Fremsat den 27. februar 2025 af Peder Hvelplund (EL), Pelle Dragsted (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31015

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b134/20241_b134_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. februar 2025 af Peder Hvelplund (EL), Pelle Dragsted (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
    Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om et uafhængigt alternativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse
    for sundhedsfagligt personale og om midler til forskning i underprioriterede
    sundhedsfaglige forskningsområder
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025
    at fremsætte lovforslag, der kan sikre et uafhængigt alter-
    nativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse for
    sundhedsfagligt personale, og som øger midler til forskning
    i underprioriterede sundhedsfaglige forskningsområder som
    sjældne sygdomme, ny antibiotika og vacciner mod tuberku-
    lose og malaria, som ikke nyder medicinalindustriens profi-
    tinteresse.
    Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2024-25
    AX031015
    Bemærkninger til forslaget
    Vi har gennem de seneste år oplevet en stigende grad af
    industribetalt efteruddannelse, hvor medicinalindustrien fi-
    nansierer efteruddannelse for sundhedsfagligt personale. Det
    giver et habilitetsproblem og øger risikoen for fejl- og over-
    medicinering. Forslagsstillerne ønsker at afsætte midler til
    uafhængige tilbud om efteruddannelse, hvor der ikke er bag-
    vedliggende kommercielle interesser.
    Forslagsstillerne ønsker derudover, at der bliver afsat mid-
    ler til forskning i de områder, som kun i begrænset omfang
    har den kommercielle medicinalindustris interesse. Det gæl-
    der medicin til sjældne sygdomme, som patienter risikerer
    at få afvist behandling af på grund af en eksorbitant høj
    prissætning fra medicinalindustriens side. Det gælder ny
    antibiotika, i forhold til at der på globalt plan på grund af
    stigende antibiotikaresistens er udstrakt mangel på nye og
    virksomme antibiotika. Og det gælder de store infektiøse
    dræbere på globalt plan som f.eks. tuberkulose og malaria,
    i forhold til at der mangler et kommercielt incitament til at
    udvikle vacciner.
    Forslagsstillerne foreslår, at den uafhængige efter- og vi-
    dereuddannelse af sundhedspersonale og forskning i overse-
    te sundhedsfaglige områder bliver finansieret via en skat på
    overnormal profit på 5 pct. på den del af profitten, der ligger
    over en 15-procentsegenkapitalforrentning. Det vil ifølge
    Skatteministeriets beregninger give ca. 3,6 mia. kr. årligt
    efter tilbageløb og adfærd (Skatteudvalget, alm. del – svar
    på spørgsmål 168, folketingsåret 2024-25).
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Peder Hvelplund (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om et uafhængigt
    alternativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse
    for sundhedsfagligt personale og om midler til forskning i
    underprioriterede sundhedsfaglige forskningsområder.
    (Beslutningsforslag nr. B 134)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3