B 49 - svar på spm. 5 om de juridiske rammer for velgørende fondes mulighed for at oprette en støtteforening

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til folketingsbeslutning om at sikre beslutningsgrundlag til
modernisering af regler om danskernes støtte til velgørende
organisationer (B 49)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at sikre beslutningsgrundlag til modernisering af
regler om danskernes støtte til velgørende organisationer (B 49), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. februar 2025.
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. marts 2025
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Mathilde Stampe
Plougsgaard
Sagsnr.: 2025-01565
Dok.: 3624980
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 49 - endeligt svar på spørgsmål 5
Retsudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at sikre beslutningsgrundlag til modernisering
af regler om danskernes støtte til velgørende organisationer (B 49):
”Vil ministeren redegøre for de juridiske rammer for velgørende
fondes mulighed for at oprette en støtteforening med henblik på
at hverve medlemmer og faste bidragydere gennem opsøgende
kontakt, herunder gadehvervning og telefoniske henvendelser?
Vil ministeren i den forbindelse vurdere, om en sådan
konstruktion kan anses for en omgåelse af indsamlingslovens
regler, og hvilke juridiske risici en fond og en tilknyttet
støtteforening i givet fald kan stå over for?”
Svar:
Justitsministeren har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”1. Ved en fond forstås efter fondsloven en juridisk person, som
besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.
Fonden skal varetage et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal
kunne efterleves i en længere årrække. Rådighedsbeføjelserne over
fonden skal tilkomme en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og ingen
fysisk eller juridisk person uden for fonden kan have ejendomsretten til
fondens formue.
Der er ikke krav om, at en fond skal have et velgørende formål eller
lignende, og der findes ikke i fondsloven en definition af, hvad der kan
betegnes som et velgørende formål.
Fonde skal, foruden den fondsretlige lovgivning de er omfattet af,
overholde de fondsretlige grundsætninger.
2. Det er en forudsætning for, at en fond skal kunne oprette en forening,
at de almindelige principper for foreningsdannelse er opfyldt, herunder
at flere personer (fysiske eller juridiske) samles om et fælles formål og
organiserer sig med henblik på at varetage dette.
En fonds adgang til at medvirke til oprettelsen af en forening må
vurderes med afsæt i fondens vedtægt, herunder fondens formål. Dette
gælder særligt, hvis fonden anvender midler til oprettelsen af
foreningen.
Det vil afhænge af en konkret fortolkning af fondens vedtægt og dens
formål, hvorvidt den kan medvirke til oprettelsen af en forening,
herunder om oprettelse af den pågældende forening kan anses for en
varetagelse af fondens formål.
Side 3/3
3. Der er som udgangspunkt ikke noget i indsamlingslovgivningen, der
hindrer, at en fond, eller en forening som en fond har medvirket til at
oprette, kan søge om og modtage en indsamlingstilladelse.
Civilstyrelsen vurderer, at der ikke vil være tale om omgåelse af
indsamlingslovgivningen, hvis en fond ønsker at oprette en
støtteforening, der samler ind eller hverver medlemmer. Der vil skulle
indsendes regnskaber mv. for indsamlingen på lige fod med øvrige
indsamlinger.”