Fremsat den 27. februar 2025 af Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 27. februar 2025 af Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbrugerbeskyttelse af bankkunder
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025
at tage følgende initiativer for at beskytte borgere og virk-
somheder mod urimelig forretningspraksis hos de danske
banker:
– God skik-reglerne skal strammes, så bankerne får en
forpligtelse til at kontakte og rådgive kunderne af egen
drift, f.eks. om muligheden for at få højere renter på
deres indestående.
– Finanstilsynet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
skal halvårligt offentliggøre en rangliste over danske
bankers indlåns- og udlånsrenter på nøgleprodukter, her-
under på anfordringskonti uden binding. De banker, der
har den henholdsvis laveste indlånsrente og højeste ud-
lånsrente, skal forklare sig over for myndighederne.
– Finanstilsynet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
skal løbende overvåge og registrere, hvor længe banker-
ne er om at lade renteændringer hos Nationalbanken
komme deres kunder til gode, med henblik på at skærpe
konkurrencen om kunderne mellem bankerne. Informa-
tionen skal publiceres hver sjette måned samtidig med
ranglisten over bankernes rentesatser.
Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2024-25
AX031013
Bemærkninger til forslaget
Bankerne tjener en formue
Mange borgere i Danmark er hårdt presset økonomisk
efter år med inflation og faldende realløn. Det samme gæl-
der mange små erhvervsdrivende. Samtidig har de danske
storbanker formået at generere historisk store overskud på
ryggen af borgere og virksomheder.
Danske Bank genererede i 2023 det hidtil største overskud
nogensinde på 21,3 mia. kr., hvilket dog blev overgået i
2024, hvor overskuddet landede på 23,6 mia. kr. Banken
konstaterede i forbindelse med offentliggørelsen af regnska-
bet for 2023 selv, at rekorden skyldes de høje renter, der
opkræves hos kunderne (»Scorer kassen på stigende renter:
Danske Bank lander største overskud i 153 år«, www.fi-
nans.dk, den 2. februar 2024). Danske Bank forudser et
tilsvarende stort resultat i 2025 (»Danske Bank lander sit
bedste resultat nogensinde«, www.jyllands-posten.dk, den 7.
februar 2025).
Det samme billede ses hos andre danske storbanker som
Nordea, der tjente 37 mia. kr. i 2023 og 37,7 mia. kr. i
2024 (»Rekordår hos Nordea: Tjente 37,7 milliarder kroner i
2024«, www.dr.dk, den 30. januar 2025). Alene renteindtæg-
terne for Nordea udgjorde 56 mia. kr. i 2024.
Manglende konkurrence
I Danmark har vi ikke nogen regulering, der sikrer, at ban-
kerne skal tilbyde kunderne rimelige priser og renter. Teore-
tisk set vil konkurrencen på et marked medføre, at forbru-
gerne vil kunne få en mere attraktiv rentesats, idet aktørerne
på markedet vil forsøge at underbyde hinanden. Imidlertid
er konkurrencen på det danske bankmarked ikke effektiv, og
bankerne forsøger kun i meget begrænset omfang at under-
byde hinanden.
Renten på anfordringskonti er meget ensartet på tværs
af bankerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i de-
res rapport om konkurrencen på bankmarkedet fra august
2022 (»Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder«,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, august 2022) gjort op-
mærksom på, at der er rum for en styrket konkurrence på
bankområdet.
Ikke mindst anføres faldet i antallet af banker fra ca.
220 i 1990 til 63 i 2019 som en medvirkende faktor. Den
manglende konkurrence viser sig netop også i, at bankernes
afkast vurderes at være højere end det, man kan forvente
som normalafkast for en sektor med en meget høj egen-
kapitalandel. Således konkluderer Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen: »Hvis der tages udgangspunkt i et skøn for
markedsrisikopræmien på 6-7 pct., medfører det, at afkast-
kravet for danske banker vil ligge mellem 4,8 og 7 pct.
over den risikofrie rente, som er målt ved renten på en 10-
årig statsobligation.« (»Konkurrencen på bankmarkedet for
privatkunder«, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, august
2022, side 67).
I 2023 var egenkapitalforrentningen i de danske pengein-
stitutter før skat omkring 15 pct. – altså langt over, hvad
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer som et nor-
malafkast. Inden for økonomisk teori er det afgørende i
spørgsmålet om behovet for offentlig regulering netop, hvor-
vidt markedsaktører bredt set kan konkurrere med de eksi-
sterende aktører, der har såkaldt markedsmagt til at sætte
priserne så højt, at de opnår overnormal profit, undertiden
også kaldet økonomisk profit. Kan private aktører ikke ud-
fordre den såkaldte markedsmagt, som nogle af aktørerne
besidder, kan der ud fra et økonomisk perspektiv argumente-
res for politisk indgriben. Når netop disse forhold kan kon-
stateres i dagens Danmark, er det ikke hæmmende for det,
konkurrencen gerne skulle tilvejebringe – et lavere prisni-
veau for almindelige bankkunder – hvis man regulerer sek-
toren, hvilket regeringen pålægges med dette beslutningsfor-
slag.
Det er omvendt netop fraværet af effektiv regulering, der
er til stor skade for borgerne, der skal aflevere en stadig
større del af deres levegrundlag til bankerne (»Finanstilsy-
nets undersøgelse af pengeinstitutternes overholdelse af råd-
givningsforpligtelsen i relation til indlånsrenter«, www.fi-
nanstilsynet.dk, den 12. december 2023).
Bedre rådgivning
Ud over at det sikrer øget konkurrence, er der også et stort
potentiale ved at sikre bedre og aktiv rådgivning af kunder-
ne. Mere end 25 pct. af alle danskerne har en oplevelse af
ikke at kunne forstå, hvad deres bank skriver til dem (»»Er
det bare mig, der er helt væk? « tænkte Isabella Gersby, da
hun sad til møde i banken. Men hver fjerde har det ligesom
hende«, Berlingske, den 24. juli 2024.)
Erhvervsministeren har ligeledes anerkendt, at såvel kon-
kurrence som kunderådgivning halter bagud i banksektoren
(»Minister: Bankernes rådgivning om renter har simpelthen
ikke været god nok«, Børsen, den 6. februar 2024). Imidler-
tid foreslår ministeren ikke anden løsning på problemet, end
at bankerne skal overholde den rådgivningsforpligtelse, der
følger af god skik-reglerne.
Af § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om god skik for finansielle
virksomheder (bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om
god skik for finansielle virksomheder) fremgår det, at ban-
kerne alene har pligt til at rådgive kunderne om kundens in-
teresser, hvis kunden selv spørger eller nogle omstændighe-
der tilsiger det. Finanstilsynet tolker bestemmelsen således,
at bankerne har en rådgivningspligt i tre situationer, nemlig
når et pengeinstitut
1. konkret behandler en forbrugers økonomi,
2. i øvrigt er i kontakt med en forbruger og har adgang til
oplysninger om kundens økonomi og
3. markedsfører sig med en særlig type rådgivningskon-
cept og/eller -politik (»Finanstilsynets undersøgelse
af pengeinstitutternes overholdelse af rådgivningsfor-
pligtelsen i relation til indlånsrenter«, www.finanstilsy-
net.dk, den 12. december 2023).
I praksis forholder det sig dog sådan, at bankerne meget
2
sjældent tager initiativ til at rådgive kunderne om, hvordan
de kan få mest for pengene. Finanstilsynet konkluderer selv,
at ingen af de undersøgte pengeinstitutter angiver, at de
systematisk udfører rådgivning om kundernes muligheder
for bedre forrentning (»Finanstilsynets undersøgelse af pen-
geinstitutternes overholdelse af rådgivningsforpligtelsen i
relation til indlånsrenter«, www.finanstilsynet.dk, den 12.
december 2023). Og selv om Finanstilsynet har varslet, at
de i 2024 ville ændre i bekendtgørelsen om god skik, er
det imidlertid stadig bekendtgørelsen fra 2016, der er gæl-
dende. Det foreslås derfor, at bekendtgørelsen opdateres, så
bankernes pligt til at rådgive kunderne af egen drift gøres
meget tydelig, samt at der indføres en pligt til, at banken
selv skal kontakte kunden, når det er relevant at rådgive
dem, eksempelvis hvis der sker større ændringer i rentesat-
serne på ind- og udlån.
Rangliste over bankerne og bedre kontrol
»Jeg er helt enig med Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen. Gennemsigtigheden på bankmarkedet er for dårlig, og
det er også oplagt, at det hæmmer konkurrencen, når kun-
derne ikke kan gennemskue eller overskue deres bankforret-
ninger, og det kan vi simpelt hen ikke være tjent med. Ud-
fordringen med gennemsigtighed er alvorlig. Da selv samme
styrelse, altså Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, gennem-
førte et eksperiment, hvor en gruppe bankkunder skulle fin-
de ud af, hvad det kostede dem at være bankkunde, gav 4
ud af 10 op. Det duer selvfølgelig ikke! Derfor skal det være
lettere at være bankkunde, det skal være lettere at stille sig
kritisk over for sin banks priser og vilkår, og det skal i sidste
ende også være mere overskueligt at skifte bank, hvis man
er utilfreds eller har fået et andet tilbud.« Således svarede
erhvervsministeren mundtligt på et § 20-spørgsmål den 28.
februar 2024 (svar på spørgsmål nr. S 530, folketingsåret
2023-24). Imidlertid er der ikke sket yderligere siden da, og
det er forsat et lige så stort problem med den manglende
gennemsigtighed.
En af de helt store udfordringer med det manglende over-
blik over, hvad den aktuelle rente er i bankerne, er, at æn-
dringer i bankernes rentefastsættelse ofte sker lang tid efter
ændringer i renten hos Nationalbanken. Det betyder, at jo
længere tid der går, før bankerne tilpasser renterne, jo mere
tjener bankerne, og jo mere koster det kunderne.
Ud over de initiativer, ministeren selv foreslog ved besva-
relsen, foreslås det med nærværende beslutningsforslag, at
Finanstilsynet hvert halve år udgiver en rangliste, hvoraf det
tydeligt og nemt fremgår, hvad bankerne tilbyder i rente,
henholdsvis indlåns- og udlånsrenter på nøgleprodukter, her-
under på anfordringskonti uden binding.
Herudover foreslås det, at Finanstilsynet eller Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen løbende skal overvåge og regi-
strere, hvor længe bankerne er om at lade renteændringer
hos Nationalbanken komme deres kunder til gode, med
henblik på at skærpe konkurrencen om kunderne mellem
bankerne. Informationen skal publiceres hver sjette måned
samtidig med ranglisten over bankernes rentesatser.
Den øgede transparens vil være med til at øge kundernes
forståelse af, hvad bankerne tager sig betalt for. Samtidig vil
det kunne øge konkurrencen mellem bankerne, idet det rent
faktisk vil være nemt for kunderne at se forskellen. Det vil
med al sandsynlighed medføre et øget pres på bankerne til
at lade kunderne nyde godt af renteændringer så hurtigt som
muligt.
3
Skriftlig fremsættelse
Pelle Dragsted (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbrugerbeskyttelse
af bankkunder.
(Beslutningsforslag nr. B 125)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4