Fremsat den 28. februar 2025 af Leila Stockmarr (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 28. februar 2025 af Leila Stockmarr (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke kontrollen med håndtering af jord fra bygge- og anlægsprojekter
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025
at gennemføre en gennemgang af den relevante lovgivning
og nuværende praksis med det formål at forbedre kontrol-
len med håndtering af forurenet og potentielt forurenet over-
skudsjord fra bygge- og anlægsprojekter.
Den styrkede kontrol med håndtering af jord skal bl.a.
omfatte følgende:
– Krav om, at overskudsjord håndteres og deponeres på
lokaliteten for jordens oprindelse.
– En gennemgang af reglerne for håndtering af jord for
at gøre det nemmere at genanvende den opgravede jord,
hvor det er opgravet.
– Krav om, at bygherre skal betale direkte til jordhåndte-
ringsanlægget.
– Krav om, at overskudsjord ikke må deponeres oven på
eksisterende eller planlagte områder for indvinding af
drikkevand.
– At kun § 33-godkendte anlæg i medfør af miljøbeskyt-
telsesloven kan modtage overskudsjord fra bygge- og
anlægsprojekter.
– At anmelde- og analysekrav fremover skal gælde overalt
i landet, og at anmeldelse skal ske til de miljøgodkendte
anlæg for modtagelse af jord og den region, hvor et
sådant anlæg ligger.
– En autorisationsordning for alle aktører i jordhåndte-
ringssager.
– Skærpede lovkrav til prøvetagning af jord, fysiske tilsyn
og stikprøvekontrol.
– En gennemgang af jordflytningsbekendtgørelsen for at
se, om der er behov for at tilføje relevante analysepa-
rametre (f.eks. PFAS, pesticider og deres nedbrydnings-
stoffer) alt efter jordens oprindelse, og om der skal
strammes op på reglerne for klassificering af jord, prø-
vetagning, transport og bortskaffelse og endeligt tilsyn
og kontrol.
– En større gennemsigtighed og adgang til oplysninger for
de relevante myndigheder.
– Et stop for al import af forurenet jord fra udlandet til
nyttiggørelse og af byggeaffald, som ikke direkte kan
genanvendes, eller som indeholder miljøfarlige stoffer.
– En analyse af fordele og ulemper ved at lade miljøtilsy-
net med forurenet jord overgå til regionerne eller staten.
De enkelte elementer er beskrevet nærmere i bemærknin-
gerne.
Beslutningsforslag nr. B 162 Folketinget 2024-25
AX031046
Bemærkninger til forslaget
TV 2-dokumentaren »Den Sorte Svane« og andre eksemp-
ler har vist, hvor nemt det er at omgå reglerne og tjene
penge på flytning og deponering af forurenet jord og andet
affald fra bygge- og anlægsprojekter. Siden er den ene skan-
dalesag efter den anden om håndtering af jord dukket op i
medierne. De mange sager viser, at der er et stort behov for
at stramme op på håndteringen af overskudsjord.
Behovet for at komme af med overskudsjord fra byggerier
og anlægsarbejder er enormt i disse år. Det drejer sig om
millioner af kubikmeter årligt på landsplan (Miljø og Føde-
vareudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 311, folketings-
året 2024-25).
Der er dyrt at komme af med overskudsjord. Det giver et
klart økonomisk incitament til at »snyde på vægten«, hvilket
der desværre har været en række eksempler på det seneste
år. Myndighedernes kontrol besværliggøres bl.a. af, at jor-
den transporteres på kryds og tværs af kommunegrænser,
at jordaktører selv kan udføre prøvetagning, og at kommu-
nerne har begrænset adgang til at kontrollere jordens forure-
ningshistorik og analyseresultater.
Dette illustreres tydeligt i en konkret sag fra Morsø Kom-
mune. Her gav kommunen i første omgang en lokal virk-
somhed afslag på at modtage forurenet jord, der oprindelig
stammede fra Københavns Kommune, fra virksomheden
Scanfield i Køge Kommune. Efterfølgende fik Scanfield la-
vet nye jordanalyser, som viste, at jorden var mindre forure-
net end tidligere angivet, hvorefter kommunen gav tilladelse
til at modtage jorden. Da den modtagende virksomhed sene-
re fik jorden analyseret, viste det sig, at 95 pct. af jordprø-
verne overskred miljøgodkendelsen fra kommunen (»Jorden
er giftig: Tonsvis af forurenet jord fra oliedepot i København
er dukket op på Mors«, Jyllands-Posten, den 31. oktober
2024).
Et andet problem er, at en del af overskudsjorden ender
som såkaldt jordforbedring af landbrugsarealer, fordi dette
er en væsentlig billigere løsning end deponering på et kon-
trolleret og miljøgodkendt depot. Efterspørgslen på at kom-
me af med jord billigt medfører en god mulighed for en
betydelig ekstra indtjening for jordejeren.
Sager fra bl.a. Køge og Gribskov Kommuner har vist, at
der kan være tale om meget store jordmængder, der ikke kan
begrunde ønsket om at fjerne lunker og huller på arealerne,
og at der derfor er tale om egentlig deponering af jord frem
for jordforbedring. Denne praksis er reelt umulig for den
stedlige miljømyndighed (kommunen) at kontrollere, og det
indebærer erfaringsmæssigt betydelig risiko for forurening
af overfladevand, grundvand/drikkevand og landbrugsjord
og ødelæggelse af bevaringsværdige landskaber. Sagerne vi-
ser, hvor nemt det er for jordaktører og jordejere at tjene sto-
re penge på deponering af overskudsjord på landbrugsjord –
i nogle tilfælde i indvindingsområder for drikkevand – under
dække af at udføre jordforbedring (»Billeder afslører byg-
geaffald i historisk naturområde«, tv2.dk, den 19. februar
2025, og dokumentaren »Operation X – Marken er giftig«,
TV 2 Play, den 19. februar 2025).
Der findes ikke noget centralt overblik over, hvor meget
jord der bliver flyttet rundt i Danmark på tværs af kommu-
negrænser. Konsulentfirmaet Niras oplyser, at de har fore-
taget en undersøgelse for Region Hovedstaden og Region
Sjælland, hvor det fremgår, at der bliver anmeldt 7,5-10
mio. t jord pr. år alene i de to regioner. Det svarer ca. til
300.000 lastbiler pr. år med lidt over 30 t jord på hver. Det
er imidlertid, som reglerne er i dag, ikke alt jord, der
skal anmeldes (Miljø- Fødevareudvalget, alm. del – svar
på spørgsmål 311, folketingsåret 2024-25). Man må derfor
regne med, at der også er et stort mørketal. Alene i Køben-
havns Kommune opgraves der årligt 3,2-3,8 mio. t jord
i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter (»Besvarelse
vedrørende jordmængder i København«, Københavns Kom-
mune, Teknik- og Miljøforvaltningen, den 29. januar 2025).
Der er brug for et paradigmeskifte til en langt mere cir-
kulær tilgang til råstoffer som jord, sand og grus, som i
stigende grad bliver en mangelvare for byggeri og anlæg
(»Sand og grus bliver en mangelvare i Danmark og sætter
kæmpeprojekter i fare«, Børsen, den 6. oktober 2022). Det
er på høje tid, at vi sætter ind for dels at opgrave langt
mindre jord, dels genanvende langt mere af den jord, der
opgraves, i stedet for at den bliver kørt væk og deponeret på
marker.
Konkret foreslås derfor, at Folketinget pålægger regerin-
gen inden udgangen af 2025 at gennemgå den relevante
lovgivning og praksis på området for at forbedre kontrollen
med håndtering af forurenet og potentielt forurenet over-
skudsjord fra bygge- og anlægsprojekter ved at gøre følgen-
de:
1) Indføre krav om, at overskudsjord så vidt muligt
skal håndteres og deponeres på lokaliteten for jordens
oprindelse for at minimere klimabelastningen, forure-
ning, støj, støv, behovet for rent sand og grus samt
belastningen af vejnettet og trafikgenerene. Alle stør-
re byggeprojekter skal derfor inkludere en plan for
håndtering af overskudsjorden fra projektet. Hvis ik-
ke det er muligt at deponere jorden lokalt, skal den
beskrevne og analyserede jord sendes til nærmeste §
33-godkendte anlæg.
2) Gennemgå reglerne for håndtering af jord for at gøre
det nemmere at genanvende den opgravede jord, hvor
det er opgravet. I dag skal jorden blive på byggeplad-
sen for at kunne genanvendes samme sted, hvilket kan
være vanskeligt ved f.eks. nedlægning af fjernvarme-
rør, kloakker og kabler ved veje og i byer, hvor man
ønsker, at byggepladsen skal fylde mindst muligt for
at minimere generne for trafikken.
3) Stille krav om, at bygherren skal betale direkte til
jordhåndteringsanlægget. Dermed bliver det bygher-
rens ansvar, at jorden når frem til et godkendt jord-
håndteringsanlæg, og det bliver sværere at snyde med
det.
2
4) Indføre krav om, at overskudsjord ikke må deponeres
oven på eksisterende eller planlagte områder for ind-
vinding af drikkevand, herunder i udlagte boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO).
5) Sikre, at kun § 33-godkendte anlæg i medfør af miljø-
beskyttelsesloven lovligt kan modtage overskudsjord
fra bygge- og anlægsprojekter. Dette vil mindske risi-
koen for, at landbrugsjord udnyttes til egentlige jord-
deponier. Landmænd, der ønsker at modtage jord til
dokumenteret jordforbedring, skal søge om tilladelse
hos kommunen efter regler herom i miljøbeskyttelses-
loven og planloven og kan derefter modtage ren jord
til nyttiggørelse fra et § 33-godkendt anlæg. Det skal
ikke være lovligt at modtage økonomisk kompensa-
tion for at modtage jord til jordforbedring.
6) Sikre, at anmelde- og analysekrav fremover skal gæl-
de overalt i landet og skal ske til de miljøgodkendte
anlæg for modtagelse af jord og den region, hvor et
sådant anlæg ligger. Det er i dag kun flytning af jord
fra områdeklassificerede eller kortlagte arealer, der
skal anmeldes af den kommune, hvor jorden kommer
fra, idet jord fra landzoner som udgangspunkt anses
som ren trods brug af pesticider og potentiel forure-
ning fra andre miljøfremmede stoffer.
7) Indføre en autorisationsordning for alle aktører i jord-
håndteringssager, dvs. aktører, der står for at opgra-
ve jorden, anmelde jordflytning og transportere jor-
den. Aktører kan få frataget deres autorisation, hvis de
ikke efterlever reglerne for håndtering af jorden.
8) Skærpe lovkravene til prøvetagning af jord, fysiske
tilsyn og stikprøvekontrol. Prøvetagning af jord skal
kun kunne udføres af en akkrediteret prøvetager med
rådgiveransvar. Prøvefrekvensen skal tage udgangs-
punkt i viden om jordens oprindelse og give en rime-
lig vurdering af forureningsniveauet. Prøverne sendes
til et akkrediteret analyselaboratorie, som skal sende
analyseresultaterne direkte til den ansvarlige miljø-
myndighed.
9) Gennemgå jordflytningsbekendtgørelsen for at se, om
der er behov for at tilføje relevante analyseparametre
(f.eks. PFAS, pesticider og deres nedbrydningsstoffer)
alt efter jordens ophav, og om der skal strammes op på
reglerne for klassificering af jord, prøvetagning, trans-
port og bortskaffelse og endeligt tilsyn og kontrol. Der
skal indføres særlige analyseparametre for jord fra
landzone, der afspejler de potentielle forureningskil-
der her i forhold til jord fra byområder. Der skal tillige
indføres ensrettede rammer for genanvendelse og nyt-
tiggørelse af jord med henblik på at mindske brugen
af nye, rene ressourcer.
10) Sikre en større gennemsigtighed og adgang til oplys-
ninger for de relevante myndigheder. Jord, der flyttes,
skal uanset forureningsgrad anmeldes via en national
digital anmeldelsesplatform, hvor jordens anmeldelse,
modtagelse og dokumentation fremgår, så en eventuel
forureningshistorik og analyseresultater af jorden er
tilgængelige. Både afsenderkommunen og den modta-
gende kommune skal have adgang til at tilgå alle rele-
vante oplysninger såsom historik, analyseresultater og
mængder. Derudover skal systemet kunne bruges til
udtrække data til statistik og overblik over omfanget
af jordflytninger.
11) Indføre et stop for al import af forurenet jord fra ud-
landet til nyttiggørelse og af byggeaffald, som ikke
direkte kan genanvendes, eller som indeholder miljø-
farlige stoffer. Vi skal ikke fylde vores deponier op
med andre landes farlige affald.
12) Analysere fordele og ulemper ved at lade miljøtilsynet
med forurenet jord overgå til regionerne eller staten,
hvor der er større specialiserede enheder, som ikke
er begrænset af kommunegrænser og har et stærkere
fagligt miljø omkring forurenet jord m.v.
Enhedslisten foreslår, at etablering og drift af de miljøgod-
kendte modtageanlæg for jord og den forbedrede kontrol
med håndtering af overskudsjord finansieres ved egenbeta-
ling i form af gebyrer fra de aktører, som er involveret
i jordhåndteringen i overensstemmelse med princippet om
forureneren betaler.
Omkostninger til den nationale anmeldelsesplatform og
sagsbehandlingen hos myndighederne dækkes som hidtil af
gebyret for jordanvisninger.
Folketinget pålægger samtidig regeringen at skitsere de
forventede økonomiske udgifter ved at forbedre kontrollen
som skitseret i forslaget.
3
Skriftlig fremsættelse
Leila Stockmarr (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at styrke kontrollen
med håndtering af jord fra bygge- og anlægsprojekter.
(Beslutningsforslag nr. B 162)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4