Fremsat den 28. februar 2025 af Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Brydensholdt (ALT)

Fremsat den 28. februar 2025 af Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Brydensholdt (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om mærkningsordning for mælkeprodukter produceret ved tildeling af Bovaer
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025
at implementere en mærkningsordning for mælkeprodukter,
der er produceret af malkekvæg, som er tildelt fodertilsæt-
ningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP (Bovaer), da
forbrugerne har ret til gennemsigtighed, hvad angår produk-
tionsformen og renheden af fødevarer, herunder om køerne
er fodret med Bovaer.
Beslutningsforslag nr. B 153 Folketinget 2024-25
AX031040
Bemærkninger til forslaget
Den 1. januar 2025 trådte en række nye regler i kraft,
som pålægger konventionelle husdyrbrug med malkekvæg
at anvende foder, der reducerer metanudledningen (bekendt-
gørelse nr. 1089 af 16. oktober 2024 om godkendelse og til-
ladelse m.v. af husdyrbrug). For husdyrbrugene betyder det,
at køerne fremadrettet skal enten fodres med det kemiske
fodertilsætningsstof Bovaer eller fedtrige fodermidler for at
reducere køernes metanudledning.
De nye regler har opdrag i »Aftale om grøn omstilling
af dansk landbrug« af 4. oktober 2021 (herefter landbrugs-
aftalen). Med landbrugsaftalen blev det bl.a. besluttet, at
der skal indføres et generelt reduktionskrav for metan fra
kvægs fordøjelse fra 2025. Miljøministeren fremsatte den
9. februar 2023 lovforslag nr. L 47, Forslag til lov om
ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v. (reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæs-
sige dyrehold), folketingsåret 2022-23, 2. samling. Med
lovændringen blev der indsat en ny hjemmel i § 35 i hus-
dyrbrugloven (lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019),
som bemyndiger miljøministeren (nu ministeren for grøn
trepart) til at fastsætte regler om indretning og drift af anlæg
med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra
erhvervsmæssige dyrehold. Bemyndigelsen er bl.a. anvendt
til at fastsætte regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
om, at der i foder til konventionelle malkekøer enten skal
tildeles fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-
NOP (Bovaer) eller fedtrige fodermidler (bekendtgørelse nr.
1089 af 16. oktober 2024 om godkendelse og tilladelse m.v.
af husdyrbrug). Kravet gælder fra den 1. januar 2025.
En gennemsigtig fødevareproduktion på naturens og dyrenes
præmisser
Forslagsstillerne mener, det er afgørende, at dansk land-
brug fungerer på naturens og dyrenes præmisser. Forslags-
stillerne mener grundlæggende, at der skal produceres færre
dyr i dansk landbrug, og at de dyr, der indgår i landbrugs-
produktionen, skal kunne leve liv, der afspejler et naturligt
dyreliv. Desværre ser vi i dag alt for mange eksempler på, at
dyr lider overlast i landbruget. I jagten på øget profit forrin-
ges forholdene gang på gang i retning mod mere unaturlige
forhold for dyrene. Forslagsstillerne anser brugen af tilsæt-
ningsstoffet Bovaer som endnu et skridt i den udvikling.
Nærværende beslutningsforslag afspejler en ambition om
et opgør med den udvikling. Det bygger på et ønske om
at omstille den danske landbrugssektor i retning mod en
mere naturlig landbrugsproduktion, der tager udgangspunkt
i dyrenes og naturens præmisser.
Forslagsstillerne mener endvidere, at forbrugerne har ret
til øget gennemsigtighed, når det kommer til produktionen
af fødevarer, hvor der er anvendt tiltag og teknikker, der for-
ringer dyrenes liv og velfærd eller gør dem mere unaturlige,
som f.eks. brugen af fodertilsætningsstoffet Bovaer. Forsla-
get forsøger at fremme den praksis.
Hensynet til dyrenes velfærd
Forslagsstillerne er enige i formålet med landbrugsaftalen
om, at landbrugets udledning af drivhusgasser skal nedbrin-
ges. Forslagsstillerne mener imidlertid ikke, at en reduktion
af landbrugets drivhusgasudledning skal gennemføres ved
tiltag som f.eks. tildeling af Bovaer, hvor der endnu ikke
foreligger dokumentation for de langsigtede konsekvenser
for dyr, mennesker og miljø.
Dyrenes Beskyttelse peger på, at kravet om tildeling af
Bovaer kan medføre, at flere køer vil blive lukket inde i
stald året rundt, fordi effekten af Bovaer er mere usikker,
når køerne græsser (»Bovaer er dårligt nyt for køerne«,
dyrenesbeskyttelse.dk/bovaer). Forslagsstillerne peger på, at
en mere bæredygtig vej til at omstille den konventionelle
produktion er at nedskalere den intensive husdyrproduktion
og lade alle køer komme på græs.
Et hollandsk studie viser, at det er muligt at opnå en
reduktion af metanudledning på ca. 30 pct. ved at sætte
køerne på græs (»Enterische methaanemissie van melkvee
in relatie tot (vers) graskwaliteit: jaarrapport 1: 2020: resul-
taten eerste jaar (2020) van een meerjarige beweidingsproef
naar methaanemissie bij weidegang, zomerstalvoedering en
graskuil«, Wageningen Livestock Research, december 2021,
rapport 1342). Det er den samme klimaeffekt, som Bovaer
menes at kunne give, og det er dokumentation for, at det er
muligt at vælge en model, hvor både hensynet til klimaet og
dyrenes velfærd prioriteres.
En mindre intensiv husdyrproduktion vil desuden medføre
en lang række fordele for både miljø, dyrevelfærd og men-
neskers sundhed. Når køerne kommer ud på marken, lever
de af græs, og græsningen erstatter dermed de udledninger,
der er forbundet med at producere korn, soja og fodertilsæt-
ningsstoffer. Samtidig vil køerne på marken fremme biodi-
versiteten, både på og under jorden.
Forslagsstillerne bemærker endvidere, at konsekvenserne
for dyr og menneskers velfærd af brugen af Bovaer ikke
er tilstrækkelig belyst. Selv om Bovaer er godkendt af den
europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA på sund-
hedsområdet, er brugen af Bovaer ikke godkendt af EFSA᾽s
dyrevelfærdspanel. Dette giver anledning til yderligere be-
kymring om stoffets effekt på dyrevelfærden.
Dyrevelfærdsforskere fra DCA, Aarhus Universitet, som
har undersøgt stoffet, har advaret om, at man endnu ikke
har tilstrækkelig viden om Bovaers eventuelle sideeffekter
(»Bovaer: Sådan sænker det køers klimaaftryk«, dca.au.dk,
den 2. oktober 2024). Forskerne har observeret, at køernes
foderoptag påvirkes af stoffet. Det kan ifølge forskerne skyl-
des, at køerne føler smerte eller ubehag.
Forslagsstillerne bemærker, at det er bekymrende, at man
fra regeringens side har taget et kemisk stof i brug, selv om
der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at stoffet ikke
forringer dyrenes velfærd.
Forslagsstillerne noterer, at der er igangsat en række for-
2
søg med henblik på at afdække konsekvenserne for dyrenes
velfærd. Forslagsstillerne finder det imidlertid bekymrende,
at dyrenes velfærd undersøges, efter kravet om til tildeling
af Bovaer er trådt i kraft, til trods for at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget til husdyrbruglovens § 35,
»at udledningen af drivhusgasser fra husdyrs fordøjelse og
håndteringen af gødning skal reduceres samtidig med, at
dyrenes velfærd ikke forringes«, og at ministeren i sit svar
på spørgsmål 1 til lovforslaget angiver, at det »[er] en forud-
sætning, at udmøntningen af den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse sker, uden at dyrenes velfærd forringes« (L 47,
folketingsåret 2022-23 (2. samling)).
Den foreslåede ordning
Forslagsstillerne mener, at det manglende kendskab til de
langsigtede konsekvenser ved brugen af Bovaer nødvendig-
gør øget forbrugeroplysning. Forbrugerne skal have mulig-
hed for at fravælge produkter, der indeholder mælk fra køer,
som har fået fodertilsætningsstoffet Bovaer. Indførelsen af
en mærkningsordning for produkter, der indeholder mælk
fra køer, der er fodret med Bovaer, er et enkelt og effektivt
redskab, som vil give forbrugerne mulighed for at træffe et
informeret og velbegrundet valg i købssituationen.
3
Skriftlig fremsættelse
Franciska Rosenkilde (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om mærkningsordning
for mælkeprodukter produceret ved tildeling af Bovaer.
(Beslutningsforslag nr. B 153)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4