Fremsat den 28. februar 2025 af Søren Espersen (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31043

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b160/20241_b160_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2025 af Søren Espersen (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD),
    Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om undersøgelse af muligheden for at fjerne farlige bunkere
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025
    at lade Miljøministeriet kortlægge omfanget af og undersøge
    muligheden for at fjerne farlige bunkere fra besættelsesti-
    den, der ligger på Vestkysten, og som er til fare og ulempe
    eller er skæmmende og ødelæggende for naturoplevelsen.
    Beslutningsforslag nr. B 160 Folketinget 2024-25
    AX031043
    Bemærkninger til forslaget
    Under den tyske besættelse af Danmark i 1940-1945 op-
    førte den tyske besættelsesmagt et stort antal bunkere langs
    den jyske vestkyst.
    Som følge af kysterosion er flere af bunkerne siden gledet
    ned på stranden, hvor de nu befinder sig langs strandkanten
    eller i vandet, hvor de udgør en fare for sejlende, surfere,
    og badende, samtidig med at de skæmmer den unikke natu-
    roplevelse, Vestkysten tilbyder.
    120 bunkere fjernet i 2013-2014
    I 2013 blev det estimeret, at der var omkring 460 bunkere
    langs den jyske vestkyst. Samme år iværksatte Miljøministe-
    riet, Transportministeriet og en række kystkommuner et pro-
    jekt om at fjerne 120 farlige bunkere langs Vestkysten. Pro-
    jektet havde en samlet omkostning på i alt 12 mio. kr., hvor-
    til de berørte kommuner bidrog med 20.000 kr. per bunker,
    Kystdirektoratet bidrog med 5,7 mio. kr., og Naturstyrelsen
    bidrog med op til 4 mio. kr. (Miljø- og Fødevareudvalget,
    alm. del – svar på spørgsmål 1097, folketingsåret 2023-24).
    Ifølge TV Midtvest lå de 120 bunkere i kommunerne Thi-
    sted (17 stk.), Lemvig (46 stk.), Holstebro (35 stk.), Ringkø-
    bing-Skjern (21 stk.) og Varde (1 stk.) (»De sidste bunkere
    bliver sprængt«, tvmidtvest.dk, den 2. juli 2015).
    I sommeren 2015 fjernede Kystdirektoratet yderligere syv
    bunkere ved Fjand og Husby, der lå på dybt vand. Bunkerne
    var farlige, fordi de var dækket af vand ved højvande og
    dermed var skjult for badende (»Nu fjernes de sidste farlige
    bunkere«, dbrs.dk, den 15. april 2015).
    Ansvaret for bunkerne påhviler grundejere
    Det fremgår af det nævnte svar fra miljøministeren, at an-
    svaret for bunkere påhviler de enkelte grundejere. Det frem-
    går endvidere, at Kystdirektoratet jævnligt afskærer gamle
    armeringsjern (strittere), når betonen eroderer, og sørger for
    at afmærke bunkere på lavt vand. Endelig fremgår det, at det
    ikke kræver en tilladelse at fjerne bunkere. Kystdirektoratet
    oplyser også, at de enkelte bunkere ikke har indflydelse
    på kystbeskyttelsen på en kyststrækning, men at der kan
    forekomme lokale indskæringer i kysten.
    Omfanget af farlige bunkere i dag
    Besøgende ved den jyske vestkyst kan ved selvsyn konsta-
    tere, at der langs kysten fortsat befinder sig bunkere, der
    med lægmandsøjne udgør en sikkerhedsrisiko for sejlere,
    surfere og badende.
    Strækningen mellem Agger og Hanstholm, også kendt
    som Cold Hawaii, er i de seneste årtier blevet anerkendt
    som en af Europas bedste surfdestinationer. Cold Hawaii er
    berømt for sin unikke surferkultur og tiltrækker årligt mange
    danske såvel som udenlandske turister, som surfer dagligt
    året rundt uanset vejret.
    Cold Hawaii er blevet et stærkt brand for hele egnen,
    og surferkulturen spiller en central rolle i at understøtte hel-
    årsturismen samt bidrage til udviklingen i en landsdel, der
    traditionelt ikke har haft det for let.
    Rutinerede surfere foretrækker blæsevejr og store bølger,
    men i sådanne forhold kan bunkere være livsfarlige for sur-
    fere, idet bunkerne kan være svære at få øje på.
    Både ved Klitmøller og Vorupør ligger enkelte bunkere i
    vandkanten, hvilket set med lægmandsøjne må anses som
    farlige. På andre strækninger af Vestkysten ses større sam-
    linger af bunkere, der er gledet ned på stranden uden på
    nuværende tidspunkt at være farlige for sejlere, surfere og
    badende, men som kan være vanskelige at passere for gåen-
    de. Det ses eksempelvis ved stranden nord for Løkken.
    Bunkere kan, hvad enten de er beliggende enkeltvis el-
    ler i klynger, være skæmmende og ødelæggende for natu-
    roplevelsen. Bunkere i beton er et fremmedelement i natu-
    ren. Danmark har i dag kun meget lidt urørt natur tilbage, og
    beton bør derfor kun anvendes i meget begrænset omfang,
    til f.eks. moler, høfder og lign.
    Vestkysten hører til blandt Danmarks mest unikke natur-
    oplevelser, ikke mindst fordi vind og vejr konstant påvirker
    kystlinjen. Gamle bunkere fra besættelsestiden bør derfor
    fjernes, så naturoplevelsen kan genskabes.
    Beslutningsforslagets indhold
    Forslagsstillerne mener, at vi skal bevare Vestkysten som
    en unik naturperle og samtidigt sikre, at sejlere, surfere og
    badende kan færdes sikkert i vandet og langs kysten, så
    vi som samfund fortsat kan tiltrække turister. Derfor bør
    mulighederne for at fjerne farlige og skæmmende bunkere
    langs Vestkysten undersøges.
    Forslagsstillerne bemærker, at der ikke siden 2014 er fore-
    taget registreringer af bunkeres tilstand og placering, og at
    der derfor ikke foreligger et opdateret overblik over omfan-
    get af farlige bunkere langs Vestkysten.
    Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at Miljøministeriet
    pålægges at undersøge muligheden for at fjerne bunkere
    fra besættelsestiden, der ligger på Vestkysten, og som er til
    fare og ulempe eller er skæmmende og ødelæggende for
    naturoplevelsen. Med Vestkysten henvises til strækningen
    fra grænsen til Grenen.
    Udgiften til at kortlægge og undersøge muligheden for
    at fjerne bunkere forventes at være begrænset og kan
    formodentlig holdes inden for ministeriets nuværende bud-
    get. Hvis der er behov for ekstra bevillinger, foreslår for-
    slagsstillerne, at udgifterne til undersøgelsen eventuelt fi-
    nansieres via finanslovens § 35 (generelle reserver).
    Forslagsstillerne ønsker, at der på baggrund af undersø-
    gelsen udarbejdes et overslag over, hvad det vil koste at
    fjerne de tilbageværende farlige bunkere. Der kan ved udar-
    bejdelsen af overslaget eventuelt tages udgangspunkt i den
    fordelingsmodel, der blev anvendt i 2013.
    Selv om det fremgår af ministeren svar på spørgsmål 1097
    (Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del – svar på spørgsmål
    2
    1097, folketingsåret 2023-24), at ansvaret for bunkerne lig-
    ger hos den enkelte grundejer, må det være klart, at bunkere
    på stranden og i vandkanten må være det offentliges ansvar,
    eftersom det var den danske stat, der i sin tid bekostede
    opførelsen af bunkerne (»Historien bag 10. batteri«, Vend-
    syssel Historiske Museum, vhm.dk).
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Søren Espersen (DD):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af
    muligheden for at fjerne farlige bunkere.
    (Beslutningsforslag nr. B 160)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4