L 123 - svar på spm. 5 om henvendelsen af 24/2-24 fra Landbrug & Fødevarer

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskat-
ningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af
et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til
et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirk-
somheder og lempelse af pengetankregler m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 24. februar 2025.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
10. marts 2025
J.nr. 2024 - 995
Offentligt
L 123 - endeligt svar på spørgsmål 5
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. februar 2024 fra Landbrug & Fødeva-
rer, jf. L 123 - bilag 7.
Svar
I henvendelsen har Landbrug & Fødevarer (L&F) stillet nogle supplerende spørgsmål i
forlængelse af Skatteministeriets bemærkninger til L&F’s høringssvar i høringsskemaet til
L 123 om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
love.
1. L&F’s anfører, at skifteretten i dødsfaldssituationen efter dødsboskiftelovens § 79, stk.
3, har en adgang til at revidere en boopgørelse, og hvor der er mindreårige arvinger, skal
foretage revision. Dermed er kompetencen til at godkende værdiansættelserne i sidste
ende tillagt skifteretten. Ved ændring af værdiansættelsen til handelsværdi vil arvemassen
dermed blive ændret (forøget) med den virkning, at fx en mindreårig arving modtager et
større arvelod.
L&F spørger, om det kan bekræftes, at der med lovforslaget ikke sker ændringer i, at det
er skifteretten, som har den afgørende kompetence til at godkende boopgørelsen, herun-
der værdiansættelserne i boopgørelsen.
L&F spørger endvidere, om det kan bekræftes, at i de tilfælde, hvor skifteretten ændrer
boopgørelse, fx i et bo med mindreårige arvinger, hvorved en skematisk værdiansættelse
ændres til handelsværdien, vil retskravet medføre, at boafgiften fortsat blive beregnet ud
fra den skematiske værdiansættelse.
Kommentar
Det kan bekræftes, at lovforslaget ikke indeholder ændringer vedrørende skifterettens
kompetence til at revidere boopgørelsen, og kompetencefordelingen mellem skifteret-
terne og Skatteforvaltningen vedrørende værdiansættelsesspørgsmål forbliver ligeledes
uændret.
Skattestyrelsen har oplyst, at det er Skattestyrelsen og ikke skifteretten, der godkender
værdiansættelserne i boopgørelsen, medmindre der er anmodet om sagkyndig vurdering.
Skattestyrelsen har ikke umiddelbart kendskab til sager, hvor skifteretten af sig selv ikke
har godkendt en boopgørelse eller ikke har beregnet og opkrævet boafgift på grund af
værdiansættelse af boets aktiver. Dette gælder også, selvom værdiansættelse af fast ejen-
dom har været 15 pct. lavere end den seneste offentlige vurdering efter værdiansættelses-
cirkulæret eller ved værdiansættelse af virksomheder efter de såkaldte aktie- og goodwill-
cirkulærer. Værdiansættelserne vil i begge disse tilfælde kunne ligge under handelsværdien.
Det bemærkes, at det er hensigten, at retskravet på den skematiske værdiansættelse, når
betingelserne i øvrigt er opfyldt, både skal gælde i relation til Skatteforvaltningens god-
kendelse af værdiansættelserne i boopgørelsen og skifteretternes beregning af boafgift.
Side 3 af 4
Hvis arvingerne ikke kan blive enige om at anvende den skematiske metode, og en arving
fx anmoder skifteretten om at få foretaget en sagkyndig vurdering, skal denne vurdering
anvendes både ved arvedelingen og beregning af boafgift.
2. L&F anfører, at den skematiske værdiansættelse opgøres ud fra virksomhedens egenka-
pital med tillæg af værdien af den kapitaliserede merindtjening, men at det fremgår af hø-
ringsskemaet, at hvis en landbrugsejendom eller udlejningsejendom i regnskabet er opført
til handelsværdien, hvor virksomhedens forventede indtægter indgår i værdiansættelsen,
skal der ikke samtidig foretages tillæg af merindtjening opgjort efter den foreslåede ske-
matiske værdiansættelsesmodel, idet indtægterne fra ejendommen i så fald ville blive med-
regnet to gange.
L&F spørger, om det er korrekt forstået, at såvel handelsværdien som en § 11-vurdering
af en landbrugsejendom indeholder ejendommens fremtidige indtjeningspotentiale, hvor-
for der i disse tilfælde ikke skal beregnes en kapitaliseret værdi af merindtjening af land-
brugsvirksomheden.
Kommentar
Ifølge lovforslaget skal fast ejendom i opgørelsen af egenkapitalen ansættes til handels-
værdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller
dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
Hvis en landbrugsejendom værdiansættes til handelsværdien, anvendes den værdiansættel-
sesmetode, der giver det mest retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi. Det føl-
ger som eksempel af værdiansættelsescirkulæret, at ”ved handelsværdien forstås det beløb,
som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i fri handel”. Heri vil forventningerne til den
fremtidige indtjening som oftest indgå.
Er det således tilfældet, at ejendommens fremtidige indtjeningspotentiale er inddraget i
værdiansættelsen af ejendommen, skal der ikke også beregnes en kapitaliseret værdi af
merindtjening af landsbrugsvirksomheden.
Ved en § 11-vurdering sker ansættelse af ejendomsværdien inden for rammerne af den ge-
nerelle vurderingsnorm i ejendomsvurderingslovens § 15, dvs. den forventelige kontant-
værdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse,
beliggenhed og øvrige karakteristika.
Vurderingerne vil basere sig på salg af sammenlignelige ejendomme foretaget på alminde-
lige markedsvilkår. Ejendommens indtjening vil dermed indirekte indgå i værdiansættel-
sen, idet det for sammenlignelige ejendomme må lægges til grund, at de handelspriser, der
er opnået, blandt andet påvirkes af det fremtidige indtjeningspotentiale. Da ansættelsen af
§ 11-vurderingen baserer sig på andre realiserede handler, hvor det fremtidige indtjenings-
potentiales påvirkning af handelsprisen ikke konkret er værdiansat, vil dette dog ikke
fremgå som et selvstændigt element i den vurdering, der fastsættes af Vurderingsstyrelsen.
Side 4 af 4
Har ejeren af landbrugsejendommen indtægter fra virksomhed, der ikke er knyttet til
landbrugsejendommen, f.eks. rådgivnings- eller undervisningsvirksomhed, skal der bereg-
nes en særskilt værdiansættelse af denne virksomhed, hvis den indgår i overdragelsen.
3. L&F spørger, om der i de tilfælde, hvor landbrugsvirksomheden alene omfatter drift
fra forpagtede arealer/bygninger, så der ikke indgår fast ejendom i egenkapitalen, vil
skulle beregnes en kapitaliseret værdi af merindtjeningen, uanset der ikke knytter sig hver-
ken goodwill eller andre immaterielle aktive i form af varemærker, patenter eller know-
how til virksomheden.
Kommentar
Ved valg af den skematiske metode ansættes unoterede aktier eller virksomheden ifølge
lovforslaget til en værdi svarende til egenkapitalen med tillæg af den kapitaliserede værdi
af virksomhedens merindtjening. Dette gælder uanset, om det er muligt at henføre den
opgjorte værdi af merindtjeningen til et konkret immaterielt aktiv i virksomheden.
Hvis den skematiske værdiansættelsesmetode vurderes at føre til en for høj værdi, kan
virksomheden vælges værdiansat til handelsværdien.