B 90 - svar på spm. 5 om landingstal for ålefiskeriet er en god indikator for, hvordan udviklingen er i ålebestanden

Tilhører sager:

Aktører:


MOF B 90 - svar på spm. 5.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b90/spm/5/svar/2117083/2984179.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
J.nr. 2025-247
Den 28. februar 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 90) som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. februar 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Bøgsted (DD) m.fl.
Spørgsmål nr. 5 (B 90) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Mener ministeren, at landingstal for ålefiskeriet er en god indikator for, hvordan udviklingen er i åle-
bestanden? Kan ministeren bekræfte, at landingstal anvendes ift. fastsættelse af rammerne for fiskeriet
af andre arter?”
Svar
Medlemsstaterne indberetter årligt landingstal for det erhvervsmæssige ålefiskeri til Kommissionen.
Disse tal kan også findes i den årlige rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd, ICES. Lan-
dingstal for erhvervsmæssigt ålefiskeri kan ikke stå alene i forhold til at vurdere udviklingen i den euro-
pæiske ålebestand. Det skyldes, at der er flere faktorer, der ikke er kendte, herunder indsatsen i fiskeriet,
dvs. antallet og typer af redskaber og antallet af personer, der fisker.
Ændringen i forvaltningen af den europæiske ålebestand, herunder indførelsen af lukkeperioder for åle-
fiskeri i saltvand fra 2018, har også påvirket både fangst og indsats i ålefiskeriet. ICES vurderer derfor,
at rekrutteringsdata er de bedste data til vurdering af bestandssituationen for den europæiske ål, jf. ICES
seneste rådgivning af 1. november 2024 (https://doi.org/10.17895/ices.advice.27100516).
Rammerne for fiskeri, herunder de biologiske rammer, fastsættes forskelligt i forhold til de enkelte arter.
Den europæiske ål er atypisk i forhold til mange andre arter, f.eks. hvad angår livscyklus, som kan vari-
ere fra ca. 7 år i det sydlige Europa til ca. 25 år i det nordlige Europa.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Offentligt
B 90 - endeligt svar på spørgsmål 5
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25