Svar på spm. nr. S 785: Mener ministeren, at der er behov for, at tømrerelever og -lærlinge klædes bedre på og lærer mere om asbest og PCB gennem skoleundervisning, end de gør i dag, så de bedre kan genkende eventuelle risici og ikke uvidende og unødvendigt udsættes for farlige stoffer i deres læretid og efterfølgende arbejde?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Karina Adsbøl
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på spm. nr. S 785.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s785/svar/2119152/2987819.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 10. marts 2025 Sagsnr.: 25/06710 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har den 5. marts 2025 stillet spørgsmål nr. S 785, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 785: Mener ministeren, at der er behov for, at tømrerelever og –lærlinge klæ- des bedre på og lærer mere om asbest og PCB gennem skoleundervis- ning, end de gør i dag, så de bedre kan genkende eventuelle risici og ikke udvidende og unødvendigt udsættes for farlige stoffer i deres læretid og efterfølgende arbejde? Svar: Tømrerlærlinge skal naturligvis være klædt på til at kunne håndtere de krav, der stilles i løbet af uddannelsen såvel som efterfølgende, herunder skal de være klædt på til at kunne håndtere asbest og andre farlige stof- fer. Det sker i dag via den række af fag, der undervises i i løbet af uddan- nelsen, samt via de arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser), der er til- gængelige. Jeg kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse om erhvervsuddannel- ser, at uddannelserne skal bidrage til elevens og lærlingens forståelse af et godt arbejdsmiljø og bidrage til udvikling af miljøbevidsthed. Arbejds- miljø og arbejdssikkerhed indgår derfor som emne i en række fag i er- hvervsuddannelserne. På grundforløbets 1. del for elever, der starter di- rekte efter 9. eller 10. klasse, adresseres arbejdsmiljø i de faglige mål i Er- hvervsfag 1 – Erhvervsintroduktion, lige som arbejdsmiljø er en del af grundfagene Teknologi og Samfundsfag. Desuden indgår undervisning i arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed som en del af kompetencemålene i be- kendtgørelsen for Træfagenes byggeuddannelse. Her tilegner eleverne sig fx viden om korrekt håndtering af farlige stoffer og materialer, herun- der asbest, bl.a. i det obligatoriske fag Byggeri og arbejdsmiljø, som skal være bestået inden svendeprøven. Nedrivning af asbestholdigt materiale må som hovedregel kun udføres af virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen. Dette blev indført den 1. januar 2025. Der stilles ikke krav om, at eleverne skal have certifikat inden for arbejde med asbest, men hvis en lærlingen skal arbejde med as- best under oplæringen, skal oplæringsvirksomheden sikre, at lærlingen Offentligt S 785 endeligt svar 2024-25 Side 2/2 får det lovpligtige kursus om sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer eller tilsvarende. Kurset kan erhverves via AMU. Virksomheden vil i det tilfælde modtage VEU godtgørelse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er sammen med Arbejdstilsynet ved at udarbejde vejledning til erhvervsskolerne om elevernes arbejde med asbest. Krav til uddannelsernes faglige indhold bestemmes af de faglige udvalg, der er knyttet til erhvervsuddannelserne. De faglige udvalg kan årligt ind- sende redegørelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med speci- fikke ønsker til ændringer i det faglige indhold i deres uddannelser. Ud- giftsdrivende ønsker vil skulle håndteres politisk med henblik på finansiel prioritering. Hvad angår uddannelse i asbest på AMU-området, så er det Arbejdstilsy- net, der er ansvarlig myndighed for asbestområdet, herunder ift. hvilke uddannelseskrav, der gælder for at kunne arbejde lovligt med asbest. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye