Fremsat den 27. februar 2025 af Leila Stockmarr (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Sigurd Agersnap (SF) og Karsten Filsø (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31027

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b144/20241_b144_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. februar 2025 af Leila Stockmarr (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Lisbeth Bech-Nielsen (SF),
    Sigurd Agersnap (SF) og Karsten Filsø (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at indføre et forbud mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber,
    der ekspanderer
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der i overensstemmelse med »Parisafta-
    lens« mål indfører et forbud mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber, der udvider med nye olie- eller gasfelter, nye
    kulminer, kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker.
    Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2024-25
    AX031027
    Bemærkninger til forslaget
    I USA har præsident Trump ytret ønske om at øge den
    fossile produktion, men ifølge eksperter, der har udtalt sig
    til Financial Times, vil det på grund af klimabekymrede in-
    vestorer ikke komme til at ske. Flere store amerikanske olie-
    selskaber vil således bruge færre penge på nye olieprojekter
    i år sammenlignet med sidste år. Ifølge eksperter skyldes
    det, at hvis selskaberne omvendt brugte flere penge på ny
    olie og gas, ville investorerne blive vrede og reagere ved
    at frasælge (»Wall Street will stymie Donald Trump’s US
    oil surge plan, say shale bosses« ft.com, den 24. januar
    2025). Det er et tydeligt eksempel på, at det har en konkret
    klimaeffekt, når investorer trækker en rød streg i sandet over
    for fossil ekspansion.
    Når nok investorer trækker deres investeringer, kan det
    påvirke aktiekursen. Det vil få opmærksomhed fra selska-
    bernes administrerende direktører, hvis aflønning ofte er
    hægtet op på bl.a. aktiekursen (»Pay Practices at Big Oil
    and Gas Companies Fail to Drive Decarbonization«, mor-
    ningstar.co.uk, den 25. september 2024). Derudover vil det
    også kunne presse kapitalomkostningerne opad og dermed
    gøre det dyrere at rejse kapital til nye fossile projekter. Et
    forskningsstudie har dokumenteret en målbar effekt på kli-
    mafrasalg. Studiet viser, at aktiekursen for de undersøgte
    selskaber i gennemsnit faldt med 6 pct. som følge af et
    større frasalg, og at frasalg tilmed førte til, at selskaberne ef-
    terfølgende reducerede deres CO2-aftryk for igen at gøre sig
    attraktive for investorerne (»The effects of mutual fund de-
    carbonization on stock prices and carbon emissions«, Martin
    Rohleder, Marco Wilkens og Jonas Zink, Journal of Banking
    & Finance, januar 2022).
    Status på finanssektorens investeringer
    Beslutningsforslaget fremsættes på baggrund af rapporten
    »Banking on Thin Ice«, som er en fælles udgivelse på
    tværs af en række organisationer under Nordic Center for
    Sustainable Finance fra januar 2025. I rapporten kortlægges
    bl.a. danske bankers investeringer og udlån til fossile sel-
    skaber. Det dokumenteres, at de tre største danske banker
    – Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank – tilsammen har
    17,2 mia. kr. investeret i fossile selskaber, hvoraf 9,7 mia.
    kr. er investeret i olie- og gasselskaber, der udvider oliepro-
    duktionen med nye olie og gasfelter, og kulselskaber, der
    udvider med nye kulkraftværker eller nye eller eksisterende
    kulminer. Dertil kommer, at danske pensionskasser sammen-
    lagt har omkring 20 mia. kr. i selskaber, der ekspanderer
    fossilt (»Danske pensionskasser har 20 milliarder i ᾽sorte᾽
    selskaber der går imod verdens klimamål«, dr.dk, den 19.
    oktober 2023).
    Der er stor forskel på klimaadfærden i den danske finans-
    sektor. Mens PFA Pension i 2023 havde 4,548 mia. kr.
    investeret i selskaber, der laver nye kul-, olie- og gasprojek-
    ter, så havde AP Pension 53 mio. kr. i sådanne selskaber
    (»Den Danske Pensionssektors Klimasvigt«, Mellemfolke-
    ligt Samvirke, oktober 2023). Danske Bank har imidlertid
    i 2024 vedtaget en ny investeringspolitik, som, når den
    bliver implementeret, vil udelukke 1.730 fossile selskaber
    fra et investeringsunivers på 1.900 fossile selskaber. Det
    er særlig selskaber med fossile ekspansionsplaner, som vil
    blive ekskluderet (»Danske Bank indfører strengere krav
    til investeringer i fossile selskaber«, Danske Bank, den 23.
    februar 2024). Danske Bank har endnu ikke implementeret
    sin politik, og derfor ved vi endnu ikke præcis, hvordan
    den kommer til at se ud i praksis. Nykredit har også i sin
    politik for investeringer besluttet at udelukke investeringer
    i fossil ekspansion, men har dog indlejret en så stor undta-
    gelse til deres politik, at en række ekspanderende olie- og
    gasgiganter alligevel finder vej ind i investeringsuniverset
    (»Nykredit ekskluderer i alt 483 olie-, gas- og kulselskaber«,
    nykredit.dk, den 18. september 2023). Jyske bank har med
    forslagsstillernes kendskab til sagen ingen restriktioner på
    investeringer i fossile selskaber, der ekspanderer.
    Den skævvridning mellem frontløbere og fodslæbere i
    sektoren vil et forbud kunne lave om på. Forslaget forventes
    således at understøtte sektorens igangværende grønne udvik-
    ling, sikre, at alle institutionelle investorer kommer med, og
    skabe en mere lige spillebane for de aktører, der har valgt at
    gå forrest.
    Forbud mod investeringer i fossil ekspansion
    Kul, olie og gas står for 75 pct. af verdens drivhusgasud-
    ledninger (»Causes and Effects of Climate Change«, Unit-
    ed Nations, www.un.org), og derfor er det afgørende, at
    vi omstiller os fra fossile brændsler i tråd med den beslut-
    ning, som verdens ledere traf på COP 28. Pensionssekto-
    ren og de tre største bankers samlede balance er mere
    end tre gange så stor som Danmarks årlige bnp (»Nøgletal
    for nationalregnskabet (BNP)«, Danmark Statistik, »Annual
    Report 2024«, Danske Bank Group, »Nykredit-koncernens
    årsrapport 2024« Nykredit, og »Årsrapport 2023«, Jyske
    Bank«). Dermed har finanssektoren en betydelig rolle at
    spille i realiseringen af ambitionen om at vende pengestrøm-
    mene, så de understøtter en transition væk fra fossile brænd-
    sler, der er kompatibel med »Parisaftalen«.
    Ifølge tal fra Nationalbanken er den danske finanssek-
    tor ansvarlig for et klimaaftryk på 100 mio. t CO2 alene
    igennem investeringer i børsnoterede selskaber (Tal fra Dan-
    marks Nationalbanks Statistikbank). Det er mere end dob-
    belt så meget som Danmarks territoriale udledninger (»Ve-
    jen til en fossilfri finanssektor«, Mellemfolkeligt Samvirke,
    september 2024).
    I Danmark har vi underskrevet »Parisaftalen«, hvormed
    vi også har forpligtet os på at vende pengestrømmene, så
    de understøtter målet om 1,5 °C, jf. aftalens artikel 2.1.c
    (»Paris Agreement«, United Nations, 2015). Både The Inter-
    governmental Panel on Climate Change (IPCC) og Interna-
    tional Energy Agency (IEA) har uomtvisteligt fastlagt, at
    nye olie- og gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser og
    nye kulkraftværker, herunder også investeringer heri, vil væ-
    re uforeneligt med »Parisaftalen«, da det vil bringe os over
    1,5°C. Derfor skal vi som land sikre, at hverken offentlige
    2
    eller private pengestrømme understøtter selskaber, der fore-
    tager den type fossile udvidelser.
    Forslaget tager dermed udgangspunkt i IEA’s 1,5°C-sce-
    narie, som balancerer målet om klimaneutralitet i 2050 med
    hensynet til økonomisk vækst og forsyningssikkerhed. Da
    verden fortsat er afhængig af fossile energikilder frem mod
    2050, må der nødvendigvis stadig investeres i drift af eksi-
    sterende felter, men IEA slår fast, at de eksisterende felter
    indeholder tilstrækkeligt med kul, olie og gas til at sikre
    forsyningen frem mod 2050. Dette gør sig stadig gældende
    trods forsyningskrise og ambitionen om uafhængighed af
    russisk gas (»What does the current global energy crisis
    mean for energy investment? «, Dr. Fatih Birol, Executive
    Director, IEA, den 13. maj 2022). Det kan derfor ikke
    forsvares at investere i selskaber, som søger at ekspandere
    deres fossile forretninger, specielt ikke i lyset af IEA’s anbe-
    faling om en gradvis udfasning af fossile brændsler, som i
    dag udgør 80 pct. af verdens samlede energiudbud, og som
    skal reduceres til 20 pct. i 2050.
    Banker og pensionskasser har som led i klimapartnerska-
    bet givet tilsagn om at fremme grønne investeringer (»Kø-
    replan for finanssektorens klimapartnerskab – Sammenfat-
    ning og anbefalinger«, Regeringens klimapartnerskaber –
    partnerskab for finanssektoren, marts 2020), men i den sam-
    menhæng har Klimarådet konkluderet, at der er behov for,
    at regeringen gør »en større indsats for at etablere rammebe-
    tingelser, der kan begrænse de sorte investeringer, fremfor
    kun at have fokus på at fremme de grønne investeringer«
    (» Vende private investeringer fra sort til grøn«, Klimarådet,
    2022).
    Forslagsstillerne foreslår derfor, at regeringen pålægges at
    fremsætte et lovforslag om et forbud mod finanssektorens
    investeringer i fossile selskaber, der i strid med IEA’s an-
    befalinger etablerer nye olie- eller gasfelter, nye kulminer,
    kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker. Investeringsfor-
    buddet bør omfatte institutionelle investorer defineret som
    virksomheder eller organisationer, der køber, sælger og for-
    valter aktier og obligationer på vegne af klienter eller med-
    lemmer, herunder pensions- og forsikringsselskaber, kapital-
    forvaltere, kapitalfonde, hedgefonde og suveræne formue-
    fonde.
    Et sådant forbud vil udgøre et væsentligt dansk bidrag til
    opfyldelsen af »Parisaftalens« målsætninger i overensstem-
    melse med klimaloven (Lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13.
    december 2021), ligesom det vil gøre Danmark til et fore-
    gangsland på området, som kan inspirere andre lande til
    handling.
    Forslagets konsekvenser for finanssektoren og samfundet
    Forslaget forventes ikke at have negative konsekvenser
    for det langsigtede afkast. I 1980 udgjorde den fossile sektor
    næsten 30 pct. af S&P 500᾽s samlede værdi. Ved udgangen
    af 2024 var dette tal faldet til kun 3,2 pct. Det er altså
    ikke længere afgørende for afkastet at være eksponeret mod
    fossile selskaber. Faktisk har fossile selskaber klaret sig dår-
    ligere end markedet i 7 ud af de 10 foregående år og er den
    sektor i S&P-indekset, der har klaret sig suverænt dårligst
    set over de seneste 10 år, og som ovenikøbet også er den
    mest volatile sektor (»Another Bad Year – and Decade – for
    Fossil Fuel Stocks«, Connor Chung og Dan Cohn, Institute
    for Energy Economics and Finansial Analysis, januar 2025).
    Hæver vi blikket fra det amerikanske indeks til et globalt
    indeks, viser en sammenligning af MSCI world index med
    MSCI ex fossil fuels, at også på globalt plan har indekset
    med fossile selskaber klaret sig dårligere over de sidste 10
    år end indekset uden fossile selskaber (»Index Factsheet«,
    MSCI World ex Fossil Fuels Index (USD), den 31. janu-
    ar 2025). Det stemmer med de konkrete erfaringer fra de
    pensionskasser i Danmark, der har taget store fossile fra-
    valg. Således konkluderer både AkademikerPension og P+,
    at over de seneste 5-6 år har deres fossile fravalg ikke haft
    negativ betydning for deres afkast (»AkademikerPension:
    Positivt afkast efter frasalg af fossile selskaber«, Økonomisk
    Ugebrev, den 3. oktober 2023, og »Referat af Ordinær ge-
    neralforsamling«, P+, den 3. april 2024). Dertil kommer,
    at hvis vi retter blikket fremad, vil de ekspanderende fossi-
    le selskaber risikere store tabte værdier i en verden, der
    efterlever »Parisaftalen« (»Half world’s fossil fuel assets
    could become worthless by 2036 in net zero transition«,
    theguardian.com, den 4. november 2021). Dermed vil de
    pågældende selskaber risikere at klare sig endnu dårligere
    i fremtiden. Samlet set vurderes det, at der vil være en lang-
    sigtet afkastmæssig gevinst ved at have ekskluderet fossile
    selskaber, der fortsat udvider deres olie- eller gasproduktion
    eller deres kulforretning med nye kulminer eller kulmineud-
    videlser eller nye kulkraftværker.
    Målt op imod fossile brændslers ekstremt skadelige effek-
    ter på klimaet er det på sin plads at tale om forbud i forhold
    til de dele af den fossile sektor, der trods klimaadvarsler
    fortsætter den fossile ekspansion. Nogle investorer vil hæv-
    de, at de efterlever »Parisaftalen« ved at skubbe de fossile
    selskaber i en grøn retning igennem aktivt ejerskab. Men
    aktivt ejerskab har ikke formået at omstille de store olie-
    og gasselskaber, hvis forretningsmodel bygger på fortsat
    udvidelse af den fossile produktion. Flere betydningsfulde
    internationale pensionskasser, der i årevis har forsøgt sig
    med aktivt ejerskab over for fossile selskaber, har givet op
    over for det aktive ejerskab og frasolgt fossile aktier som
    konsekvens heraf (»Dutch fund leading climate talks with
    Shell quits most oil investments«, reuters.com, den 8. febru-
    ar 2024). Et forbud er en nødvendig løsning, når dele af den
    danske finanssektor i dag stadig investerer i disse selskaber,
    der ekspanderer fossilt og dermed ikke er i gang med en
    grøn omstilling.
    Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for dansk
    erhvervsliv, da vi ikke har danske selskaber, som udvider
    deres fossile forretning på de nævnte områder. Den dan-
    ske finanssektor vil altså fortsat kunne investere i dansk
    erhvervsliv.
    Forslaget er desuden socialt retfærdigt og rammer ikke
    almindelige mennesker. Meget af klimadebatten handler om,
    hvad vi hver især kan gøre. Det er vigtigt, men det er kun
    meningsfuldt, hvis vi også sikrer os, at den finansielle sektor
    også løfter sit ansvar. Det er ikke fair, at den enlige mor
    3
    vender hver en vare i Netto for at se, om den er produceret
    og transporteret klimavenligt, mens hendes pensionskasse
    investerer hendes opsparing i et olieselskab, hvis planlagte
    olieekspansion vil udlede mange gange Danmarks årlige
    udledninger.
    Et investeringsforbud vil placere Danmark som suverænt
    foregangsland på bæredygtig finans, og det vil vise omver-
    denen, at vi er villige til at sætte handling bag løftet på COP
    28 om at omstille os fra fossile brændsler. På den måde
    kan Danmark inspirere til handling i andre lande og i de
    kommende COP-forhandlingerne.
    Forslaget vil understøtte den udvikling, som særlig de
    demokratisk ejede pensionskasser har båret frem som følge
    af medlemsforslag, der i indhold flugter med beslutningsfor-
    slagets formål. Med klar lovgivning sikres der en mere lige
    spillebane, som vil sikre bedre konkurrencevilkår for de
    grønne frontløbere.
    4
    Skriftlig fremsættelse
    Leila Stockmarr (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et forbud
    mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber, der
    ekspanderer.
    (Beslutningsforslag nr. B 144)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    5