Aktstykke 178
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk178/20241_aktstk_anmeldt178.pdf
178 Kulturministeriet. København, den 10. marts 2025. a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at genanvende i alt 5,0 mio. kr. bevilget på akt. 197 af den 11. juni 2020 til "Børne- og ungekulturaktiviteter i hele landet" og akt. 273 af den 10. juni 2021 til børnekulturinitiativet ”Ungekultur i hele landet” til en udvidelse af pulje til understøttelse af morgensang i grundskolerne som angivet under punkt b. b. I henhold til § 16 i lov nr. 1532 om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri af den 19. december 2017 (udlodningsloven) fordeler Kulturministeriet årligt 263,9 mio. kr. (2017-pl) til kul- turelle formål fra udlodningsmidlerne. Midlerne fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Kulturministeriet foretager løbende gennemgang af, om de midler, som er bevilget til de enkelte kulturelle formål fra udlodningsmidlerne, er anvendt. I nogle tilfælde henstår ikke-disponerede midler. Et beløb på i alt 5,0 mio. kr. af sådanne ikke-disponerede midler foreslås anvendt til formålet nedenfor. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at i alt 5,0 mio. kr. af ikke-dispo- nerede udlodningsmidler, som tidligere er bevilget til børne- og ungekulturaktiviteter ”Børne- og ungekulturaktiviteter i hele landet” (akt. 197 af den 11. juni 2020) og ”Ungekultur i hele landet” (akt. 273 af den 10. juni 2021), anvendes til pulje til understøttelse af morgensang i grundskolerne, jf. nedenfor. Udvidelse af pulje til understøttelse af morgensang Kulturministeriet oprettede i sommeren 2024 en pulje til understøttelse af morgensang på landets grundskoler. Finansudvalget bevilgede i alt 10,0 mio. kr. til morgensangsinitiativet på akt. 248 af 29. august 2024, heraf 8,0 mio. kr. til morgensangspuljen. Puljen har til formål at understøtte motivationen til at synge morgensang på landets grundskoler i 2024 og 2025 – både i forhold til at skolerne erhverver de nødvendige kompetencer til at kunne forestå morgensang og i forhold til at skemalægge morgensang som en naturlig del af skolens hverdag. Aktstykke nr. 178 Folketinget 2024-25 AK002366 Der har været stor interesse for at søge midler fra puljen, og således forventes puljen at blive tømt i løbet af 1. kvartal af 2025. Derfor ønsker kulturministeren at tilføre yderligere midler til puljen, da det vurderes, at der fortsat er behov og efterspørgsel efter puljen, så flere grundskoler får mulighed for at fremme lysten og kompetencerne til at udvikle og gennemføre morgensang på landets grundskoler. Der afsættes med aktstykket yderligere 5,0 mio. kr. til puljen. Puljen udmøntes af Statens Kunst- fonds Projektstøtteudvalg for Musik og administreres af Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturministeren har i forbindelse med den første udmøntningsrunde fastsat de overordnede rammer for puljen, og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har fastsat nærmere kriterier for puljen. Med tildelingen af yderligere midler til morgensangspuljen forlænges ansøgningsfristen til og med 1. juni 2025 med mulighed for at søge om midler til aktiviteter, som senest skal være afviklet 31. december 2025. c. Udlodningsmidlerne til kulturelle formål fordeles i henhold til udlodningslovens § 16 af kulturmi- nisteren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Der er i udlodningslovens § 30 hjemmel til, at Kulturministeriet kan henlægge midler, der ikke anvendes i de enkelte år, til senere fordeling efter Kulturministeriets bestemmelse. Derudover er der på finanslovens § 07.18. Udlodningsloven og § 07.18.15. Kulturministeriets fond til kulturelle formål mv. hjemmel til, at de kulturelle udlodningsmidler kan forudbetales og udbetales som tilsagn. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til den under punkt b nævnte genanven- delse af udlodningsmidlerne til kulturelle formål. Udgiften afholdes af § 7.18. Udlodningsloven, jf. § 7.18.15. Kulturministeriets fond til kulturelle formål mv. f. Sager om fordeling af udlodningsmidlerne til kulturelle formål forelægges af kulturministeren direkte for Finansudvalget. København, den 10. marts 2025 Jakob Engel-Schmidt / Kasper Gori Verdoner Til Finansudvalget. 2