Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
»Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om beskyt-
telse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (Etab-
lering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensa-
tion fra havplanen m.v.)
Indhold
1. Høringen .................................................................................... 2
1.1. Høringsperiode .............................................................................................. 2
1.2. Modtagne høringssvar .................................................................................. 2
2. Høringssvarene ......................................................................... 3
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget...................................................... 3
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ................................... 5
Til lovforslagets punkt 2.1. om etablering af og formål med
Havnaturfonden:.................................................................................. 5
Til lovforslagets punkt 2.2. om fondens dispositioner: ..................... 6
Til lovforslagets punkt 2.3. om det rådgivende udvalg til
Havnaturfonden:................................................................................ 10
Til lovforslagets punkt 2.4. om mulighed for midlertidig
dispensation fra havplanen:...............................................................11
Til lovforslagets punkt 2.5. om tydeliggørelse af, at en myndighed
kan afslå en ansøgning, der er i strid med havplanen ..................... 18
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ........................................19
Offentligt
L 159 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim
fysisk planlægning (Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig di-
spensation fra havplanen m.v.) har i perioden fra den 22. november 2024 til den
20. december 2024 været sendt i høring hos en række myndigheder, organisatio-
ner m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 22. november 2024 endvidere sendt til Miljø- og
Fødevareudvalget samt Erhvervsudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 22.
november 2024.
1.2. Modtagne høringssvar
Der er modtaget i alt 32 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 25 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslag:
• Aquamind
• Blue Research*
• Dalgas*
• Danish Export
• Danmarks Jægerforbund
• Danmarks Naturfredningsforening
• Danmarks Naturfredningsforening på vegne af DN, TTH og GPD
• Danmarks Sportsfiskerforbund
• Dansk Amatørfiskerforening
• Dansk Industri
• Danske Havne
• DHI
• Energinet
• GERNOK
• GEUS
• Green Power Denmark
• Komitéen Bæredygtig Kystkultur
• LAG Gribskov-Halsnæs*
• Nationalpark Skjoldungernes Land
• Nationalpark Vadehavet
• Naturpark Lillebælt
• SIMAC (på vegne af Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Faaborg-Midt-
fyn Kommune, Færgesekretariatet, BlueTech Center og SIMAC)*
• Syddansk Universitet, Biologisk Institut
• Tænketanken Hav
• Vandsporten
• WWF Verdensnaturfonden
3
*Er ikke blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men har på egen for-
anledning sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Følgende 7 høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
lovforslag:
• Banedanmark
• Centralorganisationernes Fællesudvalg
• Dansk Akvakultur
• Erhvervsflyvningens Sammenslutning
• Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
• Naviair
• Aarhus Universitet, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Dertil har Dansk Arbejdsgiverforening meddelt, at de ikke ønsker at afgive hø-
ringssvar, da udkastet til lovforslag falder uden for deres virkefelt.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gen-
nemgået efterfulgt af det relevante ministeries bemærkninger for hvert emne. Be-
mærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsporta-
len.
Først vil generelle kommentarer til lovforslaget gennemgås. Efterfølgende behand-
les indkomne høringssvar, der overordnet berører:
1. Etablering af og formål med Havnaturfonden
2. Havnaturfondens dispositioner og indsatser
3. Det rådgivende udvalg til Havnaturfonden
4. Mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen
5. Myndigheders muligheder for at afslå ansøgninger, der er i strid med hav-
planen
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-
marks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Indu-
stri (DI), Danske Havne, Energinet, Green Power Denmark, Hedesel-
skabet på vegne af Netværk for Havets Genopretning, Komitéen Bære-
dygtig Kystkultur, LAG Gribskov-Halsnæs, Tænketanken Hav, Vand-
sporten og WWF Verdensnaturfonden udtrykker generel tilfredshed med
lovforslaget fsva. etableringen af Havnaturfonden og støtter det i store træk.
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Dansk Amatørfiskerforening, Danske Havne, DHI, Green Power Den-
mark, Tænketanken Hav og Vandsporten fremhæver bl.a. initiativet med
lagring og udstilling af miljødata som værende vigtigt i arbejdet med at forbedre
havmiljøet i Danmark.
4
Danmarks Naturfredningsforening, DHI, Green Power Denmark og
Tænketanken Hav er positive over, at der prioriteres vidensopbyggende indsat-
ser som kortlægning i de første år, da dette vil bidrage til bedre genopretningsind-
satser på sigt. WWF er enige og positive over, at indsatserne indledningsvist foku-
seres i områder med et dokumenteret naturtab, og fremhæver vigtigheden af, at ef-
fektevaluering af projekter prioriteres højt, så det kan bidrage til bedre projekter i
fremtiden.
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for de positive tilkendegivelser.
Danmarks Jægerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Na-
turfredningsforening, Green Power Denmark og Tænketanken Hav på-
peger, at de afsatte 500 mio. kr. ikke er tilstrækkelige til at dække genopretnings-
behovet i det danske havareal, og efterspørger, at der afsættes flere midler til
Havnaturfonden på et senere tidspunkt. Danmarks Naturfredningsforening,
Green Power Denmark og Tænketanken Hav efterspørger, at Havnaturfon-
den på sigt overgår til at blive en permanent og uafhængig fond, som kan finansie-
res af en kombination af statslige midler, EU-midler, private fonde, havvindsud-
viklere og andre aktører på havet. Der opfordres til at lægge en plan for dette frem
mod 2028, så overgangen kan ske fra 2030, når den nuværende finansiering ophø-
rer. Energinet fremhæver, at det er uklart, hvordan Havnaturfonden skal finan-
sieres på sigt, når de afsatte midler er opbrugt. Danske Havne skriver, at det
med fordel kan tydeliggøres i lovforslaget, at det vil være muligt for staten at tilføje
flere midler til Havnaturfonden på et senere tidspunkt. DI noterer, at det er vig-
tigt, at de genopretningsindsatser, der igangsættes i slutningen af Havnaturfon-
dens bevillingsperiode, også effektvurderes og resultaterne heraf offentliggøres,
selvom effekten først kan måles efter 2030.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har ikke et overblik over det samlede genopret-
ningsbehov i de danske havområder, eller hvor stor en andel af dette, som skal
genoprettes med aktive genopretningstiltag. Dermed har Miljø- og Ligestillings-
ministeriet på nuværende tidspunkt heller ikke en vurdering af, om 500 mio. kr.
er tilstrækkeligt. Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at det vil være en
af Havnaturfondens opgaver at undersøge mulighederne for inddragelse af eks-
tern privat og offentlig medfinansiering, fx forskningspuljer, samarbejdsprojek-
ter med erhvervslivet og velgørende fonde samt at det rådgivende udvalg skal
komme med anbefalinger til dette. Det fremgår i øvrigt af Aftale om etablering af
Havnaturfonden, at finansieringen skal genbesøges senest i 2028 med henblik på
at drøfte mulighederne for en varig finansiering.
Danmarks Naturfredningsforening, Green Power Denmark og Tænke-
tanken Hav udtrykker undren over, at det fremgår, at miljøministeren ikke er
forpligtet til at følge de principper, som fremgår af den politiske aftale om Havna-
turfondens etablering.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at der med dette henvises til beskri-
velsen af gældende ret. Denne beskrivelse omfatter netop ikke de indsatser, som
miljøministeren igangsætter i regi af Havnaturfonden, men derimod hvordan
retstilstanden er før lovforslaget evt. vedtages. Med lovforslaget fastsættes de
regler for Havnaturfonden, som blev fastsat i den politiske aftale.
5
Green Power Denmark, Blue Research ApS, Aquamind, Nationalpark
Skjoldungernes Land, Aarhus Universitet, Dep. Of Ecoscience og Hede-
selskabet på vegne af DHI, WSP, Wittrup Seafood A/S og Blue Research
tilkendegiver deres støtte til lovforslaget om at muliggøre midlertidig anvendelse
af områder udlagt til anden brug til forskning, udvikling eller test af grønne løsnin-
ger.
Blue Research ApS, Aquamind, Nationalpark Skjoldungernes Land og
Aarhus Universitet, Dep. Of Ecoscience, Hedeselskabet på vegne af
DHI, WSP, Wittrup Seafood A/S og Blue Research og Dansk Amatørfi-
skeriforening (DAFF) opfordrer til, at lovændringen træder i kraft hurtigst mu-
ligt, da det er afgørende at sikre, at forsøgsprojekter, som er sæsonafhængige, kan
opstartes uden yderligere forsinkelse.
Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslaget vil blive fremsat i februar 2025.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Til lovforslagets punkt 2.1. om etablering af og formål med Havnatur-
fonden:
Danmarks Naturfredningsforening, Green Power Denmark og Tænke-
tanken Hav konstaterer, at det fremgår af stk. 2., at Havnaturfondens aktiviteter
omhandler naturgenopretning, og ikke Havnaturfondens andet formål om at for-
bedre viden om effekter af VE på havmiljøet. Organisationerne konstaterer ligele-
des, at det bør fremgå af § 37 b. stk. 3., at Havnaturfonden gennemfører sameksi-
stensprojekter. Det noteres dog, at en lignende bemærkning fremgår af lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Miljø- og Ligestillingsministeriet påpeger, at hverken formålet om at foretage
omkostningseffektive naturgenopretningsprojekter eller at bidrage til viden om
sameksistens fremgår af lovforslagets § 37 b. stk. 2. I stedet fremgår en mere ge-
nerel formålsbeskrivelse om, at Havnaturfondens aktiviteter skal bidrage til be-
skyttelsen af arter og genopretning af økosystemer i havet. Dette skal ske via de
to beskrevne typer tiltag. Det uddybes flere gange i lovforslaget, at Havnaturfon-
den både skal foretage omkostningseffektive naturgenopretningsprojekter og bi-
drage til viden om sameksistens mellem VE og natur- og miljøhensyn. Miljø- og
Ligestillingsministeriet fastholder derfor den nuværende formulering.
Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at det allerede fremgår af lovforsla-
gets § 37 b. stk. 3. nr. 3, at Havnaturfonden skal gennemføre aktiviteter, der bi-
drager til at forbedre viden om sameksistens mellem VE på havet og miljø- og
naturhensyn fremgår af. Organisationerne skriver andetsteds i deres hørings-
svar, at Havnaturfonden ikke selv bør initiere sådanne projekter, men at det bør
gøres af f.eks. vindmølleopstillere. Miljø- og Ligestillingsministeriet fastholder
derfor den nuværende formulering.
DI påpeger, at havmiljøet er i dårlig tilstand som resultat af mange forskellige
presfaktorer og aktiviteter igennem en lang årrække, og at ikke kun vindmølleud-
bygning fremhæves som en årsag til havmiljøets dårlige tilstand. Det efterspørges
6
videre, at der laves et overordnet katalog over disse presfaktorer og virkemidler,
som skal lægges til grund for potentielle genopretningsaktiviteter, herunder gen-
opretningsaktiviteter ud over de beskrevne i lovforslaget. Nationalpark Vade-
havet efterspørger en uddybning af, at havmiljøet er presset af en lang række fak-
torer, herunder at der er sammenhæng mellem hav og land, bl.a. i form af sluser
og diger.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at mange faktorer har påvirket hav-
miljøets tilstand negativt, og at det er vigtigt at tænke forskellige indsatser og
presfaktorer sammen, når der planlægges forbedringer af miljøtilstanden i de
danske have. Dette kræver, som det påpeges, f.eks. viden om presfaktorer og vir-
kemidler, hvilket Havnaturfonden vil bidrage til med udviklingen af et virkemid-
delkatalog over genopretningsindsatser samt udvikling og udbygning af miljø-
databaser.
Udbygningen af vedvarende energi på havet fremhæves ikke som en særlig be-
lastning i lovforslaget, men den kommende udbygning af vedvarende energi på
havet er relevant at nævne, da vidensopbygning om sameksistens mellem VE-ud-
bygning og miljø- og naturhensyn er et af Havnaturfondens formål. Øvrige be-
lastningskilder behandles med andre initiativer og anden lovgivning, og er der-
for ikke relevante at inddrage i dette lovforslag.
Til lovforslagets punkt 2.2. om fondens dispositioner:
Danmarks Naturfredningsforening, Green Power Denmark og Tænke-
tanken Hav noterer, at Havnaturfondens sekretariat kan vælge ikke at igang-
sætte effektevaluering, hvis udgifterne hertil vurderes at blive uforholdsmæssigt
store. Det bemærkes, at det rådgivende udvalg som udgangspunkt ikke ville kunne
anbefale miljøministeren at igangsætte projekter, hvor effektevalueringen vil være
uproportionelt dyr, da det vil være i modstrid med fondens formål om at sikre vi-
den om naturgenopretnings- og sameksistensprojekter at gennemføre sådanne
indsatser. Der opfordres videre til, at det ikke er Havnaturfondens sekretariatet
der vurderer, hvor lang tid et projekt skal evalueres efter afslutningen, men at
dette sker i en tæt dialog med det rådgivende udvalg og især med forskere på om-
rådet. Desuden må det forventes, at der afsættes midler til denne effektevaluering
for de enkelte projekter, og det dermed allerede ifm. projektets igangsættelse vur-
deres, hvor mange midler, der skal bruges på denne evaluering.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at finansieringen til effektovervåg-
ningen afsættes som del af det konkrete projekt, og at varigheden af effektover-
vågningen derfor må forventes at blive fastsat forud for et projekts udmøntning.
Miljø- og Ligestillingsministeriet forventer dog modsat organisationerne, at ud-
gifterne til effektovervågning i visse projekter ikke nødvendigvis vil tilsvare den
forventede værdi af den indsamlede viden, f.eks. hvis flere ens projekter udføres i
det samme område, og der derfor må forventes meget ens resultater fra effekt-
overvågningerne.
Danske Havne fremhæver, at der skal sikres de bedste mulige forudsætninger
for sameksistens mellem VE-udbygning på havet og miljø- og naturhensyn, samt
at erhvervshavnene er et vigtigt fundament for havvindmølleudbygningen. Det
7
foreslås, at opgravet sediment fra sejlrendevedligehold, vindmølleparker m.v. skal
kunne genbruges videst muligt, f.eks. til naturgenopretningsprojekter, samt opfor-
drer til innovation inden for dette felt. Danske Havne foreslår, at de enkelte pro-
jekter i Havnaturfonden designes, så de ikke giver anledning til negative økonomi-
ske eller administrative konsekvenser for erhvervshavnene, samt at forslag til
Havnaturfondens projekter sendes i høring hos erhvervshavnene.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at Havnaturfonden, jf. de beskrevne
formål, skal bidrage med viden om mulighederne for sameksistens mellem VE-
udbygning på havet og miljø- og naturhensyn, samt at sådan sameksistens vil
kræve innovative løsninger. Lovforslaget indebærer ikke negative økonomiske el-
ler administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder erhvervshavnene.
Danske Havne foreslår videre, at der skal være muligheder for at organisationer
jævnligt kan indsende forslag til nye initiativer i Havnaturfonden. Danmarks
Naturfredningsforening, Green Power Denmark og Tænketanken Hav
efterspørger ligeledes, at relevante aktører, fx VE-opstillere eller lokale aktører,
bør udforme potentielle indsatser, da de må forventes at have bedst viden om de
konkrete forhold. Dette kan med fordel modelleres efter tildelingsprocessen i Mil-
jøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) og/eller lokale
grønne partnerskaber, hvor der er ansøgningsrunder. Organisationerne anerken-
der dog, at Miljøstyrelsen har et godt nationalt overblik og viden om naturgenop-
retningsindsatser, som kan være brugbart. Andre organisationer har dog også vi-
den om dette, f.eks. Center for Marin Naturgenopretning, hvilket DHI også note-
rer i sit høringssvar.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at der skal etableres en tilskudspulje i
regi af Havnaturfonden, så Havnaturfonden foruden egne projekter kan medfi-
nansiere andre offentlige eller private genopretnings- og sameksistensprojekter.
Dette er indarbejdet i bl.a. lovforslagets stk. 2.2. om fondens dispositioner, hvor
det nu fremgår, at miljøministeren i henhold til finansloven for 2025 er bemyndi-
get til at fastsætte regler om ydelse af tilskud. Det forventes, at miljøministeren
fastsætter nærmere regler om tilskud i regi af Havnaturfonden.
DHI spørger, hvordan og af hvem de vidensopbyggende opgaver som kortlægning
og udarbejdelse af vejledninger skal udarbejdes, og hvor de skal forankres.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at mange af opgaverne ligger ude i
fremtiden, og at det endnu ikke vides, hvem der skal udføre dem, eller hvordan
udvælgelsen konkret skal foretages. Opgaverne skal som udgangspunkt foran-
kres i Havnaturfondens sekretariat. Det kan nævnes, at virkemiddelkataloget ud-
arbejdes i samarbejde med Center for Marin Naturgenopretning.
DHI fremhæver, at der også bør tages højde for sammenhængskraft og spred-
ningskorridorer i Havnaturfondens indsatser, da dette forbedrer den samlede bio-
diversitetseffekt. Såkaldt marin konnektivitet, som omhandler forbindelsen mel-
lem habitater via spredning af marine organismer, foreslås derfor tilføjet til lov-
forslaget. Konnektivitetsanalyser kan med fordel kombineres med habitatmodelle-
ring og det databaserede arbejde bag vandområdeplanerne. Komitéen Bære-
dygtig Kystkultur efterspørger, at Havnaturfondens opgaver udvides til også at
8
omfatte "at lokalisere, udpege og monitorere beskyttede spredningskorrido-
rer/økologiske forbindelser, som kan medvirke til at styrke biodiversiteten ved at
sikre fisk og havdyrs spredning og frie bevægelse mellem strengt beskyttede hav-
områder, habitater samt nye havområder, hvor der planlægges naturgenopret-
ning". Energinet bemærker, at målet med naturgenopretningsindsatserne bør
være at genetablere de oprindelige naturlige forhold, frem for at fokusere alene på
at forbedre biodiversitet. DHI noterer ligeledes, at biodiversitet er meget andet
end bare antallet af arter, og at der er behov for at kunne adresse biodiversitet
kvantitativt i vides muligt omfang. DHI har udviklet en sådan metode, og vil gerne
beskrive metoden nærmere for relevante aktører.
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for de gode input og er enig i mange af
betragtningerne. Frem for at inddrage de konkrete forslag direkte i lovforslaget,
vil Miljø- og Ligestillingsministeriet så vidt muligt tage overvejelserne med i
Havnaturfondens videre arbejde.
DI fremhæver, at der ifm. VE-projekter i Nordsøen indsamles store mængder mil-
jødata, som Havnaturfonden med fordel kan indarbejde i sin kommende database.
DHI understreger, at der allerede er meget data tilgængeligt hos private aktører.
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for organisationernes input, og Havna-
turfonden vil i samspil med øvrige myndigheder og private aktører sikre, at mest
mulig relevant data gøres tilgængelig og indarbejdes i miljødatabaserne.
GEUS og Energinet foreslår at præcisere begrebet "miljødata" i lovforslaget ved
at kalde det "miljødata, inklusive geodata og metoceandata", så alt relevant data
indgår.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at geodata og metoceandata skal
indgå i det indsamlede miljødata. Den foreslåede formulering er blevet indarbej-
det i bemærkningerne til § 37 b. stk. 3, nr. 5.
Green Power Denmark opfordrer til, at lovforslaget fremhæver, at initiativer
vedrørende data, kortlægning og digital infrastruktur samt aktiviteter der relaterer
sig til sameksistens alle bliver koordineret med andre relevante myndigheder.
WWF anbefaler ligeledes, at opfyldelsen af miljø- og naturmål sammentænkes på
tværs af sektorpolitik, så der skabes de bedste mulige synergier og dermed omkost-
ningseffektive løsninger ift. forbedring af natur og biodiversitet.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at tværministerielt samarbejde og
planlægning er afgørende for at sikre de bedste mulige resultater. Dette er et
stort fokuspunkt, og fremgår allerede flere steder i lovforslaget.
Nationalpark Vadehavet påpeger, at Havnaturfondens kortlægningsindsatser
efter 2025 bl.a. kan omfatte Vadehavet, hvor der i dag er manglende viden om øko-
systemet og det fysiske miljø. Naturpark Lillebælt foreslår, at der gennemføres
naturgenopretningsindsatser ved en eller flere relevante områder i Lillebælt, samt
at Kasser Odde Flak udpeges som strengt beskyttet område.
9
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for forslagene til områder, hvor der kan
igangsættes hhv. kortlægnings- og genopretningstiltag. Udpegning af strengt be-
skyttede områder falder uden for dette lovforslags område, og Miljø- og Ligestil-
lingsministeriet kan derfor ikke forholde sig til ønsket i dette høringsnotat.
SDU påpeger, at for at kunne gennemføre økosystemanalyser og evaluere effek-
terne af Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter, er der behov for et nyt na-
tionalt moniteringsværktøj. Dette moniteringsværktøj skal kunne kvantificere ud-
viklingen af de biologiske økosystemtjenester som opstår ved naturgenopretnings-
aktiviteterne. DHI understreger, at værktøjet til økosystemanalyser bør anvende
mindst mulig brug af ekspertskøn.
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for input og vil tage overvejelserne med i
det videre arbejde.
SDU påpeger, at der bør gennemføres kortlægning i alle danske havarealer – også
de områder, hvor Havnaturfondens indsatser i de første år målrettes, da der stadig
mangler viden om naturtilstanden i de områder.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at det fortsat er relevant at gennem-
føre kortlægning i alle dele af det danske hav, inklusive de områder, hvor Havna-
turfondens indsatser i de første år målrettes. Dette er også hensigten i Havnatur-
fondens arbejde. Dette er indarbejdet i lovforslagets § 37 b. stk. 6.
SDU vurderer, at det ikke er vidensbaseret, at der på forhånd defineres områder,
hvor Havnaturfondens genopretningsindsatser i de første år skal målrettes. SDU
ønsker i stedet, at disse indsatser, ligesom Havnaturfondens indsatser efter 2025,
skal baseres på input fra fageksperter. Det fremhæves også, at flere genopretnings-
projekter i Lillebælt enten ikke eller kun delvist har været succesfulde, og advarer
mod at foretage nye projekter i Lillebælt.
Miljø- og Ligestillingsministeriet fremhæver, at de foreslåede områder følger af
den politiske aftale om etablering af Havnaturfonden og er udvalgt på baggrund
af faglige overvejelser om, hvor der er eksisterende viden om genopretningsbeho-
vet, så genopretningsindsatserne kan igangsættes allerede i 2024 og 2025, hvil-
ket ikke ville være muligt ellers. Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig
SDU's betragtning om, at der har været tvivlsom succes med genopretningspro-
jekter i Lillebælt, og bemærker, at nogle typer af genopretningstiltag er afhængig
af en bedre tilstand i havområdet for at kunne opnå den fulde effekt. Der tages
derfor også højde for dette, når Havnaturfondens genopretningstiltag planlæg-
ges.
SIMAC, på vegne af Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Faaborg-
Midtfyn Kommune, Færgesekretariatet, BlueTech Center og SIMAC, ef-
terspørger, at Havnaturfondens formål udvides til også at omfatte sikring af tele-
infrastruktur.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det efterspurgte falder uden for de
aftalte formål for Havnaturfonden, der udelukkende vedrører
10
omkostningseffektiv naturgenopretning samt opbygning af viden om sameksi-
stens mellem VE-udbygning og miljø- og naturhensyn på havet. Ønsket er derfor
ikke imødekommet.
WWF anbefaler, at Havnaturfondens midler udelukkende målrettes ekstraordi-
nære indsatser og dermed ikke anvendes til opgaver, som i forvejen er myndighe-
ders ansvar og drift, eller som reelt ligger inden for private aktørers forpligtelser i
forhold til, f.eks. overvågning, afværgeforanstaltninger m.v. Danmarks Natur-
fredningsforening, Green Power Denmark og Tænketanken Hav under-
streger også, at Havnaturfondens formål ikke er at hjælpe Danmark med at leve op
til EU-forpligtelser fra f.eks. naturgenopretningsforordningen eller EU's naturdi-
rektiver.
Miljø- og Ligestillingsministeriet anerkender, at opfyldning af Danmarks EU-
forpligtelser i henhold til naturgenopretningsforordningen og naturdirektiverne
ikke er et af Havnaturfondens primære formål. Havnaturfondens kortlægnings-
og genopretningsindsatser forventes ikke desto mindre at bidrage væsentligt til
Danmarks opfyldning af EU-forpligtelserne.
Til lovforslagets punkt 2.3. om det rådgivende udvalg til Havnaturfon-
den:
Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Sportsfiskerforbund, LAG Grib-
skov-Halsnæs og Nationalpark Vadehavet stiller sig til rådighed til en plads
i det rådgivende udvalg. LAG Gribskov-Halsnæs påpeger, at der i henhold til
EU's "LEADER" metode til udvikling af landdistrikterne kan være store fordele ved
at etablere Havnaturfonden med en bottom-up tilgang, hvor der etableres en
række lokale råd.
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for engagementet. Medlemmerne af det
rådgivende udvalg er blevet udpeget, og det er således ikke muligt at tilbyde or-
ganisationerne en plads for nu. Miljø- og Ligestillingsministeriet inviterer orga-
nisationerne til at sende evt. forslag til indsatser til Havnaturfondens Sekreta-
riat.
Energinet påpeger, at etableringen af Havnaturfonden med et sekretariat i Miljø-
styrelsen kan medføre langsommelige myndighedsprocesser, mens det er uklart
hvordan udvælgelsen af medlemmer til det rådgivende udvalg skal foregå. DHI
spørger ligeledes ind til, hvordan og ud fra hvilke forudsætninger det rådgivende
udvalg skal nedsættes.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at et sekretariat i Miljøstyrelsen sik-
rer, at Havnaturfonden hurtigst muligt kan fungere som tiltænkt, da Miljøstyrel-
sen har faglig ekspertise og erfaring inden for naturgenopretning på havet, og
derfor allerede besidder et godt vidensgrundlag og et bredt netværk, som ville
tage tid at opbygge i en ny organisation. Det rådgivende udvalg blev udpeget i
november 2024 af miljøministeren efter konsultation med klima-, energi- og for-
syningsministeren, og består af relevante brancheorganisationer, grønne orga-
nisationer og fageksperter.
11
Naturpark Lillebælt foreslår, at et eller flere medlemmer af det rådgivende ud-
valg udpeges af kommunerne, heraf minimum et medlem fra KL.
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for input. Medlemmerne af det rådgi-
vende udvalg er blevet udpeget, og det er således ikke muligt at tilbyde KL en
plads for nu. Fra 2025 åbnes der for ansøgningspuljer under Havnaturfonden,
hvor aktører, herunder kommuner, har mulighed for at søge om midler til pro-
jekter og herigennem komme med indspil til fondens arbejde.
WWF ønsker, at det rådgivende udvalg kan komme med egne forslag til initiati-
ver, frem for alene at vurdere forslagene fra Havnaturfondens sekretariat. De op-
fordrer samtidig til, at det rådgivende udvalg inddrages tidligst muligt i udform-
ningen af Havnaturfondens indsatser.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at det rådgivende udvalg skal ind-
drages tidligt og have et tæt samarbejde med Havnaturfondens sekretariat. For-
slag til indsatser skal udarbejdes og tilpasses på baggrund af denne dialog. Det
rådgivende udvalg vil have mulighed for at komme med egne forslag til initiati-
ver og præsentere disse for Havnaturfondens sekretariat.
Til lovforslagets punkt 2.4. om mulighed for midlertidig dispensation
fra havplanen:
1. Naturgenopretning
Blue Research ApS, Aquamind, Nationalpark Skjoldungernes Land og
Aarhus Universitet, Dep. Of Ecoscience bemærker, at det er positivt, at dis-
pensationsmuligheden fokuserer på projekter, der understøtter og fremmer mål
inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.
Hedeselskabet opfordrer på vegne af DHI, WSP, Wittrup Seafood A/S og
Blue Research til at forslaget udvides til også at omfatte arealanvendelser i for-
bindelse med naturgenopretning i havet, således at formuleringen i §16 a ændres
fra ”forskning, udvikling og test” til ”forskning, udvikling, test og naturgenopret-
ning”.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring vil give mulighed for, at muslinger og
biogene rev reelt kan anvendes til naturgenopretning af havet i regi af andet end
forsknings-, udviklings- og testprojekter i en begrænset periode, også i områder
der ikke er udlagt til udviklingszoner til muslinger i havplanen.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) finder det positivt, at dispensations-
muligheden fokuserer på projekter, der understøtter og fremmer mål inden for
klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.
DAFF bemærker, at denne lovændring er af stor betydning for mulighederne for
genopretning af det marine -miljø, -flora og –fauna.
12
Ovenstående høringsparter bemærker alle sammen, at den eksisterende lov-
givning hindrer forsøg med marin naturgenopretning mht. brugen af muslinger i
områder, der ikke er udpeget til udviklingszoner til muslingeproduktion i havpla-
nen.
Kommunerne bag Naturpark Lillebælt (Middelfart, Fredericia og Kol-
ding) bemærker, at der i Vejle Fjord allerede forefindes et muslingeopdrætsanlæg,
som anvendes i forbindelse marin naturgenopretning. Naturpark Lillebælt ønsker
at undersøge mulighederne for dyrkning og udlægning af muslinger til naturgen-
opretningsformål i de generelle anvendelseszoner uden for udviklingszonerne (Ao
og Ak), herunder den generelle anvendelseszone i Kolding Yderfjord.
WWF Verdensnaturfonden bemærker, at en havplan bør være økosystemba-
seret og udviklet på baggrund af bedst mulige data og analyser af samfundets be-
hov årtier ud i fremtiden. WWF vurderer det kritisabelt, at der allerede et år efter
vedtagelsen af havplanen, er behov for at gøre den mere smidig.
Alligevel mener WWF, at det er positivt, at potentielle barrierer vil kunne fjernes
for arealkrævende naturgenopretning eller kompenserende projekter i forbindelse
med etablering af anlæg til havs. Sådanne projekter vil have positiv effekt på
havnaturen.
Erhvervsministeriet bemærker, at havplanen planlægger for akvakultur i form
af kommercielle anlæg til kultur- og omplantningsbanker til produktion af mus-
linger og østers (Ak), opdræt af muslinger og østers i vandsøjlen (Ao) samt hav-
brug (Ah). Opdrætsanlæg til muslinger og skaldyr skal placeres i Ao-zone, selv
om det er til naturgenopretning.
Øvrig udlægning af muslinger som led i et naturgenopretningsprojekt er ikke
akvakultur efter havplanen og er derfor ikke omfattet af havplanens udviklings-
zoner herfor. Lovforslaget ændrer ikke ved muligheden for etablering af marin
naturgenopretningsprojekter.
2. Dispensationens varighed
Biologisk Institut, SDU, bemærker, at dispensationsmuligheden giver gode vil-
kår for at kunne gennemføre forskning, udvikling og test af nye metoder og anlæg
af VE-anlæg og naturgenopretningsmetoder og disse i sameksistens.
Det bemærkes ift. udvikling af nye naturgenopretningsmetoder, at en 4-årig peri-
ode ofte ikke vil være tilstrækkeligt til at den ny-genoprettede natur er endelig ud-
viklet.
Derudover bemærkes, at det i tilfælde, hvor testen består af naturlige elementer i
havet, vil være uhensigtsmæssigt og spild af ressourcer at forsøge at fjerne ”det bi-
ologisk anlæg” igen efter endt dispensation. Det bør derfor være muligt, at lade na-
turlige og biologiske testelementer blive i havet.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at muligheden for forlængelse
af dispensationen vil kunne åbne for en uheldig mulighed for præcedens, hvis det
13
bliver muligt at forlænge et testområde ud over de 4 år. DN finder, at denne mulig-
hed skal fjernes fra loven.
Tænketanken HAV anbefaler, at det præciseres i lovforslaget, at dispensationer
ikke kan forlænges.
Green Power Denmark finder, at den foreslåede begrænsning af varigheden til
4 år i mange tilfælde kan være problematisk og gøre ordningen uanvendelig til
fremme af forskning, udvikling eller test af de tiltag, som den grønne omstilling er
afhængig af. Den begrænsede varighed kan eksempelvis være problematisk ift. mo-
nitorering af biologiske effekter, der er nødvendige at overvåge over længere tid
end 4 år.
Green Power Denmark anser det som afgørende, at der er mulighed for at en
midlertidig arealanvendelsestilladelse via dispensation kan videreføres via en læn-
gerevarende tilladelse via en havplanændring. Green Power Denmark ønsker, at
der kan ”bygges bro” mellem en indledningsvis dispensation og en efterfølgende
traditionel havplanændring.
Erhvervsministeriet bemærker, at havplanen ikke planlægger for naturgenopret-
ningsprojekter og, at lovforslaget ikke ændrer ved muligheden for etablering af
naturgenopretningsprojekter.
Det bemærkes derudover, at havplanen revideres og ajourføres mindst hvert 10.
år efter lov om maritim fysisk planlægning. Det er Erhvervsministeriets vurde-
ring, at 4 år er en passende varighed for en midlertidig dispensation og anven-
delse. Dispensationsadgangen er udelukkende tiltænkt arealanvendelser af mid-
lertidig karakter, og dispensationen vil derfor blive givet med den forudsætning,
at arealanvendelsen er midlertidig, og arealet vil blive opryddet efter dispensati-
onsperiodens udløb. Dispensationsadgangen er ikke en genvej til et havplanstil-
læg. Anvendelser, der har til formål at vare mere end 4 år, skal indgå i den hel-
hedsorienterede afvejning af havplanen og placeres i områder, der er udlagt til
formålet.
Det vil ikke være muligt at forlænge dispensationen fra havplanen ud over de 4
år, dvs. en dispensation kan forlænges op til de 4 år (fx 2+2 år, 1+3 år eller 1+2+1
år). Dette er nu tydeliggjort i lovforslaget.
3. Rekreative interesser
Dansk Forening for Rosport, Dansk Sejlunion og Dansk Kano og Kajak
Forbund bemærker, at de forudsætter, at en dispensation til de omhandlede for-
mål (forskning etc. inden for bæredygtighed, klima m.v.) ikke medfører etablering
af anlæg osv., der begrænser danskernes muligheder for fortsat at færdes sikkert
på vandet i deres fritid. De bemærker videre, at det er meget vigtigt, at anlægget
ikke skaber hindringer i mulighederne for at anvende den rute, der vurderes at
være mest sikker under de givne forhold mht. vind, vejr, strøm mv. for sejlere,
paddlere og roere.
14
Derudover efterspørges klare rammer for, hvordan de udtagne områder gøres til-
gængelige igen efter afslutningen af disse midlertidige projekter.
De anbefaler, at rekreative brugere, herunder repræsentanter for vandsportens
sektorer, inddrages som interessenter i beslutningsprocessen for dispensationer.
Dette vil bidrage til at sikre en afbalanceret anvendelse af de maritime områder,
som tager hensyn til både rekreative behov og de øvrige samfundsmæssige interes-
ser.
Erhvervsministeriet bemærker, at interesser i det konkrete forsknings-, udvik-
lings- eller testprojekt afdækkes i den myndighedshøring, som den pågældende
sektormyndighed foretager. I særlige tilfælde, hvor der er kendskab til konkrete
og væsentlige interesser i det pågældende område, kan der foretages en offentlig
høring. Det skal tillige bemærkes, at sektormyndigheden, der modtager dispen-
sationen, skal sikre, at der er foretaget oprydning af arealet, således at anlæg
m.v. er fjernet ved dispensationsperiodens udløb.
4. Miljøpåvirkninger
Nationalpark Vadehavet bemærker, at Vadehavet er et område, der er under-
lagt mange beskyttelser. I dag foregår der mange aktiviteter lige uden for afgræns-
ningen på land og til havs, som påvirker området. Nationalpark Vadehavet finder
det vigtigt, at vadehavsområdet ikke benyttes som testområde for udvikling af nye
produkter.
Nationalpark Vadehavet antager, at natur- og miljøbeskyttelseszoner ikke er
en del af de havplanområder, der er indbefattet af denne dispensationsmulighed
og anbefaler, at der laves en faglig vurdering af de direkte såvel som de kumulative
effekter, som en given aktivitet uden for vadehavsområdet kan få på Vadehavet, og
tager det med i vurderingen af, om dispensation kan gives.
Nationalpark Vadehavet finder det vigtigt, at de fortsat får mulighed for at
blive hørt i sager, der har relevans for Vadehavet, herunder også aktiviteter der på-
tænkes at gives dispensation for.
WWF Verdensnaturfonden ser muligheder i lovændringen for test og forsk-
ning i forbindelse med naturgenopretning, men er samtidigt bekymrede over, at
tilladelser vil kunne gives i alle zoner til test og forskning af nye aktiviteter af indu-
striel karakter. Selv inden for en begrænset periode på 4 år kan der opstå varige,
negative påvirkninger på havets natur- og miljø, som ikke har været behandlet i en
analyse af kumulative presfaktorer på havnaturen. I de 4 år vil havplanens analyse
af kumulative påvirkninger i princippet træde ud af kraft.
WWF anbefaler, at der kræves nye miljøvurderinger, hvis et projekt ønskes for-
længet efter de 4 år er udløbet, og at der ellers stilles krav om fuld dekommissione-
ring og evt. genopretning af tabt eller degraderet natur.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker, at det ikke fremgår, at
der skal foreligge en miljøkonsekvensvurdering af aktiviteterne. Selvom
15
aktiviteterne er ’midlertidige’ kan det ikke udelukkes at aktiviteterne medfører ska-
der og ændringer på natur og miljø i løbet af de 4 år.
DN antager, at der også kan søges dispensation inden for de udlagte naturbeskyt-
tede områder, og dermed finder DN ikke, at det er korrekt, når det i pkt. 10 i det
sammenfattende skema fremgår, at der ikke forventes nogen ”… miljø- og natur-
mæssige konsekvenser, da dispensationsadgangen ikke kan benyttes til arealan-
vendelser, der vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning af området, jf. miljølovgiv-
ningen”.
DN finder dette meget uhensigtsmæssigt, og mener, at det meget tydeligt skal
fremgå, hvilke zoner, der ikke kan søges indenfor.
DN påpeger desuden, at det er vigtigt at det ligeledes sikres, at der ikke sker ska-
der på havstrategiområder. DN er bevidst om, at der ikke lovmæssigt er et krav om
at lave en konsekvensvurdering på disse, men DN finder, at dette alligevel bør
medtages for at sikre at man lever op til havstrategidirektivet og ikke kommer til at
modarbejde kravet om god økologisk tilstand (GES). Derudover er det vigtigt, at et
projekt ikke har en negativ påvirkning ift. målopfyldelse af Naturgenopretnings-
forordningen.
Tænketanken HAV anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, at der ikke kan gi-
ves dispensation til arealanvendelser, hvor der kræves en miljøvurdering eller en
Natura 2000 konsekvensvurdering, og at der ikke kan dispenseres i områder, der
er udpeget til naturbeskyttelse. Tænketanken HAV anbefaler desuden, at det præ-
ciseres, at der allerede ved dispensationen fastlægges vilkår for afvikling/dekom-
missionering af projektet og efterfølgende genopretning af habitaterne i området.
Erhvervsministeriet bemærker, at muligheden for dispensation har til formål, at
øge mulighederne for på en smidigere måde end at gennemføre forskning, udvik-
ling eller test på havet, der understøtter og fremskynder mål inden for klima,
vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet. Arealanvendelsen er tidbegræn-
set til 4 år. Der tilstræbes således, at den administrative proces for at give en di-
spensation står mål med anvendelsesperioden. Det bemærkes, at der kan ikke gi-
ves dispensation til arealanvendelser, der kan have væsentlig miljøpåvirkninger.
Det bemærkes også, at dispensationsadgangen ikke er begrænset til visse områ-
der i havplanen.
Der vil ikke kunne gives dispensationer, der strider mod forpligtelser, der følger
af EU-retten, herunder forpligtelser der følger af EU's naturdirektiver (habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektiverne), vandrammedirektivet samt havstrategiens
miljømål og indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområder.
Dispensationer fra havplanen kan ikke forlænges ud over de fire år, og der vil
blive stillet vilkår om fjernelse af anlæg og retablering af området.
5. Kriterier for forskning, udvikling og test
WWF Verdensnaturfonden anbefaler, at der på forhånd udvikles kriterier,
som kan understøtte sektormyndigheders vurdering om ansøgt arealanvendelse
16
opfylder kravene til at blive betragtet som forskning, udvikling eller test, samt at
disse kriterier sendes i høring hos relevante interessenter.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at det er et problem, at der
ikke udpeges specifikke udviklingszoner til ’forskning, udvikling eller test’ på ha-
vet, idet der med den seneste ændring i havplanen fra 2023 blev tilføjet 3 udvik-
lingszoner til testanlæg på havet.
DN er ikke imod at der afsættes areal til denne type aktiviteter, men finder, at
disse skal sikres gennem klog planlægning og udlægning af udviklingszoner, lige-
som det gælder for stort set alle andre aktiviteter på havet. Dette for at sikre, at der
ikke sker en uhensigtsmæssig arealreservation i en 4-årig periode, der potentielt
kan påvirke andre projekter eller aktiviteter, fx naturgenopretning.
DN spørger samtidig, hvorfor ’forskning, udvikling eller test’ skal have forrang
frem for andre aktiviteter til at få en dispensation fra havplanen, da selv ’kortli-
vede’ projekter kan have konsekvenser for fx omgivende natur og miljø.
DN finder, at dispensation fra havplanen til midlertidige arealanvendelser vil være
i strid med havplanens formål om at sikre en økosystembaseret og bæredygtig an-
vendelse, og klog planlægning af brugen af vores fælles havareal.
DN kan ikke i bemærkninger til lovforslaget se, hvor mange områder man forven-
ter, der skal bruges til ’forskning, udvikling eller test’, hvad disse kræver af areal,
hvor man forventer, at de skal udlægges (kystnært eller offshore), og om de kræver
at der er andre følgeindustrier, der også skal etableres for, at de kan etableres.
Derudover finder DN, at ’forskning, udvikling eller test’ bør foregå inden for de ud-
viklingszoner, som de er tiltænkt at teste for.
Tænketanken Hav anbefaler, at det præciseres i lovforslaget, at dispensations-
ordningen skal administreres restriktivt, så der ikke kan opnås tilladelse til løsnin-
ger, som i sagens natur ikke kan anses for bæredygtige. Derudover anbefales, at
det præciseres yderligere hvad ”grønne løsninger” er i form af konkrete kriterier,
og at anmodningen om dispensation skal indeholde en konkret vurdering af, om
arealanvendelsen til forskning, udvikling eller test vil kunne bidrage til opfyldelsen
af disse kriterier og dermed rent faktisk er en løsning, der kan bidrage til at nå re-
geringens mål eller forpligtelser inden for klima, biodiversitet eller miljø.
Tænketanken HAV anbefaler samtidig, at der på baggrund af kriterierne udar-
bejdes en vejledning med eksempler over aktiviteter, som ikke vil kunne opnå di-
spensation for derved at skabe gennemsigtighed i forvaltningen.
Endelig anbefaler Tænketanken HAV, at det i lovforslaget præciseres, at er-
hvervsministeren én gang årligt skal orientere erhvervs-, miljø- og klimaordfø-
rerne om de givne dispensationer i havplanen og en redegørelse af, at dispensatio-
nerne ikke er til hinder for en økosystembaseret tilgang.
Erhvervsministeriet bemærker, at havplanlægningen skal efter lov om maritim
fysisk planlægning tage hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold
17
samt sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den ma-
ritime sektor under anvendelse af en økosystembaseret tilgang og for at fremme
sameksistensen af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser. Havplanen
har således til formål at afveje og fastsætte forskellige aktiviteter og hensyn på
havet. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om
rammerne for maritim fysisk planlægning, som loven implementerer, overlader
det til medlemsstaterne at udarbejde og fastlægge formatet og indholdet af så-
danne planer, herunder interinstitutionelle ordninger og i relevant omfang en
eventuel fordeling af det maritime rum på henholdsvis forskellige aktiviteter og
forskellige anvendelser.
Med Aftale om Danmarks Havplan er det vedtaget, at havplanen skal udtrykke
balance mellem de nye aktiviteter på havet som bl.a. energi, herunder at der skal
udlægges 30 pct. havareal til VE-udbygning, hensyn til dem der benytter havet i
dag og behovet for beskyttelse af natur og biodiversitet.
Det er vurderingen, at arealanvendelser, der har til formål at understøtte denne
udvikling, mere smidigt bør kunne realiseres. Det bemærkes, at dispensationen
kun kan benyttes til midlertidige arealanvendelser, der ikke har væsentlige på-
virkninger og opfylder sektormyndighedernes kriterier for forskning, udvikling
eller test.
Det skal derudover bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at arealanven-
delser til forskning, udvikling eller test placeres i områder, der er udlagt til for-
målet. Det vurderes dog på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at ud-
lægge zoner til forskning, udvikling og test i havplanen, da disse kun vil kunne
omfatte de områder, hvor der på tidspunktet for ændringen af havplanen forelig-
ger en forventning om anvendelse. Det er vurderingen, at der er behov for at
sikre en mere smidig arealanvendelse med henblik på forskning, udvikling eller
test, der muliggør mere kortvarig anvendelse uanset hvornår arealanvendelsen
forventes at foreligge.
6. Høring og klagemuligheder
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at der skal foretages en hø-
ring hver gang, når der er tale om projekter, der ikke på forhånd har en udpeget
udviklingszone og dermed er overordnet miljøvurderet ift. om aktiviteten kan ligge
det foreslåede sted.
Derudover bemærker DN, at det ikke tydeligt fremgår, om der er en reel mulighed
for at påklage en dispensation eller ej. DN finder, at det er mest demokratisk, at di-
spensationer skal kunne påklages, hvis den dispensation, der er givet, ikke til-
strækkeligt sikrer bl.a. natur- og miljøforhold.
Erhvervsministeriet bemærker, at der i alle tilfælde vil blive foretaget en høring
af de statslige og kommunale myndigheder. Derudover kan der i særlige tilfælde
blive foretaget en offentlig høring, når der er forudgående kendskab til konkrete
og væsentlige interesser i det pågældende område.
18
Dispensationen kan ikke påklages, men spørgsmålet om, hvorvidt en tilladelse er
i strid med dispensationen, herunder vilkårene for denne, jf. § 16 a, kan påklages
efter klagebestemmelserne i den lovgivning, som tilladelsen er meddelt i henhold
til.
7. Øvrige bemærkninger
Green Power Denmark efterlyser en afklaring på, hvor meget tid der kan
spares, herunder information om hvordan procestrinene og deres varighed
forventes at se ud for hhv. en traditionel ændringsproces og en dispensati-
onsproces.
Erhvervsministeriet bemærker, at processen for en dispensation forventes at
være mere smidig end en ændringsproces, bl.a. fordi en ændringsproces i ud-
gangspunktet ikke vil blive iværksat på baggrund af enkeltprojekter, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 1, hvor det foreslås at tydeliggøre, at offentlige myndigheder har en
ret og pligt til at afslå ansøgninger om arealanvendelse, der er i strid med hav-
planen. Ændringen vil sikre, at havplanen forbliver et helhedsorienteret og lang-
sigtet styringsværktøj, der ikke bliver ændret på ad hoc-basis som følge af enkelt-
ansøgninger. Havplanen vil kunne ændres, hvis helt særlige forhold såsom væ-
sentlige samfundsmæssige forhold eller betydelige økonomiske hensyn tilsiger
det.
Derudover indebærer ændringsprocessen, at ændringerne skal sendes i mini-
mum 8 ugers offentlig høring. Høringsfristen i forbindelse med et udkast til di-
spensation vil følge de frister, som sektormyndighederne fastsætter i forbindelse
med den konkrete sagsbehandling.
Til lovforslagets punkt 2.5. om tydeliggørelse af, at en myndighed kan
afslå en ansøgning, der er i strid med havplanen
GERNOK kan generelt støtte udkastet til lovforslag, og specielt støtter foreningen
forslaget om at tydeliggøre og sikre, at havplanen fastholdes som overordnet og
helhedsorienteret styringsværktøj, der ikke skal ændres på ad hoc-basis for enkelt-
projekter, jf. forslaget om i havplanloven at indsætte et nyt 2. pkt. i § 14, stk. 1.
WWF Verdensnaturfonden bemærker, at en havplan skal være økosystem-ba-
seret, hvilket blandt andet betyder, at det samlede pres fra alle aktiviteter på ha-
vets økosystemer ikke overstiger havnaturen bæreevne og muligheder for at opnå
en god miljøtilstand (Havstrategidirektivet). En sådan analyse af det samlede, ku-
mulative pres vil per definition blive ugyldig, hvis større, uventede projekter eller
anlæg tillades i havplanens zoner. Alene dette er nok til at underbygge behovet for
at afslå ansøgninger.
WWF betragter den nuværende havplan som mangelfuld og vil fortsat arbejde for,
at den kan opfylde krav til at være økosystem-baseret, da WWF vurderer, at dette
med den nuværende ramme ikke er muligt. WWF forstår dog behovet for at sikre
19
agilitet i havplanen og behovet for at kunne afvise ansøgninger til aktiviteter, som
ikke er i tråd med havplanen.
Danmarks Naturfredningsforening bakker op om en tydeliggørelse af, at det
netop ikke er hensigtsmæssigt at ændre på havplanen ’på ad hoc-basis’, men mu-
ligheden for dispensation til enkelt-projekter, som lovændringen netop handler
om at give, vil modvirke denne helhedsorienterede og lagtidssigtede styring. DN
finder derfor, at der er tale om en selvmodsigelse i udkastet til lovteksten.
Tænketanken HAV støtter, at der fremover kan gives afslag i medfør af havpla-
nen. Dette er med til at styrke havplanen som planlægnings- og forvaltningsred-
skab og anvendelsen af en økosystembaseret tilgang.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder
det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
• Det fremgår nu, at der kan kortlægges i alle områder af det danske hava-
real, hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den konkrete tilstand
ikke er velkendt. Før fremgik det, at der ikke kunne kortlægges i de områ-
der, hvor Havnaturfondens indsatser de første år skulle målrettes. Der er
dog også i dele af disse områder et behov for yderligere kortlægning.
• Det fremgår ikke længere, at Havnaturfondens indsatser de første år skal
målrettes mod konkrete, udvalgte områder. I stedet fremgår det, at
Havnaturfondens indsatser skal målrettes mod områder med et velkendt
genopretningsbehov. Ændringen skyldes, at Havnaturfonden allerede har
påbegyndt kortlægningsaktiviteter, og vidensgrundlaget derfor allerede er
ved at udvikle sig. Det kan derfor give mening at lave genopretningsindsat-
ser i flere områder end først antaget.
• Der er i bemærkningerne til § 37 b. stk. 3, nr. 5 præciseret, at der med
"miljødata" er tale om "miljødata, inklusive geodata og metoceandata".
• Bemærkningerne i afsnit 2.2.1 og 2.2.2. om fondens dispositioner er æn-
dret, så det nu fremgår, at miljøministeren iht. finansloven for 2025 er be-
myndiget til at fastsætte regler om bl.a. ydelse af tilskud, samt at det for-
ventes, at miljøministeren vil fastsætte nærmere regler om Havnaturfon-
dens ydelse af tilskud.
• Bemærkningerne i afsnit 2.2.3. om den foreslåede ordning for fondens di-
spositioner er ændret, så det nu fremgår, at miljøministeren forinden ud-
vælgelsen af alle projekter skal inddrage aftalepartierne bag Aftale om
etablering af Havnaturfonden. Dette var også hensigten i høringsversio-
nen af udkastet til lovforslag, men det fremgik ikke eksplicit.
• Afsnit 3 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige er ændret, så der nu fremgår mere uddybende beskrivel-
ser af og overvejelser om IT-projektet vedr. havmiljødata og et værktøj til
økosystembaseret analyse, særligt ift. principperne for digitaliseringsklar
lovgivning.
20
• Det fremgår nu af lovforslaget, at det ikke vil være muligt at forlænge di-
spensationen fra havplanen ud over 4 år. Det vil sige, at en dispensation
kan forlænges op til de 4 år (fx 2+2 år, 1+3 år eller 1+2+1 år).
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-
ter. Dette omfatter bl.a. sammenlægning af flere bestemmelser i lovteksten for at
undgå gentagelser.


Indhold
Aquamind 1
Blue Research 2
Dalgas 3
Danish Export 5
Danmarks Jægerforbund 7
Danmarks Naturfredningsforening 8
Danmarks Naturfredningsforening på vegne af DN, TTH og GPD 14
Danmarks Sportsfiskerforbund 18
Dansk Amatørfiskerforening 19
Dansk Industri 21
Danske Havne 23
DHI 26
Energinet 29
Gernok 31
Green Power Denmark 34
Komitéen Bæredygtig Kystkultur 39
Nationalpark Skjoldungernes Land 43
Nationalpark Vadehavet 44
Naturpark Lillebælt 48
IMAC (på vegne af Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Faaborg-Midt fyn Kommune,
Færgesekretariatet, BlueTech Center og SIMAC) 52
Syddansk Universitet, Biologisk Institut 54
Tænketanken Hav 57
Vandsporten 62
WWF Verdensnaturfonden 64
Offentligt
L 159 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: Mikkel Kristensen (mikkr@mim.dk), Neriman Balikci (neb@dma.dk)
Fra: Mikkel Kehler Villadsen (mkv@aquamind.dk)
Titel: Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af
Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning
Sendt: 04-12-2024 09:39
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven
(etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning
Vi ønsker hermed at tilkendegive vores støtte til det foreslåede lovforslag om ændring af lov om maritim
fysisk planlægning, der blandt andet muliggør dispensation fra havplanen for midlertidige arealanvendelser på
havet i op til fire år med henblik på forskning, udvikling og test. Det er positivt, at dispensationsmuligheden
fokuserer på projekter, der understøtter og fremmer mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og
biodiversitet.
Det er vores opfattelse, at denne ændring af loven er af stor national betydning. Den eksisterende lovgivning
hindrer i dag forsøg med marin naturgenopretning, herunder brugen af muslinger, i områder, der ikke er
udpeget til muslingeproduktion. Flere initiativer, der sigter mod at forbedre den marine natur og
økosystemerne i danske farvande, afventer denne tilpasning af loven.
I lyset af de danske havområders dårlige tilstand og den omfattende udbredelse af iltsvind i 2024 bør
lovforslaget implementeres hurtigst muligt. Det er afgørende at sikre, at forsøgsprojekter, som er
sæsonafhængige, kan opstartes uden yderligere forsinkelse. Muslingers reproduktion og den biologisk
optimale periode for opstart af muslingeproduktion finder sted i maj-juni. Hvis loven ikke træder i kraft
hurtigt, vil forsøg med marin naturgenopretning blive forsinket til foråret 2026.
Det er oplyst, at lovforslaget forventes at blive politisk besluttet i december 2024. Vi opfordrer kraftigt til, at
loven træder i kraft umiddelbart derefter, for at undgå unødvendige forsinkelser i arbejdet med at forbedre
tilstanden i danske havområder. De foreslåede ændringer vil spille en vigtig rolle i at styrke indsatsen for
klima, miljø og biodiversitet i Danmark.
Med venlig hilsen
Aquamind
--
Mikkel Kehler Villadsen
Marinbiolog
mkv@aquamind.dk
+45 40 59 44 23
1
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: Mikkel Kristensen (mikkr@mim.dk), Neriman Balikci (neb@dma.dk)
Fra: Per Dolmer Blueresearch (Per.dolmer@blueresearch.dk)
Titel: Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af
Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning
Sendt: 04-12-2024 09:21
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven
(etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning
Vi ønsker hermed at tilkendegive vores støtte til det foreslåede lovforslag om ændring af lov om maritim fysisk
planlægning, der blandt andet muliggør dispensation fra havplanen for midlertidige arealanvendelser på havet i op til
fire år med henblik på forskning, udvikling og test. Det er positivt, at dispensationsmuligheden fokuserer på
projekter, der understøtter og fremmer mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.
Det er vores opfattelse, at denne ændring af loven er af stor national betydning. Den eksisterende lovgivning hindrer
i dag forsøg med marin naturgenopretning, herunder brugen af muslinger, i områder, der ikke er udpeget til
muslingeproduktion. Flere initiativer, der sigter mod at forbedre den marine natur og økosystemerne i danske
farvande, afventer denne tilpasning af loven.
I lyset af de danske havområders dårlige tilstand og den omfattende udbredelse af iltsvind i 2024 bør lovforslaget
implementeres hurtigst muligt. Det er afgørende at sikre, at forsøgsprojekter, som er sæsonafhængige, kan opstartes
uden yderligere forsinkelse. Muslingers reproduktion og den biologisk optimale periode for opstart af
muslingeproduktion finder sted i maj-juni. Hvis loven ikke træder i kraft hurtigt, vil forsøg med marin
naturgenopretning blive forsinket til foråret 2026.
Det er oplyst, at lovforslaget forventes at blive politisk besluttet i december 2024. Vi opfordrer kraftigt til, at loven
træder i kraft umiddelbart derefter, for at undgå unødvendige forsinkelser i arbejdet med at forbedre tilstanden i
danske havområder. De foreslåede ændringer vil spille en vigtig rolle i at styrke indsatsen for klima, miljø og
biodiversitet i Danmark.
2
Klostermarken 12 / DK-8800 Viborg
CVR nr. 42 34 46 13
www.hedeselskabet.dk
Miljø- og Ligestillingsministeriet, mim@mim.dk
c.c. mikkr@mim.dk, neb@dma.dk
Dato 17. december 2024
Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af
Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning j.nr. 2024- 7115
Tak for fremsendt høringsmateriale, hvortil Hedeselskabet har nedenstående bemærk-
ninger.
Bemærkningerne er udarbejdet i samarbejde med det nyetablerede Netværk for Havets
Genopretning bestående af DHI, WSP, Wittrup Seafood A/S, Blue Research og Hede-
selskabet. Høringsbemærkningerne fremsendes også på vegne af netværket, der arbej-
der for at accelerere genopretningen af havet gennem aktiv marin genopretning, og nær-
værende høring er central for dette.
1. Lovforslag om etablering af Havnaturfonden
Vi hilser lovforslaget velkommen, og vi bifalder og bemærker at det er afgørende for
havnaturfonden, at fondens projekter gennemføres med bedst mulige udbytte for havmil-
jøet, samt at der lægges vægt på at fondens projekter har størst mulig effekt for havmil-
jøet (jf. lovbemærkning side 9 og side 10, se nedenstående).
Lovbemærkningen side 9: Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-
ring, at det vil være afgørende for Havnaturfondens projekter, at de tilrette-
lægges med henblik på gennemførelse med det bedst mulige udbytte for
havmiljøet.
Lovbemærkning side 10: Det foreslås, at der ved udvælgelsen af konkrete
indsatser for naturgenopretning lægges vægt på den forventede natureffekt
af marine projekter, da det er væsentligt for fonden at have størst mulig ef-
fekt for naturgenopretning.
2. Lovforslag om ændring af lov om maritim fysisk planlægning
Vi støtter forslaget, dog vil vi opfordre til at forslaget udvides til også at omfatte arealan-
vendelser i forbindelse med naturgenopretning i havet, således at formuleringen i §16 a
ændres fra ” forskning, udvikling og test” til ”forskning, udvikling, test og naturgenopret-
ning”, således at naturgenopretningsprojekter i havet kan gennemføres med bedst mulig
effekt og udbytte for havmiljøet.
Muslinger og biogene rev (muslingebanker) er anerkendte omkostnings- og arealeffek-
tive marine virkemidler, som bl.a. er nævnt som supplerende virkemidler i Aftalen om
Grøn Trepart (Juni 2024). Dyrkning af blåmuslinger er stort set den eneste måde til at
håndtere den interne næringsstofbelastning i mange af vores fjorde og kystområder.
3
Klostermarken 12 / DK-8800 Viborg
CVR nr. 42 34 46 13
www.hedeselskabet.dk
Så hvis vi skal opnå et godt havmiljø inden for en kortere tidshorisont (hvilket vi skal), er
der bred enighed om, at der skal igangsættes marin genopretning sideløbende med im-
plementering af indsatser på land udover forsknings- udviklings- og testprojekter. Mulig-
heden for dette åbner den foreslåede ændring for.
Den foreslåede ændring vil således give mulighed for, at muslinger og biogene rev reelt
kan anvendes til naturgenopretning af havet i regi af andet end forsknings-, udviklings-
og testprojekter i en begrænset periode, også i områder der ikke er udlagt til udviklings-
zoner til muslinger i havplanen.
Derudover er den foreslåede ændring i overensstemmelse med de foreslåede hensigter i
den kommende Havnaturfond, hvor der lægges op til gennemførelse af projekter med
bedst mulige udbytte og effekter for havmiljøet (se punkt 1).
Ydermere vil den foreslående ændring bidrage til bedre mulighed for opnåelse af vand-
rammedirektivets krav om opnåelse af god økologisk tilstand i kystvandområder i 2027,
samt EU´s Naturgenopretningslov mål om at 20% af EU´s land- og havområder skal
være genoprettet inden 2030.
Den eksisterende lovgivning hindrer i dag både forsøg og anvendelse af marin naturgen-
opretning mht. brugen af muslinger i områder, der ikke er udpeget til udviklingszoner til
muslingeproduktion i havplanen. Flere initiativer, der sigter mod at forbedre den marine
natur og økosystemerne i danske farvande, afventer denne tilpasning af loven.
I lyset af de danske havområders ikke opfylder vandrammedirektivets krav om god øko-
logisk tilstand og det omfattende iltsvind i 2024 bør lovforslaget implementeres hurtigst
muligt. Det er afgørende at sikre, at projekter, som er sæsonafhængige, kan opstartes
uden yderligere forsinkelse. Muslingers reproduktion og den biologisk optimale periode
for opstart af muslingeproduktion finder sted i maj-juni. Hvis loven ikke træder i kraft
primo 2025, vil forsøg og/eller projekter med muslinger og marin naturgenopretning blive
forsinket til foråret 2026.
 Vi opfordrer til, at teksten i loven kommer til at se således ud: § 16 a. Erhvervsmi-
nisteren kan, på baggrund af en anmodning om dispensation fra en statslig myn-
dighed, dispensere fra bestemmelser i havplanen, forslag til havplanen eller æn-
dringer af havplanen til arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling,
test og naturgenopretning, som er tidsbegrænset til maksimalt 4 år.
 Samt at lovgivningen træder i kraft primo 2025.
Venlig hilsen
Lisbeth Jess Plesner
4
5
Anette Snedgaard Galskjøt
CEO
Danish Export Association
6
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. + 45 88 88 75 00
post@jaegerne.dk
CRV-nr. 15 79 61 46
xx dato 2016
Miljø- og Ligestillingsministeriet
mim@mim.dk
Vedr.:
Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk
planlægning j.nr. nr. 2024-7115.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har den 22. november 2024 udsendt nærværende
udkast til lovforslag i høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund
at give følgende bemærkninger:
Danmarks Jægerforbund bifalder etableringen af Havnaturfonden, om end vi
mener, at den afsatte beløbsramme på 500 millioner kr. vil være utilstrækkelig i
forhold til de voldsomme udfordringer, der forestår ved genoprettelsen af de
pressede og delvist ødelagte økosystemer i den danske marine natur.
Forudsætningen for Havplanen er som bekendt Havstrategidirektivet, der
forudsætter, at medlemsstaterne anvender en økosystembaseret tilgang til
forvaltning af havet.
Dette indebærer, at havets bæreevne sætter ultimative grænser for menneskelige
aktiviteter. Mere konkret betyder det, at vurderingen af en planlagt aktivitets
effekter på havmiljøet skal tage højde for de kombinerede kumulative effekter af
alle relevante presfaktorer, der påvirker økosystemerne, inden for det område, der
er relevant for et givent økosystem.
Bemærkningerne viser lovforslagets gode vilje ved at understrege væsentligheden
i, ”at der tilvejebringes de bedst mulige forudsætninger for at sikre sameksistens
mellem henholdsvis VE-udbygning på havet og miljø- og naturhensyn”, eller
væsentligheden i, at ”Erhvervsministeren tager ved gennemførelse af
havplanlægningen hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt
sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime
sektor under anvendelse af en økosystembaseret tilgang”.
Danmarks Jægerforbund mangler en konkret beskrivelse af, hvordan man forestiller
sig at anvende en økosystembaseret tilgang, og hvordan lovforslaget konkret
definerer en økosystembaseret tilgang.
I ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” er fokus stort set rettet
mod erhvervsmæssig udnyttelse af den danske marine natur.
Danmarks Jægerforbund savner derfor et eller flere afsnit, som beskriver, hvordan
en kommende forvaltning med en økosystembaseret tilgang vil holde menneskelige
aktiviteter inden for grænserne af havets bæreevne.
18. december 2024
7
Danmarks Jægerforbund
Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende kommentarer,
bedes rettet til Chefkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, Afdelingen for
Vildtforvaltning og Uddannelse. Telefon: 88 88 75 51/81 88 24 46. Mail:
jbn@jaegerne.dk
Venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Jakob Bergmann Nielsen
Chefkonsulent, Natur- og vildtpleje samt landbrug
Direkte tlf. + 45 81882446
E-mail jbn@jaegerne.dk
8
Dato: 20. december 2024
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: dn@dn.dk
Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om be-
skyttelse af havmiljøloven (etablering af Havnaturfonen)
og lov om maritim fysisk planlægning. J.nr. 2024-7115
Miljø- og Ligestillingsministeriet har d. 21. november 2024 udsendt udkast til ”Høringssvar
vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havnaturfonden) og lov om
maritim fysisk planlægning”. Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for
at afgive høringssvar.
Nedenfor er gennemgået lovforslaget for hhv. etableringen af Havnaturfonden og ændringer i
lov om maritim fysisk planlægning.
Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af
Havnaturfonden)
DN glæder sig over, at der med Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energi
Bornholm blev afsat midler til at etablere Havnaturfonden, noget som DN sammen med Tæn-
ketanken Hav og Green Power Denmark, har ønsket sig længe.
Det danske hav er i en stærkt forarmet tilstand, og natur og biodiversitet i havet er presset
pga. store negative påvirkninger fra mange forskellige menneskelige aktiviteter. Havnaturfon-
dens overordnede formål er, at ”… bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af økosy-
stemer ved at foretage omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet” samt
”… bidrage til viden om miljø- og natureffekterne af VE-udbygningen på havet med henblik på
at forbedre havmiljøet”. Dermed vil Havnaturfondens projekter kunne medvirke til at løfte gen-
opretningen af vores havområder, så store sammenhængende områder kan sikres en aktiv
genoprettelse. Dette er et vigtigt led i at efterleve forpligtelserne i EU’s naturdirektiver og må-
lene i naturgenopretningsforordningen. Ligesom der vil blive genereret viden om sameksistens
mellem VE-udbygningen på havet og natur- og miljøhensyn.
Men for at lykkes med det arbejde, er det vigtigt at fonden bliver gjort til en permanent struk-
tur, da havets økosystemer ikke vil være genoprettet i 2030, hvor bevillingen til fonden udlø-
ber. DN bakker op om passussen i aftaleteksten om Havnaturfonden, hvor det fremgår at ”…
aftalen om havnaturfonden og dens finansiering skal genbesøge senest i 2028. Det skal ved
genbesøget bl.a. overvejes, om fondens bør organiseres som en permanent og uafhængig
fond”
Da et af formålene med fonden er at bidrage til beskyttelsen af arter, finder DN at det mangler
at blive beskrevet i loven, hvordan dette kommer til at ske ifm. Havnaturfondens arbejde. Det
9
fremgår ingen steder, hvordan man vil sikre en beskyttelse af de områder der genoprettes, når
denne er fuldført. Vil der fx komme forbud mod fiskeri af forskellig art rundt om nyetablerede
rev, således at revene reelt er medvirkende til at lave oaser for havets organismer. Og hvor-
dan vil man beskytte nyplantede ålegræsområder, når denne marine naturtype ikke er beskyt-
tet genne fx habitatdirektivet.
DN ser frem til at deltage i arbejdet i det rådgivende udvalg, og derigennem rådgive ministe-
ren til at vælge de bedste projekter set ud fra et biodiversitetsmæssigt perspektiv, så kom-
mende naturgenopretningsprojekter, altid i videst muligt omfang, kommer til at indtænke et
samlet seascape i genopretningen, og dermed etableringen af et mere ’helt’ økosystem.
I almindelige bemærkninger fremgår det, at:
Miljøministeren ikke er forpligtet til at følge ”… de principper, der fremgår af aftalen om etable-
ring af Havnaturfonden, herunder krav til effektevaluering, omkostningseffektivitet og inddra-
gelse af et rådgivende udvalg”. DN finder, at det vil være meget uhensigtsmæssigt hvis mini-
steren vælger ikke at følge de principper som aftalen er bygget op om ift. at sikre krav til ef-
fektevaluering, omkostningseffektivitet og inddragelse af det rådgivende udvalg, som netop
sikrer en god arbejdsfordeling mellem ministeren og det rådgivende udvalg og den ekspertvi-
den som udvalget er valgt ud fra og en fravigelse af principperne kan potentielt medføre
igangsættelse af projekter, der kan have en mindre natureffekt.
Desuden fremgår det af ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser §1”, at Havna-
turfondens sekretariat kan vælge ikke at igangsætte effektevaluering, hvis det ”… vurderer, at
udgifterne til effektevaluering vil blive uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle natur-
genopretning”. DN kan ikke forestille sig, at det rådgivende udvalg, ville kunne anbefale mini-
steren at igangsættes et projekt hvor effektevalueringen ’blive uproportionelt store ift. udgif-
terne til den reelle naturgenopretning’, da det er en stor del af Havnaturfondens formål, at
sikre viden om naturgenopretningsprojekter og sikre at disse bliver evalueret. DN vil mene, at
det vil være i direkte modstrid med fondens formål i stk. 2 og 3, hvis dette gennemføres. DN
mener som udgangspunkt, at alle projekter der igangsættes efterfølgende bør effektevalueres.
Det fremgår ligeledes, at ”Havnaturfondens sekretariat vurderer, hvor lang tid efter et projekts
afslutning, det giver mening at evaluere”. Her vil DN opfordrer til, at det ikke er fondens sekre-
tariatet der vurderer, hvor lang tid efter afslutningen af et projekt at det skal evalueres, men
at dette sker i en tæt dialog med det rådgivende udvalg og især med forskere på området, fx
Center for Marin Genopretning.
Desuden forventer DN, at alle igangsatte projekter i regi af Havnaturfonden, må forventes at
have afsatte midler til denne effektevaluering, og det dermed allerede ifm. projektets igang-
sættelse er vurderet hvor mange midler der skal bruges på denne evaluering.
Ift. forankring har DN i samarbejde med Tænketanken Hav og Green Power Denmark fore-
slået, at Havnaturfonden blevet en rigtig fond a la Den Danske Naturfond. Med lovforslaget
fremgår det, at ”Den foreslåede forankring af Havnaturfonden i Miljøstyrelsen giver i højere
grad mulighed for at trække på den viden, der allerede eksisterer i Miljøstyrelsen, end hvis
Havnaturfonden var blevet oprettet som en selvstændig fond. Det gode vidensgrundlag og
brede netværk sikrer, at den foreslåede Havnaturfond hurtigst muligt kan fungere som til-
tænkt, og at der ikke først skal opbygges en ny struktur og ny erfaring”.
DN kan til dels godt forstå, hvorfor det er nemmere at forankre Havnaturfonden i Miljøstyrel-
sen (MST), ift. hurtigt at få de afsatte midlerne ud og arbejde, men DN ser gerne, at fonden på
et senere tidspunkt bliver etableret som en rigtig fond, og på den måde får armslængde til det
politiske system. En forankring udenfor MST vil desuden sikre, at fonden og dens projekter
ikke potentielt bliver underlagt regeringens fem principper for minimumsimplementering af EU-
regulering.
10
DN opfordrer til, at aftalekredsen bag aftalen om Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW
havvind og Energi Bornholm følger aftaleteksten ift. genbesøg i 2028 og ser på muligheden for
at udskille fonden i en rigtig fond i 2030, samt sikrer at fonden bliver permanent med et årligt
beløb til genopretningsprojekter efter 2030.
Af ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser §1” beskrives beslutningsprocessen
om udvælgelse af Havnaturfondens indsatser, hvor det fremgår at ”Det rådgivende udvalg for-
ventes… at skulle indgå i miljøministerens beslutningsproces om udvælgelse af Havnaturfon-
dens indsatser, dels ved at komme med egne anbefalinger til Havnaturfondens initiativer, dels
ved at afgive bemærkninger til Havnaturfondens forslag til initiativer” samt ”hvor det rådgi-
vende udvalg indledningsvist udarbejder anbefalinger til fokusområder, indsatser og mulighe-
derne for ekstern finansiering til Havnaturfondens projekter”.
Som DN læser det, vil det i høj grad være Havnaturfondens sekretariat, der foreligger det råd-
givende udvalg forslag til projekter, og dermed lægges der ikke op til, at indsatserne kan være
drevet bottom-up fra kommuner eller andre aktører, der henvender sig omkring projekter.
DN ønsker, at det bliver muligt at projektmagere kan indsende forslag til projekter, som
Havnaturfonden og det rådgivende udvalg, kan forholde sig til.
Ift. mulighederne for ekstern finansiering, finder DN, at det er nødvendigt at der er langt flere
af de aktører, hvis aktiviteter har en permanent og skadelig indvirkning på havbunden bør bi-
drage til fonden. Dette kunne fx være fra råstoffer, klapning og andre erhverv der har en på-
virkning på havet. Derudover skal det selvfølgelig være muligt for eksterne parter at vælge at
bidrage til naturgenopretningsprojekter.
Lovforslag om ændring af lov om maritim fysisk planlægning
Generelt finder DN, at det er et problem, at der ikke udpeges specifikke udviklingszoner til
’forskning, udvikling eller test’ på havet, når der med den seneste ændring i havplanen fra
2023, faktisk blev tilføjet 3 udviklingszoner til testanlæg på havet. Det fremgår heller hvorfor
’forskning, udvikling eller test’, skal have forrang fremfor andre aktiviteter til at få en dispen-
sation fra havplanen.
DN kan ingen steder i bemærkninger til lovforslaget se hvor mange områder man forventer der
skal bruges til ’forskning, udvikling eller test’, hvad disse kræver af areal, hvor man forventer
at de skal udlægges (kystnært eller offshore) og om de kræver at der er andre følgeindustrier
der også skal etableres for at de kan etableres. Dermed mener DN, at der er tale om en
kæmpe fribillet til muligheden for at ’teste alt muligt’, så længe det ”… tilsigter at understøtte
og fremskynde mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet”.
DN er ikke imod at der afsættes areal til denne type aktiviteter, men finder, at disse skal sikres
gennem klog planlægning og udlægning af udviklingszoner, ligesom det gælder for stort set
alle andre aktiviteter på havet. Dette for at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig arealre-
servation i en 4-årig periode, der potentielt kan påvirke andre projekter eller aktiviteter, fx na-
turgenopretning.
Det fremgår desværre ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvorfor Erhvervsministeren
ikke udpeger områder til ’forskning, udvikling eller test’ som udviklingszoner. Med ændringerne
i Havplanen fra 2023, blev der udlagt 2 zoner til anlæg i Hirtshals og Frederikshavn, samt til én
vindmølle ved Ærø. Idet disse 3 helt nye udviklingszoner blev tilføjet med ændringerne til hav-
planen i 2023, må Erhvervsministeriet allerede dér have set et behov for denne type af udvik-
lingszoner. Derfor undrer det DN, at der med denne ændring ikke udpeges fleres udviklingszo-
ner, men bare gives muligheden for at dispensere til testområder, uden at disse er arealplan-
lagt. DN finder, at ved at åbne for muligheden for disse dispensationer, vil der kunne laves di-
verse ’klat-dispensationer’ til ’forskning, udvikling eller test’ hist og pist. Dette finder DN
11
strider mod intentionerne i Havplanen, idet det potentielt vil kunne have konsekvenser for om
man kan lave marine genopretninger eller andre aktiviteter på de arealer.
Det fremgår ikke at der skal foreligge en miljøkonsekvensvurdering af aktiviteterne. Selvom
aktiviteterne er ’midlertidige’ kan det ikke udelukkes at aktiviteterne medfører skader og æn-
dringer på natur og miljø i løbet af de 4 år. Der fremgår af pkt. 10 i det sammenfattende
skema, at ”Der forventes ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser, da dispensationsadgan-
gen ikke kan benyttes til arealanvendelser, der kan have miljø- eller naturmæssig påvirkning”.
DN finder det dog uklart hvordan dette vil blive sikret, når der ikke er vilkår om at der skal la-
ves en miljøkonsekvensvurdering.
Det fremgår af teksten, at ”… principperne bag havplanlægningen, [er] at havplanlægningen
skal have et langsigtet og helhedsorienteret sigte… ” ligesom ”Tydeliggørelsen skal sikre, at …
der ikke bliver ændret på ad hoc-basis som følge af enkeltansøgninger hos de offentlige myn-
digheder, hvis afgørelser skal udstedes i overensstemmelse med den gældende havplan eller
et offentliggjort udkast til samme”. DN bakker op om en tydeliggørelse af, at det netop ikke er
hensigtsmæssigt at ændre på havplanen ’på ad hoc-basis’, men muligheden for dispensation til
enkelt-projekter som lovændringen netop handler om at give, vil jo netop modvirke denne hel-
hedsorienterede og lagtidssigtede styring. DN finder derfor, at der er tale om en selvmodsi-
gelse i udkastet til lovteksten.
I de almindelige bemærkninger fremgår det, at:
”De foreløbige erfaringer med havplanen har vist, at processen med at foretage ændringer til
havplanen er uhensigtsmæssig i forhold til mindre arealanvendelser med henblik på forskning,
udvikling og test, der har midlertidig karakter. Der ses derfor at være et behov for mere smi-
digt, at kunne tillade, at arealer kan anvendes til brug for forskning, udvikling eller test af mid-
lertidig varighed, som har til hensigt at understøtte den grønne omstilling, uden for de udlagte
udviklingszoner”. DN finder, at dette vil være i strid med havplanens formål om at sikre en
økosystembaseret og bæredygtig anvendelse, og klog planlægning af brugen af vores fælles
havareal. Som beskrevet oven for, så fremgår det ingen steder i lovforslaget, hvor mange om-
råder man kan forvente der skal udlægges, størrelsen på disse eller deres placering. Dermed
finder DN ikke, at man med en dispensationsmulighed, vil sikre en mere hensigtsmæssig are-
alanvendelse. Men at man med muligheden vil favorisere denne aktivitet frem for andre.
Det fremgår desuden, at ”… midlertidige arealanvendelser til forskning, udvikling eller test med
henblik på grønne løsninger, bør smidiggøres, og at disse ikke bør afvente en ændring af hav-
planen”. DN finder at det er et demokratisk problem, at muligheden for at meddele dispensa-
tion giver nogen mulighed for at søge i den generelle anvendelseszone, fordi man ikke fra star-
ten har valgt at udlægge udviklingszoner til denne type aktiviteter i havplanen. Derudover er
der i havplanen fra 2023 allerede vedtaget nye testområder til fx solceller, bølgekraft og hav-
vind. DN finder ikke det ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor der ikke laves et tillæg til hav-
planen med udpegning af X udviklingszoner til ’forskning, udvikling eller test’.
Af teksten fremgår det at ”Der vil kunne søges dispensation i alle zoner i havplanen”. Dermed
må DN antage, at der også kan søges dispensation indenfor de udlagte naturbeskyttede områ-
der, og dermed finder DN ikke, at det er korrekt når der i pkt. 10 i det sammenfattende skema
fremgår, at der ikke forventes nogen ”… miljø- og naturmæssige konsekvenser, da dispensati-
onsadgangen ikke kan benyttes til arealanvendelser, der vil medføre en permanent og væsent-
lig miljøpåvirkning af området, jf. miljølovgivningen”.
DN finder dette meget uhensigtsmæssigt, og mener, at det meget tydeligt skal fremgå hvilke
zoner, der ikke kan søges indenfor. Derudover finder DN, at ’forskning, udvikling eller test’ bør
foregå indenfor de udviklingszoner, som de er tiltænkt at teste for.
Det fremgår, at der ifm. en midlertidig dispensation skal ”… foretages en vurdering efter habi-
tatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvorefter der skal foretages en vurdering af, om en plan kan på-
virke Natura 2000-områder væsentligt”. DN vil gerne påpege, at det derudover er lige så
12
vigtigt at det ligeledes sikres, at der ikke sker skader på havstrategiområder. DN er bevidst
om, at det ikke lovmæssigt, er forpligtet til at lave en konsekvensvurdering på disse, men DN
finder, at dette alligevel bør medtages, for at sikre at man lever op til havstrategidirektivet og
ikke kommer til at modarbejde kravet om god økologisk tilstand (GES). Derudover er det vig-
tigt, at et projekt ikke har en negativ påvirkning ift. målopfyldelse af Naturgenopretningsfor-
ordningen.
Dispensation til anlæggelse af et midlertidigt testanlæg på havet, vil ikke nødvendigvis blive
sendt i høring, idet det fremgår at ”Erhvervsministeren vil også i særlige tilfælde kunne fore-
tage en offentlig høring med henblik på afvejning af interesser, hvis det vurderes nødvendigt”.
DN finder, at der skal foretages en høring hver gang, når der er tale om projekter, der ikke på
forhånd har en udpeget udviklingszone og dermed er overordnet miljøvurderet ift. om aktivite-
ten kan ligge det foreslåede sted.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser §2
Det fremgår, at ”Det er vurderingen, at tilladelse til disse arealanvendelser, når de understøt-
ter den grønne omstilling, ikke bør afvente processen med udstedelse af en ny havplan, forslag
til havplan eller ændring af havplanen, bl.a. på grund af deres midlertidige varighed”. Til dette
må DN bemærke, at der ikke bør være nogle projekter der har forrang overfor andre på vores
fælles havareal, og selv ’kortlivede’ projekter kan have konsekvenser for fx omgivende natur
og miljø. Derfor bør denne type projekter også sagtens kunne afvente den almindelige demo-
kratiske proces i form af en høring og efterfølgende klagemuligheder. Alternativt, at disse om-
råder udpeges i havplanen og der udarbejdes et tillæg til havplanen der sendes i høring.
Flere steder i bemærkningerne fremgår det, at projekterne udelukkende kan få dispensation til
4 år alt inklusiv. Det fremgår også af denne sætning, hvor det dog også fremgår, at der kan
meddeles forlængelse af dispensationen, idet der står ”Det vil ikke være muligt at forlænge en
dispensation udover 4 år. Der vil i tilfælde af forlængelse af dispensationen blive foretaget en
fornyet myndighedshøring og i særlige tilfælde offentlig høring”.
DN mener at muligheden for forlængelse af dispensationen vil kunne åbne for en uheldig mu-
lighed for præcedens, hvis det bliver muligt at forlænge et testområde udover de 4 år. DN fin-
der, at denne mulighed skal fjernes fra loven.
Det fremgår ikke tydeligt om der er en reel mulighed for at påklage en dispensation eller ej.
DN finder at teksten om dette på side 50-51 ikke klart giver et svar på dette.
DN finder, at det er mest demokratisk, at dispensationer skal kunne påklages, hvis den dispen-
sation der er givet, ikke tilstrækkeligt sikrer bl.a. natur- og miljøforhold.
Tydeliggørelse af, at offentlige myndigheder kan afslå en ansøgning, der er i strid
med havplanen
Dette bakker DN op om, og forventer dermed også at dette gælder for ’forskning, udvikling el-
ler test’ på havet, i ikke-planlagte zoner.
Med venlig hilsen
Therese Nissen
Natur- og miljøpolitisk rådgiver
Tlf.: 31 19 32 31
E-mail: tgdn@dn.dk
13
Dato 20. december 2024
Fælles høringssvar fra Green Power Denmark, Tænketanken Hav og Dan-
marks Naturfredningsforening ang. høring af udkast til lovforslag om æn-
dring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden)
og lov om maritim fysisk planlægning. J.nr. 2024-7115
Miljø- og Ligestillingsministeriet har d. 21. november 2024 udsendt udkast til ”Høringssvar vedr. ændring af lov
om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning”.
Tænketanken Hav (TTH), Green Power Denmark (GPD) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for mu-
ligheden for at afgive høringssvar.
Det danske hav er i en generelt dårlig tilstand, kun 5 ud af vores 109 vandoplande er i god tilstand, ingen af de
marine habitatnaturtyper har god naturtilstand, 2024 bød på endnu et trist ‘rekordår’ med ekstremt udbredt ilt-
svind i både tid og areal, fiskere melder om et kystnært hav stort set uden fisk, og årets ord på P1 blev ‘fedtemøg’
- noget som alle danskere har lært at kende i år. For at vende denne dårlige tilstand, skal der igangsættes en mas-
siv indsats for at genoprette vores havområder, med både passiv og aktiv genopretning.
I de danske farvande er der opstillet nogle af verdens ældste havvindmølleparker, men de reelle effekter af disse
på havmiljøet er kun delvist belyste. I denne sammenhæng er der kommet større opmærksomhed mod at forstå
og afprøve konkrete indsatser, der effektivt sikrer hensigtsmæssig sameksistens mellem VE-anlæg og havets na-
tur. Derfor var det med stor glæde, at der med ‘Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energi Born-
holm’ blev afsat 500 mio. kr. frem mod 2030 blev etableret en Havnaturfond, hvis formål er “... at foretage genop-
retning af havnatur samt at bidrage til viden om sameksistens mellem udbygning af vedvarende energi på havet
og naturhensyn”, noget som vi som foreninger længe har ønsket.
Som samfund udnytter vi ikke de marine data, som allerede findes, fordi der ikke er en national, koordineret til-
gang til håndtering af marine data. Data er ikke altid offentligt tilgængeligt, og der er ikke nødvendigvis kendskab
til, hvilke data der findes. Data som løbende genereres i forbindelse med miljøvurderinger af anlægsprojekter og
forskningsprojekter kan gå tabt, fordi der ikke er krav om, at det indberettes i nationale databaser. Virksomhe-
derne kan heller ikke gøre det frivilligt, da der er ikke nogen relevant national database til at gemme data i. De
marine data fra stort set alle tidligere infrastrukturprojekter og havvindmølleprojekter er dermed ikke tilgængelige
og hvis ikke der bliver sat ind nu, kan det samme ske for kommende data. Med regeringens ambition om etable-
ring af 35 GW havvindmølleparker i Nordsøen inden 2050, vil der blive indsamlet en meget stor mængde af ma-
rine data til brug for miljøvurderinger af havvindmølleparkerne og den tilknyttede infrastruktur i form af fx udvi-
delse af havne. Men der er ikke etableret databaser og en samlet portal, som kan modtage, dele og udstille disse
data. Alle tre organisationer er derfor meget positivt stemt overfor Havnaturfondens bidrag ift. bedre håndtering
af marine data.
14
Dato 20. december 2024
Som organisationer glæder vi os til at indgå i det rådgivende udvalgs arbejde, og derigennem rådgive miljømini-
steren til at anvende midlerne til at “... bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af økosystemer ved at fo-
retage omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet” samt “... tilvejebringes de bedst mulige
forudsætninger for at sikre sameksistens mellem henholdsvis VE-udbygning på havet og miljø- og naturhensyn”.
Nedenfor gennemgås de tre organisationers bemærkninger til lovforslaget.
Havnaturfonden skal på sigt være permanent og uafhængig.
Det fremgår af ‘Aftaleteksten om etablering af Havnaturfonden’ at “Aftaleparterne er enige om, at aftalen om
havnaturfonden og dens finansiering skal genbesøges senest i 2028. Det skal ved genbesøget bl.a. overvejes, om
fonden bør organiseres som en permanent og uafhængig fond”. Dette bakker de tre organisationer fuldt op om,
idet vi som organisationer mener, at Havnaturfonden skal være permanent og politisk uafhængig, for at sikre kon-
tinuitet og autonomi i arbejdet med at beskytte og genoprette Danmarks havnatur.
De tre organisationer er bevidste om, at der ikke lægges op til dette i nærværende udkast til lovforslag, men vi
opfordrer som organisationer til, at der lægges en plan frem mod 2028 for at lade Havnaturfonden overgå til en
permanent og uafhængig fond, således at dette kan ske fra 2030. Derudover skal der sikres en fremtidig finansie-
ring af fonden, da det danske hav, på trods af Havnaturfondens store arbejde med marin genopretning frem mod
2030, desværre ikke vil have sikret god miljøtilstand i 2030. Det er derfor nødvendigt, at Havnaturfondens vigtige
arbejde fortsætter efter 2030.
De tre organisationer har tidligere foreslået, at følgende præmisser bør udgøre grundlaget for fondens struktur,
organisering og governance. Dette bør man arbejde på at undersøge nærmere frem mod genbesøget i 2028:
1. Permanent og uafhængig: Fonden skal være permanent og politisk uafhængig for at sikre kontinuitet og
autonomi i arbejdet med at beskytte og genoprette Danmarks havnatur.
2. Vedtaget ved lov: Fonden skal vedtages ved lov for at sikre dens formelle status og beskytte dens mandat
og finansiering.
3. Nonprofit: Som en nonprofit organisation skal fondens overskud udelukkende anvendes til at fremme fon-
dens formål og ikke udbetales som profit til ejere eller aktionærer.
4. Selvstændig bestyrelse: Fonden skal have en selvstændig bestyrelse sammensat af eksperter, som mini-
mum inden for relevante fagområder samt repræsentanter for sameksistens mellem VE og natur. Bestyrel-
sens opgave er at sikre fondens strategiske retning og overvåge dens drift
5. Rådgivning via udvalg: For at understøtte den selvstændige bestyrelse i at opnå sit formål, anbefales det at
der nedsættes et rådgivende udvalg som kan bistå fondens ledelse med indsigt og faglig viden, der kan
kvalificere fondens arbejde. Udvalget bør, som ved den Danske naturfond, være bredt sammensat og
medlemmerne kan med fordel udpeges af landsdækkende foreninger og interesse- og erhvervsorganisati-
oner, som varetager interesser angående vedvarende energi, natur, miljø og samt universiteter.
Behov for gennemsyn af beslutningsproces for udvælgelse af indsatser
Det fremgår af side 39, i beskrivelsen af beslutningsprocessen om udvælgelsen af Havnaturfondens indsatser, at
procestrinene i høj grad er designet til statsligt udpegede indsatser, frem for indsatser, der er drevet bottom-up.
Det fremgår ved, at lovforslaget lægger op til, at Havnaturfondens sekretariat skal præsentere et oplæg med for-
slag til nye konkrete indsatser, der kan igangsættes, hvilket ministeren i sidste ende godkender.
De tre organisationer anerkender, at Miljøstyrelsen generelt har et godt nationalt overblik, hvilket kan være gavn-
ligt i sammenhæng med udpegning af naturgenopretningsprojekter såsom etablering af stenrev, biogene rev og
udplantning af ålegræs. Men det understreges, at andre aktører i Danmark også sidder inde med relevant viden
15
Dato 20. december 2024
om potentielle indsatser (dette gælder både naturgenopretning og sameksistens) og at der derfor også bør være
et element af “bottom-up”, der understøtter projektudvikling hos andre aktører end staten.
Uanset om det er lokale naturgenopretningsprojekter, eller sameksistensprojekter med VE- anlæg og marin na-
tur, bør det også være initieret af andre end staten selv. For at eksemplificere er det fx ikke staten, der bør initiere
evidensbaserede forskningsprojekter, der undersøger havmiljøets tilstand ved havvindmølleparker, eller projek-
ter der direkte afprøver og tester mitigerende tiltag, eller tiltag der har til hensigt at fremme den eksisterende
havnatur i havvindmølleparker (net-positive tiltag). Grundtanken bag disse konkrete indsatser for sameksistens
er at tilvejebringe viden, som både imødekommer behov for mere vedvarende energi og naturhensyn, som
Havnaturfonden er forpligtet til i den politiske aftaletekst, hvilket derfor bør afspejles i fondens governance.
De tre organisationer henviser til, at lovforslaget bør give mulighed for en organisatorisk struktur, der er inspireret
af Bekendtgørelse af lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)1
. Havnaturfonden
bør således skabe mulighed for ansøgningsrunder, hvor offentlige og private forskningsinstitutioner, virksomhe-
der eller sammenslutninger af aktører kan indsende projektansøgninger, som er forpligtet til at leve op til kriterier
fastsat af det rådgivende udvalg. Ved at ændre strukturen til at være baseret på eksterne projektansøgninger, sik-
res det, at projekterne er de mest aktuelle og lever op til reelle forskningsmæssige behov. Det vil sikre, at Havna-
turfondens governance i en vis grad bliver uafhængig.
Som organisationer og medlemmer af det rådgivende udvalg, undrer det os, at det af udkast til lovteksten frem-
går, at miljøministeren ikke er forpligtet til at følge ”… de principper, der fremgår af aftalen om etablering af
Havnaturfonden, herunder krav til effektevaluering, omkostningseffektivitet og inddragelse af et rådgivende ud-
valg”. De 3 organisationer finder, at det vil være meget uhensigtsmæssigt hvis ministeren vælger ikke at følge de
principper, som aftalen er bygget op om ift. at sikre krav til effektevaluering, omkostningseffektivitet og inddra-
gelse af det rådgivende udvalg. Dette vil ikke være med til at fremme en god arbejdsfordeling mellem ministeren
og det rådgivende udvalg og den ekspertviden som udvalget er valgt ud fra, ligesom det potentielt kan medføre
igangsættelse af projekter, der kan have en mindre natureffekt.
Desuden fremgår det af ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser §1”, at Havnaturfondens sekreta-
riat kan vælge ikke at igangsætte effektevaluering, hvis det ”… vurderer, at udgifterne til effektevaluering vil blive
uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle naturgenopretning”. Vi kan som organisationer ikke forestille os,
at det rådgivende udvalg, ville kunne anbefale ministeren at igangsættes et projekt hvor effektevalueringen vil
’blive uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle naturgenopretning’, da det er en stor del af Havnaturfon-
dens formål at sikre viden om naturgenopretnings- og sameksistensprojekter og sikre at disse bliver evalueret.
Det vil dermed være i direkte modstrid med fondens formål i stk. 2 og 3, hvis dette gennemføres, og de 3 organi-
sationer vil ikke kunne bakke op om, at der igangsættes genopretnings- eller sameksistensprojekter, der ikke ef-
terfølgende kan effektevalueres.
Det fremgår ligeledes, at ”Havnaturfondens sekretariat vurderer, hvor lang tid efter et projekts afslutning, det gi-
ver mening at evaluere”. Her vil de 3 organisationer opfordre til, at det ikke er fondens sekretariatet der vurderer,
hvor lang tid et projekt skal evalueres efter afslutningen, men at dette sker i en tæt dialog med det rådgivende
udvalg og især med forskere på området, fx Center for Marin Genopretning eller Center for Green Transition and
Marine Ecology. Desuden må det forventes, at alle igangsatte projekter i regi af Havnaturfonden, er afsat midler
til denne effektevaluering, og det dermed allerede ifm. projektets igangsættelse, er vurderet hvor mange midler
der skal bruges på denne evaluering og i hvilken periode.
Havnaturfondens midler skal ikke bruges til at leve op til statens EU-forpligtelser
De tre organisationer er bevidste om, at regeringen finder, at Havnaturfonden skal være med til at bidrage til at
løfte dele af den danske EU-forpligtelse ift. genopretningen af havets økosystemer fx i regi af
1
Bekendtgørelse af lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/101
16
Dato 20. december 2024
Naturgenopretningsforordningen og EU’s naturdirektiver. De tre organisationer understreger, at formålet med
fonden ikke er at leve op til EU-forpligtelser. Fonden skal sikre innovative sameksistensprojekter, lokal marin na-
turgenopretning samt samling og koordinering af data om havmiljøet. De samlede effekter af disse tiltag vil bi-
drage til at man kan leve op til EU’s forpligtelser, men det må og skal ikke være et mål i sig selv for fonden.
Havnaturfonden skal på sigt finansieres af alle relevante aktører
De tre organisationer anbefaler en finansieringsstruktur, der sikrer Havnaturfondens evne til at lave langsigtet
planlægning og iværksætte effektive naturgenopretningsprojekter og forskning i sameksistens på Danmarks hav-
områder over tid. Dette omfatter bidrag fra staten, private fonde, havvindsudviklere og andre private aktører med
aktiviteter på havet.
De tre organisationer ønsker, at der frem mod genbesøget i 2028 bliver igangsat et arbejde der skal afdække
hvilke aktører, der bør medfinansiere fonden i fremtiden. Organisationerne mener, at der foruden havvindsudvik-
lerne også skal ske en medfinansiering fra andre aktører, der har en påvirkning på det danske hav.
De tre organisationer har tidligere anbefalet at en finansieringsstruktur består af:
1. Statslig finansiering: For at sikre en stabil grundfinansiering anbefales det, at der efter 2030 fortsat af-
sættes statslige midler, som minimum svarende til de allerede afsatte 500 mio. kr. frem til 2030. Det ska-
ber stabilitet og vished om økonomisk stabilitet, hvilket dermed kan sikre langsigtede projekter og forsk-
ning.
2. Finansiering fra private fonde og EU: På samme måde som med den danske naturfond, skal private
fonde samt EU-programmer (såsom LIFE programmet og INTERREG) have mulighed for at bidrage til og
kunne samtænkes med Havnaturfondens indsatser.
3. Finansiering fra havvindsudviklere: En fast andel af de fremtidige koncessionsbetalinger fra kommende
udbud af havvindmøller bør øremærkes til Havnaturfonden. Det er vigtigt at sikre en ensartet tilgang til
finansiering på tværs af eventuelle markedsdrevne og statslige havvindsprojekter for at skabe lige konkur-
rencevilkår.
4. Finansiering fra andre aktører: Andre aktører, der har en direkte påvirkning på havmiljøet skal bidrage til
fondens finansiering baseret på princippet om, at "forureneren betaler". Der skal tages højde for den spe-
cifikke miljøpåvirkning, som hver enkelt aktivitet har, og finansieringsmodellerne/fordelingsnøglen bør dif-
ferentieres i overensstemmelse hermed.
På vegne af,
Green Power Denmark
Tænketanken Hav
& Danmarks Naturfredningsforening
17
Sendt per mail til
mim@mim.dk
Og c.c. til mikkr@mim.dk og neb@dma.dk
Vingsted, den 19. december, 2024.
Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havnatur-
fonden) og lov om maritim fysisk planlægning j.nr. 2024-7115 (Danmarks Sportsfisker-
forbund).
Danmarks Sportsfiskerforbund takker for muligheden for at komme med input i høringsfasen. Vi
anser etableringen af Havfonden for at være et stort skridt i den rigtige retning, der varsler godt
for den fremtidige indsats med at forebygge mod yderligere forringelser og sikring af gode og
relevante projekter, der kan forbedre miljøtilstanden i havet.
Vi er glade for, at en del af fondens opgave bliver at sikre eksisterende miljødatabaser med hen-
blik på at lagre og udstille store mængder havmiljødata, der i dag går tabt. Det er især vigtigt ved
større projekter, men der er også behov for, at data fra mindre projekter som fx udplantning af
ålegræs, der ofte udføres af frivillige, gemmes. Vi forventer, at netop udplantning af ålegræs men
også etablering af sten og biogene rev vil blive udført i stor stil af civilsamfundet. Og kun en tro-
værdig registrering af lokaliteterne kan forebygge mod, at projekternes positive miljøbidrag
ødelægges af andre aktiviteter.
I §37 nævnes, at der skal udpeges et rådgivende udvalg. Danmarks Sportsfiskerforbund har som
den eneste landsdækkende organisationer i flere år arbejdet seriøst med marin habitatrestaure-
ring i praksis i Projekt Kysthjælper – herunder med etablering af stenrev, udlæg af muslinger og
udplantning af ålegræs. Vi har derfor i en henvendelse til miljøminister Magnus Heunicke stillet
vores viden og kompetencer til rådighed for det rådgivende udvalg. Vi håber på positiv respons.
Med venlig hilsen
Kaare Manniche Ebert
Biolog
18
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83 00 53, fkjerulf@mail.dk
www.danskefritidsfiskere.dk
Nyborg d. 19. december 2024
Høringssvar til høring af udkast til lovforslag Forslag til Lov om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (Etablering af
Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.)
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for det tilsendte
DAFF vil gerne give vores uforbeholdne støtte til foreslåede ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og
lov om maritim fysisk planlægning.
DAFF er enige i de i §37b stk. 3 oplistede aktiviteter for Havnaturfonden og finder det også formålstjenligt
at der p.t. fokuseres på de i stk. 7 nævnte farvande. DAFF vil dog gerne understrege, at der er et
presserende behov for indsats overalt i vore farvande og håber at positive erfaringer med Havnaturfonden
senere kan udvides til flere områder og at yderligere midler tilføres Havnaturfonden.
DAFF finder det ligeledes vigtigt at forslaget muliggør dispensation fra havplanen for midlertidige
arealanvendelser på havet med henblik på forskning, udvikling og test. Det er positivt, at
dispensationsmuligheden fokuserer på projekter, der understøtter og fremmer mål inden for klima,
vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.
Det er vores opfattelse, at denne lovændring er af stor betydning for mulighederne for genopretning af det
marine -miljø, -flora og -fauna. Den eksisterende lovgivning hindrer i dag forsøg med marin
naturgenopretning, herunder brugen af muslinger, i områder, der ikke er udpeget til muslingeproduktion.
Flere initiativer der sigter mod at forbedre den marine natur og økosystemerne i danske farvande, fremmes
ved denne tilpasning af loven.
DAFF finder det ligeledes positivt, at der afsættes midler fra Havnaturfonden til udbygning af eksisterende
miljødatabaser med henblik på at lagre og udstille store mængder havmiljødata, der i dag går tabt, og
tilgængelighed for alle aktører af allerede indsamlet viden.
Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at det træder i kraft 1. juni 2025. DAFF ser gerne at ikrafttrædelsen
sker snarest muligt, da lovforslaget forbedrer mulighederne for den påtrængende indsats for at forbedre
tilstanden i danske havområder. For eksempel bør forsøgsprojekter, som er sæsonafhængige, kunne
opstartes uden yderligere forsinkelse. Den eneste mulighed for opstart af muslingeproduktion er i maj-juni.
Hvis loven ikke træder i kraft inden, vil forsøg med marin naturgenopretning vha. muslinger blive forsinket
yderligere et år.
Det fremgår ligeledes af udkastet til lovforslaget at Miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg til
Havnaturfonden med henblik på at rådgive ministeren om fondens aktiviteter. DAFF vil gerne stille sig til
rådighed som deltager i udvalget, idet fritidsfiskerne i dag stort set er de eneste som har praktisk
19
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83 00 53, fkjerulf@mail.dk
www.danskefritidsfiskere.dk
førstehåndsviden om det kystnære havmiljø. Her vil vi bl.a. fremhæve det nationale nøglefiskerprojekt men
derudover også et stort antal lokale projekter som sigter på genopretning af miljø og fauna, som har givet
os en unik viden om de kystnære fiskebestande og deres livsvilkår.
m.v.h.
Dansk Amatørfiskerforening – DAFF
Flemming Kjærulf, landssekretær
20
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
”Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af
Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning j.nr. 2024-7115 fra DI
DI har fået ovenstående lovforslag i høring og takker for muligheden for at afgive bemærkninger
med det formål at opnå en endnu bedre lovgivningsmæssig ramme om havnaturfondens arbejde.
DI takker desuden for at have fået en plads i det rådgivende faglige udvalg.
Det er godt, at dermed den politiske aftale er taget initiativ til at iværksætte indsatser for at for-
bedre vores havmiljø.
Nogle af de aktiviteter, lovforslagets bemærkninger peger på, er etablering af stenrev, og at det
bør ske i kendte områder, hvor der har været bedrevet stenfiskeri i for år tilbage. Der har foregået
råstofindvinding fra havet i mange år, og modsat indvindingen på land på land har der ikke været
de samme regler for retablering af indvindingsområder til havs. Derfor ligger der stadig nogle ste-
der markante huller og fordybninger i havbunden tilbage fra tidligere indvindingsaktiviteter. Og i
disse huller er vandkvaliteten ofte ikke tilfredsstillende. Det vil være positivt, om havnaturfonden
kunne omfatte kortlægning af arealerne, naturgenopretning af disse arealer, samt udvikling af et
katalog for "best practise" på området. Tilsvarende er en mulig presfaktor på havet klap af op-
rensningsmateriale fra sejlrender, kanaler, havne og lignende. Her er der behov for at udvikle
bedre teknikker, som kan udføre en "målrettet udlægningen", hvor klapmateriale lægges mere
præcist ned på havbunden og ikke bare frigives i overfladen til en fri distribuering ned gennem
vandsøjlen.
Med andre ord: Der er foregået mange aktiviteter på havet de sidste mange år, som har afsat spor,
og der er et behov for at lave en overordnet kortlægning af "skadespor" og potentielle genopret-
ningsaktivitet, som kan udføres ud også over hvad de indledende ideer bag lovforslaget indehol-
der. Det er således vigtig, at fonden blandt andet efter konsultation af det rådgivende udvalg også
kan optage emner, som ikke er omfattet af den politiske diskussion op til lovens koncipering.
Til Miljø- og Ligestillingsministeriet
Sent elektronisk til mim@mim.dk
cc. mikkr@mim.dk og neb@dma.dk
20. december 2024
MOLO
DI-2024-05984
Deres sagsnr.: 2024-7115
21
Dette gælder tillige for de geografiske områder, som lovforslaget omtaler. Datasæt for Nordsøen
og andre havområder, ved VE-anlæg er ved at blive lagt i tilgåbare databaser af forskellige parter.
Der er således startet en udvikling på havnaturområdet, som Havnaturfonden med fordel kan hø-
ste på og støtte op omkring.
Der lægges op til, at havnaturfonden vil kunne dele midler ud til projekt frem til 2030. Det er vig-
tigt, at projekter, som igangsættes i slutningen af denne periode, og som dermed kommer til at
udvikle sig ud over fondens funktionsperiode, også bliver effektvurderet, og at resultater herfra
bliver tillagt det fælles datasæt om havnaturprojekter.
DI ser frem til at bidrage til at udfolde fondens muligheder, og i forbindelse med denne høring sti-
ler vi os også gerne til rådighed for uddybende bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Løber
Seniorchefkonsulent
22
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk
Danske Havnes høringssvar vedr. etablering af Havnaturfonden og
lov om maritim fysisk planlægning.
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag
om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af
Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning.
Danske Havne bifalder den nye Havnaturfond og ambitionerne om en
omkostningseffektiv genopretning af havnaturen og ønsket om at opbygge viden
om bedre sameksistens mellem VE-udbygning og natur- og miljøhensyn på havet.
Generelle bemærkninger:
Husk erhvervshavne som fundament for havmølleudbygningen
• Havnene er en vigtig del af værdikæden, som udbygger den vedvarende
energi på havet. Havnenes infrastruktur skal være tilstrækkelig opgraderet
og i god stand for at løse opgaven hurtigt og effektivt. Særligt er
tilstrækkeligt dybe og tilstrækkeligt ”lige” sejlrender afgørende for
offshore vind industrien, når store vindmølle-elementer skal fragtes fra
produktionen på land og ud til opstilling på havet.
• Bæreevne på kajarealer samt tilstrækkeligt dybe havnebassiner er
ligeledes afgørende havneinfrastrukturer for vindmølleindustrien. Dette
beskrives i anbefalingerne fra Regeringens havnepartnerskab
offentliggjort den 30. september 2024. En underrapport fra Danske
Havne, udarbejdet af Implement, uddyber også de fremtidige krav til
havneinfrastrukturen.
• For Danske Havne er det vigtigt, at der tilvejebringes de bedst mulige
forudsætninger for at sikre sameksistens mellem henholdsvis VE-
udbygning på havet og miljø- og naturhensyn. Tilsvarende gode
forudsætninger for sameksistens bør sikres mellem miljø-og naturhensyn
og aktiv drift og modernisering af erhvervshavnene. Havnene skal kunne
følge med både nutidens og fremtidens behov.
• Over halvdelen af de danske erhvervshavne er direkte en del af
havmølleudbygningen i dag, og der kan blive tale om endnu flere havne i
fremtiden, der på forskellig vis bidrager til udbygning, drift og vedligehold.
13. december 2024
23
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk
Opgravet havsediment som del af naturgenopretningen
• Det opgravede sediment fra sejlrendevedligehold, vindparkudbygning mv.
skal kunne bruges så miljørigtigt som muligt, også til genopretning af
havnaturen, da det som oftest er helt almindelig havbund, der graves op.
Havnaturfonden kunne støtte naturrigtige anvendelser af materialet til
havs. Det kan fx være i gamle sandsugningshuller, der i dag ligger døde
hen, eller som havbundsforbedring på bløde områder, hvor der ønskes
ålegræsmarker mv. Der er brug for en øget innovation og udvikling på
dette område, og ikke mindst en række pilotprojekter tilpasset danske
farvande. Havmiljøfonden kan spille en værdifuld rolle her, så der ikke
fremadrettet alene fokuseres på fugleøer, som stadig er gode initiativer
for materialegenanvendelse på vand.
• Realiseringen af de enkelte projekter under Fonden skal designes, så de
ikke giver anledning til negative økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervshavnene.
• Forslag til projekter støttet/finansieret af Fonden bør sendes til høring hos
relevante erhvervshavne, før projekterne kan godkendes. Det vil medvirke
til, at de også kan realiseres på bedst mulig vis.
Fondens arbejde fremadrettet.
• Det bør være muligt, at organisationer løbende eller jævnligt kan
indsende forslag til fondens fremadrettede prioritering af initiativer. Det
vil give det bedste samlede udgangspunkt for fondens forslag til
prioriteringer, og den nødvendige åbenhed overfor nye muligheder og
ideer.
• Danske Havne er enige i, at det er en god idé med miljødatabaser, der gør
det muligt at lagre og udstille store mængder havmiljødata, der i dag går
tabt. Så data i højere grad genbruges, bl.a. til hurtigere og mere effektiv
sagsbehandling, bl.a. til klap-tilladelser. Det bør undersøges, hvordan
øvrige EU-projekter og projekter støttet af danske offentlige midler også
får krav om at bidrage med relevante data til databaserne.
• Det kan med fordel tydeliggøres i lovforslaget, at det er muligt, at det
politisk prioriteres at tilføre fonden ekstra midler på et senere tidspunkt,
hvis initiativet og resultaterne viser sig at være en hurtig og effektiv vej til
hurtig marin naturgenopretning.
24
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen
25
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Att: Fuldmægtig Mikkel Kristensen, mim@mim.dk
Ref:
xxxxxx
Init:
AER
Dato:
9. december 2024
Høring af lovforslag om Havnaturfonden og havplanen - høringsfrist 20. december
2024
Hermed indsender DHI høringssvar til ”Høring af lovforslag om Havnaturfonden og havplanen -
høringsfrist 20. december 2024”. I nedenstående tabel har vi beskrevet mere tekstnære kommentarer,
mens vi efterfølgende har skrevet mere generelle kommentarer og gjort opmærksom på viden og
værktøjer, som med fordel vil kunne indgå i arbejdet med at fremme den danske havnatur.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer og svarer gerne på spørgsmål, i det omfang
der er behov for dette.
Side Høringstekst Høringssvar
2 § 37 c. Miljøministeren nedsætter et rådgivende
udvalg til Havnaturfonden med henblik på at rådgive
ministeren om fondens aktiviteter, jf. § 37 b, stk.
Hvordan og ud fra hvilke forudsætninger
nedsættes dette udvalg?
7 Miljøstyrelsen har faglig ekspertise og erfaring inden
for naturgenopretning på havet. Den foreslåede
forankring af Havnaturfonden i Miljøstyrelsen giver i
højere grad mulighed for at trække på den viden, der
allerede eksisterer i Miljøstyrelsen, end hvis
Havnaturfonden var blevet oprettet som en
selvstændig fond.
Det er vigtigt at understrege at der er
andre aktører – herunder center for
naturgenopretning – det har stor viden om
naturgenopretning. Det er centralt at de
bedste data og nyeste viden inddrages
21 Der afsættes i alt 435 mio. kr. til konkrete
naturgenopretningsprojekter med tilhørende
vidensopbygning, herunder kortlægning af
havareal, forundersøgelser af projektområder og
udarbejdelse af vejledninger og videnskabskataloger.
Hvordan og af hvem forventes disse
kortlægninger og vejledninger mm at blive
udarbejdet af?
Hvor forventes vidensopbygningen at
blive forankret?
21 Havnaturfonden således udvikle digital infrastruktur til
lagring og udstilling af miljødata, og et værktøj til
gennemførelse af økosystemanalyser.
Det er vigtigt at et sådant værktøj udvikles
vidensbaseret og med brug af data og
eksisterende videnskabelige anerkendt
metoder, og med mindst mulig brug af
ekspertskøn.
21 I dette arbejde forventes Havnaturfonden at
samarbejde med andre myndigheder, samt at
anvende og genbruge data fra andre myndigheder om
Det er helt centralt at der bruges tid og
ressourcer på at kortlægge eksisterende
data og værktøjer forud for udviklinger
DHI A/S
Agern Allé 5
DK-2970 Hørsholm
Telefon +45 4516 9200
dhi@dhigroup.com
www.dhigroup.com
CVR-nr.: 36466871
26
Side Høringstekst Høringssvar
havnaturforhold, så vidt det er muligt og endeligt at
genbruge allerede eksisterende begreber anvendt i
forhold til eksisterende data.
under Havnaturfonden, så der opnås
størst mulig effekt
Det bemærkes at der også er mange data
tilgængelige hos private aktører
36 Konkrete naturgenopretningsindsatser i de første år
efter etableringen prioriterer nye indsatser i områder
med et dokumenteret genopretningsbehov. Disse
områder vil omfatte henholdsvis Lillebælt, Sydfynske
Øhav, Storebælt, Samsø Bælt, Sejerø Bugt, havet
ved Sjællands Nordkyst og Østkyst samt havet
omkring Møn.
Der er allerede identificeret områder hvor
naturgenopretning kan/vil kunne
igangsættes. Det er vigtigt at
sammenhængskræft og
spredningskorridorer undersøges, så der
opnås størst mulig effekt af
naturgenopretningen både lokalt men
også regionalt
36 Samtidig skal fonden efter den foreslåede
bestemmelse tilvejebringe et vidensgrundlag om de
biogeokemiske forhold med henblik på at vurdere,
hvilke konkrete naturgenopretningsindsatser, der kan
påbegyndes, samt hvor stor en effekt,
Havnaturfondens sekretariat vurderer, der kan
forventes.
Bemærk, at der som en vigtig del af
modeludviklingerne bag
vandområdeplanerne eksisterer en del
biogeokemisk (model-) viden, som med
fordel kan inddrages. Dertil kommer
SGAVs IMM-projekt også til at kunne
bidrage med meget viden og data.
Vi bemærker, at der i det rådgivende råd, i stor udstrækning er tale om interessenter og i mindre grad
tale om faglige rådgivere, udover naturligvis de tre universiteter, hvoraf de alle tre i mindre grad
benytter sig af modeller i deres rådgivning. Her vil DHI gerne fremhæve en række muligheder, som
kunne tænkes ind i de forskellige udpegninger af områder til naturgenopretning, med henblik på at
opnå størst mulig effekt af de enkelte tiltag:
Konnektivitet
En forudsætning for at opnå ”god miljøtilstand” i havstrategidirektivet er at sikre marine
økosystemfunktioner, herunder ”marin konnektivitet” (Commission 66 Decision (EU) 2017/848, ICES
2022a,b). ”Marine konnektivitet” sikrer forbindelsen mellem habitater via spredning af marine
organismers pelagiske livsstadier (f.eks. larver og sporer) vha. havstrømme. Dette understøtter lokale
populationer gennem rekruttering og genetisk udveksling, som sikrer sunde og levedygtige arter.
Marin konnektivitet kan analyseres med modelberegninger og empiriske data, og der findes allerede i
dag modelværktøjer for danske farvande, som kan anvendes til at optimere den marine
naturgenopretning. DHI foreslår derfor at indskrive ”marin konnektivitet” i lovforslaget for at sikre
”langvarige natureffekter” (som nævnt side 34)
Reference: ICES. 2022a. Workshop to evaluate proposed assessment methods and how to set
thresholds for
assessing adverse effects on seabed habitats (WKBENTH3). ICES Scientific Reports. 4:93. 102
pp. https://doi.org/10.17895/ices.pub.21666260
Reference: ICES. 2022b. Advice on methods for assessing adverse effects on seabed habitats. In
Report of
the ICES Advisory Committee, 2022. ICES Advice 2022, sr.2022.18,
https://doi.org/10.17895/ices.advice.21674084
Habitatmodellering
Tilsvarende findes statistiske værktøjer til at kombinere arealdata og viden om eksisterende habitater
til større areal analyser med henblik på at bestemme mulige habitatudviklinger baseret på viden om
fysiske forhold (strøm, bølger, salinitet, upwelling mm), biogeokemiske forhold (sedimenttyper, grad af
eutrofieringsforhold, iltforhold mm), og tilstedeværelsen af arter i området.
Denne type af analyser kan med fordel kombineres med konnektivitetsanalyser.
27
Modelbaserede data
Som en central del af MSTs (og nu SGAVs) arbejde med vandområdeplaner, er der udviklet et marint
modelkompleks, som dækker alle danske farvande inkl hele Nordsøen. Igennem dette arbejde er der
udarbejdet analyser af næringsstofpresset i de danske vandområder og sammenhæng til forventede
reduktioner. Disse data kan med fordel inddrages i arbejdet med et økosystembaseret
analyseværktøj.
Derudover arbejder SGAV på udvikling af IMM-projektet hvorigennem både satellitdata, bøjedata og
modeldata vil spille en større og større rolle, og derfor bør tænkes ind fra starten i samspil med
Havnaturfonden og DMP
Kvantificering af biodiversitet
Afslutningsvis vil der komme fokus på biodiversitet, og her er det vigtigt at fremhæve at biodiversitet er
meget andet en bare antallet af arter og der er behov for at kunne adresse biodiversitet kvantitativt i
vides muligt omfang. Igennem DHIs rolle som GTS virksomhed og den dertilhørende forsknings-
indsats, har vi igennem de sidste par år udviklet netop sådan en metode, som vi meget gerne vil
beskrive nærmere.
Med venlig hilsen
DHI A/S
Anders Erichsen
Afdelingsleder, Environmental Solutions, DK
Tlf. 45 16 9142
aer@dhigroup.com
28
1/2
Dok.18/06595-266Offentlig/Public
Energinet
TonneKjærsvej
65
DK-7000
Fredericia
+4570102244
info@energinet.dk
CVR-nr.
28980671
Dato:
19.december2024
Forfatter:
SGL
NOTAT
HØRINGSSVAR
- LOVFORSLAG
OM
HAVNATURFONDEN
OGHAVPLANEN
Energinet
takkerfor mulighedenfor at kommemedkommentarertil Lovomændringaf lovom
beskyttelse
afhavmiljøetoglovommaritimfysiskplanlægning
(Etablering
afHavnaturfonden
ogmulighedfor midlertidigdispensation
fra havplanen
m.v.)
Energinet
harveddette høringssvar
gennemgået
lovforslagene
medfokuspådeemner,der
harsærligbetydningfor Energinet.
1. Energinets
bemærkninger
Overordnetsetvil lovforslagetikkehavebetydeligekonsekvenser
for Energinetsombygherre.
Ethverttiltag,derfremmerdeøkologiske
forholdmarint,er velkommen-specieltseti lysetaf,
at dekystnæreogindredanskehavområder
er i megetringetilstand.Detskaldogunderstre-
ges,at højbiodiversitetikkealtider denbedsteindikatorfor sundeøkosystemer.
Vissenatur-
områderer naturligtartsfattigesamfund,ogsådanne
er ligesåvigtige,somområdermedna-
turligforventelighøjbiodiversitet.Manskalderfori størregradfokuserepåat reetablerede
oprindeligenaturligeforholdogøkosystemer
endalenefokuserepåensåhøjbiodiversitetsom
muligt.
Energinet
påpegeri denforbindelse,at denvalgtekonstellationmedet internt sekretariatkan
medførelangsommelige
myndighedsprocesser.
Deter desudenuklart,hvemoghvordan,der
inviteresind i det rådgivende
udvalg,sommednuværende
konstellationikkeharbeslutnings-
kompetence.
Deter endvidereuklart,hvordanfondenskalfinansieres
påsigt,daderkuner angivetenen-
gangsfinansiering
på500mio.DKK
plusevt.overskudfra statensudbudaf havmølleparker,
hvoraf435mio.DKK
skalanvendes
til konkretenaturgenopretningsprojekter.
1.1 Miljødataogdatasikring
I beskrivelserne
angives,atformåleter oprettelseaf merehavnaturogsikringafat initiativeri
havmiljøplanen
herunderopstillingaf vindmøllerforetagesbæredygtigtsåledes
at natursikres,
bevaresellerfremmes.
29
2/2
Dok.18/06595-266 Offentlig/Public
I den sammenhæng er datasikring vigtigt for at kunne følge udviklingen og betydningen af pro-
jekter for havnatur over tid.
Projekter under havplanen forventes at kunne påvirke havnatur ved ændringer i havbund,
strukturer på havbunden og dermed også ændringer i strømnings- og bølgeforhold, som har
indflydelse på hvilke arter der trives på et givent sted.
Miljødata kan tolkes bredt, men vil kunne misforstås og tolkes smalt som flora og fauna. Det
giver derfor mening at udbygge begrebet så det erstattes af sætningen: ”Miljødata, inklusive
geodata og metoceandata”
Rettelsen foreslås indført følgende afsnit:
Afsnit 3: Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
”Havnaturfonden således udvikle digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata, og et
værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.”
og
”Af de 500 mio. kr. afsættes i alt 65 mio. kr. til udvikling af et IT-projekt vedrørende indsamling
og udstilling af miljødata samt økosystemanalyser. De 65 mio. kr. finansierer løn og drift af IT-
værktøjet.”
og
”Efter den foreslåede § 37 b, stk. 3, nr. 5, skal Havnaturfonden således udvikle digital infrastruk-
tur til lagring og udstilling af miljødata, og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.”
Under afsnittet: Til § 1
”Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, nr. 5, at Havnaturfonden skal deltage i udviklingen af en
digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata og et værktøj til gennemførelse af øko-
systemanalyser.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden i samarbejde med øvrige myndigheder udvikler
en digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata samt et værktøj til gennemførelse af
økosystemanalyser.”
§ 37 b:
Stk. 3, nr. 5) Udvikling af digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata, og et værktøj
til gennemførelse af økosystemanalyser.
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på myndighed@energinet.dk
Med venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Energinet Myndighedsenheden
30
Tornby den 10. december 2024
Til
mim@mim.dk
cc. mikkr@mim.dk, neb@dma.dk
Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havnaturfonden) og lov om
maritim fysisk planlægning j.nr. 2024 7115 (GERNOK – Foreningen for Grøn Energi med Respekt for Natur
og Kultur).
GERNOK har som høringsberettiget modtaget udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning.
GERNOK kan generelt støtte udkastet til lovforslag , og specielt støtter foreningen forslaget om at
tydeliggøre og sikre, at havplanen fastholdes som overordnet og helhedsorienteret styrtingsværktøj, der
ikke skal ændres på ad hoc-basis for enkeltprojekter, jfr. forslaget om i havplanloven at indsætte et nyt 2.
pkt. i § 14, stk. 1, hvor det tydeliggøres, at offentlige myndigheder kan afslå en ansøgning om tilladelse til
anlæg eller arealanvendelse , der er i strid med havplanen, forslag til havplan eller ændring af havplanen.
Med venlig hilsen
Susanne Fibiger
Formand
GERNOK – Foreningen for Grøn Energi i Respekt for Natur og Kultur Rævskærvej 42, Tornby, 9850 Hirtshals
31
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk), Mikkel Kristensen (mikkr@mim.dk), Neriman Balikci
(neb@dma.dk)
Cc: Helle Dybdal Skou (hds@geus.dk), flar@geus.dk (flar@geus.dk), Jørgen Overgaard Leth (jol@geus.dk)
Fra: Torben Bach (tba@geus.dk)
Titel: Høringssvar fra GEUS
Sendt: 19-12-2024 15:50
Høringssvar fra GEUS:
I lovforslaget angives at formålet er oprettelse af mere havnatur og sikring af at initiativer i havmiljøplanen -
herunder opstilling af vindmøller - foretages bæredygtigt således at natur sikres, bevares eller fremmes. I den
sammenhæng er datasikring vigtigt for at kunne følge udviklingen og betydningen af projekter for havnatur over tid.
Projekter under havplanen forventes at kunne påvirke havnatur ved ændringer i havbund, strukturer på havbunden
og dermed også ændringer i strømnings og bølgeforhold, som har indflydelse på hvilke arter der trives på et givent
sted.
GEUS mener, at begrebet ”Miljødata” er for snævert, og kan give anledning til misforståelser i forhold til, at
begrebet ”Miljødata” oftest anvendes om biologiske data så som flora og fauna. GEUS mener derfor, at det
er vigtigt at begrebet ”Miljødata” foldes ud i lovteksten, så denne klart udtrykker, hvilke data, der reelt indgår
i projektet. Derfor foreslås det at begrebet ”Miljødata” i lovteksten erstattes af sætningen: ”Miljødata, inklusiv
geodata og metoceandata”
Rettelsen skal indføres i:
afsnit 3: Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
”Havnaturfonden således udvikle digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata, og et værktøj til
gennemførelse af økosystemanalyser.”
og
”Af de 500 mio. kr. afsættes i alt 65 mio. kr. til udvikling af et IT-projekt vedrørende indsamling og udstilling
af miljødata samt økosystemanalyser. De 65 mio. kr. finansierer løn og drift af IT-værktøjet.”
og
”Efter den foreslåede § 37 b, stk. 3, nr. 5, skal Havnaturfonden således udvikle digital infrastruktur til lagring
og udstilling af miljødata, og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.”
Under afsnittet : Til §1
”Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, nr. 5, at Havnaturfonden skal deltage i udviklingen af en digital
infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden i samarbejde med øvrige myndigheder udvikler en digital
infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata samt et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.”
§37 b:
Stk 3, 5) Udvikling af digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata, og et værktøj til gennemførelse
af økosystemanalyser.
Med venlig hilsen
Torben Bach
Geofysiker M.Sc., MBA
Kontorchef - Statsgeolog
Overfladenær land og maringeologi
P: +45 6026 1883
M: tba@geus.dk
32
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Universitetsbyen 81, Bygning 1872, 8000 Aarhus C
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
33
Miljøministeriet
Mikkel Kristensen
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven
(etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning. Dette
høringssvar omhandler først bemærkninger om Havnaturfonden og dernæst maritim fysisk planlægning.
Green Power Denmark hilser havnaturfondens to-delte formål velkommen, men der er behov for
tydelighed i lovteksten
Med udbygningen af havvind i danske farvande er der behov for at skabe rammerne for bedre at forstå,
hvilken effekt havvindmølleparker har på havmiljøet. Derudover er der også behov for at forbedre
mitigerende tiltag samt eventuelle net-positive tiltag indenfor havvindmølleparker. Derfor mener Green
Power Denmark, at Havnaturfondens formål om, at dels foretage marin naturgenopretning og dels bidrage
til et forbedret vidensgrundlag om sameksistens mellem VE-udbygning på havet og miljø- og naturhensyn
er vigtige og gavnlige elementer i den politiske aftaletekst og i selve lovforslaget.
Dog påpeges det, at der generelt er behov for at lovforslaget tydeligt skelner mellem to begreber:
omkostningseffektiv naturgenopretning og et forbedret vidensgrundlag om sameksistens mellem VE-
udbygning på havet og miljø- og naturhensyn. På side 34 i lovforslaget fremgår en begrebsafklaring af
termen ”kortlægning”. Green Power Denmark noterer, at der ikke er en tilsvarende begrebsafklaring af
termen ”sameksistens” på side 33, som omhandler aktiviteter i fonden om konkrete indsatser for
sameksistensprojekter. Der kunne med fordel indsættes en kortfattet begrebsafklaring af sameksistens i stil
med følgende:
”Begrebet sameksistens i relation til vedvarende energianlæg og naturhensyn, er et forholdsvist nyt begreb,
som kræver en større afdækning, hvilket Havnaturfonden skal bidrage til. Grundlæggende dækker begrebet
sameksistens i denne henseende over initiativer hvor flere forskellige aktiviteter i relation til produktion af
vedvarende energi og hensyn til havmiljøet foretages på samme areal.”
§ 37 b, stk. 2:
Green Power Denmark konstaterer, at det af stk. 2 fremgår, at Havnaturfondens aktiviteter har til formål at
bidrage til naturbeskyttelse. Green Power Denmark bemærker, at denne sætning kun imødekommer den
Dok. ansvarlig: NRS
Sekretær:
Sagsnr.: s2024-042
Doknr: d2024-42423-3.1
13-12-2024
34
ene del af havnaturfondens formål om naturgenopretning. Lovteksten bør imødekomme det to-delte
formål, hvorfor det foreslås, at sætningen ændres til: ”Stk. 2. Havnaturfondens aktiviteter har til formål at
bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af økosystemer i havet samt bidrage til viden om miljø- og
natureffekterne af VE-udbygningen på havet.”
§ 37 b, stk. 3:
Det bemærkes, at punkt 1) bør udvides, så det fremgår tydeligt, at Havnaturfondens aktiviteter også
indebærer sameksistensprojekter, herunder projekter, der indsamler viden om havmiljøets tilstand i
havvindmølleparker og konkrete projekter, der afprøver konkrete metoder og forsøg, der bidrager med ny
viden om naturforbedrende tiltag ved vedvarende energianlæg. Det foreslås, at sætningen ændres til: ”1)
Konkrete naturgenopretning- og sameksistensprojekter på havet.”
Ovenstående pointer afspejles i afsnittet ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1”,
hvor der på side 33-34 foreslås at Havnaturfonden skal indsamle ny viden, systematisere eksisterende viden
og foretage konkrete projekter ved VE-anlæg, hvilket Green Power Denmark finder positivt. Ligeledes
imødeses, at Havnaturfonden i samarbejde med andre myndigheder skal udvikle digital infrastruktur, som
kan lagre miljødata samt et værktøj til økosystemanalyse.
Behov for gennemsyn af beslutningsproces for udvælgelse af indsatser
Det fremgår af side 39, i beskrivelsen af beslutningsprocessen om udvælgelsen af Havnaturfondens
indsatser, at procestrinene i høj grad er designet til statsligt udpegede indsatser, frem for indsatser, der er
drevet bottom-up. Det fremgår ved, at lovforslaget lægger op til, at Havnaturfondens sekretariat skal
præsentere et oplæg med forslag til nye konkrete indsatser, der kan igangsættes, hvilket ministeren i sidste
ende godkender.
Green Power Denmark anerkender, at Miljøstyrelsen generelt har et godt nationalt overblik, hvilket kan
være gavnligt i sammenhæng med udpegning af naturgenopretningsprojekter såsom etablering af stenrev,
biogene rev og udplantning af ålegræs. Men det understreges, at hverken det rådgivende udvalg, eller
sekretariatet bør udforme potentielle indsatser, da det bør være de relevante aktører på området, der har
den bedste viden om hvilke indsatser, der er behov for i den lokale kontekst.
Uanset om det er lokale naturgenopretningsprojekter, eller sameksistensprojekter med VE- anlæg og marin
natur, bør det være initieret af andre end staten selv. For at eksemplificere er der flere aktører end staten
alene, der bør kunne initiere evidensbaserede forskningsprojekter, der undersøger havmiljøets tilstand ved
havvindmølleparker, eller projekter der direkte afprøver og tester mitigerende tiltag, eller tiltag der har til
hensigt at fremme den eksisterende havnatur i havvindmølleparker (net-positive tiltag). Grundtanken bag
disse konkrete indsatser for sameksistens er at tilvejebringe viden, som både imødekommer behov for
mere vedvarende energi og naturhensyn, som Havnaturfonden er forpligtet til i den politiske aftaletekst,
hvilket derfor bør afspejles i fondens governance.
Green Power Denmark henviser til, at lovforslaget bør give mulighed for en organisatorisk struktur, der er
inspireret af Bekendtgørelse af lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)1
og/eller Lokale grønne partnerskaber2
. Havnaturfonden bør således skabe mulighed for ansøgningsrunder,
hvor offentlige og private forskningsinstitutioner, virksomheder eller sammenslutninger af aktører kan
1 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/101
2 https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/andre-naturprojekter/tilskudsordninger/lokale-groenne-partnerskaber
35
indsende projektansøgninger, som er forpligtet til at leve op til kriterier fastsat af det rådgivende udvalg.
Ved at ændre strukturen til at være baseret på eksterne projektansøgninger, sikres det, at
sameksistensprojekterne er de mest aktuelle og lever op til reelle forskningsmæssige behov. Det vil sikre, at
Havnaturfondens governance i en vis grad bliver uafhængig.
Som medlem af det rådgivende udvalg, undrer det os, at det af udkast til lovteksten fremgår, at
miljøministeren ikke er forpligtet til at følge ”… de principper, der fremgår af aftalen om etablering af
Havnaturfonden, herunder krav til effektevaluering, omkostningseffektivitet og inddragelse af et rådgivende
udvalg”. Green Power Denmark bemærker, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis ministeren vælger ikke at
følge de regler som aftalen er bygget op om ift. at sikre krav til effektevaluering, omkostningseffektivitet og
inddragelse af det rådgivende udvalg. Dette vil ikke være med til at fremme en god arbejdsfordeling mellem
ministeren og det rådgivende udvalg og den ekspertviden som udvalget er valgt ud fra, ligesom det kan
have faglige konsekvenser.
Derudover fremgår det af ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser §1”, at Havnaturfondens
sekretariat kan vælge ikke at igangsætte effektevaluering, hvis det ”… vurderer, at udgifterne til
effektevaluering vil blive uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle naturgenopretning”. Green Power
Denmark bemærker, at det rådgivende udvalg som udgangspunkt ikke ville kunne anbefale ministeren at
igangsætte projekter, hvor effektevalueringen vil ”… blive uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle
naturgenopretning”, da det er en stor del af Havnaturfondens formål, at sikre viden om naturgenopretning-
og sameksistensprojekter og sikre at disse bliver evalueret. Det vil dermed være i direkte modstrid med
fondens formål i stk. 2 og 3, hvis dette gennemføres.
Det fremgår ligeledes, at ”Havnaturfondens sekretariat vurderer, hvor lang tid efter et projekts afslutning,
det giver mening at evaluere”. Her vil Green Power Denmark opfordre til, at det ikke er fondens
sekretariatet der vurderer, hvor lang tid et projekt skal evalueres efter afslutningen, men at dette sker i en
tæt dialog med det rådgivende udvalg og især med forskere på området, fx Center for Marin Genopretning
eller Center for Green Transition and Marine Ecology. Desuden må det forventes, at der afsættes midler til
denne effektevaluering for de enkelte projekter, og det dermed allerede ifm. projektets igangsættelse, er
vurderet hvor mange midler der skal bruges på denne evaluering.
Inddragelse af relevante myndigheder
Green Power Denmark vil kraftigt opfordre til at lovforslaget fremhæver, at indsatserne der handler om
data, kortlægning og digital infrastruktur samt aktiviteter der relaterer sig til sameksistens alle bliver
koordineret med andre relevante myndigheder. Det gør sig særligt gældende for de initiativer, der
omhandler vedvarende energianlæg, hvor Energistyrelsen og Klima- og Forsyningsministeriet har
ressortområde. Førnævnte myndigheder har dyb viden på området om forundersøgelser, kortlægning og
etablering af anlæg på havet, som er nødvendige, når der skal uddeles midler til Havnaturfondens
aktiviteter.
Havnaturfonden skal på sigt være permanent og uafhængig
Det fremgår af ‘Aftaleteksten om etablering af Havnaturfonden’ at “Aftaleparterne er enige om, at aftalen
om havnaturfonden og dens finansiering skal genbesøges senest i 2028. Det skal ved genbesøget bl.a.
overvejes, om fonden bør organiseres som en permanent og uafhængig fond”. Dette bakker Green Power
Denmark fuldt op om, da Green Power Denmark mener, at Havnaturfonden skal være permanent og
politisk uafhængig, for at sikre kontinuitet og autonomi i arbejdet med at beskytte og genoprette Danmarks
havnatur. Green Power Denmark er bevidst om, at der ikke lægges op til dette i nærværende udkast til
36
lovforslag, men der opfordres til, at der lægges en plan frem mod 2028 for at lade Havnaturfonden overgå
til en permanent og uafhængig fond, så dette kan ske fra 2030. Derudover skal der sikres en fremtidig
finansiering af fonden. Det er derfor nødvendigt, at Havnaturfondens vigtige arbejde fortsætter efter
2030.
Mulighed for dispensation fra havplanen til brug for arealanvendelsestilladelser til forskning, udvikling
eller test
Green Power Denmark hilser det velkomment at regeringen med en ny § 16 a foreslår at give mulighed for,
at erhvervsministeren på baggrund af anmodning fra en statslig myndighed, kan fravige havplanen, forslag
til havplan og ændring af havplanen for så vidt angår offentlige myndigheders mulighed for at tillade
arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller test, som tilsigter at understøtte og fremskynde
mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.
Green Power Denmark deler vurderingen af, at tilladelse til arealanvendelser med henblik på forskning,
udvikling og test som understøtter den grønne omstilling, ikke bør afvente processen med udstedelse af en
ny havplan, forslag til havplan eller ændring af havplanen. Green Power Denmark deler ligeledes
myndighedernes vurdering af, at det kan være en tidsmæssig langvarig proces, der vil kunne forsinke eller i
værste fald hindre forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger, hvilket taler for at
smidiggøre processen for arealanvendelse med henblik på forskning, udvikling eller test. For både klima- og
biodiversitetskriserne er tid afgørende. Derfor er det nødvendigt med fokus på hvordan langvarige
administrative processer kan smidiggøres. Green Power Denmark efterlyser i den forbindelse en afklaring
på, hvor meget tid der kan spares, herunder information om hvordan procestrinene og deres varighed
forventes at se ud for hhv. en traditionel ændringsproces og en dispensationsproces.
Green Power Denmark finder, at den foreslåede begrænsning af varigheden til 4 år i mange tilfælde kan
være problematisk og gøre ordningen uanvendelig til fremme af forskning, udvikling eller test af de tiltag
som den grønne omstilling er afhængig af. Den begrænsede varighed kan eksempelvis være problematisk
ift. monitorering af biologiske effekter der er nødvendige at overvåge over længere tid end 4 år. Samtidig
kan den meget begrænsede varighed være problematisk for energianlæg, hvor der både af teknologiske og
økonomiske grunde kan være behov for at operere testeanlægget i mere end 4 år. Green Power Denmark
gør i den forbindelse opmærksom på at henvisning til VE-lovens §22a, som giver mulighed for testprojekter
af 3 års varighed, ikke kan tillægges meget værdi jf. energibranchens kritiske høringssvar til den
pågældende ændring af VE-loven, hvor Green Power Denmark påpegede at begrænsningen udgør en
markant forringelse af mulighederne for test af VE-anlæg på havet.
Green Power Denmark finder det generelt kritisabelt og kontraproduktivt ift. det formål man ønsker at
fremme med lovændringerne, at myndighederne, hverken i forbindelse med VE-lovens mulighed for at
søge om tilladelse til testprojekter af 3 års varighed, eller i forbindelse med nærværende lovforslag har
spurgt og lyttet til hvilken varighed, der har værdi for det erhvervsliv og forskningsmiljø, som man ønsker at
give mulighed for at benytte reglerne.
Green Power Denmark anser det som afgørende, at der er mulighed for at en midlertidig
arealanvendelsestilladelse via dispensation kan videreføres via en længerevarende tilladelse via en
havplanændring. Det fremgår af høringsmaterialet, at ”Arealanvendelser, der har en videregående karakter,
f.eks. hvis det ikke har den fornødne midlertidige karakter, (…), må afvente tilvejebringelsen af en ny plan
eller forslag til ændring af plan”. Green Power Denmark finder dette unødvendigt restriktivt når hele
formålet med lovændringen er at smidiggøre processen for forskning, udvikling og test. Det kan godt give
mening at dispensationen har en begrænset varighed, men hvorfor skal det udelukke aktiviteter af længere
37
varighed såfremt disse i løbet af den 4-årige periode er i stand til at opnå tilladelse / plangrundlag via en
traditionel havplanændring? Green Power Denmark kan ikke se nogen grund til at udelukke et scenarie,
hvor man så at sige muliggør, at der kan ”bygges bro” mellem en indledningsvis dispensation og en
efterfølgende traditionel havplanændring. Man kunne eksempelvis forstille sig, at projekter i stil med de tre
VE-testprojekter som indgav ansøgning via åben dør ordningen inden denne pr. 1. juli 2024, blev begrænset
i størrelse og varighed via dispensation kunne tildeles en hurtig tilladelse til at igangsætte forundersøgelser
mv., mens der så senere tilvejebringes en længerevarende tilladelse via en havplanændring som vil være
forudsætningen for at sådanne projekter kan gå fra projektudviklingsfasen til at træffe endelig
investeringsbeslutning. Ligeledes vil man kunne forestille sig at forskning, udvikling og test af natur- og
biodiversitetsfremmende tiltag, som eksempelvis etablering af revstruturer, kan igangsættes hurtigt via
dispensation og efterfølgende udlægges i havplanen for at sikrer sig mod krav om fjernelse og ophør af
forsknings- og testaktiviteterne efter udløb af dispensationens varighed.
Med venlig hilsen
Nina Rask Skotte
nrs@greenpowerdenmark.dk
38
Komitéen Bæredygtig Kystkultur - Vestervej19, 8400 Ebeltoft
kontakt@nykystkultur.dk - www.nykystkultur.dk
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Att. mim@mim.dk
c.c. til mikkr@mim.dk og neb@dma.dk
Ebeltoft den 20. december 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning
j.nr. 2024-7115.
Bemærkninger til Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven
(etablering af Havnaturfonden)
KBK er begejstret for regeringens beslutning om etablering af en havnaturfond. Det er dog
vores vurdering at fondens opgaver bør udvides med en bestemmelse om:
” at lokalisere, udpege og monitorere beskyttede spredningskorridorer / økologiske
forbindelser, som kan medvirke til at styrke biodiversiteten ved at sikre fisk og havdyrs
spredning og frie bevægelse mellem strengt beskyttede havområder, habitater samt nye
havområder, hvor der planlægges naturgenopretning.”
Forslaget sigter på de meget overordnede forbindelseslinjer, som vist på bilag 1.
Begrebet og stedbetegnelsen ”torskerende” er anvendt som betegnelse af disse ”oaser”
og vandveje lige siden Arilds tid og helt frem til i dag af fiskere rundt om i landet.
På baggrund af samtaler med ældre fiskere er ”Torskerenden” jf. bilag 2 kendt som
lokaliteten, hvor torsken samler sig og bevæger sig igennem, og hvor der tidligere, før
torskestammerne i de indre danske farvande kollapsede, er fanget umådelige mange
torsk. Ifølge fiskerne findes alene i det sydlige Kattegat ca. 25 ”torskerender” af forskellig
udstrækning. I dag høstes kun bifangst af småtorsk, i forbindelse med andet fiskeri.
39
Komitéen Bæredygtig Kystkultur - Vestervej19, 8400 Ebeltoft
kontakt@nykystkultur.dk - www.nykystkultur.dk
Beskyttelse af renderne kan få stor betydning for genopretning og opretholdelse af havets
økosystem og afgørende betydning for torskestammens genopbygning i takt med at
havmiljøet forbedres.
Komitéen Bæredygtig Kystkultur
Jeppe Hansen Thorkild Hansen
Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem
Bilag 1 og 2 Kort med angivelse af såkaldte ”torskerender”
40
41
42
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: Mikkel Kristensen (mikkr@mim.dk), Neriman Balikci (neb@dma.dk)
Fra: Sofie Clauson-Kaas (socla@danmarksnationalparker.dk)
Titel: Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim
fysisk planlægning j.nr. 2024-7115 (Nationalpark Skjoldungernes Land)
Sendt: 04-12-2024 10:15
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven
(etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning
Vi ønsker hermed at tilkendegive vores støtte til det foreslåede lovforslag om ændring af lov om maritim fysisk
planlægning, der blandt andet muliggør dispensation fra havplanen for midlertidige arealanvendelser på havet i op til
fire år med henblik på forskning, udvikling og test. Det er positivt, at dispensationsmuligheden fokuserer på
projekter, der understøtter og fremmer mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.
Det er vores opfattelse, at denne ændring af loven er af stor national betydning. Den eksisterende lovgivning hindrer
i dag forsøg med marin naturgenopretning, herunder brugen af muslinger, i områder, der ikke er udpeget til
muslingeproduktion. Flere initiativer, der sigter mod at forbedre den marine natur og økosystemerne i danske
farvande, afventer denne tilpasning af loven.
I lyset af de danske havområders dårlige tilstand og den omfattende udbredelse af iltsvind i 2024 bør lovforslaget
implementeres hurtigst muligt. Det er afgørende at sikre, at forsøgsprojekter, som er sæsonafhængige, kan opstartes
uden yderligere forsinkelse. Muslingers reproduktion og den biologisk optimale periode for opstart af
muslingeproduktion finder sted i maj-juni. Hvis loven ikke træder i kraft hurtigt, vil forsøg med marin
naturgenopretning blive forsinket til foråret 2026.
Det er oplyst, at lovforslaget forventes at blive politisk besluttet i december 2024. Vi opfordrer kraftigt til, at loven
træder i kraft umiddelbart derefter, for at undgå unødvendige forsinkelser i arbejdet med at forbedre tilstanden i
danske havområder. De foreslåede ændringer vil spille en vigtig rolle i at styrke indsatsen for klima, miljø og
biodiversitet i Danmark.
Med venlig hilsen
Sofie Clauson-Kaas
Projektleder og Naturvejleder
NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND | Sekretariatet
Ledreborg Allé 2A | 4320 Lejre
M. +45 21336209
socla@danmarksnationalparker.dk |
www.nationalparkskjoldungernesland.dk
Ture og arrangementer:
https://www.skjoldungernes-land.nationalparkbooking.dk/arrangementer/
CVR-nr: 37176478 | EAN-nr: 5798009883193
43
NATIONALPARK
VADEHAVET
Nationalpark Vadehavet
Miljø- og Ligestillingsministeriet Havnebyvej 154
6792 Rømø
Departementet,
Frederiksholms Kanal 26 Tlf.: 72 54 36 34
1220 København K CVR: 34372098
EAN: 5798000860674
vadehavet@danmarksnationalparker.dk
www.nationalparkvadehavet.dk
Ret. XEMSA
Den 16. december 2024
Horingssvar vedr, ændring at lov om beskyttelse at havmiljoet
(etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning
j.nr. 2024-7115
Nationalpark Vadehavet har med interesse læst høringsmaterialet, og vi vil
gerne adressere nogle af de emner, der gennemgås i høringsmaterialet.
Udpegning af steder med genopretningsbehov.
Det foreslås, at Havnaturfondens genopretningsindsatser i de første år
målrettes områder med et kendt genopretningsbehov. Vi bemærker at
Vadehavet ikke er nævnt. Der lægges i materialet op til, at der efter 2025
tages fat på områder, hvor “den konkrete tilstand ikke er velkendt”. Vi
mener, at det vil være nærliggende at inddrage Nationalpark Vadehavet
som område, da viden om Vadehavets økosystem og det fysiske miljø
generelt er mangelfuld. økosystemet kan ikke genoprettes uden kendskab
til og forståelse af det underliggende “geosystem”, da klimatisk betingede
forandringer i Vadehavets sedimentdynamik influerer på biologien. Hvis
man for alvor skal vurdere konsekvenser af klimaændringer for systemet
som helhed, er det kritisk, at den viden indhentes.
Rådgivende udvalg under Havfonden
Det fremgår i materialet, at: “Der oprettes et rådgivende udvalg som kan
rådgive miljøministeren om alle aktiviteter i relation til Havnaturfonden.”
Nationalpark Vadehavet er, ud over marin nationalpark også UNESCO
verdensarvsom råde og medlem af Det Trilaterale Vadehavssamarbejde
med Tyskland og Holland. Vi finder, at det vil være oplagt, at Nationalpark
Vadehavet bliver en del af et rådgivende udvalg.
Dispensationer fra havplanen (Havplan II)
Det fremgår af “» 16 a. Erhvervsministeren kan, på baggrund af en
anmodning om dispensation fra en statslig myndighed, dispensere fra
bestemmelser i havplanen, forslag til havplanen eller ændringer af
havplanen til arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller
test, som er tidsbegrænset til maksimalt 4 år. «“
44
Ydermere står der:
“Dispensationsadgangen vil ikke kunne benyttes til arealanvendelser, der
ikke har en begrænset karakter set i forhold til den hidtidige
havplanlægning, eller som forventes at medføre en permanent og
væsentlig miljøpåvirkning af området, jf. miljølovgivningen.”
På side 14/15 fremgår det, at: “... Der ses derfor at være et behov for mere
smidigt at kunne tillade, at arealer kan anvendes til brug for forskning,
udvikling eller test af midlertidig varighed, som har til hensigt at understøtte
den grønne omstilling, uden for de udlagte udviklingszoner. Der er alene
tale om en udfordring i forhold til sektorer og interesser, hvortil der er
udpeget udviklingszoner, idet aktiviteten alene kan foregå i den dertil
udpegede zone. Det drejer sig bl.a. om vedvarende energi, havbrug,
skaldyrsopdræt m. v.
I materialet fremgår det, at: “Det foreslåede skal gøre det muligt at give
dispensation til, at sektormyndigheder kan tillade, at et område midlertidigt
kan udnyttes til forskning, udvikling eller test med henblik på grønne
løsninger, selvom det strider mod den anvendelse, der er planlagt for.
Vadehavet er et område, der er underlagt mange beskyttelser. I dag
foregår der mange aktiviteter lige uden for afg rænsningen på land og til
havs, som påvirker området. Der kan nævnes uddybning af Grådyb
sejlrende, fiskeri, klapning, transport til og fra Nordsøen, belastning med
næringsstoffer osv. Vi finder det vigtigt, at vadehavsområdet ikke benyttes
som testområde for udvikling af nye produkter.
Det fremgår, at “Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler for
habitatkonsekvensvurdering af planer og projekter, der i sig selv eller i
forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-
område væsentligt, jf. habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/E0F at 21.
maj 1992 om bevaring at naturtyper samt vilde dyr.”
Vi antager, at Natur- og Miljø beskyttelseszoner ikke er en del af de
havplansområder, der er indbefattet af denne dispensationsmulighed.
Vi anbefaler, at der laves en faglig vurdering at de direkte såvel som de
kumulative effekter, som en given aktivitet uden for vadehavsområdet kan
få på Vadehavet, og tager det med i vurderingen af, om dispensation kan
gives.
Havnaturfondens formål og presfaktorer
Havnaturfonden skal arbejde i de områder, der er udpeget i Havplanloven.
Vi ser dog et misforhold mellem havplanlovens formål og Havnaturfondens
formål.
HA VNA TURFONDEN
“Formålet med Aftale om etablering af Havnaturfonden af 27. juni2024 er,
2
45
at modarbejde den gradvise forringelse at havmiljøet og genoprette
havnaturen. Dette er også afgørende for overholdelsen at den nyligt
vedtagne naturgenopretningsforordning.” og “Havnaturfondens formål er at
foretage genopretning at havnatur samt at bidrage til viden om
sameksistens mellem udbygning at vedvarende energi på havet og
naturhensyn.”
HA VPLANLOVEN
“Havplanloven har til formål at fremme økonomisk vækst, udvikling af
havarealer og udnyttelse at havressourcer på et bæredygtigt
grundlag, bidrage til at opnå de mål for havplanlægningen, der er fastsat i
loven, tage hensyn til samspillet mellem land og hav og styrke det
grænseoverskridende samarbejde i overensstemmelse med
bestemmelserne i FN’S havretskonvention at 1982, jf. § 1, stk. 2.”
“Det er såvel havplanlovens, som det bagvedliggende direktivs intention, at
havplanen skal udgøre grundlaget tor en langsigtet og sammentænkt
udviklingsplan tor havområderne, jf. § 1, stk. 2, i loven og bl.a.
præambelbetragtning nr. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/89/EU at 23. juli2014 om rammerne tor maritim fysisk planlægning,
hvorefter formålet med havplanlægningen er at bidrage til effektiv
koordinering at marine aktiviteter og bæredygtig anvendelse at hav-
og kystressourcerne gennem oprettelse af en ramme tor konsekvent,
gennemsigtig, bæredygtig og evidensbaseret beslutningstagning.”
I Havnaturfonden er der et ønske om viden om sameksistens mellem
naturen og menneskets brug af naturen. Der bliver ikke italesat andre
presfaktorer end vedvarende energi, hvilket er problematisk, hvis formålet
er at modarbejde forringelse af havmiljøet. Af andre presfaktorer kan
nævnes uddybning af sejlrender, klapning, næringsstofbelastning, fiskeri,
transport osv.
Derudover nævnes der intet om sammenhængen mellem hav og land, bl.a.
i form af barrierer (herunder sluser og diger), som har stor betydning for
nogle af de arter, der lever i havet, og som en Havnaturfond også skal
passe på. Der er ej heller kobling mellem hav og land-/ferskvands
systemer. Det er centralt for genopretningen af kystnære havområder, at
det terrestriske og fluviale system indgår.
Havnaturtondens ophæng
Vi vil anbefale, at Nationalpark Vadehavet indgår i teksten og indsatsen,
og vi vil også anbefale, at man italesætter samarbejdet med Styrelsen for
Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø (SGAV), eftersom SGAV fremadrettet
vil have Vandmiljøloven i sit ressortområde og spille en central rolle i
Kystvandrådsarbejdet. Et arbejde, der også har betydning for havmiljoet.
Horinger
“Erhvervsministeren vil også i særlige tilfælde kunne foretage en offentlig
høring med henblik på afvejning at interesser, hvis det vurderes
nødvendigt.”I Nationalpark Vadehavet finder vi det vigtigt, at vi fortsat får
3
46
mulighed for at blive hørt i sager, der har relevans for Vadehavet, herunder
også aktiviteter der påtænkes at gives dispensation for.
Med venlig hilsen
Peter SaJye Simonsen
Nationalparkchef
Nationalpark Vadehavet
4
47
Til:
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
mim@mim.dk; mikkr@mim.dk;
neb@dma.dk
Nytorv 9
5500 Middelfart
www.middelfart.dk
Telefon +45 8888 5500
Dato: 19. december 2024
Sagsnr.: 2024-018082
Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havna-
turfonden) og lov om maritim fysisk planlægning j.nr. 2024-7115.
Nærværende høringssvar beror på et fælles samlende høringssvar fra de tre kommuner i Na-
turpark Lillebælt (Fredericia, Kolding og Middelfart Kommune).
Miljø- og naturtilstanden i Lillebælt har stort lokalt fokus og betydning for borgere, erhverv, og
politikere. Friluftsliv, erhvervsfiskeri og turisme mv. er afhængigt af livet i Lillebælt. Vi oplever
iltsvind, døde fisk, manglende fangster især af torsk og fladfisk, turbåde der må lukke og fal-
dende besøg fra lystfiskere på vores overnatningssteder.
Trods bekymring over tilstanden i Lillebælt og fjordene omkring os, oplever vi også et stærkt
engagement og ønske om at skabe forbedring. Dette understøttes af det potentiale som vi ob-
serverer i især de åbne og strømfyldte farvande, hvor der fortsat er liv på bunden og relativt
klart vand, modsat de indre fjorde.
I Naturpark Lillebælt-kommunerne samarbejdes der på tværs med frivillige og virksomheder
igennem projekt ’Bælt i Balance’ samt med øvrige Lillebælts-kommuner igennem VOS-regi/lo-
kale treparter i projekt ’Liv i Lillebælt’. Begge projekter har et helhedsorienteret fokus på pres-
faktorer og naturgenopretning på land og til vands.
Naturpark Lillebælt har opbygget et stærkt tværkommunalt samarbejde, som vurderes at
kunne bidrage til et styrket samarbejde med Miljøstyrelsen m.fl. i den marine naturnational-
park i Lillebælt. Dertil samarbejder Naturpark Lillebælt igennem netværk med f.eks. Havsam-
arbejdet Østjylland, Sund Vejle Fjord, Limfjordsrådet mv. med henblik på at erfaringsudveksle
og optimere lokale indsatser for havmiljøet. Generelt mangler der dog en mulighed for at vide-
rebringe anbefalinger og ønsker fra kommunalt til statsligt niveau. Nedsættelse af et rådgi-
vende udvalg i nærværende lovforslag ses derfor som et meget positivt tiltag. Af udvalget
fremgår ni fageksperter på tværs af organisationer og universiteter. Her savnes umiddelbart
en eller flere repræsentanter fra kommunerne med henblik på lokale input til planlægningen af
Havnaturfondens naturgenopretnings- og kortlægningsaktiviteter.
- Naturpark Lillebælt foreslår, at det rådgivende udvalg består af en eller flere repræsen-
tanter fra kommunerne. Der foreslås mindst en politisk udpeget repræsentant fra KL.
48
Naturpark Lillebælt understøtter både borger- og virksomhedsdrevne aktiviteter samt stor-
skala-projekter med henblik på marin naturgenopretning og formidling. Her ligger et potentiale
for synergi med Havnaturfondens aktiviteter, da Naturpark Lillebælt er i gang med forundersø-
gelser i flere områder. Der lægges vægt på en økosystembaseret tilgang, således naturgenop-
retningen foretages i kystnære områder med kendt potentiale for høj naturværdi og spred-
ningskorridorer for marin flora og fauna.
Kommunerne i Naturpark Lillebælt samarbejder med interessenter om udpegning af egnede
områder og ansøgninger til marine indsatser. Der er oparbejdet et solidt vidensgrundlag om
naturparkens marine areal pba. screeninger, dykkerobservationer og detaljeret kortlægning af
geofysiske og biologisk forhold i flere områder. Der vurderes at være et stort potentiale for
marin naturgenopretning i Naturpark Lillebælt som resultat af den varierende hydrografi, ba-
thymetri, sedimentforhold og nuværende biologi. Især vandudskiftningen i bæltet og yderfjor-
dene medfører bedre forudsætninger (sigtbarhed, iltforhold mv.) for succesfulde marine tiltag
sammenlignet med de indre fjorde.
I den kommende marine naturnationalpark i Lillebælt bør naturgenopretningstiltag diversifice-
res og spredes geografisk, således der reetableres naturlige mosaikker af sten, ålegræs og
muslinger i et større netværk af værdifulde havnaturområder.
Tilbage i regionplanen for Vejle Amt blev der udpeget særlige havnaturområder med skærpet
miljømålsætning samt marine referenceområder, bl.a. Kasser Odde Flak og Flækøjet Flak (se
bilag). Begge er revområder med stor dybdevariation, høj natur- og biodiversitetsværdi i form
af stenrev og tangskove, der danner korridorer i de respektive vandområder. Jf. Vejle Amts
tidligere kortlægning ses det f.eks., at Kasser Odde Flak er karakteriseret ved stor udbredelse
af stenrev og som del af større gydeområder (se bilag). Dog er der et kendt genopretningsbe-
hov i disse samt nedenfor nævnte områder.
Flakket Flækøjet er i år blevet udpeget som strengt beskyttet, hvilket Naturpark Lillebælt bak-
ker op om, og ligeledes foreslår for Kasser Odde Flak. Reetablering af stenrev, biogene rev el-
ler ålegræsenge i førnævnte og mellemliggende områder vil dertil styrke det økologiske net-
værk og øge naturværdien.
Naturpark Lillebælt har pba. screeninger, historiske data samt lokale beretninger fra dykkere
og fiskere indledt yderligere forundersøgelser i Gamborg Fjord, Gudsø Vig, Stenderup Halvøen
og Båring Vig. Havbundskortlægning og testudplantninger af ålegræs har også her vist potenti-
ale for storskala-projekter. Erfaringer fra tidligere naturgenopretningsprojekter og igangvæ-
rende forundersøgelser deles gerne med Havnaturfondens sekretariat.
- Naturpark Lillebælt anbefaler, at udføre marine naturgenopretningstiltag ved f.eks. Kas-
ser Odde Flak og Flækøjet Flak, Fænøsund, Gudsø Vig, Stenderup Halvøen og Båring
Vig
- Naturpark Lillebælt anbefaler, at Kasser Odde Flak udpeges som strengt beskyttet om-
råde som bidrag til målsætningen om mindst 10% strengt beskyttet havstrategiområde
inden 2030.
I Kolding Fjord og Vejle Fjord er der udpeget udviklingszoner til kultur- og omplantningsbanker
til produktion af muslinger og østers samt udviklingszoner til opdræt af muslinger og østers i
vandsøjlen. Naturpark Lillebælt støtter op om udpegningen, men forholder sig spørgende over
for de konkrete arealafgrænsninger. I Vejle Fjord forefindes allerede et muslingeopdrætsan-
læg, som anvendes i forbindelse marin naturgenopretning. Naturpark Lillebælt aftager muslin-
ger herfra, og arbejder for flere muslingeopdræt ud fra ønsket om reetablering af flere biogene
rev. I lovforslaget fremgår det, at der kan dispenseres for arealudpegninger i Havplanen, bl.a.
for skaldyrsopdræt. Derfor ønsker Naturpark Lillebælt at undersøge mulighederne for dyrkning
og udlægning af muslinger i den generelle anvendelseszone i Kolding Yderfjord.
49
- Naturpark Lillebælt er spørgende over for om muslingeopdræt, som kun er til naturgen-
opretningsformål, kan anlægges i de generelle anvendelseszoner udenfor udviklingszo-
nerne (Ao og Ak).
- Naturpark Lillebælt ønsker at indgå i dialog om arealafgrænsningen af udviklingszo-
nerne for Ak13, Ao21 og Ao22 med henblik på at optimere betingelser for dyrkning og
udlægning af muslinger i Kolding Fjord, ydre.
Venlig hilsen
Naturpark Lillebælt ved Fredericia, Kolding og Middelfart Kommune.
Bilag – Kort fra Vejle Amts marine plan ”På kurs mod et rent hav” (1997-2009). Referenceom-
råder, marine naturværdier og -mål (stenrev, ålegræsdybdegrænse mv.) og fiskeriinteresser.
50
51
19. december 2024
Høringssvar: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af
Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning
Hermed fremsendes høringssvar fra Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Færgesekretariatet, BlueTech Center og SIMAC (herefter kaldet Parterne).
Parterne anerkender den store indsats der er lagt i arbejdet med Danmarks Digitale Havplan,
etableringen af Havnaturfonden og arbejdet med at balancere hensynene til både naturen og brugen af
vores havområder.
Parterne der udgør styregruppen bag det EU-finansierede MARS projekt (Maritime Autonomous
Reliable Systems, en del af det fynske fyrtårnsprojekt NextGen Robotics) har siden 2022 arbejdet på at
etablere et nationalt test- og videnscenter for maritim bæredygtig autonomi i det Sydfynske Øhav, hvor
man bl.a. kan teste selvsejlende droner til overvågning af f.eks. kritisk infrastruktur.
Efterhånden som Danmark udbygger den vedvarende energi på havet, udfordrer det overvågningen, da
vindmøller og kabler ligger væk fra kysten. En effektiv sikring af den slags infrastruktur er nødvendig ift.
forsyningssikkerhed, national sikkerhed og økonomi. Selvsejlende droner kan blive et effektivt redskab
til overvågning af f.eks. denne kritiske infrastruktur.
Vi ser et stigende behov for at kunne teste løsninger, som kan medvirke til at styrke Danmarks
sikkerhed.
Partnerne foreslår derfor at formuleringen på side 5 i udkastet
“Havnaturfondens formål er at foretage genopretning af havnatur
samt at bidrage til viden om sameksistens mellem udbygning af
vedvarende energi på havet og naturhensyn”
ændres til
“Havnaturfondens formål er at foretage genopretning af havnatur
samt at bidrage til viden om sameksistens mellem udbygning og
sikring af teleinfrastruktur samt vedvarende energi på havet og
naturhensyn”
Denne lille ændring vil bidrage til sikringen af vores energi- og teleinfrastruktur, som er en vigtig del af
den samlede kritiske infrastruktur.
52
Parterne støtter derudover forslaget om at tilføje §16 a
”Erhvervsministeren kan, på baggrund af en anmodning om
dispensation fra en statslig myndighed, dispensere fra bestemmelser
i havplanen, forslag til havplanen eller ændringer af havplanen til
arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller test, som
er tidsbegrænset til maksimalt 4 år”
der åbner for muligheden for at ændre arealplaner, således at forskning, udvikling og tests muliggøres.
Dette vil være af afgørende betydning for at opfylde målene i MARS projektet og dermed bidrage til dels
at udvikle de maritime erhverv i retning af autonomi og dels bidrage til udvikling af løsninger for
udbygning og sikring af Danmarks kritiske infrastruktur på havet.
Med venlig hilsen
Svendborg Kommune
Bo Hansen, Borgmester
Faaborg-Midtfyn Kommune
Hans Stavnsager, Borgmester
Ærø Kommune
Peter Hansted, Borgmester
Færgesekretariatet
Søren Bach-Hansen, Styregruppeformand
SIMAC
Lene Daugaard, CEO
BlueTech Center
Lars Ahrendtsen, Direktør
53
Bemærkninger til høring af udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen.
Tekststykke i lovteksten og bemærkningerne til
lovforslaget
Bemærkninger fra Økologigruppen, Biologisk
Institut, Syddansk Universitet, SDU.
Kapitel 11 a
Havnaturfonden
§ 37 b. stk. 3, nr. 5.
”Udvikling af digital infrastruktur til lagring og
udstilling af miljødata, og et værktøj til
gennemførelse af økosystemanalyser.”
Og
Kapitel 11 a
Havnaturfonden
§ 37 b. stk. 5
”Miljøministeren evaluerer effekten af
Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter,
jf. stk. 3, nr. 1.”
Det specificeres flere steder i lovteksten at
udpegningsgrundlaget og effekt-vurderingerne
i forbindelse med den kommende marine
naturgenopretning skal være vidensbaseret.
For at kunne gennemføre økosystemanalyser
og evaluere effekterne af havnaturfondens
naturgenopretningsprojekter, er der behov for
et nyt nationalt moniteringsværktøj. Dette
moniteringsværktøj skal kunne kvantificere
udviklingen af de biologiske
økosystemtjenester som opstår ved
naturgenopretnings-aktiviteterne.
Kapitel 11 a
Havnaturfonden
§ 37 b. stk. 6
”Kortlægning af områder til naturgenopretning
i det danske havareal, jf. stk. 3, nr. 4, skal
bidrage til at klarlægge genopretningsbehovet i
dele af det danske havareal, der ikke er
omfattet af stk. 7 og hvor forekomsten af
forskellige naturtyper og den konkrete tilstand
ikke er velkendt.”
Der bør gennemføres kortlægning af områder
til naturgenopretning i alle danske havarealer,
også de havarealer, som er omfatter af stk. 7.
Forekomsterne og tilstanden af naturtyperne i
havarealer omfattet af stk. 7 er ikke velkendt
alle steder og for alle naturtyper, hvorfor
kortlægningen bør gennemføres i alle
relevante områder.
Kapitel 11 a
Havnaturfonden
§ 37 b. stk. 7
”Miljøministeren udvælger konkrete
naturgenopretningsprojekter i områderne
Lillebælt, Sydfynske Øhav, Storebælt, Samsø
Bælt, Sejerø Bugt, havet ved Sjællands
Nordkyst og Østkyst samt havet omkring Møn,
indtil der er tilvejebragt viden om
genopretningsbehovet i dele af det danske
havareal, hvor genopretningsbehovet ikke er
kendt, jf. stk. 3, nr. 4, jf. stk. 6.”
Det er ikke vidensbaseret, at der allerede
politisk er udpeget geografiske områder.
Som bemærket ovenfor til stk. 6, så er der ikke
nogen havområder i Danmark, hvor man har
kortlagt forekomsten, tilstanden eller
genopretningsbehovet for alle naturtyperne.
Man kender kun forekomsten, tilstanden og
genopretningsbehovet for meget lokale
lokaliteter og naturtyper.
Udvælgelsen af konkrete
naturgenopretningsprojekter bør i stedet for
ske på baggrund af tilgængelig ekspertviden
og -erfaringer, og ikke begrænses af
54
prædefinerede områder.
Dermed sikres det, at der kan udvælges
naturgenopretningsprojekter, som er
omkostningseffektive, har positiv effekt for
havnaturen og med langvarig effekt, som det
også er formålet jf. stk. 4.
F.eks. er der afprøvet meget marin
gnaturgenopretning i Lillebælt, som ikke har
været succesfuldt eller kun delvist succesfuldt.
Der er ikke en tilfredsstillende udvikling af
makroalgesamfund på de mange anlagte
stenrev (Als Stenrev og BetterBirdLIfe),
ligesom mange forsøg på i småskala at
udplante ålegræs ikke er lykkedes. Der er
ligeledes lavet faglige rapporter, som entydigt
definerer miljøtilstanden i Lillebælt som
forarmet.
Havnaturfonden burde i udpegningsgrundlaget
have muligheden for at lade den overordnede
prioritering være baseret på eksempelvis
ovenstående viden/erfaringer, og så ville
Lillebælt ikke være på listen.
Lov om maritim fysisk planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april 2020,
som ændret ved § 5 i lov nr. 782 af 4. maj
2021
Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Erhvervsministeren kan, på baggrund
af en anmodning om dispensation fra en
statslig myndighed, dispensere fra
bestemmelser i havplanen, forslag til
havplanen eller ændringer af havplanen til
arealanvendelser med henblik på forskning,
udvikling eller test, som er tidsbegrænset til
maksimalt 4 år.«
og
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 2
Til nr. 3
S. 46/57
”Det er således et kriterie, at sådanne
dispensationer tidsbegrænses til maksimalt 4
Dispensationsmuligheden giver gode vilkår for
at kunne gennemføre forskning, udvikling og
test af nye metoder og anlæg af VE anlæg og
naturgenopretningsmetoder og disse i
sameksistens.
Ifht. udvikling af naturgenopretningsmetoder vil
en 4-årig periode ofte ikke være tilstrækkeligt
til at den ny-genoprettede natur er endelig
udviklet. Typisk tager det for stenrev 6-10 år at
modnes, mens det tager 4-7 år før
ålegræsbedene er tætnet og har udviklet de
positive biologiske økosystemtjenester.
Derudover vil det i tilfælde, hvor testen består
af naturlige elementer i havet være
uhensigtsmæssigt og spild af ressourcer, at
forsøge at fjerne ”det biologisk anlæg” igen
efter endt dispensation. Det bør derfor være
muligt, at lade naturlige og biologiske
testelementer blive i havet.
55
år, hvilket vil fremgå som vilkår i en
dispensation. De 4 år indbefatter enhver
sagsbehandling, der måtte ligge hos
sektormyndigheden ifm. arealanvendelsen
samt forberedelse og evt. oprydning af arealet,
således at anlæg m.v. er fjernet ved
dispensationsperiodens udløb.”
56
20. december 2024
Høringssvar fra Tænketanken Hav til høring af udkast til lovforslag om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af
Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning (j.nr. 2024-7115)
Tænketanken Hav takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ændring af
havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og havplanloven.
Etablering af Havnaturfonden
Indledning
Tænketanken Hav er meget positive overfor Havnaturfonden og bifalder, at der i første omgang
er afsat 500 mio. kr. til fondens formål og genopretning af Danmarks havnatur.
Vi støtter, at fonden med dette lovforslag bliver etableret med ophæng i en lov. Tænketanken
Hav anerkender og bifalder formålet med Havnaturfonden, der er at bidrage til beskyttelsen
af arter og genopretning af økosystemer i havet med henblik på at danne grundlag for
levedygtige marine habitater og økosystemer, samt understøtte en miljømæssig ansvarlig
udbygning af den vedvarende energiforsyning og dets muligheder for sameksistens med havets
økosystemer. Vi bifalder, at Havnaturfonden støtter udviklingen af digital infrastruktur til
lagring og udstilling af nye og tidligere indsamlede marine miljødata, i dialog med andre digitale
miljødataplatforme, og udviklingen af et værktøj til økosystemanalyser og kumulative effekter,
der skal bidrage til en økosystembaseret tilgang til havplanlægning via konkret anvendelse af
data.
Tænketanken Hav ser frem til at deltage i det rådgivende udvalg om Havnaturfonden og deltage
i fondens arbejde med genopretningen af Danmarks havnatur, sameksistensprojekter,
udviklingen af digital infrastruktur til håndtering af marine data og udvikling af
analyseværktøjet.
Havnaturfondens konstruktion
Tænketanken Hav har noteret, at lovforslaget medfører, at Havnaturfonden vil være underlagt
miljøministerens instruktionsbeføjelse, der betyder at den til enhver tid udpegede miljøminister
vil kunne vælge at efterkomme eller afvise sekretariatet og det rådgivende udvalgs indstillinger
af projekter. Yderligere medfører fondsstrukturen, at alle projekter skal godkendes af
forligskredsen bag aftalen.
57
Tænketanken Hav gør opmærksom på, at der ved at organisere Havnaturfonden under Miljø- og
Ligestillingsministeriet, på den korte bane muligvis er gevinster ved hurtigt at få igangsat
projekter, men anbefaler, at Havnaturfonden etableres som en uafhængig fond på længere sigt.
Forskning og afprøvning af sameksistensprojekter
Tænketanken Hav undrer sig meget over, hvorfor det ikke fremgår i lovens formål, at der skal
udføres evidensbaseret forskning og afprøvning om sameksistens mellem havvindsudbygningen
og havets natur. Dette bør fremgå.
Prioriteret finansiering og EU-forpligtelser
Tænketanken Hav anerkender, at der potentielt vil være flere overlap mellem projekter og
initiativer i Havnaturfonden og Danmarks forpligtelser i regi af havstrategidirektivet, Natura
2000, vandrammedirektivet og naturgenopretningsforordningen.
På trods af dette sammenfald bør der være en tydelig opmærksomhed på, at penge afsat i regi af
Havnaturfonden ikke skal benyttes til direkte at dække Danmarks EU-forpligtelser.
Det bør samtidig klart præciseres og understreges, at Havnaturfonden ikke er underlagt
regeringens fem principper for minimumsimplementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Geografiske områder
Tænketanken Hav anerkender, at man starter med genopretningsprojekter i de indre danske
farvande. Det skal dog understreges, at der også er et genopretningsbehov og -potentiale i
områder længere fra kysten, fx stenrev i habitatområderne i Skagerrak.
Omkostningseffektivitet
Tænketanken Hav bemærker, at der i lovforslaget er fokus på, at naturgenopretningsprojekterne
skal være omkostningseffektive. Tænketanken Hav lægger stor vægt på dette og er enig, at man
skal bruge pengene klogt, og anbefaler derfor at der i samarbejde med det rådgivende udvalg
udvikles kriterier for omkostningseffektivitet. Her er beskyttelse af de genoprettede områder et
vigtigt element, da genopretningen ellers ikke kan betegnes som omkostningseffektiv – jf. også
fondens overordnede formål om ”beskyttelsen af arter og genopretning af økosystemer i
havet”. Et lige så vigtigt element er, at projekterne baseres på et fagligt grundlag, til gavn for
Danmarks havmiljø.
Effektevaluering
Tænketanken Hav forholder sig positivt til, at Havnaturfondens naturgenopretningsindsatser
skal effektevalueres ved projektets afslutning, men vi gør opmærksom på at effekten af
naturgenopretningsprojekter vil have et langt tidsperspektiv. Derfor vil effektevaluering ved et
projekts afslutning ikke give et retvisende billede af projektets effekt på havnaturen.
Tænketanken Hav gør opmærksom på at marint feltarbejde også i forbindelse med
effektevaluering kan være relativt omkostningstungt, og det findes derfor uhensigtsmæssigt, at
der lægges op til at effektevalueringen kan undgås, hvis det bliver for dyrt.
58
Tænketanken Hav anbefaler derfor, at alle genopretnings- og sameksistensprojekter skal
effektevalueres, herunder at der også skal foretages en effektvurdering 10 år efter projektets
afslutning.
Tænketanken Hav anbefaler derudover også en uddybning af, hvordan effektvurdering vil blive
anvendt som beslutningsgrundlag til fremadrettet at udvælge naturgenopretnings- og
sameksistensprojekter.
Data og analyseværktøj
Det er meget positivt, at der i Havnaturfonden afsættes midler til bedre håndtering af marine
miljødata i Danmark og til udvikling af et analyseværktøj til økosystemanalyser og kumulative
effekter. Tænketanken Hav henviser i den forbindelse til sin publikation ”Anbefalinger til et
Nationalt Digitaliseringsprogram for Marine Data” fra maj 2024.
Lovforslaget bør give bred mulighed for bedre håndtering af marine data, og ikke begrænse sig
til data ifm. VE-projekter på havet og Havnaturfondens kommende kortlægningsindsatser. I den
politiske aftale, er disse to punkter nævnt som prioriterede eksempler, men ikke begrænset
hertil. Hvis der opstår mulighed for yderligere finansiering til fondens arbejde med data og
analyseværktøj, bør dette nemt kunne imødekommes uden lovændringer.
Tænketanken Hav anbefaler derfor, at følgende tekst fra den politiske aftale indskrives i
lovforslaget: ”Initiativet forudsætter en samlet økonomisk ramme på 70 mio. kr. og vil kunne
udvikles med yderligere datatyper og analysemuligheder, såfremt der afsættes finansiering ud
over de 70 mio. kr.” (Politisk aftale om etablering af Havnaturfonden, 27. juni 2024).
Endvidere minder Tænketanken Hav om, at det fremgår af den politiske aftale, at den
nødvendige supplerende finansiering til data og analyseværktøj drøftes ifm. forhandlinger om
fremtidens erhvervsfiskeri.
Tænketanken Hav har i sin publikation ”Anbefalinger til et Nationalt Digitaliseringsprogram for
Marine Data” fra maj 2024 anbefalet: ”udvikling af et databaseret digitalt analyseværktøj til at
understøtte myndighederne i en økosystembaseret tilgang til havplanlægning og til at
understøtte vurdering af kumulative effekter. Værktøjet bør kunne kortlægge og vurdere
økosystemkomponenter, presfaktorer og kumulative effekter. Det bør også være muligt at
benytte værktøjet til at arbejde med zonering og scenarier ift. aktiviteter/presfaktorer og
naturbeskyttelse. Opmærksomheden henledes på det danske ØKOMARprojekt og det svenske
Symphony-projekt. Med tiden bør det databaserede værktøj udvikles til mere
lokal geografisk skala”.
Tænketanken Hav har analyseværktøjet som en høj prioritet med henblik på at udvikle den
danske havplanlægning til at blive udarbejdet på et økosystembaseret grundlag. Vi anbefaler
derfor kraftigt, at lovforslaget medtager følgende passager fra den politiske aftale, da det har
væsentlig betydning for Tænketanken Hav, at det udviklede analyseværktøj rent faktisk kommer
til at kunne leve op til det oprindelige formål:
59
• ”Initiativet indebærer ligeledes udviklingen af et analyseværktøj til
økosystemanalyser, som skal understøtte grundlaget for økosystembaseret
havplanlægning og derved forbedre beslutningsgrundlaget for planlægningen på
havet.”
• ”Analyseværktøjet skal også inddrage presfaktorer, kumulative effekter og kunne
udarbejde scenarier, der kan understøtte politiske beslutninger”. (Politisk aftale om
etablering af Havnaturfonden, 27. juni 2024).
Genbesøg
I den politiske aftaletekst fra 27. juni 2024 om Havnaturfonden, er det besluttet, at aftalen om
Havnaturfonden skal genbesøges i 2028. Det fremgår af aftalen, at partierne ved genbesøget
skal drøfte mulighederne for en permanent og uafhængig fond med varig finansiering, herunder
til videreudvikling og drift af den marine digitale infrastruktur.
Tænketanken Hav opfordrer i den forbindelse til, at Havnaturfonden på sigt etableres som en
permanent og uafhængig Havnaturfond og at der etableres en varig finansiering, herunder til
videreudvikling og drift af Danmarks marine digitale infrastruktur. Tænketanken Hav lægger
derfor stor vægt på alle disse dele i genbesøget.
Tænketanken Hav anbefaler derfor, at der i bemærkningerne til lovforslaget er et afsnit om dette
genbesøg af Havnaturfonden.
Ændring af havplanloven
Afslag på ansøgninger der er i strid med havplanen
Tænketanken Hav støtter, at der fremover kan gives afslag i medfør af havplanen. Dette er med
til at styrke havplanen som planlægnings- og forvaltningsredskab og anvendelsen af en
økosystembaseret tilgang.
Mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen
Lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) fastlægger rammerne for gennemførelsen af
en planlægning af de danske havområder. Tænketanken Hav opfordrer generelt til, at
havplanlægningen fremover udføres ud fra en økosystembaseret tilgang og finder ikke, at den
nuværende havplan er udarbejdet ud fra en økosystembaseret tilgang.
I 2022 udarbejdede Tænketanken Hav en række anbefalinger om en økosystembaseret havplan
med et stærkere fokus på naturbeskyttelse sammen med vores medlemmer:
https://cdn.sanity.io/files/bo7el0jo/production/302b00e5fb379274eb808d4411eef644b2a424b
1.pdf
Tænketanken Hav har noteret sig, at den foreslåede ordning muliggør en midlertidig anvendelse
af områder uden for de udviklingszoner, der er udlagt til formålet og at dispensationen kan gives
til arealanvendelse med henblik på forskning, udvikling eller test for en periode på op til 4 års
varighed. Tænketanken Hav noterer sig desuden, at det i lovforslaget præciseres, at det er
60
projekter indenfor forskning, udvikling og test med henblik på ”grønne løsninger” og at
dispensationsadgangen er rettet mod arealanvendelser, som tilsigter at understøtte og
fremskynde mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet. Samt at der
ikke vil kunne gives dispensationer, der strider mod forpligtelser, der følger af EU-retten,
herunder forpligtelser der følger af EU's naturdirektiver (habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne), vandrammedirektivet samt havstrategiens miljømål og
indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområder.
Tænketanken Hav anbefaler følgende præciseringer i lovforslaget:
• at dispensationsordningen skal administreres restriktivt, så der ikke kan opnås
tilladelse til løsninger, som i sagens natur ikke kan anses for bæredygtige.
• at det præciseres yderligere hvad ”grønne løsninger” er i form af konkrete kriterier, og at
anmodningen om dispensation skal indeholde en konkret vurdering af, om
arealanvendelsen til forskning, udvikling eller test vil kunne bidrage til opfyldelsen af
disse kriterier og dermed rent faktisk er en løsning, der kan bidrage til at nå regeringens
mål eller forpligtelser inden for klima, biodiversitet eller miljø.
• at det præciseres, at der ikke kan gives dispensation til arealanvendelser, hvor der
kræves en miljøvurdering eller en Natura 2000 konsekvensvurdering
• at der ikke kan dispenseres i områder, der er udpeget til naturbeskyttelse
• at der på baggrund af kriterierne udarbejdes en vejledning med eksempler over
aktiviteter, som ikke vil kunne opnå dispensation for derved at skabe gennemsigtighed i
forvaltningen.
• at der allerede ved dispensationen fastlægges vilkår for afvikling/dekommissionering af
projektet og efterfølgende genopretning af habitaterne i området
• at dispensationer ikke kan forlænges.
• at erhvervsministeren én gang årligt skal orientere erhvervs-, miljø- og klimaordførerne
om de givne dispensationer i havplanen og en redegørelse af, at dispensationerne ikke
er til hinder for en økosystembaseret tilgang.
På længere sigt og i forbindelse med opdatering af havplanen anbefaler Tænketanken Hav, at
det overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at reservere zoner til forskning, udvikling eller
test i havplanen for at understøtte en økosystembaseret tilgang.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er I meget velkommen til at kontakte
undertegnede.
Med venlig hilsen
Sune Agersnap Ditte Mandøe Andreasen
Havbiolog, PhD Faglig programchef
30920017 30920001
sua@taenketankenhav.dk dma@taenketankenhav.dk
61
Brøndby, d. 12. december 2024
Dansk Forening for Rosport (DFFR), Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Dansk
Sejlunions (DS) bemærkninger til høring af udkast til lovforslag om ændring af lov
om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim
fysisk planlægning
Forbundene vil gerne takke Miljø- og Ligestillingsministeriet for muligheden for at
kommentere på deres udkast til lovforslaget, i vores egenskab af landsdækkende
organisationer for vandaktiviteter placeret på havet og ved kystområder.
Støtte til etableringen af Havnaturfonden
Forbundene støtter helhjertet genopretningen af marine økosystemer og hilser etableringen
af Havnaturfonden velkommen som et vigtigt skridt i denne retning. Med fondens formål om
at bidrage til naturgenopretning samt et styrket system for lagring og udstilling af miljødata,
vurderer vi, at initiativet er positivt for vidensindsamling vedrørende energiprojekter og
naturhensyn.
Bemærkninger til ændring i lov om maritim fysisk planlægning
Forbundene bemærker, at lovforslaget introducerer en mulighed for midlertidig dispensation
fra havplanens bestemmelser (jf. § 16 a), med henblik på forskning og udvikling mv. af op til
fire års varighed.
Vi forudsætter, at en dispensation til de omhandlede formål (forskning etc. inden for
bæredygtighed, klima m.v.) ikke medfører etablering af anlæg osv., der begrænser
danskernes muligheder for fortsat at færdes sikkert på vandet i deres fritid. Det er meget
vigtigt, at anlægget ikke skaber hindringer i mulighederne for at anvende den rute, der
vurderes at være mest sikker under de givne forhold mht. vind, vejr, strøm mv. for sejlere,
paddlere og roere.
Derudover ville det være ønskeligt at få klare rammer for, hvordan de udtagne områder
gøres tilgængelige igen efter afslutningen af disse midlertidige projekter.
Vi anbefaler, at rekreative brugere, herunder repræsentanter for vandsportens sektorer,
inddrages som interessenter i beslutningsprocessen for dispensationer. Dette vil bidrage til
at sikre en afbalanceret anvendelse af de maritime områder, som tager hensyn til både
rekreative behov og de øvrige samfundsmæssige interesser.
Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - DK.-2605 Brøndby
web: www.kano-kajak.dk | web: www.dansksejlunion.dk | web: www.roning.dk
62
Havområdernes betydning og koordinering af initiativer
På nuværende tidspunkt er der stort fokus på de danske hav- og kystområder gennem
forskellige projekter og initiativer, herunder Trepartsaftalen, etablering af Marine
Naturnationalparker og implementeringen af den europæiske biodiversitetsstrategi, der
omfatter strengt beskyttede områder på havet.
Vi forventer, at der sker en effektiv koordinering af disse initiativer, så de bidrager til et
sammenhængende og helhedsorienteret arbejde.
Det er vigtigt at erindre, at havet er fælleseje og tilhører alle danskere og ikke private
interesser. Miljø- og Ligestillingsministeriets fokus bør være på at undgå beslaglæggelser og
begrænsninger, der hindrer den frie adgang til havet.
Derfor vil vi igen opfordre ministeriet til at inddrage de folkelige organisationer, der vejleder
og rådgiver de borgere, som anvender vores fælles "blå natur" til rekreative formål i
forbindelse med vidensindsamling og fremtidig anvendelse af de maritime områder.
Vi takker for muligheden for at deltage i denne høringsproces og står til rådighed for
yderligere dialog.
Med venlig hilsen
Irene H. Lauridsen
Miljø- og udviklingskonsulent
Dansk Forening for Rosport, Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Sejlunion.
Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - DK.-2605 Brøndby
web: www.kano-kajak.dk | web: www.dansksejlunion.dk | web: www.roning.dk
63
1
64
WWF Verdensnaturfonden arbejder for at beskytte natur på land og på hav bedre samt fremme en
bæredygtig økonomi. Vi repræsenterer en global miljøorganisation med et dedikeret mål om at forhindre
yderligere tab af arter og naturlige levesteder, og vi arbejder for at halvere vores miljømæssige fodaftryk.
Vi takker derfor for muligheden for at afgive høringssvar.
WWF Verdensnaturfonden (herefter WWF) er meget positive over for etableringen af Havnaturfonden,
dens sigte og nedsættelsen af et rådgivende udvalg til Havnaturfonden. WWF er enige i, at det danske
hav er under stort pres, og at Havnaturfondens indsatser for genopretning af havnaturen skal være fagligt
velbegrundede og effektive. WWF er enige i, at de marine økosystemers sundhed og robusthed er en
begrænsende faktor for udbygning af havvind, og at sameksistens mellem havvind og naturen derfor er
af høj prioritet. WWF anbefaler, at det rådgivende udvalg anvendes til ikke blot at vurdere sekretariatets
forslag til aktiviteter, men også til at udvikle forslag til Havnaturfondens aktiviteter.
WWF betragter den nuværende havplan som mangelfuld, og vi vil fortsat arbejde for, at den kan opfylde
krav til at være økosystem-baseret, da dette med den nuværende ramme ikke er muligt. Alligevel forstår
WWF behovet for at sikre agilitet i havplanen og behovet for at kunne afvise ansøgninger til aktiviteter,
som ikke er i tråd med havplanen. WWF ser muligheder i lovændringen for test og forskning i forbindelse
med naturgenopretning, men er samtidigt bekymrede over, at test af nye aktiviteter af industriel karakter,
selv inden for en begrænset periode på 4 år, potentielt kan have varige, negative påvirkninger på havets
natur- og miljø, som ikke har været behandlet i en analyse af kumulative presfaktorer.
Havnaturfonden har til formål at foretage genopretning af havnatur samt at opbygge viden om
sameksistens mellem VE-udbygning og natur- og miljøhensyn på havet. Lovforslaget fastsætter
Havnaturfondens formål, governance model samt fordeling af midler mellem opgaver i henhold til Aftale
om etablering af Havnaturfonden (regeringen (S, V, M) og SF, KF, EL og RV) fra 27. juni 2024. Der er behov
for at sikre, at Havnaturfonden igangsætter ekstraordinære aktiviteter, samt at disse tænkes sammen
med relaterede projekter, miljømål m.m.
Lovforslaget indeholder mulighed for at dispensere fra havplanen til arealanvendelse med henblik på
forskning, udvikling eller test på havet, når de har en midlertidig varighed på maksimalt fire år. Derudover
tydeliggøres det, at offentlige myndigheder har en ret og pligt til at afslå en ansøgning om tilladelse til
anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen.
I denne sammenhæng er det vigtigt, at der ikke utilsigtet skabes ”smuthuller” i havplanen. Samtidigt kan
der fjernes barrierer for naturgenopretningsindsatser.
• WWF anbefaler en kortlægning af overlap og synergier i forhold til opfyldelse af miljø- og
naturmål på tværs af sektorpolitik, så disse kan tænkes sammen. Herved kan der identificeres
synergier og omkostningseffektive løsninger, som f.eks. kan styrke både biodiversitet og
fiskebestande.
65
• WWF er enig i, at Havnaturfondens arbejde fokuseres på de syv farvande, hvor naturtab er
dokumenteret, og hvor der samtidigt er gunstige forhold for naturgenopretning. WWF anbefaler
dog at fortsætte vidensopbygningen i øvrige dele af det danske hav.
• WWF anbefaler, at effektevaluering prioriteres meget højt i arbejdet med Havnaturfondens
aktiviteter. Der mangler evidens om langsigtede effekter af naturgenopretning i danske farvande
– evidens, som kan vejlede fremtidige indsatser, danne grundlag for tilpasninger m.m.
• WWF anbefaler, at det rådgivende udvalg inddrages tidligst muligt i selve udformning af
Havnaturfondens indsatser og aktiviteter. Den samlede erfaring og tværfaglighed i udvalget kan
bidrage til at identificere indsatser og aktiviteter, som har bredest mulig virkning på havnaturen.
• WWF anbefaler, at Havnaturfondens midler udelukkende målrettes ekstraordinære indsatser og
ikke til opgaver, som i forvejen er myndigheders ansvar og drift eller private aktørers
forpligtelser.
• WWF anbefaler, at der kræves nye miljøvurderinger, hvis et projekt ønskes forlænget efter de 4
år er udløbet, og at der ellers stilles krav om fuld dekommissionering og evt. genopretning af tabt
eller degraderet natur.
• WWF anbefaler, at der på forhånd udvikles kriterier, som kan understøtte sektormyndigheders
vurdering om ansøgt arealanvendelse opfylder kravene til at blive betragtet som forskning,
udvikling eller test.
Udover Naturgenopretningsforordningen er genopbygningen af marine levesteder og naturtyper helt
centralt flere andre politiske spor inkl. de marine naturnationalparker og fiskeriforvaltningen. Stenrev er
essentielle levesteder for fisk, som fanges af erhvervsfiskere. Ålegræs rummer både en høj diversitet og
vigtige opvækstområder for fisk inklusive konsumarter. Biogene rev kan medvirke både til at danne
levesteder for andre arter og til forbedring af vandkvalitet. Derfor anbefaler WWF en kortlægning af
potentielle overlap og synergier i forhold til opfyldelse af miljø- og naturmål på tværs af sektorpolitik, så
disse kan tænkes sammen.
WWF ser stor fornuft i at fokusere på de syv farvande, hvor naturtab er dokumenteret, og hvor der
samtidigt er gunstige forhold for naturgenopretning. Det er dog vigtigt at fortsætte vidensopbygningen i
øvrige dele af det danske hav.
Der er stor mangel på evidens for naturgenopretning baseret på referenceområder og lange tidsserier fra
danske farvande. WWF anbefaler at effektevaluering prioriteres meget højt i arbejdet med
Havnaturfondens aktiviteter. Herved bidrager indsatserne bedst muligt til at skabe ny viden, som kan
anvendes i andre dele af det danske hav og endda internationalt. Dette vil ligeledes bidrage til at styrke
det danske forskningsmiljøer internationalt.
Ifølge lovteksten skal det rådgivende udvalg rådgive Havnaturfonden høres om de naturgenopretnings-
og kortlægningsprojekter, som sekretariatet indstiller til miljøministeren. WWF anbefaler, at det
rådgivende udvalg får beføjelse til, tidligst muligt, at medvirke til selve udformning af indsatser og
aktiviteter.
66
Det rådgivende udvalgs sammensætning kan styrke udviklingen af en integreret og økosystem-baseret
tilgang til Havnaturfondens genopretningsindsatser og nytænkning i forhold til at bringe sameksistens fra
teori til praksis. Udvalgets bredt og tværfagligt sammensatte medlemmer vil også kunne medvirke til
identificere synergier med andre processer, forskningsprojekter m.m. og derved forhindre
dobbeltarbejde.
Det er også essentielt, at Havnaturfondens midler udelukkende målrettes ekstraordinære indsatser og
dermed ikke anvendes til opgaver, som i forvejen er myndigheders ansvar og drift, eller som reelt ligger
inden for private aktørers forpligtelser i forhold til f.eks. overvågning, afværgeforanstaltninger m.m. Dette
kan det rådgivende udvalg medvirke til at sikre.
En havplan skal være økosystem-baseret, hvilket blandt andet betyder, at det samlede pres fra alle
aktiviteter på havets økosystemer, ikke overstiger havnaturen bæreevne og muligheder for at opnå en
god miljøtilstand (Havstrategidirektivet). En sådan analyse af det samlede, kumulative pres vil per
definition blive ugyldig, hvis større, uventede projekter eller anlæg tillades i havplanens zoner. Alene dette
er nok til at underbygge behovet for at afslå ansøgninger.
En havplan bør være økosystem-baseret og udviklet på baggrund af bedst mulige data og analyser af
samfundets behov årtier ud i fremtiden. Det er kritisabelt, at der, allerede et år efter vedtagelsen af
havplanen, er behov for at gøre den mere smidig.
Alligevel mener WWF, at det er positivt, at potentielle barrierer vil kunne fjernes for arealkrævende
naturgenopretning eller kompenserende projekter i forbindelse med etablering af anlæg til havs. Sådanne
projekter vil have positiv effekt på havnaturen.
WWF er samtidigt bekymret over, at tilladelser vil kunne gives i alle zoner til test og forskning af teknologi
og anlæg af industriel karakter. Selv med en begrænset tilladelse i maksimalt fire år kan der opstå varige,
negative påvirkninger, som principielt burde have været inkluderet i analysen af det samlede, kumulative
pres på havnaturen. I de fire år vil havplanens analyse af kumulative påvirkninger i princippet træde ud af
kraft.
WWF anbefaler under alle omstændigheder, at der kræves nye miljøvurderinger, hvis et projekt ønskes
forlænget efter de fire år er udløbet, og at der ellers stilles krav om fuld dekommissionering og evt.
genopretning af tabt eller degraderet natur.
Lovforslaget lægger op til, at det er sektormyndigheden, der på baggrund af sektorlovgivningen skal
foretage vurderingen af, om arealanvendelsen opfylder kravene til at blive betragtet som forskning,
udvikling eller test. Lovforslaget nævner ligeledes, at havplanen skal være et helhedsorienteret og
langsigtet styringsværktøj, der ikke bliver ændret på ad hoc-basis som følge af enkeltansøgninger hos de
offentlige myndigheder, hvis afgørelser skal udstedes i overensstemmelse med den gældende havplan.
For at sikre havplanens integritet anbefaler WWF, at der på forhånd udvikles forholdsvis hårde kriterier,
som kan understøtte denne vurdering, samt at disse kriterier sendes i høring hos relevante interessenter.
Venlig hilsen
Thomas Kirk Sørensen
Lead Conservation Specialist Oceans
WWF Verdensnaturfonden
67


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024 - 7115
Den 03. marts 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1218 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed de samlede høringssvar og høringsnotat vedrørende det
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk
planlægning (Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen
m.v.).
Magnus Heunicke / Morten Pedersen
Offentligt
L 159 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25