B 89 - svar på spm. 29 om erfaringer med non-target screening fra udlandet
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Adressat: miljøministeren
- Stiller: Marianne Bigum
- Stiller: Leila Stockmarr
MOF B 89 - Svar på spm. 29.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b89/spm/29/svar/2117718/2985479.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2024-11069 Den 3. marts 2025 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 30 til beslutningsforslag B89 stillet 23. januar 2025 efter ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL). Spørgsmål nr. 29 ”Hvilke erfaringer med non-target screening af udledninger og i vandmiljøet har ministeriet kendskab til fra udlandet?” Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at: ”Miljøstyrelsen har kendskab til både danske og internationale non-target screeninger, hvor metoden anvendes som et redskab til at identificere tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer i en matrice (grundvand, spildevand, afstrømmet regnvand). Metoden anvendes ofte forud for en target screening, som grundlag for at udvælge hvilke miljøfarlige forurenende stoffer, der skal indgå i et target screening analyseprogram. Hvor non-target kan identificere tilstedeværelsen af stoffer, kan target screening bestemme mængden af de undersøgte stoffer. Non-target screening ses derfor typisk som en metode til at reducere muligheden for, at en target- screening påvirkes af forudgående antagelser om indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i den undersøgte matrice. Erfaringerne viser, at non-target og target screening af miljøfarlige forurenende stoffer i udledninger og vandmiljø kan have gavn af at blive suppleret af økotoksikologiske undersøgelser. Formålet med en sådan supplerende økotoksikologisk undersøgelse er at undersøge miljøfarlige forurenende stoffers påvirkning af vandmiljøet ved at sammenholde stoffets mængde med giftigheden for levende organismer. Miljøstyrelsen kan fx henvise til forskningsprojektet VANDALF (DTU), der undersøger indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i ind- og udløb fra udvalgte danske renseanlæg i en proces lig ovenstående (1. non-target screening, 2. target screening, 3. økotoksikologiske undersøgelser). Miljøstyrelsen følger projektet, der endnu ikke er afsluttet, tæt.” Magnus Heunicke / Paolo Perotti Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt B 89 - endeligt svar på spørgsmål 29 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25