Fremsat den 27. februar 2025 af Søren Søndergaard (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31018

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b139/20241_b139_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. februar 2025 af Søren Søndergaard (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL),
    Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om inddragelse af indtægter fra falske annoncer på sociale medier
    Folketinget pålægger regeringen senest inden udgangen
    af folketingsåret 2025 at fremsætte den nødvendige lovgiv-
    ning, der pålægger sociale medieplatforme at leve op til
    reglerne i markedsføringsloven og medieansvarsloven, for
    så vidt angår åbenlyst falske annoncer. Formålet skal være,
    at de sociale medieplatformes indtægter fra sådanne falske
    annoncer inddrages.
    Beslutningsforslag nr. B 139 Folketinget 2024-25
    AX031018
    Bemærkninger til forslaget
    Med fremvæksten af digitale platforme er sociale medier
    blevet centrale aktører i formidlingen af information. Tradi-
    tionelle medier som aviser og tv-stationer har et klart redak-
    tionelt ansvar for det indhold, de bringer. Det fremgår bl.a.
    af medieansvarslovens § 27. Sociale medier har derimod
    undgået et tilsvarende ansvar – til trods for at de direkte
    profiterer af annoncer, der i mange tilfælde er vildledende
    eller decideret falske.
    Den danske markedsføringslovgivning indeholder et klart
    forbud mod vildledning. Det er derfor afgørende, at åbenlyst
    falske annoncer mødes med konsekvenser – også på sociale
    medier. Den europæiske Digital Services Act (DSA) fastsæt-
    ter krav til de store platforme, men der er endnu ingen
    præcedens for, hvordan loven håndhæves, og de nye regler
    har ikke ført til den nødvendige selvjustits hos de sociale
    platforme til at tage falske annoncer ned.
    Forbrugerombudsmanden har allerede taget initiativer for
    at understrege, at producenter af indhold på sociale medier
    har et ansvar. Forbrugerombudsmanden har således skærpet
    sit tilsyn med influenter for at undgå vildledning af forbru-
    gere (»Forbrugerombudsmanden griber ind over for influ-
    enter«, forbrugerombudsmanden.dk, den 9. oktober 2024),
    men tilsvarende håndhævelse eksisterer ikke for de platfor-
    me, der tillader og tjener penge på falske annoncer.
    EU-regulering
    Der har i Danmark været en række eksempler på, at falske
    annoncer med bl.a. Divya Das eller Anders Lund Madsen
    har været brugt til at fange brugernes opmærksomhed ved
    at udgive sig for etablerede medier og bruge urigtige oplys-
    ninger til at lokke brugerne til falske investeringsplatforme
    og lign., jf. »Divya Das er igen ufrivilligt blikfang i investe-
    ringssvindel«, tjekdet.dk, den 9. juli 2024.
    Er motivationen til at fjerne de falske annoncer stærk
    nok hos de store medieplatforme? Sten Schaumburg-Müller
    beskriver til TV 2, hvordan de falske annoncer kan være
    både identitetstyveri og brud på markedsføringsloven, fordi
    personerne medvirker uden samtykke »Danskere får gang på
    gang afvist anmeldelser om falske annoncer – og det undrer
    juraprofessor«, tv2.dk, den 10. april 2024.
    Hvis tilsvarende annoncer var bragt i et dansk medie, vil-
    le medieansvarsloven og markedsføringsloven have pålagt
    mediet et redaktionelt ansvar. Alligevel er det vanskeligt at
    få fjernet annoncerne fra de sociale medier, måske fordi for-
    retningsmodellen for disse medier tilsiger, at der kan være
    et økonomisk incitament til at lade annoncer ligge på de so-
    ciale medier, jf. »Meta tjener millioner på svindelannoncer«,
    tjekdet.dk, den 9. april 2024.
    Forslagsstillerne foreslår, at regeringen tager de nødvendi-
    ge lovgivningsmæssige skridt til at forhindre, at medieplat-
    forme kan tjene på at bringe falske annoncer.
    En stor del af reguleringen af techgiganter sker i dag
    gennem EU᾽s Digital Services Act (DSA). DSA har til
    formål at skabe et sikkert og ansvarligt online miljø ved
    at regulere online formidlere og platforme, herunder socia-
    le medier, markedspladser og indholdsdelingsplatforme. Da
    mange techgiganter er registreret i Irland, er det de irske
    myndigheder, der fører tilsyn med disse virksomheder.
    Selv om DSA er et vigtigt skridt mod at regulere socia-
    le medieplatforme på europæisk niveau, er der behov for
    yderligere nationale tiltag for at sikre, at danske interesser
    varetages. DSA fastsætter generelle regler for hele EU, men
    der er stadig mulighed for, at medlemslandene kan indføre
    supplerende nationale regler, der tager højde for lokale for-
    hold og udfordringer.
    Derfor foreslår forslagsstillerne, at Danmark indfører na-
    tionale tiltag mod sociale medieplatforme, der ikke fjerner
    åbenlyst falske annoncer, ved at inddrage indtægten fra så-
    danne annoncer.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Søren Søndergaard (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af
    indtægter fra falske annoncer på sociale medier.
    (Beslutningsforslag nr. B 139)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3