Fremsat den 27. februar 2025 af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX31021
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b145/20241_b145_som_fremsat.pdf
Fremsat den 27. februar 2025 af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF) Forslag til folketingsbeslutning om, at den danske stat, offentlige myndigheder m.v. kun skal anerkende to køn Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige administrative ændringer, der kan sikre, at den danske stat og offentlige myndigheder kun anerkender to køn. Det skal konkret ske ved følgende: – At muligheden for at få foretaget juridisk kønsskifte afskaffes, således at køn udelukkende registreres efter biologisk realitet. På samme måde skal det ikke være muligt at få et X angivet som kønsbetegnelse i passet. – At behandlingstilbud til transkønnede, herunder hormonbehandling og kirurgiske indgreb, ikke længere tilbydes eller finansieres af det offentlige. – At myndigheder, institutioner og offentligt finansierede organisationer ophører med at anvende og fremme en kønsforståel- se, der fraviger den biologiske virkelighed. – At regeringen gennemgår gældende lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer for at identificere og fjerne bestemmelser, der bygger på en ideologisk kønsopfattelse frem for den biologiske realitet. Beslutningsforslag nr. B 145 Folketinget 2024-25 AX031021 Bemærkninger til forslaget I årevis har kønsideologer og dele af den yderste venst- refløj presset på for at udvide statens og det offentliges forpligtelser over for personer, som føler, at de har en an- den kønsidentitet end den, der svarer til deres biologiske køn. Disse politiske tiltag er ikke baseret på en bred gruppe menneskers behov, men snarere på en ideologisk dagsorden. Forslagsstillerne mener, at denne ideologiske dagsorden har til formål at splitte danskerne ved at opløse de menings- fulde måder, vi forholder os til hinanden på – som mand, som kvinde, som familie. Det er på tide at vende hele denne afvikling af dansk kultur, arv og familie. Med dette forslags vedtagelse pålægger Folketinget rege- ringen at fastslå og arbejde ud fra det grundlag, at der kun findes to køn: mand og kvinde. Mennesker kan naturligvis føle, hvad de vil. Det er et privat anliggende, som ikke vedkommer offentligheden. Be- slutningsforslagets vedtagelse vil ikke på nogen måde påvir- ke to menneskers ret til og mulighed for at leve og bo sammen med alle de rettigheder, de har i dag. Lovgivning og offentlige retningslinjer skal afspejle den objektive sandhed om køn og sikre, at statens forvaltning, sprogbrug og institutioner bygger på denne grundlæggende og banale erkendelse. Det offentlige – staten, regioner, kommuner og andre myndigheder – vil med forslagets vedtagelse afskæres fra at udbrede en ekstrem kønsideologi og at understøtte for- eninger eller organisationer, som udbreder en ekstrem køns- ideologi, hvad enten det sker gennem finanslovsmidler, pro- jektansøgninger eller lån af lokaler på universitetet eller i kommunen. Alle former for understøttelse af organisationer, der un- dergraver familien og den biologiske realitet af to køn, skal ophøre. Det offentlige skal understøtte familien defineret som far, mor og børn. 2 Skriftlig fremsættelse Mette Thiesen (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at den danske stat, offentlige myndigheder m.v. kun skal anerkende to køn. (Beslutningsforslag nr. B 145) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3