L 123 - svar på spm. 13 om at præcisere teksten i den foreslåede ABL § 34, stk. 7, så det klart fremgår, hvilke krav der stilles til ejendomsejers indflydelse i forhold til anvendelse af pengetankreglen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.). (Spørgsmål 13)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.). (Spørgsmål 13)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Frederik Bloch Münster
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Frederik Bloch Münster
SAU L 123 - svar på spm. 13.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l123/spm/13/svar/2119224/2987951.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatnings- loven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirk- somheder og lempelse af pengetankregler m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 27. februar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF). Rasmus Stoklund / Søren Schou 10. marts 2025 J.nr. 2024 - 995 Offentligt L 123 - endeligt svar på spørgsmål 13 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 3 Spørgsmål Vil ministeren præcisere forståelsen af teksten i den foreslåede ABL § 34, stk. 7, (lov- forslagets § 2, nr. 4), således at det klart fremgår hvilke krav der stilles til ejendomsejers reelle og formelle indflydelse i forhold til anvendelse af pengetankreglen? Følgende fremgår af lovteksten: ”og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvan- ligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.” Dette gentages i vidt omfang i de specielle bemærkninger i passagen på side 50 fra ”En uafhængig tredjemand vil skulle anses (…)” til ”(…) eller væsentlige vedligeholdelsesar- bejder vedrørende den faste ejendom.” I de almindelige bemærkninger, jf. side 21 i lovforslaget, er der så vidt ses ”blødt op” på ovenstående i passagen: ”Afgørende for, om aftaleindgåelsen skal anses for i overvejende grad at blive varetaget af en ”uafhængig” fysisk eller juridisk person, vil skulle være, om den pågældende fysiske el- ler juridiske person agerer uafhængigt af den familieejede ejendomsudlejningsvirksomhed. Aftaleindgåelsen vil derfor ikke være varetaget af en ”uafhængig”, hvis aftalerne indgås af en eller flere ansatte i ejendomsudlejningsvirksomheden, som ikke kan agere uafhængigt af den kreds af familiemedlemmer, der ejer mere end 50 pct. af virksomheden, eller hvis aftaleindgåelsen f.eks. varetages af et selskab med samme ejerkreds som ejendomsudlej- ningsvirksomheden.” Samt efterfølgende passagen fra ”Det vil efter forslaget skulle være afgørende, (…)” til ”(…) at ejervirksomheden selv træffer beslutning om lejeniveauet for de ensartede leje- mål.” Svar Indledningsvist bemærkes, at der ikke ses at være nogen uoverensstemmelse mellem den foreslåede bestemmelses ordlyd og beskrivelsen af forslaget i henholdsvis lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger. Den omstændighed, at de almindelige og specielle bemærkninger vedrørende den foreslåede bestemmelse om aktiv udlejning af fast ejen- dom ikke er identiske, er ikke udtryk for en indholdsmæssig forskel, men har alene sam- menhæng med, at de almindelige og de specielle bemærkninger til et lovforslag varetager forskellige formål. De passager i de specielle bemærkninger, som der henvises til i spørgsmålet, kan således heller ikke anses for ”blødt op” i de almindelige bemærkninger. De pågældende passager i de specielle bemærkninger svarer tværtimod indholdsmæssigt til de passager, der fremgår af de almindelige bemærkninger, side 21, 1. spalte, 1.-4. afsnit. Det bemærkes, at de passa- ger i de almindelige bemærkninger, som spørgeren henviser til, starter side 21, 1. spalte, 5. afsnit. I relation til den ønskede præcisering bemærkes det, at kravet om, at ”opgaven med ind- gåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomhe- den vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig Side 3 af 3 fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne”, indebærer, at de pågældende aftaler hverken formelt eller reelt må være overladt til en uafhængig fysisk eller juridisk person. Som det fremgår af citatet i spørgsmålet fra lovforslagets almindelige bemærkninger, vil der ikke være tale om en ”uafhængig” fysisk eller juridisk person, hvis aftalerne indgås af en eller flere ansatte i ejendomsudlejningsvirksomheden, som ikke kan agere uafhængigt af den kreds af familiemedlemmer, der ejer mere end 50 pct. af virksomheden, eller hvis aftaleindgåelsen fx varetages af et selskab med samme ejerkreds som ejendomsudlejnings- virksomheden. Det bemærkes, at dette også fremgår af lovforslagets specielle bemærknin- ger, side 50, 2. spalte, 5. afsnit. De aftaler, der er af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomhe- den, kan ikke anses for overladt til en uafhængig fysisk eller juridisk person, blot fordi ejendomsvirksomheden tilkøber tekniske, administrative og juridiske ydelser fra en uaf- hængig virksomhed, så længe ejerkredsen selv træffer de centrale strategiske beslutninger vedrørende de forhold, der har væsentlig indflydelse på udlejningsvirksomhedens økono- miske drift. Det betyder fx, at når ejerkredsen selv – både formelt og reelt – træffer be- stemmelse om det overordnede lejeniveau, kan opgaven med indgåelsen af de enkelte le- jeaftaler overlades til en uafhængig ejendomsadministrationsvirksomhed, uden at det æn- drer på, at der er tale om aktiv udlejningsvirksomhed.