Fremsat den 28. februar 2025 af Carl Andersen (LA), Steffen Larsen (LA), Betina Kastbjerg (DD), Mai Mercado (KF) og Mette Thiesen (DF)

Fremsat den 28. februar 2025 af Carl Andersen (LA), Steffen Larsen (LA), Betina Kastbjerg (DD),
Mai Mercado (KF) og Mette Thiesen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om automatisk underretning af almene boligorganisationer om
utryghedsskabende kriminalitet begået af beboere
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2025 om at indføre en ordning, som pålægger
domstolene i deres forberedende arbejde at tjekke op på, om der ved domsafsigelse er mulighed for opsigelse af den dømtes
bolig, således de relevante almene boligorganisationer automatisk underrettes, når en beboer idømmes ubetinget fængselsstraf
for utryghedsskabende kriminalitet.
Beslutningsforslag nr. B 154 Folketinget 2024-25
AX031037
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker at hjælpe de almene boligorgani-
sationer med at skabe trygge by- og boligområder. Derfor
ønsker forslagsstillerne at styrke deres muligheder for at
kunne opsige kriminelle m.v. fra deres almene boliger og
opfordrer regeringen til at fremsætte et lovforslag, der sik-
rer, at de almene boligorganisationer automatisk underrettes,
når en beboer idømmes ubetinget fængselsstraf for utryg-
hedsskabende kriminalitet, jf. almenlejelovens § 90, stk. 10
(lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019), således at
beboerens lejemål kan ophæves.
Siden 2018 har de almene boligselskaber haft mulighed
for at opsige lejemålet for personer, der idømmes ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetslig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for utryghedsskabende kriminalitet, som
har fundet sted i et alment boligområde og i en radius af 1
km fra den dømtes lejemål (lov nr. 1322 af 27. november
2018 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om
leje af almene boliger og lov om leje). I sommeren 2022
blev disse regler strammet ved at gøre det muligt at igang-
sætte forarbejdet til en opsigelse, selv om dommen ikke er
endelig, for at give boligorganisationerne mulighed for at
kunne eksekvere hurtigere (»Kriminelle lejere skal fremover
kunne sættes hurtigere ud af deres bolig«, sm.dk, den 9. juni
2022, lov nr. 890 af 21. juni 2022 om ændring af lov om
leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v. og rets-
plejeloven). Forslagsstillerne er tilfredse med disse regler,
men mener også, at lovgivningens muligheder ikke benyttes
effektivt nok i praksis.
Som det er i dag, er det nemlig svært for de almene bo-
ligselskaber at blive opmærksomme på, om beboere sigtes
og dømmes for kriminalitet. Der sker ingen automatisk un-
derretning, og derfor ved de ikke, om de har kendskab til
alle relevante sager. Det gør deres indsats vilkårlig og man-
gelfuld, og beboerne kan ikke føle sig betryggede i, at der
reageres på alle relevante sager. Det er en udfordring, som
boligselskaberne selv italesætter og efterspørger handling
på (»Boligforeninger efterlyser information fra politiet om
dømte lejere«, Ritzau, den 21. juli 2024). Dette medfører
store gener for bl.a. de almene boligorganisationer, som har
et oprigtigt ønske om at skabe tryggere by- og boligområder
og for nogle almene boligorganisationers vedkommende at
komme væk fra diverse lister over parallelsamfund og udsat-
te boligområder.
Konkret foreslår forslagsstillerne at indføre en ordning,
som pålægger domstolene i deres forberedende arbejde at
tjekke op på, om der ved domsafsigelsen er mulighed for, at
boligorganisationen kan opsige den pågældendes bolig, og
at underrette den almene boligorganisation herom.
Ifølge Justitsministeriet estimeres den foreslåede ordning
at koste ca. 17,2 mio. kr. årligt i øget tidsforbrug hos dom-
stolene. Justitsministeriet estimerer, at ca. 87 personer årligt
(dømte inkl. øvrige medlemmer af deres husstand) vil kunne
få opsagt deres lejemål. 41 heraf estimeres at være dømte
kriminelle (Boligudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 26,
folketingsåret 2024-25). Forslaget vil lette den administrati-
ve byrde for boligorganisationerne, der vil være forudsat,
hvis organisationerne skal følge med i samtlige domstoles
domsafsigelser.
Forslagsstillerne ser denne foreslåede justering som en
overkommelig og nødvendig merudgift for at kunne imple-
mentere og håndhæve den lov, som et bredt flertal i Folke-
tinget har vedtaget og strammet, og som vil skabe øget
tryghed og forhåbentlig mindre kriminalitet i og omkring de
mest udsatte boligområder.
Økonomiske konsekvenser
Ifølge Justitsministeriet estimeres den foreslåede ordning
med ganske betydelig usikkerhed at koste 17,2 mio. kr. år-
ligt i øget tidsforbrug i domstolene. Forslagsstillerne opfor-
drer til, at relevant finansiering anvises i dialog med partier-
ne, som støtter forslaget, efterfølgende.
Administrative konsekvenser
Med betydelig usikkerhed estimerer Justitsministeriet, at
opgavevaretagelsen kræver ca. 34 årsværk hos domstolene
(Boligudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 26, folketings-
året 2024-25). Tilsvarende kan der forventes reducerede
administrative udgifter for de almene boligorganisationer,
som fremover ikke skal holde øje med domsafsigelser, men
dog forholde sig til flere sager. Forslagsstillerne betragter
ikke effektiv sagsbehandling ved de danske domstole som
kolde hænder eller unødvendigt bureaukrati, men som en
forudsætning for et velfungerende retssamfund.
2
Skriftlig fremsættelse
Carl Andersen (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om automatisk
underretning af almene boligorganisationer om
utryghedsskabende kriminalitet begået af beboere.
(Beslutningsforslag nr. B 154)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3