov om naturgasforsyning ændret til »Lov om gasforsy-
ning«. Baggrunden for ændringen var, at brugen af betegnel-
sen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens
historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sam-
menblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedva-
rende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag. For-
målet med ændringen var således at få en dækkende titel for
loven og den gas, der er omfattet af loven.
Det foreslås to steder i § 4, stk. 3, i lov om kommuners af-
ståelse af vandselskaber, at ændre lov om naturgasforsyning
til lov om gasforsyning.
Ændringen er en konsekvens af at titlen på lov om naturgas-
forsyning blev ændret til »Lov om gasforsyning« med § 1,
nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.
Til nr. 3
Det følger af stoplovens § 4, stk. 1, at kommuner senest
den 1. september hvert år indberetter de registreringer, som
kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter
stoplovens §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, afstå-
elser eller omstruktureringer, afgiver kommunen erklæring
herom. Indberetning af registreringer eller erklæring skal
62
ske til Vandsektortilsynet. Disse registreringer omfatter også
modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejer-
andele i virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller
i perioden efter den 1. februar 2007 har ejet ejerandele i
forsyningsvirksomheder, der er eller i perioden efter den 1.
februar 2007 har været omfattet af stoplovens § 1, medmin-
dre uddelingen eller vederlaget er registreret eller samtidig
registreres i medfør af § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller
6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1
eller 6, i lov om varmeforsyning eller § 12, stk. 1, eller § 13,
stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssek-
toren, samt andre uddelinger fra og vederlag ved afståelse
af ejerandele eller aktiviteter i forsyningsvirksomheder, der
er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfat-
tet af stoplovens § 1, når modtageren af uddelingen eller
vederlaget er en af kommunen direkte eller indirekte ejet
virksomhed, og vil dermed også kunne omfatte uddelinger
fra teknisk vand-selskaber, som er i samme koncern som et
vandselskab.
Det følger af stoplovens § 4, stk. 3, at ved indberetningen
efter stoplovens § 2, stk. 1, af vederlag ved afståelser omfat-
tet af stoplovens § 2, stk. 1 eller 2, kan kommuner fratrække
beløb, som i medfør af stoplovens § 2, stk. 3, har ført eller
samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i hen-
hold til stoplovens § 6. Ved indberetningen efter stoplovens
§ 2, stk. 1, af uddelinger omfattet af stoplovens § 2, stk.
1 eller 2, kan en kommune fratrække beløb, som i medfør
af stoplovens § 2, stk. 3, har ført eller samtidig fører til
reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stoplovens
§ 6, medmindre beløbet er registreret i medfør af stoplovens
§ 7, 2. pkt. En kommune kan endvidere ved indberetningen
efter stoplovens § 2, stk. 1, fratrække et nettoprovenu og en
indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller
fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning,
og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller
samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i hen-
hold til § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning.
Det foreslås i § 4, stk. 3, i lov om kommuners afståelse
af vandselskaber, at indsætte som 4. pkt., at en kommune
endvidere ved indberetningen efter stk. 1 kan fratrække
indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk
vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med
teknisk vand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre at kommuner ved
indberetning efter stoplovens § 4, stk. 1, vil kunne fratrække
indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk
vand-selskab, jf. § 7, stk. 2, i lov om forsyning med teknisk
vand. Bestemmelsen i stoplovens § 4, stk. 3, 4. pkt., har
til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive mod-
regnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud af
teknisk vand-selskabet. Eftersom en kommune eller et kom-
munalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter
med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af
et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 1, i lov om forsyning
med teknisk vand, vil der kunne opstå situationer, hvor
en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en
indskudskapital, som senere viser sig at have været større
end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk.
7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som
kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-sel-
skab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således
at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovfor-
slagets § 8.
Den foreslåede ændring i stoplovens § 4, stk. 3, vil indebæ-
re, at undtagelsen også vil gælde i forhold til modregnings-
reglerne i stoploven.
Der findes tilsvarende regler i varmeforsyningslovens § 23 l,
stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 2, elforsyningslovens §
37, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 22, nr. 2, samt § 12, stk. 7,
nr. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf.
lovforslagets § 23, nr. 2, hvorfor der henvises til bemærknin-
gerne hertil.
Til § 21
Til nr. 1
Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, at kom-
muner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet
indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget
efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, 3 og 4, i det
foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der
ikke er foretaget sådanne registreringer.
Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, at kom-
muner ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, af vederlag ved
afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 23 l, stk.
1, kan fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller
6, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens
statstilskud i henhold til § 23 l, stk. 10. Kommuner kan
endvidere ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, fratrække
1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-
synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.
stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for
nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører
til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35,
stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om
kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til §
6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Det foreslås i § 23 l, stk. 8, nr. 1, i varmeforsyningsloven, at
ændre »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og« til: »§ 35,
stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
foreslås at indsætte et nr. 2 som nyt nummer i varmeforsy-
ningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1, jf. lovforslagets § 21, nr.
2. Dermed bliver § 23 l, stk. 8, nr. 1, ikke længere det
63
næstsidste nummer, og derfor skal »og« slettes i slutningen
af nr. 1.
Til nr. 2
Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, at kom-
muner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet
indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget
efter § 23 l, stk. 1, 3 og 4, i det foregående kalenderår, eller
afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne regi-
streringer. Disse registreringer omfatter også uddelinger fra
og vederlag ved afståelse af virksomheder, der direkte eller
indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har
ejet andele i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den
20. februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af opvarmet
vand eller damp, og vil dermed også kunne omfatte uddelin-
ger fra teknisk vand-selskaber, som er i samme koncern som
en varmeforsyningsvirksomhed.
Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, at kom-
muner ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, af vederlag ved
afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 23 l, stk.
1, kan fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller
6, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens
statstilskud i henhold til § 23 l, stk. 10. Kommuner kan
endvidere ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, fratrække
1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-
synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.
stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for
nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører
til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35,
stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om
kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til §
6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Det foreslås i § 23 l, stk. 8, i varmeforsyningsloven, at
indsætte et nyt nr. 2, hvorefter kommuner ved indberetning
efter § 23 l, stk. 5, kan fratrække indskudskapital, som kom-
munen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7,
nr. 1, i lov om forsyning med teknisk vand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner ved
indberetning efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, vil
kunne fratrække indskudskapital, som kommunen har ind-
skudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2, i lov om
forsyning med teknisk vand. Bestemmelsen i § 23 l, stk. 8,
nr. 2, har til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive
modregnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud
af teknisk vand-selskabet.
Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må
yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter
overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab,
jf. § 7, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, vil
der kunne opstå situationer, hvor en kommune eller et kom-
munalt selskab har indskudt en indskudskapital, som senere
viser sig at have været større end nødvendigt. Det foreslås
derfor i lovforslagets § 8, stk. 7, nr. 1, at kommuner kan
fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i
det pågældende teknisk vand-selskab, ved indberetning efter
lovforslagets § 8, stk. 5, således at kommunen ikke bliver
modregnet efter reglerne i lovforslagets § 8.
Den foreslåede ændring i varmeforsyningslovens § 23 l, stk.
8, vil indebære, at undtagelsen også vil gælde i forhold til
modregningsreglerne i varmeforsyningslovens § 23 l. Dette
vil betyde, at kommuner vil kunne fratrække indskudskapi-
tal, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab,
ved indberetning efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5,
således at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i
varmeforsyningslovens § 23 l.
Der findes tilsvarende regler i elforsyningslovens § 37, stk.
8, nr. 2, jf. lovforslagets § 22, nr. 2, § 12, stk. 7, nr. 2,
i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf. lov-
forslagets § 23, nr. 2, samt stoplovens § 4, stk. 3, 3. pkt., jf.
lovforslagets § 20, nr. 3.
Til § 22
Til nr. 1
Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 5, at kommuner
senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indbe-
retter de registreringer, som kommunen har foretaget efter
elforsyningslovens § 37, stk. 1, 3 og 4, i det foregående ka-
lenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget
sådanne registreringer.
Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 8, at kommuner
ved indberetning efter § 37, stk. 5, af vederlag ved afståelse
af ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, kan fra-
trække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, har ført
eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud
i henhold til § 37, stk. 10. Kommuner kan endvidere ved
indberetning efter § 37, stk. 5, fratrække
1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-
synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.
stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for
nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører
til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35,
stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om
kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til §
6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Det foreslås i § 37, stk. 8, nr. 1, i elforsyningsloven, at ændre
»§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og« til: »§ 35, stk.
6-8, i lov om gasforsyning,«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
foreslås at indsætte et nr. 2 som nyt nummer i elforsynings-
lovens § 37, stk. 8, nr. 1, jf. lovforslagets § 22, nr. 2. Dermed
64
bliver § 37, stk. 8, nr. 1, ikke længere det næstsidste num-
mer, og derfor skal »og« slettes i slutningen af nr. 1.
Til nr. 2
Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 5, at kommuner
senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indberet-
ter de registreringer, som kommunen har foretaget efter §
37, stk. 1, 3 og 4, i det foregående kalenderår, eller afgiver
erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registrerin-
ger. Disse registreringer omfatter også uddelinger fra og
vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er
eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet
af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller virksomheder, der di-
rekte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar
2003 har ejet andele i sådanne virksomheder, og vil dermed
også kunne omfatte uddelinger fra teknisk vand-selskaber,
som er i samme koncern som en elproduktionsvirksomhed.
Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 8, at kommuner
ved indberetning efter § 37, stk. 5, af vederlag ved afståelse
af ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, kan fra-
trække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, har ført
eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud
i henhold til § 37, stk. 10. Kommuner kan endvidere ved
indberetning efter § 37, stk. 5, fratrække
1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-
synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.
stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for
nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører
til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35,
stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om
kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til §
6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Det foreslås i § 37, stk. 8, i elforsyningsloven, at indsætte et
nyt nr. 2, hvorefter kommuner ved indberetning efter § 37,
stk. 5, kan fratrække indskudskapital, som kommunen har
indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov
om forsyning med teknisk vand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner ved
indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 5, vil kunne
fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i
et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2, i lov om forsyning
med teknisk vand. Bestemmelsen i § 37, stk. 8, nr. 2, har
til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive mod-
regnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud af
teknisk vand-selskabet. Eftersom en kommune eller et kom-
munalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter
med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af
et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 1, i lov om forsyning
med teknisk vand, vil der kunne opstå situationer, hvor
en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en
indskudskapital, som senere viser sig at have været større
end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk.
7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som
kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-sel-
skab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således
at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovfor-
slagets § 8.
Den foreslåede ændring i elforsyningslovens § 37, stk. 8,
vil indebære, at undtagelsen også vil gælde i forhold til
modregningsreglerne i elforsyningslovens § 37. Dette vil
betyde, at kommuner vil kunne fratrække indskudskapital,
som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, ved
indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 5, således
at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i elforsy-
ningslovens § 37.
Der findes tilsvarende regler i varmeforsyningslovens § 23
l, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 2, § 12, stk. 7, nr.
2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf.
lovforslagets § 23, nr. 2, samt stoplovens § 4, stk. 3, 3. pkt.,
jf. lovforslagets § 20, nr. 3.
Til § 23
Til nr. 1
Det følger af § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren, at kommuner senest den 1. februar hvert
år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som
kommunen har foretaget efter § 12, stk. 1, 3 og 4, i lov om
CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren i det foregående
kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foreta-
get sådanne registreringer.
Det følger af § 12, stk. 7, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren, at kommuner ved indberetning efter §
12, stk. 5, af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksom-
heder omfattet af § 12, stk. 1, kan fratrække beløb, som i
medfør af § 13, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til
reduktion i kommunernes statstilskud i medfør af § 12, stk.
9, 2. pkt. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter §
12, stk. 5, fratrække
1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-
synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.
stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for
nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører
til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 35,
stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om
kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6
i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Det foreslås i § 12, stk. 7, nr. 1, i lov om CO2-fangstaktivi-
teter i forsyningssektoren, at ændre »§ 35, stk. 6-8, i lov
om gasforsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsy-
ning,«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
65
foreslås at indsætte et nr. 1 som nyt nummer i § 12, stk. 7,
nr. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren,
jf. lovforslagets § 23, nr. 2. Dermed bliver § 12, stk. 7, nr.
1, ikke længere det næstsidste nummer, og derfor skal »og«
slettes i slutningen af nr. 1.
Til nr. 2
Det følger af § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren, at kommuner senest den 1. februar hvert
år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som
kommunen har foretaget efter § 12, stk. 1, 3 og 4, i det
foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der
ikke er foretaget sådanne registreringer. Disse registreringer
omfatter også uddelinger fra og vederlag ved afståelse af
ejerandele i virksomheder, der er omfattet af § 1 i lov om
CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, eller virksomhe-
der, der direkte eller indirekte ejer andele i sådanne virksom-
heder, og vil dermed også kunne omfatte uddelinger fra
teknisk vand-selskaber, som er i samme koncern som en
CO2-fangstvirksomhed.
Det følger af § 12, stk. 7, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren, at kommuner ved indberetning efter §
12, stk. 5, af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksom-
heder omfattet af § 12, stk. 1, kan fratrække beløb, som i
medfør af § 13, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til
reduktion i kommunernes statstilskud i medfør af § 12, stk.
9, 2. pkt. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter §
12, stk. 5, fratrække
1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-
synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.
stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for
nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører
til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 35,
stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om
kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6
i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Det foreslås i § 12, stk. 7, i lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren, at indsætte et nyt nr. 2, hvorefter kom-
muner ved indberetning efter § 12, stk. 5, kan fratrække
indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk
vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med
teknisk vand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre at kommuner ved
indberetning efter § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangstaktivite-
ter i forsyningssektoren vil kunne fratrække indskudskapital,
som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. §
7, stk. 2, i lov om forsyning med teknisk vand. Bestemmel-
sen i § 12, stk. 7, nr. 2, har til formål at undgå, at en kommu-
ne vil kunne blive modregnet, hvis kommunen trækker sin
indskudskapital ud af teknisk vand-selskabet. Eftersom en
kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud
til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen
eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 1,
i lov om forsyning med teknisk vand, vil der kunne opstå
situationer, hvor en kommune eller et kommunalt selskab
har indskudt en indskudskapital, som senere viser sig at
have været større end nødvendigt. Det foreslås derfor i lov-
forslagets § 8, stk. 7, nr. 1, at kommuner kan fratrække ind-
skudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende
teknisk vand-selskab, ved indberetning efter lovforslagets §
8, stk. 5, således at kommunen ikke bliver modregnet efter
reglerne i lovforslagets § 8.
Den foreslåede ændring i § 12, stk. 7, i lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren, vil indebære, at undtagelsen
også vil gælde i forhold til modregningsreglerne i § 12 i
lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Dette vil
betyde, at kommuner vil kunne fratrække indskudskapital,
som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, ved
indberetning efter § 12, stk. 7, i lov om CO2-fangstaktivite-
ter i forsyningssektoren, således at kommunen ikke bliver
modregnet efter reglerne i § 12 i lov om CO2-fangstaktivite-
ter i forsyningssektoren.
Der findes tilsvarende regler i varmeforsyningslovens § 23 l,
stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 2, elforsyningslovens §
37, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 22, nr. 2, samt stoplovens
§ 4, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 20, nr. 3.
Til § 24
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
De hovedlove, der ændres i kapitel 11, gælder ikke for Fær-
øerne og Grønland, og kan ikke ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
De hovedlove, der foreslås ændret, vil derfor ikke gælde for
Færøerne og Grønland, og vil heller ikke sættes i kraft på
Færøerne og Grønland.
66
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 16
I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16.
august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 132 af 16. februar
2016, § 1 i lov nr. 668 af 11. juni 2024 og § 34 i lov nr. 1647
af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. I loven forstås ved følgende begreber: 1. I § 2, stk. 8, nr. 3, indsættes efter »drikkevand«: », jf. § 3,
stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v.,«.
1) Vandselskab: Et selskab, herunder et kommunalt fælles-
skab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, en selvejen-
de institution, en forening el.lign., der udøver vand- eller
spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling.
2) Forsyningsart: Vandforsyning eller spildevandsforsyning.
3) Vandforsyningsaktivitet: Indvinding, behandling, trans-
port eller levering af drikkevand mod betaling.
4) Spildevandsforsyningsaktivitet: Transport, behandling el-
ler afledning af spildevand mod betaling.
5) Forbrugerejet vandselskab: Et vandselskab, der udeluk-
kende er direkte eller indirekte ejet af de tilknyttede
forbrugere med tinglyst adkomst til fast ejendom i vand-
selskabets forsyningsområde.
§ 19. ---
Stk. 2. Stk. 1 i denne bestemmelse, § 5, stk. 2, i lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3 i lov
om kommunal fjernkøling er ikke til hinder for, at service-
funktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også
varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet
med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt
opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren, lov om varmeforsyning og
lov om gasforsyning.
2. I § 19, stk. 2, indsættes efter »bestemmelse«: », § 4 i lov
om forsyning med teknisk vand«, efter »lov om varmeforsy-
ning« indsættes: », lov om forsyning med teknisk vand«,
og »lov om naturgasforsyning« ændres til: »lov om gasfor-
syning«.
Stk. 3-10. ---
§ 17
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093
af 11. oktober 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 898
af 21. juni 2022 og senest ved lov nr. 1684 af 30. december
2024, foretages følgende ændring:
§ 49 b. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må deltage i aktiviteter for-
bundet med vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, be-
handling af affald produceret på øer uden fast broforbindelse
og behandling af jord, som er affald.
1. I § 49 b, stk. 2, indsættes efter »vand- og spildevands-
forsyningsaktiviteter,«: »forsyningsaktiviteter med teknisk
vand,«.
§ 18
67
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1149 af 28. oktober 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 668
af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
§ 3. Ved grundvand forstås i denne lov vand, som gennem
brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvin-
des fra undergrunden.
1. § 3 affattes således:
»§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Grundvand: Vand, som gennem brønde, boringer eller kil-
devæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.
Stk. 2. Ved overfladevand forstås vand i vandløb, herunder
søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger. 2) Overfladevand: Vand i vandløb, herunder søer, damme,
kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.
Stk. 3. Ved almene vandforsyninger forstås den person
eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsynings-
anlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10
ejendomme hver.
3) Drikkevand:
a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter
behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, føde-
varetilberedning eller andre husholdningsformål i både
offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprin-
delse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet
eller leveres fra tankvogn eller tankskib.
b) Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirk-
somheder til fremstilling, behandling, konservering
eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt
til konsum.
c) Alle former for vand, der anvendes til fremstilling af
lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles
særlige sundhedsmæssige krav til vandet.
4) Almen vandforsyning: Den person eller juridiske enhed,
der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner
eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et teknisk vand-selskab, jf. § 2, nr. 2, i lov om
forsyning med teknisk vand, anses ikke for en almen vand-
forsyning i medfør af denne lov.«
§ 19
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021,
som ændret ved § 8 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 30 i lov
nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30. december
2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages
følgende ændringer:
§ 15. De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kom-
mune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det
af Forsyningstilsynet meddelte rådighedsbeløb inklusive be-
regnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning,
§ 12, stk. 9, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsynings-
sektoren og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, jf.
dog stk. 3, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til
rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning fratrukket
tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af
beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om
kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter stk.
4. Denne bestemmelse gælder tilsvarende for rådighedsbelø-
bet inklusive beregnet forrentning, jf. § 6 i lov om kommu-
ners afståelse af vandselskaber.
1. I § 15, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »lov om kommuners
afståelse af vandselskaber«: », samt § 8, stk. 9, i lov om
forsyning med teknisk vand«.
Stk. 2-3. ---
68
Stk. 4. Det deponerede beløb frigives med en tiendedel
årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden
frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det
deponerede beløb kan med social- og indenrigsministerens
godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen
ekstraordinært nedbringer sin gæld. Social- og indenrigsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om deponering og
frigivelse.
2. I § 15, stk. 4, 3. pkt., udgår: »med social- og indenrigsmi-
nisterens godkendelse«.
§ 20
I lov om kommuners afståelse af vandselskaber, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024, som ændret
ved § 5 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og § 35 i lov nr.
1647 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 2. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og ve-
derlag ved afståelse af ejerandele i forsyningsvirksomheder,
der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været
omfattet af § 1, medmindre uddelingen eller vederlaget er
registreret eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk. 1,
eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk.
1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller
§ 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstak-
tiviteter i forsyningssektoren.
1. I § 2, stk. 1 og 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 8, stk.
1, i lov om forsyning med teknisk vand,«.
Stk. 2. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og
vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der di-
rekte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 1. februar
2007 har ejet ejerandele i forsyningsvirksomheder, der er
eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet
af § 1, medmindre uddelingen eller vederlaget er registreret
eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk. 1, eller § 37
a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk. 1, eller §
23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller § 12, stk.
1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren.
§ 4. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved indberetningen efter stk. 1 af vederlag ved
afståelser omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan kommuner
fratrække beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, har ført eller
samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i hen-
hold til § 6. Ved indberetningen efter stk. 1 af uddelinger
omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan en kommune fratrække
beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, har ført eller samtidig
fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til §
6, medmindre beløbet er registreret i medfør af § 7, 2. pkt.
En kommune kan endvidere ved indberetningen efter stk. 1
fratrække et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsy-
ningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk.
5, i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets
vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af
kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om
naturgasforsyning.
2. To steder i § 4, stk. 3, ændres »lov om naturgasforsyning«
til: »lov om gasforsyning«.
3. I § 4, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»En kommune kan endvidere ved indberetningen efter stk.
1 fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt
i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om
forsyning med teknisk vand.«
§ 21
69
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11.
juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og §
1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 23 l. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af
vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet
af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller
6, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens
statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner kan endvidere
ved indberetning efter stk. 5 fratrække
1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-
synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk.
5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning,
og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller
samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
1. I § 23 l, stk. 8, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-
forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.
2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kom-
muners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold
til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
2. I § 23 l, stk. 8, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-
nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning
med teknisk vand, og«.
Stk. 9-10. --- Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
§ 22
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1677 af
30. december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 37. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af
vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet
af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller
6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens
statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner kan endvidere
ved indberetning efter stk. 5 fratrække
1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-
synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk.
5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning,
og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller
samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
1. I § 37, stk. 8, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-
forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.
2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kom-
muners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold
til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
2. I § 37, stk. 8, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-
nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning
med teknisk vand, og«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
Stk. 9-11. ---
§ 23
I lov nr. 1647 af 30. december 2024 om CO2-fangstaktivi-
teter i forsyningssektoren foretages følgende ændringer:
70
§ 12. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af
vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet
af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 13, stk. 1 eller
6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunernes
statstilskud i medfør af stk. 9, 2. pkt. Kommuner kan endvi-
dere ved indberetning efter stk. 5 fratrække
1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-
synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk.
5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning,
og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller
samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
1. I § 12, stk. 7, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-
forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.
2. I § 12, stk. 7, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kom-
muners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig
fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af
§ 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-
nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning
med teknisk vand, og«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
Stk. 8-9. ---
71


Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
ag@brintbranchen.dk
+45 31 15 57 24
København, 10-12-2024
Brintbranchens høringssvar
Høring over forslag til Lov om forsyning med
teknisk vand (j.nr. 2024-12767)
Brintbranchen takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende lovforslaget om
forsyning med teknisk vand. Vand er den grundlæggende input i produktion af grøn brint, så det
er kritisk, at den reguleres rigtigt fra starten af det danske brinteventyr, så vi passer på vores
ressourcer bedst muligt.
Vi hilser derfor Energistyrelsens forslag velkommen. Forslaget bygger på erfaringer fra
eksisterende PtX projekter, og vi kvitterer Energistyrelsen for indsatsen om at inddrage og lytte til
branchen.
Brintbranchen har i lang tid efterspurgt et så bæredygtigt og cirkulært forbrug af vand som muligt,
samt en national strategi for vand til PtX. Selvom al den planlagte PtX kapacitet i det samlede
billede nok ikke vil komme til at udfordre vandforsyning, så kan projekterne på lokalt niveau godt
medføre nogle udfordringer. Vi mener, denne forslag er den bedste start for at skabe bæredygtige
løsninger for fremtidens vandforbrug.
I forslaget lægges der op til, at prissætningen skal ske på markedsvilkår. Det bakker vi naturligvis
op om, men opfordrer til, at der sikres en transparent og stabil prissætning for at sikre effektivitet
og så lave priser som muligt. Dette vil sikre at forbrugere af teknisk vand som f.eks. PtX-aktører,
bedre kan konkurrere med fossile alternativer, når de vælger mere bæredygtige løsninger.
Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre
dialog.
-- AKT 3783425 -- BILAG 2 -- [ 2024 12 10 Brinbranchens høringssvar til forslag til Lov om forsyning med teknisk va… --
Offentligt
L 167 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Rasmus Sørensen (rsoe@ens.dk)
Fra: Henriette Mygind Krempel (hmk@bsf.dk)
Titel: j.nr. 2024-12767, Høring over forslag til Lov om forsyning med teknisk vand
Sendt: 10-12-2024 08:54
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Energistyrelsen
Byggeskadefonden har modtaget udkast til Lov om forsyning med teknisk vand i høring.
Fonden har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Henriette Mygind Krempel
Juridisk chef, Advokat
2027 9851 · 3376 2159 · hmk@bsf.dk
Byggeskadefonden
Studiestræde 50
1554 København V
3376 2000 · bsf@bsf.dk · https://www.bsf.dk
-- AKT 3783362 -- BILAG 1 -- [ j.nr. 2024-12767, Høring over forslag til Lov om forsyning med teknisk vand ] --
Til: Rasmus Sørensen (rsoe@ens.dk)
Cc: wistisen@post.tele.dk (wistisen@post.tele.dk)
Fra: andersen.ungstrup@mail.dk (andersen.ungstrup@mail.dk)
Titel: VS: Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand
Sendt: 09-12-2024 12:06
Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til forslag til lov om forsyning med teknisk vand.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Rasmus Sørensen
Tak for tilsendte høring over lovforslag om lov om forsyning med teknisk vand.
Lovforslaget falder helt i tråd med Dansk Brøndejerforenings holdning på området igennem
mange år.
Venlig hilsen
Dansk Brøndejerforening v/
Sekretær Birgit Mølholm Andersen
Fra: Rasmus Sørensen <rsoe@ens.dk>
Sendt: 12. november 2024 13:47
Til: Rasmus Sørensen <rsoe@ens.dk>
Cc: Rasmus Sørensen <rsoe@ens.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand
Kære høringspart
Hermed fremsendes høring over lovforslag om lov om forsyning med teknisk vand.
Se vedlagte høringsbrev, høringsliste og udkast til lov om forsyning med teknisk vand.
Fristen for indsendelse af høringssvar er senest den 10. december 2024.
Med venlig hilsen / Best regards
Rasmus Sørensen
Fuldmægtig
Vand
Mobil / Cell +45 33 92 68 34
E-mail rsoe@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
-- AKT 3782494 -- BILAG 1 -- [ VS Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand ] --
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
sabo@danskerhverv.dk
sabo
Side 1/2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København K
Journalnummer: 2024-12767
Den 10. december 2024
Høringssvar vedr. Lov om forsyning med teknisk vand
Dansk Erhverv har den 12. november modtaget høring over forslag til Lov om forsyning med
teknisk vand.
Dansk Erhverv arbejder for, at der skal gode rammevilkår for virksomheder i Danmark, der
har brug for vand i produktionen, og at vi anvender vores vandressourcer bedst muligt.
Danmark skal være en stærk både PtX og life science nation, hvor grønne og life science
virksomheder er med til at bidrage til vækst og velfærd til fordel for det danske samfund.
Dansk Erhverv repræsenterer en række PtX og life science virksomheder med produktion i
Danmark og det er afgørende at sikre gode betingelser for disse virksomheder i Danmark.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at kommentere på høring over forslag til lov om
forsyning med teknisk vand og hilser det velkomment, at det med lovforslaget bliver muligt at
anvende teknisk vand i produktion af lægemidler og PtX velkomment.
Specifikke bemærkning ift. lægemidler
I Danmark udgøres det drikkevand, som bruges til produktion af lægemidler, i vid
udstrækning grundvand. Den forventede øgede lægemiddelproduktion vil ligeledes øge
trækket på vores fælles grundvand.
Ved produktion af lægemidler i andre EU-lande er det normal praksis, at der i den
myndighedsgodkendte specifikation for lægemidlet er anført, at der skal bruges drikkevand
til fremstilling af lægemidlet. Drikkevand er imidlertid ikke defineret som grundvand i andre
EU-lande og derfor er det konkurrencemæssig udfordring, hvis der kun kan anvendes
grundvand i Danmark, og ikke fx renset spildevand eller teknisk vand. Vand er en afgørende
ressource i lægemiddel-produktionen, men flere virksomheder oplever udfordringer med
adgang til den mængde vand, som der er behov for.
-- AKT 3784426 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv _Høringssvar til lov om forsyning med teknisk vand ] --
DANSK ERHVERV
Side 2/2
Dansk Erhverv vil på denne baggrund opfordre til, at det muliggøres at anvende teknisk vand
i lægemiddelproduktion.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående høringssvar.
Med venlig hilsen
Sara Vogt Bøgsted
Chefkonsulent
Side 1 af 1
Høring over udkast til forslag til lov om forsyning med teknisk vand
Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til Energi-
styrelsen til Høring over udkast til forslag til lov om forsyning med teknisk
vand.
Lovforslaget sikrer regulering, som skal understøttes øget brug af ”teknisk
vand” og sikrer dermed bedre adgang til vandressourcer, der ikke kun er
grundvand eller drikkevand. Med lovforslaget sikres de nødvendige lov-
mæssige ændringer for blandt andet at kunne regulere forholdet mellem
naturlige monopoler i vandsektoren og nye tekniske vandselskaber.
I Dansk Metal bakker vi op om Danmarks samlede klimamål, hvor vi skal
være klimaneutrale i 2045 og klimapositive i 2050. Det kræver nye grønne
teknologier, som skal være med til, at de forskellige sektorer reducerer de-
res CO2-udledninger.
I de kommende år vil industrien med grønne teknologier som Power-to-X,
biosolutions og kendte industrielle processer bl.a. inden for medicin kræve
meget store mængder vand. Med en begrænset grundvandsressource, er
det derfor afgørende med adgang til en alternativ grundvandressource som
”teknisk vand”. Derfor bakker Dansk Metal op om, at man med lovforslaget
sikrer den nødvendige regulering, som med de rette rammevilkår kan un-
derstøtte, at man sikrer forsyningen af vandressourcer til industrielle grønne
processer til gavn for den grønne omstilling.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står
vi til rådighed.
Med venlig hilsen
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
HØRINGSSVAR
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt til e-mail.:
ens@ens.dk og rsoe@ens.dk
Journalnummer: 2024 - 12767
Formandssekretariatet
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Telefon +45 2229 3521
emni@danskmetal.dk
danskmetal.dk
10. december 2024
-- AKT 3784011 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til Høring over lov om forsyning med teknisk vand. Dansk Metal ] --
Høringssvar vedr. Lov om forsyning med teknisk vand
Journalnummer 2024-12767.
Dansk Miljøteknologi takker for muligheden for at afgive høringssvar til Lov om forsyning
med teknisk vand. Vi hilser forslaget velkommen, og ser generelt positivt på den nye
forsyningsart.
Miljø-og naturmæssige konsekvenser
Vi har enkelte kommentarer til punkt 7 under bemærkninger til lovforslaget om Miljø- og
naturmæssige konsekvenser:
"Lovforslaget vurderes at have positive miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet brugen
af andet vand end drikkevand vil beskytte drikkevandsressourcer og genbruge spildevand
til andre formål."
Dansk Miljøteknologi anser lovforslaget om forsyning med teknisk vand som en mulighed
for oprensning af forurenede vandkilder. I processen med at producere teknisk vand fra
forurenede vandkilder vil miljøfarlige stoffer opkoncentreres, og der vil eventuelt blive tilsat
kemikalier for at dræbe vira og bakterier. Alt afhængigt af, hvordan rejektvandet fra de
tekniske vandselskaber bliver håndteret, kan det således have negative konsekvenser for
miljøet, hvis de opkoncentrerede stoffer udledes. Dette kunne med fordel tydeliggøres i
bemærkningerne til lovforslaget om miljø- og naturmæssige konsekvenser.
I Dansk Miljøteknologi anbefaler vi, at man i det følgende arbejde med implementeringen af
den nye lov, stiller tydelige krav til avanceret rensning eller destruktion af de
opkoncentrerede miljøfarlige stoffer i rejektvandet fra produktionen af teknisk vand.
-- AKT 3756919 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Journalnummer 2024-12767. Dansk Miljøteknologi ] --
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
10-12-2024
EMN-2024-01226
1741373
Can@regioner.dk
Energisstyrelsen
Att.: ens@ens.dk
CC: rsoe@ens.dk
Høringssvar til lov om Teknisk vand
Danske Regioner har den 12. november 2024 modtaget forslag om lov om for-
syning med teknisk vand i høring og skal i den forbindelse bemærke følgende.
Flere steder i landet er grundvandsressourcen overudnyttet. Der pumpes mere
vand op, end der dannes. Primært til drikkevand. Samtidig er det ofte netop i
de mest overudnyttede områder, at der findes flest jord- og grundvandsforure-
ninger, og derfor her at den regionale indsats efter jordforureningsloven er
størst. Denne indsats omfatter bl.a. oppumpning, rensning og genudledning af
vand fra såkaldte afværgetekniske anlæg, og da netop denne form for afværge
er en af de få metoder der kan anvendes på PFAS-forureninger, så er det sand-
synligt, at den oppumpede mængde vil øges fremover.
I 2023 blev der på landsplan pumpet 3,5 million kubikmeter grundvand op på
regionernes tekniske afværgeanlæg. Det svarer til 1,5 % af Danmarks samlede
vandforsyning, eller til Roskildes vandforsyning. Det er vand, der renset, og som
ikke kan bruges som drikkevand, men som er oplagt at bruge som teknisk vand.
Alligevel blev blot 10 % genanvendt i Region Hovedstaden, som har den største
del af vandet, og hvor ressourcen i særlig grad er under pres.
Det er Danske Regioners opfattelse, at der ikke er nogen juridisk hindring for,
at regionerne kan forsyne fremtidige tekniske vandforsyninger med teknisk
vand fra deres afværgeanlæg. Danske Regioner finder det vigtigt, at det fortsat
forholder sig således også i en kommende lov om forsyning med teknisk vand.
Region Hovedstaden har fået udarbejdet vedhæftede notat som belæg for
dette forhold. Vi skal dog med henvisning til notatet gøre opmærksom på, at
regionen som udgangspunkt er forpligtet til at forfølge den økonomisk set mest
optimale løsning. Regionerne vil gerne medvirke til en bæredygtig vandressour-
ceforvaltning, men da opgaven med forsyning med teknisk vand ikke er omfat-
tet af regionsloven, skal vi bemærke, at muligheden for dette i udkastet til lov-
forslag alene er placeret hos de fremtidige tekniske vandselskaber, som der til-
-- AKT 3783887 -- BILAG 2 -- [ Danske Regioners høringssvar til lov om teknisk vand ] --
syneladende ikke er mulighed for, at regionerne kan oprette. Vi vil opfordre til,
at en løsning for nyttiggørelse af regionernes afværgevand indarbejdes i lov-
forslaget.
Vi skal også bemærke, at der er en klar forventning om, at generelle bæredyg-
tighedshensyn fremover bliver en del af den offentlige indsats efter jordforure-
ningsloven, som følge af artikel 15 i Jordmoniteringsdirektivet, der er under tri-
logforhandlinger nu.
Vend meget gerne tilbage, hvis I har brug for mere viden om den vandres-
source, som regionerne kan stille til rådighed som teknisk vand, eller hvis I øn-
sker at drøfte løsningsmuligheder.
Venlig hilsen
Bente Villumsen
Leder af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
1 Indledning og problemstilling
Region Hovedstaden har fokus på de juridiske rammer for, hvordan regionen kan afsætte teknisk vand
fra afværgeboringer under den offentlige indsats, som regionen forestår inden for rammerne af jordfor-
ureningslovens kap. 3.
Regionens grundvandsressourcer til drikkevand er under pres på grund af overudnyttelse og forurening.
Der er derfor behov for at undersøge, om vandet, der indvindes som led i regionens foranstaltninger
under jordforureningslovens kap. 3, kan supplere drikkevandsforsyningen.
Regionens Miljøenhed driver 60 tekniske anlæg, som oppumper og renser forurenet grundvand, for at
sikre drikkevandet mod forureningspåvirkning. På disse anlæg oppumpes årligt 2,3 mio. m3 vand, hvilket
svarer til Frederiksberg Forsynings oppumpning på egne boringer. For 2023 har regionen opgjort, at
vandet efter rensning ledes til overfladevand (62%), tilbage til grundvandet (25%), til aftagere i indu-
strien, såkaldt procesvand (10%) eller til kloak (3%). Der er tale om såkaldt ”teknisk vand”, som er ke-
misk rent, men ikke overholder krav til drikkevandsstandard ift. bakterier og løbende overvågning. Van-
det kan uden videre behandling anvendes af virksomheder til f.eks. køle/varmeformål, industrivask og
lignende.
Afsætning af teknisk vand fra afværgeforanstaltninger under jordfor-
ureningslovens kap. 3
Region Hovedstaden
Center for Regional Udvikling
Miljøenheden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
att.: Maddalena Voss
Codex Advokater P/S
Ny Carlsberg Vej 80
1799 København V
26. september 2024
Journalnr.: 231213
Advokat:
Jacob Brandt
jab@codexlaw.dk
Sekretær:
Karina Tychsen/JAB
ket@codexlaw.dk
-- AKT 3783887 -- BILAG 3 -- [ Notat - levering af teknisk vand ] --
side 2 af 7
Regionen har på den baggrund anmodet om vores vurdering, hvorvidt – og i givet fald i hvilket omfang
– regionen kan forestå levering af vand til drikkevandsforsyning.
2 Konklusion
I det følgende beskrives i afsnit 2.1 det retlige udgangspunkt for regionens levering af vand til drikke-
vandsforsyning. Regionen vil derfor som det klare udgangspunkt skulle iagttage de under afsnit 2.1
beskrevne retlige rammer, før regionen kan levere vand til drikkevandsforsyning som led i den offentlige
indsats under jordforureningslovens kap. 3.
I særlige tilfælde vil det retlige udgangspunkt kunne fraviges. Denne mulighed er beskrevet under afsnit
2.2, og den forudsætter, at tungtvejende samfundsmæssige hensyn taler for, at vandet indvundet i re-
gionens afværgeboring ikke går til spilde. Det kan eksempelvis være en situation, hvor et lokalsamfund
oplever kritisk knaphed på drikkevand, og hvor regionen har mulighed for at afhjælpe denne knaphed
gennem levering af vand til drikkevandsforsyning. Muligheden beskrevet under afsnit 2.2 udgør således
den absolutte undtagelse.
2.1 Det retlige udgangspunkt for regionens afsætning af teknisk vand til drikkevandsforsyning
Det er vores vurdering, at regionsloven eller jordforureningslovens kap. 3 ikke indebærer en begræns-
ning for regionen i forhold til at afsætte teknisk vand til drikkevandsforsyning, når afsætningen er den
på baggrund af saglige hensyn mest optimale løsning. Det er med andre ord en forudsætning, at valg
af afværgeløsning følger de sædvanlige principper, som gælder for den offentlige indsats under jordfor-
ureningslovens kap. 3, selvom det er muligt at levere vandet til drikkevandsforsyning.
Regionsloven udgør retligt primært en ramme, som skal udfyldes af sektorlovgivningen. Jordforure-
ningslovens kap. 3 tillægger under hensyntagen til jordforureningslovens formål regionen vide beføjelser
i forhold til den nærmere tilrettelæggelse af den offentlige indsats. Afsætning af vand fra afværgeborin-
ger er et element heri, og regionen kan efter vores opfattelse utvivlsomt afsætte vandet til drikkevands-
forsyning, hvor dette er den eneste retligt mulige løsning eller den økonomisk set optimale løsning.
Hvis afsætning af vand til drikkevandsforsyning er den eneste retligt mulige løsning, vil regionen kunne
forfølge denne vej – i princippet uden økonomiske begrænsninger. Ved eneste retligt mulige løsning
forudsættes, at det eksempelvis ikke er muligt at opnå en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 28, stk. 1, til at tilbageføre vandet til overfladevand, og at regionen derfor er nødsaget til at finde
en anden afsætningsmulighed. Der kan således være situationer, hvor de retlige forhold er til hinder for,
at regionen kan afsætte vandet på den økonomisk set optimale vis. Det er dog vores vurdering, at regi-
onen kan lægge vægt på, om eksempelvis sagsbehandlingstiden for at opnå en udledningstilladelse
side 3 af 7
efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, er af en sådan længde, herunder eksempelvis som følge af
behovet for at undersøge recipientens økologiske eller kemiske tilstand, at det ikke vil være muligt at
gennemføre denne fremgangsmåde inden for en miljø- og sundhedsmæssig tilfredsstillende tidshori-
sont.
Hvis der er flere retlige muligheder for at afsætte vandet, er regionen som udgangspunkt forpligtet til at
forfølge den økonomisk set optimale løsning. Afsætning til drikkevandsforsyning skal således i det kon-
krete tilfælde være den billigste løsning. Ved vurderingen af, om afsætningen til drikkevandsforsyning
er den billigste løsning, bør medregnes samtlige indtægter og omkostninger forbundet med valget af
netop denne afsætning af vandet. Tilsvarende gør sig gældende for de alternativer, som afsætningen
skal sammenlignes med, hvor der er flere retlige muligheder.
Regionen kan med hjemmel i jordforureningslovens kap. 3 i princippet iværksætte de foranstaltninger,
som er nødvendige for at gennemføre afværgeforanstaltningen, herunder efterbehandlingsanlæg i form
af UV-anlæg el.lign., hvis dette er nødvendigt for at kunne afsætte vandet.
Regionen har dog ikke hjemmel til at varetage opgaver med hjemmel i vandforsynings- eller vandsek-
torloven. Det således afgørende, at det konkret vurderes, at de iværksatte foranstaltninger er nødven-
dige for, at regionen kan afsætte vandet, og at dette sker som en integreret del af den valgte afværge-
foranstaltning iværksat under jordforureningslovens kap. 3.
2.2 Afsætning af teknisk vand til drikkevandsforsyning, selvom det ikke er den eneste retlige
mulighed eller den økonomisk set optimale løsning
Jordforureningsloven har i modsætning til vandforsyningsloven ikke til formål at sikre en tilstrækkelig og
kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning. Jordforureningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, fastslår, at loven
skal beskytte drikkevandsressourcer, og under nr. 3 anføres, at loven skal tilvejebringe et grundlag for
en målrettet offentlig indsats med henblik på at undgå skadelig virkning fra jordforurening. Selvom be-
skyttelsen af grundvandet således er en kerneopgave under jordforureningsloven, kan formålsbestem-
melsen ikke udstrækkes til, at regionen som led i beskyttelsen heraf skal drive eller bidrage til selve
drikkevandsforsyningen.
Hvis afsætning af vand til drikkevandsforsyning er én blandt flere (retligt) mulige og egnede løsninger,
og afsætning af vand til drikkevandsforsyning ikke er den billigste løsning, vil der som udgangspunkt
ikke være hjemmel i jordforureningslovens kap. 3 til at gennemføre foranstaltninger med henblik på
levering af vand til drikkevandsforsyning.
side 4 af 7
I særlige tilfælde kan afsætning af vand dog ske med hjemmel i hensynet til at undgå værdispild, som
er nævnt i forarbejderne til regionsloven. Det er vores vurdering, at denne adgang i lyset af regionslo-
vens grundprincip om, at regionen alene skal varetage de opgaver, som den er pålagt i medfør af sek-
torlovgivningen, må fortolkes snævert. Det er i realiteten tvivlsomt, om der reelt består en mulighed for
at afsætte vandet til drikkevandsforsyning, hvis en billigere fremgangsmåde er retligt muligt. Vi vil dog
ikke udelukke, at der kan forekomme tilfælde, hvor drikkevandsforsyningen er så et sådan pres, at tungt-
vejende samfundsmæssige hensyn må tillægges en sådan vægt, at regionen kan bidrage med vand til
drikkevandsforsyningen. I et sådant særligt tilfælde kan værdispildshensynet anvendes som begrun-
delse (hjemmel) for regionens levering af vand til drikkevandsforsyningen, hvis denne må anses for
kritisk for forsyningssikkerheden.
Det er et krav, at det vand, som frembringes som led i regionens lovlige virksomhed, dvs. som led i
foranstaltninger med beskyttelse af grundvandet til formål, og at det repræsenterer en økonomisk værdi,
som vil gå tabt, hvis det ikke afsættes til drikkevandsforsyning.
Det er endvidere et krav, at afsætningen sker til markedspris. Markedsprisen må fastsættes med ud-
gangspunkt i den pris, som anvendes, når vandværker handler med vand med tilsvarende egenskaber.
Hvis det er nødvendigt at foretage efterbehandling af vandet, før det kan anvendes til drikkevand, bør
dette overlades til modtageren af vandet, hvis efterbehandlingen ikke er en forudsætning for at afsætte
vandet. Regionen kan efter vores vurdering ikke iværksætte andre foranstaltninger end dem, som er
nødvendige for at levere vandet til den relevante modtager. Det vil med andre ord have betydning, hvad
modtageren skal bruge vandet til. Regionen kan således efter vores vurdering ikke forestå behandling
af vandet, hvor denne behandling kan varetages af andre, medmindre det er nødvendigt, at regionen
foretager denne behandling for at kunne afsætte vandet til den relevante modtager. Regionen vil dog
med hjemmel i jordforureningslovens kap. 3 kunne iværksætte de foranstaltninger, som er nødvendige
for at gennemføre afværgeforanstaltningen, herunder efterbehandlingsanlæg i form af UV-anlæg
el.lign., hvis dette er nødvendigt for at kunne afsætte vandet.
Afslutningsvist bemærkes i denne sammenhæng, at omkostningerne forbundet med en evt. behandling
af vandet, som alene har til formål at klargøre vandet til afsætning, efter vores vurdering ikke – eller kun
i ubetydeligt omfang – må medføre en belastning af de midler, som regionen kan afholde til beskyttelse
af grundvandet under jordforureningslovens kap. 3. Regionen skal med andre ord så vidt muligt indregne
omkostningerne forbundet med evt. behandling af vandet i den markedspris, som skal opnås ved af-
sætningen af vandet.
Regionen kan som nævnt ikke varetage opgaver med hjemmel i vandforsynings- eller vandsektorloven,
og regionen opgavevaretagelse vil således være begrænset til de foranstaltninger, som er nødvendige
for at undgå værdispild.
side 5 af 7
2.3 Regionens rolle i drikkevandsforsyningen
Som nævnt ovenfor kan regionen ikke med hjemmel i vandforsynings- eller vandsektorloven varetage
opgaver med vandforsyning.
Regionens levering af vand til drikkevandsforsyningen skal ske inden for de i afsnit 2.1 og 2.2 beskrevne
rammer, og regionen skal således i aftalegrundlaget med modtageren af vandet sikre sig, at regionen
alene leverer det aftalte biprodukt med henblik på, at modtageren kan varetage sine opgaver efter rele-
vant lovgivning, herunder påtage sig ansvaret for overholdelsen af reglerne om vandforsyning, herunder
kravene til drikkevandskvaliteten.
Regionen er ikke forhindret i at samarbejde med andre myndigheder eller andre, som lovligt kan vare-
tage opgaver, som er relevante for opgaveløsningen. Hvis der er en synergieffekt ved regionens fore-
trukne afværgeløsning i forhold til den driftsopgave, som varetages af eksempelvis et alment vandværk,
er jordforureningslovens kap. 3 ikke til hinder for, at det almene vandværk vælges som leverandør af
hele eller dele af den opgave, som skal løses under jordforureningslovens kap. 3.
3 Grundlag for konklusion(er)
3.1 Kort om rammerne i regionsloven
Regionerne er som led i den seneste kommunalreform etableret i medfør af lov nr. 537 af 24. juni 2005
om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens
Sygehusfællesskab.1 Regionerne blev ikke tillagt skatteudskrivningsret, og regionerne har følgelig ikke
– i lighed med kommunerne – mulighed for at varetage opgaver af regional interesse på ulovbestemt
grundlag.
Regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, litra b, fastslår, at regionerne kan varetage opgaver vedrørende natur,
miljø, fysisk planlægning og klima, herunder i form af kortlægning, overvågning, prioritering og oprydning
af forurenede grunde samt opgaver i tilknytning hertil.
Det fremgår herefter udtrykkeligt af regionslovens § 5, stk. 2, at regionen ikke kan varetage andre op-
gaver end dem, som er opregnet i regionslovens § 5, stk. 1. Regionerne er ikke i medfør af regionslovens
forpligtet til at varetage opgaverne opregnet i regionslovens § 5, stk. 1 – dette beror alene på den sek-
torlovgivning, som fastlægger rammen for regionens opgavevaretagelse på de respektive områder,
1
Seneste udgave findes i lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024.
side 6 af 7
hvilket på jordforureningsområdet er jordforureningsloven. I den konkrete sammenhæng er der tale om
varetagelsen af den offentlige indsats under jordforureningslovens kap. 3, jf. nærmere herom nedenfor.
Det fremgår af forarbejderne, at de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes op-
gavevaretagelse – kommunalfuldmagten – ikke finder anvendelse for regionerne.
Det fremgår dog samtidig af forarbejderne, at regionerne skal iagttage princippet om økonomisk forsvar-
lighed.
Regionen kan bl.a. træffe beslutninger begrundet i hensynet til at undgå værdispild:
”Regionerne vil som offentlige myndigheder have mulighed for at træffe dispositioner, der er begrundet
i hensynet til at undgå værdispild. Regionerne vil i den forbindelse under visse betingelser, herunder at
det sker på markedsmæssige vilkår, lovligt kunne afsætte eventuelle biprodukter fra regionernes lovlige
virksomhed. Regionerne vil tillige for at undgå værdispild i et vist omfang kunne udnytte deres overka-
pacitet, uanset at de opgaver, de herved varetager, ikke følger af sektorlovgivningen. Det er dog blandt
andet en betingelse for udnyttelse af overkapacitet, at den aktivitet, der giver anledning til overkapacitet,
ikke er dimensioneret med dette formål for øje, samt at salget sker på markedsmæssige vilkår.”.2
Der kan eksempelvis være tale om at afsætte overskudskapacitet/biprodukter opstået i forbindelse med
varetagelsen af regionernes opgaver. Sådanne biprodukter skal afsættes på markedsvilkår.
3.2 Kort om rammerne i jordforureningslovens kap. 3
Regionerne varetager med hjemmel i navnlig jordforureningslovens § 17, stk. 1, den offentlige under-
søgelses- og afværgeindsats, som i udstrakt grad omfatter jordforureninger, hvor der ikke kan meddeles
påbud til forureneren, og som udgør en væsentlig risiko for grundvand af betydning for drikkevandsfor-
syningen samt følsom arealanvendelse.
Regionerne tildeles årligt et beløb på finansloven, og den enkelte region skal herefter på baggrund af
de problemer, som gennem bl.a. kortlægningen er identificeret, prioritere indsatsen, jf. jordforurenings-
lovens §§ 18-19.
Regionerne er indrømmet et vidt skøn i prioriteringen af de afsatte midler.3 Indsatsen skal prioriteres på
baggrund af saglige hensyn som eksempelvis jordforureningens karakter og beliggenhed i forhold til
2
L 65 fremsat den 24. februar 2005, de specielle bemærkninger til § 5, stk. 2.
3
Brandt m.fl., Miljøret, 10. udgave, KarnovGroup, 2022, s. 160.
side 7 af 7
relevante beskyttelsesinteresser, miljøfarlighed, økonomisk effektivitet mv. Formålet er helt overordnet
at få håndteret de jordforureninger, som udgør det største problem for flest personer.
Eftersom der ikke i jordforureningsloven eller lovens forarbejder er taget stilling til eller fastlagt en be-
stemt fremgangsmåde eller detaljerede krav til, hvordan regionen skal vælge afværgeløsning, må det
læges til grund, at regionen med afsæt i lovens formålsbestemmelse og hensynene bag den offentlige
indsats skal vælge en miljømæssig og teknisk set egnet løsning, og at der ved valget af flere lige gode
løsninger bør lægges vægt på økonomisk effektivitet.
Regionen er ikke forhindret i at samarbejde med andre myndigheder eller andre, som lovligt kan vare-
tage opgaver, som er relevante for opgaveløsningen. Hvis der er en synergieffekt ved regionens fore-
trukne afværgeløsning i forhold til den driftsopgave, som varetages af eksempelvis et alment vandværk,
er jordforureningslovens kap. 3 ikke til hinder for, at det almene vandværk vælges som leverandør af
hele eller dele af den opgave, som skal løses under jordforureningslovens kap. 3.
Det bemærkes, at det i en sådan situation påhviler vandværket at sikre, at vandværket kan varetage
opgaven inden for de retlige rammer, som gælder for vandværket. Det vil umiddelbart navnlig være
relevant at sikre, at opgavevaretagelsen er forenelig med dels vandforsyningsloven, dels vandsektorlo-
ven.
Regionen må endvidere i aftaleindgåelsen med vandværket sikre, at opgaveløsningen, herunder krav
til dokumentation, ansvar, forsikring mv., lever op til regionens sædvanlige krav og vilkår.
Det bemærkes endvidere, at det bør sikres, at aftaleindgåelse sker i overensstemmelse med udbudslo-
ven og statsstøttereglerne, ligesom der kan være interne retningslinjer for indkøb i Region Hovedstaden,
som skal iagttages.
København, den 26. september 2024
Jacob Brandt
Energistyrelsen
E-mail: ens@ens.dk
CC: rsoe@ens.dk
Journal nr. 2024-12767
1
Danske Vandværker I Solrød Center 20 C I 2680 Solrød Strand
Tlf.: 56 14 42 42 I info@danskevv.dk I www.danskevv.dk I CVR: 9513 9655
Dato: 9. december 2024
_________________________________________________________________________________________________
Høring af Lov om forsyning med teknisk vand
Der er behov for en skarp regulering af området for teknisk vand. Derfor er det helt overordnet Danske
Vandværkers holdning, at formålet med Lov om forsyning med teknisk vand er fornuftigt. I praksis vil
forslaget i sin nuværende form regulere kommunernes indflydelse på de virksomheder, der har til formål
at forsyne med teknisk vand.
Men lovforslaget er ikke tydeligt nok, når det kommer til konsekvenserne for de forbrugerejede vand-
værker. I sin nuværende form vil forslaget hindre nogle af de praktiske løsninger, som forbrugerejede
vandværker i dag arbejder med.
Der er derfor behov for, at den endelige lov tager højde for de forbrugerejede vandværkers situation og
tilpasses, så loven ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser.
Danske Vandværkers input til tilpasninger af loven er beskrevet nedenfor:
Definitionen af teknisk vand
I sin nuværende ordlyd forstår vi på lovforslaget, at det er formålet med vandet, der er afgørende for,
om det falder ind under definitionen teknisk vand. Vi kan forstå, at det i en vejledning vil blive præcise-
ret, at det er hele forsyningskæden, der skal tages i betragtning: Så længe bare én aftager på forsynings-
ledningen benytter vandet til drikkevand, vil formålet falde uden for definitionen af teknisk vand.
Vi forstår loven således, at det stadig vil være tilladt at forsyne enheder med vand af drikkevandskvalitet,
selv om de ikke benytter vandet til drikkevand, så længe der blot er én aftager på forsyningsledning, som
benytter vandet til drikkevand.
Hvis det er den rigtige tolkning, bør det entydigt fremgå af lovteksten.
Det er afgørende, at en lov med så stor betydning, er helt klar i denne definition og at det ikke kun kan
læses af en kommende bekendtgørelse eller vejledning. Specielt når loven medfører begrænsninger for
juridiske enheder (forbrugerejede vandværker).
Begrænsninger af praktiske løsninger
På nuværende tidspunkt har forbrugerejede vandværker opsat løsninger for private og erhvervsdri-
vende, der forsyner dem med vand, der ikke er af drikkevandskvalitet. Den største udfordring med loven
i dens foreslåede udformning er, at den i praksis vil spænde ben for at sådanne løsninger kan fortsætte.
Hvis det ikke er intentionen med loven, anbefaler vi på det kraftigste, at lovteksten ændres, så vi ikke
står i en situation, hvor vandværkerne ikke længere må levere vand til eksempelvis:
- sprinkleranlæg og anden brandslukning
- vanding af afgrøder
- Dyr
- Fjernvarme
- Byggevand
- tidligere placerede enkeltstående vandstik på marker
-- AKT 3782182 -- BILAG 2 -- [ DVV_Høringssvar af lov om forsyning med teknisk vand ] --
2
Bemærk: Ovenstående er ikke en udtømmende liste.
I praksis betyder lovforslaget, at forbrugerejede vandværker under vandsektorloven ikke længere vil
kunne udøve den tilknyttede virksomhed, som de på nuværende tidspunkt har mulighed for. Det vil også
betyde, at alle modtagere vil stå uden forsyning ved lovens ikrafttræden, og de må herefter betale en
ny leverandør for etablering af nye forsyningsledninger.
Desuden er det meget uhensigtsmæssigt, at lovforslaget vil tillade fortsat salg af ”sekundavand”, så
længe det ikke sker via et ledningsnet, men fra vandværkets “havelåge”, hvilket i praksis vil være i dunke
eller tanke. Det er ikke en realistisk måde at sælge produkter af denne karakter på, ligesom det undlader
at tage hensyn til en allerede etableret velfungerende infrastruktur for afsætningen af sekundavand.
Lovforslaget giver for disse områder et ressourcespild og vil desuden øge omkostningerne for forbru-
gerne i de berørte områder.
De øgede omkostninger er både hos modtager af ”sekundavand”, som skal etablere nye ledninger, men
også hos de almene forbrugere, der i praksis ikke længere vil kunne komme af med sekundavandet og
derved nedbringe de samlede omkostninger.
En anden bemærkning er, at lovforslaget definerer, at det er de forbrugerejede vandværker, som er
omfattet af vandsektorloven, der fratages al mulighed for at levere vand, der falder ind under definitio-
nen ”teknisk vand”. Herunder også det, der indtil nu kaldes sekundavand.
Det betyder, at der vil være en urimelig forskel på, om en vandforsyning er omfattet af vandsektorloven
eller ej i forhold til typen af vand, det bliver tilladt at levere.
Overordnet
Danske Vandværker mener, at loven er for upræcis og ulige i sin udformning. I den nuværende udform-
ning varetager loven ikke interesserne for de mange private, erhvervsdrivende og vandforsyninger med
deres forbrugere, der lige nu har etableret sig med forsyning af sekundavand.
Forslaget undlader at tage højde for, hvordan forsyningen fungerer i praksis og laver en måske utilsigtet,
men meget uhensigtsmæssig og ulige regulering af vandforsyninger, der står uden for vandsektorloven.
Så mens forslaget tager højde for reguleringen af den kommunale adgang til finansiering og kontrol med
forsyning af teknisk vand, begrænser det samtidig de forbrugerejede vandværker unødigt.
Venlig hilsen
Michael Hovmand
Konstitueret direktør
Danske Vandværker
VANDHUSET | Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg | KØBENHAVN | Vester Farimagsgade
1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055 | danva@danva.dk | www.danva.dk Side 1 af 3
Energistyrelsen
ens@ens.dk
cc:
rsoe@ens.dk
DATO: 10. december 2024
PROJEKTNR.: 4015
hsa,ts/HKA
Høring på journalnummer 2024-12767 – lovforslag
til lov om forsyning med teknisk vand
DANVA takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslaget til en ny lov om forsy-
ning med teknisk vand.
Foreningen vil gerne rose lovforslaget for at fjerne den barriere, som vandsektorloven og
den økonomiske regulering udgør for leveringen af vand til PtX-industrien og anden indu-
stri (hvor drikkevandskvalitet ikke er nødvendig). Lovforslaget understøtter udnyttelsen af
de danske vandressourcer i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt eller bæredygtigt ift.
den drikkevandsressource, der er til rådighed og som skal være tilgængelig for fremtidige
generationer. Det er samtidig et lovforslag som adresserer, at vandforbrugere ikke er ens,
hvorfor reguleringen af forsyningen af vand heller ikke bør være det. Lovforslaget forener
dermed en lang række behov og hensyn uden at slække på den økonomiske beskyttelse af
forbrugerne ved levering af drikkevand. DANVA mener derfor, at lovforslaget er fyldt med
gode elementer.
Der er dog enkelte forhold, som vi som brancheforening for vandselskaberne må efterlyse i
lovforslaget.
1. Vandselskabernes rolle
Vi savner mere udførlige beskrivelser i lovbemærkningerne, der tydeliggør skellet mellem
almindelig vandforsyning og levering af teknisk vand. Da vandressourcer som renset spil-
devand og vand fra forurenede boringer er kilder til levering af teknisk vand, mener vi, at
det med fordel kunne have været tydeliggjort, at vandselskabernes levering af vandres-
sourcer til et teknisk vand-selskab ikke er levering af teknisk vand1
. Vi ser også meget
gerne en tydeliggørelse af, at der er tale om hovedaktivitet for vandselskaberne.
DANVA er af flere medlemmer blevet gjort opmærksom på, at vandselskaberne har flere
aktiviteter, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om levering af teknisk vand
efter lovforslaget. F.eks. leverer vandselskaberne renset spildevand til entreprenører, der
herefter anvender dette vand til skylning af spildevandsledninger, og spildevandets tempe-
ratur udnyttes via varmepumper. DANVA mener ikke, at lovforslaget har til hensigt at om-
fatte og begrænse vandselskabernes udøvelse af sådanne helt ordinære aktiviteter. DANVA
skal derfor opfordre til at skellet mellem vandselskabernes levering af vand og levering af
1
Dette vand er jo også vand der ikke skal anvendes til drikkevandsformål og som le-
veres efter aftale til teknisk vand selskabet.
Side 2 af 3
teknisk vand tydeliggøres ved præciseringer og eksemplificeringer i lovbemærkningerne.
F.eks. kan det med fordel fremgå tydeligere:
• at vand, som vandselskabet kun leverer til grundgrænsen for vandselskabets anlæg
(vand der ledes fra vandselskabernes anlæg via en rørføring som vandselskabet
ikke ejer), ikke er teknisk vand for vandselskabet.
• at en aktivitet, der alene foretages i vandselskabets interesse og uden ekstraom-
kostninger for vandselskabet, ikke er levering af teknisk vand.
• at når vand anvendes i forbindelse med varmepumper, er der ikke tale om levering
af teknisk vand.
Der kan ikke eksemplificeres for alt i lovebemærkningerne, og det må samtidig forudsæt-
tes, at der er en del ukendte eksempler, når lovbemærkningerne færdiggøres. DANVA op-
fordrer derfor til, at der laves en vejledning, der kan supplere lovbemærkningerne. Dette
giver samtidig mulighed for opdatering efter behov.
Hvis den mængde vand til ikke-drikkevandsformål, som et vandselskab leverer, er så ube-
tydelig, at det ikke kan bære en selskabsudskillelse, må det forventes, at aktiviteten stop-
per. DANVA skal derfor opfordre til, at der indsættes en dispensationsmulighed i loven. Et
eksempel på et tilfælde, hvor dispensation kunne give mening, er følgende: Når der stort
set udgiftsneutralt for vandselskabet pumpes vand fra en forurenet boring til en aftager, så
boringen eventuelt på et senere tidspunkt, når vandet er rent, kan anvendes til levering af
drikkevand (eller af andre forsyningstekniske grunde).
2. Serviceselskabernes rolle
De kommunale serviceselskaber er hjemlede i vandsektorloven. Det følger af lovbemærk-
ningerne hertil, at den markedsmæssige pris skal fastsættes til kostpris, når kommunale
serviceselskaber laver aftaler med de forsyningsselskaber, de kan servicere. Dette er be-
grundet med, at det ikke er en kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for
øje. Teknisk vand-selskaber er imidlertid kommercielle selskaber, der skal agere på et
marked i konkurrence med eventuelle private aktører. DANVA skal opfordre til, at det ek-
splicit kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at prissætningen i aftaler mellem kom-
munale serviceselskaber og teknisk vand-selskaber ikke er begrænset til kostpris.
Det er DANVAs forståelse, at de aktiviteter, som serviceselskaber kan udføre for teknisk
vand-selskaber, ikke adskiller sig fra de aktiviteter, de kan varetage overfor andre forsy-
ningsselskaber. I tillæg hertil vil det være meget afhængigt af det enkelte teknisk vand-
selskab, om og i hvilket omfang det har behov for at få varetaget ydelser. DANVA mener,
at lovbemærkningerne beskriver dette unødigt kompliceret og skal opfodre til, at nedenstå-
ende passage udelades, lovebemærkningerne side 84:
”Det skal understreges, at det alene vil være servicefunktioner, som selskabet vil kunne
udføre for virksomhederne. De præcise grænser for, hvor stor en del af virksomhedens op-
gaver, der vil skulle udføres af virksomhedens eget personale, vil i øvrigt afhænge af virk-
somhedens størrelse og opgavernes omfang og karakter.”
Afslutningsvist skal det understreges, at Serviceselskaber ikke er vandselskaber. DANVA
mener, at lovbemærkningerne med fordel kan finpudses med dette in mente, jf. f.eks. lov-
bemærkningerne side 104 nederst.
Side 3 af 3
3. Udskillelsen af igangværende aktiviteter fra vandselskaberne
DANVA mener, der bør gives en længere periode end seks måneder til udskillelsen af eksi-
sterende aktiviteter fra vandselskaberne.
Uddeling fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i vandselskaber er omfattet af stoplo-
ven. Undtagelsen for registrering ved selskabsmæssige omstruktureringer i stoploven fin-
der kun anvendelse, hvis vederlaget alene består i ejerandele i virksomheder omfattet af
stoplovens § 2 stk. 1-3. Derfor skal DANVA opfordre til, at det eksplicit hjemles, at udskil-
lelsen af aktiviteter fra vandselskaberne som følge af loven ikke er registreringspligtig efter
stoploven.
4. Ændringer i anden lovgivning
Lovforslaget indeholder ikke ændringer i betalingsloven. DANVA mener, der bør implemen-
teres en løsning, så teknisk vand-selskaber, der køber vandet ved udløbsledningen og re-
turnerer det samme sted – og som dermed kun benytter en meget lille del af infrastruktu-
ren – ikke betaler fuldt afledningsledningsbidrag men et reduceret bidrag.
Regulering af om der er tale om levering af teknisk vand sker gennem vandforsyningslo-
ven. DANVA savner i den forbindelse mere tydelige lovbemærkninger om;
• at anvendelse af regnvand efter drikkevandsbekendtgørelsens § 7 fortsat er vand
til husholdningsformål og derfor er omfattet af vandforsyningslovens § 3 stk. 1 nr.
3 (altså at der er tale om drikkevand og ikke teknisk vand)
• at der kan leveres teknisk vand til virksomheder, der har en dispensation efter drik-
kevandsbekendtgørelsens § 6. Da levering af vand til life-science industrien er et
område, hvor teknisk vand kan anvendes, jf. høringsbrevet, bør dette formentlig
tilføjes til fødevarevirksomhederne i drikkevandsbekendtgørelsens § 6.
Levering af teknisk vand kan efter lovforslaget baseres på alle former for vand. De forskel-
lige former for vand behandles imidlertid ikke ens i forhold til afgiften på ledningsført vand.
DANVA savner derfor, at lovforslaget forholder sig til afgiften på ledningsført vand med
hensynet om bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne som det bærende element.
Lovforslaget indeholder ikke en løsning på de udfordringer, som regelsættet omkring ud-
ledningstilladelser giver for levering af teknisk vand. Det er en forudsætning for levering af
teknisk vand, at udfordringerne omkring udledningstilladelser også håndteres, og DANVA
håber der snart findes en løsning.
DANVA stiller sig som altid til rådighed for spørgsmål og dialog i forlængelse af vores hø-
ringssvar. På det detaljerede niveau udarbejder vi også gerne en liste over steder i lov-
forslaget, hvor vi mener omformulering kan være en fordel, i fald det skulle have styrel-
sens interesse.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
DI’s høringssvar på udkast til lovforslag om forsyning med teknisk vand
Dansk Industri (DI) har den 6. november 2024 modtaget den ovenstående udkast til lovforslag i hø-
ring med frit den 10. december 2024.
DI er tilfredse med, at der er fundet en løsning, der kan hjælpe med at forsyne industrien med de
vandmængder og den kvalitet, de efterspørger. Derfor er DI også tilfredse med lovforslaget, og ser
frem til at det bliver vedtaget, så PtX industrien og andre industrigrene har sikkerhed for at kunne
blive forsynet med teknisk vand. Adgang til tilstrækkelige vandmængder i rette kvalitet er et kon-
kurrence parameter, som på tværs af Europa vil vægte tungere i de kommende år.
Med lovforslaget skabes der en ny forsyningsart, som er afkoblet fra reguleringen af såvel drikke-
vands- som spildevandsforsyning. Det finder DI er fornuftig, så de økonomiske risici holdes adskilt.
DI er således enige i den grundlæggende overvejelse om, at forsyning med teknisk vand ikke er et
naturligt monopol. Dermed er det ligeledes fornuftigt, at det er et økonomisk anliggende mellem
teknisk vand selskabet og dens aftagere.
Endelig skal DI understrege, at vi forventer, at de nye regler om teknisk vand også vil blive anvendt
mere bredt i områder, hvor der er begrænsninger i mængden af tilgængeligt grundvand. Det gæl-
der særligt i flere sjællandske områder med høj industriel aktivitet. Det er væsentligt, at man med
forslaget kan levere teknisk vand til forskellige produktioner og derved aflaste trækket på drikke-
vandsressourcerne. Dermed kan der også frigives adgang til drikkevandsressourcer til produktio-
ner, der forudsætter drikkevand.
Vi står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af ovenstående bemærkninger til udkastet
til lovforslag.
Med venlig hilsen
Svend-Erik Jepsen
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt som e-mail til:
ens@ens.dk
cc.: rsoe@ens.dk
10. december 2024
SEJ
ENS-2024 - 12767
-- AKT 3784432 -- BILAG 2 -- [ DI høringssvar på lovforsalg om forsyning med teknisk vand-2024-12-10 ] --
Den 10. december 2024
DIN Kontakt:
Lars Skov Bjerrum
Dir. tlf.: +4574747573
Mail: lsb@dinforsyning.dk
Sagsnr.: S2022-02074
Dok. nr.: D2024-377753
Høringssvar - lovgivning til teknisk vand
DIN Forsyning ønsker at afgive høringssvar vedrørende den foreslåede lovgivning om teknisk
vand. Som en ledende aktør inden for vandforsyning og spildevandshåndtering i vores region,
finder vi denne lovgivning særdeles relevant og nødvendig. Teknisk vand spiller en afgørende
rolle i vores bestræbelser på at sikre en bæredygtig og effektiv vandforvaltning. Gennem
regulering af teknisk vand kan vi forbedre ressourceudnyttelsen, mindske presset på
drikkevandsressourcerne og fremme miljøvenlige metoder.
DIN Forsyning koncernens ejere, Varde og Esbjerg Kommuner, stiftede i december 2022
selskabet DIN Forsyning Teknisk Vand A/S. Dette selskab blev oprettet med det formål at
opfylde rammerne i det lovudkast, som vi kommenterer på. DIN Forsyning Teknisk Vand A/S
har aktivt bidraget med ekspertise til lovgivningsprocessen.
Vi vil gerne fremhæve, at vi sandsynligvis vil have de første Power-to-X (PtX) kunder på 1 GW
i Danmark. Dette inkluderer HØST-projektet, som er støttet af Copenhagen Infrastructure
Partners (CIP), og MorGen-projektet, tidligere kendt som H2Energy, støttet af Trafigura. Vi er
allerede langt i processen, og teknisk vand-projektet, som omhandler cirkulær vandforsyning
ved brug af renset spildevand, er nu i udbud. Ved brug af renset spildevand undgår vi en
merbelastning på Vadehavet og bidrager i stedet til en betydelig reduktion af næringsstoffer,
organisk stof og miljøfarlige forurenende stoffer.
Det er også vigtigt at bemærke, at vi står over for betydelige udfordringer med at finde
tilstrækkelige drikkevandsressourcer. Derfor er denne lovgivning kritisk for os, da den vil
hjælpe med at sikre, at vi kan opfylde vores vandforsyningsbehov på en bæredygtig måde.
Dette understreger behovet for en solid lovgivning, der kan imødekomme den stigende
efterspørgsel efter teknisk vand til især PtX, datacentre men også mange andre industrier.
Derfor er det afgørende, at denne lovgivning bliver vedtaget og implementeret.
Dette er de væsentligste bekymringer, der er opstået i forbindelse med gennemgangen af
høringsforslaget.
Kommunalt indskudskapital
Vi synes, det virker fornuftigt, at reglerne præciserer, at det er kommunalbestyrelsen, som
træffer afgørelse om indskud af selskabskapital. Dog synes vi, at det er en unødig
begrænsning, at kommunerne kun må indskyde én gang. Det kan medføre, at der er større
risiko for, at kommunerne som ejer eller medejer taber indskudte midler, hvis likviditeten i
ellers sunde selskaber tabes, hvis der er forsinkelser i projekterne.
Konkret foreslår vi, at kommuner kan indskyde selskabskapital i flere omgange. Rateindskud
vil også give mulighed for bedre økonomisk planlægning og risikostyring, da midlerne kan
frigøres i takt med projektets fremdrift og behov, indtil selskabets aktiviteter sættes i drift ved
-- AKT 3784396 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - lovgivning til teknisk vand ] --
2
COD (Commercial Operation Date). COD er den dato, hvor et projekt officielt går i drift og
begynder at generere indtægter. Indtil denne dato er projektet typisk i en konstruktions- eller
testfase. COD markerer således overgangen fra udviklings- og byggefasen til den operationelle
fase, hvor selskabets aktiviteter og anlæg begynder at fungere som planlagt og kan levere de
forventede ydelser eller produkter.
Det forudsættes, at kommunerne som ansvarlige ejere eller medejere sikrer, at indskud som
egenkapital ikke anvendes til driftstilskud, men til at kapitalisere udviklingen af et selskab,
som agerer på et kommercielt marked.
Vandafledningsbidrag
Den nuværende betalingslov pålægger tekniske vandselskaber at betale vandafledningsbidrag,
selvom de kun benytter en del af spildevandsinfrastrukturen, nemlig udløbsledningen. Når
tekniske vandselskaber bruger vandet fra udløbsledningen og returnerer det samme sted efter
brug, pålægges de stadig fulde afledningsomkostninger.
Denne praksis kan medføre betydelige økonomiske byrder for tekniske vandselskaber, hvor
kilden er renset spildevand, da de betaler for infrastruktur og rensning, de ikke anvender. For
at afhjælpe dette foreslår vi, at loven justeres, så tekniske vandselskaber kun betaler for de
faktiske omkostninger, de påfører spildevandsselskabet.
I henhold til omkostningsbekendtgørelsen skal omkostningerne være rimelige og nødvendige
for de pågældende projekter. Dette princip kan anvendes til at argumentere for, at tekniske
vandselskaber ikke bør betale for infrastruktur og rensning, de ikke anvender.
Bekendtgørelsen tillader også justeringer af afledningsbidraget i tilfælde, hvor kun
udløbsledningen benyttes, hvilket kan reducere de økonomiske byrder for tekniske
vandselskaber. Ved at justere loven i overensstemmelse med disse principper kan der sikres
en mere retfærdig fordeling af omkostningerne og reducere de unødvendige økonomiske
byrder for tekniske vandselskaber.
Tilsyn og Gebyrer
Vi vil gerne udtrykke bekymring over de potentielle økonomiske konsekvenser af
Vandsektortilsynets rolle i forhold til teknisk vand-selskaber. De gebyrer, som tilsynet vil
opkræve, kan blive en betydelig økonomisk byrde for selskaberne og i sidste ende for
forbrugerne.
Vi foreslår, at der indføres en øvre grænse for gebyrerne og en årlig gennemgang af
gebyrstrukturen for at sikre rimelige omkostninger.
Tilskud
Vi anerkender, at regulerede (monopol)selskaber som grundregel ikke må finansiere
kommercielle selskaber. Dog mener vi, at der bør være større frihed mellem kommunalt ejede
kommercielle selskaber, herunder teknisk vand-selskaber, fjernkølingsselskaber og andre
energiselskaber. Denne frihed vil muliggøre en mere fleksibel og effektiv udnyttelse af
ressourcer og fri kapital fra kommunalt ejede elselskaber og andre forsyningsvirksomheder.
Det er vigtigt, at loven fremmer samarbejdet og synergier mellem forskellige kommunalt ejede
selskaber, så længe det er samfundsøkonomisk positivt. Dette kan bidrage til at optimere
driften og reducere omkostningerne, hvilket i sidste ende vil komme forbrugerne til gode. Vi
foreslår, at loven præciserer, at kommunalt ejede selskaber kan samarbejde og dele
ressourcer, så længe det sker på kommercielle vilkår. Dog er det uklart, om dette er tilladt
under de nuværende regler.
3
Vi opfordrer til, at loven sikrer klarhed og fleksibilitet i reguleringen af kommunalt ejede
kommercielle selskaber. Dette inkluderer tydelige retningslinjer for, hvordan overskud fra
kommunalt ejede kommercielle selskaber kan anvendes, samt hvordan samarbejde mellem
forskellige forsyningssektorer kan struktureres.
Vi støtter lovforslagets mål om at fremme bæredygtig brug af vandressourcer og understøtte
anvendelsen af teknisk vand. Vi mener, at frihed mellem kommunalt ejede kommercielle
selskaber vil fremme innovation og bæredygtige løsninger, som kan bidrage til at nå disse mål.
Desuden vil denne frihed understøtte den grønne omstilling ved at muliggøre mere effektive og
miljøvenlige løsninger på tværs af forsyningssektorerne.
Vandforsyningens bidrag
De almene vandforsyninger vil kunne drage fordel af, at teknisk vand bliver en selvstændig
enhed. I flere kommuner er der begrænsede drikkevandsressourcer, hvilket kan udfordre
forsyningen til både PtX-anlæg og andre industrier. For at beskytte fremtidens
drikkevandsressourcer og fremme brugen af alternative vandkilder er der behov for en mere
bæredygtig udnyttelse af Danmarks vandressourcer.
Vi foreslår, at drikkevandsselskaberne får tilladelse til at medvirke til at dække de indledende
omkostninger til konceptarbejde. Dette indebærer en undersøgelse af, hvilke kilder der kan
anvendes, og om det overhovedet er relevant at bruge teknisk vand. Dette forstudie vil afgøre,
om et teknisk vandprojekt skal igangsættes, eller om der skal etableres et selvstændigt
selskab. Det er afgørende, at drikkevandsselskaberne får tilladelse til at bære nogle af de
indledende omkostninger til studier og implementering af teknisk vand, hvis dette er i
samfundets interesse. Dette kan sikres ved, at det er den kommunale vandmyndighed, der
giver et påbud til selskabet, som dermed får mulighed for at få tillæg til at dække
omkostningerne.
Investering i afklaringer om behov for teknisk vand vil forberede drikkevands- og
spildevandsselskaberne på fremtidige udfordringer med vandforsyning, herunder
klimaforandringer, kildefelter, der er uegnet til drikkevand, men som kræver afværge, og øget
befolkningstilvækst i bynære områder med sårbare drikkevandsoplande.
Ved at lade vandselskaberne medvirke til de indledende omkostninger til konceptarbejde sikres
det, at beslutninger om teknisk vand, herunder samfundsøkonomisk positive løsninger, vælges
baseret på grundige undersøgelser og analyser.
Desuden vil en klar adskillelse af teknisk vand fra drikkevand spare vandselskaberne for
betydelige omkostninger til etablering af nye boringer, rensning og distribution af drikkevand.
Dette vil bidrage til en mere bæredygtig og økonomisk fordelagtig udnyttelse af Danmarks
vandressourcer.
Derfor er det i alles interesse at skabe mulighederne nu for at sikre en økonomisk bæredygtig
og effektiv vandforsyning.
DIN Forsyning står som altid til rådighed for spørgsmål og dialog i forlængelse af dette
høringssvar.
Med venlig hilsen
DIN Forsyning
European Energy A/S
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
info@europeanenergy.dk
www.europeanenergy.com
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
ens@ens.dk
Journalnummer 2024-12767.
09 December 2024
Høringssvar til forslag til Lov om forsyning med teknisk vand
European Energy takker for muligheden for at indsende høringssvar på forslaget til en lov
om forsyning med teknisk vand. Vand er en kritisk ressource – også i produktionen af grøn
brint. Det er derfor vigtigt, at vi fra start skaber gode, regulative rammer.
Derfor hilser European Energy det velkomment, at man med forslaget forsøger at skabe
klarhed over grundlaget for kommunernes aktiviteter.
For en succesfuld indfrielse af potentialet i det danske brinteventyr, er det essentielt, at
det dertilhørende vandforbrug, struktureres så cirkulært og bæredygtigt, som det er
muligt. Vi ser det derfor som vigtigt, at man nationalt laver en strategi for vand til brug i
PtX. Selve formålet med dette udkast til forslag, giver et rigtig godt udgangspunkt for at
der skabes bæredygtige løsninger for det fremtidige vandforbrug.
I store træk, støtter European Energy dette udkast. Vi har dog enkelte konkrete
kommentarer, som vi har indsat herunder:
FORMÅL OG DEFINITIONER
Kapitel 1, Paragraf 2
Der skal være mulighed for, at private aktører, som også selv forbruger teknisk vand, skal
kunne eje og drive et teknisk vandselskab, og dermed kan udøve eller har til formål at
udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
ANGÅENDE PRISSÆTNING
PtX er en vigtig ressource som alternativ til tilsvarende fossile produkter, det er derfor
vigtigt, at der ikke pålægges unødvendige ekstra afgifter. I udkastet lægges der op til at
prissætningen skal eksistere på markedsvilkår. Denne betragtning vil vi ikke bestride. Vi vil
dog på det kraftigste anbefale, at der sikres en transparent og stabil prissætning for at
sikre effektivitet og så lave priser som muligt under hensyn til forsyningssikkerheden,
klimaet og naturen. For en succesfuld grøn omstilling, er det essentielt at vi understøtter
markedsstrukturer, der fremmer grønne produkter, der er i stand til at konkurrere på pris
med de fossile alternativer. Derfor vil vi anbefale, at man lader sig inspirere af formålet i
-- AKT 3783800 -- BILAG 2 -- [ Journalnummer 2024-12767, teknisk vand, Høringssvar fra European Energy ] --
Page 2
vandsektorloven: at forbrugerne ikke betaler unødigt høje vand-priser, hvorfor der bl.a.
stilles krav til effektiv drift og investeringer.
European Energy står til rådighed for uddybende spørgsmål til ovenstående høringssvar.
Med venlig hilsen,
Line Lund Hebbelstrup
Regulatory Affairs Manager,
Power to X
European Energy
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Rasmus Sørensen (rsoe@ens.dk)
Fra: Mads Laurberg Pedersen (mape@forbrugerombudsmanden.dk)
Titel: Høring over forslag til Lov om forsyning med teknisk vand (Energistyrelsens j.nr. 2024-12767 /
Forbrugerombudsmandens sagsnr. 24/12713)
Sendt: 27-11-2024 11:59
Forbrugerombudsmanden har modtaget Energistyrelsens høringsbrev af 6. november 2024 med anmodning om
eventuelle bemærkninger til forslag til Lov om forsyning med teknisk vand (journalnummer 2024-12767).
Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mads
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Mads Laurberg Pedersen
Specialkonsulent
Direkte +45 4171 5220
E-mail mape@forbrugerombudsmanden.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Se vores tilgængelighedserklæring
og privatlivspolitik for forbrugerombudsmanden.dk
-- AKT 3772123 -- BILAG 1 -- [ Høring over forslag til Lov om forsyning med teknisk vand (Energistyrelsens j.nr. 202… --
Kontakt
+45 70 20 20 66
fors@fors.dk
fors.dk
Ring til os
Man–Tor: 09–15
Fre: 09–14
CVR: 33 03 28 38
Fors A/S, Holbæk
Tåstrup Møllevej 5
4300 Holbæk
Fors A/S, Roskilde
Betonvej 12
4000 Roskilde
Det er op til dig, os og hver og én at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Sammen med vores
kunder og samarbejdspartnere hjælper vi vores fælles opgave på vej ved at udvikle løsninger, der gør det nemt og
overskueligt at vise den omtanke for naturen, som vi også viser vores nærmeste. Vi skal alle tage ansvar - ingen kan
løse de grønne udfordringer alene. Det er vores natur. Og vores ansvar.
Fors A/S' høringssvar til forslag om lov om forsy-
ning med teknisk vand
Fors A/S ønsker indledningsvist at takke for muligheden for at afgive høringssvar.
Fors A/S (herefter benævnt ”Fors”) er forsyningsselskab for kommunerne Holbæk,
Lejre og Roskilde, der leverer vand, fjernvarme, håndterer spildevand, indsamler
affald og driver genbrugspladser.
Fors skal indledningsvist anerkende, at gunstigere vilkår for levering af vand, der ikke
er af drikkevandskvalitet, kan medvirke til, at vores sparsomme drikkevandsressour-
cer ikke nødvendigvis skal benyttes til industriformål.
Fors ønsker imidlertid at gøre opmærksom på enkelte uklarheder og udfordringer,
som Fors ser i lovforslaget, som man med fordel kunne imødekomme inden fremsæt-
telsen af lovforslaget, da det i modsat fald kan have negative konsekvenser for sek-
torintegrationen af forsyningsområderne og kommunernes muligheder for at bidrage
til den grønne omstilling.
Lovforslagets §§ 2 og 4.
Lovforslaget definerer forsyningsaktivitet med teknisk vand som: ”indvinding, be-
handling, transport eller levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på
anden anvendelse end drikkevand (…)”. Energistyrelsen har i løbet af lovgivningspro-
cessen givet udtryk for, at der skal sondres mellem ”levering” og almene vandforsy-
ningers ”salg af ressourcer”.
Det er uklart, hvordan denne sondring i praksis vil blive foretaget af tilsynsmyndighe-
derne, men det blev nævnt på Energistyrelsens høringsmøde den 2. december 2024,
at lovgivers intention var at undtage forhold, hvor vandselskaberne leverer et pro-
dukt på egen grund. Eksempelvis ved at lade tankbiler afhente renset spildevand,
eller ved at lade varmepumper udnytte restvarmen i det rensede spildevand.
Fors ønsker, at lovgivers intention fremgår tydeligt af loven eller af lovens bemærk-
ninger, således at usikkerheden kan minimeres.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger side 19, at: ”Klima-, Energi-
Energistyrelsen
Att.: Rasmus Sørensen
12-12-2024
-- AKT 3789139 -- BILAG 2 -- [ Fors A_S' høringssvar til forslag om lov om forsyning med teknisk vand 6.0 ] --
2 / 3
og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for at minimere risikoen for at
udgifter ved forsyning med teknisk vand overvæltes til eksisterende vandforbrugere
ved en fremtidig regulering om forsyning med teknisk vand”.
Dette princip kommer til udtryk i lovens § 4, der foreskriver, at ”Forsyningsaktiviteter
med teknisk vand ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1 eller 5 (…)”
Læses bestemmelse § 2 og § 4 i sammenhæng, og sammenholdes disse med side 75 i
høringsmaterialet, hvor vandselskabernes salg af rest-, overskuds- eller biprodukter
enten som hovedvirksomhed eller som tilknyttet virksomhed beskrives i nærmere
detaljer, så efterlader det en betydelig usikkerhed om den fremtidige mulighed for
vandselskabernes mulighed for salg af rest- eller overskudsprodukter.
Fors ønsker som nævnt, at det tydeliggøres, at lovforslaget ikke er til hinder for, at
Vandselskaber afsætter rest- eller overskudsprodukter som teknisk vand, så længe
vandselskaberne ikke skal afholde omkostninger til denne leverance.
Specifikt om lovforslaget § 4
Fors ønsker at påpege, at forbuddet mod at vandselskaber som omfattet af vandsek-
torlovens § 2, stk. 1 og 5, udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, afskærer
vandselskaberne fra at deltage i udviklingen og nytænkning af vandforsyningen i
Danmark, og at dette kan have uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser.
Vandselskaber kan som led i den almindelige spildevandshåndtering, uden at foreta-
ge større investeringer, og alene ud fra en overbevisning om, at det potentielt kan
spare drikkevandsressourcerne i fremtiden, levere teknisk vand til procesformål. Det
forekommer uhensigtsmæssigt at afskære vandselskaberne fra at undersøge mulig-
hederne for alternativer til forsyningen med drikkevand, navnlig set i lyset af at for-
syningen med teknisk vand skal ske på kommercielle vilkår, dvs. aktiviteten skal ud-
øves med henblik på at opnå profit.
Fors opfordrer til, at der indføres mulighed for, at vandforsyningsselskaber som om-
fattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 og 5, kan deltage i projekter, hvor leverancen af
teknisk vand kan erstatte forsyning med drikkevand, og hvor projektet udgør en be-
grænset økonomisk risiko for vandselskaberne. Dette kunne imødekommes ved at
indføre en minimumsgrænse for, hvornår et projekt er omfattet af lov om forsyning
med teknisk vand.
Lovforslagets § 7
Fors ønsker at gøre opmærksom på, at bestemmelsen i § 7 vanskeliggør kommunalt
ejede forsyningers deltagelse i tekniske vand-selskaber unødvendigt og i en grad,
hvor der er risiko for de facto udelukkelse af kommunalt ejede forsyningers engage-
ment i forsyning med teknisk vand.
3 / 3
På tidspunktet for lovens ikrafttræden findes der intet marked for teknisk vand, hvil-
ket betyder, at det er forbundet med betydelige usikkerheder, hvilke investeringer
der er nødvendige for at oprette og drive et teknisk vand-selskab. Dette sammen-
holdt med at der ikke er forslået en bagatelgrænse for forsyning med teknisk vand
betyder, at såfremt en kommunalt ejet forsyning ønsker at afdække muligheden for
forsyning med teknisk vand, så skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om op-
rettelsen af et selskab samt indskyde tilstrækkelig kapital ved stiftelsen til både at
drive selskabet frem til, der er en indtægt, og selskabet har den fornødne kapital til at
igangsætte projekter. Projekter der som nævnt ikke findes på tidspunktet for lovens
fremsættelse.
Slutteligt skal Fors gøre opmærksom på, med henvisning til lovgivers bekymring for
kommunale lånegarantier, der fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3.2,
at et kommunalt ejet teknisk vand-selskab vil have dårlige forudsætninger for at op-
nå lån på det frie lånemarked på attraktive vilkår, da et kommunalt ejet teknisk vand-
selskab med de foreslåede regler kun vil kunne garantere for lånet med sin selskabs-
kapital.
Fors er naturligvis til rådighed for yderligere drøftelser af det ovenfor skrevne.
Venlig hilsen
Jon Christensen
Juridisk konsulent
Til Energistyrelsen
(j.nr. 2024-12767)
Sendes pr. e-mail til ens@ens.dk og c.c. til rsoe@ens.dk
Forsyningstilsynets høringssvar – høring over forslag til Lov
om forsyning med teknisk vand
Energistyrelsen har den 6. november 2024 sendt udkast til høring over forslag til Lov
om forsyning med teknisk vand.
Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til høringen over forslag til Lov om for-
syning med teknisk vand, jf. nedenfor:
På forslagets side 21 angives at:
”Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at kravet om selskabsmæssig adskillelse
til andre forsyningssektorer, f.eks. varmeforsyning, overholdes.”
Forsyningstilsynet finder det uklart, hvilket tilsyn der tales om. Dette foreslås præcise-
ret. Det bemærkes desuden hertil, at dette ikke er et tilsyn, der i dag føres efter varme-
forsyningsloven. Formuleringen foreslås ændret, så det i stedet fremgår, at der kan
være anden lovgivning, der vil skulle overholdes.
For så vidt angår reglerne om modregning, gør Forsyningstilsynet opmærksom på, at
der på baggrund af forslaget vil kunne opstå afgrænsningsspørgsmål med hensyn til
rækkevidden af afgørelser om modregning hos hhv. Vandsektortilsynet og Forsynings-
tilsynet. Dette ses især i forhold til forholdet om koncernforbundne selskaber og i for-
hold til fradrag. Forsyningstilsynet bemærker i den sammenhæng, at tilsynet tidligere
over for ministeriet har peget på, at den afsatte ramme til tilsynets opgaver til området
for kommunal modregning (ca. 0,2 mio. kr. årligt for hver af de forsyningsarter som
fremgår af el- gas og varmeforsyningsloven) gør det vanskeligt for Forsyningstilsynet
at løse de lovfastsatte opgaver tilfredsstillende. Forsyningstilsynet vurderer, at bestem-
melserne i §§ 4 og 8 i udkastet til lov om forsyning med teknisk vand øger kompleksite-
ten af reglerne for modregning, uden at det i udkastet til lovforslag lægges op til, at
Forsyningstilsynet tildeles yderligere ressourcer til området.
Forsyningstilsynet noterer sig videre, at begrebet ”forsyningsaktivitet med teknisk
vand”, defineres som vand, der leveres med henblik på anden anvendelse end drikke-
vand, jf. forslagets 2, nr. 1. Det er i den forbindelse ikke klart for Forsyningstilsynet,
10. december 2024
STRO
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
Digital Post til os:
Send via virk.dk
Send via borger.dk
-- AKT 3783921 -- BILAG 2 -- [ Forsyningstilsynets høringssvar – høring over forslag til Lov om forsyning med teknis… --
Side 2/2
hvordan afgrænsningen er tænkt i forhold til varmt vand, som benyttes til rumopvarm-
ning, og som således i visse tilfælde omfattes af varmeforsyningslovens bestemmel-
ser. Der kan med fordel i bemærkningerne gøres tilføjelse om afgrænsningen ift. an-
den lovgivning.
Side 1 af 1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
10. DECEMBER 2024
GREEN POWER DENMARK
LANGEBROGADE 3H
1411 KØBENHAVN K
Høringssvar Green Power Denmark – Høring over udkast til Lov
om forsyning med teknisk vand
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til Lov om forsyning
med teknisk vand.
Green Power hilser udkast til Lov om forsyning med teknisk vand velkommen og er positive overfor
udkastet, som indeholder den rette reguleringsmæssige ramme for teknisk vand som ny selvstændig
forsyningsart.
En central ingrediens i PtX-produktion er vand. Uanset hvilken vandkilde, som anvendes, skal vandet renses
til ultrarent vand. PtX-produktion har derfor mulighed for at udnytte andre vandkilder end drikkevand.
Udkastet til Lov om forsyning med teknisk vand giver mulighed for, at forsyningsselskaberne kan oprette
tekniske vandselskaber, som ikke er underlagt monopolregulering ligesom vandselskaberne. Det betyder,
at der kan etableres tekniske vandselskaber på markedsvilkår, hvilket er meget velkomment. Green Power
Denmark anser denne mulighed som meget hensigtsmæssig, da det giver mulighed for, at selskaberne kan
innovere og investere i at rense teknisk vand for at kunne levere ultrarent vand til bl.a. PtX-anlæg.
Udkast til Lov om forsyning med teknisk vand medfører, at PtX-anlæg kan få tilført en forsyning af teknisk
vand i stedet for vand af drikkevandskvalitet. Lovforslaget er hermed med til at understøtte en skalering af
PtX-produktion i Danmark uden, at der skabes en øget efterspørgsel efter vand af drikkevandskvalitet.
Green Power Denmarks takker Energistyrelsen for en god proces, hvor branchen er blevet orienteret
løbende om udarbejdelsen af udkast til Lov om forsyning med teknisk vand.
Green Power Denmark står til rådighed for uddybninger af ovenstående høringssvar.
Med venlig hilsen
Matilde Sehested Langeland
msl@greenpowerdenmark.dk
m: +45 22 51 65 59
-- AKT 3784390 -- BILAG 2 -- [ Green Power Denmark høringsvar til udkast om Lov om forsyning med teknisk vand ] --
Kalundborg Forsyning ▪ Dokhavnsvej 15 ▪ 4400 Kalundborg
tlf. 59 57 17 00 ▪ kundecenter@kalfor.dk ▪ www.kalfor.dk
Energistyrelsen
Carsten Nieburhs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. mail til ens@ens.dk
Cc rsoe@ens.dk
ENERGISTYRELSENS Jour .NR. 2024-12767
Kalundborg Forsynings høringssvar til høring over forslag til lov om forsyning med teknisk
vand. Vi er bekendt med at Kalundborg Symbiosen, har indsendt særskilt høringssvar.
1. INDLEDNING OG BAGGRUND
Energistyrelsen har den 6. november 2024 sendt ovenstående lovudkast i høring.
Op til udsendelsen af lovforslaget, har der været en løbende og konstruktiv dialog med energistyrelsen
omkring lovforslaget, hvor mange spørgsmål er afklaret.
Forsyningen vil gerne rose energistyrelsen for det meget konstruktive forløb der har været omkring det
lovforberedende arbejde.
1.1 Baggrund
Kalundborg Forsyning er en del af Kalundborg Symbiosen, og forsyner således industrierne og borgere i
Kalundborg med varme, spildevand og vandforsyning. Varmeleverancen er bl.a. baseret på en varmepumpe
der udnytter varmt spildevand til fjernvarmeproduktion. Som noget helt specielt, har forsyningen i en lang
årrække forsynet industrien med op til 3 forskellige vandkvaliteter. Hver forsyningsart, er placeret i sit eget
forsyningsselskab i samme koncern.
Det er vigtigt for forsyningen, at de forskellige forsyningsarter tænkes i en helhed, hvor en reststrøm (vand,
varme eller andet) fra en forsyningsart søges udnyttet i et af de andre selskaber, - det er det der er kernen i
symbiose.
Vi forventer derfor at de enkelte selskaber fortsat handler med hinanden, som kommercielle selskaber, så
tekniskvand selskabet kan levere til monopolselskabet, der derved kan spare investeringer, så taksterne
holdes i ro. Tilsvarende vil teknisk vandselskabet kunne købe vand fra monopolselskabet i
spidsbelastningssituationer
-- AKT 3784211 -- BILAG 2 -- [ Energistyrelsens forslag til lov om forsyning med teknisk vand ] --
Kalundborg Forsyning ▪ Dokhavnsvej 15 ▪ 4400 Kalundborg
tlf. 59 57 17 00 ▪ kundecenter@kalfor.dk ▪ www.kalfor.dk
Kalundborg Forsyning har i flere år har drevet et særskilt vandselskab baseret på indvinding af ca. 4 mio. m3
overfladevand fra Tissø. Vandet leveres som teknisk vand til 8 kunder. For en kunde viderebehandles ca
halvdelen af vandet til vand af drikkevandskvalitet, og leveres til denne kunde i et særskilt ledningssystem.
Kalundborg Overfladevand, har indgået leveranceaftaler med kunderne omkring levering af det tekniske
vand. Kalundborg Overfladevand har hidtil været omfattet af vandsektorloven og reguleret efter denne.
Selskabet er stærkt udfordret af denne regulering, som følge af den lineære afskrivning over 75 år og de
givne indtægtsrammer, der pålægger selskabet et effektiviseringskrav på 2% hvert år. Dette har medført en
overdækning på 16 mio., der skal håndteres. Kalundborg Overfladevand har således imødeset en ændret
lovgivning, de giver mulighed for at levere teknisk vand udenfor vandsektorlovens område.
Kalundborg Vandforsyning og Kalundborg Overfladevand vil i fremtiden øge vandproduktionen til ca. 12 –
15 mio. m3 vand. Ca. 92 pct. af vandet vil blive leveret til godt 10 virksomheder, og kun de 8 pct. vedrører
de almindelige monopolkunder. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at placere denne leverance i et
særskilt vandselskab, for at mindske risikoen for forbrugerne, samt sikre en mere bæredygtig indvinding.
Der er imidlertid en række forhold i lovforslaget som vi gerne ser mere præciseret.
Kapitel 1. Formål og definitioner
I forbindelse med behandlingen af vandet, kan der fx ved transporten produceres el, ved processerne vil der
være et restvarme overskud. Kalundborg Forsyning ønsker, at det skal være muligt for det tekniske
vandselskab at, såfremt det ikke bruges internt, være muligt for det tekniske vandselskab at videresælge
disse sidestrømme.
Kommentarer § 2 stk. 1/ og side 66-67 Det foreslås med bestemmelsen i §2, stk1 nr 1, at forsyningsaktivitet
med teknisk vand vil skulle defineres som indvinding, behandling, transport eller levering af vand, der
udelukkende foretages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf § 3 stk 1 nr 3 i lov om
vandforsyning m.v. og som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter aftale.
Det er Kalundborg Forsynings opfattelse, at forsyningsaktiviteten med teknisk vand vil skulle defineres som
både indvinding, behandling, transport og levering af vand mv.
§ 3 stk 1 nr 3 i lov om vandforsyning m.v Uklar lov-reference. Ikke lovbekendtgørelse nr 1149 af 28/10/2024
Det er ikke helt klart hvad et teknisk vandselskab kan omfatte. Kalundborg Forsyning ønsker at det samme
tekniske vandselskab kan forsyne med forskellige vandtyper, fx drikkevand, vand af drikkevandskvalitet,
renset spildevand til PTX, keddelvand til fjernvarme og køl mv, til forskellige kunder, når det sikres at formålet
er anden anvendelse end drikkevand.
Efter etablering og drift af et teknisk vandselskab, kan det med udvikling i produktionen i fx Kalundborg ikke
udelukkes at anvendelsen i en industrivirksomhed på et senere tidspunkt udvikler sig til at omfatte
fødevareproduktion og/eller medicinsk anvendelse. Det er ikke klart om denne leverance skal trækkes ud af
Kalundborg Forsyning ▪ Dokhavnsvej 15 ▪ 4400 Kalundborg
tlf. 59 57 17 00 ▪ kundecenter@kalfor.dk ▪ www.kalfor.dk
det tekniske vandselskab og flyttes over i et særskilt drikkevandsselskab, eller om hele selskabet skal under
vandsektorloven.
I en fremtidig situation hvor der ikke kan indvindes tilstrækkeligt grundvand, overvejes det fx
at afsalte havvand til drikkevandsformål samt at producere teknisk vand på samme anlæg.
De tekniske installationer dvs indvinding og behandling er fælles, mens vandet herefter ledes i to adskilte
ledningssystemer til enten drikkevandsformål eller teknisk vand formål. Eller at der sker en samlet
produktion af vand, men at anvendelsen vil afgøres af den aktuelle efterspørgsel på drikkevand eller teknisk
vand. Det ønskes præciseret i loven at samproduktion og sameje kan ske, så længe anvendelsen af vandet
opdeles i teknisk vand hhv. vand til drikkevandsformål.
Kapitel 2. Forsyningsvilkår
Teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsyningsaktivitet, herunder prisfastsættelse
Kapitel 3. Vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber
Kan et spildevandsselskab betale et teknisk-vand-selskab for at rense spildevandet? Der kan
være en besparelse for selskabet ved en reduktion af vandmængden og indholdsstoffer. På sigt
skal der ske en udnyttelse af spildevandet jf. indførelsen af det 4. rensetrin i
spildevandsbehandlingen.
Teknisk vand selskabet betaler for evt. rensning af spildevand.
Kapitel 4. Organisering af kommunale tekniske vand-selskaber
Teknisk Vand-selskabet skal agere på kommercielle/markedsmæssige vilkår jvf §6 og skal
dermed skabe et rimeligt overskud. Der vil ikke være kontrol med taksterne jf.§
Hvad anses for et rimeligt overskud?
§6 stk 3. Der må ikke udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand i
kommunale teknisk vand-selskaber
Kalundborg Forsyning ønsker i vandselskaberne fortsat at kunne producere energi, primært
varme og el, i forbindelse med produktion og drift af anlæggene.
Kommunale teknisk vand-selskaber bør have samme muligheder for at producere, udnytte og
evt sælge en overskudsproduktion af el, varme mv. Det er vigtigt at fastholde en cirkulær tilgang
til forsyning uanset selskabsform.
Kapitel 9, Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Stk 3. Det kan medføre store omkostninger for eksisterende kunder at eksisterende KK-lån skal
opsiges og refinansieres (inden for en frist på ½ år)
Kommunen kan imidlertid indskyde kapital i selskabet ved stiftelsen og ikke senere.
Kalundborg Forsyning ▪ Dokhavnsvej 15 ▪ 4400 Kalundborg
tlf. 59 57 17 00 ▪ kundecenter@kalfor.dk ▪ www.kalfor.dk
Kalundborg Overfladevand påtænkes omdannet til et teknisk vandselskab og dermed træde ud
af reguleringen og vandsektorloven. Selskabet har imidlertid en overdækning på 16 mio., som
nævnt indledningsvist. Forsyningen ønsker præciseret hvordan en over- eller underdækning i
forbindelse med overgang til et teknisk vandselskab håndteres.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Kalundborg Forsyning
10/12/ 2024
Birgitte Husballe / Hans-Martin Friis Møller
-- AKT 3782057 -- BILAG 2 -- [ Kalundborg Symbioses høringssvar til udkast til lov om teknisk vand_061224_signed ] --
Dato: 10. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04713
Dok. ID: 3523860
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
NOTAT
KL's Høringssvar til lov om forsyning af teknisk vand
KL sender hermed høringssvar på udkast til lov om forsyning af teknisk
vand.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den efter-
følgende politiske behandling af høringssvaret.
Overordnede bemærkninger
KL tager grundlæggende positivt mod lovforslaget, der sikrer bedre adgang
til vandressourcer, der kan anvendes til andet end drikkevand, fx life-science
og PtX. Samtidig har lovforslaget også til formål at implementere et nyt orga-
nisatorisk setup, der adskiller vandselskabernes naturlige monopol og de
nye teknisk vand-selskaber, der skal agere på kommercielle vilkår.
KL anerkender behovet for at kommunernes udøvelse af de teknisk vand-
selskaber skal ske på kommercielle vilkår og adskilles fra de monopolregule-
rede vandselskaber. Det er samtidig KL’s vurdering, at lovforslaget grund-
læggende giver kommunale selskaber de nødvendige muligheder for at or-
ganisere de uafhængige teknisk vand-selskab i deres eksisterende struktur.
KL har dog en række bemærkninger og opklarende spørgsmål til lovforsla-
get.
Kommunernes planlægningsværktøjer
Af høringsbrevet fremgår at der forventes en stigende efterspørgsel efter
vand til industrien.
Selvom teknisk vand-selskaber primært vil efterspørge en anden grundvand-
kvalitet end almene vandforsyninger, må der samlet forventes en større kon-
kurrence om grundvandsressourcen.
Nogle tekniske vand-selskaber (og kunder hertil) vil være placeret, så det
økonomisk giver bedre mening at indvinde grundvand, der er egnet til drik-
kevandsproduktion, i stedet for at transportere grundvand der ikke er egnet
til drikkevandsproduktion over længere afstande. Det er uklart om kommu-
nernes planlægningsværktøjer som vandforsyningsplanerne er stærke nok til
at prioritere ressourcen, så de tekniske vandforsyningsanlæg bliver placeret
så drikkevandsressourcen friholdes til fremtidig drikkevandsproduktion.
Formålet med at udpege forsyningsområder har bl.a. været, at sikre de store
økonomiske investeringer der skal lægges ved etablering. Man kunne fore-
stilles sig en situation, hvor en kommune etablere et kommunalt teknisk
vandforsyningsanlæg med tekniske installationer til levering til én forbruger.
Hvis forbrugeren efterfølgende mener at de kan udføre opgaven billigere, og
selv opretter et teknisk vandforsyningsanlæg, vil der være store økonomiske
-- AKT 3784462 -- BILAG 2 -- [ KL's Høringssvar til lov om forsyning af teknisk vand ] --
Dato: 10. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04713
Dok. ID: 3523860
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
NOTAT
midler hæftet i det kommunale tekniske vandforsyningsanlæg, der kun kan
afskrives.
Af hensyn til både konkurrencen omkring grundvandsressourcen og sikring
af de økonomiske investeringer bør man genoverveje kommunal forsynings-
pligt.
Krav til miljøvurdering
Af side 55 fremgår det at forsyningsaktivitet med teknisk vand i visse tilfælde
kan indebære håndtering af affald egnet til materialenyttiggørelse, da renset
spildevand falder ind under definitionen af affald.
Dertil fremgår det på side 58, at lovforslaget ikke ændrer på kravene til, at
teknisk vand-selskaber vil skulle indhente miljøgodkendelser osv., hvorfor
det ikke vurderes, at vil medføre administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
Betyder det, at anlæg til fremstilling af teknisk vand, fra renset spildevand,
skal have en miljøgodkendelse?
Hvis der fremstilles teknisk vand af andet vand end renset spildevand (f.eks.
havvand eller drænvand), skal anlægget så ikke have miljøgodkendelse?
Lovforslagets miljøvurdering er ufuldstændig
Der angives i kap 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser at lovforslaget
vurderes at have positive miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet brugen
af andet vand end drikkevand vil beskytte drikkevandsressourcer og gen-
bruge spildevand til andre formål.
Der er en række miljøforhold, der også bør indgå i vurderingen, herunder at
der fjernes vand ved nedsivning af regnvand, indpumpning af terrænnært
grundvand, forurenet grundvand og vand fra søer og større vandløb mm.
Indvindingen giver mulighed for at anvende vandet, men dette skaber spilde-
vand der – hvis det er til PTX er mere salt end det oprindelige vand. Der skal
derfor etableres mulighed for enten rensning eller evt. udledning i salte mil-
jøer og det skal også miljøvurderes i lovforslaget.
Specifikke bemærkninger
§ 2.
KL understreger vigtigheden af, at lovens definition af ”forsyningsaktivitet
med teknisk vand” ikke bør forhindre anlæg til forsyning af beboelser med
regnvand til toilet skyl og tøjvask, som i dag sker i flere lokale fællesanlæg.
På fællesanlæggene vil det f.eks. være relevant at beholde forsyningspligten
og beskyttelsen af forbrugerne forhold til prissætning mm.
§ 3
Hvis der forsynes til almindelige borgere, bør leveringen reguleres på
samme måde som vand og spildevand og ikke ved aftale med den enkelte
forbruger. Vandselskabet kan ifølge forslaget sælge rest-, overskuds- eller
biprodukter som overskydende vand i det omfang, det kan betragtes som
salg af overskuds- og restprodukt, herunder med en vis bearbejdning med
henblik på salg. Dette vurderes dog ikke at omfatte f.eks. egentlig levering
via rørledninger eller foretagelse af (yderligere) avanceret rensning. Dette
Dato: 10. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04713
Dok. ID: 3523860
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
NOTAT
giver problemer i forhold til tekniske vandværkers levering til husstande, der
skal bruge vandet i vaskemaskiver og toiletter.
§ 6, stk. 3
Af bestemmelsen fremgår det, at der ikke må udøves andre aktiviteter end
forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber.
Det er uklart hvordan forsyningsaktiviteter skal forstås i denne sammen-
hæng? Er det mindre end hvad der er oplistet i f.eks. vandforsyningslovens
§ 52 a? Må et kommunalt teknisk vand-selskab f.eks. gerne foretage kort-
lægning, overvågning og grundvandsbeskyttelse af egne indvindingsinteres-
ser?
Må et kommunalt teknisk vand-selskab indgå i et samarbejde med almene
vandforsyningsselskaber, som f.eks. vandforsyningslovens § 52 b, eller
vandsektorlovens § 21, hvis det er relevant for deres forsyning?
§ 10
Det bør fremgå af bestemmelsen, hvem der har tilsynsforpligtelsen med lo-
vens overholdelse, i stedet for hvem der ikke har. Hvem fører f.eks. tilsyn
med anvendelsen af teknisk vand i enkelte husstande?
Ændringer i lov om vandforsyning mv.
§ 3, stk. 1 nr. 1 og 2.
Når man definerer grund- og overfladevand, kunne man med fordel også de-
finere havvand nu, hvor det er omtalt i lovens § 25.
§ 3, stk. 1 nr. 3
Af Naturstyrelsens Normalregulativ for almene vandforsyninger fra 2014, s.
20, fremgår ”Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og
tøjvask i maskine skal […]”. I udkast til Bekendtgørelse om anmeldelse og
godkendelse af almene vandforsyningers regulativer og anlægs- og driftsbi-
drag m.v. (høringen gik frem til 22/10-2024) får vandbranchen mulighed for
at udpege, hvad der svarer til normalregulativet. Af Danske Vandværkers
branchevejledning fra 2022 er sekundavand defineret som ”Vand af anden
kvalitet end drikkevandskvalitet, som kan erstatte brugen af drikkevand eller
på anden måde kompensere for anvendelsen af drikkevand”. Normalregula-
tivets citat er suppleret med ”I ejendomme, der får leveret sekundavand fra
vandforsyningen, skal installationer udføres i overensstemmelse med DS/EN
1717 i forhold til de fastsatte krav til sekundavandets kvalitet.”
Det er uklart om lovforslagets udtryk ”andre husholdningsformål” dækker fx
wc-skyl og tøjvask. Hvis det gør, vil paragraffen betyde, at der skal bruges
drikkevand til disse formål, hvormed sekundavand/regnvand ikke kan anven-
des her.
§ 3, stk. 1, nr. 4
Når man definerer almene vandforsyninger, kunne man med fordel også de-
finere ikke-almene vandforsyninger nu de er omtalt i lovens §§ 38, 45, 52c,
62 og 66.
§ 3, stk. 2
Dato: 10. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04713
Dok. ID: 3523860
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
NOTAT
Af vandforsyningslovens kapitel 7 kan kommunen foretage ekspropriation og
indhentning af oplysninger til fordel for almen vandforsyning, som fx udførsel
af boringer, rørlægning og prøvetagning.
Med lovforslagets formulering defineres teknisk vand-selskaber som ikke
værende en almen vandforsyning. Dermed har kommunerne ikke disse
værktøjer ifm. tekniske vandselskaber. Det bør fremgå eksplicit.
Med venlig hilsen
Jesper Albér Madvig
Chefkonsulent og teamleder, KL
Dato 6. december 2024
Side 1 af 2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. e-mail til ens@ens.dk
CC: rsoe@ens.dk
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer til forslag til Lov om forsyning med teknisk vand, J.
nr. 2024-12767
Energistyrelsen har den 6. november 2024 sendt udkast til ovenstående lov i høring med frist for
bemærkninger den 2. december 2024.
Landbrug & Fødevarer anerkender, at der kan opstå et stigende behov for vand i fremtiden, og ser
derfor også positivt på, at man med loven gør det nemmere at sikre vand til PtX-anlæg,
lægemiddelindustri mv. fra alternative kilder, som fx renset spildevand eller overfladevand. Dette vil
samlet set lette presset på grundvandsressourcen og sikre en mere bæredygtig brug af Danmarks
vandressource.
Landbrug & Fødevarer støtter op om, at tekniske vandselskaber omfattet af loven skal operere på
markedsvilkår, og at de skal være selskabsmæssigt adskilt fra øvrig vand- og spildevandsforsyning,
ligesom de nye tekniske vand-selskaber ikke må eje eller være ejet af vandselskaber. Landbrug &
Fødevarer støtter også op om, at vandselskaber ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, og at vandselskabernes udgifter til teknisk vand ikke vil være en nødvendig udgift, og at
udgifter hertil derfor ikke må indregnes i vandtaksterne.
Det er helt afgørende for Landbrug & Fødevarer, at vand- og spildevandsselskabernes økonomi og
drift ikke kan påvirkes af de nye tekniske vandselskaber, og at vandforbrugerne dermed ikke
risikerer stigende priser som følge af de nye selskaber, ligesom forbrugerne ikke påtager sig en
økonomisk risiko ved de nye tekniske vand-selskaber.
Definition af drikkevand
Af lovforslaget foreslås det, at ”drikkevand” blandt andet defineres som vand, der anvendes i
fødevarevirksomheder. En del vandselskaber leverer også vand til husdyrbrug, og det er vigtigt for
Landbrug & Fødevarer, at denne levering ikke påvirkes af definitionen af ”drikkevand”.
Hvis der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Henrik Borg Kristensen
Chefkonsulent
Miljø, Klima & Bæredygtighed
D +45 3339 4656
M +45 3070 3119
E hbk@lf.dk
-- AKT 3781298 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - Lov om teknisk vand ] --
Side 2 af 2
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk), Rasmus Sørensen (rsoe@ens.dk)
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk (19kontor@rigsrevisionen.dk)
Titel: Høringssvar vedr. forslag til lov om forsyning med teknisk vand Journal nr. 24/12767
Sendt: 20-11-2024 10:23
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Energistyrelsen har den 12. november 2024 sendt forslag til lov om forsyning med teknisk vand i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.+45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Fra: Rasmus Sørensen <rsoe@ens.dk>
Sendt: 12. november 2024 13:47
Til: Rasmus Sørensen <rsoe@ens.dk>
Cc: Rasmus Sørensen <rsoe@ens.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand
Kære høringspart
Hermed fremsendes høring over lovforslag om lov om forsyning med teknisk vand.
Se vedlagte høringsbrev, høringsliste og udkast til lov om forsyning med teknisk vand.
Fristen for indsendelse af høringssvar er senest den 10. december 2024.
Med venlig hilsen / Best regards
Rasmus Sørensen
-- AKT 3766077 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. forslag til lov om forsyning med teknisk vand Journal nr. 2412767 ] --
Til: Rasmus Sørensen (rsoe@ens.dk)
Fra: leha@rsforsyning.dk (leha@rsforsyning.dk)
Titel: Teknisk vand
Sendt: 03-12-2024 15:03
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hej Rasmus,
Jeg skriver til dig, fordi vi ønsker at komme i dialog ang lovforslag omkring ”teknisk vand”.
Hos Ringkøbing-Skjern Vand A/S leverer vi råvand til en produktionsvirksomhed. Vandet er ubehandlet og
leveres fra boringer vi ikke kan benytte til drikkevand. Fabrikken bruger vandet i deres produktion, og er
afhængig af vandleverancen. De køber ca 300.000 m3 om året, og prisen er naturligvis lav, idet vi ikke
behandler vandet.
For vores lille forsyning, vil det være administrativt besværligt og dyrt at lave et selvstændigt selskab til
opgaven, og ikke noget vi kan tilbyde fabrikken. Det er derfor vores store håb at der kan indsættes en
grænse, så vi ex har lov til at sælge max 500.000 m3 eller max 500.000 kr i vores forsyningsselskab.
For Skjern by er fabrikken en stor arbejdsplads, og det vil være rigtig trist for byen at de flytter
produktionen. Det vil være for dyrt for dem at købe drikkevand til produktionen.
Med venlig hilsen
Lene Fibæk Hansen
Økonomichef
Direkte tlf.: 9674 8566
Mobil: 2382 8144
E-mail: leha@rsforsyning.dk
Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S
Ånumvej 28
6900 Skjern
Tlf.: 9674 8500
rsforsyning@rsforsyning.dk
www.rsforsyning.dk
-- AKT 3779362 -- BILAG 1 -- [ Teknisk vand ] --
NOTAT
Side 1/1
TREFOR
Kokbjerg 30
6000 Kolding
Danmark
Tlf. 79 33 34 35
trefor.dk
Dato 10. december 2024
Til Energistyrelsen:
ens@ens.dk
cc:
rsoe@ens.dk
Fra TREFOR Vand A/S
Høringssvar til lovforslag om forsyning med teknisk vand – TREFOR
Vand A/S
Energistyrelsen har udsendt udkast til lov om forsyning med teknisk vand i høring.
TREFOR Vand takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget. TREFOR
Vand takker ligeledes Energistyrelsen for gode og relevante drøftelser i forbindelse med
tilblivelsen af lovforslaget om forsyning med teknisk vand.
TREFOR Vand vil gerne rose lovforslaget for at fjerne den barriere, som vandsektorloven
og den økonomiske regulering udgør for leveringen af vand til bl.a. PtX-industrien og
anden industri (hvor drikkevandskvalitet ikke er nødvendig). Det er samtidig et lovforslag,
der understøtter bedst mulig udnyttelse af de danske vandressourcer og adresserer, at
vandforbrugere ikke er ens, hvorfor reguleringen af forsyningen af vand heller ikke bør
være det.
Lovforslaget forener dermed en lang række behov og hensyn uden at mindske den
nuværende beskyttelsen af forbrugerne af drikkevand. TREFOR Vand mener derfor, at
lovforslaget er fyldt med gode elementer.
Med venlig hilsen
TREFOR Vand
Charles Nielsen
Formand
-- AKT 3783710 -- BILAG 2 -- [ TREFOR Vand - høring af udkast til lov om forsyning med teknisk vand 101224 ] --
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Rasmus Sørensen (rsoe@ens.dk)
Fra: Vibeke Olufsen (vo@veltek.dk)
Titel: journalnummer 2024-12767- Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand
Sendt: 15-11-2024 12:57
Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til forslag til lov om forsyning med teknisk vand.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
VELTEK vil gerne sige tak for det tilsendte høringsmateriale.
Vi har ikke bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
Vibeke Engel Olufsen
Sekretær
VVS- OG ELTEKNISKE LEVERANDØRERS BRANCHEFORENING
THE ASSOCIATION OF MANUFACTURERS AND SUPPLIERS OF PLUMBING, ELECTRICAL, HEATING AND VENTILATION
MATERIAL
Smedeholm 13A, 1. tv., 2730 Herlev | Telefon +45 33 32 14 00 |Direkte tlf. +45 61 55 37 33|
vo@veltek.dk | www.veltek.dk
Fra: Rasmus Sørensen <rsoe@ens.dk>
Sendt: 12. november 2024 13:47
Til: Rasmus Sørensen <rsoe@ens.dk>
Cc: Rasmus Sørensen <rsoe@ens.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand
Kære høringspart
Hermed fremsendes høring over lovforslag om lov om forsyning med teknisk vand.
Se vedlagte høringsbrev, høringsliste og udkast til lov om forsyning med teknisk vand.
Fristen for indsendelse af høringssvar er senest den 10. december 2024.
Med venlig hilsen / Best regards
Rasmus Sørensen
Fuldmægtig
Vand
Mobil / Cell +45 33 92 68 34
E-mail rsoe@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
-- AKT 3757052 -- BILAG 1 -- [ journalnummer 2024-12767- Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand ] --
Myndighed: Energistyrelsen
Område: Energi- og vandforsyningen
Kontaktperson: rsoe@ens.dk Dato: 10. december 2024
Vestforsyning: Høringssvar vedrørende udkast til lov om forsyning med
teknisk vand
Vestforsyning takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lov om forsyning med teknisk vand.
Vi anerkender og støtter lovforslagets overordnede mål om at fremme bæredygtig brug af vandressourcer
og skabe klare rammer for teknisk vand. Vi har dog følgende kommentarer og forslag til lovforslaget.
1. Salg og udnyttelse af ressourcer som en del af hovedaktiviteten
Det er afgørende, at bemærkningerne til loven tydeligt angiver, at vandselskaber også fremover må
sælge eller udnytte deres ressourcer og restprodukter som en del af deres hovedaktivitet. Vi
opfatter at teknisk vand omfatter salg til kunder via en rørforbunden infrastruktur. På den måde
afgrænses lovgivningen dermed til ikke at omfatte eksisterende udnyttelse af ressourcer i
vandselskaber såsom, vand til varmeproducerende formål (varmepumpe, spædevand, m.m.) og
vand til spulevogne – altså andre aktiviteter udenfor drikkevandsformål.
2. Indskud af midler i teknisk vand-selskab
Behovet for at adskille økonomien mellem et monopoliseret og reguleret marked med et offentligt
ejerskab og det frie og markedsudsatte marked er bestemt relevant og bør fortsat være reguleret
ved lovgivningen om teknisk vand. Dog medfører udkastet uhensigtsmæssige begrænsninger. Et
teknisk vand-selskab opererer på nuværende tidspunkt i et uforudsigeligt marked, hvor behov og
forudsætninger er i rivende udvikling, da markedet for at kunne levere teknisk vand til især PtX-
kunder stadig modnes. Derfor er det ved teknisk vand-selskabets stiftelse vanskeligt at overskue det
præcise omkostningsniveau, før selskabet er modent og opnår solvens. En begrænsning af indskud
fra kommunalt-ejede selskaber kan betyde at projektet bliver underfinansieret, hvilket både kan
føre til forsinkelser, øge behovet for ekstern finansiering og unødige konkurser. Derfor forslås at det
at give kommunalt-ejede selskaber mulighed for løbende at kapitalisere i selskabet, eventuelt under
forudsætning af godkendelse fra relevante myndigheder for at sikre gennemsigtighed.
3. Tilsyn og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Der kan i lovforslaget ikke konkluderes, om de økonomiske og administrative konsekvenser der
følger af etablering og drift af teknisk vand-selskaber vil være positive eller negative. Der appelleres
til at begrænse og overveje de nødvendige administrative og økonomiske byrder i forbindelse med
inddragelse af Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse i et kommercielt og frit marked.
4. Fælles finansiering mellem forsyninger
Det bør overvejes om organiseringen af et kommunalt teknisk vand-selskab kan være
medfinansieret af andre kommunalt-ejede selskaber. Der kan findes visse fordele ved at
forsyningsselskaber har mulighed for at give støtte på tværs af kommunegrænser. Medejerskab kan
mellem forsyninger indledningsvist betyde, at frie midler kan anvendes i områder, hvor aktiviteten
-- AKT 3783730 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - lovgivning om teknisk vand-1 ] --
og efterspørgslen på teknisk vand er høj og teknisk vand-selskaber dermed nemmere opnår den
nødvendige kapital til etableringen af sådan et selskab. Endvidere, vil deltagelse i andre kommuners
forsyningsaktivitet af teknisk vand betyde at erfaringsudveksling øges og at teknisk vand-selskabers
bestyrelser/ledelse kan kvalificeres yderligere.
Vestforsyning stiller som altid sig selv til rådighed for spørgsmål og dialog i forlængelse af dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Vestforsyning
Aalborg Forsyning
Norbis Park 100, 9310 Vodskov
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1603 København V
Dato: 10.12.2024
Sags ID.: 2024-3112
Telefon: 9982 8299
Initialer: HHJ
J.nr. 2024-12767 - Høring over forslag til Lov om forsyning med
teknisk vand
Energistyrelsen har den 6. november 2024 sendt lovforslag om forsyning med teknisk vand i høring (herefter be-
nævnt ”Lovudkastet”). Lovændringerne forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Aalborg Forsyning A/S (herefter ”Aalborg Forsyning”) ser meget positivt på Lovudkastet. Aalborg Forsyning har
forud for udformningen af Lovudkastet været indbudt til dialogmøder hos Energistyrelsen, hvor oplevelsen har
været, at der har været stor lydhørhed i forhold til de udfordringer den nugældende lovgivning afstedkommer i
forhold til levering af teknisk vand i større skala.
Aalborg Forsyning har dog nogle bemærkninger til lovudkastet, som gennemgås nærmere i de efterfølgende af-
snit. Det er følgende hovedpunkter:
o Mulighed for at vand- og spildevandsselskaberne stadig kan sælge vand til teknisk brug uden
at blive omfattet af Lov om forsyning om teknisk vand.
o Udlodning af overskud i teknisk vand selskabet til moderselskab
o Indskud af kapital i selskabet
På høringsmødet blev flere af ovenstående punkter behandlet, men uagtet de gode svar, der kom på hørings-
mødet, ønsker Aalborg Forsyning en præcisering af disse punkter i Lovudkastet.
Salg af mindre mængde teknisk vand
Det bør præciseres i den endelige lov, at det stadig er muligt for vand- og spildevandsselskaber at sælge vand,
som ikke skal anvendes som drikkevand som restprodukt, så længe det sker ved selskabets skelgrænse.
Det vil som udgangspunkt for Aalborg Forsyning være renset spildevand samt vand fra forurenede drikkevands-
boringer, som vil være kilden til salg af vand til det tekniske vandselskab. Det vil dreje sig om store mængder
vand, hvorfor en præcisering af loven vil være nødvendig, så det undgås, at vand- eller spildevandsselskabet
rammes af reglerne i Lovudkastet. Det skal fortsat være muligt for vand- og spildevandsselskaberne at sælge
vand af enhver art ved skel, uagtet at det ikke er til drikkevand.
Selskaberne bør på den måde fortsat kunne sælge bl.a. renset spildevand til slamsugningsselskaber til tankvask
samt til fjernvarmeselskaber som spædevand til fjernvarmenettet uden at blive omfattet af reglerne i lovudkastet
om forsyning med teknisk vand og dermed begrænset i udøvelsen af selskabernes hovedaktivitet.
Udlodning af overskud
Lovudkastet lægger op til, at et teknisk vandselskab skal agere på kommercielle vilkår. Det bør fremgå af Lovud-
kastet, at et eventuelt overskud i selskabet må udloddes til selskabets moderselskab eller et andet kommercielt
selskab i samme koncern, uden at dette fører til modregning i kommunens bloktilskud.
-- AKT 3784448 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til forslag til Lov om forsyning med teknisk vand - Aalborg Forsyning AS ] --
Side 2 af 2
Indskud af kapital i selskabet
I forbindelse med lovudkastets vedtagelse bør elforsyningslovens § 37a, stk. 2 tilrettes, således Lov om forsy-
ning med teknisk vand ligeledes fremgår af opremsningen af hvilke love, som § 37a, stk. 1 i elforsyningsloven
ikke finder anvendelse på. Det vil være med til at skabe klarhed, hvis der skal ske yderligere indskud fra koncer-
nforbundne selskaber til et teknisk vandselskab.
Aalborg Forsyning foreslår på den baggrund, at elforsyningslovens § 37a, stk. 2 affattes således (tilføjelse mar-
keret med understregning):
”Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter om-
fattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling, lov om forsyning med teknisk vand
eller lov om gasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller
affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.”
Da markedet for PtX-anlæg stadig er i udviklingsopstarten, kan det være svært at fastsætte det nødvendige om-
kostningsniveau i forbindelse med oprettelsen af et teknisk vandselskab. Det vil derfor være yderst relevant at få
tydeliggjort, at der kan ske indskud løbende fra koncernforbundne selskaber, såfremt disse er omfattet af elforsy-
ningsloven eller bare operer på kommercielle vilkår. Det vil medvirke til en økonomisk sikkerhed for tekniske
vandselskaber, hvis der løbende kan tilføres kapital fra koncernforbundne selskaber, som ikke er monopoliseret.
Aalborg Forsyning forstår Lovudkastets § 7 således, at det ikke er muligt for monopoliserede kommunale virk-
somheder at yde løbende tilskud til et teknisk vandselskab, mens det er muligt at lave løbende indskud fra andre
kommercielle koncernforbundne selskaber eller moderselskabet. Hvis dette ikke er tilfældet, bør teksten i § 7
præciseres, således der ikke kan være tvivl om, hvordan bestemmelsen skal forstås.
oo0oo
Aalborg Forsyning står til rådighed for uddybende og opklarende spørgsmål, såfremt det måtte være nødvendigt.
Venlig hilsen
Mathias Brassøe
Chef for forretningsudvikling
Birthe Dilling Berg
Vand- og spildevandschef


Side 1/13
Center
Center for el, vand og VE på
land
Kontor
Kontor for sol, landvind og
vand
Dato
19-02-2025
J nr. 2024 - 2736
Akt-id 543218
/ STSKE
Høringsnotat vedr. forslag til lov om forsyning med teknisk vand
Et udkast til forslag til Lov om teknisk vand blev sendt i ekstern høring den 12. november 2024
med frist for afgivelse af høringssvar den 10. december 2024. Der er modtaget i alt 26 hø-
ringssvar i høringsperioden.
Følgende 22 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Aalborg Forsyning
- Brintbranchen
- Dansk Brøndejerforening
- Dansk Erhverv
- Dansk Metal
- Dansk Miljøteknologi (DMT)
- Danske Regioner
- Danske Vandværker (DVV)
- Dansk Industri (DI)
- DANVA
- DIN Forsyning
- European Energy
- Fors
- Forsyningstilsynet
- Green Power Denmark
- Kalundborg Forsyning
- Kalundborg Symbiosis
- KL
- Landbrug & Fødevarer
- Ringkøbing-Skjern Forsyning
- TREFOR Vand
- Vestforsyning
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Byggeskadefonden
- Forbrugerombudsmanden
- Rigsrevisionen
- Veltek
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået efter-
fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.
For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises til de fremsendte høringssvar, som
kan ses på Høringsportalen.
HØRINGSNOTAT
Offentligt
L 167 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/13
Høringssvarene har berørt følgende emner:
1) Generelle bemærkninger
2) Overgangsordning for eksisterende selskaber
3) Teknisk vand som ny forsyningsart
4) Bagatelgrænse for teknisk vand-selskabers forsyning med teknisk vand
5) Vandselskabernes rolle i forhold til teknisk vand-selskaber
6) Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber
7) Tilsyn
8) Ændringer i øvrig regulering
Bemærkninger, der falder uden for lovforslagets rammer og ikke berører emnerne i lovforsla-
get, fx om kommunal forsyningspligt og planlægningsværktøjer, indgår ikke i høringsnotat.
1 Generelle bemærkninger
Aalborg Forsyning, Brintbranchen, Green Power Denmark, Kalundborg Forsyning og
TREFOR Vand roser processen, der har ledt op til den offentlige høring, hvor branchen
løbende er blevet orienteret og har indgået i konstruktiv dialog.
Aalborg Forsyning, Brintbranchen, Dansk Brøndejerforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal,
Danske Vandværker, DANVA, Dansk Industri, DIN Forsyning, Fors, Kalundborg Forsyning,
Kalundborg Symbiosis, KL, Green Power Denmark, European Energy, Landbrug & Fødevarer,
TREFOR Vand og Vestforsyning udtrykker generelt tilfredshed med lovforslaget og de
overordnede intentioner, ligesom flere udtrykker, at lovforslaget understøtter øget brug af
teknisk vand, til gavn for hensigtsmæssig og bæredygtig udnyttelse af de danske
vandressourcer. Kalundborg Symbiosis uddyber, at forsyning med vand ikke bør gå på
kompromis med natur og biodiversitet.
KL vurderer, at lovforslaget grundlæggende giver kommunale selskaber de nødvendige
muligheder for at organisere de uafhængige teknisk vand-selskaber i deres eksisterende
struktur.
DANVA opfordrer til, at der laves en vejledning, der kan supplere lovbemærkningerne. Dette
giver samtidig mulighed for opdatering efter behov.
Dansk Industri forventer, at de nye regler om teknisk vand også vil blive anvendt mere bredt i
områder, hvor der er begrænsninger i mængden af tilgængeligt grundvand, særligt i flere
sjællandske områder med høj industriel aktivitet. Derved aflastes drikkevandsressourcerne,
som kan bruges til formål som fx produktion, der forudsætter drikkevand.
Dansk Miljøteknologi anser lovforslaget om forsyning med teknisk vand som en mulighed for
oprensning af forurenede vandkilder.
Brintbranchen, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Industri, DIN Forsyning og Green Power
Denmark påpeger, at vand er essentiel for produktionen af grøn brint, og påpeger vigtigheden
af de rigtige rammevilkår fra start, så der passes bedst muligt på grundvandsressourcen. De
udtrykker tilfredshed med, at PtX-industrien og andre industrier får bedre sikkerhed for at
kunne blive forsynet med teknisk vand. DIN Forsyning fremhæver det som afgørende, at
denne lovgivning bliver vedtaget og implementeret.
Side 3/13
DANVA er positive over, at lovforslaget fjerner den barriere, som vandsektorloven og den
økonomiske regulering udgør for leveringen af vand til PtX-industrien og anden industri (hvor
drikkevandskvalitet ikke er nødvendig). DANVA bemærker, at lovforslaget forener en lang
række behov og hensyn uden at slække på den økonomiske beskyttelse af forbrugerne ved
levering af drikkevand.
Landbrug & Fødevarer støtter op om, at teknisk vand-selskaber skal være selskabsmæssigt
adskilt fra øvrig vand- og spildevandsforsyning. Landbrug & Fødevarer støtter også op om, at
vandselskaber ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og at udgifter hertil
derfor ikke må indregnes i vandtaksterne.
Brintbranchen, European Energy, DANVA, Green Power Denmark, KL og Landbrug &
Fødevarer bakker op om, at forsyning med teknisk vand og prissætningen heraf skal ske på
markedsvilkår.
European Energy anbefaler, at man lader sig inspirere af formålet i vandsektorloven, hvor
forbrugerne ikke betaler unødigt høje vandpriser, hvorfor der bl.a. stilles krav til effektiv drift
og investeringer.
European Energy påpeger desuden, at der skal være mulighed for, at private aktører, som
også selv forbruger teknisk vand, skal kunne eje og drive et teknisk vand-selskab, og dermed
kan udøve eller har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Danske Regioner ønsker at medvirke til en bæredygtig vandressourceforvaltning og
bemærker at muligheden for dette alene placeres hos teknisk vand-selskaber, som regionerne
ikke kan oprette. Dansker Regioner opfordrer derfor til, at en løsning for nyttiggørelse af
regionernes afværgevand indarbejdes i lovforslaget. Det er Danske Regioners opfattelse, at
der ikke er nogen juridisk hindring for, at regionerne kan forsyne fremtidige teknisk vand-
selskaber med teknisk vand fra deres afværgeanlæg ved den økonomisk set mest optimale
løsning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet takker for bidrag og bemærkningerne til lovforslaget samt for det gode og konstruk-
tive samarbejde med de involverede interessenter. Ministeriet noterer sig, at der generelt er
opbakning til, at forsyning med teknisk vand til industrien skal foregå på markedsvilkår.
Ministeriet bemærker, at det er muligt for private aktører, der selv skal anvende teknisk vand
at oprette et teknisk vand-selskab. Ministeriet forventer at udgive en vejledning, som bl.a. ud-
dyber reglerne for forsyningsaktiviteter med teknisk vand samt regler for kommunal deltagelse
i teknisk vand-selskaber.
Ministeriet finder det positivt, at regionerne ønsker at bidrage til at afsætte andet vand end
drikkevand. Lovforslaget ændrer ikke ved regionernes eksisterende muligheder for at sælge
afværgevand til hvilken som helst aftager, herunder fremadrettet et teknisk vand-selskab, in-
den for de begrænsninger, der måtte følge af øvrig regulering af regionernes aktiviteter. Det
vurderes ikke nødvendigt med yderligere hjemmel eller regler i lovforslaget for at understøtte
denne fortsatte mulighed for udnyttelse af afværgevand.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Side 4/13
2 Overgangsordning for eksisterende selskaber
Kalundborg Forsyning påpeger, at det kan medføre store omkostninger for eksisterende
kunder, at eksisterende lån hos KommuneKredit skal opsiges og refinansieres inden for en
overgangsperiode på seks måneder. DANVA mener, at der bør gives en længere periode end
seks måneder til udskillelsen af eksisterende aktiviteter fra vandselskaberne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet har noteret sig, at der er et behov for, at overgangsperioden forlænges, så
selskaberne har længere tid til at foretage de nødvendige aktiviteter for selskabsudskillelse.
Overgangsperioden forlænges derfor med et år til samlet 1½ år fra lovens ikrafttræden.
Overgangsordningen er derudover justeret, så eksisterende teknisk vand-selskaber omfattes
af de nye regler ved lovens ikrafttræden og derfor ikke længere vil være underlagt den
økonomiske regulering. Selskaberne vil kunne bruge overgangsperioden til at opsige og
refinansiere eventuelle kommunale lånegarantier.
I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.
3 Teknisk vand som ny forsyningsart
3.1 Definitionen af drikkevand
Landbrug & Fødevarer bemærker, at definitionen af ”drikkevand”, som den fremgår af
lovforslaget, ikke bør påvirke eksisterende levering af vand til husdyrbrug.
Kalundborg Symbiosis er positiv over, at ”teknisk vand” ikke defineres i forslaget, men ønsker
præcisering af forslagets indledning, som tydeliggør, at teknisk vand ikke kan anvendes som
substitut for drikkevand til fx lægemiddelindustrien eller fødevareindustrien.
Dansk Erhverv bemærker, at Danmarks drikkevand i vid udstrækning udgøres af grundvand,
herunder også det drikkevand, som anvendes til lægemiddelproduktion. Det påpeges som en
konkurrencemæssig udfordring for Danmark, da drikkevand i andre EU-lande ikke er defineret
som grundvand. Dansk Erhverv opfordrer til, at det muliggøres at anvende teknisk vand til
lægemiddelproduktion.
DANVA efterspørger mere tydelige lovbemærkninger om, at der kan leveres teknisk vand til
virksomheder, der har en dispensation efter drikkevandsbekendtgørelsens § 6. Da levering af
vand til life-science industrien er et område, hvor teknisk vand kan anvendes, jf. høringsbrevet,
bør dette formentlig tilføjes til fødevarevirksomhederne i drikkevandsbekendtgørelsens § 6.
KL anfører, at det er uklart om lovforslagets udtryk ”andre husholdningsformål” dækker fx wc-
skyl og tøjvask. Hvis det gør, vil paragraffen betyde, at der skal bruges drikkevand til disse
formål, hvormed sekundavand/regnvand ikke kan anvendes her. Det anbefales at inkludere
en definition af ikke-almene vandforsyninger i § 3, stk. 1, nr. 4, da disse omtales flere steder i
loven. KL påpeger desuden, at levering bør reguleres på samme måde som vand og
spildevand, hvis der forsynes til almindelige borgere.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Definitionen af drikkevand ligger under Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort og tager
udgangspunkt i EU’s drikkevandsdirektiv. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker,
at definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i lovforslaget i udgangspunktet vil
følge den til enhver tid gældende definition af drikkevand. Det betyder, at definitionen i de
Side 5/13
foreslåede regler evt. vil kunne ændre sig i tilfælde af fremtidige ændringer i definitionen af
drikkevand.
Det bemærkes, at forslaget ikke giver anledning til at foretage ændringer i definitionen af
drikkevand, da det ligger uden for lovforslagets afgrænsning. Lovforslaget indebærer alene,
at den gældende definition af drikkevand uændret flyttes fra drikkevandsbekendtgørelsen til
vandforsyningsloven af regeltekniske årsager. Der ændres ligeledes med lovforslaget ikke på
reguleringen om krav til drikkevandskvaliteten og kontrolmålinger, samt undtagelserne hertil,
som fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen.
Det følger af lovforslagets definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, at det ikke vil
være at betragte som forsyningsaktivitet med teknisk vand, når der forsynes med drikkevand,
hvilket det jf. definitionen af drikkevand vil være, når der forsynes med vand til
husholdningsbrug, fødevareproduktion og lægemiddelproduktion. Dette gælder også i tilfælde,
hvor drikkevandet, jf. drikkevandsbekendtgørelsens §§ 5 og 6, er undtaget fra krav til
drikkevandskvaliteten og kontrolmålinger. Husholdninger, fødevare-, og
lægemiddelproducenter vil derfor som udgangspunkt ikke kunne forsynes af teknisk vand-
selskaber. Disse vandforbrugere forventes i praksis ikke at opleve nogen forskel med
lovforslaget, idet hverken mulighederne for at få drikkevand eller adgangen til ”rent vand” jf.
drikkevandsbekendtgørelsens § 5 ændres med dette lovforslag.
Teknisk vand-selskaber vil i øvrigt kunne levere den kvalitet af vand, som selskabets kunder
ønsker at aftage til diverse anvendelser, som ikke er omfattet definitionen af drikkevand eller
er underlagt krav om brug af drikkevand. Teknisk vand-selskaber vil altså kunne levere vand
til fx de dele af life-science industrien, som ikke indgår i lægemiddelproduktion, herunder
procesvand til køling.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker i forhold til ønsket om at kunne anvende andet end
grundvand til produktion af drikkevand til lægemiddelindustrien, at der i efteråret 2024 er
foretaget en ændring i drikkevandsbekendtgørelsen vedr. definitionen af vand, der må bruges
til produktionen af drikkevand. Dvs. at det ud over grundvand er muligt undtagelsesvist at
anvende renset, afsaltet havvand og overfladevand til drikkevandsproduktion i dag.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker yderligere, at vandforsyninger, der leverer
drikkevand til bl.a. fødevare- og lægemiddelproduktion, samt til andet erhverv, fortsat vil være
reguleret af reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen. Det samme gør sig gældende for erhverv,
der har egen vandindvinding, der anvendes til drikkevandsformål.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer fsva. anvendelse af andet end drikkevand til toiletskyl
og tøjvask, at det falder ind under drikkevandsdefinitionens punkt vedr. vand til
husholdningsformål. Der vil således definitionsmæssigt være tale om drikkevand, men med
mulighed for at undtage fra kravene til kvalitet, analyser etc. jf. drikkevandsbekendtgørelsens
§ 7. Jf. lovforslagets definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil denne type aktivitet
derfor fortsat høre under forsyning af drikkevand, som ikke må varetages af teknisk vand-
selskaber.
Det bemærkes, at det ikke har været inden for lovforslagets afgrænsning at foretage
ændringer eller lave nye definitioner af almene vandforsyninger i vandforsyningsloven.
I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.
Side 6/13
3.2 Definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand
DANVA er af flere medlemmer blevet gjort opmærksom på, at vandselskaberne har flere
aktiviteter, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om levering af teknisk vand efter
lovforslaget.
Danske Vandværker påpeger, at det bør fremgå tydeligt af lovteksten, at det stadig vil være
tilladt at forsyne enheder med vand af drikkevandskvalitet, selv om de ikke benytter vandet til
drikkevand, så længe der blot er én aftager på forsyningsledningen, som benytter vandet til
drikkevand.
Kalundborg Forsyning anfører, at det ikke er klart beskrevet, hvad et teknisk vand-selskab kan
omfatte med den nuværende definition. Kalundborg Forsyning ønsker, at det præciseres i
loven, at samproduktion og sameje kan ske ved levering af forskellige vandtyper, fx
drikkevand, vand af drikkevandskvalitet og renset spildevand, så længe anvendelsen af
vandet opdeles i teknisk vand hhv. vand til drikkevandsformål.
Kalundborg Symbiosis foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at en almen vandforsyning
fortsat kan varetage blandede aktiviteter, der ikke falder ind under definitionen af
forsyningsaktivitet med teknisk vand.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig bemærkninger og forslag til præcisering af definitionen af
forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det præciseres i bemærkningerne, at der vil skulle ses
på hele forsyningskæden/-nettet, ift. om der er tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Hvis én aftager på forsyningsledningen anvender vandet som drikkevand, vil formålet falde
uden for definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette vil blive uddybet
yderligere i en kommende vejledning, sammen med flere konkrete eksempler på aktiviteter,
der stadig vil være forsyning med drikkevand.
Hensigten bag at adskille forsyningsaktiviteter med teknisk vand og drikkevandsforsyning er
at beskytte drikkevandskunder mod unødige økonomiske risici. De nuværende regler på
vandområdet indebærer bl.a., at almene vandforsyninger ikke må foretage og finansiere
aktiviteter som del af deres hovedvirksomhed, som ikke kan anses for nødvendige for at
forsyne vandforbrugere. Det er primært ud fra et hensyn om at beskytte vandkunderne mod
en unødig økonomisk risiko og sikre en høj grad af forsyningssikkerhed. Lovforslaget
indebærer, at teknisk vand-selskaber ikke må levere drikkevand, da levering af drikkevand
anses for et naturligt monopol omfattet af tilsvarende regulering, men forsyningsaktiviteter med
teknisk vand bliver markedsbaseret og rummer derfor bl.a. en betydeligt højere grad af
økonomisk usikkerhed og risiko.
I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.
4 Bagatelgrænse for vandselskabers forsyningsaktivi-
teter med teknisk vand
DANVA opfordrer til, at der indsættes en dispensationsmulighed i loven for monopol
vandselskaber, der leverer en så ubetydelig mængde vand til ikke-drikkevandsformål, at det
ikke kan bære en selskabsudskillelse. Ellers kan det risikeres, at aktiviteterne stopper.
Ringkøbing-Skjern Forsyning anfører ligeledes ønske om en minimumsgrænse for at kunne
forsyne med teknisk vand uden at skulle selskabsudskille.
Side 7/13
Fors påpeger om lovforslagets § 4, at forbuddet mod, at vandselskaber som omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1 og 5, udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, afskærer
vandselskaberne fra at deltage i udviklingen og nytænkning af vandforsyningen i Danmark, og
at dette kan have uhensigtsmæssige konsekvenser. Fors opfordrer til, at der indføres en
undtagelse for vandselskabers deltagelse i projekter, hvor leverancen af teknisk vand kan
erstatte forsyning med drikkevand, og hvor projektet udgør en begrænset økonomisk risiko for
vandselskaberne, fx ved at indføre en minimumsgrænse for at blive omfattet af lovforslaget.
Danske Vandværker påpeger, at forslaget i den nuværende udformning ikke varetager
interesserne for de mange private, erhvervsdrivende og vandforsyninger med deres
forbrugere, der lige nu har etableret sig med forsyning af sekundavand. Det anføres, at
forslaget undlader, at flere forbrugerejede vandværker har løsninger, der forsyner dem med
vand, der ikke er af drikkevandskvalitet til fx sprinkleranlæg, vanding af afgrøder, dyr,
fjernvarme, byggevand osv. Modtagerne vil stå uden forsyning ved lovens ikrafttræden, og de
må herefter betale en ny leverandør for etablering af nye forsyningsledninger.
Danske Vandværker bemærker, at forslaget vil regulere kommunernes indflydelse på de
virksomheder, der har til formål at forsyne med teknisk vand, men lovforslaget er ikke tydeligt
nok beskrevet, når det kommer til konsekvenserne for de forbrugerejede vandværker. Danske
Vandværker påpeger, at lovforslaget i sin nuværende form vil hindre nogle af de praktiske
løsninger, som forbrugerejede vandværker i dag arbejder med. Danske Vandværker opfordrer
til, at den endelige lov tager højde for de forbrugerejede vandværkers situation og tilpasses,
så loven ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig forslaget om at indføre en bagatelgrænse for, hvornår en vandforsyning
omfattes af afgrænsningen for forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Ministeriet bemærker,
at formålet med loven er at sikre bl.a. industrikunders adgang til vand, uden at
vandselskaberne løber en økonomisk risiko på vegne af almindelige vandkunder. Det er
dermed ikke hensigten med lovforslaget, at det skal hindre hensigtsmæssige aktiviteter med
begrænset økonomisk risiko for vandselskaberne, fx hvor vandselskaber udnytter andre
vandressourcer end drikkevand.
Derfor indføres to undtagelser til forbuddet mod, at vandforsyninger må udøve
forsyningsaktiviteter med teknisk vand: Der ændres i lovforslaget, så ikke-kommunalt ejede
vandforsyninger under 200.000 m3 årlig debiteret vandmængde (dvs. uden for
vandsektorloven) ikke vil være omfattet af forbuddet. For vandselskaber omfattet af
vandsektorloven indføres muligheden for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter
eksisterende regler for tilknyttet virksomhed. I bekendtgørelse om vandselskabers tilknyttet
virksomhed tilføjes dermed forsyningsaktivitet med teknisk vand til positivlisten for aktiviteter.
De vil således skulle følge eksisterende regler for tilknyttet virksomhed, som bl.a. er omfattet
af et årligt omsætningsloft – for langt de fleste selskaber på 2,5 mio. kr. for alle tilknyttede
aktiviteter tilsammen med enkelte undtagelser, hvor det samlede loft ligger på 3 pct. af
omsætningen. Forbrugerbeskyttelseshensynet er fortsat vigtigt, og ministeriet vurderer, at det
tilgodeses tilstrækkeligt i den valgte model.
I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.
Side 8/13
5 Vandselskabernes rolle
Aalborg Forsyning, DANVA, Fors, Forsyningstilsynet, Kalundborg Forsyning, Kalundborg
Symbiosis og Vestforsyning påpeger, at skellet mellem teknisk vand-selskaber og de eksiste-
rende drikkevands- og spildevandsselskaber bør præciseres, herunder at det stadig skal være
muligt for vandselskaber at udnytte egne ressourcer til fx varmepumper, samt at sælge vand,
som ikke skal anvendes som drikkevand, som rest- bi- eller overskudsprodukt, så længe det
sker ved selskabets skelgrænse.
DANVA opfordrer til, at det eksplicit kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at prissæt-
ningen i aftaler mellem kommunale serviceselskaber under vandsektorloven og teknisk vand-
selskaber ikke er begrænset til kostpris.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Det præciseres i bemærkningerne, at vandselskaber fortsat må udnytte og sælge egne res-
sourcer efter de nuværende regler.
Det præciseres ligeledes i bemærkningerne, at handel mellem et vandselskab og et teknisk
vand-selskab vil skulle ske til markedspris, der i konkrete tilfælde kan svare til kostpris.
I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.
6 Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber
6.1 Teknisk vand-selskaber og forsyningsaktiviteter
KL anfører, at det er uklart, hvilke forsyningsaktiviteter et teknisk vand-selskab må udøve, fx
om et kommunalt teknisk vand-selskab må foretage kortlægning, overvågning og
grundvandsbeskyttelse af egne indvindingsinteresser, eller indgå i et samarbejde med almene
vandforsyningsselskaber, som fx vandforsyningslovens § 52 b, eller vandsektorlovens § 21,
hvis det er relevant for deres forsyning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Et kommunalt ejet teknisk vand-selskab må alene udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand. Det uddybes i bemærkningerne, at denne begrænsning ligeledes rummer aktiviteter,
der har en tæt og naturlig sammenhæng med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, således
som det kendes fra begrebet hovedvirksomhed for vandselskaber. Kommunalt ejede teknisk
vand-selskaber vil således kunne fx udnytte og sælge egne ressourcer svarende til
vandselskabernes muligheder, også jf. afsnit 3 om vandselskabernes rolle. Dette vil ligeledes
blive uddybet i den kommende vejledning.
I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.
6.2 Finansiering af teknisk vand-selskaber
Fors anfører, at lovforslagets § 7 gør det vanskeligt for kommunalt ejede forsyninger at deltage
i teknisk vand-selskaber og risikerer at udelukke dem helt. Der eksisterer ikke et marked for
teknisk vand ved lovens ikrafttræden, hvilket medfører stor investeringsusikkerhed for
kommunalbestyrelsen, som skal træffe beslutning om at oprette selskaber og stille betydelig
kapital til rådighed for at drive dem, før der er indtægter. Derudover vil kommunale tekniske
vandselskaber have svært ved at opnå lån på attraktive vilkår, da de kun kan stille
selskabskapital som garanti.
Side 9/13
DIN Forsyning og Vestforsyning finder det fornuftigt, at kommunalbestyrelsen træffer
beslutning om kapitalindskud. Begge foreslår, at kommuner bør kunne indskyde
selskabskapital i rater frem mod dato for officiel idriftsættelse for bedre risikostyring, fleksibilitet
og økonomisk planlægning, især da markedet for teknisk vand stadig er umodent og
uforudsigeligt. Begrænsninger i indskud kan føre til underfinansiering, forsinkelser og øget
risiko for konkurser.
Aalborg Forsyning anfører, at et eventuelt overskud i teknisk vand-selskabet må udloddes til
selskabets moderselskab eller et andet kommercielt selskab i samme koncern, uden at dette
fører til modregning i kommunens bloktilskud. Aalborg Forsyning påpeger, at det, fordi
markedet for PtX-anlæg stadig er i opstarten, kan være svært at fastsætte det nødvendige
omkostningsniveau for oprettelsen af et teknisk vand-selskab. Derfor er det relevant at få
tydeliggjort, at der kan ske indskud løbende fra koncernforbundne selskaber, såfremt disse er
omfattet af elforsyningsloven eller operer på kommercielle vilkår. Aalborg Forsyning forstår
lovudkastets § 7 således, at det ikke er muligt for monopoliserede kommunale virksomheder
at yde løbende tilskud til et teknisk vand-selskab, mens det er muligt at lave løbende indskud
fra andre kommercielle koncernforbundne selskaber eller moderselskabet. Hvis dette ikke er
tilfældet, bør teksten i § 7 præciseres, således der ikke er tvivl om, hvordan bestemmelsen
skal forstås.
DIN Forsyning og Vestforsyning opfordrer til større fleksibilitet i samarbejdet mellem
kommunalt ejede selskaber. Samtidig foreslår de, at kommunalt ejede selskaber bør kunne
dele ressourcer og medfinansiere teknisk vand-selskaber på tværs af kommunegrænser.
Dette vil sikre bedre kapitalisering, øge erfaringsudveksling og styrke ledelsen, hvilket samlet
set vil understøtte bæredygtige og samfundsøkonomisk positive løsninger.
DIN Forsyning foreslår, at drikkevandsselskaberne får tilladelse til at medvirke til at dække de
indledende omkostninger til konceptarbejde. Dette indebærer en undersøgelse af, hvilke kilder
der kan anvendes, og om det overhovedet er relevant at bruge teknisk vand.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget begrænser den kommunale udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand
ud fra et hensyn om, at kommunen ikke påtager sig en unødig stor økonomisk risiko på
skatteborgeres vegne, da en evt. konkurs kan betyde, at regningen overvæltes på en
kommunes borgere. Ud fra det hensyn foreslås kommunens finansieringsmuligheder at blive
begrænset til alene at være indskud i forbindelse med etablering eller overtagelse af et teknisk
vand-selskab. Kommunen og kommunale selskaber vil således ikke efterfølgende kunne yde
tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand eller lave kapitalforhøjelse af kommunale
teknisk vand-selskaber. Dette forbud omfatter derimod ikke øvrige aktører såsom private
virksomheder.
Ministeriet anerkender, at der er usikkerhed forbundet med investeringsbeslutninger ved
etableringen af nye teknisk vand-selskaber. Derfor indeholder lovforslagets regler om
modregning mulighed for, at et indskud ikke vil skulle modregnes, hvis det senere tages ud
igen, fx hvis indskuddet har været større end nødvendigt for selskabet.
Fsva. vandselskabernes mulighed for at medvirke til at dække indledende omkostninger ved
etableringen af teknisk vand-selskaber, bemærker ministeriet, at vandselskaber under
monopolregulering må afholde udgifter, der kan anses for nødvendige for selskabets
forsyningsaktiviteter, fx drikkevandsforsyning, af hensyn til beskyttelsen af selskabets
vandkunder. Udgifter ud over dette må afholdes af andre aktører, såsom kommunen, private
eller et teknisk vand-selskab.
Side 10/13
Overskud fra andre kommunale selskaber, herunder teknisk vand-selskaber, vil kunne
anvendes som indskud ved etablering af nye teknisk vand-selskaber. Dette omfatter selskaber
inden for andre forsyningsarter, såfremt reglerne for det pågældende forsyningsområde
tillader at udtrække midler. Desuden vil et evt. udtræk af overskud fra et kommunalt ejet teknisk
vand-selskab ikke føre til modregning, hvis det forbliver eller anvendes koncerninternt, i
modsætning til modregningsreglerne for vandselskaber efter stoploven.
Ministeriet vurderer samlet set, at lovforslaget inden for ovennævnte hensyn vil give kommu-
nerne tilstrækkelige muligheder for hensigtsmæssigt samarbejde på tværs af forsyningssel-
skaber samt finansiering af etablering og drift af kommunale teknisk vand-selskaber.
Der er ikke foretaget justeringer som følge af høringen.
6.3 Modregning af kommunalt ejede teknisk vand-selskaber
Forsyningstilsynet bemærker, at lovforslaget kan skabe afgrænsningsproblemer om
modregning mellem Vandsektortilsynet og Forsyningstilsynet, især i forhold til fradrag og
forholdet om koncernforbundne selskaber. Forsyningstilsynet vurderer, at bestemmelserne i
§§ 4 og 8 i udkastet til lov om forsyning med teknisk vand øger kompleksiteten af reglerne for
modregning.
DANVA påpeger, at uddeling fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i vandselskaber er
omfattet af stoploven. Undtagelsen for registrering ved selskabsmæssige omstruktureringer i
stoploven finder kun anvendelse, hvis vederlaget alene består i ejerandele i virksomheder
omfattet af stoplovens § 2 stk. 1-3. DANVA opfordrer til, at det eksplicit hjemles, at udskillelsen
af aktiviteter fra vandselskaberne som følge af loven ikke er registreringspligtig efter stoploven.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at rollerne for hhv. Vandsektortilsynet og Forsyningstilsynet kan uddybes
i lovforslaget. Det tydeliggøres i bemærkningerne, bl.a. hvordan ansvarsområderne afgræn-
ses, særligt ift. fradrag og i forholdet om koncernforbundne selskaber.
Udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk fra et vandselskab vil ikke være omfattet af
undtagelsen fra modregning i reglerne om selskabsmæssige omstruktureringer jf. hhv. stop-
lovens § 2, stk. 4 og lovforslagets § 8, stk. 2, da disse undtagelser omhandler fx et vandsel-
skab, der deles i to, men hvor der både før og efter omstrukturering er tale om vandselskaber,
eller et teknisk vand-selskab, der deles i to teknisk vand-selskaber. Der vil derfor skulle ske
modregning ved udskillelse af aktiviteter i et vandselskab til et teknisk vand-selskab, hvis takst-
midler forlader vandselskabet, fx hvis aktiverne har en værdi, som vandselskabet ikke kom-
penseres for. Dette præciseres i bemærkningerne.
I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.
7 Tilsyn
KL foreslår, at det bør fremgå af bestemmelsen, hvem der har tilsynsforpligtelsen med lovens
overholdelse, i stedet for hvem der ikke har, fx ift. tilsyn med anvendelsen af teknisk vand i
enkelte husstande.
Forsyningstilsynet foreslår det præciseret, hvilken myndighed der har ansvar for at føre tilsyn
med, at kravet om selskabsmæssig adskillelse til andre forsyningssektorer, fx varmeforsyning,
Side 11/13
overholdes. Det bemærkes desuden hertil, at dette ikke er et tilsyn, der i dag føres efter
varmeforsyningsloven. Formuleringen foreslås ændret, så det i stedet fremgår, at der kan
være anden lovgivning, der vil skulle overholdes.
DIN Forsyning udtrykker bekymring over de potentielle økonomiske konsekvenser af
Vandsektortilsynets rolle i forhold til teknisk vand-selskaber. Det påpeges, at de gebyrer, som
tilsynet vil opkræve, kan blive en betydelig økonomisk byrde for selskaberne og i sidste ende
for forbrugerne. DIN Forsyning foreslår, at der indføres en øvre grænse for gebyrerne og en
årlig gennemgang af gebyrstrukturen for at sikre rimelige omkostninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er en forudsætning for at afskære det
kommunale tilsyn, at det fremgår udtrykkeligt af loven og bemærkningerne, at de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med overholdelsen af den omhandlede regulering. Klima-
, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke lægger op til at indføre nye
tilsyn med forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Vandsektortilsynet vil fortsat have enkelte
myndighedsopgaver i forhold til modregningsreglerne. Dette præciseres i bemærkningerne.
Der tilføjes et krav om skriftlig aftale mellem teknisk vand-selskab og aftagere, som skal
indeholde vilkår om, at det leverede vand udelukkende må anvendes til andre formål end
drikkevand.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at rollerne for hhv. Vandsektortilsynet og
Forsyningstilsynet kan præciseres yderligere i lovforslaget, idet lovforslagets bemærkninger
tidligere kunne forstås, så der blev oprettet en ny tilsynsopgave hos Forsyningstilsynet ift.
teknisk vand-selskaber. Dette er ikke tilfældet og præciseres efter Forsyningstilsynets
kommentarer.
Angående finansiering af Vandsektortilsynets rolle vurderer ministeriet, at gebyret og den
tilsvarende opgave skal følges ad. Normalt finansieres Vandsektortilsynets rolle ved, at
vandselskaberne omfattet af den økonomiske regulering, årligt betaler en afgift til dækning af
udgifter forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse. Denne afgift dækker
ikke myndighedsopgaver med modregningsreglerne efter lov om forsyning med teknisk vand.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at der vil skulle opkræves et gebyr fra teknisk vand-
selskaberne for den opgave, som Vandsektortilsynet nu får ifm. modregning ved uddeling af
overskud fra teknisk vand-selskaber til kommunen. Det vil kun være kommunale teknisk vand-
selskaber, som er underlagt loven, som pålægges gebyret. Det er ministeriets vurdering, at
opgavens omfang, og dermed omkostninger, vil være begrænsede, selvom de vil kunne
variere alt efter kompleksiteten af den enkelte sag. Det er desuden præciseret i lovforslagets
§ 8, stk. 5, at der som udgangspunkt, ud over en registrering til Vandsektorstilsynet, når et
teknisk vand-selskab oprettes, kun vil skulle indsendes dokumentation til Vandsektortilsynet i
de tilfælde, hvor der konkret sker udlodning til kommunen.
I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.
8 Ændringer i øvrig regulering
8.1 Vandforsyningsloven
KL opfordrer til, at det skal fremgå eksplicit i lovforslaget, at kommunerne ikke kan foretage
ekspropriation og indhentning af oplysninger til fordel for teknisk vand-selskaber, modsat
deres muligheder for almene vandforsyninger.
Side 12/13
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Idet lovforslaget ikke rummer en specifik hjemmel til disse aktiviteter, følger det, at kommu-
nerne ikke har disse muligheder, i tråd med at forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil blive
markedsbaseret. Ministeriet finder ikke, at det er nødvendigt at uddybe yderligere i lovforsla-
get.
Der er ikke foretaget justeringer som følge af høringen
8.2 Vandafledningsbidrag og afgift på ledningsført vand
DANVA og DIN Forsyning bemærker, at når teknisk vand-selskaber bruger vandet fra et ren-
seanlægs udløbsledning og returnerer det rensede rejektvand, pålægges de fuldt aflednings-
bidrag. Det anbefales, at spildevandsbetalingsloven justeres, så tekniske vandselskaber kun
skal betale for de faktiske omkostninger, de påfører spildevandsselskabet, hvilket ville redu-
cere de økonomiske byrder. Begge organisationer foreslår derudover, at afgiften på lednings-
ført vand revurderes.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet anerkender, at det vil være relevant at undersøge en løsning på at reducere
vandafledningsbidraget i visse konkrete situationer jf. spildevandsbetalingsloven. Dog
bemærker ministeriet, at det ikke er muligt at afdække mulige konsekvenser ved indføre en
brancheneutral undtagelsesmulighed for de nuværende regler for afledningsbidrag inden for
tidsrammen for lovforslagets fremsættelse.
Det er ministeriets vurdering, at der er behov for at se tværgående på betalingsreglerne for
spildevand, inden der kan foretages hensigtsmæssige ændringer i betalingsreglerne, der bl.a.
tager højde for fordelingen af udgifter på tværs af selskabernes opgaver og på tværs af de
tilsluttede forbrugergrupper. Samtidig er det vurderingen, at det igangværende arbejde i det af
regeringen nedsatte vandreguleringsudvalg bør være afsluttet, inden der kan træffes
beslutning om evt. ændringer ift. betalingsreglerne for at sikre sammenhæng mellem de to
dele af den økonomiske regulering af området.
Skatteministeriet bemærker, at man vil afdække en eventuel ændring af afgiften på
ledningsført vand.
Der er ikke foretaget justeringer som følge af høringen.
8.3 Miljøregulering, udlederkrav etc.
Dansk Miljøteknologi anbefaler, at man i det følgende arbejde med implementeringen af den
nye lov, stiller tydelige krav til avanceret rensning eller destruktion af de opkoncentrerede
miljøfarlige stoffer i rejektvandet fra produktionen af teknisk vand.
DANVA bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en løsning på de udfordringer, som
regelsættet omkring udledningstilladelser giver for levering af teknisk vand. Det er en
forudsætning for levering af teknisk vand, at udfordringerne omkring udledningstilladelser
også håndteres.
KL påpeger, at der er en række miljø- og naturmæssige forhold, der bør indgå i vurdering af
konsekvenserne af lovforslaget. Konsekvensafsnittet bør også dække fx, at der fjernes vand
ved nedsivning af regnvand, indpumpning af terrænnært grundvand og forurenet grundvand.
m.m. Indvindingen giver mulighed for at anvende vandet, men dette skaber spildevand, der er
mere salt end det oprindelige vand. Der skal derfor etableres mulighed for enten rensning eller
evt. udledning i salte miljøer, og det skal også miljøvurderes i lovforslaget.
Side 13/13
KL påpeger, at det af side 55 i høringsversionen af lovforslaget, fremgår, at
forsyningsaktiviteter med teknisk vand i visse tilfælde kan indebære håndtering af affald egnet
til materialenyttiggørelse, da renset spildevand falder ind under definitionen af affald. Dertil
fremgår det på side 58i høringsversionen af lovforslaget, at lovforslaget ikke ændrer på
kravene til, at teknisk vand-selskaber vil skulle indhente miljøgodkendelser osv., hvorfor det
ikke vurderes, at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. I forlængelse heraf
spørger KL, om krav om miljøgodkendelse for anlæg til fremstilling af teknisk vand er forskelligt
afhængig af, om kilden er renset spildevand, havvand eller drænvand.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Alle udledninger af spildevand fra teknisk vand-selskaber, herunder afledning til kloak, vil være
omfattet af eksisterende miljøregulering. Det ligger uden for lovforslagets afgrænsning at fast-
sætte yderligere krav til fx rensning eller udledning ud over miljøreglerne.
Teknisk vand-selskaber vil ligeledes være omfattet af øvrig eksisterende miljøregulering, her-
under regler for miljøgodkendelser. Det vil bero på en konkret vurdering, om et anlæg til hånd-
tering eller produktion af teknisk vand vil være omfattet af krav om miljøgodkendelse. Miljø-
og Ligestillingsministeriet vil kunne vejlede om reglerne på området.
Miljø- og Ligestillingsministeriet meddeler, om regelsættet omkring udledningstilladelse, at alle
udledere af spildevand uanset oprindelig vandkilde, herunder også opkoncentreret spilde-
vand, forurenet grundvand mv. skal anvende de gældende regler om udledning, som de frem-
går af spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forure-
nende stoffer og de sædvanlige regler om miljøvurdering af spildevandsudledninger. Miljøsty-
relsen forventer senere i 2025 at offentliggøre en vejledning, der kan understøtte myndighe-
dernes arbejde med udledningstilladelser.
Der er ikke foretaget justeringer som følge af høringen.
8.4 Elforsyningsloven
Aalborg Forsyning opfordrer til, at elforsyningslovens § 37a, stk. 2 tilrettes, således at lov om
forsyning med teknisk vand ligeledes fremgår af opremsningen af hvilke love, som § 37a, stk.
1 i elforsyningsloven ikke finder anvendelse på. Det vil være med til at skabe klarhed, hvis der
skal ske yderligere indskud fra koncernforbundne selskaber til et teknisk vand-selskab.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at elforsyningslovens § 37 a, stk. 1, omhandler påbegyndelse af væ-
sentlige nye aktiviteter i kommunalt ejede elselskaber. Lovforslaget fastlægger, at kommunal
udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand kun må ske i selskaber, der alene udøver
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, herunder evt. udnytte egne ressourcer til produktion af
el i begrænset omfang. En sådan evt. elproduktion ud fra egne ressourcer vil ikke udgøre en
væsentlige ny aktivitet og vil således ikke være omfattet af kravet om ministeriel godkendelse,
jf. elforsyningslovens § 37, stk. 1.
Der er ikke foretaget justeringer som følge af høringen.


Side 1/1
Ministeren
Dato
12-03-2025
J nr. 2024 - 2736
Akt-id 552894
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssva-
rene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om forsyning med
teknisk vand.
Formålet med lovforslaget er at fastsætte de organisatoriske og økonomiske reg-
ler for forsyning med teknisk vand, som defineres som sin egen forsyningsart.
Lovforslaget skal sikre, at teknisk vand leveres på markedsvilkår, og at teknisk
vand-selskaber kan fastsætte priser og vilkår uden at være underlagt økonomisk
regulering. Dette vil kunne tilskynde til, at store investeringer i vandforsyninger til
industri foretages i nye separate selskaber, der ikke er underlagt
monopolregulering, for at beskytte øvrige almindelige vandforbrugere mod
potentielle omkostninger fx ved industrikunders konkurs.
Lovforslaget var i høring fra den 12. november 2024 til den 10. december 2024.
Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Høringen har givet anledning til at foretage præciseringer af definitionen på for-
syningsaktivitet med teknisk vand, herunder at indføre en bagatelgrænse for,
hvornår et vandselskab bliver omfattet af reglerne for forsyning med teknisk vand.
Desuden udvides overgangsreglerne, så eksisterende vandselskaber vil have 1,5
år til at selskabsudskille, overdrage ejerskab, afvikle kommunale lånegarantier
mv. Derudover er der foretaget en række lovtekniske justeringer.
Lovforslaget fremsættes d. 12. marts 2025 og forventes at træde i kraft den 1. juli
2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 167 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25