Fremsat den 27. februar 2025 af Leila Stockmarr (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Sigurd Agersnap (SF) og Karsten Filsø (SF)

Fremsat den 27. februar 2025 af Leila Stockmarr (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Lisbeth Bech-Nielsen (SF),
Sigurd Agersnap (SF) og Karsten Filsø (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre et forbud mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber,
der ekspanderer
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der i overensstemmelse med »Parisafta-
lens« mål indfører et forbud mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber, der udvider med nye olie- eller gasfelter, nye
kulminer, kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker.
Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2024-25
AX031027
Bemærkninger til forslaget
I USA har præsident Trump ytret ønske om at øge den
fossile produktion, men ifølge eksperter, der har udtalt sig
til Financial Times, vil det på grund af klimabekymrede in-
vestorer ikke komme til at ske. Flere store amerikanske olie-
selskaber vil således bruge færre penge på nye olieprojekter
i år sammenlignet med sidste år. Ifølge eksperter skyldes
det, at hvis selskaberne omvendt brugte flere penge på ny
olie og gas, ville investorerne blive vrede og reagere ved
at frasælge (»Wall Street will stymie Donald Trump’s US
oil surge plan, say shale bosses« ft.com, den 24. januar
2025). Det er et tydeligt eksempel på, at det har en konkret
klimaeffekt, når investorer trækker en rød streg i sandet over
for fossil ekspansion.
Når nok investorer trækker deres investeringer, kan det
påvirke aktiekursen. Det vil få opmærksomhed fra selska-
bernes administrerende direktører, hvis aflønning ofte er
hægtet op på bl.a. aktiekursen (»Pay Practices at Big Oil
and Gas Companies Fail to Drive Decarbonization«, mor-
ningstar.co.uk, den 25. september 2024). Derudover vil det
også kunne presse kapitalomkostningerne opad og dermed
gøre det dyrere at rejse kapital til nye fossile projekter. Et
forskningsstudie har dokumenteret en målbar effekt på kli-
mafrasalg. Studiet viser, at aktiekursen for de undersøgte
selskaber i gennemsnit faldt med 6 pct. som følge af et
større frasalg, og at frasalg tilmed førte til, at selskaberne ef-
terfølgende reducerede deres CO2-aftryk for igen at gøre sig
attraktive for investorerne (»The effects of mutual fund de-
carbonization on stock prices and carbon emissions«, Martin
Rohleder, Marco Wilkens og Jonas Zink, Journal of Banking
& Finance, januar 2022).
Status på finanssektorens investeringer
Beslutningsforslaget fremsættes på baggrund af rapporten
»Banking on Thin Ice«, som er en fælles udgivelse på
tværs af en række organisationer under Nordic Center for
Sustainable Finance fra januar 2025. I rapporten kortlægges
bl.a. danske bankers investeringer og udlån til fossile sel-
skaber. Det dokumenteres, at de tre største danske banker
– Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank – tilsammen har
17,2 mia. kr. investeret i fossile selskaber, hvoraf 9,7 mia.
kr. er investeret i olie- og gasselskaber, der udvider oliepro-
duktionen med nye olie og gasfelter, og kulselskaber, der
udvider med nye kulkraftværker eller nye eller eksisterende
kulminer. Dertil kommer, at danske pensionskasser sammen-
lagt har omkring 20 mia. kr. i selskaber, der ekspanderer
fossilt (»Danske pensionskasser har 20 milliarder i ᾽sorte᾽
selskaber der går imod verdens klimamål«, dr.dk, den 19.
oktober 2023).
Der er stor forskel på klimaadfærden i den danske finans-
sektor. Mens PFA Pension i 2023 havde 4,548 mia. kr.
investeret i selskaber, der laver nye kul-, olie- og gasprojek-
ter, så havde AP Pension 53 mio. kr. i sådanne selskaber
(»Den Danske Pensionssektors Klimasvigt«, Mellemfolke-
ligt Samvirke, oktober 2023). Danske Bank har imidlertid
i 2024 vedtaget en ny investeringspolitik, som, når den
bliver implementeret, vil udelukke 1.730 fossile selskaber
fra et investeringsunivers på 1.900 fossile selskaber. Det
er særlig selskaber med fossile ekspansionsplaner, som vil
blive ekskluderet (»Danske Bank indfører strengere krav
til investeringer i fossile selskaber«, Danske Bank, den 23.
februar 2024). Danske Bank har endnu ikke implementeret
sin politik, og derfor ved vi endnu ikke præcis, hvordan
den kommer til at se ud i praksis. Nykredit har også i sin
politik for investeringer besluttet at udelukke investeringer
i fossil ekspansion, men har dog indlejret en så stor undta-
gelse til deres politik, at en række ekspanderende olie- og
gasgiganter alligevel finder vej ind i investeringsuniverset
(»Nykredit ekskluderer i alt 483 olie-, gas- og kulselskaber«,
nykredit.dk, den 18. september 2023). Jyske bank har med
forslagsstillernes kendskab til sagen ingen restriktioner på
investeringer i fossile selskaber, der ekspanderer.
Den skævvridning mellem frontløbere og fodslæbere i
sektoren vil et forbud kunne lave om på. Forslaget forventes
således at understøtte sektorens igangværende grønne udvik-
ling, sikre, at alle institutionelle investorer kommer med, og
skabe en mere lige spillebane for de aktører, der har valgt at
gå forrest.
Forbud mod investeringer i fossil ekspansion
Kul, olie og gas står for 75 pct. af verdens drivhusgasud-
ledninger (»Causes and Effects of Climate Change«, Unit-
ed Nations, www.un.org), og derfor er det afgørende, at
vi omstiller os fra fossile brændsler i tråd med den beslut-
ning, som verdens ledere traf på COP 28. Pensionssekto-
ren og de tre største bankers samlede balance er mere
end tre gange så stor som Danmarks årlige bnp (»Nøgletal
for nationalregnskabet (BNP)«, Danmark Statistik, »Annual
Report 2024«, Danske Bank Group, »Nykredit-koncernens
årsrapport 2024« Nykredit, og »Årsrapport 2023«, Jyske
Bank«). Dermed har finanssektoren en betydelig rolle at
spille i realiseringen af ambitionen om at vende pengestrøm-
mene, så de understøtter en transition væk fra fossile brænd-
sler, der er kompatibel med »Parisaftalen«.
Ifølge tal fra Nationalbanken er den danske finanssek-
tor ansvarlig for et klimaaftryk på 100 mio. t CO2 alene
igennem investeringer i børsnoterede selskaber (Tal fra Dan-
marks Nationalbanks Statistikbank). Det er mere end dob-
belt så meget som Danmarks territoriale udledninger (»Ve-
jen til en fossilfri finanssektor«, Mellemfolkeligt Samvirke,
september 2024).
I Danmark har vi underskrevet »Parisaftalen«, hvormed
vi også har forpligtet os på at vende pengestrømmene, så
de understøtter målet om 1,5 °C, jf. aftalens artikel 2.1.c
(»Paris Agreement«, United Nations, 2015). Både The Inter-
governmental Panel on Climate Change (IPCC) og Interna-
tional Energy Agency (IEA) har uomtvisteligt fastlagt, at
nye olie- og gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser og
nye kulkraftværker, herunder også investeringer heri, vil væ-
re uforeneligt med »Parisaftalen«, da det vil bringe os over
1,5°C. Derfor skal vi som land sikre, at hverken offentlige
2
eller private pengestrømme understøtter selskaber, der fore-
tager den type fossile udvidelser.
Forslaget tager dermed udgangspunkt i IEA’s 1,5°C-sce-
narie, som balancerer målet om klimaneutralitet i 2050 med
hensynet til økonomisk vækst og forsyningssikkerhed. Da
verden fortsat er afhængig af fossile energikilder frem mod
2050, må der nødvendigvis stadig investeres i drift af eksi-
sterende felter, men IEA slår fast, at de eksisterende felter
indeholder tilstrækkeligt med kul, olie og gas til at sikre
forsyningen frem mod 2050. Dette gør sig stadig gældende
trods forsyningskrise og ambitionen om uafhængighed af
russisk gas (»What does the current global energy crisis
mean for energy investment? «, Dr. Fatih Birol, Executive
Director, IEA, den 13. maj 2022). Det kan derfor ikke
forsvares at investere i selskaber, som søger at ekspandere
deres fossile forretninger, specielt ikke i lyset af IEA’s anbe-
faling om en gradvis udfasning af fossile brændsler, som i
dag udgør 80 pct. af verdens samlede energiudbud, og som
skal reduceres til 20 pct. i 2050.
Banker og pensionskasser har som led i klimapartnerska-
bet givet tilsagn om at fremme grønne investeringer (»Kø-
replan for finanssektorens klimapartnerskab – Sammenfat-
ning og anbefalinger«, Regeringens klimapartnerskaber –
partnerskab for finanssektoren, marts 2020), men i den sam-
menhæng har Klimarådet konkluderet, at der er behov for,
at regeringen gør »en større indsats for at etablere rammebe-
tingelser, der kan begrænse de sorte investeringer, fremfor
kun at have fokus på at fremme de grønne investeringer«
(» Vende private investeringer fra sort til grøn«, Klimarådet,
2022).
Forslagsstillerne foreslår derfor, at regeringen pålægges at
fremsætte et lovforslag om et forbud mod finanssektorens
investeringer i fossile selskaber, der i strid med IEA’s an-
befalinger etablerer nye olie- eller gasfelter, nye kulminer,
kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker. Investeringsfor-
buddet bør omfatte institutionelle investorer defineret som
virksomheder eller organisationer, der køber, sælger og for-
valter aktier og obligationer på vegne af klienter eller med-
lemmer, herunder pensions- og forsikringsselskaber, kapital-
forvaltere, kapitalfonde, hedgefonde og suveræne formue-
fonde.
Et sådant forbud vil udgøre et væsentligt dansk bidrag til
opfyldelsen af »Parisaftalens« målsætninger i overensstem-
melse med klimaloven (Lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13.
december 2021), ligesom det vil gøre Danmark til et fore-
gangsland på området, som kan inspirere andre lande til
handling.
Forslagets konsekvenser for finanssektoren og samfundet
Forslaget forventes ikke at have negative konsekvenser
for det langsigtede afkast. I 1980 udgjorde den fossile sektor
næsten 30 pct. af S&P 500᾽s samlede værdi. Ved udgangen
af 2024 var dette tal faldet til kun 3,2 pct. Det er altså
ikke længere afgørende for afkastet at være eksponeret mod
fossile selskaber. Faktisk har fossile selskaber klaret sig dår-
ligere end markedet i 7 ud af de 10 foregående år og er den
sektor i S&P-indekset, der har klaret sig suverænt dårligst
set over de seneste 10 år, og som ovenikøbet også er den
mest volatile sektor (»Another Bad Year – and Decade – for
Fossil Fuel Stocks«, Connor Chung og Dan Cohn, Institute
for Energy Economics and Finansial Analysis, januar 2025).
Hæver vi blikket fra det amerikanske indeks til et globalt
indeks, viser en sammenligning af MSCI world index med
MSCI ex fossil fuels, at også på globalt plan har indekset
med fossile selskaber klaret sig dårligere over de sidste 10
år end indekset uden fossile selskaber (»Index Factsheet«,
MSCI World ex Fossil Fuels Index (USD), den 31. janu-
ar 2025). Det stemmer med de konkrete erfaringer fra de
pensionskasser i Danmark, der har taget store fossile fra-
valg. Således konkluderer både AkademikerPension og P+,
at over de seneste 5-6 år har deres fossile fravalg ikke haft
negativ betydning for deres afkast (»AkademikerPension:
Positivt afkast efter frasalg af fossile selskaber«, Økonomisk
Ugebrev, den 3. oktober 2023, og »Referat af Ordinær ge-
neralforsamling«, P+, den 3. april 2024). Dertil kommer,
at hvis vi retter blikket fremad, vil de ekspanderende fossi-
le selskaber risikere store tabte værdier i en verden, der
efterlever »Parisaftalen« (»Half world’s fossil fuel assets
could become worthless by 2036 in net zero transition«,
theguardian.com, den 4. november 2021). Dermed vil de
pågældende selskaber risikere at klare sig endnu dårligere
i fremtiden. Samlet set vurderes det, at der vil være en lang-
sigtet afkastmæssig gevinst ved at have ekskluderet fossile
selskaber, der fortsat udvider deres olie- eller gasproduktion
eller deres kulforretning med nye kulminer eller kulmineud-
videlser eller nye kulkraftværker.
Målt op imod fossile brændslers ekstremt skadelige effek-
ter på klimaet er det på sin plads at tale om forbud i forhold
til de dele af den fossile sektor, der trods klimaadvarsler
fortsætter den fossile ekspansion. Nogle investorer vil hæv-
de, at de efterlever »Parisaftalen« ved at skubbe de fossile
selskaber i en grøn retning igennem aktivt ejerskab. Men
aktivt ejerskab har ikke formået at omstille de store olie-
og gasselskaber, hvis forretningsmodel bygger på fortsat
udvidelse af den fossile produktion. Flere betydningsfulde
internationale pensionskasser, der i årevis har forsøgt sig
med aktivt ejerskab over for fossile selskaber, har givet op
over for det aktive ejerskab og frasolgt fossile aktier som
konsekvens heraf (»Dutch fund leading climate talks with
Shell quits most oil investments«, reuters.com, den 8. febru-
ar 2024). Et forbud er en nødvendig løsning, når dele af den
danske finanssektor i dag stadig investerer i disse selskaber,
der ekspanderer fossilt og dermed ikke er i gang med en
grøn omstilling.
Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for dansk
erhvervsliv, da vi ikke har danske selskaber, som udvider
deres fossile forretning på de nævnte områder. Den dan-
ske finanssektor vil altså fortsat kunne investere i dansk
erhvervsliv.
Forslaget er desuden socialt retfærdigt og rammer ikke
almindelige mennesker. Meget af klimadebatten handler om,
hvad vi hver især kan gøre. Det er vigtigt, men det er kun
meningsfuldt, hvis vi også sikrer os, at den finansielle sektor
også løfter sit ansvar. Det er ikke fair, at den enlige mor
3
vender hver en vare i Netto for at se, om den er produceret
og transporteret klimavenligt, mens hendes pensionskasse
investerer hendes opsparing i et olieselskab, hvis planlagte
olieekspansion vil udlede mange gange Danmarks årlige
udledninger.
Et investeringsforbud vil placere Danmark som suverænt
foregangsland på bæredygtig finans, og det vil vise omver-
denen, at vi er villige til at sætte handling bag løftet på COP
28 om at omstille os fra fossile brændsler. På den måde
kan Danmark inspirere til handling i andre lande og i de
kommende COP-forhandlingerne.
Forslaget vil understøtte den udvikling, som særlig de
demokratisk ejede pensionskasser har båret frem som følge
af medlemsforslag, der i indhold flugter med beslutningsfor-
slagets formål. Med klar lovgivning sikres der en mere lige
spillebane, som vil sikre bedre konkurrencevilkår for de
grønne frontløbere.
4
Skriftlig fremsættelse
Leila Stockmarr (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et forbud
mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber, der
ekspanderer.
(Beslutningsforslag nr. B 144)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5