Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1
Malthe Smith Jørgensen
Fra: Randi Jóna Winther Saxov <RandiJona@hst.fo>
Sendt: 10. januar 2025 13:37
Til: DEP Sundhedsministeriet
Cc: Malthe Smith Jørgensen; alkr@sum.dk.
Emne: Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af
ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper)
Vedhæftede filer: (F: 13/1) Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse
af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper);
Signature-20250110123731.txt
Att: Malthe Smith Jørgensen
Heilsustýrið har ingen bemærkninger til udkastet.
Venlig hilsen
Bjarni á Steig
Stjóri/Director General
Heilsustýrið/Faroese Health Authority
Eirargarður 2, 2. hædd
FO-100 Tórshavn
Fartelefon: 233070
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------------------------
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed vedhæftede udkast til lovforslag i høring. Lovforslaget vedrører
ændring af sundhedsloven om udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper.
Lovforslaget skal bl.a. udmønte den brede politiske aftale om yderligere udvidelse af ordningen om tilskud til
tandpleje til visse patientgrupper af 1. november 2024. Aftalen kan tilgås på Indenrigs- og Sundhedsministeriets
hjemmeside her.
Vedhæftet er:
- Høringsbrev
- Høringsliste
- Udkast til lovforslag
Materialet kan også findes på høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger senest den 13. januar
2025.
Bemærkninger bedes fremsendt til ministeriets kontor for Borgernær Sundhed på sum@sum.dk med kopi til
msmj@sum.dk og alkr@sum.dk.
Offentligt
L 157 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
2
Med venlig hilsen
Malthe Smith Jørgensen
Fuldmægtig, Kontor for Borgernær Sundhed
@ msmj@sum.dk
M 29217712
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
www.sum.dk
Side 1/2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kontor for Borgernær Sundhed
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt pr mail til alkr@sum.dk, msmj@sum.dk og sum@sum.dk
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Tel.: 70 25 77 11
info@tandlaegeforeningen.dk
www.tandlaegeforeningen.dk
CVR nr. 21318418
Dato: 16. januar 2024
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patient-
grupper)
Til rette vedkommende
Tandlægeforeningen takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for hørings-
brev af d. 6. december 2024 vedrørende udkast til forslag til lov om ændring
af sundhedsloven, som følge af den poliske aftale af 1. november 2024 om en
yderligere udvidelse af ordningen, der giver visse patienter adgang til at søge
et særligt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166.
I forhold til lovforslaget har Tandlægeforeningen en række bemærkninger,
som er sammenfattet nedenfor.
Udvidelse af tilskudsordningen til flere patientgrupper
Tandlægeforeningen mener, at den udvidelse af sundhedslovens § 166, som
lovforslaget lægger op til, er hensigtsmæssig, da der er tale om patientgrup-
per, der som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling har et særligt
behov for tandbehandling.
Foreningen påskønner derfor, at patienter, der er i fast behandling med psy-
kofarmaka af typen tricykliske antidepressiva; patienter med en svær psykisk
lidelse, der er i fast behandling med psykofarmaka samt patienter med refluks
efter operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør
og mavesæk, foreslås omfattet af ordningen.
Patientgrupperne, herunder i særdeleshed patienter med svære psykiske li-
delser, har generelt en højere forekomst af tandsygdom og tandtab end den
gennemsnitlige befolkning, hvilket kan tilskrives risikofaktorer som usund
kost, mundtørhed forårsaget af visse psykofarmaka, dårlig mundhygiejne og
uregelmæssige tandlægebesøg.
Sagsbehandler: NOJ
Sagsnr.: 2024 - 13189
Side 2/2
Tandlægeforeningen finder det imidlertid beklageligt, at udvidelsen af pati-
entgruppen betyder, at der både skal være et dokumenteret behandlingsbe-
hov og nedsat spytsekretion. Foreningen mener, at det vil være mere hen-
sigtsmæssigt, at tilskud fra ordningen kan bevilliges, hvis patienten er omfat-
tet af patientgruppen.
Endvidere er Tandlægeforeningen bekymret for, at den afsatte økonomiske
ramme ikke er tilstrækkeligt i forhold til at dække udvidelsen og den allerede
besluttede udvidelse, som på nuværende tidspunkt er trådt i kraft.
Tandlægeforeningen skal endvidere henlede opmærksomheden på, at opga-
ven vedrørende udarbejdelse af udtalelser på baggrund af undersøgelser
m.m., der ligger ud over delelementer beskrevet i ydelser defineret i bekendt-
gørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge er en følge af
nærværende udvidelse af ordningen. Foreningen mener derfor, at patienten
selv skal afholde omkostningen til disse ydelser hos tandlægen. Foreningen
anmoder om ministeriets bekræftelse af denne fortolkning.
Tandlægeforeningen har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Torben Schønwaldt, tandlæge mTF Isabel Brandt Jensen
Formand Adm. direktør
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
10-01-2025
EMN-2023-01170
1747594
Tina Vester Jensen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
Ministeriets kontor for Borgernær Sundhed
kopi: msmj@sum.dk og alkr@sum.dk
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for
udvalgte patientgrupper)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 6. december 2024 anmodet Danske
Regioner om bemærkninger til forslag til lov om udkast til forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for
udvalgte patientgrupper). Danske Regioner kvitterer for muligheden for at
afgive høringssvar og fremsender høringssvar på vegne af de fem regioner.
vedr. patientkategori nr. 8:
Patientgruppen er beskrevet med eksempler på svær psykisk lidelse. Det
vurderes at patientgruppen bør præciseres yderligere, da sagsbehandlingen i
dag foregår ved et fagprofessionelt skøn af en tandlægefaglig konsulent, som
ikke har den lægefaglige baggrund for at vurdere om en psykisk lidelse kan
Sagsbehandlingen kan blive mere kompleks ved, at der er tale om en
patientgruppe med mange snitflader, og hvor der kan være mange parter, der
kan bidrage med sagsoplysningen.
Det skal derfor afklares, hvor dokumentation for patientens lidelse og aktuel
medicin skal komme fra, og hvem der er forpligtet til at fremskaffe det i
forbindelse med sagsbehandlingen. Der tænkes i den forbindelse også på, om
patientens læge bliver en aktiv aktør i ansøgningsprocessen, idet den
praktiserende læge ikke tidligere har været aktør i oplysning af sager under
Sundhedslovens § 166.
Patientgruppen med svær psykisk lidelse kan være omfattet af
behandlingstilbud under specialtandplejen. Det er vigtigt, at der er en klar
beskrivelse af patientgruppen til tilskudsordningen og af hvilke specifikke
sygdomme/diagnoser, og hvilken medicin og omfanget heraf, der kan
muliggøre tilskud.
Samtidig bør der være en afklaring af, hvordan en tilskudssag kan håndteres,
hvis den berører en patient, der skifter mellem behandlingstilbud på grund af
skift i patientens behandlingsbehov (graden af svær psykisk lidelse kan variere
over tid hos patienten).
Det bør ligeledes fremgå tydeligt, i hvilken grad patientens egenomsorg har
indflydelse på vurderingen af behandlingsbehov/-godkendelse, idet
patientgruppen med svær psykisk lidelse for nogle patienters vedkommende
også har en lav grad af egenomsorg, hvilket kan have betydning for
tandbehandlingsbehovet.
Patientgruppen og krav til sagsbehandling og bevillingens omfang bør
yderligere præciseres eventuelt i en vejledning til lovgivningen.
Bemærkninger til lovforslagets bestemmelser vedr. patientgruppe 9
For den kommende patientgruppe 9 (patientgruppen uden lukkemuskel
mellem spiserør og mavesæk) er der behov for en vurdering af, hvor
behandlingen kan og bør håndteres. Der kan være store risici forbundet med
tandbehandlingen, og der kan være behov for behandling i narkose, hvorfor det
bør præciseres, hvem der bør stå for behandlingen, hvordan den bør foregå, og
om eventuelle ekstra udgifter til eksempelvis fuld narkose kan dækkes af en
tilskudsbevilling.
Afsnit 2 under punkt 4, vedr. negative implementeringskonsekvenser for
regionerne
Der gøres opmærksom på, at lovændringen øger behovet for
personaleressourcer og fysisk kapacitet, på et område hvor ressourcerne i
forvejen er pressede. Nogle regioner oplyser, at patienter og tandlæger
allerede er begyndt at rette henvendelse om ordningen og forståelsen heraf.
Dette betyder også, at der er en væsentlig usikkerhed vedrørende de afledte
konsekvenser forbundet med den administrative sagsbehandling, idet det må
forventes at regionerne vil modtage en væsentlig stigning i antallet af
ansøgninger til ordningen, som vil skulle have en sagsbehandling.
Regionerne efterlyser en tæt dialog med Sundhedsstyrelsen om vejledning,
som bør afklare en række forhold, der også vil få betydning for den økonomiske
udvikling af ordningen.
Afsluttende henledes opmærksomheden på, om lovgivningen vil medføre
endnu en knopskydning til eksisterende tandbehandlingstilbud, og derved gør
det yderligere komplekst for patienterne at finde ud af, om de er omfattet af
en mulig ordning om tilskud og for sagsbehandlere og patientvejledere og
andre at bistå patienterne før, under og efter sagsbehandlingen.
Venlig hilsen
Tina Vester Jensen
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer vedr. udvidelse af ord-
ning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
DH takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Med lovforslaget sker en yderligere udvidelse af ordningen, der giver visse patienter adgang til at søge et
særligt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166 – oveni den udvidelse og forenkling af ordningen,
som skete i 2024.
DH er positiv overfor en yderligere udvidelse af ordningen, men vil gerne i forlængelse af tidligere afgivet hø-
ringssvar i forbindelse med udvidelsen af ordningen generelt, gerne understrege at der fortsat er et problem,
med en grundlæggende ulighed i, hvilke patientgrupper der kan adgang til tilskud, og hvem der ikke kan.
Vi synes det er positivt, at et bredt politisk flertal erkender behovet for at inddrage andre patientgrupper. At
sætte fokus på patientgrupper behandlet med psykofarmaka giver god mening. Det flugter fint med psykiatri-
planens hensigt om at gøre op med den ulighed, stigmatisering og underfinansiering, der præger det psykia-
triske område.
Vi vil dog opfordre til, at processen ikke stopper der. Der er mange andre patientgrupper, der slås med tand-
problemer og store udgifter til behandling. Det gælder f.eks. patienter med leddegigt, Behcets sygdom, kro-
nisk nyresygdom, diabetes, Parkinsons sygdom, psoriasis, stroke og osteoporose.
Der er behov for at få en bred faglig afdækning af, hvilke patientgrupper der burde være omfattet af § 166.
DH vil i den forbindelse gerne henvise til og bakke op om den rapport som er udgivet af Tandlægeforenin-
gens Tænketank for Voksentandpleje og som kommer med en række anbefalinger - herunder at oprette en
pulje til patienter med kronisk sygdom, der oplever udfordringer i deres mund- og tandsundhed som følge af
deres sygdom.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen,
Formand For Danske Handicaporganisationer
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
13. januar 2025 / jba
Sag 17-2023-00300
Dok. 663413
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 105
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,
Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar til udkastet til lov om ændring af sundhedsloven
(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte
patientgrupper)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til
udkastet til de foreslåede lovændringer vedrørende tilskud til tandpleje for
udvalgte patientgrupper.
Danske Patienter hilser udvidelsen med de udvalgte grupper velkommen. I
vores høringssvar fra marts 2024 var patienter i behandling med
psykofarmaka blandt de patientgrupper, vi pegede på som værende
relevante for en yderligere udvidelse af ordningen.
For så vidt angår den nye patientgruppe, patienter med refluks efter
operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og
mavesæk, mener vi, at den med fordel kan beskrives bredere, så den også
omfatter andre patienter, der har øget risiko for syreskader på tænderne.
Det kan bl.a. være som følge af kirurgisk fjernelse af kræft i munden eller
på grund af hyppig opkastning, bl.a. som følge af behandling eller
sygdomme som bulimi.
Vi må dog konstatere, at ordningen, selv med den foreslåede udvidelse,
fortsat ikke dækker patienternes behov tilstrækkeligt. Der er stadig en lang
række patientgrupper, som på grund af sygdom og behandling har eller
er i risiko for at få betydelige tandproblemer. Det øger både sygeligheden
og uligheden, fordi flere ikke vil få den nødvendige forebyggende indsats
og behandling.
Danske Patienter mener derfor, at der er behov for en ordning, som kan
sikre, at de mange patienter, der har eller er i risiko for at få tandproblemer
som følge af deres sygdom eller behandling, kan få tilskud til tandpleje.
Relevante patientgrupper omfatter blandt andet:
Kræftpatienter, som har modtaget knoglestyrkende behandling,
hvor dårlig tandstatus medfører udvikling af medicininduceret
osteonekrose (død kæbe).
Patienter, som har fået foretaget en kirurgisk fjernelse af kræft,
hvor mavesyren kan løbe op i munden og bortætse tænderne og
give svære tandskader.
Patienter med demens, som har særlige udfordringer ift. tand- og
mundhygiejne og dermed er i øget risiko for at få huller i tænderne,
betændelse i tandkød, svamp og andre mundhulesygdomme.
Patienter, som på grund af overspisning af sukkerholdige produkter
eller opkastning er i øget risici for tandsygdom, syreskader og
tandtab.
Patienter med leddegigt og Behcets syndrom, som har øget risiko
for betændelse i tandkødet som blandt andet kan føre til tab af
tænder.
Dato:
13. januar 2025
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
jk@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sendt til: sum@sum.dk
Kopi til: msmj@sum.dk og alkr@sum.dk
Side 2/2
Patienter med osteoporose, som er i lavdosis antiresorptiv
behandling, der øger risiko for at udvikle osteonekrose i kæberne.
Patienter med sjældne sygdomme, der som følge af medicinsk
behandling, behandling med stråling eller anden lægelig
behandling får tandproblemer.
Patienter med psoriasis, som anvender methotrexat kan opleve
tandkødsproblemer og nedbrydning af tænder.
Diabetespatienter, der ofte har forhøjet blodsukker og dermed øget
risiko for at få tandkødsbetændelse.
Patienter med parkinson, hvor mange oplever mundtørhed på
baggrund af den medicinske behandling med Levodopa.
Patienter med sclerose, som oplever mundtørhed pga. medicinsk
behandling, og hvor immundæmpende medicin kan øge risikoen
for infektion i mundhulen.
Nyrepatienter, hvor både dialysepatienter og transplanterede har
signifikant oftere forekomst af mundhuleinfektioner.
Patienter med fibromyalgi, som ofte har mange tandsmerter og
samtidig nedprioriterer tandsundheden pga. store udgifter til øvrig
behandling.
Patienter med de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme crohns
og colitis ulcerosa, som kan få direkte udbrud af sygdommen i
munden, da der er den samme slimhinde i tarmene og i munden.
Dertil kommer udfordringer med mundtørhed, infektioner i
mundhulen mv. som følge af behandling med immundæmpende
medicin.
Patienter med cøliaki, som har en overhyppighed af
emaljedefekter, recidiverende aftøs dermatitis, forsinket
tandfrembrud samt mundtørhed.
Vi vil desuden henvise til de anbefalinger, som Tænketanken for
Voksentandpleje, hvor bl.a. Danske Patienter har været repræsenteret,
lancerede i juni sidste år. Blandt de 35 anbefalingerne er et forslag om at
oprette en supplerende pulje til patienter med kronisk sygdom, der oplever
udfordringer i deres mund- og tandsundhed som følge af sygdom og
behandling, og som ikke er omfattet af ordningen efter § 166.
Afslutningsvis finder vi behov for at gentage vores opfordring om, at der
etableres rammer for revidering af ordningen, så der kan tages højde for
udvikling af nye behandlinger og deres mund- og tandrelaterede
bivirkninger. Udfordringerne med den eksisterende lovgivning afspejler
blandt andet, at den ikke er blevet opdateret i takt med udvikling i
behandling.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
Sundhedsstyrelsen
E-mail: sum@sum.dk med kopi til msmj@sum.dk og alkr@sum.dk
Danske Tandplejeres høringssvar vedr. Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper)
Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar og støtter generelt op om en
målgruppeudvidelse og forenkling af tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166.
Danske Tandplejere appellerer dog til, at den forebyggende tandpleje i langt højere grad prioriteres og
understøttes i loven, så flere af de patienter, der er omfattet af § 166, bevarer et sundt tandsæt.
Det bør være målet med udvidelsen af § 166, at flere patienter (i dette tilfælde patienter med psykisk
sygdom) får den nødvendig hjælp til at vedligeholde en god mundhygiejne så tidligt som muligt i
sygdomsforløbet, så der skabes de bedste betingelser for, at tandproblemer- og sygdomme ikke opstår som
følge af deres psykiske sygdom.
Betydelige dokumenterede tandproblemer bør fjernes som krav
Som Danske Tandplejere har bemærket i en tidligere høring, så finder Danske Tandplejere det beklageligt
og uhensigtsmæssigt, at det ikke er alle patientgrupper, omfattet af sundhedslovens § 166, der får støtte til
den tidlige forebyggende tandplejeindsats.
Der er således for en lang række patientgrupper - herunder de nye udvalgte patientgrupper - krav om, at de
skal dokumenterede
omfattet af ordningen.
Danske Tandplejere kan forstå af lovmaterialet, at årsagen til kravet om betydelige tandproblemer skyldes,
at ikke alle patientgrupper udvikler tandsygdomme. Danske Tandplejere savner en refleksion over, hvorfor
nogle patienter udvikler mund- og tandsygdomme som følge af deres psykiske sygdom og medicinindtag,
mens andre patienter ikke gør. Kan det skyldes, at nogle patienter ikke får foretaget en sufficient daglig
tandbørstning og ikke får den hjælp og vejledning om god mundhygiejne, som de har brug for?
Det er, efter Danske Tandplejeres opfattelse, dybt problematisk, at man lovgivningsmæssigt beslutter, at
man først vil hjælpe patienterne, når tandsygdomme er opstået. Det er fagligt velbelyst, at tandpleje og god
mundhygiejne bør prioriteres hos borgere, der som følge af sygdom og medicinindtag, er i forøget risiko for
at udvikle caries og parodontitis. Det er ikke selvskrevet, at disse borgere udvikler sygdomme i tænder og
mund. Det kan i mange tilfælde undgås med en tidlig og forebyggende indsats.
Danske Tandplejere foreslår på den baggrund, at alle patienter, der er omfattet af § 166, får tilskud til
forebyggende tandpleje, når diagnosen af den konkrete sygdom er stillet. Det bør således ikke først være,
når patienten har fået betydelige tandproblemer, at patienten kan få tilskud til den forebyggende tandpleje.
13. januar 2025
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: info@dansktp.dk
www.dansketandplejere.dk
Forebyggelse er den bedste vej til at skabe mere lighed i tandsundhed
Det fremgår af lovforslaget, at udvidelsen af patientgruppen vil få positive konsekvenser for verdensmålet
Mindre ulighed
Danske Tandplejere mener, hvilket bakkes op af lektor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet,
Esben Boeskov Øzhayat, at problemet med ulighed i tandsundhed kan tilgås på flere niveauer: Enten kan
man reducere risikofaktorer knyttet til dårlig tandsundhed, inden uligheden i tandsundhed indtræffer
(forebyggelse). Alternativt kan man minimere konsekvenserne, når uligheden i tandsundheden allerede er
indtruffet (behandle).
For Danske Tandplejere er formålet, at tandsygdomme forebygges således, at tandsygdomme i stor
udstrækning ikke opstår. Det handler om at investere i mennesker og forebygge, at de bliver syge frem for
først at hjælpe borgerne, når tandsygdomme har fået lov at udvikle sig med alt, hvad det medfører af
forringet livskvalitet og forøget risiko for en lang række alvorlige sygdomme som fx diabetes, leddegigt og
hjerte-kar-sygdomme.
Derudover ved vi, at tandbehandling ofte fører til mere behandling. Er der først lavet en fyldning i en tand, så
skal der med stor sandsynlighed laves en fyldning i samme tand igen på et senere tidspunkt. Måske skal der
senere rodbehandles, måske laves en tandkrone og til sidst, hvis tanden mistes, et implantat. Det er det,
man kalder tandens dødsspiral.
Det bør derfor ikke være et succeskriterium, at patienter, der har en forøget risiko for at udvikle
tandsygdomme, fx som følge af deres medicinindtag, får behandlet deres tandsygdomme. Succeskriteriet
bør i stedet være, at de patienter, der er omfattet af § 166, ikke udvikler sygdomme i tænder og mund. Det
kræver en intensiv, tidlig og vedvarende forebyggende indsats, hvor patienterne kender til deres forøgede
risiko for tandsygdom og får viden om, hvordan de i samarbejde med deres tandplejer - kan forebygge
tandsygdomme i at opstå.
Hvis formålet med lovændringer er at øge tandsundheden hos de udvalgte patientgrupper, og herunder
reducere ulighed i tandsundhed, så bør man derfor i langt højere grad prioritere den tidlige forebyggende
indsats.
Forebyggelse betaler sig
tandpleje, som de pågældende har som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling i forhold til den
Det vil dog også ud fra et økonomisk synspunkt være bedre, hvis patienter, der er omfattet af § 166, fik
tilbudt vederlagsfri forebyggende tandpleje, så man minimerer risikoen for, at de udvikler betydelige
tandproblemer/-sygdomme.
Det vil både være til gavn for den enkelte borgers tandsundhed, uligheden i tandsundhed og være det mest
økonomisk bæredygtige.
Behov for at sikre kvaliteten af de sundhedsfremmende og forebyggende ydelser
Hvis vi skal skabe de bedste betingelser for, at patienterne ikke får sygdomme i tænder og mund som følge
af deres sygdom, så er den sundhedspædagogiske indsats helt afgørende. Helt overordnet skal vi sørge for,
at patienterne har et grundlæggende kendskab til, hvordan sygdommen kan påvirke deres mund- og
tandsundhed, og hvordan de bedst kan passe på tænderne, fx ved nedsat spytproduktion.
Derfor bør man sikre, at de sundhedsfremmende og forebyggende ydelser anvendes efter deres formål. Det
er evident, at det ikke skaber en adfærdsændring eller en varig sundhedsgevinst blot at informere om
forhold, som borgerne er bekendte med i forvejen. Hvis man skal skabe de bedste forudsætninger for en
adfærdsændring og varige sundhedsforandringer hos patienterne, omfattet af § 166, så kræver det, at der
afsættes den nødvendige tid til en sundhedssamtale med patienten om forudsætninger, muligheder, evner
og lyst til at passe på sine mund og tænder under sit sygdomsforløb.
Derfor foreslår Danske Tandplejere, at der indsættes en række krav til, hvad de sundhedsfremmende og
forebyggende ydelser som minimum skal indeholde. En IFB bør således altid indeholde en instruktion i
hjemmetandpleje, indfarvning af tænderne og borgeren skal aktivt udføre tandbørstninger ifm. instruktionen.
Danske Tandplejere håber, at I vil tage ovenstående forslag med i en revidering af § 166-ordningen, og vi
står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af sund-
hedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for ud-
valgte patientgrupper)
Tak for muligheden for at afgive høringssvar på denne ændring af sundhedsloven.
Som udgangspunkt ser DSAM meget positivt på denne ændring af sundhedsloven, hvor
formålet er mindre ulighed i sundhed – og her mere specifikt i tandsundhed, men indirekte
med stor betydning for personens helbred og livskvalitet.
Det er meget positivt, at der er politisk fokus på et område, hvor patienter med svær psy-
kisk sygdom (også) har dårligere behandlingskvalitet.
Fra lovforslagets bemærkninger (2.1.3) ses følgende:
Det vil betyde, at patienter i fast behandling med psykofarmaka af typen tricykliske antide-
pressiva og patienter med svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psykofar-
maka, ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje skal have
betydelige dokumenterede tandproblemer og kunne påvise nedsat spytsekretion.
Og det fremgår ligeledes at:
Aftalepartierne er på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger enige om, at der for
de nye patientgrupper i den foreslåede ordning skal være tilsvarende enkle visitationskri-
terier.
Da denne gruppe af patienter er en sårbar gruppe, der kan have udfordringer med at
passe ind i det etablerede sundhedsvæsen, mener vi fra DSAM, at ændringen af sund-
hedsloven skal følges op af indsatser for at hjælpe patientgruppen til tandbehandling og
til ansøgning om tilskud. Det er nævnt, at der skal være enkle visitationskriterier, men der
er behov for en plan/vejledning for, hvordan man får lovændringen ud at virke i praksis.
Ellers risikerer man, at de gode intentioner forbliver på papir og i lovændringer, og ikke
kommer ud at fungere i praksis og bedre tandsundheden. Etablering af støttefunktioner og
opsøgende arbejde for at bedre tandsundheden vil på lang bane mindske udgifter i sund-
hedsvæsenet i patientgruppen.
Med venlig hilsen
Bolette Friderichsen
Formand for DSAM
København, den 13. januar 2025
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
O D O N T O L O G I S K I N S T I T U T
ADMINISTRATIONEN
NØRRE ALLÉ 20
2200 KØBENHAVN N
DIR 35 32 66 92
ahap@sund.ku.dk
www.odont.ku.dk
SAG: [SAGSNR.]
DOK.NR.: [DOKUMENTNR.]
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kære Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Odontologisk Institut takker på muligheden for at give vores bemærkninger
til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om
tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper).
Det er naturligvis glædeligt at ordningen bliver udvidet med yderligere 3
grupper.
Hvad angår gruppen med svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med
psykofarmaka, hvor behandlingen har varet i seks måneder eller mere, så
burde en stor del af disse patienter i forvejen hører under Specialtandplejen.
Der har dog været kritik af, at denne gruppe af patienter hyppigt har fået
afslag i Specialtandplejen, selvom de ikke har været i stand til at modtage
behandling i privat praksis. Kommunerne har hyppigt anvendt LEON
princippet (Lavest Effektive Omkostnings Niveau), og mange af patienterne
har af forskellige årsager ikke kunnet betale det årlige grundbeløb. Dette er
stadig et problem med udvidelsen, og der kan være en stor risiko for, at
gruppen bliver skubbet fra Specialtandplejen over i privat praksis, hvor de
2280 DKK (2025 niveau) sjældent kan få en tandlægefaglig sufficient
behandling. Dvs. politikerne kan se, der er et problem, men Odontologisk
Institut er ikke sikker på, at det bliver løst for de svært psykisk syge, der let
bliver kastebold mellem Specialtandplejen og privat praksis. Hvis man vil
gøre noget for denne gruppe, bør egenbetalingen helt fjernes, og patienterne
behandles i Kommunalt regi (dvs. Specialtandplejen).
Det fortsat uklart for Odontologisk Institut, om og hvordan
dokumentationen for betydelige tandproblemer som følge af sygdom skal
dokumenteres. Det har altid været meget problematisk at kunne
dokumentere, at det er sygdommen (eller medicinen i dette tilfælde), der har
12. DECEMBER 2024
SIDE 2 AF 2
medført problemerne. Patienter er derfor blevet afvist, fordi der også var
tandproblemer inden sygdommen blev diagnosticeret. Odontologisk Institut
vil anbefale, at dokumentationen skal være minimal, således at bare det at
man har tandproblemer og tager medicin/har psykisk sygdom skal føre til
tilskud. Ellers mister vi de mindst ressourcestærke patienter i Danmark.
Sig endelig til, hvis vi kan hjælpe med yderligere.
Venlig hilsen
Anne Havemose-Poulsen
Institutleder


Til udvalgets orientering fremsendes hermed vedlagte høringsnotat og høringssvar til
forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til
tandpleje for udvalgte patientgrupper). Lovforslaget har været i offentlig høring fra
den 6. december 2024 til den 13. januar 2025.
Regeringen indgik den 1. november 2024 en bred politisk aftale med alle Folketingets
partier om en yderligere udvidelse af ordningen, der giver visse patienter adgang til
at søge et særligt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166. Med aftalen vil
flere patientgrupper, der får betydelige tandproblemer som følge af deres sygdom
eller sygdomsbehandling, have mulighed for at få tilskud til tandpleje. Lovforslaget
har til formål at implementere den politiske aftale fra den 1. november 2024.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 03-03-2025
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: msmj
Sagsnr.:2024 - 15041
Dok. nr.: 271051
. / .
Offentligt
L 157 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25


KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til
tandpleje for udvalgte patientgrupper)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper efter
sundhedslovens § 166 har i perioden fra den 6. december 2024 til den 13. januar 2025 været i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Advokatrådet, Ansatte Tandlægers
Organisation, Bedre Psykiatri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kirurgisk
Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk Selskab
for Oral og Maxillofacial Kirurgi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Tand-, Mund- og
Kæbekirurgi, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandsundhed, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Danske Handicaporganisationer, Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Danske
Regioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige
Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, FH, FOA, Fólkaheilsustýrið,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti, Færøernes
Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjerteforeningen, Heilsumálaráðið, HK, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns
Universitet, Netværket for Hals- og mundhulekræft Odontologisk Institut, Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere, Lægeforeningen, Patienterstatningen, Patientforeningen i Danmark, Praktiserende
Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykiatrifonden, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sundhed
Danmark, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Yngre Læger og Ældre
Sagen.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Ansatte Tandlægers Organisation, Danske Ældreråd, Forbrugerombudsmanden, Heilsumálaráðið,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Patienterstatningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Patienter, Danske Tandplejere, Dansk Selskab
for Almen Medicin, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Odontologisk Institut – Københavns
Universitet og Tandlægeforeningen.
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh.: msmj
Sagsnr.: 2024 - 15041
Dok. nr.: 271051
Dato: 16-01-2025
Offentligt
L 157 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Side 2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet takker alle høringsparter for deres høringssvar og henviser til
ministeriets bemærkninger til de enkelte elementer nedenfor.
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte elementer i
lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger hertil er kursiverede.
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Tandplejere, Kræftens Bekæmpelse, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Odontologisk Institut – Københavns Universitet og Tandlægeforeningen
bakker op om en udvidelse af § 166-ordningen, hvor flere patientgrupper får mulighed for at søge om
det særlige tilskud til tandpleje.
Danske Handicaporganisationer er positive overfor denne yderligere udvidelse af ordningen, ligesom de
synes det er positivt, at sætte fokus på patientgrupper, der behandles med psykofarmaka. Danske
Handicaporganisationer synes, at fokusset flugter med psykiatriplanens hensigt om at gøre op med den
ulighed, stigmatisering og underfinansiering, der præger det psykiatriske område. Danske
Handicaporganisationer opfordrer til, at ordningen udvides yderligere, da der er mange andre
patientgrupper, der har tandproblemer og store udgifter til tandbehandling. Det gælder f.eks. patienter
med leddegigt, Bechets sygdom, kronisk nyresygdom, diabetes, Parkinsons sygdom, psoriasis, stroke og
osteoporose. Danske Handicaporganisationer mener, at der er behov for en bred faglig afdækning af,
hvilke patientgrupper der bør være omfattet af § 166-ordningen.
Danske Patienter hilser udvidelsen med de udvalgte patientgrupper velkommen, og peger på at
patienter i behandling med psykofarmaka er relevante for denne yderligere udvidelse af ordningen.
Danske Patienter mener dog samtidig, at ordningen også bør omfatte en række yderligere
patientgrupper, der har – eller er i risiko for – at få tandproblemer som følge af deres sygdom eller
behandling. Danske Patienter oplister i forlængelse heraf en række forskellige patientgrupper, som
kunne være relevante at inkludere i ordningen.
Danske Tandplejere støtter generelt op om udvidelsen af ordningen om tilskud til tandpleje efter
sundhedslovens § 166 men appellerer til, at den forebyggende tandpleje i langt højere grad prioriteres
og understøttes i loven. Danske Tandplejere forslår, at alle patienter omfattet af § 166, får tilskud til
forebyggende tandpleje, når diagnosen af den konkrete sygdom er stillet. Det bør således ikke først
være, når patienten har fået betydelige tandproblemer, at patienten kan få tilskud til tandpleje.
Dansk Selskab for Almen Medicin ser meget positivt på denne yderligere udvidelse af ordningen, da det
bl.a. er med til at mindske uligheden i sundhed, ligesom Dansk Selskab for Almen Medicin synes det er
meget positivt, at der er politisk fokus på patienter med svær psykisk sygdom.
Odontologisk Institut – Københavns Universitet synes det er glædeligt, at ordningen udvides med
yderligere tre målgrupper.
Kræftens Bekæmpelse ser meget positivt på, at ordningen udvides men ser gerne, at ordningen udvides
yderligere, så ordningen omfatter patienter i hvilken som helst kræftbehandling, hvor der er klinisk
erfaring for og viden om øget risiko for mundhulesygdomsudvikling. På den måde vil lovgivningen være
fremtidssikret i forhold til nye kræftbehandlinger, hvor der viser sig at være øget risiko for
mundhulesygdomsudvikling. Det anerkendes dog, at der skal ske en samlet prioritering af de frie midler
til en yderligere udvidelse af ordningen til gavn for patientgrupper med et særligt behov for tandpleje,
og at udvidelsen skal ske inden for de økonomiske rammer.
Kræftens Bekæmpelse mener, at patienter i knoglestyrkende behandling bør inkluderes i ordningen, da
de forskellige former for knoglestyrkende behandling givet øget risiko for udvikling af knogledød i
kæben. Der er egenbetaling for en del af tandbehandlingen afhængigt af, om behandlingen foregår på
Side 3
sygehuset eller ved en praktiserende specialtandlæge. Kræftens Bekæmpelse mener, at ordningen skal
udvides, så den også kommer til at omfatte den del, hvor der i dag er egenbetaling i privat
specialtandlægepraksis.
Kræftens Bekæmpelse bemærker ligeledes, at flere studier har vist, at patienter i kræftbehandling får
immunmedierede bivirkninger både i munden og andre steder i kroppen. Tandkødssygdomme,
mundslimhindesygdomme og infektioner kan medføre behov for hyppigere forebyggende behandlinger
hos tandlæge. Kræftens Bekæmpelse mener derfor, at ordningen også bør omfatte
mundslimhindesygdomme efter kræftbehandling.
Tandlægeforeningen mener, at den udvidelse af sundhedslovens § 166, som lovforslaget lægger op til,
er hensigtsmæssig, da der er tale om patientgrupper, der som følge af deres sygdom eller
sygdomsbehandling har et særligt behov for tandbehandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningerne fra Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse om, at flere andre patientgrupper også bør omfattes af
ordningen oplyse, at der med den politiske aftale af 25. januar 2024 mellem regeringen og alle
Folketingets partier om udvidelse og forenkling af § 166-ordningen var enighed blandt aftalepartierne
om, at hvis der var yderligere midler tilbage af de afsatte 100 mio. kr. fra sundhedspakken fra maj 2023,
skulle midlerne prioriteres til en yderligere udvidelse af ordningen. I så fald ville Sundhedsstyrelsen få til
opgave at foretage en afdækning af, om der kan laves en relevant afgrænsning af patientgrupper, der på
grund af medicinsk behandling med psykofarmaka får betydelige tandproblemer og som følge deraf har
store udgifter til tandpleje. Da der senere kunne konstateres, at der var yderligere midler tilbage fra
rammen har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et fagligt oplæg til en yderligere udvidelse af ordningen. Som
en del af det faglige oplæg blev Sundhedsstyrelsen også bedt om at lave en vurdering af, om en række
patientgrupper, der blev peget på i den offentlige høring i forbindelse med den første udvidelse, bør få
adgang til at søge tilskud efter ordningen.
Der er på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg indgået en bred politisk aftale med alle
Folketingets partier om den konkrete yderligere udvidelse af ordningen i november 2024. Lovforslaget
udmønter den politiske aftale fra november 2024.
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af oplægget til udvidelsen indhentet rådgivning fra
repræsentanter fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi
og Dansk Kirurgisk Selskab. Der er ligeledes indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsens sagkyndige i
psykiatri. Til kvalificering af en relevant afgrænsning af personer i behandling med psykofarmaka, er der
ydermere blevet udarbejdet en evidensgennemgang af sammenhængen mellem psykofarmaka og
nedsat spytsekretion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Danske Tandplejeres bemærkning om yderligere fokus på
forebyggelse i den forslåede udvidelse af ordningen oplyse, at kravet om betydelige dokumenterede
tandproblemer og påvist nedsat spytsekretion i den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7 og 8, og kravet om
betydelige dokumenterede tandproblemer i den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 9, skyldes, at der er forskel
på patienternes risiko for at udvikle betydelige tandproblemer, selvom diagnosen er stillet. Det vil sige, at
det ikke er alle patienterne i den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7-9, der vil opleve at få tandproblemer som
følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Kræftens Bekæmpelses bemærkning om, at patienter i
knoglestyrkende behandling bør inkluderes i ordningen oplyse, at det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at
det ikke er relevant at inkludere patienter i behandling med højdosis, adjuverende eller lavdosis
knoglestyrkende lægemidler i § 166-ordningen. Behandling med knoglestyrkende lægemidler kan
medføre øget risiko for kæbeknogledød særligt efter tandekstraktion (fjernelse af tænder). Behandling af
kæbeknogledød foretages på sygehus. Med henblik på at forebygge kæbeknogledød under og efter
behandling med knoglestyrkende lægemidler foretages tandekstraktion efter konkret vurdering på enten
sygehus, specialtandlægepraksis eller tandlægepraksis. Styrelsen for patientsikkerhed har udarbejdet
informationsmateriale til tandfagligt personale om patienter i behandling med knoglestyrkende
Side 4
lægemidler. Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at der ikke er særlig risiko for udvikling af betydende
tandproblemer, der behandles i tandpraksis under behandling med knoglestyrkende medicin, hvorfor det
ikke er relevant at inkludere patienter §166-ordningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Kræftens Bekæmpelse bemærkning om, at ordningen også bør
omfatte mundslimhindesygdomme efter kræftbehandling oplyse, at det er Sundhedsstyrelsens vurdering,
at patienter med bivirkninger til immunterapi i mundslimhinden ikke er relevante at inkludere i § 166-
ordningen grundet manglende dokumentation for sammenhæng mellem mundslimhindeforandringer og
skader på tænderne. Patienter med bivirkninger til immunterapi i form af mundtørhed med nedsat
spytsekretion og deraf følgende tandproblemer er allerede inkluderet i ordningen.
2.1 Specifikke bemærkninger til lovforslaget
2.1.1 Vedrørende specifikke patientgrupper i udvidelsen
Københavns Kommune mener, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis patienter med psykiske lidelser,
som udvisiteres af specialtandplejen vil have mulighed for at kunne indvisiteres i ordningen efter
sundhedslovens § 166, uden først at skulle udvikle betydelige tandproblemer.
Danske Patienter mener, at for så vidt angår den nye patientgruppe med refluks efter operation med
hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk med fordel kan beskrives
bredere, så den også omfatter andre patienter, der har øget risiko for syreskader på tænderne. Det kan
bl.a. være som følge af kirurgisk fjernelse af kræft i munden eller på grund af hyppig opkastning, bl.a.
som følge af behandling eller sygdomme som bulimi.
Danske Tandplejere savner i lovforslaget en refleksion over, hvorfor nogle patienter i ordningen udvikler
mund- og tandsygdomme som følge af deres psykiske sygdom og medicinindtag.
Kræftens Bekæmpelse ser overvejende positivt på den foreslåede yderligere udvidelse, så
tilskudsordningen også kommer til at omfatte patienter med refluks efter operation med hel eller delvis
fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk. Kræftens Bekæmpelse mener dog, at den nye
patientgruppe bør beskrives bredere, så tilskudsordningen også omfatter kræftpatienter, der har øget
risiko for syreskader af de hårde tandvæv. Det kan f.eks. dreje sig om syreskader som følge af kirurgisk
fjernelse af kræft i munden eller på grund af hyppig opkastning som følge af kræftsygdom eller
kræftbehandling. Kræftens Bekæmpelse mener, at patientgruppen ikke skal vente med at søge om
tilskud til der er opstået betydelige dokumenterede tandproblemer.
Odontologisk Institut – Københavns Universitet bemærker, at for så vidt angår patientgruppen med
svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psykofarmaka, hvor behandlingen har varet i seks
måneder eller mere, så burde en stor del af disse patienter i forvejen høre under specialtandplejen.
Danske Regioner bemærker, at det for patienter med svær psykisk lidelse bør præciseres yderligere,
hvornår en psykisk lidelse kan betegnes som ”svær”, ligesom Danske Regioner mener, at det skal
afklares, hvor dokumentationen for patientens lidelse og aktuel medicin skal komme fra, og hvem der er
forpligtet til at fremskaffe det i forbindelse med sagsbehandlingen.
Danske Regioner mener ligeledes, at patientgruppen med svær psykisk lidelse kan være omfattet af
behandlingstilbud under specialtandplejen, hvorfor det er vigtigt, at der er en klar beskrivelse af
patientgruppen til tilskudsordningen.
Danske Regioner bemærker, at der bør være en afklaring af, hvordan en tilskudssag kan håndteres, hvis
den berører en patient, der skifter mellem behandlingstilbud på grund af skift i patientens
behandlingsbehov.
Side 5
Danske Regioner bemærker for så vidt angår patientgruppen med refluks efter operation med hel eller
delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk, at der er behov for en vurdering af, hvor
behandlingen kan og bør foregå, f.eks. hvis behandlingen skal udføres under fuld narkose.
Tandlægeforeningen finder det beklageligt, at udvidelsen af patientgruppen betyder, at der både skal
være et dokumenteret behandlingsbehov og nedsat spytsekretion. Foreningen mener, at det vil være
mere hensigtsmæssigt, at tilskud fra ordningen kan bevilliges, hvis patienten er omfattet
af patientgruppen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. København Kommunes og Tandlægeforeningens
bemærkninger oplyse, at kravet om betydelige dokumenterede tandproblemer og påvist nedsat
spytsekretion i den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 8, skyldes, at der er forskel på patienternes risiko for at
udvikle betydelige tandproblemer. Det vil sige, at det ikke er alle patienterne i den foreslåede § 166, stk.
1, nr. 8, der vil opleve at få tandproblemer som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til ministeriets bemærkninger om afgrænsningen af det
faglige oplæg under ”Punkt 2 – Generelle bemærkninger til lovforslaget” i høringsnotatet ift. Danske
Patienter og Kræftens Bekæmpelses bemærkning om, at den nye patientgruppe med refluks efter
operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk med fordel kan
beskrives bredere, så den også omfatter andre patienter, der har øget risiko for syreskader på tænderne,
herunder f.eks. kirurgisk fjernelse af kræft i munden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Danske Tandplejeres bemærkning om, hvorfor nogle patienter
i den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7 og 8, udvikler mund- og tandsygdomme oplyser, at Sundhedsstyrelsen
vurderer, at risikoen for at udvikle tandproblemer som følge af lægemiddel-induceret nedsat
spytsekretion afhænger af en lang række forskellige forhold. Risikoen afhænger bl.a. hyppigheden af
indtagelsen af psykofarmaka, typen af psykofarmaka, behandlingsvarighed, anden samtidig behandling
(polyfarmaci), andre individuelle forhold som mundhygiejne, kostens sammensætning og
fluorideksponering. Mennesker med svær psykisk lidelse har funktionsnedsættelser, der betyder, at de
kan have svært ved tilstrækkelig egenomsorg, herunder mundhygiejne, og studier viser, at mennesker
med svær psykisk lidelse har dårligere tandsundhed end baggrundsbefolkningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. bemærkningerne fra Odontologisk Institut – Københavns
Universitet og Danske Regioner om, at der for så vidt angår patienter med svær psykisk lidelse kan være
et overlap i målgruppen for specialtandplejen og § 166-ordningen oplyse, at målgruppen for
specialtandpleje er borgere (både børn og voksne) med sindslidelse, psykisk udviklingshæmning samt
andre med betydelig og varig funktionsnedsættelse, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i
børne- og ungdomstandplejen, omsorgstandplejen eller voksentandplejen. Det antages, at ca. 10 % af
patienter med svær psykisk lidelse, jf. den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 8, vil få behandling i andre
relevante ordninger, herunder social-, omsorgs- og specialtandplejen. Der tages således højde for et
sådant overlap i estimatet af patientgruppen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Danske Regioners bemærkninger, om at der er behov for at
præcisere målgruppen, jf. den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 8 og 9, yderligere oplyse, at Sundhedsstyrelsen
som følge af lovændringen vil opdatere vejledningen om ”Den regionale tandpleje: Vejledning af og
kravene til den regionale tandpleje”. I vejledningen vil målgrupperne i den foreslåede ordning blive
yderligere præciseret, herunder bl.a. ift. typiske diagnoser, dokumentation for patientens lidelse og
medicinforbrug, forskelle i målgrupperne for hhv. specialtandplejen og § 166-ordningen og håndtering af
patienter, der skifter mellem forskellige tandplejetilbud.
Side 6
2.1.2 Vedrørende dokumentationskrav
Dansk Selskab for Almen Medicin bemærker, at det i lovforslaget er nævnt, at der skal være enkle
visitationskriterier, men at der er behov for en plan/vejledning for, hvordan man får lovændringen ud at
virke i praksis.
Odontologisk Institut – Københavns Universitet mener, at det er uklart om og hvordan
dokumentationen for betydelige tandproblemer som følge af sygdom skal dokumenteres. Det
bemærkes i forlængelse heraf, at det altid har været meget problematisk at dokumentere, at det er
sygdommen eller medicinen, der har medført problemerne. Patienter er derfor blevet afvist, fordi der
også var tandproblemer inden sygdommen blev diagnosticeret. Odontologisk Institut anbefaler, at
dokumentationen skal være minimal, således at bare det at man har tandproblemer og tager
medicin/har psykisk sygdom skal føre til tilskud. Ellers mister vi de mindst ressourcestærke patienter i
Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Dansk Selskab for Almen Medicins bemærkning om, at der er
behov for en vejledning for udvidelsen af ordningen oplyse, at Sundhedsstyrelsen som følge af
lovændringen vil opdatere vejledningen om ”Den regionale tandpleje: Vejledning af og kravene til den
regionale tandpleje”. Formålet med opdateringen af vejledningen er bl.a., at det skal være let for de
praktiserende tandlæger og andre relevante fagpersoner at sætte sig ind i visitationskriterierne for
ordningen. Opdateringen af vejledningen skal endvidere sikre en ensartet sagsbehandling og
bevillingspraksis på tværs af regionerne
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Odontologisk Instituts bemærkning om uklarheden ved
dokumentationen for betydelige tandproblemer oplyse, at kriterierne for betydelige dokumenterede
tandproblemer er defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den regionale tandpleje: Vejledning for
omfanget af og kravene til den regionale tandpleje”. Samtidig kan det oplyses, at ordningen efter
sundhedslovens § 166 med Lov nr. 649 af 11/06/2024 om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af
ordningen om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed
for Færøerne), der trådte i kraft den 1. juli 2024, blev forenklet, så det ud fra et patientperspektiv blev
nemmere at få tilskud til tandpleje. Forenklingen bestod bl.a. i, at størstedelen af patienterne, der søger
om tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje, ikke længere skal sandsynliggøre en
individuel årsagssammenhæng mellem deres tandproblemer og sygdommen eller sygdomsbehandlingen.
Lempelse af visitationskriteriet forventes at medføre en væsentlig forenkling af sagsbehandlingen i
regionerne og samtidig sikre patienterne en nemmere adgang til ordningen. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at der for de nye patientgrupper i den foreslåede
ordning indføres tilsvarende enkle visitationskriterier.
2.1.3 Vedrørende økonomi og implementering
Danske Regioner bemærker, at lovændringen øger behovet for personaleressourcer og fysisk kapacitet
på et område, hvor ressourcerne i forvejen er pressede. Danske Regioner nævner ligeledes, at der er en
væsentlig usikkerhed vedrørende de afledte konsekvenser forbundet med den administrative
sagsbehandling, idet det må forventes at regionerne vil modtage en væsentlig stigning i antallet af
ansøgninger til ordningen, som vil kræve sagsbehandling.
Dansk Selskab for Almen Medicin bemærker, at de nye patientgrupper i ordningen er en sårbar
patientgruppe, der kan have udfordringer med at passe ind i det etablerede sundhedsvæsen, hvorfor
Dansk Selskab for Almen Medicin mener, at ændringen af sundhedsloven skal følges op af indsatser for
at hjælpe patientgruppen til tandbehandling og til ansøgning om tilskud.
Tandlægeforeningen er bekymret for, at den afsatte økonomiske ramme ikke er tilstrækkeligt i forhold til at
dække udvidelsen og den allerede besluttede udvidelse, som på nuværende tidspunkt er trådt i kraft.
Side 7
Tandlægeforeningen skal endvidere henlede opmærksomheden på, at opgaven vedrørende udarbejdelse af
udtalelser på baggrund af undersøgelser m.m., der ligger ud over delelementer beskrevet i ydelser defineret i
bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge er en følge af nærværende udvidelse af
ordningen. Foreningen mener derfor, at patienten selv skal afholde omkostningen til disse ydelser hos
tandlægen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Tandlægeforeningens bemærkning om økonomien bag
udvidelsen og Danske Regioners bemærkning om de afledte konsekvenser forbundet med den
administrative sagsbehandling oplyse, at lovforslaget ikke vurderes at have økonomiske konsekvenser
for regionerne idet der med Sundhedspakken fra maj 2023 og med Kræftplan V blev afsat 50 mio. kr. i
2024 og 100 mio. kr. varigt fra 2025 til regionernes udgifter til tandpleje i forbindelse med udvidelsen og
forenklingen af ordningen. Den konkrete udmøntning af midlerne udmøntes på baggrund af DUT-
forhandlinger med Danske Regioner. Samtidig bemærkes det, at forenklingen af § 166-ordningen ved Lov
nr. 649 af 11/06/2024 om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordningen om tilskud til tandpleje for
udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne), der trådte i kraft den 1.
juli 2024, medfører en væsentlig forenkling af sagsbehandlingen i regionerne.
Indenrigs- Sundhedsministeriet er enige i Dansk Selskab for Almen Medicins bemærkning om behovet for,
at ændringen af sundhedsloven skal følges op af indsatser for at hjælpe patientgruppen. Der vil derfor
blive udarbejdet informationsmateriale om udvidelsen af ordningen målrettet både borgere og
sundhedspersonale. I udarbejdelsen af informationsmaterialet vil relevante parter blive inddraget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Tandlægeforeningens bemærkning om afholdelsen af
omkostningerne forbundet med udtalelser oplyse, at patientgrupperne i den foreslåede ordning ved
ansøgning til regionen om tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje skal opfylde et
kriterie om at have betydelige tandproblemer. Behandlingsbehovet som følge af betydelige
tandproblemer ved ansøgningstidspunktet, skal dokumenteres over for regionen via journaloptegnelse
samt erklæring fra patientens egen tandlæge. Ved erklæring forstås tandlægens behandlingsplan inkl.
prognosevurdering, behandlingstilbud, kopi af journaloptegnelser og røntgen som ligger inden for
rammerne af journalføringsbekendtgørelsen (BEK nr. 713 af 12/06/2024) og bekendtgørelse om tilskud
til behandling hos praktiserende tandlæge (BEK nr. 544 af 29/05/2024).
3. Øvrige bemærkninger til lovforslaget
Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter bemærker, at de bakker op om den rapport, som
er udgivet af Tandlægeforeningens Tænketank for voksentandplejen, som kommer med en række
anbefalinger, herunder at oprette en pulje til patienter med kronisk sygdom, der oplever udfordringer i
deres mund- og tandsundhed som følge af deres sygdom.
Odontologisk Institut – Københavns Universitet bemærker, at den kommunale ordning
”specialtandplejen” bør gøres vederlagsfri, da mange borgere i målgruppen har udfordringer med at
betale det årlige maksimale egenbetalingsbeløb i ordningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ovenstående forslag ligger uden for rammerne af
lovforslaget.


Fremsat den 27. februar 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5.
september 2024, som ændret senest ved lov nr. 1673 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 166, stk. 1, indsættes som nr. 7-9:
»7) Patienter, der er i fast behandling med psykofarmaka af
typen tricykliske antidepressiva, hvor behandlingen har
varet i seks måneder eller mere.
8) Patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast
behandling med psykofarmaka, hvor behandlingen har
varet i seks måneder eller mere.
9) Patienter med refluks efter operation med hel eller
delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og
mavesæk.«
2. I § 166, stk. 4, ændres »nr. 4, 5 eller 6« til: »nr. 4, 5, 6, 7
eller 8«.
3. I § 166 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Patienter omfattet af stk. 1, nr. 9, skal ved ansøg-
ning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje
have betydelige dokumenterede tandproblemer.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
4. I § 259 ændres »§ 166, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 166, stk. 1, 2
og 6«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Loven, som affattet i denne lovs § 1, nr. 1-3, finder
ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før lovens ikraft-
træden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 166, stk. 6, i sund-
hedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september
2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 166, stk. 7, i sundhedsloven, jf.
denne lovs § 1, nr. 3.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-15041
DI001391
Offentligt
L 157 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
besluttede med Sundhedspakken fra maj 2023 og som en
del af Kræftplan V at afsætte midler til at udvide og forenk-
le ordningen, som giver visse patientgrupper adgang til at
søge et særligt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens §
166. Med aftalerne blev der afsat 50 mio. kr. i 2024 og 100
mio. kr. varigt fra 2025 og frem.
Den 25. januar 2024 indgik regeringen en bred politisk afta-
le med alle Folketingets partier om en udvidelse og forenk-
ling af ordningen om tilskud til tandpleje efter sundhedslo-
vens § 166. Den 4. juni 2024 vedtog Folketinget lov om æn-
dring af sundhedsloven (Udvidelse af ordningen om tilskud
til tandpleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om
territorial gyldighed for Færøerne). Lovændringen trådte i
kraft den 1. juli 2024. Derfor kunne flere patienter fra den 1.
juli 2024 få tilskud til tandpleje efter ordningen. Med lovæn-
dringen blev ordningen ligeledes forenklet, så det ud fra et
patientperspektiv blev nemmere at få tilskud til tandpleje.
Regeringen og aftalekredsen var enige om, at hvis der var
yderligere midler tilbage fra rammen, skulle midlerne priori-
teres til en yderligere udvidelse af ordningen. I så fald ville
Sundhedsstyrelsen få til opgave at foretage en afdækning af,
om der kan laves en relevant afgrænsning af patientgrupper,
der på grund af medicinsk behandling med psykofarmaka
får betydelige tandproblemer og som følge deraf har store
udgifter til tandpleje. Regeringen kunne efterfølgende kon-
statere, at der er frie midler til en yderligere udvidelse af
ordningen.
Sundhedsstyrelsen har også lavet en vurdering af, om en
række patientgrupper, der blev fremhævet i den offentlige
høring i forbindelse med ovennævnte lovforslag, bør få ad-
gang til tilskud efter ordningen.
Regeringen har derfor den 1. november 2024 indgået en
bred politisk aftale med alle Folketingets partier om en yder-
ligere udvidelse af patientgruppen, der kan søge om tilskud
efter ordningen. Aftalepartierne er enige om, i overensstem-
melse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at udvide ord-
ningen med en række nye patientgrupper, der som følge af
deres sygdom eller sygdomsbehandling har et særligt behov
for tandpleje. Ordningen skal kompensere patienterne for de
merudgifter til tandpleje, som de pågældende har som følge
af deres sygdom eller sygdomsbehandling i forhold til den
øvrige befolkning.
Formålet med lovforslaget er således at implementere den
politiske aftale fra den 1. november 2024 om den yderligere
udvidelse af ordningen om tilskud til tandpleje for visse
patientgrupper.
2. Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for visse
patientgrupper
2.1. Gældende ret
Det fremgår af sundhedslovens § 166, stk. 1, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1015 af 5. september 2024, at regionsrådet yder
et særligt tilskud til almindelig forebyggende og behandlen-
de tandpleje til følgende patientgrupper:
1) Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehand-
ling i hoved- eller halsregionen.
2) Patienter, der på grund af blodkræft har modtaget
helkropsbestråling forud for allogen knoglemarvstrans-
plantation.
3) Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation
har udviklet kronisk graft versus host-sygdom (GvHD).
4) Patienter, der er diagnosticeret med Sjögrens syndrom.
5) Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi,
immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling.
6) Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen
har modtaget behandling med radioaktivt jod.
Tilsvarende fremgår det af sundhedslovens § 166, stk. 2,
at regionsrådet yder et særligt tilskud til almindelig forebyg-
gende og behandlende tandpleje til patienter, der på grund af
medfødte sjældne sygdomme har betydelige dokumenterede
tandproblemer.
For de omfattede patientgrupper i ordningen skal en række
dokumentationskrav være opfyldt for at kunne få tilskud
efter ordningen.
Patienter omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal ved ansøgning
om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje kun-
ne påvise nedsat spytsekretion, jf. sundhedslovens § 166,
stk. 3. Patienter omfattet af stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, skal
ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende
tandpleje have betydelige dokumenterede tandproblemer og
kunne påvise nedsat spytsekretion, jf. sundhedslovens § 166,
stk. 4.
Derudover fremgår det af sundhedslovens § 166, stk. 5, at
regionsrådet yder et særligt tilskud til patienter efter stk. 1
og 2, der ansøger om tilskud til særligt kostbare behandlin-
ger grundet betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættel-
se som følge af sygdommen eller sygdomsbehandlingen.
Det følger af sundhedslovens 166, stk. 6, at indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for støtte til
de i stk. 1 og 2 nævnte patientgrupper, herunder for størrel-
sen af patientens maksimale egenbetaling i praksistandple-
jen. Bestemmelsen er udmøntet i kapitel 8 i bekendtgørelse
nr. 871 af 26. juni 2024 om tandpleje (herefter tandplejebe-
kendtgørelsen).
Tandplejebekendtgørelsens § 26, stk. 1, § 27, stk. 2, § 28,
stk. 2 og 3, samt § 29 stk. 2, fastsætter nærmere regler for de
2
dokumentationskrav, som skal være opfyldt for at kunne få
tilskud efter ordningen med undtagelse af de særlige kostba-
re behandlingsydelser.
Patienter, der er visiteret til det særlige tandplejetilskud, skal
kunne dokumentere en egenbetaling, der overstiger 2.200 kr.
årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2024), jf. tandplejebekendt-
gørelsens § 26, stk. 5, § 27, stk. 6, § 28, stk. 7, og § 29, stk.
4. Det er gennemgående for alle omfattede patientgrupper,
at det er patienten selv, der med bistand fra egen tandlæge,
ansøger om det særlige tandplejetilskud.
Tandplejebekendtgørelsens § 26, stk. 3 og 4, § 27, stk. 4 og
5, § 28, stk. 5 og 6, § 29, stk. 5 og 6, fastsætter nærmere reg-
ler om, at påbegyndelsen af særligt kostbare behandlinger
grundet betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættelse
som følge af sygdommen eller sygdomsbehandlingen først
kan ske, når regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget
samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Regionsrå-
det kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskud-
sbevillingen uden forhåndsgodkendelse.
Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den Regionale Tandpleje:
Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale
tandpleje” udfolder bestemmelserne i sundhedslovens § 166
og i tandplejebekendtgørelsen.
2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Med Aftale om udvidelse og forenkling af ordningen om til-
skud til tandpleje til visse patientgrupper fra den 25. januar
2024 blev regeringen og aftalekredsen enige om, at hvis der
var yderligere midler fra Sundhedspakken efter den første
udvidelse af ordningen, skulle midlerne prioriteres til en
yderligere udvidelse af ordningen. I så fald ville Sundheds-
styrelsen få til opgave at foretage en afdækning af, om der
kan laves en relevant afgrænsning af patientgrupper, der på
grund af medicinsk behandling med psykofarmaka får bety-
delige tandproblemer og som følge deraf har store udgifter
til tandpleje. Regeringen kunne efterfølgende konstatere, at
der er frie midler til en yderligere udvidelse af ordningen.
Sundhedsstyrelsen har også lavet en vurdering af, om en
række patientgrupper, der blev fremhævet i den offentlige
høring i forbindelse med lov om ændring af sundhedsloven
(Udvidelse af ordningen om tilskud til tandpleje for udvalgte
patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for
Færøerne), bør få adgang til tilskud efter ordningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund
indhentet faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen til en
yderligere udvidelse af ordningen. Regeringen har på bag-
grund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger indgået en politisk
aftale med alle Folketingets partier om en yderligere udvi-
delse af ordningen, så flere patientgrupper kan få tilskud til
tandpleje gennem ordningen. Aftalepartierne er enige om, i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at
udvide ordningen med en række nye patientgrupper, som
på grund af deres sygdom eller sygdomsbehandling har et
særligt behov for tandbehandling.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i sundhedslovens § 166, stk. 1, indsættes
nr. 7, 8 og 9, så en række yderligere patientgrupper, der
som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling har et
særligt behov for tandbehandling, kan søge om det særlige
tilskud til tandpleje.
Det foreslås, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger og den politiske aftale af den 1. november
2024, at ordningen udvides med følgende patientgrupper:
– Patienter, der er i fast behandling med psykofarmaka af
typen tricykliske antidepressiva, hvor behandlingen har
varet i seks måneder eller mere.
– Patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast
behandling med psykofarmaka, hvor behandlingen har
været i seks måneder eller mere.
– Patienter med refluks efter operation med hel eller delvis
fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk.
Forslaget vil betyde, at tre nye patientgrupper kompenseres
for de merudgifter til tandpleje, som de pågældende har som
følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling i forhold til
den øvrige befolkning.
Med lov nr. 649 af 11. juni 2024 om ændring af sundheds-
loven (Udvidelse af ordningen om tilskud til tandpleje for
udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyl-
dighed for Færøerne), der trådte i kraft den 1. juli 2024, blev
ordningen i sundhedslovens § 166 forenklet, så det ud fra et
patientperspektiv blev nemmere at få tilskud til tandpleje.
Aftalepartierne er på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbe-
falinger enige om, at der for de nye patientgrupper i den
foreslåede ordning skal være tilsvarende enkle visitations-
kriterier.
Det vil betyde, at patienter i fast behandling med psykofar-
maka af typen tricykliske antidepressiva og patienter med
en svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psy-
kofarmaka, ved ansøgning om almindelig forebyggende og
behandlende tandpleje skal have betydelige dokumenterede
tandproblemer og kunne påvise nedsat spytsekretion.
Patienter med refluks efter operation med hel eller delvis
fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk skal
ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende
tandpleje have betydelige dokumenterede tandproblemer.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget forventes at medføre positive konsekvenser
for verdensmålet ”Sundhed og trivsel” (verdensmål 3) og
”Mindre ulighed” (verdensmål 10), idet en udvidelse af den
gældende ordning i sundhedslovens § 166 forventes at øge
tandsundheden for en række patientgrupper, samt kompen-
3
sere patienterne for de merudgifter til tandpleje, som de
pågældende har i forhold til den øvrige befolkning som føl-
ge af deres sygdom eller sygdomsbehandling. Det forventes
således også, at lovforslaget vil have positive konsekvenser
for delmål 3.8 om universel sundhedsdækning, herunder be-
skyttelse mod økonomiske risici.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for regionerne, idet der med Sundhedspakken fra maj
2023 og med Kræftplan V blev afsat 50 mio. kr. i 2024
og 100 mio. kr. varigt fra 2025 til regionernes udgifter til
tandpleje i forbindelse med udvidelsen og forenklingen af
ordningen. Den yderligere udvidelse af ordningen forventes
at træde i kraft den 1. juli 2025. Lovforslaget udmønter en
delmængde af de samlede afsatte midler fra Sundhedspak-
ken. Med lovforslaget udmøntes 35,5 mio. kr. i 2025 og 47
mio. kr. i 2026 og varigt.
Lovforslaget vurderes samtidig at have negative implemen-
teringskonsekvenser for regionerne, da lovændringen med-
fører, at en række nye patientgrupper får mulighed for at
søge tilskud til tandpleje, hvilket øger patientpopulationen
og det forventede antal ansøgninger om tilskud efter ordnin-
gen. Med lovforslaget indføres ikke nye eller andre doku-
mentationskrav end dem, der allerede indgår i den eksister-
ende ordning.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for stat og kommuner.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lov-
givning.
Det bemærkes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
princip nr. 1, der tilsiger, at lovgivningen bør være enkel og
klar, så den er let at forstå for borgeren. Det bliver i lovfor-
slaget fastsat, hvilke patientgrupper der vil være omfattet af
ordningen, samt hvilke visitationskriterier der vil gælde for
de enkelte patientgrupper, hvilket forventes at skabe klarhed
om den enkeltes retstilling.
Det vurderes, at princip nr. 2 om at muliggøre digital kom-
munikation ikke er relevant for lovforslaget, da der med
lovforslaget ikke ændres på de allerede eksisterende regler
om myndigheders anvendelse af digital kommunikation med
borgerne.
Det vurderes, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk
sagsbehandling ikke er relevant for lovforslaget, da visitatio-
nen til ordningen forudsætter et fagprofessionelt skøn.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
princip nr. 4 om sammenhæng på tværs af den offentlige
sektor og understøtter effektiv offentlig service, da det vil
være muligt at anvende allerede eksisterende it-systemer til
kommunikation og overførsel af relevant information mel-
lem relevant fagperson og bevilgende myndighed.
Det vurderes, at lovforslaget følger princip nr. 5 og 6 om
tryg og sikker databehandling og anvendelse af offentlig
infrastruktur, da der ikke ændres på de allerede eksisterende
regler for datahåndtering.
Det vurderes slutteligt, at lovforslaget lever op til princip nr.
7 om forebyggelse af snyd, idet lovforslaget ikke åbner for
nye muligheder for snyd.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af æn-
dringerne i sundhedslovens § 166 forventes at være posi-
tive. Ændringerne i ordningen indebærer en udvidelse af
antallet af patienter, der kan søge om det særlige tilskud til
tandpleje, og det forventes, at forbruget af ydelser blandt
disse patienter vil stige som følge af, at patienterne vil få
dækket en del af egenbetalingen i voksentandplejen hos pri-
vatpraktiserende tandlæger og tandplejere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. december
2024 til den 13. januar 2025 (39 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sund-
hed, Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Organisation, Bed-
re Psykiatri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab
for Almen Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i Sund-
hedssektoren, Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Ki-
rurgi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab
for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Dansk Socialrådgiver-
forening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandsundhed, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Danske Regio-
4
ner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Danske Ældre-
råd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale
Handicapråd, Diabetesforeningen, FH, FOA, Fólkaheilsu-
stýrið, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenin-
gen af Specialtandlæger i Ortodonti, Færøernes Landssty-
re, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjerteforeningen,
Heilsumálaráðið, HK, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpel-
se, Københavns Universitet, Netværket for Hals- og mund-
hulekræft Odontologisk Institut, Landsforeningen af Klini-
ske Tandteknikere, Lægeforeningen, Patienterstatningen, Pa-
tientforeningen i Danmark, Praktiserende Lægers Organisa-
tion, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykiatrifon-
den, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden
på Grønland, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed,
Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen, Tandlægeforenin-
gens Tandskadeerstatning, Yngre Læger og Ældre Sagen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Ingen Lovforslaget vurderes ikke at have økono-
miske konsekvenser for regionerne idet
der med Sundhedspakken fra maj 2023 og
med Kræftplan V blev afsat 50 mio. kr.
i 2024 og 100 mio. kr. varigt fra 2025
til regionernes udgifter til tandpleje i for-
bindelse med udvidelsen og forenklingen
af ordningen. Lovforslaget udmønter en
delmængde af de samlede afsatte midler
fra Sundhedspakken. Med lovforslaget ud-
møntes 35,5 mio. kr. i 2025 og 47 mio. kr.
i 2026 og varigt.
Lovforslaget har ingen økonomiske konse-
kvenser for stat og kommuner.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Lovforslaget forventes at have negative
implementeringskonsekvenser for regio-
nerne, da lovforslaget medfører, at flere
patienter får mulighed for at søge om til-
skud til tandpleje efter ordningen.
Lovforslaget har ingen implementerings-
konsekvenser for stat og kommuner.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at have positive øko-
nomiske konsekvenser for de praktiserende
tandlæger og praktiserende tandplejere, da
der forventes en stigning i patienternes for-
brug af tandplejeydelser som følge af det
øgede tilskud til egenbetalingen i voksen-
tandplejen.
Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
5
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering (der i
relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af sundhedslovens § 166, at regionsrådet yder
et særligt tilskud til almindelig forebyggende og behandlen-
de tandpleje til følgende patientgrupper:
1) Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehand-
ling i hoved- eller halsregionen.
2) Patienter, der på grund af blodkræft har modtaget
helkropsbestråling forud for allogen knoglemarvstrans-
plantation.
3) Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation
har udviklet kronisk graft versus host-sygdom (GvHD).
4) Patienter, der er diagnosticeret med Sjögrens syndrom.
5) Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi,
immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling.
6) Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen
har modtaget behandling med radioaktivt jod.
Derudover fremgår det af sundhedslovens § 166, stk. 5, at
regionsrådet yder et særligt tilskud til patienter efter stk. 1
og 2, der ansøger om tilskud til særligt kostbare behandlin-
ger grundet betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættel-
se som følge af sygdommen eller sygdomsbehandlingen.
Det følger af sundhedslovens 166, stk. 6, at indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for støtte til
de i stk. 1 og 2 nævnte patientgrupper, herunder for størrel-
sen af patientens maksimale egenbetaling i praksistandple-
jen. Bestemmelsen er udmøntet i kapitel 8 i bekendtgørelse
nr. 871 af 26. juni 2024 om tandpleje (herefter tandplejebe-
kendtgørelsen).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås, at der i § 166, stk. 1, i sundhedsloven indsættes
nr. 7, 8 og 9, så en række yderligere patientgrupper også kan
søge om det særlige tilskud til tandpleje.
Forslaget vil indebære, at ordningen vil blive udvidet med
en række nye patientgrupper, som på grund af deres sygdom
eller sygdomsbehandling kan udvikle betydelige tandproble-
mer eller betydelig oral funktionsnedsættelse og derfor kan
have et særligt behov for tandbehandling. Udvidelsen af
ordningen med de foreslåede patientgrupper vil følge Sund-
hedsstyrelsens anbefalinger og den politiske aftale, der blev
indgået den 1. november 2024.
Det foreslås, at det i nr. 7 fastsættes, at ordningen omfatter
patienter, der er i fast behandling med psykofarmaka af ty-
pen tricykliske antidepressiva, hvor behandlingen har varet i
seks måneder eller mere.
Forslaget vil indebære, at disse patienter vil skulle være
i fast behandling med psykofarmaka af typen tricykliske
antidepressiva. Med fast behandling menes dagligt indtag
eller depotbehandling, hvor behandlingen har varet i seks
måneder eller mere.
Det foreslås, at det i nr. 8 fastsættes, at ordningen omfatter
patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast behand-
ling med psykofarmaka, hvor behandlingen har varet i seks
måneder eller mere.
Forslaget vil indebære, at disse patienter vil skulle have en
svær psykisk lidelse og være i fast behandling med psyko-
farmaka. En svær psykisk lidelse kan f.eks. være på grund af
diagnoserne skizofreni, skizoaffektiv psykose og skizotypisk
sindslidelse, bipolar lidelse eller svær depression. Patienter
med en svær psykisk lidelse på grund af andre diagnoser vil
også kunne være omfattet af den foreslåede § 166, stk. 1, nr.
8. Med fast behandling menes dagligt indtag eller depotbe-
handling, hvor behandlingen har varet i seks måneder eller
mere.
Det foreslås, at det i nr. 9 fastsættes, at ordningen omfatter
patienter med refluks efter operation med hel eller delvis
fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk.
Forslaget vil indebære, at patienter, jf. den foreslåede § 166,
stk. 1, nr. 7-9, også kan søge om tilskud til særligt kostbare
behandlingsydelser grundet betydelig dokumentet oral funk-
tionsnedsættelse, jf. den foreslåede § 166, stk. 6.
6
Tilskud til tandbevarende protese/opbygning af tand eller
protetisk rehabilitering af tandtab kan fx være særlige kost-
bare behandlingsydelser. Kriterierne for betydelig oral funk-
tionsnedsættelse er defineret i Sundhedsstyrelsens vejled-
ning ”Den regionale tandpleje: Vejledning for omfanget af
og kravene til den regionale tandpleje” og vil blive opdateret
i forhold til de nye patientgrupper, jf. den foreslåede § 166,
stk. 1, nr. 7-9.
Patienter som får tilskud til særligt kostbare behandlinger
grundet betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættelse,
vil også ved ansøgning kunne få tilskud til almindelig fore-
byggende og behandlende tandpleje.
Forslaget vil indebære, at regionen også afholder udgifter
forbundet med tandpleje til patientgrupperne omfattet af den
foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7-9, samt udgifter til særligt
kostbare behandlinger, der tilbydes efter den foreslåede stk.
6. Dette er også udgifter, der afholdes af regionen i dag, jf.
den gældende § 166 i sundhedsloven.
De nærmere regler for tilskud i den foreslåede § 1, nr.
1, vil blive fastsat ved en ændring af bekendtgørelse nr.
871 af 26. juni 2024 om tandpleje (tandplejebekendtgørel-
sen). Sundhedsstyrelsen vil i medhør af det i foreslåede § 1,
nr. 1, og ændringerne af tandplejebekendtgørelsen opdatere
vejledningen om ”Den regionale tandpleje: Vejledning af og
kravene til den regionale tandpleje”.
Til nr. 2
Patienter omfattet af § 166, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, skal
ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende
tandpleje have betydelige dokumenterede tandproblemer og
kunne påvise nedsat spytsekretion, jf. sundhedslovens § 166,
stk. 4.
Det foreslås i § 166, stk. 4, at »nr. 4, 5 eller 6« ændres til
»nr. 4, 5, 6, 7 eller 8«.
Forslaget vil indebære, at patienter omfattet af den foreslåe-
de § 166, stk. 1, nr. 7 og 8 ved ansøgning om almindelig
forebyggende og behandlende tandpleje skal have betydeli-
ge dokumenterede tandproblemer og kunne påvise nedsat
spytsekretion.
Kravet om betydelige dokumenterede tandproblemer og på-
vist nedsat spytsekretion skyldes, at der er forskel på patie-
nternes risiko for at udvikle betydelige tandproblemer. Det
vil sige, at det ikke er alle patienter i den foreslåede § 166,
stk. 1, nr. 7 og 8, der vil opleve at få tandproblemer som
følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling. Til brug for
ansøgningen til regionen, vil patienterne ved hjælp af doku-
mentation af behandlingsbehovet fra egen tandlæge, derfor
skulle påvise, at vedkommende har betydelige tandproble-
mer. Samtidig vil regionen, i forbindelse med visitationen
ind i ordningen, foretage en objektiv spytsekretionsmåling.
En spytsekretionsmåling kan påvise, om patienten har ned-
sat spytsekretion i forbindelse med ansøgningen om tilskud
efter ordningen. Nedsat spytsekretion øger bl.a. risikoen for
udvikling af karies, der ubehandlet kan føre til betydelige
tandproblemer eller betydelig oral funktionsnedsættelse.
Spytsekretionsmålinger udføres allerede i dag af regionen
for flere patientgrupper i den gældende ordning. Det er
Sundhedsstyrelsens vurdering, at en spytsekretionsmåling er
ukompliceret og kan foretages af medarbejdere efter kort
oplæring i udførelse og arbejdsgang.
For patientgrupperne i den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7
og 8, vil regionerne have mulighed for at tidsbegrænse til-
skudsbevillingen. Det skyldes, at bivirkninger med nedsat
spytsekretion ud fra erfaring fra klinisk praksis skønnes at
ophøre efter endt behandling med lægemidlet.
Tilføjelsen af to patientgrupper til sundhedslovens § 166,
stk. 4, jf. den foreslåede § 1, nr. 2, vil medføre, at bekendt-
gørelse nr. 871 af 26. juni 2024 om tandpleje (tandplejebe-
kendtgørelsen) vil blive opdateret, herunder blandt andet
i forhold til regionernes mulighed for at tidsbegrænse til-
skudsbevillingen for de to nye patientgrupper.
Kriterierne for betydelige dokumenterede tandproblemer er
defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den regionale
tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den
regionale tandpleje” og vil blive opdateret i forhold til de to
nye patientgrupper.
Til nr. 3
Patienter omfattet af § 166, stk. 1, nr. 2 eller 3, skal ved an-
søgning om almindelig forebyggende og behandlende tand-
pleje kunne påvise nedsat spytsekretion, jf. sundhedslovens
§ 166, stk. 3. Patienter omfattet af stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, skal
ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende
tandpleje have betydelige dokumenterede tandproblemer og
kunne påvise nedsat spytsekretion, jf. sundhedslovens § 166,
stk. 4.
Det foreslås, at der i § 166 indsættes et nyt stk. 5, hvorefter
patienter omfattet af stk. 1, nr. 9, ved ansøgning om almin-
delig forebyggende og behandlende tandpleje skal have be-
tydelige dokumenterede tandproblemer.
Patienter med refluks efter operation med hel eller delvis
fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk, jf.
den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 9, har typisk ikke nedsat
spytsekretion og vil derfor ikke kunne omfattes af eksister-
ende visitationskriterier efter den gældende § 166 i sund-
hedsloven.
Kravet om betydelige dokumenterede tandproblemer skyl-
des, at der er forskel på patienternes risiko for at udvikle
betydelige tandproblemer. Det vil sige, at det ikke er alle
patienter i den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 9, der vil opleve
at få tandproblemer som følge af deres sygdom eller syg-
domsbehandling. Til brug for ansøgningen til regionen, vil
7
patienterne ved hjælp af dokumentation af behandlingsbeho-
vet fra egen tandlæge, derfor skulle påvise, at vedkommende
har betydelige tandproblemer.
Kriterierne for betydelige dokumenterede tandproblemer er
defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den regionale
tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den
regionale tandpleje” og vil blive opdateret i forhold til den
nye patientgruppe, jf. den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 9.
Tilføjelsen af patientgruppen til sundhedslovens § 166, stk.
5, jf. den foreslåede § 1, nr. 3, vil medføre, at bekendtgørel-
se nr. 871 af 26. juni 2024 om tandpleje (tandplejebekendt-
gørelsen) vil blive opdateret i forhold til den nye patient-
gruppe.
Til nr. 4
Det følger af sundhedslovens § 259, at bopælsregionen af-
holder udgiften forbundet med tandpleje efter sundhedslo-
vens § 162, stk. 1 og 3, § 163 og § 166, stk. 1, 2 og 5.
Det foreslås i § 259, at »§ 166, stk. 1, 2 og 5« ændres til: »§
166, stk. 1, 2 og 6«.
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 3, hvor der
i § 166 indsættes et nyt stk. 5, og som konsekvens heraf
bliver stk. 5 herefter stk. 6.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2025.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke skal finde anvendelse på
ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden, idet det fore-
slås, at sådanne ansøgninger skal behandles efter de hidtil
gældende regler.
Patienter, som f.eks. ikke har ansøgt tidligere eller som har
fået afslag på en ansøgning, kan sende en ny ansøgning til
regionen med henblik på en vurdering efter de nye regler.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 166, stk.
6, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. sep-
tember 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af § 166, stk. 7, i sundhedsloven,
jf. denne lovs § 1, nr. 3.
Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2, at sundheds-
lovens §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61 og 66-68,
§§ 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§
272, 273 og 276 ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Det følger videre af sundhedslovens § 278, stk. 3, at sund-
hedslovens kapitel 12 og kapitel 54-57 ved kongelig anord-
ning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Ændringerne af sundhedslovens §§ 166 og 259, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 1 og 2, er ikke omfattet af de bestemmelser, der
efter sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Det vil betyde, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1015 af 5. september 2024,
som ændret senest ved lov nr. 1673
af 30. december 2024, foretages føl-
gende ændringer:
§ 166. Regionsrådet yder et særligt
tilskud til almindelig forebyggende
og behandlende tandpleje til følgen-
de patientgrupper:
1) Patienter, der på grund af kræft
har fået strålebehandling i hoved- el-
ler halsregionen.
2) Patienter, der på grund af blod-
kræft har modtaget helkropsbestrå-
ling forud for allogen knoglemarv-
stransplantation.
3) Patienter, der på grund af knog-
lemarvstransplantation har udviklet
kronisk Graft versus Host Disease
(GvHD).
4) Patienter, der er diagnosticeret
med Sjögrens syndrom.
5) Patienter, der på grund af kræft
har fået kemoterapi, immunterapi el-
ler hormon- og antihormonbehand-
ling.
1. I § 166, stk. 1, indsættes som nr.
7-9:
»7) Patienter, der er i fast behand-
ling med psykofarmaka af typen
tricykliske antidepressiva, hvor be-
handlingen har varet i seks måneder
eller mere.
8) Patienter med en svær psykisk li-
delse, der er i fast behandling med
psykofarmaka, hvor behandlingen
har været i seks måneder eller mere.
9) Patienter med refluks efter opera-
tion med hel eller delvis fjernelse
af lukkemusklen mellem spiserør og
mavesæk.«
9
6) Patienter, der på grund af syg-
dom i skjoldbruskkirtlen har modta-
get behandling med radioaktivt jod.
Stk. 4. Patienter omfattet af stk. 1,
nr. 4, 5 eller 6, skal ved ansøgning
om almindelig forebyggende og be-
handlende tandpleje have betydeli-
ge dokumenterede tandproblemer og
kunne påvise nedsat spytsekretion.
2. I § 166, stk. 4, ændres »nr. 4, 5
eller 6« til: »nr. 4, 5, 6, 7 eller 8«.
3. I § 166 indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
»Stk. 5. Patienter omfattet af stk. 1,
nr. 9 skal ved ansøgning om almin-
delig forebyggende og behandlende
tandpleje have betydelige dokumen-
terede tandproblemer.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og
7.
Stk. 5. Regionsrådet yder et særligt
tilskud til patienter efter stk. 1 og
2, der ansøger om tilskud til særligt
kostbare behandlinger grundet bety-
delig dokumenteret oral funktions-
nedsættelse som følge af sygdom-
men eller sygdomsbehandlingen.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsmini-
steren fastsætter nærmere regler for
støtte til de i stk. 1 og 2 nævnte
patientgrupper, herunder for størrel-
sen af patientens maksimale egenbe-
taling i praksistandplejen.
§ 259. Bopælsregionen afholder ud-
gifter forbundet med tandpleje efter
§ 162, stk. 1 og 3, § 163 og § 166,
stk. 1, 2 og 5.
4. I § 259 ændres »§ 166, stk. 1, 2
og 5« til: »§ 166, stk. 1, 2 og 6«
10