Redegørelse afgivet af Minister for ligestilling (Magnus Heunicke) den 28. februar 2025

Redegørelse afgivet af Minister for ligestilling (Magnus Heunicke) den 28. februar 2025
Redegørelse
om
Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2025
(Skriftlig redegørelse)
Ministerens forord
Ligestilling handler om retfærdighed og lige muligheder,
om at gøre en konkret forskel i kvinders og mænds hverdag
og liv. Om hvordan vores børn og unge skal mødes og vokse
op, og om det samfund og den verden vi ønsker.
Globalt er ligestilling under pres. I år styrker vi abort-
lovgivningen og kvinders ret til at bestemme over egen
krop og eget liv i Danmark. I andre lande rulles kvinders
rettigheder tilbage. Fremskridt veksles til tilbagegang. Det
samme gælder for LGBT+ personers rettigheder. Det sætter
regeringen blandt andet fokus på under EU-formandskabet
i 2025. Vi skal stå fast på, at vi vil et retfærdigt, lige og
sammenhængende samfund, hvor man kan stole på, at man
har rettigheder.
Også i Danmark kan ligestilling dele vandene. Nogle me-
ner, det er gået for vidt, andre at det går alt for langsomt. Vi
skal kunne debattere ligestilling, men vi skal også passe på,
at vi ikke puster til en polarisering og gør ligestilling til
en kampplads – hverken politisk eller mellem kvinder og
mænd.
For vi har en fælles interesse i at gøre op med uretfærdig-
hed og de strukturer, normer og kulturer, som kan begrænse
kvinder og mænd, drenge og piger. Og vi har en fælles
interesse i, at der er plads til alle. Plads til at elske den man
gør, og være den man er - uden at møde diskrimination.
Vi er kommet langt. Men der er fortsat meget at arbejde
for. Det gælder både for kvinder og mænd. Det gælder i
arbejdslivet, i uddannelse og i familielivet.
Der er stadig alt for mange, der er udsat for partnervold,
kvinder er særligt udsatte. Vi skal have brudt voldscirk-
len. Det kræver, at vi sætter tidligere ind, er bedre til at
forebygge, og at vi sender et klart signal om, at vold er uac-
ceptabelt. Det skylder vi de kvinder og mænd, der udsættes
for partnervold. Og det skylder vi ikke mindst de børn, der
vokser op med vold i hjemmet.
Vi skal heller ikke acceptere, at negativ social kontrol
begrænser særligt muslimske piger og kvinder i at leve frit,
selv at vælge deres venner, hvem de vil giftes med, eller om
de vil skilles. Vi skal stå fast på, at alle kvinder i Danmark
har ret til selv at bestemme over deres eget liv. Og vi skal
hjælpe dem, der tager kampen.
Vi har gennem flere år haft fokus på, at sexisme og uønsket
seksuel opmærksomhed er et problem. Det skal vi fortsætte
med, og vi skal have alle med. Vi har et fælles ansvar
for at sige fra og ”ødelægge den gode stemning”. For en
lummer bemærkning eller uønsket tilnærmelse er ikke bare
for sjov. Det kan have konsekvenser for den enkeltes trivsel
og tryghed, og især unge er udsatte. Vi skal gøre mere for,
at de kan færdes trygt og frit - på uddannelsen, i jobbet, i
fritiden og i nattelivet.
Der er mange ting at tage fat på, og der er behov for
en vedvarende indsats. Fremskridt kommer ikke af sig
selv. Men tilbageskridt kan hurtigt blive en realitet, det ser
vi ude i verden.
Ligestillingskampen er ikke ovre, vi skal fremad, og vi
skal have alle med.
Baggrund og vision for ligestillingsindsatsen i Danmark
Ligestilling er en grundsten i et demokratisk samfund og
en grundlæggende værdi. Og det er en vigtig forudsætning
for, at alle kan udfolde sig frit og indgå ligeværdigt i fælles-
skabet. Det gælder både nationalt og globalt. Derfor er lige-
stilling også et af FN’s centrale verdensmål for bæredygtig
udvikling, der samtidig fremhæves som en drivkraft til at
opnå fremskridt på tværs af verdensmålene.
Danmark er nået langt, men der er stadig udfordrin-
ger. Strukturer, kultur og indgroede normer og forventninger
til køn skaber fortsat barrierer for både kvinder og mænds
reelt lige muligheder. Og LGBT+ personer oplever fortsat
Redegørelse nr. R 9 Folketinget 2024-25
Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr. 2024-9660
DD000530
mere diskrimination, vold og mistrivsel end den øvrige be-
folkning.
Udfordringerne ændrer sig ikke markant fra år til år. Og
fremskridt kommer ikke af sig selv. Det kræver en langsigtet
indsats. Og det kræver, at der sættes bredt ind på mange for-
skellige områder, og at mange forskellige aktører bidrager
og skubber til udviklingen.
Perspektiv- og handlingsplanen danner rammen for rege-
ringens ligestillingsindsats og de planlagte initiativer det
kommende år. Initiativerne går på tværs af ministerområ-
der og er typisk finansieret inden for ministeriernes egen
ramme, via finanslovsaftalen eller aftalen om udmøntningen
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og ar-
bejdsmarkedsområdet (SSA-reserven).
Initiativerne understøtter regeringens overordnede vi-
sion:
Regeringen ønsker et samfund, hvor alle uanset køn har
reelt lige muligheder for at udfolde sit potentiale og deltage
i vores samfund, og hvor der er plads til at være den, man
er, uden at blive mødt med fordomme eller diskrimination.
Der arbejdes inden for fire overordnede indsatsområder og
en række tilhørende målsætninger for at opfylde visionen.
Lige muligheder i uddan-
nelse, arbejde og familie-
liv
Rettigheder og frihed i
eget liv
Tryghed, trivsel og lige
muligheder for LGBT+
personer
Ligestilling og rettigheder
globalt
• Fremme lige muligheder
på arbejdsmarkedet og i fa-
milielivet
• Fremme af ligestilling i
uddannelsesvalg
• Fremme offentlige myn-
digheders arbejde med lige-
stilling
• Bekæmpe kønsbaseret
vold, krænkelser og men-
neskehandel
• Fremme ligestilling og
bekæmpe negativ social
kontrol blandt etniske mi-
noriteter
• Fremme unges tryghed og
trivsel
• Styrke LGBT+ rettighe-
der nationalt og globalt
• Øge trivsel og lige mulig-
heder
• Fremme af kvinder og pi-
gers rettigheder og mulig-
heder globalt
• Stærkt dansk engagement
i det internationale ligestil-
lingsarbejde
Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv
I Danmark skal alle have reelt lige muligheder og frihed
til at udfolde sig, uanset køn. Det gælder både i uddannelse,
på arbejdsmarkedet og i familielivet. Snævre kønsroller kan
begrænse den enkeltes muligheder og gøre det svært at væl-
ge utraditionelle veje. Med en stigende efterspørgsel efter
arbejdskraft og innovation er der behov for alle kompetencer
og talenter for at skabe vækst og velstand i samfundet.
Fremme lige muligheder på arbejdsmarkedet og i familie­
livet
Danmark er blandt de lande i verden, hvor flest kvinder
arbejder. Det bidrager til en stærk økonomi og konkurrence-
evne. Men kvinder og mænd arbejder fortsat typisk inden
for forskellige fag og brancher. Ligesom kvinder fortsat er
underrepræsenterede i topledelse og bestyrelser og oftere
arbejder på deltid.
Det kønsopdelte arbejdsmarked kan både have konsekven-
ser for den enkelte og for de virksomheder, der efterspør-
ger kvalificeret arbejdskraft. Samtidig bidrager det til de
forskelle, der fortsat er mellem kvinder og mænds løn og
pensionsformuer. Ligesom forskellen i løn og pension vok-
ser yderligere, når kvinder får børn.
Selvom fædre tager markant mere orlov efter den øremær-
kede orlov blev indført, så tager kvinder stadig størstedelen
af både orloven og børns sygedage. Og de bruger mere tid
på arbejde i hjemmet. Det kan være en barriere for kvinders
deltagelse på arbejdsmarkedet, men kan også have betyd-
ning for mænds muligheder for at tage del i forældreskabet
og få en stærk tilknytning til deres barn.
Der er behov for fortsat at arbejde for at fremme reelt lige
muligheder for, at alle kan bidrage og udfolde sig, både i
familielivet og på arbejdsmarkedet og for at fremme ligeløn.
Fakta
2
– Kvinder udgjorde 18,6 pct. af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder i
2024. 48,7 pct. af virksomhederne havde ikke en eneste kvinde i bestyrelsen.
– I 2023 havde 30,6 af de offentlige institutioner og virksomheders bestyrelser mv. en underrepræsentation af kvinder
i bestyrelserne. Tallet for mænd er 13,5 pct.
– I 2023 var den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder på 12,3 pct. I 2022 var den 12,1 pct.
– Mænds pensionsformuer var i 2023 i gennemsnit 25 pct. større end kvinders. I 2014 var det 30 pct.
– Kvinder mellem 40-59 år uden børn har 7 pct. lavere pension end mænd uden børn, mens mødre med to børn har 23
pct. lavere pension end fædre og for mødre med fire eller flere børn er det 38 pct lavere end fædre.
– Fars/medmors orlov er steget fra 6,2 til 9,3 uger efter øremærkning af orlov.
– I 2022 tog mor 1,6 gange flere af barnets sygedage end far. I 2013 var det 1,8 gange flere.
Kilder: Dansk Industri (2024) Kønsdiversitet i bestyrelseslokalet 2024, Miljø- og Ligestillingsministeriet (2024) Lige-
stilling i ledelse – Kønssammensætningen i bestyrelser og ledelse i den offentlige forvaltning. Nøgletal 2023, Danmarks
Statistik (2024) Statistikbanken: LIGELI1, Danmarks Statistik (2024) NYT: Stigende pensionsformuer i 2023, ROCK-
WOOL Fonden Forskning (2024) Jo flere børn, des større ulighed mellem fars og mors pension, ATP (2024) Nye tal om
øremærket barsel, DA (2024) Far tager flere af barnets første sygedage end tidligere.
Fremme af ligestilling i uddannelsesvalg
Det danske uddannelsessystem er stærkt kønsopdelt. Det
starter tidligt. Allerede i fjerde klasse angiver flere piger
end drenge, at de ikke kan lide at lære matematik, og de
giver udtryk for lav faglig selvtillid. Samtidig trives pigerne
dårligere i skolen og er i højere grad bange for at blive gjort
til grin end drengene.
Omvendt får drengene generelt lavere karakterer end pi-
gerne både i folkeskolen og på mange ungdomsuddannelser
Og det faglige gab vokser. Der er også stadig flere piger, der
vælger en gymnasial uddannelse, og flere drenge end piger,
der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.
Unge vælger også fortsat meget kønstraditionelt, når
de skal vælge uddannelsesretning. Samtidig kan det at
vælge kønsutraditionelt have betydning for trivsel og fra-
fald. Mænd på en kvindedomineret videregående uddannel-
se overvejer fx langt oftere at stoppe, mens kvinder på en
mandsdomineret videregående uddannelse har større risiko
for mistrivsel og oftere er ensomme.
Kønsopdelingen på uddannelserne kan have konsekvenser
både for den enkeltes muligheder for at udfolde sig og vælge
uddannelse. Men det bidrager også til et mindre fleksibelt
arbejdsmarked.
Der er behov for fortsat at arbejde for, at både drenge og
piger trives i skole- og uddannelsessystemet og ikke bliver
begrænset i at opdage og forfølge sit talent og potentiale.
Fakta
– 42 pct. af piger i 4. klasse angiver, at de ikke kan lide at lære matematik. Det samme gælder for 37 pct. af drengene.
– 39 pct. af piger i 4. klasse giver udtryk for lav faglig selvtillid, mens det gælder for 26 pct. af drengene.
– I dansk var pigernes karaktergennemsnit ca. 1,5 karakter højere end drengenes i grundskolen i 2022/2023. I
2006/2007 var det ca. 1 karakter.
– 81,9 pct. af de piger, der i 2024 søgte en ungdomsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse, søgte en gymnasial
uddannelse, mens det gjaldt 64,3 pct. af drenge.
– 28,2 pct. af de drenge, der i 2024 søgte en ungdomsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse, søgte en erhvervsud-
dannelse, mens det gjaldt 11,1 pct. af pigerne.
– 39 pct. af de studerende på en videregående uddannelse går på en uddannelse, hvor det ene køn udgør over 75 pct. af
de studerende
– 1 pct. af alle studerende er kvinder på en mandsdomineret uddannelse, mens 4 pct. er mænd på en kvindedomineret
uddannelse.
– 12 pct. af mænd og 6 pct. af kvinder på en kvindedomineret videregående uddannelse overvejer at stoppe efter et
halvt år.
– 12 pct. af kvinder og 7 pct. af mænd på en mandsdomineret videregående uddannelse er i stor risiko for mistrivsel.
Kilder: Kjeldsen et al. (2024) Matematik og natur/teknologi i 4. klasse, Børne- og Undervisningsministeriet (2024)
Notat: Udvikling i forskelle mellem drenge og pigers uddannelse i grundskolen og på ungdomsuddannelser, Børne- og
3
Undervisningsministeriet (2024) Uddannelsesstatistik.dk, EVA (2024) Kønsminoriteters oplevelse af det første år på
videregående uddannelser.
Fremme offentlige myndigheders arbejde med ligestilling
Offentlige myndigheder er ofte i kontakt med danskerne
og spiller en central rolle i velfærdssamfundet. Derfor er det
vigtigt, at myndighederne bidrager til at fremme ligestilling
og understøtter, at kvinder og mænd har reelt lige mulighe-
der.
For kvinder og mænd kan have forskellige behov og ad-
færd. Mænd går fx mindre til lægen, de lever i kortere
tid, mange er ensomme, og de ender oftere i misbrug og
hjemløshed. Omvendt fejldiagnosticeres kvinder oftere, de
oplever flere bivirkninger af medicin, og relativt få forsk-
ningsmidler går til forskning i kvindesygdomme.
Kvinder er også ofte mindre synlige fx i statuer og buster
i det offentlige rum, i værker på museer og i musik. Det
betyder noget, at der er kvindelige rollemodeller at spejle sig
i.
Det offentlige beskæftiger omkring en tredjedel af de dan-
ske lønmodtagere. Langt størstedelen er kvinder, og beskæf-
tigelsen er stærkt kønsopdelt. Social beskyttelse, sundheds-
væsen og undervisning udgør mere end tre fjerdedele af den
offentlige beskæftigelse. Her er kvinder overrepræsenteret,
mens mænd er overrepræsenterede inden for fx politi og
forsvar. Der er også fortsat flest mænd i den øverste ledelse,
selvom kvinder udgør størstedelen af de ansatte i den offent-
lige sektor.
Der er behov for, at offentlige myndigheder fortsat har
fokus på at arbejde målrettet med at fremme ligestilling
bredt i samfundet både i de borgerrettede ydelser og tilbud
og på personaleområdet.
Fakta
– I 2023 havde 26,8 pct. af 20-49-årige mænd og 9,5 pct. af kvinderne ikke kontakt til en praktiserende læge.
– 21 pct. af mænd har sjældent eller aldrig nogen at tale fortroligt med. Blandt 35-39-årige mænd er det 27 pct.
– 2,8 pct. af mænd i alderen 18-64 år har et alkoholmisbrug. For kvinder er tallet 1,3 pct.
– 84 pct. af hjemløse gadesovere er mænd.
– Kvinder tilbringer i gennemsnit 9 år af deres liv i dårlig helbred, hvilket er 25 pct. mere end mænd.
– I 2023 udgjorde kvinder 9,8 pct. af alle uniformerede ansatte i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
Kilder: Danmarks Statistik (2024) Nyt: Kommunale forskelle i lægebesøg, Forum for Mænds Sundhed (2023) Mange
unge mænd er uden nære relationer, Benjaminsen & Enemark (2023), Benjaminsen (2024), McKinsey Health Institute
(2024) Closing the women’s health gap, Forsvarsministeriet (2024) Antal og fordeling af uniformerede kvinder på
Forsvarsministeriets område.
Initiativer
Implementering af løngennemsigtighedsdirektivet: EU’s
direktiv om løngennemsigtighed blev vedtaget i 2023 og
skal være implementeret i dansk ret senest 7. juni 2026. Di-
rektivet fastsætter blandt andet, at arbejdsgivere skal oplyse
om lønniveauer, og at store virksomheder skal offentliggø-
re visse overordnede oplysninger om lønforskellen mellem
kvindelige og mandlige arbejdstagere samt regler om hånd-
hævelse af ligeløn. Implementeringen af direktivet gennem-
føres i regi af Beskæftigelses-ministeriets Implementerings-
udvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.
Partnerskab om det kønsopdelte arbejdsmarked: Medar-
bejder- og Kompetencestyrelsen deltager i et partnerskab
med Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgi-
verforening, KL og Danske Regioner, som skal afdække
årsager til det kønsopdelte arbejdsmarked med henblik på
at skabe løbende debat og udvikle anbefalinger og værktø-
jer. Der er udarbejdet en rapport med handlingskatalog og
inspirationscases om arbejdet med bedre kønsbalance på
udvalgte arbejdspladser, som forventeligt følges op af en
række aktiviteter.
Ikrafttrædelse af kønsbalanceloven: Den 28. december
2024 trådte lov om implementering af kønsbalancedirektivet
fra november 2022 i kraft. Loven har til formål at fremme
en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer
i visse store børsnoterede aktieselskaber. Selskaberne skal
sikre, at det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 pct.
af posterne i det øverste ledelsesorgan.
Evaluering af reglerne om øremærket orlov: Den 2. au-
gust 2022 blev barselsloven ændret, så forældre fremover
har de samme orlovsrettigheder efter barnets fødsel, hvor
de i udgangspunktet deler orloven imellem sig. Derudover
øremærkes 9 uger af orloven med barselsdagpenge til hver
forælder, hvis de er lønmodtagere. Ændringerne skete i for-
bindelse med implementeringen af EU’s orlovsdirektiv. De
nye orlovsregler skal evalueres i efteråret 2025.
Fonden for Entreprenørskab: Fonden for Entreprenørskab
(FFE) blev etableret i 2010 og arbejder bl.a. strategisk med
at skabe øget diversitet blandt morgendagens iværksættere. I
2025 fortsættes bl.a. et diversitetsnetværk på de videregåen-
de uddannelser, og som en del af netværket uddeles der i
2025 en diversitetspris for at skabe synlighed og hylde di-
versitet i iværksætteri. Derudover forsætter Fonden et forsk-
4
ningsprojekt, der undersøger piger i grundskolens relative
fald i interesse for entreprenørskab i den tidlige ungdom.
Indsatser i Danmarks Eksport og Investeringsfond: Som
en del af aftalen om iværksætterpakken opretter EIFO en ny
matchfinansieringsordning målrettet kvindelige iværksætte-
re, der skal styrke kvinders adgang til målrettet, risikovillig
kapital. Med aftalen implementeres også tiltag for at udvikle
en investeringsportefølje med bedre kønsbalance i bestyrel-
serne i de virksomheder, der investeres i, og der gennem-
føres en indsats til fremme af kvindelige iværksættere og
diversitet i iværksættermiljøet.
Styrkelse af sundheds- og seksualundervisning og familie-
kundskab i folkeskolen: Sundheds- og seksualundervisning
og familiekundskab styrkes i folkeskolen gennem en lands-
dækkende indsat fra 2022 frem til 2026, der bl.a. har fokus
på at opbygge viden og kompetencer inden for emnet lo-
kalt på skolerne. Der udvikles pædagogiske vejledninger,
læremidler og målrettede kurser. Indsatsen indeholder også
konferencer og videns seminarer for lærere, skoleledelser,
forvaltninger og videregående uddannelser.
Undervisningsindsats på erhvervsuddannelser om kræn-
kende handlinger og den gode tone: Som led i det forebyg-
gende arbejdsmiljøarbejde tilbyder Arbejdstilsynet oplæg,
der sætter fokus på sund arbejdskultur i restaurationsbranch-
en. Konkret tilbydes der oplæg for kokke-, gastronomi- og
tjenerelever, hvor der sættes fokus på elevernes handlemu-
ligheder, hvis deres grænser overskrides, eksempelvis ved
seksuel chikane. Desuden skal oplæggene skærpe elevernes
opmærksomhed på vigtigheden af selv at bidrage til en sund
arbejdskultur med en god tone.
Juniormesterlære i udskolingen: Fra skoleåret 2025/26
kan alle elever, der ønsker en mere praktisk afslutning på
folkeskolen, vælge at gå i juniormesterlære. Her tilknyttes
elever en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb
på en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller evt. den
kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen. Erfaringer
fra rammeforsøg, som er gået forud for juniormesterlæreord-
ningen, viste, at særligt drenge får motivation af en sådan
ordning.
Flere drenge og mænd i omsorgsfag: Der gives tilskud til
DareGender til at afdække, udvikle og afprøve en eventuelt
tilbagevendende, Boys’ Day in Care. som skal bidrage til at
tiltrække flere drenge og mænd til SOSU-fagene.
Initiativer målrettet udsatte fædre og mænd i krise: Der
igangsættes i 2025 fem projekter, der henvender sig til
mænd, som oplever en livskrise, fx ved skilsmisse, og til
projekter, der støtter kommende fædre og fædre på barsel
i særligt udsatte positioner. Der er afsat i alt 5,2 mio. kr.
i SSA-aftalen f0r 2024-2027 til projekterne, som gennemfø-
res af Det Nationale Sorgcenter, Mandecentret, Foreningen
Far, Forum for Mænds Sundhed og Fonden for Socialt An-
svar.
Implementering af EU-direktiverne om standarder for li-
gebehandlingsorganer: EU’s to direktiver om standarder for
ligebehandlingsorganer blev vedtaget i juni 2024 og skal
være implementeret i dansk ret senest den 19. juni 2026. I
Danmark er Institut for Menneskerettigheder udpeget til na-
tionalt ligebehandlingsorgan. Direktiverne fastsætter mini-
mumskrav til ligebehandlingsorganers virke for at gøre dem
mere effektive og sikre deres uafhængighed med henblik på
at styrke anvendelse af ligebehandlingsprincippet.
Inge Lehmann-program: Som en del af aftalen om forsk-
ningsreserven for 2025 er der afsat i alt 81,8 mio. kr. i 2025
til forskertalentprogrammet Inge Lehmann under Danmarks
Frie Forskningsfond, som skal understøtte en mere ligelig
kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de karriere-
trin, hvor uligheden sætter ind.
Uddeling af Bodil Koch-prisen 2025: I 2023 oprettede
kulturministeren Bodil Koch-prisen, som blev uddelt i 2023
og 2024. Prisen uddeles igen i 2025. Prisen gives til en per-
son eller organisation, som har ydet en exceptionel indsats
for at fremme ligestilling og/eller diversitet inden for kunst-
og kulturlivet.
Anbefalinger fra Trivselskommissionen: Regeringen har
nedsat Trivselskommissionen, der skal komme med anbefa-
linger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges
og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse
kan styrkes. Kommissionen skal i sit arbejdet have blik for
evt. forskelle på køn, socioøkonomi og etnicitet i data, un-
dersøgelser og anbefalinger. Trivselskommissionen forven-
ter at komme med sine anbefalinger i første kvartal af 2025.
Styrket forskning i kvindesygdomme, prævention, fertilitet
og kønsforskelle i sundhed: Som en del af aftalen om forsk-
ningsreserven for 2025, er der afsat 231,5 mio. kr. til styrket
patientnær klinisk og uafhængig forskning. Indsatsen skal
bl.a. styrke forskningen i kvindesygdomme og bivirkninger
ved brug af præventionsmidler., Indsatsen skal endvidere
styrke forskningen i ulighed i sundhed på baggrund af
bl.a. køn. Af den samlede ramme prioriteres endvidere 20
mio. kr. til forskning i mænd og kvinders fertilitet, herun-
der forskning i biologiske årsager samt forebyggelse, udred-
ning og behandling af nedsat fertilitet og ufrivillig barnløs-
hed. Der er desuden afsat 150 mio. kr. i 2025 til forskning
i psykiatrien, herunder bl.a. forskelle mellem kønnene i for-
hold til diagnosticering mv.
Flere kvinder inden for de tekniske fag i jernbanen: Ba-
nedanmark samarbejder bl.a. med foreningen Divérs om
initiativet herunder tiltag, der skal gøre det mere attraktivt
for kvinder at søge ind på de jernbane-tekniske uddannel-
ser i Banedanmark. Planlagte tiltag omhandler forbedrede
velfærdsforhold på arbejdslokationer, mere synlighed på er-
hvervsskoler, samt rummelighed og inklusion på Banedan-
marks banetekniske uddannelser.
Bekæmpelse af kønskrænkende adfærd i Forsvaret: For-
svarets institutioner arbejder med en række tiltag for at be-
kæmpe kønskrænkende adfærd. I 2025 gennemføres en un-
dersøgelse af kønskrænkende adfærd på hele Forsvarsmini-
steriets område. Derudover afholder Forsvarsministeren for
første gang i efteråret 2025 en årlig redegørelsesdebat for
Folketinget om ligestilling og krænkende adfærd i Forsvaret,
der skal bidrage til den løbende opfølgning og understøtte
ligestilling i Forsvaret.
5
Fuld ligestilling mellem mænd og kvinder ved indkaldel-
se til værnepligtstjeneste: Der fremsættes i 2025 lovforslag
om at indføre fuld ligestilling i værnepligten, således at
alle unge – uanset køn – kan tvangsindkaldes til at aftjene
værnepligtstjeneste, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med
frivillige.
Fremme af diversitet, inklusion og fastholdelse i Forsva-
ret: Der er nedsat et Advisory Board med repræsentanter fra
Forsvaret, industrien, faglige organisationer og interesseor-
ganisationer mv., som i 2025 skal udarbejde anbefalinger for
øget frivillighed og ligestilling i Forsvaret, og bidrage til en
handlingsplan for ligestilling i Forsvaret 2026- 2033. Der-
udover igangsættes et forskningsprojekt om strukturelle og
sociale barrierer for fastholdelse af kvinder i Forsvaret, som
skal danne fundament for målrettede initiativer. Forsvarets
forskellige værn arbejder desuden på specifikke tiltag for
i højere grad at tiltrække, fastholde og inkludere kvinder i
Forsvaret.
Catch-up HPV-vaccination til årgang 2005: Regeringen
og aftalepartierne afsætter i 2025 24 mio. til, at alle unge
mænd født i 2005 kan blive tilbudt vaccination mod HPV. I
Danmark er HPV skyld i mere end 500 tilfælde af kræft
blandt mænd hvert år. HPV-vaccination indgår i dag som
en del af børnevaccinationsprogrammet til både drenge og
piger, som kan blive vaccineret gratis mod HPV fra de er
fyldt 12 år, og indtil de fylder 18 år. Med det nye tilbud, er
HPV-vaccinen tilbudt til alle drenge og unge mænd over 12
år, som er født efter 1. januar 2005, hvor det tidligere var al-
le drenge og unge mænd født efter 1. januar 2006. Tilbuddet
gælder i 2025.
Styrket indsats for mænds sundhed: Sundhedsstyrelsen
fortsætter i 2025 et arbejde for at fremme, at flere borgere
med kronisk sygdom, og særligt mænd, får adgang til og
deltager i forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. I 2025 op-
startes Sundhedsstyrelsens rejsehold, som fortsætter til og
med 2027. Rejseholdet lancerer en materialepakke, der skal
hjælpe aktører med forebyggelses- og rehabiliteringstilbud
med at fremme lighed i forebyggelse og rehabilitering.
Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og
selvmordsforsøg: I april 2024 lancerede regeringen og alle
Folketingets partier en handlingsplan for styrket forebyggel-
se af selvmord og selvmordsforsøg. Handlingsplanen inde-
holder seks initiativer, der skal bidrage til et fald i antallet
af selvmord i Danmark. Den tager udgangspunkt i, at der er
stor forskel på årsagerne til selvmordshandlinger på tværs af
alder og køn. Der er afsat 48,8 mio. kr. i 2024 og 65,0 mio.
kr. årligt fra 2025 og frem til initiativerne.
Styrket viden om endometriose: Med finansloven for 2024
blev der afsat 0,1 mio. kr. til Endometriose Fællesskabet,
som er en forening, der bl.a. rådgiver endometrioseramte,
mhp. at understøtte foreningens arbejde. Med aftale om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet 2025-2028 er der afsat
yderligere i alt 1,8 mio. kr. i perioden 2025-2028 til Endo-
metriose Fællesskabets informations- og rådgivningsindsats
målrettet kvinder med endometriose.
Tidlig indgriben ved risiko for hjemløshed eller tilbage-
fald til ny kriminalitet: For at styrke den kommunale indsats
og samarbejde om personer, der er varetægtsfængslede eller
har modtaget en dom, og dermed mindske risikoen for hjem-
løshed og ny kriminalitet i forbindelse med løsladelse, er
der afsat midler til en ansøgningspulje for kommuner, der
ønsker at styrke deres indsats på området. Da mænd er over-
repræsenterede blandt personer i kriminalitet og hjemløshed,
vil det især gavne mænd. Social- og Boligstyrelsen udarbej-
der en erfaringsopsamling til andre kommuner. Der er med
SSA-aftalen fra 2024 afsat i alt 13,7 mio. kr. til initiativet.
Fokus på kvindelige forfattere i gymnasiet: Børne- og un-
dervisningsministeren har den 23. august 2024 startet en ny
bogklub for gymnasieelever, som skal opfordre til at læse
flere værker af danske, kvindelige forfattere. I den forbin-
delse har 10 litteraturinteresserede kendte danskere udvalgt
et værk af en kvindelig, dansk forfatter til bogklubben, som
kan læses og diskuteres ude på gymnasierne. Formålet med
bogklubben er at skabe fokus på dansk litteratur skrevet af
kvinder forud for en opdatering af danskfagets litteraturka-
non på de gymnasiale uddannelser.
Kunst i det offentlige rum: Kulturministeriet igangsætter
i 2025 initiativer, der vil adressere åbenlyse uretfærdighe-
der i, hvordan kvinder er tilstede i kunsten i det offentlige
rum. Der gennemføres en forskningsbaseret kortlægning af
bl.a. statuer, buster og gavlmalerier i kunsten i det offentlige
rum. Et udvalg skal efterfølgende komme med anbefalinger
til mulige centrale kvinder i danmarkshistorien, der mangler
i kunsten i det offentlige rum.
Musiklivets Talentrapport: Kulturministeren har igangsat
arbejdet med Musiklivets Talentrapport, som udarbejdes af
Kulturens Analyseinstitut og udkommer i 2025. Undersøgel-
sen skal afdække, hvordan musiklivet bedre kan bevare en-
gagementet på fx musikskolerne og Musikalsk grundkursus
(MGK) hos alle talenter på tværs af køn og baggrund.
Opgørelse af kønsbalance på de regionale spillesteder:
Fra 2024 skal de regionale spillesteder opgøre og offentlig-
gøre kønsbalancen blandt optrædende musikere. Dette skal
bl.a. være med til at sikre øget transparens om kvindelige
artister på de enkelte spillesteder samt gøre det lettere at
følge udviklingen på området.
Rettigheder og frihed i eget liv
I Danmark skal alle kunne føle sig trygge og frie, uanset
køn. Den enkeltes frihed og udfoldelsesmuligheder skal ikke
begrænses af vold, overgreb, negativ social kontrol eller
menneskehandel. Alle skal have ret til at bestemme over
egen krop og eget liv.
Bekæmpe kønsbaseret vold, krænkelser og menneskehan­
del
Alt for mange i Danmark udsættes for partnervold, og
alt for mange børn vokser op med vold i familien. Særligt
kvinder er udsat for grov vold og partnerdrab. Hver femte
drab i Danmark er et partnerdrab, og i langt de fleste tilfælde
er det mænd, der dræber kvinder.
6
Hvert år må både kvinder, mænd og børn søge tilflugt på
landets krisecentre for at slippe væk fra volden. For mange
kvinder fortsætter volden, mens de er på krisecenter.
Vold i hjemmet har store konsekvenser både for samfun-
det, den der udsættes for vold, og for de børn, der vokser op
med vold i familien. Det kan være lige så skadeligt for et
barn at overvære vold, som selv at blive udsat for vold. At
vokse op i et hjem med vold har negative konsekvenser
for børns trivsel og skolegang. Og børnene har langt større
risiko for selv at udøve vold eller blive udsat for vold som
voksne.
I Danmark er der hvert år sårbare mennesker, der udsættes
for menneskehandel. De fleste ofre for menneskehandel er
fortsat kvinder handlet til prostitution. Mænd handles oftere
til tvangsarbejde og kriminelle handlinger.
Der er behov for at sætte ind tidligere og hårdere over for
vold, overgreb og menneskehandel, og for at hjælpe ofrene
videre i deres liv.
Fakta
– 21 pct. af alle drab i perioden 2017-2021 var partnerdrab. 38 ud af 46 (83 pct.) af ofrene var kvinder.
– 3.030 kvinder og 2.574 børn opholdt sig på et kvindekrisecenter i løbet af 2023.
– 57,3 pct. af kvinder på krisecenter oplevede nye episoder af vold under deres ophold.
– 11 pct. af eleverne i 8. klasse har oplevet voldsomme episoder mellem de voksne i hjemmet inden for det seneste år.
– 25 pct. af børn fra hjem med indikationer på vold mellem de voksne afslutter ikke 9. klasses afgangsprøve.
– 43 pct. af de elever, der har oplevet vold mellem de voksne, har en lav grad af livstilfredshed.
– Risikoen for at udøve partnervold er 4,6 gange højere for voksne, der er vokset op med vold i deres barndom.
– I 2024 er 78 personer vurderet udsat for menneskehandel, heraf er 48 kvinder og 30 mænd. Seksuel udnyttelse er
den hyppigst forekommende udnyttelse med 32 forekomster, mens 25 er udnyttet til tvangsarbejde og 12 personer til
strafbare handlinger.
Kilder: Justitsministeriets Forskningskontor (2024) Drab i Danmark 2017-2021, Danmarks Statistik (2024), Dokkedahl
et al. (2021) Kvinder på kvindekrisecenter, Børns Vilkår (2024) Psykisk vold i hjemmet, Lev Uden Vold (2023) Vold
gennem livet, Center mod Menneskehandel (2024).
Fremme ligestilling og bekæmpe negativ social kontrol
blandt etniske minoriteter
Ligestilling er en grundlæggende værdi i Danmark, som
alle skal nyde godt af, uanset baggrund, kultur, traditioner
og religion.
Mange med ikke-vestlig baggrund har de seneste år fået
uddannelse og er kommet i beskæftigelse. Men der er stadig
miljøer, hvor særligt piger og kvinder er underlagt kontrol
og begrænsninger, fordi deres adfærd knyttes til forestillin-
gen om familiens ære og status. Det kan betyde, at de fast-
holdes uden for arbejdsmarkedet, og derfor ikke får den
frihed, det giver at tjene egne penge og være en del af det
danske samfund.
Men det kan også føre til vold, ufrivillige udlandsophold
og i sidste ende æresdrab. Også minoritetsetniske drenge og
mænd kan blive udsat for negativ social kontrol, fx hvis de
ikke lever op til familiens forventning til manderoller og
seksualitet.
Der er også kvinder, som fastholdes i religiøse muslimske
ægteskaber, som kun manden kan ophæve. Det giver man-
den magt over kvinden. Og kvinderne kan på trods af en
dansk skilsmisse blive mødt med helt urimelige krav for at
få en religiøs skilsmisse, fx om at afgive forældremyndighe-
den, betale penge, ikke at gifte sig igen eller flytte. I Dan-
mark skal kvinder hverken spørge deres mand eller andre
om lov om at blive gift eller skilt.
Der er behov for at styrke indsatsen overfor negativ social
kontrol og æresrelateret vold og for at støtte de minoritetset-
niske kvinder og mænd, som kæmper for deres rettigheder
og et friere liv.
Fakta
– I 2023 modtog RED Center 1.624 henvendelser fra personer berørt af æresrelaterede konflikter, hvor størstedelen
angik social kontrol, fysisk og psykisk vold mv.
– I 2023 var der 98 unge indskrevet på et RED Safehouse. 76 pct. var unge kvinder.
– I 2023 havde 44 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre indvandrer- eller efterkommerbaggrund
– Der er identificeret 4 æresdrab i Danmark i perioden 2017-2021.
– I 2023 har Etnisk Konsulentteam modtaget 74 henvendelser om frygt for æresdrab eller trusler om æresdrab.
– Sikkerhedskonsulenterne har i 2024 registreret 52 nye sager om genopdragelsesrejser/ufrivillige udlandsophold.
7
– 33 pct. af unge 18-29-årige fra MENAPT-landene måtte ikke eller tror ikke de måtte have en kæreste inden
ægteskab.
Kilder: Red Center (2023) Årsberetning, Danmarks Statistik (2024), Justitsministeriets Forskningskontor (2024) Drab
i Danmark 2017-2021, Etnisk Konsulentteam (2023), Udlændinge- og Integrationsministeriet (2025), Udlændinge- og
Integrationsministeriet (2024)
Unges tryghed og trivsel
Alt for mange unge, særligt unge kvinder, er utrygge, når
de færdes ude om aftenen og i nattetimerne. Utrygheden for
at gå alene i det område, man bor i efter mørkets frembrud,
er steget for både unge mænd og unge kvinder. Men særligt
unge kvinder er blevet mere utrygge, også for at blive udsat
for seksuelle overgreb.
Unge kvinder udsættes i langt højere grad end andre be-
folkningsgrupper for sexisme og uønsket seksuel opmærk-
somhed. Det foregår bredt i samfundet - både på gaden, på
uddannelsesstedet, på jobbet, i idrætsklubben, på internettet
og i nattelivet.
Utryghed og de negative oplevelser har konsekvenser for
den enkelte, og det kan være med til at eskalere utrygheden
og påvirke unges trivsel og frie udfoldelse.
Mistrivsel, stress og ensomhed er for alt for mange un-
ge en del af hverdagslivet. Hver tredje unge kvinde og
hver sjette unge mand har et dårligt mentalt helbred, og
over halvdelen af de unge kvinder oplever at være stresse-
de. Utryghed, mistrivsel, stress og ensomhed skal ikke være
en del af unges hverdag.
Der er behov for at sætte ind med tiltag, der kan øge
trygheden og trivslen for de unge, der hvor de færdes, så de
kan nyde et trygt og frit ungdomsliv.
Fakta
– 21 pct. af kvinder og 10 pct. af mænd er utrygge ved at færdes i deres nabolag efter mørkets frembrud.
– 29 pct. af de 18-29-årige kvinder er noget eller meget utrygge for at blive udsat for et seksuelt overgreb.
– 53 pct. af 16-17-årige kvinder og 29 pct. af mændene har oplevet ufrivillige befamlinger, seksuelle krav og trusler,
samt seksuelle overgreb inden for de sidste 12 måneder.
– 25 pct. af uddannelsessøgende har oplevet kønskrænkende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed eller seksuel
tvang i forbindelse med deres uddannelse.
– 35 pct. af 16-24-årige kvinder og 16 pct. af mændene rapporterer dårligt mentalt helbred.
– 53 pct. af 16-24-årige kvinder og 26 pct. af mændene oplever et højt stressniveau.
Kilder: TrygFonden (2023) Tryghedsmåling 2023, VIVE (2024) Danskernes erfaringer med sexistisk adfærd og omgi-
velsernes reaktioner, SDU (2024) Danskernes sundhed 2023.
Initiativer
Styrkelse af abortlovgivningen, herunder abortrådgiv-
ning: Den 1. juni 2025 træder regeringens lovforslag, der
styrker abortområdet i kraft. Ændringen af loven vil bl.a.
hæve ugegrænsen for fri abort til uge 18 og sænke alders-
grænsen, så 15-17-årige kan få abort uden forældresamtyk-
ke. Herudover styrkes rådgivning og vejledning til gravide
om abort og der oprettes et nationalt abortnævn, som skal
behandle ansøgninger om abort efter ugegrænsen.
Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement
til opholdsforbud: Regeringen har den 15. januar 2025 frem-
sat et lovforslag, der har til formål at indføre en forsøgsord-
ning med elektronisk kontrol – en såkaldt ”omvendt fodlæn-
ke” – som supplement til opholdsforbud, der skal være med
til at beskytte ofre for bl.a. stalking og partnervold.
Forlængelse og styrkelse af Lev Uden Vold: Lev Uden
Volds driftsstøtte forlænges frem til midten af 2028. Drifts-
tilskuddet til Lev Uden Volds telefoniske rådgivningstilbud
’Slip Volden’ til voksne mænd og kvinder, der har udøvet
vold i nære relationer eller er bekymret for at udøve vold
i fremtiden, er ligeledes videreført. Der er afsat hhv. 35,6
mio. kr. til Lev Uden Vold samt 4,5 mio. kr. til Slip Volden i
2025-2028.
National oplysningsindsats om partnervold: Der lanceres
en national oplysningsindsats, som skal få flere danskere til
at gribe ind og hjælpe, når de ser vold i familierne. Oplys-
ningsindsatsen er en del af Handlingsplan mod partnervold
og partnerdrab fra 2023.
Initiativer mod stalking: Dansk Stalking Centers specia-
liserede IT-rådgivningsenhed videreføres i 2025, så stalkin-
gudsatte, pårørende og fagpersoner fortsat kan få hjælp til at
stoppe og forebygge digital stalking. Der udvikles desuden
en national vejledning om digital sikkerhed og stalkerware.
Styrket indsats mod stalking samt fokus på vredes- og
konflikthåndtering i Grønland: Justitsministeren har den 11.
december 2024 fremsat forslag til lov om ændring af krimi-
nallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Styrket
indsats mod stalking, kriminalisering af identitetsmisbrug
og afbrydelse af påtalefrist m.v.). Lovforslaget har bl.a. til
8
formål at indføre en særskilt bestemmelse om stalking i
kriminalloven, som sikrer, at en gerningsperson vil kunne
dømmes for stalking, selvom der på forhånd ikke er udstedt
et tilhold, opholdsforbud eller sket bortvisning. Lovforslaget
forventes at træde i kraft den 1. marts 2025. Der er desuden
afsat midler i perioden 2024-2026 til kurser i vredes- og
konflikthåndtering i Kriminalforsorgen i Grønland.
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre - indsats mod digitale
krænkelser: Der er afsat 1,5 mio. kr. i perioden 2025-2027
til at videreføre Dansk Kvindesamfunds krisecentres råd-
givningstilbud ”StopChikane”, så voksne udsat for digitale
krænkelser fortsat kan få specialiseret rådgivning.
SletDet – rådgivning om digitale krænkelser: Red Barnets
rådgivningsenhed SletDet, som hjælper børn og unge, foræl-
dre og pårørende med at håndtere digitale krænkelser og
ubehagelige oplevelser på nettet, får 2,5 mio. kr. i 2025.
Projekt On – Sammen om digital dannelse: Projekt On er
en national indsats for digital dannelse af børn og unge. On
er bl.a. en digital platform for læring og dialog, der inde-
holder undervisningsmateriale med fokus på eksempelvis
digital trivsel, digitale krænkelser, sociale medier og identi-
tetsdannelse. On indeholder også elevbårne aktiviteter, en
fritidsindsats og en kommunikationsindsats. Projektet blev
igangsat i 2024 og løber frem til 2. kvartal 2026 og drives
af Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge
samt Center for Digital Pædagogik.
Begrænsning af muligheder for kønsopdelt svømning i
offentlige svømmeanlæg: Fra januar 2025 er §6 i bekendt-
gørelsen om initiativer til fremme af ligestilling ændret, så
den alene kan bruges til at lave kønsopdelte hold og under-
visning mv., mens det som udgangspunkt ikke længere vil
være muligt at afskære det modsatte køn fra de tilhørende
faciliteter.
Regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol
og parallelsamfund: Forebyggelse af negativ social kon-
trol, æresrelaterede konflikter og parallelsamfund er et fo-
kuspunkt for regeringen. Derfor lancerede regeringen den
19. januar 2025 22 nye initiativer, der skal styrke indsatsen
mod negativ social kontrol og parallelsamfund. Initiativerne
skal understøtte, at flere – især minoritetsetniske kvinder –
kan få den nødvendige hjælp og opbakning til at bryde med
undertrykkelsen. Der er tale om initiativer, som spænder
bredt. Fra opgør med parallelle retspraksisser, til støtte til
ofre for negativ social kontrol, et børne- og ungdomsliv på
lige fod med andre og tiltag mod genopdragelsesrejser.
Undersøgelse om vold i nære relationer med fokus på et-
niske minoritetskvinder på krisecenter: Social- og Boligsty-
relsen offentliggør i 2025 en undersøgelse om karakteren af
den vold kvinder og mænd på landets krisecentre har været
udsat for. Der vil derudover være fokus på at producere og
formidle viden om kvinder med ikke-vestlig baggrund på
krisecenter.
Kommunale beredskaber til opsporing og håndtering af
vold i nære relationer: Social- og Boligstyrelsen udarbejder
faglige materialer målrettet kommuner og fagpersoner, her-
under podcasts med viden om og inspiration til udarbejdelse
af kommunale beredskaber og en eller flere virtuelle, tvær-
kommunale temadage.
Lancering af Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet
– særligt for unge kvinder: Regeringen lancerer i 2025 en
Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet – særligt for
unge kvinder. Der er, som en del af aftalen om udmøntnin-
gen af reseven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2025-2028, afsat i alt 19,3 mio.
kr. til en række af initiativerne.
Styrkelse af Alliancen mod seksuel chikane til fremme af
trygge fællesskaber blandt unge: Der afsættes midler til ak-
tiviteter i Alliancen mod seksuel chikane i 2025, der skal
bidrage til at skabe mere trygge fællesskaber for unge fri for
seksuel chikane og sexisme.
Pulje til oplysning og vejledning om samtykkeregler for
unge: For at skabe mere viden om samtykke, og dermed un-
derstøtte en mere tryg ungdoms- og festkultur, udmøntes der
en pulje, som organisationer kan søge til at formidle viden
særligt målrettet unge. Initiativet indgår i Handlingsplan for
øget tryghed i nattelivet – særligt for unge kvinder.
Styrkelse af faglig kvalitet på krisecenterområdet: Der er
i 2025 afsat midler til, at Social- og Boligstyrelsen med
inddragelse af socialtilsynet og andre relevante aktører på
krisecenterområdet kan afdække, hvad der kendetegner fag-
lig kvalitet på krisecentre til personer udsat for vold i nære
relationer.
Analyse vedrørende kønsbaseret skadeligt indhold online:
Digitaliseringsministeriet igangsætter en analyse med fokus
på forskelle i kønnenes online adfærd og kønsbaserede for-
skelle i forhold til risikoen for at blive udsat for skadeligt
indhold online, herunder f.eks. kønsstereotypt og degrade-
rende indhold.
Indsats til bekæmpelse af menneskehandel: Center mod
Menneskehandel vil dele viden fra webscraping af sexsalgs-
sider, hvor teknologi anvendes til at screene sexannoncer for
mulige tegn på menneskehandel. Centret afholder desuden
en årskonference, hvor temaet bl.a. er samarbejde med po-
litiet om efterforskning og retsforfølgning. Institut for Men-
neskerettigheder færdiggør i 2025 en undersøgelse af den
danske indsats til bekæmpelse af menneskehandel under den
nuværende handlingsplan.
Arbejdsgruppe om levevilkårene for personer, der sælger
sex: Regeringen nedsætter i 2025 en arbejdsgruppe, der skal
afdække levevilkårene for personer, der sælger sex. Den
skal bl.a. belyse risikofaktorer for personer, der sælger sex,
de juridiske rammer herunder rufferiparagraffen, social- og
sundhedsydelser og sikkerhed samt forebyggelse og exitind-
satser for personer, der ikke ønsker at sælge sex.
Styrkelse af ambulante forløb til voldsudsatte voksne: Tre
udvalgte familieambulatorier i Region Hovedstaden, Regi-
on Syddanmark og Region Midtjylland har fået tildelt i
alt 16 mio. kr. til styrket opsporing og indsatser målrettet
vold i nære relationer blandt gravide, kommende og nye
forældre. Forsøgene løber til udgangen af 2026. Der gives
endvidere midler til ’Sig det til nogen’, der er ambulant
rådgivning af voldsudsatte kvinder.
9
Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer
Diskrimination, fordomme og hadforbrydelser over for
LGBT+ personer er uacceptabelt. Alle har ret til at være
den, de er, og leve det liv, de ønsker, uden at blive begrænset
i deres frihed, tryghed og trivsel. Det gælder både i Dan-
mark og ude i verden.
Styrke LGBT+ rettigheder nationalt og globalt
Situationen for LGBT+ personer rundt om i verden er me-
get forskellig. Nogle lande gør fremskridt og giver LGBT+
personer bedre muligheder og flere rettigheder, mens andre
indskrænker den enkeltes frihed og rettigheder.
I Danmark er vi nået langt, når det kommer til LGBT+
personers rettigheder, men på trods af det oplever alt for
mange fortsat diskrimination, vold og hadforbrydelser.
Antallet af LGBT+ børnefamilier, hvor forældrene er gift
eller registrerede partnere med en af samme køn, er mere
end femdoblet de sidste 20 år. Og omkring hver tredje les-
bisk, bøsse og biseksuel har børn. Nogle LGBT+ familier
består af tre og fire forældre, der alle er med fra barnets
tilblivelse, og som ønsker en forældrerelation til barnet.
LGBT+ familierne kan møde udfordringer, når de stifter
familie. Derfor tages der i disse år yderligere skridt for at
give LGBT+ personer bedre mulighed for at danne og være
familie. For alle familier skal føle sig anerkendt i Danmark.
Der er behov for at stå fast på LGBT+ personers rettig-
heder både i Danmark og ude i verden, og for fortsat at
forbedre vilkårene og mulighederne for LGBT+ personer og
familier.
Fakta
– 2.000 – 3.000 LGBT+ personer estimeres årligt at opleve voldelige hadforbrydelser.
– 37,8 pct. af homo- og biseksuelle har oplevet diskrimination [pga. enten deres køn, seksuelle orientering og/eller
udseende mm. ] For den øvrige befolkning er tallet 15,7 pct.
– 64,3 pct. af transpersoner har oplevet diskrimination pga. enten deres køn, seksuelle orientering og/eller udseende
mm. For den øvrige befolkning er tallet 16,6 pct.
– 56 pct. af europæiske LGBTIQ personer har oplevet at blive chikaneret inden for de seneste 12 måneder.
– Der er ca. 58.300 LGBT+ familier i Danmark med børn under 18 år.
– 37 pct. af europæiske LGBTIQ personer har oplevet diskrimination inden for de seneste 12 måneder.
– 60 lande har love, der kriminaliserer seksuelle relationer mellem to personer af samme køn.
Kilder: Justitsministeriets Forskningskontor (2024), Greve et al. (2022), EU Agency for Fundamental Rights (2023),
Greve et al. (2023), ILGA database (2025).
Øge trivsel og lige muligheder
Mange LGBT+ personer i Danmark trives og har et godt
liv, men undersøgelser viser også, at gruppen i højere grad
rammes af mistrivsel og udsathed end den øvrige befolk-
ning.
En stor andel af unge LGBT+ personer – og særligt unge
uden for hovedstadsområdet – oplever lav livstilfredshed og
tegn på angst og depression.
Nogle LGBT+ personer kan i mødet med sundhedsvæsnet
opleve, at personalet ikke er klædt godt nok på til at rådgive
dem. Det kan være en barriere for at søge hjælp og bidrage
til mistrivsel.
Minoritetsetniske LGBT+ personer er en særligt udsat
gruppe. Alt for mange oplever, at deres familier ikke vil
acceptere deres seksuelle orientering. Og der er en større
andel, der udsættes for partnervold og seksuelle overgreb
end i den øvrige LGBT+ gruppe. Det kan have store konse-
kvenser for deres mentale og fysiske sundhed.
Der er behov for forsat at arbejde for anerkendelse af
LGBT+ personer bredt i samfundet og for at støtte udsatte
grupper, så den enkeltes livskvalitet, sikkerhed og sundhed
ikke er betinget af hverken seksuel orientering eller køns-
identitet.
Fakta
– 14,3 pct. af homo- og biseksuelle er utilfredse eller meget utilfredse med deres liv. For den øvrige befolkning er
tallet 6,9 pct.
– 20,5 pct. af transpersoner er utilfredse med deres liv. For den øvrige befolkning er tallet 7,3 pct.
– Mellem 48 og 71 pct. af LGBT+ unge i udvalgte geografiske områder i Danmark oplever tegn på moderat eller svær
angst eller depression.
– 11 pct. af danske LGBTIQ personer har inden for de seneste 12 måneder følt sig diskrimineret pga. deres LGBT+
identitet af en fagperson på sundheds- eller socialområdet.
10
– 59 pct. af danske muslimer svarer, at de ikke ville acceptere, hvis deres barn ønskede at leve åbent som homoseksu-
el.
– 39 pct. af nydanske LGBT+ personer har været udsat for et seksuelt overgreb.
Kilder: Greve et al. (2022), Andersen et al (2024), EU Agency for Fundamental Rights (2023), Wilke for Jyllands-Po-
sten (2024), Als Research (2022).
Initiativer
Mere viden i politiet om hadforbrydelser: Politiet fort-
sætter i 2025 den styrkede efteruddannelse i hadforbrydel-
ser. Undervisningen har til formål at understøtte, at flere
hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, og at
anklagere får mere viden om emnet.
Surrogataftaler og medfaderskab: I januar 2025 trådte
lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, herunder
medfaderskab som retligt begreb i kraft. Loven giver mu-
lighed for at opnå forældreskab i Danmark gennem både
internationale og nationale surrogataftaler. Samtidig gøres
det muligt for et homoseksuelt mandligt par at begge bliver
juridiske forældre ved at indføre medfaderskab som retligt
forældreskab.
Ligestilling imellem sociale og retlige forældre i relation
til bo- og gaveafgift: Regeringen vil indføre mulighed for
lavere beskatning af arv og gaver mellem sociale, genetiske
forældre og deres børn, så relationen kan sidestilles med den
til retlige forældre, hvor bo- og gaveafgiften er på 15 pct. Et
lovforslag forventes fremsat i løbet af 2025.
Deling af forældremyndighed ved en forælders død: Rege-
ringen ønsker at gøre det muligt for en efterlevende foræl-
dremyndighedsindehaver at dele forældremyndigheden med
en social forælder, der er barnets genetiske forælder, selvom
disse ikke er gift eller samlevende. Et lovforslag forventes
fremsat i folketingsåret 2025-2026.
Undersøgelse af muligheden for, at en social forælder kan
blive retlig forælder ved dødsfald: Regeringen igangsætter
i 2025 et arbejde med at undersøge mulighederne for, at
en retlig forælder ved den anden retlige forælders død kan
dele sit retlige forældreskab med en social forælder, der har
haft en forælderolle for barnet siden barnets fødsel, selvom
parterne ikke er gift eller samlevende.
Viden, vejledning og rådgivning om mulighederne for
LGBT+ familiedannelse: Finansiering af hjemmesiden
www.LGBTfamilie.dk forlænges i perioden 2025-2028 og
udvides med ny information om barselsreglerne, mulighe-
den for at give efternavn mv., så der er oplysning og vej-
ledning om eksisterende lovgivning og muligheder inden
for LGBT+ familiedannelse og forældreskab. Hjemmeside
opdateres desuden med ny lovgivning, fx om surrogatafta-
ler og partnerægsdonation mv. Samtidig forlænges og styr-
kes tilskuddet til LGBT+ Danmarks juridiske rådgivning af
LGBT+ familier.
Videreførelse af driftsstøtte til RED+ Krisecenter: RED+
Krisecentret har til opgave at hjælpe minoritetsetniske
LGBT+ borgere i alderen 16-30 år, der er på flugt fra
æresrelaterede konflikter; social kontrol, æresrelateret vold,
tvangsægteskab eller trusler herom. RED+, der tager imod
minoritetsetniske LGBT+ borgere fra hele landet, tilbyder
rådgivning og tryghed til de unge i en kortere eller længe-
re periode. Med Aftale om udmøntning af reserven til for-
anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområ-
det 2025-2028 er der afsat i alt 16,3 mio. kr. i perioden
2025-2028 til at videreføre den eksisterende driftsstøtte til
RED+ Krisecenter.
Driftstilskud til Sabaah: Sabaah er en forening, der ar-
bejder for at forbedre vilkårene for LGBT+ personer med
minoritetsetnisk baggrund. Sabaah tilbyder bl.a. netværksak-
tiviteter, rådgivning og samtalegrupper. Desuden driver for-
eningen en rådgivningsindsats for pårørende og et netværk
for forældre. Med Aftale om udmøntning af reserven til for-
anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområ-
det 2025-2028 er der afsat 5,3 mio. kr. i perioden 2025-2028
til at styrke foreningens arbejde.
Opkvalificering i LGBT+ området på asylcentre: Natio-
nalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK) og
Udlændingestyrelsen har i samarbejde udviklet et under-
visningsforløb til personalet på asylcentre om de særlige
forhold, der relaterer sig til etniske minoriteter, æresrelate-
rede problemstillinger og asylansøgere med LGBT+ identi-
tet. Undervisningen gennemføres i 2025.
Styrket rådgivning til minoritetsetniske LGBT+ personer:
For at styrke rådgivning og støtte, herunder psykologhjælp
til minoritetsetniske LGBT+ personer i forhold til bl.a. part-
nervold, seksuelle krænkelser og overgreb, har et konsor-
tium bestående af Sabaah, AIDS Fondet, LGBT Asylum og
Als Research fået tildelt i alt 3,8 mio. kr. til at etablere et nyt
rådgivnings- og støttetilbud. Projektet gennemføres frem til
udgangen af 2026.
LGBT+ fokus i forskningen: VIVE publicerer i 2025 en
række forskningsartikler, der undersøger forskellige aspekter
af LGBT+ personers liv og oplevelser – særligt med fokus
på børn og unge. Forskningsartiklerne forventes publiceret i
løbet af 2025.
Driftstilskud til LGBT+ Danmarks arbejde: LGBT+
Danmarks forhøjede driftstilskud videreføres i perioden
2025-2028. Tilskuddet skal understøtte arbejdet med bl.a.
rådgivning og netværksmuligheder for alle LGBT+ personer
i hele landet samt til at fremme forståelse for og accept af
LGBT+ personer, også etniske minoritetsmiljøer.
Styrket indsats for seksuel sundhed: Der er afsat midler
til en styrket oplysnings-, opsporings- og testindsats med
særlig fokus på at nedbringe forekomsten af sexsygdomme
i Danmark og styrke danskernes seksuelle sundhed. Der vil
11
bl.a. være fokus på LGBT+ personer. Indsatsen gennemføres
i perioden 2025 – 2028.
Foranalyse af digital adgang til offentlige digitale løsnin-
ger for børns voksenansvarlige herunder sociale forældre:
Der gennemføres en foranalyse, som skal afdække mulige
scenarier for, hvordan børns voksenansvarlige, herunder so-
ciale forældre i regnbuefamilier, kan få adgang til digitale
løsninger med betydning for børn i familien. Analysen for-
ventes færdig inden udgangen af 2025.
Styrket sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold:
Vejledningen, der beskriver rammerne for udredning og be-
handling af personer med kønsidentitetsforhold, er under re-
vision. Revisionen skal sikre, at rammerne for udredning og
behandling er opdateret efter den nyeste viden og udvikling
på området. Den endelige vejledning forventes offentliggjort
i 2025.
Supplerende rådgivning af personer med kønsidentitets-
forhold: LGBT+ Danmark har modtaget midler til et rådgiv-
ningstilbud, som er placeret uafhængigt af eksisterende ud-
rednings- og behandlingstilbud til personer med kønsidenti-
tetsforhold. Målgruppen er voksne, som er i et udrednings-
eller behandlingsforløb til kønsmodificerende behandling,
eller på venteliste hertil.
Inspirationsmateriale om mangfoldige legefællesskaber til
pædagogiske ledere og personale på dagtilbudsområdet:
STUK har udviklet videoer, dialogspørgsmål, håndbog mm.,
som skal gøre det nemmere for pædagogiske ledere at af-
holde et fagligt forløb målrettet det pædagogiske personale
om mangfoldige legefællesskaber, dvs. leg på tværs af al-
der, køn, kultur og social baggrund. Materialet udgives på
emu.dk i starten af 2025, hvor der også afholdes webinar.
Ligestilling og rettigheder globalt
Kvinder og pigers rettigheder og muligheder er under pres
flere steder i verden. Selvom der er fremskridt på en række
områder, går det samtidig tilbage på andre. Danmark vil
fortsat arbejde aktivt for at fremme kvinder og pigers lige-
stilling og deres ret til at bestemme over egen krop og liv
overalt i verden. Det kræver et stærkt internationalt engage-
ment og samarbejde.
Fremme af kvinder og pigers rettigheder og muligheder
globalt
2025 markerer 30-året for vedtagelsen af FN’s Beijing-
handlingsplan for kvinder og pigers rettigheder. Sammen
med FN’s 17 Verdensmål er det et af de mest ambitiøse
dokumenter for kvinder og pigers ligestilling, som verdens
lande sammen har forpligtet sig til at arbejde for.
Der er sket væsentlige fremskridt med den globale ligestil-
ling de sidste 30 år. Flere og flere piger går i skole, og flere
lande har styrket deres abortlovgivning. Men ligestilling og
rettigheder er også under stigende pres, og oftest yderligere
forværret af kriser og krig. Der indføres begrænsninger på
kvinder og pigers ret til at deltage i samfundet og på deres
ret til at bestemme over egen krop og retten til abort. Alt
for mange kvinder dør hvert år af usikre aborter, og alt for
mange udsættes fortsat for kønsbaseret vold og overgreb.
Det er derfor vigtigt, at Danmark fortsat står værn om
kvinder og pigers ligestilling og rettigheder globalt. Det
vil bl.a. ske gennem den danske markering af 30-året for
Beijing-handlingsplanen og under Danmarks medlemskab af
FN’s sikkerhedsråd i 2025 og 2026.
Fakta
– Siden 2015 er 50 millioner flere piger begyndt i skole.
– Mere end 60 lande har styrket deres abortlovgivning over de sidste 30 år.
– 40 pct. af kvinder i den reproduktive alder bor fortsat i lande med restriktiv abortlovgivning.
– Hvert år dør 39.000 kvinder som følge af usikre aborter.
– I EU bliver ca. to kvinder dræbt hver dag af en partner eller et familiemedlem.
– Kønsbaseret vold koster hvert år EU᾽s medlemslande 290 mia. euro, pga. sociale ydelser, mistet arbejdskraft, mv.
– Kvinders gennemsnitlige timeløn i EU er ca. 13 pct. lavere end mænds.
– 55 pct. af adspurgte LGBT+ personer i EU svarede i 2023, at de havde oplevet hadmotiveret chikane i løbet af det
seneste år. Det er en stigning fra 37 pct. i 2019.
Kilder: Verdens Bedste Nyheder (2024), Center for Reproductive Rights (2024), EU-Kommissionen (2024), EIGE
(2021), Eurostat (2024), Fundamental Rights Agency (2023).
Stærkt dansk engagement i det internationale ligestillings­
arbejde
Danmark arbejder tæt sammen med ligesindede lande for
at fremme ligestilling i internationale fora, herunder FN,
Europarådet, Nordisk Ministerråd og i EU. Danmark overta-
ger EU-formandskabet i andet halvår af 2025 og vil sætte
ligestilling og LGBT+ området højt på dagsordenen i det
europæiske samarbejde.
EU har gennem blandt andet vedtagelse af direktiver om
kønsbaseret vold, øremærket orlov, løngennemsigtighed og
kønsbalance i ledelse bidraget til at fremme ligestilling i
EU’s medlemslande. Men der er stadig stor forskel på, hvor
langt de forskellige lande er med ligestilling. Og på tværs
af EU er der udfordringer med partnervold, chikane og
overgreb, manglende ligeløn, et kønsopdelt arbejdsmarked
og uddannelsesvalg. LGBT+ personers vilkår varierer også
12
markant på tværs af landegrænser, og LGBT+ personer op-
lever generelt stigende vold og chikane.
Derfor vil Danmark arbejde for at fremme det europæiske
samarbejde for ligestilling mellem kønnene og LGBT+ per-
soners rettigheder og lige muligheder samt bidrage til, at
EU-Kommissionens nye femårige strategier bliver ambitiøse
og skaber reel forandring.
Initiativer
Fremme af ligestilling og LGBT+ området under dansk
EU-formandskab: Ligestilling og LGBT+ personers rettig-
heder og lige muligheder vil være centrale prioriteter under
Danmarks formandskab for EU-Rådet i andet halvår af
2025. Danmark vil bl.a. løfte problemstillinger vedr. køns-
baseret vold, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder,
det kønsopdelte arbejdsmarked samt LBGT+ området.
EPSCO rådsmøde om ligestilling: For at fremme ligestil-
ling som en central prioritet i det europæiske samarbejde
afholder det danske EU-formandskab et formelt rådsmøde
for ligestillingsministre i oktober 2025 med særligt fokus
på ligestilling og LGBT+. Ved rådsmødet vil EU’s ministre
vedtage handlingsanvisende rådskonklusioner om forebyg-
gelse af kønsbaseret vold samt drøfte politiske løsninger på
europæiske ligestillingsudfordringer.
EU-konference om kvinders ret til egen krop: Under det
danske formandskab i EU, afholder Danmark en konference
om kvinders ret til at bestemme over egen krop og liv,
herunder med fokus på seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder. Konferencen samler politikere, civilsamfund og
embedsværk fra hele EU. Konferencen finder sted i Køben-
havn i september 2025.
Markering af Beijing+30: Danmark markerer 30-året for
vedtagelsen af FN’s handlingsplan for piger og kvinders ret-
tigheder, som blev vedtaget i Beijing i 1995. I april afholdes
et event i FN-byen sammen med UN Women, hvor ligestil-
lingsaktører samles for at drøfte fremskridt og udfordringer
globalt. Derudover vil Danmark i september 2025 som led
i EU-formandskabet markere jubilæet ved et ligestillingstop-
møde ved FN’s Generalforsamling (UNGA).
FN’s Kvindekommissions samling: Ved årets samling i
FN’s Kvindekommission (CSW) i New York markeres 30-
året for Beijing-handlingsplanen. FN’s medlemslande vil
gøre status på implementering af handlingsplanen og sæt-
te fokus på aktuelle udfordringer for det globale ligestil-
lingsarbejde. Danmark vil deltage aktivt ved årets samling,
herunder i paneler og side events, bilaterale møder og i
samlingens forhandlinger. Danmark deltager med en bred
delegation af politikere, embedsfolk, ungedelegater og civil-
samfund.
Ligestillingsarbejdet i Nordisk Ministerråd: Finland vil
under sit formandskab i 2025 sætte fokus på mænd og
maskulinitet, ligeløn og sammenlignelig LGBT+-data i Nor-
den. De vil desuden fortsætte Nordisk Ministerråds program
”Pushing for Progress”, der skal modarbejde det pres, der er
både regionalt og globalt på ligestilling og kvinders rettighe-
der og rettigheder for LGBT+ personer.
Ligestillingsarbejdet i Europarådet: Ligestillingskommis-
sionen vil i 2025 bl.a. sætte fokus på kunstig intelligens og
teknologi faciliteret kønsbaseret vold. På LGBT+ området,
arbejdes der på en rekommendation om interkønnede.
Dansk intervention i EU-Kommissionens retssag mod
Ungarn: I 2025 forventes EU-domstolen at fælde dom i
forbindelse med EU-Kommissionens retssag mod Ungarn
pga. Ungarns såkaldte ”anti-LGBT”-lovgivning. Lovgivnin-
gen forbyder bl.a. offentlig ”promovering” af samt oplys-
ning om homoseksualitet, kønsskifte og transkønnede. Dan-
mark deltog i retssagen til støtte for EU-Kommissionen.
Fokus på Kvinder, Fred og Sikkerhed i Sikkerhedsrå-
det: Danmark indtræder i FN’s Sikkerhedsråd i 2025 og
2026. Blandt Danmarks kerneprioriteter i Sikkerhedsrådet er
arbejdet for Kvinder, Fred og Sikkerhed. Herunder vil Dan-
mark arbejde for kvinders deltagelse i fred- og sikkerhedsar-
bejdet – ikke mindst fordi fredsprocesser er mere holdbare,
når kvinder deltager. Ligeledes vil beskyttelse af kvinder
og piger i konfliktsituationer og humanitære kriser være
et fokus, herunder beskyttelse mod seksuel og kønsbaseret
vold. Danmark har desuden tilsluttet sig formandskabsinitia-
tivet “Shared Commitments” og forpligter sig derved til at
tilstræbe en lige kønsfordeling blandt briefere i Sikkerheds-
rådet under danske formandskaber af Rådet i marts 2025 og
august 2026.
Styrkede LGBT+ indsatser via lokale civilsamfundsorga-
nisationer: Danmark øger støtten til lokale organisationer
som fremmer LGBT+ personers rettigheder, særligt på det
afrikanske kontinent. Fokus vil være på at støtte arbejdet
med lovgivere, sundhedsarbejdere og lærere med henblik på
bl.a. at tackle homofobi og styrke LGBT+ personers rettig-
heder og sundhed.
Midler til polske LGBT+ organisationer: Danmark fort-
sætter med at støtte polske LGBT+ organisationer gennem
den danske ambassade i Polen. Der er afsat i alt 1 mio. kr.
under LGBT+ handlingsplan fra 2022 til 2025.
Dansk deltagelse i Equal Rights Coalition: Danmark
vil fortsat fremme LGBT+ personers rettigheder globalt
ved sit medlemskab i Equal Rights Coalition, som er en
international sammenslutning af stater, private aktører og
NGO’er. Danmark vil deltage aktivt i vidensdeling og styrke
koordineringen på tværs af lande og civilsamfund.
13
Status på initiativer fra Perspektiv- og handlingsplan
2024
Indsatsområde Gennemført Igangsat Ikke gennemført
Lige muligheder i uddan-
nelse, arbejde og familieliv
13 12 1
Frihed og lige rettigheder
for alle
9 12 0
Tryghed, trivsel og lige
muligheder for LGBT+
personer
6 6 0
Ligestilling og rettigheder
globalt
5 1 0
I alt 33 31 1
14