Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

NOTAT
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V
mgtp@mgtp.dk • www.mgtp.dk
Landbrug, udtagning og natur
J.nr. 2024-134
Ref. Jette
Den 3. januar 2025
Høringsnotat – udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyt-
telse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klima-
skovfond (Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om bio-
diversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretnings-
forordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægnin-
gen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov
m.v.)
Udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den
Danske Klimaskovfond har været i offentlig høring fra den 12. november til den 10. december 2024.
Der er modtaget høringssvar fra 29 organisationer og virksomheder.
Følgende 27 høringsparter har haft indholdsmæssige bemærkninger:
Danske Havne, Klimabevægelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Lokale
og Anlægsfonden, Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Frisbee Sport Union, Danmarks
Jægerforbund, Dansk Orienterings-Forbund (DOF), KL, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsfor-
ening (DN), Klimaskovfonden, Københavns Kommune, Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshestefor-
ening, Growing Trees Network, Tænketanken Hav, DOF Bird Life, Verdens Skove, Herning Kommune,
By og Land Danmark og danske landskabsarkitekter, Danmarks Cykleunion (DCU), De Danske Skov-
dyrkerforeninger, WWF Verdensnaturfonden, DI og Dansk Kyst- og Naturturisme.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Akvakultur har ikke haft bemærkninger.
Høringssvarene har berørt følgende punkter:
1. Generelle bemærkninger.
2. Genopretningsforordningen.
3. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven.
4. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Klimaskovfond
I det følgende gennemgås det væsentligste indhold i høringssvarene, som vedrører dette lovforslag. For
detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises Høringsportalen, hvor høringssvarene er
offentliggjort. Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger fremgår i kursiv, herunder ændringer i lov-
udkastet på baggrund af høringen.
Offentligt
L 160 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
Bemærkninger til udkastet:
Ad 1. Generelle bemærkninger
Klimabevægelsen ser det som et generelt opmærksomhedspunkt, at danske klima-, miljø- og naturbe-
skyttelsesregler er så komplekst formulerede og sammensatte, at det er svært at forstå og gennemskue
reglerne.
Verdens Skove finder det problematisk, at lovforslaget prioriterer at skabe bedre rammer for friluftsak-
tiviteter, frem for at sætte naturen først og skabe bedre rammer for effektiv naturgenopretning i tråd
med naturgenopretningsforordningens formål. Foreningen mener, at skovloven i højere grad bør prio-
ritere biodiversitetsforbedrende initiativer som skovgræsning, naturlig tilgroning, urørt skov, genetab-
lering af vådområder og brug af hjemmehørende arter. Foreningen opfordrer til, at revisionen af skov-
loven genoptages snarest muligt.
Dansk Rideforbund, Dansk Islandshesteforening, Dansk Orienterings-Forbund, Dansk Kyst- og Natur-
turisme og Danmarks Idrætsforbund foreslår en forenkling af adgangsreglerne i naturbeskyttelsesloven.
Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger:
Regeringen har generelt fokus på at udarbejde regler, så de er så enkle og forståelige som muligt, når
der skal tages hensyn til EU-retten og eksisterende regler. Revision af skovloven og naturbeskyttelses-
lovens adgangsregler er ikke en del af dette lovforslag.
Ad 2. Genopretningsforordningen.
Danske Havne, Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund, Landbrug & Fødevarer fremhæver vig-
tigheden af, at relevante interessenter involveres tidligt i processen ift. udarbejdelsen af den nationale
genopretningsplan, og at processen er åben, gennemsigtig, inklusiv og effektiv og sikrer en reel inddra-
gelse af både interessenter bredt og berørte lodsejere. at
Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Dansk Orienterings-Forbund (DOF) og Land-
brug & Fødevarer mener, at det er hensigtsmæssigt med en sammenhæng mellem Natura 2000-pla-
nerne og den kommende naturgenopretningsplan, og vurderer, at to år er en fornuftig tidsramme til at
lave Natura-2000-planerne efter såvel miljømålsloven som skovloven efter, at naturgenopretningspla-
nen er udstedt.
DN peger på, at lovforslaget forslag om at tilpasse revisionen af Natura 2000-planerne til fremtidige
revisioner af Naturgenopretningsplanen, vil indebære, at danske Natura 2000-planer, som i dag revide-
res hvert 6 år, fremadrettet vil blive reviderede hvert 10 år. DN mener, at de danske Natura 2000- planer
fortsat skal revideres hvert 6. år i forlængelse af den danske rapportering af naturtilstanden efter habi-
tatdirektivets artikel 17.
KL foreslår, at første genopretningsplan tænkes sammen med omlægningsplanerne i henhold til aftalen
om Grøn Trepart, så der i love/bekendtgørelser mv., der skal udmønte rammeaftalen om Grøn Trepart,
3
skal indgå relevante hensyn, så de lokale grønne treparter i deres omlægningsplaner indtænker relevant
prioriteringer og tiltag, som også fremmer de mål, der ligger i
Genopretningsforordningen, og som mere konkret bliver udfoldet i naturgenopretningsplanen.
DN, DOF BirdLife og Tænketanken Hav er betænkelige ved den brede hjemmel til ministeren og rege-
ringens fem principper for minimumsimplementering af EU-lovgivning.
Tænketanken Hav finder, at bemyndigelsen er utilstrækkelig til at fastsætte de nødvendige administra-
tive bestemmelser for naturgenopretningsforordningens effektive anvendelse på hele det marine om-
råde. Tænketanken HAV savner overvejelser om, hvordan øvrige planperioder og lovkomplekser på det
marine område håndteres og spiller sammen med naturgenopretningsforordningen, og gør opmærksom
på, at en ændring af planperioden for Natura 2000-områderne fra 6 til 10 år kan medføre, at flere mil-
jøvurderinger i henhold til marine Natura 2000-områder potentielt vil blive foretaget på et forældet
grundlag.
WWF og DOF fremhæver vigtigheden af klageadgang under arbejdet med forordningen. WWF undrer
sig over, at forslaget ikke vedrører indsamling af data, monitering og afrapportering.
Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger:
Inddragelse
Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende nationale administrative
bestemmelser om udarbejdelse af en genopretningsplan, herunder om inddragelse af offentligheden
og evt. klageadgang. Når hjemlen udmøntes i bekendtgørelse, vil bekendtgørelsen blive sendt i høring.
Den første genopretningsplan vil være på et helt overordnet niveau, hvor det ikke er muligt at identi-
ficere enkelte lodsejere.
Plankadence
Fremadrettet vil behovet for og omfanget af revision af Natura 2000-planerne efter både miljømåls-
loven og skovloven som udgangspunkt blive vurderet i forlængelse af naturgenopretningsplanen. Der
tages første gang stilling til behovet for revision efter, at den første genopretningsplan er vedtaget i
2027. Der forventes at være behov for en mindre revision i forlængelse af første naturgenopretnings-
plan i 2027. Herefter skal behovet som udgangspunkt vurderes i forbindelse med hver genopretnings-
plan. En gældende plan er bindende, indtil den afløses af en revideret plan.
Der er hjemmel til at foretage ændringer af Natura 2000-planens indsatsprogram og opfølgende æn-
dringer i handleplaner i en planperiode, hvis der er behov herfor, jf. miljømålslovens § 46, stk. 2 og 3,
og § 46 b, stk. 3. Denne mulighed vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig til at dække behovet for
ændringer i indsatsprogrammet i en planperiode på land og for den kystnære del af vanddistriktet,
men den dækker ikke behovet for ændringer i mål i planperioden. Særligt på havet uden for den kyst-
nære del af et vanddistrikt kan behovet for at ændre i mål for specifikke geografiske områder eller for
delområder heraf være større som følge af den ændring i vidensgrundlaget, som genopretningsfor-
ordningen forventes at medføre. Det foreslås derfor, at det skal være muligt at revidere Natura 2000-
planens mål for specifikke geografiske områder eller for delområder heraf hyppigere end hvert 10. år,
4
hvis der i planperioden fremkommer videnskabelig baseret væsentlig ny viden, som kan indgå i en
basisanalyse, jf. miljømålslovens § 40. Ved væsentlig ny viden forstås videnskabelig baseret ny viden,
der kan have væsentlig betydning for fastsættelse af mål for de naturtyper og arter, som områderne
er udpeget for at beskytte. Det kan fx være data, som indgår i rapporteringer til EU efter naturdirek-
tiverne eller havstrategidirektivet.
Forpligtelsen til at rapportere data efter habitat-og fuglebeskyttelsesdirektiverne hvert 6. år ændres
ikke med lovforslaget, og der vil således fortsat hvert 6. år foreligge opdaterede data til brug for rap-
portering. Havstrategiens tilstandsvurderinger, som laves hvert 6. år, anvender tilsvarende data og
påvirkes derfor heller ikke.
Grøn trepart og omlægningsplaner
Angående sammenhæng med omlægningsplanerne, så skal de lokale treparter i de lokale omlæg-
ningsplaner arbejde for så vidt muligt at identificere arealer inden for omlægningsindsatsen, som har
potentiale for at bidrage til mere og sammenhængende natur, herunder beskyttet natur, og hvor mu-
ligt også strengt beskyttet natur, jf. side 2 i faktaark om omlægningsplanerne i tilknytning til ramme-
aftale indgået mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL den 13. december 2024 om kommunernes
opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering
af et Grønt Danmark. Det er præciseret i bemærkningerne.
Hjemmel til den marine del af genopretningsplanen
Det er præciseret i hjemmelsbestemmerne i naturbeskyttelsesloven og skovloven, at udvidelsen vedrø-
rende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer også gælder for sø-
territoriet og i den eksklusive økonomiske zone, og det er uddybet i bemærkningerne.
Principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
De fem principper for implementering af EU-regulering har til formål at sikre, at der i forbindelse
med implementering af EU-regulering ikke pålægges erhvervslivet unødvendige byrder. Principperne
gælder ved implementering af alle former for EU-regulering og gælder alle udkast til love og bekendt-
gørelser med erhvervsøkonomiske konsekvenser, der implementerer EU-regulering.
Ad 3. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven.
Ad forenkling af skovloven
Friluftsrådet, Dansk Idræftsforbund (DIF), Dansk Orienterings-Forbund, Danmarks Cykleunion (DCU),
Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening støtter forslaget om
at undtage en række bygninger og anlæg mv. til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning og
infrastruktur fra kravet om dispensation i fredskov.
Dansk Skovforening og De Danske Skovdyrkerforeninger finder det uheldigt, at der skal spares på ad-
ministration af skovloven, men finder det positivt, at dispensationspraksis efter skovlovens § 11 frem-
over indarbejdes i en bekendtgørelse.
5
Friluftsrådet og Lokale og Anlægsfonden foreslår, at forslaget også bør omfatte nye former for frilufts-
faciliteter, end der er tilladt efter gældende praksis.
Friluftsrådet, DIF, Dansk Orienterings-Forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme og Lokale og Anlægsfon-
den foreslår konkret, at trailcentre undtages krav om dispensation efter skovlovens § 11, stk. 1.
Friluftsrådet mener, at anlæg og bygninger, som undtaget kravet om dispensation, skal være offentligt
tilgængelige og til rådighed uden brugerbetaling. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage friluftsorganisa-
tioner i udarbejdelsen af de tekniske krav til anlæg og bygninger, som bliver undtaget kravet om dispen-
sation.
Dansk Skovforening, og De Danske Skovdyrkerforeninger og Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt at
sikre, at forslaget om, at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv skal stilles til rådighed for den
almindelige skovgæst, ikke er en udvidelse af eksisterende praksis.
Dansk Frisbee Sport Union (DFSU) ønsker, at discgolf nævnes specifikt i kommende vejledninger til
skovloven, samt at de nuværende regler for discgolf i fredskov lempes. Konkret ønsker DFSU, at der
tillades permanente teesteder med faste slid- og skridsikre underlag.
Kommunernes Landsforening (KL) påpeger, at det ikke kommunernes oplevelse, at der altid meddeles
dispensation til f.eks. mountainbike- og discgolfbaner, og at forslaget ikke bør medføre, at der tillades
flere anlæg end efter gældende regler. KL påpeger, at den påkrævede godkendelse af anlægget eller byg-
ningens beliggenhed ift. habitatpåvirkning, vil være en forvaltningsafgørelse og dermed kunne påklages.
Klimabevægelsen finder det positivt, at borgerne i medfør af forslaget til ændring af skovloven får lettere
adgang til at komme ud og opholde sig i naturen, men at der bør sikres, at anlæg i fredskov ikke skader
naturen, samt at alle anlæg bør etableres i bæredygtige materialer. Det foreslås, at p-pladser i fredskov
begrænses til et minimum og altid anlægges i bæredygtige materialer.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at forslaget vil muliggøre etablering af en række anlæg,
der potentielt kan være i strid med de hensyn, der skal varetages efter skovloven. DN mener, at det er i
strid med habitatdirektivet, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremadrettet kun skal
forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i relation til påvirkning af internationale naturbeskyttelsesom-
råder og bilag IV-arter, frem for det samlede projekt. DN foreslår, at det skal være muligt at påklage
styrelsens vurdering til Miljø- og Fødevareklagenævnet. DN foreslår at undtage discgolf- og mountain-
bikebaner fra forslaget henset til konflikter mellem brugerne i skoven og forstyrrelse af dyrelivet.
DOF Bird Life mener, at det ud fra et fuglebeskyttelseshensyn som minimum bør gælde, at der ikke uden
tilladelse kan etableres bygninger og anlæg i kortlagte områder med særlig værdifuld skov (skovlovens
§ 25), i egekrat (skovlovens § 26), i ydre skovbryn af løvtræer og buske (skovlovens § 27), inden for en
afstand af 100 meter fra områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller skovlovens § 28, i refugier
for forstyrrelsesfølsomme fugle, samt at placeringen i øvrigt skal overholde de gældende anvisninger for
statens skove om afstande til beskyttede fugles redetræer.
6
Verdens Skove og WWF kritiserer, at forslaget giver lettere adgang til at etablere anlæg og bygninger i
fredskov, mens naturforbedrende tiltag som skovgræsning fortsat kræver dispensation.
Verdens Skove påpeger, at en overvægt af friluftsaktiviteter i fredskov kan føre til øget forstyrrelse af
dyreliv og levesteder for truede arter.
Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger:
Med lovforslaget foreslås det, at ministeren for grøn trepart skal fastsætte nærmere regler om etable-
ring af anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv eller den offentlige forsyning og infrastruktur,
herunder om, at beliggenheden skal godkendes. Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive ud-
møntet i en bekendtgørelse, som fastsætter de nærmere krav til bygningerne og anlæggenes udseende
og beliggenhed mv.
Det forudsættes, at de tekniske krav i bekendtgørelsen som udgangspunkt vil svare til det, der efter
gældende praksis i størstedelen af sagerne tillades ved dispensation i fredskov i dag, samt efter den
gældende bekendtgørelse om spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov. Det bemærkes
hertil, at forslagets ophæng er regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten. For-
målet med forslaget er således at forenkle lovgivning baseret på eksisterende praksis og ikke at udvide
eller lempe mulighederne for at etablere anlæg, bygninger og terrænændringer i fredskov.
De tekniske krav i bekendtgørelsen vil reflektere de hensyn, som skovloven og den gældende admini-
strationspraksis varetager, herunder skovens produktion og biologiske mangfoldighed, landskab, na-
turhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Krav til størrelse, udseende og placering skal
bl.a. sikre, at anlæg og bygninger ikke bliver dominerende i forhold til skovens størrelse og i øvrigt
falder naturligt ind i omgivelserne. Det forventes f.eks., at der vil der blive indført en øvre grænse for
antallet af anlæg og bygninger på det enkelte fredskovspligtige areal.
For så vidt angår anlæg og bygninger til friluftsliv forventes det, at disse skal stilles til rådighed for
den almindelige skovgæst, være opført i naturmaterialer og være af beskedent omfang. For underlag
til p-pladser og discgolf vil der forventeligt skulle anvendes naturmaterialer som f.eks. grus. Derud-
over forventes det, at der vil blive stillet krav om, at brugen af baner til mountainbike og discgolf ikke
må forhindre den almindelige skovgæst i at færdes i området.
Det forventes, at discgolfbaner bliver en af de anlægstyper, som undtaget kravet om dispensation fra
skovlovens § 11, stk. 1, i det omfang en sådan bane ville blive tilladt efter gældende praksis. Der vil i
den forbindelse blive fastsat klare retningslinjer for etablering af discgolfbaner i fredskov på bekendt-
gørelsesniveau. Såfremt lovforslaget vedtages, vil vejledningen om skovloven blive opdateret tilsva-
rende.
For så vidt angår trailcentre bemærkes det, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tid-
ligere Miljøstyrelsen) tidligere har givet dispensation til trailcentre i fredskov. Det er styrelsens vur-
dering, at sagerne varierer i størrelse, udformning og faciliteter, og at der derfor fortsat er behov for
en konkret vurdering af sager om trailcentre efter skovlovens § 38, jf. § 11, stk. 1.
7
For at sikre efterlevelse af habitatdirektivet vil der fortsat blive foretaget en habitatvurdering af de
anlæg og bygninger, som er omfattet af forslaget, i medfør af, at ministeren skal fastsætte regler om
godkendelse af beliggenheden. Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at Styrelsen for Grøn Are-
alomlægning og Vandmiljø skal vurdere det ansøgtes beliggenhed i forhold til de internationale na-
turbeskyttelsesområder og EU-beskyttede bilag IV-arter. Der gives afslag, hvis det ansøgte vurderes
at være i strid med beskyttelsesforpligtelser efter habitatdirektivet.
Styrelsens godkendelse eller afslag vil være en afgørelse omfattet af den almindelige ret til domstols-
prøvelse af forvaltningsafgørelser. Efter den gældende bekendtgørelse om etablering af spejderhytter,
skovbørnehaver og lignende i fredskov, kan afgørelser om godkendelse eller afslag vedr. beliggenhe-
den af byggeriet ikke påklages til anden administrativ myndighed. Denne retstilstand forventes vide-
reført for de nye typer anlæg og bygninger, der undtages fra skovlovens § 11, stk. 1.
Ad forenkling af naturbeskyttelsesloven
Kommunernes Landsforening, Herning Kommune, Københavns Kommune og Lyngby-Taarbæk kom-
mune mener, at forslaget vil medføre et øget ressourceforbrug for kommunerne.
Kommunernes Landsforening (KL) mener, at muligheden for at reducere byggelinjerne er vigtig og væ-
sentlig at fastholde fremadrettet. KL mener, at forslaget vil give udfordringer ift. nye boligområder, lo-
kalplaner, skovrejsning, nye beskyttede fortidsminder og udviklingsprojekter. KL foreslår, at forslaget
bør have en overgangsordning, der sikrer at ansøgninger inden lovens ikrafttræden behandles efter de
nuværende regler. KL foreslår også, at der bibeholdes en mulighed for, at staten kan reducere eller op-
hæve byggelinjer i særlige tilfælde, hvor en ændring vurderes at være proportionel og hensigtsmæssig.
KL foreslår derudover, at kompetencen til at ophæve og reducere byggelinjerne overdrages til kommu-
nerne, og at der sikres en klarere ramme for kommunernes behandling af sagerne, herunder vejlednin-
ger og forenklinger, som kan mindske de administrative byrder.
Københavns Kommune mener, at man bør bevare statens mulighed for at justere bygge- og beskyttel-
seslinjerne, eller alternativt at muligheden for at strømline den eksisterende proces for en reduktion af
en eksisterende bygge- og beskyttelseslinje undersøges, for på den måde at opnå en administrativ for-
enkling. Københavns Kommune mener, at forslaget kan få konsekvenser for kommunernes mulighed
for at arbejde hen imod helhedsorienterede løsninger i forbindelse med lokalplanlægning, med en ba-
lanceret tilgang til naturbeskyttelseslovens hensigt og bestemmelser, og ønsket om lokalbyudvikling.
Københavns Kommune foreslår, at det præciseres i vejledningen om bygge- og beskyttelseslinjer, hvor-
ledes kommunerne fremadrettet skal forholde sig til de større ansøgninger om projekterne inden for
linjerne.
Lyngby-Taarbæk Kommune mener, at muligheden for at reducere byggelinjerne er vigtig og væsentlig
at fastholde. Lyngby-Taarbæk Kommune mener, at forslaget vil skabe betydelig usikkerhed for private
grundejere og aktører bag udviklingsprojekter, og at det vil være meget problematisk, hvis nuværende
og fremtidige fortidsminder, som afkaster beskyttelseslinjer, ikke kan reduceres. Lyngby-Taarbæk Kom-
mune anbefaler, at der bibeholdes en mulighed for, at staten kan reducere eller ophæve byggelinjer i
særlige tilfælde, hvor en ændring vurderes at være proportional og hensigtsmæssig. Alternativt foreslås,
8
at kompetencen overdrages til kommunerne, og at der sikres en klarere ramme for kommunernes be-
handling af sagerne, herunder vejledninger og forenklinger, som kan mindske de administrative byrder.,
eller at der afsættes midler til kompensation til kommunernes ekstra administrative byrde, og evt. støt-
temidler til de grundejere, som berøres væsentligt af forslaget.
Herning Kommune mener, at forslaget vil betyde en kraftig stigning i antallet af dispensationer, der skal
udarbejdes af kommunerne i forbindelse med nye lokalplaner, og at dette vil betyde øget pres i kommu-
nerne og kraftigt forlænget sagsbehandlingstid. Herning Kommune foreslår på den baggrund, at bemyn-
digelsen til at reducere bygge- og beskyttelseslinjer overgår til kommunerne. Herning Kommune fore-
slår desuden, at det overvejes om skovbyggelinjen generelt kan reduceres.
Landbrug & Fødevarer mener, at det forekommer uhensigtsmæssigt at fjerne ministerens mulighed for
at reducere bygge- og beskyttelseslinjer, idet der potentielt vil være tale om en skærpelse af eksisterende
lovgivning, som vil kunne mindske fleksibiliteten i forhold til anvendelsen af det åbne land. Med Aftale
om et Grønt Danmark lægges op til en markant ændring af arealanvendelsen for store dele af det danske
landskab med blandt andet en markant udvidelse af skovarealet, og det kan ikke udelukkes, at der frem-
adrettet vil opstå et øget behov for evt. at reducere beskyttelseslinjerne. L&F mener, at man bør fastholde
muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan ansøge om reduktion af bygge- og beskyttelseslinjerne.
Dansk Industri opfordrer til, at den eksisterende vejledning om bygge- og beskyttelseslinjerne opdate-
res, så kommunerne kan håndtere den justering af beskyttelseslinjerne, herunder skovbyggelinjer, som
er omfattet af lovforslaget.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at kommunerne fremadrettet selv vil skulle dispensere
fra bygge- og beskyttelseslinjerne til de projekter, som kommunerne også selv planlægger for, og DN
finder det bekymrende, at armslængdeprincippet på den måde ophæves. DN noterer sig dog, at der ikke
med lovforslaget lægges op til en lempeligere praksis i forbindelse med kommunernes fremtidige be-
handling af sager vedr. dispensationer, og at der fortsat vil være klageadgang.
Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger:
Det er på baggrund af høringen besluttet at finde de statslige besparelser i forbindelse med politisk
prioriteret opgavebortfald et andet sted inden for det statslige arbejdsprogram. Ændringerne, der
vedrører ophævelse af ministerens mulighed for at reducere eller ophæve bygge- og beskyttelseslinjer
efter naturbeskyttelsesloven, udgår derfor af lovforslaget.
Ad 4. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Kli-
maskovfond
Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Klimabevægelsen og
Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget.
Klimaskovfonden støtter forslaget og foreslår, at det i bemærkningerne til lovforslaget punkt 3.3. bør
fremgå, at der i begrebet indkomstkompensation kan indfortolkes kompensation for tabt jordværdi, i
det der ved overgang fra et landbrugsareal til et skovareal vil ske en væsentlig ændring i jordværdien.
9
Klimaskovfonden foreslår, at det evt. tilføjes i bemærkningerne, at Klimaskovfondens satser forudsættes
at følge satser for tilsvarende kompensation i statslige ordninger for tilskud til skovrejsning.
Klimaskovfonden efterspørger en mere fleksibel ramme for arealomlægninger, og foreslår, at Lov om
Den Danske Klimaskovfond ændres, så fonden fremover kan give støtte til skovrejsning med etablering
af skovbryn ”og tilhørende overgangszoner.” Forslaget vil muliggøre, at fonden kan støtte projekter med
lysåbne arealer med naturlig tilgroning på ydersiden af plantede skovbryn ned mod et lavbundsareal.
Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Growing Trees Network foreslår, at såfremt
indkomstkompensation gennem Klimaskovfonden finansieres med statslige midler, bør alle lodsejere
kunne få indkomstkompensation, uanset hvilken tilskudsordning de vælger. F.eks. via. en statslig pulje,
som private skovrejsningsaktører også kan tilgå.
WWF finder det positivt, at lovforslaget understøtter skovrejsning, men pointerer, at tilskud til skov-
rejsning bør fremme naturlig tilgroning, hjemmehørende arter, skovgræsning og urørt skov.
Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger:
Ministeriet noterer sig, at der overordnet set er opbakning til, at Klimaskovfonden får mulighed for at
betale indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning.
Ministeriet imødekommer Klimaskovfondens forslag om at tilføje i lovbemærkningerne til § 4, nr. 1,
at Klimaskovfondens satser forudsættes at følge satser for tilsvarende kompensation i statslige ord-
ninger for tilskud til skovrejsning.
Det følger af Lov om Den Danske Klimaskovfond § 5, stk. 4, at fonden som vilkår for tildeling af støtte
skal fastsætte krav om fredskovpligt ved skovrejsningsprojekter. Støtten til skovrejsning vedrører så-
ledes alene arealer, som indgår i fredskovspligten, og ikke eventuelle ”overgangszoner,” som ligger
uden for det fredskovspligtige areal. Tilsvarende gælder for statslig støtte til skovrejsning, jf. skovlo-
vens § 29, stk. 1, nr. 2.
Det bemærkes, at Klimaskovfondens støtteordning til skovrejsning med indkomstkompensation for-
udsætter et fornyet statsstøttegrundlag.
Regeringen har med Implementering af Aftale om et Grønt Danmark sat et ambitiøst mål om, at der
skal rejses 250.000 ha ny skov, hvoraf 100.000 ha skal være urørt skov. For at lykkes med målsæt-
ningen, er der brug for både større og mindre skovrejsningsindsatser, og det kan være hensigtsmæs-
sigt, at der er forskellige muligheder og betingelser for skovrejsning. Det er centralt, at de forskellige
aktører, der arbejder med skovrejsning i Danmark, kan bidrage på forskellig vis, så hastigheden for
skovrejsningen øges i de kommende år.


Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V
mgtp@mgtp.dk • www.mgtp.dk
J.nr. 2024-134
Den 27. februar 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg 1240
København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat og høringssvar til forslag
til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, miljømålsloven, lov om skove og
forskellige andre love (Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om
biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen,
ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og
byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.).
Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende nationale
administrative bestemmelser om udarbejdelse af en national genopretningsplan for
at sikre anvendelsen af naturgenopretningsforordningen. Lovforslaget indeholder
desuden bedre muligheder for etablering af anlæg og byggeri til friluftsliv m.v. i
fredskov som opfølgning på regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald
i staten. Klimaskovfonden får desuden mulighed for at yde indkomstkompensation
til lodsejere ved skovrejsning.
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 12. november til den 10.
december 2024.
Der er modtaget 29 eksterne høringssvar. Der er foretaget justeringer i lovforslaget
efter høringen. Hjemlen til at revidere Natura 2000-planer er justeret, således at
planen også udenfor den 10-årige planperiode kan ændres, såfremt der kommer
videnskabelig baseret væsentlig ny viden. Ophævelse af ministerens mulighed for at
reducere eller ophæve bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelsesloven er
udgået af lovforslaget og bestemmelsen om digital kommunikation i skovloven er
justeret. Der er derudover foretaget lovtekniske og redaktionelle justeringer af
lovforslaget efter høring.
Efter høringen er der endvidere i lovudkastet indsat en ændring af lov nr. 1467 af
10. december 2024 om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov
om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ
(Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og
konfiskation m.v.). Skovrydningsforordningen er udskudt med 12 måneder, hvorfor
Offentligt
L 160 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
der er behov for at udskyde overgangsreglen i lovens § 2, stk. 2, om, at loven til og
med den 31. december 2027 ikke finder anvendelse på nærmere afgrænset træ og
træprodukter, således at der i stedet står den 31. december 2028.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget den 27. februar 2025.
Jeppe Bruus / Charlotte Brøndum


Offentligt
L 160 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
10.12.2024
Rideorga isatio er es høri gssvar til j. r. - o lovforslag o
ge opret i gsforord i ge og opfølg i g på det statslige arbejdsprogra ed he sy til
fore kli g af skovlove og aturbeskyttelseslove .
Se dt på ail til: gtp@ gtp.dk
Rideorga isatio er e har ed i teresse læst forslag til lov o æ dri g af lov o
atur eskyttelse,
lov o iljø ål, lov o skove og lov o De Da ske Kli askovfo d.
Rideorga isatio er e har særlig i teresse for fore kli g af Skovlove og
Natur eskyttelseslove , idet forslage e ka få etyd i g for udvikli ge af idræt- og
friluftsliv i skove og aturo råder ge erelt – og der ed også for rytter e.
Be ærk i ger til fore kli g af skovlove
Rideorga isatio er e er positive overfor forslaget o , at a læg og yg i ger til friluftsliv
fre over skal ku e eta leres ude dispe satio i fredskov og akker der ed op o
forslaget.
Be ærk i ger til fore kli g af Naturbeskyttelseslove
Rideorga isatio er e er tillige positive overfor forslaget o fore kli g af
Natur eskyttelseslove .
Me da der lægges op til e fore kli g af love , vil vi ger e gøre op ærkso på, at der i
særdeleshed også er ehov for fore kli ger af adga gs este elser e.
Hele det ar ejde der lev sat i ga g i regi af ”Lovge e ga g – edre adga gsforhold” i
Miljø i isteriet i arts 2022 ør ge optages. Der var red e ighed o lovge e ga ge ,
og ehovet er ku levet forstærket, so følge af de udvikli g der er sket - og ko er til
at ske - ed de da ske aturo råder.
Vi hå er derfor at Ministeriet vil genoptage drøftelserne i ministernedsat adgangsudvalg,
hvor relevante organisationer og myndigheder er repræsenteret.
Der er tale om et meget komplekst regelsæt, hvorfor der er behov for en grundig analyse af
området.
Rideorganisationerne vil gerne bidrage til et sådant udvalg.
I de ugælde de lovgiv i g diskri i eres ryttere i forhold til åde gåe de, lø e de,
ykle de og de der har hu de ed i s or, år det ha dler o adga g til privat- selska s-
og fo dsejede skove og færdsel i det å e la d. Der er i ge egru delse for hvorfor
rytter e ikke ligestilles.
Side 2 af 2
www.rideforbund.dk
Spe ifikt har rytter e ehov for følge de fore kli g:
• Ridning sidestilles med cykling i de private skove, herunder fonde, stiftelser og
pensionskasser
• Ridning tillades på veje og stier i det åbne land
• Ridning tillades på cykelstier i det åbne land
• Ridning tillades på udyrkede arealer, som er egnet til færdsel til hest og hvortil der
er lovlig adgang fra vej, sti eller strand
• Ridning skal være tilladt på stranden hele året under hensyntagen til de badende
På vegne af rideorganisationerne Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening
Tove Urup Madsen
Ridespor Danmark
Dato: 10. december 2024
Ministeriet for Grønt Trepart
mgtp@mgtp.dk
Høring af udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov
om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond (j.nr. 2024-134)
Overordnede kommentarer
Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til udkastet til lov om naturbe-
skyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond.
Vi konstaterer, at udkastet til lovforslag tillægger ministeren for Grøn Trepart hjemmel til alene
at fastsætte ambitionsniveauet for udarbejdelsen af den danske ”Nationale naturgenopret-
ningsplan”, som skal udarbejdes i henhold til EU's Naturgenopretningsforordning. Uden en bre-
dere politisk drøftelse vil de ”5 principper for minumumsimplementering af EU lovgivning” der-
med indebære, at den danske Naturgenopretningsplan vil sætte det lavest mulige ambitionsni-
veau og anvende undtagelsesbestemmelserne i forordningen i videst muligt omfang.
DN finder desuden ændringsforslaget til skovloven bekymrende, idet foreningen forudser, at
forslaget vil medføre en øget mængde bebyggelse og intensivering i benyttelsen af fredskovs-
arealerne i forhold til, hvad der er muligt med de i dag gældende regler. Forslaget muliggør
desuden etablering af en række anlæg, der potentielt kan være i strid med de hensyn, der skal
varetages efter skovloven. Når etablering af anlæg og bebyggelse ikke længere kræver en di-
spensation, vil anlæggenes medfølgende øgede aktivitetsniveau set i relation til bl.a. andre
brugergrupper eller sårbar natur f.eks. ikke længere indgå i en konkret vurdering af, om an-
lægget kan rummes inden for den pågældende skov. Endelig mener DN, at det er i direkte
strid med habitatdirektivet, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremadrettet
kun skal forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i relation til påvirkning af internationale na-
turbeskyttelsesområder og bilag IV-arter, frem for det samlede projekt, herunder projektets
beliggenhed, karakter, eventuelle afledte effekter mv.
Vi uddyber nedenfor vores kommentarer.
EU-forord i g o aturge opret i g
Administrative beføjelser til ministeren om udarbejdelse af den danske plan
• Fastsættelse af danske målsætninger igennem bekendtgørelse?
Det angives i høringsmaterialet (side 5) at
”Forordningen indeholder ikke administrative regler for udarbejdelse af planen, dvs.
de skal fastsættes nationalt.
Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende natio-
nale administrative bestemmelser om udarbejdelse af en genopretningsplan, om
inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at
sikre anvendelsen af forordningen”.
2
Naturbeskyttelseslovens § 71 stk. 3 giver allerede i dag ministeren vidtgående beføjelser
til at fastsætte regler for den danske udmøntning af EU lovgivning på naturområdet og
tænkes med lovforslaget udvidet til at omfatte ordlyden i Naturgenopretningsforordnin-
gen om ”genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer”.
Miljømålsloven angiver imidlertid supplerende og meget klare overordnede bestemmelser
for udarbejdelsen af Natura 2000 planer, både for så vidt angår fastsættelse af ambiti-
onsniveau for målfastsættelse og inddragelse af andre myndigheder og offentligheden.
Selvom der er vidtgående beføjelser angives Miljømålsloven rammer for ambitionsni-
veauet, og dermed har Folketinget været inde over ambitionsniveauet.
Naturnationalparker har ikke ophæng i EU lovgivning men er en ren dansk konstruktion.
Men også for Naturnationalparker angives via lov (naturbeskyttelseslovens kapitel 8 a)
relativt konkrete rammer for fastsættelse af mål (samt procedure for offentlighedens ind-
dragelse samt klageadgang jf. § 78 stk 4). Dermed har Folketinget været inde over am-
bitionsniveauet for Naturnationalparker.
Vi ser imidlertid ikke af lovforslaget at der fastsættes angivelse et overordnet ambitions-
niveau for målsætningerne i den kommende danske naturgenopretningsplan. Vi læser
lovforslaget sådan, at der tillægges ministeren hjemmel til via bekendtgørelse bl.a. at
fastsætte målene og dermed det danske ambitionsniveau.
Naturgenopretningsforordningen giver således på en række områder mulighed for at
medlemslandene indenfor givne rammer selv kan fastsætte målsætninger og tidsfrist for
målopfyldelse. Fx er det op til medlemslandene selv at afklare i hvilket omfang man vil
bidrage til målsætningen om at der samlet på EU niveau i 2030 er iværksat tiltag på
mindst 20% af EU's samlede land- og havareal.
Skiftende danske regeringer har fastholdt de danske ”5 principper for minimumsimple-
mentering af EU lovgivning” der kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside (link).
Disse principper indebærer at Danmark skal minimumsimplementere al EU lovgivning
som kan berøre erhvervsinteresser direkte eller indirekte. Det skal gøres ved at sætte så
lavt ambitionsniveau som muligt, udmønte forpligtelser så sent som muligt og anvende
undtagelsesbestemmelser i videst muligt omfang.
Vi er derfor meget bekymrede ved udsigten til at fastsættelse af danske mål og bidrag vil
ske med lavest mulige ambitionsniveau, igennem en bekendtgørelse.
Vi anbefaler derfor at lovforslaget angiver at principperne for minimumsimplementering
ikke skal være gældende for den danske naturgenopretningsplan samt, at Folketingets
partier skal inddrages i fastsættelsen af det danske ambitionsniveau for planens målsæt-
ninger, fx ved en henvisning til den kommende danske ”Naturlov”.
• Inddragelse af offentligheden og interessenter i udarbejdelsen
Udarbejdelse af nationale genopretningsplaner er reguleret i forordningens artikel 14, der
i stk. 20 foreskriver, at udarbejdelsen af genopretningsplanerne er åben, gennemsigtig,
inklusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tid-
ligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen.
Lovforslaget tillægger ministeren hjemmel til alene at definere hvordan disse forpligtelser
skal konkretiseres og udmøntes.
Vi anbefaler at lovforslaget mere konkret angiver hvordan offentligheden vil blive inddra-
get svarende til miljømålslovens kapitel 14 om udarbejdelse af natura 2000 planer.
3
• Ændring af plankadencen for Natura 2000 planerne
Lovforslaget lægger op til at ministeren kan tilpasse de gældende Natura 2000 planer til
den færdige Naturgenopretningsplan. Det giver god mening at gøre umiddelbart efter
færdiggørelsen af den første nationale danske Naturgenopretningsplan, ikke mindst fordi
Forordningen fastsætter at indsatser skal prioriteres i netop Natura 2000 områderne frem
til 2030.
Imidlertid lægger lovforslaget også op til at tilpasse revisionen af Natura 2000 planerne
til fremtidige revisioner af Naturgenopretningsplanen.
Det vil indebære at danske Natura 2000 planer, som i dag revideres hvert 6 år,
fremadrettet vil blive reviderede hvert 10 år.
Imidlertid tager den nuværende periode for revision af Natura 2000 planerne udgangs-
punkt i, at Danmark iht Habitatdirektivets artikel 17 SKAL rapportere naturtilstanden
netop hver 6 år. Og det giver selvsagt rigtig god mening at tilpasse de danske Natura
2000 planer i lyset heraf.
Danmark vil fortsat skulle rapportere naturtilstanden hvert 6 år. Og derfor vil det være
noget rod, hvis Natura 2000 planerne ikke umiddelbart efter revideres i lyset heraf, men
skal vente yderligere 4 år.
Vi anser det derfor for helt åbenlyst oplagt at de danske Natura 2000 planer fortsat revi-
deres hvert 6 år i forlængelse af den danske rapportering af naturtilstanden efter habitat-
direktivets artikel 17. Men også, at ministeren tillægges beføjelse til OGSÅ at revidere
Natura 2000 planerne i forlængelse af kommende revisioner af den nationale danske Na-
turgenopretningsplan under Naturgenopretningsforordningen. På den måde vil alle planer
kunne sikres at være indbyrdes synkrone til enhver tid såvel som at afspejle den aktuelle
naturtilstand.
Regeri ge s oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i state
Naturbeskyttelsesloven
Lovforslaget lægger op til, at ministerens mulighed for at ophæve eller reducere bygge- og be-
skyttelseslinjerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-18 ophæves. Lovforslaget vil betyde, at
kommunerne fremover skal træffe afgørelse om dispensation fra bygge- og beskyttelseslin-
jerne i de sager, hvor de førhen har søgt styrelsen om at træffe afgørelse om reduktion.
Bygge- og beskyttelseslinjerne er vigtige redskaber til beskyttelse af landskaber og natur- og
kulturværdier mod skæmmende byggeri mv. Bygge- og beskyttelseslinjerne har således en
stor aktie i, hvordan og hvorfor de åbne danske landskaber ser ud, som de gør i dag, og den
fortsatte opretholdelse og udstrækning af linjerne er af afgørende betydning for beskyttelsen
af de landskabelige og naturmæssige værdier, der er knyttet til de pågældende landskabsele-
menter.
Fremadrettet vil kommunerne selv skulle dispensere fra bygge- og beskyttelseslinjerne til de
projekter, som kommunerne også selv planlægger for. DN finder det bekymrende, at arms-
længdeprincippet på denne måde ophæves. DN noterer sig dog, at der ikke med lovforslaget
lægges op til en lempeligere praksis i forbindelse med kommunernes fremtidige behandling af
sager vedr. dispensationer fra bygge- og beskyttelseslinjerne, og at der fortsat vil være en kla-
gemulighed på dispensationerne, såfremt foreningen er uenige i vurderingen af, hvorvidt der
kan dispenseres.
4
Skovloven
Lovforslaget lægger op til, at en lang række anlæg og bygninger til friluftsliv og offentlig forsy-
ning og infrastruktur fremadrettet skal kunne opføres/etableres uden en dispensation fra skov-
loven. Anlæg og bygninger skal i stedet blot leve op til en række tekniske krav, der forventes
udmøntet i en efterfølgende bekendtgørelse.
Skovloven skal jf. formålsbestemmelsen i § 1 varetage en række hensyn, bl.a. hensynet til
skovdriften, skovens biologiske mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbe-
skyttelse og friluftsliv. I dag sikres det bl.a., at disse hensyn varetages i en konkret vurdering,
når en lodsejer ansøger om dispensation fra skovloven til at etablere anlæg eller bygninger in-
den for fredskov. Med lovændringen vil der ikke længere ske en konkret vurdering af, om et
projekt er i strid med de hensyn, skovloven skal varetage, og derfor ikke bør anlægges/etable-
res. DN finder det bekymrende, at der på denne måde gås på kompromis med bl.a. den biolo-
giske mangfoldighed, landskabsværdier, natur- og kulturhistorie og hensynet til de forskellige
brugere af skoven.
DN finder desuden forslaget bekymrende, idet foreningen forudser, at forslaget vil medføre en
øget mængde bebyggelse og intensivering i benyttelsen af fredskovsarealerne i forhold til,
hvad der er muligt med de i dag gældende regler. DN mener ikke, det er muligt at definere de
tekniske krav i den følgende bekendtgørelse tilstrækkelig præcist til, at den i dag gældende
praksis for, hvad der kan tillades, videreføres med de nye regler.
I bemærkningerne til lovforslaget listes en række anlæg og bygninger til det offentlige frilufts-
liv, der som udgangspunkt vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse. I bemærknin-
gerne gennemgås ligeledes en række krav, der primært vedrører anlæggenes udseende og
hvor mange anlæg, der kan etableres set i forhold til den pågældende skovs areal. Fælles for
de fleste af de anlæg og bygninger, der foreslås omfattet af bestemmelsen, er, at de ikke blot
vil udgøre en påvirkning på skoven i kraft af de konkrete fysiske anlæg, men også at de for-
venteligt vil medføre et øget besøgstryk med deraf afledte effekter. Det gælder f.eks. udsigts-
tårne- og platforme, shelters, bålhytter, madpakkehuse og ikke mindst anlæg til discgolf og
mountainbike.
Særligt de to sidstnævnte, anlæg til discgolf og mountainbike, medfører typisk et øget antal
konflikter mellem brugerne i skoven, hvorfor en konkret vurdering af, om disse anlæg og ikke
mindst deres afledte effekter kan rummes inden for skoven, er særligt vigtig. Det øgede aktivi-
tetsniveau som følge af etablering af anlæg til mountainbike og discgolf kan desuden være
problematisk ift. forstyrrelse af dyrelivet i skoven, f.eks. hvis der er ynglende rovfugle, som er
sårbare overfor forstyrrelser. En konsekvens af lovforslaget vil således være, at anlæggenes
medfølgende øgede aktivitetsniveau set i relation til f.eks. andre brugergrupper eller sårbar
natur ikke længere vil indgå i en konkret vurdering af, om anlægget kan rummes inden for den
pågældende skov.
DN anerkender, at begrænsningen vedrørende hvor stor en andel af en skov, der må etableres
spor, baner og/eller anlæg på, og at skoven skal have en vis størrelse, er et forsøg på at imø-
dekomme dette. Der vil dog ofte være lokale forhold omkring en konkret skov vedrørende
f.eks. andre brugere og sårbar natur, der betyder, at selvom skoven har en vis størrelse, og
anlæggene kun etableres med en udstrækning på op til 30 % af skovens areal, så vil etablerin-
gen alligevel være uhensigtsmæssig og i strid med de formål, som skal varetages med skovlo-
ven.
DN mener desuden, at det er vigtigt at fastholde, at de anlæg og byggerier til offentligt frilufts-
liv, der muliggøres etablering af uden dispensation som følge af lovændringen, skal være til
glæde for den almindelige skovgæst. DN mener ikke, at der med den almindelige skovgæst
også kan være tale om discgolfudøvere og mountainbikeryttere, idet disse udgør særlige bru-
gergrupper med særlige behov til anlæg for at kunne udøve deres friluftsaktiviteter. DN mener
derfor ikke, at anlæg til discgolf og mountainbike bør omfattes af muligheden for etablering
uden dispensation fra skovloven.
5
DN anbefaler, at lovforslaget justeres, så det ikke længere fremgår af bemærkningerne, at an-
læg til discgolf og anlæg til mountainbike vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en lodsejer fremadrettet skal indsende en
anmodning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), hvis lodsejer ønsker
at etablere anlæg, bygninger eller terrænændringer omfattet af den foreslåede § 11, stk. 2, nr.
2 og 3. Styrelsens vurdering vil herefter bestå i en godkendelse af eller afslag på det ansøgte,
og styrelsen vil i sin vurdering alene skulle forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i forhold til
de internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter. DN finder det snævre fokus på
det ansøgtes beliggenhed stærkt problematisk og i direkte strid med reglerne vedr. internatio-
nale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.
Om væsentlighedsvurdering ift. Natura 2000 fremgår det således af EU-kommissionens vejled-
ning, at:
”Væsentlighed varierer afhængigt af faktorer såsom en virknings omfang, type, udbredelse,
varighed, intensitet, tidspunkt, sandsynlighed, kumulative virkninger og de pågældende natur-
typers og arters sårbarhed.”
Og af habitatvejledningen fremgår følgende:
”For at vurdere, om en påvirkning af et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger er væ-
sentlig, skal alle relevante aspekter af en plan eller et projekt være beskrevet, dvs. beskrivel-
sen skal omfatte alle tidsmæssige faser af en plan eller projekt, herunder mulige skadevirknin-
ger både i en anlægsfase og en eventuel efterfølgende driftsfase.”
Vedr. bilag IV-arter fremgår følgende af habitatvejledningen:
”Myndigheden skal sikre, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter ikke beskadiges
eller ødelægges af det ansøgte.”
Vurderingen af, hvorvidt et givent projekt kan påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-ar-
ter negativt, kan således ikke kun gennemføres ud fra projektets beliggenhed, men skal bl.a.
også inddrage omkringliggende påvirkninger i etableringsfasen, såvel som i driftsfasen. Selve
projektets karakter skal også inddrages, herunder om det etablerede vil have en barrierevirk-
ning f.eks. ift. omkringliggende yngle- eller rasteområder. Det er derfor ikke muligt ud fra et
projekts beliggenhed alene at vurdere, om det kan medføre en ødelæggelse eller beskadigelse
af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Dertil vil forhold omkring etableringsfasen også
være afgørende for, hvorvidt det tilladte medfører en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven §
29a om forbud ift. af forsætlig forstyrrelse af bilag IV-arterne.
DN anbefaler, at lovforslaget angiver, at styrelsen i sin vurdering af det ansøgte projekt i for-
hold til internationale naturområder eller bilag IV-arter skal forholde sig til det samlede pro-
jekt, herunder beliggenhed, det ansøgtes karakter, eventuelle afledte effekter mv.
Efterprøvelse i nævn
Gennemføres lovforslaget som foreslået, vil det betyde, at der ikke vil være en mulighed for
efterprøvelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis anlæg og byggeri til friluftsliv og offentlig
forsyning og infrastruktur opføres eller etableres i strid med de hensyn, som skovloven skal
varetage efter formålsbestemmelsen i § 1. Der vil forventeligt heller ikke være mulighed for
efterprøvelse af SGAV’s vurderinger af, hvorvidt det ansøgte vil påvirke internationale naturbe-
skyttelsesområder eller bilag IV-arter negativt. DN finder begge forhold bekymrende, sidst-
nævnte særligt når styrelsens begrænsede vurdering med fokus på det ansøgtes beliggenhed
tages med i betragtning.
DN anbefaler, at lovforslaget angiver, at der vil være en klagemulighed til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, som minimum i forbindelse med SGAV’s vurdering af det ansøgte i forhold til in-
ternationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.
6
Kli askovfo de
Lovforslaget vil medføre, at Klimaskovfondens mulighed for at anvende betaling af engangs-
kompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtag af lavbundsjord viderefø-
res, og samtidigt udvides til også at omfatte mulighed for at anvende betaling af engangskom-
pensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning. Forslaget vil betyde, at
Klimaskovfonden sidestilles med den kommende nationale tilskudsordning til privat skovrejs-
ning, som forventes etableret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø inden udgan-
gen af 2025. I denne ordning blev det forudsat - på baggrund af anbefalinger fra ekspertgrup-
pen for en grøn skattereform - at tilskuddet til skovrejsning skal inkludere kompensation for
tabt indkomst fra landbrugsproduktion, hvilket vil medføre en sats, der ligger over de satser,
der aktuelt kan opnås under Klimaskovfonden.
DN mener, at det er en meget stor og ambitiøs opgave med at rejse 250.000 hektar skov frem
mod 2045. Klimaskovfonden spiller en vigtig rolle i at nå målet og i udviklingen af innovative
og ambitiøse skovrejsningsmodeller, og det er derfor afgørende, at fonden får samme vilkår
som den nationale støtteordning. DN finder det derfor fornuftigt at sidestille Klimaskovfonden
med den nationale tilskudsordning og kan på den baggrund bakke fuldt op om forslaget.
Med venlige hilsener
Danmarks Naturfredningsforening, ved
Kirsten Grotum Sørensen Østerbye kirsten@dn.dk
Anders Horsten horsten@dn.dk
Bo Håkansson Boh@dn.dk
Kopi:
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
Dato: 6. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04696
Dok. ID: 3522446
E-mail: MITH@kl.dk
Direkte: 3370 3559
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
NOTAT
KL's høringssvar til ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og
lov om Den Danske Klimaskovfond
KL sender hermed høringssvar på udkast til ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske
Klimaskovfond.
KL’s høringssvar er organiseret således, at der først er bemærkninger til
genopretningsforordningen/miljømålsloven, dernæst til
naturbeskyttelsesloven og afslutningsvist til skovloven. KL afgiver ikke
bemærkninger til afsnittet om Den Danske Klimaskovfond.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af
høringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den
efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Bemærkninger til genopretningsforordningen og miljømålsloven
Lovforslaget beskriver en ændring i Miljømålsloven, hvor Natura 2000-
planerne ikke længere skal udfærdiges hvert 6. år, men i stedet skal følge
udarbejdelsen af Naturgenopretningsplanerne.
Det er beskrevet, at Naturgenopretningsplanen skal være færdig i 2027, og
det forventes, at der skal bruges 2 år til at lave Natura 2000-planerne. Det
virker dog uklart om processen med Natura 2000-planerne og den
efterfølgende kommunale handleplan fortsættes, som hidtil, eller der ændres
yderligere i Miljømålsloven. Det er heller ikke beskrevet i lovforslaget om
arbejdet med basisanalyser er en del af de to år, eller om de indgår i
genopretningsplanen. Dette ønsker KL tydeliggjort.
Endelig skal Naturgenopretningsplanen genbesøges. Vil Natura 2000-
planerne komme med samme kadence, som er gældende for genbesøget?
I forbindelse med ændringer af Miljømålsloven foreslår KL, at man i samme
ombæring ændrer på den bekendtgørelsesfastsatte uhensigtsmæssige
tidsfordeling, der er for de kommunale handleplaner. Altså, at der er afsat 6
mdr. til udarbejdelse af handleplanerne og efterfølgende 6 måneder til
høringsperioden. Her bør der være mere tid til udarbejdelse af forslag til
handleplaner og kortere tid afsat til høringsperioden og behandling af
høringssvar. KL foreslår 2 mdr. yderligere til udarbejdelse af handleplanerne
(8 mdr.) og tilsvarende kortere tid afsat til høringsprocessen (4mdr.).
Første genopretningsplan, med deadline for første udkast til kommissionen
d. 1. september 2026, bør så vidt muligt, og hvor det skønnes relevant for at
opnå synergier, tænkes sammen med omlægningsplanerne i henhold til
aftalen om Grøn Trepart. Der bør allerede i love/bekendtgørelser mv., der
skal udmønte rammeaftalen om Grøn Trepart, indgå relevante hensyn, så
Dato: 6. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04696
Dok. ID: 3522446
E-mail: MITH@kl.dk
Direkte: 3370 3559
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
NOTAT
de lokale grønne treparter i deres omlægningsplaner indtænker relevant
prioriteringer og tiltag, som også fremmer de mål, der ligger i
Genopretningsforordningen, og som mere konkret bliver udfoldet i
naturgenopretningsplanen.
Bemærkninger til ændring af naturbeskyttelsesloven
KL anerkender den grundlæggende betydning af at beskytte og forvalte
vores natur- og kulturhistoriske værdier smidigt og effektivt. Dog ser vi med
bekymring på de potentielle konsekvenser, som forslaget kan medføre for
både kommunale myndigheder og private grundejere, og KL frygter, at
administrative besparelser i staten samlet set blot vil medføre byrder for
kommunerne i stedet.
Udfordringer med lovforslaget
Den foreslåede ændring af naturbeskyttelsesloven bevirker et bortfald af
muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan ansøge staten om at reducere
bygge- og beskyttelseslinjerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-18, som fx
skovbyggelinjer og fortidsmindebeskyttelseslinjer. Denne ændring vil
medføre betydelige administrative byrder for kommunerne, idet ansøgninger
om dispensation til projekter inden for disse byggelinjer fremover alene skal
behandles kommunalt. Behandlingen af dispensationsansøgninger kræver
væsentlige ressourcer, både i forhold til vurdering af sagerne og håndtering
af potentielle klager til klagenævn eller domstole.
Det står samtidigt i kontrast til den nuværende ordning, hvor staten kan
reducere eller helt fjerne byggelinjer i tilfælde, hvor en ændring vil være
hensigtsmæssig og proportional – altså hvis det medfører en administrativ
lettelse for kommunen. Det vil sige, at en række dispensationsafgørelser
afløses af én statslig afgørelse om reduktion. Denne mulighed sikrer en
mere smidig og effektiv sagsbehandling, som både kommuner og borgere
drager fordel af.
Specifikke problemstillinger
Forslaget om at fjerne statens mulighed for at reducere eller fjerne
byggelinjer, der er fastlagt med hjemmel i naturbeskyttelsesloven, rejser
flere problemstillinger. Vi har udfoldet nogle af udfordringer i det følgende;
Boligområder
I nye boligområder, hvor der er en eksisterende skovbyggelinje, vil der skulle
gives rigtig mange dispensationer inden undtagelsesbestemmelserne
kommer i spil, hvilket er ressourcetungt for kommunerne.
Problemstillingen vil også være til stede i eksisterende områder, hvor der
pludselig kommer en skovbyggelinje pga. fx opkøb eller tilplantning.
Lokalplaner
En lokalplan kan indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, §
17, stk. 1, § 18, stk. 1 og § 19 i naturbeskyttelsesloven, jf. § 65, stk. 1 og 2, i
naturbeskyttelsesloven, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.
Muligheden synes kun at gælde for meget detaljerede projektlokalplaner,
Dato: 6. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04696
Dok. ID: 3522446
E-mail: MITH@kl.dk
Direkte: 3370 3559
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
NOTAT
idet det udtrykkeligt skal fremgå, hvad der er givet dispensation til og en
dispensation gælder kun i 3 år – hvorimod en reduktion gælder i hele
lokalplanens ”levetid”. Derved vil der være stor sandsynlighed for at en
dispensation udløber og skal meddeles igen, hvilket ikke er en mindre
opgave, da det vil medføre et stort antal dispensationsansøgninger. Det ikke
funktionelt i forhold til lokalplaner, der sjældent er fuldt realiseret indenfor 3
år – flere strukturer som skure, carporte mv. kommer løbende til.
Alene klageadgangen vil også påføre kommunerne ekstraopgaver.
Skovrejsning
Lovforslaget vil skabe betydelig usikkerhed for private grundejere og aktører
bag projekter, der indebærer etablering af ny skov, da dette vil udløse nye
byggelinjer, hvor der tidligere ikke var nogen. Disse nye byggelinjer kan
begrænse ejendommens anvendelsesmuligheder og stille grundejeren over
for indgribende krav og usikkerheder om fremtidige udviklingsmuligheder.
Flere kommuner arbejder for etablering af bynær statsskov, som led i
regeringens plan om at rejse 250.000 hektar ny skov. Her kan et beskedent
areal på 4 hektar skov på grund af skovbyggelinjen betyde, at et areal på
over 50 hektar skal friholdes for enhver form for byggeri i en tæt bebygget
kommune. I dag kan kommunerne i forbindelse med etablering af bynær
skov få ophævet skovbyggelinjen for at sikre, at denne ikke forhindrer
senere byudvikling.
KL frygter derfor, at lovforslaget kan være begrænsende for de ambitiøse
planer om skovrejsning i landet.
Nye beskyttede fortidsminder
Det vil være problematisk, hvis det ikke er muligt at få reduceret
beskyttelseslinjer, der opstår i forbindelse med nuværende og fremtidige
fortidsminder. Kommunerne konstaterer, at Slots- Kulturstyrelsen løbende
udpeger nye fortidsminder (når mindesmærker mv. får en vis alder - 100 år) i
tætbebyggede områder, hvor en reduktion fx i forbindelse med lokalplan af
den meget restriktive fortidsmindebeskyttelseslinje (NBL § 18) er helt
nødvendig af hensyn til byudvikling og ressourceforbruget til
myndighedsbehandling.
Det er også vigtigt at påpege at gravning indenfor
fortidsmindebeskyttelseslinjer forudsætter dispensation, hvilket vil gælde for
mange sager, når fortidsmindet ligger i en by.
Udviklingsprojekter
For grundejere og projektudviklere vil lovforslaget medføre både
økonomiske og planlægningsmæssige konsekvenser, som kan afskrække
ellers værdifulde initiativer. Dette gælder særligt projekter, der kunne bidrage
til natur, øget livskvalitet og byudvikling i lokalområderne. Usikkerheden
omkring muligheden for at opnå dispensation vil desuden kunne føre til lokal
modstand mod udviklingsprojekter, selv hvor projekterne samlet set kunne
have positive effekter.
Forslag til ændringer af lovforslaget
Ønsker ministeriet at fastholde deres lovforslag, hvilket KL ikke ønsker, så vil
vi foreslå en række ændringer, der vil gøre arbejdet fremadrettet mere
effektivt for kommunerne;
Dato: 6. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04696
Dok. ID: 3522446
E-mail: MITH@kl.dk
Direkte: 3370 3559
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
NOTAT
• Loven bør have en overgangsordning, der sikrer, at ansøgninger
indsendt inden lovens ikrafttræden behandles efter de nuværende
regler.
• At der bibeholdes en mulighed for, at staten kan reducere eller
ophæve byggelinjer i særlige tilfælde, hvor en ændring vurderes at
være proportional og hensigtsmæssig.
• At kompetencen overdrages til kommunerne, og at der sikres en
klarere ramme for kommunernes behandling af sagerne, herunder
vejledninger og forenklinger, som kan mindske de administrative
byrder.
Samlet set vurderer vi, at muligheden for at reducere byggelinjerne er vigtig
og væsentlig at fastholde fremadrettet. Det er påfaldende, at ministerens
mulighed for at ophæve eller reducere strandbeskyttelseslinjen fastholdes.
Hvis det i sandhed ikke havde nogen betydning at fjerne muligheden for
ophævelse, så undrer det KL, at muligheden ikke også er taget bort for
strandbeskyttelseslinjen, som staten fortsat selv administrerer.
Bemærkninger til ændring af skovloven
Der opleves i kommunerne et publikumspres på skove, især offentlige
skove, i de bynære områder. Samtidig er der øgede forventninger fra
borgere om, at der skal være underbyggende faciliteter som bålhytter,
afmærkede ruter, kunstværker mm. i skove og naturområder. På den
baggrund anser KL det som afgørende, at skovloven fortsat administreres
således, at der sker en balancering og begrænsning af, hvad der etableres
af anlæg i skovene. Det er vigtigt, at der stadig vurderes på kvantitet og
kvalitet af de anlæg, der ønskes i skovene.
På den baggrund vil KL påpege nedenstående formulering;
”Det foreslås på den baggrund, at anlæg og bygninger til friluftsliv og
offentlig forsyning og infrastruktur, som ofte tillades ved dispensation i
fredskov i dag, fremover skal kunne etableres uden dispensation i fredskov.
Det drejer sig bl.a. om shelters, bålhytter, anlæg til mountainbike- og
discgolfbaner, drikkevandsindvinding og underboringer.”
Det er ikke kommunernes oplevelse, at der altid meddeles dispensation til fx
mountainbike- og discgolfbaner. Hvis dette bliver tilfældet, vil lovændringen
muliggøre flere anlæg end der kan tillades efter gældende regler. Det vil
forventeligt gå ud over skovenes naturindhold og biologiske værdier.
Ambitionen om en administrativ forenkling for borgere, kommuner,
foreninger mv. er selvfølgelig også en KL støtter op om, men det fremgår, at
styrelsen stadig skal modtage en ansøgning og meddele godkendelse eller
afslag. Det beskrives, at der skal foretages en vurdering af, hvorvidt det
ansøgte kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, samt om det
ansøgte kan påvirke bilag IV-arter. Det må betyde, at der i forvaltningslovens
forstand, er tale om en afgørelse, og at der derfor fortsat er klageadgang mv.
Med venlig hilsen
Dato: 6. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04696
Dok. ID: 3522446
E-mail: MITH@kl.dk
Direkte: 3370 3559
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
NOTAT
Mie Thomsen
Konsulent
9. december 2024
Brøndby
Orientering sport & natur Find vej i Danmark
Dansk Orienterings-Forbunds høringssvar vedr.:
Lovforslag om genopretningsforordning og opfølgning på det statslige
arbejdsprogram med hensyn til forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven mv.
(J.nr. 2024-134)
Dansk Orienterings-Forbund (DOF) støtter op om Danmarks Idrætsforbunds (DIF) høringssvar
til lovforslag om genopretningsforordningen og opfølgning på det statslige arbejdsprogram
med hensyn til forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven m.v.
Vi ser positivt på de foreslåede ændringer, som vil skabe bedre rammer for friluftsliv og idræt
i skovområder, herunder specifikt for trailcentre og øvrige faciliteter, der fremmer
bæredygtigt friluftsliv. Dansk Orienterings-Forbund anerkender også behovet for mere
ensartede adgangsregler i naturbeskyttelsesloven og bakker op om DIF’s forslag om, at alle
foreninger ligestilles med hensyn til adgangsbestemmelser for grupper på op til 50 personer i
skove.
DOF ser frem til lovændringer, der kan styrke udviklingen af friluftsliv og idrætsaktiviteter i
balance med hensynet til naturen.
Med venlig hilsen
Nina Hoffmann
Naturkonsulent
Dansk Orienterings-Forbund
Kell Sønnichsen
Skovudvalget
Dansk Orienterings-Forbund
Dansk Kyst- og Naturturisme
Skeelslundvej 99, 1.
9440 Aabybro
CVR-nr. 36471271
info@kystognaturturisme.dk
www.kystognaturturisme.dk
Hørin ssvar ra Dansk Kyst- og Naturturisme til J.NR. 2024-134
om lovforslag om genopretnings-forordningen og opfølgning
på det statslige arbejdsprogram med hensyn til forenkling af
skovloven og naturbeskyttelsesloven mv.
Å ybro d. 10.12.2024
Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) har ed interesse læst det re la te udkast til lov orsla o ændrin
a lov o natur eskyttelse, lov o iljø ål, lov o skove o lov o Den Danske Kli askov ond. Vi vil erne
re hæve no le synspunkter, der er særli t relevante or udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark.
Særli t orsla ene, der vedrører orenklin a Skovloven o Natur eskyttelsesloven, har betydning for kyst-
og naturturismen, idet forslagene bidrager til muligheden for at tilbyde naturnære oplevelser til æster o
borgere.
Generelt stiller vi os særdeles positive overfor forslaget, som vil ed øre en etydeli re el orenklin o
afbureaukratisering, hvorved det vil fjerne nogle af de eksisterende barrierer for, at lere ennesker år
oplevelser i naturen til avn or åde olkesundhed o den al ene natur orståelse.
Vi har øl ende konkrete e ærkninger til lovforslaget:
Be ærknin er til orenklin a Skovloven
Vi støtter orsla et o at inkludere trail entre og lignende faciliteter i lovforslagets afsnit 3.2.2.1 og i den
tilhørende ekendt ørelse. Trail entre er oderne a iliteter, der understøtter rilu tslivet o re er
ællesska o orståelse elle skovens ru ere. Det er vi ti t, at disse a iliteter kan eta leres uden
unødvendige dispensationsprocesser, og det er vigtigt, at begrebet tolkes bredt, så centrene kan tjene som
informations-/velkomstcentre, der tilbyder information om ruter, spor og forskellige outdoormuligheder i
o rådet, or på den åde at introducere flere brugere o æster til naturlivets muligheder.
Det oreslås desuden i lovforslaget, at anlæ o y nin er til rilu tsliv o o entlig forsyning og infrastruktur,
som ofte tillades ved dispensation i fredskov i dag, fremover skal kunne etableres uden dispensation i
fredskov. Der nævnes en række eksempler, herunder shelters og ålhytter. Vi oreslår at shelters o ålhytter
omformuleres til primitive faciliteter til ophold og overnatning, da der e terhånden indes flere typer
faciliteter/typologier, som har et tilsvarende ini alt a tryk på naturen so shelters o ålpladser.
Be ærknin er til orenklin a Natur eskyttelsesloven
Vi oreslår at orenkle ad an s este elserne i Natur eskyttelsesloven, så åde
foreninger, erhvervsaktører o selvor aniserede rupper ehandles li e o kan ærdes
i skove i rupper op til 50 personer uden at sø e tilladelse. Dette vil re e
organiserede aktiviteter og reducere den administrative byrde for kommunerne.
Be ærknin er til Kli askov onden
Det ør overvejes, o der i or indelse ed den ko ende nationale tilskudsordning
til privat skovrejsning kan stilles krav om, at tilskudsmodtager laver korridorer for
friluftslivet (eksempelvis private veje og stier) til gavn for naturbrugere og indbyggere i
landdistrikterne bredt set.
.
Dansk Kyst- og Naturturisme
Skeelslundvej 99, 1.
9440 Aabybro
CVR-nr. 36471271
info@kystognaturturisme.dk
www.kystognaturturisme.dk
Vi hå er, at vores synspunkter vil live ta et i etra tnin i den videre ehandlin a lov orsla et. Dansk Kyst-
o Naturturis e står naturligvis til rådi hed or yderli ere dialo o uddybnin a høringssvaret.
Med venlig hilsen
Birthe Jør ensen
Dansk Kyst- og Naturturisme
Høringssvar til ændring af lov om naturbeskyttelse – 1.
juli 2025
Københavns Kommune har modtaget Ministeriet for Grøn Treparts for-
slag til ændring af en række love, herunder lov om naturbeskyttelse. Kø-
benhavns Kommunes høringssvar omhandler alene de foreslåede æn-
dringer i lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven).
Det kan indledningsvis oplyses, at Københavns Kommune har en række
generelle bemærkninger, men ingen tekstnære bemærkninger, til de be-
stemmelser der foreslås ændret i Naturbeskyttelsesloven.
Konsekvenser for udviklingsprojekter samt øget administration
Naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, giver staten mulighed for at redu-
cere beskyttelseslinjer omkring følsomme naturområder som skove og
søer, samt omkring fredede fortidsminder. Bestemmelsen sikrer, at der
kan foretages justeringer, hvor det er nødvendigt for at opretholde en
fleksibel og hensigtsmæssig forvaltning. Ophævelsen af denne mulig-
hed medfører som konsekvens, at kommunerne og Staten mister et vig-
tigt redskab til at tilpasse beskyttelseslinjerne efter lokale forhold og sam-
fundsmæssige behov. Den nuværende bestemmelse giver mulighed for
at beskytte biodiversitet og væsentlige kulturmiljøer og beskyttelseszo-
ner samtidig med, at den tager højde for lokale behov og udviklingspro-
jekter, som kan kræve justering af beskyttelseslinjerne f.eks. via lokalplan-
lægning, hvormed indsatserne for naturbeskyttelse tilpasses de konkrete
forhold.
Det er Københavns Kommunes vurdering, at den foreslåede ændring af
Naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, hvor Statens muligheder for reduk-
tion af bygge- og beskyttelseslinjer bortfalder, vil medføre øget kommu-
nal administration, idet undtagelse fra bygge- og beskyttelseslinjerne
fremadrettet kun vil kunne opnås via en kommunal dispensation.
Københavns Kommune vurderer desuden, at den foreslåede indskrænk-
ning og ophævelse af Naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, kan få konse-
kvenser for kommunernes mulighed for at arbejde hen imod helhedsori-
enterede løsninger i forbindelse med lokalplanlægning, med en balan-
ceret tilgang til naturbeskyttelseslovens hensigt og bestemmelser, og
ønsket om lokal byudvikling.
Uklarhed om større projekter
Miljøstyrelsens seneste vejledning om bygge- og beskyttelseslinjer efter
Naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 (Vejledning nr. 62, december 2022)
behandler spørgsmålet om den snævre sammenhæng mellem
10. december 2024
Sagsnummer
2024-0427665
Dokumentnummer
2024-0427665-1
Bygge-, Parkerings- og
Miljømyndighed
Byggesager Jura og
Konstruktion
Njalsgade 13
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byggesager Jura og Konstruktion 2/2
dispensations- og reduktionsreglerne i den gældende bekendtgørelse.
Med reference til en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet af 23.
november 2011, fremlægges en række hovedprincipper for kommuner-
nes dispensations adgang. Et af disse hovedprincipper omhandler spe-
cifikt fravigelsen af dispensationskompetencen via ophævelse eller re-
duktion af en bygge- eller beskyttelseslinje, hvor der grundet projektets
omfang opnås en administrativ forenkling, idet en række dispensationer
erstattes af en samlet ophævelse.
Københavns Kommune foreslår, at det præciseres i vejledningen, hvor-
ledes kommunerne fremadrettet skal forholde sig til de større ansøgnin-
ger om projekter inden for bygge- og beskyttelseslinjerne, som efter
nævnets opfattelse indebærer en så massiv tilsidesættelse af beskyttel-
seshensynet, at det ikke bør behandles som en almindelig dispensations-
sag efter Naturbeskyttelseslovens § 65.
Opmærksomhed på nye fortidsminder
Københavns Kommune bemærker, at der løbende udpeges nye fredede
fortidsminder, hvor en 100-meter beskyttelseslinje efter Naturbeskyttel-
seslovens § 18 kan udgøre en betydelig udfordring, idet det udover at det
er vigtigt at anerkende værdien af at beskytte vores fælles kulturarv, sam-
tidig er nødvendigt at finde en balance mellem denne beskyttelse og de
behov, der er i fuldt udbyggede områder.
Københavns Kommune bemærker desuden, at forvaltningen af beskyt-
telseslinjer i tæt bebyggede områder, som inden udpegningen af det
fredede fortidsminde ikke var underlagt forbudsbestemmelsen, er me-
get restriktiv og medfører en uhensigtsmæssig forlængelse af procesfor-
løbene for behandlingen af byggesager, samt et større administrativt
ressourcetræk i kommunerne. Dette vil efter Københavns Kommunes
opfattelse ofte være uden en tilsvarende gevinst i forhold til den konkrete
kulturarvsbeskyttelse, idet områdets karakter og omfanget af bebyggel-
sen er etableret forud for fredningen.
Københavns Kommune anerkender behovet for at tilpasse Naturbeskyt-
telsesloven, så den er tidssvarende i forhold til de aktuelle udfordringer.
Københavns Kommune opfordrer dog til, at forslaget om ophævelse af
Naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, for så vidt angår Naturbeskyttelses-
lovens §§ 16-18, revurderes, og at man dermed bevarer Statens mulig-
hed for at justere bygge- og beskyttelseslinjer. Som en alternativ løsning
anbefaler Københavns Kommune, at muligheden for at strømline den ek-
sisterende proces for en reduktion af en eksisterende beskyttelseslinje
undersøges, for på den måde at opnå an administrativ forenkling.
Københavns Kommune vurderer afslutningsvis, at en bæredygtig for-
valtning af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser kræver klare rammer
og et solidt samarbejde mellem de kommunale og statslige myndighe-
der, hvilket bedst opnås ved at bibeholde Naturbeskyttelseslovens § 69.
Dato 10. december 2024
Side 1 af 3
Ministeriet for Grøn Trepart
Landbrug, udtagning og natur
mgtp@mgtp.dk
Høringssvar vedr. lovforslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål,
lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond (journal nummer 2024-134).
Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 10. december
2024 og har følgende bemærkninger.
§1:
Nummer 1 og 3: Opgavebortfald i staten – forenkling af regler vedr. bygge og
beskyttelseslinjer
Med forslaget bortfalder muligheden for, at der kan træffes afgørelse om reduktion af bygge og
beskyttelseslinjer fsva. søer og åer, skov og fortidsminder.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der siden 1. januar 2020 har været truffet
afgørelse i ca. 185 sager, hvilket viser, at det er en mulighed, der reelt set anvendes af
kommunalbestyrelserne.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at lovforslaget vil betyde, at kommunerne fremover
vil skulle træffe afgørelse om dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjerne i de sager, hvor de
førhen har ansøgt om der træffes en afgørelse i forhold til reduktion af bygge- og
beskyttelseslinjerne.
På denne baggrund forekommer det uhensigtsmæssigt, at man ønsker at fjerne denne mulighed
idet der potentielt vil være tale om en skærpelse af eksisterende lovgivning, som vil kunne mindske
fleksibiliteten i forhold til anvendelsen af det åbne land.
I lyset af, at der med Aftale om et Grønt Danmark, lægges op til en markant ændring af
arealanvendelsen for store dele af det danske landskab med blandet andet en markant udvidelse af
skovarealet, kan det ikke udelukkes, at der fremadrettet vil opstå et øget behov for evt. at reducere
beskyttelseslinjerne.
I lyset at, at ændringen forventes at give en mindre besparelse på 0,8 – 1 årsværk bør man
genoverveje denne ændring og fastholde muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan ansøge om
reduktion af bygge og beskyttelseslinjerne.
Nummer 2: Hjemmel til supplerende nationale bestemmelser i forhold til
naturgenopretningsforordningen
Der gives med ændringen hjemmel til, at Ministeren for Grøn Trepart kan fastsætte supplerende
nationale bestemmelser om udarbejdelse af en genopretningsplan, om inddragelse af
offentligheden heri, høringsperiode og evt. klage adgang.
Side 2 af 3
I den forbindelse skal Landbrug & Fødevarer understrege vigtigheden af, at der i arbejdet med
implementeringen af naturgenopretningsforordningen sikres en reel og tidlig inddragelse jf.
forordningens artikel 14, 20 af både interessenter bredt og ikke mindst af de lodsejere, der måtte
blive påvirket direkte af tiltag i genopretningsplanen.
Det fremgår endvidere af forordningens artikel 14,6, at medlemsstaterne som forberedelse til
udarbejdelsen af de nationale planer udpeger og kortlægger de landbrugs- og skovområder, der
har behov for genopretning. Samtidig fastslår artikel 15,3, at planerne skal indeholde
kvantificeringen af de arealer, der skal genoprettes for at nå genopretningsmål og vejledende kort
over potentielle genopretningsområde.
Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse på det kraftigste opfordre til, at hvis der i forbindelse
med udarbejdelse af de nationale genopretningsplaner sker en kortlægning af privat ejede arealer
jf. ovenstående, så skal det i medfør af de supplerede nationale bestemmelser fastsættes, at der
skal ske en forudgående inddragelse af de direkte berørte lodsejere.
Landbrug & Fødevarer skal også henstille til, at man i forbindelse med udarbejdelsen af de
supplerende nationale bestemmelser om inddragelse, vil medtage de erfaringer, der ligger fra de
tidligere generationer af Natura 2000- planlægningen. Der har i alle plangenerationer været en stor
og ikke håndteret udfordring med inddragelse i processen, hvor lodsejere generelt har haft en
oplevelse af, ikke at være reelt inddraget og hørt og ikke have en mulighed for at komme med
indspil og påvirke processen i forhold til planlægning med betydning for deres ejendom. Dette bør i
vidst muligt omfang sikres håndteret bedre i forbindelse med udarbejdelsen af den nationale
genopretningsplan.
Ovenstående bemærkninger vil også gælde for lovforslagets § 3, nummer 6 vedr. ændringer i
Skovloven.
§ 2:
Nummer 1: Sikring af sammenhæng mellem Natura 2000 planer og nationale
naturgenopretningsplaner
Med forslaget sikres sammenhæng mellem Natura 2000 planerne og den kommende
naturgenopretningsplan, hvilket er hensigtsmæssigt.
Det fremgår imidlertid ikke klart af lovforslag og bemærkningerne, med hvilken kadence Natura
2000 planerne fremover vil blive revideret. Med det gældende regler, hvor planerne revideres hvert
6. / 12. år, der er en forudsigelighed i forhold til både planlægning og ikke mindst den kortlægning
af habitatnaturtyperne, som følger af basisanalysen.
Da denne kortlægning kan have direkte betydning for lodsejere fx i forbindelse med husdyrlovens
ammoniakregulering, bør der være en forudsigelighed i forhold til, hvordan der sker en revision af
både planer og kortlægning.
Landbrug & Fødevarer skal op denne baggrund henstille til, at der på forhånd skabes klarhed om
hvordan Natura 2000-planlægningen – herunder kortlægning af naturtyper - vil blive tilrettelagt,
således at der sikres størst mulig forudsigelighed.
Ovenstående bemærkninger vil også gælde for lovforslagets § 3, nummer 4.
Side 3 af 3
§ 3:
Nummer 1, 2 og 3: Opgavebortfald i staten - mulighed for etablering af en række byggeri,
anlæg eller terrænændringer i fredskov uden dispensation
Ændringen har til formål at minimere sagsbehandlingen i forbindelse med etablering af forskellige
former for byggeri og anlæg i fredskov. Det er hensigten med ændringen, at en række tiltag, som i
dag ofte tillades ved dispensation, fremover skal kunne etableres uden dispensation.
Landbrug & Fødevarer bakker umiddelbart op om denne forenkling og bemærker, at det fremgår af
lovbemærkningernes side 34., at forslaget forventeligt vil kunne medføre, at der i få tilfælde vil være
anlæg eller bygninger, som efter gældende praksis ikke vil blive tilladt ved dispensation i dag, men
som efter den foreslåede bestemmelse vil kunne etableres uden dispensation, eller omvendt.
I den forbindelse fremgår det ikke klart, hvad brugen af ordet ”offentlig” har af betydning. Det
fremgår at bestemmelsen vil tilgodese det ”offentlige friluftsliv” og den ”offentlige forsyning og
infrastruktur”, hvilket kan synes som en opstramning i forhold til gældende dispensationspraksis.
Hvis dette er tilfældet, bør dette genovervejes således, at der med ændringen ikke sker en
opstramning af eksisterende praksis.
Det er understreget i lovforslaget, at ændringen ikke har til formål at muliggøre nye typer af byggeri
i fredskov. I den forbindelse skal Landbrug & Fødevarer dog pege på, at der kan være et stort
ønske om at kunne opføre faciliteter til jagt og oplevelsesøkonomi som en del af driften på
kombinerede ejendomme, og at dette bør indgå i en evt. kommende revision af skovloven.
§ 4:
Nummer 1: Mulighed for at Den Danske Klimaskovfond kan give kompensation for tabt
indtægt ved skovrejsning
Landbrug & Fødevarer bakker op om den foreslåede mulighed for, at Klimaskovfonden fremadrettet
skal kunne give kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning.
Med venlig hilsen
Karen Post Bache
Naturchef
Vand & Natur
M +45 2299 8483
E KPO@lf.dk
Ry den. 10. december 2024
De Danske Skovdyrkerforeninger
Parallelvej 9a
DK–8680 Ry
CVR-nr. 82 28 90 11
info@skovdyrkerne.dk
www.skovdyrkerne.dk
Ministeriet for Grøn Trepart
Landbrug, udtagning og natur
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Høringssvar fra De Danske Skovdyrkerforeninger til j.nr. 2024-134 - lovforslag om gen-
opretningsforordningen og opfølgning på det statslige arbejdsprogram med hensyn til
forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven mv
Tak for muligheden for at afgive høringssvar i ovennævnte sag.
Vi har haft mulighed for at drøfte sagen med Dansk Skovforening og skal indledningsvist
tilkendegive, at vi støtter Skovforeningens høringssvar i sin helhed.
I tilføjelse hertil, skal vi særligt bemærke, at:
• Vi ser med stor bekymring på risikoen for, at man med afsæt i uhensigtsmæssige
eller uklare definitioner på forskellige skovtyper (mere end 95% af det danske skov-
areal er som bekendt kulturskov) i praksis kan ende med en utilsigtet løvtræbinding.
• Det er afgørende vigtigt, at lodsejerne involveres tidligt og med tyngde i processen
mod udarbejdelsen af den nationale genopretningsplan og at eventuelle foranstalt-
ninger, der sættes i værk i forlængelse heraf, understøttes af positive incitamenter.
• Vi er positive overfor, at Den Danske Klimaskovfond får mulighed for at yde ind-
komstkompensation. Det kan bidrage til at sikre Klimaskovfondens rolle i imple-
menteringen af de ambitiøse mål for skovrejsning.
Det er i den forbindelse vigtigt, at man undgår at etablere en uønsket fortrinsstilling
for Klimaskovfonden – det kan ske ved at sikre, at der i ’den nye Trepartsordning’
tillige åbnes mulighed for, at lodsejer kan hente ekstern finansiering fra 3. part til at
dække sit værditab – fx ved at indgå aftaler med vandværker, sælge klimakreditter
eller tilsvarende.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning og nærmere drøftelse.
Med venlig hilsen
Skovdyrkerne
Michael Sheedy Gehlert
Skovrider
1
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. + 45 88 88 75 00
post@jaegerne.dk
CRV-nr. 15 79 61 46
xx dato 2016
Ministeriet for Grøn Trepart
Landbrug, udtagning og natur
mgtp@mgtp.dk
Vedr.: Høring om udkast til lovforslag om naturgenopretningsforordningen
mv., j.nr. nr. 2024-124.
Ministeriet for Grøn Trepart har den 12. november 2024 udsendt nærværende
udkast til lov i høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at
give følgende bemærkninger:
Danmarks Jægerforbund hæfter sig ved, at udarbejdelse af nationale
genopretningsplaner som er reguleret i forordningens artikel 14, der i stk. 20
foreskriver, at udarbejdelsen af genopretningsplanerne er åben, gennemsigtig,
inklusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på
et tidligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen.
Danmarks Jægerforbund ser frem til at bidrage konstruktivt til arbejdet med den
første nationale genopretningsplan. Danmarks Jægerforbund opfordrer ministeriet
til løbende i processen at inddrage interessenter i f.eks. workshops og
temadrøftelser med videre, for at sikre en reel deltagelse i udarbejdelsen.
Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende kommentarer,
bedes rettet til Chefkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, Afdelingen for
Vildtforvaltning og Uddannelse. Telefon: 88 88 75 51/81 88 24 46. Mail:
jbn@jaegerne.dk
Venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Jakob Bergmann Nielsen
Chefkonsulent, Natur- og vildtpleje samt landbrug
Direkte tlf. + 45 81882446
E-mail jbn@jaegerne.dk
9. december 2024
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 1/1
Høringssvar fra Danske Havne til
lovforslag om genopretnings-
forordningen mv.
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar vedr. lovforslag
om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om
Den Danske Klimaskovfond (Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om
biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen,
ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg
og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.)
Danske Havne har følgende væsentlige bemærkninger til lovforslaget:
• Når genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige
økosystemer i kystvandområderne, som er omfattet af
genopretningsforordningen, igangsættes, så skal erhvervshavnenes
nutidige og fremtidige behov indtænkes fra begyndelsen.
Det skal sikres, at havnedrift og naturgenopretning i kystvandene ikke
kommer i konflikt med hinanden. Danske Havne anser det for vigtigt, at
dette hensyn fremgår direkte af loven. Dette er afgørende, da 75 pct. af
Danmarks udenrigshandel sker via havnene, som også er knudepunktet
for udbygning af havvind i Nord – og Østersøen.
• Når bekendtgørelserne efterfølgende udmøntes, og der mere præcist
beskrives proces for udformning og realisering af genopretning i
kystvandene, skal havnene i det pågældende område inddrages direkte
og fra et tidligt stadie.
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen
15. november 2024
Til Ministeriet or Grøn Trepart
DCU´s hørin ssvar vedrørende j.nr. - , lov orsla om enopretnin s orordnin en
o op øl nin på det statsli e arbejdspro ram med hensyn til orenklin a
skovloven o naturbeskyttelsesloven mv.
Danmarks Cykleunion DCU er interesseor anisation or idrætsli yklin i Danmark.
Mere end en halv million danskere ykler i naturen o man e ykleaktiviteter i naturen
er or aniseret a orenin er, skoler, e terskoler, kommer ielle aktører o mere u ormelle
netværk.
DCU vil erne kvittere or, o udtrykke støtte til lov orsla ets am itioner om orenklin
a særli t skovloven i t. jernelse a krav om dispensation or y eri, anlæ o
terrænændrin er til offentli t rilu tsliv i redskov, hvor der er eksisterer praksis or at
dispensation ives.
DCU ønsker desuden at rose det særli e okus på a iliteter, der understøtter ørn o
un es rilu tsliv. Her har mountain ikespor i od kvalitet vist si at være særdeles
attraktive or ørn o un e. Således er ykel orenin er med mountain ike-hold samt
e terskoler landt de helt store store aktører, der år ørn o un e ud i naturen i
Danmark - hver u e - året rundt.
Idrættens Analyseinstitut IDAN viste i deres rapport ra om danskernes
idrætsvaner, at 8% a danske ørn o un e kører mountain ike i naturen.
DCU ser det tydeli st ved, at der er væsentli ere ørn o un e i vores
medlems orenin er, der ykler mountain ike end landevejs yklin .
Overordnet anser DCU det or særdeles vi ti t at Natur eskyttelseslovens § stk
a snit o § stk videre øres o skærpes i det reviderede lovkompleks.
Det ælder særli t i orhold til at sikre e olknin ens reelle ad an til den ynære
natur. Vi oplever desværre at Naturstyrelsen o kommuner i disse år eta lerer ræsnin
i skove o på ynære naturarealer med vel enyttede rilu ts a iliteter herunder
mountain ikespor. Det etyder de a to en e rænsnin i ad an o ru en herunder
særli t or orenin ernes o lø sarran ørers ru a a iliteterne. Således er eta lerin
a ræsnin i ynære områder med .eks. mountain ikespor, der enyttes a orenin er
med ørn o un e-aktiviteter i kon ikt med ere a snit i Natur eskyttelseslovens § ,
vanskeli ør orenin ernes virke o hindrer særli t ørn o un es ad an til naturen.
Det er i den or indelse vi ti t at øre opmærsom på at anske man e ynære Natura
-områder har særdeles stor etydnin or rilu tslivet o orenin saktiviteter
inklusiv or yklin i naturen.
A emærknin erne til lov orsla ets pkt. rem år:
For anlæ til mountain ike o dis ol orventes emyndi elsen udmøntet således, at
sådanne anlæ kun kan eta leres i skove på over 5 ha, o at der må være spor, aner
o /eller anlæ i hele skoven i op til a. 30 p t. a skoven. Samtidi vil den
skov evoksede del a det redskovspli ti e areal skulle evare sit skovpræ o
opretholde et kronedækket på mindst 50 p t.
DCU vil erne op ordre til at der enyttes ormulerin er, der sikrer eksi ilitet i orhold
til den store variation i lokale orhold. Det ælder særli t, at ere skovområder
unktionelt skal kunne ses som ét samlet skovområde i orhold til ordelin a
rilu tslivets a iliteter, naturzoner mv.. F.eks. kan man ynært have nærtli ende, men
separate skovområder hvor man hensi tsmæssi t prioriterer et mountain ikespor,
ridestier mv der evæ er si rundt i en orholdsmæssi t stor del a ét skovområde o
at andre nærli ende skovområder så til en æld i højere rad prioriteres til
naturzoner .
I lov orsla et rem år øl ende: ..Derudover orventes det, at der vil live stillet krav
om, at ru en a aner til mountain ike o dis ol ikke må orhindre den almindeli e
skov æst i at ærdes i området
DCU ser ikke at ru en a mountain ikespor orhindrer den almindeli e skov æst i at
ærdes i et område. Færdslen på MTB-spor re uleres e ter ældende re ler, hvor andre
skov æster o så kan ærdes på MTB-spor.
DCU nder do at det ør præ iseres, at tilladelseskrævende aktiviteter som MTB-lø
o ravellø i særli e til ælde kan med øre e rænsnin er i andre skov æsters ru a
stier, der enyttes til lø sa viklin .
Her er der etydende orskel på et lan t motions- ravellø rusvejs- ykellø med
stor sprednin a delta ere på rede rusveje i et øde vestjydsk naturområde - o et
stort mesterska slø i mountain ike på en kort rundstræknin a smalle stier i en
vel esø t skov nær en stor y. I sidste til ælde ør det være muli t at stier, der ind år i
lø sruten, kommunikativt prioriteres til lø sa viklin o at øvri e skov æster som
ud an spunkt kan krydse ruten med særli a tpå ivenhed - men ellers må nde andre
stier de på ældende timer. Typisk er det å pro ent a det samlede stisystem i en skov,
der ind år i en lø srute - o typisk a holdes der anske å ykellø i et skovområde i
lø et a et år.
En kort emærknin vedrørende ru a naturmaterialer til rilu tslivets a iliteter:
Forsla et lyder: Det orventes, at anlæ o y nin er som ud an spunkt vil skulle
eta leres i naturmaterialer o at der kun må anvendes mørke jord arver til malin . E ter
Styrelsen or Grøn Arealomlæ nin o Vandmiljøs praksis om atter naturmaterialer
.eks. rus, sand, stenmel, arkflis, træ mv.
DCU har set enkelte eksempler på orvaltnin er, der har stillet spør smålste n ved selv
e rænset ru a sten ved renoverin o eta lerin a MTB-spor.
DCU an e aler der or at sten eller natursten til øjes til listen a om attede
naturmaterialer. Sten har en række positive effekter ved eta lerin a
mountain ikespor, samtidi med at sten har unsti e effekter i orhold til at styrke
iodiversiteten. De positive effekter i orhold til mountain ikespor om atter et o te
mere naturli t udseende, ø et slidstyrke, mindre ølsomhed or vand, ø et attraktion o
lavere hasti heder.
DCU stiller si erne til rådi hed or drø telser a de idræts a li e orhold,
a ilitets ehov o samspil med naturværdier, ortidsminder o øvri e skov æster, der
relaterer si til danskernes yklin i naturen.
Henrik Grøn og Niels Holm
Spor og Naturudvalget
Tlf + 45 24 60 13 99 | henrik.gron@cyklingdanmark.dk
DANMARKS CYKLE UNION | Danish Cycling Federation
Idrættens Hus | Brøndby Stadion 20 | 2605 Brøndby
#vielskercykelsport | www.cyklingdanmark.dk
DIF
DANMARKS IDRÆTSFORBUND
IDRÆTTENS HUS BRØNDBY
STADION 20
2605 BRØNDBY
T: 43 26 26 26
WWW.DIF.DK
SIDE 1 AF 2
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
Til Ministeriet for Grøn Trepart
INDSENDT TIL MGTP@MGTP.DK
4. DECEMBER 2024
DIF’S HØRINGSSVAR TIL J.NR. 2024-134 OM LOVFORSLAG OM
GENOPRETNINGSFORORDNINGEN OG OPFØLGNING PÅ DET STATSLIGE
ARBEJDSPROGRAM MED HENSYN TIL FORENKLING AF SKOVLOVEN OG
NATURBESKYTTELSESLOVEN MV.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) har med stor interesse modtaget og læst forslag til lov
om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om
Den Danske Klimaskovfond.
DIF har især hæftet sig ved forslagene, der vedrører forenkling af Skovloven og
Naturbeskyttelsesloven, idet forslagene kan få stor betydning for udviklingen af
bæredygtigt idræts- og friluftsliv i skove og naturområder.
DIF har på den baggrund følgende bemærkninger til lovforslaget:
Bemærkninger til forenkling af skovloven
DIF er meget positiv over forslaget om, at anlæg og bygninger til friluftsliv fremover
skal kunne etableres uden dispensation i fredskov. DIF bakker således helt op om den
foreslåede ændring af skovloven, som giver bedre muligheder for anlæg og byggeri
til friluftsliv i fredskov m.v.
DIF foreslog denne tilgang i forbindelse med lovgennemgang tilbage i 2022. Vi finder
det helt rigtigt med den foreslåede lovændring, idet skovens formål såvel som
friluftslivet har undergået store forandringer, siden Skovloven blev vedtaget.
I dag er mange skove forvaltet med rekreativt formål, og friluftsliv er blevet en
almindeligt udbredt aktivitet bredt i befolkningen. Desuden er der i dag en stor
variation i de friluftsaktiviteter, der finder sted. Det medfører et naturligt behov for
friluftsfaciliteter, der både kan understøtte, guide og formidle natur og friluftsliv i
skovene, så friluftslivet foregår på en god og bæredygtig måde, hvor der tages hensyn
både til andre skovgæster og naturen.
FORSLAG:
DIF bakker som nævnt op om bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i
fredskov. I den forbindelse vil vi foreslå, at trailcentre tilføjes i lovforslagets afsnit
3.2.2.1. sammen med de øvrige facilitetstyper, der nævnes i lovforslaget.
Ligeledes foreslår vi, at trailcentre indskrives i den bekendtgørelse, som skal
fastsætte de nærmere krav til bygningerne og anlæggenes udseende (herunder
størrelse) og beliggenhed mv. jf. afsnit 3.2.2.1 i lovforslaget.
Vi forventer, at ændringerne i Skovloven vil medføre en revision af bekendtgørelsen
om spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov. DIF foreslår derfor, at
trailcentre også tilføjes i denne bekendtgørelse.
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
SIDE 2 AF 2
Trailcentre er den moderne spejderhytte, der understøtter friluftslivet, giver
fællesskab og forståelse mellem skovens brugere, og formidler både natur, friluftsliv
og god adfærd. Trailcentre er friluftslivets fælles facilitet, som understøtter
skovlovens formål om friluftsliv.
Hidtil har spejderhytter haft en særstatus i Skovloven, idet spejderhytter har været
nævnt eksplicit i Skovlovens § 11, stk. 2, som en facilitet, der ikke kræver dispensation
for fredskoven. Loven er fra en tid hvor spejdere var eneste fritidsbrugere i skov. I
dag er situationen en anden, og der er brug for nye typer mødesteder for
almenvældet, der kan samle og understøtte en bred vifte af skovens fritidsbrugere.
Trailcentre er nutidens moderne spejderhytter til glæde for alle skovens friluftsfolk.
Derfor finder vi det helt naturligt at trailcentre nævnes i lovteksten og
bekendtgørelserne, som konkret eksempel på facilitet, der kan anlægges uden
dispensation i fredskov.
Der blev i 2023 givet dispensation til byggeri af et trailcenter i Almindingen efter en
omstændig dispensationsproces. Det vil være til gavn for alle parter at undgå denne
ressourcetunge proces fremover.
Bemærkninger til forenkling af Naturbeskyttelsesloven
DIF er positiv over forslaget om forenkling af Naturbeskyttelsesloven.
FORSLAG:
Som led i forenkling af Naturbeskyttelsesloven vil DIF foreslå, at der også foretages
forenkling af naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser. Loven giver i dag
spejdergrupper og skoleklasser lov til at færdes i skove i grupper op til 50 personer
uden at søge tilladelse, hvorimod øvrige foreninger skal søge om tilladelse, når de er
mere end 30 personer. Denne forskelsbehandling finder vi diskriminerende over for
andre foreninger. Desuden er det med til at fremme, at aktiviteterne foregår
uorganiseret og ukontrolleret frem for i foreningsregi, hvor der er adfærdskodeks og
praksis for bæredygtig adfærd.
Vi foreslår derfor en forenkling af adgangsreglerne, så alle foreninger (og
skoleklasser) har lov til at færdes i skove i grupper op til 50 personer uden at skulle
søge om tilladelse.
Denne ændring er en forenkling af Naturbeskyttelseslovens adgangsregler, som også
vil forenkle selve sagsbehandlingen i kommunerne, idet det vil medføre betydeligt
færre ansøgninger, som skal sagsbehandles. Mange foreninger laver deres aktiviteter
(vandreture, løbeture mv.) i grupper på 30-50 personer.
Venlig hilsen
Casper Lindemann
Natur- og outdoorkonsulent
Tlf.: 40 35 29 87
cli@dif.dk
D22-150691
Scandiagade 13  DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79
fr@friluftsraadet.dk  www.friluftsraadet.dk
Ministeriet for Grøn Trepart
Att: j.nr. 2024-134
Sendt på e-mail til mgtp@mgtp.dk
Den 10. december 2024
Friluftsrådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring
af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove mv og lov
om Den Danske Klimaskovfond
Friluftsrådet har ingen bemærkninger til de foreslåede lovændringer, der giver lovhjemmel til
at fastlægge supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af natur-
genopretningsforordningen samt de ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen.
Friluftsrådet finder det positivt, at der foreslås forenklinger af skovloven, der betyder at byg-
geri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv fremover
skal kunne etableres uden dispensation i fredskov. Herved kan sagsgangen i myndigheds-
behandlingen lettes, hvilket forhåbentlig giver mulighed for hurtigere og enklere at realisere
gode tiltag. Friluftsrådet finder det rigtigt i en kommende bekendtgørelse at stille et generelt
krav om, at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv skal stilles til rådighed for den al-
mindelige skovgæst. Det er afgørende for os, at sådanne anlæg og bygninger er offentligt
tilgængelige og til rådighed uden brugerbetaling, hvilket bør fremgå af lovbemærkningerne
og udmøntende bekendtgørelser.
Dispensationsundtagelsen bør også omfatte nye former for anlæg og bygninger mv., der til-
godeser friluftslivet, f.eks. naturrum og trailcentre, der favner flere forskellige friluftsbrugere,
når sådanne bygninger og faciliteter i deres hovedformål tilgodeser det offentlige friluftsliv.
Det gælder også når sådanne faciliteter har et arealmæssigt omfang, der er større end mere
traditionelle bygninger til friluftsliv og selvom dele af faciliteten er forbeholdt organiserede
friluftsaktiviteter. Der kan f.eks. i et trailcenter være rum, der er reserverede til foreningsbrug.
Vi lægger samtidig til grund, at naturrum og trailcentre – som andre anlæg og bygninger,
der undtages fra dispensation – ikke er dominerende i forhold til skovens størrelse og i øvrigt
falder naturligt ind i omgivelserne.
Det er væsentligt, at regelforenklingen ikke forringer muligheder for at få dispensation til fri-
luftsfaciliteter, der falder uden for de kriterier, der bliver fastlagt for at blive undtaget for di-
spensation. Vi er opmærksomme på, at en ansøgning om dispensation fremadrettet kan
blive pålagt et gebyr, jf. det for nyligt udsendte udkast til bekendtgørelse om betaling af ge-
byr for behandling af sager efter skovloven. Vi har i den forbindelse gjort opmærksom på, at
såfremt det besluttes at gebyrpålægge ansøgninger om friluftsfaciliteter, bør gebyret have
en væsentlig mindre størrelse end det foreslåede.
Friluftsrådet opfordrer til, at Friluftsrådet og andre relevante friluftsorganisationer bliver tæt
inddraget i formulering af de kriterier, der fastlægger hvornår et anlæg eller bygning mv. bli-
ver undtaget fra dispensation. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at der foreligger en
sag i Miljø- og Fødevareklagenævnet om dispensation fra Skovloven til etablering af en
discgolfrute, som illustrerer betydningen af de kriterier, der lægges til grund for en dispensa-
tion.
Side 2
Friluftsrådet har ingen bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Johan Husfeldt
Politisk konsulent
Side: 1
Dansk Skovforenings høringssvar til j. nr. 2024-134 om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den
Danske Klimaskovfond
Dansk Skovforening vil først og fremmest gerne takke for muligheden for at indgive høringssvar til
ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske
Klimaskovfond. Høringssvaret er inddelt i de følgende tre dele: ændring af lov om naturbeskyttelse og
miljømål, ændring af lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond.
Ændring af lov om naturbeskyttelse og miljømål
I ændringsforslaget lægges der op til at tilpasse reglerne i miljømålsloven og skovloven for at sikre
sammenhæng med eksisterende regulering af Natura-2000-planer, hvilket Dansk Skovforening bakker
op om for at sikre, at der er synergi mellem planerne. Derudover vurderer vi i Dansk Skovforening, at to
år er en fornuftig tidsramme til at lave Natura-2000-planerne efter såvel miljømålsloven som skovloven
efter, at naturgenopretningsplanen er udstedt.
I Dansk Skovforening vil vi gerne understrege vigtigheden af, at relevante interessenter involveres
tidligt i processen ift. udarbejdelsen af den nationale genopretningsplan for at sikre den mest
hensigtsmæssige implementering af naturgenopretningsforordningen i Danmark – til gavn for både
naturen og jordejerne.
Dansk Skovforening ser primært en udfordring i artikel 4, når vi når hen efter 2030, hvor en stor del af
de danske løvskove bliver omfattet af genopretningsforpligtelsen og dermed af kravet om, at der ikke
må omlægges fra løv- til nåletræsskov. Det kan i praksis medføre en utilsigtet løvtræsbinding på arealer
også udenfor Natura2000-områder, hvor det ikke vil være muligt for skovejeren at udskifte løvtræer
med f.eks. klimarobuste nåletræer. Dette vil medføre en utilsigtet indskrænkning i skovejernes
handlefrihed ift. skovdriften, hvilket bl.a. kan påvirke den mængde og kvalitet af træ, der kan høstes på
arealerne.
Derfor er det helt afgørende for lodsejerne, hvad den danske nationale genopretningsplan kommer til at
indeholde, og hvilke genopretningsforanstaltninger, der bliver besluttet for at indfri de mål, der er fastsat
i naturgenopretningsforordningen, da dette vil have indvirkning på deres fremtidige forvaltning.
I forlængelse af dette er det vigtigt, at der skabes positive incitamenter for lodsejerne, samt at der sikres
tilstrækkelig finansiering til indsatserne, så der kan indgås rimelige aftaler med lodsejerne om
naturgenopretningsindsatsen.
Ministeriet for Grøn Trepart
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Landbrug, udtagning og natur
mgtp@mgtp.dk
J.nr.:2024-134
09-12-2024
Side: 2
Lov om skove
Ministeriet for Grøn Treparts foreslåede ændring af skovloven, har til formål at indarbejde fast
dispensationspraksis fra skovlovens § 11 i en bekendtgørelse, så det fremover bliver muligt at etablere
anlæg og bygninger til friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur i fredskov uden dispensation.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil stadig skulle godkende beliggenheden af anlæg,
bygninger og terrænændringer omfattet af bekendtgørelsen, men kun ift. en vurdering af, hvorvidt det
ansøgte kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller et yngle- og rasteområde for Bilag
IV-arter.
Samtidig ønsker Ministeriet for Grøn Trepart med ændringen af skovlovens § 16, stk. 2, at ansøgninger
efter skovloven fremover kun kan indsendes digitalt. Hvis man ikke er i stand til at indgive en digital
ansøgning, kan man dog blive fritaget for dette krav. Baggrunden for forenklingen af skovloven er det
varslede opgavebortfald i staten, hvor Ministeriet for Grøn Trepart finder, at opgaver vedr.
dispensationer fra skovloven til etablering af anlæg m.v. i fredskov, samt behandling af ansøgninger
efter skovloven, kan forenkles.
Ydermere ønsker ministeriet med ændringen af skovlovens § 46, stk. 3 at give ministeren tilstrækkelig
hjemmel til at håndhæve EU-forordninger, på linje med det nyligt vedtagne lovforslag nr. L 40, hvor en
tilsvarende ændring af naturbeskyttelsesloven blev gennemført.
Dansk Skovforening finder det først og fremmest uheldigt, at der skal spares på administration af
skovloven. Vi anerkender dog, at Ministeriet for Grøn Trepart er nødsaget til at prioritere sine
ressourcer ifbm. opgavebortfald i staten, og vi vil i den forbindelse gerne kvittere for ministeriets
beslutning om at forenkle administrationen af skovlovens § 11. Med den faste dispensationspraksis, der
findes på området, finder vi det positivt, at man i stedet vil indarbejde dette i en bekendtgørelse, så der
fremover kun skal søges om tilladelse og ikke dispensation, hvis det ansøgte er omfattet af
bestemmelserne i den varslede bekendtgørelse. Dansk Skovforening er enig med ministeriet i, at dette
vil lette den administrative byrde for lodsejere, og håber desuden, at denne forsimpling af lovgivningen
vil medføre, at sagsbehandlingstiden på skovlovssager på trods af besparelser vil blive fastholdt på 8
uger.
Vi bemærker dog, at det ikke er ministeriets hensigt, at bekendtgørelsen skal give mulighed for nye
typer af byggeri i fredskov. Her vil vi gerne opfordre til, at ministeriet i fremtiden ser på at udvide
mulighederne for byggeri i fredskov, så byggeri, der kan understøtte skovejeres flersidige økonomi,
herunder tjenesteboliger, jagthytter mv., også tilgodeses under forudsætning af, at de overholder de
generelle krav om at bygge i naturmaterialer. Videre rammer for etablering af bygninger i fredskov, er
en forudsætning for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til landområderne, og for at skabe et
fremtidssikret og flersidigt driftsøkonomisk grundlag.
Når det handler om de eksisterende krav til, at anlæg og byggeri skal tilgodese friluftsliv, finder vi det
vigtigt at sikre, at den foreslåede bestemmelse om, at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv skal
stilles til rådighed for den almindelige skovgæst, ikke er en udvidelse af eksisterende praksis.
Dansk Skovforening finder det positivt, at man med ændringen af skovlovens § 46, stk. 3, gør
lovgivningens EU-begreber mere tidssvarende, for dermed at kunne sikre tilstrækkelig hjemmel til at
udarbejde en bekendtgørelse om en genopretningsplan jf. naturgenopretningsforordningen. Ministeriet
Side: 3
nævner i bemærkningerne lovforslagets § 3, nr. 6, at bekendtgørelsen vil fastsætte eventuelle
supplerende nationale administrative bestemmelser om klageadgang. Dansk Skovforening vil i den
forbindelse gerne understrege vigtigheden af, at der altid sikres administrativ klageadgang til lovgivning,
der kan medføre eventuelle driftsindskrænkelser for skovejere. Vi kunne med vedtagelsen af lovforslag
L 40 beklageligvis konstatere, at ministeriet for afgørelser efter EUDR, har afskåret skovejere fra
administrativ klageadgang, og vi ønsker ikke, at der dannes præcedens for, at skovejere i fremtiden må
bekoste en domstolsprøvelse, når der er tale om afgørelser efter EU-forordninger.
Lov om Den Danske Klimaskovfond
Med lovforslaget lægges der op til, at Den Danske Klimaskovfond får mulighed for at yde
indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning. Det bakker vi op om, og ser det som et vigtigt
skridt i retning af 250.000 ha yderligere skov i Danmark.
Der er dog en potentiel udfordring, som vi gerne vil adressere. Det private marked for skovrejsning,
hvor der ikke gives statslig støtte, har vist sig at være en væsentlig faktor de seneste år. Markedet er
lige nu på frie konkurrencevilkår, og det er dermed muligt for virksomheder at vælge hvilket
skovrejsningsprodukt, der passer bedst til dem.
Den potentielle udfordring ligger i, at Klimaskovfondens mulighed for at give indkomstkompensation,
kan give dem de facto monopol på skovrejsning i Danmark, hvis indkomsttabet finansieres via statslige
midler. Det vil give Klimaskovfonden en fordel, hvor de kan fastholde prisen på deres bidragsprodukt,
men samtidig give en højere støtte, som alt andet lige vil være mere attraktiv for lodsejere. Private
aktører vil omvendt skulle hæve prisen på deres skovrejsningsprodukt for at lave et attraktivt tilbud til
lodsejere, og samtidig også hæve prisen for virksomhederne. Virksomhederne vil dermed søge til det
sted, hvor de får mest for pengene.
Vi foreslår derfor, at hvis indkomsttabet via Klimaskovfonden finansieres via statslige midler, f.eks.
Grøn Fond, så bør der oprettes en pulje, som private skovrejsningsaktører også kan tilgå. Vi forestiller
os således, at aktører som laver skovrejsning i Danmark med privat finansiering, herunder også
Klimaskovfonden, kan søge en ’Pulje for indkomsttab til privat skovrejsning’, når de laver skovrejsning.
Det vil give lige vilkår blandt skovrejsningsaktørerne, og samtidig være en omkostningseffektiv måde for
staten at få mere skovrejsning på, da omkostningen til selve skovrejsning er sparet væk.
For uddybende detaljer til ovenstående forslag, er i velkomne til at tage kontakt.
Med venlig hilsen
Gertrud Græsbøll Weimann
Politisk konsulent
+45 2724 3738
gw@danskskovforening.dk
Til:
Ministeriet for Grøn Trepart
mgtp@mgtp.dk
Haderslev 10. december 2024
Høringssvar fra Dansk Frisbee Sport Union til j.nr. 2024-134 om lovforslag om
genopretningsforordningen og opfølgning på det statslige arbejdsprogram med hensyn til
forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven mv.
Dansk Frisbee Sport Union ser med velvilje på forslaget om, at anlæg og bygninger til
friluftsliv (...), som ofte tillades ved dispensation i fredskov i dag, fremover skal kunne
etableres uden dispensation i fredskov.1
Det er et ønske fra DFSU Disc Golf, at disc golf i
den forbindelse specifikt bliver nævnt i kommende vejledninger til Skovloven, så det er
tydeligt for alle offentlige instanser, at disc golf er en friluftsaktivitet, der fremover skal kunne
etableres uden dispensation i fredskov.
Det foreslås, at det i skovlovens § 11, stk. 4, tilføjes, at ministeren for Grøn Trepart skal
fastsætte nærmere regler om etablering af anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv eller
den offentlige forsyning og infrastruktur, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.2
I
den forbindelse ønsker DFSU en lempelse af nuværende bekendtgørelse for etablering af
discgolf i fredskov, da den nuværende bekendtgørelse bremser udviklingen af discgolf som
både værende en rekreativ friluftsaktivitet og en etableret foreningsidræt. Især i bynære
områder, hvor trafikken på discgolfsporene er høj, er det vigtigt med ordentlige faciliteter,
hvis disc golf fortsat skal appellere bredt til borgere i alle aldre.
Desuden oplever DFSU for øjeblikket ikke, at man accepterer en større mængde rekreative
aktiviteter i bynære skove, sådan som der lægges op til.3
Der er et stigende behov for flere
discgolfspor i og omkring de større byer, men især i hovedstadsområdet oplever foreninger i
DFSU, at myndighederne ikke lever op til egne retningslinjer på området.
Det nævnes i forslaget, at den nuværende bekendtgørelse om opførelse af
spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov ophæves og erstattes
med en ny bekendtgørelse om opførelse af visse typer anlæg og byggeri i
fredskov, herunder spejderhytter, skovbørnehaver, bygninger og anlæg til friluftsliv…4
I den
forbindelse ønsker DFSU Disc Golf at bekendtgørelsen vedrørende disc golf ændres,
således at permanente reversible teesteder med faste slid- og skridsikre underlag tillades
dispensationsfrit, da disse er en integreret og en af de mest essentielle dele af et
4
Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den
Danske Klimaskovfond, s. 14.
3
Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den
Danske Klimaskovfond, s. 11.
2
Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den
Danske Klimaskovfond, s. 14.
1
Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den
Danske Klimaskovfond, s. 14.
discgolfspor. Nuværende retningslinjer tillader ikke materialer, der er af brugbar holdbarhed
til discgolf med ødelæggende konsekvenser for både de mange uorganiserede rekreative
brugere og det etablerede foreningsliv. Som discgolfens hovedorganisation i Danmark er
DFSU den mest indsigtsfulde aktør indenfor discgolf, og idet DFSU besidder viden,
kompetencer og erfaringer, som gør, at vi er førende på området, mener vi, DFSU bør have
medbestemmelse på materialevalg med mulighed for rådgivning herom. Som
retningslinjerne er udformet nu, kan DFSU konstatere, at Miljøstyrelsen med sin restriktive
tilgang til materialevalg lader Danmark gå enegang. DFSU ønsker at henlede
opmærksomheden til gældende praksis i vores nabolande Norge, Sverige og Finland, hvor
man har tilladt teesteder med slid- og skridsikkert underlag med et blomstrende friluftsliv til
følge.
Her oplever de nationale forbund en meget positiv vækst, og skønt Danmark adskiller sig ift.
naturtyper og areal, mener DFSU, at brugerne af discgolfsporene bør have samme mulighed
for at spille discgolf i skovområder som deres nordiske naboer, uden at skulle bekymre sig
om risiko for skader i især ankler og knæ.
Såfremt det fortsat er styrelsens opfattelse, at reversible teesteder med slid-og skridsikkert
underlag ikke må benyttes som elementer på et discgolfspor, frygter DFSU, at discgolf som
rekreativt friluftstilbud bliver så utiltalende for de fleste (særligt pga. risiko for skader ved
teestederne), at den positive udvikling discgolf som aktivitet oplever for øjeblikket vil blive
vendt på hovedet med en tilbagegang som følge heraf. Dette vil være stik imod
Naturstyrelsens egne ønsker om, hvad discgolf i skov skal kunne bidrage med ift. at fortsat
opbygge "(...) en tilstrækkelig volumen af discgolfudøvere i oplandet (...) Dette kan være
afgørende ift. turisme, tiltrækning af frivillige, idræt i skoler o.a.".5
Overordnet set er Dansk Frisbee Sport Union rigtigt godt tilfredse med at disc golf specifikt
bliver nævnt som dispensationsfri friluftsaktivitet i forslag om ændringer i Skovloven.
Fremsendt af
Dennis Thygesen, Formand
Dansk Frisbee Sport Union
Nyvej 32
6100 Haderslev
tlf: 30221466
formand-hovedbestyrelsen@dfsu.dk
5
Retningslinjer for faste discgolfkurve på Naturstyrelsens arealer, s. 2.
10. december 2024
Tænketanken Hav
Læderstræde 20
1201 København K
Tlf: +45 4498 800
E-mail: info@tænketankenhav.dk
www.taenketankenhav.dk
CVR: 42479446 - Støttet af VELUX FONDEN
Høringssvar fra Tænketanken Hav til høring om udkast til lovforslag om
genopretningsforordningen og opfølgning på det statslige arbejdsprogram
med hensyn til forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven mv. (j.nr.
2024-134).
(Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond (Bemyndigelse til at
vedtage supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af
naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-
planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.)
Indledning
Tænketanken Hav takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til
lovforslag om naturgenopretningsforordningen mv.
Naturgenopretning af havets økosystemer er afgørende for at sikre et sundt
havmiljø for naturens skyld og for vi menneskers skyld.
Tilstanden for størstedelen af Danmarks havnatur er fortsat i tilbagegang1.
Artsbestande og deres levesteder er i nogle tilfælde på vej frem, når vi kigger på
udviklingen over få år, men der er stor variation fra år til år, og overordnet set er
fremgangen intet i forhold til bestandsstørrelser og habitatudbredelse 100 år
tilbage2. Syv ud af habitatdirektivets otte marine naturtyper i Danmark er i stærk
ugunstig tilstand. Havets habitater er presset på grund af menneskelige aktiviteter3
1 Ejrnæs, R., Nygaard, B., Kjær, C., Baattrup-Pedersen, A., Brunbjerg, A. K., Clausen, K., Fløjgaard, C., Hansen, J.L.S.,
Hansen, M.D.D., Holm, T.E., Johnsen, T.J., Johansson, L.S., Moeslund, J.E., Sterup. J., Hansen R.R., Strandberg, B.,
Søndergaard, M. & Wiberg-Larsen, P. 2021. Danmarks biodiversitet 2020 – Tilstand og udvikling. Aarhus Universitet,
DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 270 s. - Videnskabelig rapport nr. 465. http://dce2.au.dk/pub/SR465.pdf
2 Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) 2024. Marine områder 2022. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 184 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 592.
3 Fredshavn, J., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Therkildsen, O.R., Elmeros, M., Wind, P., Johansson, L.S.,
Alnøe, A.B., Dahl, K., Nielsen, E.H., Pedersen, H.B., Sveegaard, S., Galatius A. & Teilmann, J. 2019. Bevaringsstatus for
2. december 2024
- Støttet af VELUX FONDEN
og biodiversiteten på åbne hav er især udsat for fiskeri, idet 42 % af arealet i de
danske farvande har været fisket med bundslæbende redskaber af danske fartøjer
på et tidspunkt inden for tidsperioden 2017-20224. Men også andre direkte
presfaktorer som råstofindvinding, klapning og energiinfrastruktur, herunder
vedvarende energi, vil presse havmiljøet nu og i fremtiden.
I basisanalysen fra Danmarks Havstrategi (2019) fremgår, at der for flere emner og
deskriptorer endnu ikke er opnået god miljøtilstand i havmiljøet i Danmark, og at
der er behov for øget fokus på disse for at nå målet om god miljøtilstand5.
For at sikre et godt og mangfoldigt havmiljø og forbedre havets naturlige
modstandskraft, er det nødvendigt at genoprette Danmarks havmiljø.
Tænketanken Hav er derfor meget positivt stemt overfor
naturgenopretningsforordningen, som er en nødvendig komponent i at sikre
national og international genopretning af havmiljøet.
Utilstrækkelige bemyndigelser til at fastsætte de nødvendige
administrative bestemmelser for naturgenopretningsforordningens
effektive anvendelse på hele det marine område
Naturgenopretningsforordningen (EU) 2024/1991 fastsætter bindende mål for
genopretning af både land- og havområder i EU, herunder hele Danmarks marine
område uden for Natura 2000-netværket. Dette indebærer, at Danmark er
forpligtet til at gennemføre genopretningsforanstaltninger i marine områder både
inden for og uden for Natura 2000-områder.
Det betyder, at regeringen skal vurdere, om de nuværende lovgivningsmæssige
rammer giver tilstrækkelig bemyndigelse til at gennemføre de nødvendige
genopretningsforanstaltninger i marine områder både uden for og inden for Natura
2000-områder.
EU-forordningen for naturgenopretning beskriver, hvordan indsatser frem mod
2030 prioriteres for naturtyper i ikke god tilstand beliggende indenfor Natur 2000-
områderne. Frem mod 2040 og 2050 skal den marine genopretning sikre god
tilstand for naturtyper på hele det danske havområde. I den forbindelse skal
Tænketanken Hav påpege, at havstrategidirektivet allerede fastsætter, at den gode
tilstand i havmiljøet skulle nås i 2020 (dvs. hurtigst muligt).
Tænketanken Hav har noteret, at lovforslaget medfører en udvidelse af
bemyndigelsen til at fastsætte regler om genopretning af økosystemer i relation til
naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3, og miljømålslovens § 46.
naturtyper og arter – 2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi, 52 s. Videnskabelig rapport nr. 340 http://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf
4 van der Reijden, K. & Eigaard, O. The seafloor footprint of Danish fishing. Online resource. Preprint at
https://doi.org/doi.org/10.11583/DTU.23617944 (2023)
5 Danmarks Havstrategi II. 2019. God miljøtilstand, Basisanalyse, Miljømål. Miljø- og Fødevareministeriet.
2. december 2024
- Støttet af VELUX FONDEN
Det er Tænketanken Havs vurdering, at de givne bemyndigelser ikke i tilstrækkelig
grad tager højde for de særlige behov for planlægning, iværksættelse og
håndhævelse af genopretningsindsatser i marine områder uden for Natura 2000-
områderne. Miljømålsloven finder således anvendelse inden for Natura 2000-
områder, mens naturbeskyttelsesloven hovedsageligt er rettet mod beskyttelse af
terrestriske områder og strandbeskyttelseslinjen, samt fredning af særligt sårbare
områder tæt på kysten, jf. naturbeskyttelseslovens § 1, stk. 2. Lovens anvendelse på
marine områder er således begrænset til det kystnære miljø og har derfor ikke den
nødvendige rækkevidde til at omfatte Danmarks åbne hav eller dybere marine
områder.
Lovforslaget synes således ikke at give den fornødne bemyndigelse til at sikre de
nødvendige nationale administrative procedurer, der kræves for at sikre korrekt
anvendelse af forordningen. Dette medfører et manglende administrativt
handlingsrum i forhold til Danmarks samlede søterritorie og eksklusive
økonomiske zone.
Naturgenopretningsforordningen forpligter alle medlemslande til at sikre
genopretning inden for Natura 2000-områder frem mod 2030 og frem mod 2040
og 2050, at sikre naturgenopretning på hele Danmarks havareal uden for Natura
2000-områderne. Hvis regeringen mener, at de nødvendige hjemler er til stede,
bør det som minimum uddybes og forklares.
Det er yderligere Tænketanken Havs vurdering, at lovforslaget ikke i tilstrækkeligt
omfang sikrer de nødvendige administrative processer i forhold til offentlighedens
inddragelse, høringsperioder og koordinering i forhold til marine områder uden for
Natura 2000-områder.
Endelig vurderer Tænketanken Hav, at lovforslaget mangler en eksplicit
sammenknytning til Havmiljøloven og Havstrategiloven eller anden relevant
lovgivning, der dækker marine områder.
Det er herefter Tænketanken Havs anbefaling, at lovforslaget justeres, for at skabe
den nødvendige klarhed og give bemyndigelse til at vedtage supplerende regler, der
muliggør en effektiv gennemførelse af naturgenopretningsforordningen på det
marine område. Dette bør sikre, at beskyttelses- og genopretningsindsatser
omfatter alle marine områder i Danmark. Dette kan ske igennem supplerende
lovgivning eller ændringer i eksisterende love som Havmiljøloven og
Havstrategiloven.
Uklar ressortfordeling og relevante genopretningsforanstaltninger på
det marine område
Kun en mindre del af det danske hav (kystvandene) påvirkes negativt af
presfaktorer, der er relevante for Trepartsministeriet. På resten af havområdet er
biodiversiteten især udsat for direkte presfaktorer som fiskeri, råstofindvinding og
energiinfrastruktur, herunder vedvarende energi. Genopretning af naturen i det
åbne hav skal i vid udstrækning baseres på Havstrategidirektivets deskriptorer for
bl.a. biodiversitet, fiskebestande, havets fødenet, undervandsstøj m.m. Når det
2. december 2024
- Støttet af VELUX FONDEN
gælder havbunden, er genopretning direkte knyttet til EU's tærskelværdier for
havbundens integritet, som blandt andet foreskriver, at højst 2 % af marine
naturtyper må være tabt, og at maksimalt 25 % af de marine naturtypers
udbredelse må være negativt påvirket. Generelt vil genopretning af naturtyper på
det åbne hav bero på passiv genopretning ved at reducere eller fjerne direkte
presfaktorer.
Tænketanken Hav understreger i den forbindelse, at der blandt andet nævnes
følgende i listen over eksempler på genopretningsforanstaltninger i
naturgenopretningsforordningens bilag VII, som alle er relevante for det marine
område:
- 22) Forbedre konnektiviteten mellem levesteder for at muliggøre udvikling i
artspopulationer og give mulighed for tilstrækkelig individuel eller genetisk
udveksling samt for arters migration og tilpasning til klimaændringer
- 23) Give økosystemerne mulighed for at udvikle deres egen naturlige dynamik,
f.eks. ved at opgive udnyttelse og fremme en mere naturlig og vild natur
- 24) Fjerne og kontrollere invasive ikkehjemmehørende arter og forebygge eller
sikre, at der indføres færrest mulige nye arter
- 25) Minimere fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem, f.eks.
gennem anvendelse af redskaber med mindre indvirkning på havbunden
- 26) Genoprette vigtige gyde- og yngleområder for fisk
- 27) Tilvejebringe strukturer eller substrater, der kan fremme, at marint liv
vender tilbage til støtte for genopretning af koral-, østers- eller stenrev
- 28) Genoprette havgræsenge og tangaskeskove ved aktivt at stabilisere
havbunden, reducere og om muligt fjerne eventuelle former for pres eller sørge
for aktiv opformering og plantning
- 29) Genoprette eller forbedre tilstanden for bestanden af karakteristiske
hjemmehørende arter af vital betydning for marine naturtypers økologi ved at
træffe passive eller aktive genopretningsforanstaltninger, f.eks. indføre ungfisk
- 30) Reducere forskellige former for havforurening såsom tilførsel af
næringsstoffer, støjforurening og plastaffald
- 32) Standse, reducere eller afhjælpe forurening fra lægemidler, farlige
kemikalier, by- og industrispildevand og andet affald, herunder henkastet
affald og plast, samt lysforurening i alle økosystemer
Det er således afgørende, at Danmark anvender og om nødvendigt supplerer
forordningen med sigte for dens brede tilgang til genopretningsforanstaltninger på
det marine område.
Høringsmaterialet og de foreslåede ændringer skaber usikkerhed hos Tænketanken
Hav om, hvor ressortansvaret for beskyttelsen og genopretningen af havbunden og
hele det danske havområde er placeret og dermed også hvilke bemyndigelser
miljøministeren har til at agere på havområdet, jf. også afsnittet ovenfor.
Tænketanken Hav er særligt bekymret for, at den manglende klarhed om
ansvarsfordelingen kan medføre en utilstrækkelig prioritering af havmiljøet og dets
beskyttelses- og genopretningsbehov.
2. december 2024
- Støttet af VELUX FONDEN
Samspil mellem Natura 2000 og øvrige marine direktiver og
miljøvurderinger
Tænketanken Hav noterer yderligere, at der med dette lovforslag sker en ændring
af planperioden for Natura 2000 fra 6 år til 10 år for at passe med
naturgenopretningsforordningen. Tænketanken Hav anerkender, at der vil være et
hvis overlap og sammenfald mellem indholdet af planerne for marine Natura
2000-områder og naturgenopretningsforordningen. Tænketanken Hav ønsker dog
at bemærke, at der i nærværende lovforslag ikke indgår nogen overvejelser om,
hvordan øvrige planperioder og lovkomplekser på det marine område håndteres og
spiller sammen med naturgenopretningsforordningen. Det gælder for havplanen
med en planperiode hvert 10. år, samt vandrammedirektivet, havstrategidirektivet
og nitratdirektivet med hver en planperiode på 6 år. Det anbefales kraftigt, at dette
indgår i overvejelserne om anvendelsen af naturgenopretningsforordningen på det
marine område og dermed også i nærværende lovforslag. Muligvis løser man nogle
administrative problemer på land, men samtidig skaber man nogle på hav.
Tænketanken Hav ønsker samtidig at bemærke, at Natura 2000-områdernes
udpegningsgrundlag evalueres og opdateres hvert 6. år, som følge af den
nuværende 6-årige planperiode. Der er ved anlægsaktiviteter på havet, såsom
havvindmølleparker, krav til at vurdere om planer og projekter potentielt kan have
en væsentlig påvirkning på Natura 2000-området. Natura 2000-planerne sætter
således, hvert sjette år, rammerne for den næste periodes miljøvurdering i henhold
til påvirkning af Natura 2000-området. Havmiljøet er ikke statisk og nødvendige
opdateringer af udpegningsgrundlaget for arter eller habitatområder, kan således
opdateres og indarbejdes i Natura 2000-planerne, hvert 6. år. Tænketanken Hav vil
dermed gøre opmærksom på, at der med ændringen af planperioden for Natura
2000-områderne fra 6 til 10 år, kan medføre at flere miljøvurderinger i henhold til
marine Natura 2000-områder, potentielt vil blive foretaget på et forældet grundlag,
hvor forholdene i området er ændret.
En proaktiv tilgang til anvendelsen af naturgenopretningsforordningen
i Danmark og fravigelse af regeringens principper om
minimumsimplementering af EU-regulering ifm. udarbejdelsen af den
nationale genopretningsplan
Europa-Kommissionen har fremhævet de økonomiske og samfundsmæssige
gevinster, der følger med EU’s naturgenopretningsforordning. En proaktiv tilgang
til anvendelse af naturgenopretningsforordningen kan derfor skabe fordele for
Danmark. Fordelene ved naturgenopretningsforordningen vil dog ikke blive
realiseret uden en ambitiøs og effektiv anvendelse nationalt.
Klimakrisen og den marine biodiversitetskrise hænger uløseligt sammen. Et stabilt
klimasystem og et sundt havmiljø understøtter gensidigt hinanden, og forringelser i
det ene område har direkte konsekvenser for det andet. For eksempel kan tab af
marine økosystemer som ålegræsenge forværre klimakrisen, fordi de spiller en
vigtig rolle som kulstoflagre. Samtidig kan klimaændringer yderligere belaste
marine økosystemer gennem opvarmning, forsuring og havstigning. Derfor vil en
styrket indsats for at beskytte biodiversiteten også bidrage til klimamålsætningerne
og omvendt.
2. december 2024
- Støttet af VELUX FONDEN
Danmark er anerkendt for sin ekspertise indenfor havforskning, marin
overvågningsteknologi og maritim innovation, og landet er en af verdens største
søfartsnationer. Disse styrker kan gøre Danmark til en nøgleaktør i at levere den
viden og teknologi, som er nødvendig for at gennemføre
naturgenopretningsforordningen i Danmark og resten af Europa. Dette vil ikke blot
styrke Danmarks internationale position, men også skabe nye markedsmuligheder
for danske virksomheder inden for bæredygtig havforvaltning og teknologi. Disse
styrker kan gøre Danmark til en nøgleaktør i at levere den viden og teknologi, som
er nødvendig for at gennemføre forordningens centrale komponenter.
På denne baggrund anbefaler Tænketanken Hav, at det fremgår af loven, at den
danske anvendelse af naturgenopretningsforordningen, dvs. den nationale
genopretningsplan, fraviger regeringens principper om minimumsimplementering
af EU-regulering og dermed anvender og supplerer
naturgenopretningsforordningen ud fra en strategi, der aktivt understøtter
opfyldelsen af målene om et godt havmiljø og dermed reelt sikrer et rent og sundt
havmiljø i Danmark.
En sådan tilgang vil ikke kun gavne Danmarks biodiversitet, men også styrke
Danmarks rolle som en ansvarlig og visionær aktør på natur- og miljøområdet med
stærke virksomheder, der kan levere den nødvendige know-how og teknologi.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er I meget velkommen til at
kontakte undertegnede.
Venlig hilsen
Sune Agersnap
Havbiolog, PhD
30920017
sua@taenketankenhav.dk
Ditte Mandøe Andreasen
Faglig programchef
30920001
dma@taenketankenhav.dk
Høringssvar om lovforslag om naturgenopretningsforordningen
Til: Ministeriet for Grøn Trepart
København, december 2024
Verdens Skove takker for muligheden for at kommentere på udkast til ”Lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond” med henblik
på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen.
Vi er glade for, at man fra regeringens side prioriterer gennemførelsen af
naturgenopretningsforordningen. Der er dog en række områder, der bekymrer os.
Dette høringssvar indeholder vigtige nedslagspunkter, men er ikke en udtømmende oversigt over alle
mangler og bekymringer i lovforslaget. Nedslagspunkterne i dette høringssvar vil have et særligt
fokus på skov og biodiversitet.
Forslaget tilgodeser friluftsaktiviteter og skaber ikke bedre vilkår for naturen
I lyset af biodiversitetskrisen og målet om at rejse 100.000 hektar urørt skov under den grønne
trepartsaftale er det principielt problematisk, at loven prioriterer at skabe bedre rammer for
friluftsaktiviteter, frem for at sætte naturen først og skabe bedre rammer for effektiv
naturgenopretning i tråd med naturgenopretningforordningens formål. Dansk natur er i dårlig
tilstand, og den mangler reel beskyttelse og genoprettelse. Den seneste rapport fra EU viser, at 95%
af naturtyperne i Danmark har en dårlig bevaringsstatus, hvilket understreger behovet for målrettede
initiativer, der prioriterer biodiversiteten og sikrer bæredygtige økosystemer.
Lovforslaget afspejler en alvorlig mangel på ambitioner for at fremme biodiversiteten i danske skove.
Det er paradoksalt, at forslaget giver lettere adgang til at etablere anlæg og bygninger i fredskov, som
risikerer at skade biodiversiteten, mens essentielle, naturforbedrende tiltag som skovgræsning
fortsat kræver dispensation. Skovgræsning er veldokumenteret som et effektivt værktøj til at fremme
biologisk mangfoldighed, skabe varierede levesteder og understøtte en rigere flora og fauna. Alligevel
forhindrer bureaukratiske barrierer mange lodsejere og naturforvaltere i at implementere sådanne
tiltag, hvilket står i skarp kontrast til den lethed, hvormed aktiviteter, der kan skade biodiversiteten,
tillades. At lovændringen vægter bedre rammer for friluftsliv frem for biodiversitet underminerer
indsatsen for at vende tilbagegangen af arter og genoprette bæredygtige økosystemer, og virker ikke
til at være i tråd med formålet med at opdatere loven: at gennemføre
naturgenopretningsforordningen i Danmark.
For at sikre, at Danmark opfylder målene i naturgenopretningsforordningen, bør lovgivningen i
højere grad prioritere biodiversitetsforbedrende initiativer som skovgræsning, genetablering af
naturlige vådområder og introduktion af hjemmehørende arter. Disse tiltag bør ikke være underlagt
unødige krav om dispensation, men derimod fremmes aktivt gennem enklere regler og
1
støtteordninger. Samtidig bør initiativer, der modarbejder biodiversiteten, møde strengere
regulering. Det vil sikre, at biodiversiteten fremmes aktivt og vægter højere end aktiviteter, der kan
skade naturen. Derfor bør arbejdet med en revision af Skovloven genoptages snarest muligt for at
sikre, at lovgivningen understøtter nutidens ambitioner om rigere og mere robust skovnatur.
Risici ved øgede anlægsmuligheder i fredskov
Lovforslaget lægger op til at fremme friluftsaktiviteter som mountainbikebaner, shelters og andre
rekreative faciliteter i fredskov ved at fjerne skovlovens bestemmelser om krav til dispensation forud
for opførelse af bygninger, anlæg og terrænændringer (Skovloven §11) og erstatte det med tekniske
krav. Selvom friluftsliv er vigtigt for menneskers sundhed og velvære, prioriteres det på bekostning af
hensyn til naturen. Dette er særligt problematisk i en tid med en accelererende klima- og
biodiversitetskrise, og hvor Danmark har en række internationale forpligtelser at leve op til, herunder
naturgenopretningsforordningen.
En overvægt af friluftsaktiviteter i fredskov kan føre til øget forstyrrelse af dyreliv, nedslidning af
skovens vegetation (især et alvorligt problem for små sarte og ofte truede blomsterplanter o.l.) og
tab af naturlige levesteder, der er afgørende for truede arter. European Environment Agency
fremhæver i deres rapport, at byggeri og fritidsaktiviteter er væsentlige trusler mod biodiversiteten i
skove, idet de ofte betyder tab af habitater og arter. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at det på
side 24 af lovforslaget konkluderes, at "opgavebortfaldet i forhold til naturbeskyttelsesloven har
ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser," når omfanget og effekten af nye anlæg naturligvis ikke
kan vurderes på forhånd. Derudover kan terrænændringer og opførelsen af anlæg medføre
skovrydning og fragmentering af skovområder, hvilket underminerer både biodiversiteten og skovens
naturlige funktioner som kulstoflager og levested.
I henhold til Biodiversitetsrådets anbefalinger bør menneskers aktivitet (i beskyttet og strengt
beskyttet natur) reguleres ud fra et forsigtighedsprincip og med hensyntagen til biodiversiteten. En
overvægt af friluftsaktiviteter lever ikke op til disse anbefalinger, og står i skarp kontrast til formålet
med naturgenopretningsforordningen, som netop kræver, at vi arbejder målrettet for at genoprette
naturen og sikre biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer. At fremme rekreative
anlæg under dække af naturbeskyttelse og at fjerne krav til dispensation er en afsporing af
lovforslagets egentlige formål. Loven bør i stedet fokusere på at styrke beskyttelse af skoven, og sikre
at ethvert tiltag, der udføres i skov, bidrager til naturens genopretning og ikke modarbejder den.
En forældet skovlov står i vejen for biodiversitet
Det er på tide at gentænke skovlovens grundlæggende DNA, der i dag er forankret i en
arealreservation til træproduktion. I lyset af den voksende klima- og biodiversitetskrise er det
nødvendigt at sikre beskyttelse af levesteder for de mange især skovlevende arter, hvoraf omkring
40 % er enten meget sjældne eller truede. Dette kræver en grundlæggende omlægning af skovloven,
så det bliver muligt at prioritere biodiversitet uden at skulle søge dispensation. Med det fremsatte
lovforslag bortfalder uheldigvis gældende krav om ministeriets dispensation for byggeri og anlæg til
2
friluftsaktiviteter i fredskov og forringer således lovens evne til at fremme og beskyttelse af
biodiversitet.
Den nuværende Skovlov kræver, at fredskovspligtige arealer skal være bevokset med højstammede
træer, der danner tætsluttet skov, og at man skal søge om dispensation for at få tilladelse til græsning
på mere end 10% af arealet i sin fredskov. Forskning viser imidlertid, at der er langt større
biodiversitet forbundet med skove og landskaber med stor variation, som spænder fra tætbevoksede
skove, åbne skovbryn og krat til landskaber med spredt vedplante-opvækst. Her spiller påvirkning fra
store planteædere og deres græsning en helt afgørende rolle for biodiversiteten, og de udgør en
central faktor i vegetationsudviklingen i naturlige skovlandskaber.
Græsningsskove og skovnatur med varieret struktur skaber plads til en bred vifte af arter og
levesteder, og er veldokumenteret som et effektivt redskab til at fremme biodiversitet. Den grønne
trepart har som mål at bidrage med 100.000 hektar urørt skov – skov, hvor biodiversiteten har første
prioritet. Dette mål er imidlertid i direkte konflikt med den eksisterende lovgivning, hvilket gør det
nødvendigt at ændre skovlovens krav, og i stedet skabe en skovlov, der understøtter reel
naturgenopretning.
For at sikre at naturgenopretning kan realiseres, bør biodiversitetsbeskyttelse fastlægges som et
overordnet formål for dele af skovene, hvor produktion ikke længere er det primære hensyn. Et
eksempel kunne være en 30%-scenariebaseret tilgang, hvor man identificerer skovarealer, der skal
dedikeres til biodiversitet og beskyttelse af økosystemer. Inden for disse områder bør
biodiversitetsformål have en selvstændig og ubestridt prioritet, som ikke kan undermineres af
produktionsinteresser, eller kræver dispensation for tiltag som fremmer naturen. Dette vil være et
afgørende skridt mod at fremtidssikre skovloven og tilpasse den til nutidens og fremtidens behov,
hvor skovene ikke blot ses som ressourcer til udnyttelse, men som centrale aktører til at sikre
økologisk balance og biodiversitet. En anden mulighed er at rykke urørt skovnatur helt ud af
skovloven og lade den indgå i en kommende biodiversitetslov.
Biodiversitet og urørt skov bør prioriteres ved tilskud til skovrejsning
Det er positivt, at lovforslaget understøtter tilskud til skovrejsning, som et led i at opfylde
trepartsaftalen og dermed styrke skovdækket i Danmark. Men for at sikre langsigtede natur- og
miljømæssige fordele er det afgørende, at skovrejsning sker med et klart fokus på biodiversitet og
etablering af urørt skov. Monokulturer, eksotiske arter og produktionsskov kan ikke levere de samme
økosystemtjenester som større sammenhængende skove med høj biodiversitetsværdi, og de
understøtter ikke de nødvendige levesteder for mange truede arter. Derfor bør tilskudsbetingelserne
indrettes, så de fremmer naturlig tilgroning hvor det er muligt, plantning af hjemmehørende arter,
naturlige skovøkosystemer, genetablering af naturlig hydrologi, skovgræsning og urørt skov.
Det er også væsentligt at understrege, at skovrejsningen af de 100.000 hektar, der er afsat også med
henblik på at fremme biodiversiteten, ikke bør baseres på et specifikt plantetal som succeskriterium.
Derimod bør naturlig tilgroning anvendes i så høj grad som det er muligt, da det ofte fremmer
3
biodiversiteten mest. I tillæg bør man prioritere skabelse af større sammenhængende arealer, der
understøtter sammenbinding af naturområder beliggende indenfor det 30%-scenarie kort, man har
udarbejdet fra videnskabelig side. Denne tilgang vil ikke blot gavne biodiversiteten, men også øge
skovenes modstandskraft over for klimaforandringer, hvilket gør indsatsen mere bæredygtig og
værdifuld for både naturen og samfundet.
Opsummering: Indsatser for biodiversitet
For at fremme biodiversitet i danske skove og leve op til naturgenopretningsforordningen foreslår
Verdens Skove følgende konkrete og målrettede tiltag:
● Naturlig tilgroning: At lade skoven udvikle sig selv vha. naturlig succession fremmer
biodiversiteten, da det giver plads til naturlige processer, skaber arts-og aldersvariation og
lader naturen udvikle sig uden menneskelig indgriben.
● Brug af hjemmehørende arter: Sikrer sunde og bæredygtige økosystemer, der understøtter
de naturligt tilpassede arter.
● Genetablering af naturlig hydrologi: Gendanner vådområder og sikrer økosystemer, hvor
vandets naturlige flow understøtter arter og habitater.
● Skovgræsning: Skaber varierede levesteder og naturlige forstyrrelser ved hjælp af store
planteædere, der bidrager til en naturlig dynamik i skovlandskabet.
● Urørt skov: Dedikerer skovarealer til biodiversitet, hvor naturen kan udvikle sig frit med plads
til naturlige processer og stor artsdiversitet og uden forstyrrelser fra kommerciel skovdrift.
● Store sammenhængende skovlandskaber: Understøtter overlevelse og udbredelse af truede
arter
Disse indsatser bør prioriteres og integreres i lovgivningen som en central del af Danmarks indsats for
at vende biodiversitetskrisen og opfylde målene i naturgenopretningsforordningen.
Kontaktpersoner:
Pil Christensen, Politisk rådgiver ved Verdens Skove, +45 20 99 31 24, pic@verdensskove.org
Anne-Sofie Sadolin Henningsen, Politisk rådgiver ved Verdens Skove, +45 20 24 88 29,
anh@verdensskove.org
4
2
3
4
5
Growi Trees Networks høri ssvar til j. r. - o æ dri
a lov de Da ske Kli askov o d.
Tak or uli hede or at ko e ed høri ssvar o vi vil i det e ter øl e de udelukke de
ko e terer på a s ittet o ha dle de Kli askov o de .
Vi e er det er he si ts æssi at Kli askov o de år uli hed or at yde
i dko stko pe satio til lodsejere ved skovrejs i . MEN vedta es dette o fi a sieri e
ko er ra Grø trepart eller a de offe tli i sta s, SKAL der sa tidi åb es op or at alle
lodsejere skal ku e å i dko stko pe satio , ua set hvilke tilskudsord i de væl er –
offe tli eller privat.
Dette vil sikre li e ko kurre cevilkår or de eksistere de private tilskudsord i er o ive
lodsejer e uli hed or at væl e de ord i , der passer bedst til deres behov o det sa e
ælder spo sore a træer.
Kli askov o de s tilskud til skovrejs i pr. ha li er i e e s it på elle . til
. kr., hvor vi li er ed et tilskud på . kr. pr. ha. Grø trepart ko er ed
ud eldi e o et ha-tilskud på i i u . kr. Dette tilskud er højere e d o et
eksistere de tilskud på arkedet i da , o ko er til at defi ere lodsejer es
i i u s orve t i . Bliver det uli t or Kli askov o de ale e at ku e yde
i dko stko pe satio , dvs. at ku e læ e de orve tede . kr. direkte ove på deres
eksistere de tilskud, op år de e statsstøttet ko kurre ce ordel der i pri cippet iver de
o opol. Der or skal uli hede or at yde i dko stko pe satio o så være til æ eli or
a dre private tilskudsord i er.
Vores tilskud til lodsejer e er udelukke de baseret på do atio er ra private o virkso heder,
så år vi ikke ad a til at yde/a sø e o i dko stko pe satio , vil private lodsejere væl e
a dre tilskudsord i er e d vores. Får vi ikke uli hede or at ku e yde
i dko stko pe satio , har vi ku é uli hed o det er at se de re i e videre til
spo sorer e, so så ko er til at betale i dko stko pe satio e til lodsejere . Dette vil
ed stor sa dsy li hed betyde, at da ske virkso heder ko er til at ki e si o e ter
a dre ode or ål at støtte i Da ark, eller de væl er at støtte skovrejs i ude or
Da arks ræ ser. Hvis Da ark skal å de a bitiøse skovrejs i s ål, skal det orblive
attraktivt at rejse skov i Da ark o det er li e u ku uli t ved at øre det selv på e e
arealer, eller at støtte i e e private skovrejs i si itiativer so vores.
Hvis vi ove på vores eksistere de tilskud ka tillæ e i dko stko pe satio e på .
kr., sparer Grø trepart tilskuddet til skovrejs i på . kr. so vi ko er ed. Det
betyder at idler e i Grø trepart rækker til e d u ere skov o der bliver der ed e d u flere
uli heder or at virkso heder ka støtte skovrejs i sprojekter lokalt.
10-12-2024
2024 - 303
mik
Høringssvar til ændring af lov om Den Danske Klimaskovfond mv.
Klimaskovfonden takker for muligheden for at afgive høringssvar til ændring af lov om Den Danske
Klimaskovfond, skovloven mv.
Klimaskovfonden har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Ad § 4 om lov om Den Danske Klimaskovfond:
Klimaskovfonden er enig i den foreslåede tekstmæssige rettelse, så det bliver muligt for fonden at yde
indkomstkompensation forbundet med skovrejsning.
Under bemærkningerne til lovforslaget punkt 3.3. bør det fremgå, at der i begrebet indkomstkompensation
kan indfortolkes kompensation for tabt jordværdi, i det der ved overgang fra et landbrugsareal til et
skovareal vil ske en væsentlig ændring i den økonomi, der knytter sig til arealet. Kompensation for tabt
jordværdi kan vise sig nødvendig, hvis det skal være realistisk at kunne omlægge 250.000 hektar
landbrugsjord til skov. Ved overgangen fra landbrug til skov vil der typisk ske en halvering af jordens værdi,
foruden det direkte indkomsttab, der er forbundet med overgangen til skovdrift. Det kan evt. tilføjes
bemærkningerne, at Klimaskovfondens satser forudsættes at følge satser for tilsvarende kompensation i
statslige ordninger for tilskud til skovrejsning.
Klimaskovfonden gør opmærksom på, at man i den kommende tid ift. en stor arealomlægning vil få brug for
benytte andre former for arealanvendelse end klassisk skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder. Der
efterlyses generelt en mere fleksibel ramme for arealomlægninger, så man kan finde løsninger, der passer
til de konkrete landskabsmuligheder og skabe landskabelige helheder. Det foreslås derfor, at der i §4 i
lovforslaget tilføjes følgende ændring/præcisering:
2. I § 4 stk. 1 r. 1 tilføjes efter ”… ed etableri g af skovbry ”: ”inklusive tilhørende overga gszo er”.
De ye ordlyd for §4 stk. 1 r. 1 bliver der ed æ dri g er u derstreget : ”
”Iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn inklusive
tilhørende overgangszoner og udtagning af lavbundsjord.”
Dette vil muliggøre, at man f.eks. kan arbejde med lysåbne arealer med naturlig tilgroning på ydersiden af
plantede skovbryn ned mod et lavbundsareal.
Med venlig hilsen
Mikael Kirkebæk
Chefkonsulent
Til Ministeriet for Grøn Treepart
Indsendt til MGTP@MGTP.DK
Høringssvar fra Lokale og Anlægsfonden til j.nr. 2024-134 om lovforslag om
genopretningsforordningen og opfølgning på det statslige arbejdsprogram med
hensyn til forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven mv.
Som national udviklingsfond for danskernes fritidsliv står Lokale og Anlægsfonden i forreste række, når
kommuner og foreninger ønsker at etablere faciliteter til lokalbefolkningens friluftsliv. Vi involverer os i
projektudviklingen med gratis udviklingsrådgivning og følger på nationalt plan udviklingen i friluftslivet,
ligesom vi støtter nationale undersøgelser af friluftslivet og fritidslivet generelt.
Lokale og Anlægsfonden har på den baggrund følgende bemærkning til lovforslaget:
Bemærkninger til forenkling af skovloven
I rollen som national udviklingsfond har vi oplevet en markant udvikling i friluftslivets aktiviteter og
tilslutningen hertil. En udvikling, der har betydet en langt større tilslutning fra store dele af befolkningen til
friluftslivet i et bredt aldersspektre og en langt større diversitet i aktivitetsformer. I dag oplever vi således
efterspørgsmål på faciliteter, der kan understøtte en række forskellige brugergruppers behov. Skovloven
fastsætter rammerne for friluftslivets faciliteter i skovene, og dengang loven og tilhørende bekendtgørelser
blev vedtaget, var det ”kun spejdere”, der brugte skovene i større stil og som ønskede at etablerede
faciliteter her.
Nu anvendes skovene af en lang række brugergrupper, der repræsenterer et meget bredt aldersspænd, og
som også har behov for facilitetsmæssige støttepunkter.
I Lokale og Anlægsfonden arbejder vi for at understøtte disse nye aktivitetsformer på den mest
bæredygtige måde. Et vigtigt redskab er her, at skovens brugere i højere grad skal dele med hinanden, så vi
kan udgå at overbebygge skovene, og at der i højere grad skal arbejdes med uopvarmede kvadratmeter.
Derfor hilser vi i Lokale og Anlægsfonden en forenkling af Skovloven velkommen, såfremt denne forenkling
samtidig medfører, at lovens rammer for hvad der kan etableres uden dispensation og tilknyttede
bekendtgørelser, f.eks. Bekendtgørelse om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i
fredskov - BEK nr 864 af 27/06/2016, tilpasses danskernes friluftsliv anno 2024.
Friluftsfaciliter kan skabe stor offentlig værdi, idet de kan sænke de naturuvantes barriere for deltagelse i
friluftslivet, og de kan understøtte, guide og formidle natur og friluftsliv i skovene, så friluftslivet foregår på
en god og bæredygtig måde, hvor der tages hensyn både til andre skovgæster og naturen.
I revisionen af Skovloven og tilknyttede bekendtgørelse bør den offentlige værdiskabelse derfor være en
væsentlig forudsætning for at faciliteter og øvrig infrastruktur eks. stier kan etableres uden dispensation.
Udgangspunktet bør være, at der skal bygges mindst muligt, og at det der bygges, kommer flest muligt til
gavn. Vi skal i højere grad dele faciliteter på tværs af brugergrupper - det er mere miljømæssigt og
økonomisk bæredygtigt, og etablering skal ALTID ske under hensyntagen til naturen. Den natur vi ønsker at
anvende til friluftsliv, skal komme flere til gode end det som lovgivningen giver muligheder for i dag. Der
skal være lige muligheder for alle brugergrupper i adgangen til at bruge naturen, og til at skabe faciliteter,
som kan understøtte nutidens friluftsbrug.
Forslag:
Skovloven giver i dag spejdere og andre foreninger, der arbejder med børns friluftsliv, særlige muligheder
for at etablere faciliteter i skovene. Vi foreslår derfor en ændring, der tillader faciliteter, der tilgodeser en
bredere målgruppe og dermed et mere tidssvarende fritidsbillede.
Vi foreslår, at lovgivningen og tilknyttede bekendtgørelser udstikker nogle overordnede principper for
anlæg og faciliteter i de danske skove:
• Almennyttighed: Faciliteter/anlæg skal skabe offentlig værdi.
• Bæredygtighed: Vi anbefaler, at faciliteter i størst muligt omfang etableres som uopvarmede
faciliteter, og at lovgivningen understøtter oprettelsen af flerfunktionelle faciliteter, der kan
benyttes af flere forskellige friluftsaktiviteter. Et eksempel herpå er trailcentre der kan benyttes af
alle skovens brugere.
• Tilgængelighed: Vi foreslår, at anlæg og faciliter, der har et særligt fokus på tilgængelighed, kan
tilladelse uden dispensation.
• Stedslighed: Faciliteter/anlæg skal i udformning, farve og materialevalg tilpasses det konkrete sted
ud fra intentionen om at skabe størst mulige forbindelse til den omkringliggende natur (visuelt og
funktionelt) og hensyn til den omkringliggende natur.
Med venlig hilsen
Jens Øyås Møller
Udviklingskonsulent
Tlf. 31759486
jm@loa-fonden.dk
Dato: 10. december 2024
Ministeriet for Grønt Trepart
mgtp@mgtp.dk
Høring af udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov
om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond (j.nr. 2024-134)
Overordnede kommentarer
Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til udkastet til lov om naturbe-
skyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond.
Vi konstaterer, at udkastet til lovforslag tillægger ministeren for Grøn Trepart hjemmel til alene
at fastsætte ambitionsniveauet for udarbejdelsen af den danske ”Nationale naturgenopret-
ningsplan”, som skal udarbejdes i henhold til EU's Naturgenopretningsforordning. Uden en bre-
dere politisk drøftelse vil de ”5 principper for minumumsimplementering af EU lovgivning” der-
med indebære, at den danske Naturgenopretningsplan vil sætte det lavest mulige ambitionsni-
veau og anvende undtagelsesbestemmelserne i forordningen i videst muligt omfang.
DN finder desuden ændringsforslaget til skovloven bekymrende, idet foreningen forudser, at
forslaget vil medføre en øget mængde bebyggelse og intensivering i benyttelsen af fredskovs-
arealerne i forhold til, hvad der er muligt med de i dag gældende regler. Forslaget muliggør
desuden etablering af en række anlæg, der potentielt kan være i strid med de hensyn, der skal
varetages efter skovloven. Når etablering af anlæg og bebyggelse ikke længere kræver en di-
spensation, vil anlæggenes medfølgende øgede aktivitetsniveau set i relation til bl.a. andre
brugergrupper eller sårbar natur f.eks. ikke længere indgå i en konkret vurdering af, om an-
lægget kan rummes inden for den pågældende skov. Endelig mener DN, at det er i direkte
strid med habitatdirektivet, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremadrettet
kun skal forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i relation til påvirkning af internationale na-
turbeskyttelsesområder og bilag IV-arter, frem for det samlede projekt, herunder projektets
beliggenhed, karakter, eventuelle afledte effekter mv.
Vi uddyber nedenfor vores kommentarer.
EU-forord i g o aturge opret i g
Administrative beføjelser til ministeren om udarbejdelse af den danske plan
• Fastsættelse af danske målsætninger igennem bekendtgørelse?
Det angives i høringsmaterialet (side 5) at
”Forordningen indeholder ikke administrative regler for udarbejdelse af planen, dvs.
de skal fastsættes nationalt.
Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende natio-
nale administrative bestemmelser om udarbejdelse af en genopretningsplan, om
inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at
sikre anvendelsen af forordningen”.
2
Naturbeskyttelseslovens § 71 stk. 3 giver allerede i dag ministeren vidtgående beføjelser
til at fastsætte regler for den danske udmøntning af EU lovgivning på naturområdet og
tænkes med lovforslaget udvidet til at omfatte ordlyden i Naturgenopretningsforordnin-
gen om ”genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer”.
Miljømålsloven angiver imidlertid supplerende og meget klare overordnede bestemmelser
for udarbejdelsen af Natura 2000 planer, både for så vidt angår fastsættelse af ambiti-
onsniveau for målfastsættelse og inddragelse af andre myndigheder og offentligheden.
Selvom der er vidtgående beføjelser angives Miljømålsloven rammer for ambitionsni-
veauet, og dermed har Folketinget været inde over ambitionsniveauet.
Naturnationalparker har ikke ophæng i EU lovgivning men er en ren dansk konstruktion.
Men også for Naturnationalparker angives via lov (naturbeskyttelseslovens kapitel 8 a)
relativt konkrete rammer for fastsættelse af mål (samt procedure for offentlighedens ind-
dragelse samt klageadgang jf. § 78 stk 4). Dermed har Folketinget været inde over am-
bitionsniveauet for Naturnationalparker.
Vi ser imidlertid ikke af lovforslaget at der fastsættes angivelse et overordnet ambitions-
niveau for målsætningerne i den kommende danske naturgenopretningsplan. Vi læser
lovforslaget sådan, at der tillægges ministeren hjemmel til via bekendtgørelse bl.a. at
fastsætte målene og dermed det danske ambitionsniveau.
Naturgenopretningsforordningen giver således på en række områder mulighed for at
medlemslandene indenfor givne rammer selv kan fastsætte målsætninger og tidsfrist for
målopfyldelse. Fx er det op til medlemslandene selv at afklare i hvilket omfang man vil
bidrage til målsætningen om at der samlet på EU niveau i 2030 er iværksat tiltag på
mindst 20% af EU's samlede land- og havareal.
Skiftende danske regeringer har fastholdt de danske ”5 principper for minimumsimple-
mentering af EU lovgivning” der kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside (link).
Disse principper indebærer at Danmark skal minimumsimplementere al EU lovgivning
som kan berøre erhvervsinteresser direkte eller indirekte. Det skal gøres ved at sætte så
lavt ambitionsniveau som muligt, udmønte forpligtelser så sent som muligt og anvende
undtagelsesbestemmelser i videst muligt omfang.
Vi er derfor meget bekymrede ved udsigten til at fastsættelse af danske mål og bidrag vil
ske med lavest mulige ambitionsniveau, igennem en bekendtgørelse.
Vi anbefaler derfor at lovforslaget angiver at principperne for minimumsimplementering
ikke skal være gældende for den danske naturgenopretningsplan samt, at Folketingets
partier skal inddrages i fastsættelsen af det danske ambitionsniveau for planens målsæt-
ninger, fx ved en henvisning til den kommende danske ”Naturlov”.
• Inddragelse af offentligheden og interessenter i udarbejdelsen
Udarbejdelse af nationale genopretningsplaner er reguleret i forordningens artikel 14, der
i stk. 20 foreskriver, at udarbejdelsen af genopretningsplanerne er åben, gennemsigtig,
inklusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tid-
ligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen.
Lovforslaget tillægger ministeren hjemmel til alene at definere hvordan disse forpligtelser
skal konkretiseres og udmøntes.
Vi anbefaler at lovforslaget mere konkret angiver hvordan offentligheden vil blive inddra-
get svarende til miljømålslovens kapitel 14 om udarbejdelse af natura 2000 planer.
3
• Ændring af plankadencen for Natura 2000 planerne
Lovforslaget lægger op til at ministeren kan tilpasse de gældende Natura 2000 planer til
den færdige Naturgenopretningsplan. Det giver god mening at gøre umiddelbart efter
færdiggørelsen af den første nationale danske Naturgenopretningsplan, ikke mindst fordi
Forordningen fastsætter at indsatser skal prioriteres i netop Natura 2000 områderne frem
til 2030.
Imidlertid lægger lovforslaget også op til at tilpasse revisionen af Natura 2000 planerne
til fremtidige revisioner af Naturgenopretningsplanen.
Det vil indebære at danske Natura 2000 planer, som i dag revideres hvert 6 år,
fremadrettet vil blive reviderede hvert 10 år.
Imidlertid tager den nuværende periode for revision af Natura 2000 planerne udgangs-
punkt i, at Danmark iht Habitatdirektivets artikel 17 SKAL rapportere naturtilstanden
netop hver 6 år. Og det giver selvsagt rigtig god mening at tilpasse de danske Natura
2000 planer i lyset heraf.
Danmark vil fortsat skulle rapportere naturtilstanden hvert 6 år. Og derfor vil det være
noget rod, hvis Natura 2000 planerne ikke umiddelbart efter revideres i lyset heraf, men
skal vente yderligere 4 år.
Vi anser det derfor for helt åbenlyst oplagt at de danske Natura 2000 planer fortsat revi-
deres hvert 6 år i forlængelse af den danske rapportering af naturtilstanden efter habitat-
direktivets artikel 17. Men også, at ministeren tillægges beføjelse til OGSÅ at revidere
Natura 2000 planerne i forlængelse af kommende revisioner af den nationale danske Na-
turgenopretningsplan under Naturgenopretningsforordningen. På den måde vil alle planer
kunne sikres at være indbyrdes synkrone til enhver tid såvel som at afspejle den aktuelle
naturtilstand.
Regeri ge s oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i state
Naturbeskyttelsesloven
Lovforslaget lægger op til, at ministerens mulighed for at ophæve eller reducere bygge- og be-
skyttelseslinjerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-18 ophæves. Lovforslaget vil betyde, at
kommunerne fremover skal træffe afgørelse om dispensation fra bygge- og beskyttelseslin-
jerne i de sager, hvor de førhen har søgt styrelsen om at træffe afgørelse om reduktion.
Bygge- og beskyttelseslinjerne er vigtige redskaber til beskyttelse af landskaber og natur- og
kulturværdier mod skæmmende byggeri mv. Bygge- og beskyttelseslinjerne har således en
stor aktie i, hvordan og hvorfor de åbne danske landskaber ser ud, som de gør i dag, og den
fortsatte opretholdelse og udstrækning af linjerne er af afgørende betydning for beskyttelsen
af de landskabelige og naturmæssige værdier, der er knyttet til de pågældende landskabsele-
menter.
Fremadrettet vil kommunerne selv skulle dispensere fra bygge- og beskyttelseslinjerne til de
projekter, som kommunerne også selv planlægger for. DN finder det bekymrende, at arms-
længdeprincippet på denne måde ophæves. DN noterer sig dog, at der ikke med lovforslaget
lægges op til en lempeligere praksis i forbindelse med kommunernes fremtidige behandling af
sager vedr. dispensationer fra bygge- og beskyttelseslinjerne, og at der fortsat vil være en kla-
gemulighed på dispensationerne, såfremt foreningen er uenige i vurderingen af, hvorvidt der
kan dispenseres.
4
Skovloven
Lovforslaget lægger op til, at en lang række anlæg og bygninger til friluftsliv og offentlig forsy-
ning og infrastruktur fremadrettet skal kunne opføres/etableres uden en dispensation fra skov-
loven. Anlæg og bygninger skal i stedet blot leve op til en række tekniske krav, der forventes
udmøntet i en efterfølgende bekendtgørelse.
Skovloven skal jf. formålsbestemmelsen i § 1 varetage en række hensyn, bl.a. hensynet til
skovdriften, skovens biologiske mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbe-
skyttelse og friluftsliv. I dag sikres det bl.a., at disse hensyn varetages i en konkret vurdering,
når en lodsejer ansøger om dispensation fra skovloven til at etablere anlæg eller bygninger in-
den for fredskov. Med lovændringen vil der ikke længere ske en konkret vurdering af, om et
projekt er i strid med de hensyn, skovloven skal varetage, og derfor ikke bør anlægges/etable-
res. DN finder det bekymrende, at der på denne måde gås på kompromis med bl.a. den biolo-
giske mangfoldighed, landskabsværdier, natur- og kulturhistorie og hensynet til de forskellige
brugere af skoven.
DN finder desuden forslaget bekymrende, idet foreningen forudser, at forslaget vil medføre en
øget mængde bebyggelse og intensivering i benyttelsen af fredskovsarealerne i forhold til,
hvad der er muligt med de i dag gældende regler. DN mener ikke, det er muligt at definere de
tekniske krav i den følgende bekendtgørelse tilstrækkelig præcist til, at den i dag gældende
praksis for, hvad der kan tillades, videreføres med de nye regler.
I bemærkningerne til lovforslaget listes en række anlæg og bygninger til det offentlige frilufts-
liv, der som udgangspunkt vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse. I bemærknin-
gerne gennemgås ligeledes en række krav, der primært vedrører anlæggenes udseende og
hvor mange anlæg, der kan etableres set i forhold til den pågældende skovs areal. Fælles for
de fleste af de anlæg og bygninger, der foreslås omfattet af bestemmelsen, er, at de ikke blot
vil udgøre en påvirkning på skoven i kraft af de konkrete fysiske anlæg, men også at de for-
venteligt vil medføre et øget besøgstryk med deraf afledte effekter. Det gælder f.eks. udsigts-
tårne- og platforme, shelters, bålhytter, madpakkehuse og ikke mindst anlæg til discgolf og
mountainbike.
Særligt de to sidstnævnte, anlæg til discgolf og mountainbike, medfører typisk et øget antal
konflikter mellem brugerne i skoven, hvorfor en konkret vurdering af, om disse anlæg og ikke
mindst deres afledte effekter kan rummes inden for skoven, er særligt vigtig. Det øgede aktivi-
tetsniveau som følge af etablering af anlæg til mountainbike og discgolf kan desuden være
problematisk ift. forstyrrelse af dyrelivet i skoven, f.eks. hvis der er ynglende rovfugle, som er
sårbare overfor forstyrrelser. En konsekvens af lovforslaget vil således være, at anlæggenes
medfølgende øgede aktivitetsniveau set i relation til f.eks. andre brugergrupper eller sårbar
natur ikke længere vil indgå i en konkret vurdering af, om anlægget kan rummes inden for den
pågældende skov.
DN anerkender, at begrænsningen vedrørende hvor stor en andel af en skov, der må etableres
spor, baner og/eller anlæg på, og at skoven skal have en vis størrelse, er et forsøg på at imø-
dekomme dette. Der vil dog ofte være lokale forhold omkring en konkret skov vedrørende
f.eks. andre brugere og sårbar natur, der betyder, at selvom skoven har en vis størrelse, og
anlæggene kun etableres med en udstrækning på op til 30 % af skovens areal, så vil etablerin-
gen alligevel være uhensigtsmæssig og i strid med de formål, som skal varetages med skovlo-
ven.
DN mener desuden, at det er vigtigt at fastholde, at de anlæg og byggerier til offentligt frilufts-
liv, der muliggøres etablering af uden dispensation som følge af lovændringen, skal være til
glæde for den almindelige skovgæst. DN mener ikke, at der med den almindelige skovgæst
også kan være tale om discgolfudøvere og mountainbikeryttere, idet disse udgør særlige bru-
gergrupper med særlige behov til anlæg for at kunne udøve deres friluftsaktiviteter. DN mener
derfor ikke, at anlæg til discgolf og mountainbike bør omfattes af muligheden for etablering
uden dispensation fra skovloven.
5
DN anbefaler, at lovforslaget justeres, så det ikke længere fremgår af bemærkningerne, at an-
læg til discgolf og anlæg til mountainbike vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en lodsejer fremadrettet skal indsende en
anmodning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), hvis lodsejer ønsker
at etablere anlæg, bygninger eller terrænændringer omfattet af den foreslåede § 11, stk. 2, nr.
2 og 3. Styrelsens vurdering vil herefter bestå i en godkendelse af eller afslag på det ansøgte,
og styrelsen vil i sin vurdering alene skulle forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i forhold til
de internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter. DN finder det snævre fokus på
det ansøgtes beliggenhed stærkt problematisk og i direkte strid med reglerne vedr. internatio-
nale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.
Om væsentlighedsvurdering ift. Natura 2000 fremgår det således af EU-kommissionens vejled-
ning, at:
”Væsentlighed varierer afhængigt af faktorer såsom en virknings omfang, type, udbredelse,
varighed, intensitet, tidspunkt, sandsynlighed, kumulative virkninger og de pågældende natur-
typers og arters sårbarhed.”
Og af habitatvejledningen fremgår følgende:
”For at vurdere, om en påvirkning af et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger er væ-
sentlig, skal alle relevante aspekter af en plan eller et projekt være beskrevet, dvs. beskrivel-
sen skal omfatte alle tidsmæssige faser af en plan eller projekt, herunder mulige skadevirknin-
ger både i en anlægsfase og en eventuel efterfølgende driftsfase.”
Vedr. bilag IV-arter fremgår følgende af habitatvejledningen:
”Myndigheden skal sikre, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter ikke beskadiges
eller ødelægges af det ansøgte.”
Vurderingen af, hvorvidt et givent projekt kan påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-ar-
ter negativt, kan således ikke kun gennemføres ud fra projektets beliggenhed, men skal bl.a.
også inddrage omkringliggende påvirkninger i etableringsfasen, såvel som i driftsfasen. Selve
projektets karakter skal også inddrages, herunder om det etablerede vil have en barrierevirk-
ning f.eks. ift. omkringliggende yngle- eller rasteområder. Det er derfor ikke muligt ud fra et
projekts beliggenhed alene at vurdere, om det kan medføre en ødelæggelse eller beskadigelse
af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Dertil vil forhold omkring etableringsfasen også
være afgørende for, hvorvidt det tilladte medfører en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven §
29a om forbud ift. af forsætlig forstyrrelse af bilag IV-arterne.
DN anbefaler, at lovforslaget angiver, at styrelsen i sin vurdering af det ansøgte projekt i for-
hold til internationale naturområder eller bilag IV-arter skal forholde sig til det samlede pro-
jekt, herunder beliggenhed, det ansøgtes karakter, eventuelle afledte effekter mv.
Efterprøvelse i nævn
Gennemføres lovforslaget som foreslået, vil det betyde, at der ikke vil være en mulighed for
efterprøvelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis anlæg og byggeri til friluftsliv og offentlig
forsyning og infrastruktur opføres eller etableres i strid med de hensyn, som skovloven skal
varetage efter formålsbestemmelsen i § 1. Der vil forventeligt heller ikke være mulighed for
efterprøvelse af SGAV’s vurderinger af, hvorvidt det ansøgte vil påvirke internationale naturbe-
skyttelsesområder eller bilag IV-arter negativt. DN finder begge forhold bekymrende, sidst-
nævnte særligt når styrelsens begrænsede vurdering med fokus på det ansøgtes beliggenhed
tages med i betragtning.
DN anbefaler, at lovforslaget angiver, at der vil være en klagemulighed til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, som minimum i forbindelse med SGAV’s vurdering af det ansøgte i forhold til in-
ternationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.
6
Kli askovfo de
Lovforslaget vil medføre, at Klimaskovfondens mulighed for at anvende betaling af engangs-
kompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtag af lavbundsjord viderefø-
res, og samtidigt udvides til også at omfatte mulighed for at anvende betaling af engangskom-
pensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning. Forslaget vil betyde, at
Klimaskovfonden sidestilles med den kommende nationale tilskudsordning til privat skovrejs-
ning, som forventes etableret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø inden udgan-
gen af 2025. I denne ordning blev det forudsat - på baggrund af anbefalinger fra ekspertgrup-
pen for en grøn skattereform - at tilskuddet til skovrejsning skal inkludere kompensation for
tabt indkomst fra landbrugsproduktion, hvilket vil medføre en sats, der ligger over de satser,
der aktuelt kan opnås under Klimaskovfonden.
DN mener, at det er en meget stor og ambitiøs opgave med at rejse 250.000 hektar skov frem
mod 2045. Klimaskovfonden spiller en vigtig rolle i at nå målet og i udviklingen af innovative
og ambitiøse skovrejsningsmodeller, og det er derfor afgørende, at fonden får samme vilkår
som den nationale støtteordning. DN finder det derfor fornuftigt at sidestille Klimaskovfonden
med den nationale tilskudsordning og kan på den baggrund bakke fuldt op om forslaget.
Med venlige hilsener
Danmarks Naturfredningsforening, ved
Kirsten Grotum Sørensen Østerbye kirsten@dn.dk
Anders Horsten horsten@dn.dk
Bo Håkansson Boh@dn.dk
Kopi:
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
Høring over Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond.
Forslagene til ændring af Lov om Naturbeskyttelse – lovforslagets § 1
By og Land Danmark og Danske Landskabsarkitekter finder, at de foreslåede
ændringer af Naturbeskyttelsesloven vil forringe beskyttelsen af vore
fortidsminder og bevaringsværdige kulturlandskaber.
Naturbeskyttelsesloven rummer bestemmelser om en række beskyttelseslinjer.
For sø og å beskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 150 meter (§ 16), for
skovbyggelinjen er byggelinjen 300 meter (§17) og for
fortidsmindebeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 100 meter (§ 18).
Formålet med naturbeskyttelseslovens regler om bygge- og beskyttelseslinjer
har siden de første naturfredningslove været at medvirke til beskyttelse af
landskabet og det åbne land og de særlige landskabselementer, som de
vedrører. Fortidsmindebeskyttelseslinjen har samtidig haft til formål at sikre de
arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne.
Kommunalbestyrelserne har kompetencen til at dispensere fra bygge- og
beskyttelseslinjerne for så vidt angår sø- og åbeskyttelseslinjen (§ 16) og
skovbyggelinjen (§ 17).
Dispensationer fra fortidsmindebeskyttelseslinjen (§ 18) har indtil nu kun kunne
gives af Miljøstyrelsen efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen. Af
bemærkningerne til det foreliggende lovforslag fremgår, at der kun kan
dispenseres fra fortidsmindebeskyttelseslinjen i særlige tilfælde.
Det foreliggende lovforslag betyder, at kommunalbestyrelserne nu alene skal
træffe afgørelser om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Når beføjelserne til at dispensere fra fortidsmindebeskyttelseslinjen indtil nu har
ligget hos en central myndighed, har dette sikret muligheden for en ensartet
administration af dispensationsbeføjelserne i forhold til fortidsminder i hele
landet, og at det overordnede hensyn til beskyttelsen af vores fortidsminder har
kunnet gives fortrin frem for mere underordnede hensyn.
Når kommunalbestyrelserne nu efter lovforslaget overtager bemyndigelsen til
at dispensere fra fortidsmindebeskyttelseslinjen, forsvinder mulighederne for
en ensartet tilgang til opretholdelsen af fortidsmindebeskyttelseslinjerne og
risikoen for, at underordnede hensyn i forhold til beskyttelsesinteresser nu kan
få fortrin.
Dette kan ikke alene få negativ betydning for fortidsminderne isoleret, men
også en ødelæggende virkning på det kulturlandskab, som fortidsminderne
indgår i.
Vi skal derfor foreslå, at bestemmelserne i lovforslaget udgår.
Med venlig hilsen
Iben Bækkelund Jagd Martin Hedevang Andersen
Formand Forperson
By og Land Danmark Danske Landskabsarkitekter