Fremsat den 27. februar 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Fremsat den 27. februar 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om
mediestøtte
(Etablering af tilsyn og supplerende bestemmelser med henblik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og
målretning ifm. politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed)
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som
ændret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020, lov nr. 1595
af 28. december 2022, lov nr. 615 af 11. juni 2024 og lov nr.
675 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 39, stk. 1, ændres »11 medlemmer« til: »12 medlem-
mer« og »9 medlemmer« til: »10 medlemmer«.
2. I § 39, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »medieforsknings-
kompetencer«: », markedsføringsretlige kompetencer«.
3. Efter § 44 b indsættes i kapitel 7:
»§ 44 c. Radio- og tv-nævnet er national tilsynsmyndig-
hed, jf. artikel 5, stk. 4, og artikel 7 i den europæiske forord-
ning om mediefrihed.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
nævnets forpligtelser og tilsyn.
§ 44 d. Radio- og tv-nævnet er national tilsynsmyndig-
hed, jf. artikel 22, stk. 3 og 4, i forordning om gennemsigtig-
hed og målretning i forbindelse med politisk reklame.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
nævnets forpligtelser og tilsyn.«
4. Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Håndhævelse af den europæiske forordning om mediefrihed
og forordning om gennemsigtighed og målretning i
forbindelse med politisk reklame
§ 85 b. Kulturministeren kan fastsætte regler om me-
dietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om
ejerskab, indtægter for statslig reklame m.v., jf. artikel 6 i
den europæiske forordning om mediefrihed.
§ 85 c. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 22, stk. 1, i
den europæiske forordning om mediefrihed.
§ 85 d. Kulturministeren kan fastsætte regler om offentli-
ge myndigheders eller enheders indberetning af offentlige
udgifter til statslig reklame og om Radio- og tv-nævnets
indhentelse af oplysninger, jf. artikel 25 i den europæiske
forordning om mediefrihed.
§ 85 e. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om udbydere af politiske reklametjenesters indberetning af
oplysninger til Radio- og tv-nævnet, jf. artikel 16 i forord-
ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med
politisk reklame.«
5. Efter § 92 b indsættes i kapitel 12:
»§ 92 c. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation med Slots- og Kulturstyrelsen om
forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at myn-
digheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter
denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-
sen eller dokumentet.«
6. I § 93, stk. 2, indsættes efter »§ 85 a, «: »§ 85 b, § 85 e,«
Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2024-25
Kulturmin., j.nr. 2024-4194
AK002359
7. I § 93 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om straf i
form af bøde for overtrædelse af artikel 5, 9, 11, 12 og 16 i
forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse
med politisk reklame.«
§ 2
I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som
ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, lov nr. 1558 af 12.
december 2023 og lov nr. 675 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om nævnets udtalelser i forbindelse med vurdering af me-
diemarkedsfusioner, jf. artikel 22, stk. 1, litra c, i den euro-
pæiske forordning om mediefrihed og § 85 c i lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed m.v.«
2. § 12, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kulturministeren udpeger nævnets medlemmer,
herunder nævnets formand og næstformand. Formanden
skal være jurist.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Supplerende regler i radio- og fjernsynsloven og lov om mediestøtte som følge af den europæiske
forordning om mediefrihed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Supplerende regler i radio- og fjernsynsloven som følge af forordning om gennemsigtighed og målret-
ning i forbindelse med politisk reklame
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Udvidelse af Radio- og tv-nævnets tilsynsforpligtelser som følge af den europæiske forordning om
mediefrihed og forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at supplere den europæiske for-
ordning om mediefrihed og forordning om gennemsigtighed
og målretning i forbindelse med politisk reklame.
Den europæiske forordning om mediefrihed finder med vis-
se undtagelser anvendelse fra den 8. august 2025 og har
som overordnet formål at sikre mediefrihed, mediepluralis-
me og redaktionel uafhængighed i EU. Forordningen er i høj
grad i overensstemmelse med, hvad der i forvejen gælder
i Danmark, men medfører samtidig behov for supplerende
nationale bestemmelser med henblik på at sikre efterlevelse
af forordningens bestemmelser.
Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse
med politisk reklame finder med visse undtagelser anven-
delse fra den 10. oktober 2025. Forordningen blev vedtaget
på baggrund af et ønske om at imødegå den trussel, som
mis- og desinformation samt udenlandsk indblanding kan
udgøre i forhold til europæiske valg og demokratiske pro-
cesser. Formålet med forordningens regler er at gøre det
lettere for borgerne at genkende politiske reklamer, mens
forordningen ikke regulerer selve indholdet af politiske re-
3
klamer eller hvor og hvornår, de må vises. Forordningen
medfører også behov for supplerende nationale bestemmel-
ser.
Fælles for begge forordninger er, at de forpligter medlems-
staterne til at føre tilsyn med aktørernes overholdelse af for-
ordningerne. Det foreslås med lovforslaget, at Radio- og tv-
nævnet udnævnes som tilsynsmyndighed, og at Medienæv-
net får mulighed for at afgive udtalelser i forbindelse med
vurdering af mediemarkedsfusioner efter den europæiske
forordning om mediefrihed. Lovforslaget har ikke betydning
for andre tilsynsmyndigheders kompetenceområder.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Supplerende regler i radio- og fjernsynsloven og lov
om mediestøtte som følge af den europæiske forordning
om mediefrihed
2.1.1. Gældende ret
Rammerne for radio, tv- og streamingtjenester i Danmark er
primært reguleret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
m.v. (radio- og fjernsynsloven) og administrative forskrifter
udstedt i medfør heraf. Derudover fastsættes de nærmere
rammer og forpligtelser for public service-medier, såsom
DR, TV2, de regionale tv-stationer og Radio IIII, i public
service-kontrakter og -tilladelser.
Den danske regulering af medieområdet er kendetegnet ved,
at medierne skal være frie fra statslig indblanding i deres
redaktionelle valg. Det indebærer bl.a., at det uafhængige
Radio- og tv-nævn afgiver udtalelser vedrørende public ser-
vice-virksomhedernes redegørelser og varetager eventuelle
udbud af public service-sendemuligheder.
Med den europæiske forordning om mediefrihed indføres
regler, som skal sikre mediepluralisme, redaktionel uafhæn-
gighed og mediernes rolle som demokratiske beskyttere på
tværs af EU. Forordningen er således i overensstemmelse
med, hvad der i forvejen gælder i Danmark, men som ikke
hidtil har været specifikt reguleret i dansk lovgivning. For-
ordningen finder med visse undtagelser anvendelse fra den
8. august 2025.
Det følger af forordningens art. 5, at medlemsstaten skal
sikre, at public service-medier er redaktionelt og funktionelt
uafhængige, og at procedurerne for udnævnelser og afskedi-
gelser i public service-udbydernes øverste ledelse har til for-
mål at sikre public service-udbydernes uafhængighed. Det
følger videre af art. 5, at udnævnelser skal gennemføres
på en transparent og ikke-diskriminerende måde, at afske-
digelser bl.a. skal være behørigt begrundet, og at finansie-
ringsprocedurerne for public service-udbydere er baseret på
gennemsigtige og objektive kriterier. Medlemsstaten skal
udpege en eller flere uafhængige myndigheder eller organer
eller indføre mekanismer, som er uden politisk indflydelse
fra regeringen, og som overvåger håndhævelsen af ovenstå-
ende. Resultaterne af overvågningen skal offentliggøres.
I forordningens art. 6 er fastsat regler om medietjenesteud-
byderes pligter. Af bestemmelsen følger, at medietjenesteud-
bydere skal tilgængeliggøre oplysninger om bl.a. ejerskab,
indtægter for statslig reklame mv. for modtagerne af deres
tjenester. Disse oplysninger skal fremgå af en national data-
base, som en national tilsynsmyndighed eller lignende har
ansvaret for at udvikle.
Af forordningens 7 følger det, at den eller de nationale
tilsynsmyndigheder sikrer, at forordningens kapitel III om
reguleringssamarbejde og et velfungerende indre marked
for medietjenester anvendes. Af bestemmelsen følger vide-
re, at de nationale tilsynsmyndigheder er underlagt krave-
ne i art. 30 i direktivet om audiovisuelle medietjenester
(AVMS-direktivet) i forbindelse med udførelsen af de opga-
ver, der pålægges dem ved forordningen. Af AVMS-direkti-
vets art. 30 følger blandt andet, at alle medlemsstater skal
udpege én eller flere tilsynsmyndigheder, der er juridisk og
funktionelt uafhængige af regeringen og andre offentlige el-
ler private aktører. Disse myndigheder skal arbejde upartisk
og gennemsigtigt for at beskytte mediepluralisme, kulturel
og sproglig mangfoldighed, forbrugerrettigheder, tilgænge-
lighed, ikke-diskrimination, det indre marked og fair kon-
kurrence. Hertil skal medlemsstaterne, for at sikre en vel-
fungerende regulering, tydeligt fastlægge myndighedernes
ansvar og beføjelser i lovgivningen. Myndighederne skal
desuden have tilstrækkelige økonomiske og menneskelige
ressourcer samt håndhævelsesbeføjelser til at udføre deres
arbejde effektivt. De tildeles egne årlige budgetter, som skal
offentliggøres. Dette er implementeret i radio- og fjernsyns-
loven.
I forordningens art. 22 er fastsat regler for vurdering af me-
diemarkedsfusioner. Af bestemmelsen følger, at medlems-
staterne i national ret skal fastsætte materielle og procedu-
remæssige regler, der muliggør en vurdering af mediemar-
kedsfusioner, som kan have en betydelig indvirkning på
mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. For-
målet med bestemmelsen er at opretholde en mangfoldig og
uafhængig mediesektor og sikre, at mediemarkedet forbliver
konkurrencedygtigt og pluralistisk. Der skal bl.a. udpeges
nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, der er ansvarli-
ge for vurderingen eller skal sikre, at de i væsentlig grad
inddrages i vurderingen. Vurderingen skal, hvis det vurde-
res, at en mediefusion påvirker det indre marked, fremsen-
des til Det Europæiske Råd for Medietjenester med henblik
på, at rådet kan komme med en udtalelse om fusionen med
særligt fokus på bl.a. mediepluralisme og redaktionel uaf-
hængighed. Det Europæiske Råd for Medietjenester erstatter
Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisu-
elle Medietjenester (ERGA) og består af repræsentanter fra
medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder eller -orga-
ner.
Af art. 22 følger videre, at vurderingen af mediemarkedsfu-
sioner ud fra mediepluralistiske hensyn skal være forskellig
fra EU’s og nationale konkurrenceretlige vurderinger, herun-
der de, der er fastsat i fusionskontrolreglerne. Fusionskon-
trollen samt håndhævelse af konkurrenceloven, bl.a. inden
4
for mediesektoren, foretages i Danmark af en uafhængig
konkurrencemyndighed, der tilsammen udgøres af Konkur-
rencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I forordningens art. 25 følger regler om tildeling af offent-
lige midler til statslig reklame og leverings- eller tjeneste-
kontrakter. Offentlige myndigheder eller enheder, der med
offentlige midler, modydelser eller fordele, direkte eller
indirekte, stilles til rådighed for medietjenesteudbydere el-
ler udbydere af onlineplatforme til statslig reklame, skal
årligt offentliggøre deres offentlige udgifter til statslig rekla-
me. De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, eller
andre kompetente uafhængige myndigheder eller organer i
medlemsstaterne, skal overvåge og årligt rapportere om den
samlede fordeling af udgifter til statslig reklame til medie-
tjenesteudbydere og udbydere af onlineplatforme på grund-
lag af de offentlige myndigheders eller enheders årlige op-
gørelser. Disse årlige rapporteringer skal offentliggøres. Af
bestemmelsen følger videre, at de nationale tilsynsmyndig-
heder, for at vurdere fuldstændigheden af de oplysninger,
som de offentlige myndigheder eller enheder offentliggør,
kan anmode de offentlige myndigheder eller enheder om
yderligere oplysninger, herunder mere detaljerede oplysnin-
ger om anvendelsen af kriterierne og procedurerne i art. 25,
stk. 1.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at forordninger
gælder umiddelbart i hver medlemsstat, jf. art. 288 i Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), og derfor som
udgangspunkt ikke må implementeres i dansk lovgivning.
Det er Kulturministeriets vurdering, at vi i Danmark har et
højt niveau af mediefrihed, og at den nationale lovgivning
på området i høj grad er indrettet på en måde, som stemmer
overens med formålet og bestemmelserne i den europæiske
forordning om mediefrihed, herunder forordningens betin-
gelser i art. 5 om, at public service-medieudbydere skal
være redaktionelt og funktionelt uafhængige.
Det er dog også Kulturministeriets vurdering, at visse dele
af forordningen medfører behov for at indføre suppleren-
de nationale regler. Det gælder forordningens regler om
medietjenesteudbydernes tilgængeliggørelse af oplysninger
om ejerskab og indtægter for statslig reklame, jf. art. 6,
vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, og offentlige
myndigheders indberetning af offentlige udgifter til statslig
reklame til tilsynsmyndigheden, jf. art. 25.
Forordningens art. 6 fastsætter, at medietjenesteudbydere
skal tilgængeliggøre oplysninger om bl.a. ejerskab, indtæg-
ter for statslig reklame m.v. for modtagerne af deres tjene-
ster, og at disse oplysninger skal fremgå af en national data-
base, som en national tilsynsmyndighed eller lignende har
ansvaret for at udvikle. Det er Kulturministeriets vurdering,
at der er behov for at fastsætte nærmere rammer for, hvor-
dan medietjenesteudbyderne i praksis skal tilgængeliggøre
oplysningerne, herunder rammer for format og hyppighed
af indberetningerne. Da der er tale om rammer af teknisk
karakter, er det vurderingen, at disse mest hensigtsmæssigt
fastsættes i administrative forskrifter udstedt af kulturmini-
steren. Det foreslås på den baggrund, at kulturministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om medietjene-
steudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om ejerskab,
indtægter for statslig reklame m.v. Det bemærkes, at det i
lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at manglende overholdelse
af regler udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen
vil kunne straffes med bøde.
Forordningens regler i art. 22 om vurdering af mediemar-
kedsfusioner indebærer, at medlemsstaterne i national ret
skal fastsætte materielle og proceduremæssige regler, der
muliggør en vurdering af markedsfusioner, som kan have en
betydelig indvirkning på mediepluralismen og den redaktio-
nelle frihed. Da der er tale om regler af teknisk karakter, er
det Kulturministeriets vurdering, at disse mest hensigtsmæs-
sigt fastsættes i administrative forskrifter. Det foreslås på
den baggrund, at kulturministeren bemyndiges til at fastsæt-
te nærmere regler for, hvordan sådanne fusioner og opkøb
af medieudbydere skal vurderes i henhold til de allerede
fastsatte krav i art. 22. Det bemærkes i forlængelse heraf, at
det af art. 22 følger, at den nationale tilsynsmyndighed ude-
lukkende foretager vurderinger og afgiver udtalelser vedrø-
rende fusioner for mediemarkedet, men ikke bemyndiges
kompetence til at træffe afgørelse om fusionerne.
Af art. 22 følger videre, at vurderingen af mediemarkeds-
fusioner skal være forskellig fra EU’s og nationale konkur-
renceretlige vurderinger, herunder de, der er fastsat i fusi-
onskontrolreglerne. Kulturministeriet finder derfor, at vurde-
ringen af mediemarkedsfusioner skal forankres i en anden
myndighed end de nationale konkurrencemyndigheder. Det
er på den baggrund også hensigten at fastsætte administrati-
ve regler om, at Radio- og tv-nævnet, med mulighed for ind-
hentelse af udtalelser fra Medienævnet, får kompetence til at
foretage vurderinger og afgive udtalelser vedrørende fusio-
ner for mediemarkedet. Det er Kulturministeriets vurdering,
at kompetencesammensætningen i Medienævnet er tilstræk-
kelig til at afgive udtalelser om mediemarkedsfusioner. Det
er videre Kulturministeriets vurdering, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at udpege en næstformand i Medienævnet, som
vil kunne varetage formandens opgaver i tilfælde af forman-
dens fravær eller ved formandens inhabilitet, så nævnet
vil kunne opretholde sin beslutningsdygtighed. Det foreslås
på den baggrund, at kulturministeren skal kunne udpege
en næstformand blandt Medienævnets eksisterende medlem-
mer.
I Danmark håndhæves konkurrenceloven, bl.a. inden for
mediesektoren, af en uafhængig konkurrencemyndighed, der
tilsammen udgøres af Konkurrencerådet og Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen. Det bemærkes, at der med dette lov-
forslag ikke foreslås ændringer i Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsens kompetencer.
Forordningens art. 25, stk. 2, indebærer, at offentlige myn-
5
digheder årligt skal offentliggøre udgifter til statslig rekla-
me. Samtidig følger det af art. 25, stk. 3, at de nationale
tilsynsmyndigheder eller andre organer årligt skal overvå-
ge og rapportere om den samlede fordeling af udgifter til
statslig reklame til medietjenesteudbydere og udbydere af
onlineplatforme på grundlag af de offentlige myndigheders
eller enheders årlige opgørelser. Det er Kulturministeriets
vurdering, at offentlige myndigheders og enheders offentlig-
gørelse efter art. 25, stk. 2, vil kunne opfyldes ved indberet-
ning af oplysningerne til den nationale tilsynsmyndighed,
såfremt tilsynsmyndigheden som led i overvågningen og
rapporteringen efter art. 25, stk. 3, offentliggør oplysninger-
ne. Det foreslås på den baggrund, at kulturministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om offentlige myndigheders
eller enheders indberetning af offentlige udgifter til statslig
reklame. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler for,
hvordan indberetningen af disse oplysninger til den nationa-
le tilsynsmyndighed i praksis skal foregå. Da der også i
dette tilfælde er tale om regler af teknisk karakter, er det
vurderingen, at disse mest hensigtsmæssigt fastsættes i ad-
ministrative forskrifter udstedt af kulturministeren. Der vil
i den forbindelse blive lagt vægt på, at de administrative
byrder forbundet med indberetningen ikke bliver større end
højst nødvendigt.
Af art. 25, stk. 3 følger videre, at de nationale tilsynsmyn-
digheder, for at vurdere fuldstændigheden af de offentlig-
gjorte oplysninger, kan anmode de offentlige myndigheder
eller enheder om yderligere oplysninger. Det foreslås på den
baggrund også, at kulturministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler for tilsynsmyndighedens indhentelse af
oplysninger, jf. art. 25. Det er hensigten at fastsætte regler
om hvilke supplerende oplysninger, offentlige myndigheder
eller enheder kan blive anmodet om at udlevere, med hen-
blik på at uddybe tidligere fremsendte oplysninger, herunder
uddybende forklaringer om anvendte udbydere samt forde-
ling af anvendte beløb. Det er desuden hensigten at fastsæt-
te nærmere regler om anvendelse af bestemte formater og
standarder ved fremsendelsen til tilsynsmyndigheden, så op-
lysningerne er ensartede og sammenlignelige samt frister for
fremsendelse. Da der er tale om regler af teknisk karakter,
er det vurderingen, at disse mest hensigtsmæssigt fastsættes
i administrative forskrifter udstedt af kulturministeren.
Herudover medfører forordningen også behov for at udpege
en national tilsynsmyndighed. Bestemmelser herom behand-
les i lovforslagets pkt. 2.3.
2.2. Supplerende regler i radio- og fjernsynsloven som
følge af forordning om gennemsigtighed og målretning i
forbindelse med politisk reklame
2.2.1. Gældende ret
Reklamer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle me-
dietjenester er primært reguleret i radio- og fjernsynsloven
og i bekendtgørelse om reklamer og sponsorering m.v. af
programmer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle
medietjenester samt indgåelse af partnerskaber (reklamebe-
kendtgørelsen). Reglerne er designet til at beskytte forbru-
gerne og sikre gennemsigtig reklamepraksis i medierne. Der
gælder i § 14, § 29, stk. 2, og § 30, stk. 3, i reklamebekendt-
gørelsen et forbud mod politiske reklamer på tv. Derudover
indeholder de nationale regler ikke særskilt regulering af
politisk reklame.
Med forordning om gennemsigtighed og målretning i for-
bindelse med politisk reklame indføres nye regler, som i
endnu højere grad sigter til gennemsigtighed end den nuvæ-
rende nationale reklamelovgivning, og omhandler områder,
der hidtil ikke har været reguleret specifikt i dansk lovgiv-
ning. Forordningen finder med visse undtagelser anvendelse
fra den 10. oktober 2025.
Forordningen blev vedtaget på baggrund af et ønske om
at imødegå den trussel, som mis- og desinformation samt
udenlandsk indblanding kan udgøre i forhold til europæiske
valg og demokratiske processer. Formålet med forordnin-
gens regler er at gøre det let for borgerne at genkende politi-
ske reklamer, forstå, hvem der står bag dem, og vide, om
de har modtaget en målrettet reklame. Forordningen regule-
rer ikke selve indholdet af politiske reklamer eller hvor og
hvornår, politiske reklamer må vises.
Af forordningen følger en række krav til bl.a. udgivere og
udbydere af politiske reklamer. Af art. 11 følger, at udgive-
re af politisk reklame skal sikre, at hver politisk reklame
skal formidles sammen med en række oplysninger, herunder
bl.a. en erklæring om, at der er tale om politisk reklame,
identiteten af sponsoren, det eventuelle valg, folkeafstem-
ning eller lovgivningsproces, som den politiske reklame er
knyttet til og eventuelle målretningsteknikker. Politisk rekla-
me skal videre ledsages af en gennemsigtighedsmeddelelse,
eller en angivelse af, hvor den kan hentes, hvori oplysnin-
ger om bl.a. den påtænkte udgivelsesperiode, de samlede
beløb og beregningsmetode også skal indgå, jf. forordnin-
gens art. 12. Udbydere af politisk reklame er i henhold til
forordningens art. 9 forpligtet til at opbevare en række af
oplysningerne.
Forordningens art. 16 fastsætter, at de kompetente nationale
myndigheder har beføjelse til at anmode udbydere af politi-
ske reklametjenester om at videregive oplysninger, som er
nødvendige af hensyn til at føre tilsyn med overholdelse af
de i forordningen fastsatte forpligtelser for udbyderne. Af
bestemmelsen følger videre, at oplysningerne skal være
fuldstændige, nøjagtige og pålidelige og skal forelægges i et
klar, sammenhængende og konsolideret format. Udbyderne
skal udpege et kontaktpunkt, en juridisk enhed eller fysisk
person, for kommunikation mellem myndigheder og udby-
der.
I henhold til forordningens art. 22, stk. 5, litra b og c,
skal tilsynsmyndigheden kunne udstede påbud til udbydere
i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne i for-
ordningen samt påbyde sponsorer og udbydere at bringe
overtrædelser af forordningen til ophør.
6
Derudover følger det af forordningens art. 25, at medlems-
staterne efter behov fastsætter regler om sanktioner eller
andre foranstaltninger, der finder anvendelse på sponsorer
eller udbydere af politiske reklametjenester for så vidt angår
overtrædelser af art. 5-13, 15-17, 20 og 21, og træffer alle
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres
rettidigt.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at forordninger
gælder umiddelbart i hver medlemsstat, jf. art. 288 i Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), og derfor som
udgangspunkt ikke må implementeres i dansk lovgivning.
Det er dog Kulturministeriets vurdering, at art. 16 i forord-
ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med
politisk reklame kan medføre behov for at indføre supple-
rende nationale regler om, hvordan udbydere af politiske
reklametjenester skal videregive de oplysninger, som de
kompetente nationale myndigheder kan anmode om efter
art. 16. Da der er tale om regler af teknisk karakter, er
det vurderingen, at disse mest hensigtsmæssigt fastsættes
i administrative forskrifter udstedt af kulturministeren. Det
foreslås derfor at bemyndige kulturministeren til at fastsætte
nærmere regler for udbydere af politiske reklametjenesters
indberetning af oplysninger og om Radio- og tv-nævnets
indhentelse af oplysninger. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
bl.a. kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for hvil-
ke data, der konkret skal indberettes til Radio- og tv-nævnet
i tilfælde af tilsyn samt fremgangsmåden for indberetningen,
f.eks. krav om at anvendestandardiserede skemaer.
Det er videre Kulturministeriets vurdering, at forordningens
art. 22, stk. 5, litra b og litra c, medfører, at den nationale
tilsynsmyndighed, som led i tilsynet, har beføjelse til at
udstede påbud til udbydere i tilfælde af manglende overhol-
delse af forpligtelserne i forordningen samt at påbyde at
overtrædelser bringes til ophør og kræve, at sponsorer eller
udbydere af politiske reklametjenester træffer de nødvendi-
ge foranstaltninger for at overholde forordningen. Dette vil
være en ny beføjelse til Radio- og tv-nævnet, som foreslås
udpeget som national tilsynsmyndighed, jf. lovforslagets
pkt. 2.3.
Endelig er det Kulturministeriets vurdering, at der af hensyn
til håndhævelse af forordningen er behov for at strafbelægge
overtrædelse af de artikler om gennemsigtighed, som den
nationale tilsynsmyndighed skal føre tilsyn med. Det er des-
uden ministeriets vurdering, at der er behov for at strafbe-
lægge forordningens art. 5, som fastsætter, at udbydere af
politiske reklametjenester i Danmark, i de sidste tre måneder
forud for et valg eller en folkeafstemning, kun må levere
politiske reklametjenester, såfremt dette sker til en unions-
borger, en tredjelandsborger med fast bopæl og stemmeret
i Unionen eller til en juridisk person etableret i Unionen,
som ikke kontrolleres eller ejes af tredjelandsborgere uden
for Unionen. Det foreslås på den baggrund at bemyndige
kulturministeren til at fastsætte regler om straf i form af
bøde for overtrædelse af forordningens art. 5, 9, 11, 12 og
16.
Herudover medfører forordningen også behov for at udpege
en national tilsynsmyndighed. Bestemmelser herom behand-
les i lovforslagets afsnit 2.3.
2.3. Udvidelse af Radio- og tv-nævnets tilsynsforpligtel-
ser som følge af den europæiske forordning om mediefri-
hed og forordning om gennemsigtighed og målretning i
forbindelse med politisk reklame
2.3.1. Gældende ret
Radio- og tv-nævnet er et uafhængigt nævn, som bl.a.
behandler klager over reklamer, skjult reklame, sponsore-
ring og produktplacering på radio, tv, on demand-tjenester
og videodelingsplatformstjenester, jf. radio- og fjernsynslo-
ven, reklamebekendtgørelsen og bekendtgørelse om video-
delingsplatformstjenester. Nævnet har mulighed for både af
egen drift samt efter konkrete henvendelser at føre tilsyn,
og har endvidere en forpligtelse til at afgive udtalelse om
public-service virksomhed. Nævnet er nedsat af kulturmini-
steren i medfør af § 39 i radio- og fjernsynsloven.
Radio- og tv-nævnet har en bred opgaveportefølje, og fører i
dag blandt andet tilsyn med en række audiovisuelle og audi-
tive aktører, som udøver programvirksomhed på baggrund
af en programtilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet,
samt tilsyn med overholdelse af regler vedrørende reklame
og sponsorering i radio, på tv eller on-demand. Radio- og
tv-nævnet kan i forbindelse med de opgaver, der er pålagt
nævnet, afgive udtalelse, udstede krav om tilbagebetaling af
støtte, iværksætte skærpende tilsyn, påtale overtrædelser og
træffe afgørelse om inddragelse, midlertidigt eller endeligt,
af en tilladelse til udøvelse af programvirksomhed. Af Ra-
dio- og tv-nævnets opgaveportefølje følger videre beføjelse
til at afgive udtalelse vedrørende public service-mediers re-
degørelse af deres public service-programvirksomhed.
Med den europæiske forordning om mediefrihed og forord-
ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med
politisk reklame indføres nye krav til nationalt tilsyn.
Af den europæiske forordning om mediefrihed art. 5, stk.
4, følger, at medlemsstaten skal udpege en eller flere uaf-
hængige myndigheder eller organer eller indføre mekanis-
mer, som er uden politisk indflydelse fra regeringen, og
som overvåger håndhævelsen af forordningens art. 5, stk.
1-3, om public service-udbyderes redaktionelle og funktio-
nelle uafhængighed. Tilsynsmyndighederne skal sikre, at
overvågningen dokumenteres samt offentliggøre resultaterne
af overvågningen.
7
Af art. 6 i den europæiske forordning om mediefrihed føl-
ger, at medietjenesteudbydere skal tilgængeliggøre oplysnin-
ger om bl.a. ejerskab, indtægter for statslig reklame m.v. for
modtagerne af deres tjenester, og at disse oplysninger skal
fremgå af en national database, som en national tilsynsmyn-
dighed eller lignende har ansvaret for at udvikle.
Det følger af art. 7 i den europæiske forordning om me-
diefrihed, at de nationale tilsynsmyndigheder skal sikre, at
forordningens kapitel III om ramme for reguleringssamar-
bejde og et velfungerende indre marked for medietjenester
anvendes. Tilsynsmyndighederne har til opgave at fremme
samarbejdet mellem medlemsstater og medietjenesteudby-
dere. Medlemsstaten skal i den forbindelse sikre, at de na-
tionale tilsynsmyndigheder eller -organer har tilstrækkelige
finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer til at udføre
deres opgaver i henhold til forordningen.
Endelig følger det af art. 25 i den europæiske forordning om
mediefrihed, at de nationale tilsynsmyndigheder i medlems-
staterne, skal overvåge og rapportere årligt om den samlede
fordeling af udgifter til statslig reklame til medietjenesteud-
bydere og udbydere af onlineplatforme på grundlag af de
offentlige myndigheders eller enheders årlige opgørelser.
Tilsvarende følger det af art. 22 i forordning om gennemsig-
tighed og målretning i forbindelse med politisk reklame, at
medlemsstaterne skal udpege kompetente myndigheder til at
føre tilsyn med udbydernes overholdelse af forordningens
krav til gennemsigtighed i art. 9, 11, 12 og 16. Disse krav
indebærer blandt andet, at det skal være tydeligt for mod-
tagerne, at en reklame er politisk, samt hvilken kontekst,
afsender og økonomi, der er forbundet med reklamen. Det
bemærkes, at tilsynsmyndigheden ikke skal føre tilsyn med
indholdet af reklamerne. Tilsynsmyndigheden skal være uaf-
hængig. I henhold til forordningens art. 22, stk. 5, litra
b og c, skal tilsynsmyndigheden kunne udstede påbud til
udbydere i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtel-
serne i forordningen, samt påbyde sponsorer og udbydere
at bringe overtrædelser af forordningen til ophør. I henhold
til forordningens art. 16 har tilsynsmyndigheden beføjelse
til at anmode udbydere af politiske reklametjenester om at
videregive alle nødvendige oplysninger med henblik på at
verificere overholdelsen af art. 9, 11, 12 og 14.
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at forordninger
gælder umiddelbart i hver medlemsstat, jf. art. 288 i Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), og derfor som
udgangspunkt ikke må implementeres i dansk lovgivning.
Det er Kulturministeriets vurdering, at den europæiske for-
ordning om mediefrihed og forordning om gennemsigtighed
og målretning i forbindelse med politisk reklame forpligter
medlemsstaterne til at føre tilsyn på områder, der ikke bliver
ført tilsyn med i dag, ligesom de nationale tilsynsmyndighe-
der bliver pålagt nye opgaver og beføjelser.
Kulturministeriet vurderer, at den hensigtsmæssige forank-
ring af tilsynsforpligtelsen for begge forordninger er i Ra-
dio- og tv-nævnet, som i forvejen har kompetencer til at
føre tilsyn med og behandle klager over reklamer, skjult
reklame, sponsorering og produktplacering på radio, tv og
on demand-tjenester. Det vurderes desuden, at det ved be-
handlingen af sager vedrørende mediepluralisme vil være
relevant at indhente udtalelser fra Medienævnet.
Det foreslås på den baggrund at udpege Radio- og tv-nævnet
som national tilsynsmyndighed med mulighed for at indhen-
te udtalelser fra Medienævnet.
Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindel-
se med politisk reklame vil være et nyt genstandsfelt for
Radio- og tv-nævnet, idet forordningen er platformsneutral,
mens Radio- og tv-nævnets nuværende kompetenceområde
vedrører radio, tv og on demand-tjenester. Nævnets nuvæ-
rende kompetencer dækker således ikke de markedsførings-
retlige aspekter, som er platformsneutrale. Tilsyn i henhold
til forordningen vurderes at kræve et medlem, der har bred
markedsføringsretlig kompetence henset til, at tilsyn med
reklamer ofte kræver en forståelse for det medie, som rekla-
men udkommer på. Det er derfor vurderingen, at der er
behov for at tilføre et medlem med markedsføringsretlige
kompetencer til Radio- og tv-nævnet, så nævnet opnår den
nødvendige indsigt i og viden om markedsføringsret og der-
med kan føre tilsyn i overensstemmelse med forordningen.
Det bemærkes, at Radio- og tv-nævnet allerede i dag be-
sidder visse markedsføringsretlige kompetencer, men hoved-
sageligt med medieretligt fokus. Kulturministeriet vurderer
derfor, at der er behov for at tilføre bredere markedsførings-
retlige kompetencer til brug for den nye opgave med at
føre tilsyn med politisk reklame. Ved at tilføre endnu et
medlem til nævnet, sikres det samtidig, at den nuværende
kompetencesammensætning i nævnet ikke svækkes. Dermed
opretholdes den mediefaglige kompetence i forhold til de
opgaver, der allerede i dag er pålagt nævnet, og samtidig
sikres, at der stadig er tilstrækkelige mediefaglige kompe-
tencer i nævnet til at løfte de nye opgaver i medfør af
forordningen om europæisk mediefrihed. På den baggrund
foreslås det at tilføre et nyt medlem til Radio- og tv-nævnet
med markedsføringsretlige kompetencer.
Da tilsynet i henhold til de to forordninger er nye opgaver,
vil det medføre et øget ressourcetræk i Radio- og tv-nævnet
og sekretariatsbetjeningen heraf i Slots- og Kulturstyrelsen.
Det er Kulturministeriets vurdering, at tilsynet med forord-
ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med
politisk reklame vil medføre nye opgaver for Radio- og
tv-nævnet. Tilsynet vil skulle omfatte kontrol af, om rekla-
meudbydere følger de fastsatte regler for politisk reklame,
8
som følger af forordningens art. 11 og 12. Det indebærer
kontrol af, om medievirksomhederne klart har angivet, når
der er tale om politisk reklame, kontrol af virksomhedens
offentliggørelse af oplysninger om ejerskab og finansiering
samt kontrol af kontekstoplysningerne vedr. reklamen, her-
under hvorvidt det klart fremgår, hvor mange penge, der
er brugt på reklamen, og hvordan disse midler er blevet
indsamlet. Derudover vil Radio- og tv-nævnet i medfør af
forordningens art. 22 som noget nyt få beføjelse til at udste-
de påbud.
Tilsynet med reglerne i forordningen om gennemsigtighed
og målretning i forbindelse med politisk reklame vil ude-
lukkende skulle iværksættes på baggrund af henvendelser,
anmeldelser eller anden dokumenteret information, der indi-
kerer en mulig overtrædelse af lovgivningen. Det betyder,
at Radio- og tv-nævnet ikke vil skulle foretage systematiske
eller rutinemæssige undersøgelser af politisk reklame, men i
udgangspunktet alene vil skulle reagere på sager, der giver
grundlag for mistanke om en overtrædelse af forordningens
bestemmelser. Radio- og tv-nævnet vil skulle vurdere hen-
vendelsens relevans, alvor og troværdighed, før der træffes
beslutning om eventuel opfølgning eller sanktionering. I
denne forbindelse vil nævnet kunne anmode om yderligere
dokumentation. Radio- og tv-nævnet vil således ikke skulle
foretage egeninitierede undersøgelser eller kontrolforanstalt-
ninger uden en forudgående anmeldelse fra en ekstern part.
Det er Kulturministeriets vurdering, at den europæiske for-
ordning om mediefrihed både medfører nye opgaver til Ra-
dio- og tv-nævnet samt opgaver, som Radio- og tv-nævnet
i forvejen opfylder. Det er vurderingen, at forpligtelserne i
henhold til forordningens art. 5 i om public service-medie-
udbyderes uafhængige funktion ikke medfører nye opgaver,
idet Radio- og tv-nævnet i forvejen overvåger public servi-
ce-udbydernes overholdelse af deres public service-forplig-
telser og løbende vil følge public service-udbyderes uafhæn-
gighed. Det er ligeledes vurderingen, at art. 7 ikke medfører
nye forpligtelser, idet det er en videreførelse af gældende ret
i medfør af implementeringen af AVMS direktivets art. 30,
vedrørende medlemsstaters tilsynsmyndigheder jf. endvide-
re forordningens art. 7, stk. 2. Artikel 6 medfører en ny
forpligtelse for tilsynsmyndigheden om at varetage en natio-
nal database, hvoraf det fremgår klart, hvem der ejer de
forskellige medieaktører samt hvor mange offentlige mid-
ler, udbyderen modtager i reklameindtægter fra offentlige
myndigheder og enheder. Artikel 22 medfører, at Radio- og
tv-nævnets kompetencer udvides til at foretage vurdering
af mediemarkedsfusioner. Endvidere medfører art. 25, at
Radio- og tv-nævnet som tilsynsmyndighed, skal følge og
årligt rapportere offentlige myndigheder og enheders udgif-
ter til statslig reklame.
Tilsynet i henhold til forordningerne vil ikke omfatte oplys-
ninger eller udtalelser, der tilknyttes virksomheders eller or-
ganisationers evne til at udøve redaktionel frihed, egenkon-
trol eller indskrænke ytringsfriheden. Dertil vil tilsynet ikke
omfatte virksomheders eller organisationers oplysninger, der
direkte tilknyttes disses strategiske handlerum eller forret-
ningshemmeligheder ud over de forpligtelser, der omfattes
af forordningerne. Endelig vil oplysninger eller aktiviteter,
der ikke direkte relaterer sig til de specifikke forpligtelser i
de to forordninger, ikke være underlagt tilsynet.
Det er Kulturministeriets vurdering, at der er behov for at
fastsætte nærmere regler for Radio- og tv-nævnets indhen-
telse af nødvendige oplysninger med henblik på at kunne
udføre tilsynsforpligtelsen i henhold til forordningerne. Det
foreslås derfor at bemyndige kulturministeren til at fastsætte
nærmere regler for Radio- og tv-nævnets forpligtelser og
tilsyn i forbindelse med de to forordninger. Det er hensigten
at fastsætte regler om bl.a. håndteringen af de oplysninger,
som nævnet modtager, herunder krav til fortrolighed og sik-
kerhed i forbindelse med opbevaring og behandling af disse
oplysninger for at sikre, at de behandles på en måde, der
beskytter forretningsfølsomme oplysninger. Procedurer for
sagsbehandling vil også blive præciseret, så der er klare ret-
ningslinjer for, hvordan tilsynet foretages i praksis, hvordan
indberetninger behandles, herunder tidsrammer for behand-
ling af sager og kommunikation med udbydere.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre negative økonomiske konsekven-
ser for staten på 4,8 mio. kr. årligt fra 2025 til 6 sekretari-
atsårsværk i forbindelse med tilsyn af forordning om euro-
pæisk mediefrihed og forordning om gennemsigtighed og
målretning med politisk reklame. Lovforslaget vil desuden
medføre negative økonomiske konsekvenser på 0,3 mio. kr.
årligt til honorar og rejser i forbindelse med forordning om
europæisk mediefrihed.
Langt størstedelen af Slots- og Kulturstyrelsens kommuni-
kation med aktørerne på markedet foregår allerede i dag
digitalt. Lovforslagets bestemmelser om, at kulturministeren
kan fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation og
anvendelse af bestemte it-systemer forventes derfor ikke at
medføre it-mæssige eller øvrige implementeringskonsekven-
ser.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre øvrige økonomiske
eller implementeringskonsekvenser for det offentlige, herun-
der kommuner og regioner.
Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitali-
seringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører isoleret set ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgø-
9
relser, som indebærer administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, jf. lovforslagets § 44 c, stk. 2, § 44 d, stk. 2,
§§ 85 b-85 e. De administrative konsekvenser består i, at
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. me-
dietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om
ejerskab mv. samt udbydere af politiske reklametjenesters
indberetning af oplysninger. De administrative konsekven-
ser vil blive vurderet, når bemyndigelsesbestemmelserne ud-
møntes i bekendtgørelser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets For-
ordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtig-
hed og målretning i forbindelse med politisk reklame og
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1083
af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for me-
dietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv
2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed).
Forordningerne vil i henhold til art. 288 i Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) gælde umiddelbart i hver
medlemsstat, og forordningerne må derfor som det klare
udgangspunkt ikke gentages i national ret.
Forordning om europæisk mediefrihed fastsætter en række
forpligtelser for medlemsstaterne med henblik på at sikre
mediefrihed og mediepluralisme i hele EU. Dette inklude-
rer blandt andet krav om gennemsigtighed i medieejerskab,
regler for statslig reklame og bestemmelser om mediemar-
kedsfusioner. Det overordnede formål med den europæiske
forordning om mediefrihed er at sikre mediefrihed, medie-
pluralisme og redaktionel uafhængighed i EU. Det er vurde-
ringen, at den nationale lovgivning på området i høj grad er
indrettet på en måde, som følger forordningen, men at visse
dele af forordningen medfører behov for at indføre supple-
rende nationale regler. Det gælder forordningens regler om
medietjenesteudbydernes tilgængeliggørelse af oplysninger
om ejerskab og indtægter for statslig reklame, jf. art. 6, vur-
dering af mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, og indberetning
af offentlige udgifter til statslig reklame, jf. art. 25. Det er
desuden vurderingen, at forordningen medfører behov for at
indføre nationalt tilsyn.
Af forordning om europæisk mediefrihed følger, at med-
lemsstaterne skal sikre, at den øverste ledelse i public ser-
vice-medier er uafhængig, at udpegningsprocessen til besty-
relserne i public service-medier er transparent, og at der
lægges på forhånd fastlagte kriterier til grund for udpegnin-
gen.
Forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbin-
delse med politisk reklame sigter mod at skabe større gen-
nemsigtighed i politisk reklame i det indre marked ved at
stille krav til både udbydere af politiske reklametjenester og
nationale myndigheder. Dette skal sikre, at politiske annon-
cer tydeligt identificeres, og at oplysninger om de finansielle
forhold vedrørende sådanne annoncer er offentligt tilgænge-
lige. Formålet med forordningen er at fastsætte ensartede
regler om gennemsigtighed med og målretning af politiske
reklamer både offline og online i hele EU, og indførelsen af
klare regler for politisk reklame bidrager til at sikre åbenhed
og transparente forhold omkring politiske budskaber. Det
er vurderingen, at forordningen medfører behov for at ind-
føre supplerende nationale regler, som præciserer, hvordan
udbydere af politiske reklametjenesters skal videregive disse
oplysninger til de kompetente nationale myndigheder. Det er
desuden vurderingen, at forordningen medfører behov for at
indføre nationalt tilsyn.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. decem-
ber 2024 til den 8. januar 2025 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
A4 Medier, Aller Media, Altinget, Avisen.dk, Alrow Media,
BEAM Audio Agency, Bauer Media, Berlingske Media,
Bonnier Publications, Bornholms Tidende, BT, Dagbladet
Børsen A/S, Danwatch, Det Nordjyske Mediehus, DK4,
DR, Ekstra Bladet, FBG Mediehus, Finans, Hovedstadens
Mediehus A/S, Information, JFM, JP/Politikens Hus A/S,
Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Mediegruppen A/S,
Mediehusene Midtjylland, Mediehuset København, Midtjyl-
lands Ugeaviser A/S, Nordiske Medier, Nordjyske Stiftsti-
dende, Podimo, Politiken, POV International, Radio IIII,
Samvirke, Sjællandske Medier A/S, Tech Media, Teknolo-
giens Mediehus, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/Bornholm,
TV 2/FYN, TV 2/Kosmopol, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV
2/Østjylland, TV Midt Vest, TV SYD, Watch Medier A/S,
Weekendavisen, Zetland, Århus Stiftstidende, Branchefor-
eningen af Danske Distributionsvirksomheder, Center for
Podcasting, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Sam-
råd, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk
Markedsføring, Danske Advokater, Danske Annoncører og
Markedsførere (DAOM), Danske Forlag, Danske Handica-
porganisationer, Danske Lokalaviser, Danske Mediedistribu-
tører, Danske Medier, Danske Regioner, DILEM (Danske
Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), DMJX, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, Folketinget, Forbrugerrådet
TÆNK, Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske
internetmedier, IT-Branchen, KL (Kommunernes Landsfor-
ening), Medienævnet, Medierådet for Børn og Unge, Nye
Medier, Pressenævnet, Producentforeningen, Publicistklub-
ben, Radio- og tv-nævnet, Samarbejdsforum for danske Lyt-
10
ter- og Seerorganisationer, SAML (Sammenslutningen af
Medier i Lokalsamfundet).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil medføre negative
økonomiske konsekvenser for sta-
ten på 4,8 mio. kr. årligt fra 2025
til 6 sekretariatsårsværk i forbin-
delse med tilsyn med den europæ-
iske forordning om mediefrihed og
forordning om gennemsigtighed og
målretning med politisk reklame.
Lovforslaget vil desuden medføre
negative økonomiske konsekven-
ser på 0,3 mio. kr. årligt til hono-
rar og rejser i forbindelse med den
europæiske forordning om medie-
frihed.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil medføre negative
økonomiske konsekvenser for sta-
ten på 4,8 mio. kr. årligt fra 2025
til 6 sekretariatsårsværk i forbin-
delse med tilsyn med den europæ-
iske forordning om mediefrihed og
forordning om gennemsigtighed og
målretning med politisk reklame.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbin-
delse med politisk reklame og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for
medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU
(den europæiske forordning om mediefrihed).
Forordningerne vil i henhold til art. 288 i Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF) gælde umiddelbart i hver medlemsstat, og forordninger-
ne må derfor som det klare udgangspunkt ikke gentages i national ret.
11
Det er vurderingen, at forordningerne medfører behov for at indføre sup-
plerende nationale bestemmelser. Det er desuden vurderingen, at forord-
ningerne forpligter medlemsstaterne til at indføre tilsyn.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 39, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirk-
somhed m.v., at Radio-og tv-nævnet består af 11 medlem-
mer, der beskikkes af kulturministeren, og at ministeren
udpeger 9 ud af de 11 medlemmer til Radio- og tv-næv-
net. Danske Medier og Dansk Journalistforbund indstiller
hver to kandidater, der repræsenterer praktisk mediefaglig-
hed, hvor ministeren udpeger en af de indstillede kandida-
ter fra hver af de to indstillende parter De resterende to
medlemmer udpeges af henholdsvis Samarbejdsforum for
Danske Lytter- og Seerorganisationer og Den Danske Dom-
merforening.
Det foreslås i § 39, stk. 1, at »11 medlemmer« ændres til »12
medlemmer« og at »9 medlemmer« ændres til »10 medlem-
mer«.
De foreslåede ændringer vil medføre, at Radio- og tv-næv-
net fremover vil blive udvidet med et medlem, så Radio- og
tv-nævnet fremover vil bestå af 12 medlemmer, og at kul-
turministeren fremover vil skulle udpege 10 medlemmer til
Radio- og tv-nævnet. Samarbejdsforum for Danske Lytter-
og Seerorganisationer og Den Danske Dommerforening vil
fortsat udpege et medlem hver til Radio- og tv-nævnet. Dan-
ske Medier og Dansk Journalistforbund vil ligeledes fortsat
hver indstille to kandidater, der repræsenterer praktisk me-
diefaglighed, og ministeren vil fortsat udpege en af de ind-
stillede kandidater fra hver af de to indstillende parter.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at Radio- og tv-næv-
net fremover som noget nyt også skal repræsentere markeds-
føringsretlige kompetencer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 39, stk. 2, 1. pkt., i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v., at de medlemmer, som ministe-
ren udpeger til Radio- og tv-nævnet, skal repræsentere ju-
ridiske og økonomiske/administrative kompetencer, medie-
forskningskompetencer og praktisk mediefaglighed.
Det foreslås, at der i § 39, stk. 2, 1. pkt., efter »medieforsk-
ningskompetencer« indsættes », markedsføringsretlige kom-
petencer«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Radio- og tv-nævnet
fremover som noget nyt skal repræsentere markedsførings-
retlige kompetencer. Hensigten med forslaget er at sikre,
at nævnet opnår den nødvendige indsigt i og viden om mar-
kedsføringsretlige aspekter, herunder bl.a. om udformningen
og indholdet af reklamer, platformsneutral markedsføring
samt direkte markedsføring, til at kunne føre tilsyn i henhold
til forordning om gennemsigtighed og målretning i forbin-
delse med politiske reklame.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Radio- og tv-nævnet er tilsynsmyndighed i sager vedr. bl.a.
distribution af lyd- og billedprogrammer, programvirksom-
hed på grundlag af lyd- og billedprogrammer, programvirk-
somhed på grundlag af tilladelse eller registrering, jf. kap. 7
i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og underlig-
gende bekendtgørelser. Forordning om gennemsigtighed og
målretning i forbindelse med politisk reklame vil fra anven-
delsestidspunkterne forpligte medlemsstaterne til at føre til-
syn med forordningens bestemmelser om gennemsigtighed i
politisk reklame jf. art. 11 og 12.
På samme måde vil den europæiske forordning om medie-
frihed fra anvendelsestidspunkterne medføre opgaver for
tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne, herunder om at
overvåge overholdelsen af kravene til mediepluralisme og
redaktionel uafhængighed, jf. art. 5, varetage en national
database vedrørende medieejerskab og oplysninger om mod-
tagne offentlige midler til statslig reklame, jf. art. 6, fore-
tage vurdering af mediemarkedsfusioner, som kan påvirke
mediesektoren, jf. art. 22 samt følge og årligt rapportere
offentlige myndigheders og enheders udgifter til statslig re-
klame, jf. art. 25. Af forordningens art. 5, stk. 4, følger,
at medlemsstaten skal udpege en eller flere uafhængige
myndigheder eller organer eller indføre mekanismer, som er
uden politisk indflydelse fra regeringen, og som overvåger
håndhævelsen af forordningens art. 5, stk. 1-3, om public
service-udbyderes redaktionelle og funktionelle uafhængig-
12
hed. Forordningens art. 7 fastsætter rammerne for de natio-
nale tilsynsmyndigheder eller -organer.
Med § 44 c, stk. 1, foreslås det, at Radio- og tv-nævnet er
national tilsynsmyndighed, jf. art. 5, stk. 4, og art. 7 i den
europæiske forordning om mediefrihed.
Forslaget vil medføre, at Radio- og tv-nævnet vil skulle
overvåge anvendelsen af forordningens art. 5 om public ser-
vicemedieudbyderes redaktionelle og funktionelle uafhæn-
gighed, varetage en national database jf. art. 6, vurdere
mediemarkedsfusioner, jf. art. 22 samt følge og rapportere
om udgifter til statslig reklame, jf. art. 25.
Det foreslås med § 44 c, stk. 2, at kulturministeren kan fast-
sætte nærmere regler om Radio- og tv-nævnets forpligtelser
og tilsyn efter stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at kulturministeren vil kunne
udstede administrative forskrifter om Radio- og tv-nævnets
forpligtelser og tilsyn med den europæiske forordning om
mediefrihed. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive
anvendt til at fastsætte regler, som uddyber, hvordan nævnet
skal udføre sine opgaver som tilsynsmyndighed, herunder
krav til fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med opbeva-
ring og behandling af oplysninger, samt regler og tidsram-
mer for nævnets sagsbehandling.
Med § 44 d, stk. 1, foreslås det, at Radio- og tv-nævnet er
national tilsynsmyndighed, jf. artikel 22, stk. 3-4, i forord-
ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med
politisk reklame.
Det vil medføre, at Radio- og tv-nævnet vil skulle føre tilsyn
med overholdelsen af de bestemmelser i forordningen, som
omhandler krav til gennemsigtighed i politisk reklame, jf.
art. 11 og12. Nævnet vil således skulle føre tilsyn med, at
politiske reklamer opfylder gennemsigtighedskravene, her-
under at modtagerne får adgang til oplysninger om afsender,
formål og økonomi bag reklamerne. Tilsynet vil ikke omfat-
te selve indholdet af reklamerne.
Radio- og tv-nævnet vil ikke skulle foretage systematiske
eller rutinemæssige undersøgelser af politisk reklame, men
i udgangspunktet alene foretage tilsyn på baggrund af kon-
krete henvendelser, anmeldelser eller anden dokumenteret
information, der giver grundlag for mistanke om en overtræ-
delse af forordningens bestemmelser.
Det foreslås med § 44 d, stk. 2, at kulturministeren kan fast-
sætte nærmere regler om Radio- og tv-nævnets forpligtelser
og tilsyn efter stk. 1.
Dermed vil kulturministeren kunne udstede administrative
forskrifter om Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn
med forordning om gennemsigtighed og målretning i for-
bindelse med politisk reklame. Bemyndigelsen vil kunne
blive anvendt til at fastsætte regler, som præciserer, hvor-
dan nævnet skal udføre sine opgaver som tilsynsmyndighed,
herunder regler om nævnets håndtering af oplysninger og
sagsbehandling.
Muligheden for at regulere kravene administrativt vil give
den nødvendige fleksibilitet til at justere reglerne i takt
med udviklingen af nye kommunikations- og teknologiske
platforme, så der sikres en hensigtsmæssig formidling af
relevante oplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Med den europæiske forordning om mediefrihed og forord-
ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med
politisk reklame indføres regler, som ikke i forvejen gælder i
dansk ret.
Art. 6 i den europæiske forordning om mediefrihed fastlæg-
ger krav til gennemsigtighed omkring medietjenesteudby-
deres ejerskab og finansielle kilder, specielt indtægter fra
statslig reklame. Disse krav skal sikre, at offentligheden har
adgang til væsentlige oplysninger om, hvem der ejer og
finansierer medietjenester med henblik på at kunne identifi-
cere eventuelle interessekonflikter og derved bevare tilliden
til mediernes uafhængighed.
Art. 22 i den europæiske forordning om mediefrihed fast-
lægger rammer for vurdering af mediemarkedsfusioner, her-
under at medlemsstaterne i national ret skal fastsætte materi-
elle og proceduremæssige regler, der muliggør en vurdering
af mediemarkedsfusioner, som kan have en betydelig ind-
virkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhæn-
gighed.
Art. 25 i den europæiske forordning om mediefrihed fast-
lægger kravene til gennemsigtighed i forbindelse med of-
fentlige udgifter til reklame. Denne artikel skal sikre, at
offentligheden har adgang til information om, hvordan of-
fentlige midler bruges til reklameformål, og at der er kontrol
med, at midlerne anvendes på en fair og gennemsigtig måde.
Det følger af art. 16 i forordning om gennemsigtighed og
målretning i forbindelse med politisk reklame, at de kom-
petente nationale myndigheder har beføjelse til at anmode
udbydere af politiske reklametjenester om at videregive op-
lysninger, som er nødvendige af hensyn til at føre tilsyn
med overholdelse af de i forordningen fastsatte forpligtelser
for udbyderne. Af bestemmelsen følger videre, at oplysnin-
gerne skal være fuldstændige, nøjagtige og pålidelige og
skal forelægges i et klar, sammenhængende og konsolideret
format. Udbyderne skal udpege et kontaktpunkt, en juridisk
enhed eller fysisk person, for kommunikation mellem myn-
digheder og udbyder.
13
I henhold til art. 22, stk. 5, litra b og c, i forordning om
gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk
reklame kan den nationale tilsynsmyndighed, som led i til-
synet, udstede påbud til udbydere i tilfælde af manglende
overholdelse af forpligtelserne i forordningen samt påbyde
sponsorer og udbydere at bringe overtrædelser af forordnin-
gen til ophør.
Med henblik på at sikre mulighed for efterlevelse og admi-
nistration af kravene i forordningerne foreslås det at indføre
et nyt kapitel 11 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
m.v., som skal bestå af flere bemyndigelsesbestemmelser til
at indføre supplerende regler. Det foreslås, at kapitlet skal
bestå af §§ 85 b-85 e.
Med § 85 b foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte
regler om medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af op-
lysninger om ejerskab, indtægter for statslig reklame mv., jf.
art. 6, stk. 1, i den europæiske forordning om mediefrihed.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
anvendt til at udstede en administrativ forskrift, som præ-
ciserer, hvilke oplysninger medietjenesteudbyderne skal of-
fentliggøre, og hvordan dette skal ske. Dette vil kunne inklu-
dere krav om regelmæssig rapportering, offentliggørelse på
let tilgængelige platforme og standarder for nøjagtighed og
fuldstændighed af de oplysninger, der offentliggøres.
Den foreslåede bemyndigelse og regler udstedt i medfør
heraf vil dermed muliggøre overholdelsen af kravene i art. 6
i den europæiske forordning om mediefrihed om at øge
gennemsigtigheden i mediesektoren og gøre det lettere for
offentligheden, forskere og regulatoriske myndigheder at få
indsigt i medietjenesteudbydernes ejerskabsforhold og øko-
nomiske afhængigheder.
Overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåe-
de § 85 b vil kunne medføre bødestraf, jf. lovforslagets nr. 7.
Med § 85 c foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler vedrørende vurdering af mediemarkedsfusi-
oner, jf. art. 22, stk. 1, i den europæiske forordning om
mediefrihed.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
anvendt til at udstede en administrativ forskrift med nærme-
re kriterier og procedurer for vurdering af mediemarkedsfu-
sioner. Dette vil kunne omfatte vurderingskriterier baseret
på markedets struktur, fusionens potentielle indvirkning på
mediepluralismen og offentlighedens adgang til forskelligar-
tede informationer. De fastsatte regler vil bl.a. skulle sikre,
at vurderingen af fusioner foretages på en transparent måde
i overensstemmelse med art. 22 i den europæiske forordning
om mediefrihed.
Med § 85 d foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte
regler om offentlige myndigheders eller enheders indberet-
ning af offentlige udgifter til statslig reklame og om Ra-
dio- og tv-nævnets indhentelse af yderligere oplysninger, jf.
art. 25 i den europæiske forordning om mediefrihed.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
anvendt til at udstede en administrativ forskrift, der præci-
serer kravene for offentlige myndigheders indberetning af
offentlige udgifter til statslig reklame. Formålet med regler-
ne vil være at sikre, at oplysningerne indberettes systematisk
og præcist, samt at de er tilgængelige for offentligheden i
overensstemmelse med forordningens art. 25. Det er også
hensigten at fastsætte nærmere regler, som skal sikre, at Ra-
dio- og tv-nævnet kan indhente de nødvendige oplysninger
for at vurdere overholdelsen af reglerne og dermed sikre
en effektiv håndhævelse af forordningen. Det bemærkes, at
der ikke vil være tale om personoplysninger. Udmøntningen
af bemyndigelsen vil skulle ske inden for rammerne af lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs-
indgreb og oplysningspligter.
Med § 85 e foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler for udbydere af politiske reklametjenesters
indberetning af oplysninger, jf. art. 16 i forordning om gen-
nemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk rekla-
me.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at ud-
stede administrative forskrifter med nærmere regler for ud-
bydere af politiske reklametjenesters indberetning af oplys-
ninger, som Radio- og tv-nævnet kan anmode om i henhold
til forordningens art. 16, herunder regler om, hvordan infor-
mationer om politiske reklamer indsamles, struktureres og
rapporteres til relevante myndigheder. Formålet med regler-
ne vil være at sikre overholdelse af gennemsigtighedskra-
vene i forordningen om politisk reklame. Bemyndigelsesbe-
stemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte nærmere
regler, som kan sikre, at Radio- og tv-nævnet kan indhente
de nødvendige oplysninger for at vurdere overholdelsen af
reglerne og dermed sikre en effektiv håndhævelse af forord-
ningen. Der vil ikke være tale om personoplysninger. Ud-
møntningen af bemyndigelsen vil ske inden for rammerne
af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter.
Overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåe-
de § 85 e vil kunne medføre bødestraf, jf. lovforslagets nr. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af forvaltningslovens § 32 a, at vedkommende
minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital
kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvalt-
ning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation. Bestemmelsen er ikke udmøntet i radio- og
fjernsynsloven.
Det foreslås at indsætte § 92 c.
14
Med stk. 1 foreslås, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kultur-
styrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler,
som er udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. vil
kunne fastsættes regler om, at skriftlige meddelelser m.v.
til eller fra myndighederne om forhold, som er omfattet af
loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for
behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Langt størstedelen af styrelsens kommunikation foregår alle-
rede digitalt. Hvis oplysningerne m.v. sendes til styrelsen på
anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis
pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt i
forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne
på området, herunder om pligten til at kommunikere på den
foreskrevne digitale måde.
Samtidig vil bestemmelsen indebære, at skriftlige medde-
lelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendes på den
foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem
til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er
tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk.
3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post,
der anses for at være kommet frem, når den pågældende
meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelser vedrørende tilsyn og indberetning. Af
bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsesbestemmel-
serne i loven, kan det nærmere fremgå, hvem der omfattes
af pligten til at kommunikere digitalt med Slots- og Kul-
turstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde. Det
forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet
således, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kul-
turstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler
udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. via e-mail
eller eventuelt via den offentlige digitale postløsning.
Ved henvendelser til Slots- og Kulturstyrelsen vil styrelsen
kunne stille krav om, at den pågældende oplyser en e-maila-
dresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse
med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til
styrelsen.
På sigt kan det blive relevant at udvikle andre digitale
løsninger til brug for kommunikation om forhold, som er
omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Der vil efter bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om,
at Slots- og Kulturstyrelsen kan sende visse meddelelser,
herunder afgørelser, til den pågældendes digitale postkasse
med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital
Post.
Der vil desuden kunne fastsættes regler om fritagelser fra
pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden
kan bl.a. tænkes anvendt, hvor det er påkrævet at anvende
en dansk digital signatur, og der f.eks. er tale om en virk-
somhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk
digital signatur. Fritagelsesmuligheden kan desuden tænkes
anvendt i de situationer, hvor en person har en kognitiv eller
fysisk funktionsnedsættelse eller har sproglige barrierer.
Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den
pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågælden-
de har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever
lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, vil ikke kunne føre til fritagelse fra pligten til di-
gital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende
en offentlig tilgængelig computer på f.eks. et folkebibliotek
eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen
på den pågældendes vegne.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om digital kommunikation, herunder om anven-
delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. kan
fastsættes regler om krav om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, digitale selvbetjeningsløsninger, digitale formater,
digital signatur m.v.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
Slots- og Kulturstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen
er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle
meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret
automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
til en virksomhed eller en person på det tidspunkt, hvor
meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En medde-
lelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den
pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis
dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågæl-
dendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende
har mistet koden til sin digitale signatur.
Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at myndigheder kan udstede afgørelser og andre doku-
menter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør
af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsva-
rende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren kan fastsætte regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen
kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven
eller regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med
maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller
under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifi-
kation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumen-
tet. Sådanne afgørelser og dokumenter vil kunne sidestilles
med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
15
Det følger af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de doku-
menter, der udgår fra en myndighed til borgere, virksomhe-
der, mv., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørel-
se, skal være forsynet med en personlig underskrift eller
være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig
identifikation af den, som er afsender af dokumentet og at
dokumentet er endeligt. Af forvaltningslovens § 32 b, stk. 4,
følger, at efter forhandling med finansministeren og justits-
ministeren kan der fastsættes nærmere regler om, hvornår
betingelserne i stk. 1 skal anses for at være opfyldt. Det
bemærkes, at der med det foreslåede stk. 3 ikke lægges op
til, at kulturministeren skal kunne fastsætte nærmere regler
om, hvornår betingelserne i forvaltningslovens § 32 b, stk.
1, skal anses for opfyldt.
Til nr. 6
Straffebestemmelser for overtrædelse af visse bestemmelser
i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. følger af lovens
§§ 93 og 94. Af § 93, stk. 2, følger, at i forskrifter, der
udstedes i medfør af § 6, stk. 2, § 7, § 77, § 85, § 85 a, §
88 og § 90, stk. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Det foreslås, at der i § 93, stk. 2, efter »§ 85 a, « indsættes
»§ 85 b, § 85 e,«.
Forslaget vil medføre, at administrative forskrifter udstedt
i henhold til de nævnte bestemmelser vil kunne indeholde
hjemmel til bødestraf for overtrædelser.
Det omfatter regler om medietjenesteudbyderes tilgængelig-
gørelse af oplysninger om ejerskab, indtægter for statslig re-
klame m.v., jf. den foreslåede § 85 b, og regler om udbydere
af politiske reklametjenesters indberetning af oplysninger til
Radio- og tv-nævnet, jf. den foreslåede § 85 e.
Til nr. 7
Straffebestemmelser for overtrædelse af visse bestemmelser
i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. følger af lovens
§§ 93 og 94.
Af art. 25, stk. 1, i forordning om gennemsigtighed og
målretning i forbindelse med politisk reklame følger, at
medlemsstaterne efter behov fastsætter regler om sanktioner
eller andre foranstaltninger, der finder anvendelse på spon-
sorer eller udbydere af politiske reklametjenester for så vidt
angår overtrædelser af art. 5-17, 20 og 21.
Det foreslås med § 93, stk. 4, at kulturministeren kan fast-
sætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af
art. 5, 9, 11, 12 og 16 i forordning om gennemsigtighed og
målretning i forbindelse med politisk reklame.
Det vil medføre, at der vil kunne fastsættes hjemmel til
bødestraf for manglende overholdelse af de pågældende be-
stemmelser, som omhandler udbyderes og udgiveres forplig-
telser til bl.a. levering af politiske reklamer, identificering,
registrering af oplysninger, mærkning af reklamer, gennem-
sigtighed i forbindelse med politiske reklamerne, samt for-
pligtelse til videregivelse af oplysninger til tilsynsmyndighe-
den. Forordningens art. 25 fastsætter rammerne for størrelse
og opgørelse af bøderne. Af stk. 2, følger, at maksimum-
beløbet for den økonomiske sanktion, der kan pålægges,
baseres på den økonomiske formåen hos den enhed, der er
omfattet af sanktioner, som skal være:
a) 6 pct. af den årlige indkomst eller budgettet for sponsoren
eller udbyderen af politiske reklametjenester, alt efter hvad
der er relevant og højest, eller
b) 6 pct. af den årlige globale omsætning på verdensplan for
sponsoren eller udbyderen af politiske reklametjenester i det
foregående regnskabsår.
Af art. 25, stk. 4, følger, at når der træffes afgørelse om
sanktionernes art og størrelse, skal der i hvert enkelt tilfælde
tages behørigt hensyn til bl.a. følgende:
a) overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varig-
hed,
b) hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagt-
somt,
c) enhver foranstaltning, der træffes for at afbøde eventuelle
skader,
d) alle relevante tidligere overtrædelser og andre skærpende
eller formidlende omstændigheder i sagen,
e) graden af samarbejde med den kompetente myndighed,
og
f) størrelsen af og den økonomiske formåen hos den enhed,
der er omfattet af sanktioner, hvis det er relevant.
Af art. 25, stk. 5, følger, at tilsidesættelser af art. 5, 7, 11,
12, 13, 15, 16 og 18 betragtes som særlig alvorlige, når
de vedrører politisk reklame, der udgives eller udbredes i
løbet af den sidste måned forud for et valg eller en folke-
afstemning og rettes mod borgere i den medlemsstat, hvor
det pågældende valg eller den pågældende folkeafstemning
afholdes.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 11 i lov om mediestøtte, at kulturministe-
ren nedsætter et medienævn, som behandler ansøgninger om
tilskud i henhold til denne lov, samt at nævnet fører tilsyn
med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmel-
ser fastsat i henhold til loven og vilkår for tilskud.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 11, hvorefter kultur-
ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler vedrø-
rende Medienævnets udtalelser i forbindelse med vurdering
af mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, stk. 1, litra c, i den
16
europæiske forordning om mediefrihed og § 85 d i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte nærmere procedurer for Medienævnets udtalelse
om mediemarkedsfusioner til Radio- og tv-nævnet, herunder
krav til frist og format.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 85
c, hvor det foreslås, at kulturministeren fastsætter nærmere
regler vedrørende vurdering af mediemarkedsfusioner, jf.
art. 22, stk. 1, i den europæiske forordning om mediefrihed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 12, stk. 3, i lov om mediestøtte, at kultur-
ministeren udpeger medlemmer til Medienævnet, og at for-
manden skal være jurist. Der er ikke fastsat regler om en
næstformand.
Det foreslås at nyaffatte § 12, stk. 3, hvorefter kulturmini-
steren udpeger nævnets medlemmer, herunder nævnets for-
mand og næstformand. Formanden skal være jurist.
Forslaget har ikke til hensigt at ændre væsentligt i den
gældende bestemmelse, men at tilføje, at kulturministeren
som noget nyt vil få mulighed for at udpege en næstfor-
mand til Medienævnet blandt nævnets eksisterende medlem-
mer. Dermed sikres, at en næstformand vil kunne varetage
formandens opgaver i tilfælde af formandens fravær eller
ved formandens inhabilitet, så nævnet kan opretholde sin
beslutningsdygtighed.
Til § 3
Det foreslås med § 3, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. gælder ikke
for Grønland og Færøerne, jf. lovens § 96, og loven ikke
indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland
og Færøerne. Lov om mediestøtte gælder heller ikke for
Grønland og Færøerne, jf. lovens § 22, ligesom loven heller
ikke indeholder hjemmel til at sætte i kraft for Grønland og
Færøerne.
Denne ændringslov gælder på den baggrund ikke for Grøn-
land og Færøerne og kan ikke sættes i kraft for Grønland og
Færøerne.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020,
som ændret ved lov nr. 2212 af 29. december
2020, lov nr. 1595 af 28. december 2022, lov nr.
615 af 11. juni 2024 og lov nr. 675 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 39. Kulturministeren nedsætter Radio- og
tv-nævnet, der består
af 11 medlemmer, som beskikkes af ministe-
ren. Ministeren udpeger
9 medlemmer, herunder formand og næstfor-
mand, Samarbejdsforum
for Danske Lytter- og Seerorganisationer ud-
peger 1 medlem, og
Den Danske Dommerforening udpeger 1
medlem. Danske Medier
og Dansk Journalistforbund indstiller hver 2
kandidater, der repræsenterer praktisk medie-
faglighed, og ministeren udpeger 1 af de
indstillede kandidater fra hver af de to ind-
stillende parter. De enkelte medlemmer kan
genudpeges
1. I § 39, stk. 1, 1. pkt. ændres »11 medlemmer«
til: »12 medlemmer« og »9 medlemmer« til: »10
medlemmer«.
§ 39. ---
Stk. 2. De medlemmer, ministeren udpe-
ger, skal repræsentere juridiske og økonomi-
ske/administrative kompetencer, medieforsk-
ningskompetencer og praktisk mediefaglig-
hed. Formanden skal være
jurist. 1 medlem skal have særlig strafferetlig
indsigt.
2. I § 39, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »medie-
forskningskompetencer«: », markedsføringsretli-
ge kompetencer«
3. Efter § 44 b indsættes i kapitel 7:
18
»§ 44 c. Radio- og tv-nævnet er national tilsyns-
myndighed, jf. artikel 5, stk. 4, og artikel 7 i den
europæiske forordning om mediefrihed.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om nævnets forpligtelser og tilsyn.
§ 44 d. Radio- og tv-nævnet er national tilsyns-
myndighed, jf. artikel 22, stk. 3 og 4, i forordning
om gennemsigtighed og målretning i forbindelse
med politisk reklame.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om nævnets forpligtelser og tilsyn.«
4. Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Håndhævelse af den europæiske forordning om
mediefrihed og forordning om gennemsigtighed
og målretning i forbindelse med politisk reklame
§ 85 b. Kulturministeren kan fastsætte regler om
medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af op-
lysninger om ejerskab, indtægter for statslig re-
klame m.v., jf. artikel 6 i den europæiske forord-
ning om mediefrihed.
§ 85 c. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om vurdering af mediemarkedsfusioner, jf.
artikel 22, stk. 1, i den europæiske forordning om
mediefrihed.
§ 85 d. Kulturministeren kan fastsætte regler om
offentlige myndigheders eller enheders indberet-
ning af offentlige udgifter til statslig reklame og
om Radio- og tv-nævnets indhentelse af yderlige-
re oplysninger, jf. artikel 25 i den europæiske
forordning om mediefrihed.
§ 85 e. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler for udbydere af politiske reklametjenesters
indberetning af oplysninger til Radio- og tv-næv-
net, jf. artikel 16 i forordning om gennemsigtig-
19
hed og målretning i forbindelse med politisk re-
klame.«
5. Efter § 92 b indsættes i kapitel 12:
»§ 92 c. Kulturministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation med Slots- og
Kulturstyrelsen om forhold, som er omfattet af
denne lov eller af regler udstedt i medfør af den-
ne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digi-
tale formater og digital signatur m.v.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om,
at myndigheder kan udstede afgørelser og andre
dokumenter efter denne lov eller efter regler ud-
stedt i medfør af denne lov uden underskrift,
med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik,
der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet.«
§ 93. ---
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 6, stk.
2, § 7, § 77, § 85, §
85 a, § 88 og § 90, stk. 1 og 5, kan der
fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
6. I § 93, stk. 2, indsættes efter »§ 85 a, «: »§ 85
b, § 85 e,«
7. I § 93 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om
straf i form af bøde for overtrædelse af art. 5, 9,
11, 12 og 16 i forordning om gennemsigtighed og
målretning i forbindelse med politisk reklame.«
§ 2
I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om medie-
støtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj
2017, lov nr. 1558 af 12. december 2023 og lov
20
nr. 675 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-
dringer:
§ 11. ---
Stk. 2. ---
1. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om nævnets udtalelser i forbindelse med
vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 22,
stk. 1, litra c, i den europæiske forordning om
mediefrihed og § 85 c i lov om radio- og fjern-
synsvirksomhed m.v.«
§ 12. ---
Stk. 3. Kulturministeren udpeger nævnets
medlemmer, herunder nævnets formand, der
skal være jurist.
2. § 12, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kulturministeren udpeger nævnets med-
lemmer, herunder nævnets formand og næstfor-
mand. Formanden skal være jurist.«
21