Fremsat den 12. marts 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 12. marts 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lattergasloven og lov om produkter og
markedsovervågning1)
(Nye kontrolbestemmelser om påbud om fjernelse af indhold på sociale medier, blokering af onlinegrænseflader og anvendelse
af fiktive profiler)
§ 1
I lattergasloven, lov nr. 800 af 9. juni 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 732 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a. Kontrolmyndigheden kan som led i kontrollen
med overholdelse af reglerne i denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov gøre brug af fiktive profiler på kommu-
nikationsplatforme.«
2. I § 10 a ændres »eller blokere brugerprofiler, der anven-
des til at markedsføre lattergas til forbrugere« til: », der
anvendes eller henviser til markedsføring af lattergas til for-
brugere i strid med denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov«.
3. Efter § 10 a indsættes:
»§ 10 b. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade,
hvorfra der sker eller henvises til markedsføring af lattergas
til forbrugere i strid med denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov, hvis et påbud efter § 10 a ikke er
efterkommet.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en online-
grænseflade træffes af retten ved kendelse efter kontrolmyn-
dighedens begæring. Inden retten træffer afgørelse, skal den
så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod,
adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstje-
nester at bistå kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af
kendelser efter stk. 2.
Stk. 4. Kontrolmyndigheden påser, at et indgreb efter stk.
1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for
blokeringen er til stede. Kontrolmyndigheden skal af egen
drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter
sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i
indholdet af onlinegrænsefladen, skal kontrolmyndigheden,
hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, 2. pkt.,
snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør
ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en an-
modning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes,
før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«
§ 2
I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
markedsovervågning, som ændret ved § 1 i lov nr. 782 af
4. maj 2021, § 2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021, § 3 i
lov nr. 412 af 23. april 2024 og § 2 i lov nr. 637 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som nr. 7:
»7) Kommunikationsplatform: Onlineplatform som med
henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besø-
gende at oprette en profil og udforske andre profiler, og
hvis primære funktion består i at give brugerne af plat-
formen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 166 Folketinget 2024-25
Erhvervsmin.,
Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. MIN-01-000058
CQ003157
eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift,
lyd, billeder eller video.«
2. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a. Kontrolmyndigheden kan som led i kontrollen
med overholdelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i
medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne
lovs anvendelsesområde gøre brug af fiktive profiler på
kommunikationsplatforme.«
3. I § 17 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunika-
tionsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til
et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i den-
ne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger
omfattet af denne lovs anvendelsesområde.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter lattergasloven på sociale medier
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Blokering af onlinegrænseflader, der markedsfører lattergas
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Nye beføjelser i produktloven vedrørende kommunikationsplatforme
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
I 2020 trådte lov nr. 800 af 9. juni 2020 om markedsfø-
ring og besiddelse af lattergas (lattergasloven) i kraft. Loven
udmøntede aftalen om indgreb mod misbrug af lattergas,
der blev indgået den 21. januar 2020 mellem den daværen-
de regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet. Aftalen blev indgå-
et for at dæmme op for misbrug af lattergas til beruselse, da
det er farligt og i værste fald kan medføre kvælning.
Siden lattergasloven trådte i kraft, er salget hurtigt flyttet
fra de fysiske butikker til i stedet at foregå via onlinesalg,
særligt på sociale medier. Derfor blev der også allerede ved
en revision af lattergasloven i 2023 indført nye kontrolbefø-
jelser, der skulle give Sikkerhedsstyrelsen bedre mulighed
for at føre kontrol på kommunikationsplatforme som f.eks.
sociale medier.
Selvom Sikkerhedsstyrelsen har et godt samarbejde med
kommunikationsplatformene, er kontrollen dog i høj grad
udfordret af markedsføring gennem lukkede brugerprofiler
og grupper. Her kan lattergas markedsføres til forbrugere
uden, at Sikkerhedsstyrelsen har adgang til at føre kontrol
med brugerprofilerne og grupperne.
Det er ikke foreneligt med den fare, der er forbundet med
anvendelse af lattergas til beruselsesformål, at der kan ske
markedsføring og salg af lattergas til forbrugere på steder,
hvor Sikkerhedsstyrelsen ikke har tilstrækkelige beføjelser
til at kunne føre en effektiv kontrol.
For at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan føre kontrol præ-
cis dér, hvor den ulovlige markedsføring af lattergas til
forbrugere foregår, foreslås det med lovforslaget at give
styrelsen flere beføjelser til at kunne føre en mere effektiv
kontrol på kommunikationsplatforme som eksempelvis soci-
ale medier. Derfor foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen skal
kunne anvende fiktive profiler ved kontrol på kommunikati-
onsplatforme. Derudover foreslås en ændring af lattergaslo-
vens § 10 a, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen ikke længere kan
påbyde en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade
at blokere brugerprofiler, men alene kan give påbud om at
fjerne eller ændre indhold vedrørende ulovlig markedsføring
af lattergas til forbrugere. Ændringen foretages for at sikre,
at der ikke kan rejses tvivl om reglernes forenelighed med
grundlovens § 77, 2. pkt. Endelig foreslås i forlængelse
heraf en ny hjemmel til blokering i lattergasloven, hvorefter
onlinegrænseflader efter rettens kendelse kan blokeres, hvis
et påbud efter § 10 a ikke efterkommes.
Med lovforslaget foreslås det også at tilføje lignende kon-
trolbeføjelser om anvendelsen af fiktive profiler og påbud
over for kommunikationsplatforme i lov nr. 799 af 9. juni
2020 om produkter og markedsovervågning (herefter pro-
duktloven). Dette skal være med til at effektivisere kontrol-
myndighedens adgang til at føre kontrol med, at der ikke
gøres ulovlige produkter tilgængelige for forbrugerne. Myn-
dighedernes kontrol viser bl.a., at der særligt på fyrværker-
iområdet er en stigende tendens til, at der sælges professi-
onelt fremstillede kanonslag til forbrugere via lukkede bru-
gerprofiler og grupper på sociale medier, trods et sådan salg
er ulovligt.
3
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter lattergasloven på
sociale medier
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lattergasloven, at Sikkerheds-
styrelsen varetager opgaven som kontrolmyndighed og fører
kontrol med, at regler i lattergasloven og regler fastsat i
medfør heraf overholdes. Det fremgår af § 8, stk. 2, at
kontrol efter stk. 1 skal udøves på en sådan måde, at der
gribes ind med de midler og den hurtighed, som risikoens
alvor kræver, herunder ved brug af en skjult identitet.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at der
ved skjult identitet forstås, at kontrolmyndigheden kan føre
kontrol med produkter under et andet navn end myndighe-
dens eget. Myndigheden kan også foretage kontrol på de
sociale medier eller internetfora, hvor brugere og forhandle-
re interagerer, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 179
som fremsat, side 64.
Det fremgår endvidere af § 10 a i lattergasloven, at kon-
trolmyndigheden kan påbyde en kommunikationsplatform
eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller
blokere brugerprofiler, der anvendes til at markedsføre lat-
tergas til forbrugere.
Det er forudsat i bemærkningerne til § 10 a, at bestemmel-
sen skal sikre, at kommunikationsplatforme og onlinegræn-
seflader, som ikke ad frivillig vej vil bidrage til at fjerne
brugerprofiler, salgsopslag eller andet indhold på deres bru-
gergrænseflader, kan påbydes at ændre eller fjerne indhol-
det, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L
89 som fremsat, side 18.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Den seneste revision af lattergasloven i 2023 blev foreta-
get på baggrund af, at aftalekredsen bag lattergasaftalen blev
enige om en række opfølgende tiltag.
Det indebar bl.a. muligheden for at påbyde tjenesteudby-
dere af sociale medier (kommunikationsplatforme) at lukke
eller fjerne profiler eller indhold på profiler, som forbin-
des med markedsføring af lattergas til forbrugere. Tiltagene
skyldtes bl.a., at salget af lattergas i højere grad havde flyttet
sig fra fysiske og online butikker til sociale medier.
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med markedsføring af latter-
gas til forbrugere viser fortsat, at salget i høj grad finder
sted på sociale medier. Den gældende påbudsbestemmelse
over for kommunikationsplatforme og onlinegrænseflader
vurderes derfor fortsat som nødvendig, især hvad angår æn-
dring og fjernelse af indhold. Bestemmelsen bidrager til en
mere effektiv kontrol med markedsføring af lattergas til for-
brugere og vurderes at være særlig effektiv i de situationer,
hvor en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade
ikke udviser samarbejdsvilje over for Sikkerhedsstyrelsens
kontrol.
Det er dog vurderingen, at den del af bestemmelsen, som
giver Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at pålægge kommu-
nikationsplatforme eller onlinegrænseflader at blokere bru-
gerprofiler, rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 77,
2. pkt., hvoraf det følger, at censur og andre forebyggende
forholdsregler ingensinde på ny kan indføres. Det skyldes, at
en afgørelse om at pålægge kommunikationsplatforme eller
onlinegrænseflader at blokere brugerprofiler kan virke som
en forebyggende forholdsregel omfattet af grundlovens § 77,
2. pkt., og kompetencen til at træffe afgørelse om sådanne
foranstaltninger kan ikke henlægges til administrative myn-
digheder.
Erhvervsministeriet foreslår derfor at ændre § 10 a i latter-
gasloven, så kontrolmyndigheden ikke længere kan påbyde
en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade at blo-
kere brugerprofiler. Kontrolmyndigheden vil fortsat kunne
anvende hjemlen i § 10 a i lattergasloven til at påbyde en
kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade at ændre
eller fjerne indhold. Endvidere foreslås det at indsætte en ny
bestemmelse med § 10 b i lattergasloven, hvorefter online-
grænseflader efter rettens kendelse kan blokeres, hvis påbud
efter § 10 a ikke efterkommes.
Sikkerhedsstyrelsens kontrol på sociale medier viser, at
markedsføring af lattergas kan foregå på både åbne og luk-
kede brugerprofiler og grupper. I tilfælde af lukkede bru-
gerprofiler og grupper er styrelsen nødt til at anmode om
adgang til brugerprofilen eller gruppen for at kunne under-
søge, om der foregår ulovlig markedsføring af lattergas til
forbrugere. Erfaringer viser, at når styrelsen anvender sin
egen profil til at få adgang til sådanne profiler eller grupper,
bliver anmodningen i de fleste tilfælde afvist. Derfor vurde-
res det som hensigtsmæssigt at styrke Sikkerhedsstyrelsens
kontrolmuligheder ved brug af skjult identitet på sociale
medier.
Erhvervsministeriet foreslår derfor, at styrelsen skal kun-
ne anvende fiktive profiler i forbindelse med kontrollen på
kommunikationsplatforme. Dette vurderes at øge styrelsens
mulighed for at opnå adgang til lukkede brugerprofiler og
grupper, og dermed muliggøre konstatering af, hvorvidt der
finder ulovlig markedsføring af lattergas sted. Brugen af
fiktive brugerprofiler skal alene anvendes som et middel til
observation og konstatering.
For nærmere om anvendelsen af fiktive profiler henvises
til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2. Blokering af onlinegrænseflader, der markedsfører
lattergas
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 10 a i lattergasloven, at kontrolmyn-
digheden kan påbyde en kommunikationsplatform eller on-
linegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere
brugerprofiler, der anvendes til at markedsføre lattergas til
forbrugere.
Der findes ikke andre bestemmelser i lattergasloven om
kontrollen på onlinegrænseflader.
4
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Onlinehandel er i stadig stigende vækst, ikke kun i form
af erhvervsdrivendes egne webbutikker, men også via større
onlinemarkedspladser, hvor både erhvervsdrivende og pri-
vatpersoner kan sælge deres produkter.
Samtidig findes der erhvervsdrivende, som skjuler deres
identitet ved at markedsføre sig gennem onlinemarkedsplad-
ser eller ved at sælge via onlinegrænseflader uden for
EU. Dette nødvendiggør, at myndighederne råder over ef-
fektive metoder til hurtigt at stoppe ulovlig markedsføring
og potentielt ulovligt salg.
Sikkerhedsstyrelsens kontrol af markedsføring af lattergas
til forbrugere viser, at den ulovlige markedsføring også fin-
der sted på onlinemarkedspladser og andre onlinegrænsefla-
der. Håndhævelsesmulighederne kan efter den gældende lat-
tergaslov være begrænsede i de tilfælde, hvor det ikke tyde-
ligt fremgår af onlinegrænsefladen, hvem der markedsfører
lattergassen. Ligeledes har Sikkerhedsstyrelsen ofte oplevet,
at det er svært at komme i kontakt med den, der står bag
markedsføringen af lattergassen. Efter de gældende regler
kan Sikkerhedsstyrelsen tage kontakt til onlinegrænsefladen
og oplyse om den ulovlige markedsføring. Derudover kan
styrelsen efter § 10 a i lattergasloven påbyde onlinegræn-
sefladen at fjerne eller ændre indhold, der anvendes til at
markedsføre lattergas til forbrugere. I det tilfælde, hvor
en onlinegrænseflade ikke er samarbejdsvillig og ikke over-
holder påbuddet, er Sikkerhedsstyrelsens eneste håndhævel-
sesmulighed at anmelde onlinegrænsefladen til politiet for
manglende overholdelse af påbuddet. Dette vurderes dog
ikke at være en effektiv metode til hurtigt at få fjernet den
ulovlige markedsføring af lattergas, da det ofte kræver en
længere sagsbehandlingstid hos både Sikkerhedsstyrelsen og
politiet, hvori den ulovlige markedsføring fortsat kan finde
sted.
Henset til de skadevirkninger, som anvendelse af lattergas
til beruselsesformål kan have, vurderer Erhvervsministeriet,
at det er hensigtsmæssigt, at der kan gøres brug af effektive
håndhævelsesmetoder. Det vurderes at være særligt afgøren-
de, at kontrolmyndigheden kan bringe ulovlig markedsfø-
ring af lattergas til ophør hurtigt og effektivt i de tilfælde,
hvor en onlinegrænseflade ikke udviser samarbejdsvillighed
ved ikke at efterkomme Sikkerhedsstyrelsens påbud.
Erhvervsministeriet foreslår derfor, at der gives mulighed
for blokering af en onlinegrænseflade, hvis denne ikke over-
holder et påbud i henhold til § 10 a i lattergasloven om at
ændre eller fjerne indhold, der henviser til ulovlig markeds-
føring af lattergas til forbrugere. Det foreslås endvidere, at
en afgørelse om blokering af en onlinegrænseflade træffes
af retten ved anlæg af sag i civilprocessens former. I praksis
vil afgørelsen træffes under anvendelse af retsplejelovens
kapitel 40 om midlertidige afgørelser om forbud og påbud.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at blokering alene
skal kunne finde sted i de tilfælde, hvor en onlinegrænsefla-
de ikke overholder et påbud fra Sikkerhedsstyrelsen. Det er
herudover hensigten, at den foreslåede blokeringsmulighed
skal anvendes på tilsvarende måde, som de blokeringsmu-
ligheder, Sikkerhedsstyrelsen har på andre produktområder,
hvor styrelsen fører kontrol, f.eks. produkter omfattet af
produktloven, e-cigaretter og tobaksvarer m.v.
For nærmere om blokering af onlinegrænseflader henvises
til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.3. Nye beføjelser i produktloven vedrørende kommuni-
kationsplatforme
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i produktloven, at
kontrolmyndigheden skal udøve kontrol efter stk. 3 på en
sådan måde, at der gribes ind med de midler og med den
hurtighed, som risikoens alvor kræver, herunder ved brug af
en skjult identitet.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at der
ved skjult identitet forstås, at kontrolmyndigheden kan føre
kontrol med produkter under et andet navn end myndighe-
dens eget. Myndigheden kan også foretage kontrol på de
sociale medier eller internetfora, hvor brugere og forhandle-
re interagerer, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 179
som fremsat, side 64.
Der findes ikke andre bestemmelser om kontrol med til-
gængeliggørelsen af produkter på sociale medier m.v. i pro-
duktloven.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens markedsovervåg-
ning af produkter, der er omfattet af produktloven, ses det
også, at disse produkter sælges via sociale medier. Det gæl-
der især de produktområder, hvor der er særlige begræns-
ninger i salget til forbrugere, f.eks. fyrværkeriartikler, hvor
artikler som kanonslag eller luftbomber ikke er tilladte at
sælge til forbrugere i Danmark. Men der ses også salg af
f.eks. børneomsorgsprodukter, legetøj og lignende. Det er
afgørende for at kunne føre en effektiv kontrol med, at
produkter lever op til kravene på produktområdet, at kon-
trolmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at føre
kontrol alle de steder, hvor produkter gøres tilgængelige.
På særligt fyrværkeriområdet foregår salget som oftest via
lukkede brugerprofiler og grupper, hvor Sikkerhedsstyrelsen
skal anmode om adgang til brugerprofilen eller gruppen for
at konstatere, hvorvidt der gøres uoverensstemmende fyr-
værkeriartikler tilgængelige for forbrugerne. Det er sjældent
muligt at få adgang, når Sikkerhedsstyrelsen anmoder om
denne via styrelsens egen brugerprofil.
Erhvervsministeriet vurderer, at det er nødvendigt at styr-
ke myndighedernes kontrolbeføjelser i produktloven ved
kontrol på kommunikationsplatforme, så det sikres, at det
også er muligt at få adgang til lukkede brugerprofiler og
grupper, hvor der potentielt foregår salg af uoverensstem-
mende produkter.
Erhvervsministeriet foreslår derfor, at kontrolmyndighe-
den skal kunne anvende fiktive profiler i forbindelse med
5
kontrollen på kommunikationsplatforme. Dette vurderes at
forøge styrelsens mulighed for at opnå adgang til lukkede
brugerprofiler og grupper og dermed gøre det muligt at kon-
statere, hvorvidt der gøres uoverensstemmende produkter
tilgængelige. Brugen af fiktive brugerprofiler skal alene ses
som et observations- og konstateringsmiddel.
Erhvervsministeriet foreslår endvidere, at kontrolmyndig-
heden i lighed med reglerne i lattergasloven skal kunne
påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne
indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overens-
stemmelse med reglerne. Det vurderes, at der i lighed med
lattergaslovens bestemmelse om det samme bør tilsigtes et
samarbejde med kommunikationsplatformene, hvorfor det
foreslåede påbud alene skal anvendes i de tilfælde, hvor
platformen ikke ændrer eller fjerner indholdet af egen drift
efter orientering fra kontrolmyndigheden om, at indholdet
henviser til uoverensstemmende produkter.
For nærmere om anvendelsen af fiktive profiler og på-
bud til kommunikationsplatforme i produktloven henvises til
henholdsvis lovforslaget § 2, nr. 2 og 3, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes i mindre grad at have positive im-
plementeringskonsekvenser for staten.
Med forslaget sikres kontrolmyndighedens beføjelser til
at kontrollere henholdsvis markedsføring af lattergas og til-
gængeliggørelse af andre produkter rettet mod forbrugere på
kommunikationsplatforme som sociale medier. Det er derfor
forventningen, at lovforslaget vil forbedre kontrolmyndighe-
dernes muligheder for at kontrollere effektivt på sociale me-
dier og dermed have positive implementeringskonsekvenser,
idet kontrolmyndighedens tiltag over for kommunikations-
platforme bliver mere effektive.
Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede merudgifter
hos domstolene, som kan afholdes inden for de eksisteren-
de økonomiske rammer. Merudgiften kan tilskrives en be-
grænset tilgang i sagsmængden hos domstolene. Med den
foreslåede mulighed i lattergasloven, hvorefter der kan ske
blokering af en onlinegrænseflade, der ikke overholder et
påbud om at fjerne indhold fra deres platform, vil Sikker-
hedsstyrelsen kunne indbringe sager for domstolene i den
henseende. Henset til den hidtidige kontrol på området for-
ventes det, at hovedparten af onlinegrænseflader vil overhol-
de et påbud fra Sikkerhedsstyrelsen, hvorfor antallet af de
pågældende sager ved domstolene vil være begrænsede.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for sags-
mængden hos politiet og anklagemyndigheden.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for staten, regioner eller kommuner, ligesom lovfor-
slaget i øvrigt vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for kommuner og regioner.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Forslaget er
udformet i overensstemmelse med princip 1 om enkle og
klare regler. I overensstemmelse med princip 2 og 3 ændrer
lovforslaget ikke på udgangspunktet om anvendelse af digi-
tal kommunikation og mulighed for automatisk sagsbehand-
ling i de love, som lovforslaget vedrører.
Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på
tværs ved anvendelse af ensartede begreber. Der foreslås
således en definition af kommunikationsplatforme i produkt-
loven, der er identisk med definitionen af samme begreb i
lattergasloven.
I overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker
datahåndtering prioriteres datasikkerhed højt inden for de
eksisterende områder, som lovforslaget vedrører. Lovforsla-
get ændrer ikke på anvendelsen af offentlig infrastruktur, jf.
princip 6.
Endelig understøtter lovforslaget princip 7 om snyd og
fejl, særligt i forhold til ændringen i lattergasloven, hvor
der foreslås en bestemmelse om blokering af onlinegrænse-
flader. Ændringen foreslås således med henblik på at føre en
mere effektiv kontrol.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
I forhold til lovforslagets del om ændringer i produktlo-
ven, hvorefter kontrolmyndigheden kan påbyde kommuni-
kationsplatforme at ændre eller fjerne indhold, der henviser
til ulovlige produkter, fra deres platforme, forventes lovfor-
slaget at have mindre administrative konsekvenser i negativ
grad for erhvervslivet.
Det indhold, som en kommunikationsplatform kan påby-
des at ændre eller fjerne, er genereret af platformens bruge-
re, hvorfor platformen ikke selv er ansvarlig for oprettelsen
af indholdet. Et påbud om at ændre eller fjerne indholdet vil
derfor kunne medføre mindre administrative konsekvenser
i negativ grad for kommunikationsplatformene, idet de skal
bruge tid på at fjerne indhold fra brugerprofilerne.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomhedernes
muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier
og innovation.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser.
6
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er notificeret over for Kommissionen i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-
fundets tjenester (kodifikation).
Lovforslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspek-
ter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. decem-
ber 2024 til den 14. januar 2025 (33 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Børns Vilkår, DA-
NAK, Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Erhvervssko-
ler og Gymnasier, De Samvirkende Købmænd, Den Dan-
ske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervssty-
relsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK,
Foreningen for Dansk Internethandel, Giftlinjen, HORE-
STA, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og 3F.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Mindre udgifter, da forventningen er en
mere effektiv kontrol på kommunikations-
platforme ved anvendelse af fiktive profi-
ler.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen Mindre administrative konsekvenser for
erhvervslivet på under 4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget er notificeret over for Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifika-
tion).
Lovforslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering (der
i relevant omfang også gælder
ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lattergasloven, at Sikkerheds-
styrelsen varetager opgaven som kontrolmyndighed.
Det følger herefter af § 8, stk. 2, i lattergasloven, at kon-
trollen med reglerne i loven og regler fastsat i medfør af
loven skal udøves på en sådan måde, at der gribes ind med
de midler og den hurtighed, som risikoens alvor kræver,
herunder ved brug af en skjult identitet.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved
skjult identitet forstås, at kontrolmyndigheden kan føre kon-
trol med produkter under et andet navn end myndighedens
eget. Myndigheden kan også foretage kontrol på de sociale
medier eller internetfora, hvor brugere og forhandlere intera-
7
gerer, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 179 som
fremsat, side 64.
Lattergasloven indeholder hjemmel til, at kontrolmyndig-
heden kan anvende skjult identitet ved kontrol på sociale
medier. Det er dog ikke nærmere specificeret, hvorvidt kon-
trollen på kommunikationsplatforme som sociale medier kan
foregå via reelle fiktive profiler, eller om der skal være tale
om anvendelse af andre profiler end kontrolmyndighedens
egne, dvs. profiler, der er tilknyttet en anden person eller
virksomhed.
Det foreslås at indsætte en ny § 9 a, hvorefter kontrolmyn-
digheden som led i kontrollen med overholdelse af reglerne
i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan
gøre brug af fiktive profiler på kommunikationsplatforme.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyn-
digheden vil have mulighed for at bruge fiktive profiler
til at konstatere, om der er sket overtrædelse af reglerne
om markedsføring af lattergas til forbrugere i henhold til
lattergasloven. I tilfælde hvor kontrollen viser, at der er sket
markedsføring af lattergas i strid med reglerne, vil det kunne
føre til politianmeldelse m.v. af den konkrete person eller
virksomhed, der har begået overtrædelsen.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ikke kan
opstå tvivl om grundlaget for kontrolmyndighedens adgang
til at føre kontrol på kommunikationsplatforme som sociale
medier, herunder myndighedens mulighed for at skjule sin
identitet og således kunne føre kontrol med en profil oprettet
for en fiktiv person. Bestemmelsen har således til hensigt
at give kontrolmyndigheden de bedst mulige rammer for at
føre en effektiv kontrol med lattergas, der markedsføres og
sælges på kommunikationsplatforme. Kommunikationsplat-
forme er defineret i § 2, nr. 6, i lattergasloven.
Bestemmelsen skal i øvrigt ses i forlængelse af § 10 a i
lattergasloven, der foreslås ændret ved dette lovforslags §
1, nr. 2, hvor kontrolmyndigheden kan påbyde en kommuni-
kationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der anvendes
eller henviser til markedsføring af lattergas til forbrugere i
strid med lattergasloven.
Med den foreslåede bestemmelse vil kontrolmyndigheden
således ikke skulle angive i profilen, at den er tilknyttet
myndigheden. På den måde vil kontrolmyndighedens profil
fremstå som andre profiler på den pågældende kommunika-
tionsplatform og ikke påkalde sig særlig opmærksomhed.
Brugen af fiktive profiler sker under ansvar af kontrol-
myndigheden og det forudsættes, at anvendelsen ikke anspo-
rer til ulovlige handlinger i sig selv. Kontrolmyndigheden
må som led i kontrollen ikke påvirke væsentlige omstændig-
heder ved overtrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af
overtrædelsens omfang eller grovhed. Kontrolmyndigheden
vil med brug af fiktive profiler kunne skaffe oplysninger
om ulovlig markedsføring af lattergas til forbrugere ved at
observere profiler, grupper m.v., herunder ved at anmode
om venskaber, følge profiler eller blive medlem af ikke of-
fentlige grupper m.v. Kontrolmyndigheden må ikke aktivt
opfordre til eller indgå i ulovlig markedsføring af lattergas,
herunder promovere eller fremme salg eller købsprocesser.
Til nr. 2
Det fremgår af § 10 a i lattergasloven, at kontrolmyn-
digheden kan påbyde en kommunikationsplatform eller on-
linegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere
brugerprofiler, der anvendes til at markedsføre lattergas til
forbrugere.
Det foreslås, at i § 10 a ændres »eller blokere brugerprofi-
ler, der anvendes til at markedsføre lattergas til forbrugere«
til », der anvendes eller henviser til markedsføring af latter-
gas til forbrugere i strid med denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kontrolmyndighe-
den ikke længere vil have mulighed for at påbyde kommu-
nikationsplatforme og onlinegrænseflader at blokere bruger-
profiler. Om baggrunden for ændringen henvises til pkt.
2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det vil dog
i stedet være muligt at blokere onlinegrænseflader efter den
foreslåede § 1, nr. 3, i dette lovforslag.
Kontrolmyndigheden vil fortsat have mulighed for at på-
byde kommunikationsplatforme eller onlinegrænseflader at
ændre eller fjerne indhold, der anvendes eller henviser til
markedsføring af lattergas i strid med lattergasloven eller
regler fastsat i medfør af denne.
Ved henviser til markedsføring skal forstås de tilfælde,
hvor den egentlige markedsføring ikke fremgår direkte af
onlinegrænsefladen, men hvor der eksempelvis henvises til
det sted, hvor markedsføringen foregår. Det kan f.eks. være
ved, at der er indsat et link til en hjemmeside eller lignende,
hvorfra der foregår ulovlig markedsføring af lattergas til
forbrugere.
Det vil fortsat være hensigten, at bestemmelsen i § 10 a
som udgangspunkt først vil blive anvendt, når kontrolmyn-
digheden har konstateret, at en kommunikationsplatform ik-
ke har efterkommet en anmodning om frivilligt at ændre
eller fjerne det pågældende indhold.
Til nr. 3
Det fremgår af § 10 a i lattergasloven, at kontrolmyn-
digheden kan påbyde en kommunikationsplatform eller on-
linegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere
brugerprofiler, der anvendes til at markedsføre lattergas til
forbrugere.
Med lovforslaget foreslås en ændring af § 10 a, hvorefter
kontrolmyndigheden ikke længere vil have mulighed for at
påbyde kommunikationsplatforme og onlinegrænseflader at
blokere brugerprofiler. Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2.
Lattergasloven indeholder ikke i øvrigt kontrolbestemmel-
ser, der specifikt vedrører kontrollen med onlinegrænsefla-
der.
En onlinegrænseflade er i § 2, nr. 5, i lattergasloven defi-
neret som enhver form for software, herunder et websted,
dele af et websted eller en applikation, hvor der markedsfø-
res, sælges eller formidles salg af lattergas.
8
Det foreslås, at der indsættes en ny § 10 b.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, at der kan ske blokering
af en onlinegrænseflade, hvorfra der sker eller henvises til
markedsføring af lattergas til forbrugere i strid med denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, hvis et påbud
efter § 10 a ikke er efterkommet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i de tilfæl-
de, hvor en onlinegrænseflade ikke overholder et påbud
om at fjerne eller ændre indhold på deres onlinegrænse-
flade, der henviser til ulovlig markedsføring af lattergas,
kan der ske blokering af onlinegrænsefladen. Bestemmelsen
vil derfor alene kunne anvendes efter forudgående påbud
fra kontrolmyndigheden, som onlinegrænsefladen ikke har
efterkommet, og på baggrund af en samlet vurdering af
sagens omstændigheder og en proportionalitetsafvejning af,
om indgrebet vil stå i misforhold til den ulempe for online-
grænsefladen, som blokering må antages at medføre.
Det vil altid være nødvendigt, at kontrolmyndigheden
forud for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse om
blokering har foretaget en sagsbehandling, og at denne
sagsbehandling er endt ud i, at der er givet et påbud til
onlinegrænsefladen efter § 10 a i lattergasloven. Både under
sagens forløb og efter et påbud vil onlinegrænsefladen have
haft mulighed for at rette op på den ulovlige markedsfø-
ring af lattergas, der måtte være foregået via onlinegrænse-
fladen. Efterkommer onlinegrænsefladen anmodninger eller
påbud fra kontrolmyndigheden, vil den foreslåede bestem-
melse om blokering ikke kunne finde anvendelse. Den fore-
slåede bestemmelse vil derfor kun skulle anvendes i tilfæl-
de, hvor en erhvervsdrivende ikke har benyttet muligheden
for at rette op på den ulovlige markedsføring af lattergas til
forbrugere ved at efterkomme et påbud.
Bestemmelsen vil kunne anvendes over for webbutikker,
handelsplatforme og lignende, der formidler markedsføring
af lattergas til forbrugere eller videreformidler kontakten
mellem køber og sælger.
Anvendelsen af den foreslåede blokeringsbestemmelse vil
forudsætte, at der fra onlinegrænsefladen sker ulovlig mar-
kedsføring af lattergas målrettet forbrugere i Danmark, eller
at der henvises til en sådan fra onlinegrænsefladen. Kon-
trolmyndigheden vil derfor være forpligtet til at foretage
en vurdering fra sag til sag for at fastslå, om et tilbud er
målrettet forbrugere i Danmark, herunder ved inddragelse
af faktorer som muligheden for at modtage forsendelse af
lattergasprodukterne i Danmark, de tilgængelige sprog, der
er anvendt, og betalingsmulighederne. Det vil således ikke
være tilstrækkeligt, at et websted kan tilgås af en dansk
forbruger.
I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en
ordning, der er rettet mod danske internetudbydere med
henblik på direkte DNS-blokering fra udbyderens side af
en onlinegrænseflade. DNS-blokering medfører, at forsøg på
at opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk
afvises af internetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen
vil være ledsaget af en tekst, hvoraf det fremgår, at kontrol-
myndigheden har opnået rettens kendelse til at blokere den
pågældende onlinegrænseflade, og at eventuelle indsigelser
kan rettes til kontrolmyndigheden. For danske hjemmesider,
der slutter på .dk, kan blokeringen foretages af webhostin-
gudbyderen.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at afgørelse efter stk. 1 om
blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved ken-
delse efter kontrolmyndighedens begæring.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er retten,
der efter anmodning fra kontrolmyndigheden kan træffe af-
gørelse om blokering af en onlinegrænseflade.
Sagen anlægges ved den ret, der har stedlig kompeten-
ce efter retsplejelovens kapitel 22. Hvis sagsøgte ikke har
hjemsted i Danmark, vil der kunne anlægges sag i Danmark,
når den sagsøgte driver virksomhed i Danmark eksempel-
vis ved, at en onlinegrænseflade vises og kan anvendes i
Danmark. Sagen anlægges efter de almindelige regler om
værneting for en sagsøgt, der ikke har bopæl i Danmark,
i retsplejelovens kapitel 22. Det vil i praksis betyde, at
sagen anlægges ved den ret, hvor Sikkerhedsstyrelsen har
hjemsted.
Imødekommes kontrolmyndighedens anmodning om blo-
kering, skal kendelsen indeholde oplysning om, hvilken
konkret onlinegrænseflade der kan blokeres. Kendelse om
blokering træffes over for den informationssamfundstjene-
steudbyder, der er nærmest til at blokere for adgangen til
onlinegrænsefladen. For hjemmesider vil det typisk være en
webhostingudbyder, hvis det er en dansk hjemmeside med
et ”.dk-domænenavn”. For en udenlandsk hjemmeside vil
det typisk være internetudbyderne, hvilket i så fald vil ske i
form af en såkaldt DNS-blokering.
Retten kan træffe afgørelse om blokeringens varig-
hed. Blokeringens varighed forventes i de fleste tilfælde at
være indtil onlinegrænsefladen har rettet ind efter påbuddet,
men kan også efter omstændighederne være af kortere varig-
hed, hvis retten finder dette nødvendigt. Blokeringen kan
under alle omstændigheder ophæves, når betingelserne i det
foreslåede stk. 4 eller 5 er til stede.
Afgørelse om blokering kan appelleres efter de alminde-
lige regler i retsplejeloven. Kendelser afsagt efter kapitel
40 kan appelleres efter reglerne i kapitel 53, jf. § 427 i
retsplejeloven.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at inden retten træffer afgørel-
se, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter
sig mod, adgang til at udtale sig.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den online-
grænseflade, der rammes af indgrebet om blokering og der-
med anses som part, får mulighed for at komme med sine
bemærkninger, inden kendelsen om blokering træffes over
for onlinegrænsefladens udbyder.
Det vil i visse tilfælde kunne blive vanskeligt at give
parten mulighed for at udtale sig. Det er en problematik, der
særligt vil gøre sig gældende, når onlinegrænsefladen har
hjemsted uden for Danmarks og EU’s grænser. I tredjelande
er der ikke nødvendigvis de samme muligheder for at få
kontakt til de, der driver en onlinegrænseflade. Derfor vil
retten kun skulle give parten adgang til at udtale sig i det
9
omfang, det er muligt. Det vil betyde, at retten vil skulle
foretage de nødvendige skridt for at få informationen frem
til parten, men i tilfælde hvor det skulle vise sig ikke at
kunne lade sig gøre, vil sagen alligevel kunne fortsætte.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at i kendelsen anføres de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
tingelserne for indgrebet er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at betingelserne
for kendelsen om blokering tydeligt skal fremgå af kendel-
sen. Det vil betyde, at konkrete oplysninger om f.eks. hvil-
ket påbud, der ikke er overholdt, herunder hvorfor det ikke
er overholdt og grundlaget for at udstede påbuddet i første
omgang, vil skulle fremgå af kendelsen.
Kontrolmyndigheden forudsættes at foretage underretning
af den, som indgrebet retter sig mod, dvs. af ejeren (regi-
stranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet
tilladelse til at blokere. Indeholder onlinegrænsefladen ikke
kontaktoplysninger, og kan kontrolmyndigheden ikke umid-
delbart fremskaffe disse oplysninger på anden vis, kan un-
derretning undlades. Underretning af personer i udlandet vil
ske efter de almindelige retshjælpsregler om underretning til
personer i andre lande.
Det foreslås i stk. 3, at det påhviler udbydere af informati-
onssamfundstjenester at bistå kontrolmyndigheden ved gen-
nemførelsen af kendelser efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at udby-
derne skal iværksætte en blokering af adgangen til den on-
linegrænseflade, som rettens kendelse vedrører.
Kontrolmyndigheden vil i praksis videreformidle rettens
kendelse til udbydere af informationssamfundstjenester, som
derefter forestår den tekniske gennemførelse af en bloke-
ring.
Med udbydere af informationssamfundstjenester forstås
enhver fysisk eller juridisk person, som leverer en informati-
onssamfundstjeneste. Definitionen omfatter alle fysiske og
juridiske personer, som leverer tjenester, der er nødvendige
for, at en modtager kan få adgang til f.eks. internettet og kan
søge efter og give oplysninger på åbne netværk. Begrebet
omfatter endvidere fysiske og juridiske personer, der stiller
tjenesteydelser og produkter til rådighed både gratis eller
mod betaling på f.eks. internettet. Der vil f.eks. være tale
om internetleverandører, serverejere, webhostingudbydere,
applikationsudbydere og erhvervsdrivende, der udbyder tje-
nesteydelser online.
Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte interne-
tudbydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kun-
der. Det er dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder,
der udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af
personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinsti-
tutioner, boligforeninger eller lignende.
Det er en grundlæggende forudsætning for myndighedens
kontrolvirksomhed, at rettens kendelse om blokering efter-
kommes. I tilfælde, hvor en udbyder af en informations-
samfundstjeneste skulle vælge ikke at efterkomme rettens
kendelse om blokering, finder retsplejelovens almindelige
regler om håndhævelse af overtrædelse af civilprocessuelle
afgørelser anvendelse.
Retsplejelovens § 504, nr. 5, indeholder en vid adgang til
at genoptage fogedforretninger ved efterfølgende omstæn-
digheder; og lovens § 426, stk. 1, nr. 2, giver mulighed for at
ophæve en midlertidig afgørelse om forbud og påbud, hvis
betingelserne for meddelelse af forbuddet eller påbuddet
ikke længere er opfyldt. For så vidt angår dommes bindende
virkning i forhold til efterfølgende omstændigheder, regule-
res dette af de almindelige regler om retskraft. Reglerne
om ekstraordinær appel og genoptagelse giver herudover,
når der ikke er tale om udeblivelsessager, kun begrænsede
muligheder for at få ændret en endelig dom.
Det foreslås på den baggrund, at den foreslåede § 10 b
indeholder en særlig mulighed for at få ændret en afgørelse
om blokering af en onlinegrænseflade efterfølgende, samt
at kontrolmyndigheden skal påse, at indgrebet ikke oprethol-
des længere end nødvendigt.
Det foreslås således i stk. 4, 1. pkt., at kontrolmyndighe-
den påser, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over
det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyn-
digheden hurtigst muligt skal foranledige, at blokeringen
fjernes, hvis kontrolmyndigheden bliver bekendt med, at
grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede. Ophæ-
velsen kan ske på foranledning af den, som indgrebet retter
sig mod eller af kontrolmyndigheden. Da blokering af en
hjemmeside er et vidtgående indgreb, bør der være mulig-
hed for hurtigt at ophæve blokeringen, når grundlaget for
blokeringen ikke længere er til stede.
Grundlaget for blokering af en onlinegrænseflade vil væ-
re, at den pågældende onlinegrænseflade ikke har overholdt
et påbud om at ændre eller fjerne indhold, der anvendes eller
henviser til ulovlig markedsføring af lattergas. Grundlaget
for blokering vil derfor ikke længere være til stede, når
onlinegrænsefladen efterkommer det pågældende påbud og
dermed sikrer sig, at der ikke sker eller henvises til ulovlig
markedsføring af lattergas.
Forpligtelsen til at påse, om grundlaget for blokering fort-
sat er til stede, omfatter ikke en pligt til at følge op og
vurdere den blokerede onlinegrænseflade oftere end hver
sjette måned.
Det foreslås endvidere i stk. 4, 2. pkt., at kontrolmyndig-
heden af egen drift eller på foranledning af den, som indgre-
bet retter sig mod, skal træffe afgørelse om ophævelse af
blokeringen.
For at sikre, at processen med ophævelse af blokeringen
forløber så hurtigt og effektivt som muligt uden unødige
procestrin, foreslås det at give kontrolmyndigheden mulig-
hed for at træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen
uden involvering af domstolene. Kontrolmyndigheden har
som følge af det foreslåede 1. pkt. en forpligtelse til at følge
op og vurdere, om blokeringen skal opretholdes. Afgørelse
om ophævelse træffes, når det er godtgjort, at påbuddet
er efterkommet, eller den erhvervsdrivende har truffet de
foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at der via
10
onlinegrænsefladen igen sker markedsføring af lattergas til
forbrugere i strid med denne lov.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, 1. pkt., at fremsætter
den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning
om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning
på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af online-
grænsefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen
ikke ophæves i medfør af stk. 4, 2. pkt., snarest muligt
indbringe spørgsmålet for retten.
I relation til hjemmesider vil det i praksis være en regi-
strant, der vil kunne fremsætte den nævnte anmodning.
Hjemlen forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor indhol-
det på hjemmesiden er ændret væsentligt, men hvor kontrol-
myndigheden ikke anser denne ændring for at være af en
sådan art, at blokeringen skal ophæves som følge af bestem-
melsen i stk. 4, 2. pkt. I disse situationer vil onlinegrænse-
fladerne kunne få spørgsmålet indbragt for retten.
Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at fremsætte
anmodning om ophævelse af blokeringen, uden at der og-
så er foretaget en væsentlig ændring af indholdet af online-
grænsefladen. Ved væsentlig ændring skal forstås, at der
reelt er foretaget ændringer i eller fjernelse af det indhold,
som den pågældende onlinegrænseflade er blevet påbudt at
ændre eller fjerne. Det vil således ikke være en væsentlig
ændring, hvis indholdet blot er flyttet til et andet sted på
onlinegrænsefladen. Det vil betyde, at onlinegrænsefladen
ikke kan forvente spørgsmålet indbragt for retten i tilfælde,
hvor der ikke er foretaget ændringer af indholdet på online-
grænsefladen.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at retten afgør ved kendelse,
om indgrebet skal opretholdes.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en hjemmel til
løbende domstolskontrol.
Sagen skal indbringes for den ret, der har truffet afgørelse
om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendelsen vil
kunne kæres efter de almindelige regler herom.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at tages en anmodning ikke til
følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet
3 måneder fra kendelsens afsigelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i de tilfælde,
hvor retten træffer afgørelse om, at blokeringen ikke skal
ophæves, kan onlinegrænsefladen ikke forlange spørgsmålet
indbragt for retten på ny, før der er forløbet 3 måneder. Be-
stemmelsen i det foreslåede stk. 4 skal dog fortsat overhol-
des i disse måneder. Det vil derfor sige, at kontrolmyndighe-
den har pligt til at træffe afgørelse om ophævelse af bloke-
ringen, hvis onlinegrænsefladen godtgør, at betingelserne for
blokeringen ikke længere er til stede.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 4 i produktloven, hvordan en række
begreber i loven defineres.
Det foreslås, at der i § 4 indsættes et nyt nr. 7, hvorefter
der ved kommunikationsplatform skal forstås en onlineplat-
form som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder
den besøgende at oprette en profil og udforske andre profi-
ler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af
platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser
eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd,
billeder eller video.
At platformen er online vil indebære, at interaktion på
platformen sker via internettet. Onlineplatforme varierer i
format og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt
af en tjenesteudbyder, men de kan som regel tilgås via et
websted fra både stationære og bærbare computere og via
browsere eller applikationer på mobile enheder, såsom tab-
letcomputere og smartphones. Platformens format eller type
er således ikke afgørende for, om interaktionen sker via
internettet.
Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes
af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af fortje-
neste, vil skulle forstås på den måde, at kommunikations-
platformen har et kommercielt sigte, hvilket omfatter alle
aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført
mod betaling. Der vil ikke nødvendigvis skulle ske beta-
ling fra brugeren, dvs. at en kommunikationsplatform godt
kan have et kommercielt sigte i lovens forstand, selv om
tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke beteg-
nes som kommerciel. Kommunikationsplatformen vil skulle
sigte mod at generere en omsætning. Det kan f.eks. være,
at tjenesteudbyderen tilbyder ydelser eller produkter mod
betaling til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker
at promovere sine ydelser eller produkter på kommunikati-
onsplatformen. Denne betaling kan også udgøre adgang til
data. Tjenesteudbydere kan f.eks. opnå fortjeneste ved at
give virksomheder adgang til at købe medieplacering med
annoncering og ved in-app køb m.m. Herudover kan tjene-
steudbydere opnå fortjeneste ved at tilbyde sine brugere,
som har adgang til kommunikationsplatformen uden beta-
ling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber for
f.eks. et ugentligt, månedligt eller årligt beløb.
Platformen vil skulle tilbyde den besøgende at oprette en
profil og udforske andre profiler. Brugeren vil således efter
registrering på platformen kunne få adgang til at skabe soci-
ale relationer ved at forbinde sig med andre brugere, som
også har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt
eller ved at andre brugere følger brugerprofilen. “Venne-”
eller ”følger-”netværket på platformen vil typisk være syn-
ligt for andre brugere, og den primære sociale interaktion
på platformen vil bestå af en offentlig, delvist offentlig eller
privat kontinuerlig strøm af indhold, der genereres af andre
brugere eller én selv. Det bemærkes hertil, at det ikke vil
være en forudsætning for at falde ind under definitionen af
kommunikationsplatform, at brugere tilknytter sig til andre
brugere.
Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af
definitionen af en kommunikationsplatform vil være, at en
primær funktion af platformen vil skulle bestå i at muliggøre
det for brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsen-
tationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, vi-
11
deo eller lignende. Dette vil skulle forstås bredt, så f.eks. en
tilslutning ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan ske
ved at trykke på en ”like”-knap på en anden brugers indhold
på platformen. Brugergenereret indhold vil typisk blive gjort
let tilgængeligt for brugerne generelt, uden at den bruger,
der leverer informationen, skal foretage sig andet for at give
disse personer adgang til den pågældende information.
Kravet om primær funktion vil betyde, at definitionen kun
omfatter den del af en given kommunikationsplatform, som
opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder i tilknytning
til sin kommunikationsplatform også tilbyder en separat tje-
neste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at handle med
varer eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er
denne del ikke omfattet af loven.
Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er
genstand for meget brugertrafik, også tilbyder en interaktiv
kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere
at interagere og dele indhold på deres websted gennem f.eks.
en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget vil
skulle omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mel-
lem brugere, som udgør en mindre og rent accessorisk del,
der er knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks.
journalistisk eller redaktionelt indhold m.m. Kommentarsek-
tionen i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk
funktion i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentlig-
gørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. I
visse tilfælde tilbyder en virksomhed f.eks. salg af produk-
ter på sit websted som den primære funktion, men virksom-
heden giver også brugerne adgang til at kommunikere og
meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en
interaktiv kommunikationsmulighed. Den del af webstedet,
som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikati-
onsmulighed, vil skulle anses for en accessorisk del af web-
stedet, som ikke er omfattet af begrebet kommunikations-
platform.
Definitionen er tilsvarende den, der er i § 1, nr. 6, i latter-
gasloven.
Til nr. 2
Det følger af § 9, stk. 4, 1 pkt., i produktloven, at kon-
trolmyndigheden skal udøve kontrol på en sådan måde, at
der gribes ind med de midler og med den hurtighed, som
risikoens alvor kræver, herunder ved brug af skjult identitet.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved
skjult identitet forstås, at kontrolmyndigheden kan føre kon-
trol med produkter under et andet navn end myndighedens
eget. Myndigheden kan også foretage kontrol på de sociale
medier eller internetfora, hvor brugere og forhandlere intera-
gerer, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 179 som
fremsat, side 64.
Produktloven forholder sig derfor til, at kontrolmyndig-
heden kan anvende skjult identitet ved kontrol på sociale
medier. Det er dog ikke nærmere specificeret, hvorvidt kon-
trollen på kommunikationsplatforme som sociale medier kan
foregå via reelle fiktive profiler, eller om der skal være tale
om anvendelse af andre profiler end kontrolmyndighedens
egne, dvs. profiler, der er tilknyttet en anden person eller
virksomhed.
Det foreslås i § 10 a, at kontrolmyndigheden som led i
kontrollen med overholdelse af reglerne i denne lov, regler
fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet
af denne lovs anvendelsesområde kan gøre brug af fiktive
profiler på kommunikationsplatforme.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyn-
digheden vil have mulighed for at bruge fiktive profiler
til at konstatere, om der gøres uoverensstemmende produk-
ter tilgængelige på kommunikationsplatforme, f.eks. sociale
medier.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der ikke kan
opstå tvivl om grundlaget for kontrolmyndighedens adgang
til at føre kontrol på kommunikationsplatforme som sociale
medier, herunder myndighedens mulighed for at skjule sin
identitet og således kunne føre kontrol med en profil oprettet
for en fiktiv person.
Bestemmelsen vil i øvrigt skulle ses i forlængelse af, at
der med lovforslagets § 2, nr. 3, lægges op til at give kon-
trolmyndigheden hjemmel til at påbyde en kommunikations-
platform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et
produkt, der ikke er i overensstemmelse med reglerne i pro-
duktloven, regler fastsat i medfør af loven eller forordninger
omfattet af lovens anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil have til hensigt at give
kontrolmyndigheden de bedst mulige rammer for at føre en
effektiv kontrol med produkter, der sælges og gøres tilgæn-
gelige på kommunikationsplatforme.
Med den foreslåede bestemmelse vil kontrolmyndigheden
således ikke skulle angive i profilen, at den er tilknyttet
myndigheden. På den måde vil kontrolmyndighedens profil
kunne fremstå som andre profiler på den pågældende kom-
munikationsplatform og ikke påkalde sig særlig opmærk-
somhed.
Brugen af fiktive profiler vil ske under ansvar af kontrol-
myndigheden og det forudsættes, at anvendelsen ikke anspo-
rer til ulovlige handlinger i sig selv. Kontrolmyndigheden
må som led i kontrollen ikke påvirke væsentlige omstændig-
heder ved overtrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af
overtrædelsens omfang eller grovhed. Kontrolmyndigheden
vil med brug af fiktive profiler kunne skaffe oplysninger
om tilgængeliggørelse af uoverensstemmende produkter el-
ler produkter, der udgør en alvorlig risiko, ved at observere
profiler, grupper m.v., herunder ved at anmode om venska-
ber, følge profiler eller blive medlem af ikke offentlige grup-
per m.v. Kontrolmyndigheden må ikke aktivt opfordre til
eller indgå i tilgængeliggørelsen af produkterne, herunder
promovere eller fremme salg eller købsprocesser.
Til nr. 3
Det fremgår af § 17 i produktloven, at kontrolmyndighe-
den kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre,
fjerne eller advare om indhold, der henviser til et produkt,
der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, reg-
12
ler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet
af denne lovs anvendelsesområde.
Der er i produktloven ikke mulighed for at give påbud til
kommunikationsplatforme som eksempelvis sociale medier.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at kontrolmyndigheden kan
påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne
indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overens-
stemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af
denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs anven-
delsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyn-
dighedens mulighed for at påbyde, at indhold ændres eller
fjernes, fremover også vil omfatte kommunikationsplatfor-
me og ikke alene onlinegrænseflader.
Forslaget vil skulle ses i lyset af, at produkter ikke længe-
re kun gøres tilgængelige for forbrugere fra fysiske butikker
og webshops, men at salg og markedsføring af produkter
også er rykket over på sociale medier.
Forslaget vil betyde, at kontrolmyndigheden vil kunne
påbyde kommunikationsplatforme at ændre den måde et
produkt markedsføres på eller helt at fjerne indhold, der
henviser til et produkt, der ikke lever op til reglerne, f.eks.
fra en brugerprofil. Bestemmelsen vil også kunne anvendes
af kontrolmyndigheden til at få omtale af et produkt fjernet
fra f.eks. blogs, opslag eller lignende.
Et påbud om at ændre eller fjerne indhold vil som ud-
gangspunkt først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har
konstateret, at en kommunikationsplatform ikke har efter-
kommet en anmodning om frivilligt at fjerne det pågælden-
de indhold indenfor den frist, der er anført i anmodningen.
Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at blokere kom-
munikationsplatforme eller brugerprofiler.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Den foreslåede ikrafttrædelse er i overensstemmelse med
de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering.
Det fremgår af § 14 i lattergasloven, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
Det fremgår af § 46 i produktloven, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men lovens regler om metrologi
og akkreditering kan ved kongelig anordning helt eller del-
vis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Denne lov omhandler ikke de konkrete bestemmelser om
metrologi og akkreditering i produktloven, og derfor inde-
holder loven ikke en territorialbestemmelse, men følger i
stedet territorialbestemmelserne i lattergasloven og produkt-
loven.
Det vil indebære, at loven ikke vil gælde for Færøerne og
Grønland og heller ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lattergasloven, lov nr. 800 af 9. juni 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 732 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 9. - 1. Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a. Kontrolmyndigheden kan som led i kontrollen med
overholdelse af reglerne i denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov gøre brug af fiktive profiler på kommu-
nikationsplatforme.«
§ 10 a. Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunika-
tionsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne
indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at mar-
kedsføre lattergas til forbrugere
2. I § 10 a ændres »eller blokere brugerprofiler, der anven-
des til at markedsføre lattergas til forbrugere« til: », der
anvendes eller henviser til markedsføring af lattergas til for-
brugere i strid med denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov«
3. Efter § 10 a indsættes:
»§ 10 b. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade,
hvorfra der sker eller henvises til markedsføring af lattergas
til forbrugere i strid med denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov, hvis et påbud efter § 10 a ikke er
efterkommet.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en online-
grænseflade træffes af retten ved kendelse efter kontrolmyn-
dighedens begæring. Inden retten træffer afgørelse, skal den
så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod,
adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstje-
nester at bistå kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af
kendelser efter stk. 2.
Stk. 4. Kontrolmyndigheden påser, at et indgreb efter stk.
1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for
blokeringen er til stede. Kontrolmyndigheden skal af egen
drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter
sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i
indholdet af onlinegrænsefladen, skal kontrolmyndigheden,
hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, 2. pkt.,
snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør
ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en an-
modning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes,
før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«
§ 2
14
I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsover-
vågning, som ændret ved § 1 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, §
2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021, § 3 i lov nr. 412 af
23. april 2024 og § 2 i lov nr. 637 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
§ 4. I denne lov forstås ved:
1)-6) ---
1. I § 4 indsættes som nr. 7:
»7) Kommunikationsplatform: Onlineplatform som med
henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at
oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære
funktion består i at give brugerne af platformen mulighed
for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer
med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video.«
§ 10. --- 2. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a. Kontrolmyndigheden kan som led i kontrollen
med overholdelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i
medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne
lovs anvendelsesområde gøre brug af fiktive profiler på
kommunikationsplatforme.«
§ 17. --- 3. I § 17 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunika-
tionsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til
et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i den-
ne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger
omfattet af denne lovs anvendelsesområde.«
15