B 52 - svar på spm. 1 om nøgletal for kommunernes reelle direkte indtjening på turisme

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på ERU B 52 - spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b52/spm/1/svar/2118036/2986093.pdf

Erhvervsudvalget har ved brev af 13. februar 2025 i relation til B 52 om forslag
til folketingsbeslutning om at skabe lovhjemmel for kommunerne til at op-
kræve en turismeafgift bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:
Vil ministeren oplyse nøgletal for kommunernes reelle direkte indtjening på tu-
risme? Der ønskes en opgørelse over, hvor meget direkte indtjening i egen
kommunekasse de fem største turistkommuner i Danmark har haft de seneste
otte år. Såfremt ministeriet ikke selv ligger inde med oplysningerne, bedes mi-
nisteren indhente disse fra kommunerne.
Svar:
De fem største turismekommuner målt på turismeforbrug og turismeskabt
kommuneskatteprovenu er København, Varde, Aarhus, Ringkøbing-Skjern og
Bornholm. Vedlagte bilag 1 indeholder et overblik over de direkte turismeaf-
ledte kommuneskatter i mio. kr. i de fem kommuner i årene mellem 2019 og
2022, jf. tabel 1. Ud af de fem kommuner var det direkte turismeafledte skatte-
provenu i 2022 størst i Københavns Kommune med lige over 1 mia. kr. i alt og
mindst i Bornholms Regionskommune med i alt 168 mio. kr. Ses der dertil på
de samlede turismeafledte kommuneskatter inklusive indirekte og inducerede
effekter, er turismens betydning større. For København og Bornholm er det
samlede turismeafledte skatteprovenu hhv. 81% og 68% større, jf. tabel 2.
Opgørelserne er resultat af kørsler på den regionale ligevægtsmodel LINE som
konsekvensberegning af turismeforbruget i kommunerne og er gennemført af
Center for Regional- og Turismeforskning i samarbejde med VisitDenmark.
Grundet dataopdateringer og metodeændringer forefindes der alene sammen-
lignelige tal for perioden 2019-2022. Det bemærkes, at der kan være forskelle
mellem de modelberegnede estimater og kommunernes faktiske skattepro-
venu.
For at understøtte bæredygtig vækst og udvikling af det danske turismeer-
hverv har regeringen offentliggjort en national turismestrategi, der sætter am-
bitiøse målsætninger for dansk turisme frem mod 2030 på tværs af økonomisk,
social og miljømæssig bæredygtighed. Som en del af strategien er der samtidig
iværksat en række indsatser, der skal bidrage til at sikre bæredygtig vækst i
dansk turisme året rundt og i hele landet.
Morten Dahlin
/ Karin Ellen Kragshave
Bilag 1 - Skatteprovenu
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.blkm.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 472555
Dato: 5. marts 2025
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 52 - endeligt svar på spørgsmål 1
Erhvervsudvalget 2024-25


Bilag 1 - Skatteprovenu.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b52/spm/1/svar/2118036/2986094.pdf

ERU alm. del. spm 1 - Bilag 1: Skatteprovenu
Tabel 1 2019 2020 2021 2022
Direkte turismeafledte kommuneskatter,
mio. kr., løbende priser
København 1.081 421 553 1.064
Ringkøbing-Skjern 157 141 165 226
Varde 184 153 168 224
Aarhus 185 129 131 183
Bornholm 141 130 148 168
Kilde: VisitDenmark og Center for Regional- og Turismeforskning.
Tabel 2 2019 2020 2021 2022
Samlede turismeafledte kommuneskatter, mio. kr.,
løbende priser
København 1.892 816 1.000 1.924
Ringkøbing-Skjern 265 241 281 379
Varde 305 261 287 378
Aarhus 311 234 235 325
Bornholm 232 219 250 282
Kilde: VisitDenmark og Center for Regional- og Turismeforskning.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.blkm.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 472555
Dato:
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 52 - endeligt svar på spørgsmål 1
Erhvervsudvalget 2024-25