Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Mobil: +45 25291932
Email: ris@tekniq.dk
Dato: 14. januar 2025
Side 1/2
TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.
TEKNIQs høringssvar til forslag til lov om varmeforsyning (opgavebortfald på
varmeforsyningsområdet).
Energistyrelsen har med høringsbrev dateret 9. december 2024 fremsendt for-
slag til lov om varmeforsyning (opgavebortfald på varmeforsyningsområdet) i
høring og anmodet om at modtage høringssvar senest d. 14. januar 2025.
Lovforslaget berører vigtige arbejdsområder for TEKNIQs medlemsvirksomhe-
der, og vi indgår derfor gerne i det fortsatte samarbejde på området.
Lovforslaget giver TEKNIQ anledning til følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Af indledningen i høringsudkastet fremgår det at forslaget indeholder forslag
om en tidsbegrænsning for undersøgelser og afgørelse i tilsynssager, der vedrø-
rer en periode på mere end 5 år.
Det fremgår ikke af forslaget hvilke opgaver der bortfalder samt hvilken betyd-
ning.
Forsyningstilsynet spiller en central rolle i samfundet ved at føre tilsyn med, at
priser og andre forhold i energisektoren følger den til enhver tid gældende lov-
givning. TEKNIQ vurderer derfor, at det kan være problematisk, kun at se fem år
tilbage, og vi opfatter det som en delvis deregulering af forbrugerbeskyttelsen,
da en del af tilsynets opgave er at sikre, at den økonomiske regulering af varme-
forsyningen, herunder varmeprisloftet overholdes.
Specifikke bemærkninger
Af indledningen i høringsudkastet afsnit 3, fremgår det at formålet er at gen-
nemfører dele af politisk prioriteret opgavebortfald på forsyningtilsynets om-
råde bla. ift. tilsyn med varmeforsyningsvirksomhederne. En ændring og reduk-
tion af tilsynets opgaver i forhold til varmeforsyningsområdet, kræver en præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal være tilvejebragt, før tilsynet behandler en
klage. Det er derfor ikke nok blot at have en elektronisk klageformular. Der bør
desuden være en vejledning.
Set i lyset af at af at lovforslaget bidrager til en reduktion af 12 årsværk, mener,
TEKNIQ at tilsynet bør fokusere på de tilslutningsbetingelser og prisstigninger,
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs gade 43
1577 København V
Att. varme@ens.dk med kopi til mldl@ens.dk
Journalnummer 2024-14457.
Offentligt
L 169 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
2
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Mobil: +45 25291932
Email: ris@tekniq.dk
Dato: 14. januar 2025
Side 2/2
TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.
og om varmeprisloftet overholdes. Der bør ligeledes fokuseres på om den op-
lysninger, borgerne modtager er tilstrækkelige transparente ift. bindingsperio-
der, udtrædelse, finansiering m.m. er tilstrækkelig transparente. Der bør være
klarhed i varmepriserne, begrundelser for prisstigninger,
Af punkt 2.1.1 fremgår det at hverken lov om varmeforsyning eller lov om Forsy-
ningstilsynet indeholder nærmere regler for, hvornår Forsyningstilsynet vil have
pligt til at realitetsbehandle en anmeldelse eller en klage. TEKNIQ opfordrer til, at
reglerne for hvornår, Forsyningstilsynet vil have pligt til at realitetsbehandle en
anmeldelse eller en klage, bliver præciseret af hensyn til effektivitet i klagepro-
cessen og af hensyn til den der klager,
Richard Schalburg
Specialkonsulent
TEKNIQ
Til Energistyrelsen
(J.nr. 2024-14457)
Sendes pr. e-mail til: varme@ens.dk og c.c. til mldl@ens.dk
Høringssvar - Udkast til lov om ændring af lov om varmeforsy-
ningsloven (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)
Energistyrelsen har den 9. december 2024 sendt Udkast til lov om ændring af lov om
varmeforsyningsloven (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet) i høring.
Forsyningstilsynet har gennemgået udkastet til lovforslag. Forsyningstilsynet har føl-
gende bemærkninger til lovforslaget:
Forslag om Forsyningstilsynets prioriteringsadgang for tilsynssager
Med § 23, stk. 2, i udkastet til lovforslag indføres der en lovbestemt adgang for Forsy-
ningstilsynet til at prioritere hvilke tilsynssager på varmeområdet, som Forsyningstilsy-
net vil behandle og afgøre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne foretage en
friere prioritering af tilsynets ressourcer i forhold til, hvilke tilsynssager Forsyningstilsy-
net vil undersøge og eventuelt træffe afgørelse i. Det er hensigten, at Forsyningstilsy-
net vil anvende sine ressourcer der, hvor der forventes at være en vis tilsynsmæssig
effekt.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3, om de økonomiske
konsekvenser for Forsyningstilsynet, at indførelsen af muligheden for at prioritere og
bortprioritere tilsynssager vurderes at bidrage til en besparelse på 0,5 årsværk.
Det fremgår af de særlige bemærkninger til bestemmelsen bl.a.:
”Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet får beføjelse til at kunne afvise at
behandle en sag, selvom det fremgår af bestemmelserne, at Forsyningstilsynet skal føre et tilsyn.
Det vil for eksempel kunne være tilfældet, hvor en klage findes uegnet til at danne grundlag for
sagens behandling uden at foretage en realitetsprøvelse af klagen. Forsyningstilsynet vil på et
hvilket som helst tidspunkt i sagsbehandlingen kunne afvise at behandle alle eller dele af de ele-
menter, som er rejst i sagen. Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendelse på en
tilsynssag, som Forsyningstilsynet har rejst af egen drift.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne beslutte, at Forsynings-
tilsynet ikke vil træffe afgørelse i en sag. Det vil for eksempelvis kunne være tilfældet, hvor Forsy-
ningstilsynet modtager en klage, og hvor det viser sig, at Forsyningstilsynet først vil kunne træffe
14. januar 2025
J.nr.: 25/00072
HECH
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
Digital Post til os:
Send via virk.dk
Send via borger.dk
Side 2/4
afgørelse efter at have iværksat yderligere og uforholdsmæssigt ressourcekrævende undersøgel-
ser, der ikke forventes at ville stå mål med enten afgørelsens forventede resultat eller tilsyns-
mæssig betydning.
Forsyningstilsynet vil dermed blive berettiget til at prioritere de anmeldelser eller klager, som tilsy-
net modtager, og forhold som tilsynet af egen drift i øvrigt bliver bekendt med, forskelligt, og vil i
den forbindelse råde over en skønsbeføjelse, som ikke afhænger af, om sagens behandling be-
finder sig på et mere eller mindre fremskredent stadium.
Den foreslåede bestemmelse vil således stille Forsyningstilsynet friere i forhold til vurderingen af,
hvorvidt der er anledning til at behandle en tilsynssag, herunder prioritere at rejse sager, hvor der
er størst behov for, at Forsyningstilsynet sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.”
Forsyningstilsynet forstår forslaget til § 23, stk. 2, og bemærkningerne hertil således, at
der ved indførelse af bestemmelsen herefter ikke længere vil være pligt efter alminde-
lige forvaltningsretlige regler og den hidtidige administrative praksis ved Energiklage-
nævnet for Forsyningstilsynet til at rejse og behandle en tilsynssag på baggrund af en
anmeldelse, klage eller af egen drift, selvom der er en konkret begrundet mistanke om,
at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning, eller at der er udvist en
ulovlig adfærd. Forsyningstilsynet stilles med bestemmelsen således friere i forhold til
vurderingen af, hvorvidt der er anledning til at rejse en tilsynssag, der herefter beror på
en bredere skønsmæssig vurdering af den enkelte sag efter bestemmelsen i § 23, stk.
2.
Denne forståelse af den foreslåede bestemmelse ses også at stemme overens med
lignende bestemmelser i anden lovgivning om andre myndigheders lovbestemte priori-
teringsadgang til at rejse tilsynssager. Der henvises til Konkurrence- og Forbrugersty-
relsens lovbestemte prioriteringsadgang i § 15, stk. 1, i konkurrenceloven samt til An-
kestyrelsens lovbestemte prioriteringsadgang i § 48 a i lov om kommunernes styrelse.
Denne forståelse af den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2, foreslår Forsyningstil-
synet tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget.
Forsyningstilsynets beslutning om, at der ikke er tilstrækkelig anledning til at rejse en
tilsynssag og undersøge nærmere samt til ikke at træffe afgørelse i en tilsynssag, vil
som nævnt ovenfor bero på en bredere skønsmæssig vurdering af den enkelte sag ef-
ter den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2.
Det medfører efter Forsyningstilsynets vurdering, at der i almindelighed ikke kan stilles
større krav til begrundelsen for beslutningen i det omfang, at Forsyningstilsynet er for-
pligtet til at begrunde en sådan beslutning.
Forsyningstilsynet vurderer, at det umiddelbart må forventes, at Forsyningstilsynet i
langt de fleste sager, hvor en begrundelse er påkrævet efter lovgivningen, vil kunne
opfylde de krav til begrundelse, der gælder efter § 24 i forvaltningsloven og § 23 i lov
om varmeforsyning, ved en kortfattet henvisning til, at Forsyningstilsynet vurderer, at
en sag opfylder det overordnede kriterium i § 23, stk. 2, for at kunne bortprioriteres. En
sådan summarisk begrundelse for Forsyningstilsynets beslutning, hvor en begrundelse
er påkrævet efter lovgivningen, understøtter formålet med reguleringen med at kunne
bortprioritere visse tilsynssager for at opnå besparelser, og at Forsyningstilsynet kan
fokusere på det væsentlige, hvor tilsynsindsatsen skønnes at give størst effekt. Formå-
let hermed ville kunne forspildes, hvis Forsyningstilsynet skulle bruge ressourcer på
Side 3/4
udtrykkelige begrundelser for bortprioritering af den enkelte sag, ligesom dette ville
kunne give anledning til ressourcekrævende klagesager ved Energiklagenævnet om,
hvorvidt bortprioriteringen er nu også er begrundet fyldestgørende eller ej.
Forsyningstilsynet foreslår derfor, at det i bemærkningerne til den foreslåede § 23, stk.
2, anføres udtrykkeligt, at Forsyningstilsynets beslutning om bortprioritering af en til-
synssag kan begrundes med en summarisk, kortfattet henvisning alene til det overord-
nede kriterium i § 23, stk. 2 (ej tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgø-
relse) i de situationer, hvor der efter lovgivningen er pligt for Forsyningstilsynet til at be-
grunde beslutningen. Dette vil også være bedst stemmende med formålet med at ind-
føre opgavebortfaldet for at opnå en ressourcereduktion for Forsyningstilsynet.
Bortprioritering af opgaver - afgrænsning til opgaver efter lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren
Forsyningstilsynet bemærker, at udkastet til lovforslag ikke angår en adgang til bortpri-
oritering af opgaver efter lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren (lov nr.
1647 af 30. december 2024).
Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå tilsvarende behov for bortprioritering af opga-
ver efter denne lov som opgaver efter lov om varmeforsyning. Dertil kommer, at der
eventuelt kan opstå uhensigtsmæssige situationer, hvor Forsyningstilsynet i samme
tilsynssag på den ene side vil være forpligtet til at behandle delelementer lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren, men hvor Forsyningstilsynet på den anden side
vil have muligheder for at bortprioritere andre delelementer i samme sag efter lov om
varmeforsyning, som foreslået i udkastet til lovforslag.
Forsyningstilsynets opgaver efter § 23 l og § 23 m
Forsyningstilsynet bemærker, at der med de foreslåede ændringer i lov om varmefor-
syning ikke sker en justering af opgaveporteføljen eller den økonomiske ramme til tilsy-
nets opgaverne vedrørende kommunale indberetninger efter varmeforsyningslovens §
23 l og 23 m.
Forsyningstilsynet varetager opgaver vedrørende kommunale indberetninger efter el-
forsyningsloven, gasforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Forsyningstilsynets nu-
værende årlige ramme (lovfikseret gebyr) er 0,2 mio. kr. til opgavevaretagelsen vedrø-
rende kommunal modregning per forsyningsart. Rammen efter varmeforsyningsloven
ses i den nugældende varmeforsyningslovs § 23 c, stk. 2. (Tilsvarende ramme fremgår
af § 78, stk. 2, i lov om elforsyning og § 44, stk. 2, i lov om gasforsyning.)
Efter Forsyningstilsynets vurdering vanskeliggør og i visse tilfælde umuliggør den øko-
nomiske ramme, der er afsat i bestemmelser i el-, gas- og varmeforsyningslovene, i
visse tilfælde, at Forsyningstilsynet følger op over for, hvad der ud fra en umiddelbar
vurdering er overtrædelser af lovgivningen på området blandt kommuner. Forsynings-
tilsynet har bragt denne problemstilling op over for Energistyrelsen tidligere og har lige-
Side 4/4
ledes foreslået tiltag til en reduktion af opgaveporteføljen på området, hvad der forven-
teligt vil kunne medføre en reduktion i ressourcebehovet for bl.a. Forsyningstilsynets
opgavevaretagelse.
Med venlig hilsen
Henrik Chieu
Chefjurist
Tlf.: 41715365
hech@forsyningstilsynet.dk
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om
varmeforsyning
(Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)
Green Power Denmark har modtaget lov om ændring af lov om varmeforsyning i
høring og takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Green Power Denmark ser det som helt centralt, at der er et velfungerende og
kompetent tilsyn på alle områder. Green Power Denmark har nedenstående
konkrete bemærkninger til lovforslaget.
• Forslag til § 23, stk. 3
Det fremgår af lovforslaget, at Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig
anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b,
stk. 4 og 5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller
endeligt skal indstilles.
Med bestemmelsen gives Forsyningstilsynet en prioriteringsadgang, så mindre
vigtige sager kan ned- eller bortprioriteres på udvalgte områder. Det finder Green
Power Denmark er en fornuftig anvendelse af ressourcerne, og tilslutter sig at en
sådan bestemmelse indsættes i varmeforsyningsloven, men er uforstående overfor,
at, dette ikke udbredes til anden lovgivning, f.eks. elforsyningsloven. Dette uddybes
senere i høringssvaret.
• Forslag til § 23, stk. 3
Af høringsudkastets forslag til varmeforsyningslovens § 23, stk. 3, fremgår:
”Forsyningstilsynets undersøgelser og afgørelser, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og
5, kan alene vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud for det tidspunkt,
hvor sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan
dog i særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt. Andre kan ikke anmode
Forsyningstilsynet om at udvide perioden, jf. 2. pkt.”
Green Power Denmark finder, at det er et godt og retssikkerhedsmæssigt
betryggende princip, at der fastsættes en grænse for hvor gammel en sag kan være,
for at være genstand for Forsyningstilsynet tilsyn. I forslaget er der fastsat en
tidsgrænse for tilsynssager vedr. tariffer, jf. § 21, stk. 4 og 5 og tilsyn på
markedsmæssighedsområdet, jf. § 21b, stk. 4 og 5. Green Power Denmark har dog
følgende konkrete bemærkninger til bestemmelsen:
• Ingen klageadgang
Af høringsudkastets bemærkninger til bestemmelsen, jf. forslagets § 1, nr.3, fremgår,
at ”Forsyningstilsynets overvejelser om at rejse eller afvise en tilsynssag er underlagt
de bindinger, der følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder krav
om saglig forvaltning og lighedsgrundsætning om at, hvor væsentlige forhold i en
sag er ens, skal sagerne behandles lige i retlig henseende. Der må således ikke
foretages usaglig forskelsbehandling. Den foreslåede bestemmelse vil ikke have til
hensigt at ændre herpå.”
2
Samtidig fremgår imidlertid det af lovbemærkningerne, at ”Forsyningstilsynets
beslutning om at udvide perioden for undersøgelse og eventuelt afgørelse vil være
en procesbeslutning. Forsyningstilsynets procesbeslutninger er ikke selvstændige
afgørelser i henhold til forvaltningsloven.”
Dette har retligt den konsekvens, at den for én af parterne meget bebyrdende
beslutning om, at perioden for undersøgelse og evt. afgørelse udvides, ikke kan
påklages, da det – som det fremgår af lovforarbejderne – ikke er en selvstændig
forvaltningsretlig afgørelse. Det forekommer ikke i overensstemmelse med alm.
principper om retssikkerhed, at en part ikke har mulighed for administrativt at få
prøvet, om de forvaltningsretlige rammer, som Forsyningstilsynet jf.
lovforarbejderne er forpligtet til at iagttage, faktisk også er overholdt. Det bemærkes
herved, at denne ”lovgivning” om, at der er tale om en procesbeslutning og ikke en
forvaltningsmæssig afgørelse påtænkes indført via i lovforarbejderne og ikke vis
loven. Betænkelighederne forstærkes af, at Forsyningstilsynet er tillagt et meget
vidtgående skøn i forhold til Forsyningstilsynets procesbeslutning, i forhold til
hvornår sådanne særlige tilfælde, der giver Forsyningstilsynet ret til at udvide
perioden, anses at foreligge.
Hertil kommer, at Forsyningstilsynets beslutning om, hvor langt perioden for
undersøgelse og evt. afgørelse kan udvides, kan have en væsentlig betydning for
den materielle afgørelse af sagen. Det kan således udgøre en yderligere bebyrdende
afgørelse i forhold til adressaten, hvis perioden udvides med de to år, hvorved
varmeprisen over perioden på 5 + 2 år har været i strid med varmeprisreguleringen,
mens det ikke ville være tilfældet, hvis perioden var blevet udvidet med fx 5 år i
stedet for to år. Dette hænger sammen med Forsyningstilsynets praksis, hvorefter
det er det samlede ”§ 20, stk.1-regnskab”, der genåbnes i perioden for den periode,
som Forsyningstilsynet vælger at indlede undersøgelse for. Også på det grundlag
skal der være en klageadgang knyttet til Forsyningstilsynets beslutning om at
udvide perioden.
I den situation, hvor Forsyningstilsynet udvider perioden med 2 år, men hvor det vil
være langt mere retvisende for en vurdering af varmeprisens rimelighed iht.
varmeprisreguleringen at inddrage yderligere år, bør den part, der er adressaten for
en mulig bebyrdende afgørelse have ret til at begære perioden yderligere udvidet,
og forslaget til varmeforsyningslovens § 23, stk. 3, 3. punktum bør ændres i
overensstemmelse hermed. Alternativt skal dette forhold kunne prøves
administrativt.
Med henvisning til ovenstående bør udkastet ændres, så Forsyningstilsynets
udvidelse af perioden, iht. forslag til varmeforsyningslovens § 23, stk. 3, 2. punktum,
udgør en forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages særskilt.
Det bør som minimum sikres, at adressaten for en bebyrdende afgørelse - i den
situation, hvor Forsyningstilsynet træffer en materiel afgørelse i sagen, der kan
påklages til Energiklagenævnet – kan påklage procesbeslutningen om at udvide
perioden, såfremt dette sker sammen med en påklage af Forsyningstilsynets
materielle afgørelse i sagen, således at Energiklagenævnet i den situation også skal
træffe afgørelse om, hvorvidt procesbeslutningen er gyldig forvaltningsretligt.
Såfremt dette ikke er tilfældet, vil der yderligere under en domstolsprøvelse kunne
3
opstå tvivl i forhold til kravet, jf. varmeforsyningslovens § 26 om, at mulighederne for
administrativ rekurs skal være udtømt, før sagen kan indbringes for domstolene.
Green Power Denmark finder, at bestemmelserne, der fremgår af den foreslåede §
23, stk. 2 og stk. 3, til varmeforsyningsloven, dog under hensyntagen til ovenstående
bemærkninger om klageadgang, bør udvides til også at omfatte andre retsområder
som el- og gasforsyningslovene.
Green Power Denmark ser ikke nogen saglig grund til at der skulle være forskel
mellem retsområder således, at der f.eks. gælder en tidsmæssig grænse for en
markedsmæssighedssag på varmeforsyningslovens område, mens dette ikke
gælder for andre retsområder f.eks. en markedsmæssighedssag efter
elforsyningslovens § 46 og bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Green Power Denmark vil derfor opfordre til, at der som det mindste fastsætte
fastsættes tilsvarende regler i elforsyningsloven og evt. gasforsyningsloven, dog
under hensyn til Green Power Denmarks bemærkninger om klageadgang som
anført ovenfor. Begge bestemmelser udgør ikke alene en ressourcebesparelse i
Forsyningstilsynet, men kan også give ressourcebesparelser hos selskaberne
underlagt tilsyn ligesom det kan øget skabe forudsigelighed, hvis der sættes en
tidsgrænse for tilsynssager.
Hvis dette ikke kan imødekommes, bør Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet i
høringsnotatet redegøre for, hvorfor dette ikke kan efterkommes. Green Power
Denmark konstaterer, at det fremgår af lovens bemærkninger, at ”Klima-, Energi-,
og Forsyningsministeriet vurderer, at en tidsmæssig begrænsning for
Forsyningstilsynets behandling af sager tilbage i tid alene skal finde anvendelse på
de sager, hvor Forsyningstilsynet fører efter tilsyn efter reglerne i lov om
varmeforsyning eller regler fastsat i medfør heraf….”
Dette kan efter Green Power Denmarks opfattelse ikke anses for en fyldestgørende
begrundelse.
Green Power Denmark står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående giver
anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Akseli Stech Carlander
ACA@greenpowerdenmark.dk
Dir. tlf. +45 35 30 04 46
14. januar 20255
Journalnr.: DAT-11.1.84
Brancheforeningen Cirkulær
Vester Farimagsgade 1, 5. sal
DK-1606 København V
+ 45 72 31 20 70
cirkulaer@cirkulaer.dk
cirkulaer.dk 1
Energistyrelsen, varme@ens.dk
vedr. journalnummer: 2024 - 14457
kopi til Marie Louise Dahl, mldl@ens.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning (opgavebortfald på
varmeforsyningsområdet)
Tak for muligheden for at kommentere på ovenstående forslag til lovændring.
Vi har fuld forståelse for at besparelser fører til opgavetilpasning. Det eneste vi har en
kommentar til er punkt 3 i høringsbrevet vedr. ophævelse af Forsyningstilsynets
pligt til at forhandle med fjernvarmeselskaber.
Affaldsenergi-branchen står midt i en stor omvæltning og store økonomiske usik-
kerheder med b.la. selskabsgørelse, konkurrenceudsættelse og udbud af affald.
Netop i en sådan situation vil et eventuelt pålæg uden mulighed for at forhandle
om, hvordan et forhold Forsyningstilsynet har vurderet urimeligt skal bringes til op-
hør, potentielt kunne have stor betydning for de pågældende selskaber.
Vi foreslår derfor, at man grundet den situation branchen står i lige nu, fastholder
forhandlingspligten for affaldsenergi-branchen i en overgangsperiode på f.eks. 3-5 år
Vi står naturligvis til rådighed til at uddybe vores høringssvar eller besvare eventuelle
spørgsmål.
Venlig hilsen
Danny Taal
Specialkonsulent
+45 3045 4241
dat@cirkulaer.dk
Brancheforeningen Cirkulær
Vester Farimagsgade 1, 5.
DK-1606 København V
www.cirkulaer.dk
Side 1/3
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme.dk
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
14. januar 2025
Dansk Fjernvarmes høringssvar til:
Forslag til lov om ændring af varmeforsyning (Opgavebortfald
på varmeforsyningsområdet)
1 Indledning
Dansk Fjernvarme afgiver hermed et høringssvar til ovennævnte forslag til ændring af lov
om varmeforsyning, der vedrører opgavebortfald på varmeområdet for Forsyningstilsynet.
Med henvisning til bemærkningerne til lovforslaget byder Dansk Fjernvarme som udgangs-
punkt ændringerne velkomne. Dette særligt i lyset af formålet med at opnå en mere effektiv
og prioriteret sagsbehandling, hvor prioriteringen skal være båret af hensynet til at under-
søge og eventuelt træffe afgørelse i sager, hvor der er størst behov for at, Forsyningstilsy-
net sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.
Nedenfor anføres Dansk Fjernvarmes bemærkninger, herunder opfordringer, til de enkelte
elementer i lovforslaget.
2 De enkelte elementer i lovforslaget
2.1 Ophævelse af forhandlingspligten (nr. 1 og 2)
Dansk Fjernvarme kan tiltræde, at forhandlingspligten ikke i sin nuværende udformning
fungerer optimalt, idet der efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke finder nogen egentlig
forhandling sted (heller ikke i forhold til, hvordan det pågældende forhold bringes til ophør),
hvorfor ordvalget i lovteksten er misvisende.
Henset til de forventede effekter ved at fjerne forhandlingspligten – en forhåbentlig hurti-
gere og mere effektiv sagsbehandling – er Dansk Fjernvarme positive overfor ændrings-
forslaget.
Dansk Fjernvarmes holdning er i høj grad baseret på, at det fortsat vil påhvile Forsynings-
tilsynet at sende udkast til afgørelse i høring hos det berørte fjernvarmeselskab. Det er et
enormt vigtigt element, som i øvrigt giver anledning til følgende bemærkninger:
2.2 Prioriteringsadgang (nr. 3)
Dansk Fjernvarme er meget positive overfor den foreslåede prioriteringsadgang – særligt i
lyset af bemærkningerne om hensigten med indførelsen af prioriteringsadgangen, at;
Energistyrelsen (J nr. 2024 - 14457)
Side 2/3
”[…] Forsyningstilsynet vil anvende sine ressourcer der, hvor der forventes at være
en vis tilsynsmæssig effekt.
[…] herunder prioritere at rejse sager, hvor der er størst behov for, at Forsyningstil-
synet sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.”
Dansk Fjernvarme bemærker, at bemærkningerne i lovforslaget særligt – udover ovenstå-
ende citater – er centreret om, at prioriteringsadgangen skal anvendes i de tilfælde, hvor
Forsyningstilsynet skal iværksætte ressourcekrævende foranstaltninger eller lignende.
Prioriteringsadgangen må ikke blive en sovepude, der giver Forsyningstilsynet mulighed
for at prioritere de ”nemme” sager, som oftest ikke har den store samfundsmæssige betyd-
ning eller betydning for varmeforbrugerne – men til gengæld påfører fjernvarmeselska-
berne uforholdsmæssige byrder. Eksempelvis varslingssagerne, som i sidste ende har mi-
nimal betydning for varmeforbrugerne – men tilfører varmeselskaberne en lang række ad-
ministrative opgaver, som egentlig blot resulterer i højere varmepriser hos forbrugerne.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at:
”Forsyningstilsynets overvejelser om at rejse eller afvise en tilsynssag er underlagt
de bindinger, der følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder krav
om saglig forvaltning og lighedsgrundsætning om at, hvor væsentlige forhold i en
sag er ens, skal sagerne behandles lige i retlig henseende.”
Dansk Fjernvarme kan tilslutte sig ovenstående, men ønsker også at fremhæve, at der i
oplistningen af relevante forvaltningsretlige regler burde nævnes; proportionalitetsprincip-
pet.
I Forsyningstilsynets prioritering bør det således ske under hensyn til myndighedernes pligt
til også at iagttage proportionalitetsprincippet.
Det indebærer ikke at anvende mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende
foranstaltninger er tilstrækkelige. Heri ligger også, at foranstaltningen skal være egnet til at
opnå det tilstræbte formål.
Forsyningstilsynet bør have dette for øje, når tilsynet skal prioritere, hvilke sager der opta-
ges til undersøgelse og eventuel afgørelse.
2.3 Tidsmæssig grænse (nr. 3)
Dansk Fjernvarme er meget positive overfor, at der indføres en tidsmæssig grænse i for-
hold til Forsyningstilsynets undersøgelsesadgang.
Forældelsesloven finder ikke anvendelse i forhold til Forsyningstilsynets adgang til at be-
handle tilsynssager, hvorfor der hidtil har været en nærmest ubegrænset adgang tilbage i
tid.
Side 3/3
En sådan ubegrænset adgang er utrolig uhensigtsmæssig af hensyn til fjernvarmeselska-
bernes mulighed for at indrette sig i tillid til det passerede. Dertil kommer, at det er utrolig
ressourcekrævende for alle parter at skulle undersøge sager, der ligger langt tilbage i tiden.
Ovenstående hensyn er også i overensstemmelse med nogle af hensynene bag de almin-
delige forældelsesfrister i forældelsesloven, jf. uddrag fra kommissionsbetænkningen til
den nugældende forældelseslov (KBET 2005 nr. 1460):
Det generelle formål med forældelsesreglerne er at skabe en vis sikkerhed
og klarhed. Reglerne bygger således bl.a. på hensynet til så vidt muligt at
undgå procesførelse om meget gamle forhold, dels af procesøkonomiske
grunde, dels fordi bevisførelsen ofte ville blive mangelfuld med deraf føl-
gende risiko for forkerte afgørelser. Endvidere tilsigter reglerne at give en
rimelig beskyttelse til den, der har indrettet sig på, at krav ikke vil blive gjort
gældende, og som måske slet ikke har haft kendskab til kravet.
Af samme grunde er Dansk Fjernvarme meget positive overfor en tidsmæssig begræns-
ning af Forsyningstilsynets adgang til at undersøge og eventuelt træffe afgørelse i en sag.
Og i øvrigt med samme begrundelse opfordrer Dansk Fjernvarme til, at den tidsmæssige
begrænsning indskrænkes til 3 år.
------
Dansk Fjernvarme står til rådighed for spørgsmål eller uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Line Kudsk Enevoldsen
Chefkonsulent
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
Energistyrelsen
Marie Louise Dahl (mldl@ens.dk)
Dok. 318254
14. januar 2025
Høringssvar - Opgavebortfald på
varmeforsyningsområdet, journalnummer 2024-
14457
Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring vedrørende opgavebortfald på varmeforsyningsområdet. Vi har
noteret os, at Lovforslaget som en opfølgning på Aftale om finansloven for 2025, har til formål at
gennemføre dele af politisk prioriteret opgavebortfald på Forsyningstilsynets område, herunder at sikre en
så effektiv anvendelse og hensigtsmæssig prioritering af Forsyningstilsynets ressourcer som muligt.
Forsyningstilsynets grundlæggende opgave er at sikre et stærkt og effektivt tilsyn med en række vigtige
forsyningsområder, herunder bl.a. varmeforsyningen. Forsyningstilsynet skal især varetage forbrugernes
interesser, hvilket bl.a. indebærer at sikre, at forsyningsselskaberne kontinuerligt arbejder for at opnå en
høj effektivitet og at de tilbyder de lavest mulige forbrugerpriser.
Forbrugerrådet Tænk har gennem de senere år konstateret en række uheldige sager i forsyningssektoren
om bl.a. mislykket spekulation i elpriser, karteldannelse og generelt dårlige beslutninger i
bestyrelseslokalerne. Beslutninger som har kostet forbrugerne millioner og som samtidig viser, at der
stadig, hvis ikke mere end nogensinde før, er et væsentligt behov for at holde øje med fjernvarmesektoren.
Forsyningstilsynets rolle er dermed central i forhold til at sikre forbrugerne overfor et naturligt monopol.
Uden et stærkt tilsyn risikerer forbrugerne at betale urimeligt høje forbrugerpriser for fjernvarmen, hvilket i
værste fald kan underminere tilliden til sektoren og potentielt også modarbejde regeringens ambition om at
få flere husstande over på fjernvarme.
Vi mener, at de konkret foreslåede ændringsforslag er rimelige, idet de vil give Forsyningstilsynet mulighed
for en mere hensigtsmæssig prioritering af egne ressourcer. Men med udgangspunkt i Forsyningstilsynets
afgørende rolle med at sikre forbrugerne og skabe tillid til sektoren, mener vi også, at de ressourcer der
spares som følge af ændringsforslagene, bør forblive internt i Forsyningstilsynet med henblik på at
opprioritere tilsynets arbejde.
Venlig hilsen
Karin Breck Nikola Kiørboe
Politisk chef Seniorrådgiver
Side 1/1
TREFOR
Kokbjerg 30
6000 Kolding
Danmark
Tlf. 79 33 34 35
trefor.dk
Energistyrelsen
ATT: varme@ens.dk; mldl@ens.dk
Journalnummer: 2024-14457
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København K
13. januar 2025
Treforks høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om
varmeforsyning (opgavebortfald) – J.nr. 2024-14457
TREFOR takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens udkast til
ændring af varmeforsyningsloven, der omhandler bortfald af opgaver ved Forsyningstilsynet.
Bortfald af forhandlingspligt inden pålæg
Jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 5 har Forsyningstilsynet pligt til at foretage en
forhandling med et fjernvarmeselskab i det tilfælde, hvor Forsyningstilsynet opdager
urimelige eller ulovlige forhold, inden der udstedes et pålæg eller en afgørelse.
Lovforslaget lægger op til at denne pligt til forhandling bortfalder. TREFOR støtter, at denne
pligt til forhandling bortfalder, men indstiller til at fjernvarmeselskaberne stadig kan få
vejledning i at tilrette et urimeligt eller ulovligt forhold, så det bliver lovligt eller ikke er
urimeligt.
Varmeforsyningsloven og dens praksis er ganske kompliceret. Derfor er det ofte pga. af fejl
eller manglende viden om loven og godkendt praksis, at et fjernvarmeselskab har et forhold
der dømmes til at være ulovligt eller urimeligt. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at
fjernvarmeselskabet kan få vejledning til at bringe et sådant forhold i orden.
Dialog mellem selskabet og Forsyningstilsynet kan bruges af fjernvarmeselskabet til at ændre
forholdet, så det er lovligt eller ikke er urimeligt på baggrund af Forsyningstilsynets
vejledning.
Der må ikke opstå en situation, hvor Forsyningstilsynet blot udstikker en ny afgørelse, fordi
selskabet ikke har kunne få vejledning til at bringe forholdet i orden efter første afgørelse.
TREFOR foreslår derfor, at det i §21 bliver tilføjet, at efter en afgørelse i Forsyningstilsynet
kan selskabet søge vejledningen ved Forsyningstilsynet til at få bragt forholdet i orden.
TREFOR har ikke yderligere kommentarer til udkastet.
Med venlig hilsen
TREFOR Varme
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: thlk@danskerhverv.dk Side 1/2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
J.nr.: 2024-14457
Den 13. januar 2025
Dansk Erhverv høringssvar vedrørende forslag om lov om ændring af lov om var-
meforsyning (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslaget om ændring
af lov om varmeforsyning (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet). Lovforslaget har til for-
mål at gennemføre dele af det politisk prioriterede opgavebortfald på Forsyningstilsynets område,
som blev besluttet i forbindelse med aftalen om finansloven for 2025.
Dansk Erhverv støtter det overordnede mål om at reducere antallet af offentligt administrativt an-
satte, der siden før coronakrisen er steget med næsten 13.000. Dansk Erhverv har derfor rost re-
geringens ambition om at reducere den statslige administration med 1.000 årsværk det første år
og flere i de efterfølgende år. Det er et vigtigt skridt i retningen mod at frigøre kvalificeret arbejds-
kraft til de danske virksomheder, der fortsat oplever mangel på medarbejdere.
Dansk Erhverv mener, at det politisk prioriterede opgavebortfald bør målrettes administrative
opgaver under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort, herunder drift, vedligehold og
andre opgaver, der ikke udgør konkret myndighedsudøvelse. Tilsynsopgaver, der indebærer over-
vågning, kontrol og sikring af, at virksomheder eller sektorer overholder gældende lovgivning, bør
kun begrænses, hvis der er et klart grundlag for, at tilsynet kan effektiviseres eller det ikke læn-
gere er nødvendigt for at beskytte samfundsinteresser og opretholde tilliden til, at markedet fun-
gerer effektivt og fair.
Dansk Erhverv bemærker, at varmeforsyningsområdet i den seneste tid har været præget af flere
sager om bl.a. prisspekulation og karteldannelse, hvilket har ført til stigende forbrugeromkostnin-
ger og sat en række fjernvarmeselskaber under rekonstruktion. Disse sager understreger behovet
for et effektivt tilsyn, der kan beskytte forbrugerne. På den baggrund er Dansk Erhverv bekymret
for, at et egentligt opgavebortfald i form af bortprioritering og tidsmæssig begrænsning af tilsyns-
sager kan få negative konsekvenser for forbrugerne og svække tilliden til varmeforsyningssekto-
ren. Dansk Erhverv mener dog, at der kan være administrative praksisser i Forsyningstilsynet,
som kan effektiviseres for at sikre en bedre ressourceudnyttelse, og støtter derfor ophævelsen af
forhandlingspligten, som forventes at forbedre sagsbehandlingstiderne.
Mulighed for bortprioritering af tilsynssager samt tidsmæssig begrænsning
Lovforslaget giver Forsyningstilsynet hjemmel til at prioritere og bortprioritere i tilsynssager samt
indfører en tidsmæssig grænse for hvor langt tilbage i tid Forsyningstilsynet kan undersøge og
træffe afgørelse i sager. Baseret på tidligere og aktuelle sager i varmeforsyningssektoren vurderer
Dansk Erhverv, at varmeforsyningsområdet under dets nuværende regulering ikke bør være gen-
stand for et nedprioriteret tilsyn, da der fortsat er stort behov for at opretholde tilliden til marke-
det og beskytte forbrugerne.
DANSK ERHVERV
Side 2/2
Dansk Erhverv har længe advokeret for en professionalisering af fjernvarmeselskabernes besty-
relser, hvilket vil sikre bedre governance og styrket forbrugerbeskyttelse. Dansk Erhverv mener,
at et krav om professionelle bestyrelser kan reducere behovet for tilsyn på sigt og dermed bane
vejen for en mere effektiv regulering.
Ophævelse af forhandlingspligten
Lovforslaget ophæver Forsyningstilsynets forhandlingspligt på varmeforsyningsområdet. Bestem-
melsen indebærer, at Forsyningstilsynet ikke længere er forpligtet til at forsøge at bringe et for-
hold til ophør gennem forhandling før Forsyningstilsynet kan pålægge varmeforsyningsselskabet
en ændring af forholdet, f.eks. urimelige priser. Dansk Erhverv roser ophævelsen af forhandlings-
pligten, som forventes at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling af tilsynssager på var-
meforsyningsområdet, hvilket vil komme både forbrugerne og virksomhederne til gavn.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller
behov for yderligere afklaring.
Med venlig hilsen
Thøger Lautrup Knøss
Politisk konsulent
København, den 9. januar 2025
Høringssvar – Høring over forslag til lov om ændring af lov
om varmeforsyning (Opgavebortfald på
varmeforsyningsområdet)
BL har den 9. december 2024 modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning.
Forslaget indeholder en række indskrænkninger i Forsyningstilsynets forpligtelser til at undersøge
og behandle tilsynssager på fjernvarmeområdet.
Dette kan potentielt udgøre en ikke ubetydelig forringelse af fjernvarmekundernes retsstilling, og BL
opfordrer derfor til, at antallet og typen af de afviste sager følges nøje.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
Dato: 8. januar 2025
Sags ID: SAG-2025-00144
Dok. ID: 3531275
E-mail: ANW@kl.dk
Direkte: 3370 3544
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Energistyrelsen
Att: Marie Louise Dahl
varme@ens.dk, mldl@ens.dk
Høringssvar vedr forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)
KL har den 9. december 2024 modtaget forslag til lov om ændring af lov
om varmeforsyning (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet) i høring
fra Energistyrelsen.
KL takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.
KL ser i udgangspunktet positivt på lovforslagets indhold. Herunder
særligt, at der med den foreslåede ændring af varmeforsyningslovens §
23, stk. 3, påtænkes indført en generel tidsgrænse for tilsynets optagelse
af sager på 5 år. Dette ikke mindst med tanke på, at Forsyningstilsynets
hidtidige praksis ift. optagelse af ældre sager – efter KL’s opfattelse – har
været stærkt uheldig og i mindst én konkret sag har påført de berørte
kommuner betydelige udgifter i deres egenskab af selskabsejere.
KL er samtidig skeptiske overfor den mulige rækkevidde af den
undtagelsesbestemmelse, der foreslås indsat som 2. pkt. i § 23, stk. 3,
og som jf. lovbemærkningerne giver Forsyningstilsynet en ”betydelig”
skønsmulighed. Det er dog KL’s forventning, at denne udtagelse
udelukkende kan finde anvendelse i helt særlige tilfælde.
Med venlig hilsen
Anders Windinge


Side 1/13
Center
Center for varme, affald og
gas
Kontor
Kontor for varme, affald og
tværgående forsyning
Dato
12-03-2025
J nr. 2024-3997
Akt-id 597341
/ MEMAL
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)
1. Om høringen
Et udkast til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Opgavebortfald på
varmeforsyningsområdet) har i perioden fra den 9. december 2024 til den 14. januar
2025 været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Der er i høringsperioden modtaget 16 høringssvar, herunder 10 med bemærkninger
til lovforslaget.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Forsyningstilsynet (FSTS)
- TEKNIQ
- Dansk Fjernvarme (DFJ)
- Brancheforeningen Cirkulær (Cirkulær)
- Green Power Denmark
- Forbrugerrådet Tænk (Tænk)
- Dansk Erhverv (DE)
- TREFOR
- BL - Danmarks Almene Boliger (BL)
- KL
Følgende 5 har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget:
- Byggeskadefonden
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører- FRI
- Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
- Københavns Kommune
- Arbejdstilsynet
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) oplyste i deres høringssvar, at lovforslaget falder
uden for deres virkefelt, og DA derfor ikke ønsker at afgive bemærkninger.
HØRINGSNOTAT
Offentligt
L 169 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/13
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet
til lovforslag.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,
herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet
med kursiv.
For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
I lovforslaget er der endvidere foretaget få ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.
2. Overordnede bemærkninger til lovforslaget
BL - Danmarks Almene Boliger (BL) opfordrer til, at antallet og typen af de afviste
sager følges nøje, da indskrænkninger i Forsyningstilsynets forpligtelser til at
undersøge og behandle tilsynssager på fjernvarmeområdet potentielt kan udgøre en
ikke ubetydelig forringelse af fjernvarmekundernes retsstilling.
Dansk Erhverv (DE) støtter det overordnede mål om at reducere antallet af offentligt
administrativt ansatte. DE mener, at det politisk prioriterede opgavebortfald bør
målrettes administrative opgaver under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
ressort, herunder drift, vedligehold og andre opgaver, der ikke udgør konkret
myndighedsudøvelse. Tilsynsopgaver, der indebærer overvågning, kontrol og sikring
af, at virksomheder eller sektorer overholder gældende lovgivning, bør kun
begrænses, hvis der er et klart grundlag for, at tilsynet kan effektiviseres, eller det
ikke længere er nødvendigt for at beskytte samfundsinteresser og opretholde tilliden
til, at markedet fungerer effektivt og fair. DE bemærker, at varmeforsyningsområdet
i den seneste tid har været præget af flere sager om bl.a. prisspekulation og
karteldannelse, hvilket har ført til stigende forbrugeromkostninger og sat en række
fjernvarmeselskaber under rekonstruktion. Disse sager understreger behovet for et
effektivt tilsyn, der kan beskytte forbrugerne.
DFJ byder med henvisning til bemærkningerne til lovforslaget som udgangspunkt
ændringerne velkomne. Dette særligt i lyset af formålet med at opnå en mere effektiv
og prioriteret sagsbehandling, hvor prioriteringen skal være båret af hensynet til at
undersøge og eventuelt træffe afgørelse i sager, hvor der er størst behov for, at
Forsyningstilsynet sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.
KL ser i udgangspunktet positivt på lovforslagets indhold.
Side 3/13
Tænk bemærker, at der gennem de senere år er konstateret en række uheldige
sager i forsyningssektoren om bl.a. mislykket spekulation i elpriser, karteldannelse
og generelt dårlige beslutninger i bestyrelseslokalerne. Tænk mener, at de konkret
foreslåede ændringsforslag er rimelige, idet de vil give Forsyningstilsynet mulighed
for en mere hensigtsmæssig prioritering af egne ressourcer. Men med udgangspunkt
i Forsyningstilsynets afgørende rolle med at sikre forbrugerne og skabe tillid til
sektoren, mener Tænk også, at de ressourcer, der spares som følge af
ændringsforslagene, bør forblive internt i Forsyningstilsynet med henblik på at
opprioritere tilsynets arbejde.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet takker for de modtagne høringsbemærkninger. Ministeriet er enig med BL,
DE og Tænk i, at Forsyningstilsynet har en afgørende rolle i at sikre
varmeforbrugerne lavest mulige priser på fjernvarme og skabe tillid til sektoren.
Fsva. beslutning om at indskrænke Forsyningstilsynets opgaver, henvises til, at
lovforslaget følger af Aftale om finansloven for 2025, hvorefter der skal ske en
reduktion af antallet af statslige årsværk. Ændringerne skal fokusere og reducere
Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren. Ministeriet forventer, at
ændringerne vil medføre hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i
Forsyningstilsynet, samt at afgørelser vil få større aktualitet og tilsynsmæssig effekt.
Forsyningstilsynet er nedsat i medfør af lov om Forsyningstilsynet. Det følger af § 1,
i lov om Forsyningstilsynet, at Forsyningstilsynet skal sikre et stærkt og effektivt tilsyn
med forsyningssektorerne. Det følger af § 1, stk. 2, nr. 1, at Forsyningstilsynet skal
tilrettelægge sin drift og opgavevaretagelse med henblik på at varetage
administrationen af reguleringen og tilsynet med forsyningssektorerne effektivt i
overensstemmelse med sektorlovgivningen. Ministeriet bemærker, at lovforslaget
ikke har til hensigt at ændre herpå. Forsyningstilsynet vil fortsat skulle arbejde for at
sikre forbrugernes interesser m.m. Med lovforslaget sikres det dog blandt andet, at
Forsyningstilsynet kan prioritere sager, og dermed anvende sine ressourcer der, hvor
der forventes at være en vis tilsynsmæssig effekt.
Ministeriet har noteret BL’s ønske om, at antallet og typen af de afviste sager følges
nøje.
3. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Side 4/13
Ophævelse af Forsyningstilsynets forhandlingspligt (§ 21, stk. 4 og 5, lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 2)
Cirkulær foreslår, at forhandlingspligten fastholdes for affaldsenergi-branchen i en
overgangsperiode på f.eks. 3-5 år. Cirkulær bemærker, at branchen står midt i en
stor omvæltning og store økonomiske usikkerheder med bl.a. selskabsgørelse,
konkurrenceudsættelse og udbud af affald. Netop i en sådan situation vil et eventuelt
pålæg uden mulighed for at forhandle om, hvordan et forhold, som Forsyningstilsynet
har vurderet urimeligt, skal bringes til ophør, potentielt kunne have stor betydning for
de pågældende selskaber.
DE roser ophævelsen af forhandlingspligten, som forventes at sikre en hurtigere og
mere effektiv sagsbehandling af tilsynssager på varmeforsyningsområdet, hvilket vil
komme både forbrugerne og virksomhederne til gavn.
DFJ kan tiltræde, at forhandlingspligten ikke i sin nuværende udformning fungerer
optimalt, idet der efter DFJs opfattelse ikke finder nogen egentlig forhandling sted
(heller ikke i forhold til, hvordan det pågældende forhold bringes til ophør), hvorfor
ordvalget i lovteksten er misvisende. Henset til de forventede effekter ved at fjerne
forhandlingspligten – en forhåbentlig hurtigere og mere effektiv sagsbehandling – er
DFJ positive over for ændringsforslaget. DFJ fremfører, at tilgangen i høj grad er
baseret på, at det fortsat vil påhvile Forsyningstilsynet at sende udkast til afgørelse i
høring hos det berørte fjernvarmeselskab, som DFJ vurderer som et vigtigt element.
TREFOR støtter, at pligten til forhandling bortfalder, men indstiller at
fjernvarmeselskaberne stadig kan få vejledning i at tilrette et urimeligt eller ulovligt
forhold, så det bliver lovligt eller ikke er urimeligt. Der må ikke opstå en situation,
hvor Forsyningstilsynet blot udstikker en ny afgørelse, fordi selskabet ikke har kunnet
få vejledning til at bringe forholdet i orden efter første afgørelse. TREFOR foreslår
derfor, at det i § 21 bliver tilføjet, at selskabet efter en afgørelse kan søge
vejledningen ved Forsyningstilsynet til at få bragt forholdet i orden.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser om ophævelsen af
Forsyningstilsynets forhandlingspligt på varmeforsyningsområdet. Den foreslåede
ændring har bl.a. til hensigt til at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling
af tilsynssager på varmeforsyningsområdet, hvilket forventes at komme både
forbrugerne og virksomhederne til gavn.
Ministeriet bemærker til DFJ’s input vedr. høring af berørte parter, at lovforslaget ikke
har til hensigt at ændre på de rettigheder og pligter, der følger af den almindelige
forvaltningsret. Forsyningstilsynet vil således bl.a. som hidtil skulle overholde
forvaltningslovens regler, og herunder som udgangspunkt vil skulle foretage
Side 5/13
partshøring (forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.), hvis en part ikke antages at være
bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags
faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er til ugunst for parten.
Til TREFORs bemærkning om, at fjernvarmeselskaberne fortsat skal kunne få
vejledning, bemærker ministeriet, at forvaltningsloven også indeholder regler om
vejledningspligt. Det følger således af lovens § 7, at en forvaltningsmyndighed i
fornødent (nødvendigt) omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter
henvendelse om spørgsmål inden for forvaltningsmyndighedens sagsområde.
Vejledningens indhold og omfang vil afhænge af en konkret vurdering, herunder
vurdering af den enkelte borgers eller virksomheds behov og forudsætninger.
Forsyningstilsynets vejledningspligt vil således afhænge af Forsyningstilsynets
vurdering i den enkelte sag.
For så vidt angår Cirkulærs ønske om at opretholde forhandlingspligten for
affaldsforbrændingsanlæg med henvisning til ny regulering og økonomisk
usikkerhed på området, finder ministeriet ikke anledning til at opretholde
forhandlingspligten for disse anlæg. Ministeriet bemærker, at en part i forbindelse
med bl.a. høring over udkast til afgørelse ofte vil have mulighed for at fremkomme
med en udtalelse, før sagen afgøres i Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet vil kunne
beslutte at foretage høring, selvom betingelserne herfor efter de forvaltningslovens
regler ikke er til stede.
Hvis en part er uenig eller utilfreds med en afgørelse truffet af Forsyningstilsynet, vil
parten kunne påklage afgørelsen til Energiklagenævnet. Det følger af
varmeforsyningslovens § 26. Som udgangspunkt foretager Energiklagenævnet en
fuld prøvelse af 1. instansens afgørelse (dvs. at nævnet prøver både retlige og
faktiske spørgsmål).
De modtagne bemærkninger giver ikke anledning til at foretage ændringer.
Forsyningstilsynet får mulighed for at prioritere og bortprioritere tilsynssager (§ 23,
stk. 2, lovforslagets § 1, nr. 3)
DE vurderer på baggrund af tidligere og aktuelle sager i varmeforsyningssektoren,
at området under dets nuværende regulering ikke bør være genstand for et
nedprioriteret tilsyn, da der fortsat er stort behov for at opretholde tilliden til markedet
og beskytte forbrugerne. DE er bekymret for, at et egentligt opgavebortfald i form af
bortprioritering og tidsmæssig begrænsning af tilsynssager kan få negative
konsekvenser for forbrugerne og svække tilliden til varmeforsyningssektoren. DE
mener, at et krav om professionelle bestyrelser kan reducere behovet for tilsyn på
sigt og dermed bane vejen for en mere effektiv regulering.
Side 6/13
DFJ er positive over for den foreslåede prioriteringsadgang – særligt i lyset af
bemærkningerne om hensigten med indførelsen af prioriteringsadgang.
DFJ bemærker, at bemærkningerne i lovforslaget særligt er centreret om, at
prioriteringsadgangen skal anvendes i de tilfælde, hvor Forsyningstilsynet skal
iværksætte ressourcekrævende foranstaltninger eller lignende. DFJ pointerer, at
prioriteringsadgangen ikke må blive anvendt som en mulighed for, at
Forsyningstilsynet prioriterer de ”nemme” sager, der som oftest ikke har den store
samfundsmæssige betydning eller betydning for varmeforbrugerne, men som til
gengæld påfører fjernvarmeselskaberne uforholdsmæssige byrder.
DFJ ønsker også fremhæve, at der i oplistningen af relevante forvaltningsretlige
regler burde nævnes proportionalitetsprincippet. Forsyningstilsynets´ prioritering bør
således ske under hensyn til myndighedernes pligt til også at iagttage
proportionalitetsprincippet.
FSTS forstår forslaget til § 23, stk. 2, og bemærkningerne hertil således, at der ved
indførelse af bestemmelsen herefter ikke længere vil være pligt efter almindelige
forvaltningsretlige regler og den hidtidige administrative praksis ved
Energiklagenævnet for Forsyningstilsynet til at rejse og behandle en tilsynssag på
baggrund af en anmeldelse, klage eller af egen drift, selvom der er en konkret
begrundet mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen
betydning, eller at der er udvist en ulovlig adfærd. Forsyningstilsynet stilles med
bestemmelsen således friere i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er anledning til
at rejse en tilsynssag, der herefter beror på en bredere skønsmæssig vurdering af
den enkelte sag efter bestemmelsen i § 23, stk. 2.
FSTS foreslår, at det i bemærkningerne til den foreslåede § 23, stk. 2, anføres
udtrykkeligt, at Forsyningstilsynets beslutning om bortprioritering af en tilsynssag kan
begrundes med en summarisk, kortfattet henvisning alene til det overordnede
kriterium i § 23, stk. 2 (ej tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe
afgørelse) i de situationer, hvor der efter lovgivningen er pligt for Forsyningstilsynet
til at begrunde beslutningen. Dette vil også være bedst stemmende med formålet
med at indføre opgavebortfaldet for at opnå en ressourcereduktion for
Forsyningstilsynet.
Green Power Denmark bemærker, at det er en fornuftig anvendelse af
ressourcerne, at Forsyningstilsynet gives en prioriteringsadgang, så mindre vigtige
sager kan ned- eller bortprioriteres på udvalgte områder. Green Power Denmark
tilslutter sig, at en sådan bestemmelse indsættes i varmeforsyningsloven, men er
uforstående overfor, at dette ikke udbredes til anden lovgivning, f.eks.
elforsyningsloven.
Side 7/13
TEKNIQ bemærker, at det ikke fremgår af forslaget hvilke opgaver, der bortfalder,
samt hvilken betydning det har. En ændring og reduktion af Forsyningstilsynet
opgaver i forhold til varmeforsyningsområdet, kræver en præcisering af, hvilke
oplysninger der skal være tilvejebragt, før tilsynet behandler en klage. Det er derfor
ikke nok blot at have en elektronisk klageformular. Der bør desuden være en
vejledning. TEKNIQ opfordrer til, at reglerne for hvornår, Forsyningstilsynet vil have
pligt til at realitetsbehandle en anmeldelse eller en klage bliver præciseret af hensyn
til effektivitet i klageprocessen og af hensyn til den, der klager.
Ministeriets bemærkninger
TIL DE’s bemærkninger om risici ved muligheden for prioritering i tilsynssager
bemærker ministeriet, at lovforslaget følger af Aftale om finansloven for 2025 og skal
bidrage til et opgavebortfald samt fokusere og reducere Forsyningstilsynets tilsyn
med fjernvarmeområdet. Som det ligeledes fremgår af afsnit 2 har ændringerne ikke
til hensigt at ændre på, at Forsyningstilsynet jf. Lov om Forsyningstilsynet skal sikre
et stærkt og effektivt tilsyn med forsyningssektorerne.
Ministeriet har noteret sig DE’s forslag til krav om professionelle bestyrelser i
fjernvarmeselskaberne samt DE’s vurdering af potentialerne heri. Ministeriet
bemærker, at der med Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme
2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren fra juni
2024 og det efterfølgende lovforslag L nr. 78 fremsat i folketingssamlingen 2024/25
om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder bl.a. er indført et prisloft på
fjernvarme, nye krav til selskabsledelse af kommunale fjernvarmeselskaber og et nyt
tilsyn med aftaler mellem koncern- og interesseforbundne selskaber i
fjernvarmesektoren. Lovforslaget trådte i kraft d. 1. januar 2025. Ministeriet forventer,
at tiltagene samlet set vil styrke gennemsigtighed om priser, det generelle tilsyn med
sektoren og selskabsledelse i kommunale fjernvarmeselskaber.
Til FSTS’ bemærkning til, hvad ændringen vil indebære, kan ministeriet oplyse, at
den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet får beføjelse til at
kunne afvise at behandle en sag, selvom det fremgår af tilsynsbestemmelserne, at
Forsyningstilsynet skal føre et tilsyn. Det indebærer: 1) Forsyningstilsynets mulighed
for at vurdere, om der er anledning (konkret begrundet mistanke om et ulovligt eller
urimeligt forhold) til at tage en sag op, indskrives i loven. Dette følger i dag af
administrativ praksis. 2) Som noget nyt vil Forsyningstilsynet få mulighed for at
prioritere ud fra ressourcehensyn og tilsynsmæssig effekt, samt på et hvilket som
helst tidspunkt i sagsbehandlingen at kunne afvise at behandle alle eller nogle af de
rejste forhold i en sag. Det vil for eksempel kunne være tilfældet, hvor en klage findes
uegnet til at danne grundlag for sagens behandling uden at foretage en
realitetsprøvelse af klagen. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet herved kan
anvende sine ressourcer der, hvor der forventes at være en vis tilsynsmæssig effekt
Side 8/13
(fx sager, hvor det er mærkbart for varmeforbrugerne, eller afgørelsen har en
principiel betydning).
Til FSTS’ bemærkning om, hvad der skal fremgå af Forsyningstilsynets begrundelse
for at afvise at behandle en klage, bemærker ministeriet, at en begrundelse skal
fremtræde som en forklaring på, hvorfor en afgørelse har fået det indhold, den har.
Begrundelsen skal således være dækkende og korrekt. De elementer, som skal
indgå i en begrundelse, fremgår af forvaltningslovens § 24. Det vil således være op
til Forsyningstilsynet konkret at vurdere i den enkelte sag. Forvaltningslovens regler
er minimumskrav. Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet beskriver bl.a., at der
i almindelighed skal udvises tilbageholdenhed med på særlige områder at fravige
bl.a. disse regler i forvaltningsloven. Det er derfor ministeriets vurdering, at det ikke
er hensigtsmæssigt at fravige forvaltningslovens minimumsregler.
Ministeriet har ikke fundet grundlag for at indskrive proportionalitetsprincippet i
lovforslaget, jf. DFJs bemærkning. Forsyningstilsynet er som forvaltningsmyndighed
underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger. Lovforslaget
har ikke til hensigt at ændre på de rettigheder og pligter, der følger af den almindelige
forvaltningsret. Det drejer sig bl.a. om partshøring og officialprincippet. Derudover er
der krav om saglig forvaltning, proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen
om, at, hvor væsentlige forhold i en sag er ens, skal sagerne behandles lige i retlig
henseende. Forsyningstilsynet vil således skulle iagttage disse regler og principper,
uanset om det er helt eller delvist gengivet i anden lovgivning, herunder
varmeforsyningsloven.
Til TEKNIQs bemærkning vedr. de oplysninger, som den part, som ønsker at klage,
skal tilvejebringe, bemærker ministeriet, at forvaltningsloven som nævnt bl.a.
indeholder officialprincippet efter hvilket en myndighed har ansvaret for at
tilvejebringe et tilstrækkeligt fyldestgørende sagsgrundlag. Omfanget af og behovet
for oplysninger beror på Forsyningstilsynets vurdering i den enkelte sag. Det vil
således være op til Forsyningstilsynet konkret at vurdere behovet for
sagsoplysninger.
Til TEKNIQs bemærkning om, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilke opgaver, der
bortfalder, kan ministeriet oplyse, at Forsyningstilsynet fører tilsyn i medfør af
bestemmelserne i § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5. Forsyningstilsynet fører
tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes overholdelse af bestemmelserne i §§
20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk. 4, § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning eller
regler udstedt i henhold hertil. Det er for Forsyningstilsynets behandling på disse
områder, at der foreslås indsat en tidsmæssig grænse og prioriteringsadgang.
Til Green Power Denmarks bemærkning om, at der bør indsættes lignende
bestemmelse i f.eks. elforsyningsloven, bemærker ministeriet, at der som følge af
Side 9/13
Aftale om finansloven for 2025 skal ske et opgavebortfald svarende til 12 årsværk i
Forsyningstilsynet, herunder ”Fokusere og reducere det generelle tilsyn med el-, gas-
, varme- og affaldsområdet”, ”Reducere Forsyningstilsynets analyseopgaver” og
”Fokusere og reducere Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren”.
Lovforslaget bidrager til udmøntningen af opgavebortfaldet på varmeområdet.
Ministeriet er ved at afdække mulighederne for prioritering på el- og gasområdet.
Indførelse af en tidsmæssig grænse for tilsynssager (§ 23, stk. 2 og 3, lovforslagets
§ 1, nr. 4)
DFJ er meget positive overfor, at der indføres en tidsmæssig grænse i forhold til
Forsyningstilsynets undersøgelsesadgang. DFJ opfordrer til, at den tidsmæssige
begrænsning indskrænkes til 3 år.
Green Power Denmark finder, at det er et godt og retssikkerhedsmæssigt
betryggende princip, at der fastsættes en grænse for hvor gammel en sag kan være,
for at være genstand for Forsyningstilsynets ´ tilsyn.
Green Power Denmark finder, at der skal være en klageadgang knyttet til
Forsyningstilsynets beslutning om at udvide perioden. At Forsyningstilsynets
procesbeslutninger er ikke selvstændige forvaltningsretlige afgørelser i henhold til
forvaltningsloven har retligt den konsekvens, at den for én af parterne meget
bebyrdende beslutning om, at perioden for undersøgelse og evt. afgørelse udvides,
ikke kan påklages. Det forekommer ikke i overensstemmelse med almindelige
principper om retssikkerhed, at en part ikke har mulighed for administrativt at få
prøvet, om de forvaltningsretlige rammer, som Forsyningstilsynet jf. lovforarbejderne
er forpligtet til at iagttage, faktisk også er overholdt. Udkastet bør således ændres,
så Forsyningstilsynets udvidelse af perioden, iht. forslag til varmeforsyningslovens §
23, stk. 3, 2. punktum, udgør en forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages
særskilt.
Green Power Denmark mener endvidere, at den part, der er adressaten for en mulig
bebyrdende afgørelse, hvor Forsyningstilsynet udvider perioden med 2 år, skal have
ret til at begære perioden yderligere udvidet, hvis parten vurderer dette mere
retvisende. Dette da det kan udgøre en yderligere bebyrdende afgørelse i forhold til
adressaten, hvis perioden udvides med de to år, hvorved varmeprisen over perioden
på 5 + 2 år har været i strid med varmeprisreguleringen, mens det ikke ville være
tilfældet, hvis perioden var blevet udvidet med fx 5 år i stedet for to år. Alternativt skal
forholdet kunne prøves administrativt.
Green Power Denmark finder, at bestemmelserne, der fremgår af den foreslåede §
Side 10/13
23, stk. 2 og stk. 3, til varmeforsyningsloven, under hensyntagen til bemærkninger
om klageadgang, bør udvides til også at omfatte andre retsområder som el- og
gasforsyningslovene.
KL ser særligt positivt på, at der med den foreslåede ændring af
varmeforsyningslovens § 23, stk. 3, påtænkes indført en generel tidsgrænse for
tilsynets optagelse af sager på 5 år. Dette ikke mindst med tanke på, at
Forsyningstilsynets hidtidige praksis ift. optagelse af ældre sager – efter KL’s
opfattelse – har været stærkt uheldig og i mindst én konkret sag har påført de berørte
kommuner betydelige udgifter i deres egenskab af selskabsejere.
KL er skeptiske overfor den mulige rækkevidde af den undtagelsesbestemmelse, der
foreslås indsat som 2. pkt. i § 23, stk. 3, og som jf. lovbemærkningerne giver
Forsyningstilsynet en ”betydelig” skønsmulighed. Det er dog KL’s forventning, at
denne udtagelse udelukkende kan finde anvendelse i helt særlige tilfælde.
TEKNIQ vurderer, at det kan være problematisk, at Forsyningstilsynet kun ser fem
år tilbage, og opfatter det som en delvis deregulering af forbrugerbeskyttelsen, da en
del af Forsyningstilsynet opgave er at sikre, at den økonomiske regulering af
varmeforsyningen, herunder varmeprisloftet, overholdes.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser om indførelse af en tidsmæssig
grænse på 5 år.
Til DFJ og TEKNIQs bemærkninger vedrørende længden af den tidsmæssige
grænse bemærker ministeriet, at en tidsmæssig grænse på 5 år samlet set vurderes
at udgøre en hensigtsmæssig balance mellem hensynet til varmeforbrugerne, som
ikke skal betale for meget for deres varme, og varmeforsyningsvirksomhederne, som
har indrettet sig i tillid til, at priser og betingelser er fastsat i overensstemmelse med
varmeforsyningsloven.
Til KLs bemærkning vedrørende den foreslåede undtagelsesbestemmelse, kan
ministeriet oplyse, at Forsyningstilsynet med lovforslaget får mulighed for at udvide
perioden for undersøgelse, hvis der efter Forsyningstilsynets konkrete vurdering
foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en udvidelse af
undersøgelsesperioden. Det vil fx kunne være, hvis sagen har en særlig og væsentlig
tilsynsmæssig effekt, sagen angår alvorlige overtrædelser af loven, eller at der i
sagen indgår spørgsmål af principiel betydning for fremtidige tilsynssager. Det
vurderes relevant at give Forsyningstilsynet denne undtagelsesmulighed, da
varmeforsyningsvirksomheder ikke er en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv,
og der derved er større risiko for, at der fx over en længere periode kan være
opkrævet et for stort beløb hos forbrugerne, fx som følge af urimelig
Side 11/13
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion. Det er ministeriets
vurdering, at Forsyningstilsynet vil skulle have mulighed for at udvide perioden i
særlige tilfælde, som indebærer en lidt bredere skønsmæssig vurdering, end ved helt
særlige tilfælde.
De modtagne bemærkninger giver derfor ikke anledning til at foretage ændringer.
Til Green Power Denmarks bemærkning vedrørende klageadgang tilknyttet
Forsyningstilsynets beslutning om at udvide undersøgelsesperioden bemærker
ministeriet, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre på den almindelige
forvaltningsret. Forsyningstilsynets kommende beslutninger om at udvide perioden
for undersøgelse vurderes ikke at være selvstændige afgørelser i henhold til
forvaltningsloven, da beslutningerne er af procesledende karakter.
Til Green Power Denmarks bemærkning om, at den part, som er adressaten for en
mulig bebyrdende afgørelse, hvor Forsyningstilsynet udvider perioden med fx 2 år,
skal have ret til at anmode om en yderligere udvidelse af perioden, vurderer
ministeriet, at andre ikke skal kunne anmode Forsyningstilsynet om at udvide
perioden udover de 5 år – eller anmode om at få perioden yderligere udvidet, hvis
Forsyningstilsynet vurderer, at perioden skal udvides. Det vil som hidtil som led i
Forsyningstilsynets beslutningsgrundlag være muligt for andre at kunne fremsende
oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets varetagelse af tilsynets
opgaver. Beslutningen om, og i så fald hvor meget perioden skal udvides, vil dog
alene tilkomme Forsyningstilsynet. Dette skal ses i forhold til prioritering med henblik
på en mere effektiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet, og hvor
Forsyningstilsynet forventes at behandle sager, som har en vis tilsynsmæssig effekt.
Ministeriet tager Green Power Denmarks bemærkning om, at en tidsmæssig grænse
bør udvides til at omfatte andre retsområder til efterretning.
Øvrige bemærkninger
Bortprioritering af opgaver - afgrænsning til opgaver efter lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren
FSTS bemærker, at udkast til lovforslaget ikke angår en adgang til bortprioritering af
opgaver efter lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren (lov nr. 1647 af 30.
december 2024). Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå tilsvarende behov for
bortprioritering af opgaver efter denne lov som opgaver efter lov om varmeforsyning.
Dertil kommer, at der eventuelt kan opstå uhensigtsmæssige situationer, hvor
Forsyningstilsynet i samme tilsynssag på den ene side vil være forpligtet til at
Side 12/13
behandle delelementer efter lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, men
hvor Forsyningstilsynet på den anden side vil have muligheder for at bortprioritere
andre delelementer i samme sag efter lov om varmeforsyning, som foreslået i
udkastet til lovforslag.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker som også indledningsvist nævnt, at der som følge af Aftale om
finansloven for 2025 skal ske et opgavebortfald svarende til 12 årsværk i
Forsyningstilsynet, herunder ”Fokusere og reducere det generelle tilsyn med el-, gas-
, varme- og affaldsområdet”, ”Reducere Forsyningstilsynets analyseopgaver” og
”Fokusere og reducere Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren”.
Lovforslaget bidrager til udmøntningen af opgavebortfaldet på varmeområdet.
Det følger af § 21, stk. 4, 1. pkt., at finder Forsyningstilsynet, at tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er
urimelige eller i strid med bestemmelserne i bl.a. § 20 a har tilsynet adgang til at
meddele pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion eller betingelser. Forsyningstilsynet vil således allerede skulle føre tilsyn
med området for CO2-fangst, jf. § 20 a, jf. § 29, nr. 8, i lov nr. 1647 af 30. december
2024 om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Heraf følger, at FSTS skal føre
tilsyn med, at værdien af de sparede kvoter og afgifter som følge af CO2-fangst
tillægges varmepriserne.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget vil kunne have betydning for opgaver, som
vedrører tilsyn relateret til CO2-fangst, for så vidt at dette tilsyn er omfattet af
varmeforsyningsloven, og at Forsyningstilsynet vil kunne træffe samme beslutninger
vedr. disse opgaver som ved andre tilsynsopgaver omfattet af lovforslaget. Det følger
således blandt andet af den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, at Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at
undersøge eller træffe afgørelse i en sag, jf. § 21, stk. 4. Forsyningstilsynets
indgrebsbeføjelse efter bestemmelsen i § 21, stk. 4, omfatter således området for
CO2-fangstaktiviteter efter bestemmelsen i § 20 a, jf. ovenfor.
En del af tilsynet med CO2-fangstaktiviteter er omfattet af § 17 i lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Efter denne bestemmelse fører
Forsyningstilsynet bl.a. tilsyn med sparede udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og
til betaling af afgifter i statsstøttetilfælde, jf. § 6 i lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren. Tilsynet svarer på sin vis til tilsynet med varmeforsyningslovens
§ 20 a. Tilsynet med § 20 a har dog ikke – i modsætning til tilsynet efter lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren – en afledt betydning for statsstøttereglerne,
hvorfor tilsynet med § 20 a er medtaget i opgaveprioriteringen efter dette lovforslag.
Side 13/13
Ministeriet tager FSTS bemærkning om, at det ikke kan udelukkes, at der kan opstå
et tilsvarende behov for bortprioritering af opgaver efter lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren som opgaver efter lov om varmeforsyning, til efterretning.
Tilsyn med modregningsregler på varmeforsyningsområdet (Forsyningstilsynets
opgaver efter § 23 l og § 23 m)
FSTS bemærker, at der med de foreslåede ændringer ikke sker en justering af
opgaveporteføljen eller den økonomiske ramme til tilsynets opgaver vedrørende
kommunale indberetninger efter varmeforsyningslovens § 23 l og 23 m.
Forsyningstilsynet varetager opgaver vedrørende kommunale indberetninger efter
elforsyningsloven, gasforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Forsyningstilsynet
s nuværende årlige ramme (lovfikseret gebyr) er 0,2 mio. kr. til opgavevaretagelsen
vedrørende kommunal modregning per forsyningsart. Efter Forsyningstilsynets
vurdering vanskeliggør og i visse tilfælde umuliggør den økonomiske ramme, der er
afsat i bestemmelser i el-, gas- og varmeforsyningslovene, i visse tilfælde, at
Forsyningstilsynet følger op over for, hvad der ud fra en umiddelbar vurdering er
overtrædelser af lovgivningen på området blandt kommuner.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet har noteret FSTS’ bemærkninger vedrørende ressourcer forbundet med
Forsyningstilsynets opgaver i relation til reglerne i varmeforsyningslovens § 23 l og
m om modregning. Ministeriet bemærker, at det ligger uden for dette lovforslag at
håndtere. Ministeriet noterer sig FSTS’ bemærkninger og vil indgå i dialog med
Forsyningstilsynet herom.


Side 1/1
Ministeren
Dato
12-03-2025
J nr. 2024 - 3997
Akt-id 597341
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter hørings-
svarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring
af lov om varmeforsyning (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet).
Formålet med lovforslaget er at muliggøre et opgavebortfald i Forsyningstilsynet
som følge af Aftale om finansloven for 2025, hvorefter der skal ske en reduktion
af antallet af statslige årsværk. Lovforslaget skal konkret bidrage til opgavebort-
fald og øget prioriteringsadgang i sager på fjernvarmeområdet og derigennem til
at udmønte en delmængde af en samlet nedjustering på 12,6 mio. kr. årligt af
Forsyningstilsynets gebyrramme.
Lovforslaget var i høring fra den 9. december 2024 til den 14. januar 2025. Hø-
ringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Høringen har ikke givet anledning til væsentlige substantielle ændringer.
Lovforslaget fremsættes d. 12. marts 2025, og forventes at træde i kraft d. 1. juli
2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 169 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25


Fremsat den 12. marts 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.
1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 4, 1. pkt., ændres »giver tilsynet, såfremt for-
holdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,« til:
»træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden
give«.
2. I § 21, stk. 5, ændres »kan tilsynet efter forhandling som
nævnt i stk. 4« til: »kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse
og kan desuden«.
3. I § 23 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrække-
lig anledning til at undersøge, træffe afgørelse eller give
pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og
5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlerti-
digt eller endeligt skal indstilles.
Stk. 3. Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og
pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, kan
alene vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud
for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af
Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan dog af egen drift
i særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslag nr. L 123456 Folketinget 2024-25
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 169 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tidsbegrænsning og prioriteringsadgang for tilsynssager
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af forhandlingspligt
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med Aftale om finansloven for 2025 er det besluttet at re-
ducere den statslige administration svarende til godt 1.000
årsværk i 2025. Reduktionen af årsværk vil ske på tværs
af alle ministerområder med et særligt fokus på centraladmi-
nistrationen og opgaver, der har karakter af administration,
tilsyn og kontrol. Det er samtidig en beslutning om, at der
er nogle opgaver, der enten skal løses mere enkelt, eller som
ikke længere skal løses.
Som led i dette initiativ er der på Forsyningstilsynets områ-
de identificeret en række gebyrfinansierede opgaver forbun-
det med Forsyningstilsynets tilsyn med varmeforsyningsom-
rådet, der foreslås fokuseret og reduceret.
Lovforslaget er en opfølgning på Aftale om finansloven for
2025 og har til formål at gennemføre dele af det politisk
prioriterede opgavebortfald på Forsyningstilsynets område,
hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn med varmeforsynings-
virksomheder efter reglerne i lov om varmeforsyning.
Lovforslaget vil overordnet have til formål at sikre en så
effektiv anvendelse og hensigtsmæssig prioritering af Forsy-
ningstilsynets ressourcer som muligt.
Lovforslaget indeholder forslag om en prioriteringsadgang
for Forsyningstilsynet i forhold til behandlingen af sager,
hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn. Forslaget vil give For-
syningstilsynet adgang til på et hvilket som helst tidspunkt
i sagsbehandlingen at kunne afvise at behandle alle eller
dele af de elementer, som er rejst i en tilsynssag, ligesom
Forsyningstilsynet skal kunne beslutte, at Forsyningstilsynet
ikke vil træffe afgørelse.
Lovforslaget indeholder forslag om en tidsbegrænsning for
Forsyningstilsynets undersøgelse og afgørelse i tilsynssa-
ger. Forslaget vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil
være forpligtet til at behandle forhold i en tilsynssag, der
vedrører en periode på mere end fem år forud for det tids-
punkt, hvor sagen er indbragt for eller er rejst af Forsynings-
tilsynet.
Lovforslaget indeholder derudover forslag om at ophæve
Forsyningstilsynets pligt til at skulle indlede og gennemføre
en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed som led
i Forsyningstilsynets afgørelser i tilsynssager, hvor tilsynet
har identificeret forhold, der er urimelige eller i strid med
nærmere angivne retsregler efter lov om varmeforsyning.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tidsbegrænsning og prioriteringsadgang for tilsynssager
2.1.1. Gældende ret
Forsyningstilsynet er nedsat i medfør af lov om Forsynings-
tilsynet, jf. lov nr. 690 af 8. juni 2018. Forsyningstilsynet
varetager opgaver og beføjelser i medfør af blandt andet lov
om varmeforsyning og kan behandle en sag på eget initiativ
eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage, jf. § 3, stk.
1 og 2, i lov om Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynets centrale opgave på varmeforsyningsom-
rådet er at føre tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes
betingelser og prissætning, herunder hvilke omkostninger,
2
der kan indregnes i priserne mellem de forskellige led i
værdikæden (produktion, transmission og distribution) til
slutkunder.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, regu-
lerer, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed er omfattet af
lovens prisregulering og dermed af Forsyningstilsynets til-
syn. En virksomhed er omfattet af prisreguleringen, når den
leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas
til det indenlandske marked med det formål at levere energi
til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand,
såkaldt rumvarmeformål.
Forsyningstilsynet er både tilsyns- og klagemyndighed
på varmeforsyningsområdet. Forsyningstilsynet fører tilsyn
med varmeforsyningsvirksomhedernes overholdelse af be-
stemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk.
5, eller § 28 b, stk. 4, og en række bekendtgørelser, der
er udstedt i medfør heraf. Forsyningstilsynet fører tilsyn
af egen drift eller på grundlag af en anmeldelse eller en
klage. Forsyningstilsynet kan gribe ind i priser og betingel-
ser efter bestemmelserne i § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b,
stk. 5. Forsyningstilsynet har en pligt til at realitetsbehandle
tilsynssager, hvori der rejses en konkret begrundet mistanke
om en lovovertrædelse af en vis betydning.
Hverken lov om varmeforsyning eller lov om Forsyningstil-
synet indeholder nærmere regler for, hvornår Forsyningstil-
synet vil have pligt til at realitetsbehandle en anmeldelse
eller en klage. Det følger af administrativ praksis ved Ener-
giklagenævnet efter § 3, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet,
at Forsyningstilsynet har pligt til at realitetsbehandle en an-
meldelse eller en klage, og dermed rejse en tilsynssag, hvis
der er en konkret begrundet mistanke om, at der enten fore-
ligger en lovovertrædelse af nogen betydning, eller at der er
udvist en ulovlig adfærd. Der kan bl.a. henvises til Energik-
lagenævnets afgørelse af 19. maj 2023 i sag 22/13833. For-
syningstilsynet vil også have pligt til at rejse en tilsynssag
af egen drift, hvis Forsyningstilsynet på anden vis bliver
opmærksom på et ulovligt eller urimeligt forhold.
Forsyningstilsynets tilsyn udføres som et bagudrettet tilsyn
med fremadrettet virkning. Finder Forsyningstilsynet for ek-
sempel, at en varmeforsyningsvirksomheds prissætning ikke
er i overensstemmelse med reglerne, eksempelvis ved at
en varmeforsyningsvirksomhed har indregnet og opkrævet
omkostninger i varmeprisen, der ikke er nødvendige, skal
det for meget opkrævede afvikles via de fremadrettede var-
mepriser efter administrativ praksis.
Bestemmelserne, som Forsyningstilsynet fører tilsyn i med-
før af, indeholder ikke en tidsmæssig grænse for Forsy-
ningstilsynets sagsbehandling, herunder for at gøre indgreb
i priser og betingelser. Bemærkningerne til bestemmelserne
giver heller ikke holdepunkter for at fastlægge en tidsmæs-
sig ramme. Det betyder, at Forsyningstilsynet – i tilfælde,
hvor der i øvrigt findes grundlag for at rejse en tilsynssag
– har pligt til at behandle sager om forhold, der kan ræk-
ke relativt langt tilbage i tid, og hvis aktualitet kan være
begrænset. Samtidig kan sådanne sager have en begrænset
tilsynsmæssig effekt.
Energiklagenævnet har i en afgørelse af 13. juni 2012, jf.
j.nr 1021-11-33-124, udtalt sig om Forsyningstilsynets mu-
lighed for efterregulering efter tilsynets indgrebsbeføjelse
i § 21, stk. 4. Energiklagenævnet udtalte, at en efterregule-
ring, der vedrører en periode på 10 år, ikke som udgangs-
punkt kan anses for at være i strid med reglerne i lov om
varmeforsyning. Energiklagenævnet udtalte videre, at der
ved bedømmelsen af, om et offentligretligt krav kan anses
for bortfaldet kan lægges vægt på den almindelige forvalt-
ningsretlige grundsætning om myndighedspassivitet, hvor
der kan lægges vægt på, om den forpligtede har haft grund
til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort
gældende, og om det kan bebrejdes det offentlige, at kravet
ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der som følge af Aftale om finansloven for 2025 om
reduktion af statslige årsværk skal indføres en adgang for
Forsyningstilsynet til at kunne prioritere sin sagsbehandling
af hensyn til at sikre en så effektiv anvendelse og hensigts-
mæssig prioritering af Forsyningstilsynets ressourcer som
muligt. Det er ministeriets vurdering, at Forsyningstilsynet
skal have adgang til på et hvilket som helst tidspunkt i sags-
behandlingen at kunne afvise at behandle alle eller dele af
de elementer, som er rejst i en tilsynssag. Forsyningstilsynet
skal endvidere kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke vil
træffe afgørelse, eksempelvis hvor Forsyningstilsynet først
vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere
og ressourcekrævende undersøgelser, der ikke vil stå mål
med enten afgørelsens forventede resultat eller betydning.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der i lov om varmeforsyning skal indføres en tidsmæssig
grænse på fem år for Forsyningstilsynets undersøgelse og
afgørelse i tilsynssager. En periode på op til fem år vil
kunne tage hensyn til såvel producentleddet, som kan have
indrettet sig i tillid til, at priser og betingelser er fastsat i
overensstemmelse med reglerne i lov om varmeforsyning,
og transmissions- eller distributionsleddet – og dermed i
sidste ende de endelige varmeaftagere – som ikke må betale
for meget for varmen. Det er ministeriets vurdering, at ind-
førelsen af en tidsmæssig grænse vil medføre en mere effek-
tiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med,
at der sikres en større aktualitet og tilsynsmæssig effekt
af hensyn til varmeforsyningsvirksomhederne og varmeaf-
tagerne. En tidsmæssig begrænsning i Forsyningstilsynets
mulighed for at gøre indgreb i prisfastsættelsen bagud i tid,
forventes derudover at kunne medvirke til at øge varmefor-
syningsvirksomhedernes incitament til løbende at sikre, at
priser og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse
med lov om varmeforsyning og regler udstedt i henhold
hertil.
3
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der bør indføres en adgang for Forsyningstilsynet til efter
Forsyningstilsynets beslutning i særlige tilfælde at kunne
behandle tilsynssager, der vedrører en længere periode end
fem år. Det vil for eksempel kunne være sager, hvor Forsy-
ningstilsynet konkret vurderer, at sagen har en væsentlig
tilsynsmæssig effekt. Det vurderes relevant at give Forsy-
ningstilsynet denne undtagelsesmulighed, fordi varmeforsy-
ningsvirksomheder ikke er en del af det konkurrenceudsatte
erhvervsliv, og der er dermed større risiko for, at der for
eksempel over en længere periode kan være opkrævet et for
stort beløb hos forbrugerne.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at en tidsmæssig begrænsning for Forsyningstilsynets be-
handling af sager tilbage i tid alene skal finde anvendelse på
de sager, hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn efter reglerne
i lov om varmeforsyning eller regler udstedt i medfør her-
af. En tidsmæssig grænse vil således ikke finde anvendelse
generelt, herunder ikke hvor der efter lovens regler er en
særlig lovbestemt frist eller indbringelsesret for Forsynings-
tilsynet.
Forsyningstilsynets overvejelser om at rejse en tilsynssag vil
som hidtil være underlagt de bindinger, der følger af den
almindelige forvaltningsret.
2.1.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre nye stykker i § 23 i lov om varmefor-
syning med henblik på at give Forsyningstilsynet adgang til
at prioritere og bortprioritere tilsynssager.
Det foreslås i § 23, stk. 2, at give Forsyningstilsynet beføjel-
se til at beslutte, om der vil være tilstrækkelig anledning
til at undersøge eller træffe afgørelse om forhold, som For-
syningstilsynet kan føre tilsyn med. Det foreslås endvidere
at give Forsyningstilsynet beføjelse til at beslutte, at Forsy-
ningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt vil
skulle indstilles. Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2,
vil dels præcisere, hvad der følger af administrativ praksis,
dels indføre en mulighed for, at Forsyningstilsynet anvender
sine ressourcer, hvor der forventes at være en vis tilsyns-
mæssig effekt.
Det foreslås i § 23, stk. 3, at Forsyningstilsynet alene vil
være forpligtet til at undersøge og eventuelt træffe afgørelse
om forhold, der vurderes urimelige eller ulovlige efter nær-
mere fastlagte regler i lov om varmeforsyning eller regler
udstedt i henhold hertil, som vedrører en periode på op til
fem år forud for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for el-
ler rejst af Forsyningstilsynet. Det foreslås, at Forsyningstil-
synet efter Forsyningstilsynets beslutning i særlige tilfælde
vil kunne udvide perioden på fem år.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen
eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og igangværen-
de sager.
Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværende sager
også som udgangspunkt være begrænset til de forudgående
fem år, medmindre Forsyningstilsynet anvender undtagel-
sen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3, 2. pkt. Den foreslåede
bestemmelse i § 23, stk. 3, 2. pkt., indeholder et betyde-
ligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå
en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at
Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i
forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
2.2. Ophævelse af forhandlingspligten
2.2.1. Gældende ret
Forsyningstilsynets forhandlingspligt på varmeforsynings-
området er reguleret i § 21, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsy-
ning.
Det følger af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning at
finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling
på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er
urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20
b eller 20 c, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-
handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig
henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet
efter forhandling, som nævnt i § 21, stk. 4, give pålæg
om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med
forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Forhandlingspligten er gældende, hvor bestemmelserne i §§
20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk. 5, eller § 28 b, stk.
4, i lov om varmeforsyning eller regler udstedt i henhold
hertil, udgør hjemmelsgrundlaget for Forsyningstilsynets til-
syn. Bestemmelserne vedrører primært prisreguleringen. I
praksis udgør disse bestemmelser en meget stor del af de
tilsynsindsatser, som Forsyningstilsynet udfører på varme-
forsyningsområdet.
I praksis træffer Forsyningstilsynet afgørelse om et forhold,
der er urimeligt, eller strider mod regler i lov om varmefor-
syning eller regler, der er udstedt i medfør af loven. Deref-
ter skal forholdet bringes til ophør gennem forhandling. Så-
fremt Forsyningstilsynet vurderer, at metoden til at bringe
forholdet til ophør er tilstrækkelig, træffer Forsyningstilsy-
net en ny afgørelse herom. Hvis Forsyningstilsynet ikke
vurderer, at metoden er tilstrækkelig, og det ikke er muligt
at nå til enighed, træffer Forsyningstilsynet afgørelse. I den
forbindelse kan Forsyningstilsynet give pålæg om, hvordan
det urimelige eller ulovlige forhold skal bringes til ophør.
4
Hverken bestemmelserne i lov om varmeforsyning eller be-
mærkningerne hertil indeholder nærmere fortolkningsbidrag
til forståelsen eller rækkevidden af Forsyningstilsynets for-
handlingspligt, herunder hvilke krav der kan opstilles til
Forsyningstilsynet. Energiklagenævnet har i en afgørelse af
20. november 2002, jf. j.nr.: 97-2311-0107, udtalt, at ”De
nærmere krav til Energitilsynet må derfor bero på en bedøm-
melse af hvilke krav man i almindelighed kan stille til en
offentlig myndighed og en konkret vurdering af bl.a. sagens
karakter, partens vilje til at indgå i en forhandling og om
der er udsigt til at forhandlingen kan give resultat inden for
et overskueligt tidsrum”. Forsyningstilsynet oplever, at der i
praksis er stor variation i forhandlingsforløbene.
Energitilsynet blev afløst af Forsyningstilsynet den 1. juli
2018 i medfør af lov om Forsyningstilsynet.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Forhandlingspligten i § 21, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsy-
ning forpligter efter sin ordlyd Forsyningstilsynet til at for-
søge at bringe et forhold (urimelige priser, omkostningsfor-
deling på anlæg med forenet produktion eller øvrige betin-
gelser) til ophør gennem forhandling, før Forsyningstilsynet
kan pålægge en varmeforsyningsvirksomhed en ændring af
forholdet. Lov om varmeforsyning indeholder ikke nærmere
krav til Forsyningstilsynets forhandling.
Forsyningstilsynet oplever, at forhandlingspligtens omfang
ofte er genstand for forskellige fortolkninger og misforståel-
ser, da ordlyden af § 21, stk. 4, herunder henvisningen i §
21, stk. 5, til forhandling efter § 21, stk. 4, giver indtryk af,
at der skal ske en egentlig forhandling om sagens indhold,
herunder selve overtrædelsen. Derudover kan afgørelser om
sagens substans være vanskelig at adskille fra spørgsmålet
om, hvordan et forhold, som Forsyningstilsynet har vurderet
er urimeligt eller i strid med nærmere fastlagte bestemmel-
ser, bringes til ophør.
Forhandlingspligten betyder endvidere, at de fulde økono-
miske konsekvenser af Forsyningstilsynets afgørelse i for-
hold til prisreguleringen dermed ikke nødvendigvis er kendt
af varmeforsyningsvirksomhederne, før forhandlingen efter
§ 21, stk. 4 og 5, er tilendebragt.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der som følge af Aftale om finansloven for 2025 om
reduktion af statslige årsværk skal ske en ophævelse af for-
handlingspligten. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets vurdering, at en ophævelse af forhandlingspligten vil
medføre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i For-
syningstilsynet til gavn for varmeforsyningsvirksomhederne
og varmeaftagerne. Samtidig sikres, at de fulde økonomiske
konsekvenser for varmeforsyningsvirksomhederne kendes
på det tidspunkt, hvor Forsyningstilsynet træffer afgørelse i
en tilsynssag. Forsyningstilsynets afgørelse vedrørende ram-
merne for, hvordan et forhold, som Forsyningstilsynet har
vurderet er urimeligt eller i strid med nærmere fastlagte be-
stemmelser, bringes til ophør, vil tilsvarende kunne påklages
til Energiklagenævnet på et tidligere tidspunkt.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forhandlingspligten efter § 21, stk. 4 og 5,
i lov om varmeforsyning ophæves. Den foreslåede ændring
har til hensigt at sikre en hurtigere og mere effektiv sags-
behandling af tilsynssager i Forsyningstilsynet af hensyn
til navnligt varmeforsyningsvirksomhederne og varmeafta-
gerne, idet Forsyningstilsynet vil kunne undlade et proces-
skridt.
Den foreslåede ophævelse af forhandlingspligten ændrer ik-
ke på, at Forsyningstilsynet, som hidtil, vil skulle foretage
partshøring i overensstemmelse med den almindelige for-
valtningsret.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net fra den 1. juli 2025 ikke vil skulle indlede en forhandling
med en varmeforsyningsvirksomhed om at bringe et ulovligt
eller urimeligt forhold til ophør. En igangværende forhand-
ling vil skulle afbrydes, og eventuelle oplysninger fra en på-
begyndt forhandling vil skulle håndteres i forbindelse med
den partshøring, der sædvanligvis foretages af Forsyningstil-
synet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for staten, fordi besparelserne modsvares af en tilsva-
rende reduktion i Forsyningstilsynets gebyropkrævning hos
varmeforsyningsvirksomhederne.
Lovforslaget bidrager til udmøntningen af en samlet nedjus-
tering af Forsyningstilsynets gebyrramme på 12,6 mio. kr.
årligt (2025-priser) svarende til en reduktion på 12 årsværk.
Lovforslaget vurderes samlet set at bidrage til en besparelse
på 2,1 mio. kr. årligt (2025-priser), svarende til 2 årsværk,
som med usikkerhed skønnes fordelt på 0,5 årsværk for så
vidt angår ophævelse af forhandlingspligten, 1 årsværk som
følge af indførelse af en tidsmæssig grænse og 0,5 årsværk
som følge af mulighed for at prioritere og bortprioritere
tilsynssager.
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for
regioner og kommuner.
Der vurderes at være begrænsede positive implementerings-
konsekvenser for staten, idet lovforslaget forventes at med-
føre mere enkle sagsgange for Forsyningstilsynet.
Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for
regioner og kommuner.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
ikke at være relevante for lovforslaget.
5
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det forventes, at de foreslåede tiltag vil medføre en byrde-
reduktion for varmeforsyningsvirksomhederne. Det bemær-
kes, at denne byrdereduktion ikke betyder, at lovforslaget
bliver erhvervsrettet. Det skyldes, at varmeforsyningsvirk-
somheder reguleres efter princippet om nødvendige omkost-
ninger og derfor ikke anses for at være en del af det konkur-
renceudsatte erhvervsliv i forhold til vurderingen af lovfor-
slagets erhvervsøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøko-
nomiske konsekvenser opgøres alene for virksomheder, der
berøres og opererer på markedsvilkår. Varmeforsyningsvirk-
somheder er derfor ikke omfattet af denne virksomhedsaf-
grænsning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. december
2024 til den 14. januar 2025 (36 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, ABF Andelsbo-
ligforeningernes Fællesrepræsentation, Advokatrådet – Ad-
vokatsamfundet, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk
Arkitektforening, Albertslund Forsyning, Ankenævnet på
Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-
tilsynet, ARC, ARGO, Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindu-
strien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark,
BL - Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderfor-
bundet, Borris Rådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranch-
en, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og For-
syning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækar-
tellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden,
Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ring-
sted, Bæredygtigt Landbrug, Carbon Neutral Energy, Ceri-
us, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean
Energy Invest ApS, CO-industri, COOP, Copenhagen Mer-
chants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana Petrole-
um, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrolog-
ifond), Danske halmleverandører, Danmarks Almene Bo-
liger (BL), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Blindesamfund,
Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Ma-
nagement (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk
Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri,
Dansk Journalistforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme,
Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk
Transport og Logistik (DLTL), Dansk Ungdoms Fællesråd
– DUF, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,
DANSKE ARK, Danske Commodities, Danske Destinatio-
ner, Danske halmleverandører, Danske Handicaporganisati-
oner, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt,
Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske
Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner,
Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, Decentral
Energi, De Samvirkende Købmænd, DELTA Dansk Elek-
tronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Det finansielle
ankenævn, DGI, DHI, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,
Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd, DTU – In-
stitut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, EA
Energianalyse, E. ON Danmark A/S, Ejendom Danmark,
Elretur, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Dan-
mark, Energinet, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energnist, Ener-
gifællesskaber Danmark, Energitjenesten, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation,
European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Ener-
gie AG, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Fagbeveæ-
gelsens Hovedorganisation, Feriehusudlejernes Branchefor-
ening, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-
mark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbundet Arkitekter
og Designere (FAOD), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen
af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarma-
turer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Bio-
gasbranchen, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, For-
eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Dan-
ske Kraftvarmeværker, Fors A/S, Forsyningstilsynet, Frede-
ricia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Friluftsrå-
det, FSR Danske revisorer, Fynsland, Gaia Solar/ Solaropti/
Sunfactor, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum,
Gavnø Slot, GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgel-
ser for Danmark og Grønland Grakom – Kommunikations-
industrien, Green Gas Denmark, Green Power Denmark,
Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Grundejer-
nes Investeringsfond, GTS (Godkendt Teknologisk service),
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikom-
missionen, Hedeselskabet, Hess Denmark ApS, Hillerød
Forsyning, Historiske Huse, HOFOR A/S, HOFOR Fjern-
6
køling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme,
HORESTA, Hulgaard Advokater, Hvidovre Fjernvarmesel-
skab, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for pro-
duktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-
Branchen, Kalundborg Forsyning, Kjærgaard A/S, Klimabe-
vægelsen, KlimaEnergi A/S, Kolonihaveforbundet, Komite-
en Bæredygtig Kystkultur, KommuneKredit, Kommunernes
Landsforening, Kredsløb, Københavns Universitet, Køben-
havns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturfor-
valtning, Københavns Universitet - Institut for Fødevare-
og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Professor
Helle Tegner Anker, Landbrug & Fødevarer, Landdistrik-
ternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsbyggefon-
den, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen
Praktisk Økologi, Landsforeningen Naboer til Kæmpevind-
møller, Landsforeningen af Solcelleejere, LCA Center, Le-
derne Søfart, Lundsby Biogas, Maskinmestrenes Forening,
Mejeriforeningen, MOE Rådgivende ingeniører, Moesgaard
Museum, Morsø Forsyning, Middelgrundens Vindmølle-
laug, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S,
NetVarme, Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordværk, No-
reco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Olie Gas Danmark,
Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt, Plastindustrien,
Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning (REO), Ringsted
Forsyning, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Grøn
Omstilling, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sdr. Her-
reds Kraftvarmeværker, SEAS-NVE, SMV danmark, Sie-
mens Gamesa, Silkeborg Forsyning, Solar Lightning Con-
sultants ApS, Sund & Bælt, Statens ByggeforskningsIn-
stitut, Syddansk Universitet, Synergi, Sønderborg Varme,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Termonet
Danmark, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Træinfor-
mation, Tænketanken Demokratisk Erhverv, Varmepumpe-
fabrikantforeningen, Varmepumpeindustrien – VPI, Vatten-
fall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK –
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-
dens Skove, VEKS, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas
Wind Systems A/S, Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark,
Wind Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Ældresagen,
Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern,
Aalborg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Univer-
sitet, Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Bioviden-
skab, Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aal-
borg Universitet - Build Institut for byggeri, By og Miljø,
Aarhus Universitet, Aarhus Universitet – Institut for Mil-
jøvidenskab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen
Margrethe Basse og samtlige kommuner.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Begrænsede positive
konsekvenser
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af bestemmelsen i § 21, stk. 4, 1. pkt., at For-
syningstilsynet, hvis tilsynet finder, at tariffer, omkostnings-
7
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,
20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver pålæg om ændring af tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser,
hvis forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til op-
hør.
Bestemmelsen indeholder ikke nærmere krav til Forsynings-
tilsynets forhandling. Der henvises til lovforslagets alminde-
lige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.
Det foreslås i § 21, stk. 4, 1. pkt., at »giver tilsynet, såfremt
forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,«
ændres til »træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og
kan desuden give«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
ikke vil have en pligt til at indlede og gennemføre en for-
handling med en varmeforsyningsvirksomhed i en konkret
tilsynssag.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynets
afgørelser vil skulle følges uden videre, medmindre afgørel-
sen påklages til Energiklagenævnet, og klagen af Energikla-
genævnet gives opsættende virkning. Det vil for eksempel
betyde, at en afgørelse fra Forsyningstilsynet om, at uret-
mæssigt opkrævede omkostninger skal tilbageføres til var-
meaftagerne, vil skulle følges uden forudgående forhandling
om vilkårene, herunder tidshorisonten, for tilbageførslen.
Den foreslåede ændring vil ikke ud over ophævelsen af
forhandlingspligten have til hensigt at ændre den måde, som
Forsyningstilsynet i dag fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 4,
i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynet vil således som
hidtil skulle føre tilsyn med, om varmeforsyningsvirksom-
hedernes prissætning og betingelser er i overensstemmelse
med lov om varmeforsyning og regler udstedt i medfør her-
af.
Den foreslåede ophævelse af forhandlingspligten vil derud-
over ikke ændre på, at Forsyningstilsynet, som hidtil, vil
skulle foretage partshøring i overensstemmelse med den al-
mindelige forvaltningsret.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.
lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende eller i
nye sager efter § 21, stk. 4, vil skulle indlede eller gen-
nemføre en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed
med henblik på at bringe et ulovligt eller urimeligt forhold
til ophør. En igangværende forhandling vil skulle afbrydes,
og eventuelle oplysninger fra en påbegyndt forhandling vil
skulle håndteres i forbindelse med den partshøring, der sæd-
vanligvis foretages af Forsyningstilsynet.
Til nr. 2
Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig
henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet
efter forhandling, som nævnt i stk. 4, give pålæg om æn-
dring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Det foreslås i § 21, stk. 5, at »kan tilsynet efter forhandling
som nævnt i stk. 4« ændres til »kan Forsyningstilsynet træf-
fe afgørelse og kan desuden«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
ikke vil have en pligt til at indlede og gennemføre den
forhandling, som er nævnt i § 21, stk. 4, med en varmeforsy-
ningsvirksomhed i en konkret tilsynssag.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring i § 21, stk. 4, hvorefter Forsyningstil-
synet ikke vil skulle indlede og gennemføre en forhand-
ling. Det vil derfor være nødvendigt at foretage ændringer
i § 21, stk. 5. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.
lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende eller nye
sager efter § 21, stk. 5, vil skulle indlede eller gennemføre
en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed, såfremt
Forsyningstilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling
på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser
må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseen-
de uøkonomisk anvendelse af energi. En igangværende for-
handling vil skulle afbrydes, og eventuelle oplysninger fra
en påbegyndt forhandling vil skulle håndteres i forbindelse
med den partshøring, der sædvanligvis foretages af Forsy-
ningstilsynet.
Til nr. 3
Forsyningstilsynet fører tilsyn i medfør af bestemmelserne i
§ 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5. Forsyningstilsynet
fører tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes overhol-
delse af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21
b, stk. 4, § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning eller regler
udstedt i henhold hertil.
Lov om varmeforsyning indeholder ikke en beføjelse for
Forsyningstilsynet til at kunne afvise at behandle en sag ef-
ter tilsynsbestemmelserne. Lov om varmeforsyning indehol-
der heller ikke begrænsninger af, hvor lang en tidsmæssig
periode Forsyningstilsynets indgreb og efterregulering af et
forhold kan vedrøre. Det følger af administrativ praksis, at
en efterregulering, der vedrører en periode på 10 år, ikke
som udgangspunkt kan anses for at være i strid med lov om
varmeforsyning. Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 23, stk. 2 og
8
3, om prioriteringsadgang og tidsbegrænsning i sager, hvor
Forsyningstilsynet fører tilsyn.
Det foreslås i § 23, at det som stk. 2 indsættes, at Forsy-
ningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til
at undersøge, træffe afgørelse eller give pålæg i en sag, jf.
§ 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, herunder om Forsy-
ningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt skal
indstilles.
I praksis afgør Forsyningstilsynet allerede i dag, om der er
tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse
i en konkret tilsynssag. Det følger således af administrativ
praksis, at Forsyningstilsynet i forbindelse med modtagelsen
af en anmeldelse eller en klage vil skulle vurdere, om der er
en konkret begrundet mistanke om et ulovligt eller urimeligt
forhold af en vis betydning. Med den foreslåede bestemmel-
se vil det således fremgå direkte af lov om varmeforsyning,
at Forsyningstilsynet er tillagt en prioriteringsadgang.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net vil kunne foretage en prioritering af tilsynets ressourcer
i forhold til, hvilke tilsynssager Forsyningstilsynet vil under-
søge og eventuelt træffe afgørelse, herunder give pålæg,
i. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet vil anvende sine
ressourcer der, hvor der forventes at være en vis tilsynsmæs-
sig effekt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net får beføjelse til at kunne afvise at behandle en sag, selv-
om det fremgår af bestemmelserne, at Forsyningstilsynet
skal føre et tilsyn. Det vil for eksempel kunne være tilfældet,
hvor en klage findes uegnet til at danne grundlag for sagens
behandling uden at foretage en realitetsprøvelse af klagen.
Forsyningstilsynet vil på et hvilket som helst tidspunkt i
sagsbehandlingen kunne afvise at behandle alle eller dele af
de elementer, som er rejst i sagen.
Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendel-
se på en tilsynssag, som Forsyningstilsynet har rejst af egen
drift.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at Forsy-
ningstilsynet vil kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke
vil træffe materiel afgørelse i en sag. Det vil for eksempel-
vis kunne være tilfældet, hvor Forsyningstilsynet modtager
en klage, og hvor det viser sig, at Forsyningstilsynet først
vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere
og uforholdsmæssigt ressourcekrævende undersøgelser, der
ikke forventes at ville stå mål med enten afgørelsens forven-
tede resultat eller tilsynsmæssige effekt.
Forsyningstilsynet vil dermed blive berettiget til at prioritere
de anmeldelser eller klager, som tilsynet modtager, og for-
hold som tilsynet af egen drift i øvrigt bliver bekendt med,
forskelligt, og vil i den forbindelse råde over en skønsbefø-
jelse, som ikke afhænger af, om sagens behandling befinder
sig på et mere eller mindre fremskredent stadium.
Den foreslåede bestemmelse vil således stille Forsyningstil-
synet friere i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er
anledning til at behandle en tilsynssag, herunder prioritere
at rejse sager, hvor der er størst behov for, at Forsyningstil-
synet sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.
Det er forventningen, at Forsyningstilsynet vil undersøge
og eventuelt træffe afgørelse i sager, der har en vis tilsyns-
mæssig effekt. En tilsynsmæssig effekt vil for eksempel
kunne være en afgørelse i en sag, der rammer varmeforsy-
ningsvirksomhederne med en vis økonomisk betydning. Det
vil eksempelvis også kunne være, at sagen har principiel
betydning for fremtidige tilsynssager, eller et væsentligt
retsspørgsmål, som Forsyningstilsynet ikke tidligere har ta-
get stilling til, eller som i praksis har givet anledning til
tvivl, eller at sagen vedrører spørgsmål, der har væsentlig
betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af Forsynings-
tilsynets administration. Det vil ikke være hverken muligt
eller hensigtsmæssigt at fastlægge en nærmere afgræsning
af, hvornår en sag forventes at have tilsynsmæssig effekt,
idet det må bero på en konkret vurdering.
Forsyningstilsynets beslutning om at afvise en tilsynssag
udgør som udgangspunkt en forvaltningsretlig afgørelse, og
sagsbehandlingen er derfor underlagt de bindinger, der føl-
ger af den almindelige forvaltningsret. Det omfatter bl.a.
grundsætningerne om saglig forvaltning og lighedsgrund-
sætningen, hvorefter lige forhold skal behandles ens. Der
må således ikke foretages usaglig forskelsbehandling. Den
foreslåede bestemmelse vil ikke ændre herpå.
Det foreslås i § 23, at det som stk. 3, 1. pkt., indsættes, at
Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og pålæg, jf. §
21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, alene kan vedrøre for-
hold for en periode på op til fem år forud for det tidspunkt,
hvor sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net ikke vil have en pligt til at realitetsbehandle forhold,
der er omfattet af disse tilsynsbestemmelser, i en periode
på mere end fem år tilbage i tid. Perioden på fem år vil
skulle regnes fra det tidligst mulige tidspunkt, hvor sagen er
indbragt for Forsyningstilsynet – uanset hvornår Forsynings-
tilsynet konkret indleder sagsbehandlingen - eller fra det
tidligst mulige tidspunkt, hvor sagen af egen drift er rejst af
Forsyningstilsynet. Tidspunktet for, hvornår en sag er rejst
af Forsyningstilsynet, vil være det tidligst mulige tidspunkt,
hvor Forsyningstilsynet kan anses for af egen drift at have
indledt behandlingen af en sag, det kan for eksempel være
tidspunktet for Forsyningstilsynets indledende screening af
sagen, eller tidspunktet, hvor Forsyningstilsynet foretager
indledende sagsbehandlingsskridt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en mere effek-
tiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med,
at der sikres en større aktualitet og tilsynsmæssig effekt
af hensyn til varmeforsyningsvirksomhederne og varmeafta-
gerne. En periode på op til fem år vil kunne tage hensyn til
de modsatrettede interesser i de forskellige led i forsynings-
9
kæden, det vil sige produktions-, transmissions- og distribu-
tionsleddet.
En tidsbegrænsning i, hvor lang tid Forsyningstilsynets mu-
lighed for at gøre indgreb i prisfastsættelsen bagud i tid,
forventes derudover at kunne medvirke til at øge varmefor-
syningsvirksomhedernes incitament til løbende at sikre, at
priser og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse
med lov om varmeforsyning og regler udstedt i henhold
hertil.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a. medføre, at Forsynings-
tilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen
eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og igangværen-
de sager. Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværen-
de sager også som udgangspunkt være begrænset til de for-
udgående fem år, medmindre Forsyningstilsynet anvender
undtagelsen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3, 2. pkt. Den
foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 3, 1. pkt., indeholder et
betydeligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at
opnå en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det,
at Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt
i forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 23, at det som stk. 3, 2. pkt., indsættes, at
Forsyningstilsynet dog af egen drift i særlige tilfælde kan
udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net efter en konkret vurdering af egen drift vil kunne beslut-
te at behandle og eventuelt træffe afgørelse i en sag rejst i
medfør af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b, eller 20 c, §
21 b, stk. 4, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
hertil, der vedrører en periode på mere end de fem år, der
følger af 1. pkt.
Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være sager, hvor
Forsyningstilsynet vurderer, at sagen har en helt særlig og
væsentlig tilsynsmæssig effekt. Særlige tilfælde vil også
kunne være, at en sag vurderes at kunne angå alvorlige
overtrædelser af lov om varmeforsyning, eller at der i en
sag indgår spørgsmål af principiel betydning for fremtidige
tilsynssager. Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være,
at en udvidelse af tidsrammen er egnet til at understøtte væ-
sentlige overordnede tilsynsformål, at sagen vedrører et væ-
sentligt retsspørgsmål, som Forsyningstilsynet ikke tidligere
har taget stilling til, eller som i praksis har givet anledning
til tvivl, eller at sagen vedrører spørgsmål, der har væsentlig
betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af Forsynings-
tilsynets administration. Det vil også kunne være af hensyn
til sikre det offentliges interesse i at undgå, at en undladelse
af at udvide tidsrammen for en sags behandling vil kunne
give anledning til en modsætningsslutning eller tvivl om,
at alvorlige overtrædelser af varmeforsyningslovgivningen
dermed var accepteret. Særlige tilfælde vil endvidere kunne
være, at sagen blev indbragt eller var igangværende på tids-
punktet for lovens ikrafttræden, eller at der er gået lang tid
fra sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet og
til, at tilsynet indleder den egentlige sagsbehandling.
Det vil ikke være hverken muligt eller hensigtsmæssigt at
fastlægge en udtømmende opregning af typer af særlige
tilfælde, idet det vil være op til Forsyningstilsynet i den
enkelte sag konkret at vurdere, om der foreligger sådanne
særlige forhold.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være Forsynings-
tilsynet, der af egen drift vil kunne beslutte at udvide perio-
den til mere end de fem år, der følger af § 23, stk. 3, 1.
pkt. Andre, herunder den, der måtte være part efter den
almindelige forvaltningsret, vil således ikke kunne kræve,
at Forsyningstilsynet udvider undersøgelses- og afgørelses-
perioden i en tilsynssag. Det vil som hidtil som led i Forsy-
ningstilsynets beslutningsgrundlag være muligt at fremsende
oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets va-
retagelse af tilsynets opgaver efter lov om varmeforsyning
efter regler fastsat i medfør af loven, herunder til brug for
Forsyningstilsynets vurdering af, om der er grundlag for at
udvide perioden nævnt i § 23, stk. 3, 1. pkt.
Begrænsninger i mulighederne for Forsyningstilsynets un-
dersøgelse og evt. afgørelse efter den foreslåede bestemmel-
se i § 23, stk. 3, 2. pkt., vil som i dag være underlagt
den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om myn-
dighedspassivitet m.v. Der henvises til lovforslagets almin-
delige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Det er forventningen, at Forsyningstilsynet på et så tidligt
tidspunkt som muligt i sagsprocessen vil foretage en vurde-
ring af, om en tilsynssag giver Forsyningstilsynet grundlag
for at udvide perioden for Forsyningstilsynets undersøgelse,
og at Forsyningstilsynet vil orientere varmeforsyningsvirk-
somheden og øvrige parter herom.
Forsyningstilsynets kommende beslutninger om at udvide
perioden for undersøgelse vurderes ikke at være selvstændi-
ge afgørelser i henhold til forvaltningsloven, da beslutnin-
gerne er af procesledende karakter.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.
lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a. medføre, at både nye og
igangværende sager fra den 1. juli 2025 som udgangspunkt
være begrænset til de forudgående fem år efter § 23, stk. 3,
1. pkt., medmindre Forsyningstilsynet anvender den foreslå-
ede bestemmelse i § 23, stk. 3, 2. pkt.
Med henblik på at opnå en blødere overgang til de nye
regler, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil anvende
reglerne mindre restriktivt i forhold til de sager, der er
igangværende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
10
Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil bl.a. indebære, at Forsy-
ningstilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære under-
søgelsen eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og
igangværende sager, jf. den forslåede § 23, stk. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Fra den 1.
juli 2025 vil både nye og igangværende sager også som
udgangspunkt være begrænset til de forudgående fem år
efter forslagets § 23, stk. 3, 1. pkt., medmindre Forsynings-
tilsynet anvender undtagelsen, der foreslås indsat i § 23,
stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkninger-
ne hertil. De foreslåede bestemmelser indeholder et betyde-
ligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå
en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at
Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i
forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil desuden indebære, at For-
syningstilsynet efter den 1. juli 2025 ikke vil skulle gennem-
føre en forhandling i hverken igangværende eller nye sager
efter § 21, stk. 4 og 5. Har Forsyningstilsynet indledt en for-
handling på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil Forsy-
ningstilsynet skulle afbryde forhandlingen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om
varmeforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland, og
heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. §
36 i lov om varmeforsyning.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om varmeforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.
1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts
2025, foretages følgende ændringer:
§ 21. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,
20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-
handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6 og 7. 1. pkt. finder ikke anvendelse
på virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af reg-
ler udstedt i medfør af § 20, stk. 19.
1. I § 21, stk. 4, 1. pkt., ændres »giver tilsynet, såfremt for-
holdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,« til:
»træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden
give«.
Stk. 5. Såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg
med forenet produktion eller andre betingelser må antages
at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkono-
misk anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling
som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af tariffer, om-
kostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
2. I § 21, stk. 5, ændres »kan tilsynet efter forhandling som
nævnt i stk. 4« til: »kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse
og kan desuden«.
§ 23. Forsyningstilsynets afgørelser skal meddeles skrift-
ligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter,
som har været bestemmende for afgørelsen.
3. § 23 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrække-
lig anledning til at undersøge, træffe afgørelse eller give
pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og
5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlerti-
digt eller endeligt skal indstilles.
Stk. 3. Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og
pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, kan
alene vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud
for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af
Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan dog af egen drift i
særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.«
12


Fremsat den 12. marts 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.
1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 4, 1. pkt., ændres »giver tilsynet, såfremt for-
holdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,« til:
»træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden
give«.
2. I § 21, stk. 5, ændres »kan tilsynet efter forhandling som
nævnt i stk. 4« til: »kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse
og kan desuden«.
3. I § 23 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrække-
lig anledning til at undersøge, træffe afgørelse eller give
pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og
5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlerti-
digt eller endeligt skal indstilles.
Stk. 3. Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og
pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, kan
alene vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud
for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af
Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan dog af egen drift
i særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2024-25
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2024-14457
DB001126
Offentligt
L 169 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tidsbegrænsning og prioriteringsadgang for tilsynssager
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af forhandlingspligt
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med Aftale om finansloven for 2025 er det besluttet at re-
ducere den statslige administration svarende til godt 1.000
årsværk i 2025. Reduktionen af årsværk vil ske på tværs
af alle ministerområder med et særligt fokus på centraladmi-
nistrationen og opgaver, der har karakter af administration,
tilsyn og kontrol. Det er samtidig en beslutning om, at der
er nogle opgaver, der enten skal løses mere enkelt, eller som
ikke længere skal løses.
Som led i dette initiativ er der på Forsyningstilsynets områ-
de identificeret en række gebyrfinansierede opgaver forbun-
det med Forsyningstilsynets tilsyn med varmeforsyningsom-
rådet, der foreslås fokuseret og reduceret.
Lovforslaget er en opfølgning på Aftale om finansloven for
2025 og har til formål at gennemføre dele af det politisk
prioriterede opgavebortfald på Forsyningstilsynets område,
hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn med varmeforsynings-
virksomheder efter reglerne i lov om varmeforsyning.
Lovforslaget vil overordnet have til formål at sikre en så
effektiv anvendelse og hensigtsmæssig prioritering af Forsy-
ningstilsynets ressourcer som muligt.
Lovforslaget indeholder forslag om en prioriteringsadgang
for Forsyningstilsynet i forhold til behandlingen af sager,
hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn. Forslaget vil give For-
syningstilsynet adgang til på et hvilket som helst tidspunkt
i sagsbehandlingen at kunne afvise at behandle alle eller
dele af de elementer, som er rejst i en tilsynssag, ligesom
Forsyningstilsynet skal kunne beslutte, at Forsyningstilsynet
ikke vil træffe afgørelse.
Lovforslaget indeholder forslag om en tidsbegrænsning for
Forsyningstilsynets undersøgelse og afgørelse i tilsynssa-
ger. Forslaget vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil
være forpligtet til at behandle forhold i en tilsynssag, der
vedrører en periode på mere end fem år forud for det tids-
punkt, hvor sagen er indbragt for eller er rejst af Forsynings-
tilsynet.
Lovforslaget indeholder derudover forslag om at ophæve
Forsyningstilsynets pligt til at skulle indlede og gennemføre
en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed som led
i Forsyningstilsynets afgørelser i tilsynssager, hvor tilsynet
har identificeret forhold, der er urimelige eller i strid med
nærmere angivne retsregler efter lov om varmeforsyning.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tidsbegrænsning og prioriteringsadgang for tilsynssager
2.1.1. Gældende ret
Forsyningstilsynet er nedsat i medfør af lov om Forsynings-
tilsynet, jf. lov nr. 690 af 8. juni 2018. Forsyningstilsynet
varetager opgaver og beføjelser i medfør af blandt andet lov
om varmeforsyning og kan behandle en sag på eget initiativ
eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage, jf. § 3, stk.
1 og 2, i lov om Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynets centrale opgave på varmeforsyningsom-
rådet er at føre tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes
betingelser og prissætning, herunder hvilke omkostninger,
2
der kan indregnes i priserne mellem de forskellige led i
værdikæden (produktion, transmission og distribution) til
slutkunder.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, regu-
lerer, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed er omfattet af
lovens prisregulering og dermed af Forsyningstilsynets til-
syn. En virksomhed er omfattet af prisreguleringen, når den
leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas
til det indenlandske marked med det formål at levere energi
til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand,
såkaldt rumvarmeformål.
Forsyningstilsynet er både tilsyns- og klagemyndighed
på varmeforsyningsområdet. Forsyningstilsynet fører tilsyn
med varmeforsyningsvirksomhedernes overholdelse af be-
stemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk.
5, eller § 28 b, stk. 4, og en række bekendtgørelser, der
er udstedt i medfør heraf. Forsyningstilsynet fører tilsyn
af egen drift eller på grundlag af en anmeldelse eller en
klage. Forsyningstilsynet kan gribe ind i priser og betingel-
ser efter bestemmelserne i § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b,
stk. 5. Forsyningstilsynet har en pligt til at realitetsbehandle
tilsynssager, hvori der rejses en konkret begrundet mistanke
om en lovovertrædelse af en vis betydning.
Hverken lov om varmeforsyning eller lov om Forsyningstil-
synet indeholder nærmere regler for, hvornår Forsyningstil-
synet vil have pligt til at realitetsbehandle en anmeldelse
eller en klage. Det følger af administrativ praksis ved Ener-
giklagenævnet efter § 3, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet,
at Forsyningstilsynet har pligt til at realitetsbehandle en an-
meldelse eller en klage, og dermed rejse en tilsynssag, hvis
der er en konkret begrundet mistanke om, at der enten fore-
ligger en lovovertrædelse af nogen betydning, eller at der er
udvist en ulovlig adfærd. Der kan bl.a. henvises til Energik-
lagenævnets afgørelse af 19. maj 2023 i sag 22/13833. For-
syningstilsynet vil også have pligt til at rejse en tilsynssag
af egen drift, hvis Forsyningstilsynet på anden vis bliver
opmærksom på et ulovligt eller urimeligt forhold.
Forsyningstilsynets tilsyn udføres som et bagudrettet tilsyn
med fremadrettet virkning. Finder Forsyningstilsynet for ek-
sempel, at en varmeforsyningsvirksomheds prissætning ikke
er i overensstemmelse med reglerne, eksempelvis ved at
en varmeforsyningsvirksomhed har indregnet og opkrævet
omkostninger i varmeprisen, der ikke er nødvendige, skal
det for meget opkrævede afvikles via de fremadrettede var-
mepriser efter administrativ praksis.
Bestemmelserne, som Forsyningstilsynet fører tilsyn i med-
før af, indeholder ikke en tidsmæssig grænse for Forsy-
ningstilsynets sagsbehandling, herunder for at gøre indgreb
i priser og betingelser. Bemærkningerne til bestemmelserne
giver heller ikke holdepunkter for at fastlægge en tidsmæs-
sig ramme. Det betyder, at Forsyningstilsynet – i tilfælde,
hvor der i øvrigt findes grundlag for at rejse en tilsynssag
– har pligt til at behandle sager om forhold, der kan ræk-
ke relativt langt tilbage i tid, og hvis aktualitet kan være
begrænset. Samtidig kan sådanne sager have en begrænset
tilsynsmæssig effekt.
Energiklagenævnet har i en afgørelse af 13. juni 2012, jf.
j.nr 1021-11-33-124, udtalt sig om Forsyningstilsynets mu-
lighed for efterregulering efter tilsynets indgrebsbeføjelse
i § 21, stk. 4. Energiklagenævnet udtalte, at en efterregule-
ring, der vedrører en periode på 10 år, ikke som udgangs-
punkt kan anses for at være i strid med reglerne i lov om
varmeforsyning. Energiklagenævnet udtalte videre, at der
ved bedømmelsen af, om et offentligretligt krav kan anses
for bortfaldet kan lægges vægt på den almindelige forvalt-
ningsretlige grundsætning om myndighedspassivitet, hvor
der kan lægges vægt på, om den forpligtede har haft grund
til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort
gældende, og om det kan bebrejdes det offentlige, at kravet
ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der som følge af Aftale om finansloven for 2025 om
reduktion af statslige årsværk skal indføres en adgang for
Forsyningstilsynet til at kunne prioritere sin sagsbehandling
af hensyn til at sikre en så effektiv anvendelse og hensigts-
mæssig prioritering af Forsyningstilsynets ressourcer som
muligt. Det er ministeriets vurdering, at Forsyningstilsynet
skal have adgang til på et hvilket som helst tidspunkt i sags-
behandlingen at kunne afvise at behandle alle eller dele af
de elementer, som er rejst i en tilsynssag. Forsyningstilsynet
skal endvidere kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke vil
træffe afgørelse, eksempelvis hvor Forsyningstilsynet først
vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere
og ressourcekrævende undersøgelser, der ikke vil stå mål
med enten afgørelsens forventede resultat eller betydning.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der i lov om varmeforsyning skal indføres en tidsmæssig
grænse på fem år for Forsyningstilsynets undersøgelse og
afgørelse i tilsynssager. En periode på op til fem år vil
kunne tage hensyn til såvel producentleddet, som kan have
indrettet sig i tillid til, at priser og betingelser er fastsat i
overensstemmelse med reglerne i lov om varmeforsyning,
og transmissions- eller distributionsleddet – og dermed i
sidste ende de endelige varmeaftagere – som ikke må betale
for meget for varmen. Det er ministeriets vurdering, at ind-
førelsen af en tidsmæssig grænse vil medføre en mere effek-
tiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med,
at der sikres en større aktualitet og tilsynsmæssig effekt
af hensyn til varmeforsyningsvirksomhederne og varmeaf-
tagerne. En tidsmæssig begrænsning i Forsyningstilsynets
mulighed for at gøre indgreb i prisfastsættelsen bagud i tid,
forventes derudover at kunne medvirke til at øge varmefor-
syningsvirksomhedernes incitament til løbende at sikre, at
priser og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse
med lov om varmeforsyning og regler udstedt i henhold
hertil.
3
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der bør indføres en adgang for Forsyningstilsynet til efter
Forsyningstilsynets beslutning i særlige tilfælde at kunne
behandle tilsynssager, der vedrører en længere periode end
fem år. Det vil for eksempel kunne være sager, hvor Forsy-
ningstilsynet konkret vurderer, at sagen har en væsentlig
tilsynsmæssig effekt. Det vurderes relevant at give Forsy-
ningstilsynet denne undtagelsesmulighed, fordi varmeforsy-
ningsvirksomheder ikke er en del af det konkurrenceudsatte
erhvervsliv, og der er dermed større risiko for, at der for
eksempel over en længere periode kan være opkrævet et for
stort beløb hos forbrugerne.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at en tidsmæssig begrænsning for Forsyningstilsynets be-
handling af sager tilbage i tid alene skal finde anvendelse på
de sager, hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn efter reglerne
i lov om varmeforsyning eller regler udstedt i medfør her-
af. En tidsmæssig grænse vil således ikke finde anvendelse
generelt, herunder ikke hvor der efter lovens regler er en
særlig lovbestemt frist eller indbringelsesret for Forsynings-
tilsynet.
Forsyningstilsynets overvejelser om at rejse en tilsynssag vil
som hidtil være underlagt de bindinger, der følger af den
almindelige forvaltningsret.
2.1.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre nye stykker i § 23 i lov om varmefor-
syning med henblik på at give Forsyningstilsynet adgang til
at prioritere og bortprioritere tilsynssager.
Det foreslås i § 23, stk. 2, at give Forsyningstilsynet beføjel-
se til at beslutte, om der vil være tilstrækkelig anledning
til at undersøge eller træffe afgørelse om forhold, som For-
syningstilsynet kan føre tilsyn med. Det foreslås endvidere
at give Forsyningstilsynet beføjelse til at beslutte, at Forsy-
ningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt vil
skulle indstilles. Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2,
vil dels præcisere, hvad der følger af administrativ praksis,
dels indføre en mulighed for, at Forsyningstilsynet anvender
sine ressourcer, hvor der forventes at være en vis tilsyns-
mæssig effekt.
Det foreslås i § 23, stk. 3, at Forsyningstilsynet alene vil
være forpligtet til at undersøge og eventuelt træffe afgørelse
om forhold, der vurderes urimelige eller ulovlige efter nær-
mere fastlagte regler i lov om varmeforsyning eller regler
udstedt i henhold hertil, som vedrører en periode på op til
fem år forud for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for el-
ler rejst af Forsyningstilsynet. Det foreslås, at Forsyningstil-
synet efter Forsyningstilsynets beslutning i særlige tilfælde
vil kunne udvide perioden på fem år.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen
eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og igangværen-
de sager.
Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværende sager
også som udgangspunkt være begrænset til de forudgående
fem år, medmindre Forsyningstilsynet anvender undtagel-
sen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3, 2. pkt. Den foreslåede
bestemmelse i § 23, stk. 3, 2. pkt., indeholder et betyde-
ligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå
en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at
Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i
forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
2.2. Ophævelse af forhandlingspligten
2.2.1. Gældende ret
Forsyningstilsynets forhandlingspligt på varmeforsynings-
området er reguleret i § 21, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsy-
ning.
Det følger af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning at
finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling
på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er
urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20
b eller 20 c, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-
handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig
henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet
efter forhandling, som nævnt i § 21, stk. 4, give pålæg
om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med
forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Forhandlingspligten er gældende, hvor bestemmelserne i §§
20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk. 5, eller § 28 b, stk.
4, i lov om varmeforsyning eller regler udstedt i henhold
hertil, udgør hjemmelsgrundlaget for Forsyningstilsynets til-
syn. Bestemmelserne vedrører primært prisreguleringen. I
praksis udgør disse bestemmelser en meget stor del af de
tilsynsindsatser, som Forsyningstilsynet udfører på varme-
forsyningsområdet.
I praksis træffer Forsyningstilsynet afgørelse om et forhold,
der er urimeligt, eller strider mod regler i lov om varmefor-
syning eller regler, der er udstedt i medfør af loven. Deref-
ter skal forholdet bringes til ophør gennem forhandling. Så-
fremt Forsyningstilsynet vurderer, at metoden til at bringe
forholdet til ophør er tilstrækkelig, træffer Forsyningstilsy-
net en ny afgørelse herom. Hvis Forsyningstilsynet ikke
vurderer, at metoden er tilstrækkelig, og det ikke er muligt
at nå til enighed, træffer Forsyningstilsynet afgørelse. I den
forbindelse kan Forsyningstilsynet give pålæg om, hvordan
det urimelige eller ulovlige forhold skal bringes til ophør.
4
Hverken bestemmelserne i lov om varmeforsyning eller be-
mærkningerne hertil indeholder nærmere fortolkningsbidrag
til forståelsen eller rækkevidden af Forsyningstilsynets for-
handlingspligt, herunder hvilke krav der kan opstilles til
Forsyningstilsynet. Energiklagenævnet har i en afgørelse af
20. november 2002, jf. j.nr.: 97-2311-0107, udtalt, at ”De
nærmere krav til Energitilsynet må derfor bero på en bedøm-
melse af hvilke krav man i almindelighed kan stille til en
offentlig myndighed og en konkret vurdering af bl.a. sagens
karakter, partens vilje til at indgå i en forhandling og om
der er udsigt til at forhandlingen kan give resultat inden for
et overskueligt tidsrum”. Forsyningstilsynet oplever, at der i
praksis er stor variation i forhandlingsforløbene.
Energitilsynet blev afløst af Forsyningstilsynet den 1. juli
2018 i medfør af lov om Forsyningstilsynet.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Forhandlingspligten i § 21, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsy-
ning forpligter efter sin ordlyd Forsyningstilsynet til at for-
søge at bringe et forhold (urimelige priser, omkostningsfor-
deling på anlæg med forenet produktion eller øvrige betin-
gelser) til ophør gennem forhandling, før Forsyningstilsynet
kan pålægge en varmeforsyningsvirksomhed en ændring af
forholdet. Lov om varmeforsyning indeholder ikke nærmere
krav til Forsyningstilsynets forhandling.
Forsyningstilsynet oplever, at forhandlingspligtens omfang
ofte er genstand for forskellige fortolkninger og misforståel-
ser, da ordlyden af § 21, stk. 4, herunder henvisningen i §
21, stk. 5, til forhandling efter § 21, stk. 4, giver indtryk af,
at der skal ske en egentlig forhandling om sagens indhold,
herunder selve overtrædelsen. Derudover kan afgørelser om
sagens substans være vanskelig at adskille fra spørgsmålet
om, hvordan et forhold, som Forsyningstilsynet har vurderet
er urimeligt eller i strid med nærmere fastlagte bestemmel-
ser, bringes til ophør.
Forhandlingspligten betyder endvidere, at de fulde økono-
miske konsekvenser af Forsyningstilsynets afgørelse i for-
hold til prisreguleringen dermed ikke nødvendigvis er kendt
af varmeforsyningsvirksomhederne, før forhandlingen efter
§ 21, stk. 4 og 5, er tilendebragt.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der som følge af Aftale om finansloven for 2025 om
reduktion af statslige årsværk skal ske en ophævelse af for-
handlingspligten. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets vurdering, at en ophævelse af forhandlingspligten vil
medføre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i For-
syningstilsynet til gavn for varmeforsyningsvirksomhederne
og varmeaftagerne. Samtidig sikres, at de fulde økonomiske
konsekvenser for varmeforsyningsvirksomhederne kendes
på det tidspunkt, hvor Forsyningstilsynet træffer afgørelse i
en tilsynssag. Forsyningstilsynets afgørelse vedrørende ram-
merne for, hvordan et forhold, som Forsyningstilsynet har
vurderet er urimeligt eller i strid med nærmere fastlagte be-
stemmelser, bringes til ophør, vil tilsvarende kunne påklages
til Energiklagenævnet på et tidligere tidspunkt.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forhandlingspligten efter § 21, stk. 4 og 5,
i lov om varmeforsyning ophæves. Den foreslåede ændring
har til hensigt at sikre en hurtigere og mere effektiv sags-
behandling af tilsynssager i Forsyningstilsynet af hensyn
til navnligt varmeforsyningsvirksomhederne og varmeafta-
gerne, idet Forsyningstilsynet vil kunne undlade et proces-
skridt.
Den foreslåede ophævelse af forhandlingspligten ændrer ik-
ke på, at Forsyningstilsynet, som hidtil, vil skulle foretage
partshøring i overensstemmelse med den almindelige for-
valtningsret.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net fra den 1. juli 2025 ikke vil skulle indlede en forhandling
med en varmeforsyningsvirksomhed om at bringe et ulovligt
eller urimeligt forhold til ophør. En igangværende forhand-
ling vil skulle afbrydes, og eventuelle oplysninger fra en på-
begyndt forhandling vil skulle håndteres i forbindelse med
den partshøring, der sædvanligvis foretages af Forsyningstil-
synet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for staten, fordi besparelserne modsvares af en tilsva-
rende reduktion i Forsyningstilsynets gebyropkrævning hos
varmeforsyningsvirksomhederne.
Lovforslaget bidrager til udmøntningen af en samlet nedjus-
tering af Forsyningstilsynets gebyrramme på 12,6 mio. kr.
årligt (2025-priser) svarende til en reduktion på 12 årsværk.
Lovforslaget vurderes samlet set at bidrage til en besparelse
på 2,1 mio. kr. årligt (2025-priser), svarende til 2 årsværk,
som med usikkerhed skønnes fordelt på 0,5 årsværk for så
vidt angår ophævelse af forhandlingspligten, 1 årsværk som
følge af indførelse af en tidsmæssig grænse og 0,5 årsværk
som følge af mulighed for at prioritere og bortprioritere
tilsynssager.
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for
regioner og kommuner.
Der vurderes at være begrænsede positive implementerings-
konsekvenser for staten, idet lovforslaget forventes at med-
føre mere enkle sagsgange for Forsyningstilsynet.
Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for
regioner og kommuner.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
ikke at være relevante for lovforslaget.
5
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det forventes, at de foreslåede tiltag vil medføre en byrde-
reduktion for varmeforsyningsvirksomhederne. Det bemær-
kes, at denne byrdereduktion ikke betyder, at lovforslaget
bliver erhvervsrettet. Det skyldes, at varmeforsyningsvirk-
somheder reguleres efter princippet om nødvendige omkost-
ninger og derfor ikke anses for at være en del af det konkur-
renceudsatte erhvervsliv i forhold til vurderingen af lovfor-
slagets erhvervsøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøko-
nomiske konsekvenser opgøres alene for virksomheder, der
berøres og opererer på markedsvilkår. Varmeforsyningsvirk-
somheder er derfor ikke omfattet af denne virksomhedsaf-
grænsning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. december
2024 til den 14. januar 2025 (36 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, ABF Andelsbo-
ligforeningernes Fællesrepræsentation, Advokatrådet – Ad-
vokatsamfundet, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk
Arkitektforening, Albertslund Forsyning, Ankenævnet på
Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-
tilsynet, ARC, ARGO, Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindu-
strien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark,
BL - Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderfor-
bundet, Borris Rådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranch-
en, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og For-
syning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækar-
tellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden,
Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ring-
sted, Bæredygtigt Landbrug, Carbon Neutral Energy, Ceri-
us, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean
Energy Invest ApS, CO-industri, COOP, Copenhagen Mer-
chants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana Petrole-
um, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrolog-
ifond), Danske halmleverandører, Danmarks Almene Bo-
liger (BL), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Blindesamfund,
Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Ma-
nagement (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk
Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri,
Dansk Journalistforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme,
Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk
Transport og Logistik (DLTL), Dansk Ungdoms Fællesråd
– DUF, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,
DANSKE ARK, Danske Commodities, Danske Destinatio-
ner, Danske halmleverandører, Danske Handicaporganisati-
oner, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt,
Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske
Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner,
Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, Decentral
Energi, De Samvirkende Købmænd, DELTA Dansk Elek-
tronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Det finansielle
ankenævn, DGI, DHI, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,
Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd, DTU – In-
stitut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, EA
Energianalyse, E. ON Danmark A/S, Ejendom Danmark,
Elretur, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Dan-
mark, Energinet, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energnist, Ener-
gifællesskaber Danmark, Energitjenesten, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation,
European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Ener-
gie AG, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Fagbeveæ-
gelsens Hovedorganisation, Feriehusudlejernes Branchefor-
ening, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-
mark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbundet Arkitekter
og Designere (FAOD), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen
af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarma-
turer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Bio-
gasbranchen, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, For-
eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Dan-
ske Kraftvarmeværker, Fors A/S, Forsyningstilsynet, Frede-
ricia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Friluftsrå-
det, FSR Danske revisorer, Fynsland, Gaia Solar/ Solaropti/
Sunfactor, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum,
Gavnø Slot, GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgel-
ser for Danmark og Grønland Grakom – Kommunikations-
industrien, Green Gas Denmark, Green Power Denmark,
Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Grundejer-
nes Investeringsfond, GTS (Godkendt Teknologisk service),
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikom-
missionen, Hedeselskabet, Hess Denmark ApS, Hillerød
Forsyning, Historiske Huse, HOFOR A/S, HOFOR Fjern-
6
køling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme,
HORESTA, Hulgaard Advokater, Hvidovre Fjernvarmesel-
skab, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for pro-
duktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-
Branchen, Kalundborg Forsyning, Kjærgaard A/S, Klimabe-
vægelsen, KlimaEnergi A/S, Kolonihaveforbundet, Komite-
en Bæredygtig Kystkultur, KommuneKredit, Kommunernes
Landsforening, Kredsløb, Københavns Universitet, Køben-
havns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturfor-
valtning, Københavns Universitet - Institut for Fødevare-
og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Professor
Helle Tegner Anker, Landbrug & Fødevarer, Landdistrik-
ternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsbyggefon-
den, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen
Praktisk Økologi, Landsforeningen Naboer til Kæmpevind-
møller, Landsforeningen af Solcelleejere, LCA Center, Le-
derne Søfart, Lundsby Biogas, Maskinmestrenes Forening,
Mejeriforeningen, MOE Rådgivende ingeniører, Moesgaard
Museum, Morsø Forsyning, Middelgrundens Vindmølle-
laug, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S,
NetVarme, Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordværk, No-
reco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Olie Gas Danmark,
Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt, Plastindustrien,
Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning (REO), Ringsted
Forsyning, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Grøn
Omstilling, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sdr. Her-
reds Kraftvarmeværker, SEAS-NVE, SMV danmark, Sie-
mens Gamesa, Silkeborg Forsyning, Solar Lightning Con-
sultants ApS, Sund & Bælt, Statens ByggeforskningsIn-
stitut, Syddansk Universitet, Synergi, Sønderborg Varme,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Termonet
Danmark, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Træinfor-
mation, Tænketanken Demokratisk Erhverv, Varmepumpe-
fabrikantforeningen, Varmepumpeindustrien – VPI, Vatten-
fall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK –
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-
dens Skove, VEKS, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas
Wind Systems A/S, Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark,
Wind Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Ældresagen,
Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern,
Aalborg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Univer-
sitet, Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Bioviden-
skab, Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aal-
borg Universitet - Build Institut for byggeri, By og Miljø,
Aarhus Universitet, Aarhus Universitet – Institut for Mil-
jøvidenskab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen
Margrethe Basse og samtlige kommuner.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Begrænsede positive
konsekvenser
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af bestemmelsen i § 21, stk. 4, 1. pkt., at For-
syningstilsynet, hvis tilsynet finder, at tariffer, omkostnings-
7
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,
20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver pålæg om ændring af tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser,
hvis forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til op-
hør.
Bestemmelsen indeholder ikke nærmere krav til Forsynings-
tilsynets forhandling. Der henvises til lovforslagets alminde-
lige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.
Det foreslås i § 21, stk. 4, 1. pkt., at »giver tilsynet, såfremt
forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,«
ændres til »træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og
kan desuden give«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
ikke vil have en pligt til at indlede og gennemføre en for-
handling med en varmeforsyningsvirksomhed i en konkret
tilsynssag.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynets
afgørelser vil skulle følges uden videre, medmindre afgørel-
sen påklages til Energiklagenævnet, og klagen af Energikla-
genævnet gives opsættende virkning. Det vil for eksempel
betyde, at en afgørelse fra Forsyningstilsynet om, at uret-
mæssigt opkrævede omkostninger skal tilbageføres til var-
meaftagerne, vil skulle følges uden forudgående forhandling
om vilkårene, herunder tidshorisonten, for tilbageførslen.
Den foreslåede ændring vil ikke ud over ophævelsen af
forhandlingspligten have til hensigt at ændre den måde, som
Forsyningstilsynet i dag fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 4,
i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynet vil således som
hidtil skulle føre tilsyn med, om varmeforsyningsvirksom-
hedernes prissætning og betingelser er i overensstemmelse
med lov om varmeforsyning og regler udstedt i medfør her-
af.
Den foreslåede ophævelse af forhandlingspligten vil derud-
over ikke ændre på, at Forsyningstilsynet, som hidtil, vil
skulle foretage partshøring i overensstemmelse med den al-
mindelige forvaltningsret.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.
lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende eller i
nye sager efter § 21, stk. 4, vil skulle indlede eller gen-
nemføre en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed
med henblik på at bringe et ulovligt eller urimeligt forhold
til ophør. En igangværende forhandling vil skulle afbrydes,
og eventuelle oplysninger fra en påbegyndt forhandling vil
skulle håndteres i forbindelse med den partshøring, der sæd-
vanligvis foretages af Forsyningstilsynet.
Til nr. 2
Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig
henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet
efter forhandling, som nævnt i stk. 4, give pålæg om æn-
dring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Det foreslås i § 21, stk. 5, at »kan tilsynet efter forhandling
som nævnt i stk. 4« ændres til »kan Forsyningstilsynet træf-
fe afgørelse og kan desuden«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
ikke vil have en pligt til at indlede og gennemføre den
forhandling, som er nævnt i § 21, stk. 4, med en varmeforsy-
ningsvirksomhed i en konkret tilsynssag.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring i § 21, stk. 4, hvorefter Forsyningstil-
synet ikke vil skulle indlede og gennemføre en forhand-
ling. Det vil derfor være nødvendigt at foretage ændringer
i § 21, stk. 5. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.
lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende eller nye
sager efter § 21, stk. 5, vil skulle indlede eller gennemføre
en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed, såfremt
Forsyningstilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling
på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser
må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseen-
de uøkonomisk anvendelse af energi. En igangværende for-
handling vil skulle afbrydes, og eventuelle oplysninger fra
en påbegyndt forhandling vil skulle håndteres i forbindelse
med den partshøring, der sædvanligvis foretages af Forsy-
ningstilsynet.
Til nr. 3
Forsyningstilsynet fører tilsyn i medfør af bestemmelserne i
§ 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5. Forsyningstilsynet
fører tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes overhol-
delse af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21
b, stk. 4, § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning eller regler
udstedt i henhold hertil.
Lov om varmeforsyning indeholder ikke en beføjelse for
Forsyningstilsynet til at kunne afvise at behandle en sag ef-
ter tilsynsbestemmelserne. Lov om varmeforsyning indehol-
der heller ikke begrænsninger af, hvor lang en tidsmæssig
periode Forsyningstilsynets indgreb og efterregulering af et
forhold kan vedrøre. Det følger af administrativ praksis, at
en efterregulering, der vedrører en periode på 10 år, ikke
som udgangspunkt kan anses for at være i strid med lov om
varmeforsyning. Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 23, stk. 2 og
8
3, om prioriteringsadgang og tidsbegrænsning i sager, hvor
Forsyningstilsynet fører tilsyn.
Det foreslås i § 23, at det som stk. 2 indsættes, at Forsy-
ningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til
at undersøge, træffe afgørelse eller give pålæg i en sag, jf.
§ 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, herunder om Forsy-
ningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt skal
indstilles.
I praksis afgør Forsyningstilsynet allerede i dag, om der er
tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse
i en konkret tilsynssag. Det følger således af administrativ
praksis, at Forsyningstilsynet i forbindelse med modtagelsen
af en anmeldelse eller en klage vil skulle vurdere, om der er
en konkret begrundet mistanke om et ulovligt eller urimeligt
forhold af en vis betydning. Med den foreslåede bestemmel-
se vil det således fremgå direkte af lov om varmeforsyning,
at Forsyningstilsynet er tillagt en prioriteringsadgang.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net vil kunne foretage en prioritering af tilsynets ressourcer
i forhold til, hvilke tilsynssager Forsyningstilsynet vil under-
søge og eventuelt træffe afgørelse, herunder give pålæg,
i. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet vil anvende sine
ressourcer der, hvor der forventes at være en vis tilsynsmæs-
sig effekt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net får beføjelse til at kunne afvise at behandle en sag, selv-
om det fremgår af bestemmelserne, at Forsyningstilsynet
skal føre et tilsyn. Det vil for eksempel kunne være tilfældet,
hvor en klage findes uegnet til at danne grundlag for sagens
behandling uden at foretage en realitetsprøvelse af klagen.
Forsyningstilsynet vil på et hvilket som helst tidspunkt i
sagsbehandlingen kunne afvise at behandle alle eller dele af
de elementer, som er rejst i sagen.
Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendel-
se på en tilsynssag, som Forsyningstilsynet har rejst af egen
drift.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at Forsy-
ningstilsynet vil kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke
vil træffe materiel afgørelse i en sag. Det vil for eksempel-
vis kunne være tilfældet, hvor Forsyningstilsynet modtager
en klage, og hvor det viser sig, at Forsyningstilsynet først
vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere
og uforholdsmæssigt ressourcekrævende undersøgelser, der
ikke forventes at ville stå mål med enten afgørelsens forven-
tede resultat eller tilsynsmæssige effekt.
Forsyningstilsynet vil dermed blive berettiget til at prioritere
de anmeldelser eller klager, som tilsynet modtager, og for-
hold som tilsynet af egen drift i øvrigt bliver bekendt med,
forskelligt, og vil i den forbindelse råde over en skønsbefø-
jelse, som ikke afhænger af, om sagens behandling befinder
sig på et mere eller mindre fremskredent stadium.
Den foreslåede bestemmelse vil således stille Forsyningstil-
synet friere i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er
anledning til at behandle en tilsynssag, herunder prioritere
at rejse sager, hvor der er størst behov for, at Forsyningstil-
synet sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.
Det er forventningen, at Forsyningstilsynet vil undersøge
og eventuelt træffe afgørelse i sager, der har en vis tilsyns-
mæssig effekt. En tilsynsmæssig effekt vil for eksempel
kunne være en afgørelse i en sag, der rammer varmeforsy-
ningsvirksomhederne med en vis økonomisk betydning. Det
vil eksempelvis også kunne være, at sagen har principiel
betydning for fremtidige tilsynssager, eller et væsentligt
retsspørgsmål, som Forsyningstilsynet ikke tidligere har ta-
get stilling til, eller som i praksis har givet anledning til
tvivl, eller at sagen vedrører spørgsmål, der har væsentlig
betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af Forsynings-
tilsynets administration. Det vil ikke være hverken muligt
eller hensigtsmæssigt at fastlægge en nærmere afgræsning
af, hvornår en sag forventes at have tilsynsmæssig effekt,
idet det må bero på en konkret vurdering.
Forsyningstilsynets beslutning om at afvise en tilsynssag
udgør som udgangspunkt en forvaltningsretlig afgørelse, og
sagsbehandlingen er derfor underlagt de bindinger, der føl-
ger af den almindelige forvaltningsret. Det omfatter bl.a.
grundsætningerne om saglig forvaltning og lighedsgrund-
sætningen, hvorefter lige forhold skal behandles ens. Der
må således ikke foretages usaglig forskelsbehandling. Den
foreslåede bestemmelse vil ikke ændre herpå.
Det foreslås i § 23, at det som stk. 3, 1. pkt., indsættes, at
Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og pålæg, jf. §
21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, alene kan vedrøre for-
hold for en periode på op til fem år forud for det tidspunkt,
hvor sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net ikke vil have en pligt til at realitetsbehandle forhold,
der er omfattet af disse tilsynsbestemmelser, i en periode
på mere end fem år tilbage i tid. Perioden på fem år vil
skulle regnes fra det tidligst mulige tidspunkt, hvor sagen er
indbragt for Forsyningstilsynet – uanset hvornår Forsynings-
tilsynet konkret indleder sagsbehandlingen - eller fra det
tidligst mulige tidspunkt, hvor sagen af egen drift er rejst af
Forsyningstilsynet. Tidspunktet for, hvornår en sag er rejst
af Forsyningstilsynet, vil være det tidligst mulige tidspunkt,
hvor Forsyningstilsynet kan anses for af egen drift at have
indledt behandlingen af en sag, det kan for eksempel være
tidspunktet for Forsyningstilsynets indledende screening af
sagen, eller tidspunktet, hvor Forsyningstilsynet foretager
indledende sagsbehandlingsskridt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en mere effek-
tiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med,
at der sikres en større aktualitet og tilsynsmæssig effekt
af hensyn til varmeforsyningsvirksomhederne og varmeafta-
gerne. En periode på op til fem år vil kunne tage hensyn til
de modsatrettede interesser i de forskellige led i forsynings-
9
kæden, det vil sige produktions-, transmissions- og distribu-
tionsleddet.
En tidsbegrænsning i, hvor lang tid Forsyningstilsynets mu-
lighed for at gøre indgreb i prisfastsættelsen bagud i tid,
forventes derudover at kunne medvirke til at øge varmefor-
syningsvirksomhedernes incitament til løbende at sikre, at
priser og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse
med lov om varmeforsyning og regler udstedt i henhold
hertil.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a. medføre, at Forsynings-
tilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen
eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og igangværen-
de sager. Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværen-
de sager også som udgangspunkt være begrænset til de for-
udgående fem år, medmindre Forsyningstilsynet anvender
undtagelsen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3, 2. pkt. Den
foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 3, 1. pkt., indeholder et
betydeligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at
opnå en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det,
at Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt
i forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 23, at det som stk. 3, 2. pkt., indsættes, at
Forsyningstilsynet dog af egen drift i særlige tilfælde kan
udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net efter en konkret vurdering af egen drift vil kunne beslut-
te at behandle og eventuelt træffe afgørelse i en sag rejst i
medfør af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b, eller 20 c, §
21 b, stk. 4, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
hertil, der vedrører en periode på mere end de fem år, der
følger af 1. pkt.
Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være sager, hvor
Forsyningstilsynet vurderer, at sagen har en helt særlig og
væsentlig tilsynsmæssig effekt. Særlige tilfælde vil også
kunne være, at en sag vurderes at kunne angå alvorlige
overtrædelser af lov om varmeforsyning, eller at der i en
sag indgår spørgsmål af principiel betydning for fremtidige
tilsynssager. Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være,
at en udvidelse af tidsrammen er egnet til at understøtte væ-
sentlige overordnede tilsynsformål, at sagen vedrører et væ-
sentligt retsspørgsmål, som Forsyningstilsynet ikke tidligere
har taget stilling til, eller som i praksis har givet anledning
til tvivl, eller at sagen vedrører spørgsmål, der har væsentlig
betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af Forsynings-
tilsynets administration. Det vil også kunne være af hensyn
til sikre det offentliges interesse i at undgå, at en undladelse
af at udvide tidsrammen for en sags behandling vil kunne
give anledning til en modsætningsslutning eller tvivl om,
at alvorlige overtrædelser af varmeforsyningslovgivningen
dermed var accepteret. Særlige tilfælde vil endvidere kunne
være, at sagen blev indbragt eller var igangværende på tids-
punktet for lovens ikrafttræden, eller at der er gået lang tid
fra sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet og
til, at tilsynet indleder den egentlige sagsbehandling.
Det vil ikke være hverken muligt eller hensigtsmæssigt at
fastlægge en udtømmende opregning af typer af særlige
tilfælde, idet det vil være op til Forsyningstilsynet i den
enkelte sag konkret at vurdere, om der foreligger sådanne
særlige forhold.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være Forsynings-
tilsynet, der af egen drift vil kunne beslutte at udvide perio-
den til mere end de fem år, der følger af § 23, stk. 3, 1.
pkt. Andre, herunder den, der måtte være part efter den
almindelige forvaltningsret, vil således ikke kunne kræve,
at Forsyningstilsynet udvider undersøgelses- og afgørelses-
perioden i en tilsynssag. Det vil som hidtil som led i Forsy-
ningstilsynets beslutningsgrundlag være muligt at fremsende
oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets va-
retagelse af tilsynets opgaver efter lov om varmeforsyning
efter regler fastsat i medfør af loven, herunder til brug for
Forsyningstilsynets vurdering af, om der er grundlag for at
udvide perioden nævnt i § 23, stk. 3, 1. pkt.
Begrænsninger i mulighederne for Forsyningstilsynets un-
dersøgelse og evt. afgørelse efter den foreslåede bestemmel-
se i § 23, stk. 3, 2. pkt., vil som i dag være underlagt
den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om myn-
dighedspassivitet m.v. Der henvises til lovforslagets almin-
delige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Det er forventningen, at Forsyningstilsynet på et så tidligt
tidspunkt som muligt i sagsprocessen vil foretage en vurde-
ring af, om en tilsynssag giver Forsyningstilsynet grundlag
for at udvide perioden for Forsyningstilsynets undersøgelse,
og at Forsyningstilsynet vil orientere varmeforsyningsvirk-
somheden og øvrige parter herom.
Forsyningstilsynets kommende beslutninger om at udvide
perioden for undersøgelse vurderes ikke at være selvstændi-
ge afgørelser i henhold til forvaltningsloven, da beslutnin-
gerne er af procesledende karakter.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.
lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a. medføre, at både nye og
igangværende sager fra den 1. juli 2025 som udgangspunkt
være begrænset til de forudgående fem år efter § 23, stk. 3,
1. pkt., medmindre Forsyningstilsynet anvender den foreslå-
ede bestemmelse i § 23, stk. 3, 2. pkt.
Med henblik på at opnå en blødere overgang til de nye
regler, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil anvende
reglerne mindre restriktivt i forhold til de sager, der er
igangværende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
10
Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil bl.a. indebære, at Forsy-
ningstilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære under-
søgelsen eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og
igangværende sager, jf. den forslåede § 23, stk. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Fra den 1.
juli 2025 vil både nye og igangværende sager også som
udgangspunkt være begrænset til de forudgående fem år
efter forslagets § 23, stk. 3, 1. pkt., medmindre Forsynings-
tilsynet anvender undtagelsen, der foreslås indsat i § 23,
stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkninger-
ne hertil. De foreslåede bestemmelser indeholder et betyde-
ligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå
en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at
Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i
forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil desuden indebære, at For-
syningstilsynet efter den 1. juli 2025 ikke vil skulle gennem-
føre en forhandling i hverken igangværende eller nye sager
efter § 21, stk. 4 og 5. Har Forsyningstilsynet indledt en for-
handling på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil Forsy-
ningstilsynet skulle afbryde forhandlingen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om
varmeforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland, og
heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. §
36 i lov om varmeforsyning.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om varmeforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.
1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts
2025, foretages følgende ændringer:
§ 21. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,
20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-
handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6 og 7. 1. pkt. finder ikke anvendelse
på virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af reg-
ler udstedt i medfør af § 20, stk. 19.
1. I § 21, stk. 4, 1. pkt., ændres »giver tilsynet, såfremt for-
holdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,« til:
»træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden
give«.
Stk. 5. Såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg
med forenet produktion eller andre betingelser må antages
at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkono-
misk anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling
som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af tariffer, om-
kostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
2. I § 21, stk. 5, ændres »kan tilsynet efter forhandling som
nævnt i stk. 4« til: »kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse
og kan desuden«.
§ 23. Forsyningstilsynets afgørelser skal meddeles skrift-
ligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter,
som har været bestemmende for afgørelsen.
3. § 23 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrække-
lig anledning til at undersøge, træffe afgørelse eller give
pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og
5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlerti-
digt eller endeligt skal indstilles.
Stk. 3. Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og
pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, kan
alene vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud
for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af
Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan dog af egen drift i
særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.«
12