Betænkning afgivet af Retsudvalget den 7. februar 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31068

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b167/20241_b167_som_fremsat.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 7. februar 2025
    Betænkning og indstilling
    vedrørende
    valg af Folketingets ombudsmand
    Folketingets tidligere ombudsmand, Niels Fenger, anmo-
    dede den 13. september 2024 Folketinget om at måtte fra-
    træde hvervet med virkning fra den 7. oktober 2024, jf. REU
    alm. del – bilag 317 (folketingsåret 2023-24).
    Det fremgår af ombudsmandslovens § 1, stk. 1, at »Efter
    hvert folketingsvalg samt ved embedsledighed vælger Fol-
    ketinget en ombudsmand«.
    Folketingets Retsudvalg har nedsat et underudvalg med
    en repræsentant for hvert af de partier, der er repræsenteret
    i udvalget. Underudvalget har haft til opgave at fremsætte
    forslag til Retsudvalget om indstilling om valg af ny om-
    budsmand.
    For at tage højde for den situation, at en nyvalgt ombuds-
    mand først havde mulighed for at tiltræde hvervet som Fol-
    ketingets ombudsmand efter den 7. oktober 2025, fremsatte
    underudvalget forslag til Retsudvalget om at indstille sætte-
    ombudsmanden, landsdommer Henrik Block Andersen, som
    midlertidig ombudsmand. Efter indstilling fra Retsudvalget
    valgte Folketinget den 10. oktober 2024 landsdommer Hen-
    rik Block Andersen som midlertidig ombudsmand fra den
    11. oktober 2024, og indtil en nyvalgt ombudsmand kan
    tiltræde hvervet, jf. beslutningsforslag nr. B 13, Betænkning
    og indstilling vedrørende valg af midlertidig ombudsmand
    for Folketinget.
    1. Indstilling om valg af ny ombudsmand
    Underudvalget har i forbindelse med arbejdet med indstil-
    lingen holdt en række møder med det formål at finde frem
    til den person, der har de rette kvalifikationer til at bestri-
    de stillingen som Folketingets ombudsmand. Underudvalget
    har i den forbindelse hørt samtlige partier i Folketinget om
    deres eventuelle forslag til mulige kandidater.
    Som resultatet af drøftelserne foreslår et enigt underud-
    valg, at Retsudvalget indstiller nuværende retspræsident,
    Christian Britten Lundblad, til valget som Folketingets Om-
    budsmand.
    Indstilling
    Af Retsudvalget:
    Udvalget indstiller, at retspræsident Christian Britten
    Lundblad vælges til Folketingets ombudsmand.
    Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S)
    Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V)
    Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
    Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd.
    Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF)
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV)
    Torsten Gejl (ALT)
    Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Beslutningsforslag nr. B 167 Folketinget 2024-25
    AX031068
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 24
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 5
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2