B 67 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/2-25 fra LGBT+ Danmark
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at give børn ret til op til fire juridiske forældre. (Spørgsmål 1)
Aktører:
SOU B 67 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b67/bilag/0/2987780.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 17. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 1 B 67 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren kommentere henvendelse af 17. februar 2025 fra LGBT+ Danmark, jf. B 67 - bilag 3?” Svar: LGBT+ Danmark har sammen med Børns Vilkår skrevet henvendelsen af 17. februar 2025, som jeg bliver bedt om at kommentere. Henvendelsen vedrører anerkendelsen af familier med flere forældre og børns ret til fire juridiske forældre. I henvendelsen bemærkes det, at familier med flere forældre ikke er hypotetiske familiekonstellationer men planlagte, nøje opbyggede familier, som bør anerkendes på lige fod med andre familier. Det fremgår af henvendelsen, at der i familier med flere forældre – ligesom andre i andre familier – kan være behov for hjælp fra Familieretshuset ved brud, konflikt og skilsmisse. Jeg er enig i, at der er mange måder at danne og være familie på, og det anerkender jeg fuldt ud. Men samtidig ønsker regeringen ikke at ændre på, at et barn i Danmark kan have to retlige forældre. Hvis flere voksne skal blive enige, kan risikoen for konflikt øges, og det vil især kunne gøres sig gældende, når en familie står i et brud. Regeringen arbejder løbende på bedst muligt at sikre flere muligheder og rettigheder for familier med flere forældre. Det er regeringens udspil fra august 2024 om "Familier i alle regnbuens farver, der adresserer forskellige udfordringer for regnbuefamilier, også udtryk for. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2024 - 8591 Doknr. 980524 Dato 10-03-2025 Offentligt B 67 - endeligt svar på spørgsmål 1 Socialudvalget 2024-25