Fremsat den 28. februar 2025 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31047

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b164/20241_b164_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2025 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at lave en skole, der er god for alle børn
    Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger inden udgangen af 2025 om at tilføre folkeskolen en ekstra
    lærer eller pædagog i halvdelen af alle timer for at lykkes med inklusion og for at forebygge skolevægring.
    Beslutningsforslag nr. B 164 Folketinget 2024-25
    AX031047
    Bemærkninger til forslaget
    Danmark bygger på, at vi går i klasse med hinanden på
    kryds og tværs og gør os umage for at give alle børn lige
    muligheder. Men i længden kan ingen leve med at aflevere
    deres børn med ondt i maven og stresse gennem dagene med
    en følelse af utilstrækkelighed og usikkerhed om, hvorvidt
    børnene har det godt.
    Inklusion er et rigtigt ideal, der kræver, at man afsætter de
    nødvendige ressourcer, så den almene undervisning stadig
    kan tilrettelægges på en måde, der er god for alle børn. Læ-
    rerne skal have tid, materialer og frihed til at lave spænden-
    de undervisning og gode frikvarterer.
    I dag har lærerne ikke tid og ressourcer, og det får proble-
    merne til at vokse sig unødig store. Vi ved, at der i dag er
    børn, der ender i massiv mistrivsel. Det kunne være undgået,
    hvis de havde haft trygge og inkluderende fællesskaber med
    nærværende lærere, der havde mulighed, tid og overskud til
    at understøtte fællesskabet og hjælpe det enkelte barn langt
    tidligere, ligesom der er mange eksempler på, at forældre
    opsøger at få diagnosticeret deres børn i et forsøg på at få
    hjælp.
    I gennemsnit har mere end fire elever i hver klasse be-
    hov for særlige støtteindsatser, mens endnu flere har brug
    for hjælp, men ikke får den (»Særlige behov i skolen -
    En undersøgelse af forståelse, opdeling, organisering om-
    kring og imødekommelse af særlige behov i skolen«, VIVE,
    2024). Op mod hver sjette elev forlader folkeskolen uden at
    kunne grundlæggende læsning, skrivning og regning. Flere
    og flere børn og unge får stillet en psykisk diagnose – 37
    pct. flere på bare 10 år. Det er nu omkring 15 pct. af alle
    børn under 18 år, der bliver diagnosticeret med en psykia-
    trisk lidelse (»Flere børn og unge får en psykisk lidelse«,
    psykiatrifonden.dk), og børn mellem 12-24 år får i stigende
    grad medicin mod ADHD, søvnproblemer og depression
    (»Ny undersøgelse viser fortsat stigning i brug af psykofar-
    maka blandt børn og unge voksne i Danmark«, sdu.dk, den
    14. august 2024). Der er mange eksempler på, at forældre
    forsøger at få deres børn diagnosticeret i et forsøg på at få
    den nødvendige hjælp i folkeskolen.
    Forslagsstillerne vil have vendt underskud til overskud og
    skabt en folkeskole, der er et bedre sted at være for alle
    børn – for de små og for de store, for de krøllede og for de
    forsigtige, for dem, der kan selv, og for dem, der har brug
    for en hjælpende hånd.
    Forslagsstillerne vil lykkes med inklusionen. Det kræver,
    at folkeskolen får tilført de nødvendige ressourcer, så lærere
    og pædagoger har tid til at forberede varieret undervisning,
    der udfordrer alle børn. Det skal være en ekstra lærer eller
    pædagog i klassen, der kan håndtere konflikter med det
    samme, så den primære lærer ikke står helt alene og skal
    vælge mellem at undervise eller løse en konflikt.
    Forslagsstillerne ønsker at flytte fokus fra det enkelte barn
    til at hjælpe hele klassen. Radikale Venstre mener, at alle
    børn har ret til at være en del af klassen, og at det er skolens
    ansvar at sikre, at hver klasse har de nødvendige lærere og
    pædagoger tilknyttet, så alle børn i klassen kan deltage i
    undervisningen og føle sig inkluderet.
    De ekstra lærere og pædagoger kommer som en grundres-
    source i skolen uden bindinger. De er den ressource i almen-
    undervisningen, som gør, at børn får hjælp, før problemerne
    vokser sig til mistrivsel, skolefravær og diagnoser. Det er
    vigtigt, at skolen selv har friheden til at fordele ressourcerne
    på den måde, der giver bedst mening på skolen.
    Finansiering
    Det vil koste 4,7 mia. kr. årligt at gøre det muligt at få to
    voksne (lærere og pædagoger) i halvdelen af alle timer. Vi
    vil binde pengene i den nyoprettede timebank i skolen, hvor-
    af 1 mia. kr. kommer fra den såkaldte lærermilliard, der
    var en del af »Aftale mellem regeringen og Radikale Venst-
    re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om
    midler til et generelt løft af folkeskolen i 2020« af 2. juni
    2020. Ressourcerne anvendes således til at få flere lærere og
    pædagoger, men samtidig med lokal frihed på den enkelte
    folkeskole til at bruge ressourcerne, som det giver bedst
    mening for netop deres elever og lærere. Radikale Venstre
    finansierer løftet i vores 2030-plan og opfordrer regeringen
    til at gøre tilsvarende i regeringens 2030-plan (»Børneløftet
    – En stærk fremtid starter med de små«, Radikale Venstres
    Folketingsgruppe, 2024).
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Lotte Rod (RV):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at lave en skole, der
    er god for alle børn.
    (Beslutningsforslag nr. B 164)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3