L 121 - svar på spm. 6 om teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsforslag, som sikrer, at den del af lovforslaget, der vedrører planretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyse, udskilles i et selvstændigt lovforslag

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l121/bilag/0/2988409.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
11-03-2025
J nr. 2023 - 3248
Akt-id 605886
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF L121 – svar på spm. 6
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 7. marts 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 6, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 6
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsfor-
slag, som sikrer, at den del af lovforslaget, der vedrører planretningslinjer for be-
liggenheden af arealer til pyrolyse, udskilles i et selvstændigt lovforslag?
Svar
En del af samlelovforslaget L121 er at indføre i lov et obligatorisk krav om, at
kommunalbestyrelsen i kommuneplanen fastsætter retningslinjer for beliggenhe-
den af arealer til pyrolyseanlæg.
Eftersom pyrolysedelen i L121 ikke har direkte sammenhæng til lovforslagets
øvrige dele om blandt andet gasforsyningssikkerhed og brint, vil vi fra ministeri-
ets side gerne bistå til udarbejdelse af det efterspurgte ændringsforslag, hvori
den del af L121, der vedrører pyrolyse, udskilles i et selvstændigt lovforslag.
Ændringsforslaget er således vedlagt besvarelsen her.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 121 - endeligt svar på spørgsmål 6
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
Æ n d r i n g s f o r s l a g o m d e l i n g a f l o v f o r s l a g e t
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og
lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Tilslutningsregler for me-
tan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed m.v.) «
omfattende titelnoten, §§ 1-3, § 5, stk. 1 og § 5, stk. 3-4.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Retningslinjer i
kommuneplaner for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg) «, om-
fattende § 4 og § 5, stk. 1-2.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Bemærkninger
Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag.
Lovforslag (A) vedrører ændringer i lov om gasforsyning, lov om Energinet og
lov om anvendelse af Danmarks undergrund som skal sikre ensartede regler for
tilslutning af brint og gas, en præcisering af roller og ansvar i dansk forsynings-
sikkerhed, herunder regler om certificering af gaslagre og godkendelsesregler
for Energinets investeringer i gaslagerkapacitet og mulighed for statsligdelta-
gelse ved geologisk lagring af brint m.v.
Lovforslag (B) vedrører ændringer i lov om planlægning, som har til formål at
indføre et obligatorisk krav om, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanen fast-
sætter retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg.