Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dansk Producentansvar
Vester Farimagsgade 3, 2.
DK-1606 København V
Tel: +45 3915 5161
E-mail: info@producentansvar.dk
www.producentansvar.dk
CVR: 29028842
EAN: 5790002305924
20. december 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af
lov om miljøbeskyttelse (Gennemførelse af
ændringsdirektivet om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr (WEEE))
Tak for muligheden for at give høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om
ændring af lov om miljøbeskyttelse.
DPA har følgende bemærkninger:
Generelt gør vi opmærksom på, at DPA’s administration følger den til enhver tid
gældende regulering. Fortolkningsretten af EU-regulativer henhører under
ressortmyndigheden.
DPA kan alene administrere ud fra de kompetencer og beføjelser, der er delegeret af
ministeriet. DPA’s administration af opgaver og beføjelser er således naturligt
afgrænset og rammesat af de nationale bestemmelser, og den fortolkning
ressortministeriet har lagt til grund i bestemmelserne.
DPA gør for god ordens skyld opmærksom på, at DPA ikke kan holdes ansvarlig for
ministeriets manglende korrekt forståelse af EU-direktivet, og virkningerne heraf, da
det er den nationale regulering, der fastsætter rammerne for DPA’s virksomhed i
praksis. DPA kan alene indrette DPA’s administration ud fra rammerne i de til enhver
tid gældende regler.
2024-ændringsdirektivet
DPA forstår lovforslaget således, at det alene har til hensigt at tilvejebringe de
nødvendige nationale bemyndigelseshjemler til at justere i de nationale regler
(miljøbeskyttelsesloven og elektronikaffaldsbekendtgørelsen), så de efterlever 2024-
ændringsdirektivet, der er en tilpasning foranlediget af EU-domstolens dom af 25.
januar 2022 i sag C-181/20.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.3., at det er
Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at ”Det følger af 2024-ændringsdirektivet,
Offentligt
L 158 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
at der skal differentieres mellem tidspunktet for, hvornår de forskellige elektriske og
elektroniske produkttyper, særligt fotovoltaiske paneler og produkter omfattet af det
åbne anvendelsesområde, er omfattet af finansieringspligten og mærkningspligten.”
Ministeriet blev i forbindelse med dommen ”opmærksom på, at ministeriet ikke har
haft en korrekt forståelse af dele af 2003-direktivets anvendelsesområde for
fotovoltaiske paneler og ”åbent anvendelsesområde”. Ministeriet har således tidligere
fortolket 2003-dirketivets anvendelsesområde som et åbent anvendelsesområde, som
bl.a. omfattede fotovoltaiske paneler.”
Som DPA forstår, vil de foreslåede regler således betyde:
- Differentiering af hvornår de forskellige elektriske og elektroniske
produkttyper er omfattet af WEEE-direktivets anvendelsesområde, og deraf
omfattet af finansieringspligten og mærkningspligten. Differentieringen
udgøres af 3 faser hvor anvendelsesområdet er udvidet:
o 2003-direktivets oprindelige anvendelsesområde (fotovoltaiske
paneler ikke omfattet) gældende fra 13. august 2005.
o Tilføjelse af fotovoltaiske paneler til anvendelsesområdet fra 13.
august 2012.
o ”Åbent anvendelsesområde” tilføjes anvendelsesområdet gældende
fra 15. august 2018.
- Finansieringspligten og mærkningspligten indtræder således afhængigt af
hvornår produkttypen er omfattet af anvendelsesområdet.
- En præcisering vedrørende hvilket elektrisk og elektronisk udstyr, der er
omfattet af finansieringspligten i forbindelse med historisk affald.
Anvendelsesområde
Ud fra lovforslagets lovbemærkninger forstår DPA, at ændringerne hovedsageligt
udgør en differentiering i tidspunkter for hvornår produktområder er omfattet af
WEEE-direktivets anvendelsesområde historisk set.
DPA finder det uhensigtsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt udfordrende, at Miljø-
og Ligestillingsministeriet ændrer i datoer bagudrettet ift. hvornår produktområder
er omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde. En sådan bagudrettet
regulering bevirker, som ministeriet selv bemærker, at der kan forekomme
producenter, som har finansieret affaldshåndtering af elektrisk og elektroniskudstyr,
i en afgrænset historisk periode, hvor de ikke var forpligtiget til det. Imidlertid må
DPA igen henholde sig til, at vi alene har beføjelser til at administrere ud fra de til
enhver tid gældende regler på området, og at vi ikke kan administrere nye regler med
tilbagevirkende kraft.
3
Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.5. fremgår, at ”Det er Dansk
Producentansvar, der har kompetence til at træffe afgørelser vedrørende
anvendelsesområdet, jf. bekendtgørelsens § 10.”
Da lovforslaget netop regulerer hvornår elektriske og elektroniske produkter
omfattes af anvendelsesområdet, skal vi understrege, at DPA alene kan udøve denne
afgørelseskompetence i overensstemmelse med de til enhver tid gældende
bestemmelser i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. DPA’s kompetence afgrænses
således af de nationale bestemmelser, og den fortolkning af WEEE-direktivet, som
ligger til grund for de nationale bestemmelser. Fortolkningen af WEEE-direktivet,
såvel som al anden EU-regulering, henhører under ressortministeriet.
Vi håber, at ovenstående bemærkninger er fyldestgørende.
I det tilfælde I ønsker en uddybning eller har spørgsmål i øvrigt, er I meget velkomne
til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Dansk Producentansvar S/I
Charlotte Wahlstrøm
Jurist, Finance & Administration
16. december 2024
Journalnr.: NR-11.6.33-01
Brancheforeningen Cirkulær
Vester Farimagsgade 1, 5. sal
DK-1606 København V
+ 45 72 31 20 70
cirkulaer@cirkulaer.dk
cirkulaer.dk 1
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Att: Elise Iuul
Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (gennemførsel af ændringsdirektivet
om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE))
Brancheforeningen Cirkulær har desværre ikke modtaget ovennævnte lovforslag i
høring, men er blevet opmærksom på det andetsteds. Vi skal derfor indledningsvist
bede om at komme på jeres høringsliste, så vi i fremtiden modtager lignende hørin-
ger.
Hvad angår lovforslaget undrer sekretariatet sig over, at Miljø- og Ligestillingsmini-
steriet ikke udnytter muligheden for at fastsætte regler, der betyder at producen-
terne dækker alle omkostningerne til affaldshåndteringen af WEEE.
I dag betaler borgerne for den kommunale indsamling af WEEE. Det betyder at
WEEE-producenterne siden 2006 har sparet hvad der, som et forsigtigt skøn, svarer
til mellem 655.000.000 kroner og 1.520.000.000 kroner. Penge der kunne have givet
producenterne incitamenter til at udvikle miljø- og klimavenlige produkter.
Ændring grundet bestemmelser med tilbagevirkende kraft
Lovforslaget skyldes primært en dom fra EU-domstolen, der slår fast at producenter
af solcellepaneler ikke var forpligtet til at betale for produkter, der blev bragt i om-
sætning før 13. august 2012. Vi har ingen bemærkninger til dette.
Ændring af reglerne for WEEE (elektronik affald)
Brancheforeningen Cirkulære har tidligere peget på, at producenterne af WEEE ikke
dækker samtlige omkostninger til håndteringen af WEEE. De kommunale omkost-
ninger til indsamlingen dækkes i dag af borgerne via deres affaldsgebyr. Dette er i
modstrid med anbefalinger i affaldsrammedirektivets artikel 8a. Tilsvarende er det i
modstrid med opfordringen i direktiv 2012/19/EU, artikel 12, hvor det fremgår at ind-
samlingen til indsamlingssteder (genbrugspladser) kan finansieres af producen-
terne.
2
Hertil kommer ministeriets fortolkning af ”særsklit indsamling” (artikel 8a, pkt. 4a)
for så vidt angår emballager har betydet at emballageaffald indsamles husstands-
nært. Omkostningerne hertil skal dækkes af emballageproducenterne. ”Særskilt ind-
samling” af WEEE, tolkes tilsyneladende som indsamling på de kommunale gen-
brugspladser, For en god ordens skyld skal det nævnes at kommunerne af egen drift
har etableret ordninger, hvor WEEE indsamles med storskrald, miljøkasser eller con-
tainere (ved etageboliger).
RenoSam, nu fusioneret med affalddanmark til Brancheforeningen Cirkulær, har tid-
ligere skønnet at de kommunale udgifter til indsamling af WEEE ligger mellem 35
mio kroner og 80 mio kroner om året. I givet fald har producenterne siden 2006
sluppet for at dække omkostninger, der ligger mellem 655.000.000 kroner og
1.520.000.000 kroner. Det dæmper naturligvis producenternes – økonomiske - incita-
menter til at udvikle miljø- og klimavenlige produkter, der er et af de afgørende ar-
gumenter for at indføre et producentansvar.
Generelt synes det hensigtsmæssigt at de økonomiske rammer for producentansva-
ret er de samme for alle producenter, hvad enten de producerer batterier, biler, em-
ballager eller elektrisk/elektronisk udstyr.
Vi savner en forklaring på, hvordan det kan være, at ministeriet mener at producen-
terne af elektrisk/elektronisk udstyr ikke skal dække alle omkostningerne til håndte-
ringen af WEEE. Dette også set i lyset af, at EU opfordrer til, at lade producenterne
dække alle omkostninger, herunder indsamlingsomkostningerne.
Den manglende dækning af omkostninger begrænser producenternes incitamen-
ter til at udvikle miljø- og klimavenlige produkter, hvilket er i modstrid med de gene-
relle politiske og faglige ønsker, herunder Ecodesign-forordningen.
Vi bemærker også at Miljøministeriet i sin vejledning om indsamling af hushold-
ningsaffald opfordret til at (småt) WEEE indsamles i miljøkasser
(file:///C:/Users/nir/Downloads/C20220979260-4.pdf, afsnit 6), velvidende om at det
ikke bliver finansieret af producenterne.
I vedlagte notat fra 13. december 2019 er vores synspunkt yderligere uddybet (side 8-
9) under overskriften ”Ændring af reglerne for WEEE (elektronikaffald)”.
Vi vil her gentage opfordringen om, at der i lovforslaget indarbejdes regler, der sikrer
at producenterne dækker alle omkostninger til affaldshåndteringen af WEEE. Det er
ønsket fra affaldsrammedirektivet, det fremmer incitamenterne til at udvikle miljø-
og klimavenlige produkter og endelig strømliner det rammerne for producentansva-
ret generelt i Danmark.
3
I er velkommen til at kontakte undertegnede, hvis høringssvaret giver anledning til
spørgsmål.
Venlig hilsen
Niels Remtoft
Specialkonsulent
Side 1 af 18
Dansk Affaldsforening
Vester Farimagsgade 1, 5.
1606 København V
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
NOTAT
Bemærkninger til høringsud-
kast til lovforslag om produ-
centansvar
Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet har den 6. november 2019 sendt udkast til lov om
ændring af lov om miljøbeskyttelse (producentansvar) i høring.
Ændringsforslaget skal etablere hjemler til at implementere;
• Nye minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger for biler, bat-
terier og elektronikaffald
• Udvidet producentansvar for emballager
• Modernisere reglerne for udvidet producentansvar for elektronikaffald
med henblik på at sikre mere genbrug og bedre genanvendelse.
De to første punkter følger af, at Danmark skal implementere ændringer i hen-
holdsvis affalds- og emballagedirektiverne. Det tredje punkt er et nationalt initia-
tiv, der kommer fra ”aftale om udmøntning af pulje til strategi for cirkulær øko-
nomi” (V, K, LA, DF og RV).
Lovforslaget forventes fremlagt i februar 2020, og skal vedtages senest den 5.
juli. Direktivreglerne skal være fuldt implementeret senest den 5. januar 2023 (bi-
ler, batterier og elektronikaffald) og den 31. december 2024 (emballager).
Lovforslaget består stort set kun af bemyndigelser til ministeren. Der tages ikke
nærmere stilling til, hvordan man forventer, at det udvidede producentansvar for
emballager og de nye minimumskrav for biler, batterier og elektronikaffald skal
implementeres. Det finder Dansk Affaldsforening problematisk i lyset af de store
økonomiske og organisatoriske konsekvenser, producentansvaret vil få.
Overordnede anbefalinger
Det er afgørende for den reelle funktion af producentansvaret, at det implemente-
res med omtanke. Gøres det, åbner der sig nogle muligheder, vi ikke har i dag.
Derfor finder vi det problematisk, at lovforslaget ikke lægger op til en politisk de-
bat om de fremtidige rammer for producentansvaret.
Vi foreslår derfor, at der snarest sættes gang i en debat mellem Folketinget og de
relevante eksterne aktører, med det formål at skabe nogle fælles principielle ram-
mer for implementeringen af producentansvaret i Danmark.
Som input til den diskussion har vi lavet vedlagte forslag til rammer for produ-
centansvar i Danmark. De tre centrale anbefalinger er beskrevet i det efterføl-
gende.
13-12-2019
J.nr. NIR 11.6.10.3-02
Side 2 af 18
Kommuner og kommunale affaldsselskaber som nøgleaktør
Kommuner og kommunale affaldsselskaber er et oplagt udgangspunkt for imple-
menteringen af den del af producentansvaret, der handler om at operationalisere
affaldshåndteringen.
Det er vores opfattelse, at kommunerne skal have det formelle ansvar for ind-
samlingen og den indledende (grov)sortering af emballageaffaldet.
Det er dog afgørende for systemets funktion og udvikling, at de konkrete rammer
fastlægges i samarbejde mellem producenterne, de statslige myndigheder, andre
relevante aktører og kommunerne/affaldsselskaberne.
Vi anbefaler, at det direkte fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommu-
nerne skal have en formel rolle i relation til indsamling og sortering af emballage-
affaldet.
Samarbejde på i værdikæden
En organisering, hvor parterne skal stå sammen om fælles mål, vil med sikker-
hed styrke muligheden for at nå frem. Det fremgår også af affaldsrammedirekti-
vets artikel 8a), pkt. 6, at medlemsstaterne skal sikre en regelmæssig dialog mel-
lem de relevante interessenter, der deltager i ordningerne for udvidet producent-
ansvar.
Derfor bør det af lovforslagets bemærkninger fremgå, at et vigtigt element ved
implementeringen er at etablere forpligtende samarbejde og dialog parterne imel-
lem. Lovforslaget synes ikke at indeholde forslag i den retning.
I den sammenhæng bekymrer det os, at der i lovforslaget lægges op til, at produ-
centansvaret for emballager skal organiseres som WEEE. Da man implemente-
rede producentansvaret for WEEE havde man de bedste intentioner omkring
samarbejde mellem de forskellige aktører. Det viste sig i praksis ikke at fungere.
En viden man har haft længe, også i ministeriet. Vi kan blandt andet henvise til
vedlagte henvendelse fra RenoSam (2011), hvor der peges på en række pro-
blemstillinger.
Lovforslaget bør i bemærkningerne redegøre for de velkendte problemer, der er
med organiseringen af WEEE. Bedst var det hvis der også blev peget på potenti-
elle løsningsmuligheder.
WEEE-systemets mangler er en af grundene til, at vi i vores forslag peger på, at
der skal nedsættes et eller flere formelle fora med det formål at sikre systemets
samlede udvikling, herunder rådgive de statslige myndigheder når lovgivningen
skal ændres og justeres.
Vi er overbeviste om, at alle i værdikæden skal have ansvar og roller, hvis vi skal
sikre udviklingen i design- og produktleddet og nå genanvendelsesmålene – her-
under bedre genanvendelse og begrænsning af downcycling.
Hvis der ikke ændres på organiseringen, vil vi med stor sikkerhed begå nogle af
de samme fejl på emballageområdet, som vi i dag ser på WEEE området.
Side 3 af 18
ECO-design
Det fremgår af såvel direktivet som lovforslaget, at sigtet med at overlade ansva-
ret for affaldshåndteringen til producenterne er at skabe incitament til udvikling af
mere miljøvenlige produkter (indhold af mere genanvendt materiale, mere hold-
bart, lettere at reparere, bedre genanvendelse m.v.).
Det skal i den sammenhæng understreges, at emballager i udgangspunktet ikke
er et affaldsproblem, men et produktproblem. Laver man et produkt, der kun kan
downcycles, er meget dyrt at genanvende eller ikke kan nyttiggøres overhovedet,
er der noget galt med produktet, og ikke affaldshåndteringen.
Ofte er det langt nemmere at løse et ”affaldsproblem” ved at stille krav til produk-
tet, fremfor at udvikle kompliceret og omkostningstunge (teknologiske) løsninger
med henblik på at få det genanvendt. Denne typer af diskussioner er centrale, og
endnu et argument for, at der etableres formelle fora fra parterne imellem, hvor
problemer og løsninger kan drøftes.
I lovforslaget peges alene på økonomiske styringsmidler (graduerede gebyrer)
som et middel. Her henvises til, at EU Kommissionen vil udarbejde retningslinjer,
der forventes klar til foråret 2020.
Erfaringsmæssigt er graduerede gebyrer vanskelige at indrette, så de i praksis
fører til (miljømæssige) ændringer af produkter. Vi har ikke kendskab til lande,
der har fået det til at fungere.
Det fremgår ikke, hvilke kriterier gebyrerne skal fastsættes efter, hvilket naturlig-
vis er afgørende. Er det miljøbelastningen og/eller den reelle pris for at få embal-
lagen genanvendt.
For mange materialer sker der en downcycling for hver gang de materialenyttig-
gøres, hvilke betyder, at kvaliteten af fx den plast, en emballageplast bliver gen-
anvendt som, er af en ringere kvalitet end det, plasten oprindelig blev brugt til. Er
det den vej vi vil gå?
På hvilke ”delniveau” skal der gradueres? Skal det være efter emballagetyper,
materialer, indhold af miljøfremmede stoffer, kvalitet af genanvendelse, mæng-
der, emballagens anvendelse eller lignende.
Skal gebyret dække de faktiske omkostninger til genanvendelse og/eller må det
fastsættes efter, om det pågældende materiale fx indeholder stoffer, vi ikke øn-
sker i vores produkter.
Der kan ikke nødvendigvis svares på ovenstående spørgsmål, men lovforslaget
bør indeholde overvejelser om spørgsmålet, da det er helt afgørende for produ-
centansvarets funktion. Desuden skal der træffes nogle politiske valg, da den
model/modeller, der vælges, har store konsekvenser for aktørerne.
Det kunne fx af lovbemærkninger fremgå at de graduerede gebyrer skal dække
de samlede omkostninger til genanvendelse (måske på et vist niveau).
Side 4 af 18
Lovforslaget bør bemærke, at graduerede gebyrer har vist sig svære at få til at
fungere, og der bør peges på, at der også skal ses på en række andre incitamen-
ter som fx afgifter, krav om brug af genanvendelige materialer i nye produkter,
forbud, krav om udfasning, krav om reparerbarhed, designkrav og/eller standardi-
sering af de materialer der bruges i emballager.
Vores øvrige anbefalinger fremgår af de efterfølgende bemærkninger.
Generelt til lovforslaget
Forslaget vil få store konsekvenser for den danske affaldssektor i almindelighed
og kommuner samt producenter i særdeleshed. Producenterne skal finansiere af-
faldshåndtering, hvor det i dag sker via de kommunale affaldsgebyrer. Lovforsla-
get indeholder ingen overvejelser om, hvordan det skal ske i praksis.
Det samme gælder de organisatoriske konsekvenser, hvor der alene står, at ”der
tages udgangspunkt i den til en hver tid gældende organisering af affaldssekto-
ren”.
Affaldsrammedirektivet lægger op til, at ”medlemsstaterne kan træffe passende
foranstaltninger til at fremme et design af produkter eller produktkomponenter,
der mindsker miljøpåvirkningen og produktionen af affald under fremstillingen og
den efterfølgende anvendelse af produkterne, og for at sikre, at nyttiggørelse og
bortskaffelse af produkter, der er blevet til affald, finder sted i overensstemmelse
med artikel 4 og 13” (artikel 8).
Det fremgår ligeledes, at når der etableres ordninger for udvidet producentan-
svar, skal medlemsstaterne ”nøje fastlægge roller og ansvarsområder for alle re-
levante involverede aktører, herunder producenter af produkter, der markedsfø-
rer produkter i medlemsstaten, organisationer, der gennemfører forpligtigelser
vedrørende udvidet producentansvar på disses vegne, private eller offentlige ak-
tører på affaldsområdet, lokale myndigheder og, hvor det er relevant, operatører
inden for genbrug og forberedelse med henblik på genbrug samt socialøkonomi-
ske virksomheder” (artikel 8a).
Hvordan ovenstående spørgsmål og problemstillinger håndteres har stor betyd-
ning, hvorfor der i bemærkningerne til lovforslaget bør være overvejelser om-
kring, hvordan ændringerne i praksis skal implementeres.
Det vil også betyde, at disse afgørende spørgsmål bliver genstand for en politisk
debat i Folketinget og ikke overlades til ministeren og centraladministrationen.
Da Folketinget i sin tid implementerede elektronikskrotdirektivet, fremgik det af
lovbemærkningerne, hvordan rammerne for organisering og finansiering af syste-
met skulle være. Det fremgik af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, da
det blev fremsat den 23. februar 2005. ((https://www.ft.dk/samling/20042/lov-
forslag/l2/20042_l2_som_fremsat.htm). Det samme gælder lovforslaget om bat-
terier, hvor rammerne også fremgik af lovbemærkninger (https://www.retsinfor-
mation.dk/Forms/R0710.aspx?id=115901).
Side 5 af 18
Når det kan lade sig gøre for WEEE og batterier, kn det naturligvis også lade sig
gære for emballager.
Vi er enige i, at en række (teknisk/faglige) detaljer mest hensigtsmæssigt fast-
lægges på bekendtgørelsesniveau. Men tiltag, der griber ind i organiseringen og
finansieringen af affaldssektoren, herunder tiltag der blandt andet skal fremme
bedre design af produkter, er ikke teknisk/faglige detaljer, men afgørende politi-
ske spørgsmål.
Dansk Affaldsforening har lavet et forslag til rammer for producentansvar for em-
ballager i Danmark, som er vedlagt. Vi vil anbefale, at forslaget skrives ind i fx de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, eller på anden måde kan være ud-
gangspunkt for en nødvendig politisk debat om producentansvarets implemente-
ring.
Vi er bekendt med, at hjemlerne skal være implementeret senest den 5. juli 2020.
Danmark har dog tidligere fået udskudt sådanne frister – blandt andet i forbin-
delse med implementeringen af elektronikskrotdirektivet. Det er værd at overveje
igen, så implementeringen sker med den nødvendige politiske debat.
Vi vil opfordre til, at der snarest iværksættes en proces, hvor relevante aktører in-
volveres og kommer med et forslag til, hvordan producentansvaret kan imple-
menteres. Gerne i samspil med folketinget. Målet er at have en fælles forslag for
rammerne for implementeringen af producentansvaret, når lovforslaget fremsæt-
tes.
Kommunerne vil ikke være et udbudskontor
Hvis kommuner og affaldsselskaber skal løfte – dele af - affaldshåndteringsopga-
ven i relation til emballageaffald, skal de have nogle rammer, der giver reelle inci-
tamenter til at få systemet til at fungere, og i samarbejde med andre udvikle sy-
stemet.
Reelt rummer lovforslaget mulighed for, at kommunernes rolle på bekendtgørel-
sesniveau kan reduceres til at have ansvaret for en indsamlingsopgave, som de
ikke har nogen indflydelse på.
Lovforslaget muliggør, at kravene til sortering/indsamlingsmateriel, køretøjer, sor-
teringsvejledning og hvor emballageaffaldet skal aflevers bestemmes af ministe-
riet i samarbejde med producenterne. Kommunernes motivation til at løfte denne
opgave må antages at være begrænset.
Systemet skal indrettes, så alle relevante parter har reelle incitamenter til, sam-
men med de øvrige parter, at tage ansvar for systemets funktion, og dets videre
udvikling.
Vi vil derfor anbefale, at det fremgår af lovforslaget, at hensigten ikke er, at kom-
munerne (eller andre) skal bindes på hænder og fødder i forhold til de opgaver,
de skal løse. Vi har ingen interesse i blot at være et udbudskontor.
Side 6 af 18
Den nuværende udvikling kan stoppe
Udover det demokratisk betænkelige i, at indføre producentansvaret uden en po-
litisk debat om rammerne, er der en risiko for, at de nuværende indsatser går i
stå.
Hverken kommuner/affaldsselskaber, producenter eller genanvendelsesvirksom-
heder har noget incitament til at styrke udviklingen, hvad angår emballager og
håndteringen af emballageaffald, herunder etableringen af behandlingskapacitet,
når de fremtidige rammer ikke kendes.
Kommuner og (fælles)kommunale affaldsselskaber må forventes at være tilbage-
holdende med investere i og bruge ressourcer på aktiviteter, de ikke er sikre på,
er deres ansvar om nogle år.
Så også af hensyn til den nødvendige fremdrift og udvikling af systemet, skal vi
opfordre til, at rammerne for producentansvaret bliver fastlagt i lovforslaget.
Finansiering – er de nuværende regler dækkende nok?
Lovforslagets udgangspunkt er, at der skal ske en fuld producentfinansiering af
affaldshåndteringen. Konsekvensen er, at hvis kommunerne skal stå for fx ind-
samlingen af emballageaffald, skal de have dækket alle deres omkostninger.
For at sikre en vis fleksibilitet, kan der afviges fra hovedprincippet, men produ-
centerne skal afholde mindst 80% af de nødvendige omkostninger.
Foreningen ser positivt på, at der er indbygget en vis fleksibilitet i finansieringen.
Det giver rum for bedre og mere fleksible lokale løsninger i relation til indsamling
og sortering, og samtidigt giver det mulighed for dialog parterne imellem om ud-
vikling af systemet.
Afvigelser kan ske af hensyn til ”behovet for at sikre en passende affaldshåndte-
ring og den økonomiske bæredygtighed af ordningen”. EU-Kommissionen vil i
starten af 2020 offentliggøre en vejledning om, hvad ”nødvendige omkostninger”
er. Den vil ministeriet lægge sig op ad.
Vi vil dog opfordre til, at der i lovforslaget gøres nogle overvejelser om, hvad vi
mener ovenstående betyder, da det i høj grad også er et politisk spørgsmål. Så-
danne – politiske – diskussioner skal tages, uanset hvad der står i EU-Kommissi-
onens vejledning.
Det vil også fortsat være et åbent spørgsmål, hvordan de sidste op til 20% af om-
kostningerne kan finansieres. Hvis fx kommunerne skal løfte dele af håndterings-
opgaven, skal der være sikkerhed for, at de kan få finansieret de omkostninger,
der ikke dækkes af producenterne. Må det ske via det kommunale affaldsgebyr?
Er der i givet fald begrænsninger for, hvad de må opkræve og hvilken ordning
skal det høre under?
Kommunerne vil også gerne kunne finansieres eventuelle særlige lokalpolitiske
ønsker til en ordning, som man ikke kan kræve producenterne finansierer. Må de
det, og under hvilke rammer?
Side 7 af 18
Pointen er, at når der i udgangspunktet lægges op til, at kommunerne skal have
en rolle i affaldshåndteringen, skal man også forholde sig til, hvordan opgaveløs-
ningen skal/kan finansieres. Det kan fx betyde ændringer i miljøbeskyttelseslo-
vens gebyrbestemmelser.
Endelig er der problemstillingen omkring emballageaffald, der smides på offent-
lige arealer (parker, pladser, strande og lignende) eller affald, der smides i skral-
despande på offentlige arealer. Håndteringen af dette affald, må ikke gebyrfinan-
sieres. Problemstillingen bør fremgå af lovforslaget, herunder at producenterne
skal (med)finansiere de omkostninger, der er knyttet til håndtering af henkastet
emballageaffald samt emballageaffald på offentlige arealer.
Økonomiske konsekvenser
Det fremgår af lovforslaget, at omkostningerne ved at håndtere emballageaffald i
dag skønnes at udgøre cirka 1,5 mia. kroner pr. år. Først og fremmest er tallet
ekstremt usikkert, hvilket bør fremgå af lovforslaget.
Dernæst tyder alt på, at der i fremtiden skal sorteres endnu mere affald specielt i
husholdningerne, hvorfor vi skal regne med at omkostninger vil stige når produ-
centansvaret træder i kraft i 2025.
De branchefælles standarder for affaldsindsamling peger lige nu på at der skal
husstandsindsamles affald i minimum 7 fraktioner, herunder de fraktioner der
klassisk indeholder store mængder emballage, pap/papir, plastik, metal og glas.
Dansk Affaldsforening har kigget på, hvad det koster typisk at indsamle emballa-
geaffald for en husstand. Tallene bygger på erfaringer fra 7-8 kommuner der har
erfaringer med at indsamle kildesorteret (emballage)affald. Det bygger på en an-
tagelse om at plastik, pap/papir, metal og glas typisk består af 90% emballager,
mens restaffaldet består af 10% emballager.
Yderligere antages det at emballagerne udgør 10% af den samlede administra-
tion i en kommunens håndtering af husholdningsaffaldet og at 10% af de sam-
lede omkostninger forbundet med driften af genbrugspladserne.
Disse antagelser kan naturligvis diskuteres, og skal betragtes som foreløbige, da
vi gerne vil drøfte dem yderligere med vores medlemmer og andre aktører.
Vores første forsigtige analyse, med ovennævnte antagelser, viser at omkostnin-
gerne til håndtering af emballageaffald fra husholdningerne på landsplan vil ligge
mellem 1,2 mia kroner og 2,1 mia kroner - når der alle steder skal indsamles af-
fald ved husstanden. Dette er altså eksklusive mængderne fra virksomheder og
Dansk Retursystem.
Dansk Affaldsforening vil meget gerne i dialog, med ministeriet og andre aktører
omkring tallene for at finde frem til det mest retvisende billede af omkostningerne
til affaldshåndtering af emballager i Danmark.
Side 8 af 18
Ændring af reglerne for WEEE (elektronikaffald)
Lovforslaget lægger ikke op til substantielle ændringer i den måde, WEEE-direk-
tivet er implementeret i dansk lovgivning.
Det fremgår af direktivet, at medlemslandene skal tilskynde udviklingen af miljø-
venlige design, der fremmer genbrug, adskillelse og nyttiggørelse af WEEE (arti-
kel 4).
På trods af at der er etableret flere partnerskaber (fx
https://d1pdf7a38rpjk8.cloudfront.net/fileadmin/user_upload/documents/Videns-
bank/Elektronikskrot/Det_Strategiske_Samarbejde_om_genanvendelse_af_elek-
tronikaffald_done.pdf) med det formål at fremme miljøvenligt design af elektroni-
ske produkter, er de positive resultater begrænset. .
Incitamenterne til at udvikle miljøvenlige produkter er tilsyneladende ikke tilstræk-
kelige, når det alene skal baseres på frivillighed og partnerskaber. Derfor er det
nødvendigt, at der i lovforslaget lægges op til at tage redskaber i brug, der reelt
kan ændre på designet af produkterne. Det skal sætte fokus på mindre miljøpå-
virkning, genbrug, reparation, genbrug af komponenter samt høj kvalitet i genan-
vendelsen.
Det nuværende system har dernæst det problem, at der ikke er et forpligtigende
samarbejde parterne imellem. I flere år har det uden succes være forsøgt at løse
en række af snitfladeproblemstillingerne, og en af grundene er, at parterne ikke
har et fælles ansvar.
Producenterne er reelt heller ikke involveret i affaldshåndteringen, men har over-
ladt opgaven til kollektive ordninger. Et middel til reelt at få producenterne til at se
på deres produkter er, at involvere dem i hvad der sker med produktet, når det
bliver til affald, og ikke alene overlade det til kollektive ordninger og genanvendel-
sesvirksomheder.
Involveringen af producenterne er også påvirket negativt af, at der er flere kollek-
tive ordninger. Det kan på papiret virker fornuftigt, men er i praksis uhensigts-
mæssigt. Det fjerner fokus fra, at producentansvaret har et klart defineret miljø-
formål og ikke er en kamp om at kapre medlemmer.
Lovforslaget bør lægge vægt på, at producenten tildeles en mere central rolle i
producentansvaret for WEEE, og der bør overvejes, om man kun skal arbejde
med en kollektiv ordning.
Producenterne betaler ikke for den kommunale indsamling af WEEE, da den fi-
nansieres af det kommunale affaldsgebyr. Intentionerne med den ordning var
gode, men de har også i praksis vist sig ikke at virke efter hensigten. Det har si-
den implementeringen givet anledning til uenigheder om, hvor snittet går mellem
de opgaver, kommunen skal løse for gebyrmidler, og hvilke opgaver producen-
terne skal løse for producentmidler.
En måde at lukke den diskussion på, er ved at lade producenterne finansiere alle
omkostninger ved håndtering af WEEE, som det er tilfældet med
Side 9 af 18
emballageaffaldet. WEEE-direktivet lægger op til en sådan løsning, jf. artikel 12
og præambel 23.
Det er en af grundene til, at der i 2010 blev fremsat et beslutningsforslag, der
lagde op til en ansvarsfordeling, hvor producenterne blev pålagt det fulde økono-
miske ansvar for indsamlingen af elskrot fra borgerne (beslutningsforslaget er
vedlagt). Et af argumenterne var, at det vil øge incitamenterne til at fremme miljø-
venlige produkter, hvis alle omkostningerne til affaldshåndteringen blev pålagt
producenterne.
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorfor man ikke ønsker at følge direktivets an-
befalinger, hvad angår finansieringen af indsamlingen af WEEE, eller hvorfor der
ikke er fuldt op på beslutningsforslaget fra 2010.
Siden 2006 har producenterne skønsmæssigt sparet mellem 500 og 1000 mio.
kroner, ved ikke at have det økonomiske ansvar for indsamlingen af WEEE.
Vi vil anbefale, at der i lovforslaget indgår et forslag om, at producenterne frem-
over skal dække alle omkostninger til håndteringen af WEEE, jf. affaldsrammedi-
rektivets artikel 8a.
Private tilbagetagningsordninger
Lovforslaget lægger op til at følge en anbefaling fra blandt andet Advisory Board
for Cirkulær Økonomi. I korthed går det ud på, at private aktører (CENELEC cer-
tificeret), der forestår indsamling og håndtering af WEEE, skal kunne hente
WEEE direkte hos de enkelte husholdninger. Ifølge lovforslaget vil det medføre
positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på cirka 246 mio. kroner.
Dermed er der potentielt tre ordninger for WEEE for husholdninger. Kommunal
indsamling (typisk via genbrugspladsen), individuelle ordninger fra producenter
og ordninger fra private (CENELEC certificeret) virksomheder.
Foreningen er enige i, at det er vigtigt at fremme genbrug og reparation af WEEE
og der ligger et økonomisk potentiale. Om det er på cirka 246 mio. kroner, og
hvorvidt den foreslåede løsning er den bedste er mere tvivlsomt.
Foreningen har svært ved at forestille sig, hvordan afhentningen af WEEE hos
den enkelte husstand i praksis skal finde sted. Hvordan ved husstanden fx hvor-
når den private operatør kommer og hvilke typer WEEE de tager med?
Vi vil i stedet anbefale, at der i stedet tages udgangspunkt i det eksisterende sy-
stem.
Det bemærkes, at mange kommuner og kommunale affaldsselskaber har ønsket
at arbejde med genbrug og reparation af WEEE, men er blevet modarbejdet af
producenter og kollektive ordninger. DI har blandt andet rejst en sag i Ankestyrel-
sen, der stillede spørgsmålstegn ved kommuners ret (generelt) til at arbejde med
genbrug og reparation.
Side 10 af 18
Der har været mulighed for at indgå samarbejder om genbrug og reparation af
WEEE mellem kommuner og producenter i mange år, men uden at det er sket.
Først inden for de seneste par år, er der taget små skridt i den retning, og det vil
give mening, hvis man i lovforslaget følger op på dem.
I Belgien har de succes med socioøkonomiske virksomheder, der reparerer og
genbruger WEEE og andre produkter (https://www.dekringwinkel.be/). Det frem-
går desuden af affaldsrammedirektivets artikel 8a, 1 a), at der kan tildeles rolle
og ansvar til socialøkonomiske virksomheder.
Med det udgangspunkt har Dansk Affaldsforening udviklet et forslag, der skal
gøre det muligt for kommunerne at oprette socialøkonomiske (reparations)virk-
somheder, der kan styrke den cirkulære økonomi og samtidigt hjælpe borgere,
der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet (vedlagt).
Sådanne løsninger kan tage udgangspunkt i de kommunale genbrugspladser,
der i forvejen modtager de største mængder af WEEE fra borgerne. Gives de rig-
tige rammebetingelser, vil der være mulighed for at indrette pladserne, så der er
plads og ressourcer til at modtage WEEE skånsomt, så det kan genbruges, repa-
reres eller man kan udtage genbrugelige komponenter.
Hvordan reglerne præcis skal være, bør drøftes mellem de relevante parter. Men
en sådan løsning vil efter vores opfattelse være meget bedre end en løsning,
hvor en masse private aktører kører rundt og henter WEEE hos borgerne.
Vi skal derfor anbefale, at bestemmelserne om tilbagetagningsordninger fjernes
fra lovforslaget.
I stedet bør der indføres bestemmelser, der muliggører og/eller understøtter mu-
lighederne for genbruge/reparere WEEE, der kommer ind på genbrugspladser,
herunder understøtter vores forslag om socialøkonomiske virksomheder. Så-
danne løsninger lægger også op til samarbejde mellem aktørerne i værdikæden,
som er afgørende for at fremme den cirkulære økonomi.
En kollektiv ordning
Besøg i og erfaringer fra andre lande peger i retning af, at der er fordele ved kun
at have en kollektiv ordning. Eventuelt to - én for husholdningsemballager og én
for erhvervsemballager.
Ordningen skal være ”not-for-profit”, og have sit fokus på systemets miljømæs-
sige målsætninger. Det er vanskeligt at se, hvordan det hjælper det miljømæs-
sige formål med producentansvaret at have kollektive ordninger, der skal kæmpe
om medlemmer og dermed fjerne fokus på det primære – miljø og samarbejde.
Den kollektive ordning skal naturligvis underlægges nogle regler, som fx kan
være, at de skal opfylde en akkreditering, som det kendes fra andre lande. Dette
kan suppleres med, at de kun har retten til at operere i fx 5-6 år adgangen, heref-
ter kan opgaven udbydes.
Side 11 af 18
Det vil også være i regi af den kollektive ordning, at der kan samarbejdes mellem
de forskellige aktører i værdikæden. Fx, kan der etableres forpligtigende fora, der
skal sikre, at systemerne fungerer bedst muligt, samt at de udvikles, så der er
fremgang på alle miljøparametre. Andre emner som økonomi, mængder, mål-
sætninger, serviceniveau og rammebetingelser kan også drøftes.
Der kan læses mere om baggrunde for vores ønske om en kollektiv ordning i
vedlagte forslag.
Vi skal opfordre til, at det af lovforslaget fremgår, at der kan være fordele ved at
kun at have en (to) kollektive ordninger, blandt andet baseret på udenlandske er-
faringer.
Erhvervsemballager
Vores høringssvar beskæftiger sig primært med husholdningsemballager, da
kommuner i dag har ansvaret for dem. Genanvendeligt erhvervsaffald, herunder
emballager, er underlagt et ”frit marked”, hvor affaldsproducenterne selv kan
vælge, hvem der skal køre og behandle deres genanvendelige (emballage)affald.
Lovforslaget kan læses som om, at det system blot skal fortsætte. Det synes dog
uklart, hvordan man vil opfylde målsætningerne om bedre design, færre miljøpå-
virkninger samt mere genbrug og genanvendelse ved at fortsætte med det sy-
stem, vi har i dag.
Lovforslaget bør derfor indeholde en redegørelse for, hvordan man vil sikre sig,
at systemet for erhvervsemballager understøtter de grundlæggende formål med
det udvidede producentansvar.
Konkrete bemærkninger til lovforslaget
Indledning (1)
Det fremgår, at det andet formål er at tage første skridt til at indføre udvidet pro-
ducentansvar for emballager i Danmark. Det er dog begrænset, hvor mange
skridt der tages, da lovforslaget indeholder meget lidt om, hvordan producentan-
svaret skal implementeres.
Lovforslagets baggrund (2)
Vi har forståelse for, at man ønsker at implementere lovforslaget inden 5. juli
2020. Derfor skal vi opfordre til at der snarest iværksættes et arbejde mellem re-
levante parter (og politikere), med det formål at blive enige om de principielle
rammer for implementeringen af producentansvaret.
Ifølge lovforslaget er det normalt ved indførelsen af producentansvarsordninger,
at der primært fastsættes bemyndigelseshjemler. Det var dog ikke tilfældet, da
man implementerede producentansvar for hhv. WEEE og batterier. Her er relativt
klare beskrivelser af, hvordan man forestiller sig, at systemet skal implemente-
res, hvilket fremgår af lovforslagene. Se https://www.ft.dk/samling/20042/lov-
forslag/l2/20042_l2_som_fremsat.htm og https://www.retsinforma-
tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=115901.
Side 12 af 18
Vi anbefaler, at der i lovforslaget er en beskrivelse af de overordnede rammer, og
er samtidig enige i, at mange tekniske og faglige detaljer hensigtsmæssigt fast-
lægges på bekendtgørelsesniveau.
Det foreslås, at rammerne for emballager skal følge rammer for WEEE og batte-
rier. Vi savner en forklaring på, hvorfor man vælger at gøre det, når man er be-
kendt med, at de to systemer/ordninger ikke fungerer efter hensigten.
Emballagedirektivets krav om producentansvar for emballager (2.2)
Er der dokumentation for, at det udvidede producentansvar i sig selv giver incita-
menter til, at producenterne designer sine emballager mere miljøvenligt, som det
fremgår af afsnittet? Findes der eksempler fra andre lande?
Hvilke erfaringer og dokumentation bygger bemærkninger om, at det udvidede
producentansvar forventes at fremme den cirkulære økonomi gennem mere fore-
byggelse af emballageaffald og gennem fremme af genbrug og genanvendelse
og andre former for nyttiggørelse på?
Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald (2.3)
Når man i bemærkninger korrekt peger på, at den korte udbudstid blokerer for
udviklingen i relation til genbrug og reparation af WEEE, hvorfor tager man så
ikke den naturlige konsekvens og kræver længere udbudsperioder?
Er der erfaringer fra udlandet eller andre steder, der kan dokumentere at ”moder-
niseringen” i praksis vil udløse et stort økonomisk genbrugs- og genanvendelses-
potentiale?
2018-affaldsdirektivets minimumskrav og 2018-emballagedirektivet (3.2.1.2)
Det fremgår, at medlemsstaterne har pligt til at træffe foranstaltninger, der kan
fremme produkter med at mindske miljøpåvirkningerne, fx ved at produkterne er
holdbare, reparerbare og lettere at genbruge og genanvende. Hvilke foranstalt-
ninger vil man træffe for at opfylde de pligter?
Fastsættelse af roller og ansvarsfordeling (3.2.1.2.1)
Her fremgår det, at roller og ansvarsområde nøje skal fastlægges, hvorfor vi
også af den grund opfordrer til, at den mere principielle deling af roller og ansvar
fremgår af lovforslaget.
Anbefalinger fra ministeriets følgegruppe (3.2.2)
Det skal bemærkes, at følgegruppen ikke er blevet inddraget i, at komme med
råd til hvordan producentansvaret kan implementeres i Danmark. Det var først i
sidste øjeblik, at vi blev bedt kommentere på indholdet af dette afsnit. Gruppen
har primært været brugt til at give feedback på nogle rapporter, og haft nogle
løse drøftelser af mulige modeller og hensyn til der skal tages, når rammerne
fastlægges.
Vi vil opfordre til, at ministeriet fremadrettet, og snarest muligt, bruger gruppen til
at komme med input til rammerne for implementeringen, så de kan indgå, når fol-
ketinget skal drøfte lovforslaget.
Side 13 af 18
Anonymiseringen af, hvad ”dele af følgegruppen” har tilkendegivet, synes unød-
vendigt, og kan reelt ikke bruges til andet end at konstatere, at der har været
uenighed. Medmindre nogle har bedt om det modsatte, bør der sættes navne på,
hvem der har tilkendegivet hvad.
Ministeriets overvejelser og foreslået ordning (3.2.3)
Lovforslaget indeholder ikke noget forslag om en ordning, men henviser til, at det
skal fastlægges på bekendtgørelsesniveau, samt at der tages udgangspunkt ”i
den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren”.
Det er helt afgørende (politiske) beslutninger om ordningens funktion og indret-
ning, der skal træffes. Når ministeriet ikke lægger op til, at disse beslutninger skal
træffes politisk, bør det fremgå, hvad baggrunden er, for at beslutningerne skal
træffes af ministeren og centraladministrationen og ikke af Folketinget.
Organisering af producentansvaret (3.2.3.1)
Det fremgår, at virksomheder får en rettighed, men ikke en pligt til at aflevere em-
ballageaffald uden omkostninger til producenterne, men selv kan varetage for-
pligtigelsen. Det lyder godt, men vil i praksis vise sig vanskeligt at styre.
Skal producenterne til enhver tid stå klar (fra den ene dag til den anden) til at
modtage emballageaffald, hvis det passer virksomheden ikke længere selv at
tage ansvaret? Hvordan vil det system motivere producenterne til at lave miljø-
venlige produkter? Skal virksomheder oplyse, at de selv tager ansvaret og til
hvem? Skal myndighederne have besked?
Hvordan mener ministeriet, at det er i tråd med et producentansvar, at en privat
virksomhed kan fratage producenten ansvaret, uden producenten kan gøre noget
ved det?
Det fremgår, at der vil blive fastsat krav til de kommunale ordninger omkring fx
hvilke fraktioner, der skal indsamles og krav om at anvende fælles sorteringsvej-
ledninger. Der ses tilsyneladende bort fra, at sorteringskrav typisk gælder materi-
aler, mens producentansvaret omhandler produkter. Der bør tages højde for de
potentielle problemstillinger, der kan opstå mellem kriterierne for producenternes
finansiering af emballageaffaldshåndtering, og de eventuelle krav der stilles til de
kommunale indsamlingsordninger.
Oprettelse af kollektive ordninger (3.2.3.4)
Som tidligere nævnt bør det overvejes, om der skal lægges op til, at der kun er
en kollektiv ordning for hver producentansvarsordning- Eventuelt to – én for hus-
holdningsaffald og én for erhvervsaffald. Fordelen er, at der holdes fokus på mil-
jøopgaven, og ikke unødvendig kamp om at få flest muligt medlemmer.
Der er os bekendt ikke kommet noget positivt for miljøet ud af at der er flere kol-
lektive ordninger på WEEE-området.
En ordning vil skabe langt bedre basis for samarbejde på tværs af værdikæden,
som er nødvendigt for at få succes.
Side 14 af 18
Der skal naturligvis stilles krav til den kollektive ordning, og gerne mere skærpde
krav end der lægges op til i bemærkningerne. Fx i form af en tidsbegrænset ak-
kreditering eller lignende.
Udenlandske erfaringer peger også i retning af en kollektiv ordning, der arbejder
”not-for-profit”.
Gældende ret; WEEE-direktivet og miljøbeskyttelsesloven
Er der eksempler på, at producenter har etableret egne tilbagetagningsordninger,
hvor borgerne kan aflevere deres WEEE?
Ministeriets overvejelser og foreslået ordninger (3.3.2)
Som vi har skrevet i vores generelle bemærkninger bør dette forslag trækkes og
man bør i stedet bruger de systemer vi allerede har til at fremme genbrug og re-
paration. Det handler fx om socialøkonomiske virksomheder og at styrke ram-
merne på de kommunale genbrugspladser.
Det bemærkes, at borgerne i dag har en række muligheder for at aflevere brugt
WEEE i diverse butikker, der enten tager imod brugt WEEE og/eller tilbyder at re-
parere det.
Betyder reglerne, at butikker, der i dag tager imod brugt WEEE, fremover skal
CENELEC certificeres? Inklusive frivillige organisationers genbrugsbutikker og
kommunale genbrugspladser, der modtager brugt WEEE?
Økonomiske konsekvenser (4.1)
Det skal tydeligt fremgå af dette afsnit, at også håndtering af emballager, der en-
der som herreløst affald eller i opsamlingsmateriale på offentlige arealer, skal fi-
nansieres af producenterne.
Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald (5.3)
Dokumentationen for, at der er positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på
cirka 246 mio. kroner, må siges at være meget optimistiske. Hvorvidt en ordning,
hvor borgerne skal opsøges aktivt, uden det vides, om de har værdifuld WEEE,
og om de vil af med det, vil blive set som en god forretningsmodel, har vi stadig
til gode at få bevist.
Indførelse af udvidet producentansvar for emballager (7.2)
Hvad baseres konklusionen om, at producentansvaret medfører en miljømæssig
forbedring af design, produktion og anvendelse af emballage samt håndtering af
emballageaffald, på, når lovforslaget reelt ikke indeholder forslag, der peger i den
retning?
Til nr. 10
Det fremgår, at ”det er hensigten, at de nærmere regler om indsamlingen af em-
ballageaffald skal være i overensstemmelse med den organisering af affaldssek-
toren, der vil være gældende på tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om
det udvidede producentansvar for emballager”.
Side 15 af 18
Det er ganske fint at tage udgangspunkt i den eksisterende organisering, men
det ses ikke at være til hinder for at gå i gang allerede nu. Taget bogstaveligt be-
tyder det jo, at vi skal vente med at gå i gang, til vi er helt sikre på, hvordan sek-
toren er organiseret om 4-5 år.
Muligheden for, at en producent selv kan tage ansvaret for håndteringen af sine
emballager (typer), kan også være et redskab til at iværksætte forsøg og udvikle
det samlede system. Der bør derfor lægges op til, at producenterne og kommu-
ner/affaldsselskaber kan samarbejde om indsamlingen af bestemte emballager,
hvis formålet er at udvikle systemet og/eller understøtte producentansvarets mil-
jømæssige målsætninger.
Det fremgår, at bestemmelserne skal sikre, at producenterne dækker omkostnin-
ger. Det bemærkes, at der ikke alene er omkostninger forbundet til driften af ord-
ningerne, men også en række administrative omkostninger forbundet med at
løfte opgaven. Disse skal også indgå i de samlede omkostninger. Det kan fremgå
af en særskilt dot midt på side 45.
Ifølge lovforslaget vil det først være i bekendtgørelsen, at regler om fordelingen
af det økonomiske ansvar vil blive fastlagt – under henvisning til at EU-Kommis-
sionen offentliggør en vejledning i foråret 2020.
Det er fornuftigt at inddrage kommissionens vejledning, men det ændrer ikke på,
at vi allerede nu kan fastlægge de principper, vi i Danmark ønsker at følge. Som
fx at der skal være plads til, at kommunerne selv kan finansieres lokalpolitiske
ønsker.
Da der heller ikke er garanti for, at vejledningen kommer i foråret, kan det sætte
det kommende implementeringsarbejde i stå, hvis den bliver forsinket.
Det bemærkes, at netop reglerne for tildelingen i WEEE-ordningen er kontrapro-
duktive. Med en tildelingsperiode på et år ad gangen, hvor det geografiske an-
svar rykker rundt, og operatørerne ikke ved, om de er købt eller solgt af de kol-
lektive ordninger, er der konstant uro. Udviklingen af systemet betaler prisen,
herunder mulighederne for at forfølge miljømæssige målsætninger.
Det bør af bemærkningerne fremgå, at de problemer, WEEE-systemer lider un-
der, ikke skal ramme det kommende emballagesystem.
Det gives bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om pligt til at
påføre mærkning, der skal oplyse om korrekt affaldshåndtering. Der bør her også
lægges vægt på, at der skal ske en koordinering mellem producenter og affalds-
operatørerne, så der er sammenhæng mellem informationer/mærkning på pro-
dukterne og den efterfølgende affaldshåndtering.
Til nr. 17
Vi anbefaler, at der lægges op til at begrænse antallet af kollektive ordninger, da
det erfaringsmæssigt ikke fremmer de miljømæssige målsætninger, der er produ-
centansvarets primære formål.
Side 16 af 18
Der skal naturligvis stilles krav til de kollektive ordninger, og der skal kunne by-
des på opgaven, jf. vores tidligere bemærkninger.
Til nr. 20
Lovforslaget forholder sig ikke til, hvordan ”graduerede gebyrer” eller andre (øko-
nomisk) redskaber skal medvirke til at skabe (miljømæssigt) bedre produkter.
Der henvises til en vejledning fra EU-Kommissionen, der forventes offentliggjort i
marts 2020. Der er dog langt fra sikkert, at de vil fungere efter hensigten. Andre
lande har forsøgt sig med graduerede gebyrer uden succes.
Det er også en vanskelig opgave, hvorfor der er brug for, at lovforslaget forholder
sig mere aktivt til den principielle problemstilling, der handler, om hvordan man
kan skabe incitamenter til at fremme et miljøvenligt design af produkter.
Graduerede gebyrer alene skal gradueres inden for de samlede omkostninger til
affaldshåndteringen. Det er ikke nærmere præciseret på hvilket niveau. Er det på
emballagetype, emballagemateriale, produkttype, genbrugsmuligheder, genan-
vendelsesmuligheder eller noget andet?
Hvordan fastsættes omkostninger? Hvis en emballage af teknologiske årsager
ikke kan genanvendes, hvad er så omkostningen til affaldshåndteringen? Kan
der pålægges ekstra gebyr, hvis emballagen indeholder miljøfremmede stoffer,
selvom det ikke afspejler sig i omkostninger. Hvis emballager, der bruges til det
samme formål, har samme håndteringsomkostninger, hvad er så incitamentet til
at ændre designet? Hvad hvis omkostningerne ved at upcykle er højere end at
downcycle en type emballageaffald.
Pointen er, at graduerede gebyrer ikke er nogen garanti for, at der sker en på-
virkning af emballageprodukternes (miljø)design. Der skal andre midler til. Det
bør fremgå af lovbemærkningerne.
Hertil kommer, at den egentlige graduering skal ske i de kollektive ordninger. Det
kan altså risikere at blive et konkurrenceparameter. Vi har meget svært ved at
se, hvordan det kan komme til gavn for de miljømæssige målsætninger.
For os er det endnu et argument for, at der kun bør være en eller to kollektive
ordninger for hvert producentansvar, da det ellers kan være svært at holde fokus
på det miljømæssige formål.
Til nr. 37 og 38
Her udmøntes forslaget om tilbagetagningsordning for WEEE. Har ministeriet ek-
sempler fra andre lande, der viser, at en sådan ordning vil øge genbrug, repara-
tion og genanvendelsen af WEEE?
Det er uklart, om det er en pligt for borgerne at benytte en indsamlingsordning
iværksat af en privat virksomhed. Hvis det er en pligt, vil det så betyde, at kom-
munerne ikke må modtage WEEE på genbrugspladsen og/eller i deres stor-
skraldsordning, der er omfattet af ordningen?
Side 17 af 18
Kan en virksomhed, der har iværksat en ”privat” indsamlingsordning, nægte at
modtage WEEE, som de ellers har sagt ja til at modtage? Er der krav om, at en
”privat” indsamlingsordning skal dække fastlagte geografiske områder, herunder
krav om at de skal indsamle WEEE med faste frekvenser?
Vores pointe er, at det er nødvendigt at gøre de væsentligste snitflader til de
kommunale ordninger (og eventuelle individuelle producentordninger) klar alle-
rede i det lovforberedende arbejde, da det handler om afgørende fordeling af an-
svaret.
Moderniseringen vil betyde, at borgerne kan opleve at skulle/kunne aflevere
WEEE i tre forskellige ordninger. De kan sågar opleve at skulle aflevere ensartet
produkter i forskellige ordninger. Hvis fx den samme type produkt har hhv. en po-
sitiv værdi (privat tilbagetagningsordning) eller negativ værdi (genbrugspladsen).
Vi skal gentage vores forslag om at trække forslaget tilbage, og erstatte det med
de forslag om fremme af genbrug og reparation, vi har fremsat tidligere. Det vil
være nemmere at forstå for borgerne, have (dokumenteret) miljømæssig effekt,
være nemmere at styre og ikke mindst kunne være til gavn for folk, der har svært
ved at få fæste på arbejdsmarkedet.
Øvrige bemærkninger
Foreningen har nogle yderligere kommentarer, der ikke relaterer sig til konkrete
bestemmelser eller bemærkninger i lovforslaget. Til gengæld mener vi, de er væ-
sentlige i relation til den bedst mulige håndtering af emballageaffald.
Sporbarhed og styring
Sporbarhed og styring er væsentlige elementer, hvis man skal sikre sig, at affal-
det behandles, som man ønsker det. Problemstillingerne er uddybet i vores ved-
lagte forslag.
Markedsproblemer
Vi kan forestille os en række problemstillinger i forbindelse med at sikre tilstræk-
kelig behandlingskapacitet, hvis man skal gardere sig mod kapacitetsmangel, fal-
dende kvalitet i genanvendelse, ingen vil modtage affaldet, manglende økonomi-
ske incitamenter m.v. Allerede i dag har vi set problemer med fx plast, tekstiler
og pap. Problemstillingen er uddybet i ovennævnte forslag.
Hvilke mål skal nås og hvordan gør vi det?
Som bekendt er man ved at finde nye metoder for, hvordan man skal udregne
genanvendelsesprocenterne. Der skal i højere grad ses på output end på input.
Vi vil gerne have rene affaldsstrømme, undgå downcycling og fremme den cirku-
lære økonomi. Det er langt fra sikkert det sker som konsekvens af producentan-
svaret, hvis man ikke allerede nu tager fat på nogle væsentlige problemstillinger.
Reelt ved vi ikke, hvor høj genanvendelsen er, når det skal regnes ud på en ny
og – er alle enige om – mere retvisende måde end i dag.
Side 18 af 18
Vi ved heller ikke hvilken type genanvendelse, der finder sted i dag i forhold til
kvaliteten af genanvendelsen. Langt de fleste emballagematerialer i dag downcy-
cles, og kan i den sidste ende ikke materialenyttiggøres hensigtsmæssigt.
Vi ved heller, ikke om der er teknologier til rådighed, så alle typer emballager kan
genanvendes og/eller om det vil være meget dyrt. Hvordan forholder man sig til
det?
Det rejser et væsentligt spørgsmål omkring, hvorvidt et ”emballageproblem” skal
løses i affaldsleddet eller i produktions-/designleddet. Det nytter ikke noget at
etablere kompliceret og omkostningstunge indsamlingssystemer, sorterings- og
behandlingssystemer, hvis der er større fordele ved at ændre på produktet.
Generelt bør man kigge efter løsninger i produktions- og designfasen, før man
forsøger at løse det i affaldsfasen.
Vi kan muligvis nå målsætningerne i direktiverne med de redskaber, vi har til rå-
dighed i dag. Men hvis vi vil blive endnu bedre, genanvende med højere kvalitet,
genbruge mere, lave mere miljøvenlige produkter m.v., skal alle led i værdikæ-
den arbejde sammen, så vi kan komme i den rigtige retning.
Kommunerne har stadig et ansvar
Uanset hvordan producentansvaret bliver implementeret, vil kommunerne stadig
have ansvaret for store dele af borgernes affald. Derfor er det vigtigt, at man ved
implementeringen af producentansvaret tager højde for, hvordan producentan-
svarssystemerne bedst muligt kan spille sammen med de kommunale systemer.
I den sidste ende er det borgerne, der skal løfte den helt lavpraktiske (og afgø-
rende) del af opgaven – nemlig den faktiske sortering. De skal møde systemer,
der er imødekommende, forståelige og giver gode resultater. Det fordrer samar-
bejde og koordinering parterne imellem.
Vores afsluttende anbefaling skal være, at det af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at (forpligtigende) samarbejde på tværs i værdikæden er nødvendigt,
hvis opgaven skal løses med succes.
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk), Elise Iuul (eliuu@mim.dk)
Fra: Tinne Hjerrild Jakobsen (thj@skaf-net.dk)
Titel: Journalnummer 2024-8646 - svar fra CFU
Sendt: 27-11-2024 11:14
CFU har ingen bemærkninger til ovennævnte høring
Med venlig hilsen
Tinne Hjerrild Jakobsen
Fuldmægtig
w w
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Direkte telefon 4224 1698
Mail: thj@skaf-net.dk
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du
venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive
oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
-- AKT 715506 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2024-8646 - svar fra CFU ] --


NOTAT
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Cirkulær økonomi
J.nr. 2024 - 8646
Ref. ELIUU
Den 7. januar 2025
Høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Præcisering af anvendelsesområde for udvidet producentansvar for elektrisk
og elektronisk udstyr)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Præcisering af anvendelsesområde for
udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr) har været i høring fra den 22. november
2024 til den 20. december 2024.
Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at tilpasse den danske implementering af udvidet
producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) i overensstemmelse med Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/884 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE).
Udkastet har været sendt i høring hos foreninger, relevante erhvervsorganisationer m.fl. og har ligget
på Høringsportalen i høringsperioden. Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget 2 høringssvar
fra: Dansk Producentansvar og Brancheforeningen Cirkulær. CFU – Centralorganisationernes
Fællesudvalg har tilkendegivet, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget.
I det følgende gengives høringssvarenes hovedtræk, og Miljø- og Ligestillingsministeriets
kommentarer hertil er anført i kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen sammen med høringsnotatet.
Dansk Producentansvar (DPA) finder det uhensigtsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt udfordrende, at
ministeriet ændrer i datoer bagudrettet, idet der kan forekomme producenter, som har finansieret
affaldshåndtering af elektrisk og elektroniskudstyr, i en afgrænset historisk periode, hvor de ikke var
forpligtiget til det.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Brancheforeningen Cirkulær har ingen kommentarer til det foreliggende lovforslag, men udtrykker
undren over, at Miljø- og Ligestillingsministeriet ikke udnytter muligheden for at fastsætte regler, der
indebærer, at producenterne dækker alle omkostningerne til affaldshåndteringen af WEEE, dvs. også
den indsamling af WEEE, som kommunerne i dag står for. Brancheforeningen Cirkulær henviser til
tidligere høringssvar fra 13. december 2019 ifm. forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse
(producentansvar) (dvs. lov nr. 807 af 09/06/2020 om ændring af lov om miljøbeskyttelse) for
uddybning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Offentligt
L 158 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2


Fremsat den 27. februar 2025 af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse1)
(Præcisering af anvendelsesområde for udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093
af 11. oktober 2024, som ændret bl.a. ved lov nr. 1468 af
10. december 2024, § 1 i lov nr. 1683 af 30. december 2024
og senest ved lov nr. 1684 af 30. december 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af« til: »de-
le af«, og efter »EU-Tidende 2019, nr. L 155, side 1«
indsættes: », og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/884 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE), EU-Tidende 2024, L af 19. marts 2024«.
2. I § 9 j, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter den 31. december
2005«.
3. I § 9 j, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, fra hvilket
tidspunkt de forskellige produkttyper, som udgør elektrisk
og elektronisk udstyr, er omfattet af stk. 1.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 9 l, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, at bestemte
produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, ik-
ke er omfattet af stk. 1.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
5. I § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 l, stk. 3 og 4« til: »§ 9 l, stk. 4
og 5«.
6. I § 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 9 j,
stk. 5« til: »§ 9 j, stk. 6«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 9 j, stk. 2-4, og § 9 l,
stk. 2-4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1093 af 11. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9 j, stk. 3-5, og §
9 l, stk. 3-5, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 1, nr.
3 og 4.
1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk
og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2024, L af 19. marts 2024.
Lovforslag nr. L 158 Folketinget 2024-25
Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr. 2024-8646
DD000543
Offentligt
L 158 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Præcisering af anvendelsesområdet for udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) i over-
ensstemmelse med 2024-ændringsdirektivet
3.1. Gældende ret
3.1.1. Håndterings- og finansieringspligten (§ 9 j, stk. 1)
3.1.2. Historisk affald
3.1.3. Mærkningspligten (§ 9 n, stk. 2, 2. pkt.)
3.1.4. Elektronikaffaldsbekendtgørelsen
3.2. 2012-direktivet og 2024-ændringsdirektivet (WEEE)
3.2.1. 2012-direktivet
3.2.2. 2024-ændringsdirektivet
3.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
3.4. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at ændre de danske regler om
udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE) i miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 c med henblik
på at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2024/884 om ændring af direktiv 2012/19/EU om
affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (2024-æn-
dringsdirektivet). 2024-ændringsdirektivet skal implemente-
res inden 9. oktober 2025.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4.
juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE) (2012-direktivet), som 2024-ændringsdirektivet
ændrer, indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne
skal indføre særlige ordninger, der sigter mod nyttiggørelse
og genbrug af elektrisk og elektronisk affald. Således skal
medlemslandene bl.a. sikre, at producenterne og importører-
ne under anvendelse af de bedste behandlings-, nyttiggørel-
ses- og genvindingsteknikker etablerer ordninger til behand-
ling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, samt at
brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private hushold-
ninger får de nødvendige oplysninger om ordningerne. Pro-
ducenter og importørerne pålægges herved et ansvar for
finansiering og håndtering af affald fra elektrisk og elektro-
nisk udstyr (udvidet producentansvar).
Direktivet er siden 2005 implementeret i dansk ret i miljøbe-
skyttelseslovens §§ 9 i-9 o og 9 y-9 å, suppleret af bekendt-
gørelse nr. 1566 af 19. december 2022 om at bringe elektrisk
og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald
af sådant udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen).
Med lovforslaget foreslås, at der indsættes to nye bemyndi-
gelsesbestemmelser i henholdsvis §§ 9 j og 9 l. Indsættelsen
af bemyndigelsesbestemmelserne og udmøntningen heraf
gør det muligt at foretage de nødvendige ændringer af de
danske regler for at bringe implementeringen af udvidet
producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr i over-
ensstemmelse med 2024-ændringsdirektivet.
2
Lovforslaget skal således tilvejebringe en hjemmel til, at
miljøministeren kan fastsætte regler, der præciserer, fra hvil-
ket tidspunkt producenterne af forskelligt elektrisk og elek-
tronisk udstyr er forpligtede til at finansiere håndteringen af
affaldet fra deres produkter. Det er hensigten med bemyndi-
gelsen i § 9 j, at tidspunktet for, hvornår finansieringspligten
finder anvendelse, skal differentieres i forhold til, hvornår
det respektive elektriske og elektroniske udstyr er blevet
omfattet af direktivernes anvendelsesområde.
Derudover skal lovforslaget med den foreslåede bemyndi-
gelse i § 9 l begrænse forpligtelsen i forbindelse med histo-
risk affald, sådan at forpligtelsen ikke finder anvendelse
for producenter af fotovoltaiske paneler og udstyr, der er
blevet tilføjet til anvendelsesområdet i forbindelse med, at
der blev indført »åbent anvendelsesområde« fra 15. august
2018. Historisk affald er ifølge direktiverne affald fra elek-
trisk og elektronisk udstyr, der er bragt i omsætning senest
13. august 2005, og som er blevet til affald efter den 13.
august 2005. Åbent anvendelsesområde medfører, at listen
over elektrisk og elektronisk udstyr omfattet af direktivet er
ikke-udtømmende.
Den nærmere udmøntning af de foreslåede bemyndigelser
vil ske ved udstedelse af en ny udgave af elektronikaffalds-
bekendtgørelsen, der i forvejen supplerer miljøbeskyttelses-
lovens bestemmelser vedrørende producentansvaret for elek-
trisk og elektronisk udstyr.
2. Baggrund
2012-direktivet, som 2024-ændringsdirektivet ændrer, er
en omarbejdning af det oprindelige WEEE-direktiv: Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. ja-
nuar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE), ændret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/108/EF af 8. december 2003 (2003-direktivet).
Direktivernes anvendelsesområde er med tiden blevet udvi-
det. Det oprindelige anvendelsesområde fra 2003-direktivet
fandt anvendelse fra 2003-direktivets ikrafttrædelse. Med
2012-direktivet blev anvendelsesområdet udvidet til også
at omfatte fotovoltaiske paneler med virkning fra den 13.
august 2012. Derudover åbnede 2012-direktivet for, at flere
produkttyper kunne omfattes af direktivets anvendelsesom-
råde, betegnet »åbent anvendelsesområde«, således at disse
produkttyper fra den 15. august 2018 ville blive omfattet af
direktivets forpligtelser.
2024-ændringsdirektivet blev vedtaget på baggrund af EU-
Domstolens dom af 25. januar 2022 i sag C-181/20. I
dommen blev artikel 13, stk. 1, i 2012-direktivet erklæret
delvis ugyldig, da bestemmelsen havde virkning med tilba-
gevirkende kraft i strid med det EU-retlige retssikkerheds-
princip. Ifølge retssikkerhedsprincippet skal retsregler være
klare, præcise og forudsigelige i deres retsvirkninger, især
når de kan have bebyrdende virkninger for personer og virk-
somheder. Det betyder, at retsregler ikke kan anvendes med
tilbagevirkende kraft, dvs. på situationer, der ligger forud for
ikrafttrædelsen, jf. præmis 47.
Problemet i forhold til art. 13, stk. 1, var, at bestemmelsen
fastsatte, at producenterne skulle påtage sig finansieringen
af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørel-
se og miljørigtig bortskaffelse af affald fra elektrisk og
elektronisk udstyr, der var bragt i omsætning efter den 13.
august 2005, og at bestemmelsens ordlyd ikke var blevet
ændret, selvom anvendelsesområdet var blevet udvidet som
beskrevet ovenfor. Bestemmelsen havde derfor også virk-
ning for fotovoltaiske paneler, uanset at fotovoltaiske pane-
ler først var blevet omfattet af anvendelsesområdet fra den
13. august 2012 ved vedtagelsen af 2012-direktivet. Produ-
center af fotovoltaiske paneler var derfor forpligtet til at
betale for udstyr, som de havde bragt i omsætning før 13.
august 2012, dvs. før fotovoltaiske paneler var blevet omfat-
tet af anvendelsesområdet, hvilket EU-Domstolen fandt var
uretmæssig virkning med tilbagevirkende kraft.
Formålet med 2024-ændringsdirektivet er at bringe 2012-
direktivets artikel 13, stk. 1, i overensstemmelse med EU-
Domstolens dom, sådan at det forhindres, at bestemmelsen
kan have uretmæssig virkning med tilbagevirkende kraft.
Samtidig er det formålet med 2024-ændringsdirektivet at
bringe 2012-direktivets øvrige bestemmelser, der kan sam-
menlignes med artikel 13, stk. 1, i overensstemmelse med
hensynet bag EU-Domstolens dom om, at der i direktivet
ikke skal være bestemmelser, der er i modstrid med retssik-
kerhedsprincippet. Behovet for en ændring gælder således
ikke kun bestemmelsen om fotovoltaiske paneler fra andre
brugere end private husholdninger (erhverv), som var det
konkrete tilfælde i EU-Domstolens sag, men også for be-
stemmelser om fotovoltaiske paneler fra private husholdnin-
ger, samt for bestemmelser om elektrisk og elektronisk ud-
styr tilhørende det åbne anvendelsesområde fra både private
husholdninger og andre brugere end private husholdninger,
som først blev omfattet af anvendelsesområdet fra den 15.
august 2018. EU-Domstolens dom medfører også, at produ-
centerne ikke skal pålægges finansieringsforpligtelser med
tilbagevirkende kraft for så vidt angår historisk affald fra
elektrisk og elektronisk udstyr.
Endelig har 2024-ændringsdirektivet til formål at ajourføre
henvisningen til den europæiske standard EN 50419, der
blev vedtaget af Cenelec (European Committee for Electro-
technical Standardisation) i marts 2006. Ajourføringen sker
ved, at der henvises til den reviderede udgave af standarden,
som blev vedtaget i 2022.
3. Præcisering af anvendelsesområdet for udvidet produ-
centansvar for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) i
overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivet
3.1. Gældende ret
Miljøbeskyttelseslovens §§ 9 i - 9 o og 9 y-9 å fastsætter, at
producenter af elektrisk og elektronisk udstyr bærer ansvaret
3
for at foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af
affaldet fra elektrisk og elektronisk udstyr (udvidet produ-
centansvar).
Som en del af producentansvaret følger også en finansie-
ringspligt i forbindelse med håndteringen af affald fra elek-
trisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, jf. § 9
j, stk. 1 (3.1.1 nedenfor), og i forbindelse med håndteringen
af historisk affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, der
tidligere er bragt i omsætning, jf. § 9 l, stk. 1 (3.1.2 neden-
for). Desuden følger en mærkningspligt i forbindelse med
elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, jf. §
9 n, stk. 2 (3.1.3 nedenfor).
Bestemmelserne om producentansvar for elektrisk og elek-
tronisk udstyr i miljøbeskyttelsesloven suppleres af elektro-
nikaffaldsbekendtgørelsen, der fastsætter nærmere regler for
det udvidede producentansvar for elektrisk og elektronisk
udstyr (3.1.4 nedenfor).
Elektronikaffaldsbekendtgørelsen fastsætter miljøbeskyttel-
seslovens definitioner og anvendelsesområde, jf. nærmere
3.1.4. Fotovoltaiske paneler og åbent anvendelsesområde
blev indsat ved bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014 om
at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt
håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som
trådte i kraft den 14. februar 2014.
3.1.1. Håndterings- og finansieringspligten (§ 9 j, stk. 1)
Miljøbeskyttelseslovens § 9 j, stk. 1, blev indført ved lov nr.
385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Producentansvar for elektronikskrot m.v.). Loven trådte i
kraft den 1. juni 2005.
Det fremgår af § 9 j, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at
producenter og importører for egen regning skal foranstalte
tilbagetagning samt særskilt håndtering af affald af elektrisk
og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten
eller importøren efter den 31. december 2005.
Bestemmelsen gennemfører dele af 2003-direktivet.
Pligten efter § 9 j, stk. 1, omfatter elektrisk og elektronisk
udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren
efter den 31. december 2005. Pligten kan opfyldes gennem
hel eller delvis tilbagetagning af tilsvarende udstyr fra andre
producenter eller importører. Ifølge bemærkningerne til be-
stemmelsen gælder pligten, uanset om affaldet stammer fra
husholdninger eller erhverv, jf. Folketingstidende, 2004-05,
tillæg A, s. 18.
3.1.2 Historisk affald
Miljøbeskyttelseslovens § 9 l, stk. 1, blev indført ved lov nr.
385 af 25. maj 2005, der trådte i kraft 1. juni 2005. Bestem-
melsen er efterfølgende blevet ændret i 2006 og 2008.
Det fremgår af § 9 l, stk. 1, at for elektrisk og elektronisk
affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering
den 1. januar 2006 eller senere, og som er markedsført inden
denne dato, skal producenter og importører forholdsmæssigt
i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte
tilbagetagning samt særskilt håndtering.
Bestemmelsen gennemfører dele af 2003-direktivet.
2003-direktivet og 2012-direktivet skelner mellem historisk
affald og nyt affald. Ved historisk affald forstås affald af
elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført senest
den 13. august 2005, og som er blevet til affald efter den
13. august 2005. Miljøbeskyttelseslovens § 9 l, stk. 1, følger
direktivets skelnen mellem historisk affald og nyt affald. Be-
stemmelsen fastslår en håndterings- og finansieringspligt for
historisk elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført
senest den 31. december 2005, men som er blevet til affald,
der skal håndteres, efter den 31. december 2005, jf. de spe-
cielle bemærkninger til lov nr. 385 af 25. maj 2005, jf. Fol-
ketingstidende, 2004-05, tillæg A, s. 19. Datoforskydelsen
fra den 13. august 2005, som direktivet angiver, til den 31.
december 2005, som fremgår af de specielle bemærkninger,
skyldes, at implementeringen af 2003-direktivet i sin tid
blev forsinket. Datoangivelsen i § 9 l, stk. 1, »den 1. januar
2006 eller senere« stemmer overens med bemærkningernes
datoangivelse »efter den 31. december 2005«.
§ 9 l, stk. 1, regulerer kun historisk affald fra private hus-
holdninger. Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke bestem-
melser om producenters finansiering af historisk affald fra
erhverv. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,
at finansieringen af historisk affald fra erhverv vil følge
principperne i de almindelige affaldsregler, dvs. at sidste
bruger (affaldsproducenten) som udgangspunkt betaler, jf.
Folketingstidende, 2004-05, tillæg A, side 12.
De nærmere regler om historisk affald fra erhverv fremgår
af elektronikaffaldsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.4.
3.1.3. Mærkningspligten (§ 9 n, stk. 2, 2. pkt.)
Miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 2, blev først indført som
§ 9 o, stk. 2, ved lov nr. 385 af 25. maj 2005. Ved lov nr.
508 af 7. juni 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Producentansvar for person- og varebiler) blev bestemmel-
sen ændret til § 9 n, stk. 2.
Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe en hjemmel
til implementering af dele af 2003-direktivets artikel 11
(svarende til artikel 15, stk. 2, i 2012-direktivet).
Det fremgår af § 9 n, stk. 2, 2. pkt., i miljøbeskyttelsesloven,
at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,
at producenter og importører skal mærke elektrisk og elek-
tronisk udstyr, som er omfattet af producentansvaret. Det
fremgår af bemærkninger til bestemmelsen, at mærknings-
pligten gælder udstyr, der markedsføres efter den 13. august
2005, og at udstyret entydigt skal mærkes, således at den
oprindelige producent kan identificeres og det fremgår, at
4
udstyret er markedsført efter denne dato, jf. Folketingstiden-
de, 2004-05, tillæg A, side 21.
De nærmere regler om mærkningspligten for elektrisk og
elektronisk udstyr anvendt i erhverv og privat husholdning
fremgår af elektronikaffaldsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.4.
3.1.4. Elektronikaffaldsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1566 af 19. december 2022 om at brin-
ge elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt hånd-
tering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektro-
nikaffaldsbekendtgørelsen) er udstedt med hjemmel i bl.a.
miljøbeskyttelseslovens § 9 j, stk. 2-5, § 9 l, stk. 2-4, § 9 n,
stk. 1-5, og § 44, stk. 1.
Bekendtgørelsen supplerer miljøbeskyttelseslovens §§ 9 i-9
o og 9 y-9 å med nærmere regulering af det udvidede produ-
centansvar for elektrisk og elektronisk udstyr.
Anvendelsesområdet for miljøbeskyttelseslovens kapitel 2
c om udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk
udstyr blev oprindeligt reguleret af miljøbeskyttelseslovens
§ 9 i, stk. 1, indført ved lov nr. 385 af 25. maj 2005. Formå-
let med bestemmelsen var at gennemføre dele af artikel 2
og 3 i 2003-direktivet (svarende til dele af artikel 2 og 3 i
2012-direktivet).
Ved implementeringen af 2012-direktivet blev § 9 i, stk.
1, af lovtekniske grunde og hensynet til læsevenligheden
fjernet fra miljøbeskyttelsesloven, jf. Folketingstidende,
2013-2014, tillæg A, L 73 som fremsat, side 9. § 9 i, stk.
1, udgik således, og anvendelsesområdet fremgår i stedet af
elektronikaffaldsbekendtgørelsens §§ 1 og 2, som suppleres
af § 3, der afgrænser centrale definitioner for reguleringen,
herunder elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 3, nr. 11.
Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fastslår, at anvendelsesområdet
omfatter alt elektrisk og elektronisk udstyr.
Elektrisk og elektronisk udstyr er defineret i § 3, nr. 11. Det
fremgår af bestemmelsen, at elektrisk og elektronisk udstyr
er udstyr, der opfylder to betingelser, som følger af bestem-
melsens litra a og b. Ifølge litra a er den første betingelse, at
der skal være tale om udstyr, som er afhængigt af elektrisk
strøm eller et elektromagnetisk felt for at kunne fungere
korrekt, og udstyr til produktion, transmission og måling af
elektriske strømme og elektromagnetiske felter. Ifølge litra
b er den anden betingelse, at der skal være tale om udstyr,
som er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, og som er be-
stemt til brug ved en spænding på højst 1.000 volt for vek-
selstrøms vedkommende og højst 1.500 volt for jævnstrøms
vedkommende.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at alt elek-
trisk og elektronisk udstyr klassificeres under kategorierne
i bekendtgørelsens bilag 1, og at bekendtgørelsens bilag 2
indeholder en ikke-udtømmende liste over elektrisk og elek-
tronisk udstyr, som henhører under kategorierne i bilag 1
(åbent anvendelsesområde).
Anvendelsesområdet afgrænses af § 1, stk. 3, der angiver en
række undtagelser til anvendelsesområdet.
Det er Dansk Producentansvar (DPA), der administrerer reg-
lerne om producentansvar for bl.a. elektrisk og elektronisk
udstyr og har kompetence til at træffe afgørelser vedrørende
anvendelsesområdet, jf. bekendtgørelsens § 10.
Historisk affald fra erhverv reguleres af bekendtgørelsens
§ 36. Det fremgår af bestemmelsen, at slutbrugere af elek-
trisk og elektronisk udstyr fra erhverv, der er bragt i om-
sætning før den 1. april 2006, skal foranstalte affald af
udstyret særskilt håndteret og aflevere affaldet til en af de
i § 24, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 938 af
22. juni 2020 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører
m.v., nævnte genanvendelsesanlæg, behandlingsanlæg eller
indsamlingsvirksomheder. Den rette henvisning er i dag §
27, nr. 1, 2 og 4 i bekendtgørelse nr. 539 af 28. maj 2024 om
affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. Datoangivelsen
den 1. april 2006 er identisk med ikrafttrædelsesdatoen for
bekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2005 om håndtering af af-
fald af elektrisk og elektronisk udstyr, som implementerede
2003-direktivet. Kravene til den særskilte håndtering frem-
går af kapitel 11. Hvis slutbrugeren køber nyt udstyr til brug
for erhverv, kan slutbrugeren uden at betale omkostningerne
herved aflevere historisk affald til producenten, hvis det nye
udstyr erstatter det udstyr, som er bragt i omsætning før den
1. april 2006, og har samme formål, jf. stk. 2. Dette kan dog
fraviges ved aftale, jf. stk. 3.
Producenternes informations- og oplysningspligt for elek-
trisk og elektronisk udstyr, som fremgår af miljøbeskyttel-
seslovens § 9 n, stk. 1 og 2, reguleres nærmere i bekendtgø-
relsens kapitel 14, herunder § 54, der udmønter producenter-
nes mærkningspligt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens
§ 9 n, stk. 2.
Bekendtgørelsens § 54 bestemmer, at producenter skal mær-
ke elektrisk og elektronisk udstyr, der er bragt i omsætning
efter den 13. august 2005, sådan at mærkningen er i over-
ensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 5, der gengiver
et specifikt piktogram. Mærkningen kan også fremgå af
udstyrets emballage, hvis udstyrets størrelse eller funktion
gør det nødvendigt. I så fald skal mærkningen suppleres af
et optryk i brugsanvisningen og på garantibeviset. Mærknin-
gen skal specificere, at udstyret er bragt i omsætning efter
den 13. august 2005. Det anbefales, at mærkningen udføres
i overensstemmelse med den europæiske standard DS/EN
50419. I forlængelse heraf bør producenten og den præcise
dato for, hvornår udstyret er bragt i omsætning, gengives.
3.2. 2012-direktivet og 2024-ændringsdirektivet (WEEE)
2024-ændringsdirektivet, som lovforslaget har til hensigt at
implementere, er vedtaget den 13. marts 2024 og foranledi-
5
get af, at EU-Domstolen i dom af 25. januar 2022 i sag
C-181/20 erklærede art. 13, stk. 1, i 2012-direktivet, delvis
ugyldig. Begrundelsen for dommens udfald var, at bestem-
melsen pålagde producenter at finansiere omkostningerne
ved håndteringen af affald fra fotovoltaiske paneler, der var
bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13.
august 2012, selvom fotovoltaiske paneler først var blevet
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde fra den 13.
august 2012. Bestemmelsen havde således virkning med til-
bagevirkende kraft i strid med det EU-retlige retssikkerheds-
princip.
I 2024-ændringsdirektivet foretages en række ændringer i
2012-direktivet med henblik på at bringe direktivets bestem-
melser i overensstemmelse med ovennævnte dom.
3.2.1. 2012-direktivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4.
juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE) (2012-direktivet), som ændres af 2024-ændringsdi-
rektivet, er en omarbejdning af det oprindelige 2003-direk-
tiv.
2012-direktivet forpligter medlemsstaterne til at indføre ud-
videt producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr,
jf. pkt. 1, herunder en finansieringspligt i forbindelse med
affaldshåndtering i artikel 12 og 13, samt en mærkningspligt
i artikel 14 og 15.
Anvendelsesområdet for direktivet fremgår af artikel 2, der
suppleres af artikel 3, der afgrænser centrale definitioner for
reguleringen, herunder definitionen af elektrisk og elektro-
nisk udstyr (EEE) i stk. 1, litra a.
Artikel 2, stk. 1, fastslår, at direktivet finder anvendelse på
elektrisk og elektronisk udstyr, som fremgår af direktivets
bilag I-IV, fordelt således, at (a) direktivet finder anvendelse
på elektrisk og elektronisk udstyr, som fremgår af bilag
I-II, i perioden fra 13. august 2012 til 14. august 2018
(overgangsperiode), og at (b) direktivet finder anvendelse på
elektrisk og elektronisk udstyr, som fremgår af bilag III-IV
fra 15. august 2018 (åbent anvendelsesområde).
Bilag I opstiller en række kategorier, som det elektriske og
elektroniske udstyr, der er omfattet, henhører under, og bilag
II indeholder en vejledende liste over elektrisk og elektro-
nisk udstyr, som henhører under bilag I. Fotovoltaiske pane-
ler fremgår af bilag I-II, hvilket ikke var tilfældet i de tilsva-
rende bilag i 2003-direktivet. Fotovoltaiske paneler er altså
blevet omfattet af anvendelsesområdet med 2012-direktivet
gældende fra 13. august 2012, jf. artikel 2, stk. 1, litra a, og
bilag I-II, og anvendelsesområdet er således blevet udvidet i
forhold til anvendelsesområdet for 2003-direktivet.
Bilag III opstiller en række kategorier, som alt elektrisk
og elektronisk udstyr klassificeres under. Bilag IV indehol-
der en ikke-udtømmende liste over elektrisk og elektronisk
udstyr, som henhører under kategorierne i bilag III. Bilag
IV adskiller sig fra bilag II ved at eksplicitere, at listen
er ikke-udtømmende (åbent anvendelsesområde). I bilag II
er listen angivet som vejledende. Anvendelsesområdet er
altså blevet et åbent anvendelsesområde ved 2012-direktivet
gældende fra 15. august 2018, jf. artikel 2, stk. 1, litra b,
og anvendelsesområdet er dermed blevet udvidet yderligere
i forhold til de tidligere anvendelsesområder.
Elektrisk og elektronisk udstyr er defineret i artikel 3,
stk. 1, litra a, som udstyr, der er afhængigt af elektrisk
strøm eller et elektromagnetisk felt for at kunne fungere
korrekt, og udstyr til produktion, transmission og måling
af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som er
bestemt til brug ved en spænding på højst 1000 volt for
vekselstrøms vedkommende og 15.000 volt for jævnstrøms
vedkommende.
Ifølge artikel 12, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at pro-
ducenterne mindst sørger for finansiering af indsamling, be-
handling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald
fra EEE (WEEE) fra private husholdninger, som er afleveret
til indsamlingsanlæg. Det fremgår af artikel 12, stk. 3, at
forpligtelsen efter stk. 1 gælder for udstyr, der er bragt i om-
sætning efter den 13. august 2005, og at producenterne kan
vælge at opfylde forpligtelsen efter stk. 1 enten individuelt
eller ved at deltage i en kollektiv ordning.
Ifølge artikel 12, stk. 4, skal ansvaret for at finansiere om-
kostningerne ved håndteringen af affald fra elektriske og
elektroniske produkter, der er bragt i omsætning senest den
13. august 2005, varetages gennem en eller flere ordnin-
ger. Alle producenter, der er på markedet, når de respektive
omkostninger påløber, skal bidrage forholdsmæssigt, f.eks. i
forhold til deres markedsandel per type produkt. Elektriske
og elektroniske produkter, der er bragt i omsætning senest
den 13. august 2005, er i bestemmelsen eksplicit markeret
som »historisk affald«.
Ifølge artikel 13, stk. 1, første afsnit, skal medlemsstaterne
sikre, at producenterne sørger for finansiering af omkostnin-
gerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljø-
rigtig bortskaffelse af affald fra andre brugere end private
husholdninger af elektriske og elektroniske produkter, der
bringes i omsætning efter den 13. august 2005. Andre bru-
gere end private husholdninger omfatter handel, industri,
institutioner og andre kilder (erhverv), jf. artikel 3, stk. 1,
litra h.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, andet afsnit, at hvis hi-
storisk affald erstattes af tilsvarende nye produkter eller
produkter, som tjener samme formål, så skal producenterne
af disse produkter sørge for finansiering af omkostningerne
ved affaldshåndteringen, på det tidspunkt hvor produkterne
leveres. Medlemsstaterne har dog mulighed for at fastsætte,
at andre brugere end private husholdninger kan gøres helt
eller delvis ansvarlige for denne finansiering. Artikel 13,
stk. 1, tredje afsnit, bestemmer, at finansieringen af omkost-
ningerne i forbindelse med andet historisk affald end det,
6
der fremgår af bestemmelsens andet afsnit, påhviler andre
brugere end private husholdninger.
Ifølge artikel 14 og 15 skal medlemsstaterne pålægge produ-
centerne en oplysningspligt over for brugerne og til brug
for behandlingsanlæg, herunder pålægge producenterne en
mærkningspligt.
Det fremgår af artikel 14, stk. 4, at medlemsstaterne skal
sikre, at producenterne på passende måde – fortrinsvis i
overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419
– skal mærke elektriske og elektroniske produkter, som brin-
ges i omsætning, med et specifikt piktogram, som fremgår
af direktivets bilag IX. Af artikel 15, stk. 2, fremgår det
yderligere, at medlemsstaterne med henblik på entydigt at
kunne fastslå tidspunkter for, hvornår EEE er bragt i omsæt-
ning, skal sikre, at en særlig mærkning på EEE specificerer,
at det pågældende EEE er bragt i omsætning efter den 13.
august 2005. Der henvises desuden til den europæiske Stan-
dard EN 50419.
3.2.2. 2024-ændringsdirektivet
2024-ændringsdirektivet har til formål at bringe 2012-direk-
tivet i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 25.
januar 2022 i sag C-181/20, sådan at det forhindres, at be-
stemmelserne har uretmæssig virkning med tilbagevirkende
kraft. Ændringsdirektivet er optaget som bilag til dette lov-
forslag.
2024-ændringsdirektivet medfører ændringer i artikel 13,
stk. 1, samt i en række andre af direktivets bestemmel-
ser. Reguleringen i disse øvrige bestemmelser kan sammen-
lignes med reguleringen som følge af artikel 13, stk. 1, og
har konsekvenser for bl.a. producenter af fotovoltaiske pa-
neler, som EU-Domstolens dom, hvor artikel 13, stk. 1, blev
erklæret delvis ugyldig, konkret vedrørte. Bestemmelserne
skal således ændres i overensstemmelse med dommens un-
derliggende hensyn om at forhindre virkning med tilbagevir-
kende kraft.
2024-ændringsdirektivet ændrer derfor også i artikel 12, stk.
1 og 3, vedrørende elektrisk og elektronisk affald fra private
husholdninger, artikel 12, stk. 4, og artikel 13, stk. 1, andet
og tredje afsnit, vedrørende historisk affald og artikel 15,
stk. 2, vedrørende mærkningspligten.
2024-ændringsdirektivet indsætter i artikel 12, stk. 1, artikel
13, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, en differentiering af, hvornår
de forskellige elektriske og elektroniske produkttyper er om-
fattet af finansieringspligten og mærkningspligten.
Differentieringen afspejler, at anvendelsesområdet er blevet
udvidet i tre trin. Første trin refererer til 2012-direktivets
bilag I-II, med undtagelse af fotovoltaiske paneler. Dette
stemmer overens med det oprindelige anvendelsesområde
gældende fra 13. august 2005, jf. 2003-direktivet, artikel 2,
stk. 1, bilag 1A og 1B. Andet trin tilføjer fotovoltaiske pane-
ler til anvendelsesområdet gældende fra 13. august 2012, jf.
2012-direktivet, artikel 2, stk. 1, litra a, bilag I-II. Tredje
trin tilføjer et åbent anvendelsesområde gældende fra 15.
august 2018, jf. 2012-direktivet, artikel 2, stk. 1, litra b,
bilag III-IV.
Ifølge 2024-ændringsdirektivet indtræder finansieringsplig-
ten og mærkningspligten således, afhængigt af hvornår den
elektriske og elektroniske produkttype er blevet omfattet af
direktivernes anvendelsesområde, og hvornår det konkrete
udstyr er blevet bragt i omsætning.
2024-ændringsdirektivet præciserer desuden i artikel 12, stk.
4, og artikel 13, stk. 1, andet og tredje afsnit, hvilke elektrisk
og elektronisk udstyr der pålægges en finansieringspligt i
forbindelse med historisk affald fra private husholdninger
og andre brugere end private husholdninger (herunder er-
hverv). Præciseringen sker ved hjælp af en henvisning til
2012-direktivets bilag I-II, jf. artikel 2, stk. 1, litra a, med
fremhævelse af, at fotovoltaiske paneler er undtaget. Det be-
tyder, at kun producenter af elektrisk og elektronisk udstyr,
der er omfattet af det oprindelige 2003-direktiv, er omfattet
af finansieringspligten i forbindelse med historisk affald.
Endelig opdaterer 2024-ændringsdirektivet henvisningen til
det europæiske standardmærke i forbindelse med elektrisk
og elektronisk udstyr, sådan at der fremover henvises til EN
50419:2022, jf. artikel 14, stk. 4.
3.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det følger af 2024-ændringsdirektivet, at der skal differen-
tieres mellem tidspunktet for, hvornår de forskellige elektri-
ske og elektroniske produkttyper, særligt fotovoltaiske pane-
ler og produkter omfattet af åbent anvendelsesområde, er
omfattet af finansieringspligten og mærkningspligten, sådan
at det fremgår af miljøbeskyttelseslovens §§ 9 j, 9 l og 9
n og udmøntningen i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, at
fotovoltaiske paneler blev omfattet af WEEE-direktiverne
fra den 13. august 2012, og at anvendelsesområdet blev et
åbent anvendelsesområde fra 15. august 2018.
Differentieringen af, hvornår de forskellige elektriske og
elektroniske produkttyper er omfattet af finansieringspligten
og mærkningspligten, genfindes ikke i de gældende bestem-
melser, dvs. hverken i miljøbeskyttelseslovens § 9 j, stk. 1,
§ 9 l, stk. 1, og § 9 n, stk. 2, eller i elektronikaffaldsbekendt-
gørelsens § 54.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den baggrund,
at det er nødvendigt at lade datoen »efter den 31. december
2005« i § 9 j, stk. 1, 1. pkt., udgå og indsætte en bemyndi-
gelsesbestemmelse som et nyt stykke 2, der vil give ministe-
ren bemyndigelse til at indføre den nødvendige differentie-
ring, for at bringe anvendelsesområdet i overensstemmelse
med 2024-ændringsdirektivet.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer desuden, at det
er nødvendigt, at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i §
9 l som et nyt stykke 2, der vil gøre det muligt at undtage
7
bestemte produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk
udstyr, fra forpligtelsen i forbindelse med historisk affald fra
private husholdninger.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer endvidere, at fo-
tovoltaiske paneler og elektrisk og elektronisk udstyr tilføjet
under det åbne anvendelsesområde skal undtages fra elek-
tronikaffaldsbekendtgørelsens § 36, stk. 2, for at bringe an-
vendelsesområdet i overensstemmelse med 2024-ændrings-
direktivet.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at der,
for så vidt angår mærkningspligten, findes hjemmel i den
gældende bemyndigelse i § 9 n, stk. 2, 2. pkt., til, at ministe-
ren kan indføre den nødvendige differentiering af anvendel-
sesområdet i overensstemmelse med 2024-ændringsdirekti-
vet. Ministeren kan derudover opdatere henvisningen til det
europæiske standardmærke, i forbindelse med elektrisk og
elektronisk udstyr, sådan at der fremover henvises til EN
50419:2022.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at
ministeriet i forbindelse med EU-Domstolens dom af 25. ja-
nuar 2022 i sag C-181/20 og den efterfølgende vedtagelse af
2024-ændringsdirektivet den 13. marts 2024 blev opmærk-
som på, at ministeriet ikke har haft en korrekt forståelse af
dele af 2003-direktivets anvendelsesområde for fotovoltai-
ske paneler og »åbent anvendelsesområde«. Ministeriet har
således tidligere fortolket 2003-direktivets anvendelsesom-
råde som et åbent anvendelsesområde, som bl.a. omfattede
fotovoltaiske paneler.
Det står imidlertid efter EU-Domstolens dom og vedtagel-
sen af 2024-ændringsdirektivet klart for ministeriet, at fo-
tovoltaiske paneler først er blevet omfattet af WEEE-direk-
tivernes anvendelsesområde fra den 13. august 2012, jf.
2012-direktivet, artikel 2, stk. 1, litra a, bilag I-II, og at
anvendelsesområdet har omfattet et åbent anvendelsesområ-
de fra den 15. august 2018, jf. 2012-direktivet, artikel 2,
stk. 1, litra b, bilag III-IV. Da WEEE-direktiverne er direk-
tivnært implementeret i dansk ret, konstaterer ministeriet, at
fotovoltaiske paneler og et åbent anvendelsesområde først er
implementeret i dansk ret og dermed omfattet af det udvide-
de producentansvar fra henholdsvis den 13. august 2012 og
den 15. august 2018, jf. bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar
2014, § 1 og § 3, nr. 10, bilag 1 og 2.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker i forlængelse
heraf, at det ikke kan udelukkes, at der i perioden fra 31.
december 2005 til 13. august 2012 har været producenter
af fotovoltaiske paneler, som har finansieret affaldshåndte-
ringen af elektrisk og elektronisk udstyr, selvom de ikke var
forpligtet hertil. Miljø- og Ligestillingsministeriet har imid-
lertid ikke nærmere kunnet kvantificere sådanne eventuelle
producenter, idet der ikke foreligger data for fotovoltaiske
paneler fra før 2014, hvor fotovoltaiske paneler fik sin egen
kategori, jf. § 12, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 130 af 6.
februar 2014.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at mi-
nisteriet ikke er bekendt med, at der er blevet pålagt nogen
producenter et faktisk producentansvar før den 15. august
2018 for produkter omfattet af åbent anvendelsesområde.
3.4. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning vil medføre, at bestemmelserne om
udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr i
miljøbeskyttelsesloven og elektronikaffaldsbekendtgørelsen
tilpasses med henblik på at implementere 2024-ændringsdi-
rektivet og forhindre, at bestemmelserne kan have virkning
med tilbagevirkende kraft i strid med det EU-retlige retssik-
kerhedsprincip.
Det foreslås således, at den specifikke dato for, hvornår
elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af finansierings-
pligten, skal udgå af § 9 j, stk. 1, og at der som et nyt § 9 j,
stk. 2, skal indsættes en bemyndigelse, hvorefter miljømini-
steren vil kunne fastsætte regler om, fra hvilket tidspunkt de
forskellige produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr er
omfattet af finansieringspligten efter stk. 1. Det forudsættes,
at der fastsættes regler, som afspejler, at fotovoltaiske pane-
ler blev omfattet af WEEE-direktiverne fra den 13. august
2012, og at anvendelsesområdet blev et åbent anvendelses-
område fra 15. august 2018. Reglerne forventes udmøntet i
elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
Endelig foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbe-
stemmelse som et nyt stk. 2 i § 9 l, hvorefter miljømini-
steren fastsætter regler om, at bestemte produkttyper af
elektrisk og elektronisk udstyr ikke er omfattet af forplig-
telsen forbundet med historisk affald fra private husholdnin-
ger. Det forudsættes, at der fastsættes regler, som afspejler,
at forpligtelsen efter stk. 1 forbundet med historisk affald
fra private husholdninger ikke gælder for fotovoltaiske pa-
neler eller elektrisk og elektronisk udstyr tilføjet under det
åbne anvendelsesområde fra 15. august 2018. Det bemær-
kes, at regler om begrænsningen af anvendelsesområdet
for bestemmelsen til bestemte produkttyper af elektrisk og
elektronisk udstyr forventes udmøntet i elektronikaffaldsbe-
kendtgørelsen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for hverken staten,
regionerne eller kommunerne.
Det vurderes samtidig, at lovforslaget efterlever de syv prin-
cipper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. Digitaliserings-
styrelsens vejledning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
8
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det ikke kan
udelukkes, at der i perioden fra 13. december 2005 til 13.
august 2012 har været producenter af fotovoltaiske paneler,
som har finansieret affaldshåndteringen af elektrisk og elek-
tronisk udstyr, selvom de ikke var forpligtet hertil. Miljø- og
Ligestillingsministeriet har imidlertid ikke nærmere kunnet
kvantificere sådanne eventuelle producenter, idet der ikke
foreligger data for fotovoltaiske paneler fra før 2014, hvor
fotovoltaiske paneler fik sin egen kategori, jf. bekendtgørel-
se nr. 130 af 6. februar 2014, § 12, stk. 6.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at mi-
nisteriet ikke er bekendt med, at der er blevet pålagt nogen
producenter et faktisk producentansvar før den 15. august
2018 for produkter omfattet af åbent anvendelsesområde.
Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være
relevant for lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 om ændring af
direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE).
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. november
2024 til den 20. december 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, 92-gruppen Forum for bæredygtig udvikling, Advo-
katsamfundet, Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), AP-
PLIA, Arbejderbevægelsens Erhvervsrådssekretariat, Auto-
riserede Kølefirmaers Brancheforening, Brancheforeningen
af Danske Distributionsvirksomheder, Brancheforeningen
Cirkulær, Branchefællesskab for IT, tele, elektronik og kom-
munikationsvirksomheder (ITEK), Centralorganisationen af
industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralorganisa-
tionernes Fællesudvalg (CFU), CONCITO, DAKOFA, Dan-
marks Aktive Forbrugere, Danmarks Fotohandlerforening
(DFF), Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Affalds-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk
Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Indkøbs- og Lo-
gistikforum (DILF), Dansk Industri, Dansk Køleforening,
Dansk Maskinhandlerforening (DM), Dansk Metal, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Producentansvar, Dansk Transport
og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Regioner,
Danske Revisorer – FSR, DCE – Nationalt Center for Miljø
og Energi, Det Økologiske Råd, DTU, Elretur, ERP Den-
mark ApS, European Recycling Platform (ERP), FABA,
Fagligt Fælles Forbund 3F, Forbrugerrådet, Forening for Di-
stance og Internethandel (FDIH), Foreningen af danske pro-
ducenter og importører af tørbatterier (Batteriforeningen),
Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Be-
lysningsarmaturer (FABA), Foreningen af miljø, plan og
naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen til Indsamling af Blyak-
kumulatorer i Danmark (Returbat), Frie Danske Lastbil-
vognmænd (FDL), Genvindingsindustrien, Green Network,
Greenpeace, Danmark, Grøn Hverdag, HK-Kommunal Mil-
jøudvalg, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark,
International Transport Danmark (ITD), IT-Branchen, KL
(kommunernes landsforening), Kommunalteknisk Cheffor-
ening, Kølebranchens Miljøordning, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Metalforeningen, Miljømærkning Danmark,
Miljø- og Fødevareklagenævnet, NOAH, Plastindustrien,
Recipo A/S, RENE, Rigsrevisionen, Rådet for grøn om-
stilling, Teknikentreprenøren (TE), Dansk VVS, TEKNIQ
Installatørernes organisation, Varmepumpefabrikantforenin-
gen, Vinduesindustrien, VVS og El-tekniske leverandørers
brancheforening (VELTEK), WWF Verdensnaturfonden og
Økologisk Landsforening.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
9
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 om
ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE).
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til miljøbeskyttelsesloven
indeholder en opregning af de EU-direktiver, som miljøbe-
skyttelsesloven helt eller delvist gennemfører.
Det foreslås, at fodnoten ændres, så det kommer til at frem-
gå, at loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/884 af 13. marts 2024 om ændring af
direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE), EU-Tidende 2024, L af 19. marts 2024.
Til nr. 2
Det fremgår af § 9 j, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at
producenter og importører for egen regning skal foranstalte
tilbagetagning og særskilt håndtering af affald af elektrisk
og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten el-
ler importøren efter den 31. december 2005. Pligten gælder,
uanset om affaldet stammer fra husholdninger eller erhverv.
Det foreslås i § 9 j, stk. 1, 1. pkt., at tidspunktet »efter den
31. december 2005« udgår.
Med forslaget udgår datoen den 31. december 2005. Æn-
dringen vil indebære, at tidspunktet for, hvornår elektrisk
og elektronisk udstyr er omfattet af forpligtelsen efter stk.
1, ikke vil være fastsat i miljøbeskyttelsesloven. Ændringen
skal ses i sammenhæng med indsættelsen af bemyndigelses-
bestemmelsen i stk. 2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 9 j, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at
producenter og importører for egen regning skal foranstalte
tilbagetagning og særskilt håndtering af affald af elektrisk
og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten el-
ler importøren efter den 31. december 2005. Pligten gælder,
uanset om affaldet stammer fra husholdninger eller erhverv.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 j, hvorefter mil-
jøministeren fastsætter regler om, fra hvilket tidspunkt de
forskellige produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk
udstyr, er omfattet af stk. 1. Ændringen skal ses i sammen-
hæng med ændringen i stk. 1.
Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler i overensstem-
melse med 2024-ændringsdirektivets artikel 1, pkt. 2, litra
a og b, og pkt. 3, første afsnit, der ændrer 2012-direktivets
artikel 12, stk. 1 og 3, og artikel 13, stk. 1, og som diffe-
rentierer tidspunktet for, hvornår forskellige produkttyper
af elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af bestemmel-
serne. Reglerne skal afspejle, at fotovoltaiske paneler blev
omfattet af WEEE-direktiverne fra den 13. august 2012, og
at anvendelsesområdet blev et åbent anvendelsesområde fra
15. august 2018.
Den forudsatte udmøntning vil indebære, at tidspunktet for,
hvornår produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr er
omfattet af forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1, vil blive differen-
tieret og dermed afspejle, at anvendelsesområdet for 2003-
direktivet er blevet udvidet, samt at fotovoltaiske paneler
blev omfattet af 2012-direktivet fra den 13. august 2012,
og at anvendelsesområdet i 2012-direktivet blev et åbent
anvendelsesområde fra 15. august 2018.
Til nr. 4
Det fremgår af § 9 l, stk. 1, at for elektrisk og elektronisk
affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering
den 1. januar 2006 eller senere, og som er markedsført inden
denne dato, skal producenter og importører forholdsmæssigt
10
i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte
tilbagetagning samt særskilt håndtering.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 l, hvorefter miljø-
ministeren fastsætter regler om, at bestemte produkttyper,
som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, ikke er omfattet
af stk. 1.
Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler i overensstem-
melse med 2024-ændringsdirektivets artikel 1, pkt. 2, litra
c, der ændrer 2012-direktivets artikel 12, stk. 4, og som und-
tager bestemte produkttyper fra bestemmelsen i forbindelse
med historisk affald. Reglerne skal afspejle, at forpligtelsen
efter stk. 1 forbundet med historisk affald fra private hus-
holdninger ikke gælder for fotovoltaiske paneler eller elek-
trisk og elektronisk udstyr tilføjet under det åbne anvendel-
sesområde fra 15. august 2018. Det bemærkes, at reglerne
forventes udmøntet i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
Den forudsatte udmøntning vil indebære, at fotovoltaiske
paneler, som er tilføjet til anvendelsesområdet fra den 13.
august 2012, og elektrisk og elektronisk udstyr, som er til-
føjet til anvendelsesområdet under det åbne anvendelsesom-
råde fra 15. august 2018, vil være undtaget fra forpligtelsen
efter stk. 1 forbundet med historisk affald fra private hus-
holdninger.
Til nr. 5-6
§ 9 n, stk. 4, henviser til § 9 l, stk. 4 og 5.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 l
foreslås det, at der i § 9 n, stk. 4, henvises til § 9 l, stk. 4 og
5, i stedet for § 9 l, stk. 3 og 4.
§ 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 1, nr. 1, henviser til § 9 j,
stk. 5.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 j
foreslås det, at der i § 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 1, nr. 1,
henvises til § 9 j, stk. 6, i stedet for § 9 j, stk. 5.
Der er tale om konsekvensændringer.
Til § 2
Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2025.
Det foreslås med stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 9
j, stk. 2-4, og § 9 l, stk. 2-4, i miljøbeskyttelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af § 9 j, stk. 3-5, og § 9 l, stk. 3-5, i miljøbeskyttel-
sesloven, jf. denne lovs § 1, nr. 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at gældende regler,
som er udstedt i medfør af regler i miljøbeskyttelsesloven,
og som rykker som følge af, at forudgående stykker ophæ-
ves eller nye indsættes ved denne lov, opretholdes, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af
bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der er indsat eller
ændret ved denne lov.
De ændringer i miljøbeskyttelsesloven, der foreslås med
denne lov, vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da mil-
jøbeskyttelsesloven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
jf. miljøbeskyttelseslovens § 118, og heller ikke kan sættes i
kraft for Færøerne eller Grønland.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093
af 11. oktober 2024, som ændret bl.a. ved lov nr. 1468 af
10. december 2024, § 1 i lov nr. 1683 af 30. december 2024
og senest ved lov nr. 1684 af 30. december 2024, foretages
følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L
26, side 1, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. decem-
ber 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget
af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991,
nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr.
L 363, side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side
7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af
20. november 2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF,
74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende miljø på grund af
Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006,
nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballa-
ge og emballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side
10, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018 om ændring af di-
rektiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, EU-Ti-
dende 2018, nr. L 150, side 141, dele af Rådets direktiv
1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald,
EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, som ændret senest
ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets
afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet
af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår
forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L
311, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretø-
jer, EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34, som ændret senest
ved Kommissionens direktiv 2011/37/EU af 30. marts 2011
om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, EU-Tiden-
de 2011, nr. L 85, side 3, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fast-
læggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foran-
staltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L
327, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om mil-
jøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og se-
nere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF,
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af« til »dele af«,
og efter »EU-Tidende 2019, nr. L 155, side 1« indsættes »,
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884
af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2012/19/EU om
affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tiden-
de 2024, L af 19. marts 2024.«
12
84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF
af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 37, side 24, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/112/EF af 16. december 2008 om ændring af Rådets
direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF og direktiv
2000/53/EF, 2002/96/EF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til for-
ordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning
og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2008,
nr. L 345, side 68, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om ændring af
direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 106¸
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF
af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår fore-
byggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004,
nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009
om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rå-
dets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,
2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende
2009, nr. L 140, side 114, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndte-
ring af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af
direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 102, side 15,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til Rådets
afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet
af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår
forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L
188, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akku-
mulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om
ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr.
L 266, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/103/EF af 19. november 2008 om
ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulato-
rer og udtjente batterier og akkumulatorer, for så vidt angår
markedsføring af batterier og akkumulatorer, EU-Tidende
2008, nr. L 327, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og
om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L
312, side 3, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af
direktiv 2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150,
side 109, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det
indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af
21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for
en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009,
nr. L 309, side 71, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
13
af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. no-
vember 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010,
nr. L 334, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risiko-
en for større uheld med farlige stoffer og om ændring og
efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, EU-Ti-
dende 2012, nr. L 197, side 1, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2012,
nr. L 197, side 38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/2193/EU af 25. november 2015 om begræns-
ning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore
fyringsanlæg, EU-Tidende 2015, nr. L 313, side 1, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904/EU af 5.
juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirk-
ning, EU-Tidende 2019, nr. L 155, side 1.
§ 9 j. Producenter og importører skal for egen regning
foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af affald
af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af
producenten eller importøren efter den 31. december 2005,
medmindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44 og
§ 45, stk. 2. Denne forpligtelse kan også opfyldes gennem
tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering
af samme mængde af tilsvarende udstyr markedsført i Dan-
mark af andre producenter eller importører.
2. I § 9 j, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter den 31. december
2005«.
3. I § 9 j, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, fra hvilket tidspunkt
de forskellige produkttyper, som udgør elektrisk og elektro-
nisk udstyr, er omfattet af stk. 1.«
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om pro-
ducenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndte-
ring, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsat-
te mål for håndtering, af affald af elektrisk og elektronisk
udstyr.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
markedsførte mængder, jf. stk. 1, opgøres, og om procedurer
for tilbagebetaling til producenterne og importørerne, når
elektrisk og elektronisk udstyr til brug for husholdninger
overføres for at blive markedsført uden for Danmark.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om en tilde-
lingsordning for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra
husholdninger omfattet af stk. 1 og § 9 l, stk. 1, herunder
om den geografiske fordeling mellem producenter og impor-
tører, tidsfrister for afhentning og udveksling af beholdere i
forbindelse med afhentningen af det tildelte affald m.v.
Stk. 5. Danske eksportører, der sælger elektrisk eller
elektronisk udstyr i andre EU-medlemsstater ved hjælp af
fjernsalg, skal udnævne en repræsentant i den pågældende
medlemsstat med ansvar for overholdelse af eksportørens
forpligtigelser i henhold til den pågældende medlemsstats
regler om gennemførelsen af direktiv om affald af elektrisk
og elektronisk udstyr (WEEE). Udnævnelsen af repræsen-
tanten skal ske ved skriftlig fuldmagt.
§ 9 l. For elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger,
som leveres til affaldshåndtering den 1. januar 2006 eller
senere, og som er markedsført inden denne dato, skal produ-
center og importører forholdsmæssigt i forhold til deres mar-
kedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt
4. I § 9 l, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, at bestemte pro-
dukttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, ikke er
omfattet af stk. 1.«
14
særskilt håndtering, medmindre der er fastsat andre regler i
medfør af § 44 og § 45, stk. 2.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsande-
len beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i
producentregisteret nævnt i § 9 æ.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at produ-
center og importører skal redegøre for, hvorledes de har
opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, samt regler om, at
redegørelsen skal ske over for ministeren, den, ministeren
bemyndiger hertil eller det i § 9 æ nævnte producentregister.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren
eller den, ministeren bemyndiger hertil, i særlige tilfælde
kan dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte
tilbagetagning samt særskilt håndtering af affald af elektri-
ske og elektroniske produkter.
§ 9 n
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og
importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og
dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagnings-
ordninger til brug for kontrollen med overholdelse af regler-
ne i § 9 j, § 9 l, stk. 1, samt regler fastsat i medfør af stk.
1-3, § 9 k, § 9 l, stk. 3 og 4, § 9 æ og § 9 å, stk. 2 og 3.
5. I § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 l, stk. 3 og 4« til: »§ 9 l, stk. 4
og 5«.
§ 9 ø. Miljøministeren kan til en privat organisation, jf.
stk. 2, henlægge kompetencen til at
a) administrere tildelingsordninger efter § 9 h, stk. 5, § 9 j,
stk. 5, § 9 p, stk. 5, § 9 r, stk. 1, § 9 s, stk. 5, § 9 u, stk.
7, og § 9 w, stk. 4,
6. I § 9 ø, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 9 j, stk. 5« til: »§ 9 j, stk.
6«.
§ 110. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning, straffes med bøde den, der
a) overtræder § 9 j, stk. 5, § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, § 17 a,
stk. 1, § 19, stk. 1 eller 2 § 20, § 21 b, § 21 c, stk. 1-3,
§ 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45,
stk. 3, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, § 51 a, stk. 1-3,
§ 72 a eller § 89 c,
6. I § 110, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 9 j, stk. 5« til »§ 9 j, stk.
6«.
15
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/884 af 13. marts 2024 om æn-
dring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EØS-relevant
tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning
til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2012/19/EU3) trådte i kraft den 13. august 2012 og erstattede
Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF4).
2) Fotovoltaiske paneler, som ikke var omfattet af direktiv 2002/96/EF, omfattedes af anvendelsesområ-
det for direktiv 2012/19/EU fra den 13. august 2012, i kraft af at de blev tilføjet til kategori 4 i bilag I
og II, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2012/19/EU.
3) I henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU skal medlemsstaterne sikre, at producenter af
elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) bærer omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørel-
se og miljørigtig bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra andre brugere
end private husholdninger, hvis disse produkter er bragt i omsætning efter den 13. august 2005.
4) Den 25. januar 2022 erklærede Den Europæiske Unions Domstol (herefter »Domstolen«) i sin dom
i sag C-181/205) artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU for ugyldig, for så vidt som den vedrører
fotovoltaiske paneler, der blev bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august
2012, på grund af uberettiget tilbagevirkende kraft. Domstolen anførte, at EU-lovgivningen forud for
vedtagelsen af direktiv 2012/19/EU overlod det til medlemsstaterne at vælge, om omkostningerne
ved håndtering af affald fra fotovoltaiske paneler skulle afholdes af nuværende eller tidligere affalds-
indehavere eller af producenten eller distributøren af de fotovoltaiske paneler, i henhold til artikel
14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF6). Efterfølgende indførte EU-lovgiveren i
artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU en regel, hvorefter disse omkostninger i alle medlemsstater
skal afholdes af producenterne, herunder i forbindelse med produkter, som producenterne allerede
havde markedsført på et tidspunkt, hvor direktiv 2008/98/EF var trådt i kraft. Domstolen fastslog, at
denne regel må anses for at finde anvendelse med tilbagevirkende kraft og derfor kan være i strid
med retssikkerhedsprincippet, og at en sådan tilbagevirkende kraft ugyldiggør den for så vidt angår
fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning før ikrafttrædelsen af direktiv 2012/19/EU.
5) Domstolen fastslog også i sin dom, at den omstændighed, at en medlemsstat har vedtaget en lovgiv-
ning, der er i strid med et EU-direktiv, inden vedtagelsen af dette direktiv, ikke i sig selv udgør en
tilsidesættelse af EU-retten, eftersom gennemførelsen af det i direktivet foreskrevne mål ikke kan
anses for at være kompromitteret i alvorlig grad, før dette er en del af Unionens retsorden.
16
6) Domstolens dom indebærer direkte, at artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU bør ændres, således
at den ikke finder anvendelse på affald af fotovoltaiske paneler fra andre brugere end private hushold-
ninger, der blev bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012. I lyset
af de betragtninger, der er anført i Domstolens dom, er det desuden nødvendigt at ændre direktiv
2012/19/EU også for så vidt angår finansiering i forbindelse med affald af fotovoltaiske paneler fra
private husholdninger, som artikel 12 i direktiv 2012/19/EU finder anvendelse på, og i forbindelse
med andet EEE, for så vidt angår affald både fra private husholdninger og fra andre brugere end
private husholdninger, hvor situationen kan sammenlignes med situationen for fotovoltaiske paneler.
7) Artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2012/19/EU udvider fra den 15. august 2018 direktivets anven-
delsesområde til at omfatte alt EEE. Ligesom for fotovoltaiske paneler havde EEE, som ikke var
omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2012/19/EU i henhold til direktivets artikel 2, stk. 1, litra
a), men som blev omfattet af dets anvendelsesområde fra den 15. august 2018 i henhold til direktivets
artikel 2, stk. 1, litra b), (»åbent anvendelsesområde«-EEE), tidligere heller ikke været omfattet
af anvendelsesområdet for direktiv 2002/96/EF. Derfor var det forud for vedtagelsen af direktiv
2012/19/EU overladt til medlemsstaterne at beslutte, i medfør af artikel 14 i direktiv 2008/98/EF, om
omkostningerne ved håndtering af affald fra det pågældende EEE skulle afholdes af nuværende eller
tidligere affaldsindehavere eller af producenten eller distributøren af udstyret. Det ville derfor være
i strid med retssikkerhedsprincippet at anvende artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU på »åbent
anvendelsesområde«-EEE af de grunde, der er anført i Domstolens dom. Da direktiv 2012/19/EU
først omfatter »åbent anvendelsesområde«-EEE fra den 15. august 2018, bør artikel 13, stk. 1,
ændres, således at den ikke finder anvendelse på »åbent anvendelsesområde«-EEE, der bringes i
omsætning mellem den 13. august 2005 og den 15. august 2018.
8) Som en afspejling af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU, som finder anvendelse på andre brugere
end private husholdninger, pålægger nævnte direktivs artikel 12, stk. 1, sammenholdt med dets artikel
12, stk. 3, producenterne at finansiere omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse
og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger for så vidt angår produkter, der
bringes i omsætning efter den 13. august 2005. Af de grunde, der er anført i Domstolens dom, vil
disse bestemmelser, for så vidt som de finder anvendelse på finansiering af affaldshåndteringen for
fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012,
og for »åbent anvendelsesområde«-EEE, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den
15. august 2018, ligeledes finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på en måde, der er i strid med
retssikker hedsprincippet. Artikel 12 i direktiv 2012/19/EU bør derfor ændres således, at den hverken
finder anvendelse på fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og
den 13. august 2012, eller på »åbent anvendelsesområde«-EEE, der er bragt i omsætning mellem den
13. august 2005 og den 15. august 2018.
9) Direktiv 2012/19/EU supplerer direktiv 2008/98/EF, som er en af de generelle retsakter om affalds-
håndtering i Unionen. Artikel 8 og 14 i direktiv 2008/98/EF bør derfor finde anvendelse på håndterin-
gen af affald fra fotovoltaiske paneler og affald fra »åbent anvendelsesområde«-EEE, i den periode,
hvor fotovoltaiske paneler og »åbent anvendelsesområde«-EEE ikke er omfattede af anvendelsesom-
rådet for direktiv 2012/19/EU i medfør af nærværende direktivs ændringer til artikel 12 og 13 i
direktiv 2012/19/EU.
10) I henhold til artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU skal EEE, der er bragt
i omsætning, mærkes, fortrinsvis i overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419,
der blev vedtaget af Cenelec i marts 2006. Denne standard er blevet revideret for at ajourføre
henvisningerne i den til direktiv 2012/19/EU. Henvisningen til standarden i nævnte artikler bør
17
derfor ajourføres således, at den henviser til den reviderede udgave af den europæiske standard EN
50419, som blev vedtaget af Cenelec i juli 2022.
11) Med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunktet for, hvornår EEE er bragt i omsætning,
fastsættes det i artikel 15, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU, at medlemsstaterne skal sikre, at en særlig
mærkning på EEE specificerer, at det pågældende EEE er bragt i omsætning efter den 13. august
2005. Som følge af ændringerne af artikel 12 og 13 bør artikel 15, stk. 2, konsekvensændres for så
vidt angår fotovoltaiske paneler og »åbent anvendelsesområde«-EEE, således at det præciseres, at
mærkningsforpligtelsen først finder anvendelse fra den 13. august 2012 for så vidt angår fotovoltai-
ske paneler og først fra den 15. august 2018 for så vidt angår »åbent anvendelsesområde«-EEE.
12) For at opretholde retssikkerhedsprincippet i forbindelse med fremtidige revisioner af direktiv
2012/19/EU er det vigtigt at være særlig opmærksom på at forhindre vedtagelsen af enhver bestem-
melse, der potentielt kan have uberettiget tilbagevirkende kraft. Endvidere er det nødvendigt at
skabe klarhed og forudsigelighed for EEE- producenter med hensyn til de driftsvilkår, der var i
kraft, da deres produkter blev bragt i omsætning. Den tilgang bidrager til at undgå risikoen for at
pådrage sig uforudsigelige omkostninger i forbindelse med fremtidig håndtering af WEEE. Desuden
er det vigtigt, at sådanne revisioner overholder affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv
2008/98/EF.
13) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommis-
sionen om forklarende dokumenter7) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er
berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumen-
ter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale
gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af
sådanne dokumenter er berettiget.
14) Uforsvarlig behandling af affald fra fotovoltaiske paneler og fra »åbent anvendelsesområde«-EEE
medfører betydelige negative virkninger for sundheden og miljøet. Det er derfor vigtigt at sikre, at
affald fra fotovoltaiske paneler behandles korrekt, og at affald fra fotovoltaiske paneler nyttiggøres
bedst muligt. Uden at det berører de ændringer af de finansielle forpligtelser, der er nødvendige
for at dække indsamling og behandling af affald fra fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning
inden den 13. august 2012, og fra »åbent anvendelsesområde«-EEE, der er bragt i omsætning
inden den 15. august 2018, og som blev indført ved dette direktiv, er det vigtigt, at medlemsstater
sikrer en miljømæssigt forsvarlig håndtering af relateret WEEE. Medlemsstaterne kan tilskynde
producenterne gennem disses individuelle eller kollektive ordninger for udvidet producentansvar til
at behørigt indsamle og behandle det relaterede historiske affald fra fotovoltaiske paneler og fra
»åbent anvendelsesområde«-EEE korrekt.
15) I forbindelse med revisionen af direktiv 2012/19/EU og for at rette op på dets mangler, er det
afgørende at sikre, at omkostningerne til håndtering af WEEE ikke overføres i uforholdsmæssig
grad til forbrugerne eller borgerne. Dette omfatter hensyntagen til »forureneren betaler«-princippet,
adressering af potentielle bestemmelser vedrørende WEEE-indsamlingsmål og overholdelse af af-
faldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.
16) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne men kan på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltnin-
ger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitets princippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre,
end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
18
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2012/19/EU
I direktiv 2012/19/EU foretages følgende ændringer:
1) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 24a
Revision
1. Senest den 31. december 2026 vurderer Kommissionen behovet for en revision af dette direktiv og
forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag i denne henseende, ledsaget af en
grundig socioøkonomisk og miljømæssig konsekvensanalyse.
2. I den i stk. 1 omhandlede konsekvensanalyse overvejer Kommissionen navnlig behovet for:
a) bestemmelser, som specifikt sikrer, at retssikkerhedsprincippet overholdes, og at der ikke findes
nogen uberettiget tilbagevirkende kraft i nogen medlemsstat
b) bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv
2008/98/EF
c) bestemmelser, der sikrer, at borgere og forbrugere ikke pålægges uforholdsmæssigt store omkostnin-
ger, i overensstemmelse med »forureneren betaler«-princippet
d) bestemmelser, der sikrer fuld gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv, navnlig med hensyn
til passende indsamlingsmål samt med hensyn til forebyggelse af ulovlig handel med WEEE
e) oprettelsen af en ny EEE-kategori for »fotovoltaiske paneler« i henhold til dette direktiv med hen-
blik på at adskille fotovoltaiske paneler fra den eksisterende EEE-kategori 4, »stort udstyr«, jf. bilag
III og IV, og beregningen af indsamlingsmålene, på grundlag af hvor meget affald fra fotovoltaiske
paneler der kan indsamles baseret på deres forventede levetid snarere end på mængden af produkter,
der er bragt i omsætning
f) indførelsen af en mekanisme, der sikrer, at fremtidige omkostninger til indsamling, behandling,
nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald fra fotovoltaiske paneler fra både private hus-
holdninger og andre brugere end private husholdninger vil blive dækket økonomisk i tilfælde af
producentens konkurs eller afvikling.«
2) I artikel 12 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne mindst sørger for finansiering af indsamling, behand-
ling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger, afleveret til
indsamlingsanlæg, jf. artikel 5, stk. 2, for følgende:
a) for WEEE fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), bortset fra fotovoltaiske paneler,
hvor sådant EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005
b) for WEEE fra fotovoltaiske paneler, hvor sådanne fotovoltaiske paneler er bragt i omsætning fra
den 13. august 2012, og
19
c) for WEEE fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), og som ikke er omfattet af
anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, litra a), hvor sådant EEE er bragt i omsætning fra den
15. august 2018.«
b) Stk. 3, første afsnit, affattes således:
»3. Hver enkelt producent er ansvarlig for at finansiere de processer, der er omhandlet i stk. 1
vedrørende affald fra producentens egne produkter. Producenten kan vælge at opfylde denne
forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv ordning.«
c) Stk. 4 affattes således:
»4. Ansvaret for at finansiere omkostningerne ved håndteringen af WEEE fra de i artikel 2, stk.
1, litra a), omhandlede produkter, bortset fra fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning
senest den 13. august 2005 (»historisk affald«), varetages gennem en eller flere ordninger,
som alle de producenter, der er på markedet, når de respektive omkostninger påløber, bidrager
forholdsmæssigt til, f.eks. i forhold til deres markedsandel per type udstyr.«
3) Artikel 13, stk. 1, affattes således:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne sørger for finansiering af omkostningerne ved indsam-
ling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra andre brugere end private
husholdninger for følgende:
a) for WEEE fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), bortset fra fotovoltaiske paneler, hvor
sådant EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005
b) for WEEE fra fotovoltaiske paneler, hvor sådanne fotovoltaiske paneler er bragt i omsætning fra den
13. august 2012, og
c) for WEEE fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), og som ikke er omfattet af anvendel-
sesområdet for artikel 2, stk. 1, litra a), hvor sådant EEE er bragt i omsætning fra den 15. august
2018.
For historisk affald fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), bortset fra fotovoltaiske paneler,
som erstattes af nye tilsvarende produkter eller af nye produkter, som tjener samme formål, påhviler
finansieringen af omkostningerne producenterne af disse produkter på det tidspunkt, hvor produk-
terne leveres. Alternativt kan medlemsstaterne fastsætte, at andre brugere end private husholdninger
gøres helt eller delvis ansvarlige for denne finansiering.
For andet historisk affald fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), bortset fra fotovoltaiske
paneler, påhviler finansieringen af omkostningerne de andre brugere end private husholdninger.«
4) Artikel 14, stk. 4, affattes således:
»4. Med henblik på at minimere bortskaffelse af WEEE som usorteret husholdningsaffald og at lette
særskilt indsamling heraf sikrer medlemsstaterne, at producenterne på passende måde — fortrinsvis
i overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419:2022 — mærker EEE, som bringes
i omsætning, med piktogrammet som vist i bilag IX. Piktogrammet kan anbringes på emballage
for EEE samt på brugsvejledningen og garantibeviset, hvis dette undtagelsesvis er nødvendigt som
følge af produktets størrelse eller funktion.«
5) Artikel 15, stk. 2, affattes således:
20
»2. Med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunktet for, hvornår EEE er bragt i omsætning,
skal medlemsstaterne sikre, at en særlig mærkning på EEE specificerer, at det pågældende EEE er
bragt i omsætning efter den 13. august 2005. Den europæiske standard EN 50419:2022 anvendes
fortrinsvis til dette formål.
For fotovoltaiske paneler finder den forpligtelse, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit,
kun anvendelse på fotovoltaiske paneler, der bringes i omsætning fra den 13. august 2012.
For EEE, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet
for artikel 2, stk. 1, litra a), finder den forpligtelse, der er omhandlet i nærværende stykkes første
afsnit, kun anvendelse på EEE, der bringes i omsætning fra den 15. august 2018.«
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 9. oktober 2025. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 13. marts 2024.
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
R. METSOLA H. LAHBIB
Formand Formand
21
1) EUT C 184 af 25. maj 2023, s. 102.
2) Europa-Parlamentets holdning af 6. februar 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 4.3.2024.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 37 af 13.2.2003,
s. 24).
5) Domstolens dom (Store Afdeling) af 25. januar 2022, VYSOČINA WIND a.s. mod Česká republika — Ministerstvo životního prostředí, C-181/20,
ECLI:EU:C:2022:51.
6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008,
s. 3).
7) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
22


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Cirkulær økonomi
J.nr. 2024 - 8646
Den 27. februar 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat og de samlede eksterne
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Præcisering af anvendelsesområde for udvidet producentansvar for elektrisk og
elektronisk udstyr).
Lovforslaget fremsættes i dag, torsdag den 27. februar 2025.
Baggrund
EU vedtog 13. marts 2024 et nyt ændringsdirektiv (direktiv 2024/884) til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr (WEEE), der regulerer producentansvaret for elektrisk og
elektronisk udstyr. Ændringsdirektivet er vedtaget på baggrund af EU-Domstolens
dom af 25. januar 2022, hvori direktivets artikel 13, stk. 1, blev erklæret delvis
ugyldig, da bestemmelsen havde tilbagevirkende kraft i modstrid med det EU-
retlige retssikkerhedsprincip.
Problemet var ifølge EU-Domstolen, at direktivets artikel 13, stk. 1, fastsatte, at
producenter skulle påtage sig finansieringen af omkostningerne ved indsamling,
behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald fra elektrisk og
elektronisk udstyr, der var bragt i omsætning efter den 13. august 2005, samtidig
med at bestemmelsens ordlyd ikke var blevet ændret, i takt med at
anvendelsesområdet var blevet udvidet. Bestemmelsen havde derfor også virkning
for solcellepaneler, uanset at solcellepaneler først var blevet omfattet af
anvendelsesområdet fra den 13. august 2012 ved vedtagelsen af det seneste WEEE-
direktiv. Ifølge bestemmelsen var producenter af solcellepaneler dermed forpligtet
til at betale for udstyr, som de havde bragt i omsætning før 13. august 2012, hvor de
var blevet omfattet af direktivet. EU-Domstolen fandt, at dette var uretmæssig
virkning med tilbagevirkende kraft, og slog fast, at producenter af solcellepaneler
ikke var forpligtet efter direktivet for de solcellepaneler, der var bragt i omsætning
før 13. august 2012.
Ændringsdirektivet blev herefter vedtaget for at bringe WEEE-direktivets
bestemmelser i overensstemmelse med dommens ræsonnement. Det betyder, at
dommen ikke kun har haft konsekvenser for art. 13, stk. 1, og producenter af
solcellepaneler, som var det, dommen konkret angik, men også for en række andre
bestemmelser, som kan sammenlignes med artikel 13, stk. 1.
./.
Offentligt
L 158 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
Lovforslagets indhold
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe de nødvendige hjemler i
miljøbeskyttelsesloven vedr. udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk
udstyr til at implementere ændringsdirektivet. Det foreslås, at der indsættes to
bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, fra
hvilket tidspunkt forskellige produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr er
omfattet af forpligtelserne i forbindelse med affaldshåndteringen og betalingen af
omkostningerne herved, og hvorefter ministeren kan undtage bestemte
produkttyper for finansieringspligten ifm. historisk affald, dvs. affald fra produkter
bragt i omsætning før direktivets vedtagelse.
Lovforslaget giver således ministeren bemyndigelse til, at reglerne udmøntes i
elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Udmøntningen i bekendtgørelse skal ifølge
lovforslaget afspejle, at det ved dommen er blevet slået fast, at solcellepaneler først
er blevet omfattet af direktivet fra 13. august 2012, og at direktivet fra 15. august
2018 har fået et bredere åbent anvendelsesområde, hvilket har betydning for,
hvornår producentansvaret bæres.
Lovforslaget bemærker desuden, at Miljø- og Ligestillingsministeriet ved
implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27.
januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (ændret af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003) ikke har haft
en korrekt forståelse af direktivets anvendelsesområde for fotovoltaiske paneler og
det såkaldte ”åbne anvendelsesområde”. Dette skyldes, at ministeriet har været af
den overbevisning, at bl.a. solcellepaneler var omfattet af direktivet allerede fra
august 2005. EU-Domstolen og det nye ændringsdirektiv har nu slået fast, at
solcellepaneler først har været omfattet fra august 2012. Tilsvarende gælder for det
”åbne anvendelsesområde”, som det nu er slået fast, først har været omfattet af
direktivet fra 2018. Da ministeriet gennemgående har implementeret direktivnært,
kan det ikke udelukkes, at der i perioden fra 31. december 2005 til 13. august 2012
har været producenter af fotovoltaiske paneler, som har finansieret
affaldshåndteringen af elektrisk og elektronisk udstyr, selvom de ikke var forpligtet
hertil.
Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2025.
Lovforslaget har været i 4 ugers høring fra den 22. november 2024 til den 20.
december 2024.
Høringen har ikke givet anledning til ændringer.
Magnus Heunicke / Kasper Rise