Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
12-03-2025
J nr. 2024 - 1089
Akt-id 554958
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter hørings-
svarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernba-
neloven (Ændring af tilladelsesprocessen og VVM-kompetencen for elproduce-
rende anlæg på havet, forkortelse af minimumsfrister for høring over miljøkonse-
kvensrapporter, mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på er-
hvervsbygninger m.v.)
Formålet med lovforslaget er at bidrage til at optimere og præcisere processen
for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. Bl.a. implementeres tiltag fra
’servicetjek’ af tilladelsesprocesser for havvindmølleparker, som er aftalt i Klima-
aftale om grøn strøm og varme fra juni 2022. Konkret fjernes et procestrin og en
høringsperiode forkortes, hvilket samtidig implementerer en anbefaling fra
NEKST-arbejdsgruppen Mere sol og vind på land om en forkortet høringsperi-
ode ved genbehandling af miljøvurderinger. Lovforslaget muliggør desuden op-
stilling af flere solceller på erhvervstage, et af solcellestrategiens initiativer, og
sikrer overholdelse af EU-direktiver om naturbeskyttelse ifm. repowering-projek-
ter. Endeligt indføres hjemmel til at fastsætte regler om, at der for projekter i
fremskyndelsesområder indføres en ny gebyrordning for erstatningsnatur, der
giver nye muligheder for at kompensere projektets mulige konsekvenser for be-
skyttede arter ved, at der betales for erstatningsnatur.
Lovforslaget var i ekstern høring fra d. 30. oktober til den 27. november med
undtagelse af delen vedr. gebyrordning for erstatningsnatur, som Ministeriet for
Grøn Trepart har haft i ekstern høring fra d. 10. januar til d. 3. februar 2025.
Førstnævnte høring har ikke givet anledning til substantielle ændringer af lov-
forslaget, men den har givet anledning til enkelte justeringer, herunder at også
facademonterede solcelleanlæg foreslås inkluderet i lovforslagets del vedr. mu-
lighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger mv.
Der henvises til vedlagte høringsnotat for en grundigere gennemgang.
Offentligt
L 168 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
Sidstnævnte høring vedr. hjemmel for en ny gebyrordning for erstatningsnatur
har givet anledning til lovtekniske tilpasninger og sproglige præciseringer og ud-
dybninger, men ikke substantielle ændringer af lovforslaget. Der henvises til
vedlagte høringsnotat for en grundigere gennemgang.
Lovforslaget forventes fremsat d. 12. marts. Ikrafttrædelse er d. 1. juli 2025 med
undtagelse af tilføjelsen vedr. gebyrordning for erstatningsnatur, som planlæg-
ges at ikrafttræde d. 21. maj 2025 af hensyn til frist for implementering jf. VE III-
direktivet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 27. november 2024
Høringssvar – Høring over forslag til Lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov
om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
BL – Danmarks Almene Boliger har den 30. oktober 2024 modtaget Høring over forslag til lov
om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven.
Lovforslagets § 1 indeholder en bestemmelse om, at der uanset tinglysningslovens § 38 kan
forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg, der etableres på tagarealer på erhvervsbygninger
m.v., som er tilsluttet det kollektive elnet. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at
kategorien erhvervsbygninger ikke omfatter beboelsesejendomme, herunder hverken
helårsboliger i form af enfamiliehuse, rækkehuse eller etageboliger, sommerhuse,
kolonihavehuse, uanset om der er tale om ejerboliger, almene boliger,
andelsboligforeningsejendomme eller boligudlejningsejendomme.
Kategorien er ifølge bemærkningerne afgrænset af hensyn til, at særskilt ret over et
solcelleanlæg vil være et nybrud og en fravigelse fra et af de centrale principper inden for
reglerne for fast ejendom. Det er dog jf. den foreslåede bestemmelse bl.a. en forudsætning for
at undtage solcellerne fra ejendommens pant, at ejendommens pant- og udlægshaver
samtykker.
På den baggrund synes kategoriseringen af erhvervsbygninger som en uhensigtsmæssig
forskelsbehandling, og BL foreslår, at den indskrænkende fortolkning af kategorien
erhvervsejendomme fjernes.
Det forekommer ulogisk og ubegrundet, at der i en kategori af erhvervsejendomme som
industribygninger og stalde kan udlejes tagareal til solceller, hvor bygningsejeren også kan
aftage noget af den producerede strøm. Dette er imidlertid udelukket for en anden gruppe af
erhvervsejendomme som almene beboelsesejendomme, hvor der kun må udlejes tagareal til
solceller, hvis beboerne i den almene boligejendom ikke forbruger noget af den producerede
strøm.
Virkningen vil være, at der opsættes færre anlæg, idet solcelleanlæg på almene
boligejendomme mv. enten bliver grebet af ejendommens pant eller ikke må forsyne
ejendommen, hvor de er placeret. Derudover vil det være en væsentlig hindring for almene
boligorganisationers deltagelse i VE-fællesskaber. Et VE-fællesskab er en juridisk person, og
ejerskabet til solcelleanlægget må ligge i VE-fællesskabet. Hvis en almen boligafdeling og en
nærliggende børnehave eller virksomhed ønsker at indgå i et VE-fællesskab, og den almene
boligafdelings tage er den bedst egnede placering, så er det en betydelig barriere, at
solcelleanlægget bliver grebet af pantet i boligafdelingen.
Offentligt
L 168 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
side 2
BL opfordrer kraftigt til, at denne ubegrundede forskelsbehandling fjernes til gavn for den
grønne omstilling.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
26. november 2024
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt til ens@ens.dk med kopi til Christian Andersen chrsan@ens.dk
Journalnummer: 2024-4503
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) takker for muligheden for at afgive høringssvar til denne
høring om forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.m. BEOF bakker
op om lovforslagets overordnede formål om at optimere og præcisere processen for tilladelser til
opsætning af vedvarende energi.
Bornholms Regionskommunes, der ejer BEOF, har sat mål for udviklingen af lokal VE, og BEOF
har som en del af selskabets ejer- og koncernstrategi en ambition om at være med til at levere på
disse målsætninger. Det er derfor vigtigt for BEOF at have klarhed over hvilke muligheder og
rammer der gælder for udviklingen af lokal VE. Vi har på den baggrund følgende bemærkninger til
forslaget omhandlende fremme af solanlæg på tage på erhvervsbygninger:
1. Energistyrelsen definerer erhvervsbygninger bredt, hvorfor det omfatter blandt andet
bygninger anvendt til lager, handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed,
kulturelle formål (som skoler og institutioner), samt visse fritidsformål (som idrætshaller). I
udgangspunktet lægger lovforslaget op til bygninger i privat regi, men de konkrete
eksempler der nævnes, kan i visse tilfælde også være kommunale bygninger, hvor de
falder ind under ovenstående kategorier. Energistyrelsen bedes præcisere og udvide
definitionen til at inkludere kommunale bygninger. Kommunerne udgør en af landets største
bygningsejere og ejer betydelige tagarealer, som kan bidrage væsentligt til udbredelsen af
solcelleanlæg på eksisterende bygninger i Danmark.
2. Energistyrelsen opfordres til at inkludere batterianlæg i lovforslaget. På nuværende
tidspunkt er det uklart, hvorvidt etablering af batterianlæg i tilknytning til solcelleanlæg vil
være underlagt de forventede forbehold af særskilt eje over solcelleanlægget på
erhvervsbygninger. Batterianlæg kan forbedre rentabiliteten af solcelleprojekter ved at
skabe yderligere indtægtsmuligheder og øge egetforbruget af solcelleproduktionen. Det vil
gøre projekterne mere attraktive og dermed være med til at fremme øget etablering af
vedvarende energi på de eksisterende bygnings- og matrikelarealer.
3. Energistyrelsen fokuserer på situationer med separat ejerskab af bygning og
produktionsanlæg. Denne høring omhandler ”lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven” og BEOF ønsker at gøre opmærksom
på de områder, hvor det separate ejerskab for nuværende kan være en barriere for
etablering af yderligere vedvarende energi. Ifølge Elforsyningsloven § 4 kan kommuner
producere elektricitet gennem kommunalt ejede selskaber med begrænset ansvar eller ved
etablering af anlæg gennem en tredjepart jf. Energistyrelsens Vejledning om reglerne om
egetforbrug af elektricitet fra kommunale og regionale solcelleanlæg. BEOF undersøger i
øjeblikket mulighederne for etablering af solcelleanlæg på kommunens matrikler. I den
forbindelse har Green Power Denmark gjort opmærksom på en mulig uoverensstemmelse
mellem bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser og Energistyrelsens &
Energinets vejledninger. Energistyrelsen opfordres til at klarlægge retningslinjerne for
etableringen af solcelleanlæg på kommunale bygninger (og private erhvervsbygninger)
hvor bygningsejer og solcelleejer ikke er samme virksomhed. Dette bør ske med henblik på
at sikre de bedste rammer for udbredelsen af mere vedvarende energi. Dertil skal
mulighederne for salg af egenproduceret strøm fra solcelleejer til bygningsejer, som ønsker
at forbruge det, afklares med henblik på at muliggøre konkrete aftaleforhold, der er til gavn
for begge parter.
4. Energistyrelsen anmodes om at præcisere, hvorvidt kommunale forsyningsselskaber med
begrænset ansvar kan opstille solcelleanlæg på private erhvervsbygninger. Dette er
allerede afdækket for kommunale tage og matrikler i Energistyrelsens vejledning om
egetforbrug af elektricitet fra kommunale og regionale solcelleanlæg. Det vil gavne
etableringen af yderligere vedvarende energi og udnyttelsen af eksisterende tagarealer,
hvis Energistyrelsen udarbejder en vejledning, der tydeligt beskriver, hvilke typer
investeringer forsyningsselskaber må foretage, og hvordan de kan opføre og drive
solcelleanlæg på erhvervsejendomme inden for de gældende regler.
Vi håber, at Energistyrelsen vil bidrage med de supplerende afklaringer der efterspørges i
ovenstående, så vi som øens lokale energiselskab får de nødvendige forudsætninger for at
bidrage til den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Julius Kofoed
Afdelingschef, Kommerciel Infrastruktur
Bornholms Energi og Forsyning
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
ag@brintbranchen.dk
+45 31 15 57 24
København, 27-11-2024
Brintbranchens høringssvar
Høring over lov om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om offentlige veje m.v. og
jernbaneloven (j.nr. 2024-4503)
Brintbranchen takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende ovenstående.
Vdr. smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses- og tilladelsesprocesser
I de seneste tider har vi oplevet en meget langsommere opstilling af VE. Business casen for
brintproduktion i Danmark har udgangspunkt i det store VE-potentiale i landet, og EUs regler for
hvornår grøn brint kan tælle med i VE-direktivets mål kræver netop, at den grøn strøm der bruges
til elektrolyse kommer fra nye eller repowered-anlæg.
Vi hilser i den forbindelse enhver indsats for at sikre hurtigere opsætning af VE velkomment, og
derfor er vi glæde for at se, at der nu ligges op til kortere høringsperioder i både lov om fremme
af vedvarende energi, lov om miljøvurdering, lov om offentlige veje og jernbaneloven.
Samtidig opfordrer vi til en bredere revidering af regulering, for at forkorte godkendelses- og
tilladelsesprocesser yderligere, til produktion af både grøn el og grønne brændsler. Dette
naturligvis med fortsat fokus på at sikre folkelig opbakning til opstilling af VE.
Vdr. ændringsforslag til §17 i miljøvurderingsloven
Under punkt 1 af lovforslagets §2, lægges der op til en ændring til §17 af miljøvurderingsloven,
som i vores øjne gør loven lidt bredere og mere fremtidssikret. Men vi bemærker, at med den
nuværende forslag vil paragraffen stadig kun gælde for ”projekter om etablering af
elproduktionsanlæg”.
Hvis ikke der dækkes alle typer VE projekter under denne paragraf, kan det blive meget
besværligt at opføre hybrider projekter, som f.eks. producerer både el og brint på havområdet. Vi
anbefaler derfor, at paragraffen udvides til at gælde for projekter om etablering af
elproduktionsanlæg og hybride anlæg der bl.a. producerer el.
Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre
dialog.
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Den 27. november 2024
Høringssvar angående lov om ændring af Lov om fremme af vedvarende energi
mm.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til forslaget til lov om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven.
Overordnet er Dansk Erhverv meget positive overfor forslaget og støtter det overordnede formål om, at
bidrage til at optimere processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. Langvarige
administrative tilladelsesprocedurer, herunder kompleksiteten og varigheden af vurdering af
miljøvirkninger, er en af de største hindringer for investeringer i projekter i vedvarende energi og den
dertil tilknyttede infrastruktur. Det er særligt afgørende i en tid, hvor markedet er udfordret, at der ikke
spildes unødig tid på tilladelsesprocesser, som er længere end højst nødvendigt. Derfor er det positivt,
at lovforslaget implementerer dele af Klimaaftale om grøn strøm og varme om at fjerne barrierer i
lovgivningen og skabe smidigere sagsbehandling samt forkorte godkendelses- og tilladelsesprocesser i
forbindelse med opsætning af vedvarende energi. Dansk Erhverv opfordrer til, at der løbende foretages
servicetjek af barrierer i lovgivningen og bidrager gerne til det løbende arbejde.
Fx bakker Dansk Erhverv op om, at godkendelseskravet af forundersøgelsesrapporten og dermed
adgang til at klage over afgørelsen afskaffes. Dette indebærer, at miljøvurdering af det konkrete projekt
om opstilling af et VE-anlæg på havet adskilles fra forundersøgelsesproces, som følger af VE-loven og
udbudskontrakten. Herved sikres mere fleksibilitet i forundersøgelsestilladelsen og bedre mulighed for
at udføre yderligere og supplerende forundersøgelser.
Maksimal høringsfrist ved etablering af VE-projekter på havet
Dansk Erhverv støtter overordnet set lovforslagets mulighed for at forkorte fristen for høring af
offentligheden over miljøkonsekvensrapporter, da det i sig selv forkorter sagsbehandlingstiden med en
måned, og er sidste skridt i en forudgående dialog ned offentligheden om miljøkonsekvenser og andet
forbundet med anlæg af grøn energi.
I den foreslåede bestemmelse (§2, stk. 2) ændres minimumsfristen for høring over miljøkonsekvens-
rapporter fra 8 uger til 30 dage. Som det er formuleret i forarbejderne til bestemmelsen, skal frist-
fastsættelsen vurderes på baggrund af kompleksiteten og omfanget af det konkrete projekt. Yderligere
følger det af forarbejderne, at den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
DANSK ERHVERV
malm@danskerhverv.dk
MM
Side 2/3
behovet for øget fleksibilitet og fremdrift i forbindelse med udbygning af VE-projekter og potentielt
medvirke til at give en kortere sagsbehandlingstid.
Ved etableringen af VE-projekter på havet gennemføres der ofte detaljerede og tekniske vurderinger,
som har behov for en længere høringsperiode end 30 dage. Som følge heraf foreslår Dansk Erhverv, at
der med fordel kunne indsættes en maksimal høringsfrist på fx 40 dage ved etablering af VE-projekter
på havet. Dette vil sikre, at formålet med den foreslåede bestemmelse gennemføres.
Høringsperiode for SMV
Den nuværende praksis med to offentlige høringer af 8 uger af den strategiske miljøvurdering af
miljøemner er ikke et lovbestemt minimumskrav. Der er tale om en høringspraksis, som er fastlagt af
Energistyrelsen. Denne praksis kunne med fordel ændres, idet planerne ikke indeholder projekt-
specifikke karakteristika som møllevalg, MW, højde og opstillingsmønster. Yderligere er planerne typisk
af mere overordnet karakter og med lavere kompleksitetsniveau end den senere miljøkonsekvens-
rapport.
Som følge heraf foreslår Dansk Erhverv, at den nuværende praksis fraviges, og at der fremadrettet
foretages en vurdering af høringsperiodens længde fra gang til gang afhængig af planens art, omfang og
kompleksitet.
Vejledning om naturbeskyttelsesdirektiver, vandrammedirektiv og havstrategidirektivet
Dansk Erhverv ser et behov for vejledningsmateriale om samspillet mellem VE-anlæg på havet i forhold
til naturbeskyttelsesdirektiver, vandrammedirektiv og havstrategidirektivet.
Vejledningsmaterialet skal redegøre for kravene til miljøvurderinger og bidrage til at belyse, hvilke
vurderinger der er påkrævet efter direktiverne. Dette kunne medvirke til at forsimple ansøgnings- og
tilladelsesprocessen hos bygherre og forbedre ansøgningsmaterialet og dermed mindske
sagsbehandlingstiden ved miljøvurderingsmyndigheden.
Vejledning om anvendelse af fravigelsesbestemmelserne
Med regeringens ønske om en hurtigere udbygning af VE-anlæg, finder Dansk Erhverv et behov for
vejledning om anvendelse af fravigelsesmulighederne i naturdirektiverne og VVM-direktivet.
Dette gælder særligt, når anlæggene skal placeres i eller i nærheden af beskyttede naturområder, som
ofte medfører tidskrævende godkendelsesprocesser som følge af komplicerede og omfattende krav på
miljøområdet. Ved at udarbejde en vejledning om fravigelsesmulighederne forventes det, at udnyttelse
af rammerne i direktiverne vil medføre mere fleksibilitet, og hertil forventes brug af
fravigelsesmulighederne at sikre hurtigere tilladelsesprocesser.
Standardkatalog for kompensationsforanstaltninger
I forbindelse med anvendelse af fravigelsesbestemmelserne i direktiverne finder Dansk Erhverv behov
for et overblik over type, effekt og erfaringer med kompenserende tiltag, der kan anvendes til at
reducere havvindmøllers og landbaseret VEs miljøpåvirkning. Det manglende overblik medfører
usikkerhed ift. miljøvurderings- og tilladelsesprocessen og større risiko for at tabe klagesager i
DANSK ERHVERV
malm@danskerhverv.dk
MM
Side 3/3
klagenævnene. Udarbejdelse af et standardkatalog kan bidrage med kvalificerede kompenserende tiltag
i det relevante miljø og dermed sikre en bedre miljøbeskyttelse og fremme naturkrav.
Dansk Erhverv støtter endeligt muligheden for særskilt ret over solcelleanlæg på tagarealer på
erhvervsbygninger, hvilket kan fremme udbygningen af sol på tage.
Med venlig hilsen
Malene Mortensen
Chefkonsulent
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar – forslag til Lov om ændring af lov om vedvarende energi, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om
vedvarende energi m.v.
DI anerkender hensigten i forslaget, der sigter efter at optimere processer, fjerne barrierer og
smidiggøre sagsbehandling, alt sammen for at fremme hastigheden, hvormed planer og projekter
kan gennemføres, ikke mindst i forhold til at sikre et tempo i den grønne omstilling.
DI fremfører dog en stor bekymring om generelt at ændre minimumsfristen for høring over
miljøkonsekvensrapporter fra 8 uger til 30 dage, ikke mindst for vej- og baneprojekter, da disse
grundlæggende er komplicerede, har mange interessenter og processer og kræver grundigt
forarbejde af års varighed. Miljøkonsekvensrapporter specifikt er længe undervejs, omfangsrige og
fagligt/teknisk komplicerede.
I betragtning at projekternes årelange forberedende processer og efterfølgende anlægsperioder,
forekommer det derfor meget problematisk og uhensigtsmæssigt, at netop perioden med offentlig
involvering udpeges som nødvendig at forkorte. Det vil være en betydelig reduktion i
mulighederne for offentligheden til at forholde sig til og forberede sig på at opnå en reel
deltagelse og involvering i processen. Dette mener DI ikke er foreneligt med de øvrige politiske
ønsker og processer på transportområdet om at styrke den offentligt debat.
DI anbefaler derfor, at lovforslaget ændres på dette punkt. Optimalt således at høringsfristen
fastholdes på de 8 uger som minimum, eller alternativt, at det klart bliver undtagelsen, at
høringsfristen kan fastsættes til kortere end 8 uger, og at dette kun sker ved særligt
ukomplicerede projekter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt til e-mail:
ens@ens.dk
chrsan@ens.dk
ccl@ens.dk
27. november 2024
SMEK, ANRH
DI-2024-05957
Deres sagsnr.: 2024-4503
2
DI opfordrer endvidere til, at myndighederne ser på andre dele af myndighedernes processer, som
i stedet kunne ændres, forløbe parallelt eller kortes ned.
Et sæt af kriterier til fristfastsættelsen bør derfor udarbejdes uanset for at sikre gennemsigtighed.
Dette kunne endvidere indgå en i samlet screeningsmodel, der blandt andet kan fastsætte en
grænse for, hvornår noget er et mindre projekt eller plan, der dermed kan godkendes gennem en
hurtigere eller mere smidig proces.
1. Generelle bemærkninger
Lovforslaget implementeres på baggrund af et servicetjek og analysearbejde, der skal fjerne
barrierer i lovgivningen og skabe smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses- og
tilladelsesprocesser ifm. havvindmølleparker. Med henblik på at optimere de nuværende
tilladelses- og godkendelsesprocesser ved etablering af VE-projekter på havet kunne der med
fordel gennemføres følgende:
Høringsperiode for Strategisk Miljøvurdering (SMV): Den nuværende praksis med to offentlige
høringer af 8 uger af den strategiske miljøvurdering af miljøemner, er ikke et lovbestemt
minimumskrav. Der er tale om en høringspraksis, som er fastlagt af Energistyrelsen. Denne praksis
kunne med fordel ændres, idet planerne ikke indeholder projektspecifikke karakteristika, som
møllevalg, MW, højde og opstillingsmønster. Yderligere er planerne typisk af mere overordnet
karakter og med lavere kompleksitetsniveau end den senere miljøkonsekvensrapport.
DI foreslår, at den nuværende praksis fraviges, og der fremadrettet foretages en vurdering af
høringsperiodens længde fra gang til gang afhængig af planens art, omfang og kompleksitet.
Vejledning om naturbeskyttelsesdirektiver, vandrammedirektiv og havstrategidirektivet: Der er
behov for vejledningsmateriale om sammenspillet mellem VE-anlæg på havet i forhold til
naturbeskyttelsesdirektiver, vandrammedirektiv og havstrategidirektivet. Vejledningsmaterialet
skal redegøre for kravene til miljøvurderinger og bidrage til at belyse, hvilke vurderinger, der er
påkrævet efter direktiverne. Dette kunne medvirke til at forsimple ansøgning- og
tilladelsesprocessen hos bygherre og forbedre ansøgningsmaterialet og dermed mindske
sagsbehandlingstiden ved miljøvurderingsmyndigheden.
Vejledning om anvendelse af fravigelsesbestemmelserne: Med regeringens ønske om en hurtigere
udbygning af VE-anlæg på havet med tilhørende ilandføringsanlæg og netinfrakstruktur, er der
behov for vejledning om anvendelse af fravigelsesmulighederne i naturdirektiverne
(fuglebeskyttelsesdirektivet 2009/147 og habitatdirektivet 1992/43) og VVM-direktivet. Dette
gælder særligt, når anlæggene skal placeres i eller i nærheden af beskyttede naturområder, som
ofte medfører tidskrævende godkendelsesprocesser som følge af komplicerede og omfattende
krav på miljøområdet. Ved at udarbejde en vejledning om fravigelsesmulighederne forventes
3
det, at udnyttelse af rammerne i direktiverne, vil medføre mere fleksibilitet, og hertil forventes
brug af fravigelsesmulighederne at sikre hurtigere tilladelsesprocesser.
Standardkatalog for kompensationsforanstaltninger: I forbindelse med anvendelse af
fravigelsesbestemmelserne i direktiverne er der behov for et overblik over type, effekt og
erfaringer med kompenserende tiltag, der kan anvendes til at reducere havvindmøllers
miljøpåvirkning. Det manglende overblik medfører usikkerhed ift. miljøvurderings- og
tilladelsesprocessen og større risiko for at tabe klagesager i klagenævnene. Udarbejdelse af et
standardkatalog kan bidrage med kvalificerede kompenserende tiltag i det relevante miljø og
dermed sikre en bedre miljøbeskyttelse og fremme naturkrav.
2. Øvrige bemærkninger
DI udtrykker, som nævnt indledningsvist, stor bekymring om generelt at ændre minimumsfristen
for høring. Som det fremgår af lovforslaget, er der i såvel vejloven som jernbaneloven lagt op til at
ændrer minimumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporter fra 8 uger til 30 dage. Det
fremføres, at der som hidtil i det konkrete tilfælde kan være behov for at fastsætte en frist, der er
længere end minimumsfristen. Den kompetente myndighed vil fortsat ved vurderingen af, om
fristfastsættelsen er passende i det konkrete tilfælde skulle tage højde for kompleksiteten og
omfanget af det konkrete projekt.
DI konstaterer, at der i praksis ikke har været differentieret i længden af minimumsfrister siden
minimumshøringsfristen på 8 uger for høring af offentligheden efter miljøvurderingsloven blev
indsat i miljøvurderingsloven ved lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM). En søgning på vej- og baneprojekter viser, at de 8
uger har været standarden for VVM undersøgelser siden 2016, uanset projektets størrelse. Det
være sig fra et mindre projekt som ’Ny vejforbindelse til Stevns’ som ’3. Limfjordsforbindelse’.
Endvidere ligger der i bekendtgørelsen for lov om VVM allerede en vis form for afdækning af,
hvorvidt et projekter eller plan er af en karakter som gør det VVM pligtigt, hvorfor disse projekter
eller planer per definition må betragtes som relativt komplicerede. Der er derfor desværre grund
til at forvente, at høringsperioderne snarere vil være 30 dage end 8 uger, hvilket vil begrænse
mulighederne for offentligheden til at forholde sig til og forberede sig på at opnå en reel
deltagelse og involvering i processen.
Der er i det aktuelle lovforslag endvidere ikke angivet, hvad der skal lægges til grund for
fristfastsættelsen i det enkelte projekt, herunder hvilke parametre der er centrale for at vurdere
projekterne. Der bør derfor som minimum udarbejdes et sæt kriterier til fristfastsættelsen, ikke
mindst for at sikre gennemsigtighed for offentligheden.
4
3. Lovbemærkninger
Lovforslagets § 1, nr. 5: I medfør af den foreslåede bestemmelse ophæves § 24 i VE-loven og
dermed afskaffes godkendelseskravet af forundersøgelsesrapporten og adgang til at klage over
afgørelsen. Dette indebærer, at miljøvurdering af det konkrete projekt om opstilling af et VE-
anlæg på havet adskilles fra forundersøgelsesproces, som følger af VE-loven og udbudskontrakten.
Herved sikres mere fleksibilitet i forundersøgelsestilladelsen og bedre mulighed for at udføre
yderligere og supplerende forundersøgelser.
Lovforslagets § 2, nr. 2:
I den foreslåede bestemmelse ændres minimumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporter
fra 8 uger til 30 dage. Som det er formuleret i forarbejderne til bestemmelsen, skal
fristfastsættelsen vurderes på baggrund af kompleksiteten og omfanget af det konkrete projekt.
Yderligere følger det af forarbejderne, at den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med behovet for øget fleksibilitet og fremdrift i forbindelse med udbygning af VE-
projekter og potentielt medvirke til at give en kortere sagsbehandlingstid. Ved etableringen af VE-
projekter på havet gennemføres der ofte detaljerede og tekniske vurderinger, som har behov for
en længere høringsperiode end 30 dage. Som følge heraf kunne der med fordel indsættes en
maksimal høringsfrist på 40 dage ved etablering af VE-projekter på havet. Dette vil sikre, at
formålet med den foreslåede bestemmelse gennemføres
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer, og står til
rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Søren Mensal Kristensen, DI Energi
Anders Rody Hansen, Infrastruktur & Mobilitet
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Telefon: 6053 0331
E-mail: sekretariat@solcelleforening.dk
www.solcelleforening.dk
Side 1/2
Tirsdag den 26. november 2024
Dansk Solcelleforenings høringssvar til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi m.v. (forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v.)
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens
høring over ændring af Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.v., der
blandt andet indfører mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervs-
bygninger m.v.
Dansk Solcelleforening ser det overordnet som positivt, at der skabes mulighed for at forbe-
holde sig særskilt ret over solcelleanlæg, uden at en sådan ret bortfalder i medfør af tinglys-
ningslovens §38.
Dansk Solcelleforening mener dog, at betingelserne herfor skal lempes og forenkles, og det
giver anledning til en række konkrete bemærkninger og anbefalinger, som uddybes nedenfor.
KONKRETE BEMÆRKNINGER
Bygningskategorier
Af lovbemærkningerne defineres erhvervsbygninger m.v. som:
Med erhvervsbygninger mv. menes bygninger, der anvendes til eksempelvis produktion og la-
ger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign., bygninger til
handel, transport (eksempelvis havnebygninger og parkeringshuse), kontor, liberale erhverv,
servicevirksomhed o. lign., og bygninger til kulturelle formål, eksempelvis skoler og institu-
tioner samt visse bygninger til fritidsformål, eksempelvis idrætshaller.
Dansk Solcelleforening støtter op om definitionen, og anbefaler samtidig at udvide anven-
delsesområdet til også at omfatte andre bygningskategorier.
Det vil f.eks. være oplagt at omfatte boligblokke med ejerboliger, etageboliger, andelsfor-
eninger, boligudlejningsejendomme. På den måde vil man også omfatte f.eks. boligblokke
med ejerboliger og erhvervsejerlejligheder f.eks. i stueetagen. Bygningstyperne er ganske
udbredte i Danmark og har typisk store fælles arealer, der er velegnede til produktion af
grøn strøm fra solceller.
Samtidig indbefatter forslaget alene arealer på bygningstage. Dette bør udvides til også at
arealer på bygningsfacader.
Godkendelse af eksisterende pant- og udlægshavere
Det fremgår af lovforslaget, at der for at kunne forbeholde særskilt ret over et solcelleanlæg
skal indhentes godkendelse fra eksisterende pant- og udlægshavere, som er omfattet af lov
om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed.
Til
Energistyrelsen
sendt pr. mail til Energistyrelsens hovedpostkasse
ens@ens.dk, cc. til Christian Andersen, chrsan@ens.dk og
Charlotta Castenfors Laursen, ccl@ens.dk
Journalnummer 2024/4503
Side 2/2
Dansk Solcelleforening anbefaler, at dette godkendelseskrav udgår af lovforslaget.
Solcellebranchen mener det er i modstrid med lovforslagets hensigt, at f.eks. et pengeinstitut
kan forhindre opstilling af solcelleanlæg, når solcelleanlægget netop kan borttages uden at
gøre væsentlig skade på den bygning, som pengeinstituttet har pant i.
Anvendelsen af den foreslåede ordning er jo netop betinget af, at solcelleanlægget kan bort-
tages uden at gøre væsentlig skade på bygningen. Det betyder, at bygningen skal kunne be-
stå og fungere også uden anlægget, som det fremgår af lovbemærkningerne. Godkendelses-
kravet er på den måde en unødvendig administrativ byrde, der risikerer at forsinke – eller i
værste fald hindre – opstilling af solcelleanlæg og dermed den grønne omstilling.
Det fremgår ligeledes af lovforslaget at samtykke fra eksisterende pant- og udlægshavere
skal gives til bygningsejeren inden for en frist på 30 dage fra modtagelsen af en fyldestgø-
rende anmodning.
Dansk Solcelleforening anbefaler, at retten til at nægte godkendelse, får undtagelsens karak-
ter og skal være begrundet i saglige og objektive kriterier, således godkendelsesretten ikke
bliver vilkårlig.
Samtidig anbefaler solcellebranchen, at det konkretiseres, hvad der forstås ved en fyldestgø-
rende anmodning. Ikke mindst bør det præciseres, at tilladelsen anses for givet, hvis svarfri-
sten på de 30 dage overskrides. Ikke mindst er vurderingen, at det kan blive meget omstæn-
digt og trække processer i langdrag, hvis alle panthavere skal give deres samtykke i situatio-
ner med mange panthavere. Desuden kan det frygtes, at gebyrer, der opkræves af pantha-
verne, vil udgøre en hindring for at etablere solceller på bygninger.
Tinglysning af deklaration
Det fremgår af §15, nr. 2 og af lovbemærkningerne hertil, at der senest på tidspunktet, hvor
etableringen af solcelleanlægget påbegyndes, skal tinglyses en deklaration om, at der forbe-
holdes en særskilt ret over solanlægget.
Dansk Solcelleforening anbefaler, at der fra centralt hold udfærdiges en standarddeklarati-
on, som omkostningsfrit stilles til rådighed.
På denne måde begrænses omkostningerne til at tinglyse en deklaration til tinglysningsafgif-
ten og omkostninger til at ekspedere tinglysningen, mens omkostninger forbundet med ud-
færdigelse af selve deklarationen undgås.
Skulle fremsendte give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Flemming Vejby Kristensen
Formand for Dansk Solcelleforening
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 1/3
Forslag til Lov om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om offentlige veje m.v. og
jernbaneloven
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v.
og jernbaneloven.
Generelle Bemærkninger:
• Danske Havne er enig i, at der er tilfælde, hvor det er fornuftigt at ændre
minimumsfristen for høring af offentligheden over
miljøkonsekvensrapporter i miljøvurderingsloven, jernbaneloven og lov
om offentlige veje fra mindst 8 uger til mindst 30 dage. Her er det vigtigt,
at ændringen af minimumsfrister for høring over
miljøkonsekvensrapporter også gælder ved genbehandling af projekter på
havet og land og ved mindre udvidelser og ændringer af allerede
foreslåede/kendte projekter, hvor der har været offentlig høring. Hurtige
tilladelser er vigtige for at få den grønne omstilling op i gear.
• Danske Havne er positive overfor lovforslagets mulighed for forbehold af
særskilt ret over solcelleanlæg på tagarealer på erhvervsbygninger mv.
Dette følger oprindeligt af Klimaaftale om grøn strøm og varme fra juni
2022, men Danske Havne kan ikke eksplicit se, om denne ret også gælder
solceller på erhvervshavnenes tagarealer. Det er vigtigt, at dette er
tilfældet, så gode arealer til grøn omstilling ikke står ubenyttede hen.
• Med lovforslaget overføres VVM-kompetencen for flydende solcelleanlæg
på havet fra ministeren for grøn trepart til klima-, energi og
forsyningsministeren. Udformning og design betyder meget for, hvor
meget et sådant anlæg fylder, skygger og påvirker omgivelserne. Derfor
kan det fremadrettet være gavnligt at udarbejde en vejledende
retningslinje for små anlæg, som kun behøver en screeningsgodkendelse.
Små anlæg kan være relevante som supplement til erhvervshavnenes
energiforbrug.
26. november 2024
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 2/3
• Danske Havne støtter op om, at der bliver bedre muligheder for at
opsætte solcelleanlæg på tage med en særskilt ret, der kan beskytte
robustheden af investeringen og gøre det mere attraktivt for
specialiserede firmaer at designe, optimere og opsætte den type anlæg på
erhvervsbygningers tage. Inkl. tagområder i erhvervshavne, hvor
ejerforhold mv. kan være miksede, men hvor det kan være en fordel for at
få et effektivt projekt, at opsætningen og driften foregår som et samlet
projekt.
• Det er en god idé at muliggøre flere finansieringsformer til solcelleanlæg,
bl.a. på tagflader. Det bør her være muligt med offentlig-private
samarbejder, fx mellem en erhvervshavn og en energivirksomhed.
Konkrete bemærkninger:
Vedr. § 15. ”Uanset tinglysningslovens § 38 kan der forbeholdes særskilt ret over
solcelleanlæg, der etableres på tagarealer på erhvervsbygninger m.v., som er
tilsluttet det kollektive elnet”.
• Her bør der tilføjes: Det gælder også samlede projekter, der opsættes på
bygninger, som ligger relativt tæt i et erhvervsområde eller
erhvervshavneområde, uanset om disse har forskellige ejere eller ligger
på forskellige matrikler.
Vedr. fremskyndelsesområder, §1:
• EU's koncept med ”fremskyndelsesområder” er vigtigt for at realisere en
hurtig og effektiv grøn omstilling. Danske Havne lægger vægt på, at den
danske implementering bliver smidig og ikke begrænser danske projekters
muligheder, i forhold til tilsvarende projekter i andre EU-lande.
• Da konceptet omfatter udpegede områder bl.a. tæt på der, hvor der er
ilandføring af stærkstrøm fra havvindmøllerne, må områderne kunne
omfatte hele eller dele af et erhvervshavne- område. I de områder må
man lettere kunne lave lagringsfaciliteter, og PtX-produktion, da det er en
oplagt fysisk placering, ift. den samlede værdikæde.
• Muligheden bør også omfatte områder, hvor der arbejdes med at skabe
CO2-modtagefaciliteter i et område, hvor der er/bygges lagringskapacitet
tæt på on/offshore. Her er der også brug for den mere fleksible og
effektive tilladelsesproces.
Med venlig hilsen,
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 3/3
Camilla Rosenhagen
Danske Havne
Journalnummer 2024-4503 Nordfjends d. 22-11-24
Høringssvar til: ”Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven”
På vegne af Dialoggruppen - Energiprojekt 7840 fremsender vi hermed vores bemærkninger til den
ovenfor nævnte lovændring.
Vi finder det yderst fornuftigt, at der nu tages skridt til at udnytte de mange uudnyttede tagflader på
danske erhvervsbygninger. Det er et skridt i den rigtige retning for at fremme vedvarende energi og
udnytte eksisterende ressourcer bedre.
Vi vil dog udtrykke vores bekymring over den foreslåede ændring, der nedsætter minimumsfristen
for offentlig høring af miljøkonsekvensrapporter i henhold til miljøvurderingsloven, jernbaneloven
og loven om offentlige veje mv. fra mindst 8 uger til kun 30 dage.
Vi mener, det er uansvarligt at forkorte denne frist, da det er en meget dokumenttung opgave at
udarbejde høringssvar på disse komplekse rapporter. En reduceret svarfrist vil gøre det vanskeligt
for både myndigheder og offentligheden at gennemgå og vurdere de omfattende konsekvenser af
de foreslåede projekter på en grundig og ordentlig måde.
Offentlighedens ret til at afgive høringssvar er en grundlæggende demokratisk rettighed, og vi
mener, at en forkortet høringsfrist vil frarøve borgerne muligheden for at bearbejde og reagere på
de fremlagte planer på et acceptabelt niveau.
Vi opfordrer derfor til, at den foreslåede ændring genovervejes, så offentlighedens ret til en
tilstrækkelig høringsperiode sikres.
Vil vil derudover opfordre til:
● At man arbejder for at gøre det mere økonomisk attraktivt for private borgere at opsætte
solceller på tage. Hermed kan det sikres at elproduktionen sker hvor forbruget er, frem for
at omstillingen skal vente på, at elnetselskaberne skal udbygge elnettet for 67 milliarder
over de næste 10 år. En anlægsomkostning som betales af forbrugerne og som er en
mere end tre-dobling af hidtidige anlægsaktiviteter.
Kilde: Elnetselskaberne har massive investeringer i støbeskeen | Green Power Denmark
● At man fremrykker kravet om solceller på større nybyggeri mv i henhold til det nye
bygningsdirektiv.
● At man i planlægningen skaber rammerne for at Grøn Pulje og VE-planlægning kan
sammentænkes, således at det bliver et krav om at der i fremtiden skal etableres reelle
grønne bufferzoner omkring industrianlæggene.
På vegne af Dialoggruppen
Annamarie Justesen Britt Frøslev Christensen Marianne Buwalda
Christian Bahn-Larsen Christina Bjerre Johansen Maibritt Rittermann
Martin Friis Karsten Kuhr Andersen Kira Nymark Madsen
1
Journalnummer 2024-4503 Nordfjends d. 22-11-24
Kontaktmail: mail@energi7840.dk
2
    
•
•
•
•
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
27. november 2024
Dok: FIDA-1379516692-698825-v1
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
E-mail: ens@ens.dk,
Kopi til Christian Andersen - chrsan@ens.dk og Charlotta Castenfors Laursen -
ccl@ens.dk
Journalnummer 2024-4503
Høring over forslag til ændring af VE-lo-
ven – særskilt ret over solcelleanlæg på
tage af erhvervsbygninger
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til for-
slag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offent-
lige veje m.v. og jernbaneloven.
Finans Danmark har fokus på den foreslåede ændring i lov om fremme af vedva-
rende energi (VE-loven), som skaber mulighed for forbehold af særskilt ret over
solcelleanlæg på tagarealer på erhvervsbygninger mv. jf. §1, nr. 3 i lovudkastet.
Forslaget skal muliggøre flere finansieringsformer til solcelleanlæg, som er identifi-
ceret som et særligt fokus i ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på
land 2023”.
Balanceret forslag
Finans Danmark finder det positivt, at der er stor fokus på såvel udbygning af sol-
energi som udvikling af nye grønne energikilder og støtter op om flere finansie-
ringsmuligheder for tagbaseret solenergi på erhvervsbygninger for at støtte den
grønne omstilling.
Med de gældende regler i tinglysningsloven er solcelleanlæg på tage, som forsy-
ner en ejendom med strøm, en del af ejendommen og dermed omfattet af ejen-
dommens pant. Det sikrer, at ejendommen er funktionsdygtig og intakt, og det er
helt centralt for sikkerheden bag et realkreditlån. Der må ikke skabes tvivl om sik-
kerheden bag realkreditfinansiering af ejendomme, for ellers kan adgangen til
god og billig realkreditbelåning i hele landet påvirkes negativt.
Det fremlagte lovudkast giver mulighed for at forbeholde særskilt ret over solcel-
leanlæg på tage af erhvervsbygninger mv., tilsluttet det kollektive elnet, hvor for-
brugsstedet ved en eventuel borttagelse af solcellerne i stedet kan anvende
elektricitet fra det kollektive elnet til at dække sit elforbrug, hvis en række kumula-
tive betingelser er opfyldt. Det er, at solcelleanlægget kan borttages uden at
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
27. november 2024
Dok. nr.:
FIDA-1379516692-698825-v1
gøre væsentlig skade på bygningen, og at der senest ved påbegyndelse af
etableringen af solcelleanlægget skal tinglyses en deklaration om, at der forbe-
holdes særskilt ret over anlægget, hvor der indhentes samtykke fra eksisterende
panthavere.
Finans Danmark finder, at løsningsmodellen på passende vis balancerer hensynet
til panthavere og dermed realkreditsystemet, så der ikke skabes tvivl om sikkerhe-
den bag realkreditsystemet og det store udlån på flere tusind mia. kroner. Det er
også hensigtsmæssigt, at lovforslaget er afgrænset til tage på erhvervsbygninger
mv., og det er afgørende med krav om, at bygningen er tilsluttet det offentlige
elnet.
Specifikke bemærkninger
Finans Danmark vil knytte nedenstående specifikke bemærkninger til lovudka-
stet.
Køb med ejendomsforbehold
I lovudkastet er der lagt op til at gælde samme betingelser for køb med ejen-
domsforbehold og leasing.
Finans Danmark ser leasing og køb med ejendomsforbehold som forskellige og
finder, at køb med ejendomsforbehold bør udgå af lovforslaget, således at de
foreslåede ændringer i forhold til gældende praksis for Tinglysningslovens (TL) §
38 alene omfatter leasing. Samtidigt kan det også konstateres, at ønsket om en
ændring har været i forhold til leasing, fordi nogle bygningsejere ikke ønsker at
købe solcellerne, f.eks. på grund af behov for egenfinansiering. For at fremme
den grønne omstilling er der derimod ikke behov for også at ændre på mulighe-
derne i forhold til køb med ejendomsforbehold.
Hvis ejendomsforbehold behandles på linje med leasing, kan der i øvrigt også
opstå den situation, at der så at sige er friværdi i solcellerne, hvis ejendomsforbe-
holdssælger tager genstanden tilbage. Hvis restgælden på købekontrakten er
mindre end genstandsværdien, vil ejendomsforbeholdssælger skulle betale det
overskydende beløb til køberen, dvs. ejendommens ejer. Det ses ikke at være ri-
meligt i en situation, hvor ejeren er nødlidende, da det overskydende beløb med
den foreslåede ordning ikke vil blive grebet af ejendomspantet og dermed real-
kreditinstituttets pant. Denne situation kan i givet fald kun afdækkes, hvis der kan
tages løsørepant i de købte genstande. Det er uafklaret for os, om genstandene,
hvis de falder ind under den foreslåede ordning, dvs. fritages fra ejendomspan-
tet, overhovedet kan løsørepantsættes, og hvordan sikringsakten iagttages. Hvis
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
27. november 2024
Dok. nr.:
FIDA-1379516692-698825-v1
det er muligt, er det under alle omstændigheder uhensigtsmæssigt, da det vil
kunne være forbundet med ekstraomkostninger, f.eks. tinglysningsafgift mm.
Øvrige bemærkninger
Finans Danmark ser gerne, at ændringer til tinglysningsloven foretages i tinglys-
ningsloven frem for i lov om vedvarende energi. Dette vil skabe et mere sam-
menhængende og gennemskueligt retsgrundlag, og det vil være i tråd med, da
man indførte tinglysningslovens § 37, stk. 3 og undtog køretøjer fra bestemmel-
sens anvendelsesområde.
Redaktionel kommentar og konsekvensrettelse
I bilag 1 med overblik over lovforslaget sammenholdt med gældende regler
mangler der at blive medtaget stk. 3 i ny §15 i VE-loven.
Med lovforslagets §1, nr. 6 foreslås en ændring i VE-lovens § 25, stk. 1, hvor ”in-
terne ledningsanlæg” erstattes med ”elkabler og installationer”. I den forbindelse
udestår formentlig en konsekvensrettelse i forhold til VE-loven § 25, stk. 4.
Med venlig hilsen
Peter Jayaswal
Direktør Ejendomsfinansiering
Direkte nr.: +45 4029 5574
Mail: pj@fida.dk
Fra: Christian Brandt
Til: ens@ens.dk
Cc: chrsan@ens.dk
Emne: Leasing af solceller - høringssvar Finans og Leasing
Dato: 26. november 2024 14:37:01
Vedhæftede filer: image002.png
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til
Energistyrelsen, ens@ens.dk
c.c. Christian Andersen, chrsan@ens.dk
Lovudkast om bl.a. ændring af tinglysningslovens § 38 som muliggør leasing og køb med
ejendomsforbehold af solceller på tage af erhvervsejendomme
Klimaministeriet har sendt udkast til lovforslag som bl.a. omhandler ovennævnte mulighed for
leasing af solceller på tage af erhvervsejendomme.
Der skal indledningsvis lyde en stor ros til Klimaministeriet for at lytte til Finans og Leasing´s
ønsker om mulighed for at finansiere solceller på fast ejendom. Initiativet er stærkt tiltrængt for
at alle gode kræfter herunder leasingselskaber og finansieringsselskaber kan hjælpe med til
finansieringen af den grønne omstilling. Finans og Leasings medlemmer har i de senere år haft
stor søgning fra ejere af fast ejendom, som gerne vil have hjælp til finansiering af opsætning af
solceller, som ikke kan imødekommes i dag, da ejerskabet til solcellerne vil tilfalde eksisterende
panthavere i ejendomme, således som det er beskrevet at praksis er efter tinglysningslovens §
38. Det ændres der nu på med lovforslaget, hvilket vi bifalder.
Vi må dog også sige, at vi havde håbet på en langt bredere formulering af undtagelsen til TL § 38,
som kunne muliggøre finansiering af andre miljøforbedrende, grønne tiltag i form af
teknologi/enheder, der kan producere grøn energi eller opbevare energi og på den måde gøre
energiforsyningen mere effektiv og grøn. Det tror vi, der bliver brug for i de kommende år, og så
er det ærgerligt, at reguleringen kommer til at halte bagefter. Vi foreslår derfor at der indsættes
en revisionsklausul i lovforslaget fx to år ikrafttrædelsen, så det er sikkerhed for, at det bliver
vurderet, om der er behov for andre lempelser.
Nedenfor kommenteres det foreliggende lovforslag.
Anvendelsesområdet
Det fremgår om anvendelsesområdet på s. 50 og frem følgende:
”Med erhvervsbygninger mv. menes bygninger, der anvendes til eksempelvis produktion og lager i
forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign., bygninger til handel,
transport (eksempelvis havnebygninger og parkeringshuse), kontor, liberale erhverv,
servicevirksomhed o. lign., og bygninger til kulturelle formål, eksempelvis skoler og institutioner
samt visse bygninger til fritidsformål, eksempelvis idrætshaller. Kategorien omfatter ikke
beboelsesejendomme, herunder hverken helårsboliger i form af enfamiliehuse, rækkehuse eller
etageboliger, sommerhuse, kolonihavehuse, uanset om der er tale om ejerboliger, almene
boliger, andelsboligforeningsejendomme eller boligudlejningsejendomme. Der vil i den forbindelse
lægges særlig vægt på bygningernes registrerede anvendelse i Bygnings- og Boligregistret (BBR).”
Vi har tre bemærkninger hertil:
For det første tænker vi, at boligudlejningsejendomme i denne sammenhæng bør betragtes som
erhvervsejendomme, da de jo ejes og drives som en virksomhed, og der er lignende brug for
produktion af strøm på ejendommen til brug for virksomheden som i enhver anden virksomhed.
Boligudlejningsejendomme bør derfor være omfattet af muligheden for undtagelse til
tinglysningslovens § 38.
Fo det andet omfatter forslaget kun opsætning af solceller på tage (altså horisontale eller skrå
flader), men solceller kan også udmærket opsættes (eftermonteres) på vertikale flader (vægge).
Vi tænker selvsagt ikke på solceller der er en fast bestanddel af bygningsmaterialer. Endvidere
bør også solceller placeret på grunden/matriklen til brug for strømforsyning til en bygning på
samme grund være omfattet. Det kunne eksempelvis være et parkeringsareal, der omdannes til
placering af solceller. Vi foreslår derfor at forslaget udvides hermed. Dermed undgås også
problemer med afgrænsning af, om en skrå flade skal henregnes som tag eller væg.
For det tredje foreslår vi at forslaget udvides til også at omfatte opstilling af batterier, uanset at
dette ikke indgår som en integreret del af et solcelleanlæg. Nedenfor et par eksempler på
forespørgsler om finansiering af batteripakker. Der kan nævens følgende to aktuelle eksempler
på relevansen af dette forslag:
Eksempel 1 en transportvirksomhed, som er under omstilling til tunge eldrevne køretøjer, og
ønsker at investere i 1MW battericontainer til en anskaffelsespris på kr. 7.500.000.
Battericontaineren skal bruges til at opsamle strøm, som igen anvendes til opladning af de tunge
køretøjer. Battericontaineren oplades fra elnettet. Strømmen fra battericontaineren skal
anvendes til opladning af køretøjerne med henblik på optimering af lade omkostningerne
(indkøb af strøm er muligt på andre tidspunkter end når køretøjerne er sat til opladning), ligesom
battericontaineren indgår i en systemløsning til afbalancering af nettet.
Eksempel 2 en produktionsvirksomhed, som ønsker at investere i en battericontainer til en
anskaffelsespris på kr. 5.000.000. Produktionsvirksomheden har investeret i solceller på taget og
det er overskudstrømmen fra disse solceller, som virksomheden ønsker opladet i
battericontaineren – kombineret med opladning om natten fra elnettet i de tider på året, hvor
solen ikke er fremme. Strømmen fra battericontaineren anvendes i den bygning, hvorfra
virksomheden drives, det kan både være til lys og ventilation mv. og som drivkraft for
virksomhedens maskiner med henblik på optimering af energiomkostningerne.
Det bør i øvrigt præciseres i bemærkningerne på side 50, næstsidste afsnit, at invertere,
batterianlæg m.v. er omfattet af begrebet ”solcelleanlæg”, uanset om disse genstande er opsat
på taget, andre steder på/i bygningen eller på den grund, hvor bygningen står. Det bør tilføjes, at
evt. stativer eller lignende, hvorpå eller hvormed solcellerne er opsat/fastgjort også er omfattet
af ”solcelleanlægget”.
Det fremgår af forslaget til § 15, stk. 1, nr. 2 ”der senest på det tidspunkt, hvor etableringen af
solcelleanlægget påbegyndes tinglyses en deklaration…”. Det bør præciseres, at der her tænkes
på tidspunktet, hvor den fysiske opsætning af solcellerne påbegyndes. Og ikke fx projektering,
ansøgning om leasingaftale eller lignende tidligere tidspunkter i processen.
Panthavers samtykke
Finans og Leasing finder grundlæggende set, at kravet om panthavers samtykke ikke er
fornødent og vil skabe en meget bureaukratisk ordning. Det må være tilstrækkeligt, at det følger
af tilvækstlæren, at den der opsætter solceller på en fast ejendom er ansvarlig for at udbedre
evt. skader på ejendommen som følge af nedtagning af solcellerne. Allerede i dag kan er
opsættes solceller på fast ejendom af tredjemand, så længe at solcellerne ikke producerer strøm
til bygningen. Og det sker, uanset at det selvsagt ikke er optimalt, da strømmen bør kunne
bruges på ejendommen. Det viser at det allerede foregår i dag uden panthavers tilladelse, og der
har ikke været påvist problemer hermed. Vi opfordrer derfor til at dette element tages ud af
forslaget.
De konkrete kriterier for panthavers tilladelse eller ej af anmodning om opsætning af solceller
fremgår s. 53. Det fremgår bla.:
”Væsentlige kreditmæssige risici for pant- og udlægshaver i forbindelse med godkendelse af
etablering af solcelleanlæg med særskilte rettigheder, kan f.eks. være, hvis der vurderes at være
risiko for, at værdien af ejendommen, hvor solcellerne etableres, forringes, fordi ejendommen vil
tage væsentlig skade ved etablering eller nedtagning af solcellerne. Ligeledes kan manglende
sandsynlighed for, at leasinggiver eller debitor vil nedtage solcellerne på en hensigtsmæssig måde
udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko. Et andet eksempel kan være, at størrelsen af instituttets
tilgodehavende set i forhold til ejendommens aktuelle og fremtidige værdi påvirkes negativt”
Udsagnene er meget generelle og ukonkrete. Det er vores opfattelse, at formodningen må være
for, at opsætning af solceller alt andet lige vil forøge ejendommens værdi. Dette bør afspejles i
lovforslagets bemærkninger. Endvidere kunne der indsættes konkrete eksempler på, hvornår
opsætning af solceller vil kunne påvirke ejendommens værdi negativt.
Vi har noteret os fristen på 30 dage fra modtagelse af ”fyldestgørende anmodning” for
eksisterende panthaver til at svare på anmodning om tilladelse til opsætning af solceller. Her er
spørgsmålet dog, hvornår der er tale om en fyldestgørende anmodning? Hvis en eksisterende
panthaver ikke mener, at en modtaget anmodning indeholder fyldestgørende oplysninger, bør
lovforslaget beskrive, at panthaver straks må gøre opmærksom på, hvilke oplysninger der savnes.
Det bør også præciseres, at såfremt panthaver overskrider 30-dagesfristen i tilfælde hvor der
foreligger fyldestgørende ansøgning, så må sanktionen være, at tilladelse anses for givet, således
at processen kan fortsætte. Endelig bør det præciseres fra hvilket tidspunkt fristen regnes fx
panthavers modtagelse af anmodning.
Hvis der er mange panthavere, kan det blive meget bøvlet at indhente alle tilladelser. Vi foreslår
derfor, at det alene er 1. prioritetspanthaveren der skal indhentes tilladelse fra, og at de øvrige
panthavere så må tåle dennes vurdering.
Det bør beskrives som oplyst af Finanstilsynet på de møder, der har været afholdt med branchen
om emnet, at det vil være i strid med god skik-reglerne på området, hvis panthaver benytter
anmodning om tilladelse til opsætning af solceller til at kontakte evt. eget koncernforbundet
leasingselskab for at give et konkurrerende tilbud.
Tinglysning af deklaration
På side 52 fremgår at der skal udstedes nærmere regler om tinglysning af deklaration. Det er
vigtigt, at arbejdet med disse regler sker i god tid forud for reglernes tilsigtede ikrafttræden 1.
juli 2025, således at det ikke kommer til at forsinke ikrafttrædelsen. Vi stiller os gerne til rådighed
for et samarbejde med Tinglysningsretten herom.
Med venlig hilsen
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør, cand. jur.
Finans og Leasing
Amaliegade 7
1256 København K
Mobil 40382987
chb@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
Notat
Høringssvar
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven.
Angående 2.1 Ændring af tilladelsesprocessen for el-producerende anlæg på havet
Green Power Denmark finder det positivt, at kravet om godkendelse af ansøgers
forundersøgelsesrapport, herunder miljøkonsekvensrapporten ophæves. Færre administrative
procestrin i forbindelse med etablering af VE-anlæg på havet bydes velkommen.
Angående 2.2. Ændring af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter
Grundlæggende bifalder Green Power Denmark de reducerede minimumsfrister for høring af
offentligheden om miljøkonsekvensrapporter, som skal bidrage til mere effektiv
sagsbehandling.
Green Power Denmark vil dog påpege, at lokalplaner stadigvæk har 8 ugers høring og, at disse
to typisk udsendes samtidigt. Dermed forventer vi ikke, at ændringerne vil have nogen
markant effekt i praksis, hvis ikke de to processer aktivt frakobles.
Angående 2.3. Ændring af kompetence til at foretage miljøvurderinger af projekter
vedrørende vedvarende energikilder på havet
Der er gode argumenter for, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeren både er tilladelses- og
VVM-myndighed for alle projekter vedrørende vedvarende energikilder på havet. Dog bør der
være skærpet opmærksomhed på, at Energistyrelsen sikres de faglige kompetencer til at
foretage sagsbehandling for additionelle former for el-produktionsanlæg på havet, herunder
solcelleanlæg.
Dok. ansvarlig: OSE
Sekretær:
Sagsnr.: s2024-042
Doknr: d2024-38952-7.0
15-11-2024
2
2.4 Mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger og andre
uklarheder om gældende ret for separat ejerskab af solceller på tage
Green Power Denmark finder det overordnet positivt, at man med dette lovforslag styrker
mulighederne for tinglysning af solceller på erhvervstage. Forslaget kommer dog en langt række
begrænsninger og uklarheder, som Green Power Denmark opfordrer til at Energistyrelsen
skaber klarhed om.
Uklarhed om hvorvidt kommunale bygninger er inkluderet i ændringer af tinglysningsordningen.
I definitionen af erhvervsejendomme lægges der op til en bred definition som omfatter andet
bygninger anvendt til lager, handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed,
kulturelle formål (som skoler og institutioner), samt visse fritidsformål (som idrætshaller). I
udgangspunktet lægger lovforslaget op til bygninger i privat regi, men de konkrete eksempler
der nævnes, kan i visse tilfælde også være kommunale bygninger, hvor de falder ind under
ovenstående kategorier. Energistyrelsen bedes præcisere og udvide definitionen til at inkludere
kommunale bygninger. Kommunerne udgør en af landets største bygningsejere og ejer
betydelige tagarealer, som kan bidrage væsentligt til udbredelsen af solcelleanlæg på
eksisterende bygninger i Danmark.
• Green Power Denmark vil derfor bede Energistyrelsen forholde sig, hvorvidt kommunale
bygninger er inkluderet i ændringerne af tinglysningsloven.
Andre barriere for separat ejerskab af solceller på tage
For at ændringen af tinglysningsordningen kan have den ønskede effekt om at øge
incitamenterne til opsætning af vedvarende energi på tage, så er der en række andre
udfordringer som loven samtidigt bør forholde sig til.
For det første, så er det uklart, hvorvidt kommunale forsyningsselskaber med begrænset ansvar
kan opstille solcelleanlæg på private erhvervsbygninger. Ligeledes er der en uklarhed om,
hvorvidt det er muligt for disse eller private virksomheder at egetforbruget elektriciteten.
Der bør derfor laves en uddybende vejledning for henholdsvis forsyningsselskaber for, hvilke
investeringer disse må foretage og under hvilke regler. Der vil komme et stigende pres for dette
efterhånden som kommunale selskaber, såsom Aarhus Klimaselskab Aps og HOFOR har
signaleret interesse i at drive solceller på kommunale tage, ligesom der med ændringerne af
tinglysningsordning kan komme interesse for private solcelleselskaber i at byde ind på
kommunale tage eller erhvervsbygninger.
Green Power Denmark bemærker i denne henseende, at der er en uoverensstemmelse mellem
bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser og Energistyrelsen/Energinets
vejledninger, der giver kommuner mulighed for at producere elektricitet gennem kommunalt
ejede selskaber eller via egetforbrug gennem tredjepartsejerskab.
• Green Power Denmark vil derfor bede Energistyrelsen forholde sig, hvorvidt kommunale
forsyningsselskaber med begrænset ansvar kan opstille solceller på kommunale tage.
• Green Power Denmark vil også bede Energistyrelsen forholde sig, hvorvidt muligheden
for egetforbrug af strøm med dertilhørende besparelser er gældende ved separat
ejerskab mellem bygning og solcelleejeren for private selskaber og forsyningsselskaber.
3
Anvendelsesområdet er for smalt – afgrænsninger i § 15 bør fjernes
Green Power Denmark anerkender, at lovforslagets § 15 er et udtryk for udmøntningen af
regeringens solcellestrategi, hvorefter regeringen arbejder på at kunne præsentere forslag til
lovændringer, som måtte kræves for at sikre, at f.eks. et leasingselskab kan forbeholde sig ret
over et solcelleanlæg, der installeres på erhvervsejendommes tagarealer. Green Power Denmark
mener dog, at anvendelsesområdet for § 15 er for alt for snævert til at møde det behov for
opstilling VE, som vi har i Danmark.
§ 15 er afgrænset til erhvervstage, og er afgrænset til kun af vedrører solceller som
produktionsteknologi.
Den grønne omstilling kræver, at vi som land bruger alle de nødvendige muligheder for at
komme i mål. Branchen efterspørger, at tinglysningsproblematikken løses for alle ejendomme,
og for alle produktionsteknologier. Løsningen herpå er, at de nuværende afgræsninger i § 15
fjernes. Et sådant tiltag vil fortsat sikre implementering af regeringens solcellestrategi, og vil
samtidig sikre de bedste muligheder for at Danmark kan gennemføre en grøn omstilling.
§ 15, stk. 1, bør herefter lyde:
”§ 15. Uanset tinglysningslovens § 38 kan der forbeholdes særskilt ret over VE-anlæg, der
etableres på fast ejendom, og som er tilsluttet det kollektive elnet, hvis
1) anlægget kan borttages uden at gøre væsentlig skade på bygningen, og
2) der senest på det tidspunkt, hvor etableringen af VE-anlægget påbegyndes tinglyses en
deklaration om den særskilte ret.”
Green Power Denmark uddyber nedenfor, hvorfor § 15, stk. 1, nr. 2, bør forkortes.
Nærmere om branchens behov
Tinglysningsproblematikken er aktuel for alle ejendomme i Danmark, da tinglysningsloven
gælder i hele landet. En afgrænsning af løsningen til kun at vedrører erhvervstage, er for Green
Power Denmark et tiltag, som ikke når i mål.
Afgrænsningen er også bemærkelsesværdig af den årsag, af begrebet ”fast ejendom” i dansk ret
er et udmatrikuleret jordareal. At bygninger indgår i begrebet ”fast ejendom” skyldes, at en
bygning er ment til varig forblivelse på det udmatrikulerede jordareal. Pant i fast ejendom er
altså først og fremmes pant i et udmatrikuleret jordareal. At lovgiver søger at indsnævre en
løsning til kun at vedrører solceller på erhvervstage, er derfor meget iøjenfaldende.
Lovbemærkningerne forholder sig ikke til, at § 15 ikke bygger på dansk rets definition af fast
ejendom.
• Green Power Denmark vil derfor bede Energistyrelsen forholde sig, hvorfor lovforslaget
ikke følger dansk rets almindelige definition på ”fast ejendom”.
Ovenstående er relevant fordi solceller (og anden produktion) ikke kun opsættes på tagarealer.
Opsætning på tage er typisk dyre end opsætning direkte på et jordareal. Optimering af solcellers
produktion (lysets indfaldsvinkel på solcellerne) er typisk også nemmere ved opstilling på
4
jordareal. Af disse grunde er det interessant (også for erhvervsejendomme), at kunne benytte
øvrige dele af en fast ejendom til opstilling af solceller (og anden produktion).
En løsning af tinglysningsproblematikken skal derfor ikke afgrænses til en bestemt
produktionsteknologi eller til bestemte dele af en fast ejendom. Branchens efterspørger ingen af
de afgrænsninger, der er indsat i § 15, og en fastholdelse af afgrænsningerne vil betyde, at den
foreslåede løsning desværre ikke når i mål.
Nærmere om kravet om samtykke fra visse kreditorer
Green Power Denmark bemærker, at det foreslåede krav om, at pant- og udlægshavere, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed skal samtykke, ikke
er en del af regeringens solcellestrategi, om end regeringen har haft drøftelser med disse parter.
Green Power Denmark mener, at kravet om samtykke fra (andre) kreditorer ikke er tilstrækkeligt
begrundet. Uden en sådan begrundelse lægges blot yderligere begrænsninger ned over den
foreslåede løsning, som forsinker, og i værste fald helt forhindre, at der opstilles solceller (eller
anden produktionsteknologi).
Green Power Denmark mener, at der i det hele taget ikke er grundlag for at kræve samtykke fra
andre kreditorer, når solceller (eller anden produktion) tilføjes en fast ejendom – uanset om
kreditor er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed.
det må kraftigt formodes, at tilføjelsen af produktion på en fast ejendom forøger ejendommens
samlede værdi. Hvis anlægget ikke kan fjernes uden skade på ejendommen – og dermed skade
på kreditorernes pant – griber tilvækstlæren dette tilfælde, og solcelleanlægget kan ikke fjernes
fra ejendommen, med den virkning, værdien af solcelleanlægget indgår i de eksisterende
kreditorers pant og udlæg. Dette gælder allerede i dag, og kræver ikke yderligere lovhjemmel.
Problemet med kravet om samtykke er derimod, at kreditorerne har stærke incitamenter til ikke
at give samtykke. Dette fordi en ejendom med et produktionsanlæg som udgangspunkt vil være
mere værd end samme ejendom uden et produktionsanlæg. Kreditor opnår større sikkerhed ved
ikke at give samtykke.
At der er indsat en frist på 30 dage afhjælper ikke dette problem. En kreditor vil inden for 30
dage kunne give et afslag med den korte begrundelse, at ”solcelleanlægget vil være forbundet
med væsentlige kreditmæssige risici”. Det er herefter op til ejendomsejer og/eller producent
(f.eks. et leasingselskab), for egen regning og risiko, at få efterprøvet afslaget ved domstolene.
De solcelleanlæg, som nærværende lovforslag vedrører, er tiltænkt at skulle opstilles på
tagarealer. Sådanne projekter har en forholdsvis afgrænset størrelse, og projektøkonomien vil
derfor i mange tilfælde ikke række til at efterprøve et afslag.
Den foreslåede § 15 sikre ikke hverken ejendomsejer eller producenten, men tilgodeser en
afgrænset gruppe af professionelle kreditorer – kreditorer som er omfattet af lov om finansiel
virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed. Det er bemærkelsesværdigt, at lovgiver mener,
at sådanne store professionelle aktører bør nyde en særlig beskyttelse i de tilfælde, hvor der
tilføjes værdier til en fast ejendom. Det ses ikke at lovbemærkningerne forholder sig til, hvorfor
en sådan særlig beskyttelse af store professionelle parter er tilstede.
5
• Green Power Denmark mener derfor, at kravet om samtykke skal fjernes fra § 15.
Hvis lovgiver fastholder et krav om samtykke
Hvis lovgiver fastholder et krav om samtykke skal lovbemærkningerne forklare, hvorfor lovgiver
ønsker at differentierer mellem forskellige typer af kreditorer. Dette gælder 1) differentieringen
mellem kreditorer som er hhv. ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om
forsikringsvirksomhed, og 2) differentieringen mellem danske og udenlandske kreditorer.
De ejendomme som dette lovforslag vedrører, er alle beliggende i Danmark. Pant og udlæg i
sådanne ejendomme er reguleret i tinglysningslovens og i retsplejeloven. Dette gælder uanset
nationaliteten af en kreditor.
Green Power Denmark mener, at der ikke er saglig grund til at afskære projektudviklere og VE-
opstillere, fra at kunne hente finansiering i udlandet. Hvis kravet om samtykke fra visse danske
kreditorer fastholdes, opstilles en de facto barriere i forhold til udenlandsk finansiering. Dette
fordi en udenlandsk kreditor skal spørge danske kreditorer - omfattet af om lov - til at udskille
solcelleanlægget. Som ovenfor beskrevet er der skæve incitamenter i den opstillede
samtykkeløsning.
Det savner et sagligt grundlag, at opstilles barrierer for at indhente udenlandsk finansiering, og
situationen er da heller ikke omtalt i lovbemærkningerne.
• Hvis lovgiver fastholder et krav om samtykke skal lovbemærkningerne udbygges med
afsnit, som begrunder den opstillede barrierer for at benytte udenlandsk finansiering.
Angående 2.5.5. Ændring af tilsyns- og gebyrbestemmelser i VE-loven
Det er i Green Power Denmarks øjne uhensigtsmæssigt, at der foreslås gebyrfinansiering af
tilsyns- og screeningsopgaver i forbindelse med projekter i et fremskyndelsesområde til net- og
lagringsinfrastruktur. Omkostninger forbundet med denne form for administration og tilsyn
bør kunne dækkes af de allerede allokerede midler hos Ministeriet for Grøn Trepart, og ikke
udgøre en extra udgiftsbyrde som i sidste ende rammer erhvervslivet.
Konklusion
Green Power Denmark har primært bemærkninger til gebyrbestemmelsen og ændringerne af
tinglysningsordningen. Vi mener, at det vil være en problematisk glidebane, hvis omkostninger
for klassisk myndighedsarbejde pålægges opstillere særligt i en tid, hvor den vedvarende
energi er presset af voksende omkostninger.
Ændringerne af tinglysningsordningen er et skridt i den rigtige retning, men de udestår stadig
en lang række afklaringer af forholdet mellem ejer af bygningen og ejeren af solcellen. Green
Power Denmark foreslår, at ordningen også bør være gældende for kommunale bygninger,
samt at kravet om samtykke i paragraf 15 afskaffes.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte
undertegnende.
Med venlig hilsen
6
Anders Engelbrecht Storgaard
Konsulent for vedvarende energi på land
m: +45 22 75 04 14
Dato: 26. november 2024
Sags ID: SAG-2024-04889
Dok. ID: 3518945
E-mail: ANVH@kl.dk
Direkte: 3370 3122
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Til
ens@ens.dk
Christian Andersen, chrsan@ens.dk
Charlotta Castenfors Laursen, ccl@ens.dk
Journalnummer 2024-4503
Høringssvar fra KL til bl.a. lov om miljøvurdering af planer og af
konkrete projekter
Hermed KL’s bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v.
og jernbaneloven.
Forslaget giver bl.a. mulighed for en kortere høring af
miljøkonsekvensvurderinger – fra 8 uger til 30 dage.
KL finder det overordnet positivt, at staten arbejder på at skabe
fleksibilitet i lovgivningen og har fokus på kortere sagsbehandlingstider.
KL bemærker dog samtidigt, at netop borgerinddragelsen ofte har
væsentlig betydning i nye VE-projekter. Ofte vil det derfor ikke være
hensigtsmæssigt at reducere høringsperioden. KL bifalder dog uanset, at
kommunerne får mulighed for at foretage vurdering ift. de enkelte
projekter.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ændringen skal
bidrage til en ”hurtigere myndighedsbehandling” og at nedsættelse af
høringen til 30 dage bidrager til at reducere de administrative procedurer.
KL bemærker, at miljøkonsekvensvurderinger for VE ofte vil behandles
sammen med planforslag, hvor høringsfristen fortsat er 8 uger. Forslaget
vil således hovedsageligt være relevant i de tilfælde hvor
miljøkonsekvensvurderinger sendes i særskilt høring. I forbindelse med
myndighedsbehandling af nye VE-anlæg er det dog sjældent, at
plangrundlaget allerede er på plads. Da miljøvurderinger og
miljøkonsekvensvurderinger ofte samordnes, vil høringen således reelt
ikke blive kortere.
VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1 ændres, så det offentlige møde skal afholdes
inden 2 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten.
Det må dermed antages, at kommunerne ved høringer på 8 uger
sammen med planforslag, får 2 uger mere til at afholde borgermødet,
hvilket giver en kærkommen øget fleksibilitet.
Høringssvaret er sendt med forbehold for politisk behandling.
Med venlig hilsen
Dato: 26. november 2024
Sags ID: SAG-2024-04889
Dok. ID: 3518945
E-mail: ANVH@kl.dk
Direkte: 3370 3122
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Andreas Hemmingsen-Alberg, specialkonsulent KL
Fra: Høringer og Jura
Til: ens@ens.dk
Cc: chrsan@ens.dk; ccl@ens.dk
Emne: Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
Dato: 26. november 2024 21:17:42
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Vedr. journalnr. 2024-4503
Klimabevægelsen afgiver hermed høringssvar til forslag til ændringer af VE-loven, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje
m.v. og jernbaneloven.
Generelt:
Klimabevægelsen finder det positivt, at der med forskellige tiltag tilstræbes en hurtigere offentlig
sagsbehandling af ansøgninger om VE-anlæg.
Klimabevægelsen ser det som et generelt opmærksomhedspunkt, at danske klima-, miljø- og
naturbeskyttelsesregler ofte er så komplekst formulerede og sammensatte, at det er svært at
forstå og gennemskue reglerne. Det gælder både for dem, der skal administrere reglerne, dem
der har interesse i administrationen af dem og for den bredere befolkning, der vægter klima og
miljø højt. Det gælder også i forhold til dette lovforslag.
Hvis der reelt skal opnås en hurtigere behandling af ansøgninger om VE-anlæg er det således
afgørende, at myndighederne har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at sikre den
korrekte og hurtigere administration af lovene.
Specifikt:
Ændringen i retning af kortere frister for høring over miljøkonsekvensrapporter bør ikke gælde
for vejloven og lov om jernbaner.
Umiddelbart er høringer i forbindelse med vejloven ikke relateret til sager – jævnfør den
egentlige baggrund for lovændringerne – med forbindelse til fremme af VE-anlæg. Tværtimod
kan ændringer og især udvidelser af vejnettet i særdeleshed være forbundet med meget
negative klimamæssige påvirkninger. Det forekommer irrelevant og usagligt, at de kortere
høringsfrister også skal gælde for vejloven og jernbaneloven, alene med den begrundelse anført
på side 17, at: Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt at bibeholde denne ordning
(samme fælles minimumsfrist for høring), sådan at der gælder samme regler ved høring af
myndigheder og offentligheden.
Ved sager i forbindelse med vejloven og især udvidelser af vejnettet er det ikke acceptabelt at
nedsætte høringsfristen. Tværtimod er der brug for en skærpet opmærksomhed om de negative
klimakonsekvenser på dette område. Lovforslagets ændringsparagraffer §§ 3, 4 og 5 bør derfor
udgå.
Arbejdsgruppen for klimaret og høringer
Klimabevægelsen i Danmark
Mobil: +45 2295 4047
Støt os og bliv medlem på www.klimabevægelsen.dk
Til Energistyrelsen
Journalnummer 2024-4503
Side 1 af 3
Svar på høring om udkast til Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og
jernbaneloven
Energistyrelsen har den 30. oktober 2024 sendt udkast til Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven i høring. Lov-
forslagets formål er ”[…]at optimere og præcisere processen for tilladelser til opsæt-
ning af vedvarende energi.” Lovforslaget indeholder bl.a. en forkortelse af minimums-
fristen for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporter fra mindst 8 uger
til mindst 30 dage.
Landdistrikternes Fællesråd bakker op om ambitionen om at øge tempoet på den
grønne omstilling, men vi mener helt grundlæggende, at den største begrænsning på
den grønne omstilling er den voksende lokale modstand mod nye VE-anlæg. Der er
behov for langt større borgerinddragelse og lokal forankring af vindmølle- og solcel-
leanlæg. Derfor er vi stærkt kritiske overfor dette lovforslags begrænsning af offent-
lighedens høringsfrister over miljøkonsekvensrapporter.
Lokal modstand bremser den grønne omstilling – ikke sagsbehandling
Lovforslaget er blot ét i en lang række af forslag over det seneste år, der har til formål
at øge tempoet på den grønne omstilling. Samtlige ændringer viser, at politikerne
fuldstændigt har misset, hvad der bremser den grønne omstilling. Her er et kort over-
blik:
1) Vejledning om planlægning for VE-anlæg: Vejledningen begrænser kommuner-
nes mulighed for at sætte krav til energi-udviklere om lokal opbakning til nye VE-
anlæg. Landdistrikternes Fællesråd anser den lokale opbakning til nye VE-an-
læg, som helt afgørende i den grønne omstilling, og mener derfor, at vejlednin-
gen spænder ben for udbygningen af VE.1
2) Bekendtgørelse om VE-bonus og grøn pulje mfl.: Bekendtgørelsen giver et løft
af eksisterende kompensationsordninger, men til et niveau, der langt fra er til-
strækkeligt til at skabe lokal opbakning.2
3) Lov om statsligt udpegede energiparker: Loven giver statsligt udpegede energi-
parker særligt fordelagtige vilkår, og gør det nemmere at få tilladelser og dispen-
sationer til opstilling af vedvarende energi. Lovforslaget overser fuldstændigt lo-
kale interesser, som Landdistrikternes Fællesråd mener, der skal tages hensyn
til på lige fod med nationale interesser.3
4) Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om
fremme af vedvarende energi og forskellige andre love: Lovændringen begræn-
ser klageadgangen og svækker retstilling for naboer og lokalsamfund. Landdi-
strikternes Fællesråd mener, at loven bidrager til en oplevelse af manglende ind-
dragelse ifm. opstillingen af nye VE-anlæg.4
1
Høringssvar til vejledning om planlægning for VE-anlæg
2
Høringssvar om bekendtgørelse om VE-bonus og grøn pulje mfl.
3
Høringssvar om statsligt udpegede energiparker
4
Høringssvar om effektivisering af sagsbehandlingen
Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3, 1.
DK-8382 Hinnerup
Tlf.: 61 313 636
Email: mail@landdistrikterne.dk
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 27/11/2024
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler: PHA
Side 2 af 3
5) Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven): Lovforslaget indeholder bl.a.
en forhøjelse af satserne for grøn pulje og en ændring af grøn pulje, så den kan
udbetales i årlige rater. Mens dette er skridt i den rigtige retning, så er kompen-
sationsordningerne fortsat på et niveau, der ikke giver lokal opbakning.5
Opsummeringen viser, at det seneste års lovgivningsarbejde på VE-området har
begrænset kommunernes mulighed for at stille krav om lokal opbakning til nye VE-
anlæg, givet særlige vilkår til statslige energiparker, der ikke tager hensyn til lokale
interesser, begrænset borgeres klageadgang, øget kompensationsordninger til et
utilstrækkeligt niveau og med nærværende lovforslag ønsker man så at forkorte hø-
ringsfristen.
Lokalsamfund og naboer anses som en administrativ byrde
Der tegner sig et billede af, at man fra politisk side anser lokalsamfund og naboer
som en administrativ byrde, som man skal have fjernet, for at sætte tempoet op på
den grønne omstilling. Landdistrikternes Fællesråd anser dog den lokale modstand
mod VE-anlæg som den primære grund til at udbygningen af vindmølle- og solcelle-
anlæg ikke går hurtigere.
Vil man sætte tempoet på udbygningen op, bør man i stedet forbedre vilkårene for
naboer og lokalsamfund, der skal leve med generne af de nye VE-anlæg. Her hand-
ler det om at opbygge tilliden mellem lokale aktører, kommune og energiselskaber.
Derfor er nærværende lovforslag endnu et skridt i den forkerte retning.
Landdistrikternes Fællesråds bud på en fair model for VE på land
Landdistrikternes Fællesråd havde gerne set en langt mere ambitiøs gentænkning
af, hvordan den grønne omstilling (herunder ambitionen om at nå firdoblingen af VE
på land) kan bidrage til lokal og kommunal udvikling.
Derfor opsummerer følgende afsnit Landdistrikternes Fællesråds bud på en model,
der kan sikre lokal opbakning og dermed bane vejen for både grøn omstilling og lo-
kal udvikling (se uddybende notat6
):
1) 15 pct. af produktionsværdien bliver lokalt… til fordeling mellem naboer, lokal-
samfund og kommune. Udgangspunktet for fordelingen af de 15 pct. er kompen-
sation til naboer. Her skal den nuværende VE-bonusordningen udvides markant,
så naboer mindst kompenseres dobbelt så meget som i dag. Den resterende del
af de 15 pct. fordeles mellem kommunen og lokalsamfund – kommunen skal
kunne bruge sin andel uden modregning.
2) Lokal medbestemmelse… til de nærmeste naboer og lokalråd. Naboer skal ind-
drages direkte og så tidligt som muligt i planlægningen af nye energianlæg. Der-
udover bør lokalrådene være en direkte indgang for lokalbefolkningen med hen-
blik på at opnå indflydelse på projektet. Naboer og lokalråd skal ikke anses som
høringsparter eller administrative byrder, men være en aktiv del af VE-projekter.
5
Høringssvar om fremme af vedvarende energi (VE-loven)
6
Landdistrikternes Fællesråd (2023). Notat om kompensation til naboer og lokalsamfund
ifm. VE på land
Side 3 af 3
3) Lokalt medejerskab… skal tilbydes til naboer og lokalbefolkning. Helt konkret
bør naboer og lokalbefolkningen sikres mulighed for at købe anparter/andele i
de nye VE-anlæg til kostpris. Samtidig bør VE-anlæg, der planlægges og ejes
100 pct. lokalt som energifællesskab fremmes. Ved energifællesskab køber alle
borgere og SMV-virksomheder i energifællesskabet deres strøm til kostpris.
Energifællesskaber skaber større accept og forståelse for udbygningen af VE-
anlæg.
4) Omplaceringer af boliger i det åbne land… skal være med til at sikre, at lokal-
samfund ikke skrumper. Det er afgørende, at boliger, der opkøbes, nedlægges
eller nedrives (som følge af nye VE-anlæg), kan medføre udstedelse af en byg-
geret til en ny bolig et andet sted i det åbne land i landzone. Byggeretten kan
placeres rundt i hele kommunen, men helst til placering i nærheden af det lokal-
samfund, hvor VE-anlægget opføres. De omplacerede byggeretter administreres
af den lokale kommune.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at der er brug for tiltag, der styrker inddragelsen
og den lokale forankring af VE-anlæg. Derfor bør man fra politisk side vende proble-
matikken fuldstændigt på hovedet, hvis man ikke ønsker, at den lokale modstand
skal stoppe den grønne omstilling fuldstændigt. Lovgivningsmaskinen bør arbejde
for naboer og lokalsamfund – ikke køre dem over.
Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Rasmus Katholm
Sekretariatschef
Fra: Gunnar Olesen
Til: ens@ens.dk; chrsan@ens.dk; ccl@ens.dk
Emne: Svar fra VedvarendeEnergi til høring Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven, jr.nr. 2024-4503
Dato: 27. november 2024 23:28:20
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Energistyrelsen,
Hermed svar fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi til høring over forslag til Lov om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven, jr. nr. 4503.
Det foreslås for at minimumsfristen for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporter i
lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven ændres fra mindst 8 uger til mindst 30 dage. Vi mener at
denne minimumsfrist ikke bør ændres da den demokratiske ret til høring ved projekter, der
kræver VVM, ikke bør mindskes.
Dog kan vi godt acceptere at høringsfristen reduceres til 30 dage ved genbehandling ved
revideret VVM, da det så kan formodes at interesserede allerede er opmærksomme på sagen og
derfor lettere kan svare indenfor 30 dage.
Mvh.
Gunnar Boye Olesen
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
Klosterport 4F, 1.sal
DK-8000 Aarhus C
www.ve.dk
Fra: Caroline Anna Salling
Til: ens@ens.dk; chrsan@ens.dk
Emne: Høringssvar journalnr 2024-4503
Dato: 27. november 2024 22:43:04
Vedhæftede filer: image002.png
Til Energistyrelsen
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven
Journalnummer 2024-4503.
Nærværende høringssvar vedrører vigtigheden af lokalt ejerskab til VE-anlæg fra et
forskningsmæssigt perspektiv. Dette drejer sig både om ændringer i loven om fremme
af vedvarende energi samt derudover relaterende lovgivning og vejledninger, der
udmøntes i Planloven i kraft af Klimaaftalen.
Vores egen empiri fra Danmark viser, at de gængse argumenter for, hvorfor lokale ikke
vil have VE-anlæg i deres nærområde (biodiversitet, larm etc) kun er et fragment af
årsagerne til, at lokale ikke vil acceptere VE. I vores forskning ser vi derimod, at lokale
ønsker at sætte krav til en bedre fordeling af goderne ved udbygning af VE. Det kan fx
være beslutningstagen i planlægnings- og designproces samt økonomisk profit fra
projekt-udvikling, salg samt energiproduktion. Dette er et afgørende perspektiv at
inddrage i lovgivning og udmøntning af regler om VE-anlæg med henblik på at sørge for
at VE-udviklingen fortsat kan realiseres på det niveau, som at nå klimamålene kræver.
Følgende er eksempler på studier, der viser vigtigheden af at skabe bedre vilkår for
lokalt ejerskab (for succes med VE-udbygningen):
Hogan, J. L., Warren, C. R., Simpson, M., & McCauley, D. (2022). What makes local
energy projects acceptable? Probing the connection between ownership structures and
community acceptance. Energy Policy, 171,
113257. https://doi.org/10.1016/j.enpol.2022.113257
Hogan, J. L. (2024). Why does community ownership foster greater acceptance of
renewable projects? Investigating energy justice explanations. Local Environment,
29(9), 1221–1243. https://doi.org/10.1080/13549839.2024.2360716
le Maitre, J., Ryan, G., Power, B., & O’Connor, E. (2023). Empowering onshore wind
energy: A national choice experiment on financial benefits and citizen participation.
Energy Policy, 173, 113362. https://doi.org/10.1016/j.enpol.2022.113362
Roth, L., Lowitzsch, J., & Yildiz, Ö. (2023). Which (co-)ownership types in renewables
are associated with the willingness to adopt energy-efficient technologies and energy-
conscious behaviour? Data from German households. Energy Policy, 180,
113683. https://doi.org/10.1016/j.enpol.2023.113683
I et igangværende dansk forskningsprojekt på tværs af Antropologi, Jura og
Statskundskab om lokalt engagement i VE undersøger vi lokale erfaringer med
udviklingen af VE i Danmark, derunder, hvilke faktorer og modeller, der er relevante i
succesfuld VE-udvikling. https://anthropology.ku.dk/research/research-projects/current-
projects/dart/
Projektet løber indtil sommeren 2026, men vi har allerede en del indikationer omkring
vigtigheden af mulighed for at skabe og dermed skabe guidelines for lokalt ejerskab.
Det er på baggrund af vores egen forskning med borgere, planlæggere og udviklere i
Danmark samt litteratur fra andre kontekster og projekter.
Vi bidrager naturligvis gerne med viden og indgår i dialog fremadrettet.
Caroline Anna Salling, Postdoc
Institut for Antropologi, Københavns Universitet
Caroline Anna Salling
Postdoc
University of Copenhagen
Department of Anthropology
Øster Farimagsgade 5, building 16
1353 København K
Denmark
MOB +45 30 53 15 75
csa@anthro.ku.dk
European Energy A/S
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
info@europeanenergy.dk
www.europeanenergy.com
Energistyrelsen
ens@ens.dk
Att. Christian Andersen og Charlotta Castenfors Laursen
27 November 2024
Høringssvar vedr. Lov om VVM mv.
Til rette vedkommende
European Energy takker for muligheden for at kommentere på Energistyrelsens udkast til
lovforslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige
veje m.v. og jernbaneloven.
European Energy bakker op om lovforslagets generelle formål, som er at bidrage til at
optimere og præcisere processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. I lyset
af de voldsomme klimaforandringer som truer vores samfund, er det på tide, at der kigges
nærmere på, hvorfor godkendelser af vedvarende energiprojekter risikerer at trække ud i de
statslige og kommunale myndighedsprocesser. Derfor er det glædeligt, at der nu endelig
følges op på de centrale og vigtige anbefalinger, som NEKST-arbejdsgruppen Mere sol og
vind på land præsenterede for et års tid siden.
I den forbindelse er det særligt glædeligt, at der nu ændres på høringsfristerne for høring
af miljøkonsekvensrapporter i forbindelse med nye vedvarende energiprojekter, og at
fristen fastsættes til mindst 30 dage modsat de otte uger, som er gældende i dag. Det er
vores vurdering, at 30 dage vil give rig mulighed for at indsende høringssvar, ligesom det er
vores generelle forståelse, at der typisk gives mulighed for fristforlængelse, såfremt dette
anmodes om fra interessenter.
I den forbindelse skal European Energy minde om, at det ikke kun er i forbindelse med
høring af miljøkonsekvensrapporten, at høringsfristen bør begrænses til 4 uger, men også
når det kommer til høring i regi af planloven. Eftersom vedvarende energiprojekter som
udgangspunkt placeres i det åbne land, ledsages miljøkonsekvensrapporten typisk af høring
af lokalplan og kommunalplantillæg på arealer, hvis disse ikke i forvejen er udlagt til
formålet i en kommuneplan. Der bør derfor arbejdes for, at den forkortede høring også
fremadrettet gælder for såvel forslaget til lokal- som kommunalplantillæg udover
miljøkonsekvensrapporten, hvis det skal være medvirkende til, at processen optimeres.
Behovet for at understøtte smidigere processer i forbindelse med etablering af vedvarende
energi bør også før til, at der kigges nærmere på den byggetilladelse, som tildeles grønne
Page 2
energiprojekter. I dag er tilladelsen begrænset til at gælde i 3 år, hvorefter tilladelsen
forfalder, såfremt den ikke er blevet udnyttet.
Hos European Energy star vi til rådighed, hvis der skulle være spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen,
Mathias Aarup Berg
Head of Regulatory Affairs
European Energy
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 25. november 2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse ens@ens.dk med kopi til Christian Andersen, chrsan@ens.dk, og
Charlotta Castenfors Laursen, ccl@ens.dk, samt angivelse af journalnummer 2024-4503.
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets
opfattelse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i den
enkeltheder og detaljer inden for høringsfristen, eller at høringen ikke ses at indebære
dataetiske spørgsmål, som faldet inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de
dataetiske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på
værdier og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed,
selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske
konsekvensanalyser vil således hjælpe med at bringe fordele, ulemper og utilsigtede
konsekvenser ved lovforslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets
beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig
grad lovforslag, som angår persondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj ’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Christian Andersen (chrsan@ens.dk), ES (es@es-daa.dk)
Fra: ES (es@es-daa.dk)
Titel: Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven J nr. 2024-4503: ES
328-24.
Sendt: 27-11-2024 11:23
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
ES 328-24
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over lovforslag om lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven.
ES har ikke bemærkninger til lovforslagene.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice-President ECOGAS & Member of GA.CSTG, AG.004 & CA.CSTG
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
P Only print this e-mail if necessary.
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Christian Andersen (chrsan@ens.dk)
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk (19kontor@rigsrevisionen.dk)
Titel: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Sendt: 04-11-2024 12:48
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Journal nr. 2024-4503
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 30. oktober 2024 sendt forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige
veje mv. og jernbaneloven i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.+45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Fra: Christian Andersen <chrsan@ens.dk>
Sendt: 30. oktober 2024 15:33
Til: Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; brs@brs.dk; BM Postkasse <BM@bm.dk>; Plan- og Landdistriktsstyrelsen
hovedpostkasse. <bpst@plst.dk>; Bygningsstyrelsen <bygst@bygst.dk>; UVM - UVMIPOST <uvm@uvm.dk>;
Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; post@domstolsstyrelsen.dk; info@energinet.dk; 1-DEP Erhvervsministeriets
officielle postkasse <em@em.dk>; Erhvervsstyrelsen CKR <letbyrder@erst.dk>; Finansministeriets postkasse
<fm@fm.dk>; Forsvarsministeriet <fmn@fmn.dk>; FES <fes@mil.dk>; email <email@fvst.dk>; radio@nanoq.gl;
erro@nanoq.gl; DEP Sundhedsministeriet <sum@sum.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Ligestillings- og
Kirkeministeriet <km@km.dk>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <kfst@kfst.dk>; Kulturministeriet <kum@kum.dk>;
$Kystdirektoratet (kdi) <kdi@kyst.dk>; MIM - Miljøministeriets Departement <mim@mim.dk>; MST Miljøstyrelsens
hovedpostkasse <MST@MST.DK>; Fødevareministeriet <fvm@fvm.dk>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse
<nst@nst.dk>; Nordsøenhedens officielle postkasse <nordsoeen@nordsoeen.dk>; EM NH Hovedpostkasse
<nh@naevneneshus.dk>; Rigsrevisionen <info@rigsrevisionen.dk>; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)
<sik@sik.dk>; Skatteministeriet <skm@skm.dk>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <post@sm.dk>; SLKS
hovedpostkasse <post@slks.dk>; UFM FP SFU - Fællespostkasse <sfu@ufm.dk>; UFM FP UFS - Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen <siu@ufm.dk>; Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse <SST@SST.DK>; Søfartsstyrelsen
Hovedpostkasse <SFS@dma.dk>; Mail TRM <trm@TRM.dk>; UFM FP DEP - UFM Departement <ufm@ufm.dk>;
Udenrigsministeriet <um@um.dk>; UIM Hovedpostkasse <uim@uim.dk>; US Dirstab <dirstab@us.dk>;
hoeringer@vd.dk
Cc: Ida Svejgaard Smed <isvs@ens.dk>; Charlotta Castenfors Laursen <ccl@ens.dk>; Maria Louise Flachs
<malfl@ens.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Til høringsparter på vedlagte liste
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest
27. november 2024.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69270
Med venlig hilsen / Best regards
Christian Andersen
Chefkonsulent
Havvind III
Mobil / Cell +45 33 92 23 11
E-mail chrsan@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Christian Andersen (chrsan@ens.dk), Charlotta Castenfors Laursen (ccl@ens.dk)
Fra: Frederikke Vorborg (flv@frinet.dk)
Titel: Journalnummer: 2024-4503 - Høringssvar Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Sendt: 27-11-2024 12:52
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Energistyrelsen
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at afgive høringssvar til tilsendte høring over
forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven.
Arbejdet med energi- og klimapolitik, implementeringen af denne samt sammentænkning af energi- og
klimasektoren varetages af FRI’s Energi- og Klimaudvalg. Udvalget har som formål at bidrage til, at den grønne
omstilling af energi- og klimasektoren i Danmark foretages på et velfunderet teknisk og samfundsøkonomisk
grundlag.
Vedlagte høring omhandler eller modarbejder ikke ovennævnte formål.
FRI har derfor ingen bemærkninger til høringen.
FRI står for uafhængig rådgivning, til offentlige og private instanser i Danmark og udlandet.
FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen og arbejder for at påvirke denne i en bæredygtig retning.
Med venlig hilsen
Frederikke
Frederikke Laura Vorborg
Energi- og Klimapolitisk chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
T: +45 35 25 37 45
M: +45 53 77 37 45
E-mail: flv@frinet.dk
Hvis du vil holde dig opdateret på de områder, vi arbejder med i FRI, kan du tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev
her. /tilmeld-nyhedsbrev
Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Energistyrelsen
Høring over forslag til lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har gennemgået
høringsmaterialet, og forvaltningen har på den baggrund ingen be-
mærkninger til materialet.
Venlig hilsen
Charlotte Korsgaard
Enhedschef
05-11-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 21930
Dokumentnummer i F2
165656
Sagsnummer eDoc
2024-0382716
Klima og Byudvikling
Njalsgade 13
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Christian Andersen (chrsan@ens.dk), Charlotta Castenfors Laursen (ccl@ens.dk)
Fra: dt@datatilsynet.dk (dt@datatilsynet.dk)
Titel: Vedr. sagsnummer 2024-4503 (Datatilsynets sag, j.nr. 2024-11-0216)
Sendt: 04-11-2024 10:59
Bilag: Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet.pdf;
Datatilsynet har modtaget Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets/Energistyrelsens høring over forslag til lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og
jernbaneloven.
Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.
Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være
stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.
Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.
Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af
lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,
der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at
Datatilsynet skal høres.
Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som
ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have
haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.
Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at
tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.
Hvis ministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte høring, bedes ministeriet i en ny
henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante for Datatilsynet at forholde sig til.
Hvis Datatilsynet ikke hører fra ministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet ikke forvente at
modtage et høringssvar fra tilsynet.
Med venlig hilsen
Marie Lassen
Specialkonsulent, cand.jur.
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
Du får ikke ofte mails fra chrsan@ens.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Charlotta Castenfors Laursen (ccl@ens.dk), Christian Andersen (chrsan@ens.dk)
Fra: byggeprojekt (byggeprojekt@m.dk)
Titel: 2024-4503 Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Sendt: 27-11-2024 13:56
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Energistyrelsen
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov
om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven.
Med venlig hilsen
Mette Juul Petersen
Chefkonsulent
+45 7242 4663
Metroselskabet
Metrovej 5, 2300 København S
Læs mere på m.dk og dinletbane.dk
Fra: Christian Andersen <chrsan@ens.dk>
Sendt: 30. oktober 2024 15:44
Cc: Ida Svejgaard Smed <isvs@ens.dk>; Charlotta Castenfors Laursen <ccl@ens.dk>; Maria Louise Flachs
<malfl@ens.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Til høringsparter på vedlagte liste
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest 27.
november 2024.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69270
Med venlig hilsen / Best regards
Christian Andersen
Chefkonsulent
Havvind III
Mobil / Cell +45 33 92 23 11
E-mail chrsan@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: moh@at.dk (moh@at.dk), Christian Andersen (chrsan@ens.dk), Charlotta Castenfors Laursen (ccl@ens.dk)
Fra: Vincent Koenraad A Lindemans (vil@at.dk)
Titel: Arbejdstilsynets høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og
jernbaneloven - journalnummer 2024-4503
Sendt: 31-10-2024 13:40
Kære Christian Andersen
Arbejdstilsynet har ikke nogen bemærkninger til lovforslaget.
Venlig hilsen
Vincent Lindemans
Juridisk fuldmægtig
Energi, Offshore og Teknik
T 72 20 88 40 | vil@at.dk
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33 | 2100 København Ø
T 70 12 12 88 | at@at.dk | www.amid.dk | Behandling af personoplysninger
Arbejdstilsynet, Danish Working Environment Authority
Landskronagade 33 | 2100 Copenhagen
T +45 70 12 12 88 | at@at.dk | www.amid.dk | Processing of personal data
Fra: Christian Andersen <chrsan@ens.dk>
Sendt: 30. oktober 2024 15:44
Cc: Ida Svejgaard Smed <isvs@ens.dk>; Charlotta Castenfors Laursen <ccl@ens.dk>; Maria Louise Flachs
<malfl@ens.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Til høringsparter på vedlagte liste
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest 27.
november 2024.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69270
Med venlig hilsen / Best regards
Christian Andersen
Chefkonsulent
Havvind III
Mobil / Cell +45 33 92 23 11
E-mail chrsan@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger


Fremsat den 12. marts 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov
om offentlige veje m.v. og jernbaneloven1)
(Ændring af tilladelsesprocessen og VVM-kompetencen for elproducerende anlæg på havet, forkortelse af minimumsfrister for
høring over miljøkonsekvensrapporter, mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v.)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, lov nr.
328 af 28. marts 2023 og § 2 i lov nr. 1676 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stykke 10 og 11:
»Stk. 10. Ministeren for grøn trepart kan efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte reg-
ler om opkrævning af gebyrer til dækning af omkostninger
ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af
projekter i et fremskyndelsesområde til net- og lagringsin-
frastruktur.
Stk. 11. Ministeren for grøn trepart fastsætter efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren regler
om opkrævning af gebyr fra ejere af projekter, der omfatter
etablering af anlæg for vedvarende energi eller net- og lag-
ringsinfrastruktur i områder til fremskyndelse af vedvarende
energi samt fremskyndelsesområder for net- og lagringsin-
frastruktur, til dækning af myndighedernes omkostninger
forbundet med etablering og vedligehold af erstatningsna-
tur, hvis projektet med stor sandsynlighed vil påvirke be-
skyttede dyre- eller plantearter. Ministeren for grøn trepart
fastsætter herunder regler om opkrævning af gebyr til dæk-
ning af myndighedernes udgifter til jordopkøb, etablering
af erstatningsnatur, vedligehold af erstatningsnatur, øvrige
omkostninger og administration forbundet med ordningen
for erstatningsnatur samt regler om tilsyn med ordningen for
erstatningsnatur.«
2. I § 9, stk. 2, nr. 1, ændres »4 uger« til: »2 uger«.
3. Efter § 14 a indsættes før overskriften før § 18:
»Forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg etableret på
erhvervsbygninger m.v.
§ 15. Uanset tinglysningslovens § 38 kan der forbeholdes
særskilt ret over solcelleanlæg, der etableres på erhvervs-
bygninger m.v., som er tilsluttet det kollektive elnet, hvis
1) anlægget kan borttages uden at gøre væsentlig skade på
bygningen, og
2) der senest på det tidspunkt, hvor etableringen af sol-
celleanlægget påbegyndes, tinglyses en deklaration om
den særskilte ret og om, at eksisterende pant- og ud-
lægshavere, der er omfattet af lov om finansiel virk-
somhed eller lov om forsikringsvirksomhed, har sam-
tykket dertil.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,
EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø
på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om
tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.
Lovforslag nr. L 168 Folketinget 2024-25
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2024-4503
DB001124
Offentligt
L 168 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Stk. 2. Pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed,
kan nægte samtykke efter stk. 1, nr. 2, hvis forbehold af den
særskilte ret over solcelleanlægget vil være forbundet med
væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver
eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning
for panthaver. Meddelelse af eller nægtelse af samtykke skal
ske inden for en frist på 30 dage.
Stk. 3. Den særskilte ret efter stk. 1 består, uanset at
ejendommen sælges ved tvangsauktion.«
4. I § 22, stk. 7, udgår »om ministerens adgang til at benytte
forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,«.
5. § 24 ophæves.
6. I § 25, stk. 1, ændres »interne ledningsanlæg« til: »elka-
bler og installationer«.
7. I § 25, stk. 2, udgår »der har ret til at udnytte en forun-
dersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og«.
8. I § 25, stk. 4, 1. pkt., ændres »interne ledningsanlæg« til:
»elkabler og installationer«.
9. Efter § 25 indsættes:
»§ 26. Undersøgelser, som er nødvendige for at gennem-
føre væsentlige ændringer i bestående anlæg omfattet af §
25, stk. 1, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med
en tilladelse efter stk. 1, herunder om de forhold, som skal
undersøges, undersøgelsernes forløb, udstyr, tilsyn og miljø-
og sikkerhedsforhold.«
10. I § 27 ændres »§ 22 a, stk. 1, og § 25« til: »dette
kapitel«.
11. § 29 b affattes således:
»§ 29 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører
tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter
dette kapitel og i en udbudskontrakt om adgang til at udnytte
energi fra vedvarende energikilder på havet.«
12. I § 58, nr. 1, indsættes efter »§ 25, stk. 1,«: »§ 26, stk.
1,«.
13. I § 58 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) tilsyn med overholdelse af vilkår og krav i en udbuds-
kontrakt om adgang til at udnytte energi fra vedvarende
energikilder på havet,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 2
I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.
januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 612 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 4, nr. 2, ændres »vand og vind« til: »ved-
varende energikilder«, »interne ledningsanlæg« ændres til:
»elkabler og installationer«, og »nr. 3, litra i og j« ændres til:
»nr. 3, litra a, i og j«.
2. I § 35, stk. 5, 4. pkt., ændres »8 uger« til: »30 dage«.
§ 3
I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
435 af 24. april 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 17 h, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »8 uger«
til: »30 dage«.
§ 4
I jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11.
august 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 38 h, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »8 uger«
til: »30 dage«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3, stk. 11, træder i kraft den 21. maj 2025.
Stk. 3. §§ 3 og 4 finder ikke anvendelse på miljøkonse-
kvensvurderinger og eventuelle supplerende oplysninger for
projekter, der tillades ved anlægslov, hvor Vejdirektoratet
eller Banedanmark har sendt miljøkonsekvensrapport m.v.,
jf. lov om offentlige veje § 17 h, stk. 6, og jernbaneloven
§ 38 h, stk. 6, i høring inden lovens ikrafttrædelse. For
sådanne projekter finder de hidtil gældende regler i lov om
offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april
2024, og i jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af
11. august 2023, anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af tilladelsesprocessen for elproducerende anlæg på havet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Forkortelse af minimumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporter
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. VVM-direktivet
2.2.1.2. Århuskonventionen og Espoo-konventionen
2.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts og Transportministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ændring af kompetence til at foretage miljøvurderinger af projekter vedrørende vedvarende energikilder på havet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Øvrige ændringer
2.5.1. Tilladelse til undersøgelser i forbindelse med væsentlige ændringer i bestående elproduktionsanlæg
2.5.1.1 Gældende ret
2.5.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.1.3 Den foreslåede ordning
2.5.2. Ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1. pkt. som følge af forkortelse af frist for høring over miljøkonsekvensrapport i
miljøvurderingsloven
2.5.2.1 Gældende ret
2.5.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.2.3. Den foreslåede ordning
2.5.3 Præcisering af begrebet interne ledningsanlæg
2.5.3.1 Gældende ret
2.5.3.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.3.3 Den foreslåede ordning
2.5.4. Udvidelse af bemyndigelsen til at fastætte regler om naturbeskyttelse
2.5.4.1. Gældende ret
2.5.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.4.3. Den foreslåede ordning
2.5.5. Ændring af tilsyns- og gebyrbestemmelser i VE-loven
2.5.5.1 Gældende ret
2.5.5.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.5.3 Den foreslåede ordning
2.5.6. Hjemmel til at fastætte regler om gebyrfinansiering af en screeningsproces
2.5.6.1. Gældende ret
2.5.6.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
2.5.6.3. Den foreslåede ordning
2.5.7. Hjemmel til fastsættelse af regler om gebyrordning for erstatningsnatur
2.5.7.1. Gældende ret
2.5.7.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
2.5.7.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
8.1. VVM- og SMV-direktivet
8.2. Naturbeskyttelsesdirektiverne
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget gennemfører en række ændringer af lov om
vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. sep-
tember 2024 (herefter VE-loven), der bidrager til at opti-
mere og præcisere processen for tilladelser til VE-anlæg,
fremmer opstilling af flere solceller på erhvervsbygninger,
sikre hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyns- og screening-
opgaver og sikre overholdelse af EU-direktiver om naturbe-
skyttelse for repowering-projekter.
Med lovforslaget gennemføres dele af Klimaaftale om grøn
strøm og varme fra juni 2022, som omhandler et servicetjek
og analysearbejde for at fjerne barrierer i lovgivningen og
skabe smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses-
og tilladelsesprocesser i forbindelse med havvindmøllepar-
ker. Samtidig præciseres en række bestemmelser i VE-lo-
vens kapitel 3, som omhandler tilladelser til VE-anlæg på
havet, med henblik på at gøre kapitel 3 mere klart og præ-
cist. Lovforslaget vil også implementere anbefalingen fra
NEKST-arbejdsgruppen Mere sol og vind på land om en
forkortet høringsperiode ved genbehandling af miljøvurde-
ringer.
Lovforslaget ophæver procestrinnet i VE-loven, som fast-
slår, at opstillers forundersøgelsesrapport skal godkendes
af Energistyrelsen, før der kan søges om etableringstilladel-
se. Ophævelsen vurderes bl.a. at kunne indebære en tids-
mæssig besparelse i den samlede tilladelsesproces. Offent-
ligheden skal fortsat høres om opstillerens miljøkonsekvens-
rapport, og der vil fortsat være mulighed for at påklage en
etableringstilladelse (VVM-tilladelsen) efter VE-loven.
For at bidrage til en hurtigere myndighedsbehandling fore-
slås også en forkortelse af minimumsfristen for høring over
miljøkonsekvensrapporter efter lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkreter projekter (VVM),
jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, (herefter mil-
jøvurderingsloven), med det formål at give mulighed for
en hurtigere myndighedsbehandling inden for de fastsatte
EU-retlige rammer. Det foreslås også ændret i vejloven og
jernbaneloven.
Med lovforslaget overflyttes også kompetencen til at mil-
jøvurdere projekter, der udnytter vedvarende energikilder,
herunder flydende solcelleanlæg på havet, i henhold til mil-
jøvurderingsloven fra miljø- og ligestillingsministeren (res-
sortoverført til ministeren for grøn trepart) til klima-, energi
og forsyningsministeren.
Dertil skaber lovforslaget mulighed for forbehold af særskilt
ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger mv., som skal
muliggøre flere finansieringsformer til solcelleanlæg, som
er identificeret som et særligt fokus i Klimaaftale om mere
grøn energi fra sol og vind på land fra 2023.
Det foreslås også, at der indføres et nyt tilladelseskrav, som
skal sikre, at bl.a. EU-direktiverne på naturbeskyttelsesom-
rådet overholdes i forbindelse med undersøgelser, som er
nødvendige med henblik på at gennemføre væsentlige æn-
dringer af bestående elproduktionsanlæg (repowering) og le-
vetidsforlængelser. Endvidere foreslås det at justere og for-
enkle VE-lovens tilsynsbestemmelse og gebyrbestemmelse
om betaling for ansøgninger om tilladelser og for tilsyn med
bl.a. udbudskontrakter for så vidt angår elproduktionsanlæg
på havet.
Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at ministeren for
grøn trepart efter forhandling med klima-, energi-og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af ge-
byrer til dækning af ministeren for grøn treparts omkostnin-
ger ved administration og tilsyn i forbindelse med screening
af projekter i et fremskyndelsesområde til net- og lagringsin-
frastruktur.
Det foreslås derudover, at der indføres en hjemmel til, at mi-
nisteren for grøn trepart efter forhandling med klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren fastsætter regler om opkrævning
af gebyr fra ejere af projekter, der omfatter etablering af
anlæg for vedvarende energi eller net- og lagringsinfrastruk-
tur i områder til fremskyndelse af vedvarende energi samt
fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur, til
dækning af myndighedernes omkostninger forbundet med
etablering og vedligehold af erstatningsnatur, hvis projektet
vil påvirke beskyttede dyre- eller plantearter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af tilladelsesprocessen for elproducerende
anlæg på havet
2.1.1. Gældende ret
§§ 22-29 b i kapitel 3 i VE-loven indeholder de nærmere
bestemmelser om etablering af VE-teknologier på havet,
herunder bestemmelser om tilladelser til forundersøgelser til
VE-anlæg, etablerings- og produktionstilladelser til VE-an-
læg samt fastsættelsen af vilkår ved meddelelse af tilladel-
ser. VE-lovens kapitel 3 er i hovedtræk delt sådan op, at
4
bestemmelserne først regulerer forundersøgelser til VE-an-
læg (§§ 22-24), dernæst meddelelse af etableringstilladelser
til VE-anlæg (§ 25) og endelig meddelelse af elproduktions-
tilladelse (§ 29). §§ 27 og 28 indeholder bestemmelser om
miljøforhold.
VE-lovens § 22, stk. 1, fastslår i overensstemmelse med
statens højhedsret over søterritoriet og statens rettigheder i
den eksklusive økonomiske zone, at adgangen til at udnytte
energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske
stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi
kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og for-
syningsministeren, og ifølge bestemmelsens stk. 2 kan en
forundersøgelsestilladelse alene gives ved et udbud.
Det følger af § 22, stk. 7, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om
de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om for-
undersøgelsernes forløb og resultater og om ministerens ad-
gang til at benytte forundersøgelsens resultater. § 22, stk.
8, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at
træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2 og 7.
Forundersøgelser omfatter ansøgerens geofysiske og geotek-
niske undersøgelser med henblik på at vurdere det pågæl-
dende havareals egnethed til opstilling af et VE-anlæg. For-
undersøgelserne omfatter også ansøgerens miljøvurdering af
det konkrete projekt (VVM), som munder ud i ansøgerens
miljøkonsekvensrapport.
Det følger af § 24, stk. 1, at når forundersøgelsen er af-
sluttet, skal forundersøgelsesrapporten inkl. ansøgerens mil-
jøkonsekvensrapport indsendes til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, som tager stilling til, om forundersøgelses-
rapporten kan godkendes. Inden godkendelse af forunders-
øgelsesrapporten sender Energistyrelsen, som den myndig-
hed, der for så vidt angår disse forundersøgelser foretager
vurdering efter miljøvurderingsloven (herefter VVM-myn-
dighed), rapporten i høring hos en række myndigheder. God-
kendelsen afhænger af, om undersøgelserne opfylder de stil-
lede krav, herunder kravene til miljøkonsekvensrapporten,
jf. miljøvurderingslovens § 20. Hvis forundersøgelsesrap-
porten bliver godkendt, skal ansøgeren i medfør af § 24,
stk. 2, inden 3 måneder efter godkendelsen afgøre, om den-
ne ønsker at opføre et produktionsanlæg eller eventuelt vil
overdrage muligheden til en anden. Overdragelsen kræver
klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse og forud-
sætter, at overdragelsen sker til en virksomhed, som lever
op til kravene for at opnå etablerings- og produktionstilla-
delse. Hvis fristen i § 24 stk. 2, overholdes, fastsættes en
frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse
efter § 25. Der kan også stilles krav til sikkerhedsstillelse
for gennemførelse af projektet. Ønsker den ansøger, der
har udført forundersøgelsen, ikke at udnytte den godkendte
forundersøgelsestilladelse, kan ministeren efter § 24, stk. 4,
uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten
til rådighed for andre. Muligheden for at stille rapporten
til rådighed for andre foreligger først, hvis ansøgeren inden
3 måneder efter godkendelse af rapporten ikke har tilkende-
givet, at ansøgeren selv ønsker at anvende den godkendte
forundersøgelsestilladelse eller ønsker at overdrage retten til
tilladelsen.
VE-lovens § 25 indeholder regler om meddelelse af tilladel-
se til etablering af elproduktionsanlæg. Det fremgår således
af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsan-
læg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende
interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive
økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående
anlæg, kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra
klima-, energi- og forsyningsministeren. I medfør af § 25,
stk. 2, meddeles tilladelserne til ansøgere, der har ret til at
udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2
eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet.
VE-lovens § 25, stk. 3, indeholder hjemmel til, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår i etab-
leringstilladelsen til elproduktionsanlæg. Disse vilkår angår
bl.a. krav til konstruktion, indretning, installationer, opstil-
ling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning
af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljø-
mæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, her-
under ophold og beboelse.
Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser efter
VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse
nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, jf. dog § 7.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det fremgår af den daværende regerings (Socialdemokrati-
ets) oplæg ”Danmark kan mere II” fra april 2022, at tempoet
i den grønne omstilling skal op. Den daværende regering
(Socialdemokratiet) indgik med afsæt i ”Danmark kan me-
re II” den 25. juni 2022 ”Klimaaftale om grøn strøm og
varme 2022” med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemo-
kraterne. Moderaterne har efterfølgende tilsluttet sig aftalens
dele om forlig.
Af klimaaftalen fremgår det bl.a., at ”Der igangsættes et
servicetjek og analysearbejde for at fjerne barrierer i lovgiv-
ningen samt skabe smidigere sagsbehandling og forkorte
godkendelses- og tilladelsesprocesser ifm. havvindmøllepar-
ker, der etableres efter udbud og via åben dør-ordningen,
herunder også tilladelsesprocesser for repowering og leve-
tidsforlængelser. Servicetjekket vil kunne resultere i anbefa-
linger til en lovrevision, og forventes at kunne nedbringe
sagsbehandlingstiden og mindske risikoen for klager. ”
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
vil være hensigtsmæssigt at ophæve kravet om godkendelse
af ansøgerens forundersøgelsesrapport i § 24, stk. 1, og at
bestemmelsens stk. 2-4 ophæves tilsvarende.
5
Ophævelse af VE-lovens § 24 understøtter de politiske am-
bitioner om en forkortet godkendelses- og tilladelsesproces
og en hurtigere udbygning med vedvarende energi på havet.
Samtidig vil ophævelsen medføre en klarere adskillelse af
proceduren i forbindelse med ansøgerens miljøvurdering af
det konkrete projekt (VVM) om etablering af VE-anlæg på
havet fra de eventuelle andre forundersøgelser, som ansøge-
ren foretager i medfør af forundersøgelsestilladelsen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 24, stk.
1, vil kravet om godkendelse af ansøgerens forundersø-
gelsesrapport, herunder miljøkonsekvensrapporten, bortfal-
de. Samtidig foreslås det, at de tilhørende bestemmelser i
§ 24, stk. 2-4, ophæves, dog således at enkelte elementer
i den nugældende § 24, stk. 4, bliver videreført i § 22,
stk. 7. Samtidig med ophævelsen af godkendelseskravet i §
24, stk. 1, vil den adgang til at klage over godkendelsen,
som følger af VE-lovens § 66, bortfalde. Da VE-lovens §
66 henviser til afgørelser truffet af klima-, energi- og forsy-
ningsministeren efter VE-loven, kræver ophævelsen af § 24
ikke en ændring af § 66.
Den foreslåede ændring vil indebære, at kravene til ansøge-
rens forundersøgelser vil fremgå af VE-lovens §§ 22 og 23,
og af den udbudskontrakt, som ansøgeren indgår med staten
på baggrund af det afholdte udbud om gennemførelse af
et projekt om udnyttelse af VE-energi på havet. Forunders-
øgelserne omfatter ansøgerens geofysiske og geotekniske
undersøgelser af havarealets egnethed til etablering af et
elproducerende anlæg.
Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at miljøvur-
dering af det konkrete projekt (VVM) om opstilling af et
VE-anlæg på havet adskilles fra den forundersøgelsespro-
ces, som følger af VE-lovens §§ 22 og 23 og af udbuds-
kontrakten. Miljøvurderingen af det konkrete projekt vil her-
efter skulle ske efter reglerne i miljøvurderingsloven, dog
således at etableringstilladelsen efter VE-lovens § 25, stk.
1, fortsat vil erstatte VVM-tilladelsen efter miljøvurderings-
lovens § 25, stk. 1, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens §
10, nr. 3. Ansøgeren vil i VVM-processen bl.a. skulle udar-
bejde en miljøkonsekvensrapport, som opfylder kravene i
miljøvurderingslovens § 20. Hvor Energistyrelsen efter den
nugældende § 24, stk. 1, i VE-loven skal godkende miljø-
konsekvensrapporten, inden den sendes i høring, vil Ener-
gistyrelsen ifølge den foreslåede ordning skulle gennemgå
rapporten med henblik på at sikre, at den opfylder kravene i
miljøvurderingslovens § 20, hvorefter den vil kunne sendes i
høring. Denne gennemgang, som følger af miljøvurderings-
lovens § 24, stk. 1, er en procesledende beslutning, som ikke
vil kunne påklages administrativt.
Med ophævelsen af godkendelseskravet i VE-lovens § 24
vil der således afskaffes et procestrin i forbindelse med eta-
blering af VE-anlæg på havet tillige med den adgang til at
klage, som er knyttet til godkendelseskravet, jf. § 66.
Som led i ophævelsen af VE-lovens § 24, stk. 4, foreslås
§ 22, stk. 7, ændret, således at henvisningen til § 24, stk.
4, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens
resultater udgår. Ministeren vil fortsat i medfør af § 22, stk.
7, kunne fastsætte vilkår for forundersøgelsestilladelsen om,
at forundersøgelsens resultater, herunder rå-data indsamlet i
forbindelse med undersøgelserne, kan offentliggøres.
2.2. Forkortelse af minimumsfristen for høring over mil-
jøkonsekvensrapporter
2.2.1. Gældende ret
Ved gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering efter
miljøvurderingsloven, vejloven og jernbaneloven af konkre-
te projekter er der bl.a. krav om, at der skal foretages høring
over miljøkonsekvensrapporten mv.
Der er i disse love fastsat minimumskrav til længden af hø-
ringen af offentligheden over miljøkonsekvensrapporter. For
vejloven og jernbaneloven gælder minimumsfristen desuden
høring af berørte myndigheder.
Det følger af miljøvurderingslovens § 20, stk. 1, at bygher-
ren skal fremlægge en miljøkonsekvensrapport for projekter
omfattet af lovens § 15 som regulerer krav om tilladelse til
visse projekter.
§ 35, stk. 5, i miljøvurderingsloven fastsætter tidsfrister for
høring af offentligheden i forbindelse med høring over mil-
jøkonsekvensrapporten.
Det følger af § 35, stk. 5, 1. og 2. pkt., at myndigheden
fastsætter en passende tidsfrist for høring af de berørte
myndigheder og berørte stater. Fristen skal fastsættes under
hensyntagen til projektets art, kompleksitet, placering og
dimensioner samt formålet med miljøvurderingen, jf. § 1,
stk. 2.
Efter § 35, stk. 5, 3. pkt., fastsætter myndigheden en passen-
de tidsfrist på mindst 14 dage for høring af offentligheden
ved afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold efter
§ 35, stk. 3, nr. 2.
Det følger af § 35, stk. 5, 4. pkt., at fristen for høring af
offentligheden over miljøkonsekvensrapporten efter stk. 3,
nr. 3, er mindst 8 uger.
Det følger bl.a. af bestemmelsens forarbejder vedrørende 8
ugers fristen, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147
som fremsat, side 90, at der er tale om en minimumsfrist,
og at myndigheden ved fristfastsættelsen i det konkrete til-
fælde skal tage højde for kompleksiteten og omfanget af
det konkrete projekt, ligesom der ved fastsættelsen af fristen
skal tages hensyn til, om høringen finder sted i længere
ferieperioder, f.eks. jule- og sommerferie.
Det følger af vejlovens § 17 g, at Vejdirektoratet udarbejder
en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af
§ 17 a, som regulerer krav om tilladelse i forbindelse med
miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg.
6
Det følger af § 17 h, stk. 5, at Trafikstyrelsen efter gennem-
gang af miljøkonsekvensrapporten skal sende denne, ansøg-
ningen og eventuelle supplerende oplysninger i høring med
henblik på at give berørte myndigheder og offentligheden
mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes af-
gørelse om administrativ tilladelse, der giver Vejdirektoratet
ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af § 17 a, stk.
1 eller 2.
Videre følger det af vejlovens § 17 h, stk. 5, at Trafiksty-
relsen skal fastsætte en passende frist for fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8
uger. Det fremgår af bestemmelsen, at fristen skal give myn-
dighederne og offentligheden mulighed for at forberede sig
og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af
høringen.
Det følger bl.a. af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketings-
tidende 2020-21, tillæg A, L 84 som fremsat, side 33 f.,
at myndigheden ved fastsættelse af tidsfristen for høring af
berørte myndigheder og offentligheden skal tage hensyn til
bl.a. projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner
samt at fristen f.eks. vil være længere, desto mere komplekst
et projekt er.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 6, at Vejdirektoratet
ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
sender miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndig-
heder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærk-
ninger før vedtagelse af anlægsloven, jf. dog lovens § 17 a,
stk. 3. Vejdirektoratet fastsætter en passende frist for frem-
sættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog
mindst 8 uger, som giver myndighederne og offentligheden
mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen. Fristen skal fremgå af høringen.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstiden-
de 2020-21, tillæg A, L 84 som fremsat, side 34 f., at ved
fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder
og offentligheden inden vedtagelsen af anlægsloven, skal
Vejdirektoratet tage hensyn til bl.a. projektets art, komplek-
sitet, placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være læn-
gere, desto mere komplekst et projekt er.
Det følger af jernbanelovens § 38 g, at Banedanmark ud-
arbejder en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er
omfattet af § 38 a, som regulerer krav om tilladelse i for-
bindelse med miljøkonsekvensvurdering af statslige jernba-
neanlæg. Det følger af § 38 h, stk. 5, at Trafikstyrelsen
efter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten skal sende
denne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger
i høring med henblik på at give berørte myndigheder og
offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før
der træffes afgørelse om administrativ tilladelse.
Videre følger det af § 38 h, stk. 5, at Trafikstyrelsen fast-
sætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger
til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede
sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal frem-
gå af høringen.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstiden-
de 2020-21, tillæg A, L 84 som fremsat, side 59 f., at myn-
digheden skal tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksi-
tet, placering og dimensioner ved fastsættelse af en tidsfrist
for høring af berørte myndigheder og offentligheden inden
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (nu Trafikstyrelsen) træf-
fer afgørelse om administrativ tilladelse efter jernbanelovens
§ 38 j, stk. 1. F.eks. vil fristen være længere, desto mere
komplekst et projekt er.
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 6, at Banedanmark
ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
sender miljøkonsekvensrapporten og eventuelle suppleren-
de oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte
bemærkninger før vedtagelse af anlægsloven, jf. dog § 38
a, stk. 3. Banedanmark fastsætter en passende frist for frem-
sættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog
mindst 8 uger, som giver myndighederne og offentligheden
mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen. Fristen skal fremgå af høringen.
2.2.1.1 VVM-direktivet
Miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, vejlovens § 17 h, stk. 5
og 6, og jernbanelovens § 38 h, stk. 5 og 6, implementerer
artikel 6, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet (VVM-direktivet). Det fremgår af artikel 6,
stk. 6, litra b, i VVM-direktivet, at der skal fastsættes rime-
lige tidsrammer for de forskellige faser, der giver tilstræk-
kelig tid til, at de relevante myndigheder og den berørte
offentlighed kan forberede sig på og opnå reel deltagelse
i de beslutningsprocesser på miljøområdet, der er omfattet
af artikel 6. Det fremgår af artikel 6, stk. 7, at høringen af
den berørte offentlighed over den af bygherren fremlagte
miljøkonsekvensrapport ikke må være kortere end 30 dage.
Minimumshøringsfristen på 8 uger for høring af offentlig-
heden efter miljøvurderingsloven blev indsat i miljøvurde-
ringsloven ved lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), der afløste den hidtil gældende lov om miljøvur-
dering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr.
1533 af 10. december 2015. Det fremgår af forarbejderne
til bestemmelsen, at forslaget videreførte høringsfristen i
§ 6, stk. 2, i VVM-bekendtgørelsen på mindst 8 uger, jf.
Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat,
side 91. Bestemmelsen i miljøvurderingslovens § 35 blev
nyaffattet ved lov nr. 2192 af 29. december 2020, hvor mini-
mumsfristen på 8 uger blev fastholdt uændret.
7
Minimumshøringsfristen på 8 uger blev tilsvarende indsat i
vejloven og jernbaneloven ved lov nr. 658 af 8. juni 2016,
om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven
og forskellige andre love. Bestemmelserne i vejlovens § 17
h, stk. 5 og stk. 6, og jernbanelovens § 38 h, stk. 5 og stk.
6, blev nyaffattet ved lov nr. 434 af 16. marts 2021, hvor
minimumsfristen på 8 uger blev fastholdt uændret. Samtidig
blev vejlovens § 17 h, stk. 6, og jernbanelovens § 38 h, stk.
6, udvidet til også at omfatte høring af offentligheden, hvor
de tidligere kun omfattede høring af berørte myndigheder jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 84 som fremsat, side
33-34 og side 59-60.
De krav, der følger af de gældende danske regler om fris-
ter for høring over miljøkonsekvensrapporten, går således
videre end de krav, der følger af VVM-direktivets artikel 6,
stk. 7, der fastsætter, at tidsrammerne for høring af den be-
rørte offentlighed om miljøkonsekvensvurderingsrapporten,
jf. direktivets artikel 5, stk. 1, ikke må være kortere end
30 dage. Den nuværende implementering udgør således en
overimplementering af direktivets krav i denne henseende.
2.2.1.2 Århuskonventionen og Espoo-konventionen
Med VVM-direktivet gennemfører EU dele af Århuskon-
ventionen (konvention om adgang til oplysninger, offentlig
deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og
domstolsprøvelse på miljøområdet, Århus, Danmark, 25.
juni 1998) og Espoo-konventionen (konventionen af 25. fe-
bruar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs
af landegrænserne). Danmarks forpligtelser efter Århuskon-
ventionen og Espoo-konventionen efterleves bl.a. ved gen-
nemførelse af VVM-direktivet.
2.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts og Transportministeriets
overvejelser
Det fremgår af den daværende regerings (Socialdemokratiet)
oplæg til et grønnere og mere sikkert Danmark ”Danmark
kan mere II” fra april 2022, at tempoet i den grønne omstil-
ling skal op, jf. lovforslagets afsnit 2.1.2.
I oplægget ”Danmark kan mere II” bliver der peget på, at
det er en udfordring, at langvarige og tunge administrative
procedurer i miljøreguleringen forsinker eller bremser ud-
bygningen af energi- og klimaprojekter. Videre fremgår det,
at udbygningen af vedvarende energi og andre klimaprojek-
ter skal nyde fordel af den mest fordelagtige procedure, når
det gælder planlægning og godkendelser.
Ministeriet for Grøn Trepart og Transportministeriet vurde-
rer, at det vil være hensigtsmæssigt at forkorte minimums-
fristen for høring af offentligheden over miljøkonsekvens-
rapporten, så høringsfristen svarer til de minimumskrav,
der følger af VVM-direktivet. I vejloven og jernbaneloven
gælder der en fælles minimumsfrist for høring af offentlig-
hed og berørte myndigheder. Transportministeriet finder det
hensigtsmæssigt at bibeholde denne ordning, sådan at der
gælder samme regler ved høring af myndigheder og offent-
ligheden.
Behovet for ændringen skal bl.a. ses i sammenhæng med
behovet for fleksibilitet og fremdrift i forbindelse med den
igangværende udbygning af vedvarende energiprojekter og
andre infrastrukturprojekter. Hvor projekter forudsætter, at
der gennemføres en miljøvurdering, kan en forkortelse af
miljøvurderingslovens høringsfrist i visse tilfælde give mu-
lighed for øget fleksibilitet og dermed også potentielt en
kortere samlet sagsbehandlingstid for projektet, da hørings-
fristen ikke som standard vil være minimum 8 uger, men
efter en konkret vurdering kan fastsættes til 30 dage. Der
kan som hidtil i det konkrete tilfælde være behov for at
fastsætte en frist, der er længere end minimumsfristen. Den
kompetente myndighed vil fortsat ved vurderingen af, om
fristfastsættelsen er passende i det konkrete tilfælde, skulle
tage højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete
projekt.
Med de foreslåede ændringer i høringsfristen understøttes
den politiske ambition fra ”Danmark kan mere II” fra april
2022 og klimaaftale om grøn strøm og varme om at reducere
de administrative procedurer i miljøreguleringen indenfor de
fastsatte EU-retlige rammer.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med de foreslåede ændringer af miljøvurderingsloven, jf. §
2, nr. 2, lov om offentlige veje m.v., jf. § 3, og jernbanelo-
ven, jf. § 4, vil minimumsperioden for den offentlige høring
over miljøkonsekvensrapporter blive forkortet fra 8 uger til
30 dage. Dette vil tillige gælde for høringsfristen for berørte
myndigheder for så vidt angår lov om offentlige veje mv. og
jernbaneloven.
De foreslåede ændringer vil ændre høringsfristen i oven-
nævnte love, så den for så vidt angår fristen for høring af
offentligheden vil svare til minimumsfristen i artikel 6, stk.
7, i VVM-direktivet.
Der vil som hidtil i det konkrete tilfælde kunne være behov
for at fastsætte en frist, der er længere end minimumsfri-
sten. Den kompetente myndighed vil fortsat ved vurderingen
af, om fristfastsættelsen er passende i det konkrete tilfælde,
skulle tage højde for kompleksiteten og omfanget af det
konkrete projekt, ligesom der ved fastsættelsen af fristen vil
skulle tages hensyn til, om høringen finder sted i længere
ferieperioder, f.eks. jule- og sommerferie.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til be-
mærkningerne til § 2, nr. 2, § 3 og § 4.
Som følge af den foreslåede ændring af minimumshørings-
fristen i miljøvurderingsloven foretages en ændring af VE-
lovens § 9, stk. 2, 1. pkt., som indeholder regler om, hvornår
der skal afholdes offentligt møde i processen om værditab
på beboelsesejendomme ved opstilling af visse vindmøller,
solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk. For nær-
mere om ændringen henvises til pkt. 2.5.2 og bemærknin-
gerne til § 1, nr. 2.
2.3. Ændring af kompetence til at foretage miljøvurde-
8
ringer af projekter vedrørende vedvarende energikilder
på havet
2.3.1. Gældende ret
Det følger af miljøvurderingslovens § 16, at et projekt om-
fattet af lovens bilag 2 ikke må påbegyndes, før myndighe-
den, jf. § 17, skriftligt har meddelt bygherren, at projektet
ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf.
§ 21. Bilag 2 i miljøvurderingsloven indeholder en oversigt
over de projekttyper, der er screeningspligtige.
Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2 og 3,
at projekter, som er omfattet af lovens bilag 2, hvorom der
efter miljøvurderingslovens § 21 er truffet afgørelse om krav
om miljøvurdering, eller hvor bygherre har anmodet om, at
ansøgningen skal miljøvurderes, ikke må påbegyndes, før
der foreligger en miljøvurdering af projektets indvirkning på
miljøet.
Bygherren skal, i medfør af § 19 i miljøvurderingsloven,
før etablering, udvidelse eller ændring af projekter omfattet
af bilag 2 indgive en skriftlig ansøgning, jf. § 18, om en
afgørelse efter § 21 til den myndighed, der skal behandle
ansøgningen, jf. § 17.
Miljøvurderingslovens § 17 fastsætter den kompetente
VVM-myndighed for behandling af sager vedrørende pro-
jekter omfattet af lovens bilag 1 og 2.
I medfør af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, er ministeren
for grøn trepart myndighed for behandling af sager vedrø-
rende projekter på havområdet omfattet af bilag 1 eller 2, jf.
dog stk. 4. Det er således ministeren for grøn trepart, som
er kompetent myndighed til at vurdere visse elproduktions-
anlæg på havområdet, der udnytter vedvarende energikilder,
herunder solcelleanlæg, efter miljøvurderingslovens regler,
da kompetencen for så vidt angår disse anlæg ikke er dele-
geret til klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af
§ 17, stk. 4.
I medfør af § 17, stk. 4, er klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren VVM-myndighed for behandling af sager vedrøren-
de projekter på havområdet, der er omfattet af bilag 1 eller
2, herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af
bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis der
er tale om følgende projekter:
1) Projekter om efterforskning og indvinding af kulbrinter,
lagring i undergrunden, rørledninger m.v. omfattet af bilag
1, nr. 14, 16, 22, 23 og 29, og bilag 2, nr. 2, litra d og e, nr.
3, litra a, nr. 10, litra i, og nr. 13, litra a og b.
2) Projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der ud-
nytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg
omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13, litra a.
Bilag 2, nr. 3, litra i og j, som nævnt i § 17, stk. 4, nr.
2 omfatter projekter inden for energiindustrien. Bilag 2, nr.
3, litra i omfatter anlæg til fremstilling af hydroelektrisk
energi. Bilag 2, nr. 3, litra j omfatter anlæg til udnyttelse
af vindkraft til energiproduktion (vindmøller), bortset fra
enkeltstående vindmøller i landzone med en totalhøjde på op
til 25 m f.eks. husstandsmøller.
Det er således klima-, energi- og forsyningsministeren, som
er myndighed for behandling af sager vedrørende anlæg til
fremstilling af hydroelektrisk energi og anlæg til udnyttelse
af vindkraft til energiproduktion (vindmøller) på havområ-
det.
Miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a, omfatter projek-
ter vedr. industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp
og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag
1). Det følger af administrativ praksis, at såfremt et solcelle-
anlæg udgør et industrianlæg, der fremstiller elektricitet, vil
det være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, li-
tra a. Der skelnes ikke i bilag 2, nr. 3, litra a, mellem om der
er tale om projekter på land eller havområdet. Solcelleanlæg
på havområdet, der udgør sådanne industrianlæg, vil derfor
ligeledes være omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelser
efter §§ 22-29 i VE-loven til forundersøgelser, etablering og
drift af elproduktionsanlæg på havområdet, herunder solcel-
leanlæg.
Det følger af § 3, stk. 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 259
af 6. marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser,
at Energistyrelsen udøver beføjelser på ministerens vegne i
henhold til miljøvurderingsloven.
Beføjelsen til at gennemføre miljøvurdering og træffe afgø-
relse efter miljøvurderingslovens §§ 21 og 25 i sager om
projekter på havområdet vedrørende industrianlæg til frem-
stilling af elektricitet, der udnytter solenergi, der er omfattet
af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a, med hjemmel
i miljøvurderingslovens § 43, stk. 1, er delegeret til Energi-
styrelsen via brevdelegation fra miljøministeren, indtil æn-
dringen i dette lovforslag forventes at træde i kraft.
2.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
Bestemmelserne i VE-lovens §§ 22 og 25 blev med lov nr.
804 af 7. juni 2022 ændret, så bestemmelserne er teknolo-
gineutrale. Forud for lovændringen var det alene muligt at
ansøge om forundersøgelsestilladelse og etableringstilladel-
se til projekter, der producerede energi fra vind eller vand,
f.eks. vindmølle og bølgekraftanlæg, på søterritoriet og den
eksklusive økonomiske zone (havområdet). Med lovændrin-
gen blev der åbnet for muligheden for at kunne ansøge
om tilladelse til flere VE-teknologier, herunder solcellean-
læg. Der er ved lov nr. 672 af 11. juni 2024, som indebar ju-
stering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg
på havet uden for udbud, indsat en hjemmel til meddelelse
af tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet i
VE-lovens § 22 a, som tillige er teknologineutral.
Klima-, energi- og forsyningsministeren er kompetent myn-
9
dighed til udstedelse af tilladelser til elproduktionsanlæg
eller testanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, her-
under solcelleanlæg, på havområdet efter VE-lovens §§
22-29. Derudover er ministeren også VVM-myndighed for
vurdering af elproduktionsanlæg og testanlæg på havet, der
udnytter vand og vind, der er omfattet af miljøvurderingslo-
vens bilag 2, jf. miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2.
Det er Ministeriet for Grøn Treparts og Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæs-
sigt, at det er den samme myndighed (i praksis Energistyrel-
sen), som behandler tilladelser til visse elproduktions- og
testanlæg på havet, og som foretager vurderinger i henhold
til miljøvurderingsloven for så vidt angår disse konkrete
anlæg. Da Energistyrelsen er myndighed for vurderingen
efter miljøvurderingsloven for elproduktionsanlæg på hav-
området, der udnytter vand og vind, jf. bilag 2, nr. 3, litra i
og j, og derved har opbygget den fornødne kompetence til at
foretage vurderinger af elproduktionsanlæg efter miljøvur-
deringsloven på havområdet, vurderes det at være hensigts-
mæssigt, at kompetencen tillige omfatter øvrige elprodukti-
onsanlæg, som er omfattet af tilladelseskrav i VE-lovens
kapitel 3.
Den foreslåede ændring vil dermed sikre sammenhæng i
sagsbehandlingen af elproduktionsanlæg på havområdet, da
det vil være klima-, energi- og forsyningsministeren, der er
både tilladelses- og VVM-myndighed.
Den foreslåede ændring af § 17, stk. 4, nr. 2, hvorefter
kompetencen til at vurdere visse anlæg på havet efter miljø-
vurderingsloven overgår fra ministeren for grøn trepart til
energi-, klima- og forsyningsministeren, er en opfølgning på
ændringen af VE-lovens § 25 med lov nr. 804 af 7. juni
2022, hvor tilladelseskravet til elproduktionsanlæg på hav-
området blev teknologineutral. Forud for lovændringen var
det alene muligt at ansøge om forundersøgelses- og etable-
ringstilladelse til projekter, der producerede energi fra vind
eller vand, f.eks. vindmølle og bølgekraftanlæg, på søterrito-
riet og i den eksklusive økonomiske zone. Med lovændrin-
gen blev der åbnet for muligheden for at kunne ansøge om
tilladelser til flere VE-teknologier, herunder solcelleanlæg.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med de foreslåede ændringer af miljøvurderingslovens §
17, stk. 4, nr. 2, vil det fremadrettet være klima- energi-
og forsyningsministeren, der er kompetent myndighed til
at vurdere elproduktionsanlæg på havområdet, der udnytter
vedvarende energikilder, og som kræver tilladelse efter VE-
lovens kapitel 3, efter miljøvurderingslovens regler. Dette
indebærer, at klima- energi- og forsyningsministerens kom-
petence efter miljøvurderingsloven vil blive udvidet til at
omfatte industrianlæg til fremstilling af elektricitet, jf. mil-
jøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a. på havområdet,
såfremt der er tale om et anlæg, der udnytter vedvarende
energikilder. Dette kan være elproduktionsanlæg, der udnyt-
ter solcelleenergi, og endnu ikke kendte VE-teknologier,
såfremt anlægget udgør et industrianlæg til fremstilling af
elektricitet, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra
a. Derudover kan testanlæg, hvor der eksempelvis anvendes
solenergi, være omfattet, såfremt der vurderes at være tale
om et industrianlæg til fremstilling af elektricitet.
Den foreslåede ændring af § 17, stk. 4, nr. 2, vil desuden
indebære, at ministeren for grøn treparts kompetence efter §
17, stk. 3, vil blive ændret således, at det ikke længere vil
være ministeren for grøn trepart, der er kompetent myndig-
hed til at foretage vurderingen af industrianlæg til fremstil-
ling af elektricitet på havområdet jf. miljøvurderingslovens
bilag 2, nr. 3, litra a, såfremt der er tale om et elproduktions-
anlæg, der udnytter vedvarende energikilder.
Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.
6, som indebærer en præcisering af, at godkendelseskravet
i VE-lovens § 25, stk. 1, 1. pkt., også omfatter elkabler og
installationer, foreslås der endelig en ændring i miljøvurde-
ringslovens § 17, stk. 4, nr. 2. Ændringen indebærer, at inter-
ne ledningsanlæg i miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr.
2, ændres til elkabler og installationer, så ordlyden dermed
stemmer overens med den foreslåede bestemmelse i VE-lo-
vens § 25. Der henvises til pkt. 2.5.3 og bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 6.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
delegere de foreslåede beføjelser i § 17, stk. 4, nr. 2, til
Energistyrelsen.
For nærmere om ændringen henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 1.
2.4. Mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelle-
anlæg på erhvervsbygninger
2.4.1. Gældende ret
Tinglysningslovens ejendomsbegreb bygger på enheds-
grundsætningen. Det betyder, at en fast ejendom bliver be-
tragtet som én samlet enhed. Derfor angår rettigheder f.eks.
pant, der tinglyses på en fast ejendom, hele ejendommen.
Hvad der kan henregnes til en fast ejendom, er i første
række reguleret i tinglysningslovens § 38. Herefter regnes
bygninger og tilbehør som en del af ejendommen, hvis
tilbehøret er indlagt i bygningen på ejerens bekostning til
brug for bygningen. Et solcelleanlæg, som en bygningsejer
f.eks. installerer på sit tag for at bruge strømmen fra det
helt eller delvist i sin bygning, bliver således omfattet af
den ejendom, som bygningen indgår i. Det indebærer, at
en panteret i ejendommen som udgangspunkt vil omfatte
et solcelleanlæg, som sættes op på taget. Det gælder også,
selvom solcelleanlægget er leaset eller købt med ejendoms-
forbehold, idet henholdsvis leasinggivers eller ejendomsfor-
beholdssælgers særskilte ret over anlægget bortfalder, når
det indlægges i bygningen.
I anden række, dvs. uden for anvendelsesområdet for tingly-
sningslovens § 38 f.eks. når tilbehør indlægges af en lejer,
er en ejendom afgrænset ved den såkaldte tilvækstlære. Det
10
følger heraf, at løsøre kun må fjernes, hvis det kan ske
uden væsentlig skade på ejendommen. Tilvækstlæren kan
således være til hinder for, at tilbehør kan borttages, og rets-
virkningen heraf er, at eventuel særskilt ret over tilbehøret
bortfalder ligesom i ovenstående eksempel med leasing eller
ejendomsforbehold.
Der kan efter retspraksis vedrørende borttagelsesretten i for-
bindelse med tilvækstlæren henvises til f.eks. U 1987.732
Ø, hvor retten slog fast, at leaset lys- og forstærkerudstyr
kunne fjernes fra et diskotek, idet der blev lagt vægt på,
at det kunne ske ”uden væsentlig skade på bygningen”. End-
videre kan der henvises til U 1987.190 V, hvor såkaldte
forfedestier til en svinestald kunne fjernes trods behovet for
en vis efterfølgende udbedring, idet retten lagde vægt på,
at fjernelse kunne ske ”uden at beskadige bygningen” ved
efterfølgende cementering af huller i gulvet. Det er efter til-
vækstlæren en forudsætning for borttagelsesretten, at ejeren
af det borttagede udfører og betaler nødvendige reparationer,
hvis borttagelsen medfører skader på ejendommen.
Det fremgår af retsplejelovens § 510, stk. 1, 1. pkt., at sær-
skilt udlæg kun kan foretages i tilbehør til fast ejendom,
skib eller luftfartøj, som omfattes af tinglysningslovens §§
37, 37 a eller 38, sølovens § 47, stk. 1-3, eller lov om regi-
strering af rettigheder over luftfartøjer § 22, med samtykke
fra skyldneren og andre, som har rettigheder over tilbehø-
ret. Skyldnerens samtykke kan tilbagekaldes, indtil udlæg
er foretaget. Reglen gælder, uanset om tilbehøret er pantsat,
jf. stk. 1, 2. pkt. Derudover fremgår det af retsplejelovens
§ 518, stk. 2, 1. pkt., at udlæg i fast ejendom omfatter,
medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige
det i tinglysningslovens §§ 37 og 38 nævnte tilbehør.
Påhviler der ejendommen servitutter, brugsrettigheder, af-
tægts-, livrente- eller lignende forpligtelser, som har prioritet
forud for al pantegæld, opråbes ejendommen med forpligtel-
se til at overtage eller udrede sådan byrde ud over auktions-
buddet, medmindre den berettigede samtykker i andet, jf.
retsplejelovens § 575, stk. 1, 1. pkt. Er en ydelse forfaldet
inden den endelige auktion, skal den betales af køberen
inden 7 dage efter auktionens slutning, jf. retsplejelovens §
573, stk. 1, 2. pkt.
2.4.2. Klima- Energi-, og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at finansieringsformer, som udgør alternativer til realkredit-
finansiering, rummer et potentiale i forhold til fremme af
udbygningen af bygningsbaserede solceller på erhvervsejen-
domme, og at der derfor er behov for at gøre sådanne al-
ternativer mere attraktive. En måde at gøre dette på er at
give de alternative financierer muligheder for at borttage
f.eks. et leaset solcelleanlæg ved eventuel betalingsmislig-
holdelse. For at dette kan lade sig gøre, er der brug for at
undtage denne specifikke form for bygningstilbehør fra tin-
glysningslovens § 38 i særlige situationer og under særlige
betingelser. Flere i solcellebranchen peger på, at tagarealer
på erhvervsbygninger er relevante arealer for opsætning af
solceller. Henset til omfanget af sådanne arealer, vurderer
ministeriet, at initiativer, der kan understøtte etablering af
solcelleanlæg herpå, kan bidrage positivt til regeringens
ambition om at sikre rammevilkår, der kan understøtte en
firedobling af elproduktionen fra vedvarende energianlæg på
land i 2030.
At indføre en særregel, således at der uanset tinglysningslo-
vens § 38 kan forbeholdes særskilt ret over et solcelleanlæg,
vil være et nybrud og en fravigelse fra et af de centrale prin-
cipper inden for reglerne for fast ejendom. Derfor vurderer
ministeriet, at en undtagelse bør begrænses til solcelleanlæg
samt til visse bygningskategorier, der ofte er særligt egnede
til opstilling af større solcelleanlæg, fordi det er her, der
vurderes at være potentiale for produktion af grøn strøm af
en vis volumen. Større kontorbygninger, lagerhaller, avls-
og driftsbygninger, samt bygninger til større institutioner
og lignende har ofte større uudnyttede tagarealer, som med
fordel kan udnyttes til opstilling af solcelleanlæg, og disse
kan derfor med fordel omfattes af undtagelsen.
Det vurderes, at der bør være visse betingelser for undtagel-
sen for at sikre klarhed over anvendelsesområdet, herunder
afgrænsningen af de omfattede ejendomstyper, og for at det
sker under hensyntagen til eventuelle eksisterende panthave-
res rettigheder f.eks. realkreditinstitutter til den ejendom,
hvorpå solcelleanlæggene etableres.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i VE-loven indføres en særregel, som
vil gælde uanset tinglysningslovens § 38, således at der kan
forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg ved etablering
af solcelleanlæg på erhvervsbygninger mv. Den foreslåede
ordning gælder kun solcelleanlæg etableret på bygninger,
eksempelvis på tagarealer eller på facader, og således ikke
solcelleanlæg placeret på jordarealet af erhvervsejendomme.
Med den foreslåede ordning vil der således, uanset tingly-
sningslovens § 38, kunne forbeholdes særskilt ret over sol-
celleanlæg, der etableres på erhvervsbygninger mv., hvis
en række kumulative betingelser er opfyldt. Det betyder, at
et sådant solcelleanlæg i så fald ikke vil blive omfattet af
pant i den faste ejendom, som det etableres på. Dermed
vil f.eks. en leasinggiver eller ejendomsforbeholdssælger
kunne borttage anlæg, som en bygningsejer har etableret på
sin erhvervsbygning, hvis ejeren misligholder leasing- eller
købsaftalen. Tilsvarende vil anlægget kunne borttages, hvis
en panthaver med pant i den faste ejendom begærer tvangs-
auktion over ejendommen som følge af misligholdelse af
f.eks. et realkreditlån, idet anlægget ikke vil skulle regnes
som en del heraf.
Idet solcelleanlægget ikke vil skulle regnes som en del af
pantet i den faste ejendom, vil leasinggiver således bevare
retten til at borttage anlægget. Det bemærkes, at solcellean-
læg omfattet af den foreslåede ordning, ikke vil være omfat-
tet af retsplejelovens § 510, stk. 1, 1. pkt., og § 518, stk. 2,
11
1. pkt. Det vil sige, at leasinggivers ret til anlægget består
uanset en eventuel tvangsauktion.
Formålet med muligheden er at fremme finansieringsmulig-
heder for opstilling af solcelleanlæg. Ordningen sigter alene
på tilfælde, hvor der ikke er sammenfald mellem ejeren af
et solcelleanlæg og ejeren af bygningen, hvorpå det etable-
res. Situationen, hvor en bygningsejer selv køber solcellean-
lægget kontant, og af andre årsager ønsker at adskille det
fra ejendommen, falder uden for dette, og ordningen finder
dermed ikke anvendelse i sådanne tilfælde.
Det foreslås for det første at gøre anvendelsen af den fore-
slåede ordning betinget af, at solcelleanlægget kan borttages
uden at gøre væsentlig skade på bygningen. Det betyder,
at bygningen skal kunne bestå og fungere også uden an-
lægget. Herved tages der højde for den tærskel, der efter
retspraksis også gælder uden for anvendelsesområdet for
tinglysningslovens § 38 ifølge tilvækstlærens principper om
borttagelsesret. Det indebærer bl.a., at såkaldte bygningsin-
tegrerede solcelleanlæg, hvor solcellerne f.eks. er integreret
i selve taget eller facaden som en bestanddel – i modsætning
til anlæg som etableres oven på et tag eller facade – normalt
ikke vil være omfattet af undtagelsen, da de generelt ikke
kan borttages uden at gøre væsentlig skade på bygningen.
Der foreslås for det andet en betingelse om, at der senest i
forbindelse med påbegyndelsen af etableringen af anlægget
tinglyses en deklaration (en servitut) om, at der forbeholdes
særskilt ret over anlægget, således at det ikke bliver en del
af den faste ejendom og et eventuelt pant deri. Formålet
hermed er navnlig, at der bliver offentlighed om, at der er
forbeholdt særskilte rettigheder over solcelleanlæg på ejen-
dommen, sådan at anlægget ikke er en del af den faste ejen-
dom. Derved vil senere rettighedshavere, f.eks. långivere,
kunne gøre sig bekendt med den på ejendommen hvilende
byrde, som den særskilte ret udgør. For at der kan forbehol-
des særskilt ret, og deklarationen herom tinglyses, vil der
skulle indhentes samtykke fra eksisterende pant- og udlægs-
havere, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller
lov om forsikringsvirksomhed. Tinglysning af deklarationen
vil også skulle foretages, selvom der ikke på deklarations-
tidspunktet er eksisterende pant- og udlægshavere. Tinglys-
ning vil være betinget af, at anmelderen af deklarationen
overfor Tinglysningsretten afgiver erklæring om, at relevan-
te parter har samtykket hertil.
Det særlige krav om samtykke fra de pågældende eksister-
ende pant- og udlægshavere skal ses i lyset af, at borttagelse
af solcelleanlægget efter den foreslåede ordning ikke vil
være udelukket trods et efterfølgende behov for udbedrin-
ger på bygningen. Rammerne herfor følger af retspraksis
vedrørende tilvækstlæren, jf. pkt. 2.4.1. Da det normalt er
større, institutionelle långivere, som vil have sikkerhed i er-
hvervsejendomme, vil kredsen af rettighedshavere, der skal
give samtykke, være afgrænset til pant- og udlægshavere
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsik-
ringsvirksomhed. Blandt andet pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser er omfattet
af disse to love. Eksisterende pant- og udlægshavere i ejen-
dommens legitime interesser vil være varetaget ved, at disse
i visse tilfælde kan afslå, at der forbeholdes særskilt ret over
solcelleanlægget.
Pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om finansiel
virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, vil kunne
nægte samtykke, hvis etableringen vil være forbundet med
væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver
eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning
for panthaver. Meddelelse af eller nægtelse af samtykke fra
eksisterende pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov
om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksom-
hed, vil skulle gives til bygningsejeren inden for en frist på
30 dage fra modtagelsen af en fyldestgørende anmodning.
Tinglysning af servitutten vil endvidere være betinget af,
at anmelderen erklærer, at den ejendom, som deklarationen
vedrører, er omfattet af den særlige ordning. På grund af
ordningens særlige karakter, udformning og praktiske an-
vendelighed, lægges der endvidere op til, at den særskilte ret
til det pågældende anlæg også vil skulle respekteres af en
køber efter salg på tvangsauktion.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
2.5. Øvrige ændringer
2.5.1. Tilladelse til undersøgelser i forbindelse med væ-
sentlige ændringer i bestående elproduktionsanlæg
2.5.1.1. Gældende ret
Ifølge VE-lovens § 25, stk. 1, kan etablering af et VE-anlæg
på havet samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun
foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren, jf. dog § 22 a om testanlæg.
Når VE-anlægget er etableret, kan ministeren meddele til-
ladelse til, at anlægget tages i drift (elproduktionstilladel-
se). Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at elprodukti-
onstilladelsen gives for 25 år og efter ansøgning kan for-
længes. For havvindmølleparker udbudt efter § 23 gives
tilladelsen dog for 30 år og kan efter ansøgning forlænges,
jf. § 29, stk. 2. En elproduktionstilladelse kan i særlige
tilfælde gives for et kortere tidsrum.
En væsentlig ændring i et bestående VE-anlæg på havet
kan f.eks. være repowering af anlægget. Med repowering
forstås fornyelse af et elproduktionsanlæg, som producerer
VE-energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg
eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte
kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapa-
citet, jf. herved § 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 767 af 20.
juni 2024 om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladel-
sesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg
på havet. En væsentlig ændring i et bestående VE-anlæg
på havet kan også være forlængelse af anlæggets levetid
ud over elproduktionstilladelsens tidsrum, uden at der sker
12
fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og
udstyr. En sådan levetidsforlængelse kræver forlængelse af
anlæggets elproduktionstilladelse, jf. § 29, stk. 1 og 2. En
levetidsforlængelse kan også udgøre en væsentlig ændring
i det bestående anlæg, som tillige kræver tilladelse efter §
25, stk. 1. Hvorvidt en levetidsforlængelse kræver tilladelse
efter § 25, stk. 1, beror på en konkret vurdering, hvor leve-
tidsforlængelsens tidsrum indgår som et kriterie.
Det fremgår af VE-lovens § 27, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren med henblik på gennemførelse af EU-direk-
tiver på naturbeskyttelsesområdet, for så vidt angår søterri-
toriet og den eksklusive zone, fastsætter regler om, i hvilke
tilfælde og på hvilke vilkår tilladelse efter disse regler kan
meddeles efter § 22 a, stk. 1, og § 25. Bemyndigelsen i §
27 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om
administration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering
m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.
En ansøgers fysiske undersøgelser, som er nødvendige med
henblik på en væsentlig ændring i et bestående anlæg, er
ikke omfattet af VE-lovens § 27 eller bekendtgørelsen om
administration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etable-
ring m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på ha-
vet. Disse undersøgelser, som i sig selv kan medføre miljø-
påvirkninger, er dermed ikke omfattet af de gældende regler
om overholdelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområ-
det.
2.5.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at Energistyrelsen i de kommende år vil modtage flere
ansøgninger om repowering og levetidsforlængelser i takt
med, at eksisterende elproduktionsanlæg på havet nærmer
sig udløb af elproduktionstilladelsen.
I den forbindelse er det efter Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering hensigtsmæssigt, at bl.a. EU-direkti-
verne på naturbeskyttelsesområdet fremover skal gælde for
undersøgelser forud for tilladelse til repowering og levetids-
forlængelse.
2.5.1.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede § 26, stk. 1, i VE-loven vil indebære, at un-
dersøgelser, som er nødvendige for at gennemføre ændringer
i bestående elproduktionsanlæg omfattet af § 25, stk. 1, ikke
kan foretages uden klima-, energi- og forsyningsministerens
forudgående tilladelse. Den foreslåede § 26, stk. 2, vil inde-
bære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille
vilkår i forbindelse med tilladelsen.
Tilladelseskravet efter § 26, stk. 1, vil betyde, at indehave-
re af etableringstilladelser, som ønsker at gennemføre en
væsentlig ændring efter § 25, stk. 1, fremover skal ansøge
om tilladelse til de undersøgelser, som er nødvendige for
at gennemføre en væsentlig ændring. Vilkår efter § 26, stk.
2, vil bl.a. kunne omfatte de forhold, som skal undersøges,
undersøgelsernes forløb, udstyr og miljø- og sikkerhedsfor-
hold.
Den foreslåede § 26 skal ses i sammenhæng med den fore-
slåede ændring af § 27, som vil betyde, at ministeren kan
ændre bekendtgørelsen om administration af internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved-
rørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg
og elforsyningsnet på havet, således at bekendtgørelsen fin-
der anvendelse på tilladelser efter § 26. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 10.
Den nye § 26 og den foreslåede ændring af § 27 vil såle-
des sikre, at EU-direktiverne på naturbeskyttelsesområdet
vil blive overholdt i forbindelse med undersøgelser om en
væsentlig ændring i et bestående elproduktionsanlæg på ha-
vet.
Tilladelse til væsentlige ændringer i bestående elprodukti-
onsanlæg følger af § 25, stk. 1, og berøres ikke af dette
lovforslag.
2.5.2. Ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1. pkt. som følge
af forkortelse af frist for høring over miljøkonsekvens-
rapport i miljøvurderingsloven
2.5.2.1 Gældende ret
VE-lovens §§ 6-12 indeholder regler om værditab og
salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af vis-
se vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værk. Ordningen vedrørende værditab medfører, at opstillere
skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forår-
sages ved opstilling af de af ordningen omfattede VE-anlæg,
såfremt værditabet er større end 1 procent af beboelsesejen-
dommens værdi. Ordningen vedrørende salgsoption medfø-
rer, at opstillere, der forårsager et værditab på en beboelses-
ejendom større end 1 procent, skal tilbyde ejeren af beboel-
sesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption. Dette
gælder dog kun, hvis beboelsesejendommen er helt eller
delvist beliggende inden for 6 gange vindmøllehøjde fra en
vindmølle, eller helt eller delvist inden for 200 meter af et
solcelleanlæg, bølgekraftsanlæg eller vandkraftværk.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at opstiller skal af-
holde et offentligt møde, hvorpå opstilleren redegør for op-
stillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelses-
ejendomme. Mødet skal afholdes inden for de i VE-lovens §
9, stk. 2, gældende frister.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1, at for vindmøller
og solcelleanlæg som er omfattet af VE-lovens § 6, stk.
1, nr. 1-4, der kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter,
så skal opstilleren afholde mødet i VVM-høringsperioden
og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonse-
kvensvurderingen.
13
2.5.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Ændringen i VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1, foretages på bag-
grund af den foreslåede ændring i miljøvurderingslovens §
35, stk. 5, 4 pkt., hvorved minimumsfristen for høring over
miljøkonsekvensrapporten ændres fra 8 uger til 30 dage. For
yderligere vedrørende ændringen henvises til pkt. 2.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at afkortningen af minimumshøringsperioden for høring af
offentligheden over miljøkonsekvensrapporter, kræver en
ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1.
2.5.2.3 Den foreslåede ordning
Som følge af forkortelsen af minimumsfristen for høring
over miljøkonsekvensrapporten i miljøvurderingsloven fore-
slås, at det offentlige mødet som skal afholdes inden 4 uger
før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten,
ændres til inden 2 uger før udløbet af høringsfristen for
miljøkonsekvensrapporten.
For nærmere om den foreslåede ændring henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 2.
2.5.3. Præcisering af begrebet interne ledningsanlæg
2.5.3.1. Gældende ret
Det følger af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elpro-
duktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med
tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i
bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilla-
delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Beføjelsen
er delegeret til Energistyrelsen jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i be-
kendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens
opgaver og beføjelser.
I dag fortolkes begrebet tilhørende interne ledningsanlæg i
Energistyrelsens praksis til at omfatte tilhørende elkabler,
stationsanlæg og platforme mellem de enkelte møller i hav-
vindmølleparker samt havvindmølleparkens ilandføringsan-
læg. Ilandføringsanlægget udgøres af elkabler og tilhørende
stationsanlæg og platforme, der etableres mellem elproduk-
tionsanlægget og anlæggets tilslutningspunkt i det kollektive
elforsyningsnet. Energistyrelsens kompetence efter VE-lo-
vens § 25 omfatter dog alene den del af ilandføringsanlæg-
get, der er placeret på havområdet frem til kystlinjen eller
frem til anlæggets offshore tilslutningspunkt i det kollektive
net.
Bestemmelsen omfatter alene elkabler og installationer, som
udgør en del af elproduktionsanlægget, og som etableres af
ejeren af elproduktionsanlægget. Ved etablering af elkabler
og tilhørende installationer på søterritoriet eller i den eksklu-
sive økonomiske zone, der etableres af andre aktører såsom
Energinet eller en netvirksomhed, finder elforsyningslovens
§ 22 a eller lov om Energinet § 4 a, anvendelse. Det fremgår
af elforsyningslovens § 22 a, stk. 3, at bestemmelserne i stk.
1 ikke gælder for interne ledningsanlæg som nævnt i § 25,
stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi. Elkabler på
søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone, der ikke
ilandføres i Danmark, er omfattet af tilladelseskrav i konti-
nentalsokkellovens §§ 2 a, 3 a og 4.
Bestemmelsen omfatter derudover alene elkabler og instal-
lationer, som etableres på søterritoriet eller den eksklusive
økonomiske zone. Den del af ilandføringsanlægget, som
strækker sig fra kystlinjen og ind til et tilslutningspunkt
på land, eller fra et offshore tilslutningspunkt og ind til fast-
landet, vil ikke være omfattet af Energistyrelsens tilladelses-
kompetence.
Tilladelse efter VE-lovens § 25 erstatter tilladelse efter § 25
i miljøvurderingsloven jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens
§ 10, nr. 3. Det følger af § 17, stk. 4, nr. 2, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren (delegeret til Energistyrelsen) er
VVM-myndighed for projekter om etablering af elprodukti-
onsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne
ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr.
13, litra a. Miljøvurderingen efter miljøvurderingsloven som
skal gennemføres, før der kan meddeles tilladelse efter VE-
lovens § 25 omfatter derfor ligeledes de interne ledningsan-
læg (elkabler og installationer).
2.5.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser
Den nuværende formulering i VE-lovens § 25, stk. 1, kan
give anledning til fortolkningstvivl, da det ikke er præciseret
i bestemmelsen, eller bemærkningerne hertil, hvad begrebet
interne ledningsanlæg nærmere omfatter.
Da andre aktører, herunder netvirksomheder og Energinet,
også ejer og driver elkabler og tilhørende stationsanlæg og
platforme på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zo-
ne, er der behov for at tydeliggøre, hvilken regulering der
finder anvendelse for elkabler og installationer, der udgør
en del af et elproduktionsanlæg. Derved tydeliggøres, at el-
kabler og installationer, der udgør en del af det pågældende
elproduktionsanlæg er omfattet af tilladelse, der meddeles
efter VE-lovens § 25, stk. 1 og dermed også Energistyrel-
sens VVM-kompetence efter miljøvurderingsloven.
2.5.3.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås en præcisering af ordlyden i VE-lovens § 25,
stk. 1, således at det tydeliggøres, hvad der er omfattet af
begrebet interne ledningsanlæg. Det foreslås, at det tydelig-
gøres, at bestemmelsen finder anvendelse for elproduktions-
anlæggets tilhørende elkabler og installationer.
Den foreslåede ændring har til formål at præcisere forståel-
sen af interne ledningsanlæg som det fortolkes i praksis og
dermed også afgrænse reguleringen af elkabler og installati-
oner, der etableres som en del af et elproduktionsanlæg, over
14
for øvrige elkabler og installationer, der etableres af andre
aktører, eksempelvis netvirksomheder og Energinet.
Bestemmelsen vil omfatte tilhørende elkabler og installatio-
ner, der etableres mellem de enkelte havvindmøller, eller
eventuelle andre typer anlæg, i elproduktionsanlægget. Der-
udover vil bestemmelsen omfatte elproduktionsanlæggets
ilandføringsanlæg, som etableres mellem elproduktionsan-
lægget og kystlinjen eller frem til et offshore tilslutnings-
punkt i det kollektive elforsyningsnet.
Den foreslåede ændring i VE-lovens § 25 vil ikke medføre
ændring i VVM-kompetencen for de tilhørende elkabler og
installationer, der udgør en del af elproduktionsanlægget.
2.5.4. Udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler
om naturbeskyttelse
2.5.4.1. Gældende ret
Det følger af VE-lovens § 3, stk. 4, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der
er omfattet af loven, herunder forordninger, direktiver og be-
slutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eks-
klusive økonomiske zone. Bestemmelsen indeholder således
en bred bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsmini-
steren til at gennemføre EU-lovgivning for forhold, der er
omfattet af VE-loven.
Det fremgår af bemyndigelsen i VE-lovens § 27, at klima-,
energi – og forsyningsministeren fastsætter med henblik på
gennemførelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområ-
det, for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økono-
miske zone, regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 22 a, stk. 1,
og § 25.
EU’s direktiver på naturbeskyttelsesområdet omfatter Rå-
dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentet
(habitatdirektivet) og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyt-
telsesdirektivet) (herefter naturbeskyttelsesdirektiverne).
Naturbeskyttelsesdirektiverne er delvist gennemført i be-
kendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration
af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elpro-
duktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.
Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, at bekendt-
gørelsen finder anvendelse på tilladelser om forundersøgel-
ser efter VE-lovens § 22. Tilladelser til forundersøgelser
efter VE-lovens § 22, er dog ikke omfattet af den særskilte
bemyndigelsesbestemmelse i VE-lovens § 27, men omfattet
af den brede bemyndigelse i VE-lovens § 3, stk. 4.
2.5.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det hen-
sigtsmæssigt, at den særskilte bemyndigelse til at gennemfø-
re EU’s naturbeskyttelsesdirektiver i VE-lovens § 27 frem-
tidssikres ved generelt at henvise til tilladelser efter VE-lo-
vens kapitel 3 i stedet for en opremsning af de enkelte
tilladelsesbestemmelser.
Idet VE-lovens § 27 indeholder en særskilt hjemmel til at
gennemføre EU᾽s direktivet på naturbeskyttelsesområdet,
for så vidst angår VE-anlæg på søterritoriet og den eksklusi-
ve zone, vurderes det for klarheds skyld mest hensigtsmæs-
sigt, at tilladelser efter kapitel 3 bliver koblet op på denne
bestemmelse.
2.5.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 27 ændres således, at alle tilladelser efter
kapitel 3 vil blive omfattet af bemyndigelsen at fastsætte
regler om gennemførelse af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver
efter VE-lovens § 27.
Det vil betyde, at eventuelle kommende tilladelsesbestem-
melser i VE-lovens kapitel 3, som omhandler adgang til at
udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet, også vil
være omfattet af § 27, uden at det vil være nødvendigt at
ændre § 27. Såfremt der i fremtiden ved lovændring indføres
nye tilladelseshjemler i VE-lovens kapitel 3, vil overholdel-
sen af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver i forhold til disse
nye tilladelser kunne sikres administrativt ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration
af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elpro-
duktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.
Ændringen vil også medføre, at forundersøgelsestilladelser
efter VE-lovens § 22, stk. 8, bliver omfattet af bestemmel-
sen. I dag er forundersøgelser efter § 22 omfattet af VE-lo-
vens brede bemyndigelse i § 3, stk. 4.
Ændringen vil herudover medføre, at tilladelser til levetids-
forlængelser efter VE-lovens § 29, som ikke samtidigt udgør
en væsentlig ændring af anlægget og kræver en tilladelse
efter VE-lovens § 25, vil blive omfattet af bestemmelsen.
Endvidere, som konsekvens af den foreslåede nye tilladel-
seshjemmel i § 26, og ændringen af § 27, vil tilladelser efter
§ 26 bliver omfattet af bemyndigelsen i § 27. Dette er i
overensstemmelse med, at tilladelser om, forundersøgelser
efter VE-lovens § 22 vil blive omfattet af § 27.
Ændringerne forventes gennemført med en ændring til be-
kendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration
af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elpro-
duktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.
15
2.5.5. Ændring af tilsyns- og gebyrbestemmelser i VE-lo-
ven
2.5.5.1. Gældende ret
Det fremgår af VE-lovens § 29 b, at klima-, energi- og for-
syningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår
og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29. VE-lovens §
22 vedrører tilladelser til forundersøgelser med henblik på
efterfølgende udnyttelse af VE-energi på havet. VE-lovens
§ 25 vedrører tilladelse til etablering af VE-anlæg på havet
samt væsentlige ændringer i bestående anlæg. VE-lovens §
29 handler om elproduktionstilladelse til anlæg omfattet af §
25 og eventuel forlængelse af tilladelsen.
VE-lovens § 29 b omfatter efter sin ordlyd ikke tilsyn med
overholdelse af vilkår og krav i tilladelser efter § 22 a, som
vedrører tilladelse til test af vedvarende energianlæg på ha-
vet med henblik på forskning, udvikling eller demonstration
af nye projekter og processer i et område på op til 15 km fra
kyststrækningen (testanlæg). § 22 a blev indsat ved lov nr.
672 af 11. juni 2024 om ændring af VE-loven.
Tilsynsbestemmelsen i § 29 b omfatter heller ikke de vilkår
og krav i en udbudskontrakt om adgang til at udnytte energi
fra vedvarende energi på havet. Udbudskontrakten kan imid-
lertid indeholde vilkår og krav til VE-anlægget, som ikke
fremgår af tilladelserne til projektet i medfør af VE-lovens §
22, § 25 og § 29.
Efter VE-lovens § 58 kan klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætte regler om betaling til dækning af omkostnin-
gerne ved
1) Behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilla-
delser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 25 og §
29, stk. 1,
2) Tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og
3) Tilsyn og kontrol i henhold til regler udstedt i medfør af §
56 c, stk. 2, nr. 8, og § 56 f.
§ 58 gør det muligt for ministeren ved bekendtgørelse af
fastsætte regler om, at omkostningerne ved Energistyrelsens
myndighedsbehandling af ansøgninger om tilladelser, herun-
der ansøgninger om de i § 58, nr. 1, udtrykkeligt nævnte
tilladelser, skal betales af den virksomhed, som ansøger om
tilladelsen.
Endvidere kan ministeren ved bekendtgørelse fastsætte reg-
ler om, at den virksomhed, som fået en tilladelse i medfør af
VE-loven, skal betale for tilsyn med overholdelse af krav i
tilladelsen, jf. § 58, nr. 2.
Bemyndigelsen i § 58 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 805
af 14. juni 2023 om betaling for myndighedsbehandling i
Energistyrelsen.
2.5.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser
Tilsynsreglen i VE-lovens § 29 b bør efter Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering også omfatte vilkår og
krav i tilladelser til testprojekter, som meddeles efter § 22 a.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at § 29 b også skal
omfatte vilkår og krav i de tilladelser, som vil blive udstedt
i medfør af den foreslåede § 26 i VE-loven. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 7.
Udbudskontrakter om adgang til at udnytte energi fra vedva-
rende energikilder på havet, indgået på baggrund af VE-lo-
vens § 23, kan indeholde vilkår og krav til udbudsvinderen,
som ikke også fremgår af de tilladelser efter VE-lovens
§ 22, § 25 og § 29 eller er nært knyttet sammen med
tilladelserne. Det er derfor efter Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets vurdering hensigtsmæssigt, at det af § 29
b udtrykkeligt fremgår, at ministeren kan føre tilsyn med
udbudskontraktens vilkår og krav.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
opfattelse, at VE-lovens § 58, nr. 1, om bemyndigelse til at
fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved
behandling af ansøgninger også bør omfatte ansøgninger om
tilladelser efter den foreslåede § 26.
Det er ligeledes ministeriets opfattelse, at der bør indsættes
en hjemmel i § 58 til, at ministeren kan fastsætte regler
om betaling til dækning af omkostninger ved tilsyn med
vilkår, som fremgår af en udbudskontrakt om adgang til at
udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet, indgået
på baggrund af VE-lovens § 23.
2.5.5.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ændring af VE-lovens § 29 b vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan føre tilsyn med
overholdelse af vilkår og krav i tilladelser efter VE-lovens
kapitel 3. Det vil dreje sig om de tilladelser, som fremgår
af VE-lovens § 22, § 25 og § 29. Endvidere vil tilladelser
efter den nugældende § 22 a og den foreslåede § 26 blive
omfattet af § 29 b. Endelig vil ændringen medføre, at der
kan føres tilsyn med vilkår og krav i en udbudskontrakt om
adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på
havet, indgået på baggrund af VE-lovens § 23.
Derved sikres det, at samtlige vilkår og krav, som gælder
i forbindelse med etablering og drift af et VE-anlæg på
havet og eventuel repowering eller levetidsforlængelse af
anlægget bliver omfattet af ministerens tilsynsbeføjelse ef-
ter § 29 b. Med den foreslåede formulering af § 29 b vil
bestemmelsen også omfatte fremtidige tilladelser, som måtte
blive indført i VE-lovens kapitel 3.
Med den foreslåede ændring af VE-lovens § 58 vil klima-,
energi- og forsyningsministeren blive bemyndiget til at fast-
sætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved
behandling af ansøgning om tilladelse efter den foreslåede §
26.
Endvidere vil den foreslåede ændring af § 58 medføre, at
16
ministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af
omkostninger ved tilsyn med overholdelse af vilkår i en ud-
budskontrakt om adgang til at udnytte energi fra vedvarende
energikilder på havet, indgået på baggrund af VE-lovens §
23.
Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 58 vil være
omfattet af den nugældende bekendtgørelse om betaling for
myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Det tilstræbes, at
der ved den foreslåede ændring af § 58 og i de regler, som
allerede er fastsat i bekendtgørelsen om betaling for myn-
dighedsbehandling i Energistyrelsen, vil kunne opnås fuld
dækning for de omkostninger, der skønnes at være forbun-
det med behandling af ansøgninger om tilladelse efter den
foreslåede § 26 samt ved tilsyn med overholdelse af vilkår
i en udbudskontrakt om udnyttelse af energi fra vedvarende
energikilder på havet, indgået på baggrund af VE-lovens §
23. Der henvises til Budgetvejledning 2021, pkt. 2.3.1.
2.5.6. Hjemmel til at fastsætte regler om gebyrfinansie-
ring af en screeningsproces
2.5.6.1. Gældende ret
Det fremgår af § 42 i miljøvurderingsloven, at ministeren
for grøn trepart efter forhandling med vedkommende res-
sortminister kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af
myndighedens omkostninger ved administration og tilsyn
for så vidt angår projekter efter miljøvurderingsloven.
Det fremgår af VE-lovens § 3, stk. 5, at klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med vedkommende
minister kan fastsætte regler på vedkommende ministers res-
sortområde med henblik på at gennemføre eller fastsætte
supplerende bestemmelser til EU-regler om fremme af ved-
varende energi. Det følger af § 3, stk. 6, nr. 3, at regler
fastsat i medfør af stk. 5 kan vedrøre områder til fremskyn-
delse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til
net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om udpegning
heraf, om afbødende foranstaltninger og om en screenin-
gsproces. Det følger af § 7, at regler fastsat i medfør af § 3,
stk. 5, jf. § 3, stk. 6, efter forhandling med ministeren for
grøn trepart kan fravige regler, der gennemfører EU-regler
på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, i det omfang det er
nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Det følger bl.a. af forarbejderne til VE-lovens § 3, stk.
6, nr. 3, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L165
som fremsat, side 34, at der vil kunne blive fastsat reg-
ler om en screeningsproces for net- og lagringsinfrastruk-
turprojekter inden for fremskyndelsesområderne, i overens-
stemmelse med artikel 15e, stk. 3, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 om ændring af direk-
tiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direk-
tiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra ved-
varende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
(EU) 2015/652 (herefter VEIII-direktivet). Reglerne forven-
tes bl.a. at fastslå, at den kompetente miljømyndighed efter
ansøgning fra projektejer skal foretage en screening af pro-
jektet til fremskyndelsesområdet. Screeningsprocessen skal
afsluttes inden for 30 dage og baseres på eksisterende data
fra den strategiske miljøvurdering, der er gennemført for
fremskyndelsesområdet. Ansøger vil kunne anmodes om
yderligere tilgængelige oplysninger. Formålet med screenin-
gen er at fastslå, om der er stor sandsynlighed for, at det
konkrete projekt, i betragtning af fremskyndelsesområdets
miljøfølsomhed, vil give anledning til væsentlige uforudse-
te skadelige virkninger, som ikke er påpeget i forbindelse
med den strategiske miljøvurdering, og hvor relevant, en
habitatvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3. Viser screeningen en stor sandsynlighed for en sådan
uforudset virkning, skal det på grundlag af eksisterende data
sikres, at projektet imødegår dette ved at anvende passende
og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ik-
ke er muligt at anvende sådanne afbødende foranstaltninger,
skal den kompetente myndighed sikre, at projektet træffer
passende kompensationsforanstaltninger for at imødegå dis-
se virkninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4.
Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2024
om gebyr for myndighedsbehandling af visse sager efter lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) opkræver Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
ning og Vandmiljø gebyr for behandling af ansøgninger om
en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en afgø-
relse efter miljøvurderingslovens § 25, og for tilsyn efter
miljøvurderingslovens kapitel 17. Efter § 2 betales gebyret
ud fra den samlede anvendte sagsbehandlingstid pr. påbe-
gyndt time som opgjort af Styrelsen. Styrelsen opkræver
dog alene gebyr for sager, hvor staten eller Energinet er
ansøger samt tilsyn i forbindelse med disse sager, jf. § 1, stk.
2.
Hverken miljøvurderingsloven eller VE-loven indeholder
bemyndigelse til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte
regler om opkrævning af gebyrer til dækning af ministerens
omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med
screening af projekter i et fremskyndelsesområde til net- og
lagringsinfrastruktur.
2.5.6.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
VEIII-direktivets artikel 15e, indfører en mulighed for, at
der kan udpeges såkaldte fremskyndelsesområder til net- og
lagringsinfrastruktur til udvikling af net- og lagringsprojek-
ter, der er nødvendige for at integrere vedvarende energi
i elsystemet. Med bemyndigelse i VE-lovens § 3, stk. 5,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler
til gennemførelse af VEIII-direktivets artikel 15e. Reglerne
forventes fastsat i bekendtgørelse nr. 773 af 20. juni 2024
om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til
fremme af VE (herefter VE-tilladelsesprocessbekendtgørel-
sen). Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil fastsætte regler om, at det er Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø, der skal gennemføre en
screening af projekter i et fremskyndelsesområde til net-
og lagringsinfrastruktur. Energinet forventes at ansøge om
godkendelse af projekter i fremskyndelsesområder i forbin-
17
delse med udbygning og forstærkning af transmissionsnet-
tet. Skulle der opstå en situation, hvor andre statslige myn-
digheder ansøger om sådanne projekter, vurderes der også at
skulle være mulighed for at kunne opkræve gebyr herfor.
Der er behov for, at ministeren for grøn trepart skal kunne
opkræve gebyr for omkostninger forbundet med gennemfø-
relse af en sådan screeningsproces og for tilsyn med eventu-
elle afbødende foranstaltninger og kompensationsforanstalt-
ninger i de godkendelser eller afgørelser, som Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø træffer på baggrund af
en sådan screeningsproces.
Der kan opkræves gebyrer for Ministeriet for Grøn Trepart
behandling af sager efter miljøvurderingsloven, hvor Energi-
net eller staten er ansøger. Imidlertid giver miljøvurderings-
lovens § 42 ikke mulighed for at fastsætte regler om gebyrer
i forbindelse med screening af projekter efter regler udstedt i
medfør af VE-loven.
2.5.6.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 3, stk.
10, vil ministeren for grøn trepart efter forhandling med kli-
ma-, energi-og forsyningsministeren kunne fastsætte regler
om opkrævning af gebyrer fra Energinet og eventuelt andre
statslige aktører til dækning af omkostninger ved admini-
stration og tilsyn i forbindelse med screening af projekter i
et fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur.
Det forventes, at ministeren for grøn trepart vil fastsætte
reglerne om gebyrer således, at der tages udgangspunkt i
den samlede sagsbehandlingstid pr. påbegyndt time, som
anvendes til den screeningsproces og det tilsyn, der gennem-
føres for det konkrete projekt, med sigte på at dække samt-
lige af ministeren for grøn treparts omkostninger forbundet
hermed.
Det bemærkes, at samme metode benyttes i forbindelse med
fastsættelse af gebyr for behandling af ansøgninger om en
afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en afgørelse
efter miljøvurderingslovens § 25, og for tilsyn efter miljø-
vurderingslovens kapitel 17, hvor gebyret betales ud fra den
samlede anvendte sagsbehandlingstid pr. påbegyndt time, jf.
§ 2 i bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2024 om gebyr for
myndighedsbehandling af visse sager efter lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM).
Ved fastsættelse af reglerne vil disse udformes således, at
der vil kunne opnås fuld dækning for de omkostninger,
der skønnes at være forbundet med omkostninger ved ad-
ministration og tilsyn i forbindelse med screening af projek-
ter i et fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruk-
tur. Der henvises til Budgetvejledning 2021, pkt. 2.3.1.
Forud for fastsættelsen af regler om gebyrer efter denne
bemyndigelsesbestemmelse, vil ministeren for grøn trepart
skulle tage initiativ til drøftelser med klima-, energi- og
forsyningsministeren om mulighederne for og udformningen
af de omfattede gebyrer.
2.5.7. Hjemmel til fastsættelse af regler om gebyrordning
for erstatningsnatur
2.5.7.1. Gældende ret
VEIII-direktivet indfører en mulighed for, at der nationalt
kan indføres en ordning om, at en »operatør« (projektejer) af
et projekt, der omfatter etablering af anlæg for vedvarende
energi eller net- og lagringsinfrastruktur i et fremskyndel-
sesområde, kan gennemføre projektet - selvom der er stor
sandsynlighed for, at projektet vil påvirke beskyttede dyre-
og plantearter - såfremt projektejeren betaler for etablering
og vedligehold af erstatningsnatur som led i et »artsbeskyt-
telsesprogram«, jf. direktivets artikel 15e, stk. 4, og artikel
16a, stk. 5. Det gælder for projekter i områder til fremskyn-
delse af vedvarende energi, jf. artikel 16a, stk. 5, jf. artikel
15c og fremskyndelsesområder for af net- og lagringsinfra-
struktur, jf. artikel 15e, stk. 4. Formålet er at sikre eller
forbedre berørte arters bevaringsstatus.
Med artsbeskyttelsesprogram skal forstås en betalingsord-
ning for erstatningsnatur, hvor projektejeren - som betingel-
se for at kunne gennemføre projektet i et område til frem-
skyndelse af vedvarende energi eller et fremskyndelsesom-
råde for net- og lagringsinfrastruktur (fremskyndelsesområ-
der) - skal betale for erstatningsnatur, der kan kompensere
for projektets forventede påvirkning af beskyttede dyre- og
plantearter og dermed sikre eller forbedre beskyttede dyre-
eller plantearters bevaringsstatus.
Det er kun projektejere, der ønsker at gennemføre konkrete
projekter i fremskyndelsesområder, hvor projektet med stor
sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- og plantearter,
der skal betale for erstatningsnatur som led i ordningen. Pro-
jektejerens pligt til at betale til ordningen er desuden betin-
get af, at det ikke er muligt for projektejeren at anvende
passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger,
og at forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger ikke
findes/er tilgængelige, jf. artikel 15e, stk. 4, og artikel 16a,
stk. 5.
Beskyttede arter er plante- og dyrearter, der er beskyttet af
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver – dvs. habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet. Naturbeskyttelsesdirektiverne er
bl.a. implementeret i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildt-
forvaltningsloven, artsfredningsbekendtgørelsen og habitat-
bekendtgørelsen.
Der eksisterer ikke i dag en dansk ordning, hvor en projekt-
ejer på tilsvarende betingelser kan gennemføre et projekt,
der vil påvirke beskyttede dyre- og plantearter, såfremt pro-
jektejeren betaler for erstatningsnatur.
For en gennemgang af direktivets bestemmelser om kort-
lægning og udpegning af fremskyndelsesområder efter ar-
tikel 15e, procedurer for miljøvurdering, screening af pro-
jekter samt afbødende og forholdsmæssige foranstaltninger
18
henvises til lovforslagets pkt. 2.5.6.1. For en yderligere
gennemgang af gældende ret for bestemmelserne i VEIII-
direktivets artikel 15c og artikel 16a henvises til de almin-
delige bemærkninger til VE-loven, jf. Folketingstidende
2023-2024, tillæg A, L 165 som fremsat, side 12 f.
2.5.7.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser
VEIII-direktivet giver mulighed for, at der nationalt kan
indføres en ordning om, at projektejer af et projekt i et frem-
skyndelsesområde kan gennemføre projektet på en række
betingelser - selvom projektet med stor sandsynlighed vil
påvirke beskyttede dyre- og plantearter - såfremt projekteje-
ren betaler for etablering og vedligehold af erstatningsnatur
som led i et »artsbeskyttelsesprogram«, dvs. en betalings-
ordning for erstatningsnatur.
Indførelsen i dansk ret af muligheden for, at projektejere
kan gennemføre et projekt, der kan påvirke beskyttede dyre-
og plantearter, såfremt projektejeren betaler for etablering
og vedligehold af erstatningsnatur, er ifølge VEII-direktivet
obligatorisk for så vidt angår projekter i fremskyndelsesom-
råder for net- og lagringsinfrastruktur. I områder til frem-
skyndelse af vedvarende energi er indførelse af muligheden
obligatorisk ved brug af muligheden for undtagelse fra mil-
jøvurdering (VVM) og habitatvurdering for projekter.
Ifølge VEIII-direktivet skal områder til fremskyndelse af
vedvarende energi samt fremskyndelsesområder for net-
og lagringsinfrastruktur udpeges, så der som udgangspunkt
undgås konflikter i forhold til natur og miljø. Der udarbej-
des en strategisk miljøvurdering (SMV) og hvis relevant,
en habitatvurdering af planen for fremskyndelsesområdet. I
tilfælde, hvor der i en efterfølgende screening af et konkret
projekt alligevel vurderes at være stor sandsynlighed for
væsentlige, uforudsete skadelige virkninger, kan de speciel-
le mekanismer for tilladelsesprocedurer i områder til frem-
skyndelse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder
til net- og lagringsinfrastruktur træde i kraft, og betalings-
ordningen for erstatningsnatur, hvor projekter skal betale for
erstatningsnatur som betingelse for at gennemføre projektet,
kan blive aktuel.
Benyttelse af betalingsordningen for erstatningsnatur skal
dog anses som en sidste mulighed, der kun bliver relevant,
såfremt det ikke er muligt at gennemføre øvrige foranstalt-
ninger, dvs. hvor der ikke kan foretages forholdsmæssige
afbødende (undgå skade) eller forholdsmæssige kompense-
rende (reparere eller erstatte) foranstaltninger i forbindelse
med selve projektet. Det forventes, at det kun sjældent
vil være umuligt at foretage afbødende eller kompenseren-
de foranstaltninger ved områder til fremskyndelse af ved-
varende energi, hvorfor det ikke forventes, at betalingsord-
ningen for erstatningsnatur vil få stor anvendelse i disse
områder. Det kan ikke vurderes, i hvilket omfang betalings-
ordningen for erstatningsnatur vil finde anvendelse i forbin-
delse med net- og infrastrukturprojekter. Betalingsordningen
for erstatningsnaturs udbredelse vil også afhænge af, hvor
mange områder der udpeges.
VEIII-direktivet giver medlemslandene mulighed for at væl-
ge, hvordan den nationale betalingsordning for erstatnings-
natur mere præcist skal udformes, og giver herunder mu-
lighed for, at betalingsordningen indføres som en national
gebyrordning for erstatningsnatur.
2.5.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 3, stk. 11, i lov om fremme af
vedvarende energi indføres hjemmel til, at ministeren for
grøn trepart efter forhandling med klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr
fra ejere af projekter, der omfatter etablering af anlæg for
vedvarende energi eller net- og lagringsinfrastruktur i om-
råder til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyn-
delsesområder for net- og lagringsinfrastruktur, til dækning
af myndighedernes omkostninger forbundet med etablering
og vedligehold af erstatningsnatur, hvis projektet med stor
sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- eller plantearter.
Det foreslås, at ministeren for grøn trepart herunder fastsæt-
ter regler om opkrævning af gebyr til dækning af myndighe-
dernes udgifter til jordopkøb, etablering af erstatningsnatur,
vedligehold af erstatningsnatur, øvrige omkostninger og ad-
ministration forbundet med ordningen for erstatningsnatur
samt regler om tilsyn med ordningen for erstatningsnatur.
Det indebærer, at projektejere får en ny mulighed for at
gennemføre deres projekter i fremskyndelsesområder i Dan-
mark mod betaling for erstatningsnatur, hvis en screening af
projektområdet viser, at projektet med stor sandsynlighed vil
påvirke beskyttede dyre- og plantearter. Dvs. at projektejer
får mulighed for at gennemføre projektet på betingelse af, at
projektejer betaler for, at myndighederne etablerer og ved-
ligeholder erstatningsnatur med levesteder for beskyttede
dyre- og plantearter andetsteds.
Den foreslåede bemyndigelse skal sikre hjemmel til, at der
fastsættes regler om, at ejere af projekter i fremskyndelses-
områder kan opkræves gebyr til dækning af myndighedernes
omkostninger forbundet med etableringen og vedligehold af
erstatningsnatur i de tilfælde, hvor projektejeres betaling for
erstatningsnatur er en betingelse for etablering af projektet
pga. projektets forventede påvirkning af beskyttede plante-
og dyre arter.
Den foreslåede bestemmelse skal gennemføre dele af VEIII-
direktivets artikel 15e, stk. 4, og artikel 16a, stk. 5, hvorefter
en projektejer af et projekt i et fremskyndelsesområde skal
betale for etablering og vedligehold af erstatningsnatur som
betingelse for gennemførelse af projektet, når en screening
af området viser, at projektet med stor sandsynlighed vil
påvirke beskyttede plante- og dyrearter, og hvor det ikke
er muligt for projektejeren at anvende passende og forholds-
mæssige afbødende foranstaltninger og kompensationsfor-
anstaltninger for at sikre de beskyttede arter.
Det foreslås dermed, at VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4,
og artikel 16a, stk. 5, gennemføres i dansk ret ved, at der
indføres en ny gebyrfinansieret ordning for erstatningsnatur,
19
hvorefter ejere af projekter i fremskyndelsesområder i Dan-
mark - pga. projektets forventede påvirkning af beskyttede
plante- og dyrearter - skal betale et gebyr for myndigheder-
nes etablering af erstatningsnatur som vilkår for gennemfø-
relse af projektet.
Det er kun projektejere, der ønsker at gennemføre konkrete
projekter - hvor screeningen af området viser, at projektet
med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- og
plantearter - der skal betale for erstatningsnatur som led i
ordningen. Det drejer sig ifølge direktivets artikel 15e og
artikel 16a om situationer, hvor et projekt med stor sand-
synlighed vil få betydelige uforudsete skadevirkninger, og
hvor der ikke er passende og forholdsmæssige afbødende
foranstaltninger eller forholdsmæssige kompensationsforan-
staltninger tilgængelige. For en nærmere gennemgang af di-
rektivets krav herom henvises til de almindelige bemærknin-
ger til VE-loven, hvor der redegøres udførligt for direktivets
artikel 15e og artikel 16a, jf. Folketingstidende 2023-2024,
tillæg A, L 165, som fremsat, side 12 f..
Gebyrordningen er knyttet til tilladelsesprocessen i frem-
skyndelsesområderne, således at hvis screeningen viser, at
der er stor sandsynlighed for, at projektet medfører væsent-
lige uforudsete skadelige virkninger, så skal myndigheden
fastsætte vilkår i godkendelsen af projektet om, at der
anvendes passende forholdsmæssige afbødende foranstalt-
ninger. Hvis det ikke er muligt/tilstrækkeligt at anvende
afbødende foranstaltninger, skal der anvendes kompenseren-
de foranstaltninger for at imødegå disse potentielle virknin-
ger. Hvis dette heller ikke er muligt, fastsætter myndigheden
vilkår om, at projektejer for projektet i sidste ende indbe-
taler et gebyr for erstatningsnatur. Erstatningsnaturen, som
projektejer skal betale gebyr for etablering og vedligehold
af, opgøres som anført nedenfor.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at der fastsættes
regler om opkrævning af gebyr til dækning af myndigheder-
nes administration af den gebyrfinansierede ordning for er-
statningsnatur. Administration af ordningen for erstatnings-
natur forventes bl.a. at omfatte myndighedernes sagsbehand-
ling, regnskabsførelse, udmøntning af gebyrmidler til etable-
ring og vedligehold af erstatningsnatur.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer endvidere, at der
fastsættes regler om, hvordan den gebyrfinansierede ordning
for erstatningsnatur skal indrettes, herunder f.eks. hvilke
pligter, der påhviler projektejer, og hvilke opgaver, projekt-
ejer skal betale gebyr for, dvs. hvordan gebyret for erstat-
ningsnaturen skal udregnes og opkræves samt eventuelle til-
syns- og kontrolbeføjelser m.v., herunder eksempelvis tilsyn
med, at projektejer har søgt at gennemføre afbødende foran-
staltninger og kompensationsforanstaltninger for at sikre de
beskyttede arter.
Det er hensigten, at en projektejers gebyrbetaling skal op-
gøres på baggrund af størrelsen (antal ha.) af den del af
projektarealet, hvor screeningen viser, at projektejerens pro-
jekt med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede plante-
og dyrearter (den berørte del af projektområdet). Projektejer
skal betale for myndighedernes etablering og vedligeholdel-
se af erstatningsnatur på et areal, der størrelsesmæssigt (an-
tal ha.) svarer til en fast procentsats af den berørte del af
projektområdet. Det et dette antal ha. erstatningsnatur, der er
grundlaget for fastsættelsen af projektejers gebyr for erstat-
ningsnatur, således at projektejer skal betale et gebyr, der
dækker myndighedernes omkostninger til etablering og ved-
ligehold af dette eksakte antal ha. erstatningsnatur, der stør-
relsesmæssigt svarer til den angivne procentsats af den be-
rørte del af projektområdet. Procentsatsen vil blive fastlagt i
reglerne om gebyrordningen. Gebyrets størrelse opgøres på
baggrund af myndighedernes gennemsnitlige omkostninger
pr. ha. erstatningsnatur.
Det er dermed hensigten, at gebyrbetalingen skal opgøres
som et arealbasseret fast gebyr pr. ha. erstatningsnatur, be-
stående af:
1) Et opstartsgebyr til dækning af myndighedernes omkost-
ninger til etablering af fundamentet for det antal ha. erstat-
ningsnatur, som projektejeren skal betale for. Det skal dæk-
ke myndighedernes omkostninger til erhvervelse af erstat-
ningsjord til markedspris, anlægsomkostninger til etablering
af erstatningsnatur og administration mv. forbundet hermed.
2) Et årligt gebyr til dækning af myndighedernes udgifter til
opbygning og vedligehold af det antal ha. erstatningsnatur,
som projektejeren skal betale for, og administrative udgifter
mv. forbundet hermed. Gebyret finansierer således myndig-
hedernes årlige omkostninger til opbygning, vedligehold og
administration af det antal ha. erstatningsnatur, som projekt-
ejer skal betale for. Størrelsen på det årlige gebyr fastsættes
i opstartsfasen og vil derefter blive reguleret efter behov, jf.
nærmere herom nedenfor. Gebyrerne fastsættes efter regler-
ne i budgetvejledningen. Det må dog forventes, at der vil
være behov for en dispensation fra den almindelige balan-
ceperiode på fire år, der er forudsat i budgetvejledningen,
da etableringstiden for erstatningsnatur kan være betydeligt
længere end fire år. Gebyrerne fastsættes i opstartsperioden
ud fra aktuelle priser og Naturstyrelsens omkostninger ved
gennemførelse og vedligehold af tilsvarende naturgenopre-
tningsprojekter.
Det forudsættes, at det ved fastlæggelse og eventuelle frem-
tidige justeringer af gebyret vil blive sikret, at der er balance
mellem indtægter og udgifter forbundet med gebyrordnin-
gen for erstatningsnatur. Ministeriet for Grøn Trepart vil i
overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning
punkt 2.3.1 ”Fastsættelse af taksten for gebyrer” vurdere,
om omkostningerne skal reduceres, eller om gebyrsatsen
skal justeres for at sikre denne balance.
Det forventes, at Ministeriet for Grøn Trepart med tilhøren-
de styrelser skal stå for at administrere gebyrordningen for
erstatningsnatur, herunder etablere, opbygge og vedligehol-
de erstatningsnaturen.
Det er hensigten, at Naturstyrelsen under Ministeriet for
20
Grøn Trepart skal være ansvarlig for etableringen af er-
statningsnatur som led i gebyrordningen for erstatningsna-
tur. Naturstyrelsen har erfaring med lignende opgaver vedrø-
rende bl.a. erstatningsskov. Det er hensigten, at Styrelsen
for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal stå for admi-
nistration af gebyrordningen for erstatningsnatur. Denne an-
svarsfordeling svarer som udgangspunkt til den gældende
ordning for erstatningsskov efter bekendtgørelse nr. 60 af
21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrø-
rende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v. Efter
ordningen for erstatningsskov, stilles der som hovedregel
vilkår om erstatningsskov, når der gives tilladelse til ophæ-
velse af fredskovspligt på arealer eller der gives dispensa-
tion til byggeri m.v. på fredskovspligtigt areal.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets del om tinglysning af særskilt ret over byg-
ningsbaserede solcelleanlæg forventes at have mindre im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige i forbindelse
med muligheden for at tinglyse forbehold af særskilt ret
over bygningsbaserede solcelleanlæg. Der forventes en løs-
ning, som estimeres at medføre udgifter på ca. 0,4 mio. kr.
(2024-priser) i implementeringsudgifter. Ligeledes forventes
lovforslaget at have mindre implementeringskonsekvenser
for det offentlige i forbindelse med værdiansættelse af ejen-
domme, da det vil give anledning til ekstra overvejelser, når
der er etableret leasede solceller på ejendommen.
Lovforslagets del om hjemmel til gebyrfinansiering af en
screeningsproces vil medføre, at der kan fastsættes regler
om opkrævning af gebyrer til dækning af ministeren for
grøn treparts omkostninger forbundet med screening af pro-
jekter i fremskyndelsesområder og tilsyn i forbindelse her-
med. Screeningen vil erstatte en fuld vurdering efter miljø-
vurderingsloven og vil være en mindre ressourcekrævende
opgave. Den foreslåede bestemmelse vurderes derfor ikke at
have økonomiske konsekvenser for det offentlige, udover at
det må forventes, at den samlede gebyrfinansiering til disse
områder bliver mindre.
Lovforslagets del om hjemmel til fastsættelse af regler om
gebyrordningen for erstatningsnatur medfører ikke i sig selv
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det forventes,
at reglerne, der vil blive fastsat på baggrund af bemyndigel-
sen, vil have økonomiske konsekvenser for det offentlige
(Ministeriet for Grøn Trepart) i form af omkostninger for-
bundet med administration af den nye gebyrordning. Disse
omkostninger vil blive dækket af indtægterne fra gebyrer,
og ordningen vil således være udgiftsneutral, men ikke års-
værksneutral.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for kommuner og
regioner.
Lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for di-
gitaliseringsklar lovgivning, herunder princippet om digital
kommunikation og anvendelse af offentlig infrastruktur.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget bemyndiger ministeren for grøn trepart til at
fastsætte regler om opkrævning af gebyr i forbindelse med
screening af projekter i et fremskyndelsesområde til net-
og lagringsinfrastruktur. Det er hensigten, at der vil blive
fastsat regler om opkrævning af gebyrer for ansøgninger fra
Energinet eller andre eventuelle statslige bygherrer. På den
baggrund vurderes denne del af lovforslaget ikke i sig selv
at have direkte økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Udmøntningen forventes dog at indeholde
erhvervsrettet regulering, som vil kunne medføre positive
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Lovforslaget forventes at have mindre erhvervsøkonomiske
konsekvenser i forbindelse med præcisering af tilsynsbe-
stemmelsen efter VE-lovens § 29 b og ændring af hjemmel i
§ 58 til at fastsætte regler om gebyr.
Lovforslagets del vedr. ophævelse af godkendelse af forun-
dersøgelsesrapport forventes at have positive administrative
konsekvenser for erhvervslivet, da der både fjernes et admi-
nistrativt procestrin og muligheden for at påklage til Ener-
giklagenævnet. Dette minimerer ansøgerens procesrisiko i
forhold til etablering af anlæg.
Lovforslaget kan også forventes at have mindre negative
administrative konsekvenser for erhvervslivet i de tilfælde,
hvor opstiller skal søge om at foretage undersøgelser af
havbunden ifm. ansøgninger om repowering.
Lovforslagets § 2, nr. 1, om ændring af kompetencen til at
foretage miljøvurderinger af projekter vedrørende vedvaren-
de energikilder på havet, forventes ikke at have konsekven-
ser for erhvervslivet, da der alene er tale om en ændring i
kompetencefordelingen mellem ministeren for grøn trepart
og klima-, energi- og forsyningsministeren. Opstillere af el-
produktionsanlæg på havområdet skal allerede i dag søge
om de nødvendige tilladelser efter VE-lovens §§ 22-29, li-
gesom at solcelleanlæg på havområdet, vil skulle vurderes
efter miljøvurderingsloven, såfremt anlægget vurderes at
være omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a. Der er derfor ikke
foretaget ændringer i, hvilke tilladelser og afgørelser opstil-
lere af elproduktionsanlæg på havet, herunder eksempelvis
solcelleanlæg, skal opnå i forbindelse med etablering og
drift af de pågældende anlæg.
For virksomheder, der ønsker at etablere projekter, som for-
udsætter, at der gennemføres en miljøvurdering, kan en æn-
dring af minimumshøringsfristerne i miljøvurderingsloven,
vejloven og jernbaneloven i visse tilfælde give mulighed for
øget fleksibilitet og dermed potentielt medføre en kortere
21
samlet sagsbehandlingstid for projektet, da høringsfristen
ikke som minimum vil være 8 uger, men efter en konkret
vurdering kan fastsættes ned til 30 dage. Lovforslaget kan
derfor medvirke til at give mere fleksibilitet og fremdrift i
forbindelse med den igangværende udbygning af vedvaren-
de energiprojekter og andre infrastrukturprojekter.
Lovforslaget forventes at have mindre erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser i forbindelse med tinglysning af særskilt
ret over bygningsbaserede solcelleanlæg. Ændringen forven-
tes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for
blandt andet leasingtagere og leasinggivere af solcelleanlæg,
da alternative finansieringsformer for solcelleanlæg frem-
mes. Ændringen forventes at have mindre negative konse-
kvenser for pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed,
i form af opgaver med at give samtykke til forbehold af
særskilt ret over solcelleanlæg. Ligeledes skal panthavere i
værdiansættelse af den faste ejendom sikre sig, at der kun
medregnes tilbehør, som indgår i pantsætningen.
Lovforslagets del om hjemmel til fastsættelse af regler om
gebyrordningen for erstatningsnatur medfører ikke i sig selv
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-
livet. Lovforslaget bemyndiger ministeren for grøn trepart
til efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsmini-
steren at fastsætte nærmere regler for gebyrordningen for
erstatningsnatur. Reglerne vil blive fastsat ved bekendtgø-
relse. Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendt-
gørelser, som indebærer administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af
bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Reglerne vil derfor blive fastsæt ved
bekendtgørelse. De administrative konsekvenser herved vil
blive behandlet op til udstedelsen af bekendtgørelsen. Det
vurderes, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er rele-
vant for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Med lovforslaget ændres høringsfrister for høring af offent-
ligheden over miljøkonsekvensrapporter i miljøvurderings-
loven, vejloven og jernbaneloven fra mindst 8 uger til
mindst 30 dage. Det kan i praksis få den konsekvens, at bor-
gere i forhold til nogle konkrete projekter får kortere tid til
at kommentere på miljøkonsekvensrapporten. Det bemærkes
dog, at der stadig i det konkrete tilfælde kan være behov
for at fastsætte en frist, der er længere end minimumsfri-
sten. Den myndighed, som iværksætter høringen, skal fortsat
tage højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete
projekt ved vurdering af, om fristfastsættelsen er passende i
det konkrete tilfælde.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at medføre admini-
strative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget kan bidrage til at fremme udbygningen af an-
læg, der producerer vedvarende energi, da sagsbehandlings-
tiden for tilladelsesprocessen forkortes, herunder i nogle
tilfælde høringsperioden for høring over miljøkonsekvens-
rapporten i miljøvurderingsloven. Lovforslaget vurderes så-
ledes at have positive klimamæssige konsekvenser.
Lovforslaget forventes at have positive konsekvenser for
klimaet, da der vurderes at være et uudnyttet potentiale for
opstilling af solceller på erhvervsbygninger, som kan udnyt-
tes i større omfang ved indførslen af mulighed for forbehold
af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger mv.
Den nye bestemmelse i VE-lovens § 3, stk. 11, bemyndi-
ger ministeren for grøn trepart til efter forhandling med
klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte nærme-
re regler for gebyrordningen for erstatningsnatur. Bestem-
melsen får således betydning i de tilfælde, hvor det ikke
er muligt for projektejer at anvende hverken passende og
forholdsmæssige afbødende foranstaltninger eller passende
og forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger. I disse
tilfælde betaler projektejer et gebyr for etablering og vedli-
gehold af erstatningsnatur for at sikre eller forbedre de be-
rørte arters bevaringsstatus. Hensigten med gebyrordningen
for erstatningsnatur er, at gebyret anvendes til tilvejebringel-
sen/anlæggelsen af erstatningsnatur, der skal kompensere for
de arter, der måtte blive påvirket af de konkrete VE-projek-
ter. Den nye bestemmelse i VE-lovens § 3, stk. 11, vurderes
således at have positive klimamæssige konsekvenser, idet
det bliver muligt i større omfang at opstille VE-anlæg og
etablere net- og lagringsinfrastruktur.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have direkte eller
indirekte klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Med lovforslaget skabes hjemmel til at meddele tilladelse
til geotekniske og geofysiske undersøgelser i forbindelse
med tilladelser til ændringer i eksisterende anlæg, jf. den
foreslåede nye § 26. Den nye tilladelseshjemmel vil ikke
medføre et øget antal undersøgelser. Med lovforslaget sikres
derimod at undersøgelserne vil vurderes efter kravene i na-
turbeskyttelsesdirektiverne mv., som beskrevet nedenfor. På
den baggrund vurderes denne del af lovforslaget ikke at
have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Miljøpåvirkningerne af de undersøgelser der vil blive omfat-
tet af tilladelseskravet i den foreslåede nye § 26, kan bl.a.
stamme fra geofysiske og geotekniske undersøgelser i områ-
det såsom f.eks. kortlægning af forhold på og under havbun-
den med ekkolokaliserings- og sonarudstyr, boreprøver og
sedimentsprøver af havbunden. Disse aktiviteter vil kunne
have miljøpåvirkninger i form af undervandsstøj og påvirk-
ning af havbunden. Miljøpåvirkninger fra undersøgninger
vil i høj grad bero på de konkrete undersøgelsers placering,
omfang og gennemførelsesmetode.
Undersøgelser skal vurderes efter kravene i naturbeskyttel-
sesdirektiverne, som på Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriets områder delvis er gennemført i VE-loven og be-
kendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration
22
af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elpro-
duktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.
Herudover vil klima-, energi- og forsyningsministeren være
bundet af reglerne i lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 123 af 1. februar 2024, som omfatter danske havom-
råder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet og
i de eksklusive økonomiske zoner. I henhold til lovens §
18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af
fastsatte miljø-mål og indsatsprogrammer.
Klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse efter den
nye foreslåede § 26 vil endvidere skulle meddeles i overens-
stemmelse med den bindende vandplanlægning for afgræn-
sede målsatte vandforekomster som fastlagt i bekendtgørelse
nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse nr. 797
af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter. Reguleringen er en gennemførelse af vandramme-
direktivet og det følger af § 8 i bekendtgørelsen, at myn-
dighederne ikke må træffe afgørelse, hvis afgørelsen kan
medføre forringelse af målsatte overfladevandområder eller
grundvandsforekomster.
I forhold til den foreslåede ændring af minimumsfrister for
høring over miljøkonsekvensrapporter i miljøvurderingslo-
ven, vejloven og jernbaneloven, ændrer lovforslaget ikke
ved de indholdsmæssige krav til en miljøvurdering, og den
relevante myndighed vil fortsat i det konkrete tilfælde skulle
tage højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete
projekt ved fristfastsættelsen.
Konkret får projektejeren for VE-anlæg (solceller og vind-
møller) og elinfrastruktur, mulighed for at betale for, at sta-
ten etablerer og vedligeholder erstatningsnatur. Dette er mu-
ligt, hvis der ikke findes andre tilgængelige forholdsmæssi-
ge afbødende eller forholdsmæssige kompenserende foran-
staltninger der kan imødegå et projekts uforudsete, men
med stor sandsynlighed, væsentlige skadelige påvirkninger
på beskyttede arter i forbindelse med projekter i fremskyn-
delsesområder til net- og lagringsinfrastruktur og projekter
i områder til fremskyndelse af vedvarende energi. På den
baggrund vurderes denne del af lovforslaget ikke at have
negative miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
8.1. VVM- og SMV-direktivet
I forhold til den foreslåede ændring af minimumsfrister for
høring over miljøkonsekvensrapporter i miljøvurderingslo-
ven, vejloven og jernbaneloven lever Danmark fortsat op
til de EU-retlige forpligtelser efter VVM-direktivet. De fore-
slåede ændringer følger direktivets mindstekrav på 30 dage
til en høringsperiode for høring af offentligheden over en
miljøkonsekvensvurderingsrapport.
I forhold til den foreslåede del om hjemmel til fastsættelse
af regler for en gebyrordning for erstatningsnatur lever Dan-
mark fortsat op til de EU-retlige forpligtelser efter VVM-
direktivet. Både områder til fremskyndelse af vedvarende
energi eller fremskyndelsesområder for net- og lagringsin-
frastruktur skal have været underlagt en strategisk miljøvur-
dering (SVM) efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og program-
mers indvirkning på miljøet, jf. VEIII-direktivets artikel
15c, stk. 2, og artikel 15e, stk. 1, litra d.
Det skal bemærkes, at udpegning af de to typer fremskyn-
delsesområder ikke direkte omhandler en gebyrordning for
erstatningsnatur. Gebyrordningen er knyttet hertil som en
del af tilladelsesprocessen i fremskyndelsesområderne, så-
ledes at hvis screeningen viser, at der er stor sandsynlig-
hed for, at projektet medfører væsentlige uforudsete ska-
delige virkninger, så skal myndigheden fastsætte vilkår i
godkendelsen af projektet om, at der anvendes passende
forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke
er muligt/tilstrækkeligt at anvende afbødende foranstaltnin-
ger, skal der anvendes kompenserende foranstaltninger for
at imødegå disse potentielle virkninger. Hvis dette ikke er
muligt, fastsætter myndigheden vilkår om, at projektejer for
projektet i sidste ende indbetaler et gebyr for erstatningsna-
tur.
8.2. Naturbeskyttelsesdirektiverne
Den foreslåede nye § 26 i VE-loven og ændringen af VE-lo-
vens § 27 gennemfører dele af habitatdirektivet og dele af
fuglebeskyttelsesdirektivet.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, habitatdirektivet og fugle-
beskyttelsesdirektivet, er implementeret i forskellige regel-
sæt. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivets regler om om-
råde- og artsbeskyttelse er dels gennemført ved regler på
Ministeriet for Grøn Treparts område, dels ved diverse reg-
ler på forskellige sektorområder.
For projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og
elforsyningsnet på havet er dele af område- og artsbeskyttel-
sen implementeret i bl.a. VE-loven og bekendtgørelse nr.
803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
visse arter ved projekter om etablering m.v. af elprodukti-
onsanlæg og elforsyningsnet på havet. Denne bekendtgørel-
se vedrører habitatvurdering vedrørende internationale na-
turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse dyrearter.
Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en ny §
26, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren efter
ansøgning kan meddele tilladelse til undersøgelser, som er
nødvendige for at gennemføre væsentlige ændringer i bestå-
ende anlæg, jf. § 25, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.5.1. Dis-
se undersøgelser vil være omfattet af kravene om naturbe-
skyttelse i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
23
Som konsekvens af ændringen af § 27, jf. pkt. 2.5.4, vil
driftstilladelser af elproduktionsanlæg efter VE-lovens § 29
blive omfattet af bestemmelsen.
I forhold til den foreslåede del om hjemmel til fastsættelse
af regler for en gebyrordning for erstatningsnatur lever Dan-
mark fortsat op til de EU-retlige forpligtelser efter habitatdi-
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag, uden Ministeriet for Grøn Treparts
hjemmel til at fastætte regler om gebyrordning for ersat-
ningsnatur, har i perioden fra den 30. oktober 2024 til den
27. november 2024 (28 dage) været sendt i høring.
Supplerende har et udkast til lovforslag vedrørende hjemmel
til fastsættelse af regler for en gebyrordning for erstatnings-
natur i perioden den 10. januar 2025 til den 3. februar 2025
(24 dage) været sendt i høring.
Begge lovforslag har været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer:
92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Ac-
cura Advokatpartnerselskab, Advokatrådet – Advokatsam-
fundet, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Akademikerne,
Akademisk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere, Al-
bertslund Kommune, Allerød Kommune, Aluminium Dan-
mark, Andel, Ankenævnet på Energiområdet, Antennefor-
eningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-
tilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI),
Artelia A/S, Asfaltindustrien, Assens Kommune, Ballerup
Kommune, Banedanmark, BAT-kartellet, BattMan Energy
ApS, Better Energy, Billund Vand A/S, Billund Kommu-
ne, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørar-
bejderforbundet, Bopa Law, Borger, Bornholms Energi og
Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommune, Branche-
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-
tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøl-
ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-
ger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vind-
møller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Brønd-
by Kommune, Brønderslev Kommune, BUILD, Business
Danmark, Business Region MidtVest (BRMV), Bygherre-
foreningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartel-
let), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Bygningssagkyndi-
ge & Energikonsulenter, Bærebro A/S, C4 – Carbon Cap-
ture Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and
Energy (DTU), Center for Electric Power and Energy
(DTU), Centrica Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, Ce-
vea, CO-industri, Concito, Copenhagen Infrastructure Part-
ners, Copenhagen Merchants, COWI, Crossbridge Energy
Fredericia, CTR, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Almene Bo-
liger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Auto-
campere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæger-
forbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Re-
deriforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center
for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk
Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhand-
lerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Produ-
centansvarssystem, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard,
Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik
(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Dan-
ske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirk-
somheder, DANSKE ARK, Danske Bygningscenter, Dan-
ske Energiforbrugere (DENFO), Danske halmleverandører,
Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributø-
rer, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker,
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK,
Dataetisk Råd, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decen-
tral Energi, DELTA Dansk Elektronik, DI, Dialoggruppen
– Energiprojekt 7840, DKCPC, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DTU – Myn-
dighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse,
EBO Consult A/S, Egedal Kommune, EjendomDanmark,
EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Ener-
gi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Dan-
mark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Ener-
gisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster, Enyday,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Esbjerg Kommune,
European Energy, EUROPEAN GREEN CITIES, Eurowind
Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt
Fælles Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune,
Faxe Kommune, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,
Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,
Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-
enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører
af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen,
Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pen-
sion, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fre-
densborg Kommune, Fredericia Kommune, Fredericia Spil-
devand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kom-
mune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune,
Frie Funktionærer, Friluftsrådet, FSE, FSR Danske reviso-
rer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAF-
SAM, Gentofte Kommune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvar-
me, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM,
Green Power Denmark , Greenpeace, GreenTech Advisor,
Greve Kommune, Gribskov Kommune, Grundfos, GTS
(Godkendt Teknologisk service), Guldborgsund Kommune,
H2 Energy Esbjerg, Haderslev Kommune, Halsnæs Kom-
mune, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasakti-
viteter, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev
Kommune, Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hille-
rød Kommune, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-
24
Privat, HOFOR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjern-
køling A/S, HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holste-
bro Kommune, HORESTA, Horsens Kommune, Hulgaard
advokater, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune,
Hørsholm Kommune, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos
Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Dan-
mark, Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommu-
ne, Justitia, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommu-
ne, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Klimabevægelsen,
Klimarådet, Kolding Kommune, Kommunernes Landsfor-
ening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og
interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens Bekæm-
pelse, Københavns Kommune, Københavns Kommune -
Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune -
Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Køben-
havns Universitet, Køge Kommune, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsfor-
eningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lan-
geland Kommune, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes
Hovedorganisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune,
Lokale Pengeinstitutter, Lolland Kommune, Lyngby-Taar-
bæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommu-
ne, Mellemfolkeligt Samvirke, Metroselskabet, Middelfart
Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug, Morsø Kom-
mune, Maabjerg Energy Center - MEC, N1 A/S, Nasdaq
OMX Copenhagen A/S, Nationalt Center for Miljø og Ener-
gi, Nature Energy, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Kli-
ma, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordisk
Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nuuday,
Nyborg Kommune, Nærbutikkernes landsforening, Næstved
Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kommune, Odense Kom-
mune, Odsherred Kommune, Olie Gas Danmark, Otto Kjær,
Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Plan og Projekt,
Planenergi, Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab,
Procesindustrien, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse,
Professor, dr. jur. Helle Tegner Anker, Professor, dr. jur.,
Peter Pagh, Radius Elnet A/S, Rambøll, Randers Kommu-
ne, Rebild Kommune, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører
i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO), Rigsrevisionen,
Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskil-
de Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,
Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Bæredygtigt Byg-
geri, Rådet for grøn omstilling, Samsø Kommune, SEAS-
NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, Silke-
borg Kommune, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyg-
gerbranchen i Danmark, Skanderborg Kommune, Skive
Kommune, Skov & Landskab (Københavns Universitet),
Slagelse Kommune, SMVdanmark, Solaropti, Solar Light-
ning Consultants ApS, Solrød Kommune, Sorø Kommune,
Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig For-
ening, Statens ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune,
Struer Kommune, Substain, Svendborg Kommune, Syddjurs
Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Ar-
bejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Total
S. A., TREFOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårn-
by Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-
de Energi, Vejen Kommune, Vejle Kommune, VEKS, VEL-
TEK ,VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Bran-
cheforening, Verdens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind
systems A/S, Vestforbrænding, Vesthimmerlands Kommune,
Viborg Kommune, Vin og Spiritus Organisationen i Dan-
mark, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDen-
mark, Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind Estate
A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-
den, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aa-
benraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Portland
A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune og Aarhus Uni-
versitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen væsentlige. Dog forventes det, at der
med muligheden for at tinglyse forbehold af
særskilt ret over bygningsbaserede solcellean-
læg vil medføre mindre implementeringskon-
sekvenser for det offentlige, herunder i forbin-
delse med værdiansættelse af ejendomme, idet
at det vil give anmodning til ekstra overvejel-
ser, når der er etableret leasede solceller på
ejendommen.
Hertil kan hjemmel til gebyrfinansiering af en
screeningsproces medføre en mindre ressour-
cekrævende opgave for the offentlige.
25
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen væsentlige. Muligheden for tinglys-
ning af særskilt ret over bygningsbaserede
solcelleanlæg kan have positive konsekven-
ser for blandt andet leasingstagere og lea-
singsgivere af solcelleanlæg, da alternative
finansieringsformer for solcelleanlæg frem-
mes.
Ingen væsentlige. Dog kan ændringen af til-
synsbestemmelsen i VE-loven, således at den
også omfatter tilsyn med vilkår og krav i
en udbudskontrakt, medføre mindre erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen væsentlige. Dog kan ophævelsen af
godkendelse af forundersøgelsesrapport ha-
ve positive konsekveser, da der både fjernes
et administrativt procestrin samt mulighe-
den for at påklage til Energiklagenævnet.
Ændringen af minimumsfristerne for hø-
ring over miljøkonsekvensrapporter kan gi-
ve mulighed for øget fleksibilitet samt en
potentiel kortere sagsbehandlingstid for er-
hvervslivet.
Muligheden for tinglysning af særskilt ret
over bygningsbaserede solcelleanlæg kan
have positive konsekvenser for blandt andet
leasingstagere og leasingsgivere af solcel-
leanlæg, da alternative finansieringsformer
for solcelleanlæg fremmes.
Ingen væsentlige. Dog forventes det, at der
med muligheden for tinglysning af særskilt
ret over bygningsbaserede solcelleanlæg kan
medføre mindre negative konsekvenser for
pant- og udlægshavere, i form af opgaver med
at give samtykke til forbehold af særskilt ret
over solcelleanlæg.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ja. Lovforslaget kan bidrage til at frem-
me udbygningen af anlæg, der producerer
vedvarende energi, da sagsbehandlingstiden
for tilladelsesprocessen forkortes samt at
potentialet for opstilling af solceller på er-
hvervsbygninger forventes udnyttet i større
omfang ved indførslen af mulighed for for-
behold af særskilt ret over solcelleanlæg på
erhvervsbygninger mv.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten I forhold til den foreslåede ændring af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvens-
rapporter i miljøvurderingsloven, vejloven og jernbaneloven lever Danmark fortsat op
til VVM-direktivet. De forslåede ændringer til minimumshøringsperioden for høring af
offentligheden over miljøvurderingsrapporter følger hermed direktivets mindstekrav til
høringsperiode.
Derudover indeholder lovforslaget nye bestemmelser om projekter, der skal leve op til for-
pligtelserne i VVM-direktivet, og dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
I forhold til den foreslåede del om hjemmel til fastsættelse af regler for en gebyrordning
for erstatningsnatur lever Denmark forsat op til de EU-retlige forpligtelser efter henholds-
vis VVM-direktivet og habitatdirektivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
26
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås i § 3, stk. 10, at ministeren for grøn trepart
kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer til dækning
af ministerens omkostninger ved administration og tilsyn i
forbindelse med screening af projekter i et fremskyndelses-
område til net- og lagringsinfrastruktur.
Bestemmelsen er ny. Hverken miljøvurderingsloven eller
VE-loven indeholder bemyndigelse til, at ministeren for
grøn trepart kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer
fra Energinet og eventuelt andre statslige aktører til dækning
af ministerens omkostninger ved administration og tilsyn i
forbindelse med screening af projekter i et fremskyndelses-
område til net- og lagringsinfrastruktur.
Det foreslåede vil indebære, at ministeren for grøn trepart
vil kunne fastsætte regler om gebyr til dækning af ministe-
ren for grøn treparts omkostninger forbundet med gennem-
førelse af en screening af projekter i et fremskyndelsesområ-
de til net- og lagringsinfrastruktur og for tilsyn i forbindelse
med overholdelse af eventuelle afbødende foranstaltninger
eller kompensationsforanstaltninger, der fastsættes i de afgø-
relser, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmil-
jø træffer i forbindelse med en sådan screeningsproces
Et fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur er
et bestemt geografisk område udpeget efter regler fastsat i
medfør af VE-lovens § 3, stk. 6, nr. 3. Der er endnu ikke ud-
peget fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-
tur eller fastsat regler om udpegning heraf, eller om screen-
ingsprocessen i medfør af VE-lovens § 3 stk. 6, nr. 3. Det
forventes dog, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler, der udpeger de omtalte fremskyndelsesom-
råder til net- og lagringsinfrastruktur samt fastsætter regler
om screeningsproces for nye projekter i disse områder, i
stedet for den miljøvurdering efter miljøvurderingsloven,
der ellers ville skulle gennemføres. Herunder forventes reg-
lerne at omfatte, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø i forbindelse med screeningsprocessen vil kunne
fastsætte afbødende foranstaltninger eller kompensationsfor-
anstaltninger, som det konkrete projekt vil skulle overhol-
de. Det er omkostninger forbundet med gennemførelse af
en sådan screeningsproces og for tilsyn i forbindelse med
overholdelse af eventuelle afbødende foranstaltninger eller
kompensationsforanstaltninger, der fastsættes i de afgørel-
ser, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
træffer på baggrund af en sådan screeningsproces, som skal
kunne dækkes af gebyrer efter regler fastsat af ministeren
for grøn trepart.
Med den foreslåede bestemmelse vil der blive fastsat regler
om, at der kan opkræves gebyr for omkostninger til scree-
ning og tilsyn i forbindelse med projekter, hvor Energinet
eller eventuelle andre statslige bygherrer er ansøger. Den
foreslåede bestemmelse vil supplere miljøvurderingslovens
§ 42, hvorefter ministeren for grøn trepart kan fastsætte reg-
ler om gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger
ved administration og tilsyn efter loven, hvad angår projek-
ter.
Det forventes, at ministeren for grøn trepart vil fastsætte
reglerne om gebyrer således, at der tages udgangspunkt i
den samlede sagsbehandlingstid pr. påbegyndt time, som
anvendes til den screeningsproces og det tilsyn, der gennem-
føres for det konkrete projekt, med sigte på at dække samt-
lige af ministeren for grøn treparts omkostninger forbundet
hermed.
Forud for fastsættelse af regler om gebyrer efter denne be-
stemmelse vil ministeren for grøn trepart skulle tage initiativ
til drøftelser med klima-, energi- og forsyningsministeren
om mulighederne for og udformningen af reglerne om de
omhandlede gebyrer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.6 under lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås i § 3, stk. 11, at ministeren for grøn trepart fast-
sætter efter forhandling med klima-, energi- og forsynings-
ministeren regler om opkrævning af gebyr fra ejere af pro-
jekter, der omfatter etablering af anlæg for vedvarende ener-
gi eller net- og lagringsinfrastruktur i områder til fremskyn-
delse af vedvarende energi samt fremskyndelsesområder for
net- og lagringsinfrastruktur, til dækning af myndighedernes
omkostninger forbundet med etablering og vedligehold af
erstatningsnatur, hvis projektet med stor sandsynlighed vil
påvirke beskyttede dyre- eller plantearter. Ministeren for
grøn trepart fastsætter herunder regler om opkrævning af
gebyr til dækning af myndighedernes udgifter til jordopkøb,
etablering af erstatningsnatur, vedligehold af erstatningsna-
tur, øvrige omkostninger og administration forbundet med
ordningen for erstatningsnatur samt regler om tilsyn med
ordningen for erstatningsnatur.
Bestemmelsen er ny. Der findes ikke en hjemmel i gælden-
de ret, der giver mulighed for at fastsætte regler om en
gebyrordning for erstatningsnatur i forbindelse med projek-
ter i områder til fremskyndelse af vedvarende energi og
fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur for
at sikre eller forbedre berørte arters bevaringsstatus.
Den foreslåede bemyndigelse skal sikre hjemmel til, at der
fastsættes regler om, at ejere af projekter i fremskyndelses-
områder kan opkræves gebyr til dækning af myndighedernes
omkostninger forbundet med etableringen og vedligehold af
erstatningsnatur i de tilfælde, hvor projektejeres betaling for
erstatningsnatur er en betingelse for etablering af projektet
pga. projektets forventede påvirkning af beskyttede plante-
og dyre arter.
Det foreslås dermed, at VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4,
og artikel 16a, stk. 5, gennemføres i dansk ret ved, at der
indføres en ny gebyrordning for erstatningsnatur, hvorefter
projektejere med projekter i fremskyndelsesområder i Dan-
mark - pga. projektets forventede påvirkning af beskyttede
27
plante- og dyrearter - skal betale gebyr for myndighedernes
etablering og vedligeholdelse af erstatningsnatur som vilkår
for gennemførelse af projektet. For en nærmere beskrivelse
af direktivets krav til ordningen henvises til pkt. 2.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Gebyrordningen er knyttet til tilladelsesprocessen i frem-
skyndelsesområderne, således at hvis screeningen af områ-
det viser, at der er stor sandsynlighed for, at projektet med-
fører væsentlige uforudsete skadelige virkninger, så skal
myndigheden fastsætte vilkår i godkendelsen af projektet
om, at der anvendes passende forholdsmæssige afbødende
foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt/tilstrækkeligt at
anvende afbødende foranstaltninger, skal der anvendes kom-
penserende foranstaltninger for at imødegå disse potentielle
virkninger. Hvis dette heller ikke er muligt, fastsætter myn-
digheden vilkår om, at projektejer for projektet i sidste ende
indbetaler et gebyr for erstatningsnatur.
Det er forventningen, at ordningen vil blive indrettet sådan,
at gebyret skal indbetales til staten (Ministeriet for Grøn
Trepart), som herefter afholder udgifterne til ordningen.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at der fastsæt-
tes regler om opkrævning af gebyr til dækning af myndig-
hedernes administration af den gebyrfinansierede ordning
for erstatningsnatur. Administration af ordningen for erstat-
ningsnatur forventes bl.a. at omfatte myndighedernes sags-
behandling, regnskabsførelse, udmøntning af gebyrmidler til
etablering og vedligehold af erstatningsnatur.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at
der fastsættes regler om, hvordan den gebyrfinansierede
ordning for erstatningsnatur skal indrettes, herunder f.eks.
hvilke pligter, der påhviler projektejer, og hvilke opgaver,
projektejer skal betale gebyr for, dvs. hvordan gebyret for
erstatningsnaturen skal udregnes og opkræves samt eventu-
elle tilsyns- og kontrolbeføjelser m.v., herunder eksempelvis
tilsyn med, at projektejer har søgt at gennemføre afbødende
foranstaltninger og kompensationsforanstaltninger for at sik-
re de beskyttede arter.
Det er hensigten, at en projektejers gebyrbetaling skal opgø-
res på baggrund af størrelsen (antal ha.) af den del af projek-
tarealet, hvor screeningen viser, at projektejerens VE-projekt
med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede plante- og
dyrearter (den berørte del af projektområdet). Projektejer
skal betale for myndighedernes etablering og vedligeholdel-
se af erstatningsnatur på et areal, der størrelsesmæssigt (an-
tal ha.) svarer til en fast procentsats af den berørte del af
projektområdet. Det et dette antal ha. erstatningsnatur, der er
grundlaget for fastsættelsen af projektejers gebyr for erstat-
ningsnatur, således at projektejer skal betale et gebyr, der
dækker myndighedernes omkostninger til etablering og ved-
ligehold af dette eksakte antal ha. erstatningsnatur, der stør-
relsesmæssigt svarer til den fastsatte procentsats af den be-
rørte del af projektområdet. Procentsatsen vil blive fastlagt i
reglerne om gebyrordningen. Gebyrets størrelse opgøres på
baggrund af myndighedernes gennemsnitlige omkostninger
pr. ha. erstatningsnatur.
Det kan eksempelvis indebære, at en projektejer - som be-
tingelse for at etablere anlæg i et fremskyndelsesområde,
hvor en screening af området viser, at placeringen af anlæg
på f.eks. én ha. af området vil påvirke et levested for en
beskyttet dyreart - skal betale for myndighedernes etablering
og vedligehold af erstatningsnatur andetsteds.
Det er dermed hensigten, at gebyrbetalingen skal opgøres
som et arealbasseret fast gebyr pr. ha. erstatningsnatur, be-
stående af:
1) Et opstartsgebyr til dækning af myndighedernes omkost-
ninger til etablering af fundamentet for det antal ha. erstat-
ningsnatur, som projektejeren skal betale for. Det skal dæk-
ke myndighedernes omkostninger til erhvervelse af erstat-
ningsjord til markedspris, anlægsomkostninger til etablering
af erstatningsnatur og administration mv. forbundet hermed.
2) Et årligt gebyr til dækning af myndighedernes udgifter til
opbygning og vedligehold af det antal ha. erstatningsnatur,
som projektejeren skal betale for, og administrative udgifter
mv. forbundet hermed. Gebyret finansierer således myndig-
hedernes årlige omkostninger til opbygning, vedligehold og
administration af det antal ha. erstatningsnatur, som projekt-
ejer skal betale for. Gebyrerne fastsættes efter reglerne i
budgetvejledningen. Gebyrerne fastsættes i opstartsperioden
ud fra aktuelle priser og Naturstyrelsens omkostninger ved
gennemførelse og vedligehold af tilsvarende naturgenopre-
tningsprojekter.
Det er forventningen, at erstatningsnaturen skal etableres så
tæt på projektområdet som muligt, og som udgangspunkt
i samme biogeografiske region, og så vidt muligt i tilknyt-
ning til eksisterende bestande af de pågældende arter, som
erstatningsnaturen skal kompensere for. Det må imidlertid
bero på en konkret vurdering, hvor det naturfagligt giver
mening at etablere erstatningsnatur i medfør af ordningen,
herunder muligheden for erhvervelse af evt. erstatningsjord
til etablering af erstatningsnaturen.
Det forventes, at Ministeriet for Grøn Trepart med tilhøren-
de styrelser skal være ansvarlig for at administrere ordnin-
gen, herunder f.eks. etablere og vedligeholde erstatningsna-
tur m.v.
Det er hensigten, at Naturstyrelsen under Ministeriet for
Grøn Trepart skal stå for at etablere erstatningsnatur som
led i gebyrordningen for erstatningsnatur. Naturstyrelsen
har erfaring med lignende opgaver vedrørende bl.a. erstat-
ningsskov. Det er desuden hensigten, at Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø skal stå for administration
af gebyrordningen for erstatningsnatur. Denne ansvarsforde-
ling svarer som udgangspunkt til den gældende ordning for
erstatningsskov, jf. pkt. 2.5.7.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det forudsættes, at det ved fastlæggelsen og eventuelle
28
fremtidige justeringer af gebyret sikres, at der er balance
mellem indtægter og faktiske udgifter i gebyrordningen. Mi-
nisteriet for Grøn Trepart vil i overensstemmelse med Fi-
nansministeriets budgetvejledning 2.3.1 ”Fastsættelse af tak-
sten for gebyrer” skulle vurdere, om omkostninger skal re-
duceres, eller om gebyrsatsen skal justeres for at sikre denne
balance. Der kan være behov for at fastsætte en længere
balanceperiode end de i vejledningen fastsætte fire år, da
etablering af visse typer af erstatningsnatur har en længere
etableringshorisont. Dispensation fra bestemmelserne i bud-
getvejledningen om en fireårig balanceperiode forudsætter
særskilt hjemmel på finansloven.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, som nævnt, at der
fastsættes regler om myndighedernes tilsyn og kontrol med
ordningen. Det kan eksempelvis omfatte tilsyn med projek-
tejers gebyrbetaling, overholdelse af vilkår og efterlevelse af
regler udstedt i medfør af bemyndigelsen m.v.
Det forventes, at der i henhold til VE-lovens § 73 vil blive
fastsat regler om bødestraf for overtrædelse af regler fastsat
i medfør af den foreslåede bemyndigelse samt vilkår og på-
bud fastsat i medfør af sådanne regler. Der vil eksempelvis
kunne fastsættes regler om bødestraf for projektejers afgi-
velse af urigtige eller vildledende oplysninger, overtrædelse
af bestemmelser om betaling af gebyr og overtrædelse af
vilkår og påbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.7.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 9, stk. 2. nr. 1, i lov om fremme af vedva-
rende energi, at opstiller senest 4 uger før udløb af hørings-
frist for miljøkonsekvensrapport skal afholde et offentligt
møde.
Bestemmelsen følger miljøvurderingslovens § 35, stk. 5,
4. pkt., om, at offentligheden skal høres i forbindelse med
miljøkonsekvensrapporten, og at høringsfristen er mindst 8
uger.
Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 1, at »4 uger« ændres til »2
uger«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med at
miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, 4. pkt., ændres, således
at den offentlige høring ændres fra minimum 8 uger til 30
dage. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.
Den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, nr. 1, vil medføre, at
det sikres, at både indkaldelse til det offentlige møde samt
afholdelse af dette, vil ske i høringsperioden, hvorved hø-
ringsmaterialet vil være offentligt tilgængeligt på tidspunk-
tet for indkaldelse til det offentlige møde.
Til nr. 3
Det fremgår af § 38 i lov om tinglysning, at når en bygning
er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg,
husholdningsmaskiner eller lignende er blevet indlagt i byg-
ningen på ejerens bekostning til brug for bygningen, kan
særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte til-
behør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på
anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden
særlig vedtagelse også dette tilbehør.
Således vil et solcelleanlæg, som en bygningsejer installerer
på sin bygning for at bruge strømmen fra det (helt eller
delvist) i sin bygning, blive omfattet af den ejendom, som
bygningen indgår i. Det indebærer, at panteret i ejendommen
som udgangspunkt også vil omfatte et solcelleanlæg, som
sættes op på bygningen på bygningsejerens bekostning. Det
vil også gælde, selvom solcelleanlægget er leaset eller købt
med ejendomsforbehold, idet henholdsvis leasinggivers eller
ejendomsforbeholdssælgers ret til anlægget vil bortfalde.
Det foreslås at indsætte en ny § 15 i lov om fremme af
vedvarende energi, hvorefter der uanset tinglysningslovens
§ 38, vil kunne forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg,
der etableres på erhvervsbygninger mv., som er tilsluttet det
kollektive elnet, hvis en række kumulative betingelser er
opfyldt.
Undtagelsen foreslås kun at vedrøre solcelleanlæg på er-
hvervsbygninger mv. Solcelleanlæggene kan være monteret
på tagarealer eller på facader, men kan ikke være placeret på
jordarealet af erhvervsejendomme. Med solcelleanlæg for-
stås et anlæg til produktion af elektricitet, der består af sol-
paneler, som ved en fotovoltaisk proces omdanner energien i
sollys til elektrisk energi, samt tilhørende stativer, kabler og
inverter, og eventuelt sammenkoblede batterianlæg.
Ved »erhvervsbygninger mv.« forstås bygninger, der på tids-
punktet for tinglysning af deklaration om særskilt ret, an-
vendes til eksempelvis produktion og lager i forbindelse
med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker og lig-
nende, bygninger til handel, transport (eksempelvis havne-
bygninger og parkeringshuse), kontor, liberale erhverv, ser-
vicevirksomhed og lignende, og bygninger til kulturelle for-
mål, eksempelvis skoler og institutioner samt visse bygnin-
ger til fritidsformål, eksempelvis idrætshaller. Kategorien vil
ikke omfatte beboelsesejendomme, herunder hverken helårs-
boliger i form af enfamiliehuse, rækkehuse eller etageboli-
ger, sommerhuse, kolonihavehuse, uanset om der er tale om
ejerboliger, almene boliger, andelsboligforeningsejendomme
eller boligudlejningsejendomme. Der vil i den forbindelse
skulle lægges særlig vægt på bygningernes registrerede an-
vendelse i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Særskilt ret
foreslås at bestå, uanset at en erhvervsbygning mv. senere
skifter anvendelse i BBR.
Undtagelsen foreslås alene for erhvervsbygninger mv. til-
sluttet det kollektive elnet, hvor forbrugsstedet ved en even-
tuel borttagelse af solcellerne i stedet kan anvende elektrici-
tet fra det kollektive elnet til at dækning af elforbruget. Såle-
des vil ejendomme for hvilke, et solcelleanlæg måtte udgøre
den eneste elforsyning ikke være omfattet.
29
De kumulative betingelser, som vil skulle være opfyldt, for
at der kan forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg, er
følgende:
Det vil efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,
nr. 1, for det første være en betingelse, at leasinggiver kan
borttage anlægget uden at gøre væsentlig skade på bygnin-
gen. Det vil betyde, at bygningen skal kunne bestå og funge-
re også uden anlægget. Dette vil bero på en konkret vurde-
ring, men det vil f.eks. være tilfældet, hvis solcelleanlægget
kan fjernes fra bygningen alene mod udbedring af huller. I
modsætning hertil står tilfælde, hvor fjernelsen vil efterlade
bygningen i en ringere funktionel stand. Det vil f.eks. være
tilfældet med såkaldte bygningsintegrerede solcelleanlæg,
hvor solcellerne er integreret i selve taget eller facaden som
en bestanddel. I modsætning til anlæg som etableres oven
på et tag eller facade, vil bygningsintegrerede solcelleanlæg
således normalt ikke vil være omfattet af undtagelsen, da de
generelt ikke kan borttages uden at gøre væsentlig skade på
ejendommen. Herved tages der højde for den tærskel, der
efter retspraksis gælder ifølge tilvækstlærens principper om
borttagelsesret. Det bemærkes, at det efter tilvækstlæren er
den, der borttager anlægget, som har forpligtigelsen til at
udbedre skader på ejendommen, f.eks. huller, jf. pkt. 2.4.1.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, nr.
2, 1. led, endvidere være en betingelse, at der senest på det
tidspunkt, hvor etableringen af anlægget påbegyndes tingly-
ses en deklaration (en servitut) om, at der forbeholdes sær-
skilt ret over anlægget, således at det ikke bliver en del af
den faste ejendom og et eventuelt pant deri. Dette indebærer,
at der skal være taget forbehold for den særskilte ret på
det tidspunkt, hvor arbejdet med etablering af anlægget ind-
ledes. Dette skal sikre, at rettighedshavere ikke bliver fanget
i en situation, hvor anlægget utilsigtet gribes af pant i ejen-
dommen. I forbindelse med tinglysningen af en servitut vil
anmelderen af servitutten overfor Tinglysningsretten skulle
erklære, at anlægget er omfattet af bestemmelsen, herunder
at det kan borttages uden væsentlig skade på bygningen, og
at det monteres på en erhvervsbygning mv.
Ved anmeldelse til tinglysning af servitutten om, at der for-
beholdes særskilt ret over anlægget, vil anmelderen overfor
Tinglysningsretten skulle erklære, at betingelserne herfor er
opfyldt. Der vil i medfør af tinglysningslovens § 50, stk. 1,
blive fastsat nærmere regler herom.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 15
stk. 1, nr. 2, 2. led, at det vil være en gyldighedsbetingel-
se, at eksisterende pant- og udlægshavere, som er omfattet
af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikrings-
virksomhed, har meddelt samtykke til tinglysning af servi-
tutten. Det bemærkes, at udenlandske kreditinstitutter og
forsikringsvirksomheders filialer i Danmark ligeledes er om-
fattet af lov om finansiel virksomhed og lov om forsikrings-
virksomhed. En dansk filial af et udenlandsk kreditinstitut
vil som panthaver derfor også være omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse, og vil skulle give samtykke til forbehold af
særskilt ret. Anmelderen vil overfor Tinglysningsretten skul-
le afgive erklæring om, at sådan samtykke foreligger. Der
vil ikke skulle indhentes samtykke fra eventuelle øvrige
pant- og udlægshavere. Tinglysningsretten vil i forbindelse
med anmeldelsen til tinglysning alene skulle påse, at der
foreligger en erklæring om, at der er indhentet samtykke.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at pant- og udlægshavere, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsik-
ringsvirksomhed, vil kunne nægte samtykke efter stk. 1, nr.
2, hvis samtykket vil være forbundet med væsentlige kredit-
mæssige risici for pant- eller udlægshaver eller manglende
overholdelse af den finansielle lovgivning for panthaver.
Forslaget indebærer, at eksisterende pant- og udlægshavere i
ejendommen vil skulle acceptere opsætningen af solcellerne,
hvor disse ikke skal anses som en del af bygningen og der-
med omfattet af panteretten i ejendommen. Pant- og udlægs-
havere kan kun nægte samtykke, hvis samtykket vil være
forbundet med væsentlige kreditmæssige risici for pant- el-
ler udlægshaver eller manglende overholdelse af den finan-
sielle lovgivning for panthaver. Manglende overholdelse af
den finansielle lovgivning skal forstås således, at instituttet
vil bryde med den finansielle lovgivning, hvis instituttet ik-
ke gør noget. Et eksempel på manglende overholdelse af den
finansielle lovgivning er kravet om, at et realkreditinstitut
skal stille supplerende sikkerhed, hvis lånet ikke overholder
lånegrænserne. Det kan blandt andet ske, hvis ejendommens
værdi forringes. Ved vurdering af kreditrisici skal de anven-
de saglige og relevante kriterier, når der skal tages stilling til
forespørgsler om opstilling af solcelleanlæg i henhold til det
foreslåede stk. 1.
Kravet om saglighed er en retlig norm, hvor der ikke udtøm-
mende kan angives hvilke kriterier, pant- og udlægshavere
kan medtage i vurderingen. Der vil altid være tale om kon-
kret vurdering i den enkelte sag. Det vil være en helheds-
vurdering med en skønsmæssig afvejning af alle relevante
elementer i den aktuelle sag. Det vil heri indgå, at der sæd-
vanligvis er tale om lån med lang løbetid. Centralt ved vur-
deringen skal dog være, om etableringen af solcelleanlægget
efter pant- eller udlægshavers skøn medfører væsentlige kre-
ditmæssige risici på såvel kort som længere sigt eller i øvrigt
usikkerhed om ejendommens værdi, som har betydning for
overholdelse af den finansielle lovgivning.
Væsentlige kreditmæssige risici for pant- og udlægshaver i
forbindelse med godkendelse af etablering af solcelleanlæg
med særskilte rettigheder, vil f.eks. kunne være, hvis der
vurderes at være risiko for, at værdien af ejendommen, hvor
solcellerne etableres, forringes, fordi ejendommen vil tage
væsentlig skade ved etablering eller nedtagning af solceller-
ne. Ligeledes kan manglende sandsynlighed for, at leasing-
giver eller debitor vil nedtage solcellerne på en hensigts-
mæssig måde udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko. Et
andet eksempel vil kunne være, at størrelsen af instituttets
tilgodehavende set i forhold til ejendommens aktuelle og
fremtidige værdi påvirkes negativt. Ligeledes vil debitor og
leasinggivers aktuelle og fremtidige kreditværdighed kunne
udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko for omkostningerne
30
ved en eventuel nedtagelse af solcelleanlægget og udbedring
af eventuelle skader på ejendommen, da det er enten debitor
eller leasinggiver, som vil skulle afholde disse udgifter. Hi-
storikken mellem debitor og pant- eller udlægshaver, vil
ligeledes kunne udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko,
hvis debitor tidligere har ageret på en måde i lignende sager,
som har medført tab for pant- eller udlægshaver. På samme
måde vil erfaring med leasinggiver, som har handlet uhen-
sigtsmæssigt i lignende sager og medført tab for pant- og
udlægshaver, kunne udgøre en kreditmæssig risiko. Endeligt
kan et eksempel på en væsentlig kreditmæssig risiko være
manglende eller utilstrækkelig forsikringsdækning på solcel-
leanlægget og etableringen heraf.
Meddelelse af eller nægtelse af samtykke fra eksisterende
pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om finansiel
virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, vil skulle
gives til anmoder inden for en frist på 30 dage fra modtagel-
sen af en fyldestgørende anmodning. En fyldestgørende an-
modning om forbehold af særskilt ret vil skulle indeholde de
nødvendige oplysninger for, at pant- og udlægshavere kan
vurdere, om forbehold af særskilt ret vil medføre væsentlige
kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver eller mang-
lende overholdelse af den finansielle lovgivning.
Efter retsplejelovens § 518, stk. 2, omfatter udlæg i fast
ejendom som udgangspunkt tilbehør efter tinglysningslo-
vens §§ 37 og 38. Det vil sige, at et leaset solcelleanlæg,
der er sat op på taget af en ejendom, i dag vil være omfattet,
hvis der gøres udlæg i den faste ejendom.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, vil den
særskilte ret efter stk. 1, bestå, uanset at ejendommen sælges
ved tvangsauktion. Den foreslåede bestemmelse vil medfø-
re, at anlægget kan borttages, hvis en panthaver med pant i
den faste ejendom begærer tvangsauktion over ejendommen
som følge af misligholdelse, idet anlægget ikke vil skulle
regnes som en del af den faste ejendom.
Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, skal ses i sam-
menhæng med den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,
hvorefter der vil kunne forbeholdes særskilt ret over de på-
gældende anlæg.
Idet solcelleanlægget ikke vil skulle regnes som en del af
pantet i den faste ejendom i første omgang, vil leasinggiver
også bevare retten til at borttage anlægget ved eventuel
tvangsauktion. Solcelleanlæg omfattet af den foreslåede ord-
ning, vil dermed ikke vil være omfattet af retsplejelovens §
510, stk. 1, 1. pkt., og § 518, stk. 2, 1. pkt.
Det vil sige, at leasinggivers ret til anlægget vil bestå uanset
et eventuelt bortsalg af ejendommen på tvangsauktion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Ifølge den gældende § 22, stk. 7, i VE-loven kan klima-,
energi og forsyningsministeren fastsætte vilkår for en forun-
dersøgelsestilladelse efter § 22, stk. 8, jf. § 22, stk. 1, herun-
der om de forhold, som skal undersøges, om rapportering,
om forundersøgelsernes forløb og resultater, jf. § 24, stk. 4,
om tilsyn og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav
og lign.
VE-lovens § 24, stk. 4, handler om den situation, at Energi-
styrelsen ikke rettidigt modtager tilsagn om, at en ansøger
ønsker at opføre et elproduktionsanlæg på den lokalitet, som
forundersøgelserne vedrører, jf. § 24, stk. 2. Modtager Ener-
gistyrelsen ikke tilsagn herom, kan Energistyrelsen efter den
gældende § 24, stk. 4, uden vederlag stille forundersøgelses-
rapporten til rådighed for andre. Bestemmelsen i § 24, stk.
4, indebærer, at eneretten til forundersøgelser bortfalder, og
at forundersøgelsesrapporten gøres alment tilgængelig. Be-
stemmelsen skal endvidere sikre, at undersøgelsesresultater
og data om områderne i videst muligt omfang bliver nyttig-
gjort.
Det foreslås i § 22, stk. 7, at » om ministerens adgang til at
benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4« udgår.
Den foreslåede ændring af § 22, stk. 7, er en konsekvens
af, at VE-lovens § 24 foreslås ophævet. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 5. Det foreslås således, at henvisningen
til § 24, stk. 4, om ministerens adgang til at benytte forun-
dersøgelsens resultater udgår. Der er ikke i øvrigt tilsigtet
nogen ændring i ministerens adgang efter § 22, stk. 7, til
at fastsætte vilkår i forundersøgelsestilladelsen. Ministeren
vil fortsat kunne stille vilkår om bl.a., at forundersøgelsens
resultater, herunder rådata indsamlet i forbindelse med un-
dersøgelserne, kan offentliggøres med henblik på at sikre, at
resultaterne kan udnyttes til fremtidige projekter og myndig-
hedsopgaver i forhold til f.eks. miljøbeskyttelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Ifølge VE-lovens § 24, stk. 1, skal ansøgeren ved forunders-
øgelsernes afslutning indsende en forundersøgelsesrapport
til klima-, energi- og forsyningsministeren (delegeret til
Energistyrelsen), som tager stilling til, om forundersøgelses-
rapporten kan godkendes. Forundersøgelsesrapporten omfat-
ter både ansøgerens miljøkonsekvensrapport, som udarbej-
des efter reglerne i miljøvurderingsloven, samt resultatet
af ansøgerens eventuelle yderligere forundersøgelser vedrø-
rende det havområde, hvor der ansøges om etablering af
et elproduktionsanlæg. De yderligere forundersøgelser kan
f.eks. bestå i supplerende geotekniske og geofysiske under-
søgelser i havområdet. Godkendelse efter § 24, stk. 1, består
i en sikring af, at undersøgelserne opfylder de stillede krav
i forundersøgelsestilladelsen efter § 22 og § 23. Efter god-
kendelse sender Energistyrelsen miljøkonsekvensrapporten i
høring efter reglerne i miljøvurderingslovens § 35, stk. 3, nr.
3, og § 38.
Det følger af VE-lovens § 24, stk. 2, at ansøgeren inden
31
3 måneder efter godkendelsen af forundersøgelsesrapporten
skal meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsan-
læg på lokaliteten. Med klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens godkendelse kan retten til at udnytte forundersøgel-
sesrapporten inden for samme frist overdrages til en anden.
Hvis ministeren modtager tilsagn fra ansøgeren som angi-
vet i stk. 2, fastsætter ministeren frist for modtagelse af
ansøgning om etableringstilladelse efter § 25, jf. § 24, stk.
3. Der kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for
gennemførelse af projektet.
Såfremt ministeren ikke modtager rettidigt tilsagn efter stk.
2, eller overholdes frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren
uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten,
herunder miljøkonsekvensrapporten, til rådighed for andre,
jf. § 24, stk. 4.
Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten
og miljøkonsekvensrapporten efter VE-lovens § 24, stk.
1, er en forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages ef-
ter VE-lovens § 66. Miljøvurderingsloven indeholder ikke
et tilsvarende godkendelseskrav, da det i miljøvurderings-
lovens § 24, stk. 1, er fastsat, at VVM-myndigheden ef-
ter modtagelse af miljøkonsekvensrapporten skal gennemgå
rapporten med inddragelse af den fornødne ekspertise med
henblik på at sikre, at rapporten opfylder kravene i miljøvur-
deringslovens § 20. Det fremgår af miljøvurderingslovens
§ 20, stk. 2, at VVM-myndigheden efter gennemgangen
af miljøkonsekvensrapporten skal sende den i høring hos
berørte myndigheder og offentligheden i overensstemmel-
se med miljøvurderingslovens § 35, stk. 3, nr. 2, og §
38. VVM-myndigheden træffer således ikke afgørelse i for-
bindelse med, at miljøkonsekvensrapporten gennemgås og
sendes i høring.
Det foreslås, at § 24 ophæves.
Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi
og forsyningsministeren ikke længere skal tage stilling til,
om ansøgerens miljøkonsekvensrapport kan godkendes, in-
den ministeren sender ansøgerens miljøkonsekvensrapport
i høring hos berørte myndigheder og offentligheden. Dette
svarer til, hvad der gælder efter miljøvurderingslovens §
24, stk. 1, hvorefter Energistyrelsen som VVM-myndighed
i forbindelse med ansøgning om etablering af VE-anlæg
på havet skal gennemgå miljøkonsekvensrapporten med ind-
dragelse af den fornødne ekspertise med henblik på at sikre,
at den opfylder kravene i § 20. Efter gennemgangen af mil-
jøkonsekvensrapporten sendes den i høring, jf. § 24, stk. 2.
Ophævelsen af VE-lovens § 24 vil også betyde, at der ikke
efter VE-lovens § 66 kan klages over Energistyrelsens afgø-
relse om godkendelse af forundersøgelsesrapporten.
For så vidt angår resultaterne af ansøgerens eventuelle yder-
ligere forundersøgelser vil klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren som hidtil i medfør af VE-lovens § 22, stk. 7, kun-
ne fastsætte vilkår i forundersøgelsestilladelsen, herunder
om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om
forundersøgelsernes forløb og resultater, om tilsyn og om
overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav.
Til nr. 6
Det følger af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elpro-
duktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med
tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i
bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilla-
delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Beføjelsen
er delegeret til Energistyrelsen jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i be-
kendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens
opgaver og beføjelser.
Tilhørende interne ledningsanlæg fortolkes i dag i Energi-
styrelsens praksis således, at det omfatter de elkabler og
installationer, der etableres mellem de enkelte vindmøller
i havvindmølleparken samt ilandføringsanlægget. Ilandfø-
ringsanlægget omfatter elkabler og tilhørende installationer,
der etableres fra elproduktionsanlægget og frem til anlæg-
gets tilslutningspunkt i det kollektive elforsyningsnet. Ener-
gistyrelsens kompetence efter VE-lovens § 25 omfatter dog
alene den del af ilandføringsanlægget, der er placeret på
havområdet frem til kystlinjen eller til elproduktionsanlæg-
gets offshore tilslutningspunkt i det kollektive elforsynings-
net. Ved installationer kan der eksempelvis være tale om
stationsanlæg, herunder transformerstationer og dertilhøren-
de platforme.
Bestemmelsen omfatter alene tilhørende elkabler og installa-
tioner, der udgør en del af elproduktionsanlægget, og som
etableres af ejeren af elproduktionsanlægget.
Bestemmelsen omfatter derudover alene elkabler og installa-
tioner, der er placeret på søterritoriet eller den eksklusive
økonomiske zone. Elkabler og installationer, der udgør en
del af det samlede ilandføringsanlæg, men som etableres på
land, vil ikke være omfattet af VE-lovens § 25.
Det følger af § 17, stk. 4, nr. 2, at klima-, energi- og for-
syningsministeren (delegeret til Energistyrelsen) er VVM-
myndighed for projekter om etablering af elproduktionsan-
læg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne led-
ningsanlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13,
litra a.
Det foreslås i § 25, stk. 1, at »interne ledningsanlæg« ændres
til »elkabler og installationer«.
Ændringen vil indebære en præcisering af bestemmelsen,
således at det tydeliggøres, at bestemmelsen også omfatter
elproduktionsanlæggets tilhørende elkabler og installationer,
der etableres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone (havområdet).
Bestemmelsen omfatter tilhørende elkabler og installationer,
der etableres mellem de enkelte vindmøller eller andre typer
af anlæg i elproduktionsanlægget. Derudover omfatter be-
stemmelsen den del af ilandføringsanlægget, der er placeret
32
på havområdet som udgøres af de elkabler og installationer,
der etableres fra elproduktionsanlægget frem til kystlinjen
på land eller frem til elproduktionsanlæggets offshore tilslut-
ningspunkt i det kollektive elforsyningsnet. Med installatio-
ner henvises der til eksempelvis stationsanlæg såsom trans-
formerstationer og tilhørende platforme.
Tilslutningspunktet er defineret i nettilslutningsbekendtgø-
relsen § 1, stk. 2, nr. 5, jf. bekendtgørelse nr. 547 af 29. maj
2024, som det punkt hvor elproduktionsanlæg tilsluttes det
kollektive elforsyningsnet.
Det kollektive elforsyningsnet er defineret i elforsyningslo-
vens § 5, nr. 23, som transmissions- og distributionsnet, som
på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere
elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og elfor-
brugere.
Den foreslåede ændring vil medføre, at eventuel fortolk-
ningstvivl undgås, ved at det præciseres i bestemmelsen,
at elkabler og installationer, der udgør en del af elprodukti-
onsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone, og som etableres af ejeren af det pågældende elpro-
duktionsanlæg, er omfattet af VE-lovens § 25, stk. 1. Øvri-
ge elkabler og installationer, der ikke udgør en del af et
elproduktionsanlæg, kan være omfattet af øvrig relevant lov-
givning, herunder elforsyningsloven, lov om Energinet og
kontinentalsokkelloven. Det vil være en konkret vurdering,
hvorvidt der er tale om elkabler og installationer, der udgør
en del af elproduktionsanlægget.
Til nr. 7
Det følger af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladelserne efter
stk. 1, meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en
forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og
som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet.
Det foreslås i § 25, stk. 2, at »har ret til at udnytte en
forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og«
udgår.
Den foreslåede ændring i § 25, stk. 2, er en konsekvens af,
at § 24 foreslås ophævet. For nærmere om den foreslåede
ophævelse af § 24 henvises til bemærkninger til § 1, nr. 5.
Til nr. 8
Det følger af VE-lovens § 25, stk. 4, at elproduktionsanlæg
som nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted
med tillhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone, anses i tinglysningsmæs-
sig henseende for fast ejendom.
Det foreslås i § 25, stk. 1, 1. pkt., at »interne ledningsanlæg«
ændres til »elkabler og installationer«.
Den foreslåede ændring i § 25, stk. 4, er en konsekvens
af, at begrebet interne ledningsanlæg præciseres i § 25, stk.
1. For nærmere om den foreslåede præcisering af begrebet i
§ 25, stk. 1, henvises til bemærkninger til § 1, nr. 7.
Til nr. 9
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af
elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder
med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer
i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilla-
delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog §
22 a, stk. 1, om testanlæg.
Ansøgning om etableringstilladelse til et nyt elproduktions-
anlæg sker på baggrund af en forundersøgelsestilladelse,
som gives af ministeren i medfør af § 22, stk. 8. Ministeren
kan i forundersøgelsestilladelsen vilkår om de forhold, som
skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes
forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte
forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, om tilsyn og om
overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign., jf. § 22,
stk. 7.
VE-loven indeholder ikke en tilsvarende regel om tilladelse
til undersøgelser med henblik på en væsentlig ændring i
et bestående elproduktionsanlæg og vilkår i forbindelse her-
med.
En væsentlig ændring i et bestående elproduktionsanlæg på
havet kan f.eks. være en repowering af anlægget. Med re-
powering forstås fornyelse af et elproduktionsanlæg, som
producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis
udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med
henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets
produktivitet eller kapacitet, jf. herved § 2, nr. 1, i bekendt-
gørelse nr. 767 af 20. juni 2024 om en forenklet og hurtig
ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af beståen-
de elproduktionsanlæg på havet.
En væsentlig ændring i et bestående elproduktionsanlæg på
havet kan også være en forlængelse af anlæggets levetid ud
over elproduktionstilladelsens tidsrum, uden at der sker fuld
eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer. Efter
VE-lovens § 29, stk. 1, gives elproduktionstilladelse for 25
år og tilladelse kan efter ansøgning forlænges. For havvind-
mølleparker udbudt efter § 23 gives tilladelsen for 30 år og
kan efter ansøgning forlænges, jf. § 29, stk. 2. En tilladelse
kan i særlige grunde gives for et kortere tidsrum. En leve-
tidsforlængelse af anlægget kræver således en ny tilladelse
efter § 29, stk. 1 eller 2. Levetidsforlængelse kan også udgø-
re en væsentlig ændring i det bestående elproduktionsanlæg,
som tillige kræver tilladelse efter § 25, stk. 1. Hvorvidt en
levetidsforlængelse kræver tilladelse efter § 25, stk. 1, beror
på en konkret vurdering, hvor levetidsforlængelsens tidsrum
indgår som et kriterie.
Det foreslås i § 26, stk. 1, at undersøgelser, som er nødven-
dige for at gennemføre væsentlige ændringer i bestående
anlæg omfattet af § 25, stk. 1, kun kan foretages efter for-
33
udgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministe-
ren.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren efter ansøgning vil kunne meddele
tilladelse til undersøgelser, som er nødvendige for at gen-
nemføre en væsentlig ændring i et bestående anlæg, jf. §
25, stk. 1. Tilladelseskravet vil omfatte undersøgelser, f.eks.
geofysiske og geotekniske undersøgelser, som kan medføre
en miljøpåvirkning i det relevante område. Herved vil det
blive sikret bl.a., at miljøpåvirkningerne vurderes i overens-
stemmelse med f.eks. EU-direktiverne om naturbeskyttelse,
inden undersøgelserne iværksættes.
Der er tale om indførelse af et tilladelseskrav til undersøgel-
ser, som vurderes at kunne have en påvirkning på miljø og
natur. Det vil bero på en konkret vurdering af ansøgningen,
om de påtænkte undersøgelser kan tillades efter § 26, stk. 1.
Det foreslåede nye tilladelseskrav i § 26 bliver knyttet op
på naturbeskyttelsesreglerne i § 27. For nærmere om den
foreslåede ændring af § 27 henvises til bemærkningerne til §
1, nr. 10.
Efter den foreslåede § 26, stk. 2, vil ministeren i forbindelse
med en tilladelse efter stk. 1 kunne fastsætte vilkår, herun-
der om de forhold, som skal undersøges, undersøgelsernes
forløb, udstyr, tilsyn og om miljø- og sikkerhedsforhold. Der
vil på baggrund af bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes nær-
mere vilkår om, hvordan undersøgelserne skal tilrettelægges
og gennemføres og om rapportering af undersøgelsernes for-
løb og resultater.
Til nr. 10
Det følger af VE-lovens § 3, stk. 4, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der
er omfattet af loven, herunder forordninger, direktiver og be-
slutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eks-
klusive økonomiske zone. Bestemmelsen indeholder en bred
bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til
at gennemføre EU-lovgivning for forhold, der er omfattet af
VE-loven.
Ifølge VE-lovens § 27 fastsætter klima-, energi- og forsy-
ningsministeren med henblik på gennemførelse af EU-direk-
tiver på naturbeskyttelsesområdet, for så vidt angår søterri-
toriet og i den eksklusive økonomiske zone, regler om, i
hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse
regler kan meddeles efter § 22 a, stk. 1, og § 25 i VE-lo-
ven. Bestemmelsen indeholder en særskilt bemyndigelsesbe-
stemmelse for klima-, energi- og forsyningsministeren at
gennemføre naturbeskyttelsesdirektiverne for tilladelser re-
guleret i VE-lovens kapitel 3.
Bemyndigelserne i VE-loven er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 812 af 21. juni 2024 om administration af internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved-
rørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg
og elforsyningsnet på havet.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om områdebeskyttelse, jf.
habitatdirektivets art. 6, stk. 3, og 4, og dele af reglerne
om artsbeskyttelse, jf. habitatdirektivets art. 12 og 16. I det
omfang artsbeskyttelsesreglerne ikke er reguleret, gælder de
generelle regler på Ministeriets for Grøn Treparts område
i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og
artsfredningsbekendtgørelsen.
Det foreslås i § 27, at »§ 22 a, stk. 1, og § 25« ændres til
»dette kapitel«.
Ændringen vil indebære, at alle tilladelser, der meddeles ef-
ter VE-lovens kapitel 3, vil være omfattet af bemyndigelsen
i § 27. Med ændringen sikres det at eventuelle kommende
tilladelsesbestemmelser i VE-lovens kapitel 3 automatisk vil
være omfattet af § 27. Det betyder også, at der alene vil
skulle foretages ændring i den ovennævnte bekendtgørelse,
hvilket kan ske administrativt.
Ændringen vil endvidere medføre, at tilladelser til forun-
dersøgelser efter § 22, stk. 8, knyttes op på bemyndigelsen i
§ 27. I dag er forundersøgelserne omfattet af bekendtgørelse
nr. 812 af 21. juni 2024 om administration af internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved-
rørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg
og elforsyningsnet på havet, dog med hjemmel i den brede
bemyndigelsen i VE-lovens § 3, stk. 4. Idet VE-lovens §
27 indeholder en særskilt hjemmel til at gennemføre EU᾽s
direktivet på naturbeskyttelsesområdet, for så vidt angår
VE-anlæg på søterritoriet og den eksklusive zone, vurderes
det for klarheds skyld mest hensigtsmæssigt, at forunders-
øgelsestilladelserne efter § 22, stk. 8 bliver koblet op på
denne bestemmelse.
Ændringen medfører også, at den foreslåede § 26, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 9 om tilladelse til undersøgelser
med henblik på at foretage væsentlige ændringer af et bestå-
ende anlæg, jf. § 25, stk. 1, og som kan have påvirkninger
på miljø og natur, vil være omfattet af naturbeskyttelsesreg-
lerne i § 27.
Ændringen vil herudover medføre, at ansøgninger om tilla-
delse til undersøgelser efter § 26, vil skulle vurderes efter
reglerne, som udmøntet i bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni
2024 om administration af internationale naturbeskyttelses-
områder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter
om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet
på havet.
Ændringen vil endvidere medføre, at forlængelse af elpro-
duktionstilladelser efter § 29 også bliver omfattet af bemyn-
digelsen i § 27. Det har betydning for levetidsforlængelse af
eksisterende VE-anlæg på havet, som ikke skønnes at kræve
etableringstilladelse efter § 25. Levetidsforlængelser, som
skal tillades efter § 29, er i dag ikke omfattet af bemyndigel-
sen i § 27. Ved at ændre § 27, således at den også omfatter
tilladelser efter § 29 og forlængelser heraf, sikres det, at
34
alle levetidsforlængelser af VE-anlæg på havet kan blive
vurderet efter EU’s direktiver på naturbeskyttelsesområdet,
uanset om levetidsforlængelsen kræver tilladelse efter § 25
eller § 29. Ændringen tager sigte på projekter, som ikke også
vil kræve en etableringstilladelse efter VE-lovens § 25. I
forhold til disse projekter vil vurderingen indgå som en del
af vurderingen efter § 25.
Ændringerne som følge af ændringen af § 27 forventes gen-
nemført ved en ændring til bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni
2024 om administration af internationale naturbeskyttelses-
områder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter
om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet
på havet, som fastsætter regler om vurdering af projekters
eventuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesom-
råder og beskyttede af visse arter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.5.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af VE-lovens § 29 b, at klima-, energi- og for-
syningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår
og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29. Disse tilladelser
omfatter henholdsvis forundersøgelser efter § 22, efterføl-
gende etableringstilladelser efter § 25 og elproduktionstilla-
delser efter § 29.
Det følger af den foreslåede nyaffatelse af § 29 b, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdel-
se af vilkår og krav i VE-lovens kapitel 3 og i en udbuds-
kontrakt om adgang til at udnytte energi fra vedvarende
energikilder på havet.
Ændringen vil medføre, at ministeren kan føre tilsyn med
overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter VE-lovens
kapitel 3 og i en udbudskontrakt om adgang til at udnytte
energi fra vedvarende energikilder på havet, indgået på bag-
grund af VE-lovens § 23.
Tilsynsbeføjelsen efter den foreslåede § 29 b vil således
også omfatte overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser
efter den gældende § 22 a og efter den foreslåede § 26.
§ 22 a blev indført ved lov nr. 672 af 11. juni 2024 om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)
og giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel
til at tillade test af vedvarende energi på havet med henblik
på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter,
teknologier og processer i et område på op til 15 kilometer
fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år.
Efter den foreslåede § 26 vil klima-, energi- og forsynings-
ministeren efter ansøgning kunne meddele tilladelse til un-
dersøgelser, som er nødvendige for at gennemføre en væ-
sentlig ændring i et bestående anlæg efter § 25, stk. 1, samt i
forbindelse hermed fastsætte nærmere angivne vilkår.
Den foreslåede § 29 b vil medføre, at ministerens tilsyn også
vil omfatte overholdelse af vilkår og krav i en udbudskon-
trakt om adgang til at udnytte energi fra vedvarende ener-
gikilder på havet, indgået på bagrund af VE-lovens § 23,
herunder de vilkår og krav, som er fastsat i medfør af § 23,
stk. 2, eller som i øvrigt er aftalt i udbudskontrakten. Ad-
gang til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder på
havet tildeles på baggrund af udbud, jf. VE-lovens § 23,
stk. 1. Udbuddet og den efterfølgende indgåelse af udbuds-
kontrakt med vinderen sker efter udbudsloven. Det fremgår
endvidere af VE-lovens § 23, stk. 1, at klima-, energi og
forsyningsministeren kan angive særlige forhold, der lægges
vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud. Af § 23,
stk. 2, fremgår, at vilkårene ved stillingtagen til de indkom-
ne bud kan vedrøre økonomiske forhold, herunder støtte
til produktionen, udformningen og tekniske forhold vedrø-
rende produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal
forbinde anlægget med det sammenhængende elforsynings-
system. Der kan endvidere stilles krav om, at forbrugere
eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som
parter i projektet, og at der skal betales bod, hvis vinderen af
udbuddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller aftalte
betingelser, herunder tidsfrister.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af VE-lovens § 58, nr. 1, at klima-, energi
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til
dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning
om tilladelse, herunder tilladelser, der er nævnt i § 22, stk. 1,
§ 22 a, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29, stk. 1.
Ministeren har med hjemmel i § 58 fastsat nærmere regler i
bekendtgørelse nr. 1735 af 30. december 2024 om betaling
for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til § 58, at bestemmelsen
bl.a. omfatter betaling for overholdelse af vilkår i de tilladel-
ser, som efter VE-lovens kapitel 3 meddeles til ansøgere,
som ønsker adgang til at udnytte energi fra vedvarende ener-
gikilder på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske
zone, herunder tilladelser til forundersøgelser efter § 22, til
etablering af elproduktionsanlæg efter § 25 og til testanlæg
efter VE-lovens § 22 a.
Det foreslås i § 58, nr. 1, at der efter »§ 25, stk. 1» indsættes
»§ 26,».
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til
dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning
om tilladelse, der er nævnt i § 26. For nærmere om den
foreslåede § 26 henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9.
Til nr. 13
Det fremgår af VE-lovens § 58, nr. 2, at klima-, energi
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
35
betaling til dækning af omkostninger ved tilsyn med over-
holdelse af vilkår i tilladelser.
Efter VE-lovens § 22, stk. 1, 2. pkt., kan forundersøgelser
og efterfølgende udnyttelse af energi kun finde sted efter
tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Det
fremgår af § 22, stk. 2, at tilladelse til forundersøgelse gives
efter indkaldelse af ansøgninger ved udbud. Forundersøgel-
sestilladelse gives til den, som vinder udbuddet, jf. § 23,
stk. 1. Vinderen af udbuddet indgår i den forbindelse en
udbudskontrakt (koncessionsaftale) med staten.
I § 58, nr. 2, foreslås indsat et nyt nummer, således at kli-
ma-, energi- og forsyningsministen kan fastsætte regler om
betaling til dækning af omkostningerne ved tilsyn med over-
holdelse af vilkår og krav i en udbudskontrakt om adgang til
at udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet.
Den foreslåede § 58, nr. 2, vil medføre, at klima-, energi
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til
dækning af omkostningerne ved det tilsyn med overholdelse
af vilkår i en udbudskontrakt, som fremgår af den foreslåede
ændring af § 29 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Parten i
udbudskontrakten vil således fremover kunne pålægges at
betale for Energistyrelsens tilsyn med overholdelse af vilkå-
rene i udbudskontrakten i overensstemmelse med reglerne
i bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i
Energistyrelsen.
Med ”vilkår” i den foreslåede bestemmelse forstås alle de
krav, som i udbudskontrakten stilles til udbudsvinderen,
uanset om kravet er betegnet som ”vilkår”, ”betingelse”
eller lignende. Et vilkår i udbudskontrakten er omfattet af
den foreslåede bestemmelse, uanset om der er knyttet beta-
ling af bod til overholdelse af det pågældende vilkår. Den
foreslåede bestemmelse omfatter alene udbudskontrakter om
adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på
havet, som indgås på baggrund af VE-lovens § 23. Med det
foreslåede § 58, nr. 2, sikres det, at ministeren kan fastsætte
regler om betaling til dækning af omkostningerne ved tilsyn
med overholdelse af samtlige vilkår i forbindelse med op-
stilling af VE-anlæg på havet, uanset om vilkårene fremgår
af de tilladelser, som meddeles efter reglerne i VE-lovens
kapitel 3, eller af en udbudskontrakt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2, at
klima-, energi- og forsyningsministeren er myndighed for
behandling af sager vedrørende projekter på havområdet,
der er omfattet af lovens bilag 2, herunder for vurderingen
af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art,
dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet, hvis der er tale om projekter om
etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind,
med tilhørende interne ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr.
3, litra i og j, og nr. 13, litra a.
Havområdet omfatter dansk søterritorium, dansk eksklusiv
økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. an-
ordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af
dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.
Miljøvurderingslovens bilag 2 indeholder en oversigt over
de projekttyper, der er screeningspligtige. Et projekt omfat-
tet af bilag 2 må efter miljøvurderingslovens § 16 ikke på-
begyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt har meddelt
bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig
indvirkning på miljøet, jf. § 21.
Miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, indeholder en nærmere
opregning af projekttyper inden for energiindustrien, herun-
der industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og
varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1 (bilag
2, nr. 3, litra a), anlæg til fremstilling af hydroelektrisk
energi (bilag 2, nr. 3, litra i) samt anlæg til udnyttelse
af vindkraft til energiproduktion (vindmøller, bortset fra en-
keltstående vindmøller i landzone med en totalhøjde på op
til 25 m (husstandsmøller) (bilag 2, nr. 3, litra j).
Det følger af administrativ praksis, at såfremt et solcellean-
læg på land udgør et industrianlæg til fremstilling af elektri-
citet, vil det være omfattet af miljøvurderingslovens bilag
2, nr. 3, litra a. Solcelleanlæg på havområdet, der udgør
sådanne industrianlæg, vil ligeledes være omfattet af litra
a, da bilaget ikke skelner mellem projekter på land og på
havområdet.
Det fremgår af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at mi-
nisteren for grøn trepart er myndighed for behandling af
sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af bilag
1 eller 2, jf. dog stk. 4. Ministeren for grøn trepart er derfor
kompetent myndighed til at vurdere projekter, herunder el-
produktionsanlæg, omfattet af bl.a. bilag 2, på havområdet,
hvor kompetencen ikke er delegeret til klima-, energi- og
forsyningsministeren efter miljøvurderingslovens § 17, stk.
4.
Det følger af VE-lovens kapitel 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren meddeler tilladelser til forundersøgel-
ser, etablering, drift og nedtagning af elproduktionsanlæg
og testanlæg på havområdet, herunder solcelleanlæg, jf. be-
kendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024 af lov om fremme af
vedvarende energi med senere ændringer.
Det foreslås i miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2, at
»vand og vind« ændres til »vedvarende energikilder«, at
»interne ledningsanlæg« ændres til »elkabler og installatio-
ner«, og at »nr. 3, litra i og j« ændres til »nr. 3, litra a, i og
j«.
De foreslåede ændringer i miljøvurderingslovens § 17, stk.
4, nr. 2, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren er myndighed for behandling af sager vedrørende
projekter på havområdet, der er omfattet af bilag 2, herun-
36
der for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på
grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis der er tale
om »projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der ud-
nytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og
installationer, omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a, i og j, og nr.
13, litra a.«
Den foreslåede ændring, hvorved ”vind og vand” ændres
til ”vedvarende energikilder” vil medføre, at afgrænsningen
af hvilke typer af elproduktionsanlæg, der er omfattet af
bestemmelsen, udvides.
Derudover foreslås det, at der indsættes en henvisning til
miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a. Derved vil også
elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,
og som udgør industrianlæg til fremstilling af elektricitet,
eksempelvis solcelleanlæg, være omfattet af klima-, energi-
og forsyningsministerens kompetence på havområdet.
De foreslåede ændringer i § 17, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at
det ikke længere alene er elproduktionsanlæg på havet, der
udnytter vand og vind, der er omfattet af klima-, energi- og
forsyningsministerens kompetence efter § 17, stk. 4, nr. 2,
men også elproduktionsanlæg på havet, der udnytter andre
vedvarende energikilder, herunder solcelleanlæg, såfremt
der er tale om et industrianlæg til fremstilling af elektricitet
jf. bilag 2, nr. 3, litra a. Af kendte vedvarende energikilder
vil det være solcelleanlæg, der omfattes af Energistyrelsens
kompetence, men også øvrige endnu ikke kendte VE-tekno-
logier vil være omfattet.
De foreslåede ændringer vil således medføre, at det vil være
den samme myndighed, klima-, energi- og forsyningsmini-
steren, som har kompetence til at meddele tilladelse efter
VE-loven til elproduktionsanlæg på havområdet, der udnyt-
ter vedvarende energikilder, som vurderer de pågældende
anlæg efter miljøvurderingsloven.
De foreslåede ændringer medfører desuden en indskrænk-
ning i ministeren for grøn trepart’s kompetence efter § 17,
stk. 3, da ministeren, efter gældende ret, er myndighed for
behandling af sager vedrørende projekter på havområdet
omfattet af bilag 1 eller 2, som ikke er omfattet af klima-,
energi- og forsyningsministerens kompetence efter § 17, stk.
4. Ministeren for grøn trepart vil således ikke længere være
kompetent myndighed for vurdering af elproduktionsanlæg
på havet, der udnytter vedvarende energikilder, som er om-
fattet af bilag 2, nr. 3, litra a.
Endelig foreslås det at ændre »interne ledningsanlæg« til
»elkabler og installationer« som følge af den foreslåede præ-
cisering af VE-lovens § 25. Der henvises til pkt. 2.5.3 i de
almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr.
6 .
Til nr. 2
Det følger af miljøvurderingslovens § 35, at den kompeten-
te myndighed skal sikre, at der gennemføres høringer på
forskellige trin i miljøvurderingsprocessen. Efter lovens §
35, stk. 3, nr. 3, påhviler det myndigheden at sikre, at
offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater ved
høring gives mulighed for at afgive kommentarer og stille
spørgsmål med hensyn til miljøkonsekvensrapporten, som
bygherren har fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse,
før der træffes en afgørelse om tilladelse efter § 25.
§ 35, stk. 5, i miljøvurderingsloven fastsætter tidsfrister for
høring af offentligheden og berørte myndigheder i forbindel-
se med høring over miljøkonsekvensrapporten.
Det følger af § 35, stk. 5, 1. pkt., at myndigheden fastsætter
en passende tidsfrist for høring af de berørte myndigheder
og berørte stater. Fristen skal fastsættes under hensyntagen
til projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner
samt formålet med miljøvurderingen, jf. § 1, stk. 2.
Efter § 35, stk. 5, 3. pkt., fastsætter myndigheden en passen-
de tidsfrist på mindst 14 dage for høring af offentligheden
ved afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold efter
§ 35, stk. 3, nr. 2.
Af § 35, stk. 5, 4. pkt., følger det, at for høring af offentlig-
heden over miljøkonsekvensrapporten efter stk. 3, nr. 3, er
høringsfristen mindst 8 uger.
Det foreslås i miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, 4. pkt., at
»8 uger« ændres til »30 dage«.
Lovens minimumsfrist for høring af offentligheden over
miljøkonsekvensrapporten foreslås ændret, så den svarer til
minimumsfristen i artikel 6, stk. 7 i VVM-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at minimumsfri-
sten for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrap-
porten i forbindelse med miljøvurderingen forkortes fra 8
uger til 30 dage. Der er tale om en minimumsfrist.
Med den foreslåede ændring vil den kompetente myndighed
skulle fastsætte en passende tidsfrist for høring af offentlig-
heden over miljøkonsekvensrapporten, som minimum skal
være 30 dage. Hermed vil den nedre grænse for tidsfristen
fremover svare til den tidsfrist, som følger af artikel 6, stk.
7, i VVM-direktivet. Myndigheden vil som hidtil ved fast-
sættelse af en passende frist i det konkrete tilfælde skulle
tage hensyn til projektets art, kompleksitet, placering og
dimensioner samt formålet med miljøvurdering, ligesom der
ved fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til, om hørin-
gen finder sted i længere ferieperioder, f.eks. jule- og som-
merferie.
Den frist, som myndigheden fastsætter, skal give den berørte
offentlighed mulighed for at forberede sig og opnå reel del-
tagelse i beslutningsproceduren på området.
Ved »30 dage« forstås 30 kalenderdage.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
37
Den foreslåede ændring af minimumshøringsfristen vil som
følge heraf kræve en ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1.
pkt., som indeholder regler om, hvornår der skal afholdes
offentligt møde i processen om værditab på beboelsesejen-
domme ved opstilling af visse vindmøller, solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg og vandkraftværk. For nærmere om æn-
dringen i VE-loven henvises til pkt. 2.5.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 2.
Til § 3
Til nr. 1
§ 17 h, stk. 5, i vejloven omhandler høring af berørte myn-
digheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten,
før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse.
Det følger af § 17 h, stk. 5, 2. pkt., at Trafikstyrelsen skal
fastsætte en passende frist for fremsættelse af bemærkninger
til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede
sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal frem-
gå af høringen.
Den gældende § 17 h, stk. 6, i vejloven omhandler høring
af berørte myndigheder og offentligheden over miljøkonse-
kvensrapporten i forbindelse med projekter, hvor der medde-
les tilladelse ved anlægslov, jf. dog § 17 a, stk. 3.
Om høringens længde fremgår det specifikt af § 17 h, stk. 6,
2. pkt., at Vejdirektoratet i forhold til sådanne projekter skal
fastsætte en passende frist for fremsættelse af bemærkninger
til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede
sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal frem-
gå af høringen.
Det foreslås i vejlovens § 17 h, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2.
pkt., at »8 uger« ændres til »30 dage«.
Lovens høringsfrister foreslås ændret, så den svarer til mini-
mumsfristen i artikel 6, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/52/EU om ændring af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
Efter de gældende regler er minimumsfristen for høring af
berørte myndigheder fælles med minimumsfristen for høring
af offentligheden. Den foreslåede forkortelse af minimums-
fristen for høring af berørte myndigheder er fastsat inden for
rammen af direktivets artikel 6, stk. 1, stk. 7, hvorefter de
nærmere regler for høringen fastsættes af medlemsstaten.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at minimumsfri-
sten for høring af offentligheden og de berørte myndigheder
over miljøkonsekvensrapporten i forbindelse med miljøvur-
deringen forkortes fra 8 uger til 30 dage. Der er tale om en
minimumsfrist.
Fristen skal give offentligheden og de berørte myndigheder
mulighed for at forberede sig og opnå reel deltagelse i de af
bestemmelsen omfattede beslutningsprocedurer på miljøom-
rådet.
Med den foreslåede ændring vil henholdsvis Trafikstyrelsen
og Vejdirektoratet skulle fastsætte en passende tidsfrist for
høring af offentligheden og de berørte myndigheder over
miljøkonsekvensrapporten, der som minimum skal være 30
dage. Hermed vil den nedre grænse for tidsfristen fremover
svare til den tidsfrist, som følger af artikel 6, stk. 7, i VVM-
direktivet. Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet vil som hidtil
ved fastsættelse af en passende frist i det konkrete tilfælde
skulle tage hensyn til projektets art, kompleksitet, placering
og dimensioner samt formålet med miljøvurdering, ligesom
der ved fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til, om
høringen finder sted i længere ferieperioder, f.eks. jule- og
sommerferie.
Ved »30 dage« forstås 30 kalenderdage.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Den gældende § 38 h, stk. 5, i jernbaneloven omhandler
høring af berørte myndigheder og offentligheden over mil-
jøkonsekvensrapporten, før der træffes afgørelse om admini-
strativ tilladelse.
Det følger af § 38 h, stk. 5, 2. pkt., at Trafikstyrelsen skal
fastsætte en passende frist for fremsættelse af bemærkninger
til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede
sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal frem-
gå af høringen.
Den gældende § 38 h, stk. 6, i jernbaneloven omhandler
høring af berørte myndigheder og offentligheden over miljø-
konsekvensrapporten i forbindelse med projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, jf. dog § 38 a, stk. 3.
Om høringens længde følger det specifikt af § 38 h, stk. 6,
2. pkt., at Banedanmark i forhold til sådanne projekter skal
fastsætte en passende frist for fremsættelse af bemærkninger
til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede
sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal frem-
gå af høringen.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 h, stk. 5, 2. pkt.,
og stk. 6, 2. pkt., således at »8 uger« ændres til »30 dage«.
Om betydningen heraf henvises til bemærkningerne til § 3,
som vedrører de tilsvarende bestemmelser i vejlovens § 17
h, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
38
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2025.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 3, stk. 11, skal
træde i kraft den 21. maj 2025, som er implementerings-
fristen for medlemsstaterne efter VEIII-direktivet. På den
baggrund fraviges de særlige retningslinjer for ikrafttræden
af erhvervsrettet regulering.
Det foreslås i stk. 3, at loven ikke skal finde anvendelse på
miljøkonsekvensvurderinger og eventuelle supplerende op-
lysninger for projekter, der tillades ved anlægslov, hvor Vej-
direktoratet eller Banedanmark har sendt miljøkonsekvens-
rapport m.v., jf. lov om offentlige veje § 17 h, stk. 5 og
stk. 6, og jernbaneloven § 38 h, stk. 5 og stk. 6, i høring
inden lovens ikrafttrædelse. For sådanne projekter finder de
hidtil gældende regler i lov om offentlige veje m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024, og i jernbaneloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023, anvendel-
se.
Loven vil ikke gælde ikke for Færøerne og Grønland, fordi
de berørte love ikke er gældende for Færøerne og Grønland
og kan ikke sættes i kraft herfor, jf. VE-lovens § 77, miljø-
vurderingslovens § 59, lov om offentlige veje § 162, og
jernbaneloven § 132.
39
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1031 af 6. september 2024, som ændret ved § 1
i lov nr. 1705 af 23. december 2016, lov nr. 328 af 28.
marts 2023 og lov nr. 1676 af 30. december 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stykke 10 og 11:
»Stk. 10. Ministeren for grøn trepart kan efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte reg-
ler om opkrævning af gebyrer til dækning af omkostninger
ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af
projekter i et fremskyndelsesområde til net- og lagringsin-
frastruktur.
Stk. 11. Ministeren for grøn trepart fastsætter efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren regler
om opkrævning af gebyr fra ejere af projekter, der omfatter
etablering af anlæg for vedvarende energi eller net- og lag-
ringsinfrastruktur i områder til fremskyndelse af vedvarende
energi samt fremskyndelsesområder for net- og lagringsin-
frastruktur, til dækning af myndighedernes omkostninger
forbundet med etablering og vedligehold af erstatningsna-
tur, hvis projektet med stor sandsynlighed vil påvirke be-
skyttede dyre- eller plantearter. Ministeren for grøn trepart
fastsætter herunder regler om opkrævning af gebyr til dæk-
ning af myndighedernes udgifter til jordopkøb, etablering
af erstatningsnatur, vedligehold af erstatningsnatur, øvrige
omkostninger og administration forbundet med ordningen
for erstatningsnatur samt regler om tilsyn med ordningen for
erstatningsnatur.«
§ 9. ---
Stk. 2. Mødet skal afholdes inden for følgende frister,
medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispen-
serer herfor:
1) For vindmøller og solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr.
2-4, der kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurde-
ring af planer og programmer og af konkrete projekter,
skal opstilleren afholde mødet i høringsperioden og in-
den 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonse-
kvensrapporten, jf. dog nr. 5.
2. I § 9, stk. 2, nr. 1, ændres »4 uger« til: »2 uger«.
2)-6) ---
Stk. 3-11 ---
3. Efter § 14 a indsættes før overskriften før § 18:
»Forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg etableret på
erhvervsbygninger m.v.
40
§ 15. Uanset tinglysningslovens § 38 kan der forbeholdes
særskilt ret over solcelleanlæg, der etableres på erhvervs-
bygninger m.v., som er tilsluttet det kollektive elnet, hvis
1) anlægget kan borttages uden at gøre væsentlig skade på
bygningen, og
2) der senest på det tidspunkt, hvor etableringen af solcelle-
anlægget påbegyndes, tinglyses en deklaration om den
særskilte ret og om, at eksisterende pant- og udlægshave-
re, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller
lov om forsikringsvirksomhed, har samtykket dertil.
Stk. 2. Pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed,
kan nægte samtykke efter stk. 1, nr. 2, hvis forbehold af den
særskilte ret over solcelleanlægget vil være forbundet med
væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver
eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning
for panthaver. Meddelelse af eller nægtelse af samtykke skal
ske inden for en frist på 30 dage.
Stk. 3. Den særskilte ret efter stk. 1 består, uanset at ejen-
dommen sælges ved tvangsauktion.«
§ 22. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som
skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes
forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte
forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, om tilsyn og om
overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.
4. I § 22, stk. 7, udgår »om ministerens adgang til at benytte
forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,«.
Stk. 8-9 . ---
§ 24. Når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en
forundersøgelsesrapport til klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren, som tager stilling til, om forundersøgelsesrappor-
ten kan godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til
udnyttelse af den godkendte forundersøgelsesrapport efter
bestemmelserne i stk. 2-4.
5. § 24 ophæves.
Stk. 2. Inden 3 måneder efter godkendelse af forundersø-
gelsesrapporten skal ansøgeren meddele, om denne ønsker
at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Med klima-,
energi- og forsyningsministerens tilladelse kan retten til at
udnytte en forundersøgelsestilladelse inden for samme frist
overdrages til en anden.
Stk. 3. Modtager klima-, energi- og forsyningsministeren
et tilsagn som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modta-
gelse af ansøgning om etableringstilladelse efter § 25. Der
kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for gen-
nemførelse af projektet.
Stk. 4. Modtager klima-, energi- og forsyningsministeren
ikke rettidigt et tilsagn omfattet af stk. 2, eller overholdes
en frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren uden vederlag til
ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for
andre.
§ 25. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter ved-
varende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt
6. I § 25, stk. 1, ændres »interne ledningsanlæg« til: »elka-
bler og installationer«.
41
væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages
efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, jf. dog § 22 a, stk. 1.
Stk. 2. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til
at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2
eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet.
7. I § 25, stk. 2, udgår »der har ret til at udnytte en forun-
dersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast for-
ankret på samme sted med tilhørende interne ledningsanlæg
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, anses
i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom. Tinglys-
ning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i
tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
8. I § 25, stk. 4, 1. pkt., ændres »interne ledningsanlæg« til:
»elkabler og installationer«.
9. Efter § 25 indsættes:
»§ 26. Undersøgelser, som er nødvendige for at gennem-
føre væsentlige ændringer i bestående anlæg omfattet af §
25, stk. 1, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med
en tilladelse efter stk. 1, herunder om de forhold, som skal
undersøges, undersøgelsernes forløb, udstyr, tilsyn og miljø-
og sikkerhedsforhold.«
§ 27. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af EU-direktiver på naturbe-
skyttelsesområdet, for så vidt angår søterritoriet og den eks-
klusive økonomiske zone, regler om, i hvilke tilfælde og på
hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter
§ 22 a, stk. 1, og § 25.
10. I § 27 ændres »§ 22 a, stk. 1, og § 25« til: »dette
kapitel«.
§ 29 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører til-
syn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter §§
22, 25 og 29.
11. § 29 b affattes således:
»§ 29 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører
tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter
dette kapitel og i en udbudskontrakt om adgang til at udnytte
energi fra vedvarende energikilder på havet.«
§ 58. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om betaling til dækning af omkostningerne ved
1) behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilla-
delser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 25, stk.
1, og § 29, stk. 1
12. I § 58, nr. 1, indsættes efter »§ 25, stk. 1,«: »§ 26, stk.
1,«.
2) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser, og 13. I § 58 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
3) tilsyn og kontrol i henhold til regler udstedt i medfør af §
56 c, stk. 2, nr. 8, og § 56 f.
»2) tilsyn med overholdelse af vilkår og krav i en udbuds-
kontrakt om adgang til at udnytte energi fra vedvarende
energikilder på havet,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 2
I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435
af 24. april 2024, foretages følgende ændring:
§ 17. ---
Stk. 2-3. ---
42
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren er myn-
dighed for behandling af sager vedrørende projekter på hav-
området, der er omfattet af bilag 1 eller 2, herunder for
vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund
af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at
få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis der er tale om
følgende projekter:
1) ---
2) Projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der udnyt-
ter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg
omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13, litra a.
1. I § 17, stk. 4, nr. 2, ændres »vand og vind« til: »ved-
varende energikilder«, »interne ledningsanlæg« ændres til:
»elkabler og installationer«, og »nr. 3, litra i og j« ændres til:
»nr. 3, litra a, i og j«.
§ 35. ---
Stk. 2-4 . ---
Stk. 5. Myndigheden fastsætter en passende tidsfrist for
høring af de berørte myndigheder og berørte stater, jf. dog
§ 38, stk. 6. Fristen skal fastsættes under hensyntagen til
projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner samt
formålet med miljøvurderingen, jf. § 1, stk. 2. Myndigheden
fastsætter en passende tidsfrist på mindst 14 dage for høring
af offentligheden ved afgrænsning af miljøkonsekvensrap-
portens indhold efter stk. 3, nr. 2. For høring af offentlighe-
den over miljøkonsekvensrapporten efter stk. 3, nr. 3, er
høringsfristen mindst 8 uger.
2. I § 35, stk. 5, 4. pkt., ændres »8 uger« til: »30 dage«.
§ 3
I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435
af 24. april 2024, foretages følgende ændring:
§ 17 h. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Trafikstyrelsen skal efter gennemgang af miljø-
konsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og eventu-
elle supplerende oplysninger i høring med henblik på at
give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for
at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om ad-
ministrativ tilladelse. Trafikstyrelsen fastsætter en passende
frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvens-
rapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
1. I § 17 h, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »8 uger«
til: »30 dage«.
Stk. 6. Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, sender Vejdirektoratet miljøkonsekvensrapporten
og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed
for at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af anlægslo-
ven, jf. dog § 17 a, stk. 3. Vejdirektoratet fastsætter en
passende frist for fremsættelse af bemærkninger til miljø-
konsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndig-
hederne og offentligheden mulighed for at forberede sig og
opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af
høringen.
Stk. 7-8. ---
§ 4
43
I jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. au-
gust 2023, foretages følgende ændring:
§ 38 h. ---
Stk. 2-4 . ---
Stk. 5. Trafikstyrelsen skal efter gennemgang af miljø-
konsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og eventu-
elle supplerende oplysninger i høring med henblik på at
give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for
at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om ad-
ministrativ tilladelse. Trafikstyrelsen fastsætter en passende
frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvens-
rapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
1. I § 38 h, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »8 uger«
til: »30 dage«.
Stk. 6. Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an-
lægslov, sender Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på
at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for
at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af anlægsloven,
jf. dog § 38 a, stk. 3. Banedanmark fastsætter en passende
frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvens-
rapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 7-8. ---
44


Side: 1
Dansk Skovforenings høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi
Tak for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi.
I Dansk Skovforening er vi meget positive overfor lovforslaget, hvor der indføres hjemmel til, at
ministeren for grøn trepart efter forhandling med klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om en økonomisk kompensationsordning for artsbeskyttelsesprogrammer i områder, hvor man
ønsker at fremme vedvarende energi og net- og lagringsinfrastruktur for dermed at sikre eller forbedre
berørte arters bevaringsstatus.
Vi finder det fornuftigt, at lovforslaget lægger op til en mere fleksibel tilgang til
-direktiv, da dette kan være med til at fremme udbygningen af
vedvarende energi på land. Omfanget af landjord er begrænset, og derfor er det afgørende, at der
arbejdes på løsninger, hvor flere anvendelser er muligt på samme areal. Derfor er det positivt, at
operatøren af VE-anlæg får mulighed for at betale for, at staten etablerer erstatningsnatur, hvis der ikke
findes andre tilgængelige kompenserende foranstaltninger.
I forlængelse af dette vil vi også gerne understrege vigtigheden af, at regeringen arbejder for at skabe
lovgivningsmæssige rammer, der gør det lettere at opstille vindmøller i både eksisterende og
kommende skov. Dette vil, sammen med nærværende lovforslag, muliggøre, at de samme områder kan
indfri flere formål samtidig og dermed sikre den mest optimale udnyttelse af Danmarks arealer.
Med venlig hilsen
Gertrud Græsbøll Weimann
Politisk konsulent
+45 2724 3738
gw@danskskovforening.dk
J.nr. 2024-1095
juhkr@mgtp.dk
31-01-2025
Offentligt
L 168 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Ministeriet for Grøn Trepart
Att: Krista Risgaard
juhkr@mgtp.dk
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
D. 31. januar 2025
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi (bemyndigelse til at fastsætte regler om en
økonomisk kompensationsordning for
artsbeskyttelsesprogrammer)
HOFOR vil gerne takke for muligheden for at kommentere på lovforslag om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi og ikke mindst kommentere på oprettelsen af en
Grundlæggende støtter HOFOR op om initiativet, for det første fordi det giver mulighed
for en økonomisk kompensationsmodel, hvor der er øget mulighed for at benytte
undtagelsesbestemmelserne. For det andet fordi det giver mulighed for etablering af en
samlet og koordineret indsats overfor natur og miljø med en stor positiv effekt. Generelt
er dog svært at kommentere helt specifikt på ordningen, da meget, bl.a. beregninger af
mulige kompensationer samt fastlæggelse af retningslinjer for hvornår der skal
kompenseres, ikke er fastlagt endnu og derfor ikke indgår i dette lovforslag.
Det er væsentligt for HOFOR, at proportionaliteten i den kommende ordning bevares,
således at betalingen til den kommende ordning står mål og er proportionel med den
indvirkning, som det pågældende VE-projekt har på natur og miljø. Det indebærer bl.a.
en præcisering af, at VE-udvikler skal kompensere for de faktiske skader og ikke på
risiko for skader eller mulige skadelig virkning.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt for HOFOR at kommentere nærmere på
proportionaliteten, da det ikke af lovforslaget fremgår hvilken hektartakst, der vil blive
anvendt. Set fra HOFOR side vil det være hensigtsmæssigt, at der er tale om
engangsbeløb, således at VE-udvikleren har klarhed over udgifterne i VE-projektet og
kan minimere risikoen ved projektet. Det er vigtigt for HOFOR, at der er proportionalitet
mellem det, der kræves kompensation for og rentabiliteten i projektet. HOFOR mener,
det er hensigtsmæssigt, at branchen bliver tæt inddraget i udformning af de nærmere
regler for kompensationsordningen herunder fastlæggelse af hektartaksten.
HOFOR er generelt interesseret i at få mere indsigt i, hvordan principperne for
anvendelse af pengene i den nye kompensationsordning vil blive fastlagt, herunder ikke
mindst, hvordan der sikres en klar sammenhæng mellem den natur, der bliver
beskadiget og den erstatningsnatur, der skal etableres. Hvordan vil man sikre, at der er
en sammenhæng?
Det fremgår af lovforslaget, at der kan vedtages en kompensation i de tilfælde, hvor det
ikke er muligt at anvende passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, og
hvor forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger ikke findes/er tilgængelige.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dkSide
2 af 2
HOFOR vil gerne vide, om der også kan vedtages kompensation i de tilfælde, hvor det
ikke er økonomisk muligt at anvende afbødende foranstaltninger, fx hvor cut-in vilkår
eroderer rentabiliteten af et projekt. I nogle tilfælde kan afværgeforanstaltningerne eller
andre vilkår være så økonomisk omkostningsfulde, at det ikke vil være muligt at
gennemføre VE-projektet.
Opsummerende er HOFOR generelt positive overfor dette lovforslag, og ser frem til at
se den konkrete udformning af reglerne. HOFOR deltager gerne i yderligere dialog om
fastsættelse af reglerne for denne ordning, ligesom HOFOR opfordrer til en tæt dialog
med branchen omkring den konkrete udformning.
Med Venlig Hilsen
På vegne af HOFOR
Janne Wichard Henriksen og Mette West-Petersen
1
Ministeriet for Grøn Trepart
Krista Risgaard
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi (bemyndigelse til at fastsætte regler om en
økonomisk kompensationsordning for artsbeskyttelsesprogrammer)
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi. Det er generelt positivt, at VE-III direktivet implementeres i dansk lov.
Vi bemærker, at den økonomiske kompensationsordning kun træder i kraft, hvis det ikke er muligt at
gennemføre øvrige foranstaltninger, dvs. hvor der ikke kan foretages forholdsmæssige afbødende (undgå
skade) eller forholdsmæssige kompenserende (reparere eller erstatte) foranstaltninger i forbindelse med
selve projektet. Og at mekanismen i sig selv skaber øget mulighed for at benytte undtagelsesbestemmelser,
som fremgår i fx habitatsdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Green Power Denmark noterer dog, at
selve grundlaget for en succesfuld implementering af ordningen kræver at dansk forvaltningspraksis kommer
på niveau med europæisk forvaltningspraksis, hvor undtagelsesbestemmelserne benyttes i højere grad. På
den baggrund bør kommunerne få mulighed for at benytte undtagelsesbestemmelserne uden at få en
udtalelse fra Miljøstyrelsen først. Derudover bør der i Miljøstyrelsen og/eller Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø gøres en særskilt indsats ift. vejledning om brugen af
undtagelsesbestemmelserne til kommunerne.
Green Power Denmark bakker op om muligheden for en økonomisk kompensationsmodel, der følger VE-III
direktivets anvisninger, men i udformningen af dette lovforslag og senere bekendtgørelse, bør der tages
højde for følgende pointer:
1. Præcisér distinktionen mellem hhv. risiko og faktiske skader af arter
Der er en vigtig distinktion mellem hhv. risiko og faktiske skader af arter. Lovforslagets formuleringer ang.
skader på arter bør efterleve VE-III direktivets formuleringer. I artikel 16a i direktivet benyttes formuleringen:
kompensationsforanstaltninger, som kan tage form af økonomisk kompensation, hvis der ikke findes andre
forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger, for at imødegå de væsentlige uforudsete skadelige
virkninger, der er konstateret under screeningprocessen. Green Power Denmark understreger behovet for
en præcisering af, at der ikke er risiko for skader på arter, men faktiske skader, der er konstateret under
screeningsprocessen.
ovenstående henvisning til VE-III direktivet bør præciseres til faktiske skader. Derudover skal det bemærkes,
Journalnummer: 2024 1095
Dok. ansvarlig: NRS
Sekretær:
Sagsnr.: s2024-042
Doknr: d2025-2506-4.1
23-01-2025
2
at ordlyden at lovforslagets § 1, stk. 1, kan give anledning til tvivl om anvendelsesområdet for den
økonomiske kompensation for artsbeskyttelsesprogrammet, da det ifølge VE III-direktivet alene gælder hvis
det ikke er muligt at kompensere for påvirkningen på anden vis.
ensbetydende med et behov for at anvende den økonomiske kompensation for artsbeskyttelsesprogrammet,
såfremt at habitatdirektivets fravigelsesbetingelser er overholdt.
2. Udvikler bør ikke afholde udgifter forbundet med administrativ drift af kompensationsordningen
Green Power Denmark ser frem til at gennemse de nærmere regler om, hvordan kompensationsordningen
skal indrettes i en bekendtgørelse. Vi bemærker dog, at allerede i nærværende lovforslag forventes det, at
udvikler (operatør) betaler et gebyr, der dækker de administrative omkostninger hos den ansvarlige
myndighed. Denne betaling ligger udover den økonomiske kompensation, der skal dække udgifter til
etablering og forvaltning af erstatningsnaturen. Green Power Denmark er ikke enig i denne fortolkning af
direktivet. Af VE-III direktivet fremgår det, at formålet med den økonomiske kompensationsordning er
følgende:
at operatøren træffer passende kompensationsforanstaltninger for at imødegå disse virkninger, hvilket, hvis
der ikke findes andre forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger, kan tage form af en økonomisk
kompensation for artsbeskyttelsesprogrammer for at sikre eller forbedre de berørte arters bevaringsstatus
Direktivet fremfører dermed, at udvikler skal kompensere for tabt natur, ikke betale for forvaltning af den
tabte natur. Det bør derfor ikke pålægges udvikler at afholde udgifter forbundet med driften af den
økonomiske kompensationsordning såsom myndighedernes sagsbehandling, regnskabsførelse, udmøntning
af økonomiske kompensationsmidler, monitorering af kompensationsforanstaltninger, tilsyn m.v. I den
forbindelse er det heller ikke tydeligt, om gebyret tiltænkes som en engangsbetaling eller om en løbende
betaling. Af hensyn til projektøkonomi, så er det centralt for udviklere at der er klarhed herom for et projekt
påbegyndes.
Som nævnt i lovforslaget, så eksisterer der på nuværende tidspunkt ikke en ordning for indbetaling til et
artsbeskyttelsesprogram. Denne manglende erfaring giver et markant usikkerhedsmoment i forhold til
prissætningen af drift og forvaltning af artsbeskyttelsesprogrammer. På trods af erfaring fra programmer
med erstatningsskov, så er eksempelvis etablering af habitatområder en biologisk mere kompliceret proces
end skovrejsning, da flere faktorer spiller ind. Denne usikkerhed i forhold til de løbende omkostninger ved
etablering af artsbeskyttelsesprogrammer bør ikke tilfælde udviklere, men kan med fordel varetages af
staten indtil tilstrækkelig erfaring er indsamlet til at fastsætte et gebyr, som repræsenterer de faktiske
udgifter.
3. Udviklere bør ikke betale løbende til vedligehold af erstatningsnatur i hele parkens levetid
Green Power Denmark bemærker ligeledes, at lovforslaget ligger op til, at kompensationen skal bestå af et
engangsbeløb til etablering og løbende betaling til vedligehold. Spørgsmålet om betaling er for nuværende
svært at kommentere på, da vi endnu ikke kender myndighedernes udkast til hektartakst. Vurderingen af,
hvorvidt en udvikler skal betale for både etablering og forvaltning i hele parkens levetid, bør tage hensyn til
de andre omkostninger, som der pålægges udviklere. Green Power Denmark bakker dermed op om, at den
økonomiske kompensationsordning indrettes sådan, at udviklere indbetaler et engangsbeløb for den direkte
erstatning, men at de løbende udgifter til vedligehold kun gælder for de første afgørende år for det areal,
hvor erstatningsnaturen etableres. Derefter bør vedligehold overgå til Naturstyrelsen eller anden relevant
3
myndighed, der forvalter det pågældende område. Således ligestilles disse naturgenopretningsområder med
andre beskyttede områder fx i relation til den grønne trepart.
4. Green Power Denmark ser frem til at gennemse nærmere regler
Green Power Denmark vil gennemse den kommende bekendtgørelse, der kommer nærmere den hektartakst,
som omtales i lovforslaget. Allerede inden da, ønsker vi i Green Power Denmark at drøfte nærværende
lovforslag og kommende bekendtgørelse med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) via
det nyopstartede dialogforum vedr. sol- og vindprojekters udfordringer og løsninger ift. sameksistens med
natur. Lovforslaget nævner ligeledes, at den økonomiske kompensationsordning vil pålægge udvikleren
pligter, hvilket vi bemærker er endnu en administrativ byrde, der pålægges udvikler. Derfor bør det afklares,
hvad sådanne pligter præcist indebærer. Det fremgår også af lovforslaget, at gebyrets fastlæggelse og
eventuelle fremtidige justeringer skal tage udgangspunkt i en balancering mellem indtægter og udgifter. Og
at disse skal ske i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning. Green Power Denmark håber,
at denne vurdering vil blive uddybet i bekendtgørelsen med henblik på at finde et passende niveau for et
eventuelt gebyr.
Med venlig hilsen
Nina Rask Skotte
nrs@greenpowerdenmark.dk
Dir. tlf. +45 25 80 85 25
2/2
Dok.18/06595-277 Offentlig/Public
vil kunne medføre yderligere forsinkelser i projektets øvrige stadier, som med stor sandsynlig-
hed også vil indebære yderligere økonomiske omkostninger til entreprenører m.v.
I forbindelse med vurderingen af om en kompensationsforanstaltning er forholdsmæssig, fore-
kommer det desuden nærliggende at foretage en skønsmæssig vurdering af, om en arts beva-
ringsstatus i højere grad vil kunne sikres eller forbedres igennem en økonomisk kompensation
til et beskyttelsesprogram for den pågældende art. I det omfang en økonomisk kompensation i
højere grad må antages at kunne sikre en arts bevaringsstatus, bør dette tilvælges fremfor en
kompensationsforanstaltning i det pågældende område for en lokal bestand af arten. Ovenstå-
ende kan således indgå som et element i vurderingen af forholdsmæssigheden, men uanset
udfaldet bør det udslagsgivende i vurderingen dog fortsat være hensynet til en effektiv og
fremskyndede gennemførsel af projektet.
Muligheden for at imødegå uforudsete skadelige virkninger i områder til fremskyndelse af net-
og lagringsinfrastruktur med en økonomisk kompensation er et særdeles vigtigt værktøj til at
kunne indfri de tidsmæssige målsætninger og sikre den fornødne fremdrift i projekterne om
end det kun vil være relevant i tilfælde af væsentlig uforudsete påvirkninger, som med stor
sandsynlighed må forventes at indtræde. Det er derfor afgørende, at Styrelsen for Grøn Areal-
anvendelse og Vandplanlægning (SGAV), som den kompetente myndighed for screeningen af
fremskyndelsesprojektet og heri vurderingen af forholdsmæssige kompensationsforanstaltnin-
ger, tager stilling til, hvilke klare kriterier og parametre, vurderingen af forholdsmæssigheden
af kompensationsforanstaltninger skal gennemføres på baggrund af. Det sidstnævnte for at
sikre, at vurderingen kan gennemføres hurtigt, da fremskyndelsesområder handler om ha-
stighed og at vurderingen er ensartet for at sikre ligebehandlingsprincippet i forbindelse med
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på myndighed@energinet.dk
Med venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Energinet Myndighedsenheden
Dato: 31. januar 2025
Sags ID: SAG-2024-00980
Dok. ID: 3540538
E-mail: TRGR@kl.dk
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Til juhkr@mgtp.dk
KL's bemærkninger til forslag ændring af lov om fremme af
vedvarende energi
Hermed KL’s bemærkninger til Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (bemyndigelse til at fastsætte regler om en økonomisk
kompensationsordning for artsbeskyttelsesprogrammer). Lovudkastet
giver ministeren for grøn trepart bemyndigelse til at udstede regler for en
økonomisk kompensationsordning for artsbeskyttelsesprogrammer i
forbindelse med projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende
energi og net- og lagringsinfrastruktur, for at sikre eller forbedre berørte
arters bevaringsstatus.
Ordningen er således tilknyttet de såkaldte "fremskyndelsesområder", der
endnu ikke er udpeget, ligesom kriterierne for deres udpegning endnu
ikke er fastlagt. Det er således ikke muligt at foretage en videre detaljeret
vurdering af lovudkastets konsekvenser. KL vurderer dog, jf.
nedenstående specifikke bemærkninger, at der er en række spørgsmål
og opmærksomheder, der bør indgå i det videre arbejde.
Vedrørende økonomisk kompensation for artsbeskyttelsesprogrammer
KL ser behov for afklaring af, hvornår mulighederne for kompenserende
og afbødende foranstaltninger er udtømte, og hvilke kriterier der skal
være herfor.
KL opfordrer til afklaring af, hvad kravene er til
artsbeskyttelsesprogrammerne, og hvem der udarbejder disse. Det bør
endvidere være klart, hvorvidt disse skal være defineret forud
for kompensationsbetalingen, eller om de kan etableres
efterfølgende indenfor en frist.
Der vil generelt være et stort behov for, at der fastsættes præcise
kriterier, der så vidt muligt er kvantitative, således at både
myndighedsarbejdet og klagenævnsbehandling bliver operationel.
Fritagelse for miljøkonsekvensvurdering i fremskyndelsesområder
Jf. lovbemærkningerne, er projekterne i fremskyndelsesområderne som
udgangspunkt undtaget fra krav om en habitatkonsekvensvurdering på
projektniveau. Miljøforhold skal i stedet afklares i miljøvurderingen af
planen, og hvis relevant, habitatvurdering af området, således at
eventuelle identificerede miljøskadelige virkninger håndteres gennem
effektive afbødende foranstaltninger på baggrund af miljøvurderingen af
planen.
Det bør i den sammenhæng afklares, hvordan dette skal ske i praksis. En
miljøvurdering af planer i henhold til Miljøvurderingslovens § 2, stk. 2 skal
udelukkende baseres på eksisterende viden, og stiller ikke krav om at der
foretages undersøgelser af f.eks. bilag IV-arter.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Dato: 31. januar 2025
Sags ID: SAG-2024-00980
Dok. ID: 3540538
E-mail: TRGR@kl.dk
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Troels Øhlenschlæger Graversen, Chefkonsulent, KL
Ministeriet for Grøn Trepart
Departementet
Vester Voldgade 123
1552 København K
Nationalpark Vadehavet
Havnebyvej 154
6792 Rømø
Tlf.: 72 54 36 34
CVR: 34372098
EAN: 5798000860674
vadehavet@danmarksnationalparker.dk
www.nationalparkvadehavet.dk
Ref. XEMSA
Den 28. januar 2025
Høringssvar vedr. lovforslag om Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi (bemyndigelse til at fastsætte
regler om en økonomisk kompensationsordning for
artsbeskyttelsesprogrammer)
Nationalpark Vadehavet har med interesse læst høringsmaterialet og vi
vil gerne adressere nogle af de emner der berøres i materialet.
I høringsbrevet fremgår det at lovudkastet indebærer, at der i Danmark
til fremme af omstillingen til vedvarende energi - kan indføres en
-direktiv. Det fremgår at man i lov om fremme af vedvarende
energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, ønsker at
foretage ændringen, at efter § 3, stk. 10 indsættes som nyt stykke 11:
Stk. 11. Ministeren for grøn trepart kan efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om en økonomisk
kompensationsordning for artsbeskyttelsesprogrammer i forbindelse
med projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende energi og net-
og lagringsinfrastruktur for at sikre eller forbedre berørte arters
bevaringsstatus. Ministeren for grøn trepart kan herunder fastsætte
regler om opkrævning af økonomisk kompensation for
artsbeskyttelsesprogrammer for at sikre eller forbedre de berørte arters
bevaringsstatus, regler om opkrævning af gebyr til dækning af
myndighedernes administration samt regler om tilsyn med ordningen.
Det fremgår at en kommende kompensationsordning vil indebære, at
opstillere af anlæg til vedvarende energi på visse betingelser kan
fravige beskyttelse af dyre- og plantearter i udpegede
fremskyndelsesområder for vedvarende energi, hvis opstilleren som
kompensation betaler for, at der etableres erstatningsnatur.
2
I lovforslagets stk. 7 Miljø- og naturmæssige konsekvenser fremgår det
at:
Konkret får operatøren af VE-anlæg (solceller og vindmøller) og
elinfrastruktur, mulighed for at betale for, at staten etablerer
erstatningsnatur, hvis ikke der findes andre tilgængelige
forholdsmæssige afbødende eller forholdsmæssige
kompenserende foranstaltninger der kan imødegå et projekts
uforudsete, men med stor sandsynlighed, væsentlige skadelige
påvirkninger på beskyttede arter i forbindelse med projekter i
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur og
projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende energi.
Indledningsvist undrer vi os over ordvalget for at betale, og at
der ikke er pålægges et krav .
I lovforslaget gøres der
negative miljø- . Det mener vi ikke er
korrekt. I Danmark findes naturtyper, hvor der ikke kan udpeges
erstatningsbiotoper med samme kvaliteter som de berørte.
Et eksempel er Vadehavsområdet. Vadehavet er Natura 2000 område og
hermed beskyttet af Habitat-og fuglebeskyttelsesdirektiver. Danmark er
med andre ord forpligtet til at bevare og beskytte en række arter og
naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Vadehavet er udover Natura 2000 beskyttelser også Ramsar område og
Natur- og Vildtreservat. Derudover er området, med baggrund i en
universelt set enestående og uerstattelige natur, udpeget som UNESCO
verdensarv.
Vadehavsområdet er blandt de områder i Danmark der har den højeste
biodiversitet. Det vil ikke være muligt inden for landets grænser at
udpeget et alternativt område til erstatning for indgreb i Vadehavet.
Vi anbefaler derfor at der i lovteksten indskrives at visse naturområder i
Danmark (herunder Vadehavet), undtages fra loven, i og med at der ikke
kan etableres erstatningsnatur, samt at der ved tilladelse til indgreb er
direkte risiko for at Danmark mister uerstattelig natur.
I lovforslagets stk. 8.2. Naturdirektiverne fremgår det at:
Med den foreslåede ordning lever Danmark fortsat op til de EU-retlige
forpligtelser efter Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
Projekterne i områder til fremskyndelse af vedvarende energi er
som udgangspunkt undtaget fra krav om en
3
habitatkonsekvensvurdering på projektniveau efter
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Habitatkonsekvensvurderingen
dækker over et projekts indvirkning på Natura 2000-områders
integritet. Projekter i fremskyndelsesområder til net- og
lagringsinfrastruktur kan under visse betingelser undtages fra
krav om en habitatkonsekvensvurdering på projektniveau efter
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og fra vurderingen af deres
indvirkning på beskyttelsen af arter i henhold til artikel 12, stk. 1, i
direktiv 92/43/EØF og artikel 5 i direktiv 2009/147/EF.
Miljøforhold skal i stedet afklares i den strategiske miljøvurdering (SMV)
af området, og hvis relevant, habitatvurdering af området, således at
eventuelle identificerede miljøskadelige virkninger håndteres gennem
effektive afbødende foranstaltninger fastsat på baggrund af den
strategiske miljøvurdering (SMV).
Der er således ikke lempede krav til beskyttelsesniveauet for så vidt
angår miljø og natur, men alene til processen, hvor man fastslår
potentielle påvirkninger og mitigerende tiltag. Det bemærkes, at
projekter fortsat er omfattet af krav om øvrige tilladelser/vurderinger,
som vil skulle overholdes, fx i forhold til støjkrav, lysafmærkning,
vandmiljø, beskyttelseslinjer m.v.
Vi mener ikke at der bør laves undtagelse fra habitatkonsekvensvurdering.
Derudover vil vi anbefale at der i tilfælde af udpegning i områder, hvor der
enten ikke har været en tidslig monitering og/eller mangler vurdering af
kumulative effekter, at data indsamles ift. vurdering af naturens sårbarhed
samt en analyse af kumulative effekter ved indgreb i området.
Med venlig hilsen
Peter Saabye Simonsen
Nationalparkchef
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
malm@danskerhverv.dk
MM
Side 1/4
VirksomhedGO
AdresseGO
PostGO
Den 29. januar 2025
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til udkast til lovforslag om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi.
Overordnet set støtter Dansk Erhverv lovforslaget om at indføre en ordning om økonomisk kom-
pensation for artsbeskyttelsesprogrammer for VE-anlæg i fremskyndelsesområder. Det giver flere
værktøjer til at sikre sameksistens mellem opførsel af grøn energi og naturbeskyttelse, og kan
sikre bedre naturbeskyttelse gennem en større sammenhængende indsats, der kan hjælpe arter-
nes bevaringsstatus på bestandsniveau. For at ordningen kan tages i brug, kræver det dog, at an-
vendelsen af fravigelsesbestemmelser i naturdirektiverne i Danmark kommer på linje med andre
europæiske lande.
Dansk Erhverv understreger, at vi ikke ser en modsætning mellem natur- og miljøbeskyttelse og
udbygning af vedvarende energi. Klimakrisen og naturkrisen hænger uløseligt sammen, men har
heldigvis også mange fælles løsninger. Uden grøn strøm vil vi ikke nå klimamålene, hvilket i sid-
ste ende vil betyde, at naturens tilstand fortsat forringes. Udbygningen af grøn energi kræver me-
get lidt af det samlede areal i Danmark, sammenlignet med andre presfaktorer på naturen, og ud-
bygningen af grøn energi i Danmark skal ikke ændre ved, at gældende EU-krav om miljø- og na-
turbeskyttelse fortsat skal overholdes.
Dansk Erhverv ønsker en tilgang til naturbeskyttelse, hvor der er fokus på at beskytte de mest
pressede bestande fra deres primære presfaktorer. Bilag IV i habitatdirektivet indeholder arter,
som er almindeligt forekommende i Danmark. Det betyder, at der bruges store ressourcer på at
skrive rapporter, tælle arter og standse VE-projekter på grund af arter, hvis bestande ikke er truet
i Danmark.
I det lys anbefaler Dansk Erhverv, at fravigelsesmuligheder i naturdirektiverne tages i brug i Dan-
mark, når det ikke omhandler truede bestande, og/eller hvor det kan retfærdiggøres af fx bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og
hensyn til væsentlige gavnlige virkninger for miljø og klima. Udbygningen af vedvarende energi er
en forudsætning for at håndtere den klimakrise, der truer netop miljøet, som dyr og planteliv er
afhængig af.
DANSK ERHVERV
Side 2/4
Som lovbemærkningerne understreger, er fravigelsesbestemmelserne sidste mulighed, men de
bør i langt højere grad end i dag tages i brug, hvis afbødende og projektspecifikt kompenserende
foranstaltninger har uforholdsmæssigt negative konsekvenser for udbygningen af vedvarende
energi. Derfor mener Dansk Erhverv også, at muligheden for økonomisk kompensation ved brug
af fravigelsesbestemmelser bør kunne anvendes også uden for fremskyndelsesområder.
For at skære ned på bureaukratiet ift anvendelsen af fravigelsesbestemmelserne kan det overvejes
at sætte kommunerne fri til at anvende habitatdirektivets fravigelsesmuligheder uden en udtalelse
fra Miljøstyrelsen først. Det skaber en unødvendig bureaukratisk proces, hvor danske særregler
skubber en ekstra bureaukratisk høring ind. Der vil fortsat være mulighed for at klage over fravi-
gelsen, hvormed klagenævnet kan udvikle en praksis på området.
I stedet bør Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udarbejde en vejledning om fravi-
gelsesmulighederne, så det er klart for kommuner og virksomheder, hvordan reglerne skal forstås
generelt, frem for udtalelser i hver konkrete sag.
Ift. fremskyndelsesområder
Dansk Erhverv bemærker derudover, at en forudsætning for, at fremskyndelsesområderne kan
anvendes til de tiltænkte teknologier, er, at der udlægges større områder med mulighed for buffer,
der tillader tilpasning til det konkrete projekt, samt at de opdateres jævnligt, dog uden at reducere
allerede udpegede områder uden en forudgående konsultation med markedet.
Dansk Erhverv opfordrer til, at områder til fremskyndelse forstås som alle områder på land, hvor
der ikke er tungtvejende natur og miljøhensyn, der går imod muligheden for at opsætte VE, her-
under landbrugsjord. I forlængelse af første screening for energiparker bør der ses på, om der er
statslige arealer eller statslige arealreservationer, der kan udpeges som fremskyndelsesområder.
Specifikke bemærkninger
Dansk Erhverv mener, at det er uklart, hvad der menes med, at økonomisk kompensation kun vil
, da det i sagens natur er vanskeligt at fastsætte kompensation for uforudsete virkninger.
Der bør desuden fastsættes,
I vurderingen af, om der kan fin-
des fx alternative placeringer for et projekt, skal det gælde, at alternativer skal kunne gennemfø-
res inden for samme tidshorisont som det foreslåede, og uden uforholdsmæssigt stor meromkost-
ninger. Kompenserende foranstaltninger skal kunne implementeres parallelt med projektet, så
det ikke forsinkes på grund af ventetid.
I forhold til, hvordan kompensationsordningen indrettes, opfordrer Dansk Erhverv til, at der bli-
ver fokus på fastsættelsen af størrelsen på den økonomiske kompensation. Der bør være transpa-
rente regler for, hvordan kompensationerne fastsættes, så udviklere har mulighed for at vurdere
eventuelle konsekvenser for projekter. I takstmodellen bør der kun indregnes hektar, der er leve-
steder for arter, hvis bestande er under pres i Danmark.
DANSK ERHVERV
Side 3/4
Dansk Erhverv mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at udvikler skal betale for vedligehold af
erstatningsnatur og artspleje i en længere årrække, hvilket bemærkningerne til lovforslaget indi-
kerer kunne blive tilfældet. Det bør i stedet indregnes i en betaling til kompensationsordningen i
forbindelse med etablering af projektet.
I forhold til administrationsomkostninger bør det holdes så lavt så muligt. Dansk Erhverv er der-
for uforstående overfor, at udvikler skal betale et gebyr til at dække myndighedens administrative
omkostninger, som går videre end betaling af kompensation til erstatningsnatur m.v. Dansk Er-
hverv mener, dette går videre end direktivet, hvoraf det ikke følger, at der skal betales for admini-
stration af ordning.
Dansk Erhverv står til rådighed for uddybning af dette høringssvar og udmøntning af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Malene Mortensen
Miljøpolitisk chef
DANSK ERHVERV
Side 4/4
2
J.nr. 2024 1095 03.02.2025
WWF Verdensnaturfonden (WWF) takker for muligheden for at indgive høringssvar. WWF
forholder sig positiv overfor, at der, ved opstilling af vedvarende energikilder, nu kan
til
finansiering af erstatningsnatur og artsbeskyttelsesprogrammer. ved opstilling af VE i
udpegede fremskyndelsesområder. Dette skal ses i relation til den bekymring WWF tidligere
har ytret i høringssvar til -
marts 2024 omhandlende den del af VEIII-direktivet, som
tillader, at nødforordningen kan sættes i spil, og undtage miljøkonsekvensvurderinger og
artsbeskyttelsesvurderinger, for at fremskynde godkendelsesprocesser for opsætning af VE.
At sikre en økonomisk kompensation til de arter, som kan blive berørt, ser WWF som en
nødvendig foranstaltning til afbødning af artstilbagegang i Forbindelse med benyttelse af
nødforordningen, således at vi kan imødegå biodiversitetskrisen samtidig med, at vi søger
at løse klimakrisen.
Igennem lovforslaget formuleres indsatsen som en økonomisk kompensation for
artsbeskyttelsesprogrammer for at sikre eller forbedre de berørte arters bevaringsstatus Det
mener WWF, er for snæver en formulering. I stedet bør der være fokus på kompensation til
forbedring af naturområders bevaringsstatus - altså en økonomisk kompensation for at sikre
eller forbedre de berørte naturområders bevaringsstatus Dette skal sikre, at der ikke isoleret
fokuseres på enkelte arters bevaring men på helheden af arter i naturområder. Hertil hører
også, at mange danske arter er sårbare og i tilbagegang uden at være under særbeskyttelse,
hvorfor der bør fokuseres på områder i stedet for kun arter.
Der lægges desuden i lovudkastet op til, at den økonomiske kompensation vil skulle
anvendes så tæt på projektområdet som muligt, og som udgangspunkt i samme
biogeografiske region, og så vidt muligt i tilknytning til eksisterende bestande af de
pågældende arter. Dette må imidlertid altid bero på en konkret vurdering, hvor det
naturfagligt giver mening at foretage kompensationsforanstaltninger i medfør af ordningen.
Kompenserende tiltag bør altid ske efter best practice set ift. et areals størrelse og type, fx
med oprettelse af helårsgræsning med store planteædere i naturlige tætheder, der kan ses
som økosystemrestaurerende i stedet for blot artsbevarende.
3
WWF er enig i, at erstatningsnatur som udgangspunkt bør laves så tæt på projektområdet
som muligt. Dette for at imødekomme sårbare delpopulationer af sårbare arter, der ofte er
genetisk unikke som følge af deres langvarige tilstedeværelse i et bestemt område. Det vil fx
give mindre mening at oprette et nyt habitat for en sårbar art fra Sjælland i Jylland. For arter
med lavt spredningspotentiale kan afstand, fra deres gældende forekomstområde, betyde
meget. Hvis der alligevel laves erstatningsnatur langt fra det oprindelige forekomstområde,
skal der afsættes flere midler til formålet.
I lovforslaget fremgår det, at opstillere af anlæg til vedvarende energi
økonomisk kompensation for artsbeskyttelsesprogrammer for at sikre eller forbedre de berørte
arters bevaringsstatus . Her vil det med fordel kunne overvejes at
har historisk vist sig svært at beskytte dansk natur. Målet bør derfor være ikke blot at bevare
status quo men at forbedre arters vilkår, hvis det er ønsket at operere i deres
forekomstområder. Ved at fokusere på forbedrende erstatningsnatur vil det på lang sigt
være muligt at opnå en mere ambitiøs naturlovgivning og effekt.
WWF mener, at det med fordel bør overvejes at skrive ind i lovforslaget, at der i de tilfælde,
hvor der oprettes ny natur væk fra det berørte område, i samarbejde med den gældende
lodsejer skal tinglyses en servitut, der foreskriver, at arealet kan udlægges som urørt natur,
således arealet langtidssikres som alternativ til at rejse en fredningssag. Et bilag kan beskrive
. Det kan fx være, at der laves helårsgræsning
med store planteædere i naturlige tætheder, hvis arealets størrelse tillader det. På denne
måde øges muligheden for at langtidssikre de forskellige tiltag, således at de har den
ønskede effekt.
Afslutningsvis bør det understreges, at vigtigheden af monitorering af kompensations-
foranstaltninger skal prioriteres højt. Hvis ikke erstatningsnatur og
artsbeskyttelsesprogrammer har et effektivt overvågningsprogram kan det ikke påvises, om
indsatserne fungerer efter hensigten. Vi kan også opfordre til, at resultater fra overvågning
skal vurderes, efter et aftalt antal år, med henblik på at tilpasse indsatserne. Effekten af
naturgenopretning afhænger af, at overvågning løbende vurderes og anvendes til løbende
justering af indsatser.
WWF Verdensnaturfonden anbefaler, at der oprettes en økonomisk kompensationsordning
for erstatningsnatur og artsbeskyttelsesprogrammer til at forbedre naturområders
bevaringsstatus. WWF anerkender ønsket om at fremskynde godkendelsesprocesser. Dog
ikke på bekostning af natur og biodiversitet. Derfor er en økonomisk kompensation for
erstatningsnatur en nødvendig foranstaltning.
WWF ser ikke muligheder for praktisk anvendelse af artsbeskyttelsesprogrammer, og kun
begrænsede muligheder for erstatningsnatur, på søterritoriet og anbefaler derfor helt at
undgå påvirkning af beskyttede marine arter og habitater.
Generelt opfordrer WWF desuden til at tage et stort skridt væk fra de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark, som vi mener bliver anvendt
uforholdsmæssigt meget i forbindelse med beslutninger vedrørende miljø og natur. I mange
4
tilfælde kan de fem principper stå i vejen for at opnå langtidsholdbare løsninger, som kan
bringe os i mål med miljømål og som er forenelige med en økosystembaseret planlægning
og forvaltning af vores land og hav.
Venlig hilsen
Annette Hyldebrandt
Public Affairs Director, WWF Verdensnaturfonden


Side 1/17
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov
om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi vedr. gebyrordning
for erstatningsnatur blev sendt i supplerende offentlig høring d. 10. januar 2025 med frist for
høringssvar den 3. februar 2025. Høringsnotat herfor findes nederst i dokumentet (del 2).
Link til høring: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69571
Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige
veje m.v. og jernbaneloven blev sendt i ekstern høring den 30. oktober 2024 med frist for
afgivelse af høringssvar den 27. november 2024.
Link til høring: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69270
Der er modtaget i alt 26 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 18 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- BL – Danmarks Almene Boliger
- Bornholms Energi og Forsyning
- Brintbranchen
- Dansk Erhverv
- Dansk Industri
- Dansk Solcelleforening
- Danske Havne
- Dialoggruppen – Energiprojekt 7840
- European Energy
- EjendomDanmark
- Finans Danmark
- Finans og Leasing
- Green Power Denmark
- KL
- Klimabevægelsen
- Landdistrikternes fællesråd
- Miljøorganisation VedvarendeEnergi
- Caroline Anna Salling, postdoc ved Institut for Antropologi, Københavns
Universitet
Følgende 8 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
HØRINGSNOTAT (del 1)
Center
Center for Grøn Strøm
Kontor
Havvind
Dato
07/01 2025
J nr. 2024-4503
/ isvs, chrsan, mnlv, swpo
Offentligt
L 168 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/17
- Arbejdstilsynet
- Dataetisk Råd
- Datatilsynet
- Erhvervsflyvningens Sammenslutning
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Københavns Kommune
- Metroselskabet
- Rigsrevisionen
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
1. Ændring af tilladelsesprocessen for elproducerende anlæg på havet
Green Power Denmark finder det positivt, at kravet om godkendelse af
forundersøgelsesrapporten, herunder miljøkonsekvensrapporten, ophæves.
Klimabevægelsen finder det positivt, at der med forskellige tiltag tilstræbes en hurtigere
offentlig sagsbehandling af ansøgninger om VE-anlæg. Klimabevægelsen ser det som et
generelt opmærksomhedspunkt, at danske klima-, miljø- og naturbeskyttelsesregler ofte er
så komplekst sammensatte, at det er svært at forstå og gennemskue reglerne. Det gælder
både dem, der skal administrere reglerne, dem der har interesse i administrationen af dem
og for den bredere befolkning, der vægter klima og miljø højt. Dette gælder også for det
aktuelle lovudkast. Hvis der reelt skal opnås en hurtigere behandling af ansøgninger om VE-
anlæg er det således afgørende, at myndighederne har de nødvendige ressourcer og
kompetencer til at sikre den korrekte og hurtigere administration af lovene.
Dansk Erhverv er meget positive overfor forslaget og støtter de overordnede formål om at
bidrage til at optimere processer for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. Fx bakker
Dansk Energi op om, at godkendelseskravet af forundersøgelsesrapporten og dermed
adgangen til at klage over afgørelsen afskaffes.
Brintbranchen opfordrer til en bredere revidering af regulering for at forkorte godkendelses-
og tilladelsesprocesser yderligere til produktion af både grøn el og grønne brændsler. Dette
naturligvis med fortsat fokus på at sikre folkelig opbakning til opstilling af VE.
Københavns Universitet, Department of Anthropology, har oplyst, at empiri fra Danmark
viser, at de gængse argumenter for, hvorfor lokale ikke vil have VE-anlæg i deres
nærområde kun er et fragment af årsagerne til, at lokale ikke vil acceptere VE. I forskningen
ses derimod, at lokale ønsker at sætte krav til en bedre fordeling af goderne ved udbygning
af VE.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der løbende tages stilling til, at der er
de nødvendige ressourcer til rådighed til løsning af opgaverne i forbindelse med
udbygningen af VE-energi. Lovforslaget vedrører imidlertid alene de lovgivningsmæssige
rammer for udbygningen af VE-anlæg.
Side 3/17
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender branchens ønske om udbygning af grøn
el og grønne brændsler. Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022, som overordnet er den
politiske aftale bag revisionen af VE-lovens kapitel 3, vedrører imidlertid kun elproducerende
anlæg, og det er fundet mest hensigtsmæssigt at afvente udviklingen, inden der tages
initiativ til lovgivning indenfor grøn el og brændsler.
For så vidt angår spørgsmålet om lokal accept af VE-energi bemærkes, at dette spørgsmål
ikke er omfattet af lovforslaget.
2. Ændring af VVM-kompetencen for elproducerende anlæg på havet
Danske Havne påpeger, at udformning og design af flydende solcelleanlæg på havet
betyder meget for, hvor meget et sådant anlæg fylder, skygger og påvirker omgivelserne.
Derfor kan det fremadrettet være gavnligt at udarbejde en vejledende retningslinje for små
anlæg, som kun behøver en screeningsgodkendelse. Små anlæg kan være relevante som
supplement for erhvervshavnenes energiforbrug.
Green Power Denmark anfører, at der er gode argumenter for, at klima-, energi- og
forsyningsministeren både er tilladelses- og VVM-myndighed for alle projekter vedrørende
VE på havet. Dog bør der være skærpet opmærksomhed på, at Energistyrelsen sikres de
faglige kompetencer til at foretage sagsbehandling for additionelle former for
elproduktionsanlæg på havet, herunder solcelleanlæg.
Brintbranchen bemærker, at bestemmelsen stadig kun gælder for projekter om etablering
af elproduktionsanlæg. Hvis ikke alle typer af VE-anlæg dækkes af bestemmelsen, kan det
blive besværligt at opføre hybride produkter, som fx producerer både el og brint på
havområdet. Brintbranchen anbefaler derfor, at bestemmelsen udvides til at gælde for
projekter om etablering af elproduktionsanlæg og hybride anlæg, der bl.a. producerer el.
Ministeriets bemærkninger:
For så vidt angår retningslinjer for små anlæg bemærkes, at Miljøstyrelsen har udsendt
vejledninger til miljøvurderingsloven og bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om
udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
visse arter. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil løbende, eventuelt i samråd med
Ministeriet for Grøn Trepart, vurdere behovet for specifikke vejledninger vedrørende mindre
VE-anlæg på havet.
Revisionen af VE-lovens kapitel 3 vedrører kun de lovgivningsmæssige rammer for VE-
anlæg på havet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer løbende behovet for
faglige kompetencer til implementering af lovgivningen på området.
Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022, som overordnet er den politiske aftale bag
revisionen af VE-lovens kapitel 3, vedrører kun elproducerende anlæg, og det er fundet mest
hensigtsmæssigt at afvente udviklingen, inden der tages stilling til lovgivning for så vidt
angår fordelingen af kompetencen til at miljøvurdere hybridanlæg.
3. Ændring af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter
Side 4/17
Danske Havne er enig i, at det er tilfælde, hvor det er fornuftigt at ændre minimumsfristen
for høring over miljøkonsekvensrapporter. Danske Havne anser det for vigtigt, at ændringen
af minimumsfristen også gælder ved genbehandling af projekter.
KL finder det overordnet positivt, at staten arbejder på at skabe fleksibilitet i lovgivningen og
har fokus på kortere sagsbehandlingstider. KL bemærker samtidigt, at netop
borgerinddragelse ofte har væsentlig betydning for nye VE-projekter. Ofte vil det derfor ikke
være hensigtsmæssigt at reducere høringsperioden. KL bifalder dog, at kommunerne får
mulighed for at foretage vurderingen i forhold til de enkelte projekter. For så vidt angår
konsekvensændringen af VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1, om fristen for afholdelse af offentligt
møde bemærker KL, at forslaget giver en øget fleksibilitet.
Green Power Denmark bifalder de reducerede minimumsfrister for høring af offentligheden
om miljøkonsekvensrapporter. Green Power Denmark vil dog påpege, at lokalplaner
stadigvæk har 8 ugers høring, og at lokalplaner og miljøkonsekvensrapporter typisk
udsendes samtidig, hvorfor ændringen af høringsfristen over miljøkonsekvensrapporten ikke
vil have nogen markant ændring i praksis, hvis ikke de to processer aktivt frakobles.
European Energy A/S bakker op om lovforslagets generelle formål om at bidrage til at
optimere og præcisere processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. I den
forbindelse er det særligt glædeligt, at der nu ændres på høringsfristerne for høring af
miljøkonsekvensrapporter i forbindelse med nye vedvarende energiprojekter, og at fristen
fastsættes til mindst 30 dage modsat de 8 uger, som er gældende i dag. I den forbindelse
minder European Energy A/S om, at det ikke kun er i forbindelse med høring over
miljøkonsekvensrapporten, at høringsfristen bør begrænses til 4 uger, men også når det
kommer til høring i regi af planloven. Behovet for at understøtte smidige processer i
forbindelse med etablering af vedvarende energi bør også føre til, at der kigges nærmere på
den byggetilladelse, som tildeles grønne energiprojekter.
Dansk Erhverv støtter overordnet set lovforslagets mulighed for at forkorte fristen for høring
af offentligheden over miljøkonsekvensrapporten. Ved etablering af VE-anlæg på havet
gennemføres der ofte detaljerede og tekniske vurderinger, som har behov for en længere
høringsperiode end 30 dage. Som følge heraf foreslår Dansk Erhverv, at der med fordel kan
indsættes en maksimal høringsfrist på fx 40 dage ved etablering af VE-projekter på havet.
Danske Erhverv foreslår endvidere, at den nuværende praksis med to høringer af 8 uger
over den strategiske miljøvurdering (SMV) fraviges. Dansk Erhverv ser endvidere et behov
for et vejledningsmateriale om samspillet mellem VE-anlæg på havet i forhold til
naturbeskyttelsesdirektiver, vandrammedirektiv og havstrategidirektivet, herunder vejledning
om fravigelsesbestemmelserne og et standardkatalog for kompensationsforanstaltninger.
Brintbranchen hilser enhver indsats for at sikre hurtigere opsætning af VE velkomment og
er derfor glade for at se, at der lægges op til en kortere høringsperiode i VE-loven,
miljøvurderingsloven, vejloven og jernbaneloven.
Dialoggruppen – Energiprojekt 7840 er bekymrede for den foreslåede ændring af
minimumsfristen for offentlig høring over miljøkonsekvensrapporter, da det er en meget
dokumenttung opgave at udarbejde høringssvar på disse komplekse rapporter.
Klimabevægelsen mener, at en ændring af minimumsfristen ikke bør gælde for vejloven og
jernbaneloven, da høringer i forbindelse med vejloven ikke er relateret til sager i forbindelse
med fremme af VE-anlæg.
Side 5/17
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi mener, at minimumsfristen ikke bør ændres. Dog
kan Miljøorganisationen VedvarendeEnergi acceptere, at høringsfristen reduceres til 30
dage ved genbehandling ved revideret VVM.
DI anerkender hensigten i forslaget, der sigter til at optimere processer, fjerne barrierer og
smidiggøre sagsbehandling. DI fremfører dog en stor bekymring om generelt at ændre
minimumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporter fra 8 uger til 30 dage, ikke mindst
for vej- og baneprojekter, da disse grundlæggende er komplicerede, har mange
interessenter og processer og kræver grundigt forarbejde af års varighed. DI anbefaler
derfor, at lovforslaget ændres på dette punkt optimalt således, at høringsfristen fastholdes
på 8 uger som minimum, alternativt at det klart bliver undtagelsen, at høringsfristen kan
fastsætte til kortere end 8 uger, og at dette kun sker ved særligt ukomplicerede projekter.
Der bør som minimum udarbejdes et sæt kriterier til fristfastsættelsen. DI opfordrer
endvidere til, at myndighederne ser på andre dele at myndighedernes processer, som i
stedet kunne ændres, forløbe parallelt eller kortes ned.
Landdistrikternes Fællesråd bakker op om ambitionen om at øge tempoet i den grønne
omstilling, men mener grundlæggende, at den største begrænsning på den grønne omstilling
er den voksende lokale modstand mod nye VE-anlæg. Der behov for langt større
borgerinddragelse og lokal forankring af vindmølle- og solcelleanlæg. Derfor er
Landdistrikternes Fællesråd stærkt kritiske overfor begrænsning af høringsfrister over
miljøkonsekvensrapporter.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet for Grøn Trepart og Transportministeriet noterer sig, at nogle høringsparter er
positive og andre kritiske i forhold til at ændre minimumshøringsperioden for høring af
offentligheden over miljøkonsekvensrapporten fra 8 uger til 30 dage.
Ministerierne bemærker, at der med lovforslaget er tale om at nedsætte den
minimumsperiode, hvor miljøkonsekvensrapporten skal være i høring i offentligheden.
Forslaget vil derfor ikke i sig selv indebære, at høringsperioden for
miljøkonsekvensrapporten generelt og i alle tilfælde afkortes til 30 dage.
Den relevante myndighed skal fortsat fastsætte en passende frist, som fastsættes under
hensyntagen til projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner samt formålet med
miljøvurderingen. Der kan således fortsat i nogle tilfælde være behov for at fastsætte en frist
for høring af offentligheden, som er længere end minimumsfristen.
Ud over hensyntagen til projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner samt formålet
med miljøvurderingen, som fremgår af miljøvurderingsloven, vejloven og jernbaneloven, vil
det være op til den relevante myndigheds konkrete vurdering for det konkrete projekt, hvor
lang høringsfristen over miljøkonsekvensrapporten skal være.
Transportministeriet skal særligt bemærke, at ændringen af minimumshøringsperioden fra 8
uger til 30 dage ikke forventes at få nogen betydning i praksis, for så vidt angår projekter der
miljøvurderes efter vejloven eller jernbaneloven. Transportministeriet er opmærksom på, at
projekter inden på ministeriets område ofte har en sådan karakter, at en frist på mindre end
de gældende 8 uger vil være uacceptabelt kort. Det er Transportministeriets opfattelse, at
Side 6/17
nedsættelsen af minimumshøringsperioden til 30 dage alene vil kunne blive relevant for små
projekter vedrørende veje eller jernbaner, hvor en høring på mindre end de gældende 8 uger
konkret findes betryggende og acceptabel.
Til det af Dansk Erhverv foreslåede med en maksimal høringsfrist på 40 dage for etablering
af VE-projekter på havet bemærker ministerierne, at et sådant forslag falder uden for
rammerne af lovforslaget.
Til det af European Energy anførte om, at høringsfristen efter planloven bør nedsættes til 4
uger, bemærker ministerierne, at et sådant forslag falder uden for rammerne af lovforslaget.
4. Ændring af tilsyns- og gebyrbestemmelser i VE-loven
Green Power Denmark finder det uhensigtsmæssigt, at der foreslås gebyrfinansiering af
tilsyns- og screeningsopgaver i forbindelse med projekter i fremskyndelsesområder til net-
og lagringsinfrastruktur. Omkostninger i forbindelse med denne form for administration og
tilsyn bør kunne dækkes af de allerede allokerede midler hos Ministeriet for Grøn Trepart og
ikke udgøre en ekstra udgiftsbyrde, som i sidste ende rammer erhvervslivet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart bemærker til det
anførte om hjemmel til at opkræve gebyr til dækning af ministeren for grøn treparts
omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af projekter i et
fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur, at screeningen af projekter i et sådant
fremskyndelsesområde træder i stedet for en vurdering efter miljøvurderingsloven af det
konkrete projekt. I lighed med den foreslåede hjemmel, er det allerede i dag sådan, at
omkostninger ved administration og tilsyn forbundet med en miljøvurdering (”VVM”) efter
miljøvurderingsloven af projekter udenfor fremskyndelsesområder kan dækkes af gebyrer, jf.
miljøvurderingslovens § 42. Den foreslåede bestemmelse vil således supplere
miljøvurderingslovens § 42.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at Energinets udgifter til
screening af netprojekter til fremskyndelsesområder forventes at være mindre end udgifterne
til en VVM-tilladelse. Derfor forventes der ikke en øget udgiftsbyrde for erhvervslivet.
5. Mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på tagarealer på
erhvervsbygninger mv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har valgt at inddele bemærkninger til denne del af
lovforslaget i fire underemner: overordnede bemærkninger, anvendelsesområde for
muligheden, kriterier for forbehold af særskilt ret, øvrigt om ordningen.
Overordnede bemærkninger
Side 7/17
Dansk Erhverv, Green Power Denmark, Dansk Solcelleforening, Danske Havne, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Dialoggruppen – Energiprojekt 7840 støtter overordnet
forslag om mulighed for forbehold af særskilt ret.
Finans Danmark ser gerne at ændringerne foretages i tinglysningsloven, fremfor i VE-loven,
af hensyn til gennemskuelighed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for opbakningen til denne del af
lovforslaget. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker at ændringen foretages i
VE-loven, da der er tale om særregler, der alene gælder for solcelleanlæg, hvilke allerede
findes i VE-loven, og da regler til fremme af vedvarende energi placeres mest
hensigtsmæssigt i VE-loven.
Anvendelsesområde for muligheden
Green Power Denmark, Finans og Leasing, Bornholms Energi og Forsyning og Dansk
Solcelleforening, ønsker flere teknogier omfattet af ordningen herunder batterier.
Finans og Leasing ønsker tilføjet en revisionsklausul med henblik på eventuelt at udvide
ordningen til andre teknologier.
Finans og Leasing ønsker præciseret at stativer, batterier og invertere er omfattet af
solcelleanlæg, uanset om de er placeret på tagarealet.
Green Power Denmark, Bornholms Energi og Forsyning bemærker at det er uklart om
kommunalt ejede bygninger er omfattet af ordningen og ønsker det præciseret at de er
omfattet.
Danske Havne spørger til om ordningen også gælder solceller på erhvervshavnenes
tagarealer.
Danske Havne ønsker det tilføjet at ordningen også gælder samlede projekter der opsættes
på bygninger, som ligger relativt tæt i et erhvervsområde eller erhvervshavneområde, uanset
om disse har forskellige ejere eller ligger på forskellige matrikler.
Green Power Denmark, Finans og Leasing og Dansk Solcelleforening og BL ønsker
flere ejendomstyper omfattet, herunder beboelsesejendomme. Finans og Leasing mener at
boligudlejningsejendomme bør betragtes som erhvervsejendomme.
Finans Danmark finder det hensigtsmæssigt at ordningen er begrænset til tage på
erhvervsbygninger mv., og at det er afgørende med krav om, at bygningen er tilsluttet det
offentlige elnet.
Green Power Denmark, Dansk Solcelleforening og Finans og Leasing ønsker også
facademonteret solceller omfattet. Finans og Leasing ønsker også solceller opsat på grund
omfattet.
Side 8/17
Green Power Denmark ønsker uddybet hvorfor der opereres med et bygningsbegreb,
fremfor det bredere fast ejendomsbegreb.
Finans Danmark finder det uhensigtsmæssigt at ordningen også omfatter salg med
ejendomsforbehold, og betragter dette som forskelligt fra leasing.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig ønsket om at inkludere solceller, der
påmonteres en bygnings facade i ordningen, og har på baggrund af høringen indarbejdet en
ændring, således at også facademonterede solcelleanlæg omfattes. Det bemærkes hertil, at
påmontering af solceller på en bygnings facade kan påvirke bygningens værdiansættelse,
herunder som følge af ændringer i bygningens udseende. Endvidere kan der være andre
hensyn forbundet med afmontering af solcelleanlæg, som skal vurderes i forhold til kravet
om ikke at påføre væsentlig skade. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understreger, at
pant- og udlægshaver i alle tilfælde vil skulle foretage en konkret vurdering af om, der kan
gives samtykke.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig ønsket om at inkludere andre
teknologier end solceller. Det bemærkes først, at eventuelle batterier, der indgår som en del
af et solcelleanlæg er omfattet af ordningen i henhold til lovforslagets specielle
bemærkninger til den foreslåede § 15. Solcelleanlæg opsættes både uden batterier og med
batterier som en almindelig teknisk del af anlægget, og der ønskes ikke med ordningen at
skabe forvridning i markedet for solceller hhv. med og uden batterier. Batterier, der ikke
installeres som en del af et solcelleanlæg, er ikke omfattet, da ordningens formål er at
fremme alternative finansieringsmuligheder for solcelleanlæg og ikke øvrige teknologier. Det
bemærkes endvidere, at også kabler, invertere og andre almindelige bestanddele af
solcelleanlæg er omfattet af betegnelsen solcelleanlæg.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker herudover, at denne ordning er et vigtigt
skridt på vejen til at fremme udbredelsen af bygningsbaserede solceller. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vil derfor fortsætte dette arbejde sideløbende med, at der gøres
erfaringer med den foreslåede ordning, og se på vil se på en hensigtsmæssig måde for
eventuelle yderligere lovændringer, der fjerner barrierer for udbredelsen af
bygningsbaserede solcelleanlæg, fx i den almene sektor, der udgør en betydelig del af
boligmassen.
Dertil bemærkes det, at der med lovforslaget ikke lægges op til at ændre på de eksisterende
regler og rammer for etablering elproduktionsanlæg i egen forbrugsinstallation, herunder de
regler, der følger af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser eller fsva.
afgiftsforhold for forbrug af elektricitet som følger af lov om elafgift, der ligeledes kan påvirke
muligheden for og rentabiliteten i eksempelvis leasing af solcelleanlæg til dækning af en
bygnings elforbrug.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det i lovforslaget ikke er ejeren af
bygningen, der er central for, hvorvidt bygningen er omfattet af ordningen. Der er i
Side 9/17
lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslåede § 15 lagt vægt på bygningens
anvendelse. Det indebærer blandt andet, at også kommunalt ejede bygninger med de
relevante anvendelser er omfattet er omfattet af erhvervsbygninger mv. Det gælder
eksempelvis kommunalt ejede kontorbygninger, kommunalt ejede bygninger brugt til
institutioner som eks. børnehaver og skoler, eller kommunalt ejede bygninger der bruges til
fritidsformål, eks. idrætshaller. Modsat gælder kommunalt ejede beboelsesejendomme,
eksempelvis plejeboliger. Det bemærkes herudover, at bygninger til transport, eksempelvis
havnebygninger, er foreslået omfattet af ordningen. Det samme vil gælde øvrige bygninger
med øvrige erhvervsformål, eksempelvis lager, handel eller kontor, placeret i havneområder.
Det bemærkes endvidere, at der foreslås et krav om, at anlæg og erhvervsbygninger er
tilsluttet det kollektive elnet. Således vil ejendomme, for hvilke et solcelleanlæg måtte
udgøre den eneste elforsyning, ikke være omfattet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer ønsket fra Danske Havne, om at ordningen
gælder anlæg på tværs af ejerskab og matrikelgrænser. I den forbindelse bemærkes det, at
der ikke med lovforslaget lægges op til at ændre på de eksisterende regler og rammer for
etablering elproduktionsanlæg i egen forbrugsinstallation, herunder de regler der følger af
bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser eller fsva. afgiftsforhold for forbrug af
elektricitet som følger af lov om elafgift.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ordningen omfatter bygningsbaseret
solenergi, idet Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at der med ordningen
vil være potentiale til udbygning heraf, jf. pkt. 3.1.2 i lovforslaget, og som foreslået i
regeringens solcellestrategi.
Det bemærkes, at en række interessenter løbende har peget på, at regler i
tinglysningslovens § 38 har været til hinder for at udbygge bygningsbaseret solenergi, fordi
anvendelsen af alternative finansieringsformer til realkredit i praksis ikke var attraktive pga.
denne regel. Forslaget imødekommer disse synspunkter.
Efter tinglysningslovens § 38 bliver ledninger, anlæg m.v., der indlægges i bygningen til brug
for bygningen af bygningens ejer og på dennes bekostning, er en del af den faste ejendom,
som bygningen indgår i, og gribes derfor af eventuelt eksisterende pant deri. Ordningen er
en undtagelse hertil og således rettet mod anlæg, der indlægges i bygningen af dennes ejer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at sigtet med ordningen – med det
formål at udbrede bygningsbaserede solceller – er at gøre alternative finansieringsformer til
realkredit generelt mere attraktive. Sådanne former kan fx være leasing og salg med
ejendomsforbehold.
Kriterier for forbehold af særskilt ret
Finans Danmark finder at de foreslåede kriterier på passende vis balancerer hensynet til
panthavere og dermed realkreditsystemet.
Side 10/17
Green Power Denmark, Dansk Solcelleforening og Finans og Leasing ønsker at kriteriet
om indhentelse af samtykke fra eksisterende pant- og udlægshavere som er omfattet af lov
om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed udgår. De finder kravet
unødvendigt og ikke tilstrækkeligt begrundet.
Dansk Solcelleforening og Finans og Leasing påpeger en række mulige administrative og
økonomiske barriere i forbindelse med kravet om indhentelse af samtykke.
Green Power Denmark bemærker at eksisterende panthavere vil have et incitament til at
nægte samtykke med argument om væsentlige kreditmæssige risici.
Finans og Leasing ønsker det afspejlet i lovforslag at solcelleanlæg må formodes at forøge
en ejendomsværdi og at kriterierne for panthavers mulighed for at nægte samtykke er for
generelle og ukonkrete.
Finans og Leasing ønsker ”fyldestgørende anmodning” i forbindelse med fristen på 30 dage
for eksisterende panthavere præciseret, samt at der indføres stiltiende samtykke ved
manglende iagttagelse af fristen.
Finans og Leasing ønsker kravet om samtykke begrænset til 1. prioritetspantehaveren. De
ønsker det endvidere beskrevet, at det vil være i strid med god skik-reglerne på området,
hvis panthaver benytter en anmodning om tilladelse til opsætning af solceller til at kontakte
evt. eget koncernforbundet leasingselskab for at give et konkurrerende tilbud.
Dansk Solcelleforening ønsker, at der i forbindelse med kravet om tinglysning af
deklaration udfærdiges en standarddeklaration, som omkostningsfrit stilles til rådighed.
Finans og Leasing bemærker, at det er vigtigt at reglerne om tinglysning ændres inden
lovforslaget foreslåede ikrafttræden den 1. juli 2025.
Finans og Leasing ønsker præciseret, at der i forbindelse med kravet om tinglysning inden
påbegyndelse af etablering af solcelleanlægget, henvises til den fysiske opsætning og ikke
allerede eksempelvis projektering eller indgåelse af leasingsaftale.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at en fyldestgørende ansøgning skal
indeholde de nødvendige oplysninger for, at pant- og udlægshavere kan vurdere, om
forbehold af særskilt ret vil medføre væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller
udlægshaver eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning. Det forventes, at
der af de pant- og udlægshavere, der skal behandle anmodninger om samtykke, vil blive
udarbejdet en standardblanket, der vil facilitere afgivelse og behandling af de nødvendige
oplysninger].
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at der med påbegyndelse af
etablering af anlægget menes påbegyndelse af den fysiske installation af anlægget og ikke
tidligere indledende skridt. Formålet med kravet er, at rettighedshavere ikke bliver fanget i en
situation, hvor et installeret anlæg utilsigtet gribes af pant i ejendommen.
Side 11/17
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understreger, at ordningen udgør en svækkelse af
vilkårene for udbydere af pantbaseret lånefinansiering. Kravet om indhentning af samtykke
skal derfor ses i dette lys og skal balancere mulige negative konsekvenser for panthaveres
eksisterende interesser, herunder beskadigelse af bygninger eller uhensigtsmæssige
kreditrisici. Dette omfatter alle potentielle pant- og udlægshavere. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet understreger, at ønsket om at fremme alternative finansieringsformer,
herunder leasing, ikke skal ske på unødig bekostning af eksisterende finansieringsformer,
herunder pantesikret lånefinansiering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke er grundlag for at antage, at
en bygning vil kunne værdiansættes højere, hvis der påmonteres solcelleanlæg, hvor der
kan forbeholdes særskilt ret over disse, idet anlægget ikke vil indgå som en del af bygningen
og derfor heller ikke i værdiansættelsen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker
endvidere, at en vurdering af kreditmæssige risici altid forudsætter en konkret vurdering fra
pant- og udlægshaver, hvorfor det ikke er muligt at opliste fyldestgørende, hvornår en pant-
og udlægshaver må nægte samtykke. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at
formålet med ordningen bl.a. er at styrke konkurrencen på markedet for finansiering af
bygningsbaserede solceller ved at fremme alternative finansieringskilder, herunder leasing.
Derfor er det positivt, hvis flere udbydere af leasingfinansiering tilbyder finansiering således,
at leasingtagere opnår de bedste priser og vilkår. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
understreger samtidig, at pant- og udlægshaver skal anvende saglige og relevante kriterier,
når der skal tages stilling til, om der kan gives samtykke ved forespørgsler om opstilling af
leasede solcelleanlæg.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er hensigten, at der forud for
ordningens forventede ikrafttræden vil blive udarbejdet en formular til brug for ordningens
krav om tinglysning af deklarationen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at fornødne
systemtilpasninger samt justering af relevante administrative forskrifter vil blive foretaget
forud for lovforslagets forventede ikrafttræden.
Øvrigt om ordningen
Green Power Denmark ønsker præciseret, hvorfor der kun skal indhentes samtykke fra
visse kreditorer, og finder at der er ubegrundede begrænsninger i forhold til udenlandsk
finansiering.
Finans Danmark foreslår enkelte redaktionelle tilpasninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kravet om samtykke alene gælder i
situationer, hvor pant- og udlægshavere er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov
om forsikringsvirksomhed. Pant- og udlægshavere, uanset nationalitet, der ikke er omfattet
lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, kan derfor ikke påberåbe sig
retten til at nægte samtykke. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere,
at lovændringen ikke stiller særskilte krav til forskellige typer af udbydere af
leasingfinansiering, herunder udenlandske udbydere af leasingfinansiering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de foreslåede redaktionelle rettelser og
har indarbejdet dem i lovforslaget.
Side 12/17
6. Øvrige bemærkninger
Bornholms Energi og Forsyning og Green Power Denmark bemærker at der i anden
lovgivning, bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser og Energistyrelsen
vejledninger er uoverensstemmelser der giver udfordringer for etablering af solceller af
kommunalt ejede selskaber hvor bygningsejer og solcelleejer ikke er samme virksomhed.
Bornholms Energi og Forsyning ønsker præciseret, hvorvidt kommunale
forsyningsselskaber med begrænset ansvar kan opstille solcelleanlæg på private
erhvervsbygninger.
Danske Havne ønsker at der muliggøres flere finansieringsformer til solcelleanlæg, bl.a. på
tagflader, herunder offentlig-private samarbejder, fx mellem en erhvervshavn og en
energivirksomhed.
EjendomDanmark ønsker klare lovgivningsmæssige rammer for bygningsintegrerede
solceller, herunder i forbindelse med regler om brandsikkerhed.
Landdistrikternes Fællesråd finder en række regler uden for dette lovforslag
uhensigtsmæssige og foreslår en række tiltag for at øge lokal og kommunal opbakning til
udbygningen med VE.
Caroline Anna Salling, postdoc ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet
bemærker at lokalt ejerskab bidrager til lokal opbakning til VE-anlæg og deler en række
studier, der underbygger dette.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker at reguleringen af kommunale
forsyningsselskaber, reglerne for brug af interne elektricitetsforbindelser, de
lovgivningsmæssige rammer for bygningsintegrerede solceller, mulighederne for offentlig-
private samarbejder, regler i forbindelse med lokalt ejerskab af VE-anlæg og ordningerne til
fremme af kommunal og lokal opbakning til VE, ikke foreslås ændret ved dette lovforslag.
13
Landbrug, udtagning og natur
J.nr. 2024 - 814
Ref. ANLMS
Den 24. februar 2025
HØRINGSNOTAT (del 2)
Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi vedr. gebyrordning for erstatningsnatur
blev sendt i supplerende offentlig høring d. 10. januar 2025 med frist for høringssvar den 3. februar 2025.
Lovudkastet blev sendt i høring som supplement til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets høring af 30.
oktober – 27. november 2024 over: Forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og
jernbaneloven. Lovudkastet skal fremsættes for Folketinget i marts 2025 som del af dette lovforslag.
Ministeriet for Grøn Trepart har modtaget 16 høringssvar fra organisationer og virksomheder.
Høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget kommer fra:
- Dansk Skovforening
- HOFOR
- Green Power Denmark
- Energinet
- KL
- Nationalpark Vadehavet
- Dansk Erhverv
- WWF (Verdensnaturfonden)
Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har havde nogle bemærkninger til høringen:
- Arbejdstilsynet
- Konkurrence- og forbrugerstyrelsen
- Banedanmark
- Erhvervsstyrelsen
- Dataetisk Råd
- Erhvervsflytningens Sammenslutning
- Københavns Kommune
- Forsvarsministeriet
Ministeriet for Grøn Trepart takker alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.
I det følgende gennemgås høringssvarene. Ministeriet for Grøn Treparts kommentarer hertil er anført i kursiv.
Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. For høringssvarene i deres helhed henvises til Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
14
1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2. Gebyrordningen
3. Kompenserende og afbødende foranstaltninger
4. Erstatningsnatur
5. Øvrige bemærkninger
Gennemgang og kommentering af høringssvarene:
1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
HOFOR, Green Power Denmark, Energinet, Dansk Erhverv, Dansk Skovforening og WWF
(Verdensnaturfonden) bakker generelt op om lovforslaget. HOFOR og Dansk Erhverv anfører, at lovforslaget
vil øge muligheden for at etablere en samlet og koordineret indsats for natur og miljø med en stor positiv effekt.
Dansk Skovforening mener, at en mere fleksibel tilgang til artsbeskyttelse er hensigtsmæssig for udbygningen af
vedvarende energi.
2. Gebyrordningen
KL anfører, at kravene til artsbeskyttelsesprogrammerne bør præciseres, herunder hvem der udarbejder dem,
og om de skal være defineret forud for betalingen, eller om de kan etableres efterfølgende. Dansk Erhverv
anfører, at reglerne for, hvordan gebyrerne fastsættes, bør være transparente, så udviklere har mulighed for at
vurdere eventuelle konsekvenser for projekter. HOFOR anfører, at betalingen bør være proportionel med den
indvirkning, som det pågældende VE-projekt har på natur og miljø, så der sikres sammenhæng mellem den natur,
der bliver beskadiget, og den erstatningsnatur, der skal etableres. Green Power Denmark foreslår, at
usikkerhedsmomenter i forhold til prissætningen af drift og forvaltning af ordningen varetages af staten, indtil der
kan fastsættes et gebyr for de faktiske udgifter.
Nationalpark Vadehavet foreslår, at projektejeren af VE-anlæg og el infrastruktur ikke skal pålægges et krav om
betaling for erstatningsnatur. Green Power Denmark, HOFOR og Dansk Erhverv og foreslår, at
kompensationen skal bestå af et engangsbeløb i forbindelse med etablering af projektet, så udvikler ikke skal
betale for vedligehold af erstatningsnatur og artspleje i en længere årrække. Green Power Denmark og Dansk
Erhverv foreslår, at operatøren ikke skal betale et gebyr til dækning myndighedernes administrative
omkostninger ved den nye ordning.
Green Power Denmark foreslår, at gebyrordningen for erstatningsnatur også bør kunne anvendes uden for
fremskyndelsesområder. Nationalpark Vadehavet foreslår, at gebyrordningen for erstatningsnatur ikke skal finde
anvendelse i fx særlige naturområder som Vadehavet.
Ministeriet for Grøn Trepart:
Lovforslaget implementerer VEIII-direktivets bestemmelser om indførelse af en ny national betalingsordning, hvor
projektejer, når der ikke findes andre forholdsmæssige tiltag, kan gennemføre et projekt i et
fremskyndelsesområde - mod betaling for erstatningsnatur - selvom projektet med stor sandsynlighed vil påvirke
beskyttede dyre- og plantearter. Den nationale betalingsordning har til formål at sikre eller forbedre de berørte
arters bevaringsstatus. Det fremgår af VEIII-direktivet, at denne ordning for erstatningsnatur kan finde anvendelse
for projekter i fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur og fremskyndelsesområder for vedvarende
energi.
Den nye ordning benævnes i VEIII-direktivet som en ordning for ”økonomisk kompensation for
artsbeskyttelsesprogrammer”. Der lægges med lovforslaget op til, at det implementeres i dansk ret som en ny
”gebyrordning for erstatningsnatur”, der giver nye muligheder for at afbøde projekters mulige konsekvenser for
beskyttede arter ved at betale for erstatningsnatur. Det er præciseret i lovforslaget som opfølgning på
høringsbemærkningerne.
15
Den nye gebyrordning for erstatningsnatur skal sikre, at der kan findes løsninger for opstilling af anlæg til
vedvarende energi og netinfrastruktur i fremskyndelsesområder, hvor der ellers ville være barrierer for projektet.
Det er hensigten med lovforslaget, at operatøren – dvs. projektejeren for et projekt i et fremskyndelsesområde –
alene skal betale gebyr, der modsvarer myndighedernes omkostninger til etablering og vedligehold af
erstatningsnatur og administration af gebyrordningen.
Det er kun projektejere, der ønsker at gennemføre konkrete projekter, der med stor sandsynlighed vil påvirke
beskyttede dyre- og plantearter, der skal betale for erstatningsnatur som led i ordningen. Projektejerens pligt til at
betale til ordningen er desuden betinget af, at det ikke er muligt for projektejeren at anvende passende og
forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, at forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger ikke findes/er
tilgængelige. Det er præciseret i lovforslaget som opfølgning på høringsbemærkningerne.
Det er hensigten, at Naturstyrelsen under Ministeriet for Grøn Trepart skal være ansvarlig for etableringen af
erstatningsnatur som led i gebyrordningen for erstatningsnatur. Naturstyrelsen har erfaring med lignende opgaver
vedrørende bl.a. erstatningsskov. Det er hensigten, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal stå
for administration af gebyrordningen for erstatningsnatur. Denne ansvarsfordeling svarer som udgangspunkt til
den gældende ordning for erstatningsskov efter bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om erstatningsskov og
særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v. Efter ordningen for erstatningsskov,
stilles der som hovedregel vilkår om erstatningsskov, når der gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligt på
arealer eller der gives dispensation til byggeri m.v. på fredskovspligtigt areal.
Det er hensigten, at en projektejers gebyrbetaling skal opgøres på baggrund af størrelsen (antal ha.) af den del af
projektarealet, hvor screeningen viser, at projektejerens projekt med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede
plante- og dyrearter (den berørte del af projektområdet). Projektejer skal betale for myndighedernes etablering og
vedligeholdelse af erstatningsnatur på et areal, der størrelsesmæssigt (antal ha.) svarer til 150 procent af den
berørte del af projektområdet (hvis den berørte del af projektområdet fx er på 1 ha, skal der betales for 1,5 ha.
erstatningsnatur). Det et dette antal ha. erstatningsnatur, der er grundlaget for fastsættelsen af projektejers gebyr
for erstatningsnatur, således at projektejer skal betale et gebyr, der dækker myndighedernes omkostninger til
etablering og vedligehold af dette eksakte antal ha. erstatningsnatur, der størrelsesmæssigt svarer til 150 pct. af
den berørte del af projektområdet. Gebyrets størrelse opgøres på baggrund af myndighedernes gennemsnitlige
omkostninger pr. ha. erstatningsnatur.
Det er dermed hensigten, at gebyrbetalingen skal opgøres som et arealbasseret fast gebyr pr. ha.
erstatningsnatur, bestående af:
1) Et opstartsgebyr til dækning af myndighedernes omkostninger til etablering af fundamentet for det antal ha.
erstatningsnatur, som projektejeren skal betale for. Det skal dække myndighedernes omkostninger til erhvervelse
af erstatningsjord til markedspris, anlægsomkostninger til etablering af erstatningsnatur og administration mv.
forbundet hermed.
2) Et årligt gebyr til dækning af myndighedernes udgifter til opbygning og vedligehold af det antal ha.
erstatningsnatur, som projektejeren skal betale for, og administrative udgifter mv. forbundet hermed. Gebyret
finansierer således myndighedernes årlige omkostninger til opbygning, vedligehold og administration af det antal
ha. erstatningsnatur, som projektejer skal betale for. Gebyrerne fastsættes i opstartsperioden ud fra aktuelle
priser og Naturstyrelsens omkostninger ved gennemførelse og vedligehold af tilsvarende
naturgenopretningsprojekter. Det forudsættes, at det ved fastlæggelse og eventuelle fremtidige justeringer af
gebyret vil blive sikret, at der er balance mellem indtægter og udgifter forbundet med gebyrordningen for
erstatningsnatur.
Gebyrerne fastsættes og reguleres efter reglerne i Finansministeriets budgetvejledning.
Det er som opfølgning på høringsbemærkningerne præciseret og uddybet i lovforslaget, hvordan gebyrerne vil
blive opgjort.
Det bemærkes desuden, at de nærmere regler om gebyrordningen vil blive fastlagt i den kommende
bekendtgørelse om gebyrordningen.
16
De nærmere regler om fremskyndelsesområder vil blive fastsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en
særskilt bekendtgørelse.
3. Kompenserende og afbødende foranstaltninger
Energinet og KL anfører, at det bør præciseres, hvornår mulighederne for kompenserende og afbødende
foranstaltninger er udtømte, og hvilke kriterier der skal være herfor. Green Power Denmark anfører, at det bør
præciseres, at gebyrordningen for erstatningsnatur kun gælder, hvis det ikke er muligt at kompensere for
påvirkningen på anden vis efter habitatdirektivets fravigelsesbetingelser.
Green Power Denmark og HOFOR anfører, at det bør præciseres, at VE-udvikler skal kompensere for de
faktiske skader og ikke for risiko for skader eller mulige skadelig virkning – dvs. i overensstemmelse med VE-III
direktivets formulering ”for at imødegå de væsentlige uforudsete skadelige virkninger, der er konstateret under
screeningprocessen”. Dansk Erhverv anfører, at det er uklart, hvad der menes med, at gebyrordningen kun vil
være relevant, hvis et projekt ”med stor sandsynlighed” vil få ”betydelige uforudsete skadevirkninger”.
Dansk Erhverv foreslår, at det i vurderingen af, om der for eksempel kan findes alternative placeringer for et
projekt, bør gælde, at alternativer skal kunne gennemføres inden for samme tidshorisont som det foreslåede, og
uden uforholdsmæssigt store meromkostninger. HOFOR efterspørger, at gebyrordningen for erstatningsnatur
også skal kunne anvendes i tilfælde, hvor det ikke er økonomisk muligt at anvende afbødende foranstaltninger.
Energinet efterspørger, at der i vurderingen af, hvorvidt der foreligger forholdsmæssige alternativer kan tages
hensyn til projektets økonomiske levedygtighed, gennemførligheden og særligt den effektive og fremskyndede
gennemførelse af projektet. Energinet foreslår, at der i vurderingen af om en kompensationsforanstaltning er
forholdsmæssig, kan indgå skønsmæssig vurdering af, om en arts bevaringsstatus i højere grad vil kunne sikres
eller forbedres igennem erstatningsnatur.
Ministeriet for Grøn Trepart:
Den nye gebyrordning for erstatningsnatur følger VEIII-direktivets afgrænsning af, hvornår ordningen vil finde
anvendelse. Det følger af VEIII-direktivet, at benyttelse af gebyrordningen for erstatningsnatur skal anses som en
sidste mulighed, der kun bliver relevant, såfremt det ikke er muligt at gennemføre øvrige forholdsmæssige
afbødende/kompenserende foranstaltninger for at undgå skade på, reparere eller erstatte artsbeskyttelsen i
forbindelse med selve projektet.
Det følger heraf, at det kun er projektejere, der ønsker at gennemføre konkrete projekter, der med stor
sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- og plantearter, der skal betale for erstatningsnatur som led i
ordningen.
Gebyrordningen er knyttet til tilladelsesprocessen i fremskyndelsesområderne, således at hvis screeningen af
området viser, at der er stor sandsynlighed for, at projektet medfører ”væsentlige uforudsete skadelige virkninger”
på beskyttede arter, så skal myndigheden fastsætte vilkår i godkendelsen af projektet om, at der anvendes
passende forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt/tilstrækkeligt at anvende
afbødende foranstaltninger, skal der anvendes kompenserende foranstaltninger for at imødegå disse potentielle
virkninger. Hvis dette ikke er muligt, fastsætter myndigheden vilkår om, at projektejer i sidste ende indbetaler et
gebyr for erstatningsnatur.
Det er præciseret i lovforslaget som opfølgning på høringsbemærkningerne.
De nærmere regler om fremskyndelsesområder, herunder tilladelsesprocessen i fremskyndelsesområder, vil blive
fastsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en særskilt bekendtgørelse.
4. Erstatningsnatur
WWF (Verdensnaturfonden) anfører, at erstatningsnatur som udgangspunkt bør laves så tæt på projektområdet
som muligt for at imødekomme sårbare delpopulationer af sårbare arter, der ofte er genetisk unikke som følge af
deres langvarige tilstedeværelse i et bestemt område. WWF (Verdensnaturfonden) foreslår, at der fokuseres på,
at erstatningsnaturen skal forbedre naturområders bevaringsstatus og berørte arters bevaringsstatus, og at der i
17
de tilfælde, hvor der oprettes ny natur væk fra det berørte område, bør sikres, at arealet kan udlægges som urørt
natur.
Ministeriet for Grøn Trepart:
Det er hensigten, at en projektejer skal betale for erstatningsnatur i forholdet 1:1,5 for at sikre og forbedre
levesteder for beskyttede arter. Det betyder, at størrelsen af området med erstatningsnatur, som projektejer skal
betale for at etablere og vedligeholde, skal svare til 150 procent af størrelsen af
den del af projektarealet, hvor screeningen viser, at projektejerens projekt med stor sandsynlighed vil påvirke
beskyttede plante- og dyrearter. Det er præciseret i lovforslaget som opfølgning på høringsbemærkningerne.
Det er forventningen, at erstatningsnaturen skal etableres så tæt på projektområdet som muligt, og som
udgangspunkt i samme biogeografiske region, og så vidt muligt i tilknytning til eksisterende bestande af de
pågældende arter, som erstatningsnaturen skal kompensere for. Det må imidlertid bero på en konkret vurdering,
hvor det naturfagligt giver mening at etablere erstatningsnatur i medfør af ordningen, herunder muligheden for
erhvervelse af evt. erstatningsjord til etablering af erstatningsnaturen.
Det er hensigten, at Naturstyrelsen under Ministeriet for Grøn Trepart skal være ansvarlig for etableringen af
erstatningsnatur som led i ordningen, jf. de nærmere oplysninger herom under pkt. 2 ovenfor.
5. Øvrige bemærkninger
Dansk Erhverv, Nationalpark Vadehavet og KL har anført en række bemærkninger vedr. fastlæggelse af
fremskyndelsesområder.
Ministeriet for Grøn Trepart:
Bemyndigelsesbestemmelsen for en gebyrordning for erstatningsnatur – og reglerne der skal fastsættes ved
bekendtgørelse herom – regulerer ikke fastlæggelsen fremskyndelsesområder. De nærmere regler om
fremskyndelsesområder vil blive fastsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en særskilt bekendtgørelse.
HOFOR, Green Power Denmark og Energinet bemærker, at de ønsker at blive inddraget i udformning af de
nærmere regler for en gebyrordning for erstatningsnatur i fremskyndelsesområder. HOFOR opfordrer desuden til
en tæt dialog med energibranchen i det videre arbejde med ordningen.
Ministeriet for Grøn Trepart:
Et udkast til bekendtgørelse med de nærmere regler om gebyrordningen for erstatningsnatur vil blive sendt i
offentlig høring med mulighed for at komme med høringssvar, før indholdet heraf fastlægges endeligt.