Fremsat den 12. marts 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 12. marts 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.
1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 4, 1. pkt., ændres »giver tilsynet, såfremt for-
holdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,« til:
»træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden
give«.
2. I § 21, stk. 5, ændres »kan tilsynet efter forhandling som
nævnt i stk. 4« til: »kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse
og kan desuden«.
3. I § 23 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrække-
lig anledning til at undersøge, træffe afgørelse eller give
pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og
5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlerti-
digt eller endeligt skal indstilles.
Stk. 3. Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og
pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, kan
alene vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud
for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af
Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan dog af egen drift
i særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2024-25
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2024-14457
DB001126
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tidsbegrænsning og prioriteringsadgang for tilsynssager
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af forhandlingspligt
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med Aftale om finansloven for 2025 er det besluttet at re-
ducere den statslige administration svarende til godt 1.000
årsværk i 2025. Reduktionen af årsværk vil ske på tværs
af alle ministerområder med et særligt fokus på centraladmi-
nistrationen og opgaver, der har karakter af administration,
tilsyn og kontrol. Det er samtidig en beslutning om, at der
er nogle opgaver, der enten skal løses mere enkelt, eller som
ikke længere skal løses.
Som led i dette initiativ er der på Forsyningstilsynets områ-
de identificeret en række gebyrfinansierede opgaver forbun-
det med Forsyningstilsynets tilsyn med varmeforsyningsom-
rådet, der foreslås fokuseret og reduceret.
Lovforslaget er en opfølgning på Aftale om finansloven for
2025 og har til formål at gennemføre dele af det politisk
prioriterede opgavebortfald på Forsyningstilsynets område,
hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn med varmeforsynings-
virksomheder efter reglerne i lov om varmeforsyning.
Lovforslaget vil overordnet have til formål at sikre en så
effektiv anvendelse og hensigtsmæssig prioritering af Forsy-
ningstilsynets ressourcer som muligt.
Lovforslaget indeholder forslag om en prioriteringsadgang
for Forsyningstilsynet i forhold til behandlingen af sager,
hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn. Forslaget vil give For-
syningstilsynet adgang til på et hvilket som helst tidspunkt
i sagsbehandlingen at kunne afvise at behandle alle eller
dele af de elementer, som er rejst i en tilsynssag, ligesom
Forsyningstilsynet skal kunne beslutte, at Forsyningstilsynet
ikke vil træffe afgørelse.
Lovforslaget indeholder forslag om en tidsbegrænsning for
Forsyningstilsynets undersøgelse og afgørelse i tilsynssa-
ger. Forslaget vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil
være forpligtet til at behandle forhold i en tilsynssag, der
vedrører en periode på mere end fem år forud for det tids-
punkt, hvor sagen er indbragt for eller er rejst af Forsynings-
tilsynet.
Lovforslaget indeholder derudover forslag om at ophæve
Forsyningstilsynets pligt til at skulle indlede og gennemføre
en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed som led
i Forsyningstilsynets afgørelser i tilsynssager, hvor tilsynet
har identificeret forhold, der er urimelige eller i strid med
nærmere angivne retsregler efter lov om varmeforsyning.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tidsbegrænsning og prioriteringsadgang for tilsynssager
2.1.1. Gældende ret
Forsyningstilsynet er nedsat i medfør af lov om Forsynings-
tilsynet, jf. lov nr. 690 af 8. juni 2018. Forsyningstilsynet
varetager opgaver og beføjelser i medfør af blandt andet lov
om varmeforsyning og kan behandle en sag på eget initiativ
eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage, jf. § 3, stk.
1 og 2, i lov om Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynets centrale opgave på varmeforsyningsom-
rådet er at føre tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes
betingelser og prissætning, herunder hvilke omkostninger,
2
der kan indregnes i priserne mellem de forskellige led i
værdikæden (produktion, transmission og distribution) til
slutkunder.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, regu-
lerer, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed er omfattet af
lovens prisregulering og dermed af Forsyningstilsynets til-
syn. En virksomhed er omfattet af prisreguleringen, når den
leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas
til det indenlandske marked med det formål at levere energi
til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand,
såkaldt rumvarmeformål.
Forsyningstilsynet er både tilsyns- og klagemyndighed
på varmeforsyningsområdet. Forsyningstilsynet fører tilsyn
med varmeforsyningsvirksomhedernes overholdelse af be-
stemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk.
5, eller § 28 b, stk. 4, og en række bekendtgørelser, der
er udstedt i medfør heraf. Forsyningstilsynet fører tilsyn
af egen drift eller på grundlag af en anmeldelse eller en
klage. Forsyningstilsynet kan gribe ind i priser og betingel-
ser efter bestemmelserne i § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b,
stk. 5. Forsyningstilsynet har en pligt til at realitetsbehandle
tilsynssager, hvori der rejses en konkret begrundet mistanke
om en lovovertrædelse af en vis betydning.
Hverken lov om varmeforsyning eller lov om Forsyningstil-
synet indeholder nærmere regler for, hvornår Forsyningstil-
synet vil have pligt til at realitetsbehandle en anmeldelse
eller en klage. Det følger af administrativ praksis ved Ener-
giklagenævnet efter § 3, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet,
at Forsyningstilsynet har pligt til at realitetsbehandle en an-
meldelse eller en klage, og dermed rejse en tilsynssag, hvis
der er en konkret begrundet mistanke om, at der enten fore-
ligger en lovovertrædelse af nogen betydning, eller at der er
udvist en ulovlig adfærd. Der kan bl.a. henvises til Energik-
lagenævnets afgørelse af 19. maj 2023 i sag 22/13833. For-
syningstilsynet vil også have pligt til at rejse en tilsynssag
af egen drift, hvis Forsyningstilsynet på anden vis bliver
opmærksom på et ulovligt eller urimeligt forhold.
Forsyningstilsynets tilsyn udføres som et bagudrettet tilsyn
med fremadrettet virkning. Finder Forsyningstilsynet for ek-
sempel, at en varmeforsyningsvirksomheds prissætning ikke
er i overensstemmelse med reglerne, eksempelvis ved at
en varmeforsyningsvirksomhed har indregnet og opkrævet
omkostninger i varmeprisen, der ikke er nødvendige, skal
det for meget opkrævede afvikles via de fremadrettede var-
mepriser efter administrativ praksis.
Bestemmelserne, som Forsyningstilsynet fører tilsyn i med-
før af, indeholder ikke en tidsmæssig grænse for Forsy-
ningstilsynets sagsbehandling, herunder for at gøre indgreb
i priser og betingelser. Bemærkningerne til bestemmelserne
giver heller ikke holdepunkter for at fastlægge en tidsmæs-
sig ramme. Det betyder, at Forsyningstilsynet – i tilfælde,
hvor der i øvrigt findes grundlag for at rejse en tilsynssag
– har pligt til at behandle sager om forhold, der kan ræk-
ke relativt langt tilbage i tid, og hvis aktualitet kan være
begrænset. Samtidig kan sådanne sager have en begrænset
tilsynsmæssig effekt.
Energiklagenævnet har i en afgørelse af 13. juni 2012, jf.
j.nr 1021-11-33-124, udtalt sig om Forsyningstilsynets mu-
lighed for efterregulering efter tilsynets indgrebsbeføjelse
i § 21, stk. 4. Energiklagenævnet udtalte, at en efterregule-
ring, der vedrører en periode på 10 år, ikke som udgangs-
punkt kan anses for at være i strid med reglerne i lov om
varmeforsyning. Energiklagenævnet udtalte videre, at der
ved bedømmelsen af, om et offentligretligt krav kan anses
for bortfaldet kan lægges vægt på den almindelige forvalt-
ningsretlige grundsætning om myndighedspassivitet, hvor
der kan lægges vægt på, om den forpligtede har haft grund
til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort
gældende, og om det kan bebrejdes det offentlige, at kravet
ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der som følge af Aftale om finansloven for 2025 om
reduktion af statslige årsværk skal indføres en adgang for
Forsyningstilsynet til at kunne prioritere sin sagsbehandling
af hensyn til at sikre en så effektiv anvendelse og hensigts-
mæssig prioritering af Forsyningstilsynets ressourcer som
muligt. Det er ministeriets vurdering, at Forsyningstilsynet
skal have adgang til på et hvilket som helst tidspunkt i sags-
behandlingen at kunne afvise at behandle alle eller dele af
de elementer, som er rejst i en tilsynssag. Forsyningstilsynet
skal endvidere kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke vil
træffe afgørelse, eksempelvis hvor Forsyningstilsynet først
vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere
og ressourcekrævende undersøgelser, der ikke vil stå mål
med enten afgørelsens forventede resultat eller betydning.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der i lov om varmeforsyning skal indføres en tidsmæssig
grænse på fem år for Forsyningstilsynets undersøgelse og
afgørelse i tilsynssager. En periode på op til fem år vil
kunne tage hensyn til såvel producentleddet, som kan have
indrettet sig i tillid til, at priser og betingelser er fastsat i
overensstemmelse med reglerne i lov om varmeforsyning,
og transmissions- eller distributionsleddet – og dermed i
sidste ende de endelige varmeaftagere – som ikke må betale
for meget for varmen. Det er ministeriets vurdering, at ind-
førelsen af en tidsmæssig grænse vil medføre en mere effek-
tiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med,
at der sikres en større aktualitet og tilsynsmæssig effekt
af hensyn til varmeforsyningsvirksomhederne og varmeaf-
tagerne. En tidsmæssig begrænsning i Forsyningstilsynets
mulighed for at gøre indgreb i prisfastsættelsen bagud i tid,
forventes derudover at kunne medvirke til at øge varmefor-
syningsvirksomhedernes incitament til løbende at sikre, at
priser og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse
med lov om varmeforsyning og regler udstedt i henhold
hertil.
3
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der bør indføres en adgang for Forsyningstilsynet til efter
Forsyningstilsynets beslutning i særlige tilfælde at kunne
behandle tilsynssager, der vedrører en længere periode end
fem år. Det vil for eksempel kunne være sager, hvor Forsy-
ningstilsynet konkret vurderer, at sagen har en væsentlig
tilsynsmæssig effekt. Det vurderes relevant at give Forsy-
ningstilsynet denne undtagelsesmulighed, fordi varmeforsy-
ningsvirksomheder ikke er en del af det konkurrenceudsatte
erhvervsliv, og der er dermed større risiko for, at der for
eksempel over en længere periode kan være opkrævet et for
stort beløb hos forbrugerne.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at en tidsmæssig begrænsning for Forsyningstilsynets be-
handling af sager tilbage i tid alene skal finde anvendelse på
de sager, hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn efter reglerne
i lov om varmeforsyning eller regler udstedt i medfør her-
af. En tidsmæssig grænse vil således ikke finde anvendelse
generelt, herunder ikke hvor der efter lovens regler er en
særlig lovbestemt frist eller indbringelsesret for Forsynings-
tilsynet.
Forsyningstilsynets overvejelser om at rejse en tilsynssag vil
som hidtil være underlagt de bindinger, der følger af den
almindelige forvaltningsret.
2.1.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre nye stykker i § 23 i lov om varmefor-
syning med henblik på at give Forsyningstilsynet adgang til
at prioritere og bortprioritere tilsynssager.
Det foreslås i § 23, stk. 2, at give Forsyningstilsynet beføjel-
se til at beslutte, om der vil være tilstrækkelig anledning
til at undersøge eller træffe afgørelse om forhold, som For-
syningstilsynet kan føre tilsyn med. Det foreslås endvidere
at give Forsyningstilsynet beføjelse til at beslutte, at Forsy-
ningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt vil
skulle indstilles. Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2,
vil dels præcisere, hvad der følger af administrativ praksis,
dels indføre en mulighed for, at Forsyningstilsynet anvender
sine ressourcer, hvor der forventes at være en vis tilsyns-
mæssig effekt.
Det foreslås i § 23, stk. 3, at Forsyningstilsynet alene vil
være forpligtet til at undersøge og eventuelt træffe afgørelse
om forhold, der vurderes urimelige eller ulovlige efter nær-
mere fastlagte regler i lov om varmeforsyning eller regler
udstedt i henhold hertil, som vedrører en periode på op til
fem år forud for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for el-
ler rejst af Forsyningstilsynet. Det foreslås, at Forsyningstil-
synet efter Forsyningstilsynets beslutning i særlige tilfælde
vil kunne udvide perioden på fem år.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen
eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og igangværen-
de sager.
Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværende sager
også som udgangspunkt være begrænset til de forudgående
fem år, medmindre Forsyningstilsynet anvender undtagel-
sen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3, 2. pkt. Den foreslåede
bestemmelse i § 23, stk. 3, 2. pkt., indeholder et betyde-
ligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå
en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at
Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i
forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
2.2. Ophævelse af forhandlingspligten
2.2.1. Gældende ret
Forsyningstilsynets forhandlingspligt på varmeforsynings-
området er reguleret i § 21, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsy-
ning.
Det følger af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning at
finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling
på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er
urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20
b eller 20 c, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-
handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig
henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet
efter forhandling, som nævnt i § 21, stk. 4, give pålæg
om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med
forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Forhandlingspligten er gældende, hvor bestemmelserne i §§
20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk. 5, eller § 28 b, stk.
4, i lov om varmeforsyning eller regler udstedt i henhold
hertil, udgør hjemmelsgrundlaget for Forsyningstilsynets til-
syn. Bestemmelserne vedrører primært prisreguleringen. I
praksis udgør disse bestemmelser en meget stor del af de
tilsynsindsatser, som Forsyningstilsynet udfører på varme-
forsyningsområdet.
I praksis træffer Forsyningstilsynet afgørelse om et forhold,
der er urimeligt, eller strider mod regler i lov om varmefor-
syning eller regler, der er udstedt i medfør af loven. Deref-
ter skal forholdet bringes til ophør gennem forhandling. Så-
fremt Forsyningstilsynet vurderer, at metoden til at bringe
forholdet til ophør er tilstrækkelig, træffer Forsyningstilsy-
net en ny afgørelse herom. Hvis Forsyningstilsynet ikke
vurderer, at metoden er tilstrækkelig, og det ikke er muligt
at nå til enighed, træffer Forsyningstilsynet afgørelse. I den
forbindelse kan Forsyningstilsynet give pålæg om, hvordan
det urimelige eller ulovlige forhold skal bringes til ophør.
4
Hverken bestemmelserne i lov om varmeforsyning eller be-
mærkningerne hertil indeholder nærmere fortolkningsbidrag
til forståelsen eller rækkevidden af Forsyningstilsynets for-
handlingspligt, herunder hvilke krav der kan opstilles til
Forsyningstilsynet. Energiklagenævnet har i en afgørelse af
20. november 2002, jf. j.nr.: 97-2311-0107, udtalt, at ”De
nærmere krav til Energitilsynet må derfor bero på en bedøm-
melse af hvilke krav man i almindelighed kan stille til en
offentlig myndighed og en konkret vurdering af bl.a. sagens
karakter, partens vilje til at indgå i en forhandling og om
der er udsigt til at forhandlingen kan give resultat inden for
et overskueligt tidsrum”. Forsyningstilsynet oplever, at der i
praksis er stor variation i forhandlingsforløbene.
Energitilsynet blev afløst af Forsyningstilsynet den 1. juli
2018 i medfør af lov om Forsyningstilsynet.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Forhandlingspligten i § 21, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsy-
ning forpligter efter sin ordlyd Forsyningstilsynet til at for-
søge at bringe et forhold (urimelige priser, omkostningsfor-
deling på anlæg med forenet produktion eller øvrige betin-
gelser) til ophør gennem forhandling, før Forsyningstilsynet
kan pålægge en varmeforsyningsvirksomhed en ændring af
forholdet. Lov om varmeforsyning indeholder ikke nærmere
krav til Forsyningstilsynets forhandling.
Forsyningstilsynet oplever, at forhandlingspligtens omfang
ofte er genstand for forskellige fortolkninger og misforståel-
ser, da ordlyden af § 21, stk. 4, herunder henvisningen i §
21, stk. 5, til forhandling efter § 21, stk. 4, giver indtryk af,
at der skal ske en egentlig forhandling om sagens indhold,
herunder selve overtrædelsen. Derudover kan afgørelser om
sagens substans være vanskelig at adskille fra spørgsmålet
om, hvordan et forhold, som Forsyningstilsynet har vurderet
er urimeligt eller i strid med nærmere fastlagte bestemmel-
ser, bringes til ophør.
Forhandlingspligten betyder endvidere, at de fulde økono-
miske konsekvenser af Forsyningstilsynets afgørelse i for-
hold til prisreguleringen dermed ikke nødvendigvis er kendt
af varmeforsyningsvirksomhederne, før forhandlingen efter
§ 21, stk. 4 og 5, er tilendebragt.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der som følge af Aftale om finansloven for 2025 om
reduktion af statslige årsværk skal ske en ophævelse af for-
handlingspligten. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets vurdering, at en ophævelse af forhandlingspligten vil
medføre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i For-
syningstilsynet til gavn for varmeforsyningsvirksomhederne
og varmeaftagerne. Samtidig sikres, at de fulde økonomiske
konsekvenser for varmeforsyningsvirksomhederne kendes
på det tidspunkt, hvor Forsyningstilsynet træffer afgørelse i
en tilsynssag. Forsyningstilsynets afgørelse vedrørende ram-
merne for, hvordan et forhold, som Forsyningstilsynet har
vurderet er urimeligt eller i strid med nærmere fastlagte be-
stemmelser, bringes til ophør, vil tilsvarende kunne påklages
til Energiklagenævnet på et tidligere tidspunkt.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forhandlingspligten efter § 21, stk. 4 og 5,
i lov om varmeforsyning ophæves. Den foreslåede ændring
har til hensigt at sikre en hurtigere og mere effektiv sags-
behandling af tilsynssager i Forsyningstilsynet af hensyn
til navnligt varmeforsyningsvirksomhederne og varmeafta-
gerne, idet Forsyningstilsynet vil kunne undlade et proces-
skridt.
Den foreslåede ophævelse af forhandlingspligten ændrer ik-
ke på, at Forsyningstilsynet, som hidtil, vil skulle foretage
partshøring i overensstemmelse med den almindelige for-
valtningsret.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net fra den 1. juli 2025 ikke vil skulle indlede en forhandling
med en varmeforsyningsvirksomhed om at bringe et ulovligt
eller urimeligt forhold til ophør. En igangværende forhand-
ling vil skulle afbrydes, og eventuelle oplysninger fra en på-
begyndt forhandling vil skulle håndteres i forbindelse med
den partshøring, der sædvanligvis foretages af Forsyningstil-
synet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for staten, fordi besparelserne modsvares af en tilsva-
rende reduktion i Forsyningstilsynets gebyropkrævning hos
varmeforsyningsvirksomhederne.
Lovforslaget bidrager til udmøntningen af en samlet nedjus-
tering af Forsyningstilsynets gebyrramme på 12,6 mio. kr.
årligt (2025-priser) svarende til en reduktion på 12 årsværk.
Lovforslaget vurderes samlet set at bidrage til en besparelse
på 2,1 mio. kr. årligt (2025-priser), svarende til 2 årsværk,
som med usikkerhed skønnes fordelt på 0,5 årsværk for så
vidt angår ophævelse af forhandlingspligten, 1 årsværk som
følge af indførelse af en tidsmæssig grænse og 0,5 årsværk
som følge af mulighed for at prioritere og bortprioritere
tilsynssager.
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for
regioner og kommuner.
Der vurderes at være begrænsede positive implementerings-
konsekvenser for staten, idet lovforslaget forventes at med-
føre mere enkle sagsgange for Forsyningstilsynet.
Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for
regioner og kommuner.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
ikke at være relevante for lovforslaget.
5
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det forventes, at de foreslåede tiltag vil medføre en byrde-
reduktion for varmeforsyningsvirksomhederne. Det bemær-
kes, at denne byrdereduktion ikke betyder, at lovforslaget
bliver erhvervsrettet. Det skyldes, at varmeforsyningsvirk-
somheder reguleres efter princippet om nødvendige omkost-
ninger og derfor ikke anses for at være en del af det konkur-
renceudsatte erhvervsliv i forhold til vurderingen af lovfor-
slagets erhvervsøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøko-
nomiske konsekvenser opgøres alene for virksomheder, der
berøres og opererer på markedsvilkår. Varmeforsyningsvirk-
somheder er derfor ikke omfattet af denne virksomhedsaf-
grænsning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. december
2024 til den 14. januar 2025 (36 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, ABF Andelsbo-
ligforeningernes Fællesrepræsentation, Advokatrådet – Ad-
vokatsamfundet, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk
Arkitektforening, Albertslund Forsyning, Ankenævnet på
Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-
tilsynet, ARC, ARGO, Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindu-
strien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark,
BL - Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderfor-
bundet, Borris Rådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranch-
en, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og For-
syning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækar-
tellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden,
Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ring-
sted, Bæredygtigt Landbrug, Carbon Neutral Energy, Ceri-
us, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean
Energy Invest ApS, CO-industri, COOP, Copenhagen Mer-
chants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana Petrole-
um, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrolog-
ifond), Danske halmleverandører, Danmarks Almene Bo-
liger (BL), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Blindesamfund,
Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Ma-
nagement (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk
Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri,
Dansk Journalistforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme,
Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk
Transport og Logistik (DLTL), Dansk Ungdoms Fællesråd
– DUF, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,
DANSKE ARK, Danske Commodities, Danske Destinatio-
ner, Danske halmleverandører, Danske Handicaporganisati-
oner, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt,
Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske
Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner,
Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, Decentral
Energi, De Samvirkende Købmænd, DELTA Dansk Elek-
tronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Det finansielle
ankenævn, DGI, DHI, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,
Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd, DTU – In-
stitut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, EA
Energianalyse, E. ON Danmark A/S, Ejendom Danmark,
Elretur, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Dan-
mark, Energinet, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energnist, Ener-
gifællesskaber Danmark, Energitjenesten, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation,
European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Ener-
gie AG, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Fagbeveæ-
gelsens Hovedorganisation, Feriehusudlejernes Branchefor-
ening, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-
mark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbundet Arkitekter
og Designere (FAOD), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen
af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarma-
turer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Bio-
gasbranchen, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, For-
eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Dan-
ske Kraftvarmeværker, Fors A/S, Forsyningstilsynet, Frede-
ricia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Friluftsrå-
det, FSR Danske revisorer, Fynsland, Gaia Solar/ Solaropti/
Sunfactor, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum,
Gavnø Slot, GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgel-
ser for Danmark og Grønland Grakom – Kommunikations-
industrien, Green Gas Denmark, Green Power Denmark,
Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Grundejer-
nes Investeringsfond, GTS (Godkendt Teknologisk service),
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikom-
missionen, Hedeselskabet, Hess Denmark ApS, Hillerød
Forsyning, Historiske Huse, HOFOR A/S, HOFOR Fjern-
6
køling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme,
HORESTA, Hulgaard Advokater, Hvidovre Fjernvarmesel-
skab, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for pro-
duktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-
Branchen, Kalundborg Forsyning, Kjærgaard A/S, Klimabe-
vægelsen, KlimaEnergi A/S, Kolonihaveforbundet, Komite-
en Bæredygtig Kystkultur, KommuneKredit, Kommunernes
Landsforening, Kredsløb, Københavns Universitet, Køben-
havns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturfor-
valtning, Københavns Universitet - Institut for Fødevare-
og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Professor
Helle Tegner Anker, Landbrug & Fødevarer, Landdistrik-
ternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsbyggefon-
den, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen
Praktisk Økologi, Landsforeningen Naboer til Kæmpevind-
møller, Landsforeningen af Solcelleejere, LCA Center, Le-
derne Søfart, Lundsby Biogas, Maskinmestrenes Forening,
Mejeriforeningen, MOE Rådgivende ingeniører, Moesgaard
Museum, Morsø Forsyning, Middelgrundens Vindmølle-
laug, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S,
NetVarme, Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordværk, No-
reco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Olie Gas Danmark,
Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt, Plastindustrien,
Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning (REO), Ringsted
Forsyning, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Grøn
Omstilling, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sdr. Her-
reds Kraftvarmeværker, SEAS-NVE, SMV danmark, Sie-
mens Gamesa, Silkeborg Forsyning, Solar Lightning Con-
sultants ApS, Sund & Bælt, Statens ByggeforskningsIn-
stitut, Syddansk Universitet, Synergi, Sønderborg Varme,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Termonet
Danmark, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Træinfor-
mation, Tænketanken Demokratisk Erhverv, Varmepumpe-
fabrikantforeningen, Varmepumpeindustrien – VPI, Vatten-
fall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK –
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-
dens Skove, VEKS, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas
Wind Systems A/S, Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark,
Wind Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Ældresagen,
Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern,
Aalborg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Univer-
sitet, Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Bioviden-
skab, Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aal-
borg Universitet - Build Institut for byggeri, By og Miljø,
Aarhus Universitet, Aarhus Universitet – Institut for Mil-
jøvidenskab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen
Margrethe Basse og samtlige kommuner.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Begrænsede positive
konsekvenser
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af bestemmelsen i § 21, stk. 4, 1. pkt., at For-
syningstilsynet, hvis tilsynet finder, at tariffer, omkostnings-
7
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,
20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver pålæg om ændring af tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser,
hvis forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til op-
hør.
Bestemmelsen indeholder ikke nærmere krav til Forsynings-
tilsynets forhandling. Der henvises til lovforslagets alminde-
lige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.
Det foreslås i § 21, stk. 4, 1. pkt., at »giver tilsynet, såfremt
forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,«
ændres til »træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og
kan desuden give«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
ikke vil have en pligt til at indlede og gennemføre en for-
handling med en varmeforsyningsvirksomhed i en konkret
tilsynssag.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynets
afgørelser vil skulle følges uden videre, medmindre afgørel-
sen påklages til Energiklagenævnet, og klagen af Energikla-
genævnet gives opsættende virkning. Det vil for eksempel
betyde, at en afgørelse fra Forsyningstilsynet om, at uret-
mæssigt opkrævede omkostninger skal tilbageføres til var-
meaftagerne, vil skulle følges uden forudgående forhandling
om vilkårene, herunder tidshorisonten, for tilbageførslen.
Den foreslåede ændring vil ikke ud over ophævelsen af
forhandlingspligten have til hensigt at ændre den måde, som
Forsyningstilsynet i dag fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 4,
i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynet vil således som
hidtil skulle føre tilsyn med, om varmeforsyningsvirksom-
hedernes prissætning og betingelser er i overensstemmelse
med lov om varmeforsyning og regler udstedt i medfør her-
af.
Den foreslåede ophævelse af forhandlingspligten vil derud-
over ikke ændre på, at Forsyningstilsynet, som hidtil, vil
skulle foretage partshøring i overensstemmelse med den al-
mindelige forvaltningsret.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.
lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende eller i
nye sager efter § 21, stk. 4, vil skulle indlede eller gen-
nemføre en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed
med henblik på at bringe et ulovligt eller urimeligt forhold
til ophør. En igangværende forhandling vil skulle afbrydes,
og eventuelle oplysninger fra en påbegyndt forhandling vil
skulle håndteres i forbindelse med den partshøring, der sæd-
vanligvis foretages af Forsyningstilsynet.
Til nr. 2
Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig
henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet
efter forhandling, som nævnt i stk. 4, give pålæg om æn-
dring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Det foreslås i § 21, stk. 5, at »kan tilsynet efter forhandling
som nævnt i stk. 4« ændres til »kan Forsyningstilsynet træf-
fe afgørelse og kan desuden«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
ikke vil have en pligt til at indlede og gennemføre den
forhandling, som er nævnt i § 21, stk. 4, med en varmeforsy-
ningsvirksomhed i en konkret tilsynssag.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring i § 21, stk. 4, hvorefter Forsyningstil-
synet ikke vil skulle indlede og gennemføre en forhand-
ling. Det vil derfor være nødvendigt at foretage ændringer
i § 21, stk. 5. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.
lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende eller nye
sager efter § 21, stk. 5, vil skulle indlede eller gennemføre
en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed, såfremt
Forsyningstilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling
på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser
må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseen-
de uøkonomisk anvendelse af energi. En igangværende for-
handling vil skulle afbrydes, og eventuelle oplysninger fra
en påbegyndt forhandling vil skulle håndteres i forbindelse
med den partshøring, der sædvanligvis foretages af Forsy-
ningstilsynet.
Til nr. 3
Forsyningstilsynet fører tilsyn i medfør af bestemmelserne i
§ 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5. Forsyningstilsynet
fører tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes overhol-
delse af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21
b, stk. 4, § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning eller regler
udstedt i henhold hertil.
Lov om varmeforsyning indeholder ikke en beføjelse for
Forsyningstilsynet til at kunne afvise at behandle en sag ef-
ter tilsynsbestemmelserne. Lov om varmeforsyning indehol-
der heller ikke begrænsninger af, hvor lang en tidsmæssig
periode Forsyningstilsynets indgreb og efterregulering af et
forhold kan vedrøre. Det følger af administrativ praksis, at
en efterregulering, der vedrører en periode på 10 år, ikke
som udgangspunkt kan anses for at være i strid med lov om
varmeforsyning. Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 23, stk. 2 og
8
3, om prioriteringsadgang og tidsbegrænsning i sager, hvor
Forsyningstilsynet fører tilsyn.
Det foreslås i § 23, at det som stk. 2 indsættes, at Forsy-
ningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til
at undersøge, træffe afgørelse eller give pålæg i en sag, jf.
§ 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, herunder om Forsy-
ningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt skal
indstilles.
I praksis afgør Forsyningstilsynet allerede i dag, om der er
tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse
i en konkret tilsynssag. Det følger således af administrativ
praksis, at Forsyningstilsynet i forbindelse med modtagelsen
af en anmeldelse eller en klage vil skulle vurdere, om der er
en konkret begrundet mistanke om et ulovligt eller urimeligt
forhold af en vis betydning. Med den foreslåede bestemmel-
se vil det således fremgå direkte af lov om varmeforsyning,
at Forsyningstilsynet er tillagt en prioriteringsadgang.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net vil kunne foretage en prioritering af tilsynets ressourcer
i forhold til, hvilke tilsynssager Forsyningstilsynet vil under-
søge og eventuelt træffe afgørelse, herunder give pålæg,
i. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet vil anvende sine
ressourcer der, hvor der forventes at være en vis tilsynsmæs-
sig effekt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net får beføjelse til at kunne afvise at behandle en sag, selv-
om det fremgår af bestemmelserne, at Forsyningstilsynet
skal føre et tilsyn. Det vil for eksempel kunne være tilfældet,
hvor en klage findes uegnet til at danne grundlag for sagens
behandling uden at foretage en realitetsprøvelse af klagen.
Forsyningstilsynet vil på et hvilket som helst tidspunkt i
sagsbehandlingen kunne afvise at behandle alle eller dele af
de elementer, som er rejst i sagen.
Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendel-
se på en tilsynssag, som Forsyningstilsynet har rejst af egen
drift.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at Forsy-
ningstilsynet vil kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke
vil træffe materiel afgørelse i en sag. Det vil for eksempel-
vis kunne være tilfældet, hvor Forsyningstilsynet modtager
en klage, og hvor det viser sig, at Forsyningstilsynet først
vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere
og uforholdsmæssigt ressourcekrævende undersøgelser, der
ikke forventes at ville stå mål med enten afgørelsens forven-
tede resultat eller tilsynsmæssige effekt.
Forsyningstilsynet vil dermed blive berettiget til at prioritere
de anmeldelser eller klager, som tilsynet modtager, og for-
hold som tilsynet af egen drift i øvrigt bliver bekendt med,
forskelligt, og vil i den forbindelse råde over en skønsbefø-
jelse, som ikke afhænger af, om sagens behandling befinder
sig på et mere eller mindre fremskredent stadium.
Den foreslåede bestemmelse vil således stille Forsyningstil-
synet friere i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er
anledning til at behandle en tilsynssag, herunder prioritere
at rejse sager, hvor der er størst behov for, at Forsyningstil-
synet sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.
Det er forventningen, at Forsyningstilsynet vil undersøge
og eventuelt træffe afgørelse i sager, der har en vis tilsyns-
mæssig effekt. En tilsynsmæssig effekt vil for eksempel
kunne være en afgørelse i en sag, der rammer varmeforsy-
ningsvirksomhederne med en vis økonomisk betydning. Det
vil eksempelvis også kunne være, at sagen har principiel
betydning for fremtidige tilsynssager, eller et væsentligt
retsspørgsmål, som Forsyningstilsynet ikke tidligere har ta-
get stilling til, eller som i praksis har givet anledning til
tvivl, eller at sagen vedrører spørgsmål, der har væsentlig
betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af Forsynings-
tilsynets administration. Det vil ikke være hverken muligt
eller hensigtsmæssigt at fastlægge en nærmere afgræsning
af, hvornår en sag forventes at have tilsynsmæssig effekt,
idet det må bero på en konkret vurdering.
Forsyningstilsynets beslutning om at afvise en tilsynssag
udgør som udgangspunkt en forvaltningsretlig afgørelse, og
sagsbehandlingen er derfor underlagt de bindinger, der føl-
ger af den almindelige forvaltningsret. Det omfatter bl.a.
grundsætningerne om saglig forvaltning og lighedsgrund-
sætningen, hvorefter lige forhold skal behandles ens. Der
må således ikke foretages usaglig forskelsbehandling. Den
foreslåede bestemmelse vil ikke ændre herpå.
Det foreslås i § 23, at det som stk. 3, 1. pkt., indsættes, at
Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og pålæg, jf. §
21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, alene kan vedrøre for-
hold for en periode på op til fem år forud for det tidspunkt,
hvor sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net ikke vil have en pligt til at realitetsbehandle forhold,
der er omfattet af disse tilsynsbestemmelser, i en periode
på mere end fem år tilbage i tid. Perioden på fem år vil
skulle regnes fra det tidligst mulige tidspunkt, hvor sagen er
indbragt for Forsyningstilsynet – uanset hvornår Forsynings-
tilsynet konkret indleder sagsbehandlingen - eller fra det
tidligst mulige tidspunkt, hvor sagen af egen drift er rejst af
Forsyningstilsynet. Tidspunktet for, hvornår en sag er rejst
af Forsyningstilsynet, vil være det tidligst mulige tidspunkt,
hvor Forsyningstilsynet kan anses for af egen drift at have
indledt behandlingen af en sag, det kan for eksempel være
tidspunktet for Forsyningstilsynets indledende screening af
sagen, eller tidspunktet, hvor Forsyningstilsynet foretager
indledende sagsbehandlingsskridt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en mere effek-
tiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med,
at der sikres en større aktualitet og tilsynsmæssig effekt
af hensyn til varmeforsyningsvirksomhederne og varmeafta-
gerne. En periode på op til fem år vil kunne tage hensyn til
de modsatrettede interesser i de forskellige led i forsynings-
9
kæden, det vil sige produktions-, transmissions- og distribu-
tionsleddet.
En tidsbegrænsning i, hvor lang tid Forsyningstilsynets mu-
lighed for at gøre indgreb i prisfastsættelsen bagud i tid,
forventes derudover at kunne medvirke til at øge varmefor-
syningsvirksomhedernes incitament til løbende at sikre, at
priser og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse
med lov om varmeforsyning og regler udstedt i henhold
hertil.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a. medføre, at Forsynings-
tilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen
eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og igangværen-
de sager. Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværen-
de sager også som udgangspunkt være begrænset til de for-
udgående fem år, medmindre Forsyningstilsynet anvender
undtagelsen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3, 2. pkt. Den
foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 3, 1. pkt., indeholder et
betydeligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at
opnå en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det,
at Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt
i forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 23, at det som stk. 3, 2. pkt., indsættes, at
Forsyningstilsynet dog af egen drift i særlige tilfælde kan
udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-
net efter en konkret vurdering af egen drift vil kunne beslut-
te at behandle og eventuelt træffe afgørelse i en sag rejst i
medfør af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b, eller 20 c, §
21 b, stk. 4, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
hertil, der vedrører en periode på mere end de fem år, der
følger af 1. pkt.
Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være sager, hvor
Forsyningstilsynet vurderer, at sagen har en helt særlig og
væsentlig tilsynsmæssig effekt. Særlige tilfælde vil også
kunne være, at en sag vurderes at kunne angå alvorlige
overtrædelser af lov om varmeforsyning, eller at der i en
sag indgår spørgsmål af principiel betydning for fremtidige
tilsynssager. Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være,
at en udvidelse af tidsrammen er egnet til at understøtte væ-
sentlige overordnede tilsynsformål, at sagen vedrører et væ-
sentligt retsspørgsmål, som Forsyningstilsynet ikke tidligere
har taget stilling til, eller som i praksis har givet anledning
til tvivl, eller at sagen vedrører spørgsmål, der har væsentlig
betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af Forsynings-
tilsynets administration. Det vil også kunne være af hensyn
til sikre det offentliges interesse i at undgå, at en undladelse
af at udvide tidsrammen for en sags behandling vil kunne
give anledning til en modsætningsslutning eller tvivl om,
at alvorlige overtrædelser af varmeforsyningslovgivningen
dermed var accepteret. Særlige tilfælde vil endvidere kunne
være, at sagen blev indbragt eller var igangværende på tids-
punktet for lovens ikrafttræden, eller at der er gået lang tid
fra sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet og
til, at tilsynet indleder den egentlige sagsbehandling.
Det vil ikke være hverken muligt eller hensigtsmæssigt at
fastlægge en udtømmende opregning af typer af særlige
tilfælde, idet det vil være op til Forsyningstilsynet i den
enkelte sag konkret at vurdere, om der foreligger sådanne
særlige forhold.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være Forsynings-
tilsynet, der af egen drift vil kunne beslutte at udvide perio-
den til mere end de fem år, der følger af § 23, stk. 3, 1.
pkt. Andre, herunder den, der måtte være part efter den
almindelige forvaltningsret, vil således ikke kunne kræve,
at Forsyningstilsynet udvider undersøgelses- og afgørelses-
perioden i en tilsynssag. Det vil som hidtil som led i Forsy-
ningstilsynets beslutningsgrundlag være muligt at fremsende
oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets va-
retagelse af tilsynets opgaver efter lov om varmeforsyning
efter regler fastsat i medfør af loven, herunder til brug for
Forsyningstilsynets vurdering af, om der er grundlag for at
udvide perioden nævnt i § 23, stk. 3, 1. pkt.
Begrænsninger i mulighederne for Forsyningstilsynets un-
dersøgelse og evt. afgørelse efter den foreslåede bestemmel-
se i § 23, stk. 3, 2. pkt., vil som i dag være underlagt
den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om myn-
dighedspassivitet m.v. Der henvises til lovforslagets almin-
delige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Det er forventningen, at Forsyningstilsynet på et så tidligt
tidspunkt som muligt i sagsprocessen vil foretage en vurde-
ring af, om en tilsynssag giver Forsyningstilsynet grundlag
for at udvide perioden for Forsyningstilsynets undersøgelse,
og at Forsyningstilsynet vil orientere varmeforsyningsvirk-
somheden og øvrige parter herom.
Forsyningstilsynets kommende beslutninger om at udvide
perioden for undersøgelse vurderes ikke at være selvstændi-
ge afgørelser i henhold til forvaltningsloven, da beslutnin-
gerne er af procesledende karakter.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.
lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a. medføre, at både nye og
igangværende sager fra den 1. juli 2025 som udgangspunkt
være begrænset til de forudgående fem år efter § 23, stk. 3,
1. pkt., medmindre Forsyningstilsynet anvender den foreslå-
ede bestemmelse i § 23, stk. 3, 2. pkt.
Med henblik på at opnå en blødere overgang til de nye
regler, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil anvende
reglerne mindre restriktivt i forhold til de sager, der er
igangværende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
10
Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil bl.a. indebære, at Forsy-
ningstilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære under-
søgelsen eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og
igangværende sager, jf. den forslåede § 23, stk. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Fra den 1.
juli 2025 vil både nye og igangværende sager også som
udgangspunkt være begrænset til de forudgående fem år
efter forslagets § 23, stk. 3, 1. pkt., medmindre Forsynings-
tilsynet anvender undtagelsen, der foreslås indsat i § 23,
stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkninger-
ne hertil. De foreslåede bestemmelser indeholder et betyde-
ligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå
en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at
Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i
forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil desuden indebære, at For-
syningstilsynet efter den 1. juli 2025 ikke vil skulle gennem-
føre en forhandling i hverken igangværende eller nye sager
efter § 21, stk. 4 og 5. Har Forsyningstilsynet indledt en for-
handling på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil Forsy-
ningstilsynet skulle afbryde forhandlingen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om
varmeforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland, og
heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. §
36 i lov om varmeforsyning.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om varmeforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.
1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts
2025, foretages følgende ændringer:
§ 21. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostnings-
fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-
gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,
20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold
til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-
handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6 og 7. 1. pkt. finder ikke anvendelse
på virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af reg-
ler udstedt i medfør af § 20, stk. 19.
1. I § 21, stk. 4, 1. pkt., ændres »giver tilsynet, såfremt for-
holdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,« til:
»træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden
give«.
Stk. 5. Såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg
med forenet produktion eller andre betingelser må antages
at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkono-
misk anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling
som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af tariffer, om-
kostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller
betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
2. I § 21, stk. 5, ændres »kan tilsynet efter forhandling som
nævnt i stk. 4« til: »kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse
og kan desuden«.
§ 23. Forsyningstilsynets afgørelser skal meddeles skrift-
ligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter,
som har været bestemmende for afgørelsen.
3. § 23 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrække-
lig anledning til at undersøge, træffe afgørelse eller give
pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og
5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlerti-
digt eller endeligt skal indstilles.
Stk. 3. Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og
pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, kan
alene vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud
for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af
Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan dog af egen drift i
særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.«
12