Fremsat den 28. februar 2025 af Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Zenia Stampe (RV) og Helene Brydensholt (ALT)

Fremsat den 28. februar 2025 af Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Zenia Stampe (RV) og Helene Brydensholt (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte lovforslag om at genindføre den tidligere § 3 A i
indfødsretsloven, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk
indfødsret.
Beslutningsforslag nr. B 147 Folketinget 2024-25
AX031039
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 52, folketingsåret 2022-23, 2. samling.
Flere end hver tiende borger i Danmark kan ikke stemme
ved folketingsvalg, og andelen har været stigende i de sene-
ste år. Det udgør et stort demokratisk problem, når borgere,
der er født og opvokset i Danmark, sættes på et demokratisk
B-hold (»Se kortet: Rekordmange kan ikke stemme til folke-
tingsvalget«, Altinget.dk, den 12. oktober 2022).
I dag skal personer, der søger om dansk indfødsret, som
hovedregel opfylde en lang række krav. Det drejer sig om
krav til ophold, sprogkrav, vandelskrav, selvforsørgelseskrav
og krav om bestået indfødsretsprøve m.v. Personer, der er
født og opvokset i Danmark, bør have en lettere adgang
til at få dansk indfødsret, når de fylder 18 år, og dermed
have mulighed for til fulde at deltage i det demokratiske
fællesskab. Disse unge har ofte haft hele deres opvækst og
skolegang i Danmark og ser sig selv som danske. De har
et godt kendskab til det danske samfund, danske forhold og
danske normer, og de bør derfor på en enkel måde have
mulighed for at opnå dansk indfødsret. Forslagsstillerne me-
ner, at der skal etableres en enkel, hurtig og ubureaukratisk
adgang for denne gruppe af unge mennesker opvokset i
Danmark til at opnå dansk indfødsret i stedet for den dyre
og meget omfattende ansøgningsprocedure, vi har i dag,
som ofte tager flere år. Den mulighed har man haft tidlige-
re. Med lov nr. 730 af 25. juni 2014 blev der indført en
bestemmelse i indfødsretsloven, hvorefter unge udlændinge,
som var født og opvokset i Danmark, fik mulighed for under
visse betingelser at opnå dansk indfødsret ved at afgive
en erklæring til Statsforvaltningen. I folketingsåret 2015-16
rullede den daværende regering desværre den lov tilbage,
som sikrede en lettere og hurtigere adgang for unge, der er
født og opvokset i Danmark, til at få dansk statsborgerskab
ved at afgive en erklæring. Bestemmelsen blev ophævet i
folketingsåret 2015-16 med vedtagelsen af lov nr. 110 af 8.
februar 2016.
Fortsat visse krav
Forslagsstillerne ønsker, ligesom det fremgik af bemærk-
ningerne til lovforslaget fra 2014, jf. L 162, folketingsåret
2013-14, at der ud over krav om, at den unge er født i
Danmark, fortsat stilles en række andre krav, som signalerer,
at man ønsker at blive en del af det danske samfund, for at
der kan opnås dansk statsborgerskab ved erklæring:
»Herudover skal den unge enten have aflagt folkeskolens
afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karak-
tergennemsnit på mindst 02 efter 7-trins-skalaen eller være
fyldt 18 år. Det er endvidere en betingelse, at den unge
ikke er fyldt 19 år, at den unge på erklæringstidspunktet har
bopæl i Danmark og har haft bopæl i Danmark i sammenlagt
mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de
sidste 6 år.«
Der kan ikke gives statsborgerskab ved erklæringsordnin-
gen, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) skulle vurde-
re, at den unge dansker med udenlandske forældre kan væ-
re til fare for landets sikkerhed. Den unge må endvidere
ikke være idømt eller meddelt en række nærmere fastsatte
sanktioner, ligesom den pågældende ikke på erklæringstids-
punktet må være sigtet for en lovovertrædelse. I forhold
til bestemmelsen om, at den pågældende ikke på erklærings-
tidspunktet må være sigtet for en lovovertrædelse, skal det
sikres – ligesom i den nu ophævede § 3 A (det tidligere
gældende stk. 4) – at personer, der har været afskåret fra at
opnå indfødsret ved erklæring på grund af en sigtelse, kan
afgive en ny erklæring, hvis sigtelsen bortfalder, eller når
der er truffet endelig afgørelse i sagen med et udfald, som
ikke er omfattet af det tidligere § 3 A, stk. 2, nr. 5, også selv
om den pågældende i mellemtiden er fyldt 19 år.
Perspektivering
Med forslaget indfører Danmark en begrænset udgave af
jus soli, som det ses i en række europæiske lande. Forsla-
get vil endvidere betyde, at vi i Danmark overholder vores
internationale forpligtelser over for dem, der er født i lan-
det. Danmark har en konventionsmæssig forpligtelse til at
lette adgangen til dansk statsborgerskab for personer, som er
født og/eller opvokset i Danmark, jf. europæisk konvention
om statsborgerret, EKS, artikel 6, stk. 4, litra e og f. Institut
for Menneskerettigheder vurderer således, at Danmark ikke
lever op til internationale forpligtelser over for, at det skal
være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i
et land, at opnå statsborgerskab. Mange unge, som er født
eller opvokset i Danmark, giver udtryk for, at de finder
den danske statsborgerskabslovgivning både ekskluderende
og fremmedgørende. Det drejer sig om unge, der ikke har
haft mulighed for at blive danske statsborgere som børn, og
som kun kan blive danske statsborgere som voksne ved at
gennemgå samme vanskelige proces og opfylde de samme
strenge krav, som stilles til personer, der indvandrer til Dan-
mark som voksne.
2
Skriftlig fremsættelse
Peder Hvelplund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til
unge født og opvokset i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 147)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3