FIU alm. del - svar på MFU spm. 189 om at opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 422 (folketingsåret 2020-21) om provenuvirkningerne ved at indføre gensidig forsørgerpligt for samlevende

Folketingets Finansudvalg
lov@ft.dk
Alex Vanopslagh (LA)
Alex.Vanopslagh@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2193
28. februar 2025
Finansudvalget har i brev af 22. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 189
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Alex
Vanopslagh (LA) (MFU).
Spørgsmål nr. 189:
”Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 422 (folketingsåret
2020-21) om provenuvirkningerne ved at indføre gensidig forsørgerpligt for
samlevende?”
Svar:
Efter gældende regler er der gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller i kon-
tanthjælpssystemet. Det betyder, at enhver har ansvar for at forsørge sig selv og
sin ægtefælle. Kommunen kan derfor ikke yde hjælp til en person, der enten kan
forsørge sig selv eller har mulighed for at blive forsørget af en ægtefælle. Kon-
kret skal kommunen bl.a. vurdere begge personers arbejdsindtægter mv., samt
den samlede formue for ægteparret for at fastsætte kontanthjælpen.
Den gensidige forsørgelsespligt gælder ikke for samlevende. Det betyder, at
kommunens vurdering af, om en samlevende er berettiget til kontanthjælp, hviler
på, hvorvidt den enkelte borger kan forsørge sig selv.
Der spørges til de økonomiske konsekvenser ved at indføre gensidig forsørgel-
sespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet. Indførelsen af den gensidige
forsørgelsespligt for samlevende vil betyde, at samlevende ikke kan modtage
kontanthjælp, hvis borgeren har mulighed for at blive forsørget af en samle-
vende.
Der er foretaget beregninger med udgangspunkt i det nye kontanthjælpssystem,
som er indgået med Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere
regler og færre børn i lavindkomst af oktober 2023. Det nye kontanthjælpssy-
stem træder i kraft 1. juli 2025, hvor der indføres en ny satsstruktur. Derudover
indføres en ny indkomstfradragsmodel, der indebærer en mere lempelig modreg-
ning af arbejdsindkomst ved siden af kontanthjælpen.
De skønnede virkninger af indførelsen af gensidig forsørgelsespligt for samle-
vende i kontanthjælpssystemet er skønnet på baggrund af registeroplysninger om
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 189
Finansudvalget 2023-24
2
kontanthjælpsmodtagere fra 2019, som er fremskrevet til strukturelle niveauer
for årene 2026 og frem.
De økonomiske konsekvenser er forbundet med betydelig usikkerhed. Det skyl-
des, at den kommunale sagsbehandler skal foretage en kompleks vurdering af,
om borgeren er omfattet af gensidig forsørgelsespligt eller ej.
Det kan således være en tung administrativ byrde for kommunerne at genindføre
gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Der er ikke taget højde for udgifterne
hertil i besvarelsen.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at indførelsen af den gensidige forsørgel-
sespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet vil medføre mindreudgifter på
ca. 480 mio. kr. 2026 og frem efter skat, tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.
Ændringen skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 600 fuldtidspersoner i 2030
og frem, og der forventes en positiv BNP-effekt på ca. 500 mio. kr. i 2030.
Det bemærkes, at der i beregningerne er lagt justerede regneprincipper for ad-
færdsvirkningerne til grund. Den nye satsstruktur, som følge af Aftale om Nyt
kontanthjælpssystem fra oktober 2023, har givet anledning til en tilpasning af de
elasticiteter, der anvendes af Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet til at
skønne over arbejdsudbudsvirkninger på kontanthjælpsområdet. I den forbin-
delse er opgørelsen af de relative ydelsesændringer blevet justeret, jf. boks 1.
Tabel 1
Virkningen på de offentlige udgifter, beskæftigelse og BNP af indførelsen af den gensidige
forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet
Mio. kr. (2025-pl) 2026 2027 2028 2029 2030
Umiddelbar virkning -630 -620 -620 -610 -610
Virkning efter skat og tilbageløb -310 -310 -310 -310 -310
Virkning efter skat, tilbageløb og adfærd -480 -480 -480 -480 -480
Arbejdsudbudsvirkning (fuldtidspersoner) 600 600 600 600 600
Virkning på BNP (mio. kr.) 500 500 500 500 500
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og nærmeste 50 fuldtidspersoner for så vidt angår
arbejdsudbudsvirkningen. Virkning på BNP er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Det bemærkes, at
beregningen er lavet med udgangspunkt i det nye kontanthjælpssystem, der først træder i kraft pr. d. 1.
juli 2025, hvorfor beregningen er forbundet med betydelig usikkerhed.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
3
Opdateringen af regneprincipperne indebærer isoleret set større virkninger på
den strukturelle beskæftigelse sammenlignet med tidligere beregninger, herunder
i besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 422 af 21. september 2021 (samling
2020-21).
Boks 1
Tilpasning af regneprincipper på kontanthjælpsområdet
Aftale om nyt kontanthjælpssystem fra oktober 2023 har givet anledning til en tilpasning af regneprincipperne
for ydelsesændringer i kontanthjælpssystemet, så de afspejler den nye satsstruktur. Dette indebærer også en
tilpasning af de beregningstekniske antagelser. Der er samtidig foretaget en ændring af opgørelsen af de rela-
tive ydelsesændringer, når der skønnes over adfærdsvirkninger. De enkelte dele beskrives nedenfor.
Ny satsstruktur
Ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem erstattes de nuværende ydelser, dvs. selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse (SHO), uddannelseshjælp og kontanthjælp, med én samlet kontant-
hjælpsydelse med tre satser – mindstesats, grundsats og forhøjet sats. Der har derfor været behov for at til-
passe de tidligere elasticiteter, som fremgår af publikationen Regneprincipper på beskæftigelses- og overfør-
selsområdet (Finansministeriet, 2021), så de afspejler det nye kontanthjælpssystem. Den gennemsnitlige elasti-
citet på varigheden på kontanthjælp fastholdes til 0,1, men elasticiteterne for de enkelte visitationskategorier i
kontanthjælpssystemet er justeret, jf. tabel 2.
Tabel 2
Justering af elasticiteter
Sats Elasticitet
Jobparate, grundsats 0,35
Jobparate, forhøjet sats 0,30
Jobparate, mindstesats 0,17
Aktivitetsparate 0,03
Vægtet gennemsnit 0,10
Anm.: Det bemærkes, at visitationskategorien jobparate indbefatter jobparate, uddannelsesparate og åbenlyst
uddannelsesparate. Der antages én elasticitet for aktivitetsparate. For personer på forhøjet sats og mindsats
antages 100 pct. afgang til beskæftigelse. For personer på grundsats antages 60 pct. afgang til beskæftigelse. Der
henvises til Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet (Finansministeriet, september 2021) for nærmere
beskrivelse af de tidligere regneprincipper.
Opdatering af afgang til beskæftigelse for personer på grundsats
For grundsatsmodtagere kan målet både være at overgå til beskæftigelse eller uddannelse afhængigt af, hvad
den unge er motiveret for. Dermed vil der være en betydelig andel af grundsatsmodtagere, som afgår til uddan-
nelse. På baggrund af opdateret datagrundlag lægges det til grund, at afgangen til beskæftigelse for personer
på grundsats er 60 pct.
Ændret opgørelse af relative ydelsesændringer
Tilpasningen af elasticiteterne til det nye kontanthjælpssystem har givet anledning til at justere opgørelsen af de
relative ydelsesændringer. Det indebærer, at den procentvise ændring i ydelsen fremadrettet regnes relativt til
ydelsesniveauet for den enkelte gruppe i kontanthjælpssystemet, hvor det tidligere er regnet relativt til et fast
beløb. Det skyldes en antagelse om faldende marginalnytte af forbrug, således at ydelsesændringen betyder
relativt mere for personer på en lavere sats. Der tages således højde for, at en ændring i ydelsen på fx 1.000
kr. forventes at betyde mere for en kontanthjælpsmodtager, der i forvejen får fx 6.000 kr. i ydelse sammenlignet
med en kontanthjælpsmodtager, der fx modtager 12.000 kr. i ydelse. Den nye beregningsmetode medfører, alt
andet lige, større skønnede arbejdsudbudsvirkninger for de grupper i kontanthjælpssystemet, der modtager
lavere satser.
4
Forskellen mellem de to skøn afspejler imidlertid også, at øvrige forudsætninger
i beregningerne er forskellige. Således er FIU alm. del spørgsmål 422 af 21. sep-
tember 2021 beregnet på et datagrundlag fra 2017, hvor nærværende besvarelse
tager udgangspunkt i det senest tilgængelige datagrundlag fra 2019.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister