Fremsat den 28. februar 2025 af Peder Hvelplund (EL), Pelle Dragsted (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31031

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b149/20241_b149_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2025 af Peder Hvelplund (EL), Pelle Dragsted (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
    Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en national handleplan for kvinders sundhed
    Folketinget pålægger regeringen at igangsætte forhandlin-
    ger med Folketingets partier om en national handleplan for
    kvinders sundhed inden udgangen af 2025.
    Formålet med en national handleplan for kvinders sund-
    hed er at sikre politisk handling og finansiering bag det
    øgede fokus, der har været på kvinders sundhed gennem de
    seneste år blandt bl.a. politikere og medier og i befolknin-
    gen, men som endnu ikke har ført til tilstrækkelige konkrete
    politiske forandringer for de mange berørte kvinder.
    Beslutningsforslag nr. B 149 Folketinget 2024-25
    AX031031
    Bemærkninger til forslaget
    Der er gennem de seneste år kommet et tiltrængt øget fo-
    kus på kvindesygdomme, herunder endometriose, fertilitets-
    udfordringer, fødselsskader, overgangsalder m.m. Kvinders
    sundhed handler både om sygdomme, som kvinder lider
    af, og om sygdomme, som alle køn kan lide af, men hvor
    kvinder rammes anderledes og i nogle tilfælde hårdere end
    andre køn.
    På tværs af Folketingets partier har der været udtrykt op-
    bakning til at prioritere området højere. Det er positivt, for
    tallene understreger, at der er behov for handling.
    Historisk set har viden om kvinders sundhed haltet bagef-
    ter. Det er der mange årsager til, bl.a. manglende finansie-
    ring af forskning i kvindesygdomme og et historisk fokus på
    den mandlige krop i den medicinske forskning.
    Selv om kvinder udgør halvdelen af jordens befolkning, er
    det ifølge Forbes kun 4 pct. af verdens samlede forsknings-
    midler, der går til forskning og udvikling af teknologi og
    behandlingsmetoder inden for kvindesygdomme og kvinders
    helbred (»Womens healthcare comes out of the shadows:
    Femtech shows the way to billion dollar opportunities«,
    Reenita Das, Forbes, den 12. april 2018).
    Næsten hver anden kvinde har oplevet, at lægen ikke tog
    deres sundhedsmæssige problemer seriøst – et tal, der er
    endnu højere blandt unge kvinder (»Ny undersøgelse: Næs-
    ten hver anden kvinde har oplevet ikke at blive taget seriøst
    hos lægen«, Aller Media, den 21. december 2023). Kvinder
    lever 25 pct. mere af deres liv med dårligt helbred end
    mænd. Ifølge en McKinsey-rapport fra januar 2024 vil der
    gå 130 år, før der kommer ligestilling i verden, hvis man
    fortsætter med den hastighed, der er lige nu (»Closing the
    womens health gap a 1-trillion dollar opportunity to improve
    lives and economies«, McKinsey Health Instititute, den 17.
    januar 2024).
    Sygdomme, som primært eller udelukkende rammer kvin-
    der, har været underbelyste. F.eks. har den invaliderende
    sygdom endometriose længe været ukendt, selv om omkring
    hver tiende kvinde lider af sygdommen, og kvinder har på
    den baggrund måttet leve med smerter og hospitalsindlæg-
    gelser i årevis, uden at sundhedssystemet har kunnet diagno-
    sticere dem korrekt. Det tager i gennemsnit 5-7 år at blive
    diagnosticeret med endometriose, og der er ikke udviklet en
    behandling, som kurerer lidelsen. (»Sådan stilles diagnosen
    endometriose«, endo.dk).
    Andre sygdomme og helbredsudfordringer som f.eks. ef-
    terfødselsskader og overgangsalder har på samme måde væ-
    ret underbelyst, og sundhedssystemet risikerer som konse-
    kvens at afvise eller negligere kvinders sundhedsproblemer
    på grund af manglende viden.
    Den manglende viden om kvinders helbred er ikke et nyt
    problem. Den medicinske forskning har historisk set foku-
    seret på den mandlige krop som repræsentativ, på trods af
    at det efterhånden er veldokumenteret, at behandling, som
    virker for mænd, ikke nødvendigvis virker for andre køn
    og omvendt. F.eks. viser et norsk studie, at den standardbe-
    handling, man normalt har tilbudt mod blodprop i hjertet,
    ikke virkede på 20 pct. af kvinder, fordi blodproppen ikke
    skyldtes forkalkede blodårer, men derimod for højt blodtryk
    »Hjertesykdom er den største kvinnedreperen i Norge«, Ida
    Irene Bergstrøm, Kilden, den 15. september 2015.
    Der er behov for et opgør med den manglende viden, så
    vi kan tilbyde samme kvalitet i behandlingen til alle danske
    borgere uafhængigt af køn.
    Lande med nationale handleplaner og øremærkede midler
    I andre lande er man meget længere i arbejdet med at
    adressere manglende viden og behandling for kvinder. F.eks.
    har Australien, England, Canada og New Zealand vedtaget
    nationale handleplaner for kvinders sundhed: »National Wo-
    men’s Health Strategy 2020-2030«, Commonwealth of Au-
    stralia, The Department of Health, 2018, »Women᾽s Health
    Strategy for England«, The Secretary of State for Health
    and Social Care, den 30. autgust 2022, »Women᾽s Health
    Strategy«, marts 1999.
    Det er oplagt, at Danmark lader sig inspirere af det arbej-
    de og udvikler en dansk handleplan for kvinders sundhed og
    øremærker de nødvendige midler.
    Der er brug for handling
    På Christiansborg er området begyndt at fylde mere, og
    flere partier har udtrykt behov for at prioritere området hø-
    jere. Det er imidlertid helt centralt, at der også sættes poli-
    tisk handling bag ordene, hvis det skal gøre en forskel for
    de berørte kvinder. Der skal afsættes konkrete øremærkede
    midler, ellers kommer vi ikke i mål.
    Tværtimod risikerer vi, at det kan have utilsigtede negati-
    ve konsekvenser, når vi fra politisk side »kun« er med til
    at skabe et øget fokus. I England har man f.eks. set, at
    ventetider på udredning stiger, fordi flere kvinder er blevet
    opmærksomme på forekomsten af kvindesygdomme og hen-
    vender sig med smerter og helbredsproblemer, uden at der
    er konkrete forbedringer af udredning eller behandling i sig-
    te. Aktuelt er ventetiden til en gynækologisk undersøgelse i
    England stigende, »Women in UK waiting almost nine years
    for endometriosis diagnosis, study finds«, The Guardian,
    den 4. marts 2024.
    Det kræver både mere viden og forskning, men også øget
    kapacitet til udredning og behandling samt undervisning af
    fagprofessionelle og befolkningen. Det kan f.eks. både ind-
    befatte seksualundervisning i folkeskolen samt undervisning
    af nuværende og fremtidigt sundhedsfagligt personale i al-
    men praksis og på hospitalerne.
    Indhold af handleplan for kvinders sundhed
    Forslagsstillerne foreslår derfor med dette beslutningsfor-
    slag, at der indkaldes til forhandlinger om en national hand-
    leplan for kvinders sundhed inden udgangen af 2025.
    Resultatet af forhandlingerne er således ukendt, men En-
    hedslisten foreslår, at følgende forslag bl.a. kan drøftes:
    2
    – At der afsættes øremærkede midler til forskning i kvin-
    desygdomme.
    – At der gennemføres en undersøgelse af kønnet ulighed
    i det danske sundhedsvæsen med inspiration fra Sveri-
    ge (Se rapporten »(O)jämställdhet i hälsa och vård«, af
    Sveriges Kommuner och Landsting, 2019).
    – At der sikres relevant uddannelse og efteruddannelse af
    nuværende og kommende sundhedsfagligt personale i
    kvindesygdomme.
    – At sygdomme, som rammer forskelligt på tværs af køn
    inkluderes i den obligatoriske seksualundervisning i fol-
    keskolen.
    – At der oprettes et nationalt videnscenter for kvinders
    sundhed.
    – At kapaciteten til at diagnosticere, udrede og behandle
    kvinder med kvindesygdomme udvides, og at dette fi-
    nansieres.
    Der skal afsættes en økonomisk ramme til at føre initia-
    tiver i en national handleplan for kvinders sundhed ud i
    livet. Finansieringsbehovet vil afhænge af resultatet af for-
    handlingerne om en national handleplan for kvinders sund-
    hed, herunder hvilke initiativer forhandlingsparterne beslut-
    ter at igangsætte. Finansieringen kan komme fra det økono-
    miske råderum, men forslagsstillerne er også åbne for andre
    finansieringskilder.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Peder Hvelplund (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en national
    handleplan for kvinders sundhed.
    (Beslutningsforslag nr. B 149)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4