B 89 - svar på spm. 27 om at begrunde, at anvendelse af blandingszoner kan bruges til udvikling og anvendelse af ny miljø- og renseteknologi og substitution

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 5. marts 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 27 til beslutningsforslag B89 stillet 23. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 27
”Hvordan begrunder ministeriet, at anvendelse af blandingszoner kan bruges til udvikling og
anvendelse af ny miljø- og renseteknologi og substitution? Der ønskes en begrundet sammenligning
med andre virkemidler, herunder hvilke der er overvejet, men forkastet til fordel for blandingszoner?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Der stilles løbende nye og skærpede miljøkvalitetskrav, altså grænser for hvilke koncentrationer af
miljøfarlige forurenende stoffer, der må være i vores vandmiljø. Reglerne på området indebærer, at
den enkelte miljømyndighed i forbindelse med nye og ændrede udledningstilladelser og
miljøgodkendelser skal stille krav med henblik på at sikre, at udledningen lever op til de nye og
skærpede miljøkvalitetskrav.
Når miljømyndigheden meddeler udledningstilladelse til en virksomhed, skal miljømyndigheden stille
krav om, at virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT). Dette gælder også ved
revurderinger af miljøgodkendelser eller ændrede udledningstilladelser. Hvis krav om BAT ikke er
tilstrækkeligt til at sikre, at udledningen lever op til de nye og skærpede miljøkvalitetskrav, skal
miljømyndigheden stille yderligere – og dermed strengere - krav i udledningstilladelsen. Først herefter
kan miljømyndigheden tillade, at der eventuelt udpeges en blandingszone.
Hvis der er udpeget en blandingszone, skal miljømyndigheden samtidig i udledningstilladelsen stille
krav om foranstaltninger, der kan mindske udstrækningen af blandingszonen i fremtiden, jf. § 8, stk.
3, i bekendtgørelse nr. 1433 af 21/11/2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer.er Det
forudsætter, at virksomheden løbende har fokus på at reducere udledningen af det pågældende stof
sådan, at blandingszonens udstrækning kan mindskes over tid. Det kan bl.a. ske ved at implementere
ny teknologi, substitution af miljøfarlige stoffer eller ved ændringer i produktionsprocesser/indretning
af produktionen.
Når der søges om godkendelse af eller tilladelse til en udledning, skal miljømyndigheden vurdere
udledningens konsekvenser for overfladevandområdet, herunder om udledningen udgør en forringelse
eller hindrer målopfyldelse i det pågældende overfladevandområde. Det indebærer, at der løbende
efterspørges nye og mere effektive renseløsninger. En efterspørgsel, der også er med til at understøtte
og fremme den teknologiske udvikling.”
Der henvises i øvrigt til svar på spm. 5, 6, 7 og 10 til beslutningsforslag B89.
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
./.
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 27
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 5
”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for ministeriets vurdering af, hvordan den grønne
omstilling vil blive voldsomt udfordret, og at det ikke vil være muligt at etablere power-to-x eller
vigtige klimatilpasningsprojekter, hvis der stilles krav om, at blandingszoner for miljøfarlige stoffer
skal afvikles senest i 2033. Ministeren bedes herunder henvise til, hvilke klimatilpasningsprojekter det
specifikt drejer sig om, som er under planlægning eller i proces, og som ikke vil kunne etableres uden
tilladelse til at benytte blandingszoner efter 2033? Der henvises til ministerens tale ved
førstebehandlingen af B 89.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Til brug for driften af Power-to-X-anlæg (PtX) skal der produceres ultrarent vand. Det ultrarene vand
skal oparbejdes fra vandkilder som fx renset spildevand, overfladevand og havvand. Når dette vand
omdannes til ultrarent vand overføres og opkoncentreres vandkildens indhold af salte, næringsstoffer
og miljøfarlige forurenende stoffer til rejektvandet. Det fremgår af NIRAS’ rapport af 23. april 2024 om
PtX, at koncentrationsniveauet af salte, næringsstoffer og en række udvalgte miljøfarlige forurenende
stoffer i rejektvandet vil være en faktor 3 – 7 gange højere end i vandkilden.
Opkoncentreringen i rejektvandet medfører derved koncentrationer over miljøkvalitetskrav og -kriterier
for en række miljøfarlige forurenende stoffer såsom metaller, PAH-stoffer, PFAS, phenoler og phtalater.
Derfor skal rejektvandet renses, inden det udledes til vandmiljøet. For at rense rejektvandet skal der
anvendes en serie af forskellige renseteknologier. Det fremgår også af NIRAS rapporten, at det er
usikkert, om de tilgængelige renseteknologier kan rense rejektvandet til et niveau, der resulterer i
koncentrationer under miljøkvalitetskrav og –kriterier.
Hvis det ikke er muligt at rense rejektvandet til et tilstrækkeligt lavt niveau, vil det være nødvendigt at
udpege en blandingszone for disse stoffer, hvis rejektvandet skal udledes til vandmiljøet. På baggrund
af den tilgængelige viden er det derfor for nuværende Miljøstyrelsens vurdering, at der forventeligt ikke
ville kunne meddeles tilladelse til spildevandsudledning fra PtX-anlæg i 2033, såfremt der ikke kan
udpeges blandingszoner.
Miljøstyrelsen er ikke myndighed på konkrete klimatilpasningsprojekter og kan derfor ikke udtale sig
om enkelte projekter. Generelt vil klimatilpasningsprojekter ofte medføre regnbetingede udledninger,
da projekterne har til formål at håndtere udfordringer med store mængder af regnvand samt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 27
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
overløbsvand. Regnbetingede udledninger dækker både udledning af almindeligt belastet
overfladevand og overløb (en blanding af regnvand og spildevand fra fælleskloak).
Miljøstyrelsens rapport om typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra regnbetingede
udledninger fra 2022 er udarbejdet på baggrund af data fra Det Nationale Overvågningsprogram for
Vandmiljø og Natur (NOVANA) i perioden 2000-2020. Det kan udledes af disse data, at der er en
række miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra regnbetingede udledninger, som udledes i
koncentrationer højere end stoffernes miljøkvalitetskrav for vand. Dette indikerer, at det kan være
nødvendigt i udledningstilladelsen at udpege blandingszoner for disse stoffer, hvis spildevandet skal
udledes til vandmiljøet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt ikke altid er
muligt at rense alle stoffer i spildevand fra regnbetingede udledninger til et niveau, hvor samtlige
miljøkvalitetskrav er overholdt. Miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra klimatilpasnings-
projekter kan både stamme fra produkter og materialer, som er anvendt i anlægsfasen eller som under
anlægs- eller driftsfasen frigiver miljøfarlige forurenede stoffer. De miljøfarlige forurenende stoffer
kan også stamme fra kilder i oplandet.
Det er generelt Miljøstyrelsens vurdering, at klimatilpasningsprojekter, også efter 2033, i mange tilfælde
ikke ville kunne anlægges uden, at der tillades udlægning af blandingszoner. Dermed vil konsekvensen
af at afvikle blandingszoner kunne være, at disse projekter ikke vil kunne få udledningstilladelse og
dermed ikke kunne gennemføres.”
Magnus Heunicke / Paolo Perotti


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 6
”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for ministeriets vurdering af, at det vil være umuligt
at udlede almindelig husholdningsspildevand fra vores rensningsanlæg, hvis der stilles krav om, at
blandingszoner for miljøfarlige stoffer skal afvikles senest i 2033. Der henvises til ministerens tale ved
førstebehandlingen af B 89.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsens rapport om nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg
fra 2021 er udarbejdet på baggrund af data fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og
Natur (NOVANA) i perioden 1998-2019. Det kan udledes af disse data, at der er en række miljøfarlige
forurenende stoffer i det rensede spildevand fra renseanlæg, som udledes i koncentrationer højere end
stoffernes miljøkvalitetskrav for vand. Dette indikerer, at det på nogle renseanlæg, kan være
nødvendigt i udledningstilladelsen at udpege blandingszoner for disse stoffer, hvis det rensede
spildevand skal udledes til vandmiljøet.
Det er kommunerne som tilladelsesmyndighed, der i udarbejdelsen af den enkelte udledningstilladelse
tager stilling til, hvorvidt der skal udpeges en blandingszone for et eller flere stoffer i en udledning fra
et renseanlæg.
Når kommunen meddeler udledningstilladelse til et renseanlæg, skal kommunen stille krav om, at
renseanlægget anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT). Hvis dette krav ikke er tilstrækkeligt til
at sikre, at miljøkvalitetskravene overholdes, skal kommunen stille strengere krav i
udledningstilladelsen. Først herefter kan miljømyndigheden tillade, at der udpeges en blandingszone.
Der findes renseteknologier på markedet, som kan rense spildevandet for en række af de miljøfarlige
forurenende stoffer, som typisk kan findes i almindeligt husholdningsspildevand, fx tungmetaller og
PFAS. Flere af disse renseteknologier er imidlertid udviklet til anvendelse i industrispildevand, hvor
der typisk er mindre vandmængder med en relativt høj koncentration af bestemte miljøfarlige
forurenende stoffer eller en mindre kompleks sammensætning af stoffer i spildevandet.
Renseteknologierne er således mindre effektive, når de anvendes i store mængder af vand med en lav
koncentration af miljøfarlige forurenende stoffer, som forekommer i almindeligt husholdnings-
spildevand. Der er fx sket en stor udvikling i teknologier, som kan rense PFAS i mindre
spildevandsstrømme, men på baggrund af den for nuværende tilgængelige viden er det Miljøstyrelsens
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 27
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
aktuelle vurdering, at det ikke er muligt for renseanlæggene at rense tilstrækkeligt for alle PFAS. På
det grundlag og på baggrund af den for nuværende tilgængelige viden om spildevandets
sammensætning samt renseteknologier vurderer Miljøstyrelsen derfor pt., at det ikke er muligt at
rense alle stoffer i husholdningsspildevand til et niveau, hvor samtlige miljøkvalitetskrav vil være
overholdt. Som følge deraf er det Miljøstyrelsens vurdering, at det forventeligt vil være nødvendigt
også at udpege en blandingszone for visse stoffer i kombination med vilkår om, at blandingszonen
mindskes over tid, efter 2033.
Der er i dag indberettet blandingszoner til Miljøstyrelsen for fire forsyningsejede renseanlæg.
Blandingszonerne er udpeget for en række tungmetaller, PFOS, pyren, bisphenol A og 17-β-østradiol.”
Magnus Heunicke / Paolo Perotti


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 til beslutningsforslag B89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 7
”Er ministeren uenig med Teknologisk Institut, der konkluderer, at den teknologiske udvikling inden
for spildevandsrensning er i fuld sving, og at uklare lovmæssige krav til spildevandsbehandling er den
største hæmsko for implementeringen af et fjerde rensetrin? Og er ministeren uenig med
forslagsstillerne i, at et krav om udfasning af blandingszoner senest i 2033 netop ville udgøre et klart
lovmæssigt krav til spildevandsbehandling, der ville medføre en hurtigere implementering af et fjerde
rensetrin – både ift. byspildevand og øvrige spildevandsudledinger? Der henvises til analysen
”Fremtidens spildevandsbehandling, kortlægning af den teknologiske udvikling på danske
renseanlæg”, Teknologisk Institut, Miljøteknologi, 2023.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Der findes mange nye, effektive teknologier til spildevandsrensning. Det viser Miljøstyrelsens katalog
over rensningsteknologier på centralrenseanlæg fra 2021. Miljøstyrelsen har siden 2021 arbejdet
videre med at afdække nye teknologiske muligheder og nye krav i forbindelse med
innovationspartnerskabet om rensning af miljøfarlige stoffer.
Det er Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, jf. svar på spørgsmål 6 til B 89, at det på nuværende
tidspunkt ikke er muligt at rense alle stoffer i husholdningsspildevand til et niveau, hvor samtlige
miljøkvalitetskrav er overholdt. Derfor kan det være nødvendigt også at udpege en blandingszone for
visse stoffer samt stille vilkår om, at blandingszonen mindskes over tid. På baggrund af den aktuelle,
tilgængelige viden om spildevandets sammensætning samt renseteknologier, er det Miljøstyrelsens
vurdering for nuværende, at et forbud mod blandingszoner i 2033 forventeligt vil betyde, at
spildevandsselskaberne ikke vil kunne opnå en tilladelse til udledning af det rensede spildevand. Det
kan gøre det umuligt at leve op til byspildevandsdirektivets krav om håndtering af byspildevand, hvis
det ikke er muligt at udlede det rensede spildevand efter indsamling og rensning.”
Regeringen arbejder som følge af det reviderede byspildevandsdirektivet fra 2024 på at sikre bedre
rensning af spildevandet for miljøfarlige forurenende stoffer. Det skal bl.a. ske ved at stille krav om
overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer i indløb og udløb på renseanlæg således at kendskabet
til omfanget af miljøfarlige forurenende stoffer øges. Endvidere skal kommunerne hvert 10. år
revurdere tilslutningstilladelser til virksomheder og udledningstilladelser til renseanlæg.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 27
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
Magnus Heunicke / Paolo Perotti


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 25. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 10
”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for, hvordan en udfasning af blandingszoner i 2033
vil være dårligt for vandmiljøet, og hvordan en udfasning af blandingszoner i 2033 vil forhindre
myndighederne i at komme med nye krav og at komme med mere restriktive krav til virksomhederne.
Der henvises til ministerens svar til spørger ved førstebehandlingen af B89: ”Miljøstyrelsen, nemlig at
det ikke er et fastfrosset trusselsbillede – det er jo godt – at myndighederne strammer grebet i forhold
til EU, og det skal vi også gøre, og det bør vi jo også gøre, og at vi kommer med nye krav og kommer
med mere restriktive krav. Og det vil sige, at hvis man fastfryser det billede, der er i dag, til om 8 år, så
ville vi have en for slap regulering, i forhold til hvad behovet er dér om 8 år. Så derfor ville det også
være dårligt for vandmiljøet at gøre sådan.”
Svar
Hvis vi fortsat skal have et samfund, der fungerer med de samfundsaktiviteter, der fremmer den
grønne omstilling, vores infrastruktur og øvrige samfundsaktiviteter, som vi kender i dag, forudsætter
spørgers forslag om, at give virksomheder og rensningsanlæg 8 år til at investere i den for nuværende
kendte renseteknologi med henblik på at udfase blandingszoner i 2033, at de nuværende
miljøkvalitetskrav fastholdes på aktuelt niveau, og dermed ikke skærpes trods ny viden om stoffers
giftighed, som måtte komme frem mod 2033, idet renseteknologien jo ikke kan tage højde for viden,
der endnu ikke er kendt. Derfor vil en total udfasning af blandingszoner i 2033 være dårligt for vores
vandmiljø.
Den løbende udvikling og fastsættelse af både nye og skærpede miljøkvalitetskrav udgør en væsentlig
skærpelse af reguleringen af udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevandområder.
Udpegning af en blandingszone kan således tjene til, at der - indtil relevant teknologi er udviklet til at
imødekomme nye eller skærpede miljøkvalitetskrav - fortsat kan udledes spildevand fra renseanlæg og
laves klimatilpasningsprojekter, såfremt dette ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand
eller hindrer målopfyldelse. Der tilvejebringes således et rum for udvikling af en virksomhed eller et
anlæg i en periode.
Der henvises til svar på spm. 5, 6 og 7 til beslutningsforslag B 89.
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 27
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25