Fremsat den 27. februar 2025 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Sigurd Agersnap (SF), Karsten Filsø (SF), Leila Stockmarr (EL), Rosa Lund (EL) og Trine Pertou Mach (EL)

Fremsat den 27. februar 2025 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Sigurd Agersnap (SF), Karsten Filsø (SF), Leila Stockmarr (EL),
Rosa Lund (EL) og Trine Pertou Mach (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre et forbud mod bankers udlån til fossile selskaber, der ekspanderer
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der i overensstemmelse med »Parisafta-
lens« mål indfører et forbud mod bankers udlån, herunder nye lån, tegningsgarantier og refinansiering af eksisterende udlån, til
fossile selskaber, der udvider med nye olie- eller gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser eller nye kulkraftværker.
Beslutningsforslag nr. B 143 Folketinget 2024-25
AX031019
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en revideret genfremsættelse af beslutnings-
forslag nr. B 45, folketingsåret 2022-23 (2. samling).
Den ene amerikanske bank efter den anden har trukket
sig fra globale klimaalliancer (»Six big US banks quit net
zero alliance before Trump inauguration«, theguardian.com,
den 8. januar 2025). Det sker på et kritisk tidspunkt, hvor vi
kun har 5 år til at knække udledningskurven og halvere de
globale udledninger. Hvis de amerikanske banker bakker ud,
må europæiske banker træde til.
Når banker giver lån til et selskab, er det en direkte ka-
pitalindsprøjtning og kan være med til f.eks. at finansiere
udviklingen af et nyt oliefelt. Derfor er der store udlednin-
ger knyttet til fossile udlån. Forskning viser, at det har be-
tydelig reducerende effekt på de globale udledninger, når
banker begrænser lån til fossile selskaber (»What Happens
When Banks Ditch Coal: The Impact Is ᾽More Than Anyone
Thought᾽«, library.hbs.edu, den 18. april 2023). Dansk regu-
lering kan inspirere til lignende handling i andre lande, hvil-
ket samlet set vil lægge pres på fossile selskaber, der ønsker
at ekspandere, da finansieringsmulighederne forventeligt vil
blive kraftigt reduceret. I takt med at banker på tværs af lan-
degrænser trækker sig fra ekspanderende fossile selskaber,
vil kapitalomkostningerne stige og dermed vanskeliggøre
projekternes gennemførelse. Det vil i sig selv tilskynde til en
afvikling af de klimabelastende aktiviteter.
Desuden vil et forbud mod udlån til fossil ekspansion bi-
drage til at styrke den finansielle stabilitet i Danmark. Ifølge
Danmarks Nationalbank risikerer banker at lide tab, hvis
de har givet lån til virksomheder, hvis ressourcer eller
produktionsapparat mister værdi som følge af den grønne
omstilling – også kaldet for strandede aktiver (»Klimaforan-
dringer kan smitte af på den finansielle stabilitet«, national-
banken.dk, den 2. december 2019). Et forskningsstudie har
f.eks. estimeret, at halvdelen af verdens fossile aktiver vil
blive værdiløse allerede i 2036 (»Half world’s fossil fuel as-
sets could become worthless by 2036 in net zero transition«,
theguardian.com, den 4. november 2021). Et udlånsforbud
vil derfor ikke blot udgøre et vigtigt bidrag til den grønne
omstilling, men vil også være udtryk for rettidig omhu, da
det kan være med til at sikre finansiel stabilitet i takt med
verdens omstilling mod klimaneutralitet.
Status på danske bankers fossile udlån
Beslutningsforslaget fremsættes på baggrund af rapporten
»Banking on Thin Ice«, som er en fælles udgivelse på tværs
af en række organisationer under Nordic Center for Sustai-
nable Finance fra januar 2025 (»Banking on Thin Ice«, Ka-
trine Ehnhuus og Emma Oehlenschläger, Nordic Center for
Sustainable Finance, januar 2025). I rapporten kortlægges
bl.a. danske bankers investeringer og udlån til fossile selska-
ber, og det dokumenteres, at Danske Bank er stoppet med at
give lån til olie- og gasselskaber, der i strid med klimaviden-
skaben udvikler nye olie- og gasfelter. Tidligere har Danske
Bank udlånt milliarder af kroner til den type selskaber, men
er altså stoppet på baggrund af en politik, som banken ved-
tog i 1. kvartal 2023 (»Vender på tallerken: Danske Bank
afviser nye udlån til udskældt oliejagt«, finans.dk, den 23.
januar 2023). Et halvt år efter lancerede Nykredit en lignen-
de politik, som også begrænser Nykredits mulighed for at
give lån til fossile selskaber (»Nykredit lukker for nye lån til
fossile brændsler«, nykredit.dk, den 18. september 2023).
Ovennævnte eksempler er udtryk for en positiv udvikling
i finanssektoren. Desværre er det ikke alle banker med ho-
vedsæde i Danmark, som har vedtaget en tilsvarende kli-
mapolitik for deres engagementer i fossile selskaber. Det
gælder f.eks. Jyske Bank, der i november 2024 er registreret
for at have medvirket til et samlet lån med andre banker
på 5 mia. dollar til oliegiganten Equinor (»Our debt and
credit ratings«, equinor.com). Jyske Banks lån har tilsynela-
dende ikke medvirket til at skubbe Equinor i en grønnere
retning. Kort efter udlånet blev underskrevet, annoncerede
Equinor, at de vil halvere deres plan for grønne investerin-
ger (»Norwegian firm lobbying to open Rosebank oilfield
halves green investments«, theguardian.com, den 5. febru-
ar 2025). Derudover er Equinor ved at udvikle nye olie-
og gasfelter med over 2 milliarder tønder olieækvivalenter,
hvilket strider imod det Internationale Energiagenturs (IEA)
grænser for, hvor meget ny olie og gas der er tilladt inden
for 1,5 °C-målsætningen (»Finance Data«, Urgewald, go-
gel.org).
Forbud mod udlån til fossil ekspansion
Kul, olie og gas står for 75 pct. af verdens drivhusgasud-
ledninger, og derfor er det afgørende, at vi omstiller os fra
fossile brændsler i tråd med den beslutning, som verdens
ledere traf på COP 28 (»Causes and Effects of Climate
Change«, FN, www.un.org).
De tre største bankers samlede balance er mere
end dobbelt så stor som Danmarks årlige bnp (»Nøg-
letal for nationalregnskabet (BNP), Danmarks Statistik,
www.dst.dk). Dermed har bankerne en betydelig rolle at
spille i realiseringen af ambitionen om at vende pengestrøm-
mene, så de understøtter en transition væk fra fossile brænd-
sler i overensstemmelse med »Parisaftalen«.
I Danmark har vi underskrevet »Parisaftalen«, hvormed vi
også har forpligtet os på at vende pengestrømmene, så de
understøtter målet om 1,5 °C, jf. aftalens artikel 2.1.c (»Pa-
ris Agreement«, United Nations, 2015). Ifølge både IPCC
og IEA er det uomtvisteligt, at etableringen af nye olie-
og gasfelter, nye kulminer og kulmineudvidelser og nye
kulkraftværker, herunder også finansieringen heraf, vil være
uforenelig med »Parisaftalen«, da det vil bringe os over 1,5
°C. Derfor skal vi som land sikre, at hverken offentlige eller
private pengestrømme understøtter selskaber, der foretager
den type fossile udvidelser.
Forslaget tager udgangspunkt i IEA’s 1,5 °C-scenarie, som
balancerer målet om klimaneutralitet i 2050 med hensynet
til økonomisk vækst og forsyningssikkerhed. Da verden
fortsat er afhængig af fossile energikilder frem mod 2050,
2
må der nødvendigvis stadig investeres i drift af eksisterende
felter, men IEA slår fast, at de eksisterende felter indeholder
tilstrækkeligt med kul, olie og gas til at sikre forsyningen
frem mod 2050. Dette gør sig stadig gældende trods forsy-
ningskrise og ambitionen om uafhængighed af russisk gas
(»What does the current global energy crisis mean for ener-
gy investments«, International Energy Agency, iea.org, den
13. maj 2022). Det kan derfor ikke forsvares at udlåne til
selskaber, som søger at ekspandere deres fossile forretnin-
ger, specielt ikke i lyset af IEA’s anbefaling om en gradvis
udfasning af fossile brændsler, som i dag udgør 80 pct. af
verdens samlede energiudbud, og som skal reduceres til 20
pct. i 2050.
Bankerne har som en del af klimapartnerskabet givet til-
sagn om at fremme grønne lån og investeringer (»Køreplan
for finanssektorens klimapartnerskab – Sammenfatning og
anbefalinger«, Regeringens klimapartnerskaber, finansdan-
mark.dk, marts 2020). Klimarådet har imidlertid i denne
sammenhæng konkluderet, at der er behov for, at regeringen
gør »en større indsats for at etablere rammebetingelser, der
kan begrænse de sorte investeringer, fremfor kun at have fo-
kus på at fremme de grønne investeringer« (»Vende private
investeringer fra sort til grøn«, Klimarådet, november 2022).
Forslagsstillerne foreslår derfor, at regeringen pålægges at
fremsætte et lovforslag om et forbud mod bankers udlån,
herunder nye lån, tegningsgarantier og refinansiering af ek-
sisterende udlån, til selskaber, der ekspanderer deres fossile
forretninger. Udlånsforbuddet bør omfatte bankers udlån til
fossile selskaber, der i strid med IEA’s anbefalinger etablerer
nye olie- eller gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser
eller nye kulkraftværker.
Et sådant forbud vil udgøre et væsentligt dansk bidrag til
at nå »Parisaftalens« målsætninger i overensstemmelse med
klimaloven, ligesom det vil gøre Danmark til et foregangs-
land på området, hvilket kan tjene til inspiration til handling
for andre lande.
Forslagsstillerne henviser til Finanstilsynet, som i et svar
til Folketingets Erhvervsudvalg fastslår, at national lovgiv-
ning på området er muligt (Erhvervsudvalget, alm. del –
svar på spørgsmål 196, folketingsåret 2021-22).
Forslagets konsekvenser for banker og samfund
Et udlånsforbud vil kun påvirke danske banker, der fort-
sat udlåner til fossile selskaber, der udvider med nye olie-
eller gasfelter, nye kulminer, kulmineudvidelser eller nye
kulkraftværker. De danske bankers nuværende udlån til fos-
sil ekspansion udgør kun en lille procentdel af deres samle-
de balance, hvorfor forslaget vurderes at have meget lave
eller ingen omkostninger for bankerne, som fortsat vil kunne
udlåne til andre kunder. Tværtimod forventes forslaget at
understøtte sektorens igangværende grønne udvikling, sikre,
at alle banker kommer med, og skabe en mere lige spilleba-
ne for de aktører, der har valgt at gå forrest.
Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for dansk
erhvervsliv, da vi ikke har danske selskaber, som udvider
deres fossile forretning på de nævnte områder. Dansk er-
hvervsliv vil altså fortsat have adgang til finansiering fra de
danske banker.
Forslaget er desuden socialt retfærdigt og rammer ikke
almindelige mennesker. Meget af klimadebatten handler om,
hvad vi hver især kan gøre. Det er vigtigt, men kun me-
ningsfuldt, hvis vi også sikrer os, at den finansielle sektor
også løfter sit ansvar. Det er ikke fair, at den enlige mor
vender hver en vare i Netto, for at se om den er produceret
og transporteret klimavenligt, mens hendes bank låner flere
hundrede millioner kroner ud til et olieselskab, hvis planlag-
te olieekspansion vil udlede mange gange Danmarks årlige
udledninger.
Et udlånsforbud vil placere Danmark som suverænt fore-
gangsland på bæredygtig finans, og det vil vise omverdenen,
at vi er villige til at sætte handling bag løftet på COP 28
om at omstille os væk fra fossile brændsler. På den måde
kan vi inspirere til handling i andre lande og i de kommende
COP-forhandlinger.
3
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech-Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et forbud
mod bankers udlån til fossile selskaber, der ekspanderer.
(Beslutningsforslag nr. B 143)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4