Fremsat den 28. februar 2025 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 28. februar 2025 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at undtage klimatilpasningsprojekter og energirenoveringer af offentlige
bygninger fra anlægsloftet
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag gældende fra den 1. januar 2026 om, at energirenoveringer af
offentlige bygninger og klimatilpasningsprojekter i kommunerne ikke er omfattet af anlægsloftet.
Beslutningsforslag nr. B 152 Folketinget 2024-25
AX031035
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret og udbygget version
af det tidligere beslutningsforslag nr. B 17, folketingsåret
2008-09.
Anlægsloftet for kommunerne udgør det beløb, som Dan-
marks kommuner samlet set må bruge på bl.a. nye byggerier
og renoveringer af den eksisterende bygningsmasse. Formå-
let er at sikre en strammere økonomisk styring af kommu-
nerne og modvirke overophedning af økonomien. Anlægs-
loftet er dog også med til at begrænse den grønne omstilling
og tiltag, som skal imødegå klimaforandringerne. Det skyl-
des, at investeringer i energirenovering af offentlige bygnin-
ger og klimatilpasningsprojekter er omfattet af anlægsloftet
og dermed ofte skal konkurrere mod mere borgernære inve-
steringer som f.eks. renovering af folkeskoler, daginstitutio-
ner m.v.
Forslagsstillerne ønsker at undtage klimatilpasningspro-
jekter og energirenoveringer af offentlige bygninger fra an-
lægsloftet. Anlægsloftet blev i 2020 lempet under corona,
så der er eksempler på, at politiske beslutninger kan ændre
anlægsloftets snærende bånd på kommunerne (»Regeringen
fjerner loftet: Nu kan kommunerne bruge løs på skoler,
sportshaller og nye veje«, dr.dk, den 26. marts 2020).
Klimatilpasning
En lang række kommuner bliver ramt af voldsommere
vejr med oversvømmelser til følge. Oversvømmelserne sker
ikke udelukkende langs kysterne, men også som følge af
vandløb, der løber over og skader bygninger og andre værdi-
er. Oversvømmelser skaber utryghed, og konsekvenserne er,
at erhvervsdrivende og beboere fraflytter områder, der har
været oversvømmet gentagne gange, mens andre stavnsbin-
des til deres bolig, som bliver svær at sælge.
Mange kommuner vil gerne gennemføre langt mere kli-
matilpasning, som skal forebygge skader som følge af kli-
maforandringerne. Men anlægsloftet begrænser kommuner-
nes investeringer, da klimatilpasningsprojekterne f.eks. skal
konkurrere inden for anlægsloftet med renovering af folke-
skoler, opførelse af vuggestuer m.v. (»Kommuner: Vugge-
stuer trumfer klimasikring, så længe anlægsloftet også gæl-
der klima«, information.dk, den 14. januar 2020).
Omvendt bruger kommunerne mange penge på at udbedre
skader på grund af manglende diger og vandopsamlingsom-
råder, som ofte ikke er omfattet af anlægsloftet. Forslagsstil-
lerne vil i stedet give kommunerne mulighed for at forebyg-
ge skaderne ved at investere i klimatilpasning.
Derfor foreslår Enhedslisten, at investeringer i klimatil-
pasningsprojekter undtages fra anlægsloftet, så der gives
bedre muligheder for at beskytte borgere, ejendomme, vær-
dier m.v. mod klimaforandringerne.
Energirenoveringer
Anlægsloftet medfører også, at alt for mange energireno-
veringer ikke gennemføres i kommunerne. Det mener bl.a.
Klimarådet og en lang række organisationer.
Klimarådet fremhæver i rapporten »Kendte veje og nye
spor til 70 procents reduktion – Retning og tiltag for de
næste ti års klimaindsats i Danmark«, klimaraadet.dk, marts
2020, at energiforbruget i kommuners og regioners bygnin-
ger er for høje, og at forbruget vil kunne nedsættes, ved at
bygningerne blev energirenoveret.
Klimarådet anbefaler bl.a. i ovennævnte rapport:
»Samtidig bør det undersøges, om man kan undtage in-
vesteringer i energieffektivisering og bedre indeklima fra
anlægsloftet, hvis disse investeringer betaler sig hjem in-
den for en periode på fx 15-20 år. Der bør desuden gives
mulighed for, at kommunerne kan lånefinansiere disse ud-
gifter. Hvis renter og afdrag på et lån til at gennemføre
energibesparelserne kan betales af det, der årligt spares på
driftsbudgettet, vil der ikke være tale om en udgift for
kommunen. Undtagelsen fra anlægsloftet kunne kombineres
med begrænsninger på kommunernes bloktilskud, hvis ener-
girenoveringen mod forventning leder til samlede merudgif-
ter. Desuden kan dette virkemiddel eventuelt kombineres
med, at man fremmer brugen af ESCO-modellen i de mest
trængte kommuner.«
KL har gentagne gange påpeget kommunernes centrale
rolle i den grønne omstilling og understreger vigtigheden
af at fremme investeringer i energirenoveringer og infra-
struktur, som kan nedbringe energiforbruget fra kommunale
bygninger. KL arbejder for at skabe bedre rammer for kom-
munernes klimatiltag, herunder energiforbedringer af byg-
ninger, vedvarende energi og cirkulær økonomi (»KL’s be-
retning 2023 – Nye veje til fælles velfærd«, kl.dk, 2023). In-
vesteringerne bremses dog, da det er vanskeligt at få finan-
sieringen på plads inden for anlægsloftet.
11 organisationer fremhæver, at 7 ud af 10 bygninger
har et dårligt energimærke, og at energiforbedringer kan
give både økonomiske og sundhedsmæssige fordele (»11
store organisationer i opråb til regeringen: Økonomiaftalen
skal fjerne anlægsloftet for energirenoveringer og sikre kli-
magevinst«, klimamonitor.dk, den 1. juni 2021). Ifølge or-
ganisationerne fører manglende investeringer i energieffekti-
visering ikke alene til unødvendig høje energiudgifter for
kommunerne, men også til dårligere indeklima i skoler, dag-
institutioner og plejehjem.
Organisationerne fremhæver også i ovennævnte artikel,
at anlægsloftet desværre blokerer for den nødvendige reno-
veringsbølge af den kommunale bygningsmasse, og at kom-
munerne bør have mulighed for at gennemføre energireno-
veringer uden at blive begrænset af anlægsloftet, da disse
investeringer på sigt vil betale sig selv hjem gennem lavere
energiforbrug og driftsomkostninger.
Organisationerne anfører:
»Anlægsloftet skal ikke være en forhindring for, at kom-
2
munerne rykker på den grønne dagsorden, der kræver alle
gode kræfter, hvis vi skal komme i mål med den ambitiøse
klimalov. Hæves bygningsmassen med to energiklasser kan
der frem mod 2030 spares ca. en halv million ton CO2. Der-
for bør staten slippe tøjlerne for den grønne omstilling i
kommunerne.«
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at undtage
klimatilpasningsprojekter og energirenoveringer af
offentlige bygninger fra anlægsloftet.
(Beslutningsforslag nr. B 152)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4