Fremsat den 28. februar 2025 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31042

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l163/20241_l163_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2025 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag
    til
    Lov om fratagelse af dansk indfødsret for Fasar Abrar Raja
    § 1. Fasar Abrar Raja, bosiddende i Kongeriget Danmark, fratages dansk indfødsret.
    § 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
    Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2024-25
    AX031042
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Baggrund
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at indfødsretten er for-
    ankret i den »uforanderlige retfærdighed«, som Hans Kon-
    gelige Højhed Christian VII kodificerede ved indfødsretsfor-
    ordningen af 15. januar 1776, og som er stadfæstet gentagne
    gange såvel i junigrundlovens § 54 som i Danmarks Riges
    Grundlov af 5. juni 1953, jf. § 44, stk. 1, hvorefter ingen
    udlænding kan erholde indfødsret uden ved lov.
    »Resten selv som Dragedukker/ Sig fra Folket udeluk-
    ker,/ Lyse selv sig ud af Æt/ Nægte selv sig Indfødsret!«
    (N. F. S. Grundtvig, »Folkeligheden«, i Danskeren, nr. 24,
    1848).
    Allerede på det første lovforslag om indfødsrets medde-
    lelse i Rigsdagens første indfødsretsudvalg i 1850, hvor
    N. F. S. Grundtvig var udvalgets første formand, blev de ti
    ansøgere af indenrigsministeren anset for »et ikke ringe An-
    tal forskjellige Personer, med Hensyn til hvilke der muligt
    ville være Anledning til at indhente specielle Oplysninger«
    (Rigsdagstidende 1849-50, Folketingets forhandlinger, spal-
    te 806).
    Forslagsstillerne kan konstatere, at antallet af personer,
    som der er anledning til at indhente specielle oplysninger
    om, i langt højere grad i dag udgør et ikke ringe antal
    forskellige personer. Eksempelvis fremsatte daværende ud-
    lændinge- og integrationsminister Inger Støjberg den 29.
    oktober 2015 lovforslag L 36 i folketingsåret 2015-16 om
    indfødsrets meddelelse, hvor ministeren foreslog Folketinget
    at meddele indfødsret til hele 6.284 udlændinge og 4.210
    bipersoner – i alt 10.494 udlændinge på et enkelt ud af i
    alt tre lovforslag om indfødsrets meddelelse i blot én folke-
    tingssamling. Det var en eksplosion, der var så voldsom, at
    det er svært at finde ord for. Vi lader tallene tale for sig
    selv, og konkluderer, at der alene i det seneste år er givet
    knapt 1.000 gange flere statsborgerskaber til udlændinge
    sammenlignet med det antal, som blev tildelt på lovforslaget
    i 1850.
    Denne tendens, hvor flygtninge og indvandrere ukritisk og
    med få krav gøres danske, har stået på siden begyndelsen af
    1980’erne. Det er også i denne periode, at Fasar Abrar Rajas
    forældre er kommet til Danmark.
    Forholdet til grundloven
    Efter grundlovens § 3 sættes der i et vist omfang retlige
    grænser for lovgivningsmagtens adgang til at regulere kon-
    krete retsforhold. Efter magtfordelingsprincippet i grundlo-
    vens § 3 bør der efter omstændighederne udvises stor tilba-
    geholdenhed med lovgivning om enkelte fysiske eller juridi-
    ske personers forhold (konkret eller »singulær« lovgivning).
    Spørgsmål om dansk statsborger ved lov (naturalisation)
    tilkommer efter grundlovens § 44, stk. 1, Folketinget. Det
    fremmeste eksempel herpå er lov nr. 212 af 31. marts 2004
    om meddelelse af dansk indfødsret til Mary Elizabeth Do-
    naldson, hvor der ved lov blev meddelt dansk statsborger-
    skab til et udenlandsk individ uden nogen foregående prøver
    eller krav. Alle partier undtagen Enhedslisten stemte for.
    Grundlovens § 44, stk. 1, regulerer imidlertid ikke ekspli-
    cit spørgsmålet om fratagelse af indfødsret.
    Folketinget har tidligere taget konkret stilling til et lov-
    forslag om fratagelse af en enkeltpersons danske indføds-
    ret. Der henvises herved til Forslag til Lov om Lensgreve
    Schimmelmanns Statsborgerret og Ejendom (Rigsdagstiden-
    de 1947-48, tillæg A, spalte 3475 f).
    I 1946 blev lensgreve Schimmelmann af Højesteret idømt
    4 års fængsel for landsforræderi under den tyske besættel-
    se. I tillæg til de 4 års fængsel skulle Schimmelmann, der
    var en af landets største jordbesiddere, aflevere halvdelen
    af sin formue til statskassen. Efter Danmarks Kommuni-
    stiske Partis opfattelse var den idømte straf for mild, og
    partiet fremsatte derfor lovforslag om, at grev Schimmel-
    manns straf skulle skærpes ved at fratage ham hele hans for-
    mue. Det skulle ske, ved at Schimmelmann ved lov skulle
    fratages sit danske statsborgerskab, hvorefter han ville falde
    ind under en særlig lov om konfiskation af tysk ejendom
    (»Dansk Statsret«, 4. udgave, Jens Peter Christensen m.fl.,
    2024, side 164).
    Det er derfor forslagsstillernes vurdering, at lovforslaget
    ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 3.
    Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsbor­
    gerret (statsborgerretskonventionen)
    Det følger af konventionens artikel 7, stk. 1, litra b, at
    fortabelse kan ske i tilfælde af erhvervelse af statsborgerret
    i den kontraherende stat gennem bedragerisk handlemåde,
    urigtige oplysninger eller fortielse af relevante forhold fra
    ansøgerens side. Det følger af statsborgerretskonventionens
    artikel 7, stk. 3, at en stats nationale lovgivning ikke må
    indeholde bestemmelser om, at statsborgerretten fortabes,
    hvis den pågældende person derved bliver statsløs, dog med
    undtagelse af de i stk. 1, litra b, omhandlede tilfælde om er-
    hvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat gennem
    bedragerisk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse
    af relevante forhold fra ansøgerens side.
    Det er ikke forslagsstillernes opfattelse, at Fasar Abrar
    Raja ville blive statsløs ved en fratagelse af sin danske
    indfødsret, idet han, hvis ikke han allerede har pakistansk
    indfødsret, under alle omstændigheder har ret til pakistansk
    indfødsret.
    FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed
    (statsløsekonventionen)
    Det lægges til grund, at Fasar Abrar Raja har ret til pa-
    kistansk statsborgerskab i henhold til pakistansk lov (jus
    sanguinis), idet hans forældre var eller stadig er pakistanske
    statsborgere, hvorfor det dermed lægges til grund, at han
    ikke ville blive statsløs uden dansk indfødsret. Det følger
    af statsløsekonventionens artikel 8, stk. 1 og 2, litra b, at
    2
    en kontraherende stat ikke må fratage nogen person statsbor-
    gerretten, hvis en sådan fratagelse vil gøre den pågældende
    statsløs, dog således at en person uanset bestemmelsen i stk.
    1, kan fratages statsborgerretten, hvor statsborgerretten er
    opnået ved urigtige anbringender eller svig.
    Forslagsstillerne mener ikke, at konventionen finder an-
    vendelse.
    Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
    Forslaget har positive konsekvenser for statens finanser.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til §1
    Fasar Abrar Raja er bl.a. dømt for vold, våbenbesiddelse,
    trusler og narkosmugling. Han er eller har været sigtet i sag-
    er om momssvindel og anden økonomisk kriminalitet. Kil-
    der fortæller til dagspressen, at han har været involveret i
    salg af narkotika siden 1990’erne. Fasar har erhvervet dansk
    statsborgerskab ved erklæring med virkning fra 1997.
    Fasar Abrar Raja har været tilknyttet forskellige rocker-
    grupperinger såsom Bandidos og Hells Angels.
    Fasar Abrar Raja er tilkendt førtidspension.
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at Fasar Abrar Raja
    taler pakistansk. Det er uvist, om Fasar Abrar Raja allerede
    besidder pakistansk indfødsret og officielle rejsedokumen-
    ter. Det er forslagsstillernes overbevisning, at Fasar Abrar
    Raja under alle omstændigheder har ret til pakistansk ind-
    fødsret efter gældende pakistansk lov (»Learn about Immi-
    gration to Pakistan, Eligibility, and guidelines«, dgip.gov.pk/
    immigration).
    Ifølge dagspressen bor hans hustru og datter i Skotland,
    hvilket yderligere understreger, at Fasar Abrar Raja ikke har
    nogen væsentlige livsinteresser i Danmark.
    På baggrund af ovenstående oplysninger mener forslags-
    stillerne, at det er åbenlyst, at Fasar Abrar Raja ikke er
    faldet til i Danmark og ikke trives her, ligesom Danmark
    ingen gavn har af Fasar Abrar Raja.
    Forslagsstillerne mener derfor, at det er i alles interesse at
    fratage Fasar Abrar Raja hans danske indfødsret.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter be-
    kendtgørelsen i Lovtidende.
    Den pågældende person, der efter § 1 fratages sin dan-
    ske indfødsret, vil af udlændinge- og integrationsministeren
    umiddelbart herefter blive meddelt om fratagelsen. Fratagel-
    sen af dansk indfødsret gælder fra dagen efter bekendtgørel-
    sen i Lovtidende.
    3