Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 12. marts 2025

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 12. marts 2025
Betænkning og indstilling
om
ændring af forretningsorden for Folketinget
(Ændringer af Folketingets udvalgsstruktur m.v.)
1. Baggrund
Folketingets formand tog i folketingsåret 2022-23, 2. sam-
ling, initiativ til en fornyet drøftelse om en række spørgsmål
om folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår, herunder bl.a.
Folketingets udvalgsstruktur og de udfordringer, som mange
medlemmer oplever med sammenfaldende forpligtelser og
utilstrækkelig tid til forberedelse i deres daglige arbejde.
Efter formandens anmodning udarbejdede Folketingets
Administration et internt debatoplæg om disse problemstil-
linger, som Udvalget for Forretningsordenen drøftede fra
begyndelsen af folketingsåret 2023-24. På sit møde den 22.
november 2023 besluttede Udvalget for Forretningsordenen
at nedsætte et underudvalg med repræsentation fra alle fol-
ketingsgrupper til at arbejde videre med emnerne i debatop-
lægget.
Underudvalget har fra begyndelsen særlig fokuseret på de
tidsmæssige rammer for behandlingen af lovforslag, og på
grundlag af dette arbejde blev forretningsordenens regler
om mindstetider i lovbehandlingen ændret med virkning
fra folketingsåret 2024-25, jf. beslutningsforslag nr. B 209,
folketingsåret 2023-24. Underudvalget har herefter arbejdet
med udvalgsstrukturen og som resultat af dette udarbejdet
udkast til denne betænkning og indstilling, som nu afgives
efter underudvalgets indstilling. Underudvalget vil fortsætte
sit arbejde med andre emner herefter.
2. Underudvalgets overvejelser og de foreslåede ændrin-
ger af Folketingets udvalgsstruktur
Folketinget har i sammenligning med parlamenterne i de
andre nordiske lande et højt samlet antal pladser i de stående
udvalg, hvilket både er et resultat af et højt antal udvalg og
et højt antal pladser i hvert udvalg.
Det er underudvalgets opfattelse, at det høje antal ud-
valgspladser har en række uhensigtsmæssige følger for fol-
ketingsarbejdet. Samtidig anerkender underudvalget, at der
er grunde til, at udviklingen har ført til såvel det høje antal
udvalg som det høje medlemstal i hvert.
Om antallet af udvalg
Siden vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 135, folke-
tingsåret 2010-11, 1. samling, har Folketinget fulgt den
praksis, at nedsættelse af de stående udvalg efter et nyvalg
afventer, at regeringen har fastlagt antallet af ministre og
ressortfordelingen, så udvalgenes ressort og antal eventu-
elt kan tilpasses ministeriernes ressort. Udvalget for Forret-
ningsordenen udtalte i den forbindelse, at der var bred enig-
hed om, at Folketinget skulle fastholde sin suveræne ret til
at beslutte udvalgsstrukturen, men også om, at udvalgenes
arbejde fungerer bedre og lettere, når der til hvert udvalg
kun svarer én minister.
Folketingets praksis for udvalgsnedsættelsen efter valg
blev justeret ved betænkning og indstilling afgivet af Ud-
valget for Forretningsordenen den 23. maj 2018, jf. beslut-
ningsforslag nr. B 147, folketingsåret 2017-18, hvor udval-
get bl.a. konstaterede, at udvalget – når man efter det kom-
mende folketingsvalg bl.a. skulle tage stilling til udvalgenes
sagsområder – ville tilstræbe at undgå, at et udvalgs sagsom-
råder indeholdt mange og meget forskellige sagsområder og
dermed ordførerskaber, som det f.eks. havde været tilfældet
i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. I sådanne tilfælde
ville man overveje, om det eventuelt kunne være mere hen-
sigtsmæssigt at oprette et eller flere nye udvalg.
Praksis blev yderligere justeret med Udvalget for Forret-
ningsordenens beretning nr. 22 af 8. juni 2022 om visse
ændringer af Folketingets udvalgsstruktur. Det fremgik bl.a.
af beretningen, at Folketinget som udgangspunkt fortsat vil-
le følge princippet om at tage udgangspunkt i ministrenes
ressort, når udvalgenes sagsområder skulle fastsættes. Dog
skulle dette princip efter folketingsvalget 2022 og fremover
suppleres med de ønsker, folketingsgrupperne måtte have til
Beslutningsforslag nr. B 168 Folketinget 2024-25
AX031074
udvalgsstrukturen. På den baggrund fik folketingsgrupperne
efter valget den 1. november 2022 mulighed for at komme
med ønsker til helt nye udvalg, herunder udvalg med et
tværgående sagsområde eller eventuelt flere udvalg inden
for samme ministerområde, og mulighed for at foreslå, at
udvalg blev sammenlagt eller nedlagt.
Underudvalget anerkender, at det kan have praktiske for-
dele i det daglige arbejde, at der er en vis overensstemmel-
se mellem regeringens ressortfordeling og udvalgenes sags-
områder, så der kun i begrænset omfang er behov for at
koordinere møder m.v. mellem ét udvalg og flere ministre
eller mellem flere udvalg og én minister. Underudvalget er
også opmærksom på, at der kan være gode politiske grunde
til, at man ønsker at give et sagsområde større bevågenhed
end tidligere ved at udskille det til et særskilt udvalg, lige-
som der kan være et naturligt ønske – særlig i de større
folketingsgrupper, hvor ordførerområderne typisk er mere
specialiserede – om at give de forskellige ordførerområder
hvert deres udvalg.
Underudvalget konstaterer imidlertid, at tendensen i de
senere år har været, at der er blevet stadig flere stående
udvalg, hvilket har øget medlemmernes oplevelse af at ha-
ve vanskeligt ved at give arbejdet i de enkelte udvalg den
opmærksomhed, de gerne ville. Underudvalget bemærker i
samme forbindelse, at der – uanset hvor mange udvalg man
opretter for at tilgodese bestemte politikområder – kun er
det samme antal folketingsmedlemmer til at sidde i dem, og
at det enkelte medlem kun har de samme tidsmæssige og øv-
rige ressourcer at lægge i udvalgsarbejdet samlet set. Tiden
er derfor efter underudvalgets opfattelse inde til at foretage
en gennemgribende reduktion af antallet af stående udvalg i
Folketinget.
Efter en konkret vurdering af de forskellige hensyn har
underudvalget fundet det mest hensigtsmæssigt at reducere
antallet fra de nuværende 30 til følgende 20 stående udvalg:
1. Udvalget for Forretningsordenen, som også skal omfat-
te Udvalget til Valgs Prøvelses hidtidige sagsområde.
2. Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget omfattende
Beskæftigelsesudvalgets og Ligestillingsudvalgets hidtidige
sagsområder.
3. Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget omfat-
tende Børne- og Undervisningsudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsudvalgets hidtidige sagsområder.
4. Erhvervs- og Digitaliseringsudvalget omfattende Er-
hvervsudvalgets og Udvalget for Digitalisering og It᾽s hidti-
dige sagsområder.
5. Europaudvalget med samme sagsområde som hidtil.
6. Finansudvalget med samme sagsområde som hidtil.
7. Færøudvalget med samme sagsområde som hidtil.
8. Grønlandsudvalget med samme sagsområde som hidtil.
9. Indfødsretsudvalget med samme sagsområde som hidtil.
10. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget med samme
sagsområde som hidtil.
11. Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget omfat-
tende Indenrigsudvalgets, Boligudvalgets og Udvalget for
Landdistrikter og Øers hidtidige sagsområder.
12. Kultur- og Kirkeudvalget omfattende Kulturudvalgets
og Kirkeudvalgets hidtidige sagsområder.
13. Miljø- og Fødevareudvalget med samme sagsområde
som hidtil.
14. Retsudvalget med samme sagsområde som hidtil.
15. Skatteudvalget med samme sagsområde som hidtil.
16. Socialudvalget med samme sagsområde som hidtil.
17. Sundheds- og Ældreudvalget omfattende Sundhedsud-
valgets og Ældreudvalgets hidtidige sagsområder og Epide-
miudvalgets hidtidige sagsområde bortset fra udøvelsen af
parlamentarisk kontrol efter epidemilovens kapitel 4.
18. Transportudvalget med samme sagsområde som hidtil.
19. Udenrigs- og Forsvarsudvalget omfattende Udenrigs-
udvalgets og Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Bered-
skabsudvalgets hidtidige sagsområder.
20. Udlændinge- og Integrationsudvalget med samme
sagsområde som hidtil.
Underudvalget har fundet, at der herudover fortsat bør
være et særskilt Epidemiudvalg til at varetage den parlamen-
tariske kontrol efter epidemilovens kapitel 4, men at dette
bør være et »sovende« udvalg, der under normale forhold
ikke har løbende aktiviteter, jf. nærmere herom nedenfor.
Om antallet af medlemmer i hvert udvalg
Underudvalget har overvejet forskellige muligheder for
også at reducere antallet af medlemmer i hvert udvalg.
Det er grundlovens § 52, der sætter rammerne for Folke-
tingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv, her-
under de stående udvalg. Det fremgår af justitsministerens
besvarelse af UFO alm. del – spm. 104 af 15. december
2021, at valget af medlemmer i udvalgene skal ske efter for-
holdstal. Det fremgår samtidig af besvarelsen, at det i første
række er Folketinget, der skal tage stilling til rækkevidden
af § 52 om forholdsmæssig fordeling.
Efter de nuværende regler i forretningsordenens § 36 sker
forholdstalsfordelingen mellem valggrupper bestående af
flere folketingsgrupper og eventuelt andre medlemmer uden
for grupperne. Fordelingen mellem valggrupperne sker efter
d’Hondts metode. Inden for hver valggruppe kan fordelin-
gen ske ud fra såvel forholdstalshensyn som andre hensyn.
Underudvalget har fundet det væsentligt, at både store og
små partier i en ny udvalgsstruktur har gode muligheder for
at være bredt repræsenteret i udvalgene og deltage aktivt
i udvalgenes arbejde. Underudvalget har konstateret, at det
er vanskeligt at forene dette hensyn med princippet om for-
2
holdsmæssig sammensætning, uden at hvert udvalg har en
vis størrelse.
På den baggrund har underudvalget vurderet, at det er
mest hensigtsmæssigt at fastholde de nuværende medlems-
antal i udvalgene, dvs. 29 medlemmer i hvert udvalg med
enkelte undtagelser (Udvalget for Forretningsordenen, Fi-
nansudvalget, Indfødsretsudvalget og Epidemiudvalget).
3. Overvejelser om visse særlige opgaver i enkelte udvalg
Underudvalget har noteret sig, at enkelte af de udvalg,
hvis forhold ændres ved det ovenfor beskrevne, har nogle
særlige opgaver ud over det almindelige udvalgsarbejde
med behandling af lov- og beslutningsforslag og aktiviteter
under udvalgenes alm. del.
Udvalget til Valgs Prøvelse
Udvalget til Valgs Prøvelse varetager ifølge sit sagsområ-
de som beskrevet i bilag 2 til forretningsordenen prøvelse
af valg, der ikke inden udvalgets nedsættelse er godkendt
af Folketinget, af klager vedrørende allerede godkendte valg
og af valg til Europa-Parlamentet samt folketings- og euro-
paparlamentsmedlemmers fortabelse af valgbarhed.
Udvalgets overvejende opgave i det daglige arbejde er
at tage stilling til spørgsmål om stedfortræderes valgbarhed
ved indtræden i Folketinget som midlertidigt eller nyt ordi-
nært medlem og afgive indstilling til Folketinget om god-
kendelse af vedkommende.
Det er underudvalgets vurdering, at Udvalget til Valgs
Prøvelses opgaver uden større vanskelighed kan omfattes
af Udvalget for Forretningsordenens opgaveportefølje, som
i forvejen omfatter visse tilgrænsende spørgsmål, herunder
om Folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til straffe-
retlig tiltale m.v. mod folketingsmedlemmer.
Underudvalget opfordrer til, at Udvalget for Forretnings-
ordenen drøfter den praktiske tilrettelæggelse af behandlin-
gen af de sager, der nu behandles i Udvalget til Valgs Prø-
velse.
Underudvalget noterer sig, at der ved enkelte bestemmel-
ser i lov om valg til Folketinget og lov om valg af dan-
ske medlemmer til Europa-Parlamentet eksplicit er tillagt
Udvalget til Valgs Prøvelse en funktion i forbindelse med
fastsættelse af regler om bedømmelse af stemmesedler. Un-
derudvalget opfordrer Udvalget for Forretningsordenen til i
forbindelse med sammenlægningen af de to udvalg at rette
henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren med en
opfordring til, at der ved førstkommende lejlighed tages en
ændring af disse bestemmelser med i et lovforslag, eventu-
elt så der fremover blot omtales »et af Folketinget nedsat
udvalg«. Derved vil det tydeligere fremgå, at det er op til
Folketinget af fastsætte, hvilket udvalg opgaven henhører
under.
Epidemiudvalget
Epidemiudvalget varetager ifølge sit sagsområde som be-
skrevet i bilag 2 til forretningsordenen parlamentarisk kon-
trol med anvendelsen af visse bemyndigelsesbestemmelser
i epidemiloven, sager vedrørende epidemiloven i øvrigt,
herunder om at udrydde eller forebygge, forhindre, inddæm-
me og begrænse udbredelsen og indførelsen her i landet af
smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og sam-
fundskritiske sygdomme, og de af Folketinget prioriterede
EU-sager inden for udvalgets sagsområder.
Epidemiudvalget blev indført ved folketingsbeslutning
af 23. februar 2021 om ændring af forretningsorden for
Folketinget, jf. beslutningsforslag nr. B 155, folketingsåret
2020-21.
Indførelsen af Epidemiudvalget skete i forbindelse med
den nye epidemilov fra 2021, som indførte en ny ordning
for parlamentarisk kontrol med regeringens brug af lovens
bemyndigelsesbestemmelser. Ordningen, som fremgår af
epidemilovens kapitel 4, indebærer bl.a., at vedkommende
minister som hovedregel alene kan fastsætte regler i medfør
af en række nærmere bestemte bemyndigelsesbestemmelser
i epidemiloven, hvis indholdet af reglerne sammen med en
indstilling fra Epidemikommissionen forinden er forelagt for
et af Folketinget nedsat udvalg og udvalget ikke har udtalt
sig imod reglernes udstedelse.
Af forarbejderne til epidemilovens bestemmelser om ord-
ningen fremgår bl.a., at udvalget som følge af den brede
kreds af emner, som bemyndigelsesbestemmelserne, der er
omfattet af den parlamentariske kontrol, vedrører, ikke kun
ville skulle beskæftige sig med sundhedspolitik, men også
med eksempelvis erhvervs-, rets-, transport-, undervisnings-,
kultur- og uddannelsespolitiske emner. Samtidig blev det
vurderet mest hensigtsmæssigt, at opgaven med at føre
parlamentarisk kontrol blev forankret i ét udvalg og ikke
i forskellige udvalg, hvilket skyldtes, at en sådan forank-
ring kunne bidrage til en sammenhængende og koordineret
håndtering af den alment farlige eller samfundskritiske syg-
dom. Det blev derfor forudsat, at opgaven blev placeret i et
nyt udvalg.
Det blev desuden forudsat, at der skulle være tale om
et stående udvalg, så udvalget løbende kunne være til rå-
dighed, hvis der blev behov for at udstede regler omfattet
af den parlamentariske kontrol, og så der blev mulighed
for, at udvalget løbende kunne drøfte spørgsmål relateret
til håndteringen af alment farlige og samfundskritiske syg-
domme. Det forudsattes, at udvalget kom til at bestå af 21
medlemmer.
Underudvalget kan grundlæggende tilslutte sig de nævnte
synspunkter om forankringen af den særlige parlamentariske
kontrol med brugen af bemyndigelsesbestemmelser i epide-
miloven, og underudvalget finder derfor, at der fortsat bør
findes et særskilt, fast Epidemiudvalg med den opgave. Ud-
valget bør som hidtil nedsættes ved hvert folketingsårs be-
gyndelse på samme måde som de øvrige stående udvalg.
Underudvalget har imidlertid vurderet, at Epidemiudval-
gets øvrige opgaver har en så nær og naturlig sammenhæng
3
med det øvrige sundhedspolitiske område, at opgaverne
mest hensigtsmæssigt kan varetages som en del af det nye
Sundheds- og Ældreudvalgs sagsområde.
Epidemiudvalget vil dermed alene have den parlamentari-
ske kontrol efter epidemilovens kapitel 4 som opgave. Det
indebærer, at udvalget under normale omstændigheder, hvor
det ikke er aktuelt at gøre brug af bemyndigelsesbestemmel-
serne i epidemiloven, må forventes at have ingen eller meget
få aktiviteter. Det kan f.eks. være, at Epidemiudvalget hol-
der et indledende årligt møde umiddelbart efter nedsættelsen
for at drøfte udvalgets opgaver og arbejdsformer m.v. for det
tilfælde, at der måtte opstå en situation, der kræver aktivite-
ter i udvalget.
For at markere den særlige stilling som et under normale
forhold »sovende« udvalg finder underudvalget det natur-
ligt, at Epidemiudvalget ikke fremover indgår i opregningen
af stående udvalg i forretningsordenens § 7, stk. 1, men
gives en særskilt bestemmelse.
4. Overvejelser om eventuelle senere ændringer af ud-
valgsstrukturen, herunder udvalgenes navne og sagsom-
råder
Underudvalget har overvejet de nuværende regler og den
nuværende praksis for løbende ændringer af udvalgsstruktu-
ren.
Som beskrevet ovenfor under punkt 2 er det i dag praksis,
at udvalgenes antal og fordelingen af sagsområder mellem
dem tages op til ny overvejelse efter folketingsvalg, så ud-
valgsstrukturen kan tilpasses regeringens ressortfordeling og
eventuelle politiske ønsker blandt folketingsgrupperne.
Som ligeledes nævnt ovenfor har underudvalget konstate-
ret, at denne proces igennem årene har ført til en vis »knop-
skydning« i antallet af udvalg, ligesom det må erkendes,
at flere nye udvalg – uagtet de gode politiske intentioner
bag beslutningerne om at oprette hvert enkelt af dem – ikke
giver folketingsmedlemmerne mere tid til udvalgsarbejdet
samlet set.
Det er på den baggrund underudvalgets opfattelse, at man
bør gå over til at betragte Folketingets udvalgsstruktur som
betydelig mere fast og uafhængig af regeringens ressortfor-
deling end hidtil. Dermed bør den beskrevne praksis for
ændringer efter et folketingsvalg med udgangspunkt i rege-
ringens ressortfordeling, der har været fulgt siden vedtagel-
sen af beslutningsforslag nr. B 135, folketingsåret 2010-11,
1. samling, efter underudvalgets opfattelse forlades.
Det er dog underudvalgets opfattelse, at der kan findes
gode grunde til i enkelte tilfælde at flytte sagsområder mel-
lem udvalg, justere beskrivelsen af et udvalgs sagsområde
eller ændre et udvalgs navn, og underudvalget ønsker ik-
ke at vanskeliggøre processen herfor. Underudvalget finder
derfor, at det fortsat bør være muligt at ændre udvalgenes
navne og sagsområder ved en beslutning i Udvalget for
Forretningsordenen, jf. forretningsordenens § 7, stk. 2. Op-
rettelse af nye stående udvalg og nedlæggelse af eksister-
ende stående udvalg vil som hidtil kræve en ændring af
forretningsordenen. Folketinget vil dog uændret kunne ned-
sætte særlige udvalg til behandling af enkelte sager, jf. for-
retningsordenens § 7, stk. 7 og 8.
Underudvalget vil finde det nærliggende, hvis der på et
tilnærmelsesvis fast tidspunkt i løbet af en valgperiode –
f.eks. ca. 1½ år efter et folketingsvalg – sker en samlet
vurdering af, om der er behov for at flytte visse sagsområder
mellem udvalg. Underudvalget opfordrer til, at Udvalget
for Forretningsordenen overvejer en nærmere fremgangsmå-
de herfor, herunder for inddragelse af de relevante udvalgs
synspunkter.
5. Overvejelser om tilrettelæggelsen af arbejdet i de nye
udvalg
Underudvalget er opmærksom på, at der kan være visse
udfordringer forbundet med tilrettelæggelsen af arbejdet i
de nye udvalg med større sagsområder end hidtil, men med
samme medlemsantal. Det hænger bl.a. sammen med, at fol-
ketingsgrupperne har meget forskellig praksis for fordeling
af ordførerskaber, hvilket igen naturligvis har en sammen-
hæng med folketingsgruppernes forskellige størrelse. Der-
med må det forudses, at der vil være dele af arbejdet i et
udvalg med et omfattende sagsområde, som vil være af min-
dre interesse for nogle udvalgsmedlemmer, fordi det falder
uden for deres ordførerskaber.
Underudvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at forsøge
at fastsætte præcise retningslinjer for håndteringen af disse
udfordringer for alle udvalg og ønsker grundlæggende at
fastholde, at tilrettelæggelsen af det daglige arbejde i meget
vidt omfang bør tilkomme de enkelte udvalg selv.
Underudvalget opfordrer til, at man i de enkelte udvalg
og navnlig dem, der får et betydelig større sagsområde end
nu, nøje drøfter tilrettelæggelsen af arbejdet, herunder mø-
defrekvens og mødernes indhold. Underudvalget kan som
muligt tiltag umiddelbart forestille sig, at de sager, der må
forventes at have interesse for samme kreds af ordførere, så
vidt muligt samles på samme møde.
Underudvalget bemærker, at reglerne for udskiftning af
medlemmer i udvalgene ikke berøres af de foreslåede æn-
dringer. Det vil derfor fortsat være en mulighed for folke-
tingsgrupperne at lade f.eks. en ordfører på et bestemt områ-
de indtræde i et udvalg for at tage del i behandlingen af en
bestemt sag, hvis det politisk ønskes.
Underudvalget bemærker endvidere, at det er en vigtig
del af formålet bag underudvalgets indstilling om reduktion
af antallet af udvalg at opnå større synergi i behandlingen
af beslægtede områder. Derfor vil det efter underudvalgets
opfattelse ikke være hensigtsmæssigt, hvis udvalgene i væ-
sentligt videre omfang end nu nedsætter underudvalg, særlig
mere eller mindre permanente underudvalg, der løbende skal
beskæftige sig med en bestemt del af udvalgets sagsområ-
de. En sådan udvikling kan føre til en ny fragmentering af
udvalgsarbejdet. Underudvalg bør som hovedregel nedsæt-
tes ad hoc og benyttes til afgrænsede opgaver, eksempelvis
4
forberedelse af konkrete udvalgsaktiviteter eller grundigere
drøftelser om enkeltstående spørgsmål, der vurderes mest
hensigtsmæssigt at kunne behandles i en mindre kreds end
hele udvalget. Dog finder underudvalget det uproblematisk
at fastholde de nuværende faste underudvalg Udvalget for
Det Tyske Mindretal og Udvalget for Småøer, som allere-
de har et etableret emnefelt og en indarbejdet funktionsmå-
de. Granskningsudvalget, som er et fast underudvalg under
Udvalget for Forretningsordenen, vil naturligvis skulle fort-
sætte som hidtil i henhold til reglerne om Granskningsudval-
get i forretningsordenens kapitel XVIII.
Underudvalget opfordrer i samme forbindelse til, at man
overvejer at give udvalgenes næstformænd en større rolle
i udvalgsarbejdets tilrettelæggelse, eventuelt med en form
for aftalt fordeling af ansvaret for forskellige sagsområder
mellem udvalgets formand og næstformand.
Endelig opfordrer underudvalget til, at man i tilfælde,
hvor flere ministre skal deltage i samme udvalgsmøde –
hvilket kan forekomme oftere fremover, når flere udvalg
skal omfatte mere end én ministers ressortområde – søger
at tilrettelægge arbejdet sådan, at der ikke opstår unødig
ventetid m.v. Man kan i den forbindelse trække på erfarin-
gerne fra de udvalg, hvor der allerede i dag er tilknyttet flere
ministre.
6. Ikrafttræden af ændringerne
Den foreslåede ordning vil udgøre en meget væsentlig
ændring af Folketingets udvalgsstruktur, som efter underud-
valgets opfattelse bør foretages med god tid til, at Folketin-
gets medlemmer og folketingsgrupperne kan forberede sig
på de nye vilkår og inddrage dem i deres overvejelser om
fordeling af ordførerskaber, udvalgsformands- og næstfor-
mandsposter m.v. Derfor har underudvalget fundet det mest
hensigtsmæssigt, at ændringerne først træder i kraft efter det
førstkommende folketingsvalg efter vedtagelsen.
Underudvalget opfordrer til, at der inden reglernes ikraft-
træden skabes overblik over faste mødetidspunkter for de
nye udvalg, så folketingsgrupperne ved fordelingen af ud-
valgsposter blandt deres medlemmer har gode forudsætnin-
ger for at sikre, at medlemmerne rent praktisk kan deltage i
møderne i de udvalg, de vælges til.
7. Udvalget for Forretningsordenens behandling af sagen
Underudvalget har som nævnt indledningsvis udarbejdet
udkast til denne betænkning og indstilling til Udvalget for
Forretningsordenen og indstillet, at udvalget afgiver betænk-
ningen og indstillingen til Folketinget.
Udvalget for Forretningsordenen har behandlet sagen i
1 møde og kan tilslutte sig underudvalgets indstilling og
synspunkter.
Udvalget har valgt at benytte denne anledning til at ret-
te en henvisning i forretningsordenens § 17, stk. 1, om
behandling af beslutningsforslag, som ved ændringen af
forretningsordenen ved beslutningsforslag nr. B 209, folke-
tingsåret 2023-24, fik et andet indhold end det tilsigtede, og
at præcisere, at den såkaldte 40-dagesregel ikke gælder for
beslutningsforslag, uanset om de fremkommer som indstil-
linger fra udvalg eller ej. Samtidig foreslås præciseret, at 40-
dagesreglen og muligheden for, at et mindretal på 2/5 af Tin-
gets medlemmer kan kræve behandling udsat, ikke gælder
for beslutningsforslag, der henvises til udvalgsbehandling
umiddelbart ved fremsættelsen efter forretningsordenens §
17, stk. 2. Herom henvises til § 1, nr. 11-13, i beslutnings-
forslaget nedenfor og bemærkningerne hertil.
Herefter indstiller udvalget de i nedenstående forslag
til folketingsbeslutning indeholdte ændringer af forretnings-
ordenen til vedtagelse.
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af forretningsorden for Folketinget
(Ændringer af Folketingets udvalgsstruktur m.v.)
§ 1
I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17.
december 1953 og ændret senest den 4. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 5, 3. pkt., ændres »det stående Udvalg til Valgs
Prøvelse (jf. § 7, stk. 1)« til: »Udvalget for Forretningsorde-
nen«.
2. I § 1, stk. 6, 3. pkt., ændres »det stående Udvalg til Valgs
Prøvelse« til: »Udvalget for Forretningsordenen«.
3. § 7, stk. 1, nr. 1-30, ophæves, og i stedet indsættes:
»1) Udvalget for Forretningsordenen.
2) Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget.
3) Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget.
4) Erhvervs- og Digitaliseringsudvalget.
5) Europaudvalget.
6) Finansudvalget.
7) Færøudvalget.
8) Grønlandsudvalget.
9) Indfødsretsudvalget.
10) Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
11) Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget.
12) Kultur- og Kirkeudvalget.
13) Miljø- og Fødevareudvalget.
14) Retsudvalget.
15) Skatteudvalget.
16) Socialudvalget.
17) Sundheds- og Ældreudvalget.
18) Transportudvalget.
19) Udenrigs- og Forsvarsudvalget.
20) Udlændinge- og Integrationsudvalget.«
4. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved begyndelsen af hver folketingssamling ned-
sættes endvidere et Epidemiudvalg bestående af 21 medlem-
mer til at varetage den parlamentariske kontrol med anven-
5
delsen af bemyndigelsesbestemmelser efter epidemilovens
kapitel 4.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
5. I § 7, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., udgår
»Udvalget til Valgs Prøvelse,«.
6. § 7, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ophæves.
7. I § 7, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk.
3« til: »stk. 2 og 4«.
8. I § 7, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»nr. 1-30« til: »nr. 1-20«, og »nr. 3-5, 7, 8, 10-13 og 15-30«
ændres til: »nr. 2-5, 7, 8 og 10-20«.
9. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 4«.
10. I § 8 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »det stående Udvalg til
Valgs Prøvelse« til: »Udvalget for Forretningsordenen om
godkendelse af valg«.
11. § 17, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
12. § 17, stk. 1, 7. pkt., der bliver 6. pkt., affattes således:
»Bestemmelsen i § 13, stk. 1, 1. pkt., om, at 3. behand-
ling ikke må finde sted før 40 dage efter fremsættelsen, og §
13, stk. 2, finder ikke anvendelse for forslag til folketingsbe-
slutning.«
13. I § 17, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »3. behandling«:
»med de afvigelser, der følger af stk. 1, 6. pkt«.
14. I § 17, stk. 4, 2. pkt., ændres »indstillinger, som afgives i
en betænkning fra Udvalget til Valgs Prøvelse« til: »indstil-
linger om godkendelse af valg, som afgives i en betænkning
fra Udvalget for Forretningsordenen«.
15. I § 25, 6. pkt., ændres »Udvalget til Valgs Prøvelse« til:
»Udvalget for Forretningsordenen«.
16. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne betænkning og
indstilling.
§ 2
Stk. 1. Folketingsbeslutningen træder i kraft dagen efter
vedtagelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-10 og 14-16, træder i kraft dagen efter det
førstkommende folketingsvalg efter vedtagelsen.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forretningsordenens § 1, stk. 5, indeholder regler om be-
handlingen af valg til Folketinget, for så vidt angår valg
af enkelte medlemmer, som ikke enstemmigt indstilles til
godkendelse efter nyvalg af det midlertidige Udvalg til Prø-
velse af Valgene. Det fremgår heraf, at, for så vidt angår
valg, som ikke enstemmigt indstilles til godkendelse, afgiver
udvalget en betænkning, der må være offentliggjort på en af
Folketingets hjemmesider inden begyndelsen af det møde,
hvori sagen sættes til forhandling. For hvert valg for sig af-
gør Tinget derpå, om valget skal godkendes eller forkastes,
eller om godkendelsen skal udsættes. Finder udsættelse sted,
henvises sagen til det stående Udvalg til Valgs Prøvelse (jf.
§ 7, stk. 1). Folketinget kan ved prøvelsen af valgene be-
slutte sådanne foranstaltninger, som valglovgivningen giver
adgang til.
Som konsekvens af at det stående Udvalg til Valgs Prø-
velses opgaver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til
Udvalget for Forretningsordenen, foreslås det i forretnings-
ordenens § 1, stk. 5, 3. pkt., at ændre »det stående Udvalg
til Valgs Prøvelse (jf. § 7, stk. 1)« til: »Udvalget for Forret-
ningsordenen«. Henvisningen til § 7, stk. 1, foreslås udeladt
som overflødig.
Til nr. 2
Forretningsordenens § 1, stk. 6, indeholder regler om god-
kendelse af valg i Grønland, hvis det endeligt opgjorte valg-
materiale for disse valg endnu ikke er modtaget, når den
almindelige prøvelse af valgene efter nyvalg til Folketinget
finder sted. Det fremgår af bestemmelsen, at det midlertidi-
ge Udvalg til Prøvelse af Valgene i disse tilfælde kan gøre
indstilling til Tinget om godkendelse vedrørende medlem-
mer valg i Grønland på grundlag af en i henhold til lov om
folketingsvalg i Grønland foretaget foreløbig opgørelse af
valget. Finder godkendelse sted på dette grundlag, træffer
Tinget, når det endeligt opgjorte valgmateriale foreligger, af-
gørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes. Denne
afgørelse træffes efter indstilling fra det stående Udvalg til
Valgs Prøvelse.
Som konsekvens af at det stående Udvalg til Valgs Prø-
velses opgaver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til
Udvalget for Forretningsordenen, foreslås det i forretnings-
ordenens § 1, stk. 6, 3. pkt., at ændre »det stående Udvalg til
Valgs Prøvelse« til: »Udvalget for Forretningsordenen«.
Til nr. 3
Forretningsordenen indeholder i § 7, stk. 1, en opregning
af Folketingets 30 stående udvalg, som nedsættes ved be-
gyndelsen af hver folketingssamling.
Den foreslåede ændring indebærer, at denne udvalgsstruk-
tur ændres, så der fremover kun vil være 20 stående ud-
valg. Om Epidemiudvalget, som nedsættes ud over disse,
6
henvises til beslutningsforslagets § 1, nr. 4, og bemærknin-
gerne hertil nedenfor.
Der er i hovedsagen tale om sammenlægninger af eksister-
ende udvalg, og det forudsættes, at udvalgsarbejdet grund-
læggende vil fungere efter samme regler og samme praksis
som nu, blot naturligvis med visse praktiske tilpasninger for
de udvalg, som med ændringerne får et større sagsområde.
For enkelte udvalgs vedkommende giver ændringerne an-
ledning til særlige overvejelser. Herom henvises til betænk-
ningsdelens punkt 3.
Det er hensigten, at den nye udvalgsstruktur i princippet
bør betragtes som uafhængig af regeringens ressortforde-
ling. Der bør derfor ikke fremover iværksættes nogen fast
proces efter et folketingsvalg med henblik på at tilpasse
udvalgenes antal og sagsfordeling med udgangspunkt i re-
geringens ressortfordeling, sådan som der har udviklet sig
en praksis for siden vedtagelsen af beslutningsforslag nr.
B 135, folketingsåret 2010-11, 1. samling. Ændringen inde-
bærer dog ingen forandring af forretningsordenens formelle
regler for ændring af udvalgsstrukturen, og det vil derfor
fortsat være muligt at ændre udvalgenes navne og sagsom-
råder ved en beslutning i Udvalget for Forretningsordenen,
mens oprettelse af nye stående udvalg og nedlæggelse af ek-
sisterende stående udvalg vil kræve ændring af forretnings-
ordenen. Folketinget vil uændret kunne nedsætte særlige ud-
valg til behandling af enkelte sager, jf. forretningsordenens §
7, stk. 7 og 8.
I stedet for den hidtidige proces for tilpasning af udvalgs-
strukturen efter et folketingsvalg bør der fremover på et til-
nærmelsesvis fast tidspunkt i løbet af en valgperiode – f.eks.
ca. 1½ år efter et folketingsvalg – ske en samlet vurdering
af, om der er behov for at flytte visse sagsområder mellem
udvalg. Det forudsættes, at Udvalget for Forretningsordenen
beslutter en nærmere fremgangsmåde herfor, herunder for
inddragelse af de relevante udvalgs synspunkter.
Til nr. 4
Epidemiudvalget er efter forretningsordenens nuværende
regler et almindeligt stående udvalg nedsat efter § 7, stk.
1, og med sagsområdet parlamentarisk kontrol med anven-
delsen af visse bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven,
sager vedrørende epidemiloven i øvrigt, herunder om at
udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og begræn-
se udbredelsen og indførelsen her i landet af smitsomme
sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske
sygdomme, og de af Folketinget prioriterede EU-sager inden
for udvalgets sagsområder.
Det foreslås, at Epidemiudvalget fremover alene skal have
den parlamentariske kontrol efter epidemilovens kapitel 4
som opgave, hvilket vil indebære, at udvalget under normale
omstændigheder, hvor det ikke er aktuelt at gøre brug af
bemyndigelsesbestemmelserne i epidemiloven, må forventes
ikke at have nogen aktiviteter.
For at markere Epidemiudvalgets særlige stilling som et
under normale forhold »sovende« udvalg foreslås det at ud-
skille bestemmelsen om udvalgets nedsættelse som et sær-
skilt stykke i forretningsordenens § 7.
Epidemiudvalget vil som hidtil bestå af 21 medlemmer og
blive nedsat ved hver folketingssamlings begyndelse. Epide-
miudvalget vil fortsat skulle nedsættes efter forholdstal efter
de almindelige regler i forretningsordenens § 36.
Det forudsættes, at Udvalget for Forretningsordenen vil
kunne træffe beslutning om ændring af Epidemiudvalgets
sagsområde efter den almindelige bestemmelse i forret-
ningsordenens § 7, stk. 2, der med ændringen ved beslut-
ningsforslagets § 1, nr. 4, bliver stk. 3.
Epidemiudvalget forudsættes ikke fremover at skulle ind-
gå i fordelingen efter forholdstal af udvalgsformands- og
næstformandsposter efter forretningsordenens § 8, stk. 1, 1.
og 2. pkt.
Til nr. 5
Det fremgår af forretningsordenens § 7, stk. 4, 1. pkt., at
Udvalget til Valgs Prøvelse, Finansudvalget og Indfødsrets-
udvalget består af 17 medlemmer.
Som konsekvens af at Udvalget til Valgs Prøvelses opga-
ver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til Udvalget
for Forretningsordenen, hvis medlemstal følger af forret-
ningsordenens § 7, stk. 3, der med beslutningsforslagets §
1, nr. 4, bliver stk. 4, foreslås det, at omtalen af Udvalget
til Valgs Prøvelse udgår af 1. pkt., så dette fremover kun vil
vedrøre Finansudvalget og Indfødsretsudvalget.
Til nr. 6
Det fremgår af forretningsordenens § 7, stk. 4, 2. pkt., der
med ændringen ved beslutningsforslagets § 1, nr. 4, bliver
stk. 5, 2. pkt., at Epidemiudvalget består af 21 medlemmer.
Som følge af at Epidemiudvalgets medlemstal foreslås
fastsat i den nye bestemmelse i forretningsordenens § 7, stk.
2, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4, foreslås § 7, stk. 4, 2.
pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ophævet.
Til nr. 7
Det fremgår af forretningsordenens § 7, stk. 4, 3. pkt.,
der med ændringerne ved beslutningsforslagets § 1, nr. 4
og 6, bliver stk. 5, 2. pkt., at de stående udvalg foruden
Udvalget til Valgs Prøvelse, Finansudvalget, Indfødsretsud-
valget og Epidemiudvalget består af 29 medlemmer, jf. dog
stk. 3. Henvisningen til stk. 3 vedrører Udvalget for For-
retningsordenen, hvis særlige sammensætning er fastsat i
forretningsordenens nuværende § 7, stk. 3.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 3 til en hen-
visning til stk. 4 som en konsekvensændring som følge af
rykningen af stykkenumre i forretningsordenens § 7 ved
beslutningsforslagets § 1, nr. 4.
Endvidere foreslås at indsætte en lignende henvisning til
det nye § 7, stk. 2, om Epidemiudvalget, jf. beslutningsfor-
slagets § 1, nr. 4, idet denne bestemmelse på lignende vis
7
vil indeholde en særskilt bestemmelse om Epidemiudvalgets
sammensætning.
Til nr. 8
Det følger af forretningsordenens § 7, stk. 5, 1. og 2.
pkt., der med ændringen ved beslutningsforslagets § 1, nr. 4,
bliver stk. 6, 1. og 2. pkt., at medlemmer, der er tilsluttet en
folketingsgruppe, der ikke er repræsenteret ved medlemmer
i de nu 30 stående udvalg nævnt i forretningsordenens § 7,
stk. 1, har ret til at indtræde i to af udvalgene med undtagel-
se af Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs
Prøvelse, Epidemiudvalget, Finansudvalget og Indfødsrets-
udvalget, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte
nogen udtalelse i betænkningen (en observatørpost). Samme
ret har et medlem, der ikke er tilsluttet en folketingsgruppe.
Det foreslås at ændre henvisningerne i § 7, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 6, 1. pkt., som konsekvens af ændringerne af
de stående udvalg ved beslutningsforslagets § 1, nr. 3. Det
vil efter ændringen alene være Udvalget for Forretnings-
ordenen, Finansudvalget og Indfødsretsudvalget, som efter
denne regel er undtaget fra adgangen til observatørposter
efter bestemmelsen, idet der ikke længere vil være noget
selvstændigt Udvalg til Valgs Prøvelse.
Ligesom nu vil der heller ikke fremover være adgang
til observatørposter i Epidemiudvalget, men dette vil frem-
over følge af, at Epidemiudvalget ikke vil være et af de
stående udvalg nævnt i forretningsordenens § 7, stk. 1, jf.
beslutningsforslagets § 1, nr. 4. Af samme grund vil med-
lemskab af Epidemiudvalget fremover ikke afskære en fol-
ketingsgruppe eller et medlem uden for folketingsgrupperne
fra at opnå observatørposter efter reglen.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning
som følge af rykningen af stykkenumre i forretningsorde-
nens § 7 ved beslutningsforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 10
Det følger af forretningsordenens § 8 a, stk. 5, 1. pkt., at
indstillinger fra Udvalget til Valgs Prøvelse ligesom indstil-
linger fra det midlertidige Udvalg til Prøvelse af Valgene
kan ske mundtligt og uden overholdelse af nogen frist, for så
vidt de er enstemmige og går ud på godkendelse af valg.
Som konsekvens af at Udvalget til Valgs Prøvelses opga-
ver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til Udvalget
for Forretningsordenen, foreslås det i bestemmelsen at ænd-
re »det stående Udvalg til Valgs Prøvelse« til: »Udvalget for
Forretningsordenen om godkendelse af valg«.
Til nr. 11 og 12
Ved beslutningsforslag nr. B 209, folketingsåret 2023-24,
som Folketinget vedtog den 4. juni 2024, og som trådte i
kraft ved begyndelsen af folketingsåret 2024-25, blev den
hidtidige regel i forretningsordenens § 13, stk. 1, 1. pkt.,
om, at 3. behandling af et lovforslag ikke måtte finde sted
før 30 dage efter fremsættelsen, ændret, så der fremover
skulle gå mindst 40 dage. Dog blev der givet mulighed for,
at Tinget på forslag af formanden og uden forhandling kan
give samtykke til, at 3. behandling finder sted før 40 dage,
men ikke før 30 dage efter fremsættelsen.
§ 13, stk. 1, 1. pkt., indeholdt – og indeholder også efter
ændringen – tillige en regel om, at 3. behandling ikke må
finde sted, før 2 dage efter at 2. behandling er afsluttet.
Af forretningsordenens § 17, stk. 1, 4. pkt., fremgik indtil
ændringen, at bestemmelsen i § 13, stk. 1, 1. pkt., om, at
3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter fremsæt-
telsen, ikke fandt tilsvarende anvendelse for 2. behandling
af beslutningsforslag, der ikke fremkommer som indstillin-
ger fra udvalg. Denne bestemmelse blev ændret som kon-
sekvens af ændringen af 30-dagesreglen til en 40-dagesre-
gel. Konsekvensændringen blev imidlertid udformet på en
måde, så det er hele § 13, stk. 1, 1. pkt., der ikke gælder
tilsvarende for 2. behandling af beslutningsforslag, der ikke
fremkommer som indstillinger fra udvalg. Dette indebærer,
at den del af forretningsordenens § 13, stk. 1, 1. pkt., der
foreskriver, at der skal gå 2 dage mellem 2. og 3. behandling
af et lovforslag, nu utilsigtet ikke længere finder anvendelse
for beslutningsforslag, der ikke fremkommer som indstillin-
ger fra udvalg.
Det vurderes, at den utilsigtede udformning af reglerne ik-
ke har haft praktiske konsekvenser. Der kan i den forbindel-
se henvises til, at forretningsordenens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.,
stadig gælder for beslutningsforslag, hvilket indebærer, at 2.
behandling af beslutningsforslag, som har været henvist til
udvalg, tidligst kan finde sted 2 dage efter offentliggørelsen
af udvalgets betænkning over forslaget.
Forretningsordenens § 17, stk. 1, 5. og 6. pkt., indeholder
regler om behandling af beslutningsforslag, der fremkom-
mer som indstillinger fra udvalg. Det fremgår af bestemmel-
serne, at sådanne beslutningsforslag undergives 2 behand-
linger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags
2. og 3. behandling, dog kommer bestemmelserne i § 12
vedrørende udvalgsbehandling ikke til anvendelse. Bestem-
melserne indeholder ikke en undtagelse fra 40-dagesreglen
svarende til § 17, stk. 1, 4. pkt., hvilket kan føre til den mod-
sætningsslutning, at 40-dagesreglen gælder for beslutnings-
forslag, der fremkommer som indstillinger fra udvalg. I
praksis har reglerne imidlertid være fortolket sådan, at 40-
dagesreglen (tidligere 30-dagesreglen) generelt ikke gælder
for beslutningsforslag, hvad enten de fremkommer som ind-
stillinger fra udvalg eller ej.
For dels at rette den utilsigtede udformning af undtagelsen
i § 17, stk. 1, 4. pkt., dels at præcisere, at 40-dagesreglen
heller ikke gælder for beslutningsforslag, der fremkommer
som indstillinger fra udvalg, foreslås § 17, stk. 1, 4. pkt.,
ophævet. I stedet foreslås bestemt i 7. pkt., der bliver 6. pkt.,
at 40-dagesreglen og § 13, stk. 2, ikke finder anvendelse
for forslag til folketingsbeslutning. Bestemmelsen vil omfat-
te alle beslutningsforslag, uanset om de fremkommer som
indstillinger fra udvalg eller ej.
8
Dermed vil den førnævnte 2-dagesregel igen finde anven-
delse for beslutningsforslag, der ikke fremkommer som ind-
stillinger fra udvalg, i kraft af hovedreglen i § 17, stk. 1,
3. pkt., hvorefter sådanne beslutningsforslag fremsættes på
samme måde som lovforslag og undergives 2 behandlinger
efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 1. og 3.
behandling. Som nævnt ovenfor vurderes problemstillingen
dog ikke at have haft praktiske konsekvenser i den mellem-
liggende periode.
Reglen i § 13, stk. 1, 2. pkt., om, at Tinget på forslag
af formanden uden forhandling kan give samtykke til, at 3.
behandling finder sted før 40 dage, men ikke før 30 dage
efter fremsættelsen, vil fortsat ikke have betydning for be-
slutningsforslag. Det skyldes, at 40-dagesreglen, som § 13,
stk. 1, 2. pkt., udgør en undtagelse fra, ikke vil gælde for
beslutningsforslag.
Henvisningen til § 13, stk. 2, indebærer ingen materiel
ændring i forhold til den nuværende affattelse af § 17, stk.
1. 7. pkt., hvorefter der ikke tilkommer 2/5 af Folketingets
medlemmer nogen ret til at kræve sidste behandling af for-
slag til beslutning udsat, jf. § 13, stk. 2. Der er alene tale om
en forenkling af bestemmelsens tekst, som er blevet mulig,
efter at reglerne om udsættelse af lovforslags 3. behandling
ved ændringen af forretningsordenen ved beslutningsforslag
nr. B 209, folketingsåret 2023-24, blev udskilt til et særskilt
stykke, hvor det tidligere indgik i § 13, stk. 1.
Til nr. 13
Forretningsordenens § 17, stk. 2, indeholder regler om
muligheden for at henvise beslutningsforslag, der ikke frem-
kommer som indstillinger fra udvalg, til behandling i udvalg
umiddelbart ved anmeldelsen og efterfølgende undergive
forslaget en 1. og eneste behandling.
I forlængelse af nyaffattelsen af § 17, stk. 1, 7. pkt., der
bliver 6. pkt., ved beslutningsforslagets § 1, nr. 12, foreslås
præciseret, at de der omhandlede afvigelser fra de alminde-
lige regler for 3. behandling af lovforslag også gælder, når
beslutningsforslag behandles efter § 17, stk. 2. Det vil sige,
at 40-dagesreglen heller ikke gælder ved denne form for
behandling af beslutningsforslag, og at der ikke tilkommer
to femtedele af Folketingets medlemmer nogen ret til at
kræve den eneste behandling af sådanne forslag udsat.
Til nr. 14
Det følger af forretningsordenens § 17, stk. 4, 1. og 2.
pkt., at indstillinger, som afgives i en betænkning fra Udval-
get til Valgs Prøvelse, undergives én behandling i Folketin-
get med taletider som ved lovforslags 2. behandling.
Som konsekvens af at Udvalget til Valgs Prøvelses opga-
ver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til Udvalget
for Forretningsordenen, foreslås det i § 17, stk. 4, 2. pkt.,
at ændre »indstillinger, som afgives i en betænkning fra
Udvalget til Valgs Prøvelse« til: »indstillinger om godken-
delse af valg, som afgives i en betænkning fra Udvalget for
Forretningsordenen«.
Til nr. 15
Forretningsordenens § 25 indeholder regler om behandlin-
gen af andragender. Af bestemmelsens 6. pkt. følger bl.a.,
at andragender angående valgforhold tilstilles Udvalget til
Valgs Prøvelse, jf. dog § 1, stk. 3, som omhandler det mid-
lertidige Udvalg til Prøvelse af Valgenes virksomhed.
Som konsekvens af at Udvalget til Valgs Prøvelses opga-
ver med beslutningsforslaget foreslås henlagt til Udvalget
for Forretningsordenen, foreslås det i bestemmelsen at ænd-
re »Udvalget til Valgs Prøvelse« til: »Udvalget for Forret-
ningsordenen«.
Til nr. 16
I lyset af de omfattende ændringer af Folketingets stående
udvalg foreslås det at nyaffatte bilag 2 til forretningsorde-
nen, som indeholder en fortegnelse over udvalgenes aktuelle
navne og sagsområder.
Nyaffattelsen ændrer ikke på, at Udvalget for Forretnings-
ordenen kan træffe beslutning om at ændre udvalgenes sags-
områder og benævnelser. Det vil således også fremover gæl-
de, at Udvalget for Forretningsordenen f.eks. kan beslutte at
give et udvalg et nyt navn eller at flytte et sagsområde fra et
eksisterende udvalg til et andet, uden at det kræver ændring
af forretningsordenen. Oprettelse af nye stående udvalg el-
ler nedlæggelse af eksisterende stående udvalg vil ligeledes
fortsat kræve ændring af forretningsordenen. Folketinget vil
dog uændret kunne nedsætte særlige udvalg til behandling af
enkelte sager, jf. forretningsordenens § 7, stk. 7 og 8.
Det forventes som nævnt ovenfor, at der fremover på et
tilnærmelsesvis fast tidspunkt i løbet af en valgperiode –
f.eks. ca. 1½ år efter et folketingsvalg – sker en samlet
vurdering af, om der er behov for at flytte visse sagsområder
mellem udvalg. Derimod bør der ikke fremover iværksættes
nogen fast proces efter et folketingsvalg med henblik på
at tilpasse udvalgenes antal og sagsfordeling med udgangs-
punkt i regeringens ressortfordeling.
Fortegnelsen over udvalgenes sagsområder i bilaget vil
med det foreslåede ikke omfatte Epidemiudvalget, da dette
ikke fremover vil være et stående udvalg nedsat i medfør
af forretningsordenens § 7, stk. 1, men vil have sit eget rets-
grundlag i det foreslåede nye § 7, stk. 2. Epidemiudvalgets
sagsområde vil som angivet i denne nye bestemmelse være
den parlamentariske kontrol med anvendelsen af bemyndi-
gelsesbestemmelser efter epidemilovens kapitel 4.
I forhold til den nuværende fortegnelse er den nyaffatte-
de fortegnelse over udvalgenes sagsområder gjort enklere
og mere kommunikativ, og der er tilføjet overskrifter for
at fremme læsbarheden og overskueligheden. Der er desu-
den søgt anvendt en mere ensartet detaljeringsgrad i angi-
velsen af sagsområderne end hidtil, så der i hovedsagen
omtales overordnede politikområder og ikke eksempelvis
bestemte love eller myndigheder, som det for nogle udvalgs
vedkommende er forekommet hidtil. Der er ikke i sig selv
tilsigtet nogen realitetsændring med den nye og enklere
form for angivelse af sagsområder.
9
Den nuværende fortegnelse over udvalgenes sagsområder
indeholder for de fleste udvalg en ensartet formulering om,
at sagsområdet også omfatter de af Folketinget prioriterede
EU-sager inden for udvalgets sagsområder. Det er vurderet
unødvendigt at videreføre disse formuleringer i lyset af den
almindelige bestemmelse i forretningsordenens § 8, stk. 11,
1. pkt., hvorefter udvalgene behandler EU-sager inden for
deres sagsområder. Der tilsigtes heller ikke med udeladelsen
af disse formuleringer nogen realitetsændring.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at folketingsbeslutningen træder i
kraft dagen efter vedtagelsen. Denne hovedregel omfatter
kun § 1, nr. 11-13, dvs. de foreslåede præciseringer af visse
regler om behandlingen af beslutningsforslag. Det er ikke
vurderet nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser i
den forbindelse, hvorfor de nævnte ændringer vil gælde og-
så for beslutningsforslag, der er fremsat på ikrafttrædelses-
tidspunktet.
Det foreslås i stk. 2, at folketingsbeslutningens øvrige
indhold træder i kraft dagen efter det førstkommende folke-
tingsvalg efter vedtagelsen.
10
Bilag 1
»Bilag 2
Sagsområder for de stående udvalg, jf. § 7, stk. 1
Folketinget har senest med virkning fra dagen efter det førstkommende folketingsvalg efter vedtagelsen af beslutningsforslag
nr. B 168, folketingsåret 2024-25, truffet beslutning om de stående udvalgs benævnelser og sagsområder. Nedenfor fremgår en
samlet oversigt over udvalgenes herefter gældende benævnelser og sagsområder.
1) Udvalget for Forretningsordenen (UFO)
Folketingets arbejdsformer og godkendelse af valg
Udvalget beskæftiger sig bl.a. med grundloven og Folketingets forretningsorden, som indeholder reglerne for, hvordan
arbejdet i Folketinget foregår.
Udvalget træffer beslutninger om Folketingets budget og om visse personaleforhold i Folketingets Administration.
Udvalget behandler også sager om ministres retlige og politiske ansvar og om folketingsmedlemmers vilkår og retlige
immunitet.
Udvalget udarbejder indstillinger til Folketinget om at godkende stedfortrædere for folketingsmedlemmer, godkendelse af
valg m.v.
2) Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget (BEU)
Arbejdsmarkedsforhold og ligestilling mellem køn
Udvalget arbejder bl.a. med regler og rettigheder på arbejdsmarkedet, beskæftigelsesindsatsen, arbejdsmiljø og ydelser
til personer, der er helt eller midlertidigt uden for arbejdsmarkedet, f.eks. folkepension, førtidspension, visse former for
uddannelseshjælp og dagpenge ved sygdom, fødsel m.v.
Udvalget arbejder også med ligestilling mellem køn både nationalt og internationalt.
3) Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget (BUU)
Pasning af børn, skoler, uddannelse og forskning
Udvalget beskæftiger sig med alle former for dagtilbud og pasningsordninger til børn indtil skolestart.
Udvalget arbejder bl.a. med grundskolen, fritids- og klubtilbud til børn og unge, ungdomsuddannelser og videregående
uddannelser m.v.
Udvalget arbejder også med det samlede forskningsområde, f.eks. rammerne for og driften af forskningsinstitutioner og
finansiering af forskning.
4) Erhvervs- og Digitaliseringsudvalget (ERU)
Erhvervslivet, it og digitalisering af den offentlige sektor
Udvalget arbejder bl.a. med erhvervs- og forbrugerregulering, innovation og erhvervsfremme, selskabslovgivning, konkur-
rencevilkår, handel og iværksætteri.
Udvalget arbejder også med it, teleforsyning, digitalisering, databeskyttelse og borgernes rettigheder i den digitale verden
m.v.
5) Europaudvalget (EUU)
Behandling af regeringens forhandlingsoplæg til EU-politik og koordinering af Folketingets arbejde med EU-sager
Udvalget arbejder med EU-politik generelt og behandler de forhandlingsoplæg, som regeringens ministre forelægger for
udvalget i sager »af større rækkevidde« forud for forhandlinger i EU.
Udvalget beskæftiger sig også med det multilaterale handelssamarbejde under World Trade Organization og koordinerer
arbejdet, når Folketinget behandler EU-sager.
6) Finansudvalget (FIU)
Finanslovsforslag og bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre
Udvalget arbejder med generel økonomisk politik og behandler regeringens årlige finanslovsforslag og forslag til lov om
tillægsbevilling m.v.
Udvalget behandler løbende ansøgninger om bevillinger (aktstykker) fra ministre, og udvalget kontrollerer anvendelsen af
midlerne.
11
Udvalget behandler også statsregnskabet.
7) Færøudvalget (FÆU)
Lovgivning for Færøerne og forholdet mellem Færøerne og Danmark
Udvalget beskæftiger sig med lovgivning på de sagsområder, som Færøernes hjemmestyre ikke har overtaget ansvaret for,
men hvor dansk lovgivning gælder for Færøerne, eller hvor dansk lovgivning har en særlig betydning for Færøerne.
Udvalget beskæftiger sig også med alle emner, der er knyttet til forholdet mellem Færøerne og Danmark, f.eks. inden for
erhverv, miljø, kultur eller sociale forhold.
8) Grønlandsudvalget (GRU)
Lovgivning for Grønland og forholdet mellem Grønland og Danmark
Udvalget beskæftiger sig med lovgivning på de sagsområder, som Grønlands Selvstyre ikke har overtaget ansvaret for, men
hvor dansk lovgivning gælder for Grønland, eller hvor dansk lovgivning har en særlig betydning for Grønland.
Udvalget beskæftiger sig også med alle emner, der er knyttet til forholdet mellem Grønland og Danmark, f.eks. inden for
erhverv, kultur, miljø eller sociale forhold.
9) Indfødsretsudvalget (IFU)
Tildeling af dansk statsborgerskab
Udvalget beskæftiger sig bredt med reglerne for at kunne opnå dansk statsborgerskab. Det er udvalgets opgave at behandle
lovforslagene om, hvem dansk statsborgerskab skal tildeles (lovforslagene om indfødsrets meddelelse).
Udvalget tager også stilling til, om visse ansøgere kan få dispensation fra et eller flere af kravene, der stilles i forbindelse
med at kunne få dansk statsborgerskab.
10) Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF)
Klimaforandringer og forsyning af energi m.v.
Udvalget arbejder med den nationale og internationale indsats mod klimaforandringer, f.eks. CO2-reduktioner.
Udvalget arbejder også med affaldshåndtering og energi- og vandforsyning m.v.
11) Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget (IBL)
Styring af kommunerne og regionerne, boliger, byggeri og vilkår for landdistrikter og øer
Udvalget beskæftiger sig med hele indenrigsområdet, det vil sige bl.a. valglovgivning, folkeregistrering og styring af
kommuners og regioners opgaver og økonomi m.v.
Udvalget arbejder med regulering af boliger og byggeri, byfornyelse og indsatser mod parallelsamfund i visse boligområder
m.v.
Udvalget arbejder også med udviklingen i landdistrikter og på mindre øer og småøer.
12) Kultur- og Kirkeudvalget (KUU)
Kultur, kunst, idræt, medier, kirke og trossamfund
Udvalget arbejder med hele kulturområdet, bl.a. teater, film, musik, billedkunst, bygningsfredning, fortidsminder og idræt.
Udvalget arbejder med mediernes vilkår, folkeoplysning, ophavsret og nationale mindretal.
Udvalget arbejder også med folkekirken og andre trossamfunds stilling m.v.
13) Miljø- og Fødevareudvalget (MOF)
Miljø, natur og fødevareproduktion
Udvalget arbejder bl.a. med miljø- og naturbeskyttelse, råstoffer, klimatilpasning og kystsikring.
Udvalget arbejder også med landbrug, fiskeri, fødevareproduktion og dyrevelfærd.
14) Retsudvalget (REU)
Retsvæsen, politi og straffelovgivning
Udvalget arbejder med rets- og politivæsenet, straffelovgivningen og retsplejeloven m.v.
Udvalget afgiver også indstilling om valg af Folketingets ombudsmand og om Ombudsmandens årlige beretning.
15) Skatteudvalget (SAU)
Skatter, told og afgifter
Udvalget beskæftiger sig med skatter, told og afgifter og reguleringen af børne- og ungeydelse m.v.
12
16) Socialudvalget (SOU)
Familieret, støtte til udsatte borgere og støtte til personer med handicap
Udvalget arbejder med det familieretslige område, f.eks. ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed og samværsaftaler.
Udvalget arbejder også med støtte til personer med nedsat funktionsevne og til udsatte børn, unge og voksne.
17) Sundheds- og Ældreudvalget (SUU)
Forebyggelse og behandling af sygdomme samt støtte til ældre
Udvalget arbejder med sundhedsvæsenet, sundhed og sygdomme, herunder psykiatri, patientrettigheder, patientklager, medi-
cin og sundhedsdata m.v.
Udvalget arbejder også med støtte til ældre og ældrepleje.
18) Transportudvalget (TRU)
Transportformer, trafikinfrastruktur og statens ejendomme
Udvalget arbejder med reguleringen af en række forskellige transportformer, f.eks. bil, tog, lastbil, færge og fly, og infra-
strukturen, der knytter sig disse transportformer.
Udvalget beskæftiger sig også med administrationen af statens kontorejendomme og universitetsbygninger.
19) Udenrigs- og Forsvarsudvalget (UDF)
Udenrigs-, udviklings- og forsvarspolitik og beredskabet
Udvalget arbejder med udenrigspolitik og internationalt udviklingssamarbejde.
Udvalget arbejder med forsvarspolitik og de institutioner, der hører under forsvaret.
Udvalget arbejder også med det kommunale og det statslige beredskab i forhold til naturkatastrofer, havforurening, terror,
cybertrusler og lign.
20) Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI)
Udlændinges ophold i Danmark og integrationsindsatsen
Udvalget beskæftiger sig med reglerne for udlændinges forskellige grundlag for at opholde sig i Danmark, f.eks. asyl,
familiesammenføring eller ophold på baggrund af beskæftigelse eller uddannelse.
Udvalget arbejder også med integration af udlændinge i samfundet og forebyggelse af radikalisering.
Epidemiudvalget, jf. § 7, stk. 2, har følgende sagsområde:
Kontrol med regeringens bemyndigelser under en epidemi
Udvalget har til opgave at udføre den parlamentariske kontrol med ministrenes anvendelse af visse bestemmelser om
bemyndigelser i epidemiloven.«
Søren Gade (V) fmd. Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Karina Adsbøl (DD) Karsten Hønge (SF) Lars-Christian Brask (LA)
Benne Engelbrecht (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jens Joel (S) Lea Wermelin (S) Mogens Jensen (S)
Lars Christian Lilleholt (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Frandsen (M) Peter Skaarup (DD) Lise Bech (DD)
Ole Birk Olesen (LA) Helle Bonnesen (KF) Peter Kofod (DF) Theresa Berg Andersen (SF) Peder Hvelplund (EL)
Helene Brydensholt (ALT)
Radikale Venstre, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Liberal Alliance (LA) 15
Radikale Venstre (RV) 6
Alternativet (ALT) 6
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
Naleraq (N) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
13
Moderaterne (M) 12
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Dansk Folkeparti (DF) 7
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
14